Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skanselyet

Transkript

1 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skanselyet 15. november 2017 Tilsynsførende: Afdelingschef Hella Obel Sektionsleder Christian Blaase Johansen Tidspunkt for tilsyn: 15. november 2017 Kl

2 Indledning Tilsynet blev indledt med en samtale med plejecenterlederen samt de tre områdeledere. Herefter blev seks beboers journal gennemgået og borgerne blev besøgt med henblik på interview vedrørende deres dagligdag på plejecentret. Afsluttende blev fire medarbejdere interviewet. Interview med ledelsen Siden sidste tilsynsbesøg er der ansat en områdeleder mere, så der nu er tre i alt. Hen over sommeren har Skanselyet reduceret aftennormeringen af nød grundet økonomiske udfordringer. Noget af denne reducering måtte trækkes tilbage, idet tyngden af beboerne ikke kunne håndteres af færre medarbejdere. Langt de fleste af de borgere der flytter ind på Skanselyet er demente i en eller anden grad. Dette stiller krav til både de fysiske rammer samt personalets kompetencer. Plejecenterlederen oplyser, at medarbejderne har arbejdet meget med journalerne det sidste års tid. De medarbejdere, der har særligt kompetencer ift. journalen, har hjulpet de steder, hvor der har været udfordringer. Udgangspunktet for Skanselyets arbejde er Eden Alternative. Personalet synes ikke, de har tid nok til at efterleve værdierne og tankerne i Eden Alternative. Ledelsen forsøger over for medarbejderne at italesætte de små forandringer og tiltag der sker i hverdagen, bl.a. eksempler på at beboerne indtænkes mere i hverdagen og at der er kommet et andet udgangspunkt for hverdagen. Skanselyet er i gang med at ændre deres informationsmateriale til nye beboere samtidig med at hjemmesiden er under forandring ift. bl.a. layout og indhold. Der hentes inspiration fra Ålholmhjemmet. Inden nye beboere flytter ind på Skanselyet afholdes der konsekvent et hjemmebesøg/indflytningssamtale. Borgeren besøges enten i eget hjem eller på Sundhedscentret. Familien inddrages så vidt muligt i drøftelsen, hvor der fremkommer mange brugbare informationer, hvilket gør indflytningen lettere. Ift. instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling arbejder sygeplejerskerne med kompetencemapper for de enkelte medarbejdere. Der arbejdes også med PPS (Praktiske Procedure i Sygeplejen), men opfattelsen er, at det kan være svært at søge i. Skanselyet har stadig en række papirinstrukser og er i proces ift. at rydde op i disse. Instrukserne sammenlignes med PPS og der foretages en udvælgelse af de instrukser som er så lokale, at de skal bibeholdes. Der er ingen større problemer ift. rekruttering. Alle stillinger er besat, dog er der en nattevagtsstilling fredag, lørdag og søndag ledig. Proceduren ift. håndtering af fravær følges, hvilket en af områdelederne oplever som rigtigt positivt ift. af åbne op for en god dialog mellem medarbejderen og arbejdspladsen. Når nye medarbejdere starter får de tilknyttet en fast medarbejder, som de følger i den første tid. Ansættelsen starter med tre introduktionsdage, hvor et fast introduktionsskema følges. Personalet er meget opmærksomme på ikke at gøre brug af magt over for beboerne og på at forebygge, at magtanvendelse bliver nødvendig. Der er løbende dialog omkring magtanvendelse og konkrete beboersager drøftes i de enkelte situationer. 2

3 I arbejdet med utilsigtede hændelser får områdelederen alle indberetninger. Medicinfejl fylder en del og det er svært helt præcist at årsagsafdække, hvorfor disse fejl opstår gentagende gange. Forstyrrelse under medicindoseringerne fylder stadig meget. I forbindelse med medicindosering er der nu altid en medarbejder, der tjekker, at antallet af piller stemmer. Fald er også en løbende udfordring, på trods af at faldscreening foretages hos de beboere som har faldetendenser. Dialogen og samarbejdet med familier og venner opleves uproblematisk. Der er enkelte tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser. Her er en fælles forventningsafstemning særlig vigtig samt at bruge tid på at rumme og drøfte frustrationerne. Dialogen med personalet fornemmes at være god. Den bageste fløj i underetagen hænger fysisk ikke godt sammen med resten af plejecentret. Det blev drøftet som løs idé, hvorvidt denne del af plejecentret kunne rumme en afdeling for beboere med særlige behov. Interview med beboerne Mand i slutningen af 90 erne Manden sidder og spiser morgenmad sammen med sin hustru i fællesstuen ved ankomst. Der er en hyggelig stemning og parret har meget på hjerte. Manden svarer, at han efter årgangen at regne har det godt og er meget tilfreds med at bo på Skanselyet. Han siger, at huset indretter sig efter ham, at boligen fungerer godt, selv om de er to og at der er god omsorg. Hustruen tilføjer, at der også er god omsorg, når man er ked af det. Parret følger med i Skanseposten og deltager med stor fornøjelse i husets aktiviteter. Hustruen er meget imponeret over, at de to får serveret en anden ret, når der er fisk på menuen. Journalen er overordnet meget fin. Der mangler dog kontaktpersoner samt enkelte punkter i den sygeplejefaglige udredning. Kvinde i slutningen af 90 erne Kvinden blev besøgt i sin lejlighed to gange uden det lykkedes at gennemføre interview grundet morgenrutiner. Journalen har en meget udførlig døgnrytmeplan, sygeplejefaglig udredning og livshistorie. Der er mange handleplaner, nogle trænger til revidering. Kvinde i starten af 80 erne Kvinden ligger i sin seng ved ankomst. Hun virker svært påvirket af sin demens og svarer nej på alle spørgsmål og efter kort tid lukker hun øjnene og signalere tydeligt, at samtalen er slut. Journalen har flere alvorlige mangler. Der er tre døgnrytmeplaner, en vedrører ophold på Rehabiliteringsafdelingen. Der er en meget fin livshistorie. Handleplanerne trænger til opfølgning og den sygeplejefaglige udredning er låst og synes ikke at have været revideret efter indflytning. APV er ikke udfyldt. Mand i starten af 80 erne Journalen giver et tydeligt indtryk af borgeren, og de behov han har. Der er dog behov for at sikre opfølgning ift. borgerens døgnrytmeplan og handleplanerne. Ligeledes skal borgerens funktionsvurdering samt APV-skemaet opdateres ift. borgerens aktuelle tilstand. Både den sygeplejefaglige udredning samt triage overblikket er meget grundig dokumenteret. Det kan 3

4 overvejes, hvorvidt der skal udarbejdes samtykkeerklæring til både familie/venner samt vedrørende kroniske sygdomme. Manden er i sin lejlighed sammen med sin kone, hvor de begge sidder ved spisebordet og snakker. Han er glad for at bo på Skanselyet, er tilfreds med sin bolig, får den hjælp der er behov for og han føler sig tryg. Aktiviteterne sang og musik deltager han i. Et ønske fra hans side er, at en medarbejder kunne skubbe ham rundt i kørestolen udenfor. Denne mulighed drøftes efter aftale med beboeren efterfølgende med ledelsen, ift. at gøre brug af klippekortsordningen. Maden er tilfredsstillende, og det samme er rengøringen. Personalet er sødt og venlige. Mand i midten af 80 erne Journalen giver et klart indtryk af borgerens behov samt den hjælp og støtte der er behov for fra personalet. Enkelte felter i døgnrytmeplanen mangler at blive udfyldt og livshistorien er ikke oprettet. Der er flere af handleplanerne, som skal opdateres eller afsluttes. Samtykke er udfyldt for venner/familier og det samme gælder ift. kroniske sygdomme. Dog må der ikke gives en generel samtykke til alle kroniske sygdomme. Der skal udfyldes samtykke for den enkelte sygdom. Omsorgsnotaterne er rigtige fine og det samme er den sygeplejefaglige udredning. Funktionsvurderingen samt APV-skemaet skal opdateres. Manden fortæller, at han ikke er glad for at bo på Skanselyet, fordi han savner sit hus. Han er dog tryg ved at bo på plejecentret og får den hjælp han har brug for. Tiden går med at kigge på fiskene samt sidde i fællesarealet og hygge sig. Personalet er søde og venlige. Maden er han tilfreds med. Kvinde i starten af 90 erne Døgnrytmeplanen er meget grundig og fyldestgørende. Dog mangler enkelte felter at blive udfyldt. Handleplanerne skal gennemgås ift. at sikre opfølgning eller afslutning. Samtykke til venner/familie er i orden, men samtykke til kronisk sygdom skal tilpasse, så der udarbejdes et samtykke for hver kronisk sygdom. Omsorgsnotaterne er grundige, dog er der usikkerhed på hvordan samtykke til lægehenvendelser dokumenteres. Sygeplejefaglig udredning og funktionsvurderingen er ok. APVskemaet skal opdateres, da den er mere end 3 år gammel. Kvinden er meget glad for at bo på plejecentret, er tilfreds med sin bolig og føler sig tryg. Medarbejderne hjælper hende så godt de kan, ift. den tid de har til rådighed. Medarbejderne har meget travlt, så der kan godt lidt tid før de kommer. Kvinden deltager i så mange aktiviteter som muligt og savner ikke andre/flere. Hendes familie bor langt væk, men hun får ofte besøg af forskellige venner. Maden er fin der er ingen problemer. Rengøringen er tilfredsstillende. Trods travlhed er personalet meget søde og venlige. Interview med medarbejderne En medarbejder som er startet på Skanselyet fornyelig, er blevet vejledt ved opstart om hvilke opgaver hun må og ikke må løse, samt hvordan opgaven skal løses. De øvrige medarbejdere fortæller, at hvis de er i tvivl om ansvars-, kompetence- eller opgavefordeling, så spørger de. Kompetenceskemaer anvendes og styres af sygeplejerskerne PPS er en gave, da der er rigtig meget hjælp at hente! Det er nemt at danne sig et hurtigt overblik ud fra PPS. 4

5 Ift. oplæring af nyt personale var der delte meningen blandt de interviewede. Nogen synes det fungerer fint, og at nye medarbejdere ved hvem de skal følge og stille spørgsmål, hvis de er i tvivl. Andre af medarbejderne efterspørger mere struktur ift. hvad nye medarbejdere skal oplæres i. Dvs. der efterspørges et egentlig introduktionsprogram. Demensafsnittet fortæller, at de har modtaget undervisning i magtanvendelsesreglerne, og hvis der er noget de er i tvivl om, ved de hvor de skal henvende sig. Andre medarbejdere fortæller, at de ikke har modtaget decideret undervisning. Alle er enige om, at magtanvendelse ikke fylder meget i hverdagen, men at det italesættes blandt medarbejderne, når det er relevant. Mulighederne for efteruddannelse opleves blandet. Hvis man selv finder noget relevant, så får man oftest lov til at deltage i det. Demensafsnittet synes, at mange medarbejdere aldrig har været på et demenskursus. Der er et godt samarbejde med beboerne. Der er enighed om, at det er godt at være på en fast gang, fordi det giver tryghed for beboerne samt kontinuitet hos medarbejderne. Samarbejdet med de pårørende er fint, dog har mange pårørende ofte meget store forventninger til, at personalet skal overtage alt. Dette kræver ofte en løbende forventningsafstemning med de pårørende. Som kollegaer har de det overordnet godt sammen, der er et godt samarbejde og de kender hinanden godt. Dialogen betegnes som direkte og fortrolig. Stemningen kan dog være svingende i perioder. Der er aktuelt gang i en proces i den ene del af huset i forhold til dette. Personalet fortæller, at langtidssygdom eller udefrakommende faktorer kan gør stemningen presset eller trykket. Medarbejderne føler i høj grad, at de har indflydelse på tilrettelæggelse af deres arbejde. Som der blev sagt ingen blander sig, bare man løser sine opgaver. Kommunikationen på Skanselyet er meget åben, men meget af det der bliver meldt ud sker ikke på skrift, hvilket skaber plads til andre og ofte uhensigtsmæssige fortællinger. Det betyder noget ift. arbejdsglæde at have gode kollegaerne, smil, glæde, at der bliver sagt godmorgen, selvstændig opgavevaretagelse, opstart af nye indsatser/opgaver, at tingene bliver fulgt til dørs, at ledelsen stoler på personalet og tillid. Endelig har det betydet rigtig meget, at medarbejderne har fået et kontor, hvor de kan sidde og arbejde. Konklusion på tilsyn De interviewede beboere er generelt glade og trygge ved at bo på Skanselyet. Samtale med ledere og personale afspejler forskellige opfattelser af arbejdsmiljøet i huset, men med en fælles meget stor dedikation til arbejdet med borgerne. Der er aktuelt en større proces i gang i forhold til at sikre godt arbejdsmiljø i hele huset. Der er ønske om at arbejde mere struktureret med introduktion fra medarbejdernes side. Journalføringen er af varierende kvalitet. En enkelt journal trænger til gennemgribende ajourføring, hvor helhedsindtrykket er journaler, der afspejler borgerens behov og aktuelle tilstand. 5