Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100

Transkript

1 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100 September 2018

2 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: info@eaea.dk Web: 2 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

3 Indhold 1 Sammenfatning Baggrund og formål Gas til individuel opvarmning Ydre påvirkninger af gasforbruget til individuel opvarmning Forbrugerøkonomi Forbrugervalg af opvarmningsform Fremskrivningsmetode Variationer for individuelt forbrug Gas i øvrige sektorer Produktionserhverv Øvrig energisektor Transport Den fremtidig gastarif Fremskrivningsmetode Fremskrivning af gasforbruget og gasinstallationer Individuelt forbrug Gasdistributionstariffen Fremskrivning alt forbrug Referencer Bilag 1: Beregningsforudsætninger for økonomiberegninger Bilag 2: COP-værdier for luft-vand varmepumpe Baggrund Gennemgang af danske kilder Undersøgelser i Sverige Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

4 8.4 COP ved meget lave temperaturer Estimat, sammenfatning og konklusion Referencer Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

5 1 Sammenfatning Gasforbruget i Danmark har siden år 2000 været stærkt aftagende, og en række analyser har peget på en fortsættelse af denne tendens. Bl.a. har den grønne omstilling og lave elpriser betydet, at naturgas i langt mindre omfang end tidligere anvendes til elproduktion. Drivkræfterne væk fra gas er især økonomiske, bl.a. drevet af forskelle i afgifter på gas og andre brændsler, der anvendes til rumvarme. De seneste 3-5 år har gasforbruget i Danmark imidlertid ligget stabilt omkring 100 PJ. Med de politiske aftaler om afskaffelse af PSO tariffen og sænkning af elvarmeafgiften er der nu forstærket incitament til at skifte til eldrevne varmepumper, enten kollektivt eller individuelt. Nyere analyser viser at såkaldte hybridvarmepumper kan blive et økonomisk attraktivt alternativ til både traditionelle gasfyr og eldrevne varmepumper. Med hybridvarmepumper menes en kombination af en eldreven varmepumpe og gasspidslast. På produktionssiden har der de senere år været betydelig vækst i mængden af biogas der tilføres gasnettet, og andelen af grøn gas er derfor hastigt stigende. For at vurdere gasnettets økonomiske holdbarhed har HMN Naturgas bedt Ea Energianalyse om at vurdere den langsigtede udvikling i gassektoren med særlig fokus på at vurdere antallet af husholdningsgaskunder. Ea udarbejdede i en gasscenarierapport for HMN Naturgas. Til brug for nærværende analyse er den tidligere anvendte gasscenariemodel opdateret og revideret, og tidshorisonten er forlænget fra 2050 til år Grundlæggende er følgende metode anvendt i denne nye scenarieanalyse: Det antages at fortsat konvertering af naturgaskunder til fjernvarme vil ligge mellem ingen yderligere konvertering og et scenarie hvor fjernvarmen øges med 20% sammenlignet med niveauet i Nye gaskunder kommer til i meget begrænset antal, og kun i eksisterende gasområder Resterende naturgaskunder kan individuelt vælge at skifte til anden forsyning når gasfyret står foran udskiftning og hvis anden forsyning forventes at give en lavere varmeregning samlet set. Anden forsyning omfatter i scenarierne forskellige typer varmepumper og direkte elvarme En vis andel af de økonomisk begrundede potentielle forsyningsskift i et givet år vil faktisk forekomme. At ikke alle umiddelbart skifter så snart 1 Scenarier for naturgasforbrug i Danmark udarbejdet for HMN, afrapporteret i februar Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

6 økonomien tilsiger det, skyldes en vis træghed i forbrugerens beslutningsproces. Forbrugerøkonomien er beregnet på baggrund af fremskrivning af priser på gasfyr og andre varmeinstallationer samt fremskrivning af brændselspriser, elpriser og distributionsomkostninger for el- og gas. På grund af usikkerhed om den fremtidige regulering er der fra 2040 som forbrugerpris anvendt samfundsøkonomiske omkostninger plus moms. Fra samme år antages det at al gas til husholdninger og service er grøn gas. Prisen er baseret på en fremskrivning af faktiske produktions- og indfødningsomkostninger (4,5 kr./m 3 metan i 2030). Gasdistributionsomkostninger er baseret på fremskrivning af gasselskabernes reguleringsregnskaber, og med en antagelse om 2% årlig effektiviseringskrav. For alle sektorer undtagen husholdninger- og serviceerhverv antages der uændrede tariffer efter gældsafviklingen er tilendebragt. Balance i gasnettets økonomi opnås derefter hvert år ved at justere på betalingen fra husholdninger og service. Forbrugsudviklingen i alle gasforbrugssektorer, undtagen i husholdningerog service, følger udviklingen beskrevet i Fremskrivning af naturgasforbrug i Danmark, Ea Gashybridvarmepumpen, dvs. en integreret enhed med en lille eldrevet varmepumpe og et gasfyr, vil med de anvendte forudsætninger sandsynligvis blive konkurrencedygtig med både et individuelt gasfyr og en ren el-drevet varmepumpe, såfremt tariffer for el- og gas transport er udtryk for faktiske omkostninger. Det skyldes bl.a. at den rent eldrevne varmepumpe også trækker på elsystemet når der i fremtiden er knaphed på vind og sol og knaphed på transportkapacitet. Gassens rolle som spids- og reserveforsyning kan derfor, gennem hybridteknologien, potentielt give økonomiske besparelser for forbrugerne. Konkurrenceforholdet mellem elvarmepumpen og hybridvarmepumpen er imidlertid meget tæt, og hvilken teknologi, der i praksis bliver billigst og som overvejende vil blive foretrukket af forbrugeren er usikkert. 6 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

7 Årlig omkostning (kr./år) 18,000 16,000 14,000 12,000 10,000 8,000 6,000 4,000 15,700 15,800 16,300 14,700 15,200 14,500 13,200 Frakoblingsgebyr Gasafgifter Gasdistribution Gas ekskl. tarif Eleffekt Elafgift 2,000 El-omkostning - D&V Investering Total Figur 1. Privatøkonomiske omkostninger til forskellige opvarmningsløsninger i 2030 for en husholdning med et forbrug på 16.8 MWh (2017-priser) inkl. moms. For varmepumper er der vist to variationer: Høj og lav effektbetaling. Ved lav effektbetaling er det antaget, at varmepumpen også kan levere varme i årets koldeste timer, mens det ved høj effektbetaling er antaget, at der i årets koldeste timer bruges en elpatron. Moms er indeholdt i de enkelte omkostningselementer. Håndtering af usikkerheder En fremskrivning på mere end 80 år er særdeles usikker, især når den er baseret på vurdering af individuelle forbrugervalg. I energisektoren og på klimaområdet er langsigtede scenarier dog bredt anvendt på grund af planlægning af kritisk infrastruktur og ønsket om grøn omstilling. Det antages i basecase, baseret på tolkning af historisk oliefyrsskift, at hvis varmeregningen for en husstand kan reduceres med 6000 kr./år, så vil halvdelen af gaskunderne skifte til anden forsyning når gasfyret skal udskiftes. Det antages endvidere, at det økonomiske incitament påvirker kunden lineært. Disse forudsætninger er naturligvis særdeles usikre, og det er også usikkert hvordan øvrige faktorer som støj, pladsforhold, grøn profil etc. påvirker beslutningsprocessen. Derfor er der gennemført et stort antal parametervariationer, der resulterer i ialt 144 udviklingsscenarier. 7 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

8 Antallet af gasinstallationer aftager men vil fortsæt være der i 2100 Resulterende scenariefremskrivning Resultatet af scenarieanalysen viser, at antallet af gasinstallationer for husholdninger og service vil aftage fra ca og herefter i hele perioden frem mod 2100 hvilket ses i Figur 2. Langt hovedparten (78%) af scenarierne viser et resulterende antal gaskunder på og i år 2100, dvs. gasfyr eller hybridvarmepumper. 450, , ,000 Antal gasinstallationer 300, , , , ,000 50,000 - Figur 2. Fremskrivning af antallet af gasinstallationer i husholdninger i perioden baseret på resultater med forbrugeradfærdsmodellen Med udgangspunkt i et midterscenarie fra Figur 2 er udviklingen i det samlede danske gasforbrug vist i figuren nedenfor. Udviklingen baserer sig for de øvrige sektorer på et opdateret middelscenarie, (Ambitiøs grøn), fra den tidligere nævnte rapport Fremskrivning af naturgasforbrug i Danmark. 8 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

9 Fremskrivning Gasasforbrug (PJ) Husholdninger og serviceerhverv Transport Centrale værker Total distribution Produktionserhverv Øvrig energisektor distribution Total transmission Figur 3. Fremskrivning af gasforbruget i Danmark frem til 2100 med udgangspunkt i en opdateret og forlænget vurdering af scenariet 'Ambitiøs grøn' fra analysen 'Fremskrivning af gasforbruget i Danmark 3 scenarier fra 2017, hvor der er anvendt et midterscenarie for gasforbruget til husholdninger Gastariffer Tarifbetalingen for en husholdning er i dag ca kr./år ekskl. moms. Frem mod 2025 falder tarifbetalingen med ca. 60%, når omkostningerne til afvikling af den historiske nettogæld bortfalder. En udvikling for tarifbetalingen for husholdninger, hvor det er antaget, at alle øvrige sektorer betaler samme enhedstarif som i dag (ekskl. sunk cost) fremgår af Figur 4. Heraf kan det ses, at tarifbetalingen frem mod 2100 ikke kommer på niveau med dagens tarifbetalinger, selvom antallet af gasforbrugere aftager. I år 2100 vil tarifbetalingen udgøre kr./år for en husholdning med en gasinstallation. Enhedsbetalingen vil med de fremskrevne mængder for husholdninger heller ikke overstige dagens niveau på ca. 32 kr./gj. I år 2100 er enhedsbetalingen beregnet til 9-21 kr./gj. 9 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

10 3,000 Tarifbetaling (kr./år) 2,500 2,000 1,500 1,000 Usikkerhed Øvre skøn Nedre skøn Figur 4. Fremskrevet tarifbetaling pr. husholdning med en gasinstallation, hvor det antages at alle husholdningskunder betaler samme årlige beløb uanset forbrug (kr./år) Fortsat gas til individuel opvarmning i 2100 Konklusioner Under forudsætning af eksisterende og besluttede rammer i energisektoren, og såfremt hybridteknologien vinder indpas til priser der ligger tæt på el-vand varmepumper vurderes der at være god sandsynlighed for, at der fortsat er et betydeligt antal individuelle gaskunder frem mod år Hovedparten af følsomhedsberegningerne peger på et antal gaskunder i området i Danmark i år Gasforbruget falder, men forsvinder ikke Det samlede gasforbrug falder fra ca. 100 PJ til ca. 55 PJ i Husholdningernes gasforbrug forventes at falde til ca. 25%-50% af dagens niveau. Gastariffen vil blive lavere end i dag Gastariffen vil, selv med et aftagende antal gasinstallationer, blive lavere end niveauet i dag. En husholdning forventes i 2100 at skulle betale ca kr./år, som er ca % af dagens niveau på ca kr./år. Afviklingen af nettogælden har langt større betydning for tarifbetalingen end det faldende forbrug. De største usikkerheder i analysen En fremskrivning frem mod 2100 er som beskrevet forbundet med en væsentlig usikkerhed. Vi vurderer, at de vigtigste usikkerheder i analysen er: 10 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

11 Fremtidige teknologipriser, herunder især priser på gashybridvarmepumpen Ændringer i rammeværk der favoriserer bestemte teknologier Fjernvarmens fremtidige rammevilkår og konkurrencedygtighed Pres for lavere enhedstransporttariffer fra øvrige sektorer (industri, energisektor, transport). Udviklingen af grøn gas i gasnettet. 11 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

12 2 Baggrund og formål Som følge af de seneste års ændrede rammevilkår for gasforbruget i Danmark, teknologiudvikling og seneste analyser af bl.a. gashybridvarmepumpers konkurrencedygtighed er forholdene for eksisterende og fremtidige gasforbrugere ændret. Grundlaget for en fremskrivning det danske gasforbrug har derfor ændret sig siden analysen Scenarier for naturgasforbrug i Danmark blev udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN i 2016 og afrapporteret i februar For at vurdere gasnettets økonomiske holdbarhed har HMN Naturgas bedt Ea Energianalyse om at vurdere den langsigtede udvikling i gassektoren med særlig fokus på at vurdere antallet af husholdningsgaskunder. Ea Energianalyse har valgt at tage udgangspunkt i den tidligere udarbejdede scenariemodel, og forlænge tidshorisonten til Indhold i opdaterede scenarier Den opdaterede analyse indeholder: Statistik for 2015 og 2016 indlægges og bruges som nyt udgangspunkt for en fremskrivning Ny vurdering af fremtidige konkurrenceforhold for gas til individuelt forbrug med fokus på hybridvarmepumper Fremskrivningen forlænges til 2100 Fremskrivning af betalinger for gasdistribution og dens betydning for forbrugerøkonomien Gastariffens udvikling tages med i betragtning Som noget nyt udarbejdes desuden en beregning af, hvordan prisen for gasdistribution kan forventes at udvikle sig i takt med et faldende forbrug. Beregningen baserer sig på indberetninger fra HMN til benchmarking med netvolumenmodellen fra Metodisk tages der udgangspunkt i Ea Energianalyses tidligere fremskrivning af gasdistributionstariffen fra notatet Langsigtet økonomi for gassystemet udarbejdet for HMN i Resultatet af den tidligere fremskrivning I den tidligere analyse var den centrale fremskrivning (scenariet Ambitiøs grøn) en udvikling, der resulterede i et gasforbrug i 2050 på ca. 50 PJ, som er vist i Figur 1 nedenfor. 12 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

13 Fremskrivning Naturgasforbrug (PJ) Centrale værker Transport Husholdninger og serviceerhverv Total distribution Øvrig energisektor distribution Produktionserhverv Total transmission Figur 5. Fremskrivning af gasforbruget i Danmark fra analysen 'Fremskrivning af naturgasforbruget i Danmark 3 scenarier', Ea Energianalyse 2017 Analysen indeholdt tre scenarier, hvoraf det øvre skøn (scenariet Moderat grøn) i 2050 endte på ca. 67 PJ og det nedre scenarie (Elektrificering) blev vurderet til ca. 21 PJ. Spændet lå i god overensstemmelse andre forbrugsfremskrivninger fra samme tidspunkt bl.a. fra Energinet, Dansk Energi og Energistyrelsen. Statistik viser højere forbrug end forventet Forbruget til gas er i løbet af de seneste 3 år ikke faldet, som forventet. Faktisk steg gasforbruget fra 2014 til 2016 primært som følge af en stigning i forbruget til individuel opvarmning med ca. 10% og en nettotilgang på ca gasinstallationer. Mens der i tidligere fremskrivninger har været en forventning om, at gasforbruget allerede fra i dag og fremover vil falde, viser statistikken imidlertid, at udviklingen lader vente på sig (se Figur 6). 13 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

14 Statistik Tidligere fremskrivning Gasforbrug (PJ) Figur 6. Statistik og fremskrivning af gasforbruget i årene Kilde: Energistatistik 2016 samt Naturgasforsyningsstatistik Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

15 3 Gas til individuel opvarmning Den største ændring af den opdaterede gasfremskrivning er lavet i vurderingen for individuel opvarmning, dvs. gasforbrug til husholdninger og serviceerhverv. Det skyldes primært, at der i flere analyser er kommet fokus på hybridvarmepumpers konkurrencedygtighed, og fordi rammevilkårene for individuelle varmepumper har ændret sig. Derfor er der i analysen lavet en ny metodisk fremskrivning af antallet af gasforbrugere og dertilhørende gasforbrug, som baserer sig på forbrugerøkonomien og forbrugeradfærd. Metodisk er der udarbejdet en fremskrivning, som baserer sig på følgende: Opvarmningsbehovet falder generelt som følge af energibesparelser En del af gas-husholdningskunderne vil konvertere til fjernvarme i områder udlagt til fjernvarme Mindre tilgang fra nybyggeri og konvertering fra oliefyr Gaskunder konverterer væk fra gas til varmepumper, elvarme eller hybridvarmepumper, når der er en privatøkonomisk gevinst, men hvor der tages højde for træghed i omstillingen 3.1 Ydre påvirkninger af gasforbruget til individuel opvarmning De ydre påvirkninger af gasforbruget er forhold, som ikke er drevet af individuelle valg af opvarmningsformer, men styres af eksterne faktor. Det omfatter her: Energibesparelser, fjernvarmekonverteringer og tilgang fra nybyggeri og oliefyrskonverteringer. Energibesparelser Der er et stort samfundsøkonomisk og brugerøkonomisk potentiale for energibesparelser bygninger i Danmark. Det er vist i en række analyser senest i analysen Samfundsøkonomisk værdi af varmebesparelser fra 2017 af Ea Energianalyse. Her vurderes det, at det samfundsøkonomiske optimale niveau af varmebesparelser er ca. 31% af energiforbruget i eksisterende bygninger frem mod I praksis kan det dog ikke forventes, at det samlede energiforbrug til bygninger vil falde med 31% frem mod 2050, da bygningsarealet generelt stiger, og også fordi de tekniske besparelsestiltag i nogen tilfælde modvirkes af ændret adfærd (øget komfort). Realistisk set antages det her, at ca. 1/3 af dette omsættes til større komfortværdi, som betyder, at energiforbruget til opvarmning frem mod 2050 realistisk set vil falde med ca. 22%, når potentialet indfries. Konvertering til fjernvarme Fjernvarme udgør i dag ca. 50% af energiforbruget til opvarmning for husholdninger og serviceerhverv. Fjernvarmegraden har historisk været voksende, men er stagneret de senere år (se Figur 7), bl.a. fordi der for planlagte fjernvarmeudvidelser 15 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

16 ikke har kunnet udvises positiv samfundsøkonomi, som projektbekendtgørelsen foreskriver. Det skyldes bl.a. den lave gaspris de senere år, som har bevirket, at gas som alternativ opvarmningsform til fjernvarme er blevet billigere. I en tidligere analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning fra 2014 blev der vurderet et samlet samfundsøkonomisk potentiale for udvidelser af fjernvarmesystemet 2. Her blev det vurderet, at der var et samfundsøkonomisk potentiale for konvertering til fjernvarme på ca. 15 PJ i Med de seneste års udvikling og ændrede forhold for fjernvarmen vurderer vi imidlertid, at det samfundsøkonomiske potentiale er blevet mindre. I dag er det kun de allerbedste projekter for fjernvarme, der bliver igangsat alle øvrige projekter er blevet udskudt eller afvist, pga. kravet om positiv samfundsøkonomi. I beregningerne er der regnet på forskellige udviklinger i fjernvarmegraden, som kan variere mellem ingen udvikling, dvs. en fortsættelse af i dag på 50% og med en stigning til ca. 60% i En stigning til 60% svarer til en udvidelse af fjernvarmen med ca. 20 PJ. Andel af energiforbrug til opvarmning (%) 60.0% 50.0% 40.0% 30.0% 20.0% 10.0% 0.0% Ingen stigning de seneste 6-7 år Figur 7. Fjernvarmegrad, dvs. fjernvarmens andel af det samlede energiforbrug til opvarmning Tilgang af gaskunder I dag er der stadig en positiv tilgang af individuelle gasforbrugere, som bl.a. skyldes konverteringer af oliefyr og nye installationer i nybyggeri. Fra 2010 til 2017 har der været en nettotilgang af husstande med gas som primær opvarmningsform på ca. 2 Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning fra 2014 udarbejdet af Ea Energianalyse i samarbejde med COWI for Energistyrelsen 16 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

17 husstande svarende til en stigning på ca. 5%. En del af tilgangen kommer fra nybyggeri, idet ca. 10% af al nybyggeri af parcel- og rækkehuse i dag opføres med gas som primær opvarmning. Andelen har været faldende de senere år (se tabel nedenfor) Parcelhuse 18,7% 19,1% 16,0% 16,0% 11,0% Rækkehuse 15,4% 17,0% 15,0% 12,8% 9,2% Etageboliger 5,3% 2,8% 8,8% 2,7% 0,9% Tabel 1. Andel af gasinstallationer i nybyggeri. Kilde: Danmarks statistik, BOL Forbrugerøkonomi Med sænkelsen af elvarmeafgiften og fjernelsen af PSO-afgiften er økonomien ved varmepumper til individuel opvarmning blevet væsentligt forbedret og har skærpet konkurrencen til et individuelt gasfyr. Til at undersøge hvordan det fremtidige konkurrenceforhold ændrer sig, er der her lavet en beregning af omkostningerne til opvarmning med en fortsættelse af de gældende rammevilkår, hvor planlagte justeringer af afgifter er indregnet, og betalingen for nettariffer antages omlagt til en effektbetaling. Figur 8 nedenfor viser en privatøkonomisk beregning af de samlede årlige omkostninger til opvarmning i 2030 for udvalgte opvarmningsformer: Individuelt gasfyr, luft-vand varmepumpe, hybridvarmepumpe, jordvarmepumpe og en elpatron (elkedel). En gennemgang af beregningsforudsætninger er vedlagt i bilag 1. Usikkerhed om effekttrækket for en varmepumpe For omkostningerne til luft-vand varmepumpen er lavet et øvre og nedre skøn, som skyldes usikkerhed om varmepumpens fremtidige tarifbetalinger. Nettarifferne antages omlagt til en effektbetaling, og det er derfor afgørende, hvor meget effekttræk en varmepumpe får i de koldeste timer, hvor den opnår den højeste belastning. En moderne luft-vand varmepumpe kan i teorien fint operere ved meget lave temperaturer. Så længe temperaturen af kølemidlet i fordamperen (udedelen) er lavere end omgivelserne, kan der hentes energi ud af omgivelserne. Anlæggene skal være forberedt til det, og der kan være forskelle mellem mærkerne, men med moderne anlæg, burde der i praksis ikke være udfordringer. Et varmepumpeanlæg skal dimensioneres omhyggeligt for at der kan opnås god driftsøkonomi. Den typiske dimensionerende temperatur for varmeanlæg er minus 12 grader. Hvis en varmepumpe oplever koldere forhold, er det derfor typisk ikke på grund af driftsproblemer men på grund af dimensioneringen, hvis den ikke kan levere varme nok. I disse tilfælde vil en elpatron træde til, dvs. alene som et supplement, og vil typisk ikke levere den fulde varmeydelse. I bilag 2 er der 17 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

18 inkluderet et litteraturstudie af, varmepumpens performance, som ligger til grund for vurderinger anvendt her både for vurderingen af den gennemsnitlige COP og for COP under maksimalbelastning i ved meget lave temperaturer. I beregningerne er den mest realistiske pris for varmepumpen således den med lav effektbetaling, men fordi de fleste varmepumper har mulighed for at skifte til drift på elpatronen, kan den i praksis få et højere maksimaltræk, og prisen for højt effekttræk er medtaget som en variation. Prisen på hybridvarmpumpe er usikker For gashybridvarmepumpen er der ligeledes angivet et højt og et lavt skøn. Prisen på en gashybridvarmepumpe i fremtiden er behæftet med en væsentlig usikkerhed, da der i dag kun findes få erfaringer med teknologien, og da den ikke er installeret i stor skala herhjemme endnu. Forskellen mellem det høje og lave skøn afspejler en forskellig investeringsomkostning, hvor den billige har en investeringsomkostning i dag på kr. inkl. installation, som er en pris anvendt af Energinet i analysen Hybridvarmepumper fra 2018, og som bakkes op af Dansk Gasteknisk Center (DGC). Den høje pris anvendt her er kr./installation, dvs. 25% højere end den lave pris. Prisen angivet af Energinet på kr. er er sammenlignet med priserne på luft-vand varmepumper meget lav, idet der regnes en pris på varmepumper på kr. inkl. installation, hvoraf det lave skøn afspejler en lille varmepumpe på ca. 4 kw (jf. Energistyrelsens teknologikatalog). Prisforholdet mellem hybridvarmepumper og luft-vand varmepumper vurderes derfor ikke at være naturligt. Derfor regnes der i udgangspunktet med den høje pris på kr., mens prisen på kr. er vist som en variation i resultaterne. 18 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

19 Årlig omkostning (kr./år) 18,000 16,000 14,000 12,000 10,000 8,000 6,000 4,000 15,700 15,800 16,300 14,700 15,200 14,500 13,200 Frakoblingsgebyr Gasafgifter Gasdistribution Gas ekskl. tarif Eleffekt Elafgift 2,000 El-omkostning - D&V Investering Total Figur 8. Privatøkonomiske omkostninger til forskellige opvarmningsløsninger i 2030 for en husholdning med et forbrug på 16.8 MWh (2017-priser) inkl. moms. For varmepumper er der vist to variationer: Høj og lav effektbetaling. Ved lav effektbetaling er det antaget, at varmepumpen også kan levere varme i årets koldeste timer, mens det ved høj effektbetaling er antaget, at der i årets koldeste timer bruges en elpatron. For perioden er der regnet privatøkonomisk, dvs. inkl. skatter, afgifter, tilskud og moms. For perioden er der regnet samfundsøkonomisk, da udviklingen i rammevilkår efter 2040 vurderes for usikre til at kunne give et realistisk bud på. Her er der for sammenlignelighedens skyld og sammenhængen med den øvrige beregningsmetode er tillagt moms. Det ændrer ikke noget på det relative konkurrenceforhold. For perioden er udviklingen fastholdt på 2050-niveau, hvor der dog er indregnet stigende omkostninger til gas-distribution som følge af et faldende gasforbrug. Udviklingen i gasdistributionstariffen er beskrevet i kapitel 5. Derudover er al gas antaget grøn gas, og den samfundsøkonomiske omkostning til at prouducere biogas (og injicere gassen i nettet) er indregnet. Figur 9 viser de samfundsøkonomiske omkostninger til opvarmning for samme varmeløsninger som vist tidligere i Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

20 Årlig omkostning (kr./år) 18,000 16,000 14,000 12,000 10,000 8,000 6,000 4,000 2,000-15,500 13,100 14,200 14,300 14,000 13,400 12,200 Frakoblingsgebyr Gasdistribution Biogas Eleffekt El-omkostning D&V Investering Total Figur 9. Samfundsøkonomiske omkostninger til udvalgte opvarmningsløsninger i 2050 for en husholdning med et forbrug på 16.8 MWh (2017-priser) inkl. moms. For varmepumper er der vist to variationer: Høj og lav effektbetaling. Ved lav effektbetaling er det antaget, at varmepumpen også kan levere varme i årets koldeste timer, mens det ved høj effektbetaling er antaget, at der i årets koldeste timer bruges en elpatron. 25,000 20,000 Varmeomkostning (kr./år) 15,000 10,000 5,000 - Nyt gasfyr luft-vand varmepumpe (lav effekt) luft-vand varmepumpe (høj effekt) Gashybrid-varmepumpe Elpatron Jordvarme Figur 10. Varmeomkostninger pr. husholdning med et årligt varmeforbrug på 16.8 MWh/år (2017- priser). For perioden er der regnet privatøkonomi, mens der for perioden er regnet samfundsøkonomi dog inkl. moms. For varmepumper er der vist to variationer: Høj og lav effektbetaling. Ved lav effektbetaling er det antaget, at varmepumpen også kan levere varme i årets koldeste timer, mens det ved høj effektbetaling er antaget, at der i årets koldeste timer bruges en elpatron. 20 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

21 Konkurrenceforholdet mellem gasfyr og varmepumper skærpes i fremtiden Naturgasfyret er i dag privatøkonomisk det billigste alternativ til varmepumper, men allerede inden for en årrække på 5-10 år, vil luft-vand varmepumpen og hybridvarmepumpen blive privatøkonomisk billigere med de anvendte beregningsforudsætninger. Det skyldes primært, at afgifterne på el bliver reduceret til ca. 1/4 af hvad de er i dag, når PSO-afgiften afvikles og elvarmeafgiften reduceres 3. Det fortsatte fald i omkostningerne til varmepumpen hænger sammen med et forventet prisfald på investeringen i varmepumper som følge af en teknologi- og markedsudvikling. Gasfyret stiger svagt, fordi gasprisen forventes at stige. Afgiften på naturgas antages konstant frem til ,000 2,500 luft-vand varmepumpe (høj effekt) luft-vand varmepumpe (lav effekt) Gashybrid-varmepumpe 2,500 2,500 2,500 2,400 2,400 Besparelse (kr./år) 2,000 1,500 1, ,500 1,500 1,400 1,300 1,200 1,200 1,100 1,000 1,300 1, År Figur 11. Årlig besparelse i forhold til naturgasfyr (kr./år) Besparelsen ved at skifte væk fra gasfyr stiger frem mod 2050, og gevinsten ved overgang til en samfundsøkonomisk beregning viser en højere gevinst. Den stigende gevinst skyldes fra 2045 og frem primært, at der indregnes omkostninger til biogas i stedet for naturgas inkl. afgifter. I 2025 vil der kunne opnås en lille gevinst på kr./år og ca. 700 kr./år for en hybridvarmepumpe. Det stiger frem til 2050, hvor gevinsten er kr./år. for en varmepumpe og ca for en hybridvarmepumpe. 3 I dag er PSO-afgiften ca. 17,5 øre/kwh og elvarmeafgiften er 40,5 øre/kwh. Fra 2021 reduceres dette til en elvarmeafgift på 15,5 øre/kwh og ingen PSO-afgift 21 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

22 De årlige gevinster ved at skifte til varmepumper og hybridvarmepumper indgår som en hovedfaktor til beregningen af forbrugeradfærd. 3.3 Forbrugervalg af opvarmningsform En husstands beslutning om konvertering væk fra eksisterende naturgasfyr til en varmepumpeløsning antages her at være begrundet i en kombination af a) forventning om lavere udgifter til varme og b) andre faktorer der spiller ind på husstandens beslutning. Disse andre faktorer kan samlet benævnes som Ikkeøkonomiske faktorer. Ikke økonomiske faktorer Vi har ikke kunnet finde meget evidens til hjælp for at kvantificere betydningen af disse ikke-økonomiske faktorer i forbrugernes beslutningsproces. Men generelt viser erfaringer omkring efterisolering, omlægning til fjernvarme, udskiftning af oliefyr etc, at der er betydelig træghed i beslutningsprocessen medmindre der er en betydelig økonomisk gevinst samt at forbrugeren får tilbudt troværdige helhedsløsninger, hvor en totalentreprenør tager ansvar for håndværkerkontakt etc. De ikke økonomiske faktorer omfatter bl.a.: Pladskrav Enkel beslutning Egen vedligehold og drift Særlig forbrugerinteresse Forsyningssikkerhed Grønt image Uafhængighed Modtagelig for kampagner Modtagelig for lemmingeffekt i nærområdet Andet Værdisætning af ikke økonomiske faktorer For at finde den samlede effekt af økonomiske og ikke-økonomiske faktorer, er disse faktorer søgt udtrykt ved en økonomisk reference-værdi. Usikkerhed om disse referenceværdier gør, at vi har valgt en scenarieløsning, hvor der varieres på referenceværdierne, for derved at beregne et udfaldsrum for antallet af gaskunder og det samlede gasforbrug frem mod Det er i udgangspunktet antaget, at de ikke-økonomiske faktorer der har størst betydning er pladskrav, grønt image, forsyningssikkerhed og modvilje mod nye løsninger der kræver håndværkere i huset gennem flere dage. Det antages 22 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

23 endvidere, at pladskrav især er relevant for små tætliggende husstande. Endelig vurderes det i udgangspunktet at de ikke-økonomiske faktorer tilsammen kan have en referenceværdi svarende til maksimalt 1000 kr./husstand. Små Mellem Store husstande husstande husstande Alle varmepumper, plads, støj, ombygning Elvarmepumpe forsyningssikkerhed Hybridvarmepumpe grønt image Tabel 2. Værdisætning af de ikke-økonomiske faktorer Træghed Et element med særlig betydning er betydningen af forbrugernes træghed mod at skifte forsyning. Denne træghed udtrykker sammenhængen mellem beslutningstid og den samlede anslåede fordel ved at skifte forsyning. Hvis den forventede og erkendte økonomiske fordel ved at skifte opvarmningsteknologi er stor (fx mere end 6000 kr/år i 15 år), kan det antages at en betydelig del af husstandene vælger at skifte. Er fordelen derimod lav, må det antages at en række husstande enten finder det irrelevant eller vælger at se tiden an. Som udgangspunkt antages det at en forventet besparelse på 6000 kr./år, alt andet lige, vil få 50% af husstandene til at skifte til anden opvarmningsform når deres gasfyr står til udskiftning. 3.4 Fremskrivningsmetode Til at fremskrive antallet af gasfyr og gasforbruget til individuel opvarmning, er der lavet en scenariemodel for bestanden af individuelle gasfyr. En såkaldt stock model, hvor der holdes styr på, hvor mange huse med gasfyr, der er i Danmark og hvor gammel bestanden af gasfyr er. Der tages udgangspunkt i dagens situation, hvor der er registreret husstande med gas som primær opvarmning 4, der bruges som en proxy for antallet af gasfyr i Danmark. Det antages, at gasfyr har en gennemsnitlig levetid på 18 år, og de i udgangspunktet fordeler sig uniformt. Dvs. lige mange gasfyr er i dag hhv. 1 år gamle, 2 år gamle osv. Metodefremgang for modelleringen af antallet af gasfyr år for år: En andel af forbruget konverterer til fjernvarme Et antal nye forbrugere skifter til naturgas fra nybyggeri og oliefyr Ca. 1/18 af eksisterende forbrugere står hvert år over for valget om at reinvestere i nyt gasfyr eller at investere i en alternativ opvarmning 4 Danmarks statistik, BOL105, antal af husstande med gas som primær opvarmning ekskl. ubeboede huse 23 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

24 o o o o Af de gasfyr der potentielt kan skifte, er der en andel, der ikke kan skifte primært pga. pladsmangel. Det antages her at være 15% Af de resterende gasforbrugere, der står med valget om at reinvestere eller skifte, vælger en andel at konvertere til det billigste alternativ Andelen af skift styres af prisforskellen mellem naturgasfyr og varmepumper og hybridvarmepumper, hvor der er indregnet en værdi for de ikke økonomiske faktorer De 15% der ikke umiddelbart kan skifte til en varmepumpe, kan skifte til elvarme, hvis det er billigere end naturgasfyr Til fremskrivningen er forbrugerne opdelt i 3 segmenter, og som har en forskellig værdiansættelse af de ikke økonomiske faktorer for at skifte til hhv. en varmepumpe og en hybridvarmepumpe. De tre segmenter afspejler hhv. store, gennemsnitlige og mindre huse, som antages bl.a. at have forskellige præferencer relateret til pladskrav. Forbrugernes skift til det billigste afhænger af prisforskellen og adfærdskurven For de gasfyr der står til at skulle udskiftes med enten nyt gasfyr eller anden opvarmningsform vælger en andel at skifte til den billigste løsning. Med udgangspunkt i prisforskellen som vist i Figur 11 og værdien af de ikke-økonomiske faktorer vist i Tabel 2 beregnes, hvilken opvarmningsform, der er billigst for et givet segment (lille, mellem stor husstand). En andel af forbrugerne med et billigere alternativ end gas vælger at skifte baseret på en adfærdskurve, som er angivet i Figur 12. Det er højst usikkert, hvordan en adfærdskurve vil se ud, men den viste kurve baserer sig bl.a. på udskiftningstakten for oliefyr i perioden baseret på BBR. Med antagelser om at oliefyr har samme levetid som gasfyr, og med beregning af prisforskel mellem olie og gas i perioden til gennemsnitlig 8500 kr. for et standardhus, sås det at 75% af potentialet skiftede årligt i perioden. Adfærdsfaktor I det følgende beskrives adfærdskurven i form af en adfærdsfaktor, som angiver hvor en prisforskel, der skal til førend 50% skifter. For nedenstående kurve er adfærdsfaktoren således 6000 kr./år. 24 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

25 90% 80% 70% Andel der skifter 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Prisforskel til billigste (kr./år) Figur 12. Adfærdskurve, som viser sammenhængen mellem prisforskellen til det billigste opvarmningsalternativ og andelen af gasfyr der skifter til det billigste ved endt levetid. Den røde prik viser den historiske sammenhæng for oliefyr Beregningseksempel For en mellemstor husstand i 2030 er der eksempelvis en prisforskel på 400 kr./år ved at skifte til en luft-vand varmepumpe (1000 ( )) og en prisforskel på 800 kr. ved at skifte til en hybridvarmepumpe (1200 ( )). Dvs. en andel af de mellemstore forbrugere med et udtjent gasfyr vælger at skifte til en hybridvarmepumpe. For en prisforskel på 800 kr./år vælger ca. 12% at skifte til en hybridvarmepumpe med den anvendte adfærdskurve. Gastariffen indregnes med feedbackmekanisme Betalingen for gasdistribution indregnes for alle gaskunder (dvs. både individuelle gasfyr og hybridvarmepumper) som en fast årlig betaling svarende til en effektbetaling. Da tarifferne for gasdistribution er underlagt en indtægtsrammeregulering baseret på de faktiske omkostninger til at drive gasdistribuionsnettet, vil gastariffen stige, når gasforbruget falder alt andet lige. Der er her indregnet en feedbackmekanisme, hvor et fald i antallet af gasforbrugere betyder højere gasdistributionstarif, som dermed yderligere forringer gastekniske løsningers konkurrenceforhold. Beskrivelsen af hvordan gasdistributionstariffen er fremskrevet og afhænger af forbruget, er beskrevet i kapitel Variationer for individuelt forbrug For at komme frem til en egentlig fremskrivning af gasforbruget til individuel opvarmning er det med udgangspunkt i metoden nødvendig at gøre antagelser om de beskrevne parametre, der påvirker udviklingen i gaforbruget for individuelle opvarmning. Fremskrivningen af det individuelle forbrug bygger på variationer i en række parametre: 25 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

26 1. Andel kun med mulighed for skift til elvarme o 15% 2. Fordelingen mellem segmenter (hvor mange små, store og mellem forbrugere er der) o Ligelig (dvs. 33%/33%/33%) 3. Fjernvarmegraden frem mod 2100 o 50% o 55% o 60% 4. Adfærdsfaktor o 5000 kr./år o 6000 kr./år o 7000 kr./år 5. Om effektbetalingen for en varmepumpe er lav eller høj o Lav o Høj 6. Værdien af de ikke-økonomiske faktorer for en varmepumpe o Se Tabel 3 7. Værdien af de ikke-økonomiske faktorer for en hybridvarmepumpe o Se Tabel 3 For de ikke-økonomiske faktorer er den totale værdisætning indregnet, og der er lavet 8 variationer i alt, som hver indeholder et sæt af ikke økonomiske faktorer. Variabel / variation Ikke-økonomiske faktorer varmepumpe Segment 1: Mellemhuse Segment 2: Store huse Segment 3: Små huse Ikke-økonomiske faktorer hybridvarmepumpe Segment 1: Mellem huse Segment 2: Store huse Segment 3: Små huse Tabel 3. Variation af ikke-økonomiske parametre. Hver variation angiver et sæt af ikke-økonomiske faktorer (kr./år) Med udgangspunkt i variationerne af de angivne parametre er der regnet på i alt 144 udviklinger (3*3*2*8). 26 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

27 4 Gas i øvrige sektorer Her beskrives kort hvad der ligger til grund for vurderingerne af fremskrivningen af gas til sektorerne produktionserhverv, øvrig energisektor og transport. Forbruget bygger på fremskrivningen fra 2017-analysen med en opdateret statistikbasis. Der er i resultaterne kun præsenteret én central fremskrivning for det samlede forbrug, som bygger videre på Ambitiøs grøn-scenariet fra 2017-analysen. 4.1 Produktionserhverv Gasforbruget til produktionserhverv stod i 2016 for ca. 30% af det samlede gasforbrug. Erhvervenes gasforbrug anvendes bl.a. til at producere damp og varmt vand og dertil kommer gasforbrug, hvor gassen anvendes direkte i proces. Afhængigt af gasforbrugets formål kan det således være mere eller mindre udfordrende at finde gode alternativer til gas. Forbruget af gas til produktionserhverv er fremskrevet efter samme metode som i scenarierapporten fra 2017: 1. Energiforbruget til produktionserhverv fremskrives 2. Gasforbruget udregnes som en konstant andel (mellemregning) 3. Der korrigeres for konvertering fra gas til andet brændselsforbrug Energiforbruget til produktionserhverv styres af sammensætningen af dansk industri, økonomiske vækst og energispareforpligtelser. Økonomisk vækst trækker i en positiv retning og energispareforpligtelserne trækker i negativ retning. Energiforbruget følger i fremskrivningen Energistyrelsens basisfremskrivning frem til Efter 2030 foreligger der ikke nogen egentlig fremskrivning af energiforbruget til produktionserhverv, og den er derfor antaget at være konstant i perioden , fordi økonomisk vækst antages at følge energibesparelser. Gasforbruget har som beskrevet udgjort en stigende andel af energiforbruget til produktionserhverv. Her antages gasforbrugets andel af energiforbruget imidlertid at være konstant frem til Fra 2025 til 2050 fraregnes konvertering til andre brændsler. Konverteringen til andre brændsler tager udgangspunkt i vurderingen af, hvor stor en del af gasforbruget, der teknisk og i praksis kan konverteres til andre brændsler. Alternativet antages at være en biomassekedel eller en varmepumpe. I hovedscenariet er det her antaget, at 25% af gasforbruget er konvereteret til alternativer i 2035, 38% af gasforbruget er konverteret i 2050 og 45% i år Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

28 Konvertering fra gas til alternativer i industrien % 38% 45% Tabel 4. Konvertering af gasforbrug til alternativer 4.2 Øvrig energisektor Til fremskrivningen af øvrig energisektor tages der udgangspunkt i resultaterne fra afgiftsanalysen ( Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas ). Her estimeres gasforbruget til el og fjernvarme i 2030 med el- og fjernvarmemodellen Balmorel samt en opdatering af analysen, hvor behovet for gas til spidslast er vurderet. Med de opdaterede vurderinger forventes det, at der anvendes ca. 12 PJ til energisektoren i 2030, som forventes at fortsætte i perioden fremover. Der sker imidlertid et skift i forbruget fra at blive anvendt på decentrale enheder, vil gas frem mod 2050 og 2100 blive anvendt til spidslast på centrale elproducerende enheder. Gasforbruget til den øvrige energisektor forventes derfor at blive leveret direkte fra transmissionsnettet. 4.3 Transport Til fremskrivningen af udviklingen i gasforbruget til transport tages der udgangspunktet i analysen Biogas og andre VE brændstoffer til transport, Ea Energianalyse og SDU, for Energistyrelsen, 2016, hvor mulighederne for gas til transport undersøges. I rapporten analyseres et gas-scenarie og et biobrændstofscenarie. I gas-scenariet vil biogas spille en væsentlig rolle inden for tung transport på lang sigt. Udviklingen for transportsektoren er meget usikker, fordi gas til transport i Danmark stadig kun befinder sig i en opstartsfase. Inden for busdrift opleves i øjeblikket en stigende indfasning, mens lastbilstransport på gas stort set ikke eksisterer i Danmark endnu. Der er i scenarierne ikke taget stilling til udviklingen inden for skibstransport. Der i hovedscenariet indregnet ca. 13 PJ gas i 2050 som antages fastholdt frem til år Gas til transport vurderes at være det mest usikre segment. 28 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

29 5 Den fremtidig gastarif Den fremtidige betaling for gasdistribution i Danmark er beregnet for den anvendte gasforbrugsfremskrivning. Fremskrivningen bygger på metoden fra notatet 5.1 Fremskrivningsmetode Gasdistributionsselskabernes samlede omkostninger tager udgangspunkt i de tre distributionsselskaber indberetninger til benchmarkmodellen netvolumenmodellen, som administreres af Energitilsynet. HMN har sendt opdaterede indberetninger frem til 2016 for alle selskaberne. Der medtages her omkostninger til: Driftsomkostninger (inkl. myndighedsomkostninger, overheadomkostninger og øvrige) Afskrivninger af investeringer fra 2005 og frem Forrentning af investeringer fra 2005 og frem Afvikling af historisk gæld (annuitetsgæld) Der ses i det følgende bort fra omkostninger til gasselskabernes energispareforpligtigelse. Derudover fraregnes der et effektiviseringspotentiale og et konsolideringspotentiale, som følger af McKinseys potentialevurdering i analysen Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale fra Fremskrivningen er et overordnet estimat af omkostningerne til at drive gasdistributionsnettet og baserer sig på følgende antagelser: Afskrivninger og forrentning: Tager udgangspunkt i reguleringsregnskaber og udmeldte reguleringsrammer, som samlet udgør ca. 150 mio. kr. i 2016, og som falder til ca. 135 mio. kr. i 2025 ud fra en gennemgang af de seneste udmeldte reguleringsrammer. Afvikling af historisk gæld: Tager udgangspunkt i selskabernes udmeldte planer om afvikling fra Fra 2024 og frem er hele den historiske gæld afviklet. I 2016 udgjorde omkostningerne til gældsafviklingen ca. 666 mio. kr. årligt. Driftsomkostninger: Baserer sig på opgørelsen fra Energitilsynets benchmark-vurdering fra I 2016 afholdte gasselskaberne driftsomkostninger for 511 mio. kr. Effektiviseringspotentiale og konsolideringspotentiale: Tager udgangspunkt McKinseys potentialeopgørelse fra rapporten Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale fra Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

30 2016 mio. kr. Omkostninger Driftsomkostninger 511 Afskrivninger af investeringer fra 2005 og frem 111 Forrentning af investeringer fra 2005 og frem 39 Annuitetsgæld 666 Totale omkostninger Tabel 5. Gasdistributionsselskabernes samlede omkostninger i 2016 eksl. energispareforpligtigelse Tabel 1 opsummerer omkostningsniveauet i Effektiviserings- og konsolideringspotentialet er derudover opgjort til samlet 112 mio. kr., hvoraf 35 mio. kr. tilskrives konsolidering og 77 mio. kr. er effektiviseringspotentialet. Effektiviserings- og konsolideringspotentialet er indregnet i perioden , hvor det er indfaset lineært i perioden. Der er lavet en simpel fremskrivning af omkostningerne, afskrivninger, forrentning og annuitetsgælden følger udviklingen i reguleringsregnskaber og udmeldte rammer og derefter er forrentningsramme og afskrivninger fastholdt (annuitetsgælden afvikles). Omkostningerne til gasdistribution er primært faste Driftsomkostningerne fordeler sig på en række omkostningsposter, hvis fordeling tager udgangspunkt i indberetninger til netvolumenmodellen fra 2016, hvor omkostningerne allokeres på 23 poster. For hver omkostningspost er der lavet en overslagsvurdering af, hvor stor en del der afhænger af gasforbruget, og hvor meget der antages at være faste omkostninger uafhængigt af forbruget. Fx antages alle omkostninger til fordelingsnet, distributionsnet, stikledninger, MRstationer og DR-stationer at være faste omkostninger, mens omkostninger til målere hos både villakunder og øvrige kunder delvist antages at afhænge af forbrugsudviklingen. Fremskrivningen er lavet i faste priser baseret på en simpel antagelse om at forventet inflation modsvares af effektiviseringer (udover det indregnede McKinsey-potentiale). Den forventede udvikling i omkostningerne til gasdistribution er vist i Figur 5 nedenfor. I 2018 var omkostningerne til gasdistribution for DGD, HMN og Nature Energy samlet set mio. kr. hvoraf annuitetsydelsen på den historiske netgæld udgjorde ca. 593 mio. kr. Frem mod 2025 forventes det reduceret med ca. 60%, fordi annuitetsbetalingen ophører. Derudover falder den samlede omkostningsbase som følge af effektiviseringer og konsolidering. 30 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

31 1,600 1,400 HMN s gældsafvikling ophører Mio. kr. (2017-priser) 1,200 1, DGD og NGF s gældsafvikling ophører Effektiviserings- og konsolideringspotentiale indfries ( ) Figur 13. Totale årlige omkostninger til gasdistribution for alle gasdistributionsselskaber. Bemærk da nogle omkostningsposter afhænger af gasforbruget er omkostningsbasen vist for en given gasforbrugsudvikling svarende til et midterscenarie i analysen. Kilde: Reguleringsregnskaber, reguleringsrammer og egne beregninger Fremskrivning af tarifbetalingen Omkostningsbasen for gasdistributionsselskaberne danner sammen med gasforbrugsfremskrivningen og fremskrivningen af antal gaskunder grundlag for den fremtidige tarifbetaling. I dag betaler en gennemsnitlig husholdning ca. dækker husholdningskunderne ca % af de samlede omkostninger selvom forbruget kun svarer til ca. 1/3 af det samlede forbrug. Betalingsvilligheden for husholdningskunderne er i dag langt større end de konkurrenceudsatte erhverv i industrien og i energisektoren, og derfor betales der lavere tariffer i disse sektorer. Antages det, at husholdninger og serviceerhverv alene skal bære byrden af det aftagende gasforbrug, vil husholdningskundernes tarifbetalinger i perioden efter 2025 være stigende. Ved fremskrivningen af tarifbetalingerne er det således antaget, at produktionserhverv og øvrig energisektor betaler samme distributionstarif som i dag dog fraregnet sunk cost delen, når betalingen af den historiske gæld på gasnettet er afviklet (annuitetsydelsen ophører). Det betyder, at produktionserhverv, transport og værker fra 2025 betaler ca. 6 kr./gj, og at kraftværker betaler ca. 1,2 kr./gj. Husholdningerne antages at skulle dække de omkostninger, som ikke dækkes af de andre sektorer. Dvs. når gasforbruget falder for produktionserhverv, transport og energisektoren, vil husholdninger skulle dække højere omkostninger. Hvis antallet af 31 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september

32 husholdningskunder samtidig er aftagende, vil tarifbetalingen for husholdningskunderne være stigende. Der regnes her på tarifbetalingerne pr. husholdning, hvor det antages, at alle husholdninger med en gasinstallation betaler samme årlige beløb uanset om der er installeret en gashybridvarmepumpe eller et gasfyr. Resultatet af beregningen af tarifbetalinger præsenteres i næste afsnit, da det afhænger af udviklingen i antallet af gasinstallationer. Baltic pipe Energinet har sammen med polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM igangsat et arbejde for at etablere en gasrørledning, der kan forbinde de danske, norske og polske gassystemer. Energinet oplyser, at etableringen af baltic pipe ledningen vil kunne give en gevinst for de danske gasforbrugere. De estimerer, at de danske gasforbrugere kan spares ca. 50 mio. kr. årligt, hvis ledningen etableres, som for en husholdning vil kunne give en gevinst på ca. 125 kr./år. Denne besparelse er indregnet fra 2022, hvor ledningen forventes i drift. Figur 14. Illustration af en potentiel gasrørledning mellem Danmark, Norge og Polen, baltic pipe. Kilde: (Energinet, 2018) 32 Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100, september