Fjernvarmeprisen December 2018

Transkript

1 Fjernvarmeprisen 218 December 218

2 kr./år Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 218 i forhold til 217. Fjernvarmeprisen er 12.8 kr./år for det vægtede standardhus i 218 mod kr./år i 217 svarende til et fald på ca. 5 %. Tilsvarende er prisen for standardhuset med naturgas steget med over 5 kr./år til kr./år. Fjernvarmen er både klimamæssigt og prismæssigt fortsat et meget konkurrencedygtigt valg for såvel kunderne som for samfundet. Det viser Dansk Fjernvarmes varmeprisstatistik 218. Varmeprisen 218 Den gennemsnitlige varmepris for at opvarme et standardhus er kr./år, når der ikke tages højde for selskabernes størrelse. Det er en stigning på ca. 13 kr./år i forhold til 217, svarende til 1, %. Den vægtede varmepris, dvs. når der tages højde for selskabernes størrelse, er 12.8 kr. i 218, hvilket er ca. 65 kr. lavere end sidste år, svarende til et fald på ca. 5 %. Prisudviklingen afspejler således, at det primært er de større selskaber, der har sænket varmeprisen i 218. Herudover gælder det, at priserne for lige over halvdelen af værkstyperne i statistikken er faldet fra 217 til 218, jf. figur 1. Figur 1. Fjernvarmepriser (vægtet gennemsnit) opdelt på værkstype Gruppen Øvrige dækker over fjernvarmeselskaber, der enten anvender mange forskellige energiformer, får varmen fra industrivirksomheder, eller i øvrigt ikke falder under de øvrige kategorier. Affaldsanlæggene fra de centrale områder er omfattet af gruppen Centrale KV. Barmarksværkerne er fortsat placeret i 2/5

3 kr/år selvstændige grupper på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for disse. For at få et mere detaljeret billede af de enkelte værkstyper opgøres den højeste, laveste og gennemsnitspris, grupperet efter den energiform, der leverer hovedparten af varmen til selskaberne. Figur 2. Varmepriser 218 fordelt på værkstyper 2 Laveste Gennemsnit Højeste Det skal bemærkes, at grupperne ovenfor ikke udgør lige store dele af fjernvarmesektoren. De enkelte gruppers betydning for fjernvarmeprisen kan anskueliggøres i forhold til antallet af selskaber og disses andel af varmesalget, jf. tabel 1. Heraf fremgår det, at hovedparten (86 pct.) af varmesalget kommer fra grupperne Central KV, Decentral KV og Affald, hvorfor fjernvarmeprisen i disse grupper har stor betydning for det samlede gennemsnit. Tabel 1. Antal og andel af selskaber opdelt på værkstype Gruppe Antal selskaber Andel af varmesalg Gruppe Antal selskaber Andel af varmesalg Barmark, Biogas 4,1% Halm 37 3,4% Barmark, Flis 16,3% Affald 15 9,% Barmark, Halm 1,3% KV, Halm 4,8% Barmark, KV 34 1,% KV, Flis 4,7% Central KV 45 63,2% Træpiller 9,5% Decentral KV 11 13,8% Øvrige 9 1,1% Flis 52 5,9% I alt 349 1% 3/5

4 kr./år Varmeprisen sammenlignet med naturgas og forbrugerprisindeks Figur 3 viser udviklingen i de gennemsnitlige priser for standardhuset for henholdsvis fjernvarme og naturgas. Det fremgår, at den gennemsnitlige pris for opvarmning med fjernvarme i alle år med undtagelse af gennemsnittet i 216 har ligget under individuel naturgas. Figur 3. Udvikling i varmepriserne Fjernvarme Naturgas Kilde: Forsyningstilsynet naturgasstatistik og egne beregninger I modsætning til forbrugerpriserne har fjernvarmepriserne generelt set været faldende i løbet af perioden, jf. figur 4. Figur 4. Relativ udvikling i fjernvarmepris og forbrugerprisindeks % 1% 9% 8% 7% 6% Varmepris 18,1 MWh Forbrugerprisindeks Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 4/5

5 Baggrund og metode Dansk Fjernvarme udarbejder en gang årligt en opgørelse over fjernvarmepriserne blandt Dansk Fjernvarmes medlemmer. Fjernvarmepriserne opgøres for et standardhus på 13 m 2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh årligt, og indeværende opgørelse er baseret på Forsyningstilsynets varmeprisstatistik pr. 1. august I forhold til Forsyningstilsynets statistik skal der tages det forbehold, at den indeholder de anmeldte og gældende varmepriser på opgørelsestidspunktet. I det omfang, at disse varmepriser er udtryk for særlige situationer (f.eks. forkortede regnskabsår, sæsonpriser og ekstraordinære prisændringer) kan de afvige fra den reale årspris. Standardhuset er valgt for at kunne sammenligne forskellige opvarmningsformer. Fjernvarmeprisen er typisk sammensat af en variabel varmepris, som opkræves pr. energienhed (MWh, GJ, kcal eller pr. m 3 leveret fjernvarmevand) og af en fast del (abonnement, målerleje, BBR m 2, mv.). Det gælder, at tarifferne skal være omkostningsægte, dvs. at den variable del af prisen skal afspejle de variable omkostninger, som selskaberne har til indkøb af energi, smøremidler, afgiftsbetaling osv. Den faste del af prisen skal tilsvarende afspejle de faste omkostninger, selskaberne har i form af husleje, personale, afskrivninger osv. Dette princip er valgt for at sikre, at kunderne betaler for det, der leveres. Fjernvarmeselskaberne er i konkurrence med en række andre opvarmningsformer, og derfor sammenlignes fjernvarmepriserne med den gennemsnitlige varmepris ved anvendelse af naturgas (Forsyningstilsynets naturgasstatistik - gennemsnit for husholdninger 1. halvår 218) for standardhuset 2. Fyringsolie har tidligere indgået i statistikken men er udgået fra 217. Selv om fjernvarmesektoren er reguleret, er der ikke samme betingelser for alle typer fjernvarmeselskaber. Forskellighederne afspejles bl.a. i anvendelsen af brændsler, i afgiftsforholdene, i elproduktion og elproduktionstilskud, i forbrugertætheden, samt i værkets og nettets alder. Herudover har de historiske afskrivninger på anlæggene historisk og driftsmæssige forhold i øvrigt, herunder organiseringen i det enkelte selskab, stor betydning. Forskellighederne medfører, at selskaber, der umiddelbart synes at være ens, kan have forskellige varmepriser. 1 Som revideret den 9. november Til beregningen antages omkostninger til drift og vedligehold på 2.1 kr./år inkl. moms, og en gennemsnitlig virkningsgrad for naturgaskedlen på 95 %. 5/5