Årsrapport 2012 ledelses og regnskabsberetning. (ikke layoutet)

Transkript

1 Årsrapport 2012 ledelses og regnskabsberetning (ikke layoutet) 1

2 Forord (følger) 2

3 Region Syddanmark Resultatopgørelse sammendrag Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr. R2012 R2011 R2012 R2011 R2012 R2011 R2012 R2011 Driftsindtægter 1.684, ,5 857,5 919,9 14,5 20, , ,1 Driftsomkostninger , ,4 883,3 944,2 603,0 481, , ,8 Drift før finansiering , ,0 25,9 24,3 588,5 460, , ,8 Finansiering , ,9 38,2 45,0 525,2 513, , ,8 Driftsresultat 276,7 362,9 12,3 20,7 63,3 53,5 225,7 437,1 Fortegn: Driftsresultat: = finansiering større end omkostninger Pengestrømsopgørelse sammendrag Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr. R2012 R2011 R2012 R2011 R2012 R2011 R2012 R2011 Driftsresultat 276,7 362,9 12,3 20,7 63,3 53,5 225,7 437,1 Likv.virkn. fra drift 716,9 969,9 10,6 32,8 63,0 55,7 664, ,4 Likv.virkn. af invest , ,7 126,0 82,6 7,4 0, , ,2 Likv., drift og invest. 852,2 117,8 115,3 49,8 70,4 55, ,0 111,9 Øvrige likviditetsforskydninger 576,9 55,4 Årets samlede likviditetsforskydninger 461,1 167,3 + likvid beholdning primo regnskabsåret 1.766, ,8 Likvid beholdning ultimo regnskabsåret 1.305, ,5 Balance Regionen i alt Mio. kr. Ultimo Primo Immaterielle aktiver 117,9 142,0 Materielle aktiver, inkl. aktiver under udførelse , ,1 Aktiver tilhørende fonds og legater 69,0 58,2 Langfristede tilgodehavender 714,6 617,3 Akkumuleret resultat vedr. Social og Specialundervisning 16,2 28,7 Varebeholdninger og fysiske anlæg til salg 177,0 101,3 Tilgodehavender hos staten og kortfristede tilgodehavender i øvrigt 1.979, ,4 Likvide aktiver 1.305, ,5 Aktiver i alt , ,4 Egenkapital 2.178, ,0 Driftsresultater overført til næste år 1.395, ,0 Hensatte forpligtelser 4.347, ,8 Passiver tilhørende fonds og legater 310,0 288,2 Langfristet gæld 3.046, ,2 Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten og i øvrigt 4.536, ,1 Passiver i alt , ,4 Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug er årsværk. Personalefordeling Personaleforbrug , årsværk Somatik Psykiatri Social Reg. Udvikl. + fælles adm Mere detaljerede resultatopgørelser findes i afsnittene for hvert af de tre hovedområder. Desuden henvises til pengestrømsopgørelse og balance bagerst i rapporten. 3

4 Dæmpet vækst i aktiviteten Efter fem år med høj vækst har udviklingen i aktiviteten været mere afdæmpet i På det somatiske område dvs. det almindelige sygehusvæsen er aktiviteten således steget med ca. 2 pct., målt i DRG værdi, mod knapt 5 pct. i Det skal holdes op mod, at der i forbindelse med økonomiaftalen for 2013 er aftalt en aktivitetsvækst på 0,8 pct. i Siden 2007 har den faktiske vækst i den somatiske aktivitet for Region Syddanmark været væsentligt højere end forudsat og dermed finansieret i de årlige aftaler med regeringen. Også på praksisområdet sygesikringen har der været en afdæmpet udvikling. Inden for psykiatrien er aktiviteten stort set uændret i forhold til 2011, opgjort efter værdi. På det sociale område har belægningen været højere end i 2011, men ligger også i 2012 under det budgetterede. Inden for Regional Udvikling har aktiviteten været høj, målt i kroner, da der er gennemført en række af de aktiviteter, som var udskudt fra Positivt driftsresultatet Region Syddanmark har i lighed med foregående år også i 2012 opnået et samlet, positivt driftsresultat. Finansieringen beløber sig til i alt ,4 mio. kr., mens de samlede driftsomkostninger udgør ,7 mio. kr. Med i en vurdering af resultatet hører, at der i driften indgår en række beregnede omkostninger, fx hensættelser og afskrivninger, som ikke udgør et træk på likviditeten her og nu. Finansieringen skal omvendt ikke dække disse, men alene udgifterne til såvel drift som anlæg, svarende til likviditetstrækket i året. Et positivt driftsresultat er centralt for at kunne fastholde regionens langsigtede strategi for via investeringer i bygninger, apparatur og it m.v. at konsolidere og effektivisere driften også i de kommende år. Fratrukket hensættelser og afskrivninger og tillagt investeringer i bygninger og apparatur m.v. viser det udgiftsbaserede resultatet for Sundhed et likviditetstræk på 852 mio. kr. som udtryk for et meget højt investeringsniveau i Heraf vedrører 233 mio. kr. de tre projekter med støtte fra kvalitetsfonden. Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da der for disse områder skal være økonomisk balance over tid. Regionens virksomhed omfatter tre hovedområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. Hvert område har sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten samt aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning er takstfinansieret. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering til ét område må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre områder. I resultatet indgår tillige de tre områders andele af omkostninger til Fælles formål og administration samt Renter. I 2012 er omkostningerne til Fælles formål og administration 17 mio. kr. lavere end budgetteret. Renteudgifterne er tilsvarende 7 mio. kr. lavere. Der er investeret i alt mio. kr. i bygninger, apparatur, it udstyr m.v. Investeringsniveauet har dermed været markant højere end i regionens første fem år. Mer /mindreforbrug på drift og anlæg som følge af tidsforskydninger m.v. vil blive genbevilget i Udgiftsloft og budgetlov De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionens virksomhed. Aftalerne indebærer bl.a. udgiftslofter for hhv. Sundhed og Regional Udvikling. Regionerne har overholdt aftalerne i budgetterne fra 2007 til Samtidig har alle tre områder fra starten været omfattet af krav om balance over tid, således at finansieringen skal være lig med eller større end omkostningerne. Der er derfor i regionens overordnede, økonomiske planlægning og den løbende økonomiopfølgning og styring fokus på såvel budget som aftaleoverholdelse. Budgetloven For regionerne viderefører budgetloven, som er vedtaget medio 2012, to driftslofter for hhv. 4

5 Sundhed og Regional Udvikling. Lofterne gælder som hidtil for de fem regioner under ét. Samtidig introduceres 4 årige udgiftslofter første gang fra 2014 men kombineret med at overholdelse af lofterne underlægges et ét årigt perspektiv. Manglende overholdelse vil blive sanktioneret, gældende fra regnskabsåret Skærpet økonomiopfølgning På den baggrund er der i 2012 arbejdet på at skærpe regionens løbende økonomiopfølgning, bl.a. i relation til overførsler. Sideløbende er dog fastholdt et flerårigt fokus for økonomistyringen om at understøtte fortsat konsolidering af driften på mellemlangt og langt sigt. Overførsler mellem år Med budgetloven udgør udsving i overførsler til og fra året en styringsmæssig udfordring. Adgangen til at overføre mer /mindreforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig økonomisk adfærd på alle niveauer. Der er derfor fastholdt fuld overførselsadgang. Dog skal overførsel af mindreforbrug på driften ud over 1 pct. af nettobudgettet begrundes konkret, ligesom formål og tidspunkt for anvendelse heraf skal aftales. Sygehusene har i 2012 i betydeligt omfang anvendt opsparede driftsoverskud fra tidligere år til at fremrykke investeringer i bygningsforbedringer, apparatur m.v. Ud over at nedbringe de styringsmæssige udfordringer i relation til overførsler, understøtter fremrykningen samtidig omkostningseffektiv drift også i kommende år. For at modvirke de forsinkelser i aktivitet og økonomi, som overførslerne repræsenterer, er der fra 2012 arbejdet målrettet på modsvarende at fremrykke andre initiativer. I forbindelse med etablering af solcelleanlæg på en række sygehuse har det tilsvarende været hensigtsmæssigt at fremrykke renoveringer af tage, som ellers skulle have været gennemført i perioden , hvilket samtidig letter overgangen til forventet snævrere økonomiske rammer i de kommende år. Udjævning af udsving i udgifter mellem år Også andre tiltag i 2012 har sigtet på at udjævne udsving i udgifterne mellem år. Fx er oprettet en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger. Da præmiebetalingen ligger fast i året, opnås større budgetsikkerhed. Med indbetaling af en forskudspræmie er også budgetsikkerheden over tid øget, da evt. fortsat stigende udgifter på området dermed vil kunne håndteres i et flerårigt perspektiv. Håndtering af tilsagn om støtte til tredjepart En del af de regionale udviklingsaktiviteter vedrører tilskud til eksterne parter, fx inden for erhvervsudvikling. Her vil der ofte gå noget tid, fra støtten bevilges, til den kommer til udbetaling: Fx fordi det støttede projekt løber over flere år. I lyset af budgetloven er der i efteråret 2012 udarbejdet regler for håndtering af tilsagnsmidler inden for Erhvervsudvikling, Uddannelse og Kultur, jf. økonomiaftalen for Reglerne indebærer, at tilskud udgiftsføres, når regionsrådet giver tilsagn til støtte. For det andet at tilsagn, der var bevilget, men ikke udbetalt i 2011, er optaget på primobalancen Aftaleoverholdelse 2012 Udgifterne til Sundhed ligger 114 mio. kr. under det aftalte udgiftsloft. Heri indgår fra 2012 også udgifter til medicintilskud, mens renter fortsat ikke er omfattet. Der har i alle årene været aftaleoverholdelse med undtagelse af 2009, hvor regionens udgifter lå 58 mio. kr. over det aftalte loft, svarende til 0,3 pct. For årene ligger Region Syddanmarks udgifter til Sundhed dermed væsentligt under, hvad der har været aftalt med regeringen. Også selv om aktiviteten som nævnt er steget mere end aftalt og finansieret i de årlige økonomiaftaler. For Regional Udvikling ligger resultatet isoleret set 67 mio. kr. over regionens andel af udgiftsloftet. Det skal ses i sammenhæng med, at der i 2012 er genbevilget 192 mio. kr. som følge af mindreforbrug til og med 2011 inden for de udgiftslofter, der har været i de årlige økonomiaftaler. Kun 86 mio. heraf altså knapt halvdelen har imidlertid været omfattet af de ændrede regler vedr. tilsagn. Anskues de to driftslofter for Region Syddanmark under ét, er der aftaleoverholdelse. Overholdelse af udgiftslofterne opgøres for regionerne under ét. Solid likviditet Pengestrømmen viser, hvordan årets drifts, investerings og finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. Da finansieringen er større end de samlede driftsomkostninger, påvirker driftsresultatet umiddelbart likviditeten i positiv retning. Heri indgår som nævnt dog en række beregnede omkostninger, der ikke repræsenterer et træk på likviditeten. Det gælder fx optjente feriepenge, hensættelser til pension til tjenestemandsansatte og afskrivninger. Fratrukket disse udviser driften en positiv virkning på likviditeten på 665 mio. kr. 5

6 Omvendt repræsenterer investeringer i bygninger og apparatur m.v. et likviditetstræk på 1,7 mia. kr. Øvrige likviditetsforskydninger beløber sig til 577 mio. kr. og omfatter bl.a. afdrag på lån samt hensættelser til kvalitetsfondsprojekter. Der er jf. økonomiaftalen deponeret 219,2 mio. kr. til egenfinansiering af de tre projekter er samtidig første år, hvor der er frigivet midler herfra på baggrund af den godkendte finansieringsprofil vedr. projektet i Aabenraa. Likviditet og langfristet gæld Kortfristede tilgodehavender udgør knapt 2,0 mia. kr. Heri indgår hensættelser til egenfinansiering af projekter med støtte fra kvalitetsfonden. Kortfristet gæld udgør 4,5 mia. kr., hvoraf forpligtelser vedr. feriepenge tegner sig for 1,7 mia. kr. Regionens langfristede gæld på godt 3,0 mia. kr. afspejler først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Gælden er nedbragt over de seneste år, heraf med godt 200 mio. kr. i 2012, hvilket alt andet lige betyder lavere renteudgifter i de kommende år. Som nævnt indgår renteudgifter dog ikke i udgiftslofterne. Mia. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1, Langfristet gæld Gns. likviditet Regionens egenkapital er ved årets udgang på ca. 2,2 mia. kr. Hertil kommer overførte driftsresultater på ca. 1,4 mia. kr. Kvalitet Som en integreret del af styringen af regionens sygehuse og sociale tilbud m.v. er fastlagt en række kvalitets og servicemål. Ved udgangen af 2012 udgør regionens likvide aktiver mio. kr. og er dermed faldet i forhold til Udviklingen afspejler især to forhold: Den langfristede gæld er nedbragt også i Økonomiaftalen åbner mulighed for at søge om lånedispensation vedr. refinansiering af afdrag på lån. Muligheden har ikke været udnyttet de seneste fire år Der er i 2012 investeret langt mere end det niveau, der er finansieret med økonomiaftalen. Set over hele året dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel har likviditeten i gennemsnit været på 2,9 mia. kr. Ud over kortfristede forpligtelser skal likviditeten afdække udskudte aktiviteter vedr. drift og især anlæg. I budgetloven indgår, at økonomi og indenrigsministeren iværksætter ekstraordinær økonomisk opfølgning, såfremt en regions likviditet falder til under kr. pr. indbygger i gennemsnit over de seneste 12 måneder. Balance på 15,8 mia. Ved udgangen af 2012 er den samlede balance på 15,8 mia. kr. Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på 11,4 mia. kr. Værdien heraf er vokset i 2012 som udtryk for, at investeringerne overstiger afskrivningerne. Hensættelser udgør godt 4,3 mia. kr., især vedr. fremtidig udbetaling af pension til tjenestemandsansatte. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger. På det somatiske område er der en række mål for den patientoplevede, den sundhedsfaglige samt den organisatoriske kvalitet. Tilsvarende er der fastlagt kvalitets og servicemål for psykiatrien. Alle regionens sygehuse er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Bag dette ligger et omfattende arbejde med uddannelse af personalet, udarbejdelse af retningslinjer m.v. Strategien for kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen sigter populært sagt på den rigtige behandling rigtigt for den rigtige patient på det rigtige tidspunkt første gang. Med målrettet fokus på evidens og effektivitet samt patienternes rettigheder og sikkerhed bidrager strategien til mere målrettede og omkostningseffektive sundhedsydelser, præget af mindre spild, færre fejl og komplikationer m.v. Kvalitetsstrategien spiller dermed en central rolle i at løse udfordringen med snævrere rammer for den økonomiske vækst på området i de kommende år. Fokus er også fortsat på at udvikle gode og sammenhængende patientforløb. Dels i sygehusregi, fx via pakkeforløb, dels mellem somatikken og psykiatrien og mellem sektorer sygehus, praksisområdet og kommuner. Også indsatsen på forskningsområdet er styrket. Målet er at sikre, at regionens sygehuse fortsat tilbyder behandling på et højt specialiseret niveau. Samtidig bidrager forskning til at skabe attraktive jobs, hvilket har betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret personale. 6

7 Det sociale område har videreført arbejdet med at udfolde den kvalitetsmodel, som er udviklet af regionerne i fællesskab. Modellen sætter bl.a. standarder for tilbuddenes indsats og gør det muligt at dokumentere kvaliteten af denne. Regionsrådet har i 2012 påbegyndt en proces med at opstille strategiske mål for effekten af regionens indsats på udvalgte politiske fokusområder. Region Syddanmark arbejder allerede i dag med en meget bred vifte af målsætninger, ligesom der måles på en lang række aktiviteter og procedurer. Ambitionen er via fokus på få, udvalgte mål, at regionsrådet får et overordnet, strategisk styringsredskab i forhold til regionens opgavevaretagelse. For hvert fokusområde angives de hovedaktiviteter, der er forudsætninger for at nå målene. Til hvert mål knyttes samtidig indikatorer for effekt og målopfyldelse. Tilfredsstillende resultat 2012 har været et overgangsår. Også i 2012 har der været stigende aktivitet. Der er undersøgt og behandlet flere patienter end året før, ligesom fx ventetiden til planlagte operationer er fortsat med at falde. Men snævrere økonomiske rammer i såvel 2012 som de kommende år betyder, at den centrale udfordring efter år med meget høj vækst har været og fortsat er at dæmpe udviklingen i aktiviteten og få den til at flugte med, hvad der er aftalt og finansieret i økonomiaftalerne. Samtidig skal denne overgang ske uden at sætte regionens grundlæggende økonomiske balancer over styr. Fx med hensyn til driftsresultat og aftaleoverholdelse, omkostningseffektivitet samt likviditet. På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2012 for Region Syddanmark overordnet at være tilfredsstillende bygger oven på de resultater, der er opnået i de fem første år. Ved årets udgang har Region Syddanmark fortsat en stabil og sund økonomi. Samtidig er der sket en konsolidering af driften på mellemlangt og langt sigt også i 2012, uagtet at budgetloven indebærer et snævert, et årigt perspektiv i forhold til aftaleoverholdelse. Derfor forventes også i 2013 økonomisk balance samt budget og aftaleoverholdelse. Den overordnede økonomiske situation gør det ligeledes muligt at videreføre en langsigtet investeringsstrategi. Resultatet udgør dermed et solidt grundlag for fortsat at løse de udfordringer, som Region Syddanmark og regionerne står over for. Udfordringer Ved indgangen til 2013 står Region Syddanmark over for en række udfordringer: Somatik: Nye patientrettigheder betyder udredning inden for én måned efter, at man er henvist, hvis det er fagligt muligt. Ellers skal der foreligge en udredningsplan. Udredningsgarantien sætter den diagnostiske kapacitet under pres og skal derfor bl.a. følges op af nødvendige investeringer. Samtidig ændres den hidtidige ret til hurtig behandling under det udvidede, frie sygehusvalg fra en til to måneder for ikke alvorlige sygdomme. Den differentierede behandlingsgaranti forventes ikke at medføre længere ventetider eller aktivitetsnedgang. Psykiatri: Den brede rekrutteringsindsats i forhold til speciallæger, specialpsykologer og behandlersygeplejersker fortsætter for at kunne udbygge kapaciteten og forberede den kommende udrednings og behandlingsgaranti også inden for psykiatrien. Social og Specialundervisning: Arbejdet med fælles fokus på effekt, effektivitet og gennemsigtighed fortsætter. I forlængelse af evalueringen af kommunalreformen kan der ske ændringer af de ydre rammer og vilkår for området. Regional Udvikling: Den centrale udfordring er fortsat på en lang række indsatsfelter og sammen med andre parter at bidrage til udvikling og vækst, så den økonomiske vækst ikke kører uden om Syddanmark. Generelt forventes Region Syddanmark og regionerne også fremover at præstere løbende, driftsmæssige effektiviseringer, som det har været tilfældet i de seks første år. Investeringer Region Syddanmark forfølger en langsigtet strategi for investeringer, fx i forhold til: forbedringer af arbejdsmiljøet energibesparelser forbedringer af de fysiske rammer medico teknisk apparatur og it arbejdskraftbesparende teknologi nye velfærdsteknologier. 7

8 Løbende investeringer skal ikke blot ses som nødvendig udskiftning og vedligeholdelse af et meget stort og værdifuldt kapitalapparat. Investeringerne bidrager således bl.a. til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde sygehusenes løbende forbedringer af produktiviteten, så omkostningseffektiviteten som minimum fastholdes. Samtidig er investeringerne en forudsætning for høj kvalitet i behandlingen, introduktion af nye behandlingstilbud m.v. I økonomiaftalen indgår der et loft for 2013 for regionernes anlægsudgifter. For at kunne fastholde et fornødent investeringsniveau også i 2013 vil apparaturanskaffelser o.lign. derfor i vid udstrækning ske via leasing. Kvalitetsfondsprojekter Region Syddanmark har fået tilsagn om støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre projekter: Nyt universitetshospital i Odense (6,3 mia. kr.) Udbygning og modernisering af Kolding Sygehuse (0,9 mia. kr.) Udbygning af Aabenraa Sygehus (1,25 mia. kr.) (alle beløb i 2009 niveau). Der er i 2012 godkendt udbetalingsanmodning for projektet i Aabenraa, og dermed starter den statslige medfinansiering. Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct., mens regionerne selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån. Andre store bygningsinvesteringer Udbygningen af Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg som det fjerde akutcenter i regionen har ikke opnået støtte fra kvalitetsfonden og finansieres derfor af regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsprojektet, samt ombygninger af Svendborg, Sønderborg og Vejle sygehuse til specialsygehuse. Også projekterne i Psykiatriplanen finansieres af egne midler. Her er igangsat projekter vedr. retspsykiatri i Middelfart samt nye afdelinger i Aabenraa og Esbjerg. Projektering af en ny psykiatrisk afdeling i Odense som del af Nyt OUH er påbegyndt. For at fremrykke etableringen af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle gennemføres projektet som OPP. Der er meddelt deponeringsfritagelse for i alt 164 mio. kr. vedr. projektet. På det sociale område følger investeringerne den boligplan, som regionsrådet har vedtaget. Vækstpakke Udbygningen af Sydvestjysk Sygehus samt de to psykiatriprojekter i Esbjerg og Aabenraa udgør væsentlige elementer i regionens vækstpakke. Regionsrådet besluttede i 2010 at fremrykke en del investeringer i den fremtidige sygehusstruktur, som ikke medfinansieres af kvalitetsfonden. Fremrykningen sker for at høste kvalitative og driftsmæssige gevinster tidligere end oprindeligt forudsat. Gevinsterne falder i hovedtræk inden for tre kategorier: hvor driftsbesparelserne er størst hvor energieffektiviteten er størst hvor borgere, patienter og medarbejdere mærker den største forbedring. Vækstpakken er dermed på samme tid en sund investering i omkostningseffektiv drift og en saltvandsindsprøjtning til byggesektoren. Der fremrykkes i alt investeringer for godt 1,0 mia. kr. i , finansieret af regionens likvide aktiver. I vækstpakken indgår også opgradering af i gangværende byggerier til lavenergiklasse 2015, hvortil kommer it investeringer for i alt 170 mio. kr. Som opfølgning har regionsrådet i 2012 vedtaget en vækstpakke på 236 mio. kr. vedr. apparatur. Fremrykning af mindre energiprojekter m.v. I 2012 er afsluttet de sidste af i alt 25 projekter, der primært sigter på energibesparelser på sygehusene. Halvdelen af den samlede anlægssum på 118 mio. kr. er finansieret af tilskud fra en statslig pulje til fremrykning af vedligeholdelsesprojekter. Projekterne er gennemført med et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Etablering af solcelleanlæg Som led i regionens klimastrategi har regionsrådet besluttet at investere 82 mio. kr. i solcelleanlæg på tagene af regionens bygninger. Der er tale om den hidtil største enkeltinvestering i solceller i Danmark. Anlæggene etableres 17 forskellige steder og omfatter i alt ca m 2 eller knapt syv fodboldbaner. Den samlede årlige strømproduktion fra anlæggene ventes at reducere regionens samlede årlige el forbrug med 3,7 pct., hvilket svarer til strømforbruget for ca husstande. Besparelsen på elregningen ventes at blive på knapt 7 mio. kr. om året, så investeringen har tjent sig selv ind efter 12 år. Personale Det samlede personaleforbrug er faldet med godt 75 årsværk i forhold til

9 På det sociale område er der 170 årsværk færre i sammenhæng med faldet i antal pladser. Også i Regionshuset er der færre ansatte end i Antallet af årsværk er omvendt steget med ca. 140 på sygehusene, både de somatiske og inden for psykiatrien. Administrative medarbejdere udgør 6,4 pct. af samtlige ansatte mod 6,6 pct. i Landsgennemsnittet er 6,6 pct. i Tallet omfatter Regionshuset og administrativt personale på sygehuse og sociale tilbud m.v. Kilde: Danske Regioner, Benchmarking af regionernes fællesfunktioner Sygefravær og trivsel Indsatsen for at nedbringe sygefraværet med 20 pct. frem mod 2015 er fortsat og intensiveret. Sygefraværet er faldet fra 4,7 pct. i 2011 til 4,3 pct. Især det korte sygefravær er reduceret. Samlet set er måltallet for 2012 dermed nået. I 2013 skal sygefraværet sænkes yderligere til 4,1 pct modellen beskriver systematisk kontakt mellem leder og den sygemeldte og anvendes bredt i organisationen. Via løbende status er der fuld gennemsigtighed om udviklingen i sygefraværet. Der er i 2012 gennemført to større undersøgelser: Nogle er mere syge end andre afdækker, hvad de 10 pct. af de ansatte fejlede, der i 2011 havde mest sygefravær, hvad der blev gjort for at få sygemeldte tilbage i job, og hvad der fremadrettet kan forbedre mulighederne for hurtig og god tilbagevenden på arbejdspladsen. Her peges på en nærværende leder, der tager ansvar, muligheder for fleksibel opstart med justerede arbejdstider og funktioner samt øget brug af trivselsfremmende aktiviteter. Den sundeste ledelse identificerer fem kendetegn hos ledere på arbejdspladser, hvor medarbejderne er særligt tilfredse, og hvor de fleste aldrig er syge. Kendetegnende for Den sundeste ledelse er: Målrettet delegering Lederne giver udstrakt frihed til at skabe de ønskede resultater Rettidig problemløsning Lederne søger en hurtig håndtering af konflikter og problemer Kompromisløs ambition Lederne sætter høje standarder for de fælles præstationer Empatisk intervention Lederne agerer sikkert og respektfuldt i menneskelige relationer Tydelig integritet Lederne markerer og efterlever deres personlige værdier Den sundeste ledelse indarbejdes i lederkurser og lederrekruttering. Den systematiske ledelsesmæssige opfølgning i forhold til sygemeldte medarbejdere fastholdes i Fokus skærpes i forhold til længerevarende sygemeldinger. Derudover afprøves og opsamles viden om forebyggende og trivselsfremmende indsatser. Balance mellem arbejdsliv og privatliv I 2012 er det besluttet at starte nye aktiviteter med udgangspunkt i arbejdstidstilrettelæggelse, som vil blive gennemført i Gennem en analyse af arbejdsgange skal der findes mere fleksible måder at tilrettelægge arbejdet på, som både møder patienternes/brugernes behov og giver medarbejderne bedre forudsætninger for at få hverdagen til at hænge sammen. Der er afsat 0,5 mio. kr. til aktiviteterne. Den mere præcise planlægning af de konkrete aktiviteter foregår i tæt dialog med de deltagende afdelinger. Aktiviteterne evalueres ultimo Arbejdsmiljø Der er besluttet tre fokusområder frem til 2015: Sygefravær & Trivsel 2015 Social kapital Arbejdsmiljø i nye rammer. Ambitionen er, at alle regionens arbejdspladser inden udgangen af 2015 har opnået en grøn arbejdsmiljø smiley. Ni initiativer skal styrke samarbejdet med Arbejdstilsynet og arbejdspladsernes arbejde med de påbud og afgørelser, Arbejdstilsynet afgiver. Fx videregives de enkelte påbud og afgørelser til alle enheder for at lære af Arbejdstilsynets reaktioner, ligesom afgivne påbud og afgørelser drøftes i ledelseskredse med Arbejdstilsynet. Arbejdsulykker Der er i 2012 anmeldt 378 arbejdsulykker med fravær på mere end 1 dag, hvilket er lidt færre end året før. Tværsektoriel kompetenceudvikling Sammen med de syddanske kommunaldirektører er det besluttet at igangsætte et tværsektorielt arbejde, der stiller skarpt på fremtidens kompetencebehov på medarbejderniveau (grunduddannelsesområdet) set fra et arbejdsgiverperspektiv. I første omgang gælder det inden for sundhedsområdet. 9

10 Det er første gang efter kommunalreformen, at der på denne måde arbejdes sammen på tværs af sektorer og organisatoriske skel, når det gælder kompetenceudvikling. Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Åbenhedsprisen er siden 2008 uddelt til afdelinger eller institutioner i regionen, der gør noget særligt for at styrke dialog og åbenhed og inddrage borgere eller brugere i deres arbejde. Prisen for 2012 går til Psykiatrisk Afdeling Odense for projektet Medarbejdere til kamp mod myter og fordomme. Afdelingen var i foråret ramme om en dramatisk hændelse, da en psykisk syg patient stak tre af afdelingens medarbejdere med en kniv. Overfaldet gav anledning til megen omtale og var med til at blæse liv i mange af de fordomme, der hersker om psykiatrien. Men fordommene fik kamp til stregen, da afdelingens medarbejdere på eget initiativ kort efter episoden gik på gågaden i Odense for at ændre det negative billede af deres arbejdsplads, som ofte bliver malet i offentligheden. Budskabet var klart: Psykiatriske patienter er ikke farlige de er mennesker som dig og mig. Senere på året åbnede afdelingen dørene for alle interesserede, og med hjælp fra patienter og pårørende var medarbejderne igen med til at rykke ved psykiatriens mange fordomme og myter. Dommerkomiteen lægger vægt på personalets egenhændige indsats for at styrke åbenheden omkring psykiatrien. Og at det er ekstra beundringsværdigt, at det oven i købet sker i kølvandet af en episode, der kunne have fået enhver til at lukke sig helt om sig selv. Fire andre var nomineret ud af i alt 18 indstillede: Flydedokken, Fredericia for bogen Det der kommer fra hjertet er det bedste Børneafsnittet, Sygehus Sønderjylland Sønderborg for Projekt 5250 Center for overvægtige børn og unde i alderen 4 18 år Uddannelsesafdelingen, OUH for initiativet Inklusion af ikke dansk etnisk studerende i sygeplejerskeuddannelse Børneafdelingen, Sygehus Lillebælt Kolding for projektet Er I interesseret i at lære os at kende? Børn er med til at forbedre Børneafdelingen. Med prisen følger en check på kr. Region Syddanmark, den 15. maj 2013 Forretningsudvalget / Direktionen 10

11 Sundhed Aktivitet Nøgletal for aktiviteten er vist nedenfor: Somatik Antal ambulante besøg DAGS værdi Mio. kr Antal udskrivninger DRG værdi Mio. kr Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 3,66 3,75 Antal røntgenundersøgelser Antal operationer Antal endoskopier Psykiatri Børne og ungepsykiatri Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Voksenpsykiatri Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Sygesikring Almen lægehjælp Antal kontakter 8,03 7,98 Speciallægehjælp Antal kontakter 0,86 0,86 Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Regnskab Budget 2012 Regnskab Mio. kr., netto 2012 Oprindeligt Korrigeret 2011 Somatik Behandlingspsykiatri Sygesikring Administration, renter m.v , , ,9 489, , , ,9 487, , , ,5 417, , , ,1 422,8 Driftsomkostninger i alt , , , ,0 Bloktilskud Tilskud fra bløderudligning Kommunale grundbidrag Aktivitetsbestemt tilskud fra staten Kommunale aktivitetsafhængige bidrag ,0 4,6 573, , ,5 4,6 574, , ,0 4,6 574, , ,0 4, ,3 563, ,2 Finansiering i alt , , , ,9 Driftsresultat 276,7 362,9 Fortegn: Driftsresultat: = finansiering større end udgifter/omkostninger Kvalitet Kvalitetsmål/servicemål Mål Udvikling Niveau Hurtig og klar besked 8 hverdage 95 pct. 93,3 % 91,2 % Ventetid på første kontakt 30 kalenderdage 90 pct. 67,8 % 65,9 % Udsendelse af lægebrev (3 dage) 90 pct. 89,2 % 87,5 % 11

12 Hvad er pengene brugt til? Hvor kommer pengene fra? Somatik Psykiatri Sygesikring Adm./renter Bloktilskud Aktivitetsafh. bidrag, stat Kommunal medfinans. Regionens sundhedsopgaver finansieres via bloktilskud og aktivitetsafhængigt bidrag fra staten samt kommunal medfinansiering. Personale Det samlede personaleforbrug udgør årsværk

13 Sundhed generelt Positivt driftsresultat De samlede omkostninger er på ,4 mio. kr. Heri indgår Sundheds andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Finansieringen fra staten og kommunerne er på i alt ,1 mio. kr. For Sundhed er dermed et samlet, positivt driftsresultat i 2012 på 276,7 mio. kr. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der i driftsomkostningerne indgår en række beregnede omkostninger. Det gælder fx skyldige feriepenge, hensættelser samt afskrivninger, som ikke udgør et likviditetstræk her og nu. Finansieringen skal omvendt alene dække udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg som udtryk for likviditetstrækket i året. Aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi indeholder et loft for de samlede udgifter til drift, ekskl. renter. Det aftalte loft for 2012 er øget som konsekvens af lov og cirkulæreprogrammet (DUT) m.v. Udgiftsloft Sundhed Mio. Oprindeligt driftsloft, ekskl. renter lov og cirkulæreprogram (DUT) 106 Ajourført driftsloft, udgiftsbaseret Udgifter ekskl. renter I 2012 ligger regionens udgifter dermed 114 mio. kr. under aftaleloftet. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at udgifterne til medicintilskud er 157 mio. kr. lavere end det forudsatte niveau i økonomiaftalen for Økonomiaftalen for 2013 bygger på et skøn, der ligger 450 mio. kr. under udgangspunktet for Region Syddanmarks andel heraf i 2013 svarer til 97 mio. kr. Regionen har med undtagelse af 2009 i alle årene overholdt sin del af aftaleloftet. For årene ligger regionens driftsudgifter dermed væsentligt under det aftalte niveau også selv om aktiviteten i samme periode har været væsentligt højere end aftalt og finansieret i økonomiaftalerne. Aftaleoverholdelsen har været central for muligheden for løbende at investere i bl.a. bygnings forbedringer, energiforbedringer og apparatur, der kan bidrage til en fortsat omkostningseffektiv drift også i de kommende år. Budgetlovens skarpe adskillelse mellem drifts og anlægsudgifter betyder, at regionens muligheder for at anvende driftsoverskud til investeringer fremover er reduceret. Finansiering Ved midtvejsreguleringen er bloktilskuddet og den kommunale medfinansiering forøget med 97,4. mio. kr. som følge af ændret lovgivning (DUT) og endelig regulering af medicingarantien for Den kommunale medfinansiering er omlagt, så den fra 2012 alene er aktivitetsafhængig. Det hidtidige grundbidrag er bortfaldet, og i sammenhæng hermed er satser og takster for den aktivitetsafhængige medfinansiering forhøjet. En del af finansieringen overgår dermed fra at være fordelt efter indbyggertal til at fordeles efter aktivitet. Formålet med omlægningen har imidlertid alene været at øge kommunernes incitament til forebyggelse og altså ikke at ændre i den enkelte regions finansieringsgrundlag. Der er derfor indført en kompensationsordning for at udligne de fordelingsmæssige konsekvenser mellem regionerne. Region Syddanmarks bidrag hertil udgør 78,0 mio. kr. Som led i omlægningen er indført et loft for regionens indtægter. Overstiger disse den øvre grænse for den enkelte regions indtægter i form af kommunal medfinansiering, tilfalder det overskydende beløb staten. Da væksten i aktiviteten er afdæmpet, svarer indtægten stort set til det forudsatte. Der er i 2012 således indbetalt 2,9 mio. kr. til staten.. Investeringer De samlede investeringer er på 1.569,9 mio. kr. og dermed væsentlige højere end i tidligere år. Heraf udgør investeringer i apparatur og it alene godt xxx mio. kr. Det høje niveau afspejler regionens langsigtede investeringsstrategi, herunder fremrykning af en række investeringer. Det gælder fx investeringer i apparatur m.v. finansieret via konvertering fra drift til anlæg. Grundet tidsforskydning i igangværende og planlagte projekter er en række rådighedsbeløb overført til Herudover vil mer / mindreforbrug i 2012 blive genbevilget i Sundhedsaftaler med kommunerne Aftalerne udgør den overordnede ramme om samarbejdet på sundhedsområdet og skal sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommune. De skal desuden bidrage til at sikre en ensartet kvalitet i sundhedsydelserne. Aftalerne indeholder seks obligatoriske områder: Indlæggelses og udskrivningsforløb Genoptræning Hjælpemiddelområdet 13

14 Forebyggelse og sundhedsfremme Indsatsen for mennesker med sindslidelse Samarbejde om utilsigtede hændelser. Hertil kommer tværgående temaer om fælles kvalitetsstrategi, it og velfærdsteknologi m.v. Da sundhedsaftalerne for blev indgået, aftaltes en runde af politiske møder midtvejs i perioden. Dels for at få et øjebliksbillede af, hvordan kommunerne opfatter samarbejdet med regionen. Dels for at afklare nogle af hovedtemaerne i arbejdet med de næste aftaler. I efteråret 2012 er derfor afholdt politiske møder med 20 af 22 syddanske kommuner. Generelt illustrerer møderne, at samarbejdet mellem region og kommuner fungerer godt og konstruktivt. Der er bred enighed om, at man i fællesskab er kommet langt i retning af at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. På møderne er der også peget på områder, hvor der stadig er udfordringer. Nogle af disse tages der hånd om på kort sigt. Fx udfordringer i forhold til fødeplanen, tættere dialog om aktivitet og økonomi samt patientskolerne for især på KOLog diabetespatienter. Andre vil blive adresseret ved udarbejdelsen af de sundhedsaftaler, som træder i kraft i Det drejer sig bl.a. om samarbejdet med praksissektoren og på det psykiatriske område. Grundaftalen for sundhedsaftalerne udarbejdes af Sundhedskoordinationsudvalget, bestående af repræsentanter fra regionsrådet, Kommune KontaktRådet og Praksisudvalget for Almen Praksis. Ved udformning af den nuværende sundhedsaftale formulerede Sundhedskoordinationsudvalget den overordnede politiske vision Fælles Sundhed. Den sætter fokus på borgere/ patienters oplevelse af sammenhæng mellem region, praksis og kommuner og er udfoldet i ti initiativer. Initiativerne beskriver de indsatser, som skal iværksættes for at indfri visionerne. I oktober 2012 er gjort status for de ti initiativer på en konference afholdt af Sundhedskoordinationsudvalget. Temaerne var bl.a. telemedicin og velfærdsteknologi, lighed, kapacitet og opgaveoverdragelse samt sammenhæng i patientforløb. Et af initiativerne er at udarbejde og implementere en fælles kvalitetsstrategi for det tværsektorielle sundhedsområde. Strategien er godkendt i efteråret 2012 og har kvalitetsudvikling som overordnede mål, så indhentet viden giver anledning til læring og følges op af handling, herunder justeret organisering, planlægning og praksis i sektorerne. Samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer på tværs af sektorer På baggrund af sundhedsaftalerne er der indgået en række samarbejdsaftaler i løbet af Programmer for patientforløb På baggrund af Sundhedsstyrelsens udmelding om udarbejdelse af forløbsprogrammer har Det Administrative Kontaktforum i Syddanmark nedsat to tværsektorielle og tværfaglige arbejdsgrupper. De skal komme med oplæg til, hvordan forløbsprogrammerne implementeres i Region Syddanmark og de 22 kommuner. Medio 2013 fremlægges udkast til forløbsprogram for rehabilitering og palliation på kræftområdet, som forventes implementeret i løbet af efteråret. I efteråret 2013 fremlægges forløbsprogram for personer med erhvervet hjerneskade, hvor implementeringen iværksættes ved årsskiftet. Revidering af SAMBO Ved indgåelse af sundhedsaftalerne er det besluttet at se på forløbene i SAMBO. Det Administrative Kontaktforum og Sundhedskoordinationsudvalget har i starten af 2013 godkendt de tre forløb, omhandlende: Forløb under 48 timer Forløb over 48 timer Et nyt Skadestueforløb. De to reviderede forløb samt det nye skadestueforløb implementeres i forbindelse med udrulning af de nye MedCom kommunikationsstandarder til sygehus hjemmeplejekommunikation. Der arbejdes videre med at revidere øvrige forløb. Formålet med at revidere SAMBO og itunderstøttelse af sundhedssamarbejdet er: Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes hurtigere og hurtigere Redskab til understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Understøtte kvalitet og patientsikkerhed Medvirke til at optimere arbejdsgangene Sikre rette data til rette sted på rette tid. Kronisk sygdom Indsatsen for personer med kronisk sygdom indgår som en grundaftale i sundhedsaftalerne. Indsatsen bygger bl.a. på strategien Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark fra Systematisk kronikeromsorg Under denne overskrift har der i været fokus på at sikre, at eksisterende programmer og aftaler på kronikerområdet er implementeret. Bl.a. er både sygehusenes og kommunernes tilbud om 14

15 patientuddannelse kortlagt i 2012 for at sikre koordinering og harmonisering af tilbuddene I almen praksis er der især fokus på at implementere ICPC kodning og datafangst som led i at etablere en overvågning af kvaliteten af behandlingen af personer med kronisk sygdom. Desuden er der fokus på organisationsudvikling og ledelse i praksis i regi af SydPOL, som i november 2012 er forlænget med fem år. Indikatorer for egenomsorg Medio 2012 har Det Administrative Kontaktforum nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe med det formål at udarbejde indikatorer for vurdering af evnen til egenomsorg som led i stratificeringen af personer med kronisk sygdom. Den samlede stratificering indgår i kronikerfirkanten, der er beskrevet i sundhedsaftalerne, forløbsprogrammerne og kronikerstrategien. Arbejdet afsluttes i foråret Styrket indsats for personer med kronisk sygdom Kronikerpuljeprojekter I har regionen fået midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til at styrke indsatsen for personer med kronisk sygdom. Midlerne er udmøntet i 39 projekter, hvoraf hovedparten er afsluttet ved udgangen af Region Syddanmark markerede indsatsen og de mange projekter med en konference om kronisk sygdom i november Her blev vigtigheden af tværsektorielt samarbejde bekræftet. Desuden blev det tydeliggjort, at der fremadrettet er behov for mere fokus på patientperspektivet, herunder inddragelse af patientens ressourcer. Tidlig opsporing og forebyggelse Region Syddanmark arbejder på at udvikle et forskningsprojekt om tidlig opsporing og forebyggelse. Formålet er gennem et spørgeskema fra egen læge at finde frem til borgere, som fx kan være i risiko for at udvikle en kronisk sygdom eller forværre den sygdom, de måske har i forvejen. Projektet sætter dermed fokus på borgere, der har behov for livsstilsændringer eller behandling, men som ikke selv opsøger deres læge. Desuden er formålet at styrke den forebyggende indsats hos både praktiserende læger og kommuner og sikre et sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer, så et tilbud hos fx lægen understøttes og suppleres af et kommunalt tilbud. Der er tale om et 3 årigt forskningsprojekt med personer i alderen år som målgruppe. Ca personer i geografisk afgrænsede områder af regionen forventes at deltage. Integrated Care sundhedsindsats for udsatte borgere Odense Kommune, almen praktiserende læger i Odense og Region Syddanmark er gået sammen om at udvikle en model for, hvordan øget fokus på tidlig indsats og inddragelse af borgeren kan bidrage til at skabe reelle sammenhængende patientforløb, så borgeren oplever at blive understøttet af ét samlet og proaktivt sundhedsvæsen. Samarbejdet skal ske gennem en decentral samarbejdsmodel, hvor fagprofessionelle fra kommune og sygehus sammen med lægerne i almen praksis organiseres i tværsektorielle teams, der sammen står til ansvar for en koordineret og sammenhængende indsats for de mest udsatte borgere. Visionen er at skabe et velfungerende og forpligtende samarbejde hen over sektorgrænser. Med afsæt i projektet vil de tre hovedaktører sygehuse, almen praksis og kommune afprøve en model, hvor man træder tættere sammen og i fællesskab med borgeren skaber mere effektive og sammenhængende patientforløb. Fødeplan Med fødeplanen, godkendt i december 2010, ønsker regionen at give et ensartet, trygt og sammenhængende tilbud af høj kvalitet, såvel fagligt, organisatorisk og patientoplevet. Planen beskriver tilbuddene til kvinden, barnet og familien i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Den lægger vægt på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med og om familien og på en god koordinering af tilbuddene. Planen er implementeret trinvis i 2011 og I foråret 2013 vil der ske en evaluering af Fødeplanen og komme resultater fra den første landsdækkende undersøgelse af den patientoplevede tilfredshed på området i form af LUP Fødende. Medio 2013 ventes reviderede anbefalinger om barselsperioden fra Sundhedsstyrelsen. En følgegruppe med repræsentanter fra sygehuse, kommuner og almen praksis sikrer løbende implementering og opfølgning af Fødeplanens initiativer. Samarbejdet drøftes endvidere i underudvalg til de lokale Samordningsfora. Rådgivning om forebyggelse og sundhedsfremme Regionen tilbyder rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme. Rådgivningen er tilrettelagt ud fra en strategi for , vedtaget af Sundhedskoordinationsudvalget. Formålet med rådgivningen er 15

16 at understøtte god planlægning og praksis i kommunerne på forebyggelsesområdet at udvikle samspillet mellem region og kommuner om patientrettet forebyggelse. Omdrejningspunktet er, at kommunerne har den bedst mulige viden til rådighed. Regionen har derfor via delestillinger med Syddansk Universitet kompetencer i rådgivning inden for forskning og forskning praksissamarbejde. Regionen indgår desuden i flere tværkommunale forsknings og udviklingsprojekter, fx Space rum til fysisk aktivitet, der undersøger effekten af en række interventioner på åriges fysiske aktivitetsniveau i fem kommuner. Projektet afsluttes i Rådgivningen udmøntes også i temamøder, individuel rådgivning samt i tidsskriftet Dialog om forebyggelse og hjemmesiden Dialog Net.dk. I 2012 er bl.a. afholdt seks temamøder. Sundhedsprofilen Den første regionale sundhedsprofil om borgernes sundhed, livsstil og sygdom kom i Den næste offentliggøres i 2014, og forberedelserne er gået i gang i Kommunerne har været involveret i udvælgelse af særlige regionale spørgsmål, og efter udbud er Statens Institut for Folkesundhed, SDU, tilknyttet til bl.a. dataindsamling og afrapportering. Midtvejsevaluering af rådgivningsstrategien Rådgivningsstrategien er midtvejsevalueret i 2012 med henblik på en evt. justering for den resterende del af indeværende periode. Evalueringen viser bl.a., at 2/3 af kommunerne er enten meget tilfredse eller tilfredse med regionens bidrag til at gøre viden på forebyggelsesområdet lettere tilgængeligt. Halvdelen af kommunerne oplever desuden høj grad af kvalitet og faglighed i den regionale rådgivning. Evalueringen viser også, at den regionale sundhedsprofil, mental sundhed og patientrettet forebyggelse har størst relevans som temaer i rådgivningen fremover. Midtvejsevalueringen forelægges for Det Administrative Kontaktforum i starten af Forskning styrket Forskning er et væsentligt element i et moderne sundhedsvæsen. For regionens sygehuse betyder det i praksis, at forskning er en integreret del af at levere sundhedsydelser til patienter og borgere. Forskning skaber ny viden og via ny viden udvikles bedre, mere effektive og skånsomme behandlingstilbud. Samtidig er forskning med til at skabe attraktive jobs og dermed et væsentligt aktiv for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret klinisk personale. Endelig bidrager forskningsindsatsen til, at regionens sygehuse også i fremtiden kan tilbyde behandling på et højt specialiseret niveau. Ny politik for sundhedsforskning Regionsrådet godkendte i 2011 en ny politik for sundhedsforskningen. I 2012 er der arbejdet med konkrete aktiviteter for at styrke forskningen i regionens sundhedsvæsen. Politikken lægger vægt på fortsat at styrke de stærke forskningsmiljøer, der findes på sygehusene, herunder mulighederne for at skabe eliteforskningsmiljøer og større tværgående forskningsstudier. Politikken har også fokus på at styrke forskning på det tværsektorielle område, herunder samarbejde med almen praksis og kommuner. Nye fokusområder som sundhedstjenesteforskning og ulighed i sundhed ventes at bidrage aktivt til udviklingen af sundhedsforskningen i regionen i de kommende år. Endelig satses der på at anvende forskningsresultaterne. Der skal i endnu højere grad gøres en indsats for at implementere den viden, der skabes gennem forskning i sundhedsvæsenet. Hvor det er muligt, skal forskningsresultaterne også udnyttes kommercielt til at skabe regional vækst og erhvervsudvikling. Forskningspuljer Regionsrådet har afsat tre permanente puljer for at støtte forskningen: Den tværgående forskningspulje 15 mio. årligt. Siden 2008 er der uddelt i alt 75 mio. kr. til forskningsprojekter i regionen Ph.d. puljen 20 mio. årligt. Årligt uddeles 40 ph.d. stipendier, svarende til finansiering af et ud af tre års studietid. Siden 2009 er igangsat 160 ph.d. studier i regionens sundhedsvæsen Post doc. puljen 5 mio. kr. årligt. Der er siden 2011 uddelt 20 stipendier til delvis finansiering af post doc. studier, dvs. studier efter ph.d. graden. Endelig er i 2012 og frem til 2015 afsat 0,5 mio. kr. om året til forskning i akupunkturbehandlinger. Som udløber af udbygning af konceptet for Fælles AkutModtagelse (FAM) er afsat i alt 8,2 mio. kr. over seks år til at støtte forskningen på de fælles akutmodtagelser. Heraf er 3 mio. kr. afsat til forskning i den akutte patient, hvoraf 2,3 mio. kr. er udmøntet i 2012 til støtte af 4 tværgående forskningsprojekter. De fleste af de fælles akutmodtagelser har ansat en forskningsleder, og der er etableret et netværk for at understøtte forskningen på tværs. Stigende forskningsaktivitet på OUH