Årsrapport ledelses- og regnskabsberetning. regionsyddanmark.dk

Transkript

1 Årsrapport 2015 ledelses- og regnskabsberetning regionsyddanmark.dk

2

3 Indhold 4 Ledelsesberetning Beretninger 14 Sundhed 18 Sundhed generelt 30 Sundhed Somatik 40 Sundhed Psykiatri 44 Sundhed Sygesikring 46 Social og Specialundervisning 54 Regional Udvikling 63 Ledelsespåtegning 64 Regionsrådet Regnskab Resultatopgørelse 67 Balance 68 Pengestrømsopgørelse 69 Noter til resultatopgørelse og balance 73 Anvendt regnskabspraksis 76 Risikostyring Titel Årsrapport 2015 ledelses- og regnskabsberetning Udgivelsesdato Januar 2017 Udgivet af Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle Telefon Årsrapporten findes også på: Fotos Side 17, 64: Rune Borre-Jensen Side 35: Dorte Krogh Side 51, 53: Karin Majland 3

4 Ledelsesberetning Resultatopgørelse sammendrag Mio. kr. Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Regnskab 2015 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2014 Driftsindtægter 1.861, ,4 785,6 814,2 13,2 14, , ,6 Driftsomkostninger , ,7 804,9 843,8 543,0 545, , ,9 Drift før finansiering , ,3 19,4 29,6 529,7 531, , ,3 Finansiering , ,6 18,8 25,3 537,8 527, , ,2 Driftsresultat 51,4 16,7 0,6 4,4 8,1 4,0 43,8 25,1 Fortegn: Driftsresultat: = finansiering større end omkostninger Pengestrømsopgørelse sammendrag Mio. kr. Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Regnskab 2015 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2014 Driftsresultat 51,4 16,7 0,6 4,4 8,1 4,0 43,8 25,1 Likviditetsvirkning fra drift 341,9 540,6 2,3 1,9 9,9 1,3 349,4 537,5 Likviditetsvirkning af investering Likviditetsvirkning, drift og investering Øvrige likviditetsforskydninger 402,7 948,9 37,0 287,9 0,6 8,5 440, ,3 60,8 408,3 39,4 289,8 9,3 9,7 90,9 707,9 945,6 225,8 Årets samlede likviditetsforskydninger 854,7 933,6 + likvid beholdning primo regnskabsåret 1.015,5 81,9 Likvid beholdning ultimo regnskabsåret 160, ,5 4 Region Syddanmarks årsrapport 2015

5 LEDELSESBERETNING Balance sammendrag Mio. kr. Regionen i alt Ultimo Primo Immaterielle aktiver 69,5 67,1 Materielle aktiver, inkl. aktiver under udførelse , ,2 Aktiver tilhørende fonds og legater 15,8 40,0 Langfristede tilgodehavender 597, ,6 Akkumuleret resultat vedr. Social og Specialundervisning 3,1 2,6 Varebeholdninger og fysiske anlæg til salg 312,1 659,8 Tilgodehavender hos staten og kortfristede tilgodehavender i øvrigt 1.798, ,8 Likvide aktiver 160, ,5 Aktiver i alt , ,6 Egenkapital 2.067, ,5 Driftsresultater overført til næste år 1.923, ,1 Hensatte forpligtelser 4.270, ,8 Passiver tilhørende fonds og legater 310,3 338,2 Langfristet gæld 2.710, ,5 Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten og i øvrigt 4.094, ,5 Passiver i alt , ,6 Mere detaljerede resultatopgørelser findes i afsnittene for hvert af de tre hovedområder. Desuden henvises til pengestrømsopgørelse og balance bagerst i rapporten. Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug er årsværk. Personalefordeling Somatik Personaleforbrug Årsværk Psykiatri Social Regional Udvikling Fælles administration

6 LEDELSESBERETNING Dæmpet vækst i aktiviteten For Region Syddanmark har væksten i aktiviteten på det somatiske område dvs. det almindelige sygehusvæsen siden 2007 været væsentligt højere end forudsat og finansieret i de årlige aftaler med regeringen. I 2015 er der dog sket en markant opbremsning, da aktiviteten kun er steget med 0,6 pct., målt i DRG-værdi. Inden for psykiatrien er antallet af patienter steget med ca. 6 pct. i forhold til Siden 2007 er antallet af patienter vokset med ca. 35 pct. Aktiviteten på praksisområdet sygesikringen er stort set uændret. Dog ses der en relativt høj udgiftsudvikling vedr. tandlægehjælp. På det sociale område har belægningen været 2 pct. point lavere end budgetteret. Inden for Regional Udvikling svarer aktiviteten, målt i kroner, til det forudsatte. Driftsresultat påvirket af nedskrivning De samlede driftsomkostninger er i 2015 på ,3 mio. kr. Finansieringen udgør i alt ,5 mio. kr. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der heri indgår en række beregnede omkostninger, fx hensættelser samt af- og nedskrivninger, som ikke udgør et træk på likviditeten her og nu. Omvendt skal finansieringen vedr. Sundhed og Regional Udvikling alene dække udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg som udtryk for likviditetstrækket i året. I 2015 påvirkes det umiddelbare driftsresultat i betydeligt omfang også af ekstraordinære forhold vedr. forskydninger i status. I sammenhæng med afhændelse af sygehuse m.v., der ikke længere er i brug, indgår således nedskrivninger på ca. 450 mio. kr., svarende til forskellen mellem salgsprovenu og den værdi, bygningerne var optaget til som aktiv, altså som sygehuse i funktion. Korrigeret for hensættelser og af- og nedskrivninger samt investeringer i bygninger og apparatur m.v. viser det udgiftsbaserede resultatet for Sundhed et likviditetstræk på 61 mio. kr. Det afspejler dels et højt investeringsniveau også i 2015, dels renteudgifter godt 60 mio. kr. højere end det niveau, der er finansieret i økonomiaftalen. Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da der for disse områder skal være økonomisk balance over tid. Regionens virksomhed omfatter tre hovedområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. hver med sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten samt aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning er takstfinansieret. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering til ét område må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre områder. I resultatet indgår tillige de tre områders andele af omkostninger til Fælles formål og administration samt Renter. For Fælles formål og administration er resultatet som budgetteret. Der er i 2015 gennemført besparelser på centrale administrative funktioner på 10 mio. kr. vedr. renter er der merudgifter på 46 mio. kr. Som udgangspunkt vil mer-/mindreforbrug på driften blive genbevilget i Fortsat budget- og aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionens virksomhed. Aftalerne fastlægger fx udgiftslofter for hhv. Sundhed og Regional Udvikling. Regionerne har overholdt aftalerne i budgetterne fra 2007 til Samtidig har alle tre områder fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid skal være lig med eller større end omkostningerne. 6 Region Syddanmark Årsrapport 2015

7 Siden 2007 er antallet af patienter i Psykiatrien vokset med ca. 35 pct. De samlede driftsomkostninger er i 2015 på ca. 24 mia. kr. LEDELSESBERETNING De samlede anlægsudgifter er på brutto ca. 1,25 mia. kr. I regionens økonomiske planlægning og løbende opfølgning og styring er der derfor fokus på såvel budget- som aftaleoverholdelse. Budgetloven Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. Samtlige driftsudgifter på de to områder, dog ekskl. renter, er omfattet af lofterne, der som hidtil gælder for de fem regioner under ét. Samtidig er formelt set introduceret 4-årige udgiftslofter. Da råderummet for de samlede offentlige udgifter i overslagsårene er placeret under den statslige ramme, betyder det imidlertid reelt ikke længere planlægningshorisont for regionerne. Tværtimod. Overholdelse af udgiftslofterne er nemlig underlagt et snævert, ét-årigt perspektiv, understøttet af sanktioner. Samtidig er det ikke længere muligt at overføre et evt. råderum på driften til anlæg. Også i 2015 er der derfor arbejdet på at skærpe den løbende økonomiopfølgning, herunder prognosesikkerheden, samtidig med at fokus fortsat er på at konsolidere driften i et flerårigt perspektiv. Råderum af midlertidig karakter giver således mulighed for inden for udgiftsloftet af lette udgiftspresset i efterfølgende år. Udjævning af udsving mellem år Med budgetloven udgør udsving i overførsler hhv. til og fra året en styringsmæssig udfordring. Muligheden for at overføre mer-/mindreforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig økonomisk adfærd på alle niveauer. Derfor er der fortsat fuld overførselsadgang. Dog skal overførsel af mindreforbrug på driften ud over 1 pct. af nettobudgettet begrundes konkret og formål og tidspunkt for anvendelse heraf aftales. Samtidig arbejdes aktivt med at fremrykke planlagte og budgetterede initiativer som modtræk til de forsinkelser i forhold til den samlede økonomi, som overførslerne repræsenterer. Fx i relation til indkøb og anskaffelser. Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år, bl.a. i relation til vanskeligt styrbare udgiftsområder. I 2012 blev fx etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger. Det betyder større budgetsikkerhed, når indbetalingen hertil i året ligger fast. Samtidig øges budgetsikkerheden via indbetaling af en forskudspræmie, så en uforudset stigning i et enkelt år kan håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling. På tilsvarende vis er foretaget genforsikring af pensionsforpligtelsen for grupper af tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil. Endelig er i 2015 som i de tre forudgående år ekstraordinært indfriet leasingforpligtelser vedr. apparatur m.v., hvorved leasingydelsen i de kommende år reduceres. Aftaleoverholdelse Udgifterne til Sundhed ligger 32 mio. kr. under regionens andel af det aftalte udgiftsloft for Der har været aftaleoverholdelse i alle år undtaget 2009, hvor regionens udgifter lå 58 mio. kr. over det aftalte loft, svarende til 0,3 pct. Udgifterne til Regional Udvikling ligger tilsvarende 3 mio. under udgiftsloftet. Højt investeringsniveau De samlede anlægsudgifter beløber sig til 1.248,1 mio. kr. brutto. Investeringsniveauet er dermed fortsat højt, også når der tages højde for, at apparatur m.v. for ca. 240 mio. kr. er anskaffet via leasing for at overholde anlægsloftet for

8 LEDELSESBERETNING Oversigt over Nyt OUH. Store igangværende byggeprojekter Regionens igangværende anlægsplanlægning følger to planer, nemlig Gennemførelsesplanen og Psykiatriplanen, som begge er initieret og godkendt af statslige myndigheder. Den fremtidige struktur omfatter fire akutsygehuse, hvoraf Region Syddanmark har fået støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre byggerier: Nyt universitetshospital i Odense (6.444 mio. kr.) Udbygning og modernisering af Kolding Sygehuse (912 mio. kr.) Udbygning af Aabenraa Sygehus (1.264 mio. kr.) (alle beløb i 2009-niveau). Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct. Den resterende del finansieres af regionen, heraf 12,5 pct. via lån. Det fjerde akutsygehus i Esbjerg støttes ikke af kvalitetsfonden og finansieres dermed af regionens egne anlægsmidler. Det samme gælder ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsbyggeriet. Akutstrukturen kan imidlertid ikke stå alene. Parallelt hermed omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg til specialsygehuse. De skal medvirke til, at akutsygehusene koncentrerer ressourcerne især om akutte tilfælde og dermed undgår at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan specialsygehusene omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet. Heller ikke projekterne i Psykiatriplanen har fået støtte fra kvalitetsfonden. Regionsrådet besluttede derfor i 2010 at fremrykke en række investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste driftsmæssige gevinster tidligere end oprindeligt forudsat. Udbygning af retspsykiatrien i Middelfart samt nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense finansieres derfor af egne midler. Hertil kommer etablering af en række lokalpsykiatriske centre. For at fremrykke etableringen af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle gennemføres projektet som OPP. Også voksenpsykiatrien i Nyt OUH gennemføres som OPP. Fra satspuljen vedr. psykiatrien er der opnået tilsagn om i alt 207 mio. kr., heraf 47 mio. kr. i 2015, til seks projekter. 8 Region Syddanmark Årsrapport 2015

9 LEDELSESBERETNING Investeringerne på det sociale område følger den boligplan, som regionsrådet har vedtaget, så alle voksne brugere over en årrække tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet. Hertil kommer løbende investeringer for at bevare funktionaliteten og fastholde værdien af et meget stort kapitalapparat med en samlet værdi på 12,5 mia. kr. Det gælder fx også forbedringer af arbejdsmiljø og energistandarder. Investeringer i apparatur og it Det er nødvendigt at udskifte og nyanskaffe apparatur m.v. løbende, bl.a. af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen, og da dette ofte har en relativt kort, teknologisk levetid. Nye behandlingstilbud medfører typisk også behov for investeringer. Hertil kommer, at investeringerne bidrager til mere effektive arbejdsgange m.v. og på den måde understøtter sygehusenes løbende forbedringer af produktiviteten. Investeringerne i it følger bl.a. den strategi og de pejlemærker, der er aftalt med regeringen i de årlige økonomiaftaler. Anlægsloft Økonomiaftalen for 2015 indeholder et loft for de budgetterede anlægsudgifter (brutto) vedr. Sundhed for de fem regioner under ét. Hertil kommer afløb vedr. projekter med støtte fra kvalitetsfonden. For at overholde anlægsloftet er der sket en tilpasning af anlægsbudgettet. Udgangspunktet herfor har været, at igangværende byggeprojekter ikke berøres. Derimod er en række afsatte, men ikke prioriterede rådighedsbeløb flyttet mellem år. For at fastholde et nødvendigt investeringsomfang også i 2015 er det samtidig besluttet at anskaffe medicoteknisk apparatur, it m.v. via leasing. Anlægsloftet indebærer, at det i modsætning til tidligere ikke er muligt at overføre evt. råderum på driften til anlæg/investeringer. Styrket likviditet Pengestrømmen viser, hvordan årets drifts-, investeringsog finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. I det omkostningsbaserede driftsresultat indgår som nævnt en række beregnede omkostninger, der ikke repræsenterer et træk på likviditeten. Det gælder fx optjente feriepenge, hensættelser til pension til tjenestemandsansatte samt af- og nedskrivninger. Korrigeret herfor udviser driften en positiv virkning på likviditeten på 349 mio. kr. Omvendt repræsenterer investeringer i bygninger og apparatur m.v. et likviditetstræk på -440 mio. kr., korrigeret for statuskonteringer i form af nedskrivning af anlægsaktivernes værdi. Øvrige likviditetsforskydninger beløber sig til 957 mio. kr. og omfatter bl.a. afdrag på lån, lån samt hensættelser til kvalitetsfondsbyggerier. I henhold til økonomiaftalen er deponeret 230 mio. kr. til egenfinansiering af de tre byggerier. I 2015 er samtidig tilbageført udlæg på over 500 mio. kr. vedr. Nyt OUH siden 2008, der i første omgang har været afholdt af de likvide midler. Likviditet og langfristet gæld Likviditeten har været faldende siden 2009, hvilket skal ses i sammenhæng med især tre forhold: Den langfristede gæld er nedbragt med knapt 1,4 mia. kr. Økonomiaftalerne for 2013 og 2014 var ikke været fuldt finansierede vedr. drift og anlæg Frem til 2012 er der investeret langt mere på sundhedsområdet end det niveau, der var finansieret med økonomiaftalerne. Hertil kommer investeringer på det sociale område. Mia. 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 At de samlede anlægsudgifterne på Sundhed har været ca. 45 mio. højere end aftalt beror alene på tidsforskydninger i projekter, prioriteret og afsat inden for tidligere års anlægslofter Langfristet gæld Gns. likviditet

10 LEDELSESBERETNING Ved udgangen af 2015 er likviditeten på 161 mio. kr. og er dermed styrket med godt 850 mio. kr., sammenlignet med året før. Set over hele året dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel har likviditeten i gennemsnit været på 585 mio. kr. Gennemsnitslikviditeten er styrket i årets sidste fire måneder og vil fortsat styrkes gennem Balance på 15,4 mia. Ved udgangen af 2015 er den samlede balance på 15,4 mia. kr. Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræ senterer en samlet værdi på 12,7 mia. kr. Værdien heraf er vokset i 2015 som udtryk for, at investeringerne overstiger afskrivningerne. Værdien af varebeholdninger og fysiske anlæg til salg er samlet set faldet med små 0,4 mia. kr. som følge af nedskrivninger i aktivmassen vedr. afhændede sygehuse, der ikke længere er i brug. Hensættelser udgør godt 4,3 mia. kr., især vedr. fremtidig udbetaling af pension til tjenestemandsansatte. Hensættelserne hertil er øget på baggrund af fornyet, aktuarmæssig beregning. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger. Kortfristede tilgodehavender udgør 1,8 mia. kr. Langfristede tilgodehavender udgør 0,6 mia. og er faldet i forbindelse med finansiering af kvalitetsfondsbyggerier via hensatte midler. Den kortfristede gæld er på 4,1 mia. kr., hvoraf forpligtelser vedr. feriepenge tegner sig for 1,8 mia. kr. Regionens langfristede gæld på godt 2,7 mia. kr. afspejler først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Gælden er nedbragt over de seneste år, heraf med 109 mio. kr. i Der er i 2015 optaget lån på 90 mio. kr. til refinansiering af halvdelen af afdragene. Regionens egenkapital er ved årets udgang på 4,0 mia. kr., inkl. overførte driftsresultater, og er faldet med ca. 90 mio. kr. i 2015, primært som følge af øgede hensættelser. Kvalitet Som en integreret del af styringen af regionens sygehuse og sociale tilbud m.v. er fastlagt en række kvalitetsog servicemål. Strategien for kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen sigter populært sagt på den rigtige behandling rigtigt for den rigtige patient på det rigtige tidspunkt første gang. Med målrettet fokus på evidens og effektivitet samt patienternes rettigheder og sikkerhed bidrager strategien til mere målrettede og omkostningseffektive sundhedsydelser, præget af mindre spild, færre fejl og komplikationer m.v. Kvalitetsstrategien spiller dermed en central rolle i at løse udfordringen med snævrere rammer for den økonomiske vækst i de kommende år. Den Syddanske Forbedringsmodel skal bidrage til, at det syddanske sundhedsvæsen bliver en robust organisation i et velfærdssamfund under forandring, og at regionen kan fastholde positionen som en økonomisk set veldrevet og ressourceeffektiv organisation med høj kvalitet i ydelserne. Forbedringsmodellen har fokus på det, der giver værdi for patienterne. Der er også fokus på fortsat at udvikle gode og sammenhængende patientforløb. Dels i sygehusregi, fx via pakkeforløb, dels mellem somatikken og psykiatrien og mellem sektorer sygehus, praktiserende læger og kommuner. Også indsatsen på forskningsområdet er styrket. Målet er at sikre, at regionens sygehuse fortsat tilbyder behandling på et højt specialiseret niveau. Samtidig bidrager forskning til at skabe attraktive jobs, hvilket har betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret personale. På det sociale område videreføres arbejdet med at udfolde den kvalitetsmodel, som er udviklet af regionerne i fællesskab. Modellen sætter bl.a. standarder for tilbuddenes indsats og gør det muligt at dokumentere kvaliteten af denne. 10 Region Syddanmark Årsrapport 2015

11 LEDELSESBERETNING Tilfredsstillende resultat Der er i 2015 behandlet flere patienter inden for psykiatrien. Også aktiviteten på det somatiske område er steget. Efter år med høj vækst er det imidlertid lykkedes at dæmpe udviklingen i aktiviteten, så den flugter med, hvad der er aftalt og finansieret i økonomiaftalerne. Også i 2015 har der været budget- og aftaleoverholdelse vedr. Sundhed og Regional Udvikling. Under ét har sygehusene stort set balance på driften resultatet skal samtidig vurderes i sammenhæng med, at der er forudsat produktivitetsforbedringer på 2 pct. er realiseret effektiviseringsgevinster i forbindelse med ibrugtagning af nye sygehusbyggerier er afdraget på gæld, oparbejdet i tidligere år. Samtidig er der sket en konsolidering af driften på kortog mellemlangt sigt. Der er således håndteret merudgifter på 133 mio. kr. til medicintilskud som følge af et skred i de forudsætninger, der lå til grund for økonomiaftalen for I kraft af konsolidering i 2014 har dette været muligt inden for rammerne af det samlede udgiftsloft uden at genåbne 2015-budgettet. På samme måde har et midlertidigt råderum i 2015 givet mulighed for at fremrykke indkøb og investeringer m.v. for på den måde at aflaste udgiftsrammerne for 2016 og frem. Dette betyder bl.a., at sparekravet i budget 2016 som forudsat først skal have fuld virkning fra Det har ligeledes været muligt at videreføre en langsigtet investeringsstrategi og derigennem fastholde funktionaliteten og værdien af et meget stort kapitalapparat. Løbende investeringer i apparatur og it er et vigtigt bidrag til, at sygehusene fortsat kan fastholde og forbedre omkostningseffektiviteten. Samtidig skal den teknologiske udvikling sikres, så borgerne i Syddanmark fortsat tilbydes en god og sikker behandling på regionens sygehuse. På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2015 for Region Syddanmark overordnet at være tilfredsstillende bygger oven på de resultater, der er opnået i de otte første år. Ved årets udgang har Region Syddanmark fortsat en stabil og sund driftsøkonomi. Resultatet udgør dermed et solidt grundlag for fortsat at løse de udfordringer, som Region Syddanmark og regionerne står over for. Udfordringer Region Syddanmark står ved indgangen til 2016 over for en række udfordringer. Af udfordringer af primært økonomisk karakter kan nævnes: Økonomisk ramme ad flere omgange: I såvel 2014 som 2015 er rammerne for regionernes økonomi fastlagt i to tempi: Først i juni i forbindelse med økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner og derefter sidst på året som led i forhandlingerne mellem Folketingets partier om næste års finanslov. Dvs. at budgettet skal vedtages, inden de endelige økonomiske rammer for det kommende år kendes. Der kan betyde, at der først skal gennemføres besparelser for at overholde udgiftsloftet for senere at udmønte nye, øremærkede midler. Hurtigere udredning og behandling: Inden for såvel somatikken som psykiatrien skal håndteres de udfordringer, der følger af de skærpede rettigheder for patienter om hurtig udredning og behandling, som forventes vedtaget i Medicin: Sygehusmedicin og medicintilskud tegner sig til sammen for over 12% af regionens samlede sundhedsudgifter. Det er derfor centralt, at udviklingen heri indgår i de årlige økonomiforhandlinger, baseret på robuste prognoser. Social og Specialundervisning: I forbindelse med kommunernes overtagelse i 2017 af ca. 14 pct. af regionens tilbud er det vigtigt at fastholde en høj specialisering og en robust centerstruktur. Regional Udvikling: Statens tilskud til investeringer i privatbaner videreføres som pulje og er dermed ikke som ellers aftalt fra 2016 overført til bloktilskuddet. Baseret på en historisk fordeling udgør Region Syddanmarks andel heraf kun 1%, selv om andel af km. privatbanespor udgør godt 7 pct. 11

12 LEDELSESBERETNING Arbejdsmiljøindsats nu med 81 enheder med grøn smiley, foto: Colourbox Generelt forventes Region Syddanmark og regionerne også fremover at præstere løbende, driftsmæssige effektiviseringer, som det har været tilfældet i de ni første år. Også i det lys bliver en helt central udfordring derfor at sikre fortsat råderum til nødvendige investeringer i bygninger, medicoteknisk apparatur, it m.v. Bl.a. for at understøtte, at det fortsat er muligt at fastholde og forbedre omkostningseffektiviteten. Endelig er det centralt, at kommende økonomi-aftaler er fuldt finansierede. Ikke blot i relation til drift og anlæg, men også i forhold til renter og afdrag. Ellers opstår det paradoks, at regionen trods fuld aftaleoverholdelse bringes i konflikt med det skærpede mål for regionernes likviditet ud over kassekreditreglen på kr. pr. indbygger, indført i 2012 i forbindelse med budgetloven. Personale Det samlede personaleforbrug udgør årsværk, hvilket er et fald på 195 i forhold til På det sociale område er der 111 årsværk færre i sammenhæng med, at antallet af pladser er reduceret. På sundhedsområdet er der 106 årsværk flere inden for psykiatrien, mens der inden for somatikken har været et fald på 204. Arbejdsmiljø Målet for regionens arbejdsmiljøindsats er, at alle enheder skal have en grøn smiley. Pr. januar 2016 lever 81 enheder op til ambitionen, hvilket er 11 flere end året før. En enhed har en gul smiley, mens to har en rød smiley. 51 enheder har endnu ingen smiley. I forbindelse med denne indsats er der besluttet tre fokusområder: Sygefravær & Trivsel 2015 Social kapital Arbejdsmiljø i nye rammer. 12 Region Syddanmarks årsrapport 2015

13 LEDELSESBERETNING Sygefravær & Trivsel Indsatsen for at nedbringe sygefraværet med 20% frem mod 2015 har været intensiveret, bl.a. med en systematisk ledelsesopfølgning og øget kursusaktivitet. Indsatsen er især målrettet det forebyggende arbejde med at styrke trivsel og forebygge sygefravær samt systematiske indsatser, fx når en medarbejder skal genoptage arbejdet efter længere tids sygdom og partnerskabsaftaler med de syddanske kommuner. Derudover er de lokale MED-udvalg aktiveret gennem MED-uddannelser og et fokuseret arbejde med at dagsordenssætte forebyggelse ved Kom fravær i forkøbet. Forslaget til skabelonen er formidlet videre til den tværregionale kvalitetsstyringsgruppe under det tværregionale videndelingsprojekt om sygehusbyggeri. Arbejdsulykker og erhvervssygdom I 2015 er anmeldt arbejdsulykker, hvoraf 353 er med fravær. Til sammenligning blev der i 2014 anmeldt arbejdsulykke, heraf 460 med fravær. I 2015 er anmeldt 304 erhvervssygdomme mod 274 i Af disse er hhv. 9 og 31 blevet anerkendt. Siden 2009 er der målrettet arbejdet på at nedbringe sygefraværet fra de daværende 5,1%. Sygefraværet er i 2015 på 4,3%, hvilket er 0,2 procentpoint fra det opstillede 2015-mål. Social kapital Der har i 2015 været fokus på social kapital og særligt kerneopgaven. Bl.a. er læringsforløbet Find din kerneopgave gennemført med 13 afdelinger på tværs af hele organisationen. Med udgangspunkt i læringsforløbet er der udarbejdet inspirationsmaterialet Find kerneopgaven og sæt den i spil, som sendes til alle MED-udvalg i starten af MTU 2015 viser, at medarbejdernes trivsel fortsat er høj, nemlig 4,1 på en skala op til 5. Den sociale kapital i Region Syddanmark er målt til 3,7. Arbejdsmiljø i nye rammer Der er etableret et netværk med deltagelse af projektorganisationerne for byggeri i Region Syddanmark med det formål at understøtte videndeling om arbejdsmiljø på tværs af byggeprojekterne. Netværket har bl.a. udarbejdet forslag til tværregional skabelon for Plan for Sikkerhed og Sundhed, der er et styringsredskab for byggeledelsen, virksomheder og ansatte på byggepladsen. Stigende brug af E-læring i efteruddannelse Koncern/Regional HR tilbyder med Enhed for E-læring enheder og institutioner hjælp til at få lavet e-læringsaktiviteter i form af e-læringskurser, instruktionsvideoer, tegnefilm og videoundervisning. Siden 2012 er der i tæt samarbejde med enheder og institutioner udviklet op mod 80 e-læringsaktiviteter, som er tilgængelige for alle enheder i regionen. I samme periode har ca deltagere gennemført e-læringskurser. Den stigende efterspørgsel efter e-læring skyldes et stort ønske om at holde de ansattes kompetencer opdateret, hvilket er vanskeligt at imødekomme kun ved brug af undervisning. Hertil kommer, at e-læring gør efteruddannelsen mere fleksibel i tid og sted og kan anvendes til ansatte fordelt over flere matrikler. Det betyder, at undervisningen er tilgængelig, når de ansatte har behov for den, og på den måde kan e-læring bidrage til at øge effekten af traditionel uddannelsesaktivitet. Enhed for E-læring har i 2015 lanceret et stort e-læringskursus for Odense Universitetshospital i hjertestopbehandling. Kurset henvender sig til forskellige faggrupper og vil blive obligatorisk for alle ansatte på OUH. Ved at omlægge undervisningen til en kombination af e-læring og hands on øvelser har e-læringskurset bidraget til at gøre undervisningen mere fleksibel for de ansatte. Det er derfor også forventningen, at e-læringskurset vil betyde en besparelse på 2,5 mio. kr., da der lægges beslag på færre arbejdstimer. Region Syddanmark, den 12. april 2016 Forretningsudvalget / Direktionen 13

14 Sundhed Aktivitet Nøgletal for aktiviteten er vist nedenfor: Mio. kr Somatik Ambulante besøg DAGS-værdi, mio. kr Udskrivninger DRG-værdi, mio. kr Sengedage Gennemsnitlig liggetid 3,58 3,68 Røntgenundersøgelser Operationer Endoskopier Psykiatri Børne- og ungepsykiatri Sengedage Ambulante besøg Voksenpsykiatri Sengedage Ambulante besøg Sygesikring Almen lægehjælp, antal kontakter Speciallægehjælp, antal kontakter Hvad er pengene brugt til? Hvor kommer pengene fra? Somatik Psykiatri Sygesikring Bloktilskud Aktivitetsafh. bidrag, stat Kommunal medfinansiering Administration og renter Regionens sundhedsopgaver finansieres via bloktilskud og aktivitetsafhængigt bidrag fra staten samt kommunal medfinansiering. 14 Region Syddanmarks årsrapport 2015

15 SUNDHED Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Mio. kr., netto Regnskab 2015 Budget 2015 Oprindeligt Budget 2015 Korrigeret Regnskab 2014 Somatik * , , , ,6 Behandlingspsykiatri 1.628, , , ,5 Sygesikring 4.472, , , ,8 Administration, renter m.v. 550,1 534,0 516,2 503,5 Driftsomkostninger i alt , , , ,3 Bloktilskud , , , ,2 Aktivitetsbestemt tilskud fra staten 284,5 284,5 284,5 279,8 Kommunale aktivitetsafhængige bidrag 4.207, , , ,7 Finansiering i alt , , , ,6 Driftsresultat 51,4 16,7 Fortegn: Driftsresultat: = finansiering større end udgifter/omkostninger * Inkl. del af fælles udgifter Kvalitet Kvalitetsmål Mål Udvikling Niveau Alle organspecifikke pakkeforløb på kræftområdet 100 pct. 84 pct. 89 pct. Specialiseret rehabilitering Hjertesvigt, fysisk træning 30 pct. 25 pct. 30 pct. Hjertesvigt, patientundervisning 80 pct. 90 pct. 89 pct. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 90 pct. 93 pct. 94 pct. Dødelighed Hjertesvigt, akut ballonudvidelse < 10 pct. 7 pct. 6 pct. Blødende mavesår < 10 pct. 11 pct. 7 pct. Blodprop eller blødning i hjernen < 15 pct. 9 pct. 10 pct. Kræft i spiserør, mavemund og mavesæk < 5 pct. 1 pct. 3 pct. Fedmeoperation < 1 pct. 0 pct. 0 pct. Fjernelse af livmoder < 0 pct. 0 pct. 0 pct. Hoftebrud < 10 pct. 10 pct. 9 pct. Hjernetumor < 5 pct. 7 pct. 3 pct. 15

16 SUNDHED Målbilleder Psykiatrien Mål 2015 Resultat 2015 Kvalitet i tilbuddene Rekrutterede speciallæger (i alt 20) 3 3 Ansatte specialpsykologer (i alt 40) 7 7 Optagne på specialsygeplejerskeuddannelse (i alt 88) Sammenhæng i behandlingen Rettidig fremsendelse af epikrise (3 dage) 90 pct. 89 pct. Screening for KRAM-faktorer foretaget 100 pct. Tilgængelighed * Udredning inden 30 dage, B&U 90 pct. 95 pct. Behandling inden 60 dage, B&U 90 pct. 97 pct. Udredning inden 30 dage, voksne 90 pct. 91 pct. Behandling inden 30 dage, voksne 90 pct. 79 pct. Produktivitet Øge antal ambulante besøg pr. behandler pr. dag Ikke fastlagt * Efter hidtidig målemetodik, hvor 1. besøg inden 30 dage udgør målopfyldelse. Fremadrettet måles på, om patienten er udredt eller har udredningsplan inden for 30 dage. Personale Det samlede personaleforbrug er , opgjort i årsværk. Årsværk Region Syddanmarks årsrapport 2015

17 SUNDHED Der passes godt på de små billede fra Sydvestjysk Sygehus. 17

18 Sundhed generelt Driftsresultat påvirket af nedskrivning De samlede omkostninger er på ,2 mio. kr. Heri indgår Sundheds andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der heri indgår en række beregnede omkostninger. Det gælder fx skyldige feriepenge, hensættelser samt afskrivninger, som ikke udgør et likviditetstræk her og nu. Omvendt skal finansieringen alene dække udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg som udtryk for likviditetstrækket i året. I 2015 påvirkes det umiddelbare driftsresultat i betydeligt omfang også af ekstraordinære forhold. I forbindelse med afhændelse af sygehuse m.v. er således bogført nedskrivninger på 445 mio. kr., svarende til forskellen med salgsprovenu og den værdi, bygningerne var optaget til som aktiv, altså fungerende sygehuse. Også statusmæssige forhold af sådan karakter skal indgå i det omkostningsbaserede resultatet. Aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi indeholder et loft for de samlede udgifter til drift, ekskl. renter. Det aftalte udgiftsloft for 2015 er korrigeret for konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet, udmøntning af initiativer i sundhedsstrategien Jo før, jo bedre og finansloven for 2015 samt et lavere pris- og lønskøn end oprindeligt forudsat. Udgiftsloft 2015 De samlede udgifter ligger dermed 32 mio. kr. under regionens andel af aftaleloftet for Mio. kr. Oprindeligt driftsloft, ekskl. renter lov- og cirkulæreprogram (DUT) 4 sundhedsstrategi/finanslov 64 revideret pris- og lønskøn 107 Ajourført driftsloft, udgiftsbaseret Udgifter, ekskl. renter Aftaleoverholdelsen skal vurderes i sammenhæng med, at udgifter til medicintilskud er endt 133 mio. kr. over det forudsatte og budgetterede niveau ved indgåelsen af økonomiaftalen for En central præmis i aftalen at faldende udgifter til medicintilskud kunne medgå til delvis finansiering af stigende udgifter til særligt dyr sygehusmedicin har således ikke holdt stik. Dette skred i forudsætninger vedr. medicintilskud er altså håndteret indenfor det samlede udgiftsloft for 2015, bl.a. i kraft af den aflastning af udgiftspresset i 2015, som konsolideringen i 2014 har bidraget til. I regionens overordnede økonomiske strategi indgår at sikre optimal udnyttelse af årets udgiftsramme indenfor budgetlovens snævre ét-årige perspektiv. Et element heri bl.a. at fremrykke indkøb og anskaffelser m.v., der under alle omstændigheder skulle være afholdt, for på den måde at lette udgiftspresset i efterfølgende år. Dæmpet vækst i aktiviteten på de somatiske sygehuse, tidsforskydninger i forhold til udmøntning af nye, sundhedspolitiske initiativer på finansloven for 2015 samt en dæmpet vækst i udgifterne til ny, dyr sygehusmedicin har betydet et midlertidigt råderum i 2015, der er anvendt til at konsolidere driften i et flerårigt perspektiv. Det har givet mulighed for at fremrykke dels indkøb af medicin og it-licenser, dels apparaturanskaffelser, ligesom der er sket delvis indfrielse af leasingforpligtigelser og genforsikring af tjenestemænd. Regionen har i alle år på nær 2009 overholdt sin del af aftaleloftet. For årene ligger regionens driftsudgifter dermed væsentligt under det aftalte niveau også selv om aktiviteten i samme periode har været væsentligt højere end aftalt og finansieret i økonomiaftalerne. Finansiering Finansieringen fra staten og kommunerne er på i alt ,9 mio. kr. Bloktilskuddet er i året forøget med 283,1 mio. kr., heraf 3,4 mio. kr. som følge af ændret lovgivning m.v. (DUT). Den øvrige regulering dækker over, at der ved midtvejsreguleringen er bragt finansiering på plads til dels initiativer i sundhedsstrategien Jo før, jo bedre og finansloven for 2015, dels aftalen fra 2014 om satspuljen til psykiatrien. Desuden forhøjes bloktilskuddet som konsekvens af en fejl i beregningen for den kommunale medfinansiering, jf. nedenfor. 18 Region Syddanmarks årsrapport 2015

19 SUNDHED GENERELT Af bloktilskuddet er hensat 230,0 mio. kr. til medfinansiering af kvalitetsfondsbyggerierne. Den kommunale medfinansiering blev fra 2012 omlagt, så den udelukkende er aktivitetsafhængig. Det tidligere grundbidrag bortfaldt, og i sammenhæng hermed blev satser og takster for den aktivitetsafhængige medfinansiering forhøjet. En del af finansieringen overgik dermed fra at være fordelt efter indbyggertal til at fordeles efter aktivitet. Formålet med omlægningen var imidlertid alene at øge kommunernes incitament til forebyggelse og altså ikke at ændre i den enkelte regions finansieringsgrundlag. I bloktilskuddet er derfor indregnet Region Syddanmarks bidrag på 78,0 mio. kr. til en kompensationsordning for at udligne de fordelingsmæssige konsekvenser mellem regionerne. Som led i omlægningen er indført et loft for regionens indtægter. Overstiger den kommunale medfinansiering den øvre grænse for den enkelte region, tilfalder det overskydende beløb staten. Ved midtvejsreguleringen er budgettet reduceret med 176,8 mio. kr. Baggrunden herfor er, at det efter økonomiaftalens indgåelse blev konstateret, at beregningsgrundlaget for den kommunale medfinansiering ikke var korrekt. Den kommunale medfinansiering er derfor nedskrevet og bloktilskuddet modsvarende forhøjet da den ændrede beregning ikke påvirker den samlede finansiering, men alene fordelingen heraf. Regionens andel af anlægsniveauet i 2015 udgør mio. kr., heraf 625 mio. vedr. kvalitetsfondsbyggerier. Inden for rammen til øvrigt anlæg er prioriteret 47 mio. kr. til seks projekter med tilskud fra satspuljen til psykiatrien. De faktiske udgifter har været ca. 45 mio. kr. højere som udtryk for, at der i 2015 er indhentet nogle af de tidsforskydninger, der har været på igangværende projekter i årene forud. Dog har afløbet vedr. kvalitetsfondsbyggerier været væsentligt lavere end oprindeligt forudsat. Mer-/mindreudgifter grundet tidsforskydninger m.v. vil blive genbevilget i Apparatur, it mv. Løbende investeringer i apparatur er et vigtigt bidrag til, at sygehusene fortsat kan forbedre produktiviteten samt fastholde omkostningseffektiviteten. Den teknologiske udvikling skal ligeledes sikres, så borgerne i Syddanmark fortsat ydes en god, sikker og effektiv behandling på regionens sygehuse. For at overholde anlægsloftet og samtidig kunne fastholde et nødvendigt investeringsniveau på 350 mio. kr. årligt til løbende genanskaffelser er det derfor besluttet at anskaffe medicoteknisk apparatur og it via såvel leasing som anlæg. Sundhedsvision Højt anlægsniveau Anlægsloft Økonomiaftalen for 2015 indeholder et loft for regionernes budgetterede anlægsudgifter (brutto). Hertil kommer afløb vedr. projekter med støtte fra den statslige kvalitetsfond. For at overholde anlægsloftet er der sket en tilpasning af anlægsbudgettet. Udgangspunktet herfor har i både 2014 og 2015 været, at igangværende anlægsprojekter ikke berøres. Derimod er fx flyttet afsatte, men ikke prioriterede rådighedsbeløb mellem år. Region Syddanmarks sundhedsvæsen er til for borgerne. Sundhedsvæsenet bidrager aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. Sundhedsvæsenets succes bygger på dialog, lighed og sammenhæng. Der er fokus på rettighed og kvalitet, og det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar. 19

20 SUNDHED GENERELT Sundhedsplan Regionsrådet vedtog i 2013 en sundhedsplan for indeværende valgperiode til afløsning for den plan, der var udarbejdet i Den første sundhedsplan havde et andet fokus end den nuværende: Regionen var helt ny, etableret ved at sammenlægge sundhedsvæsener og sygehus-strukturer i godt og vel 3 1/2 amter. I de første år var fokus især på at skabe nye, fælles rammer, som kunne føre sundhedsvæsenet ind i den nye, regionale virkelighed. Det regionale sundhedsvæsen fik markant anderledes forudsætninger end amternes på grund af nye faglige krav om specialisering og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at centralisere akutbetjeningen. Nye krav til centralisering og specialisering var den største politiske opgave i regionernes første valgperiode, hvilket også satte sit præg på den første sundhedsplan. Samtidig var der stort fokus på økonomien i sundhedsvæsenet og på at optimere aktiviteten på de enkelte sygehuse. Forhold, som bidrog til at støbe fundamentet for et egentligt regionalt sundhedsvæsen med en balanceret udvikling imellem alle dele af det syddanske sundhedsvæsen. I anden valgperiode er fokus skiftet i takt med, at strukturer, økonomi og udvikling i produktivitet er lagt i de rette, langsigtede spor. Fokus er i stedet rettet mod nye aspekter af begrebet kvalitet. Regionen har hele tiden haft fokus på den del af kvalitetsarbejdet, der retter sig mod, hvad der kan kaldes kliniske kerneydelser. Men også andre aspekter af kvalitet i behandlingen er af stor betydning for den enkelte patient. Fx tyder patienttilfredshedsundersøgelser på, at sammenhæng i patientforløb fra start til slut har afgørende betydning for patientens oplevelse af den behandling, der gives og modtages. Sammenhæng er derfor også et centralt element i regionsrådets vision for sundhedsvæsenet og valgt som et af omdrejningspunkterne for Region Syddanmarks anden sundhedsplan. Ambitionen er bl.a. at afdække nye og væsentlige aspekter af kvalitet i sundhedsvæsenet, som har betydning for patienterne, og for den behandling, der tilbydes. Sundhedsvæsenet består af en række søjler, som forskellige aktører har ansvaret for: Praksis-sektoren, somatiske og psykiatriske sygehuse, det præhospitale beredskab og den store indsats i kommunerne med hensyn til genoptræning og forebyggelse. Det fordrer nødvendigvis et tæt samarbejde, der tilsammen skal bære et fælles sundhedsvæsen. Sammenhæng i indsatsen bidrager til at skabe helhed, effektiv ressourceudnyttelse og kvalitet i ydelserne. Sundhedsplanen findes på Sundhedsaftalen med kommunerne Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem region og kommuner. Den nuværende aftale løber fra Aftalens hovedindhold I modsætning til tidligere er sundhedsaftalen mellem regionen og de 22 syddanske kommuner én aftale. Det giver mulighed for hensigtsmæssig harmonisering i driften. Det er samtidig stadig muligt at iværksætte lokale udviklingstiltag, da et af aftalens kapitler er en udviklingsaftale, der omhandler projekter, hvor region, almen praksis og en eller flere kommuner afprøver konkrete projekter for at afklare, om der er grundlag for at udbrede dem. Sundhedsaftalen rummer såvel en politisk som en administrativ del. Den politiske beskriver vision, principper, målsætninger og udviklingsområder med udgangspunkt i tre hovedmål og tre principper. Hovedmålene er: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng. Principperne er: Vi vil prioritere vores indsatser skarpt Vi vil se borgeren som et helt menneske, der har indflydelse på sit eget forløb Vi vil udnytte Region Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. 20 Region Syddanmarks årsrapport 2015

21 SUNDHED GENERELT Den administrative del omhandler en række tværgående temaer kvalitet, økonomi samt velfærdsteknologi og telemedicin og de obligatoriske indsatsområder forebyggelse, behandling og pleje samt genoptræning og rehabilitering. Hertil kommer et kapitel med aftaler om specifikke målgrupper samt afslutningsvis et kapitel om implementering og organisering. Sundhedskoordinationsudvalget har i 2015 prioriteret seks indsatser, som har særligt fokus: Videreudvikling af samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning, SAM:BO Nye rammer for samarbejdet om mennesker med kronisk sygdom Strategi for velfærdsteknologi og telemedicin Model for planlagt og aftalt opgave-overdragelse Samarbejdsaftale om Fælles MedicinKort Kortlægning af mental sundhed. Arbejdet med at implementere sundhedsaftalen er en hovedopgave i Sundhedsaftalen findes på Prioritering af patientnære indsatser I økonomiaftalerne for 2014 og 2015 er aftalt at prioritere midler til indsatser for patienter med forløb på tværs af sektorerne. Kommunerne har tilsvarende fået midler til de samme formål. Region Syddanmark har prioriteret 55 mio. kr. årligt, som er udmøntet i en række projekter. Fx sorggrupper ved spædbarnsdød, brobygning mellem fælles akutmodtagelser og lægevagten, Shared Care Platformen samt de to projekter Integrated Care og Tidlig opsporing og forebyggelse. I 2015 har regionsrådet prioriteret yderligere midler til fx projekter om Mere hjem mindre hospital og lymfødembehandling i eget hjem for døende samt en pulje til strategiske initiativer inden for sundhedssamarbejde. Samarbejde på tværs af sektorer I regi af sundhedsaftalen er der indgået en række samarbejdsaftaler, herunder bl.a. nedenstående Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft De syddanske kommuner, almen praksis og Region Syddanmark har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse udarbejdet en regional implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Implementeringsplanen skal sikre sammenhæng med den indsats, der i øvrigt foregår på kræftområdet, herunder opfølgningsprogrammerne. Systematisk behovsvurdering af patienterne vedr. rehabilitering og palliation er igangsat i 2015 med brug af elektroniske korrespondancemeddelelser. Samtidig arbejdes der på at kunne benytte en fælles it-platform, der muliggør dynamisk udveksling af data, ved implementeringen af forløbsprogrammets øvrige elementer. Forløbsprogram for personer med erhvervet hjerneskade Aftalen om tilpasning og implementering af forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade beskriver de generelle principper for opgavefordeling mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Formålet er at understøtte høj kvalitet, effektiv ressourceudnyttelse og god kommunikation og koordination i tværgående forløb på hjerneskadeområdet. Implementeringen foregår gennem de lokale samordningsfora. Samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning SAM:BO Med godkendelsen af Sundhedsaftalen har kommunerne og Region Syddanmark forpligtet sig på at videreudvikle SAM:BO, som er parternes aftale om borger- og patientforløb i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Videreudviklingen medfører, at den fremadrettet kan dække børne-, unge- og voksenområdet indenfor såvel somatik som psykiatri, og SAM:BO skal således udvikles, så aftalen rækker udover syge- og hjemmeplejearbejdet. Bl.a. skal den elektroniske kommunikation også understøtte samarbejdet med beskæftigelses-, social-, sundheds- samt børne- og unge-forvaltningen. 21

22 SUNDHED GENERELT Arbejdet med videreudviklingen af SAM:BO ligger i regi af Følgegruppen for behandling og pleje, der i starten af 2016 planlægger at nedsætte en arbejdsgruppe, som har til formål at afdække og beskrive juridiske og tekniske udfordringer samt bidrage med løsningsforslag til disse. Arbejdet ventes afsluttet inden udgangen af I løbet af 2015 og ind i 2016 har der endvidere pågået en implementering af elektronisk sundhedskommunikation mellem de psykiatriske afdelinger i Syddanmark og den kommunale hjemmepleje. Der er udarbejdet forløbsbeskrivelser, der kan danne grundlag for den elektroniske sundheds-kommunikation. Disse anvender samme retningslinjer for kommunikation som SAM:BO, og afgrænsning mellem forløb under og over 48 timer anvendes også for psykiatrien. Implementering af forløbsbeskrivelserne betyder, at kommunikationen mellem psykiatrien og den kommunale hjemmepleje kommer på linje med den tilsvarende mellem somatik og hjemmepleje. Endelig har en arbejdsgruppe haft til opgave at revidere de eksisterende forløb under SAM:BO for at optimere forløbsbeskrivelserne og mindske risikoen for misforståelser mellem de involverede parter. Der er dog ikke ændret på ansvarsfordelingen i de reviderede forløb. Efter høring ventes forløbene godkendt i Det Administrative Kontaktforum medio Kronisk sygdom Indsatsen for mennesker med kronisk sygdom er en del af sundhedsaftalen for Det Administrative Kontaktforum igangsat i 2014 et arbejde med at forny rammerne for det tværsektorielle samarbejde på området. Desuden indgår Region Syddanmark i projekter om patientuddannelse. Nye rammer for kronisk sygdom En ny tværsektoriel aftale skal afløse den tværsektorielle strategi Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark fra 2008 og patientforløbsprogrammerne fra 2010 for KOL, type 2-diabetes, hjertesamt rygområdet. De hidtidige strategier og programmer er ikke længere tidssvarende og skal derfor revideres med fokus på at gøre aftaler om forløb på tværs af sektorgrænser mere forpligtende og enkle. Det Administrative Kontaktforum nedsatte i 2014 en tværsektoriel arbejdsgruppe, som har udviklet en generisk model, der skal danne rammen for udvikling af nye rammer for kronisk sygdom. Samtidig blev besluttet, at der skal udvikles nye forløbsprogrammer for mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom, diabetes, hjertesygdom, leddegigt, depression samt rygsygdom. De nye forløbsprogrammer skal beskrive den samlede behandlingsindsats på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis med det formål at sikre rettidig kommunikation, et velfungerende samarbejde mellem fagprofessionelle, og herigennem øget behandlingskvalitet samt sikre involvering og sammenhæng for kronisk syge. Arbejdet indledes med udvikling af forløbsprogrammet for mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom. Programmet udvikles i henhold til de nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og i et samarbejde med mennesker med KOL og fagprofessionelle fra sygehuse, almen praksis og kommuner. Det nye forløbsprogram ventes færdig i slutningen af Det Administrative Kontaktforum tager herefter stilling til en tidplan for udvikling af øvrige forløbsprogrammer. Patientuddannelse I budget 2015 er indarbejdet en besparelse på patientuddannelsesområdet på sygehusene. Besparelsen er endnu ikke udmøntet, da den forudsætter og afventer dialog med kommunerne. Besparelsen betyder en justering af sygehusenes patientuddannelsestilbud. Justeringen sker ved at sikre, at sygehusenes aktiviteter alene omfatter specialiserede indsatser, der eksplicit kræver medvirken på speciallægeniveau, specialiseret tværfaglighed eller som af sikkerhedsmæssige hensyn kræver tilstedeværelse af sygehusudstyr eller kliniske støttefunktioner. Ud over sygehusenes behov for fokus på kerneopgaverne er justeringen også udtryk for en anerkendelse af kommunerne som en vigtig og kompetent medspiller i sundhedsvæsenet et medspil, der har udviklet sig siden Desuden har flere kommuner udtrykt ønsker om at overtage større dele af de samlede patientforløb. Samtidig fortsætter regionens indsats for at understøtte og videreudvikle patientuddannelse. I 2014 blev afsluttet et samarbejdsprojekt med Steno Diabetes Center og Diabetesforeningen om at udvikle redskaber til at understøtte patientunderviserne i deres arbejde med at inddrage og støtte sårbare deltagere på eksisterende patientuddannelser. 22 Region Syddanmarks årsrapport 2015

23 SUNDHED GENERELT Værktøjerne er udviklet gennem brugerfokuserede processer med inddragelse af både patienter med en kronisk sygdom og sundheds-professionelle. I 2014 blev opnået støtte til at gennemføre to nye treårige, forskningsbaserede projekter med samme partnere, hvor Region Hovedstaden deltager i det ene. Det ene projekt skal medvirke til at støtte og rådgive familier, hvor minimum én person har diabetes, og det andet at støtte og rådgive mennesker, der har både livsstilssygdomme og psykisk sygdom. Konkret skal der udvikles og afprøves sundhedspædagogiske modeller, redskaber og principper til at støtte projekternes målgrupper. Projekterne har også til formål at udvikle sundhedsprofessionelles kompetencer, så de klædes på til at kunne anvende de nye sundhedspædagogiske værktøjer. Den Ældre Medicinske Patient DÆMP Partierne bag satspuljen blev i 2011 enige om at afsætte 200 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient i perioden Handlingsplanen har overordnet til formål at: Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløb. Udmøntningen af handlingsplanen følges nøje af Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet. I Region Syddanmark er der iværksat en regional udmøntning af planens initiativer i regi af Det Administrative Kontaktforum og Sundheds-koordinationsudvalget. Der er udarbejdet et proces- og rammenotat for arbejdet med den ældre medicinske patient, som koordineres af følgegruppen for behandling og pleje. Som udgangspunkt igangsættes der ikke nye indsatser, men det nuværende arbejde skal systematiseres og udvikles. Den styrkede indsats samt den lokale opfølgning og monitorering af indsatserne sker i regi af de lokale samordningsfora samt i de kommunallægelige udvalg. Sundhedsaftalen indeholder en tillægsaftale om to indsatser: Fælles regional-kommunal forløbskoordination samt opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelsen. Tillægsaftalen skal sikre, at særligt svækkede ældre medicinske patienter får intensiveret, personligt tilpasset og koordineret støtte til sammenhængende patientforløb. Udgangspunktet herfor er Samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning (Sam:Bo) samt 2-aftalen for opfølgning og koordination. Status for handlingsplanens initiativer findes på Tidlig opsporing og forebyggelse Formålet med projektet er gennem et spørgeskema fra egen læge at finde frem til borgere, som fx kan være i risiko for at udvikle en kronisk sygdom eller forværre den sygdom, de måske har i forvejen. Projektet sætter dermed fokus på borgere, der har behov for livsstilsændringer eller behandling, men som ikke selv opsøger deres læge. Formålet er også at styrke den forebyggende indsats hos såvel praktiserende læger som kommuner og sikre sammen-hængende patientforløb på tværs af sektorer, så et tilbud hos fx lægen understøttes og suppleres af et kommunalt tilbud. Projektet gennemføres i ti kommuner og kommer til at omfatte ca borgere i alderen år. Projektet er forsinket på grund af en række ydre omstændigheder, fx kan DAMD-databasen som hidtil antaget ikke anvendes i projektet. Pilotprojektet i tre af kommunerne er derfor udsat til I mellemtiden er arbejdet med udvikling af kommunikationen, herunder invitation og tilbagemelding til borgerne, ligesom kommunerne har udviklet en fælles forebyggelsesramme, som beskriver de tilbud, der tilbydes henviste borgere. Integrated Care sundhedsindsats for borger med stress/angst/depression og den ældre medicinske patient Odense Kommune, alment praktiserende læger i Odense og Region Syddanmark er gået sammen om at udvikle en samarbejdsmodel for øget fokus på tidlig indsats for to udvalgte målgrupper, nemlig borgere med stress, angst eller depression samt den ældre medicinske patient 65+. Med denne samarbejdsmodel træder de tre hovedaktører tættere sammen og i fællesskab med borgeren tilrettelægger målsætninger for det individuelle patientforløb. Der er siden september 2014 inkluderede patienter i Integrated Care. Der er på nuværende tidspunkt omkring 700 patienter med en IC- handleplan, hvori det individuelle forløb er planlagt og den tværgående kommunikation foregår. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, evaluerer projektet. Data er 23

24 SUNDHED GENERELT indsamlet i periode september 2014 til december Rapporten offentliggøres i april 2016, hvor der tillige træffes beslutning om projektet fremtid. Læs mere på Fødeplan Fødeplanen for Region Syddanmark har til formål at give et ensartet, trygt og sammenhængende tilbud af høj kvalitet, såvel fagligt, organisatorisk og patientoplevet. Planen beskriver regionens og kommunernes tilbud til kvinden, barnet og familien i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Den lægger vægt på et tæt tværfagligt og -sektorielt samarbejde med familien i centrum. Planen blev senest revideret i foråret 2014 på baggrund af opdateringer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til barselsperioden. I forbindelse med finansloven for 2016 er der afsat 50 mio. til en styrkelse af kvaliteten på fødeområdet. Regionerne skal ansøge om midlerne, og Region Syddanmark har søgt om ca. 11 mio. kr. til en styrkelse af kvaliteten på fødeområdet. I Sundhedsaftalen for er det aftalt, at der skal fokus på tre udfordringer i samarbejdet om gravide og nyfødte, herunder: Et tættere samarbejde mellem jordemødrene og den kommunale sundhedspleje En styrket it-understøttelse af det tværsektorielle samarbejde En øget indsats i forhold til tre målgrupper: Gravide med særlige behov, forældre berørt af spædbarnsdød eller sen abort og patienter med fødselsdepression. Rådgivning om forebyggelse og sundhedsfremme Regionen tilbyder rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme. Rådgivningen er tilrettelagt ud fra en strategi for , vedtaget af Sundhedskoordinationsudvalget, men i den nye sundhedsaftale indgår, at rådgivningens indhold og former skal aftales på ny. I 2015 har rådgivningen bestået af individuel rådgivning, dvs. rådgivning, der iværksættes på baggrund af efterspørgsel fra enkelte kommuner, samt i tidsskriftet Dialog om forebyggelse og hjemmesiden Dialog-Net.dk. Herudover er der gennemført kompetenceudvikling for 60 patientundervisere. Kompetenceudviklingen er udviklet i et projekt, hvor der ved inddragelse af både patienter og sundhedsprofessionelle er udviklet sundhedspædagogiske værktøjer til at inddrage og støtte sårbare patienter på eksisterende patientuddannelser. Desuden udmøntes rådgivningen i forskellige projekter. Sammen med 22 kommuner indgår regionen i et partnerskabsprojekt, hvor der arbejdes med udvikling af sundhedspædagogiske værktøjer med fokus på mennesker med både livsstilssygdomme og psykisk sygdom. Regionen indgår sammen med to kommuner i projekt Det Digitale Sundhedscenter. Helt konkret arbejdes med udvikling af en digital patientuddannelse, i første omgang med fokus på diabetes og kronisk obstruktiv lungelidelse. Desuden fungerer Region Syddanmark som sekretariat for et nordisk projekt om ulighed i sundhed. Projektets mål er at kortlægge og formidle den forskningsbaserede viden og de praksisbaserede erfaringer fra Norge, Sverige og Danmark om implementering af indsatser vedr. ulighed i sundhed. Resultaterne stilles til rådighed også for de syddanske kommuner via formidlingsindsatsen i projektet. Sundhedsprofilen Den første regionale sundhedsprofil om borgernes sundhed, livsstil og sygdom blev lavet i 2010 og blev fulgt op af den anden sundhedsprofil i Mere end borgere i regionen har besvaret et spørgeskema, og ved at gentage profilen er det muligt at følge udviklingen over tid. Den tredje sundhedsprofil gennemføres i Overordnet viser profilerne en ulighed i forhold til sygelighed og sundhedsadfærd. Borgere med en kort uddannelse er mest syge og lever mest usundt. Sundhedsprofilen fra 2013 viser også, at 19% af borgerne i regionen ryger dagligt, hvilket er markant færre end i Faldet ses i samtlige kommuner og i alle køns- og aldersgrupper. Hver femte borger drikker så meget alkohol, at de risikerer at udvikle en række sygdomme. En stor del af disse borgere mener ikke selv, at deres alkoholforbrug er skadeligt. Profilen viser også, at andelen af borgere med dårligt mentalt helbred er steget siden Stigningen ses især blandt kvinder mellem 16 og 24 år. Halvdelen af syddanskerne er overvægtige, og 34% af borgerne har en eller flere langvarige sygdomme. 24 Region Syddanmarks årsrapport 2015

25 SUNDHED GENERELT Cigaretter, spiritus og overvægt er afgørende faktorer for borgernes sundhedsprofil, foto: Colourbox. Sundhedsprofilen er først og fremmest et monitoreringsog planlægningsværktøj for regionen og kommunerne. Med den kommende sundhedsprofil for 2017 er desuden indledt et samarbejde med Syddansk Universitet om at anvende data i undervisning og specialer samt i igangværende og kommende forskningsprojekter. Forskning i vækst Forskning er et væsentligt element i et moderne sundhedsvæsen. For regionens sygehuse betyder det i praksis, at forskning er en integreret del af at levere sundhedsydelser til patienter og borgere. Forskning skaber ny viden, og via ny viden udvikles bedre, mere effektive og skånsomme behandlingstilbud. Forskning er samtidig med til at skabe attraktive jobs og dermed et væsentligt aktiv for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret klinisk personale. Endelig bidrager forskningsindsatsen til, at regionens sygehuse også i fremtiden kan tilbyde behandling på et højt specialiseret niveau. Der har i 2015 været fortsat vækst i sundhedsforskningen i Region Syddanmark. Politik for sundhedsforskning Regionsrådet godkendte i 2011 en ny Politik for sundhedsforskning i Region Syddanmark. I forbindelse med udmøntning heraf indførte regionsrådet i 2013 en ny puljemodel for i alt 20 mio. kr. om året fra 2014, der i 2015 for første gang er udmøntet i fuldt omfang. Puljen støtter etablering af: excellente kliniske forskningsmiljøer i Region Syddanmark med 5 mio. kr. om året tværgående forskningsmiljøer på tværs af sygehuse og sektorer indenfor strategiske forskningsindsatsområder, som understøtter forskning omkring patientforløb og herunder forskning i organisering af sundhedsvæsenet, diagnostik og minimale indgreb med 10 mio. kr. om året etablering af forskningsmiljøer indenfor for den frie forskning med 5 mio. kr. om året. I puljestrukturen er desuden særligt fokus på at styrke forskning på det tværsektorielle område, herunder samarbejde med almen praksis og kommuner, sundhedstjenesteforskning, ulighed i sundhed og implementering af forskningsresultater alle områder, der ventes at bidrage aktivt til udviklingen af sundhedsforskningen i regionen i de kommende år. 25

26 SUNDHED GENERELT Forskningspuljer Regionsrådet har afsat tre permanente puljer for at støtte forskningen: Den nye puljestruktur erstatter den hidtidige tværgående forskningspulje, som fra 2008 til 2013 uddelte 90 mio. kr. til tværgående forskningsprojekter i Region Syddanmark. I har den nye puljestruktur samlet sikret støtte af 50 nye tværgående forskningsprojekter med i alt 30 mio. kr. Ph.d.-puljen 20 mio. årligt. Årligt uddeles 40 ph.d.- stipendier, svarende til finansiering af ét ud af tre års studietid. Siden 2009 har puljen medvirket til støtte af 285 nye ph.d.-studier i regionens sundhedsvæsen Post doc.-puljen 5 mio. kr. årligt. Der er siden 2011 uddelt 42 stipendier til delvis finansiering af post doc.- stillinger, som kombinerer forskning og klinisk virke. I 2013 blev oprettet en internationaliseringspulje på Odense Universitetshospital på i alt 12 mio. kr. frem til Puljen har i 2015 medvirket til udenlandsophold og ansættelser af internationale professorer med i alt 5 mio. kr. Sundhedsinnovation og forskning Fra 2013 har regionsrådet afsat 1,5 mio. kr. årligt til at understøtte Region Syddanmarks innovationsstrategi, så udvikling af ny velfærdsteknologi og telemedicin i højere grad understøttes af forskningsbaseret viden om effekter af nye og innovative metoder og teknologier. På denne baggrund åbnede i 2014 Center for innovativ medicinsk teknologi på Odense Universitetshospital. I 2015 er tilknyttet 18 ph.d.-studerende og 9 professorer, heraf tre fra internationale institutioner, samt udgivet 24 artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Videnskabsetiske komitéer I 2015 er anmeldt 223 forskningsprojekter til de Videnskabsetiske Komiteer for Region Syddanmark, hvilket er ca. 8% flere end i Komiteerne har samtidig behandlet 354 anmeldte tillægsprotokoller, 211 forespørgsler om anmeldelsespligt og afholdt 22 møder. I løbet af 2015 har de Videnskabsetiske Komiteer oplevet en konstant stigning i projekter, der omfatter genetiske analyser, herunder mere omfattende analyser til kortlægning af forsøgspersonernes arvemasse. I samarbejde med anmelderne bruger komiteerne megen tid på udredningen af, hvorvidt et projekt indebærer omfattende kortlægning af arvemassen, og herunder hvorledes projektet kan efterleve de skærpede krav, der stilles til projekter inden for denne kategori. De Videnskabsetiske Komiteer finder i den forbindelse god støtte i dokumenterne fra Den Nationale Videnskabsetiske Komité med retningslinjer og krav vedr. projekter, der indebærer genetiske analyser. Syddansk Sundhedsinnovation Syddansk Sundhedsinnovation SDSI er en katalysator for sundhedsinnovation i Syddanmark inden for bl.a. velfærdsteknologi, telemedicin, digitaliseret sundhedssamarbejde, bruger-kvalificeret byggeri og offentligprivat samarbejde. Som overordnet vision ønsker SDSI at være den foretrukne partner inden for sundhedsinnovation, funding samt tværsektorielt- og offentlig-privat samarbejde Formålet er at understøtte regionens sygehuse, psykiatriske og sociale tilbud i at udvikle og implementere løsninger, der kan øge effektiviteten og samtidig bidrage til at skabe arbejdspladser i regionen. Arbejdet med sundhedsinnovation kombinerer dermed regionens ansvar for udvikling af velfærdsydelser til gavn for borgerne med den regionale udvikling, herunder erhvervsudvikling. SDSI arbejder med innovationsprocesser, hvor udvikling af nye løsninger sker i åbne samarbejder baseret på brugerinvolvering og samarbejde med virksomheder. Det sker ud fra en overbevisning om, at det i sidste ende skaber de mest optimale løsninger for driften, kvalitet for borgerne og vækst i de syddanske virksomheder. Desuden har SDSI driftsansvar for udvikling og implementering af sundheds-it på tværs af sektorer. Særlige resultater og leverancer i 2015 Syddansk Sundhedsinnovation har i 2015 bidraget til at levere en række spændende resultater sammen med og for driftsområderne, virksomheder og syddanske kommuner. Det gælder bl.a. følgende projekter: Innovationsprogram for Nyt OUH Nyt OUH har gennemført et større testforløb, der skal bidrage til kvalificering af indretning og bestykning af standard- og specialrum til Nyt OUH via test i mock-up i 1:1 størrelsesforhold. Det gælder patientstue inkl. baderum, ambulatorium, mini-load, operationsstue, intensiv stue og højisolationsstue. I forløbene har været aktiv deltagelse af relevante klinikere og fagpersoner. 26 Region Syddanmarks årsrapport 2015

27 SUNDHED GENERELT CoLab Denmark CoLab Denmark er Region Syddanmarks samarbejdsorganisation for udvikling, test og implementering af tværsektorielle sundhedsløsninger. I 2015 er organiseringen med lokalt forankrede CoLabs udbygget, og en række konkrete aktiviteter gennemført. Fx testforløb for den japanske virksomhed Fuji Machine og udvikling og test af app fra virksomheden Monsenso til borderlinepatienter. Som del af CoLab Denmark er etableret et test- og demonstrationslaboratorium for borgernære velfærdsteknologiske produkter til sundhedsområdet, kaldet CoLab Plug & Play. CoLab Plug & Play indgår i et 2-årigt pilotprojekt med Medcom, der er en landsdækkende organisation, som arbejder med at udvikle digitale sundheds-it løsninger, om at udvikle koncept for test og certificering i forhold til nationale standarder for opsamling af hjemmemonitoreringsdata. Ny seng til psykiatrien I et tværregionalt samarbejde har Psykiatrien i Region Syddanmark sammen med Region Hovedstaden udviklet en ny seng til psykiatriens særlige behov. Sengen er udviklet i et offentligt-privat partnerskab via en omfattende bruger-inddragelsesproces med deltagelse fra virksomheder, forskellige personalegrupper og patienter. Den nye seng er leveret til bl.a. de psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Esbjerg. Psykiatrien i Region Syddanmark modtager samlet 250 senge. Gibosort I projektet er udviklet en intelligent sorteringsrobot af blodprøver fra almen praksis, som betyder, at blodprøver ikke håndteres manuelt, fra de bliver leveret fra praksis, til prøvesvaret foreligger. Dette bidrager til at øge patientsikkerheden og det generelle kvalitetsniveau. Den syddanske robotvirksomhed, Gibotech, var projektejer. Brugerinvolvering og uddannelse Sundhedspersonalet har den direkte patient-kontakt og er ofte de første til at spotte behov for udvikling af nye løsninger. SDSI bistår med at uddanne sundhedspersonalet i selv at drive brugerinvolveringsprocesser med henblik på udvikling af nye løsninger og har til og med 2015 uddannet og undervist omkring personer i dette. Tallet omfatter også studerende som sosu-assistenter, fysioterapeuter mv., der uddanner sig som kommende sundhedspersonale. Digitalisering Region Syddanmark oplevede i 2015 en markant stigning på 42% i antallet af patienter, der modtog behandling via telemedicin. Samtidig er Region Syddanmark den region i Danmark, der er nået længst med implementeringen af teletolkning på nationalt plan. 61% af samtlige tolkninger i regionen sker som teletolkning. Region Syddanmark er desuden langt fremme med implementering af videoudstyr i almen praksis. Fokus i 2016 I 2016 startes et nyt fællesregionalt initiativ med Én indgang for industrien, som er en funktion, der skal hjælpe virksomheder med at finde vej til relevante partnere på sygehusene med henblik på at etablere samarbejder om test, udvikling og kliniske forsøg indenfor det medicotekniske og velfærdsteknologiske område. I disse år gør regionerne en del erfaringer med området innovative indkøb, der er en ny måde at købe ind på, som bl.a. kan omfatte tidlig dialog og evt. udviklingssamarbejde med potentielle leverandører inden et udbud. I den forbindelse har Markedsmodningsfonden bevilget 2 mio. kr. til et landsdækkende udbud af tolkeydelser, hvor der udvikles en generel model for, hvordan en innovativ indkøbsproces kan gennemføres. Samtidig går et par af Syddansk Sundhedsinnovations større projekter ind i nye, spændende faser. Det drejer sig bl.a. om: Shared Care Platformen Shared Care er en it-platform, der understøtter patientforløb på tværs af sektorerne, og i 2015 er borgere på platformen. Platformen er under evaluering, og resultaterne herfra kommer i starten af Resultaterne skal danne baggrund for beslutning om evt. udbredelse. Den Digitale Landevej Projektet har til formål at skabe en infrastruktur, som understøtter telemedicin. I 2016 udarbejdes en business case, som skal danne grundlag for en beslutning om evt. at udbudssætte dele af eller hele Landevejen. Infrastrukturen i den Digitale Landevej understøtter den landsdækkende udbredelse af telemedicinsk KOL-behandling. Children Centered Care I projektet Children Centered Care samarbejder Sygehus Lillebælt Kolding med Phillips og SDSI om at udvikle koncepter og løsninger, der skal nedbringe anvendelsen af bedøvelser ved MR-scanninger af børn. 27

28 SUNDHED GENERELT Sundheds-it It-løsninger på sundhedsområdet skal bidrage til at realisere regionens vision, mål og konkrete planer på sundhedsområdet. Målet for Sundheds-it er bedst muligt at møde forretningens behov for it-understøttelse, herunder at understøtte sygehusenes behov og problemer. Sundheds-it skal bidrage til at fremdrage nye, teknologisk baserede muligheder til at understøtte og udforme sundhedsområdets mål. Region Syddanmarks Sundheds-it skal være i tråd med de retningslinjer og forpligtigelser af national og fællesregional art, som regionen er underlagt. It-området i Region Syddanmark er organiseret, så udvikling- og systemforvaltningsopgaver ligger hos sygehusenhederne, der hver har ansvaret for et udsnit af fælles løsninger på tværs af regionen. Organiseringen af udviklings- og systemforvaltningsorganisationerne bliver løbende kvalificeret og udbygget i et samarbejde med berørte interessenter. Nationale og fællesregionale tiltag i 2015 Følgende tiltag kan fremhæves af de nationale, fællesregionale og regionale tiltag i 2015: EPJ/COSMIC I 2015 er det store arbejde afsluttet med at etablere én fælles løsning på alle regionens sygehuse til elektronisk patientjournal. Dermed kan det kliniske personale dele oplysninger på tværs af enheder ved overførsel af patienter. Samtidig opfylder Region Syddanmark det nationale pejlemærke på området. Arbejdet fortsætter nu med videreudvikling af løsningen til glæde for hele regionen, og der er foreløbig iværksat følgende aktiviteter: Implementering af ankomstterminaler Afprøvning af talegenkendelse på alle sygehuse med henblik på at udnytte de gode erfaringer fra Sygehus Lillebælt Tværgående arbejde med harmonisering og optimering af den fælles journal Optimering af performance og setup for løsning med henblik på at sikre høj driftsstabilitet. Medicin Der er områder, hvor medicinering ikke er fuldt ud digitaliseret, hvilket især gælder ved intravenøs medicinering. Arbejdsgange og brug af systemer har historisk set ikke været fuldt ud harmoniseret og it-understøttet. I 2015 er etableret et analyseprojekt med det formål at udarbejde en fælles strategi for konsolideret medicinhåndtering. Projektet er planlagt med en række workshop med stærk klinisk involvering for at sikre, at alle områders behov bliver belyst. Anæstesi/intensiv Region Syddanmark arbejder fortsat med analyse af anæstesi- og intensivfunktionerne med deltagelse af læger, sygeplejersker og it-medarbejdere. Formålet er at skabe grundlag for udbud af et nyt system, der understøtter sammenhængende kliniske arbejdsgange på tværs af systemer for at undgå dobbeltregistrering. Dette vil skabe bedre kvalitet og sammenhæng mellem operationsafdeling, opvågning, intensivafdeling og sengeafdelinger. Effektiv systemadgang ESA Medarbejderne på sygehusene skal kunne arbejde så effektivt som muligt og undgå spildtid. ESA skal give adgang til de systemer, som klinikerne bruger i deres arbejdsdag. ESA skal sikre hurtig log on og færre passwords og sikre, at klinikerne kan fortsætte arbejdet på en anden arbejdsstation uden at miste sessionerne dvs. når man logger på, vil de programmer, man arbejdede i være åbne, så man kun skal bruge ét password én gang. I løbet af 2015 er udrulningen kommet rigtig langt med stor tilfredshed hos brugerne. Den endelige udrulning ventes at fortsætte resten af Kostsystem Dankost I løbet af 2015 er produktionsdelen taget i brug i køkkener, og i løbet af 2016 ventes ernæringsmodulet ligeledes implementeret. Apotekersystem I 2014 blev det fællesregionale projekt APOTO lukket ned, da det ikke indfriede forventningerne. Der er i 2015 arbejdet på at etablere et fælles regionalt projekt med det formål at opgradere den nuværende ApoVision-løsning til en fælles regional løsning, der opfylder målsætningerne om fælles, moderne og effektive processer på alle de danske hospitalsapoteker. 28 Region Syddanmarks årsrapport 2015

29 SUNDHED GENERELT Ambulance på farten med adgang til elektronisk patientjournal. Præhospital Patientjournal Region Syddanmark har i 2015 afsluttet det fælles regionale projekt vedr. implementering af elektroniske patientjournaler i alle landets ambulancer og akutbiler, hvilket har givet et stort digitaliseringsløft af det præhospitale område. Projektet er vel modtaget af brugere og øvrige interessenter, og er indstillet til digitaliseringsprisen Sundheds-it har haft rollen som sekretariat for det fælles regionale projekt. Sundhedsjournalen Region Syddanmark deltager i det fælles regionale Sundhedsjournal 2.0 projekt. Sundhedsjournalen skal fungere som sundhedsvæsenets fælles løsning til deling af patientdata på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger. Videreudvikling af Sundhedsjournalen til 2.0 fortsætter i REBI Regional billedindeks Region Syddanmark deltager i det fælles regionale projekt REBI, hvor visionen er at opsamle og dele røntgenbilleder på tværs af sygehuse både i regionen og andre regioner. I 2015 startede opsamlingen af billeddata. I øjeblikket er projektet ved at introducere regionens sygehuse til REBI, så alle har adgang til fælles billeddata i løbet af foråret Klinisk logistik Formålet er at etablere den nødvendige it-understøttelse af Klinisk Logistik, som kan sikre kvalitet, effektivitet samt indre og ydre sammenhæng i patientforløbet. Projektet har i 2015 skrevet kontrakt med leverandøren og er startet udrulningen, der skal være afsluttet i Der er i 2015 også arbejdet med andre projekter, analyser m.v. herunder flere specialespecifikke systemer. 29

30 Sundhed Somatik Dæmpet vækst i aktiviteten Aktiviteten, målt i forhold til syddanske borgere, er i 2015 steget med ca. 0,6 pct. Den statslige aktivitetspulje opgøres over en to-årig periode. Da regionerne allerede i 2014 havde en aktivitetsvækst, der var højere end økonomi-aftalens forudsætninger, har Region Syddanmark alligevel hentet hele den statslige aktivitetspulje samt den kommunale medfinansiering for For Region Syddanmark har den faktiske vækst i aktiviteten fra 2007 til 2015 været væsentligt højere end forudsat og finansieret i de årlige aftaler med regeringen. I 2015 ses dog en markant opbremsning i væksten. For aktiviteten på regionens egne sygehuse for borgere fra såvel Syddanmark som andre regioner er der følgende aktivitetsvækst: Aktivitetsvækst I alt Odense Universitetshospital 1,1 % Sygehus Sønderjylland 0,8 % Sydvestjysk Sygehus 0,1 % Sygehus Lillebælt 0,4 % I alt 0,6 % Der er i 2015 gennemført en omfattende ændring af regionens takststyringsmodel i forhold til sygehusene. Formålet har været at understøtte en opbremsning i væksten i aktiviteten, så den holdes på det finansierede niveau i økonomiaftalen. Med den nye model er der derfor ikke længere generel afregning for meraktivitet på regionens sygehuse. I stedet er udpeget en række garantiafdelinger, der skal sikre borgere fra hele regionen mulighed for undersøgelse og behandling indenfor tidsfristerne i udrednings- og behandlingsgarantien. Disse garantiafdelinger afregnes for meraktivitet uden loft. For øvrige afdelinger, der ikke er garantiafdelinger, er der ikke længere afregning for meraktivitet, men kun for mindreaktivitet i forhold til baseline på al aktivitet. Modellen, og den scene der er sat om denne, har virket aktivitetsdæmpende. Sygehusene har arbejdet aktivt med denne dagsorden, og effekten af modellen har vist sig større end ventet. I 2015 ses således en mindreaktivitet i forhold til den udmeldte aktivitetsbaseline med tilhørende mindreafregning af sygehusene. Det kan også konstateres, at aktivitetsudviklingen har været lavere end forventet ved indførelse af modellen. Dette gælder også for garantiafdelingerne, som ser ud til at have et decideret fald i aktiviteten. Den dæmpede aktivitetsudvikling, sammenlignet med tidligere år, har dog ikke bevirket en vækst i forhold til patienter, der søger til andre regioner, eller en vækst i forhold til behandling af patienter i det private. Høj produktivitet = mere for pengene Udviklingen i sygehusenes produktivitet opgøres en gang om året. Produktiviteten måles som forholdet mellem værdien af behandlingerne, opgjort i DRG, og de udgifter, der medgår til at skabe aktiviteten. I de årlige økonomiaftaler indgår en forudsætning om 2 pct. vækst årligt i sygehusenes produktivitet. Vækst i aktivitet Sygehusenes produktivitet Pct Indeks (gns. = 100) tal for produktiviteten foreligger ultimo Aftalt Faktisk OUH SVS SLB SHS 30 Region Syddanmarks årsrapport 2015

31 SUNDHED SOMATIK Altså: Undersøgelser og behandlinger for 2 pct. højere værdi for de samme penge (alt andet lige). Indekstal angiver, hvordan sygehusene ligger i forhold til landsgennemsnittet. Sygehusene i Region Syddanmark havde i 2014 samlet set en produktivitet på 101, altså over gennemsnittet for alle landets sygehuse. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om årlige indeks. Indekstallet angiver således ikke noget om udviklingen i produktiviteten over tid. Indeks 101 for de syddanske sygehuse i 2014 mod 102 i 2013 dækker dermed ikke over et fald i produktiviteten, men er alene udtryk for en mere positiv udvikling i andre regioner (og dermed på landsplan). Produktiviteten er fra 2007 til 2014 forbedret med 21% på landsplan, svarende til 2,6 pct. årligt i gennemsnit. Udviklingen i Region Syddanmark svarer stort set til landsgennemsnittet. Udviklingen i produktivitetsindeks for de syddanske sygehuse er vist nedenfor. Sygehus Lillebælt har i hele perioden været det mest produktive sygehus, men forskellen mellem sygehusene produktivitetsniveau er blevet mindre i regionens levetid. Budget- og aftaleoverholdelse De samlede omkostninger er på ,3 mio. kr., inkl. områdets andel af fælles udgifter, herunder administration. Det somatiske område har dermed isoleret set et samlet mindreforbrug på 221 mio. kr. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at det indenfor Sundheds samlede udgiftsramme har været nødvendigt at finde dækning for merudgifter på 133 mio. kr. til medicintilskud under Sygesikring. Disse er finansieret under somatikkens fællesområde uden at genåbne 2015-budget, primært i kraft af den aflastning af driftsrammerne i 2015, som konsolideringsinitiativer i 2014 har betydet. For at sikre aftaleoverholdelse er i budget 2015 indarbejdet en spareramme på 120 mio. kr. i 2015, stigende til 168 mio. kr. fra Sparerammen er udmøntet via 29 konkrete tiltag, omfattende fremrykning af strukturændringer, overflytning af opgaver til kommunerne, serviceforringelser, praksisområdet, administration og specifik aktivitetsnedgang. Besparelserne er samlet set realiseret med det aftalte provenu resultatet viser en vækst i økonomi og aktivitet markant under det forventede niveau, bl.a. som følge af indførelse af en ny afregningsmodel. Samtidig har væksten i udgifterne til særligt dyr sygehusmedicin været mere afdæmpet end forventet ved udarbejdelsen af budget Under ét har sygehusene stort set balance på driften i Heri indgår, at Odense Universitetshospital og Sygehus Sønderjylland har afdraget 78 mio. kr. på gæld, oparbejdet i tidligere år. Resultatet skal også ses i lyset af, at sygehusene i 2015 har gennemført betydelige tilpasninger af omkostningsniveauet med baggrund i den dæmpede vækst i aktiviteten og den negative afregning for meraktivitet. Hertil kommer de tilpasninger, der har været nødvendige af hensyn til interne omstillings-/spareprocesser samt indfrielsen af produktivitetskravet på 2 pct. årligt. For Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus skal resultatet yderligere ses i lyset af, at der er realiseret effektiviseringsgevinster på hhv. 35 mio. og 6 mio. kr. i forbindelse med ibrugtagning af nye sygehusbyggerier. Resultatet for de enkelte sygehuse, inklusiv afregning for aktivitet m.v. er vist nedenfor: Sygehus Sygehusenes driftsresultater Mio SLB OUH SVS SHS Alle Mio. OUH/Sygehus Fyn 161 Sygehus Sønderjylland -13 Sydvestjysk Sygehus 17 Sygehus Lillebælt 77 I alt 242 Sygehusenes mer-/mindreforbrug genbevilges. 31

32 SUNDHED SOMATIK Somatikkens fællesudgifter omfatter en række udgifter, der traditionelt er vanskelige at styre og prognosticere. Området er tidligere gennemgået systematisk med henblik på at udjævne udsving i udgifterne mellem år og reducere usikkerheden om prognoserne. Der er således bl.a. oprettet et internt forsikringsselskab vedr. patientskadeerstatninger samt indgået aftale med de jyske regioner om at fremrykke tidspunktet for mellemregional afregning. Samlet betyder dette større sikkerhed i prognoserne og dermed også forbedrede muligheder for at disponere indenfor årets udgiftsramme. På fællesområdet er der i 2015 gennemført en række initiativer med det formål at aflaste presset på udgiftsrammerne for 2016 og frem. Disse omfatter bl.a. fremrykning af medicinindkøb og apparaturanskaffelser, indgåelse af ny licensaftale med Microsoft samt delvis indfrielse af leasingforpligtigelse og genforsikring af tjenestemænd. Medicin Medicin udgør en stor og voksende udgiftspost på sygehusene. Fra 2007 til 2015 er forbruget på de somatiske sygehuse således vokset fra 901 mio. til mio. kr., svarende til 71% eller ca. 7% om året. Stigningen har i 2015 været på 91 mio. kr. eller 6%. Væksten er altså stort set på niveau med udviklingen de seneste mange år, men noget lavere end forudsat i budgettet for I 2015 tegner medicin sig for 11% af de samlede udgifter på de somatiske sygehuse. Medicin Mio Væksten skyldes både, at der hvert år kommer nye og ofte dyre behandlingsmuligheder til, og at patienterne lever længere og derfor skal have medicinen igennem længere tid. De seneste år er der kommet nye medicinske præparater i forhold til bl.a. kræft, øjensygdomme og leverbetændelse. Kvalitet I lighed med tidligere år er der i 2015 sket en række nye tiltag på kvalitetsområdet tiltag der udspringer af såvel egne regionale initiativer som nationale tiltag. Undersøgelse af patientoplevelser Viden om patienternes oplevelser på sygehusene indsamles hvert år via den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Spørgeskemaundersøgelsen giver regioner, sygehuse og afdelinger systematisk feedback fra deres patienter, og resultaterne anvendes til at udvikle kvaliteten af de leverede ydelser og måden at kommunikere på. LUP gennemførte i 2014 en revision af konceptet for at forbedre undersøgelsen. Der indsamles nu feedback fra følgende patientgrupper på det somatiske område: Patienter på akutmodtagelser Patienter på akutklinikker Planlagt ambulante patienter Planlagt indlagte patienter Akut indlagte patienter Fødende kvinder og deres partnere. Første udsendelse af spørgeskemaer er i efteråret foregået via e-boks, og svarprocenten er på niveau med eller højere end tidligere besvarelser udsendt pr. post. 2. og 3. runde udsendes dog stadig med papirpost for at inkludere gruppen af patienter, som ikke benytter e-boks. Herudover etableres nu et patientinddragelsesudvalg, som skal levere input til LUP-styregruppen. Inddragelse af patienter og pårørende I Region Syddanmark skal patienter og pårørende føle sig godt behandlet i mødet med sygehusvæsenet. Dette afspejles bl.a. i regionens sundhedsplan, hvor patientinddragelse er et tema. I 2014 blev derfor besluttet, at regionen skal have en strategi for inddragelse af patienter og pårørende i somatikken. Strategien, der er vedtaget i regionsrådet i 2015, indeholder otte strategiske pejlemærker, der skal 32 Region Syddanmarks årsrapport 2015

33 SUNDHED SOMATIK medvirke til, at strategien implementeres. Realiseringen af disse kræver bl.a. samarbejde på tværs af regionens sygehuse, hvorfor der er nedsat en styregruppe, der skal sikre videns- og erfaringsudveksling samt fælles forståelse på tværs af sygehusene. De enkelte sygehuse har dog selv ansvaret for at omsætte strategien til praksis. Udfasning af Den Danske Kvalitetsmodel Der har været arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel siden I foråret 2015 tilkendegav regeringen, at kvalitetsmodellen på sygehusene skal udfases ud fra et ønske om mindre bureaukrati og mere kvalitet. Regeringen har efterfølgende præsenteret oplæg til et nyt nationalt kvalitetsprogram, der skal skabe større værdi for patienten. Programmet skal understøtte en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor der leveres bedre kvalitet i behandlingen med fokus på de resultater, der har betydning for patienten. Samtidig skal programmet understøtte, at der leveres mest sundhed for pengene. De enkelte regioner, Danske Regioner og KL har i løbet af 2015 deltaget i arbejdet med at konkretisere kvalitetsprogrammet, hvilket forventes afsluttet i starten af Kvalitet for og med patienten Med udfasning af Den Danske Kvalitetsmodel og udløb af den regionale kvalitetsstrategi er der opstået behov for anvisninger på, i hvilken retning det regionale kvalitetsarbejde skal udvikle sig. På den baggrund er der i 2015 i et samarbejde med sygehusene udviklet et kvalitetsprogram, der identificerer de områder af værdi for patienten, som kvalitetsarbejdet skal adressere. Programmet beskriver også en række strategiske virkemidler og indsatser, der skal arbejdes med i perioden fra , og forventes endelig færdig og godkendt i starten af Den Syddanske forbedringsmodel Region Syddanmark indledte i 2014 et samarbejde med Virginia Mason Institute fra Seattle i USA via en fire-årig kontrakt, der i første omgang dækkede Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Sygehus Lillebælt. Siden er de to sidste sygehuse Odense Universitetshospital og Psykiatrisygehuset kommet med fra starten af I 2015 er arbejdet med at udvikle og implementere Den Syddanske Forbedringsmodel. Med udgangspunkt i modellen fra Virginia Mason skal denne skabe grundlag for forbedringer, der primært er til gavn for patienterne, men også for organisationen. Perspektivet i Den Syddanske Forbedringsmodel er, at det syddanske sundhedsvæsen bliver en robust organisation i et velfærdssamfund under forandring, og regionen kan fastholde positionen som en økonomisk set veldrevet og ressourceeffektiv organisation med høj kvalitet i ydelserne. Den Syddanske Forbedringsmodel er et bidrag til rettidigt at ruste organisationen til at håndtere de nye udfordringer; og det gælder hele organisationen: fra top til bund og fra kant til kant. Forbedringsmodellen arbejder med det, der giver værdi for patienten. Den indeholder ledelsesunderstøttelse, medarbejderinvolvering, værktøjer og giver fælles sprog i forandringsprocesser. Infektionshygiejne I 2014 blev det i Region Syddanmark vedtaget at iværksætte en flerstrenget indsats med forøget fokus på sygehusenes infektionshygiejne for at forebygge sygehuserhvervede infektioner. Disse indsatsområder har dannet grundlag for størstedelen af det infektionshygiejniske arbejde i Indsatsområderne omfatter: Udvikling af metoder til måling af hospitalserhvervede infektioner Opfølgning på regionens tværgående patientsikkerhedsindsatser vedr. forebyggelse af hospitals erhvervede infektioner Undersøgelse af metoder til sengerengøring Undersøgelse af kompetencer og organisering på rengøringsområdet Kampagne til forbedret hygiejneadfærd Undersøgelse af ATP som metode til rengøringskontrol Etablering af MRSA-database Undersøgelse af udviklingen i forbrug af antibiotika. Et af initiativerne har været en regional kampagne med fokus på hygiejneadfærd hos patienter, pårørende og øvrige besøgende på sygehusene. Kampagen Af med smitten på med spritten er afviklet i starten af 2015, og med den store interesse fra besøgende og patienter og positive reaktioner fra sundhedspersonalet arbejdes der videre med et grundlag for lignede kampagner i fremtiden. Størstedelen af indsatsområderne er undersøgt og afsluttet i I forlængelse af nogle af områderne er der fremkommet nye indsatser, som vil præge arbejdet i Efter undersøgelsen af rengøringsområdet vil der i 2016 blive arbejdet med et forslag til kompetenceudvikling af rengøringspersonalet. 33

34 SUNDHED SOMATIK Arbejdsgruppen, der har undersøgt udviklingen i forbrug af antibiotika, udkommer i starten af 2016 med en rapport med forslag til videre undersøgelse og implementering. Arbejdsgruppen fortsætter arbejdet i Ny sygehusstruktur I forbindelse med akut- og gennemførelsesplanen for fremtidens sygehusstruktur besluttede regionsrådet, at sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg skal omdannes til specialsygehuse. Etablering af specialsygehuse er i tråd med den generelle udvikling i sundhedsvæsenet med stigende krav om at samle funktioner for at opnå større ekspertise for det sundhedsfaglige personale og større volumen i antallet af behandlinger. Det betyder som udgangspunkt en centralisering, men ved at vælge en model dels akutsygehuse, dels specialsygehuse sigter Region Syddanmark på at opnå fordele både ved at samle konkrete behandlingsformer og samtidig fastholde decentrale sygehusenheder. Forholdet mellem specialsygehuse og akutsygehuse gør, at akutsygehusene sikrer, at specialsygehusene ikke skal bruge ressourcer på akutte behandlinger på en lang række områder, men i højere grad kan koncentrere sig om planlagte aktiviteter samt akutte visiterede patienter på det medicinske område. Omvendt sørger specialsygehusene for, at akutsygehusene ikke bliver for store og uoverskuelige, men kan prioritere ressourcerne til de akutte tilfælde. Specialsygehusene tilpasses løbende aktivitets- og funktionsmæssigt i henhold til de planer, som regionsrådet har vedtaget. Regionen vil løbende indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen i de sammenhænge, hvor det er relevant i forbindelse med, at den ændrede organisering af sygehusstrukturen gennemføres. Specialeplan Planen omhandler placering af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Det drejer sig om undersøgelser/behandlinger inden for i alt 36 specialer, heraf to inden for psykiatriske special-områder. Formålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen, helhed i patientforløbene og den bedste ressourceudnyttelse. Det er vigtigt, da specialfunktioner er fundamentet for faglig udvikling og styrkelse af de faglige miljøer på regionens sygehuse. Det er Sundhedsstyrelsen, som efter ansøgning fra regionerne godkender placeringen af specialfunktioner. Ansøgnings- og godkendelsesproces gennemførtes første gang i Der indsendes årligt statusrapporter til Sundhedsstyrelsen om implementeringen af de specialfunktioner, som er godkendt til varetagelse i Region Syddanmark. Denne procedure blev foretaget første gang i 2013 og gennemføres hvert år, således også i I 2014 reviderede Sundhedsstyrelsen i dialog med faglige selskaber og regionerne de specialeplaner, der ligger til grund for varetagelsen af specialiserede funktioner i de respektive specialer. Disse reviderede planer for hver enkelt speciale vil blive anvendt i den speciale-ansøgningsproces, som gennemføres i perioden I den forbindelse skal regionen igen ansøge om varetagelse af de enkelte special-funktioner. Disse ansøgninger er udarbejdet i løbet af efteråret 2015 i tæt samarbejde mellem sygehusenheder, specialeråd og den regionale administration. Ansøgningerne er fremsendt i januar Fælles AkutModtagelser (FAM) På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab samt akutplanen er der udarbejdet et koncept for fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark. Hensigten med FAM er, at en flerhed af speciallægekompetencer er til stede ved modtagelsen af de akutte patienter, der i dag ofte har behov for bistand fra mere end ét speciale. Speciallæger fra de store, akutte specialer er således til stede døgnet rundt og deltager aktivt ved modtagelse og udredning af akut ankomne patienter. Konceptet indeholder otte principper for etablering af Fælles Akutmodtagelser (FAM) i regionen: 1) Umiddelbar visitation/triage 2) Udredning og behandling i speciallægeledede teams 3) Akutpakker 4) Schweizerknivs-princippet 5) Stafetmetoden 6) Fokus på uddannelse 7) Forskningspligt 8) Systematisk dataindsamling Sygehusene arbejder løbende med at etablere fælles akutmodtagelser i tråd med de regionale anbefalinger. 34 Region Syddanmarks årsrapport 2015

35 SUNDHED SOMATIK Det nye akutsygehus i Aabenraa blev indviet i 2015, fotograf: Dorte Krogh. Implementering af FAM-konceptet omfatter processer både lokalt og på regionalt niveau. Lokalt arbejdes løbende med at implementere den nye organisering omkring FAM. Fra 2012 er der etableret fælles akutmodtagelser på alle akutsygehuse. Her modtages de store grupper af akutte medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter. Med hensyn til de akutte kardiologiske patienter og børn findes der forskellige modeller lokalt. Den bygningsmæssige realisering af FAM foregår i forskellig takt på sygehusene. Fra og med 1. halvår 2016 er der på alle akutsygehuse etableret FAM, som følger anbefalingerne. Bagkant for udrulningen er udflytningen af FAM OUH senest i 2022 til Nyt OUH. Et fælles regionalt spor har været implementering af tilstedeværelsesvagt i specialerne medicin, kirurgi og ortopædkirurgi. Regionsrådet bevilgede i 2012 kompensation af sygehusenes løbende merudgifter til speciallægevagtberedskab i de nye fælles akutmodtagelser. Ligeledes arbejdes der på, at der er kardiolog til stede hverdage kl samt weekender kl Med involvering fra sygehuse og specialeråd er der udarbejdet 30 patientforløbsbeskrivelser for de akutte patientforløb kaldet akutpakker. Disse udgør en fælles ramme for, hvordan der sikres systematisk fremdrift i de akutte patientforløb i alle FAM er i regionen. Akutpakkerne skal understøtte, at der leves op til det fælles regionale grundkoncept for akutbehandlingen, som indebærer, at patienterne serviceres hurtigt og effektivt på et fagligt højt niveau ligegyldigt hvor i regionen, det foregår året og døgnet rundt. Der er tilrettelagt et målrettet efteruddannelsesforløb i Region Syddanmark for personalet i FAM. I regionens sundhedsplan er opstillet følgende to mål vedr. FAM erne: 1) Et omdrejningspunkt er at øge antallet af korttidsindlæggelser og udskrivninger direkte fra FAM. Herved sikres det, at sengene på specialafdelingerne dedikeres til patienter med behov for specialbehandling. I forlængelse heraf er målet, at 70 pct. af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM, mens 30 pct. overføres til specialafdeling 2) I forbindelse med afprøvning af akutpakkerne er målsætningen, at patienterne skal have lagt en plan for patientforløbet inden for 4 timer efter ankomsten til FAM. Målet monitoreres via de elektroniske tavler, som er opsat i regionens FAM er. 35

36 SUNDHED SOMATIK Fra og med 2015 afrapporteres politisk i forhold vedr. de to mål. I gruppen af patienter, der har behov for indlæggelse, udskrives i gennemsnit 69% af patienterne i FAM direkte fra FAM, hvis der ses på såvel akut indlagte som akutambulante patienter, ekskl. skadestuepatienter. For alle FAM er er den gennemsnitlige tid i 2015 til behandlingsplan 6 timer og 20 minutter. Selvom målet på 4 timer ikke fuldt ud er nået, har det sat fokus på patientflowet i FAM erne, herunder at patienter ikke skal ligge og vente forgæves. Frivillighedsstrategi Region Syddanmark ønsker et tæt og udbygget samarbejde med frivillige, der via deres indsats kan skabe værdi for patienter og borgere på regionens sygehuse og sociale centre. Regionsrådet har på den baggrund i 2015 vedtaget en frivillighedsstrategi. Strategien for inddragelse af frivillige er tænkt som et arbejdsredskab og pejlemærke til sygehuse, afdelinger og sociale centre, der kan se værdien i at inddrage frivillige i dagligdagen. Løsningerne må meget gerne være decentrale, for der findes næppe én måde at gøre tingene på, som passer til alle situationer. Strategien samler en række overordnede principper og formelle rammer, som gælder for alle, der ønsker at inddrage frivillige i Region Syddanmark. Strategien er i november fulgt op med den første uddeling af Regionrådets frivillighedspris. Frivillighedsprisen går i 2015 til Langelands Hjertestarterforening, der særligt belønnes for det store engagement, foreningen udviser i et af regionens yderområder. I alt 100 hjertestartere og 215 frivillige engagerede bidrager dagligt til at hjælpe borgere, der rammes af hjertestop, og er dermed med til at redde liv. Med prisen følger kr. Samtidig er Afdeling T på OUH belønnet med prisen Den Gode Idé og kr. for nyskabende erfaringskonsulent. I alt var fire frivillige indsatser nomineret til de to priser. Kræftbehandling De løbende nationale oversigter viser at Region Syddanmark ret stabilt ligger i top i Danmark, når det gælder forløbstider i kræftpakker. Altså: Hvor hurtigt patienter kommer i behandling fra henvisning til behandlingsstart. Ifølge den seneste nationale opgørelse er der for Region Syddanmark en samlet målopfyldelse på 89 pct. for forløbstiderne fra henvisning til påbegyndt behandling mod ca. 85 pct. på landsplan. I regionens sundhedsplan er målet, at der ikke må være ventetid, som skyldes organisatoriske eller kapacitetsmæssige flaskehalse. Det betyder, at der skal være fuld opfyldelse, når der ses bort fra den ventetid, som patienten selv måttet have ønsket/ initieret. Der er fokus på at nå det sidste (svære) skridt. I Danmark begynder man desuden at kunne se resultater af den brede og langstrakte indsats, idet overlevelsen er forbedret inden for flere kræftformer. Der er basis for at tro, at de senere års indsatser, herunder pakkeforløb og indførelse af screening for tarmkræft, fremadrettet vil kunne bidrage til at forstærke denne tendens. Dog viser sammenligninger med andre lande, at der stadig er behov for en målrettet indsats. Det handler bl.a. om fokus på forebyggelse i forhold til rygning og alkoholvaner, på tidligere opsporing og diagnostik samt på kontinuitet og kvalitet i behandlingen. Det er også områder, som forventes at være omdrejningspunktet i en kommende national kræftplan IV. Ret til hurtig udredning 1. september 2013 blev Sundhedsloven ændret, hvilket betød ret til hurtig udredning på sygehus inden for 1 måned. Er det ikke muligt at udrede patienten inden for en måned, skal sygehuset udarbejde og udlevere en plan med tider og steder til patienten over det videre udredningsforløb og som minimum tid og sted for den næste undersøgelse. Efter loven opnår patienterne ikke ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke kan tilbyde udredning inden for en måned. Regionen har derfor en særlig forpligtelse til at udrede patienten inden for fristen. For at understøtte dette besluttede regionsrådet i 2014 at etablere en række såkaldte garantiklinikker fra 1. januar Disse skal for hvert sit hovedfunktionsområde varetage hurtig udredning. Afdelingerne afregnes fortsat efter aktivitet og har derfor mulighed for at skrue op og ned for kapaciteten efter behov. For at sikre at udredningen påbegyndes hurtigst muligt, skal der senest to hverdage efter henvisningen er modtaget, sendes indkaldelsesbrev til patienten med bl.a. tid og sted. 36 Region Syddanmarks årsrapport 2015

37 SUNDHED SOMATIK Kan patienten ikke tilbydes udredning inden for 30 dage i den afdeling, vedkommende er henvist til, gives et alternativt tilbud i garantiklinikken. Kan der ikke findes et tilbud i garantiklinikken, eller hvis det er usandsynligt, at udredning kan ske inden for en måned på regionens sygehuse, tilbydes patienten udredning på et samarbejdssygehus eller i privat regi. Danske Regioner indgår aftale om udredninger på vegne af regionerne i lighed med udvidet frit sygehusvalg. Sygehusbehandling i EU/EØS I forbindelse med implementering af EU s patientmobilitetsdirektiv i den danske sygehusbekendtgørelse er der fastslået en ret til at få foretaget behandling i andre EU/EØS lande, både på offentlige og private sygehuse. Som i Danmark er det et krav, at patienten skal være henvist til planlagt behandling, og at samme eller lignende behandling findes i det danske sygehusvæsen. Der er i visse tilfælde krav om, at patienten skal søge forhåndsgodkendelse ved specialiseret behandling samt behandlinger, der kræver mindst 1 nats indlæggelse. Regionen kan i disse tilfælde give afslag på forhåndsgodkendelse, hvis behandlingen kan tilbydes rettidigt i Danmark. Refusionen svarer til, hvad samme eller lignende behandling ville koste i Danmark (DRG/DAGS-takster), og det betyder egenbetaling for patienter, hvis behandlingen er dyrere i udlandet. Patienten skal selv finde behandlingssted og sørge for alle informationer til brug for refusionsanmodningen. Patienten er ikke omfattet af de danske klagesystemer i forhold til patienterstatning og Styrelsen for Patientsikkerhed. I 2015 har Region Syddanmark modtaget 82 sager om sygehusbehandling i EU. En del af disse sager vedrører akut sygehus-/skadestuebehandling. Dels hvor patienterne har været på private klinikker i EU, dels hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt regionen tage stilling til, om patienterne efter reglerne i sygehusbekendtgørelsen stilles økonomisk bedre end efter reglerne i forordning 883/04 (blå kort). Sjællandsaftale Region Syddanmark og Region Sjælland indgik i 2010 en aftale om udvidet samarbejde på sundhedsområdet. Efter kort tid blev aftalen afløst af en ny, der også omfatter Region Nordjylland. Aftalen betyder, at regionerne indbyrdes afregner til 90 pct. af DRG-værdien for ydelser. Aftalen beskriver også forudsætningerne for et tættere samarbejde mellem Region Sjælland og Region Syddanmark. Befolkningsunderlaget for det specialiserede område på OUH er dermed godt 1,5 mio. for en lang række funktioner og for nogle endda helt op mod 2 mio. borgere. Et udvidet befolkningsunderlag styrker mulighederne for at udvikle de faglige miljøer og varetage specialiserede funktioner og er af stor strategisk betydning i forhold til ansøgning til Sundhedsstyrelsen om at varetage specialfunktioner. Det kommer i sidste ende patienter og borgere til gode, fordi Region Syddanmark kan tilbyde flere behandlingstilbud og større faglig ekspertise. Samarbejdet er løbende udbygget i forskellige specialer, med inddragelse af samarbejde om flere specifikke funktioner. I 2012 blev det desuden besluttet i fællesskab at oprette to puljer på hver 2 mio. kr. for at fremme hhv. forskningsog udvekslingsprojekter, der kan styrke samarbejdet mellem Region Sjælland og Region Syddanmark. Der har været stor interesse for at søge midler til tværregionale forskningsprojekter, og puljen er på den baggrund fornyet. Præhospital indsats Ambulanceområdet Indtil 31. august 2015 havde Falck kontrakt på ambulancedriften i Region Syddanmark. 1. september 2015 har Responce A/S og Bios Ambulanceservice Danmark A/S overtaget opgaven. De nye kontrakter løber ti år frem. Responce A/S kører i Trekantsområdet, og BIOS Ambulance Services Danmark A/S kører i de øvrige tre områder, altså Fyn, Sydvest- samt Sønderjylland. De sidste fire måneder af 2015 har været en indkøringsperiode for operatørerne, hvor de kontraktlige krav om fx bod ikke har været gældende. Fra den 1. januar 2016 overgår operatørerne til ordinær drift. Overgangen til nye operatører har været svær for både Region Syddanmark og ambulanceoperatørerne. En virkelighed der har krævet, at alle involverede parter har ydet en indsats langt over, hvad man med rette kan forvente. Trods den svære start har driften været upåvirket i forhold til den service, der ydes til borgerne, og de opgjorte responstider for ambulancekørsler, har i overvejende grad været inden for det acceptable. 37

38 SUNDHED SOMATIK Akuthjælperordninger Akuthjælperordninger udbygges løbende i regionen. I 2015 er der kommet nye ordninger på Barsø og Helnæs, så der i alt er 20 akuthjælperordninger i regionen. Region Syddanmark har købt det akuthjælperudkaldssystem, der benyttes på Langeland, og er ved at udrulle systemet til de øvrige akuthjælperordninger, hvilket medfører hurtigere udkald af akuthjælpere. Store investeringer i nye sygehuse Gennemførelsesplanen for det somatiske område og psykiatriplanen forudsætter meget store investeringer i løbet af dette årti. De største elementer heri er de tre byggerier med støtte fra den statslige kvalitetsfond: Nyt OUH samt udbygningen af sygehusene i Aabenraa og Kolding. Herudover investeres i generalplanen for Sydvestjysk Sygehus, der ikke er tildelt støtte fra kvalitetsfonden og dermed finansieres af regionens egne midler. Disse fire projekter skal tilsammen realisere den fremtidige akutstruktur på det somatiske område. Nyt OUH fik i 2012 godkendt byggeprogrammet. Rådgiverkonsortiet Medic OUH afleverede i 2014 et dispositionsforslag, som bygherren ikke kunne godkende, da der var væsentlige problemer med en for stor bygningsmasse og en presset anlægsøkonomi. Efter drøftelser mellem bygherren og rådgiverkonsortiet er der udarbejdet et revideret dispositionsforslag, som regionsrådet har godkendt Godkendelsen er kædet sammen med en projektstrategi, hvor totalrådgiver skal gennemføre en række tiltag for at skabe større tryghed om projektets anlægsøkonomi. Rådgiver har siden arbejdet med projektforslaget. Det fælles kunstudvalg mellem Bygningsstyrelsen og Region Syddanmark har fundet kunstnere til de fælles kunstprojekter på Nyt OUH og Nyt SUND. Regionsrådet har godkendt en donation fra de tre syddanske stifter til opførelse af et kirkerum ved Nyt OUH. Sundheds- og Ældreministeriet har godkendt udbetalingsanmodningen for Nyt OUH, så finansieringen fra den statslige kvalitetsfond kan påbegyndes. Kvalitetsfondsbyggeriet i Kolding har i væsentlig grad været i udførelses- og ibrugtagningsfasen i Fase 2 med en ny FAM er taget i brug i løbet af året med den nybyggede del, mens der efterfølgende skal ske ombygninger i dele af det eksisterende sygehus for at færdiggøre de fysiske rammer for FAM. I fase 3 er gennemført en række nedbrydnings- og ombygningsarbejder ved den nye hovedindgang, og opførelsen af den nye sengebygning er pågået hele året. Sideløbende med kvalitetsfondsprojektet er der renoveret og nybygget til et nyt laboratorium, der er taget i brug i efteråret Endelig er det nye p-hus taget i brug ved årsskiftet. Kvalitetsfondsbyggeriet i Aabenraa er så fremskredet, at fase 1 med ny FAM og et familiehus kunne tages i brug i slutningen af Der udestår dog nogle uafklarede tvister vedr. fase 1, som vil kunne påvirke økonomien i fase 2. I fase 2 er der etableret en række parkeringspladser, og efter at projektforslaget er godkendt i juli 2015, er rådgiverne i gang med hovedprojektet. Den tidsplan, som regionsrådet har godkendt i maj 2015, er i løbet af efteråret bearbejdet yderligere som følge af den kommende nye udbudslov og efter en markedsdialog med flere entreprenører. På Sydvestjysk Sygehus er størstedelen af den nyindrettede FAM taget i brug i april og december 2015, og den sidste del tages i brug i starten af Fase 2 med en ny sengebygning har været udbudt som totalentreprise, og opgaven med opførelse af bygningen er tildelt M.T. Højgaard. De indledende arbejder med rydning af byggefelt er gennemført i løbet af efteråret, og totalentreprenøren har afleveret et projektforslag for den nye sengebygning til granskning hos bygherren. En omfattende facaderenovering af den eksisterende sengebygning er igangsat, og forløbet koordineres med de indvendige arbejder i FAM og intensiv. I september er kunstneren Leonard Forslund valgt til at udsmykke den nye sengebygning. I gennemførelsesplanen indgår også specialsygehusene i Svendborg, Sønderborg og Vejle. Disse skal i et vist omfang ombygges for at kunne varetage de fremtidige funktioner, der er fastlagt i de faglige profiler, der blev godkendt i Region Syddanmarks årsrapport 2015

39 SUNDHED SOMATIK Hovedindgangen på Vejle Sygehus. For det kommende specialsygehus i Svendborg er en række delprojekter i gennemførelsesfasen med opbygning og overdækning af et nyt atrium, ombygningsarbejder i bygning 18, 39, 25 og 26 samt færdiggørelse af hovedindgang øst og forplads. I Sønderborg er delprojekterne vedr. sammedagskirurgi og ny restaurant afsluttet. For at give plads til indflytning af lokalpsykiatrien er bygning E og F fraflyttet, og funktionerne er indplaceret andet steds på sygehuset. Forberedelserne til at rømme dele af tårn 10 er igangsat, så der kan skabes plads til indflytning af Gigthospitalet i I Vejle er der bygget en ekstra etage på B-bygningen, og der er gennemført en række ombygningsarbejder på andre etager i bygningen. Samtidig forberedes billeddiagnostikken i forbindelse med indflytning af den urologiske afdeling fra Fredericia Sygehus i De samlede investeringer har i 2015 været på 958 mio. kr., heraf 412 mio. kr. vedr. de tre kvalitetsfondsbyggerier. 39

40 Sundhed Psykiatri Flere patienter i behandling Fra 2014 til 2015 er antallet af psykiatriske patienter samlet set steget med ca. 6 pct. Siden 2007 har stigningen været på i alt ca. 40 pct. Antallet af voksne i behandling i 2015 er ligeledes ca. 6 pct. højere end i 2014, mens antallet af børn og unge i behandling er steget med ca. 5 pct. Stigningen har fundet sted i forbindelse med indførslen af den nye udrednings- og behandlingsret, hvor psykiatriske patienter søges ligestillet med somatiske patienter. Udredningsretten er fra september 2015 skærpet, så patienter nu skal være udredt inden for 30 dage fra henvisning eller have en plan for udredning, hvis det af sundhedsfaglige årsager ikke er muligt at gennemføre denne inden for tidsgrænsen. Indtil da er målopfyldelse vedr. udredningsretten opgjort, som at 1. besøg skulle have fundet sted inden for 30 dage fra henvisning. Antal patienter i behandling på børne- og unge-området er ca. 81 pct. højere i 2015 end i Bl.a. for at kunne imødekomme efterspørgslen på psykiatrisk behandling og gøre det tilpas hurtigt, er målet fortsat efter at behandle flest muligt i ambulant regi. Strategien medfører væsentligt forskellig udvikling i aktiviteten på henholdsvis det ambulante og det stationære område. Udvikling i ambulant og stationær aktivitet Den ambulante aktivitet er steget med ca. 4 pct. fra 2014 til 2015, mens den stationære aktivitet er faldet marginalt. Stigningen i stationær aktivitet fra 2013 til 2014 vedrører primært, at den nye og samlede retspsykiatri i Middelfart med 70 sengepladser blev taget i brug i Det kan konstateres, at den nye retspsykiatri i Middelfart fungerer godt for både patienter og personale, men at antallet af retspsykiatriske patienter har været væsentligt højere end forventet, da udbygningen i Middelfart blev planlagt i Årsagen til stigningen i antallet af retspsykiatriske patienter er undersøgt af en national ekspertgruppe, der dog ikke har kunnet konkludere noget entydigt om årsager eller løsninger. Udfordringen vil derfor indgå som emne i Region Syddanmarks budgetseminar vedrørende Budget- og aftaleoverholdelse De samlede omkostninger er på 1.637,2 mio. kr., inkl. områdets andel af fælles udgifter vedr. administration. Resultatet svarer til et mindreforbrug knapt 1 mio. kr. eller 0,5 promille af psykiatriens andel af udgiftsloftet. Investeringsniveauet har været højt også i 2015 og beløber sig til 227,3 mio. kr. Udvikling i antal patienter Aktivitetsudvikling Indeks 2007 = 100) Indeks 2007 = 100) Børn Voksne I alt Ambulant Stationær 40 Region Syddanmarks årsrapport 2015

41 SUNDHED PSYKIATRI Målbilleder Fra 2014 er indført en række målbilleder, som løbende er afrapporteret til regionsrådet. Målbillederne omfatter følgende parametre: Kvalitet i tilbuddene med fokus på ensartet behandling for patienterne, ekstra 20 speciallæger, 40 specialpsykologer og 38 pct. af sygeplejerskerne er specialsygeplejersker, akutte patienter behandles i FAM/PAM samt øget patientsikkerhed Sammenhæng i behandlingen med fokus på at nedbringe overdødeligheden blandt psykisk syge, et velfungerende samarbejde med kommuner i forhold til førtidspension og fleksjob, adgang til behandling i lokalpsykiatrien samt sammenhængende og fælles IT-løsninger Tilgængelighed med fokus på overholdelse af ventetider, adgang til behandling i lokalpsykiatrien, at alle henviste patienter bliver vurderet samt gennemsigtighed i behandlingen Produktivitet med fokus på at fastholde positionen som den mest produktive region på psykiatriområdet, at konkrete effektivitetsgevinster udmøntes, flere ambulante besøg pr. medarbejder samt patientinventering dvs. rette patient på rette sted på rette tidspunkt. Der afrapporteres på målopfyldelsen på udvalgte indikatorer i forbindelse med de løbende økonomi- og aktivitetsrapporteringer, mens der mindst en gang om året afrapporteres på alle måltallene. Fremtidens Psykiatri Drift Udredningsret Som i tidligere år arbejder psykiatrien målrettet mod at overholde udrednings- og behandlingsretten. Fra 1. september 2015 er udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter skærpet, så det ikke længere er tilstrækkeligt, at første besøg finder sted indenfor 30 dage fra henvisningstidspunktet. Nu skal patienten være udredt inden for 30 dage eller der skal hvis dette ikke er muligt af sundhedsfaglige årsager være udarbejdet en udredningsplan. Der har i indkøringsfasen været forskellige vanskeligheder med at opgøre opfyldelsen af patientrettighederne korrekt. Fra 2016 vil målopfyldelse blive afrapporteret efter nye metode. Samtidige er takststyringsmodellen for psykiatrien tilrettet, så afregning for hurtigt udredning og behandling sker efter de nye definitioner. Forebyggelse af tvang Region Syddanmark og regeringen indgik i 2014 en partnerskabsaftale, der skal være med til at halvere brugen af tvang i psykiatrien frem mod Regionsrådet har skærpet den nationale målsætning, så Psykiatrien i Region Syddanmark skal nå målet i 2018, og de sidste to år frem mod 2020 bruges på at fastholde effekten af indsatsen. For at understøtte indsatsen er der iværksat en lang række initiativer. Bl.a. har regionsrådet bevilliget midler til at øge antallet af medarbejdere i de psykiatriske døgnafsnit, ligesom der er afsat 43 mio. kr. til kompetenceudvikling. Alle afdelinger arbejder med at implementere safe wards, som er en arbejdsmetode med fokus på at reducere konflikter. Metoden stammer fra England. Samarbejde med kommuner om borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug I efteråret 2014 blev vedtaget en samarbejdsaftale om indsatsen for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug. For børn og voksne med en sindslidelse, som samtidig har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer, gælder, at regionen og kommunerne har et delt behandlingsansvar. Det er derfor vigtigt, at der fastholdes et tæt samarbejde om målgruppen og den enkelte borger med en psykisk lidelse og misbrug. I tilknytning til de fire psykiatriske samordningsfora er der nedsat implementeringsgrupper, som har til opgave at drive implementeringen af aftalen på tværs af kommune og region. Psykiatrisygehuset har medarbejdere med særligt fokus på at sikre forløb og koordination omkring denne gruppe (forløbskoordinatorer). Patient- og pårørendepolitik Regionsrådet har i 2015 vedtaget en ny politik for samarbejdet med patienter og pårørende i Psykiatrien i Region Syddanmark. Ambitionen med den nye politik er at tage et markant skridt i forhold til at styrke samarbejdet og partnerskabet mellem patienten, dennes pårørende og psykiatrisygehusets medarbejdere. Psykiatrisygehusets Patient- og Pårørendepolitik sætter fokus på at styrke det eksisterende samarbejde mellem sundhedsfaglige medarbejdere, patienter og pårørende og at intensivere alt det gode arbejde, som allerede eksisterer. 41

42 SUNDHED PSYKIATRI Byggeriet af Psykiatrien i Vejle som OPP-projekt. Desuden er et hovedbudskab i politikken at være sammen om sundhed. Politikken lægger op til et styrket partnerskab mellem den enkelte patient, pårørende og sundhedsfaglige medarbejdere, fordi et godt samarbejde styrker kvaliteten i behandlingen og er en vigtig brik i forebyggelse og sundhedsfremme. Implementeringen af politikken er godt i gang. Alle afdelinger har udpeget frontløber afsnit/enheder, der i 2015 har arbejdet med implementeringen. I 2016 skal frontløberne spreder erfaringer og resultater til øvrige afsnit og enheder. Fremtidens Psykiatri Anlæg Gennemførslen af planen Fremtidens psykiatri indebærer store investeringer i sygehusbyggerier. Alene i 2015 er der investeret 227,3 mio. kr. i nye faciliteter til psykiatriens patienter. De største projekter er etablering af nye og udbyggede døgnfunktioner i Middelfart, Esbjerg, Aabenraa, Vejle og Odense. Retspsykiatrien samlet i Middelfart Den retspsykiatriske funktion i Region Syddanmark blev i 2014 samlet i Middelfart. 42 Region Syddanmarks årsrapport 2015

43 SUNDHED PSYKIATRI Udbygning af Psykiatrisk afdeling i Esbjerg færdig i november 2015 Der er bevilget ca. 260 mio. kr. til at udbygge døgnfunktionen i Esbjerg, så de hidtidige døgnfunktioner i Esbjerg og Hviding kan lægges sammen. Den første etape, der omfattede nybygning af tre sengefløje og en servicebygning, blev afsluttet i Den sidste etape i form af renovering og udbygning af den eksisterende bygningsmasse, er afsluttet i 2015 med indflytning i november. Ny psykiatrisk afdeling i Aabenraa indviet i september 2015 Første spadestik til en helt nybygget psykiatrisk afdeling i Aabenraa i tilknytning til somatikkens sygehus blev taget i maj Det er et byggeri på samlet m 2 med en samlet bevilling på ca. 525 mio. kr.. Fase 1 med indflytning af børn- og unge-ambulatoriet i Familiehuset stod klar i juni Anden og sidste fase, der omfatter døgnfunktioner og gerontopsykiatrisk ambulatorium, er afsluttet i 2015 og klar til indflytning i september. Ny afdeling i Vejle som OPP-projekt Regionsrådet godkendte oktober 2013 udbudsmateriale for det første OPP-projekt i Danmark, omhandlende byggeri og drift af en sygehusafdeling et projekt på m 2 og en anlægssum på ca. 450 mio. kr. Bag byggeriet står et konsortium, bestående af Pension- Danmark, PKA og Sampension, entreprenørkoncernen MT Højgaard samt driftsoperatøren DEAS. De tre pensionsselskaber leverer finansieringen af den nye afdeling, mens MT Højgaard skal stå for opførelse og drift af byggeriet i 25 år sammen med DEAS. Første spadestik blev taget i august 2014, og byggeriet ventes klar til indflytning senest i januar Nye lokalpsykiatrier I 2015 er der arbejdet på nye lokalpsykiatrier i Vejle, Odense, Haderslev og Sønderborg. I Vejle er lokalpsykiatrien flyttet ind i et fælles sundhedshus med kommunen i februar Psykiatrien har i 2015 overtaget bygninger på Sønderborg Sygehus til den kommende lokalpsykiatri. Der er udarbejdet forslag til tilpasninger, der skal gennemføres forud for indflytning i oktober Ny psykiatriseng færdig og i produktion Sammen med Region Hovedstaden og faciliteret af Syddansk Sundhedsinnovation er gennemført et projekt om udvikling af en seng helt fra bunden, målrettet psykiatriens behov. Protyper er testet på afdelinger af flere omgange i De første senge er leveret i september 2015 og anvendes i Esbjerg og Aabenraa. Pulje vedr. nedbringelse af tvang i psykiatrien Regionen fik i 2014 tilsagn om 21,5 mio. kr. fra en pulje på finansloven til forbedring af de fysiske rammer i psykiatrien for at nedbringe brugen af tvang. Midlerne er anvendt til ti projekter rundt i hele psykiatrisygehuset, der alle er igangsat i 2014 og færdige i Projekterne bidrager til at gøre psykiatriens fysiske rammer endnu bedre ved at integrere mindre tiltag/projekter i igangværende byggerier, som der ikke var midler til inden for anlægs-bevillingen, og ved at gennemføre indretnings- eller inventarmæssige forbedringer i eksisterende bygninger. Pulje til forbedring af de fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien Med satspuljeaftalen for er der samlet afsat 700 mio. kr. til anlægsinvesteringer i psykiatrien. Formålet med puljen er at understøtte udviklingen mod en mere moderne psykiatri ved at sikre en yderligere modernisering og tilpasninger af de fysiske rammer og faciliteter i psykiatrien. Region Syddanmark har søgt og fået tilsagn om i alt 207,0 mio. kr. i perioden , heraf 47,0 mio. kr. i Der er meddelt støtte til projekter vedr. lokalpsykiatrier/sundhedscentre i Odense, Sønderborg, Haderslev og Kolding, Nyt OUH Psykiatrien samt færdiggørelse af psykiatrisk afdeling i Esbjerg. Fem af projekterne er i gang, mens projektet i Kolding endnu er i planlægningsfasen sammen med Kolding Kommune. I Odense er der valgt byggeri og placering, og indflytning ventes i starten af I Haderslev er der valgt rådgiver, og projektet er ved udgangen af 2015 i projektforslagsfasen. Indflytning ventes i 1. halvår

44 Sundhed Sygesikring Aktivitet Ydelsesniveauet hos alment praktiserende læger er faldet fra 16,5 mio. afregnede ydelser i 2014 til 16,4 mio. i På speciallægeområdet er der i samme periode omvendt sket en stigning fra 2,0 mio. til 2,1 mio. afregnede ydelser. Herudover er ydelsesniveauet steget fra 2014 til 2015 indenfor såvel tandlægehjælp, fysioterapi, psykologhjælp, kiropraktisk behandling samt fodterapi. Syddanskernes kontakt med sygesikringsområdet 95% af alle syddanskere har i 2015 modtaget en ydelse hos en praktiserende læge eller en tandlæge, speciallæge, fysioterapeut o.a. Dette er en stigning i forhold til de sidste par år. 89% har været i kontakt med deres egen læge i løbet af året. 32% har modtaget vagtlægehjælp Økonomi De samlede omkostninger er i 2015 på 4.472,9 mio. kr., inkl. områdets andel af fælles udgifter. Samlet har der været et merforbrug på 75 mio. kr., men holdes medicintilskud udenfor er der tale om et mindreforbrug på godt 58 mio. kr. Udgiftsvæksten på praksisområdet ligger på niveau med udviklingen de sidste par år, dog undtaget tandlægehjælp. Baggrunden herfor er nogle restriktive økonomilofter, indbygget i de indgåede nye overenskomster, som lægger snævre rammer for udgiftsudviklingen. For medicintilskud betød patentudløb og ændringer i tilskudsstatus faldende udgifter frem til Bl.a. på den baggrund skønnede Statens Serum Institut i foråret 2014, at udgifterne også ville falde i I økonomiaftalen for 2015 blev det forventede udgiftsniveau vedr. medicintilskud derfor nedskrevet med 493 mio. kr. på landsplan. Samtidig blev aftalt, at de derved frigjorte midler i stedet kunne gå til medfinansiering af stigende udgifter til sygehusmedicin. Udgifterne steg imidlertid fra midten af 2014 og gennem det meste af Samlet betød det merudgifter på 133 mio. kr. i forhold til det oprindeligt forudsatte og finansierede niveau. Almen praksis Der er i 2015 udarbejdet en ny praksisplan for området med baggrund i ændringer i 2013 sundhedsloven, der gav regionerne øget planlægningsmæssig kompetence på almenlægeområdet, fx i forhold til lægedækningen. Planen er trådt i kraft 1. august Rekruttering Almen Praksis Regionsrådet har i april 2015 godkendt en forlængelse af rekrutteringsprojektet med yderligere tre år til udgangen af Indsatserne omfatter at: bistå praksis i knibe motivere og medvirke til at flytte yngre læger fra ikkerekrutteringstruede områder til truede områder iværksætte initiativer, som kan medvirke til at afhjælpe vakante uddannelsesstillinger om nødvendigt rekruttere yderligere udenlandske læger til sikring af fødekæden i de truede områder. I 2015 har fokus været på lægesituationen i områderne Esbjerg, Ølgod og Ærø. Der er ansat fire læger rekrutteret fra udlandet. Ny vision for etablering af sundhedshuse For at afhjælpe lægemanglen i Ribe og Esbjerg har regionsrådet i 2015 vedtaget en ny vision for etablering af sundhedshuse i Syddanmark. Konkret arbejdes med, at sundhedshuset Højvang i Esbjerg og sundhedshuset i det tidligere sygehus i Ribe udvides med klinikker til praktiserende læger. Der er bevilget 11 mio. kr. hertil. Speciallægepraksis I den nuværende overenskomst er der en målsætning om, at speciallægepraksis i fremtiden i højere grad skal indgå i et endnu tættere (og forpligtende) samarbejde med sundhedsvæsenet, herunder ikke mindst sygehusene. På den baggrund er der indgået en tidsbegrænset aftale mellem sygehusene og to praktiserende kirurger om at udføre koloskopi for sygehusene. Baggrunden herfor var et øget antal henvisninger til sygehusene om koloskopier som følge af et øget fokus på tarmkræft samt opstart af screeningsprogrammet for tarmkræft i Aftalen er i slutningen af 2015 forlænget til Region Syddanmarks årsrapport 2015

45 SUNDHED SYGESIKRING Tandlægeområdet ny overenskomst En ny overenskomst inden for tandlægehjælp er trådt i kraft 1. april Overenskomsten bryder med tidligere tiders tankegang om at behandle alle patienter ens, fx i forhold til indkaldelsesinterval. I stedet screenes patienterne nu med henblik på indplacering i tre risikogrupper: Grøn, gul og rød, som afgør, hvilke behandlingsforløb patienten tilbydes med tilskud fra den offentlige sygesikring. Jo højere risikogruppe, desto flere tilskud fra sygesikringen, hvilket er illustreret i nedenstående figur. Ved udgangen af 2015 er fordelingen 10% grønne patienter, 80% gule patienter og 10% røde patienter. Resultatet heraf er blevet, at udgiften til området i 2015 er vokset med næsten 20% i forhold til Der er dermed en væsentlig økonomisk udfordring for området i forhold til overholdelse af det aftalte økonomiprotokollat, som sætter rammer for væksten inden for området. Fodterapi første praksisplan Region Syddanmarks første praksisplan for fodterapi er trådt i kraft 1. april Planen er på mange måder nyskabende, først og fremmest i forhold til kapacitetsdelen. Med baggrund i ønsket om at sikre nærhed i behandlingstilbuddet samt bedre kvalitet og service over for patienterne er der indgået en to-årigt forsøgsprojekt, hvor der sker et opgør med den relative stramme kapacitetsstyring på området. Aftalen åbner op for, at eksisterende fodterapipraksis kan udvide kapaciteten, samtidig med at regionen er inddelt i forholdsvis åbne og lukkede områder med hensyn til nynedsættelser. De lukkede områder er primært i de større byområder, mens praktiserende fodterapeuter i hovedtræk kan etablere sig i de øvrige områder. Hermed sikres en bedre fodterapeutisk dækning i de tyndt befolkede områder. Statsundersøgelse (SU), Diagnostisk grundundersøgelse (DG), Diagnostisk grundundersøgelse for unge (DGBU), og Udvidet diagnostisk grundundersøgelse (UDG) Ingen aktiv sygdom Aktiv sygdom Risikofaktorer under kontrol Understøtte egenomsorg Risikofaktorer kan ændres Forebyggelse (IFB) og behandling Risikofaktorer kan vanskeligt ændres Forebyggelse (IFB) og behandling Korrektiv fase/kontrol Fokuseret undersøgelse (FU) Korrektiv fase/kontrol Fokuseret undersøgelse (FU) Statusundersøgelse (SU) mdr. Statusundersøgelse (SU) mdr. Statusundersøgelse (SU) mdr. 45

46 Social og Specialundervisning Aktivitet I 2015 driver Region Syddanmark 8 sociale centre med i alt 846 pladser. Centrene leverer tilbud til særligt udsatte børn og unge, handicappede børn og unge, handicappede voksne, autister og senhjerneskadede, socialpsykiatriske tilbud samt undervisningstilbud og kommunikationsydelser. Årets aktivitetsmæssige resultat udtrykt ved belægningen, er vist nedenfor: Måltal for normerede pladser Belægning 2015 Realiseret Belægning 2015 Budgetteret Belægning 2014 Autismecenter % 98% 98% Center for Børn og Unge 87 88% 97% 98% Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi 68 97% 98% 94% Center for Misbrug og Socialpsykiatri % 97% 91% Center for Senhjerneskade 64 97% 98% 101% Handicapcenter Nordøstfyn % 98% 91% Handicapcenter Sydøstfyn % 98% 94% Specialcenter for Voksne med Handicap % 98% 93% I alt % 98% 94% NB! Som følge af ændret opgørelsesmetode kan der ikke sammenlignes direkte mellem 2014 og Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Mio. kr. Regnskab 2015 Omkostninger Regnskab 2015 Indtægter Regnskab 2014 Omkostninger Regnskab 2014 Indtægter Autismecenter 102,8 101,2 100,5 97,4 Center for Børn og Unge 113,1 113,6 124,2 123,5 Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi 112,2 111,6 134,7 130,2 Center for Misbrug og Socialpsykiatri 83,8 83,5 91,1 84,4 Center for Senhjerneskade 73,4 72,0 70,0 70,4 Handicapcenter Nordøstfyn 120,6 118,3 128,8 128,4 Handicapcenter Sydøstfyn 99,6 100,9 105,9 105,3 Specialcenter for Voksne med Handicap 93,9 96,3 81,7 85,2 Forskydninger på centrale konti * 2,8 4,1 3,3 11,2 I alt 802,2 801,6 840,8 836,4 Driftsresultat (netto) 0,6 4,4 Negativt fortegn = indtægter/driftsoverskud. * Inkl. lukkede enheder. 46 Region Syddanmarks årsrapport 2015

47 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Hvad er pengene brugt til? Autisme Børn og unge Komm./Velfærdstekn. Misbrug/Socialpsyk. Senhjerneskadede Handicap Nordøstfyn Handicap Sydøstfyn Specialcenter Voksne Hvor kommer pengene fra? Det enkelte centers nettodriftsomkostninger finansieres via takstbetalinger fra kommunerne. Heri er indregnet objektiv finansiering vedr. Center for Høretab (under Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi) og Egely (under Center for Børn og Unge) i henhold til lovgivningen. For Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (Under Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi) er aftalt abonnementsfinansiering med kommunerne. Personale Det samlede personaleforbrug er på årsværk. Lidt lavere aktivitet end budgetteret Samlet har belægningen i 2015 været på 96 pct., hvilket er 2 pct.point lavere end budgetteret. Afvigelsen er størst på Center for Børn og Unge samt Handicapcenter Sydøstfyn. Ved årets udgang er der 9 særforanstaltninger. Det er langt færre end de 75, der var ved udgangen af 2014, hvilket skyldes overgangen til ny takststruktur, hvor der ikke anvendes sær-foranstaltninger. Der er fem enkeltmandsprojekter i 2015, hvilket er en halvering i forholdt til Pladstal Pladser Lukning af tilbud Der er i 2015 lukket to enheder. Det drejer sig om Toftlund samt Flydedokken 110 under Center for Misbrug og Socialpsykiatri, som er lukket med henvisning til manglende efterspørgsel. Samarbejde med kommunerne Såvel kommuner, regioner som private driver specialiserede tilbud på det sociale område og inden for specialundervisning. Myndigheds-ansvaret, herunder visitation og finansiering, ligger entydigt hos kommunerne. For at sikre det rette udbud af pladser samarbejdes via en årlig udviklingsstrategi og styringsaftale tilsammen kaldet Rammeaftalen mellem kommunerne i Syddanmark og mellem kommunerne og regionen. Siden 2011 har ansvaret for koordineringsopgaven ligget hos kommunerne. Kommunale overvejelser om overtagelse af regionale tilbud Kommunerne overtog ved strukturreformen hovedparten af amternes sociale tilbud. Også fremadrettet kan kommunerne beslutte at overtage tilbud fra regionen. Evalueringen af kommunalreformen anbefalede, at kommunerne fremadrettet kun kan overtage regionale tilbud en gang pr. valgperiode, svarende til hvert fjerde år. Kommunerne har i 2015 besluttet at overtage regionale tilbud, svarende til ca. 14 pct. at det specialiserede socialområdes samlede budget. Tilbuddene overdrages 1. januar

48 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Økonomisk balance over år Regionen har en forsyningspligt i forhold til højt specialiserede sociale ydelser. Omvendt er kommunerne ikke forpligtede til at visitere til regionens sociale ydelser. Det giver usikkerhed om belægningen og dermed indtægterne. Ved lavere belægning end budgetteret reducerer centrene i omkostningerne. Dog er det ikke altid muligt at nedbringe disse i samme takt, som indtægterne falder bort. Dette skyldes, at der især er tale om lønomkostninger, hvortil der typisk er knyttet et længere opsigelsesvarsel. Mange kommuner arbejder ud fra en strategi om at blive mere selvforsynende med hensyn til højt specialiserede ydelser, hvilket indebærer en udfordring for regionen i de kommende år om løbende at tilpasse kapaciteten. Det sociale område er kendetegnet ved, at det økonomisk skal hvile i sig selv over tid. Det økonomiske resultat i 2015 indebærer følgende: Mio. kr. Akkumuleret resultat ultimo ,1 Finansiering Dispositionsret/-pligt i ,9 Taktsregulering i ,6 Taktsregulering i ,8 Ekstraopkrævninger: Kommuner m.fl. 5,9 Balance 0,0 NB! Forskel ml. akkumuleret resultat og finansiering skyldes afrunding. Det samlede, akkumulerede resultat på 3,1 mio. kr. består af dels et underskud på centrale konti på 3,6 mio. kr., dels et overskud på centrene på 0,5 mio. kr. Underskuddet på centrale konti vedrører især underskud på de lukkede enheder Nyborgskolen og Kastaniely. For at kunne tilrettelægge den løbende drift hensigtsmæssigt har tilbuddene i 2015 haft mulighed for hhv. pligt til at disponere over en del af 2014-resultatet. Tilsvarende må de i 2016 anvende en del af 2015-resultatet. I taksterne for 2015 indgår desuden en del af 2013-resultat. På samme måde vil en del af 2015-resultatet indgå i takstberegningen for 2017, så der over tid opnås balance. Ekstraopkrævninger vedrører omkostninger til tjenestemænd på rådighedsløn på den lukkede Nyborgskolen, efterregulering af objektiv finansiering på Egely, udestående fordringer vedr. Kastaniely samt lukkeomkostninger for Toftlund, Flydedokken 110 og Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Ud over direkte omkostninger til det enkelte center, herunder afskrivning, forrentning og hensættelser, dækker takstbetalingen også 0,5 pct. til udvikling samt 4,45 pct. til overhead. Overhead dækker dels central administration af området, dels det sociale områdes andel af omkostninger til fælles formål og administration. I de takster, som kommunerne betaler for at benytte regionens tilbud, indgår afskrivning og forrentning. Investeringer påvirker dermed ikke regionens langsigtede økonomi. Økonomistyringen foregår ved hjælp af Ledelses- Informa tionssystemet (LIS). Centrene benytter LIS til kvartalsvist at danne deres forventning til årets resultat, og på baggrund heraf foretager centerlederne deres ledelsestilsyn i systemet. Boligplan Regionsrådet vedtog i 2009 et mål om, at bygningsmassen på det sociale område i løbet af en årrække bringes op på et tidssvarende niveau, så alle voksne brugere tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet. En opdateret plan for alle regionens bo- og beskæftigelsestilbud blev godkendt i Samtlige bygninger, der huser sociale tilbud, er gennemgået. For hvert tilbud beskriver planen evt. problemstillinger vedr. de fysiske rammer og giver forslag til mulige løsninger for såvel boliger som fælles-/personalefaciliteter m.v. Boligplanen er dynamisk, så der hele tiden optimeres på tidsplan, økonomi, projekter m.v. Der er i 2015 gennemført investeringer for i alt 37,0 mio. kr. Anlægsniveauet adskiller sig fra tidligere år som følge af to forhold: Afledte driftsøkonomiske konsekvenser Kommunernes overvejelser om at overtage sociale tilbud. Fire af de planlagte projekter vedrører Bognæs i Bogense, Syrenparken i Børkop, Bihuset i Odense samt Låddenhøj Dagcenter i Nyborg. 48 Region Syddanmarks årsrapport 2015

49 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Projekterne har været økonomisk pressede, da de omhandler ombygning af eksisterende bygninger, hvilket betyder, at der ikke efterfølgende kan findes fx helt så store driftsmæssige besparelser vedr. energi som ved nybyggeri. Der har derfor været indlagt en pause i projekterne, også for at afvente endelig afklaring vedr. kommunernes overtagelse af tilbud. Efter en række justeringer er planlægningsfasen for Bognæs og Syrenparken nu genoptaget, men begge projekter er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan og gennemføres i etaper. Bihuset i Odense har været på standby, da Odense Kommune på et tidspunkt overvejede at overtage tilbuddet. Processen genoptages i Også Låddenhøj i Nyborg har været i venteposition, bl.a. i lyset af afledte driftsøkonomiske konsekvenser. Processen genoptages i I 2015 er gennemført et par mindre projekter, der ikke var del af den oprindelige Boligplan, herunder helhedsplan for Kingstrup samt tagudskiftning på Børnehusene i Middelfart. Der har desuden været en del opfølgning vedr. mangler på anlægsprojekter, der er taget i brug i løbet af Afdeling Toftlund er blevet lukket ned i 2015 og udgår derfor fra Boligplanen. Målbillede I 2013 blev udarbejdet et Målbillede for det sociale område , som afspejler de overordnede strategiske mål for regionens socialområde. Der er opstillet 4 strategiske mål: Kvalitet i tilbuddene Høj faglighed og sammenhæng i indsatsen Effekt af indsatsen Effektivitet. Der følges løbende op på målbilledet. Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Der er fortsat samfundspolitisk fokus på større inklusion af borgere med særlige behov og på effektiv opgaveløsning. I forlængelse heraf er der i Region Syddanmark stort fokus på udvikling af rehabiliterende indsatser for borgerne; et fokus, der går på tværs af det sociale område, psykiatrien og somatikken. Det sociale område udvikler løbende indsatserne, så de afspejler nyeste viden og udviklingstendenser. Regionsrådet godkendte i november 2014 Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde , der danner ramme for videreudvikling af den rehabiliterende tilgang på de otte regionale sociale centre. Målet med strategien er, at de regionale sociale centre skal skabe de bedste betingelser for at støtte borgerne til et liv med så høj grad af meningsfuldhed og mestring af hverdagen som muligt. Med den nye strategi skærpes fokus på borgernes udviklingspotentiale og en systematisk indsats, der tager afsæt i den rehabiliterende tilgang. Der er siden starten af 2015 arbejdet med rehabiliteringsstrategien i de enkelte centre. Samtidig arbejdes der med initiativer på tværs af det samlede socialområde. Dette arbejde varetages af et vidensteam bestående af repræsentanter fra de otte centre. Det lokale arbejde i de enkelte centre har primært taget afsæt i kulturforandring og at skabe en fælles forståelse af den systematiske og målrettede indsats med borgerne. Centrene har kvalificeret deres arbejde med mål og delmål for borgerne, og der har været mange initiativer på integrering af faglige metoder, der understøtter den rehabiliterende tilgang. Der er i 2015 udarbejdet følgende succeskriterier, som alle centre arbejder ud fra: Sker indsatsen i samarbejde med borgeren? Vurderer de kommunale samarbejdspartnere, at centeret arbejder rehabiliterende? Synes de ansatte, at de har den fornødne viden og kompetencer til at arbejde rehabiliterende? Kan der vises eksempler på borgere, der via en rehabiliterende indsats har fået et mindre støttebehov? I februar 2016 er første gang fulgt op på de fire succeskriterier, og konklusionen er, at socialområdet er på rette vej. 49

50 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Kvalitetsmodellen Region Syddanmark har siden 2007 deltaget i den fælles regionale kvalitetsmodel for det sociale område. Kvalitetsmodellen udgør en ramme for kvalitetssikringog udvikling på det sociale område, da den samler forskellige kvalitetsredskaber og skaber sammenhæng mellem disse. Region Syddanmark deltager i nedenstående redskaber i regi af kvalitetsmodellen: Standardprogrammet med kvalitetsstandarder Bruger- og pårørendeundersøgelser Det sociale indikatorprogram SIP. Kvalitetsstandarder Der er udarbejdet en række fælles regionale standarder, der udstikker retningen for kvalitets-arbejdet på de sociale centre. Til at understøtte arbejdet med standarderne findes en række retningslinjer, der giver anvisninger på, hvordan kvalitetsarbejdet skal udføres og dokumenteres. Der er i januar 2015 udarbejdet tre nye standarder, der skal sikre sammenhæng mellem kvalitetsmodellen og det koncept, socialtilsynet fører tilsyn efter. De nye standarder er: Faglige tilgange, metoder og resultater formålet er at sikre, at centrene anvender relevante faglige tilgange og metoder Forebyggelse af overgreb formålet er at forebygge, at der forekommer fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb over for borgerne og medarbejderne på centrene Fysisk og mental sundhed og trivsel formålet er at fremme borgernes sundhed og trivsel. I alt er der nu ni ydelsesspecifikke og en organisatorisk standard, som socialområdet i Region Syddanmark deltager i. Alle standarder er almengyldige og gælder derfor for alle målgrupper på det regionale sociale område. I 2015 har der været fokus på at udarbejde retningslinjer til de tre nye standarder. Der har til det formål været nedsat en række arbejdsgrupper med repræsentanter fra de sociale centre. Bruger- og pårørendeundersøgelser nytænkes Tidligere er der gennemført bruger- og pårørendeundersøgelser hvert tredje år. I 2015 skulle der være gennemført en bruger- og pårørendeundersøgelse, men regionerne er blevet enige om, at pilotteste et nyt koncept til indhentning af brugertilfredshed. Testen foregår fra starten af 2015 til udgangen af I testperioden skal der også tages stilling til, hvordan pårørendeundersøgelser fremadrettet skal gennemføres. Sociale indikatorprogrammer SIP I 2015 er der gennemført en større kortlægning af fordele og ulemper ved at bruge SIP. På baggrund af undersøgelsens resultater er det besluttet, at der skal findes en anden vej end SIP til at sikre et fælles grundlag for resultatdokumentation på de sikrede institutioner. Region Syddanmark deltager i arbejdsgruppen. Tilsyn Fra 1. januar 2014 varetages tilsynet med de regionale sociale tilbud af den nye tilsynsenhed under Faaborg- Midtfyn Kommune. I forbindelse hermed er der i 2015 foretaget regodkendelse af alle regionens tilbud. Magtanvendelse Magtanvendelse defineres som et aktivt indgreb i selvbestemmelsesretten. Som udgangspunkt skal al magtanvendelse begrænses mest muligt og må aldrig erstatte omsorg, pleje eller socialpædagogisk bistand. Er magtanvendelse nødvendig, skal indgrebet begrænses til det mindst mulige, ligesom det skal stå i et rimeligt forhold til det, der ønskes opnået. Der er lovgivningsmæssige krav om indberetning af magtanvendelse. Indberetninger om magtanvendelse er frem til udgangen af 2014 blevet vurderet af regionens centrale sociale forvaltning. Fra dette tidspunkt er det fulde ansvar for arbejdet med magtanvendelse overgået til de sociale centre. Indberetninger om magtanvendelse i 2015 er derfor ikke gennemgået og vurderet af centralt, men alene samlet til statistik. Tallene for 2015 baserer sig derfor alene på de vurderinger, de regionale sociale centre selv har haft af de foretagne magtanvendelser. Der er sket indberetning om 492 foretagne magtanvendelser i Herudover er registreret fem ansøgninger om forudgodkendelse til brug af magt i hygiejnesituationer samt brug af bløde stofseler. Tallet kan ikke sammenlignes med året før, hvor der var indberetning om tilfælde med brug af magt, da 2014-tallet også omfattede tilfælde på voksenområdet, hvor der var anvendt magt i henhold til forud- 50 Region Syddanmarks årsrapport 2015

51 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Låddenhøj, Handicapcenter Sydøstfyn, er et aktivitets- og samværstilbud for voksne mennesker med betydelig og varig nedsat funktionsniveau, fotograf: Karin Majland. godkendelse fra handlekommunen, eller hvor denne efter følgende godkendte brugen af magt i en tilsvarende situation. Sådanne tilfælde indgår ikke i tallene for 2015 som følge af ændret registreringspraksis. Også korrigeret for dette forhold, vurderes der fortsat at være tale om et fald i antallet af foretagne magtanvendelser i forhold til I det følgende dækker tilladt magtanvendelse over magtanvendelser med hjemmel i serviceloven med tilhørende bekendtgørelser eller i anden lovgivning. Ikketilladt anvendes om magtanvendelser uden hjemmel i serviceloven eller anden lovgivning. Magtanvendelse anbragte børn og unge Der er i 2015 modtaget indberetning om 279 foretagne magtanvendelser på regionens døgn- og skoletilbud til børn og unge. Tallet i 2014 var 334. Fra Egely, som er Region Syddanmarks sikrede institution for børn og unge, er der modtaget indberetning om 216 foretagne magtanvendelser på de sikrede bo-afdelinger. Heraf er to vurderet ikke-tilladte, mens de resterende 214 er vurderet tilladte. Til sammenligning blev i 2014 indberettet om 217 foretagne magtanvendelser, hvoraf regionens centrale sociale forvaltning vurderede 24 for ikke-tilladte. Årsagen til forskellen i antal ikke-tilladte magtanvendelser i 2014 og 2015 er ikke entydigt fastlagt. Af de 214 tilladte magtanvendelser omhandler 63 tilfælde brug af fysisk magt i form af fastholdelse for at forhindre den unge i at gøre skade på sig selv eller andre, eller hvor det er uforsvarligt at lade den unge forblive i fællesskabet. Tre tilfælde omhandler fastholdelse kombineret med isolation, mens 143 omhandler undersøgelse af person og/eller opholdsrum under bestemte betingelser. Magtanvendelsen er i fem tilfælde vurderet som foretaget som led i nødværge/nødret. 51

52 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING De to ikke-tilladte magtanvendelser drejer sig om et tilfælde, hvor det er vurderet, at personalet har været med til at optrappe konflikten, der førte til magtanvendelsen, samt et, hvor personalet har foretaget en ikke-tilladt frihedsberøvelse af en ung på grund af udadreagerende adfærd. Fra øvrige døgninstitutioner for børn og unge er modtaget indberetning om 63 magtanvendelser. Heraf vedrører seks tilfælde unge på 18 år eller derover. Af de resterende er et tilfælde vurderet som ikke-tilladt magtanvendelse, mens de 56 er vurderet som tilladt magtanvendelse. Af de tilladte magtanvendelser omhandler 53 brug af fysisk magt i form af fastholdelse for at forhindre den unge i at gøre skade på sig selv eller andre, eller hvor det er uforsvarligt at lade den unge forblive i fællesskabet. I tre tilfælde er magtanvendelsen vurderet foretaget som led i nødværge/nødret. Den ikke-tilladte magtanvendelse drejer sig om brug af fysisk magt i forbindelse med tøjskifte. Der er ikke modtaget indberetning om magtanvendelser på Region Syddanmarks skoletilbud. Disse vurderes efter folkeskolelovens regler om magtanvendelse. Magtanvendelse voksne Der er modtaget indberetning om 213 foretagne magtanvendelser i 2015 på regionens dag- og botilbud for voksne. Herudover er der registreret fem ansøgninger om forudgodkendelse af brug af magt i hygiejnesituationer samt brug af bløde stofseler. En magtanvendelse er vurderet til at være nødret, og de sidste 11 registrerede magtanvendelser er vurderet til at være ikke-tilladte på baggrund af: To tilfælde, hvor borgerne er begrænset i deres færden for at forhindre selvskadende adfærd, seks tilfælde hvor der er blevet brugt magt i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, to tilfælde, hvor den brugte magt går ud over den magt, der kan bruges i henhold til serviceloven, og et tilfælde, hvor en borger er begrænset i adgangen til vedkommendes ejendele af sikkerhedsmæssige hensyn. Magtanvendelse opfølgning fra regionens centrale sociale forvaltning Da regionens centrale sociale forvaltning alene registrerer indberetningerne, sker der ikke en central gennemgang eller vurdering. På den baggrund har der ikke været foretaget opfølgning fra regionens centrale sociale forvaltning på indberetningerne om magtanvendelse. Salg af viden Medarbejderne på regionens centre har stor erfaring og viden om specialiserede ydelser til handicappede og andre målgrupper. Der er derfor indgået aftale om salg af ekspertviden til Videns- og Specialrådgivningsenheden (VISO), der hører under staten. I 2015 er der indgået aftale om salg for 16,7 mio. kr., inkl. aftale på 14,3 mio. kr. vedr. børnehørerådgivningen på Center for Høretab, som tidligere har været objektivt finansieret. Af de 213 foretagne magtanvendelser falder 137 tilfælde uden for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse, da det er vurderet, at der var givet samtykke til brugen af magt. Af de 76 vedrører to tilfælde kriminalpræventive sociale indsatser i form af inddragelse af genstande af ordenseller sikkerhedsmæssige hensyn. 62 af de 74 resterende situationer vedrører tilfælde, hvor der har været foretaget en akut fastholdelse for at imødegå en nærliggende risiko for væsentlig personskade. Disse magtanvendelser er vurderet tilladte. 52 Region Syddanmarks årsrapport 2015

53 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Center for Børn og Unge, Børnehusene Middelfart, er et specialpædagogisk behandlings- og botilbud med plads til ti mobile børn og unge i alderen 3-18 år, fotograf: Karin Majland. 53

54 Regional Udvikling Aktiviteter Området omfatter den regionale udviklingsplan og opgaver inden for bl.a. erhvervsudvikling, uddannelse og kultur, tilskud til den regionale, kollektive trafik samt kortlægning og oprydning af forurenede grunde. Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Mio. kr., netto Regnskab 2015 Budget 2015 Oprindeligt Budget 2015 Korrigeret Regnskab 2014 Kollektiv trafik 209,9 212,4 213,0 207,8 Kulturel virksomhed 11,3 7,8 10,9 9,4 Erhvervsudvikling 109,4 114,8 111,5 109,8 Uddannelse 16,2 22,7 17,5 22,1 Miljø/jordforurening 71,9 76,5 75,1 76,5 Øvrige omkostninger m.v. 111,0 105,9 105,1 105,7 Omkostninger i alt 529,7 540,1 533,1 531,3 Bloktilskud 385,1 385,1 385,1 377,2 Kommunale udviklingsbidrag 152,7 152,7 152,7 150,1 Finansiering i alt 537,8 537,8 537,8 527,3 Driftsresultat 8,1 4,0 Fortegn: Driftsresultatet: = finansiering større end omkostninger. Hvad er pengene brugt til? Hvor kommer pengene fra? Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljø Uddannelse Kultur Andet Bloktilskud Kommunale bidrag Personale Det samlede personaleforbrug er 116 årsværk. Regionens udviklingsopgaver finansieres via bloktilskud fra staten samt udviklingsbidrag fra kommunerne på 127 kr. pr. indbygger. 54 Region Syddanmarks årsrapport 2015

55 REGIONAL UDVIKLING Aktivitet Aktiviteten, opgjort i udgifter, svarer stort set til det budgetterede. Budget- og aftaleoverholdelse De samlede omkostninger er på 529,7 mio. kr., inkl. områdets andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Da resultatet opgøres omkostningsbaseret, indgår heri også beregnede omkostninger til afskrivninger, hensættelser m.v. Aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi indeholder et loft for de samlede udgifter til drift, ekskl. renter. Budgettet er i året nedskrevet med 5,0 mio. kr. på baggrund af en lavere pris- og lønudvikling end oprindeligt forudsat. Udgiftsloft 2015 Mio. kr. Oprindeligt driftsloft, ekskl. renter 538 lov- og cirkulæreprogram (DUT) 0 revideret pris- og lønskøn 5 Ajourført driftsloft (udgiftsbaseret) 533 konvertering til anlæg 1 Udgifter, ekskl. renter 529 Driftsbudgettet er herudover nedskrevet med 1,2 mio. kr. til finansiering af anlægsinvesteringer. Budgetloven Regional Udvikling har fra starten været omfattet af et balancekrav, så der ikke kan anvendes flere midler, end der modtages i bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Med budgetloven er overholdelse af udgiftsloftet fra 2012 underlagt et ét-årigt perspektiv. I lyset heraf blev der i efteråret 2012 udarbejdet regler for håndtering af tilsagnsmidler inden for Kultur, Erhvervsudvikling samt Uddannelse resultatet viser såvel budget- som aftaleoverholdelse. Styringsproblemet i forhold til budgetloven vedr. overførsel af ikke-forbrugte midler fra tidligere år er således elimineret. Mer-/mindreforbrug er som hidtil genbevilget året efter. I 2015 er genbevilget -0,7 mio. kr. som følge af mindreforbrug til og med 2014 inden for udgiftsloftet, fastlagt i de årlige økonomiaftaler. Mer-/mindreforbrug i forhold til korrigeret budget vil som udgangspunkt blive genbevilget i Finansiering Finansieringen fra staten og kommunerne er på 537,8 mio. kr. Regional udviklingsplan (RUP) Formålet med en fremsynet regional udviklingspolitik er at skabe en konkurrencedygtig og helhedsorienteret udvikling i Syddanmark. Den Regionale Udviklingsplan er en helhedsplan, der løber fra 2012 til 2016, hvorefter den afløses af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Vækst- og udviklingsstrategien er udarbejdet i 2015 og sætter ligesom sin forgænger fokus på det gode liv som vækstskaber. Strategien løber fra Som led i udarbejdelsen af vækst- og udviklingsstrategien er i april 2015 afholdt et syddansk topmøde, hvor regionen og de syddanske kommuner underskrev en fælles erklæring, der bekræfter det regionale og kommunale samarbejde og udtrykker enighed om visionen om det gode liv og de tre overordnede mål om et attraktivt, aktivt og produktivt Syddanmark. Erklæringen Fælles om en stærkere fremtid har efterfølgende dannet grundlag for vision og mål i vækst- og udviklingsstrategien. Strategien samler kommunerne og andre syddanske udviklingsaktører om en fælles prioritering og sammenhængende indsats for udviklingen i Syddanmark. Strategien er bindeled til de kommunale udviklings- og planstrategier. Vækst- og udviklingsstrategien indeholder bidrag fra Vækstforum på de erhvervsrettede dele, samt bidrag fra områder som sundhed, uddannelse, klima, miljø og råstoffer, kultur, infrastruktur samt dansk-tyske samarbejde og internationale forbindelser. Strategien er videnbaseret og skaber grundlag for dialog og samarbejde med og mellem regionale udviklingsaktører. 55

56 REGIONAL UDVIKLING Strategien har seks indsatsspor Viden i bevægelse Mennesker med potentiale Erhverv i udvikling Grønne muligheder Levende byregioner Stærke forbindelser Vækst- og udviklingsstrategien har været i høring i efteråret Der er indkommet 47 høringssvar fra en bred kreds af aktører med mange opfordringer til styrket samarbejde. Høringsbrevene udtrykker opbakning til strategien, vision, mål og indsatsspor. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er vedtaget i februar Opfølgningen på vækst- og udviklingsstrategien er påbegyndt bl.a. med en fælles aktionsplan med kommunerne og udviklingsaftaler i de fire byregionale områder. I 2015 er fokus på det byregionale perspektiv videreudviklet bl.a. med etablering af platformen dk og et samarbejdsprojekt med NORDREGIO, der sætter fokus på tilgængelighed og attraktivitet i byregioner. Konturer af en region Region Syddanmark indsamler oplysninger om regionen og gennemfører analyser på nøgleområder for den regionale udvikling. De udgør fakta, der danner basis for regionens strategier, handleplaner og projekter, ligesom fælles viden om muligheder og udfordringer er vigtigt for den fælles indsats fra kommuner og andre aktører. Publikationerne Kontur er udgivet siden 2008 som eksempel på et fælles videngrundlag. Heri tegnes en profil af de 22 syddanske kommuner og gives et indblik i borgernes oplevelse af det gode liv i kommunen. Kontur står for KOmmunale NøgleTal om Udvikling i Region Syddanmark. Læs mere på under Publikationer/Kontur Jyllandskorridor-samarbejdet er et nyt strategispor. Syddanmarks kernepartnere er Slesvig-Holsten, Hamborg, Region Nordjylland og Region Midtjylland, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg kommuner samt Udviklingsråd Sønderjylland. Korridorsamarbejdet er under opbygning, og der er arbejdet på en fælles politisk erklæring, en factbook og en konference. Aktivitetsudviklingen er i gang, bl.a. forberedes et større energiklyngeprojekt under Nordsøprogrammet. Syddansk Vækstforum Vækstforum er et erhvervspolitisk samarbejde mellem region, kommuner, videns- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og erhvervsorganisationer samt arbejdsmarkedsparter. Vækstforum har i 2015 indstillet ca. 304 mio. kr. til en række projekter, der skal bidrage til vækst og arbejdspladser i Syddanmark. Ca. 181 mio. kr. af de indstillede midler er fra den Europæiske Socialfond og den Europæiske Regionalfond. De sidste 123 mio. kr. er fra regionens midler til erhvervsudvikling. Vækstforums strategiske rammer kan ses i Vækstforums bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Vækstforums erhvervsrettede indsats sigter mod to strategiske mål: Syddanmark er den danske region med størst årlig produktivitetsvækst 82 pct. i den erhvervsaktive alder er parate til at tage et arbejde. Vækstforum har besluttet fortsat at arbejde målrettet med indsatser inden for de tre fyrtårne Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi samt Oplevelseserhverv. Samtidig iværksættes en ny højvækstmodel, og der igangsættes brede indsatser inden for kvalificeret arbejdskraft og social inklusion. Vækstforums handlingsplan for har fokus på de tre forretningsområder: Sundheds- og velfærdsinnovation sundheds- og velfærdsløsninger Bæredygtig energi energieffektivisering samt offshore Oplevelseserhverv Turisme og Kreative erhverv, herunder design. 56 Region Syddanmarks årsrapport 2015

57 REGIONAL UDVIKLING De strategiske vækstmål søges nået gennem anvendelse af redskaberne klyngeudvikling og innovation, anvendelse af nye teknologier, etablering og udvikling af nye virksomheder eller menneskelige ressourcer. Yderområder, internationalisering og brede indsatser er tværgående prioriteringer. Yderområdeindsatsen Regionen har i den seneste strukturfondsperiode understøttet en række virkemidler, som har til formål at bidrage til vækst og udvikling i yderområderne. Det drejer sig bl.a. om en indsats for øget kompetenceudvikling i yderområderne, en særlig pulje til projektudvikling i yderområderne, Syddansk Lånefond for yderområderne mv. Puljen på 3,3 mio.kr. til forundersøgelser og projektudvikling er i 2015 anvendt til at støtte følgende fem projekter: Forberedelse af Horizon 2020 kontrakt med EUkommissionen om tilskud til E-Ferry demonstrationsprojekt tilvejebringe nødvendig ekspertbistand for at få alle kontakter, budgettet og juridiske detaljer på plads inden at konstruktionen af elfærgen påbegyndes. EE Digi Energieffektivisering med digitaliseringsteknologier relateret til Internet of Things, Cloud Computing og Big Data. Sundheds- og velfærdsteknologikompetencer hos fremtidens sundheds- og plejepersonale. Forprojektets er at undersøge og beskrive, hvad der skal til for at styrke og vedligeholde viden og kompetencer om velfærdsteknologi og implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Ny Nordisk Terrior En Syddansk/Nordtysk madkultur region. Projektet skal afdække mulighederne for at skabe en syddansk/ nordtysk madregion, med fokus på egnsspecifikke fødevarer af høj kvalitet. Forundersøgelse innovation og vækst på Sydfyn via samarbejder på tværs af lokale styrkepositioner inden for IT, maritimt og kreative erhverv. Sundheds- og velfærdsinnovation CoLab Denmark Regionsrådet har afsat 30 mio. kr. til basis-funktioner for OPI-samarbejde. Midlerne skal bidrage til opbygning af CoLab Denmark, som strukturerer samarbejde om udvikling, test og implementering af velfærdsteknologi gennem samarbejde på tværs af sektorer og samarbejde med virksomheder. Programmet er finansieret af regionens Vækst og Teknologipakke (regionale udviklingsmidler) over en fire-årig periode, da projektet er forlænget med et år frem til udgangen af Arbejdet med at udvikle lokale labs og sikre forankring regionalt og kommunalt er komplekst og omfattende og dermed mere tidskrævende end forventet. Dette var en væsentlig del af årsagen bag til forlængelsen af programperioden. Syddansk OPI-Pulje Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum etableret en ny pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation (Syddansk OPI-Pulje) og afsat 30 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering heraf. Syddansk OPI-Pulje har opnået tilsagn i slutningen af 2015, hvilket betyder, at det igen er muligt for virksomheder i samarbejde med offentlige parter at søge støtte til test og tilpasning af deres produkter og serviceydelser. Fire projekter har søgt, og to er indstillet til tilsagn. Ultimo maj 2015 lukkede den tidligere OPI pulje, der nåede at investere i hele 30 projekter med knap 28 mio. kr. heraf 24 projekter inden for sundheds- og velfærdsinnovation. Puljen har investeret i offentlig-private partnerskabers test og tilpasning af innovative produkter med det formål at få produkterne på markedet. Offentlig-privat innovationssamarbejde Welfare Tech videreudvikler redskaberne fra det tidligere OPI Lab projekt. Konkret sker det gennem en videreførelse af hjemmesiden opiguide.dk.,som løbende opdateres med nye værkstøjer, analyser, cases og nyheder. Endvidere afholdes løbende arrangementer med fokus på offentligt-privat innovationssamarbejde. Videreudviklingen sker med støtte fra Markedsmodningsfonden under Erhvervs- og Vækstministeriet og Syddansk Vækstforum. 57

58 REGIONAL UDVIKLING Robotteknologi, foto: Colourbox. Erhvervspotentialer i øget samarbejde med Japan I Vækstforums vækstpartnerskabsaftale med regeringen er der enighed om at gå videre med at undersøge erhvervsperspektiverne i et styrket samarbejde med Japan inden for velfærds- og robotteknologi. Der blev bl.a. gennemført en fact finding-tur til Japan i Med det formål at afdække erhvervspotentialerne i et øget samarbejde har Erhvervs- og Vækstministeriet og Syddansk Vækstforum nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante nationale og regionale aktører. Arbejdsgruppens afdækning viste, at danske virksomheder inden for velfærdsteknologi ikke efterspørger nye tiltag med henblik på øget eksport til det japanske marked, samt at der er enighed om, at det danske økosystem for velfærdsteknologi er attraktivt for japanske virksomheder at investere i. På baggrund af sonderingen igangsættes et pilotinitiativ frem til sommeren 2017, som skal følge op på potentialerne for at tiltrække fem japanske virksomheder til Danmark. Pilotinitiativet tager udgangspunkt i danske styrker inden for usability, brugerinvolvering og design, og koordineres i et samspil mellem Invest in Denmark og aktører i det syddanske økosystem inden for sundhedsog velfærdsinnovation. Tværgående initiativer Welfare Tech Invest er etableret med midler fra EU s Socialfond og regionens erhvervsudviklingsmidler og har været aktiv som regional kapitalfond siden Der er positive erfaringer med fonden, der investerer i unge virksomheder inden for velfærdsteknologi, energi og oplevelseserhverv og yder lån til iværksættervirksomheder i yderområderne. De gode erfaringer er bekræftet af en evaluering fra COWI, som i 2014 konkluderede, at fonden var en succes, både hvad angår tilrettelæggelse, resultater og effektskabelse. COWI s anbefalede at bygge videre på den eksisterende succes, og på den baggrund blev der tilført yderligere 25 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, så fonden har forvaltet i alt ca. 140 mio. kr. Det har 40 virksomheder nydt godt af. 58 Region Syddanmarks årsrapport 2015

59 REGIONAL UDVIKLING Vækstforum ønsker også, at der fremadrettet arbejdes med risikovillig kapital til virksomheder indenfor de prioriterede forretningsområder, og har reserveret 75 mio. kr. til dette formål. Den syddanske Højvækstmodel er en del at et landsdækkende initiativ, ScaleUp Denmark. Det er et ambitiøst accelerationsprogram for iværksættere og mindre virksomheder, hvor målet er at understøtte en ny elite af højvækstvirksomheder i Danmark. Scale Up Denmark er derfor inspireret af de bedste acceleratorprogrammer nationalt og internationalt. Acceleratorprogrammet vil blive udfoldet i elitetræningscentre, som etableres med afsæt i de regionale specialiseringer og styrkepositioner. I Syddanmark vil det være indenfor følgende områder: Sundheds- og velfærdsteknologi, Energieffektive teknologier, Offshore og Oplevelseserhverv. Initiativet er igangsat og finansieret af de fem danske regioner og de regionale vækstfora samt Erhvervsstyrelsen bl.a. med midler fra EU s Regionalfond. I begyndelsen af 2016 igangsættes et udbud, som skal finde de operatører i verdensklasse, der skal drive initiativet. Syddansk Vækstforum har afsat i alt 40 mio. kr. til initiativet. Regional automationsindsats Industrien i Danmark har de seneste 30 år mistet jobs som følge af udflytning af produktion til andre lande. Udflytningen af produktionen har ramt Region Syddanmark hårdt, da en stor del af arbejdspladserne her netop findes i industrivirksomheder. I 2015 er derfor afsat en pulje på 25 mio. kr. for at fremme produktivitet og fastholde arbejdspladser gennem automatisering i små og mellemstore virksomheder. Indsatsen er Vækstforums anden indsats til at fremme produktivitet i SMV er via automatisering. Den første indsats foregik fra og havde gode resultater for de deltagende virksomheder. Puljens midler er gået til projektet Automations-Boost, der har Væksthus Syddanmark som operatør. Sammen med bl.a. RoboCluster, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut udgør Væksthuset et udvalg, der skal udvælge mindst ni innovations-samarbejder. Samarbejdet består i, at leverandører af automatiserings-løsninger (systemintegratorer), testvirksomheder med automatiseringsbehov og vidensinstitutioner, arbejder sammen om at skabe nye generiske automatiseringsløsninger. Målgruppen for de nyudviklede løsninger er små og mellemstore produktions- og servicevirksomheder, som kan få produktivitetsmæssig gavn af at implementere projektets automatiseringsløsninger. Energi Målet er at fremme vækst og beskæftigelse indenfor Bæredygtig Energi. Indsatsen for at sikre kvalificeret arbejdskraft er fortsat et vigtigt indsatsområde. I Sønderborg er etableret et forum med deltagelse af Sønderborg Kommune, worklive-stay, SDU, virksomheds-repræsentanter og Region Syddanmark, der arbejder med konkrete initiativer der skal styrke udbuddet af kvalificeret arbejdskraft både på kort og lang sigt. Der er dialog med relevante ministerier og institutioner både nationalt og på tværs af grænsen for at styrke indsatsen. Der i tæt samarbejde med bl.a. Esbjerg Erhvervsudvikling, work-live-stay, uddannelsesinstitutioner og virksomheder igangsat en række tilsvarende initiativer i Esbjerg. Fx er der igangsat en indsats rettet mod de ældste folkeskoleelever for at få flere til tage en uddannelse rettet mod offshoreerhvervet. De 3 mio. kr., regionsrådet har afsat i 2015 til indsatsen, er således udmøntet. Region Syddanmark deltager desuden i et nationalt initiativ, der skal øge de unges interesse for offshore-branchen. LORC s store nacelle-testbænk på Lindø blev indviet i september 2014, bl.a. skal Vestas og Siemens bruge testbænken. I 2015 er forberedt udvidelse af LORCs kommercielle forretning med et klimakammer og en mekanisk test af fundamenter, som der allerede er stor interesse for i industrien. Siemens er gået i gang med at etablere en ny type testbænk på LORC. Offshoreenergy.dk opretholder sin status som certificeret guldklynge og har fået fornyet sit ansvar som nationalt offshore innovationsnetværk indtil CLEAN har i 2015 konsolideret sig som den danske klynge indenfor cleantech med over 175 betalende medlemmer og en projektportefølje på over 400 mio.kr. CLEAN har i 2015 styrket det dansk-tyske samarbejde, bl.a. gennem projektet FURGY CLEAN Innovation og er desuden engageret i flere nationale initiativer, fx ansvarlig for innovationsnetværket for Smart Energy. 59

60 REGIONAL UDVIKLING Oplevelseserhverv Turisme De nationale selskaber Dansk Kyst- og Natur-turisme og MeetDenmark er etableret pr. 1. januar Region Syddanmark biddrager med i alt 6,1 mio. kr. til de to selskaber over to år. De to partnerskaber for hhv. Vestkystog Østersøturisme under Dansk Kyst- og Naturturisme er ligeledes stiftet i Turismeudviklingen varetages af fem destinationer, som alle på nær Legoland Billund Resort har fået støtte til at udvikle destinationerne i , og nu alle er endeligt etableret. Koordineringen varetages af et regionalt koordinationsudvalg med repræsentanter fra destinationerne, erhvervsorganisationerne, Fomars, Inspiring Denmark, Visit Denmark og regionen, der også er sekretariat. Inden for erhvervsturisme fortsætter Inspiring Denmark som regional operatør på erhvervs-turismeområdet. Regionsrådet har bevilget 2 mio. kr. om året i tre år som basisfinansiering. FOMARS Foreningen til Markedsføring af Region Syddanmark blev stiftet i I 2013 blev foreningens formål udvidet fra kun at omfatte børnefamilieturisme til også at omfatte Det Gode Liv, så al ferieturisme nu er omfattet. Regionen har bevilliget midler til den udvidede markedsføring i Foreningen er et offentlig/privat samarbejde med det formål at markedsføre regionens styrkepositioner på turismeområdet internationalt. Design og kreative erhverv Syddansk Vækstforum prioriterer design og kreative erhverv i sin strategi og handlingsplan. Der er i 2015 indstillet i alt 67 mio. kr. i støtte til en række større initiativer på området med aktører på tværs af regionen. Initiativerne er en videreudvikling af de tidligere projekter i Kolding, Vejle og Svendborg og har til formål at styrke virksomhedernes vækst og konkurrenceevne gennem øget anvendelse af design som metode samt at styrke de kreative erhverv gennem innovationsforløb, iværksætterforløb, udarbejdelse af vækstplaner og kompetenceudvikling. Dansk-tysk samarbejde og internationale forbindelser I forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi for lægges der vægt på, at Region Syddanmark vil videreudvikle og synliggøre de potentialer for vækst og udvikling, som ligger i landegrænsen og porten mod syd. Det grænseoverskridende og internationale samarbejde skal aktiveres på alle områder, hvor det kan bidrage til opfyldelsen af Syddanmarks mål for vækst og udvikling. Gennem årene har Region Syddanmark etableret et tæt samarbejde med Tyskland. Samarbejdet foregår på flere niveauer og med udgangspunkt i strategiske partnerskaber med forskellige danske og tyske aktører. Vigtige temaer for det dansk-tyske samarbejde er: Fjerne barrierer for det grænseoverskridende samarbejde og fremme af mobilitet på tværs af grænsen. Erhvervsudvikling og arbejdsmarked, herunder klyngesamarbejde, udvikling af fælles styrkepositioner og styrkelse af det grænseoverskridende arbejdsmarked. Forskning og uddannelse, herunder universitets- og uddannelsessamarbejde og praktikpladssamarbejde. Grænseoverskridende infrastruktur, herunder koordinering på tværs af grænsen med henblik på at sikre en stærk og sammenhængende infrastruktur. Strategisk kultursamarbejde på tværs af grænsen. Forbedre vidensgrundlaget på tværs af grænsen, bl.a. gennem samarbejde om dataudveksling. Region Syddanmark indgår i en række samarbejder, hvor indsatsen udfoldes: Programmet Interreg Deutschland-Danmark, der i 2015 for alvor er kommet i gang, og hvor de første 18 projekter er blevet godkendt. Programmet er en strategisk satsning, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i den dansk-tyske grænseregion i perioden Der står 672 mio. kr. til rådighed til dansktyske projekter inden for innovation, energi, turisme, uddannelse, arbejdsmarked og kultur. Partnerskabsaftalen med delstaten Slesvig-Holsten og de to-årige årsplaner, hvor Region Syddanmark og Slesvig-Holsten i 2015 har underskrevet den nye årsplan for Planen fokuserer på områderne: Uddannelse og arbejdsmarked, erhvervsudvikling, sundhedssamarbejde, infrastruktur og mobilitet samt kulturelt samarbejde og mindretal. 60 Region Syddanmarks årsrapport 2015

61 REGIONAL UDVIKLING Samarbejdet i Region Sønderjylland-Schleswig, hvis primære opgaver er at drive infocenter for grænsependlere og understøtte kultursamarbejdet i grænselandet. Samarbejdet i Jyllands-korridoren, der har fokus på udvikling i korridoren fra det sydlige Norge til Kiel og Hamborg. Udviklingen af den dansk-tyske region bør også ses i en større international sammenhæng. Region Syddanmark er med i udvalgte europæiske samarbejder, bl.a. omkring Nordsøen. Region Syddanmark har også en samarbejdsaftale med den sydkinesiske provins Guangdong. Formålet med dette samarbejde er at fremme syddanske virksomheders muligheder på det kinesiske marked inden for regionens forretningsområder. Uddannelse Syddansk Uddannelsesaftale fra 2009 skaber et regionalt samarbejde på tværs af kommuner og skoletyper. Aftalen skal bidrage til, at syddanske skoleelever får et sammenhængende forløb fra folkeskole til arbejdsmarked. Målsætningerne er, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, at flere tager en videregående uddannelse samt at flere gennemfører scienceuddannelser. Målsætningerne indgår i vækst- og udviklingsstrategien, som er udarbejdet i 2015 med henblik på vedtagelse primo I budgetaftalen er prioriteret 5,0 mio. kr. fra uddannelsespuljen i 2015 til at udbrede og implementere indsatser, som kan øge optagelses- og gennemførelsesfrekvensen inden for ungdomsuddannelser og FVU. Endvidere målrettes indsatsen på, at fremskaffe flere praktikpladser ved at koordinere samarbejde mellem erhvervsskoler og virksomheder. Den konkrete udmøntning er drøftet i udvalget for regional udvikling. I 2015 er bevilget ca. 19 mio. kr. til otte projekter og en tillægsansøgning, der skal få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse samt at få flere drenge til at tage en videregående uddannelse efter studentereksamen (STX, HHX, HTX, EUX og HF) med udgangspunkt i bl.a. implementering af best practice fra eksisterende projekter og af videnbaserede metoder mv. En række af projekterne har til formål at styrke søgningen til EUD og EUX uddannelserne. På uddannelsespuljen er der en oversigt over og en kort beskrivelse af godkendte projekter Hvert år udarbejdes et Uddannelsesbarometer for at følge udviklingen på relevante parametre. Talentsatsningen blev sat i gang i 2011 og er fortsat i 2015 ved work-live-stay Southern Denmark. Foreningen arbejder for at tiltrække og fastholde højtuddannet og specialiseret arbejdskraft, så den nødvendige arbejdskraft er til rådighed for private og offentlige virksomheder. Kultur Kulturstrategien gældende for skal bidrage til at skabe regional udvikling og vækst og styrke regionens synlighed og attraktivitet gennem både grænseoverskridende og internationale relationer og projekter. Kulturtilbud er samtidig et vigtigt konkurrenceparameter, når det gælder om at tiltrække arbejdskraft, investeringer og turister til regionen. Strategien for tager initiativ til udvikling af fokuserede tematiske indsatser Kultur og Historie, Kultur og Natur, Kultur og Design og Kultur og Oplevelser som kan samle mange aktører om en række koordinerede satsninger. Desuden er afsat 2 mio. kr. til at løfte strategiske indsatser, der i kraft af deres størrelse og kvalitet kan have særlig betydning for hele Syddanmark. Vadehavet blev i 2014 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. I budgetaftalen er derfor prioriteret 3 mio. kr. fra Kulturpuljen til nye kultur- og turismeoplevelser inden for temaet Vadehavet, mens de resterende 4,5 mio. kr. kunne søges til tematiske og strategiske kultursatsninger. På er der en oversigt over og kort beskrivelse af godkendte kulturprojekter 61

62 REGIONAL UDVIKLING Kollektiv trafik I Syddanmark står FynBus og Sydtrafik for den offentlige bustrafik. De to trafikselskaber udarbejder hvert fjerde år trafikplaner, som omsættes i rutenet og køreplaner. Det regionale rutenet er udformet efter de regionale principper for bustrafik, og det kommunale rutenet udformes i samspil hermed. De regionale principper for bustrafik blev vedtaget af regionsrådet i 2008 og har siden været retningsgivende for udviklingen af det regionale net af busser på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Principperne er underkastet et samlet eftersyn, og regionsrådet vedtog i 2012 reviderede principper. Med denne revision åbnedes for en mere fleksibel tilrettelæggelse af ruter, anvendelse af flextrafik og behovsstyret planlægning af rutefrekvenser. Formålet er at sikre en bedre koordination med den lokale trafik samt at fastholde og tiltrække passagerer i den kollektive trafik. Miljø og råstoffer Mål for grundvandsrettet indsats frem til 2016 Region Syddanmarks indsats overfor jord-forurening sigter mod at beskytte grundvand samt menneskers sundhed mod skadelige effekter af forurenet jord. Med revisionen i 2012 af regionens strategi overfor jordforurening besluttede regionsrådet, at indsatsen rettet mod grundvandsbeskyttelse skal have højest prioritet. Store dele af Syddanmark er udpeget som værdifuldt grundvandsområde, og indsatsen overfor de flere tusinde forurenede grunde i disse områder vil ske over mange år. Derfor er det vigtigt at prioritere indsatsen og beslutte hvilke delmål, der skal forfølges undervejs. Regionsrådet satte i 2013 mål for fremdriften af regionens grundvandsrettede indsats i perioden og for færdiggørelse af den indledende forureningskortlægning. Med Grundvandsstrategi 2016 er besluttet: at grundvandet i de 11 højest prioriterede områder er beskyttet ved udgangen af 2016 at den indledende forureningskortlægning skal være afsluttet i Rammeplan for udmøntning af indsatsen Grundvandsstrategi 2016 beskriver, hvordan opgaverne planlægges udført i perioden med udgangspunkt i de to målsætninger. Beskrivelsen omfatter alene den del af regionens opgaver, der er grundvandsrettede, har relation til budgettet og som er en forudsætning for at realisere målene. Grundvandsstrategi 2016 udgør grundlaget for udarbejdelse af de lovpligtige årlige arbejdsplaner, som efter offentlig høring behandles i regionsrådet. I 2016 udarbejdes en ny strategi for jordforurening. Svendborg-området Svendborg-området udgør en særlig udfordring. Det skyldes et meget stort antal forurenede og muligt forurenede grunde indenfor grundvandsindsatsområdet, som omfatter en stor del af Svendborg by. Samtidig har der vist sig betydelig usikkerhed om statens geologiske kortlægning. Derfor er der valgt en anden fremgangsmåde for arbejdet, som forventes at skabe et bedre og mere omkostningseffektivt grundlag for trinvis risikovurdering og indsats på de mange grunde. Råstoffer Regionens opgaver omfatter kortlægning af forekomster af råstoffer, udarbejdelse af råstofplaner og efterfølgende specifikke tilladelser til råstofindvinding samt tilsyn med disse. Desuden har regionen visse tilgrænsende myndighedsopgaver. Regionsrådet vedtog i 2012 Råstofplan Planen indebærer en intensivering af kortlægningsindsatsen i med det formål at finde yderligere forekomster af sand, grus og sten, som kan øge forsyningshorisonten i Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn og dermed skabe grundlag for at nå regionsrådets mål om 24 års forsyningshorisont ved den næste planrevision. I 2015 er arbejdet på den nye Råstofplan 2016, der sendes i forslag og efterfølgende endelig vedtages i I 2015 er afgjort 22 ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding, og regionen har med udgangen af igangværende sager. Af de 22 sager er 21 afgjort indenfor målsætningen om ni måneders sagsbehandlingstid fra fuldt oplyst. Af de 151 igangværende grave er der ført i alt 97 tilsyn med 82 råstofgrave. 62 Region Syddanmarks årsrapport 2015

63 LEDELSESPÅTEGNING Ledelsespåtegning Denne påtegning afgives i forbindelse med aflæggelsen af Region Syddanmarks årsrapport for Region Syddanmarks resultat for 2015 udviser et underskud på 43,8 mio. kr., opgjort omkostningsbaseret, og en balancesum på 15,4 mia. kr., heraf en egenkapital på 4,0 mia. kr. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem for regioner, idet de deri krævede skemaoversigter m.v. findes i et særskilt bilag. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af regionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af regionens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret Vi anser endvidere de transaktioner, der er afspejlet i årsrapporten, som værende i overensstemmelse med de love og regler, som regionen er underlagt, ligesom de underliggende dispositioner er gennemført under skyldig økonomiske hensyntagen. Årsrapporten indstilles til regionsrådets godkend else. Vejle, den 12. april 2016 Stephanie Lose Regionsrådsformand Jane Kraglund Regionsdirektør 63

64 Regionsrådet 19. november 2013 stemte borgerne i Region Syddanmark om, hvem der skulle sidde i det nye regionsråd. Det var Danmarkshistoriens tredje regionsrådsvalg. Regionsrådet har 41 medlemmer, der alle er valgt for en 4-årig periode. Den nuværende valgperiode går fra 1. januar 2014 til 31. december På regionsyddanmark.dk er der for hvert medlem af regionsrådet en side, hvor du kan finde flere oplysninger om politikerene. Åbne møder Regionsrådets møder er åbne for alle interesserede. Før hvert møde er der mulighed for at stille spørgsmål til regionsrådet. Møderne transmitteres på web via regionens hjemmeside. Optagelsen bevares på hjemmesiden, så det er muligt at se optagelser af tidligere møder. Om regionsådsvalget 2013 Der var 256 kandidater til regionsrådsvalget i Region Syddanmark Kandidaterne var fordelt på 21 partier og lister På valgdagen var der stemmeberettigede i Region Syddanmark. 72,93% eller personer afgav deres stemme Det var en fremgang på 9,7 procentpoint i forhold til regionsrådsvalget i Flest personlige stemmer fik Carl Holst (V) med Regionsrådsformand og næstformænd Regionsrådsformand, Stephanie Lose (V) 1. næstformand, Poul-Erik Svendsen (A) 2. næstformand, Thies Mathiasen (O) Regionsrådets møder holdes i regionshuset i Vejle, der er regionens hovedsæde. På billedet ses regionsrådet. I forreste række i midten ses regionsrådsformand Stephanie Lose (V) flankeret af 1. næstformand Poul-Erik Svendsen (S) til højre og 2. næstformand Thies Mathiasen til venstre. 64 Region Syddanmarks årsrapport 2015

65 REGIONSRÅDET Regionsrådets sammensætning Socialdemokratiet (A) 12 mandater Poul-Erik Svendsen Karsten Uno Petersen Jørn Lehmann Petersen Pia Tørving Bente Gertz Poul Andersen Pierre Topaz William Jensen Simon Hempel-Jørgensen Meho Selman Peter Christensen Andrea Terp Det Radikale Venstre (B) 1 mandat Kristian Grønbæk Andersen Det Konservative Folkeparti (C) 3 mandater Lasse Krull John Lohff Poul Sækmose Socialistisk Folkeparti (F) 2 mandater Ida Damborg Hans Winther Venstre (V) 15 mandater Stephanie Lose Bo Libergren Preben Jensen Preben Friis-Hauge Sonny Berthold Carsten Abild Thyge Nielsen Mette Bossen Linnet Tage Petersen Hans Philip Tietje Peder Hvejsel Ulrik Sand Larsen Herdis Hanghøi Jens Møller Henning Ravn Enhedslisten (Ø) 1 mandat Vibeke Syppli Enrum Nye Borgerlige (D) 1 mandat Holger Gorm Petersen Løsgænger 1 mandat Mikkel Andersen Liberal Alliance (I) 1 mandat Marianne Mørk Mathiesen Dansk Folkeparti (O) 4 mandater Thies Mathiasen Niels Erik Søndergaard Søren Rasmussen Bjarne Jensen 65

66 Regnskab 2015 REGNSKAB 2013 Resultatopgørelse for 2015, kr. Note Generelle tilskud Aktivitetsafhængige tilskud Salg af pladser Andre driftsindtægter Indtægter Eksterne omkostninger Personaleomkostninger 1, Af- og nedskrivninger 1, Omkostninger Driftsresultat Finansielle nettoomkostninger (renter m.v.) Årets resultat (underskud) Forslag til resultatdisponering Overført til næste år: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Region Syddanmarks årsrapport 2015

67 REGNSKAB 2015 Balance pr. 31/ 12, kr. Note Immaterielle aktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg, maskiner og transportmateriel Inventar og it-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Akkumuleret resultat vedr. Social og Specialundervisning Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver Startkapital Værdiregulering af balanceposter Interne forsikringspuljer Donationer Overført overskud Egenkapital Hensatte pensionsforpligtelser Prioritetsgæld Leasingforpligtelser Gæld til pengeinstitutter Langfristede gældsforpligtelser Gæld til pengeinstitutter 0 0 Leverandørgæld Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver

68 REGNSKAB 2015 Pengestrømsopgørelse for 2015, kr. Note Driftsresultat Tilbageførsel af af- og nedskrivninger Tilbageførsel af hensatte forpligtelser Tilbageførsel af andre ikke-likvide poster i driftsresultatet Pengestrømme vedrørende drift Køb m.v. af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Pengestrømme vedrørende investeringer Afdrag på langfristede gældsforpligtelser Optagne lån Pengestrømme vedrørende finansiering Forskydning i tilgodehavender og øvrige gældsforpligtelser Forskydning i tilgodehavender og øvrige gældsforpligtelser 0 0 Pengestrømme i øvrigt Ændring i likvider Likvider efter primosaldo-korrektioner Likvider Region Syddanmarks årsrapport 2015

69 REGNSKAB 2015 Note 1 Oplysninger på hovedkontoniveau kr. Sundhed Hkt. 1 Social og Specialundervisning Hkt. 2 Regional Udvikling Hkt. 3 I alt hovedkonto 1-3 Fælles formål og adm. Hkt. 4 I alt hovedkonto 1-4 Grundtilskud Aktivitetsafhængige tilskud Salg af pladser Andre driftsindtægter Indtægter Eksterne omkostninger Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Fælles formål og administration Omkostninger Omfordeling af finansielle poster Finansielle poster Årets resultat Note 2 Personaleomkostninger kr Løn og gager m.v Pensionsomkostninger (tjenestemænd) Andre sociale omkostninger Gennemsnitligt antal medarbejdere (årsværk)

70 REGNSKAB 2015 Note 3 Af- og nedskrivninger kr Immaterielle aktiver Bygninger Tekniske anlæg, maskiner og transportmateriel Inventar og it-udstyr Note 4 Anlægsaktiver kr. Immaterielle aktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg Inventar m.v. Anlæg under udførelse Kostpris Tilgang Afgang Regulering vedr. tidligere år Kostpris Af- og nedskrivninger Årets afskrivninger Tilbageførsel ved afgang Regulering vedr. tidligere år Af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi Regnskabsmæssig værdi I den regnskabsmæssige værdi indgår: Finansielt leasede aktiver Den offentlige ejendomsværdi af grunde og bygninger tilhørende Region Syddanmark udgjorde pr. 1. januar kr. 70 Region Syddanmarks årsrapport 2015

71 REGNSKAB 2015 Note 5 Andre tilgodehavender kr Aktiver tilhørende fonds og legater Aktier og andelsbeviser Deponerede beløb for lån m.v Tilgodehavender hos staten Øvrige tilgodehavender Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår Note 6 Egenkapitalopgørelse kr. Startkapital Værdiregulering Interne puljer Donationer Overført overskud Sundhed Overført overskud Regional Udvikling I alt Egenkapital primo 2015 Aktuarmæssig beregning af hensættelse tjenestemænd *) Regulering af værdipapirer Regulering af anlægsaktiver m.v. Årets bevægelser puljer Årets tilgang donationer Nedskrivning donationer Overført resultat, inkl. regulering vedr. tidligere år Øvrige bevægelser Egenkapital ultimo * For lidt hensat i årets løb til tjenestemandspension i forhold til efterfølgende aktuarmæssig beregning 71

72 REGNSKAB 2015 Note 7 Hensatte forpligtelser kr Tjenestemandspensioner Arbejdsskader Patientskader Bundne tilsagn, Regional Udvikling Øvrige hensættelser Note 8 Prioritetsgæld kr Selvejende institutioner med driftsoverenskomst KommuneKredit Ældreboliger kr kr. Af gælden forfalder inden for 1 år Af gælden forfalder mellem 1 og 3 år Af gælden forfalder efter 3 år I alt Note 9 Anden gæld kr Passiver tilhørende fonds og legater Skyldig løn, A-skat, sociale bidrag m.m Feriepengeforpligtelser Moms og afgifter Kommuner og regioner Andre skyldige omkostninger Region Syddanmarks årsrapport 2015

73 REGNSKAB 2015 Anvendt regnskabspraksis I det følgende beskrives hovedprincipperne i den anvendte regnskabspraksis. Region Syddanmarks regnskabspraksis tager udgangspunkt i de retningslinjer, som er udarbejdet af Social- og Indenrigsministeriet i Budget- og regnskabssystem for regioner. En række af de krævede oversigter heri fremgår af særskilte bilag til årsrapporten. Regionen følger endvidere regelsættets konteringsregler. Der medtages sammenligningstal fra året før. Ændring af regnskabspraksis Der er ikke foretaget ændring i regnskabspraksis i forhold til tidligere år. Totalregnskabet Årsregnskabet indeholder ud over regionens egen virksomhed endvidere regnskabsposter for selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med. Generelt om indregning og måling Indtægter og omkostninger henføres som hovedregel til det regnskabsår, de vedrører, uanset betalingstidspunkt. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde regionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå regionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Resultatopgørelsen Tilskud Bloktilskud fra staten og kommunale grundbidrag indtægtsføres på betalingstidspunktet. Aktivitetsafhængige bidrag fra stat og kommuner henføres så vidt muligt til den periode, hvor den underliggende aktivitet er udført. Salg af pladser Takstindtægter ved salg af pladser på de sociale centre til kommunerne indtægtsføres i forbindelse med anvendelsen af pladserne. Omkostninger Eksterne omkostninger m.v. indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de forbruges til frembringelse af regionens ydelser. Afskrivninger Af- og nedskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger af anlægsaktiver. Finansielle poster Indeholder renteindtægter vedr. likvide beholdninger, herunder indeståender i pengeinstitutter og obligationsbeholdninger, samt renteomkostninger vedr. kort- eller langfristede gældsforpligtelser, herunder lån og finansielle leasingkontrakter. Endvidere indregnes kursbevægelser vedr. obligationsbeholdninger. Resultat Resultat for Sundhed og Regional Udvikling overføres ved årsafslutningen til egenkapitalen. Resultat for Social og Specialundervisning overføres til balanceposten akkumuleret resultat vedr. hovedkonto 2. Det akkumulerede resultat indregnes under aktiverne, uanset om posten er positiv eller negativ. Hvis det akkumulerede resultat for socialområdet er positivt, indregnes posten med et negativt fortegn under aktiverne (regionen skylder kommunerne penge), og hvis det er negativt, indregnes det som et aktiv med positivt fortegn (kommunerne skylder regionen penge). Den anderledes placering af overførslen skyldes, at det akkumulerede resultat for området skal ses som et mellemværende i form af enten et tilgodehavende eller en forpligtelse i forhold til de kommuner, som via takstbetaling finansierer det sociale område. Balancen anlægsaktiver Inddeling Anlægsaktiver er inddelt i følgende hovedgrupper: Immaterielle Grunde og bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar, herunder computere og andet it-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver. 73

74 REGNSKAB 2015 Indregning og måling Anlægsaktiver måles til kostprisen. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og direkte løn. Anlægsaktiver indregnes: når aktiverne er anskaffet til vedvarende eje eller brug forventes anvendt i mere end et regnskabsår kan måles pålideligt har en kostpris højere end eller lig med bagatelgrænsen på kr. når anvendelsen er forbundet med fremtidige økonomiske fordele for regionen. Aktiver med en kostpris under bagatelgrænsen straksafskrives. Anlægsaktiver, der er leaset, indregnes i balancen, hvis alle væsentlige risici og fordele vedr. leasingkontrakten er overgået til leasingtager, selv om ejerforholdet ikke formelt er overdraget (finansiel leasing). Afskrivning Anlægsaktiverne afskrives lineært over aktivets levetid og påbegyndes i det år, hvor aktivet tages i brug. Der er fastsat følgende afskrivningsperioder for anlægsaktiver: Immaterielle afskrives sædvanligvis over 5 år og kan ikke overstige 10 år Grunde afskrives ikke Bygninger år Indretning af lejede lokaler 10 år eller over lejekontraktens varighed Tekniske anlæg mv. afskrives ud fra følgende levetider: 5-30 år Inventar mv. afskrives ud fra følgende levetider: 3-10 år. Anlægsaktiver fra delingsaftalerne Anlægsaktiver, som er overtaget fra amterne ved kommunalreformen, er overtaget til aktivets værdi i amternes endelige delingsopgørelser ultimo Disse aktiver vil i regionen som udgangspunkt blive afskrevet over den resterende levetid på dette tidspunkt. I tilfælde, hvor denne levetid adskiller sig betydeligt fra regionens regnskabspraksis på området og udøver en væsentlig indflydelse på regionens resultat, er levetiden tilrettet regionens regnskabspraksis. Anlægsaktiver modtaget som donation Regionen modtager løbende anlægsaktiver som donation. Disse indregnes og måles efter samme principper som regionens øvrige anlægsaktiver. Balancen omsætningsaktiver Omsætningsaktiver er aktiver, som ikke er anlægsaktiver. Varebeholdninger Varebeholdninger omfatter lagre af råvarer og hjælpematerialer mv. Varebeholdninger er indregnet, hvor værdien heraf udviser væsentlige udsving fra år til år, og værdien overstiger bagatelgrænsen på kr. Varebeholdninger med en værdi over kr. indregnes altid. Varebeholdninger måles til kostpris. Likvide beholdninger Omfatter kontante beholdninger, indestående i pengeinstitutter samt obligationsbeholdninger og svarer til den tilstedeværende beholdning på balancedagen. Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Tilgodehavender måles til nominel værdi med nedskrivning af forventet tab på tilgodehavenderne. Passiver Egenkapital Egenkapitalen er målt som forskellen mellem aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for regionens formue. Dette med baggrund i de værdiansættelsesprincipper, som er anvendt for aktiver og forpligtelser. Donationer, tilskud m.v. med en værdi på minimum kr. indregnes som en særskilt post under egenkapitalen. Donationens værdi nedbringes lineært over samme periode som det anlægsaktiv, donationen er tilknyttet. 74 Region Syddanmarks årsrapport 2015

75 REGNSKAB 2015 Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser kendetegnes ved, at der på balancedagen foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse, som er et resultat af en tidligere begivenhed. Det er desuden sandsynligt eller sikkert, at afviklingen heraf vil medføre et træk på regionens økonomiske ressourcer, men samtidig er forpligtelsen uvis med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afholdelsen. Hensatte forpligtelser under den obligatoriske bagatelgrænse på kr. indregnes også. Tjenestemandspensioner I balancen er indregnet hensatte pensionsforpligtelser vedr. tjenestemandsansatte. Den hensatte forpligtelse er første gang målt til den aktuarmæssigt opgjorte kapitalværdi pr. 31. december 2006 i forbindelse med amternes endelige delingsaftaler. Der er i beregningen forudsat en pensionsalder på 62 år og en opgørelsesrente på 2 pct. Ændringer i forpligtelsen vil almindeligvis ske på baggrund af følgende forhold: Forøgelse ved at erhvervsaktive tjenestemænd optjener pensionsret. Der hensættes årligt 20,3 pct. af den pensionsberettigende løn Ændring i anvendte forudsætninger vedr. rente, dødelighed, lønniveau Nedbringelse via løbende udbetalinger til pensionerede og fraflyttede tjenestemænd. Medfølgende tjenestemandspension vedr. til- og afgang af tjenestemænd registreres efter udgiftsbaserede principper. Øvrige hensatte forpligtelser De i balancen indregnede hensatte forpligtelser udgøres først og fremmest af hensættelser vedr. arbejds- og patientskader. Hensættelser til arbejdsskader er målt på baggrund af aktuarmæssig beregning. Hensættelser til patientskader er målt ud fra følgende forudsætninger: Skader anmeldt til Patienterstatningen Forventet anerkendelsesprocent på baggrund af tidligere års erfaringer Forventet gennemsnitlige erstatningsbeløb på baggrund af tidligere års erfaringer. Førstegangsindregningen er sket med modpost på egenkapitalen. Hensættelse til overarbejde- og kompensationsdage for overlæger på sundhedsområdet sker efter udgiftsbaserede principper. Gældsforpligtelser Gæld til KommuneKredit og andre kreditinstitutter indregnes til restgælden på balancetidspunktet. Forpligtelser vedr. finansielle leasingkontrakter måles på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Herefter med fradrag for afdrag. Forpligtelsen vedr. feriepenge og feriefridage måles som henholdsvis 12,5 pct. og 2,5 pct. af den ferieberettigende løn. Førstegangsindregningen er sket med modpost på egenkapitalen. Øvrige langfristede gældsforpligtelser måles til nominel værdi. Kortfristet gæld optages til nominel værdi. Eventualposter Operationelt leasede aktiver, afgivne garantier og øvrige eventualposter indregnes ikke i balancen. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedr. drift, investering og finansiering samt regnskabsårets forskydning i likvider. Endvidere vises likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning. 75

76 Risikostyring Definition Risiko defineres som enhver begivenhed eller udvikling, der i væsentlig grad kan begrænse Region Syddanmark evne til at fastholde regionens værdi på langt sigt. Regionens arbejde med risikostyring omfatter en løbende identifikation, vurdering og økonomisk styring af risici, som kan forhindre regionen i at opfylde sine målsætninger. I regionens risikostyring indgår ligeledes en indsats vedr. patient- og informationssikkerhed. Kontrolmiljø omkring regnskabsafslutning I tillæg til kontroller af enkelte regnskabsposter er det vigtigt, at der føres kontrol i forbindelse med omdannelsen af rå regnskabsdata til den endelige årsrapport. Direktionen sikrer gennem politikker, forretningsgange, kommunikation og den daglige adfærd, at der i organisationen er en bevidsthed om og respekt for de overordnede hensyn. Der er udarbejdet detaljerede regler for bl.a. rapportering, afvigelser, attesteringer, afstemninger, funktions- og personaleadskillelse samt dokumentation. Finansielle risici Driften af en region er forbundet med en række risici, som Region Syddanmark løbende forholder sig til. Denne løbende vurdering indebærer også en stillingtagen til de kendte risici, herunder fordele og ulemper ved fx at forsikre sig mod de identificerede risici. Det er regionens politik at identificere og styre disse risici. Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for, at modparter helt eller delvist misligholder deres forpligtelser over for regionen. Region Syddanmarks væsentligste kreditrisici knytter sig til finansielle aktiver i form af indestående i pengeinstitutter, tilgodehavender hos offentlige myndigheder, ejerskab af danske stats- og realkreditobligationer samt finansielle instrumenter med positiv markedsværdi. Da den ubegrænsede statsgaranti på bankindeståender er bortfaldet pr. 1. oktober 2010, har regionen valgt i endnu højere grad at styre sin risiko på indlån i pengeinstitutter i form af mål for størst acceptabelt tab i en worst-case situation. For at minimere sandsynligheden for, at en tabssituation skal opstå, anvender regionen likviditetsmæssige afdækningsmodeller. På den baggrund vurderes regionens kreditrisiko for lav. Likviditetsrisiko Likviditetsrisikoen er risikoen for, at regionen ikke kan imødekomme sine finansielle forpligtelser. I henhold til regionens finansielle politik har regionen en strategi om, at likviditet enten er placeret som indestående i pengeinstitutter og/eller i stats- eller realkreditobligationer med en fastsat korrigeret varighed. Regionen har desuden betydelige ikke-udnyttede kreditfaciliteter. På den baggrund vurderes regionens likviditetsrisiko for lav. Renterisiko Renterisikoen er risikoen for tab på rentebærende aktiver og passiver som følge af renteændringer. Til styring af risikoen anvendes i et vist omfang renteswaps. Regionens renterisiko knytter sig til obligationsbeholdningen og finansielle instrumenter i form af renteswaps. Målt ud fra korrigeret varighed er følsomheden på låneporteføljen noget højere end følsomheden på obligationsbeholdningen. Dette skyldes bl.a. ønsket om en vis grad af langvarig budgetsikkerhed på de faktiske renteomkostninger. Markedsværdien af indgåede swaps er på statustidspunktet negativ med 411 mio. kr. Med hensyn til obliga tionsbeholdningen føres en aktiv politik, hvor forvalt ningen af beholdningen foretages af eksterne kapital forvaltere med identiske investeringsrammer, så kapitalforvalternes resultat kan sammenlignes med hinanden. Regionens renterisiko bedømmes til at være i området middel til høj. Valutarisiko Valutarisikoen er risikoen for tab som følge af ændringer i valutakurserne på regionens aktiver og passiver i fremmed valuta. Valutarisikoen begrænser sig for Region Syddanmark til nogle langfristede valutalån i euro, som er overtaget fra de tidligere amter. Lånene udgår cirka 5 % af den langfristede låneportefølje. Set i sammenhæng med en forventning om, at den danske fastkurspolitik fastholdes, vurderes valutarisikoen for lav. I forbindelse med større apparaturanskaffelser i fremmed valuta vurderes det ud fra en fast risikoprocedure, om der skal foretages risikoafdækning ved brug af terminsforretninger i tidsrummet mellem ordreafgivelse og betalingstidspunkt. Udviklingen det seneste år har været, at regionen i højere grad afdækker sådanne anskaffelser. Udsving i prisen på medicin Da medicin udgør et væsentligt middel i behandlingen af patienter, vil prisstigninger på anvendte medicinprodukter kunne forværre regionens økonomiske resultat betydeligt med den konsekvens, at regionen må gennemføre besparelser på fx personalet. 76 Region Syddanmarks årsrapport 2015

77 RISIKOSTYRING Regionen forsøger at undgå kraftige prisstigninger ved at opnå fordelagtige medicinpriser gennem det regionale indkøbssamarbejde på medicinområdet. Problemstillingen indgår også i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem regionerne og regeringen. Skadesrisici Patientskader Regionen er selvforsikret med hensyn til patientskader. Arbejdsskader Regionen er selvforsikret med hensyn til arbejdsskader, dog er der tegnet en katastrofedækning, som dækker såfremt mere end én kommer til skade ved den samme ulykke. Selvrisikoen er på 10 mio. kr. Bygnings- og løsøreskader Regionen er forsikret med hensyn til bygnings- og løsøreskader. Der er en selvrisiko på kr. pr. skadesbegivenhed. Regionen har tegnet en katastrofeforsikring, som dækker, når den samlede årlige udgift på skaderne overstiger 20 mio. kr. Øvrige skader Regionen har desuden tegnet følgende forsikringer: entrepriseforsikring, regional ledelsesansvarsforsikring, kollektiv ulykkesforsikring (regionsrådet), kollektiv ulykkesforsikring (akut personale), rejseforsikring samt motorkøretøjsforsikring (ansvar). Regionen er selvforsikret med hensyn til kaskoskader samt på erhvervs- og produktansvar. Regionens forsikringsmægler forestår den juridiske sagsbehandling af arbejdsskadesagerne, bygnings- og løsøreskaderne samt øvrige skader, mens Patienterstatningen forestår den juridiske sagsbehandling af patientskadesagerne. Forebyggelsespulje Regionen har etableret en forebyggelsespulje, som støtter skadesforebyggende projekter på regionens arbejdspladser. Puljen er årligt på kr. og dækker maksimalt halvdelen af projektudgifterne. Projektansøger skal derfor selv komme med finansieringen af den anden halvdel af projektudgifterne. Der kan fx ydes støtte til projekter, der skaber ny viden for et eller flere af forsikringsområderne. I 2015 har der været projekter inden for: Faldskader på badeværelser Intelligente senge for at lette udsatte arbejdsstillinger Kurser i nudging. Politiske risici Region Syddanmark er en stor offentlig virksomhed styret af folkevalgte med stor bevågenhed fra Folketinget. Region Syddanmark er i meget høj grad eksponeret mod politiske risici fx i form af finansloven, sundhedslove og love på det sociale område, som væsentligt kan ændre på regionens eksistensgrundlag. Det vigtigste middel til at styre disse risici omfatter invol vering med politiske organer og myndigheder, bl.a. via regionernes interesseorganisation Danske Regioner, hvor fx overvågning af lovforslag samt udarbejdelse af høringssvar på det regionale område foregår. Informationsrisici Vore dages it-teknologi giver regionens store muligheder, men udsætter den samtidig for en række it-relaterede risici. Hvis regionen udsættes for et vellykket it-angreb, kan det medføre driftsforstyrrelser for et eller flere kerneområder. Regionen overvåger derfor nøje truslen mod angreb udefra, og for at beskytte virksomheden mod sådanne trusler tages der løbende tiltag til at øge it-sikkerheden og sikre driftsstabiliteten. Regionen har inden for det seneste år derfor også opprioriteret ressourceforbruget på it-sikkerhedsområdet. Regionen modtager løbende information om trusselsbilledet fra flere aktører, heriblandt Center for Cybersikkerhed, GovCERT samt Forsvarets Efterretningstjeneste. Endvidere er der fokus på regionens samarbejdspartnere for at sikre bedst mulige sikkerhedsforanstaltninger, fx i forbindelse med behandling af dataaftaler. Region Syddanmark har konkret ansvaret for og driften af en stor mængde it-systemer indeholdende bl.a. en meget stor mængde fortrolige og personfølsomme date, som gør det nødvendigt at have de rigtige oplysninger på det rigtige tidspunkt, sikre beskyttede oplysningers integritet og forhindre, at fortrolige oplysninger videregives. Dette sikres gennem sikkerhed for oplysninger, it-styring, tekniske kontrolforanstaltninger, bruger uddannelse og opmærksomhedskampagner vedr. informationssikkerhed samt planer for fortsat drift i fejlsituationer. 77

78 RISIKOSTYRING Den overordnede strategi og prioritering vedr. ovennævnte drøftes og besluttes på øverste ledelsesniveau på baggrund af, at it-området vurderes til at være både væsentligt og risikofyldt i forhold til regionens drift. Region Syddanmark deltager samtidig i det tværregionale samarbejde om implementering af Regionernes politiske linje for informationssikkerhed, som har følgende overordnede målsætninger: Informationssikkerherd bruges som fundament for et stadig bedre sundhedsvæsen Regionerne sætter et tilstrækkeligt højt niveau for informationssikkerhed Informationssikkerhed og brugervenlighed skal gå hånd i hånd Alle medarbejdere forstår, at deres adfærd er fundament for informationssikkerhed Regionerne stiller krav til leverandører om informationssikkerhed. Implementering af Regionernes politiske linje for informationssikkerhed betyder samtidig, at regionen vil efterleve it-sikkerhedsstandarden ISO som ramme for informationssikkerhed. Det betyder bl.a., at informationssikkerhed styres og ledes med udgangspunkt i en konkret risikovurdering og med en tydelig ledelsesmæssig forankring. På baggrund af anbefalinger fra en ekstern it-sikkerhedsvurdering har regionen endvidere iværksat en række handleplaner Etablering af it-sikkerhedsforum Brugeradministration Systemejerskab for it-systemer It-beredskab Brugeradfærd og -bevidsthed Governance af dokumentationssystemer. 78 Region Syddanmarks årsrapport 2015