Årsrapport 2011 ledelses- og regnskabsberetning. (ikke layoutet)

Transkript

1 Årsrapport 2011 ledelses- og regnskabsberetning (ikke layoutet)

2 Resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse og balance sammendrag 3 Ledelsesberetning 4 Beretninger Sundhed 10 Sundhed Generelt 12 Sundhed Somatik 16 Sundhed Psykiatri 23 Sundhed Sygesikring 25 Social og Specialundervisning 26 Regional Udvikling 31 Regnskab 2011 Anvendt regnskabspraksis 37 Resultatopgørelse 40 Pengestrømsopgørelse 40 Balance 41 Noter til resultatopgørelse og balance 42 2

3 Region Syddanmark Resultatopgørelse sammendrag Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr. R2011 R2010 R2011 R2010 R2011 R2010 R2011 R2010 Driftsindtægter , ,4-919,9-962,3-20,7-24, , ,4 Driftsomkostninger , ,5 944, ,3 481,2 487, , ,5 Drift før finansiering , ,1 24,3 77,1 460,5 462, , ,1 Finansiering , ,7-45,0-61,1-513,9-493, , ,4 Driftsresultat -362,9-181,6-20,7 16,0-53,5-30,7-437,1-196,3 Fortegn: Driftsresultat: - = finansiering større end omkostninger Pengestrømsopgørelse sammendrag Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr. R2011 R2010 R2011 R2010 R2011 R2010 R2011 R2010 Driftsresultat 362,9 181,6 20,7-16,0 53,5 30,7 437,1 196,3 Likv.virkn. fra drift 969,9 867,4 32,8 5,4 55,7 32, ,4 905,2 Likv.virkn. af invest ,7-905,7-82,6-67,5 0,0-23, ,2-996,2 Likv., drift og invest. -117,8-38,3-49,8-62,1 55,7 9,5-111,9-90,9 Øvrige likviditetsforskydninger -55,4-356,0 Årets samlede likviditetsforskydninger -167,3-446,9 + likvid beholdning primo regnskabsåret 1.933, ,0 Likvid beholdning ultimo regnskabsåret 1.766, ,1 Balance Regionen i alt Mio. kr. Ultimo Primo Immaterielle aktiver 142,0 156,1 Materielle aktiver, inkl. aktiver under udførelse , ,6 Aktiver tilhørende fonds og legater 58,2 34,1 Langfristede tilgodehavender 617,3 349,9 Akkumuleret resultat vedr. Social og Specialundervisning 28,7 49,1 Varebeholdninger og fysiske anlæg til salg 101,3 91,0 Tilgodehavender hos staten og kortfristede tilgodehavender i øvrigt 1.675, ,7 Likvide aktiver 1.766, ,1 Aktiver i alt , ,7 Egenkapital , ,6 Driftsresultater overført til næste år ,0-858,1 Hensatte forpligtelser , ,1 Passiver tilhørende fonds og legater -288,2-244,9 Langfristet gæld , ,9 Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten og i øvrigt , ,2 Passiver i alt , ,7 Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug er , opgjort i fuldtidsstillinger. Personalefordeling Somatik Psykiatri Social Reg. Udvikl. + fælles adm Personaleforbrug I øvrigt henvises der til mere detaljerede resultatopgørelser i afsnittene for hvert af de tre hovedområder samt pengestrømsopgørelse og balance bagerst i rapporten. 3

4 Høj aktivitet I 2011 har aktiviteten i Region Syddanmark været høj, sammenlignet med Inden for Somatikken det almindelige sygehusvæsen er aktiviteten således steget med 4,8 pct. (foreløbigt tal), målt i DRG-værdi. Især væksten i den ambulante aktivitet har været høj. Meraktiviteten skal holdes op mod, at der med regeringen i økonomiaftalen for 2011 oprindeligt er aftalt en vækst i aktiviteten på 3,0 pct. i forhold til I forbindelse med økonomiaftalen for 2012 er forventningen til stigningen i aktiviteten i 2011 sat til 1 pct. Siden 2007 har den faktiske vækst for Region Syddanmark i den somatiske aktivitet været væsentligt højere end forudsat og finansieret i de årlige aftaler med regeringen. Også inden for Psykiatrien er aktiviteten steget, især på børne- og ungeområdet. Siden 2007 er den samlede aktivitet steget med 7,3 pct. Også her er især den ambulante aktivitet vokset. Belægningen på det sociale område er med godt 89 pct. noget lavere end budgetteret. Inden for Regional Udvikling har aktiviteten, målt i kroner, stort set været på niveau med Visse initiativer og aktiviteter, som er prioriteret i 2011, gennemføres dog først i Positivt driftsresultatet Som i har Region Syddanmark også i 2011 opnået et samlet, positivt driftsresultat. Den samlede finansiering er på mio. kr., mens driftsomkostningerne udgør mio. kr. Alle tre områder Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling udviser i 2011 positive driftsresultater. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der i driftsomkostningerne indgår en række beregnede omkostninger, fx hensættelser og afskrivninger, som ikke indebærer et træk på likviditeten her og nu. Finansieringen skal omvendt ikke dække dette, men alene udgifterne til såvel drift som anlæg = likviditetstrækket i året. Et positivt driftsresultat er samtidig centralt for at kunne fastholde et højt investeringsniveau i bygninger, apparatur og it m.v. Fratrukket hensættelser og afskrivninger og tillagt investeringer i bygninger og apparatur m.v. viser det udgiftsbaserede resultatet for Sundhed et likviditetstræk på 118 mio. kr. som følge af et højt investeringsniveau i Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal bl.a. ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da der for disse to områder skal være økonomisk balance over tid. Regionens virksomhed omfatter tre hovedområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. Hvert område har sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten, grundbidrag fra kommunerne samt aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og staten. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning er takstfinansieret. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering til ét område må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre områder. Alle tre områder er omfattet af krav om balance over tid. Finansieringen skal altså være lig med eller større end omkostningerne. I resultatet indgår tillige de tre områders andele af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Omkostningerne til fælles formål og administration er 5 mio. kr. højere end budgetteret, hvilket er væsentligt mindre end skønnet i løbet af året. Merforbrug vedr. It-staben er væsentligt nedbragt, så der forventes balance i Omvendt er budgetterede renteudgifter vendt til renteindtægter på 22 mio. kr. I 2011 er investeret i alt mio. kr. i bygninger, apparatur, it-udstyr m.v. Investeringsniveauet har dermed været væsentligt højere end i regionens første fire år. Mer-/mindreforbrug vedr. drift og anlæg, bl.a. som følge af tidsforskydninger, vil blive genbevilget i Økonomiaftalen er overholdt De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionens virksomhed. I aftalerne lægges der afgørende vægt på, at de efterleves i både budget og regnskab. Regionerne har i budgetterne i årene overholdt aftalerne. 4

5 Region Syddanmarks udgifter vedr. Sundhed ligger 72 mio. kr. under det aftalte udgiftsloft for Heri indgår ikke medicintilskud og renter. Dette samme var tilfældet i 2007, 2008 og I 2009 lå regionens udgifter 58 mio. kr. over det aftalte loft, svarende til 0,3 pct. Set over hele perioden ligger regionens udgifter til Sundhed dermed væsentligt under, hvad der har været aftalt med regeringen. Det gælder selv om aktiviteten som nævnt er steget mere end aftalt og finansieret i de årlige økonomiaftaler. Også på Regional Udvikling er driftsloftet overholdt. Solid likviditet Pengestrømsopgørelsen viser, hvordan årets drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. Da finansieringen er større end de samlede driftsomkostninger, påvirker driftsresultat umiddelbart likviditeten i positiv retning. Heri indgår som nævnt en række beregnede omkostninger, der ikke udgør et likviditetstræk. Det gælder fx optjente feriepenge, hensættelser til pension til tjenestemandsansatte og afskrivninger. Fratrukket disse udviser driften en positiv virkning på likviditeten på mio. kr. Omvendt indebærer investeringer i bygninger og apparatur m.v. et likviditetstræk på mio. kr., hvortil kommer investeringer på 12 mio. kr. vedr. fælles formål og administration. Øvrige likviditetsforskydninger udgør -55 mio. kr. Ud over afdrag på eksisterende lån er der i 2011 desuden afdraget ekstraordinært på leasinggæld. Økonomiaftalen åbner mulighed for at søge om lånedispensation vedr. refinansiering af afdrag på lån, hvilket ikke er udnyttet. Likviditet og langfristet gæld 4,5 4,0 3,5 væsentligt højere end det finansierede niveau, der følger af økonomiaftalen. Set over hele året har likviditeten i gennemsnit været på 3,3 mia. kr. Likviditeten skal ud over kortfristede forpligtelser afdække udskudte aktiviteter vedr. drift og især anlæg. Balance på 14,2 mia. Regionens samlede balance er på 14,8 mia. kr. ved udgangen af Grunde og bygninger, apparatur og inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på knapt 10,5 mia. kr. Værdien er vokset i årets løb som udtryk for, at investeringerne har været større end afskrivningerne. Som følge af tidsforskydninger gennemføres en række planlagte investeringer som nævnt først i Hensættelser udgør knapt 4,0 mia. kr., især vedr. fremtidig udbetaling af pension til tjenestemandsansatte. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger. Kortfristede tilgodehavender udgør 1,7 mia. kr. I henhold til økonomiaftalen er deponeret 219,2 mio. kr. til egenfinansiering af de tre projekter med støtte fra den statslige kvalitetsfond. Kortfristet gæld udgør 4,2 mia. kr., hvoraf forpligtelser vedr. feriepenge tegner sig for 1,6 mia. kr. Regionens langfristede gæld på knapt 3,3 mia. kr. afspejler først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter, herunder kassekreditter som er konverteret til langfristet gæld. Gælden er i 2011 nedbragt med 525 mio. kr., hvilket alt andet lige vil betyde lavere renteudgifter i de kommende år. Ved kommunal overtagelse af sociale tilbud fra regionen overtager kommunen samtidig langfristet gæld, svarende til den samlede nettoværdi af de aktiver i form af grund og bygninger m.v. som tilbuddet repræsenterer. Inklusiv overførte driftsresultater vedr. tidligere år på knapt 1,3 mia. kr. er regionens egenkapital ved året udgang på 3,2 mia. kr. Mia. 3,0 2,5 2,0 1, Kvalitet Som en integreret del af styringen af regionens sygehuse og sociale tilbud m.v. er fastlagt en række kvalitets- og servicemål. Langfristet gæld Gns. likviditet Ved udgangen af 2011 udgør regionens likvide aktiver mio. kr. og er dermed faldet i forhold til Udviklingen afspejler især to forhold: Dels er den langfristede gæld nedbragt, da der som nævnt ikke er optaget lån til refinansiering af afdrag. Dels har investeringsniveauet været På det somatiske område er der en række mål for den patientoplevede, den sundhedsfaglige samt den organisatoriske kvalitet. Tilsvarende er der fastlagt kvalitets- og servicemål for psykiatrien. 5

6 De fire somatiske sygehuse er nu akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Bag resultatet ligger et stort arbejde med uddannelse af personale og udarbejdelse af retningslinjer. Akkrediteringen gælder for tre år. Der er i 2011 vedtaget en ny strategi for kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen. Med målrettet fokus på bedst mulig behandling frem for mest mulig behandling skal kvalitet og patientsikkerhed bidrage til mere effektiv drift af sundhedsvæsenet. Kvalitetsstrategien har dermed en central rolle i at løse udfordringen med snævrere rammer for den økonomiske vækst på området i de kommende år. Også indsatsen på forskningsområdet er styrket. Målet er at sikre, at regionens sygehuse fortsat tilbyder behandling på et højt specialiseret niveau. Samtidig bidrager forskning til at skabe attraktive jobs, hvilket har betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret personale. Det sociale område har videreført arbejdet med at udfolde den kvalitetsmodel, som er udviklet af regionerne i fællesskab. Modellen sætter bl.a. standarder for tilbuddenes indsats og gør det muligt at dokumentere kvaliteten af denne. Tilfredsstillende resultat Overordnet findes det samlede resultat for 2011 at være tilfredsstillende. Af flere grunde: Aktiviteten har været høj på sundhedsområdet. Det gælder både for det somatiske område og psykiatrien. Aldrig før er så mange patienter blevet undersøgt og behandlet også flere end forudsat i økonomiaftalen. Det betyder bl.a. kortere ventetid fra henvisning til behandling. Ventetiden til planlagte operationer er nu lavere end i 2007, altså før overenskomstkonflikten i foråret Samtidig og lige så vigtigt: Dette er præsteret uden at sætte regionens grundlæggende økonomiske balance over styr. Det gælder med hensyn til driftsresultat og aftaleoverholdelse, omkostningseffektivitet samt likviditet bygger dermed oven på resultaterne for de fire første år. Ved udgangen af 2011 har Region Syddanmark fortsat en stabil og sund økonomi. Og også for 2012 forventes økonomisk balance. Resultatet udgør dermed et solidt grundlag for fortsat at løse de udfordringer, som Region Syddanmark og regionerne står over for. Samtidig giver den overordnede økonomiske situation mulighed for at forfølge en langsigtet investeringsstrategi. Udfordringer Ved indgangen til 2012 står Region Syddanmark over for en række vigtige udfordringer: Somatik: Den helt centrale udfordring er fortsat at dæmpe væksten i aktiviteten og afstemme den med de snævrere økonomiske rammer i de kommende års hånd i hånd med en kvalitetsdagsorden. Populært sagt er det at gå fra mest mulig diagnostik og behandling til bedst mulig. Altså det rigtige rigtigt for den rigtige patient på det rigtige tidspunkt første gang med fokus på evidens og effektivitet samt patienternes sikkerhed og rettigheder. Psykiatri: Udfordringen er at få aktiviteten til at følge efterspørgslen, så ventetiden for såvel børn og unge som voksne, holdes nede, uden at omkostningerne løber løbsk og sætter den opnåede økonomiske balance over styr. Social og Specialundervisning: Evt. fortsat vigende belægning stiller væsentlig krav til styring og tilpasning af kapaciteten og omkostningerne. Regional Udvikling: Den centrale udfordring er på en lang række indsatsfelter og sammen med andre parter at bidrage til udvikling og vækst, så den økonomiske vækst ikke kører uden om Syddanmark. Generelt forventes Region Syddanmark og regionerne også fremover at præstere løbende, driftsmæssige effektiviseringer, som det har været tilfældet i de fire første år. Investeringer Region Syddanmark forfølger en langsigtet investeringsstrategi. Det gælder fx i forhold til: Forbedringer af arbejdsmiljøet Energibesparelser Forbedringer af de fysiske rammer Medico-teknisk apparatur og it Arbejdskraftbesparende teknologi Nye velfærdsteknologier. Investeringerne skal bl.a. bidrage til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtte sygehusenes løbende forbedringer af produktiviteten, så omkostningseffektiviteten som minimum fastholdes. Kvalitetsfondsprojekter Regionerne har taget hul på investeringer for i alt godt 41 mia. kr. i fremtidens akutstruktur med støtte fra den statslige kvalitetsfond. 6

7 Region Syddanmark har fået tilsagn om støtte til tre projekter: Nyt universitetshospital i Odense (6,3 mia. kr.) Udbygning og modernisering af Kolding Sygehuse (0,9 mia. kr.) Udbygning af Aabenraa Sygehus (1,25 mia. kr.) (alle beløb i 2009-niveau). Støtten fra kvalitetsfonden udgør 62,5 pct., mens regionerne selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån. Fordeling på år af de forskellige elementer i finansieringen er endnu ikke aftalt med staten. Hvert kvartal afrapporteres til regionsrådet om de tre projekter, bl.a. vedr. Økonomi forbrugsprocent, reserver m.v. risikovurdering og afværgeinitiativer overholdelse af vilkår for tilsagn og bevilling eksternt review. Som led i den løbende opfølgning og styring sker der efterfølgende rapportering til ministeriet. Andre store bygningsinvesteringer Akutplanen omfatter også udbygning af Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg som det fjerde akutcenter i regionen. Projektet har ikke opnået støtte fra Kvalitetsfonden og finansieres derfor i stedet af regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer ombygning af Sønderborg og Svendborg Sygehus til specialsygehuse. Også de projekter, der følger af Psykiatriplanen, finansieres af regionens egne midler. Her er igangsat projekter vedr. ny retspsykiatri i Middelfart, om- og tilbygning i Esbjerg samt en ny psykiatrisk afdeling i Aabenraa. Projektering af en ny psykiatrisk afdeling i Odense som del af Nyt OUH er påbegyndt. For at fremrykke etableringen af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle søges projektet gennemført som OPP. På det sociale område følger investeringerne den boligplan, som regionsrådet har vedtaget. Vækstpakke Udbygningen af Sydvestjysk Sygehus samt de to psykiatriprojekter i Esbjerg og Aabenraa udgør væsentlige elementer i regionens vækstpakke. Regionsrådet besluttede i 2010 at fremrykke en del af investeringerne i den fremtidige sygehusstruktur m.v., der altså ikke medfinansieres af kvalitetsfonden. Fremrykningen sker for at høste kvalitative og driftsmæssige gevinster tidligere end oprindeligt forudsat. Gevinsterne falder i hovedtræk inden for tre kategorier: hvor driftsbesparelserne er størst hvor energieffektiviteten er størst hvor borgere, patienter og medarbejdere mærker den største forbedring. Vækstpakken er dermed på samme tid en sund investering i omkostningseffektiv drift og en saltvandsindsprøjtning til byggesektoren. Der fremrykkes i alt investeringer for godt 1,0 mia. kr. i , finansieret af regionens likvide aktiver. I vækstpakken indgår også opgradering af i gangværende byggerier til lavenergiklasse 2015, hvortil kommer it-investeringer for i alt 170 mio. kr. Fremrykning af mindre energiprojekter m.v. Regionen fik i 2010 ad to omgange i alt 59 mio. kr. i tilskud fra en statslig pulje til fremrykning af mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene. For at opnå tilskud skulle projekterne vedrøre energibesparelser eller understøtte/forbedre interne arbejdsgange. Det var samtidig en betingelse, at regionen selv bidrog med et tilsvarende beløb. Der er modtaget tilskud til 25 projekter, der altså har en samlet anlægssum på 118 mio. kr. Fire ansøgte projekter fik ikke tilskud fra staten, hvorfor regionen har valgt selv at finansiere disse. Hovedparten af projekterne er afsluttet. Fald i energiforbruget Sygehusene i Region Syddanmark er blevet så gode til at spare på energien, at EU-institutionen Climact Regions har lagt resultaterne frem som inspiration til andre. El: På fire år har de syddanske sygehuse reduceret forbruget med 1,3 mio. kw-timer, svarende til ca. 320 husstandes forbrug. Varme: Forbruget er faldet med 26 mio. kw-timer om året. Det svarer til varmeforbruget i parcelhuse på gennemsnitligt 100 m 2. Korrigeret for klimaudsving er det et fald på 15 pct. Vand: Forbruget er faldet med knapt 15 pct. på fire år. Besparelserne er opnået i en periode, hvor antallet af patienter og indlæggelser er steget. Der kan læses mere i Energi- og miljøredegørelsen for 2011, som regionsrådet får forelagt senere i Personale Det samlede personaleforbrug er steget med ca. 225 heltidsstillinger i forhold til Bag tallene gemmer sig for det første flere stillinger på sygehusene. Det gælder såvel de somatiske som inden for psykiatrien. En del af forøgelsen skyldes ansættelse af flere elever. 7

8 Derimod falder antallet af stillinger på det sociale område i sammenhæng med nedgangen i antallet af pladser. Også i den fælles administration i Regionshuset er antallet af stillinger faldet. Andel af administrative medarbejdere Danske Regioner har i 2010 og 2011 lavet en benchmarking af regionernes administrative fællesfunktioner. I 2011 udgør administrative medarbejdere i Region Syddanmark 6,4 pct. af samtlige ansatte. Landsgennemsnittet er 6,7 pct. Tallene omfatter administrative medarbejdere både i Regionshuset og på sygehusene, de sociale tilbud m.v. Sygefravær og trivsel Region Syddanmark har intensiveret arbejdet med at nedbringe sygefraværet med 20 pct. frem mod Indsatsen kaldes Sygefravær & Trivsel 2015 og består af to dele. På den ene side skal der ske en systematisk opfølgning på allerede sygemeldte medarbejdere. På den anden side skal regionen styrke den generelle trivsel og forebygge sygemeldinger. For de enkelte enheder er der opstillet konkrete måltal for at nedbringe sygefraværet. For at hjælpe med at følge udviklingen er udviklet et elektronisk værktøj HR-nøgletal som bl.a. på en fuldt gennemsigtig måde giver regionens ledere og medarbejdere overblik over status på kortvarigt og langvarigt sygefravær, fraværet fordelt på alder og køn samt resultat af medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. Der er formuleret syv konkrete initiativer, der skal anvendes til at nedbringe sygefraværet. Et af initiativerne ( model) beskriver, at lederen systematisk skal have kontakt med den sygemeldte medarbejder på dag 1, 5 og 15. Den tætte ledelsesmæssige opfølgning skal sikre, at medarbejderen føler sig værdifuld og oplever, at det er vigtigt for både leder, kolleger og arbejdsplads, at man kommer tilbage i job. Arbejdsulykker En benchmarking mellem regionerne viser, at Region Syddanmark havde færrest fraværsdage i 2010 som følge af arbejdsulykker. 339 arbejdsulykker med sygefravær i 2010 svarer til 15,54 ulykke pr ansatte. Der er endnu ingen sammenligning for Men regionens egne tal viser, at antallet af arbejdsulykker med fravær i 2011 er faldet til 329, selv om antallet af medarbejdere er steget. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling på tværs af sektorer er fortsat i 2011 som led i implementering af den regionale kronikerstrategi. Indsatsen udspringer af et projekt, der løber fra 2010 til Det samlede mål er at uddanne medarbejdere. Ved udgangen af 2011 er uddannet 2.804, heraf 411 fra almen praksis, 964 fra sygehusene og fra kommunerne. Behovet for at videreføre tværsektoriel kompetenceudvikling i regionalt regi drøftes med kommuner, sygehuse og almen praksis. Regionen har i 2010 i forbindelse med etablering af Fælles AkutModtagelser udarbejdet en strategi for kompetenceudviklingen. Strategien omfatter udvikling og gennemførelse af 9 mono- og tværfaglige moduler. Målet er at uddanne i alt medarbejdere og ledere i perioden Ved udgangen af 2011 er der uddannet personer. Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Regionsrådet har indstiftet en åbenhedspris, der går til en afdeling eller et tilbud, der praktiserer de tre værdier åbenhed, dialog og inddragelse. For første gang er prisen delt i tre førstepladser. I 2011 har hæmodialysen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Kolding samt gynækologisk afdeling på OUH således hver fået overrakt en check på kr. På sygehuset i Esbjerg har hæmodialyseafdelingen gjort op med det ellers tabubelagte emne, døden Dialysepatienter er ofte i lange og tidskrævende forløb. Derigennem kommer de til at kende både hinanden og personalet godt. Derfor rammer dødsfald også patienter og personale særligt hårdt. Det har afdelingen taget hånd om ved i samarbejde med patienterne at oprette en mindetavle, hvor navnet på den patient, som ikke er mere, bliver skrevet, og der bliver tændt lys. Det giver muligheden for at mindes den døde. Dommerkomiteen fremhævede projektet som et godt eksempel på, at medarbejderne sammen ked borgerne løser et problem ved hjælp af åbenhed og dialog. I Kolding har Børne- og ungdomspsykiatriens Spiseforstyrrelsesteam gennem medbehandlerkurser inddraget forældrene i behandlingen af spiseforstyrrelser. De bliver bl.a. tilbudt forældrekurser, hvor de lærer at håndtere deres barn med de udfordringer, der er i at være tæt på et barn/en ung med spiseforstyrrelser. Undervisningsmaterialet giver bl.a. ved hjælp af dyremetaforer forældrene et nyt perspektiv og nye redskaber til at kunne møde og hjælpe barnet/den unge. 8

9 Projektet fremhæves som en indsats for unge mennesker, der har et langt liv foran, og hvor der med en systematisk inddragelse af forældrene bliver skabt åbenhed og involvering i behandlingen af en tabuiseret sygdom. Kræft i æggestokkene er en lumsk og aggressiv sygdom, der hvert år koster mange kvinder livet. Men ud fra viden om, at man i USA har indført en ny operationsteknik, som har øget overlevelsen fra 20 til 50 pct., har Gynækologisk Afdeling D6 på OUH indført en ny teknik. Ved hjælp af samarbejde med patientforeningen Kvinder med kræft i underlivet, Sundhedsstyrelsen og en række medier er selve teknikken såvel som kendskabet til den nu udbredt til alle store hospitaler i Danmark. Projektet fremhæves som et eksempel på et godt initiativ, der redder liv. Et initiativ, som på mange måder burde være en selvfølge, men som i praksis mere er undtagelsen end reglen. Åbenhedsprisen uddeles en gang om året. Region Syddanmark, den 9. maj 2012 Forretningsudvalget/Direktionen 9

10 Sundhed Aktivitet Nøgletal for aktiviteten er vist nedenfor: Somatik Psykiatri Sygesikring Antal ambulante besøg DAGS-værdi Mio. kr Antal udskrivninger DRG-værdi Mio. kr Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 3,77 3,75 Antal røntgenundersøgelser Antal operationer Antal endoskopier Børne- og ungepsykiatri Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Voksenpsykiatri Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Almen lægehjælp Antal kontakter 8,03 7,98 Speciallægehjælp Antal kontakter 0,86 0,86 Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Regnskab Budget 2011 Regnskab Mio. kr., netto 2011 Oprindeligt Korrigeret 2010 Somatik Behandlingspsykiatri Sygesikring Administration, renter m.v , , ,1 422, , , ,0 467, , , ,3 486, , , ,0 498,3 Driftsomkostninger i alt , , , ,1 Bloktilskud Tilskud fra bløderudligning Kommunale grundbidrag Aktivitetsbestemt tilskud fra staten Kommunale aktivitetsafhængige bidrag ,0-4, ,3-563, , ,9-4, ,4-564, , ,1-4, ,4-564, , ,0-3, ,6-560, ,8 Finansiering i alt , , , ,7 Driftsresultat -362,9-181,7 Fortegn: Driftsresultat: - = finansiering større end udgifter/omkostninger 10

11 Hvad er pengene brugt til? Hvor kommer pengene fra? Somatik Psykiatri Sygesikring Adm./renter Bloktilskud Aktivitetsafh. bidrag, stat Komm. grundbidrag Aktivitetsafh. bidrag, komm. Regionens sundhedsopgaver finansieres via bloktilskud fra staten, kommunale grundbidrag samt aktivitetsafhængige bidrag fra kommuner og stat. Grundbidraget udgør kr. pr. indbygger. Personale Det samlede personaleforbrug udgør , omregnet til heltidsstillinger

12 Sundhed generelt Positivt driftsresultat De samlede omkostninger er på ,0 mio. kr. Heri indgår Sundheds andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Finansieringen fra staten og kommunerne er på i alt ,9 mio. kr. For Sundhed er dermed et samlet, positivt driftsresultat i 2011 på 362,9 mio. kr. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der i driftsomkostningerne indgår en række beregnede omkostninger. Det gælder fx skyldige feriepenge, hensættelser samt afskrivninger, som ikke udgør et likviditetstræk her og nu. Omvendt skal finansieringen alene dække udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg, altså likviditetstrækket i året. For fælles formål og administration samt renter er der et mindreforbrug på ca. 64 mio. kr., især som følge af at budgetterede renteudgifter er vendt til renteindtægter. Aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi indeholder et loft for de samlede udgifter til drift, ekskl. udgifter til medicintilskud og renter. Det aftalte 2011-loft er reduceret som konsekvens af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) m.v. Mio. Opr., ekskl. medicintilskud og renter lov- og cirkulæreprogram (DUT) -2 Ajourført driftsloft, udgiftsbaseret Finansiering Ved midtvejsreguleringen er bloktilskuddet reduceret med 28,7 mio. kr. som følge af bl.a. ændret lovgivning (DUT) og endelig regulering af medicingarantien for Da der er loft over det statslige, aktivitetsbestemte tilskud, er finansieringen herfra ikke øget, trods en væsentligt højere aktivitet i 2011 end aftalt. Den kommunale medfinansiering er 59,7 mio. kr. højere end budgetteret. Det afspejler bl.a., at den præsterede aktivitet i 2011 og dermed også den kommunale medfinansiering som nævnt har været højere end forudsat. Fra 2012 vil der være loft over regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering, svarende til økonomiaftalens forudsætninger. Investeringer De samlede investeringer er på 1.087,7 mio. kr. og dermed væsentlige højere end i tidligere år. Heraf udgør investeringer i apparatur og it alene godt 325 mio. kr. Det høje niveau afspejler regionens langsigtede investeringsstrategi, herunder fremrykning af en række investeringer. Det gælder fx investeringer i apparatur m.v. finansieret via konvertering fra drift til anlæg. Grundet tidsforskydning i igangværende og planlagte projekter er en række rådighedsbeløb overført til Herudover vil mer-/ mindreforbrug i 2011 blive genbevilget i Ny vision for sundhedsvæsenet Regionsrådet har i 2011 vedtaget en ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Udgifter ekskl. medicintilskud og renter I 2011 ligger regionens udgifter 72 mio. kr. under aftaleloftet. Det kan sammenholdes med, at der i budgettet har været forudsat et driftsoverskud på 55 mio. kr. på den såkaldte konsolideringsramme. Rammen er afsat for at lette overgangen til den lavere vækst i aktivitet og økonomi, der bl.a. er forudsat i økonomiaftalen for Regionen har med undtagelse af 2009 i alle årene overholdt sin del af aftaleloftet. For årene ligger regionens driftsudgifter således væsentligt under det aftalte niveau også selv om aktiviteten i perioden har været væsentligt højere end aftalt (og finansieret) i økonomiaftalerne. Aftaleoverholdelsen har samtidig været central for muligheden for at investere i bl.a. bygningsforbedringer, energiforbedringer og apparatur, der kan bidrage til en fortsat omkostningseffektiv drift også i de kommende år. Essensen i visionen er Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er til for borgerne Sundhedsvæsenet bidrager aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed Vores succes bygger på dialog, lighed og sammenhæng. Regionen har fokus på rettidighed og kvalitet, og det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar. 12

13 Arbejdet med visionen begyndte i foråret 2010, hvor der blev nedsat et særligt politisk udvalg, Visionsudvalget. Udvalget forestod processen med at udarbejde et forslag til vision. I efteråret 2010 blev et diskussionsoplæg sendt i høring for at få input. I foråret 2011 har politikerne som led i den såkaldte Sundhedskaravane besøgt fem forskellige byer i regionen for at lytte til bidrag og input til visionen fra borgerne. Ved udgangen af 2011 er der iværksat en plan for at formidle visionen, så den sætter retning for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark i de kommende år. Forventningen er, at visionen indgår som et pejlemærke i sundhedsvæsenets, herunder sygehusenes planlægning og udførelse af opgaverne, og bliver styrende for, hvordan det syddanske sundhedsvæsen udvikles Sundhedsaftaler med kommunerne Samarbejdet med kommunerne sker i form af sundhedsaftaler, der er ramme om et formaliseret og forpligtende samarbejde mellem region og kommune. Aftalerne skal sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommune. De skal desuden bidrage til at sikre en ensartet kvalitet i sundhedsydelserne. Nye sundhedsaftaler for er indgået i starten af 2011 med alle 22 kommuner i Syddanmark. Aftalerne, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen, indeholder seks obligatoriske områder: Indlæggelses- og udskrivningsforløb, Genoptræning, Hjælpemiddelområdet, Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, Indsatsen for mennesker med sindslidelse samt Samarbejde om utilsigtede hændelser. Hertil kommer tværgående temaer om bl.a. fælles kvalitetsstrategi, IT og velfærdsteknologi. I den nye generation af aftaler er som noget nyt udviklet en overordnet politisk vision Fælles Sundhed. Visionen sætter fokus på borgere/ patienters oplevelse af sammenhæng mellem region, praksis og kommuner og er udfoldet i ti initiativer. Initiativerne beskriver de indsatser, som skal iværksættes for at indfri visionerne. Et af initiativerne i visionen Fælles Sundhed er, at der skal udarbejdes en fælles strategi for det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Som led heri er der i 2011 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommuner, sygehuse, psykiatrien og almen praksis. Arbejdsgruppen ventes at være klar med et udkast til en kvalitetsstrategi på tværs af sektorer i midten af Tværsektorielle samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer På baggrund af sundhedsaftalerne er der indgået en række samarbejdsaftaler i løbet af Samarbejdsaftalen vedr. ledsagelse og praktisk hjælp har til formål at opnå bedre patientforløb og undgå utilsigtede hændelser, og er et delelement af aftalerne for behandling i hjemmet. Centralt i aftalen er, at vurdering af borgerens behov for dels praktisk hjælp i forbindelse med sygehusbehandling, dels ledsagelse under befordring skal ske så tidligt i forløbet som overhovedet muligt. Kommunen skal medvirke til en god overlevering. Samarbejdsaftaler om behandling i eget hjem omfatter to aftaler: 1) Samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne om borgere, som skal overvåges i eget hjem på grund af brug af respiratorisk udstyr. Aftalen beskriver patientgruppen, den formelle ansvarsfordeling mellem sektorerne, tydeliggørelse af fordelingen af udgifter mellem region og kommune og afsluttes med en guide for samarbejdet samt referencer. 2) Samarbejde mellem regionen og kommunerne vedr. peritoneal-dialyse (PD). En del dialysepatienter behandles ved PD i eget hjem som alternativ til hæmodialyse på et sygehus. En afgørende forudsætning for flere patienter i udgående dialyse er et tæt samarbejde og koordinering mellem sygehus og kommune om opgaven, da nogle patienter har behov for hjælp til til-/frakobling af dialyseapparat m.m. Programmer for patientforløb På baggrund af Sundhedsstyrelsens udmelding om udarbejdelse af forløbsprogrammer for dels rehabilitering og palliation på kræftområdet, dels rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade har Det Administrative Kontaktforum i Region Syddanmark nedsat to tværsektorielle og tværfaglige arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne skal komme med oplæg til, hvordan forløbsprogrammerne implementeres i Region Syddanmark og de 22 kommuner. Håndtering af utilsigtede hændelser i sektorovergange For at understøtte samarbejdet er der udarbejdet en fælles regional vejledning om rapportering og håndtering af utilsigtede hændelser i overgange mellem sektorer. Den godkendte vejledning gælder for alle samarbejdsparter, herunder især de somatiske og psykiatriske sygehuse, de 22 kommuner og de praktiserende læger. Formålet er at formidle viden, der skal skabe fælles læring til gavn for det tværsektorielle samarbejde om at sikre kvaliteten i sammenhængende patientforløb. Fødeplan Med fødeplanen, som er godkendt i december 2010, ønsker regionen at give et ensartet, trygt og sammenhængende tilbud af høj kvalitet, såvel fagligt, organisatorisk og patientoplevet. Planen er 13

14 regionens første og afløser de gamle amters fødeplaner. Planen har indføjet de bedste eksempler fra de tidligere amter og anbefalet dem gjort til regionale tilbud. Planen baserer sig desuden på Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen fra 2009 og den seneste Specialeplan for området. Planen beskriver tilbuddene til kvinden, barnet og familien i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Den lægger vægt på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med og om familien og på en god koordinering af tilbuddene. Generelt er tilbuddene indenfor svangreomsorgen blevet mere differentieret, så den største indsats gives til de familier, som har størst behov. En særlig fokuseret indsats tilbydes kvinder med og børn født i familier med rusmiddelforbrug. Det er sket ved, at der i 2011 er oprettet et regionalt familieambulatorium på OUH med satellitter i Esbjerg, Sønderborg og Kolding for at sikre det tværsektorielle samarbejde så decentralt som muligt. Tilbuddet er målrettet gravide med aktuelt eller tidligere rusmiddelforbrug, og de børn, som formodes at være udsat for rusmidler i fosterlivet. Børnene følges helt op til skolealderen i et tæt samarbejde mellem Familieambulatoriet og hjemkommunen. En målrettet samarbejdsaftale vedr. Familieambulatoriet er ved at blive udarbejdet og forventes implementeret i Fødeplanen er trinvis implementeret i løbet af En følgegruppe med repræsentanter fra sygehuse, kommuner og almen praksis sikrer løbende implementering og opfølgning. Rådgivning om forebyggelse og sundhedsfremme Regionen tilbyder rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme. Rådgivningen er tilrettelagt ud fra en strategi for , vedtaget af Sundhedskoordinationsudvalget. Formålet med rådgivningen er at understøtte god planlægning og praksis i kommunerne på forebyggelsesområdet at udvikle samspillet mellem region og kommuner om den patientrettede forebyggelse. Omdrejningspunktet er, at kommunerne har den bedst mulige viden til rådighed. Regionen har derfor via delestillinger med Syddansk Universitet kompetencer i rådgivningen inden for forskning og forskning-praksissamarbejde. Regionen indgår desuden i flere tværkommunale forsknings- og udviklingsprojekter: Space rum til fysisk aktivitet. Projektet undersøger effekten af en række interventioner på åriges fysiske aktivitetsniveau i fem kommuner Kommunal patientuddannelse på tværs af diagnoser. Sammen med bl.a. fire kommuner udvikler projektet et koncept for kommunal patientuddannelse på tværs af KOL, type 2- diabetes og kronisk hjertesygdom Egenomsorg som led i patientuddannelse. Ud fra casestudier af eksisterende praksis på sygehuse og i kommuner udvikles og kvalificeres arbejdet med egenomsorg som led i patientuddannelser Nyt liv nye vaner om styrket indsats i jordemoderpraksis og sundhedspleje over for svært overvægtige gravide og nye mødre (afsluttet) Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt. Projektet har udviklet og afprøvet en model for systematisk hjerterehabilitering på tværs af sektorer. Projektet er nu afsluttet, og indsatsen sat i drift mellem OUH Svendborg og Svendborg, Faaborg- Midtfyn og Nyborg kommuner. Rådgivningen udmøntes også i temamøder, individuel rådgivning samt i tidsskriftet Dialog om forebyggelse og hjemmesiden Dialog-Net.dk. I 2011 er bl.a. afholdt otte temamøder og et arrangement i forbindelse med offentliggørelsen af sundhedsprofilen. I 2011 har Region Syddanmark offentliggjort en regional sundhedsprofil om borgernes sundhed, livsstil og sygdom. Profilen indeholder data på både regionalt niveau og kommuneniveau og bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end borgere deltog. Regionen har rådgivet en række kommuner om anvendelse af sundhedsprofilens resultater som led i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Forskning styrket Sundhedsforskning er et væsentligt element i et moderne sundhedsvæsen. I praksis betyder det, at forskning for regionens sygehuse er en integreret del af det at levere sundhedsydelser til patienter og borgere. Gennem forskning skabes ny viden og via ny viden udvikles bedre, mere effektive og skånsomme behandlingstilbud. Samtidig er forskning med til at skabe attraktive jobs og dermed et væsentligt aktiv for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret klinisk personale. Endelig bidrager forskningsindsatsen til, at regionens sygehuse også i fremtiden kan tilbyde behandling på et højt specialiseret niveau. Ny politik for sundhedsforskning Regionsrådet har i november 2011 godkendt en ny politik for sundhedsforskning, som bygger 14

15 videre på det arbejde, som udsprang af den første regionale politik for sundhedsforskning fra Fokus er fortsat på at styrke forskningen i regionens sundhedsvæsen. Politikken lægger vægt på fortsat at styrke de stærke forskningsmiljøer, der eksisterer på sygehusene, herunder at udvikle mulighederne for at skabe eliteforskningsmiljøer og større tværgående forskningsstudier. Den nye politik for sundhedsforskning har også fokus på at styrke forskning på det tværsektorielle område, herunder samarbejde med almen praksis og kommuner. Der er nye fokusområder såsom sundhedstjenesteforskning og ulighed i sundhed, som forventes at bidrage aktivt til udviklingen af sundhedsforskningen i regionen i de kommende år. Endelig satses der på at anvende forskningsresultaterne. Der skal i endnu højere grad gøres en indsats for at implementere den viden, der skabes gennem forskning i sundhedsvæsenet. Hvor det er muligt, skal forskningsresultaterne også udnyttes kommercielt til at skabe regional vækst og erhvervsudvikling. Forskningspuljer Regionsrådet har etableret tre permanente puljer for at støtte forskningen: Den tværgående forskningspulje 15 mio. årligt. Siden 2008 er der uddelt i alt 60 mio. kr. til forskningsprojekter i regionen Ph.d.-puljen 20 mio. årligt. Årligt uddeles 40 ph.d.-stipendier, svarende til finansiering af et ud af tre års studietid. Siden 2009 er dermed igangsat 120 ph.d.-studier i det regionale sundhedsvæsen Post doc. puljen 5 mio. kr. årligt. I 2011 er for første gang uddelt 10 stipendier til delvis finansiering af post doc.-studier, dvs. studier efter ph.d. graden. Endelig har der i 2011 været afsat 1 mio. kr. til forskning i alternative behandlingsformer, udmøntet i støtte til 3 forskningsprojekter. Som udløber af udbygningen af konceptet for Fælles AkutModtagelse (FAM) er afsat i alt 8,2 mio. kr. over seks år til at støtte forskningen på de fælles akutmodtagelser. Heraf er 3 mio. kr. afsat til forskning i den akutte patient. Af disse er i 2011 udmøntet kr. til støtte til et konkret, tværgående forskningsprojekt. De afsatte midler støtter også ansættelse af en forskningsleder på hver af de fem fælles akutmodtagelser og etablering af et fælles netværk for at understøtte forskningen på tværs. I 2011 er anmeldt 182 forskningsprojekter til Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark 15

16 Sundhed Somatik Fortsat høj aktivitet Aktiviteten i 2011 er 4,8 pct. (foreløbigt tal) højere end i 2010, målt i DRG-værdi. Det er ikke mindst den ambulante aktivitet, der er steget. I økonomiaftalen for 2011 med regeringen er aftalt en vækst i aktiviteten i 2011 på 3,0 pct. Vækst i aktivitet Pct Aftalt Faktisk For Region Syddanmark er den faktiske vækst i aktiviteten siden 2007 altså væsentligt højere end forudsat og finansieret i de årlige aftaler med regeringen. Fremadrettet er den helt centrale udfordring at dæmpe væksten i aktiviteten og tilpasse den de snævrere økonomiske rammer i de kommende år. For at understøtte incitamentet til alene at gennemføre det nødvendige og rigtige antal sygehusydelser til den enkelte patient er der i 2011 udarbejdet en model for behandlingsintensitet. Frem for til stadighed at udbygge aktiviteten med flere ydelser skal unødvendige ydelser undgås for at skabe plads til nye og relevante ydelser. Modellen træder i kraft i Høj produktivitet = mere for pengene Aftalen om regionernes økonomi bygger bl.a. på en forudsætning om 2 pct. vækst årligt i sygehusenes produktivitet. Kun en del af den aftalte meraktivitet er altså finansieret via øget bloktilskud. Resten er forudsat opnået via bedre tilrettelæggelse af arbejdsgange, indkøbsaftaler m.v. Omregnet svarer det til løbende effektiviseringer på ca. 260 mio. kr. om året, som altså er omsat øget aktivitet. Produktivitetsniveau Udviklingen i sygehusenes produktivitet følges løbende. Den måles som forholdet mellem værdien af behandlingerne, målt i DRG, og de omkostninger, der medgår til at skabe aktiviteten. Indekstal angiver, hvordan sygehusene ligger i forhold til gennemsnittet. Sygehusene i Region Syddanmark havde i 2010 en produktivitet på 104 altså 4 pct. over gennemsnittet for alle landets sygehuse. Under ét er regionens sygehuse dermed landets mest produktive. Produktivitet RSD Hele landet Det er vigtigt at understrege, at der er tale om årlige indeks. Indeks 100 i gennemsnit for hele landet betyder altså ikke uændret produktivitet i 2010 i forhold til Tværtimod. Siden 2005 er sygehusenes produktivitet steget med 9,9 pct. på landsplan også selv om den isoleret set faldt med -3,2 pct. i 2008 som følge af overenskomstkonflikten. For det andet er udviklingen fra 2009 til 2010 ikke udtryk for et fald i produktiviteten på de syddanske sygehuse. Bag tallene gemmer sig en meget stor forbedring af produktiviteten især i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Forskellene på landsplan er altså indsnævret. De enkelte sygehuses niveau er vist nedenfor: Sygehus Odense Universitetshospital OUH Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Fredericia/Kolding Sygehus Vejle/Give Sygehus Friklinikken i Give Tal for produktiviteten i 2011 er først klar i løbet af En simpel sammenstilling af aktivitet og økonomisk resultat i 2011 peger i retning af en fortsat positiv udvikling i forhold til økonomiaftalens forudsætninger. Da produktiviteten som nævnt er et relativt mål i forhold til et gennemsnit for hele landet, vil tallene for Region Syddanmark dog også afspejle udviklingen i de fire andre regioner i Sygehusene afregnes for meraktivitet ud over et fastsat aktivitetsniveau baseline med 55 pct. af taksten for planlagt stationær og ambulant aktivitet. For denne aktivitet har der i 2011 været følgende produktivitetskrav: 4 pct.: Sygehus Sønderjylland 16

17 3 pct. Odense Universitetshospital, Odense og Svendborg 2 pct.: Sygehus Lillebælt og Sydvestjysk Sygehuse Økonomisk balance De samlede omkostninger er på ,2 mio. kr. Det somatiske område har dermed et samlet mindreforbrug på 135,1 mio. kr. Den høje aktivitet i 2011 som altså ligger over det aftalte og finansierede er således opnået, uden at sætte den grundlæggende økonomiske balance over styr. I alt er udbetalt ca. 230 mio. kr. til regionens sygehuse i afregning for meraktivitet. Det kan holdes op mod, at regionen med økonomiaftalen for 2011 er tilført ca. 130 mio. kr. til meraktivitet på sygehusene. Alle regionens sygehuse har overskud på driften i Under ét er resultaterne forbedret med ca. 100 mio. kr. i forhold til året før. Det kan især henføres til de nødvendige tilpasninger i såvel klinikken som de tekniske og administrative støttefunktioner, der er gennemført på Odense Universitetshospital. Resultatet skaber grundlag for, at sygehuset i 2012 kan afdrage på den gæld, der er oparbejdet de tidligere år, ligesom der er skabt råderum til fortsat udvikling af forskningsindsatsen og de højt specialiserede funktioner. Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus har fastholdt de positive driftsresultater fra tidligere år. I resultaterne for Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus er der tillige afdraget henholdsvis 20 og 15 mio. kr. på gæld fra tidligere år. Sygehusenes driftsresultater Mio SLB OUH + Sv.b. SVS SHS Alle Sygehusenes mindreforbrug vil blive genbevilget i I den forbindelse korrigeres der bl.a. for højere eller lavere aktivitet end budgetteret. Resultatet for de enkelte sygehuse, korrigeret for aktivitet m.v. er vist nedenfor: Sygehus 2011 OUH/Sygehus Fyn 37,5 Sygehus Sønderjylland 57,9 Sydvestjysk Sygehus 21,0 Sygehus Lillebælt 42,2 I alt 158,6 På somatikkens fællesområde afholdes udgifter til flere områder, der er vanskelige at styre. Samlet er der balance, men med markante afvigelser på enkelte områder. Regionens udgifter til patientskadeerstatninger er i 2011 steget med 55 mio. kr., dvs. ca. en tredjedel. Væksten skyldes især en markant stigning i sager med erstatningsudbetalinger over 1 mio. kr. Der kan også konstateres fortsat høj vækst i udgifter til respiratorpatienter. Regionens samhandel med andre regioner er forbedret markant i Samlet er der således mindreudgifter/merindtægter på 31 mio. kr. til private sygehuse og andre regioner. Samarbejdsaftalen med Region Sjælland samt hjemtagning af hjertekirurgi og PCI-behandling bidrager positivt til handelsbalancen. Omvendt er aktiviteten for syddanske borgere på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital omvendt steget som en følge af specialeplanen. Antallet af patienter, udvisiteret til private sygehuse efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, er faldet med 616 i forhold til Som følge heraf er der et mindreforbrug på 23 mio. kr. på området. Kvalitet Kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen er inde i en rivende udvikling, hvilket afspejler sig på flere fronter i Den danske Kvalitetsmodel Alle regionens sygehuse er akkrediteret efter Den danske Kvalitetsmodel (DDKM). For Sygehus Lillebælt er akkreditering sket uden bemærkninger efter første besøg. For Sygehus Sønderjylland er det sket uden bemærkninger efter genbesøg. OUH og Sydvestjysk Sygehus er begge akkrediteret med bemærkninger og afventer genbesøg i Bag de gode resultater ligger et stort arbejde med uddannelse af personale og udarbejdelse af retningslinjer. Akkrediteringen gælder i tre år, og sygehusene er i gang med at forberede sig til næste akkrediteringsomgang. Den kommer til at ske efter version 2 af DDKM, som er ved at blive udarbejdet. Kvalitetsmål Der er fortsat positiv udvikling i opfyldelsen af de politisk fastsatte kvalitetsmål for sygehusene. Stort set alle patienter får indkaldelsesbrev til tiden og tildeles en kontaktperson ved kontakt med sygehuset. Også praktiserende læger 17