Erhvervsanalyse af Glostrup Kommune

Transkript

1 Erhvervsanalyse af Glostrup Kommune Oktober 2016

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Sammenfatning og perspektivering Beskæftigelse og virksomheder Iværksætteri og vækst Internationalisering og uddannelsesniveau Vigtige trends med betydning for Glostrups erhvervsliv... 7 Kapitel 2: Glostrup Kommunes erhvervsstruktur og erhvervspræstationer Beskæftigelse og virksomheder Specialiseringsgraden Beskæftigelsen Arbejdsstederne Iværksætteri og vækst Iværksætterraten Overlevelsesraten Vækstvirksomhederne Internationalisering og uddannelsesniveau Eksporten Udenlandsk ejede virksomheder Uddannelsesniveauet Den internationale arbejdskraft

3 Forord Denne rapport præsenterer en statistisk analyse af Glostrup Kommunes erhvervsstruktur og erhvervspræstationer sammenlignet med landsgennemsnittet og en række udvalgte kommuner 1. Rapporten er primært baseret på særkørsler og dataudtræk fra Danmarks Statistik. Rapporten og analysen er udarbejdet af IRIS Group for Glostrup Kommune i efteråret 2016 og består af følgende dele: Kapitel 1 som giver en kort skriftlig sammenfatning og kommentering af de væsentligste resultater inklusiv en kort afsluttende diskussion og perspektivering af de afgørende trends, der fremadrettet særligt kan forventes at påvirke erhvervsudviklingen i Glostrup Kommune. Kapitel 2 som præsenterer en række detaljerede figurer og tabeller, der giver et uddybende statistisk portræt af Glostrup Kommunes erhvervsstruktur og erhvervspræstationer. Derudover er der som tillæg til denne rapport udarbejdet en database i Excel, som indeholder en oversigt over alle de registrerede private arbejdssteder i Glostrup Kommune. Database er baseret på udtræk fra NN Markedsdata og er struktureret sådan, at det er muligt at sortere alle de private arbejdssteder i forhold til de samme branchekategorier, som er vist i tabellerne og figurerne i kapitel 2. 1 Sammenligningskommunerne er Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Ballerup, Herlev og Høje-Taastrup. 3

4 Kapitel 1 Sammenfatning og perspektivering Dette kapitel sammenfatter resultaterne fra den statiske analyse af Glostrups erhvervsstruktur og erhvervspræstationer under følgende overskrifter: Beskæftigelse og virksomheder Iværksætteri og vækst Internationalisering og uddannelsesniveau Derudover er der afslutningsvis præsenteret et mere perspektiverende afsnit, hvor det diskuteres hvilke generelle megatrends der særligt kan forventes at være afgørende for Glostrups erhvervsliv. 1.1 BESKÆFTIGELSE OG VIRKSOMHEDER Glostrup er specialiseret inden for finansiering og forsikring samt engroshandel Glostrup Kommune har en særlig høj beskæftigelsesmæssig specialiseringsgrad inden for finansiering og forsikring. Sammenlignet med landsgennemsnittet er andelen af de beskæftigede inden for denne branche næste tre gange så høj i Glostrup som i resten af landet. Glostrup Kommune har også en høj beskæftigelsesmæssig specialiseringsgrad inden for engroshandel, som ydermere er den branche, der beskæftiger flest mennesker i Glostrup Kommune. I 2015 var der i alt beskæftigede inden for engroshandel i Glostrup, hvilket svarer til 17 procent af alle de privat beskæftigede årsværk i kommunen. Herefter følger finansiering og forsikring, som i 2015 beskæftigede årsværk og dermed udgjorde 13 procent af alle de privat beskæftigede årsværk. Glostrup oplever faldende privat beskæftigelse og særligt inden for serviceerhvervene I 2015 var der ifølge Danmarks Statistik i alt privat beskæftigede årsværk i Glostrup Kommune. Det er et fald på syv procent i forhold til niveauet i De udvalgte sammenligningskommuner har tilsammen derimod oplevet en fremgang på tre procent i den samme periode, og på landsplan har der været et mindre fald på én procent. Det er bl.a. særligt inden for serviceerhvervene som fx rådgivning, forskning og udvikling, at der har været et relativt stort fald i antallet af privat beskæftigede i Glostrup fra 2009 til Handel og service er fortsat de dominerende sektorer i Glostrup og i de øvrige vestegnskommuner men industrien er i svag fremgang Sammenlignes fordelingen af de private arbejdssteder og beskæftigede på hovedsektorer ligner Glostrup Kommune i høj grad de øvrige vestegns-/sammenligningskommuner. Det vil sige, at de primære erhverv (som fx omfatter landbrug og fiskeri) og industrien fylder mindre end i hele 4

5 landet, hvorimod handelssektoren udgør en større andel af både virksomhedsbestanden og de beskæftigede i Glostrup. Selvom andelen af beskæftigede inden for industrien i Glostrup fortsat ligger under niveauet i sammenligningskommunerne og hele landet, så har Glostrup imidlertid oplevet en bemærkelsesværdig stigning på hele 24 procent i antallet af beskæftigede i denne sektor fra I den samme periode har hele landet derimod oplevet et fald på ti procent. I absolutte tal er der siden 2009 således kommet cirka 200 flere privat beskæftigede årsværk inden for industrien i Glostrup, hvorimod der i samme perioden er kommet 900 færre private årsværk inden for servicesektoren. Samlet set tyder det således på, at industrien er i svag fremgang i Glostrup, men at servicesektoren er i tilbagegang, selvom den forsat beskæftiger knapt 6000 årsværk og dermed næsten halvdelene af alle de privat årsværk i kommunen. 1.2 IVÆRKSÆTTERI OG VÆKST Høj andel af nye virksomheder inden for operationel service i Glostrup Glostrups samlede iværksætterrate dvs. andelen af nye virksomheder ud af den samlede virksomhedsbestand ligger på omkring otte procent, hvilket er på niveau som de øvrige vestegnskommuner og hele landet. Udviklingen i iværksætterraten i Glostrup følger i høj grad også den samlede udvikling i hele landet og dermed de generelle økonomiske konjunkturer, hvor det kan bl.a. kan observeres et relativt kraftigt dyk omkring 2009 som følge af finanskrisen. Glostrup Kommune adskiller sig derimod fra hele landet og sammenligningskommunerne ved at have en større andel af nyetablerede virksomheder inden for brancherne operationel service samt finansiering og forsikring. Hele 19 procent af alle Glostrups virksomheder inden for branchen operation service var i 2013 nyetablerede virksomheder, hvilket eksempelvis omfatter virksomheder inden for rengøring, ejendomsservice, vagttjenester og rejsebureauer. Sammenlignet med hele landet er der derimod en lavere andel af nyetablerede virksomheeder inden for videnservice samt information og kommunikation i Glostrup. Overlevelsesraten i Glostrup dvs. andelen af iværksætterne der stadig eksisterer tre år efter etablering ligger på 51 procent. Det er en smule under niveauet for sammenligningskommunerne og hele landet, hvor overlevelsesraten er på henholdsvis 54 og 55 procent. Samlet set er overlevelsesraten i Glostrup fra perioden og til imidlertid steget, og forskellen mellem overlevelsesraten i Glostrup og hele landet er blevet væsentligt mindre. 5

6 Udviklingen i andelen af vækstvirksomheder i Glostrup følger sammenligningskommuner men ligger over landsgennemsnittet 12 procent af alle de 267 virksomhederne inden for internationalt konkurrerende erhverv i Glostrup kunne i 2015 betegnes som såkaldte vækstvirksomheder. Heraf var cirka halvdelen virksomheder med moderat vækst og den anden halvdel virksomheder med høj vækst 2. Andelen af vækstvirksomheder i Glostrup og udviklingen heri fra 2012 til 2015 svarer nogenlunde til andelen og udviklingen i sammenligningskommunerne, hvor der kan observeres en tilbagegang fra 2012 til 2014 og en stigning fra 2014 til Sammenlignet med hele landet ligger andelen af vækstvirksomheder i Glostrup inden for de internationalt konkurrerende erhverv derimod over landsgennemsnittet både i 2012, 2013 og INTERNATIONALISERING OG UDDANNELSESNIVEAU Høj andel eksportvirksomheder og udenlandsk ejede virksomheder i Glostrup Andelen af virksomheder med eksport i Glostrup er steget fra 13 procent i 2007 til 16 procent ud af den samlede virksomhedsbestand i Andelen af internationaliserede virksomheder i Glostrup forstået som virksomheder med eksport er dermed også over det samlede nationale niveau på 12 procent. Samme tendens kan observeres i forhold til andelen af udenlandsk ejede virksomheder, som i 2014 udgjorde 10 procent af alle virksomhederne i Glostrup, hvorimod de udenlandsk ejede virksomheder i de øvrige vestegnskommuner og hele landet kun udgjorde henholdsvis syv og fire procent. Færre udenlandske og højtuddannede medarbejdere i virksomhederne i Glostrup Blandt de privat beskæftigede i Glostrup har næsten halvdelen (47 procent) en erhvervsfaglig uddannelse. Det er en anelse over andelen i sammenligningskommunerne (44 procent) og hele landet (45 procent). Derudover er Glostrup karakteriseret ved, at der er en lidt lavere andel af de privat beskæftigede, som har en lang videregående uddannelse. Og i forhold til hele landet er der også en lidt højere andel af ufaglærte i Glostrup. Desuden er der en lavere andel af udenlandske medarbejdere i erhvervslivet i Glostrup end i sammenligningskommunerne og hele landet. 1,9 procent af alle de cirka privat beskæf- 2 Dvs. virksomheder, der har haft en gennemsnitlig vækst i omsætningen på henholdsvis procent eller over 20 procent i de tre seneste år og en absolut vækst på minimum 1 mio. kr. årligt 3 Det skal dog understreges, at populationen af virksomheder inden for internationale konkurrerende erhverv er relativt lille, og at udviklingen i andelen af vækstvirksomheder således også er relativt følsom over for få observationer/virksomheder. 6

7 tigede årsværk i Glostrup var i 2015 udlændinge, hvorimod de udenlandske medarbejdere i sammenligningskommunerne og hele landet udgjorde henholdsvis 3,0 og 3,2 procent af de private årsværk. Samlet set kan det således konkluderes, at virksomheder i Glostrup er relativt internationaliserede i forhold til eksport og ejerskab, men at arbejdskraften derimod er mindre internationaliseret. 1.4 VIGTIGE TRENDS MED BETYDNING FOR GLOSTRUPS ERHVERVSLIV Dette afsnit diskuterer kort, hvilke megatrends der fremadrettet særligt kan forventes at påvirke erhvervsudviklingen i Glostrup Kommune. Afsnittet er baseret på resultaterne fra kortlægningen af Glostrups erhvervsstruktur samt desk research af eksisterende litteratur og IRIS Groups viden fra andre analyser. Samlet set fremstår følgende megatrends særligt vigtige: Digitalisering Urbanisering og trængsel Regulering og sikkerhed Digitalisering En af de vigtige megatrends som enten direkte eller indirekte påvirker stort set alle erhverv og brancher er naturligvis digitalisering. Men vores analyse indikerer, at digitaliseringen kan have særlige perspektiver for Glostrup Kommune. Det skyldes bl.a., at Glostrup som nævnt har en høj specialiseringsgrad inden for finansiering og forsikring, hvor digitaliseringen i de kommende år vil bidrage til en række radikale forandringer i form af nye typer af produkter, services og arbejdsgange i virksomhederne. Allerede i dag betyder digitaliseringen af sektoren et markant skift i kompetenceprofilerne fra traditionelle kontorjobs og finansielle servicefunktioner til mere it-orienterede medarbejderprofiler, som formår at håndtere og udnytte de stigende datamængder til at udvikle og drifte nye produkter og forretningskoncepter 4. Adgang til it-kompetencer og kvalificeret arbejdskraft er derfor generelt en væsentlig vækstbarriere 5 og udfordring for branchen. Virksomhederne inden for finansiering og forsikring har dog relativt set et godt udgangspunkt i Glostrup Kommune sammenlignet med andre dele af landet. Det skyldes, at der i Hovedstadsregionen er en relativt stærk it-klynge med mange it-uddannelser, og at der dermed alt andet lige er en bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft, selvom konkurrencen om medarbejderne og 4 Se fx Rainmaking Innovation og Oxford Research (2015); CPH Fintech Hub 5 I forbindelse med en større vækstanalyse og spørgeskemaundersøgelse blandt it-virksomheder i Københavns Kommune har IRIS Group bl.a. dokumenteret, at adgang til kvalificeret arbejdskraft blev oplevet som den vigtigste vækstbarriere. 7

8 talenterne naturligvis er hård. Det er således primært de øvrige kommuner (og virksomheder) i regionen, der skal betragtes som Glostrups konkurrenter i forhold til tiltrække og fastholde de vækstskabende virksomheder inden for finansiering og forsikring. For de virksomheder, der formår at udnytte de nye digitale muligheder, og overkomme de kompetencemæssige barrierer, må det forventes, at der eksisterer et fremadrettet vækstpotentiale, selvom antallet af beskæftigede inden for branchen har været faldende både i Glostrup og på landsplan fra (jf. tabel 2.2). Det afspejler sig bl.a. i, at investeringerne i start-up virksomheder inden for FinTech (digital finansiel teknologi) globalt set er mere end tredoblet fra 2008 til En af de andre brancher, som også beskæftiger mange privatansatte i Glostrup, er engroshandel. Denne branchekategori er generelt karakteriseret ved stor diversitet og forskelligartede behov. Dvs. at kategorien omfatter mange forskellige typer af virksomheder. Herunder eksempelvis både virksomheder, der arbejder med behandling og ren agentursalg af alt fra betonelementer, over tøj og fødevarer, til lægemidler. Dermed er det også vanskeligt at pege på enkelte særligt relevante megatrends, som vil påvirke denne branche, da det i høj grad afhænger af de områder, som engroshandelsvirksomhederne arbejder inden for. Men generelt vil de nye digitale trends og muligheder inden for eksempelvis lagerstyring, logistikplanlægning samt udnyttelse af big data til markeds- og kundeanalyser i høj grad også påvirke engroshandelsbranchen. Samlet set kan det bidrage til at øge branchens produktivitet, men dermed muligvis også til at reducere beskæftigelsen inden for branchen. Den teknologiske udvikling inden for e-handel kan også betyde, at mange varer i stigende grad kan købes og leveres direkte fra producenterne til kunderne uden om engrosleddet. For engroshandelsvirksomhederne betyder det bl.a., at serviceniveauet og kompetencer inden for salg og rådgivning kommer til at spille en større rolle, hvis engrosleddet skal skabe værdi. Den industrielle sektor som har været i fremgang i Glostrup gennem de seneste år er i høj grad også præget af den digitale udvikling med øget automatisering af produktionsprocesserne (fx gennem ny robotteknologi) og udvikling af nye digitale funktioner i produkterne (jf. fx Internet of Things ). Det kan i den sammenhæng være relevant at gå i dialog med virksomhederne om deres kompetenceforsyning på it-området samt om eventuelle barriere for digital omstilling og automatisering. Der er i dag en række forskellige programmer og institutioner i erhvervsfremmesystemet (herunder i GTS-nettet), som virksomhederne kan trække på i indsatsen for at styrke automatisering og digitalisering. Urbanisering og trængsel En anden megatrend med betydning for Glostrup Kommune er den stigende urbanisering og de deraf følgende stigende trængselsudfordringer. Ifølge Region Hovedstadens prognoser vil de 6 Accenture (2014): The Boom in Global FinTech Investment A growth opportunity for London 8

9 samfundsøkonomiske omkostninger på grund af trængslen omkring hovedstaden således blive fordoblet fra de nuværende cirka 2 mia. kr. om året til 4 mia. kr. i I forhold til persontransporten er der allerede væsentlige initiativer i gang i Glostrup med udviklingen af letbanen på tværs af Loop City kommunerne. Det kan naturligvis medvirke til at styrke arbejdskraftens mobilitet og reducere transportudfordringerne i regionen. Men selvom der allerede også i regi af Region Hovedstaden fokuseres indgående på at imødekomme trængselsudfordringerne gennem nye, kollektive trafikale løsninger, så vil den stigende trængsel også kunne få stor betydning for de erhverv og brancher, der er afhængige af godstransport på vejene. I den forbindelse er Glostrups erhvervsliv muligvis særligt udsat, da kommunen har en høj specialiseringsgrad og mange beskæftigede inden for engroshandelsbranchen. Det er imidlertid væsentligt at skelne mellem, om engroshandelsvirksomhederne har fysisk behandling af varerne i Glostrup Kommune, eller om der er tale om ren agenturhandel uden fysisk kontakt med varerne, jf. tidligere. I førstnævnte tilfælde vil infrastrukturen og den fysiske tilgængelighed i Glostrup Kommune sandsynligvis være en afgørende faktor for den fremadrettede vækst og udvikling. Derudover vil engroshandelsvirksomhederne med fysisk behandling af varer i Glostrup sandsynligvis også kunne blive påvirket af den generelle udvikling i transportomkostninger og krav om ressourceeffektivitet. Herudover skaber urbaniseringen generelt et pres og et potentiale for at udvikle, hvad der betegnes som smart city løsninger. Det vil sige løsninger, hvor videninstitutioner, virksomheder og myndigheder samarbejder om at udvikle løsninger, der reducerer trængslen, styrker mobiliteten og skaber smarte overgange mellem forskellige transportformer (fx i form af apps, der informerer om trafikforhold, parkering, mv.). Som trafikmæssigt knudepunkt kan Glostrup være en af de kommuner, der fx sammen med andre Loop City kommuner efterspørger smarte løsninger. Og på den måde bliver drivkraft for udvikling af nye smart city løsninger og måske tiltrækning af virksomheder inden for området. Regulering og sikkerhed Stigende kompleksitet i de internationale regler og krav til virksomhederne er også en generel trend, som præger flere af de brancher, der dominerer erhvervsstrukturen i Glostrup. Det gælder eksempelvis finansbranchen 8, der møder en række nye krav til bl.a. solvens og digital sikkerhed. Branchen står over for en række digitale sikkerhedstrusler, som også er med til at stille større krav til virksomhedernes kompetencer og risikostyring. 7 Region Hovedstaden (2016): Faktaark om trængselsudfordringerne 8 Som eksempler på afgørende nye direktiver og regelsæt kan nævnes Solvens II, MiFID II og Basel III. 9

10 Inden for engroshandel og transport opleves skærpede miljø- og energikrav som følge af klimaudfordringer og ressourceknaphed. Udfordringen er, at det er omkostningstungt at leve op til kravene og kræver, at virksomhederne afsætter tid til kompetenceudvikling. Hertil kommer, at transportvirksomheder oplever de forskellige og skiftende nationale regler i EU som en administrativ udfordring (fx regler for carbotagekørsel, køre-hvile tid samt regler for fragt af specielt gods). 10

11 Kapitel 2 Glostrup Kommunes erhvervsstruktur og erhvervspræstationer I dette kapitel præsenteres der et detaljeret statistisk portræt af Glostrup Kommunes erhvervsstruktur og erhvervspræstationer gennem en række figurer og tabeller inden for følgende områder: Beskæftigelse og virksomheder Iværksætteri og vækst Internationalisering og uddannelsesniveau Som nævnt i forordet er der som bilag til denne rapport også vedlagt en database i Excel, hvor det er muligt at se resultaterne i nærmere detalje for de enkelte brancher og sammenligningskommuner. 2.1 BESKÆFTIGELSE OG VIRKSOMHEDER Specialiseringsgraden De to figurer herunder viser Glostrup Kommunes beskæftigelsesmæssige specialiseringsgrad fordelt på henholdsvis brancher og hovedsektorer. En specialiseringsgrad over 1 er udtryk for, at den pågældende sektors andel af den samlede beskæftigelse i kommunen er større end i resten af landet. En specialisering på 2 betyder, at sektoren er dobbelt så specialiseret som resten af landet. 11

12 Figur 2.1. Branchemæssig specialiseringsgrad 2015 og ændring heri fra ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Specialiseringsgrad 2015 Ændring i specialiseringsgrad Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Figur 2.2. Sektormæssig specialiseringsgrad 2015 og ændring heri fra ,8 1,3 0,8 0,3-0,2 Handel Bygge & anlæg Service Industri Primære erhverv Specialiseringsgrad 2015 Ændring i specialiseringsgrad Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Som figurerne viser, har Glostrup en særlig stor beskæftigelsesmæssig specialiseringsgrad inden for brancherne finansiering og forsikring samt engroshandel. Andelen af de privat beskæftigede inden for finansiering og forsikring er således næsten tre gange så høj i Glostrup som i hele landet. Opgjort på hovedsektorer er Glostrup specialiseret inden for handel samt bygge og anlæg, hvorimod andelen af beskæftigede inden for industri og primære erhverv (herunder fx landbrug) er lavere end i hele landet. 12

13 2.1.2 Beskæftigelsen Tabel 2.1 herunder viser den samlede branchemæssige fordeling af de privat beskæftigede årsværk i Glostrup. Herunder både antallet af årsværk inden for de enkelte brancher, samt hvor stor en andel de udgør ud af alle de privat beskæftigede årsværk i Glostrup. Derudover viser tabellen, hvordan antallet af beskæftigede inden for de enkelte brancher og i alt har udviklet sig i Glostrup fra 2009 til Tabel 2.1. Antallet, andelen og udviklingen i de privat beskæftigede årsværk i Glostrup Udvikling Branche Antal 2015 Andel Engroshandel % -8% Finansiering og forsikring % -15% Bygge & anlæg % 8% Detailhandel % -5% Operationel service % -6% Rådgivning, forskning og udvikling % -26% Kemisk industri, medicinalindustri mv % 34% Transport 678 5% -25% Tele, IT og information 441 4% 17% Ejendomshandel og udlejning 303 2% -3% Andre serviceydelser mv % -2% Hoteller og restauranter 184 1% 7% Metalindustri 167 1% 29% Råstof, energi og forsyning mv % 71% Sundhedsvæsen 159 1% 4% Forlag, tv og radio 101 1% -26% Tekstil, træ og papirindustri mv. 80 1% -30% Levnedsmiddelindustri 51 0% - Reklame og øvrig erhvervsservice 51 0% 182% Kultur og fritid 45 0% -33% Møbel og anden industri mv. 42 0% 2% Maskin- og transportmiddelindustri 29 0% -50% Private velfærdsinstitutioner 22 0% -41% Elektronikindustri 16 0% 49% Undervisning 9 0% -55% I alt % -7% Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) 13

14 Som det fremgår af tabel 2.1, er 17 procent af de private årsværk i Glostrup beskæftiget inden for engroshandelsbranchen. Herefter følger finansiering og forsikring samt bygge og anlæg, som begge beskæftiger 13 procent. Tabellen viser også, at Glostrup har oplevet en samlet fald i antallet af privat beskæftigede årsværk på syv procent fra 2009 til 2015, samt at der også inden for de to brancher, der beskæftiger flest årsværk (dvs. finansiering og forsikring samt engroshandel) og hvor Glostrup har den højeste specialiseringsgrad kan observeres et fald i antallet af beskæftigede fra 2009 til Tabel 2.2 neden for sammenligner de ti beskæftigelsesmæssigt største brancher i Glostrup Kommune med landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Tabel 2.2. Sammenligning af andelen af privat beskæftigede årsværk samt udvikling heri for de ti største brancher i Glostrup Kommune Sammenlignings- Glostrup Kommune Hele landet kommunerne Branche Andel Udvikling Andel Udvikling Andel Udvikling Engroshandel 17% -8% 17% 1% 9% 0% Finansiering og forsikring 13% -15% 8% -9% 5% -10% Bygge & anlæg 13% 8% 12% 7% 9% -4% Detailhandel 12% -5% 10% -3% 12% -6% Operationel service 9% -6% 9% 25% 7% 17% Rådgivning, forskning og udvikling Life science, plast- og betonindustri 9% -26% 4% 9% 6% 9% 6% 34% 4% 16% 4% 2% Transport 5% -25% 8% 5% 5% -2% Tele, IT og information 4% 17% 6% -5% 4% 0% Ejendomshandel og udlejning Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) 2% -3% 2% 39% 3% 6% Tabel 2.2 ovenfor viser, at Glostrup sammenlignet med hele landet og de øvrige vestegnskommuner særligt har oplevet en relativt stor tilbagegang i beskæftigelsen inden for rådgivning, forskning og udvikling men derimod en relativt stor fremgang i beskæftigelsen inden for life science, plast- og betonindustri. 14

15 Tabel 2.3 herunder viser den samlede fordeling af årsværk og udviklingen heri opgjort på hovedsektorer. Tabel 2.3. Sammenligning af andelen af privat beskæftigede årsværk samt udvikling heri opgjort på sektorer Sektor Primære erhverv Antal 2015 Glostrup Kommune Andel 2015 Udvikling Sammenligningskommunerne Andel 2015 Udvikling Andel 2015 Hele landet Udvikling % 71% 1% 2% 5% -8% Industri % 24% 12% -7% 17% -10% Bygge & anlæg % 8% 12% 7% 9% -4% Handel % -7% 27% -1% 21% -4% Service % -14% 48% 6% 48% 5% I alt % -7% 100% 3% 100% -1% Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Som tabellen overfor viser, så har Glostrup oplevet en fremgang på hele 24 procent i antallet af beskæftigede inden for den industrielle sektor fra 2009 til Derimod er beskæftigelsen faldet med 14 procent inden for servicesektoren. Men servicesektoren udgør fortsat beskæftigelsesmæssigt den klart største sektor i Glostrup med næsten 6000 private årsværk. Samlet set viser tabellen også, at Glostrup med et fald på syv procent har oplevet et større fald i antallet af privat beskæftigede årsværk fra 2009 til 2015 end sammenligningskommuner og hele landet, som har oplevet henholdsvis en stigning på tre procent og et mindre fald på én procent Arbejdsstederne Tabellen herunder viser antallet af private arbejdssteder i Glostrup Kommune fordelt på sektorer. Derudover er andelen og udviklingen i antallet af private arbejdssteder inden for sektorerne sammenlignet med udvalgte kommuner og hele landet. 15

16 Tabel 2.4. Sammenligning af andelen af arbejdssteder og udviklingen heri opgjort på sektorer Primære erhverv Antal 2015 Glostrup Kommune Andel 2015 Udvikling Sammenligningskommunerne Andel 2015 Udvikling Andel 2015 Hele landet Udvikling % 25% 1% -16% 11% -17% Industri 44 4% -6% 5% -15% 6% -9% Bygge & anlæg % 7% 14% 3% 11% -7% Handel % -4% 22% -4% 18% -6% Service % 4% 57% 7% 55% 7% I alt % 1% 100% 2% 100% -1% Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Tabellen viser bl.a., at servicesektoren også i forhold til antallet af arbejdssteder er den klart dominerende sektor i Glostrup, og at særligt de primære erhverv fylder væsentligt mindre i Glostrup end i resten af landet. 2.2 IVÆRKSÆTTERI OG VÆKST Iværksætterraten Figur 2.3 neden for viser udviklingen i iværksætterraten fra i Glostrup, for de udvalgte sammenligningskommuner og for hele landet. Iværksætterraten er et udtryk for andelen af nye virksomheder (der er startet inden for tre år) ud af den samlede virksomhedsbestand. 16

17 Figur 2.3. Udvikling i iværksætterraten 11% 10% 9% 8% 7% 6% Glostrup Kommune Sammenligningskommunerne Hele landet Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Som det fremgår af figuren, så følger udviklingen i iværksætterraten i Glostrup nogenlunde samme tendens som i hele landet og i sammenligningskommunerne. Og ud fra det senest tilgængelige statistiske data, så lå iværksætterraten i 2013 alle tre steder på omkring otte procent. Figur 2.4 viser iværksætterraten inden for de forskellige brancher i Figur 2.4. Iværksætterraten inden for de forskellige brancher 2013 Operationel service Vandforsyning og renovation Hoteller og restauranter Information og kommunikation Kultur og fritid Transport Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Videnservice Industri Ejendomshandel og udlejning Sundhed og socialvæsen Andre serviceydelser Handel 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% Glostrup Kommune Sammenligningskommuerne Hele landet Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel). Som det fremgår af figuren, så har Glostrup særligt en høj iværksætterrate inden for branchen operationel service. Hele 19 procent af virksomhederne inden for denne branche kunne i 2013 betegnes som nye, hvorimod det samme kun gør sig gældende for henholdsvis 13 og 11 procent af alle virksomhederne i branchen i sammenligningskommunerne og hele landet. 17

18 2.2.2 Overlevelsesraten Figuren herunder viser udviklingen i overlevelsesraten fra i Glostrup, for de udvalgte sammenligningskommuner og for hele landet. Overlevelsesraten er et udtryk for andelen af de nystartede virksomheder, der stadig eksisterer tre år efter etablering. Figur 2.5. Udvikling i overlevelsesraten 60% 55% 50% 45% 40% Glostrup Kommune Sammenligningskommunerne Hele landet Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Overlevelsesraten er et udtryk for andelen af de nystartede virksomheder, der stadig eksisterer tre år efter etablering. Figur 2.5 viser, at Glostrup har oplevet en stigning i overlevelsesraten blandt kommunens iværksættere, og at den i 2013 lå på over 50 procent, hvilket er tæt på det samme niveau som i hele landet og i sammenligningskommunerne Vækstvirksomhederne Figuren herunder viser andelen af virksomheder med henholdsvis høj og moderat vækst ud af alle virksomheder inden for internationalt konkurrerende erhverv. I 2015 udgjorde dette segment 267 virksomheder i Glostrup. Virksomheder med høj vækst er defineret som virksomheder med en gennemsnitlig vækst i omsætningen på over 20 procent i de tre seneste år og absolut vækst på minimum 1 mio. kr. årligt. Virksomheder med moderat vækst er defineret som virksomheder med en gennemsnitlig vækst i omsætning på procent per år de seneste tre år og med absolut vækst på 1 mio. kr. årligt. Tallene i Glostrup Kommunes søjler viser det absolutte antal vækstvirksomheder. 18

19 Figur 2.6. Andel virksomheder med hhv. høj og moderat vækst 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Glostrup Kommune Sammenligningskommunerne Hele landet Virksomheder med høj vækst Virksomheder med moderat vækst Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Som figuren viser, har Glostrup ligesom hele landet og sammenligningskommunerne oplevet et fald i andelen af vækstvirksomheder fra 2012 til 2014 og en stigning fra 2014 til Det skal dog understreges, at populationen af virksomheder inden for internationale konkurrerende erhverv i Glostrup er relativt lille, og at udviklingen i andelen af vækstvirksomheder således også er relativt følsom over for få observationer/virksomheder. I 2015 var det eksempelvis kun 17 virksomheder i Glostrup, der levede op til definitionen på en højvækstvirksomhed. 2.3 INTERNATIONALISERING OG UDDANNELSESNIVEAU Eksporten Figur 2.7 sammenligner udviklingen i andelen af virksomheder med eksport ud af den samlede virksomhedsbestand i Glostrup, i sammenligningskommunerne og i hele landet fra

20 Figur 2.7. Udvikling i andel eksportvirksomheder ud af den samlede virksomhedsbestand 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% 9% 8% Glostrup Kommune Sammenligningskommunerne Hele landet Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Som det fremgår af figuren, så har Glostrup en relativt høj andel af eksporterende virksomheder. 16 procent af alle Glostrups virksomheder havde således eksport i 2013, hvorimod der for hele landet var 12 procent Udenlandsk ejede virksomheder Figuren herunder viser udvikling i andelen af udenlandsk ejede virksomheder ud af den samlede virksomhedsbestand i Glostrup, sammenligningskommunerne og hele landet fra Figur 2.8. Udvikling i andel udenlandsk ejede virksomheder 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Glostrup Kommune Sammenligningskommunerne Hele landet Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Figur 2.8 viser, at Glostrup fra 2009 til 2014 har haft en relativt stabil andel af udenlandsk ejede virksomheder på omkring 10 procent, hvilket er en del over gennemsnittet på fire procent for hele landet. 20

21 2.3.3 Uddannelsesniveauet Figur 2.9 viser hvor stor en andel de forskellige uddannelsesgrupper udgør ud af alle de privat beskæftigede årsværk. Figur 2.9. Den private beskæftigelses uddannelsesniveau % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7% 8% 10% 9% 9% 11% 7% 7% 7% 47% 44% 45% 29% 31% 27% Glostrup Kommune Sammenligningskommunerne Hele landet Ufaglært Erhvervsfaglige uddannelser KVU MVU + Bach. LVU + Ph.d. Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (HFUDD15) Af figuren kan det bl.a. ses, at næsten halvdelen (47 procent) af alle de privat beskæftigede årsværk i Glostrup i 2015 havde en erhvervsfaglig uddannelse. Derudover fremgår det eksempelvis også, at andelen med en lang videregående uddannelse er en smule lavere i Glostrup end i hele landet og sammenligningskommunerne Den internationale arbejdskraft Figuren herunder viser udviklingen i andelen af private fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere ud af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse. Tallene over Glostrups Kommunes graf er de absolutte tal. 21

22 Figur Andel udenlandske medarbejdere i erhvervslivet ( ) 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% ,0% Glostrup Kommune Sammenligningskommunerne Hele landet Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) og job-indsats.dk Figur 2.10 viser, at andelen af udenlandske medarbejdere i erhvervslivet i Glostrup ligger under niveauet i sammenligningskommunerne og hele landet, hvor andelen har været jævnt stigende siden 2012, og i 2015 lå på omkring tre procent. Glostrup oplevede derimod et relativt stort fald fra 2013 til 2014, og i 2015 var andelen af udenlandske medarbejdere i erhvervslivet i Glostrup på under på to procent. 22