Bilag 1. Kompetencer indlært i forbindelse med analyser, hvor svarangivelsen forudsætter lægelig vurdering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1. Kompetencer indlært i forbindelse med analyser, hvor svarangivelsen forudsætter lægelig vurdering."

Transkript

1 Bilag 1 Kompetencer indlært i forbindelse med analyser, hvor svarangivelsen forudsætter lægelig vurdering. Dækker logbogens nr. 1.2, 1.3, 1.5, 1.8, 1.10, 1.12, 1.14, 1.16, 1.17, 1.25, 2.1, 2.2, 3.3, 3.4, 6.1, 6.5, 6.6, 7.1. De kompetencer, der er nødvendige for afgivelse af svar, skal indlæres (markeret i søjlen svar), hvis de ikke er tillært under introduktionsuddannelsen. De øvrige kan indlæres her og andet steds. Du vil som led i introduktionen til afdelingen blive indført i dette arbejde. Dette vil samtidigt give dig en række kompetencer af betydning for din uddannelse. Du udfører arbejdet under ansvar overfor afdelingsledelsen, dog således at den faglige del af arbejdet udføres under ansvar overfor den overlæge, der har ansvar for den pågældende analyse. De kompetencer, du forventes at indlære i forbindelse med analyse, hvor svarafgivelsen forudsætter lægelig vurdering, fremgår af arbejdsskema 1, bilag 7. 50

2 Bilag 2 Kompetencer indlært i analysegrupperne. Dækker logbogens nr. 1.2, 1.5, 1.8, 1.35, 1.36, 1.37, 1.39, 1.40, , 1.43, 1.44, 1.46, 1.47, 3.2, 4.3, 6.5. Afdelingen er inddelt i 4 sektioner. Sektion I, II og III udfører almene kliniske biokemiske analyser, hæmatologiske analyser og tælling af celler i cerebrospinalvæske, ledvæsker og ascitesvæsker. Derudover udføres en hel række proteinkemiske analyser, immunoassays indenfor områderne homoner, vitaminer og lægemidler, samt DNA analyser. Sektionernes daglige arbejde varetages af 60 bioanalytikere. Sektion IV udfører især specialanalyser af forskningsmæssig interesse indenfor inflammation, koagulation og fibrinolyse. Den daglige ledelse varetages af de ledende bioanalytikere, souschefer, kemikere og sektionens overlæger. I forhold til opnåelse af de forskellige kompetencer i forbindelse med hoveduddannelsesforløbet er analyserepertoiret og de dertil følgende r delt i tre analysegrupper Analysegruppe I Analysegruppen Analysegruppen indeholder analyser, der stort set alle er baseret på immunoassay, indenfor områderne hormoner, vitaminer og lægemidler. Analysegruppens daglige arbejde varetages af ca. 30 bioanalytikere. Analyserne udføres af sektion I. Den daglige ledelse varetages af 1 ledende bioanalytiker. Det overordnede ansvar ligger hos sektionens overlæge. Start og afslutning i analysegruppen Ved opholdets start og midtvejs skal du drøfte mål og særlige r med analysegruppens overlæge, ligesom du skal drøfte, hvordan kompetencerne anført i arbejdsskema nr. 2, bilag 7 indlæres. Kompetencerne skal indlæres i forbindelse med dit daglige arbejde. Med hensyn til evaluering og justering af indlæring af den forventede kompetencer, henvises til afsnit 3. 51

3 Reservelægens pligter og uddannelse Introduktion Inden for de første 14 dage i analysegruppen skal du sætte dig ind i dens funktioner, og herunder sætte dig ind i de dertil tilknyttede medicinske problemstillinger. Tidspunkt for introduktion til analysegruppen aftales med afdelingsbioanalytikerne. Møder Du skal deltage i ugentlige produktionsmøder i sektion 1. Kvalitetskontrol Du skal sætte dig ind i analysegruppens anvendelse af interne og eksterne kontrolsystemer, og du vil selv skulle forholde dig til og fremlægge resultaterne af disse kontrolkørsler på møderne. Undervisning Du skal varetage undervisning af afdelingens og analysegruppens personale. Der undervises blandt andet ud fra aktuelle kliniske problemstillinger/abnorme resultater, henvendelser fra samarbejdspartnere eller ved opsætning af nye analyser eller projekter i afdelingen. Analyseproduktion Du skal indgå som en naturlig del af den daglige tværfaglige kontakt med vores samarbejdspartnere, og kunne formidle en lægelig udredning af et abnormt analyseresultat. Herunder specielt tilegne dig kompetencer vedrørende følgende analyser og dertil relaterede sygdomme: TSH, T3 og T4 (thyreoideasygdomme) IgE og specifikt IgE (allergiske sygdomme) P-Homocystein (cardiovaskulær sygdom) P-B12 og P-Folat (anæmiudredning) Mindst én specialanalyse. 52

4 Du skal for hver af disse analyser opnå kompetencer som beskrevet i arbejdsskema 2, bilag 7 (med mindre andet er anført). Særlige r Med udgangspunkt i aktuelle r i analysegruppen, defineres særlige r som vil bibringe dig kompetencer indenfor analysegruppens arbejdsområder. Et eksempel kunne være: Vurder relevansen af en hjemtagning af analyseringen af diverse cancermarkører. Herunder skal de økonomiske konsekvenser af en hjemtagelse vurderes, og overvejelserne vedrørende en eventuel hjemtagelse beskrives. Vurder ligeledes hvilke/hvilket apparatur der med fordel kunne anvendes til analyseringerne. Der ønskes også en vurdering af hvilke cancermarkører der i dag anvendes af vores samarbejdspartnerer i den daglige klinik? Er de kliniske samarbejdspartnere opmærksomme på de enkelte markørers sensitivitet og specificitet? Er der nye cancermarkører undervejs hvor der foreligger evidens for en implementering i rutinedrift? Af andre r i gruppen skal du gennemføre klinisk eftersyn på mindst en analyse/analysegruppe (som det fremgår af bilag 3). 53

5 2.2 Analysegruppe II Analysegruppen Analysegruppen indeholder proteinkemiske analyser, som udføres i sektion II. Sektionens daglige arbejde varetages af ca. 30 bioanalytikere. Den daglige ledelse varetages af 1 ledende bioanalytiker. Det overordnede ansvar ligger hos sektionens overlæge. Start og afslutning i analysegruppen Ved opholdets start og midtvejs skal du drøfte mål og særlige r med analysegruppens overlæge, ligesom du skal drøfte, hvordan kompetencerne anført i arbejdsskema nr. 3, bilag 7, indlæres. Kompetencerne skal indlæres i forbindelse med dit daglige arbejde. Med hensyn til evaluering og justering af indlæring af de forventede kompetencer henvises til afsnit 3. Reservelægens pligter og uddannelse Introduktion Inden for de første 14 dage i analysegruppen skal du sætte dig ind i dens funktioner, og herunder sætte dig ind i de dertil tilknyttede medicinske problemstillinger. Du skal i samråd med analysegruppens overlæge identificere to analysere, som du specielt skal interessere dig for. Du skal efter introduktionen kunne gøre rede for analyseprincipperne bag og den kliniske anvendelse af disse analyser. Tidspunkt for introduktion til analysegruppen aftales med afdelingsbioanalytiker. Møder Du skal deltage i ugentlige produktionsmøder. Kvalitetskontrol Du skal sætte dig ind i analysegruppens anvendelse af interne og eksterne kontrolsystemer, og du vil selv skulle forholde dig til og fremlægge resultaterne af disse kontrolkørsler på møderne. 54

6 Undervisning Du skal varetage undervisning af afdelingens og analysegruppens personale. Der undervises blandt andet ud fra aktuelle kliniske problemstillinger/abnorme resultater, henvendelser fra samarbejdspartnere eller ved opsætning af nye analyser eller projekter i afdelingen. Eksempelvis etablering af tværfagligt internt hæmatologikursus. Analyseproduktion Du skal indgå som en naturlig del af den daglige tværfaglige kontakt med vores samarbejdspartnere, og kunne formidle en lægelig udredning af et abnormt analyseresultat. Herunder specielt tilegne dig kompetencer vedrørende følgende analyser og dertil relaterede sygdomme: B-Trombocytter, P-KFNT, P-KFIF, P-Antitrombin, P-fibrinogen (funktionel), D-dimer (Sepsis, Dissemineret intravaskulær koagulation) M-komponent og Urin Bence Jones (myeoloproliferative lidelser) Osmotisk resistens (anæmiudredning) Xantokromi (Subarachnoidal blødning) Mindst én specialanalyse Du skal for hver af disse analyser opnå kompetencer som beskrevet i arbejdsskema 3, bilag 7 (med mindre andet er anført). Særlige r Med udgangspunkt i aktuelle r i analysegruppen, defineres særlige r som vil bibringe dig kompetencer indenfor analysegruppens arbejdsområder. Et eksempel kunne være: Vurder fordelene og ulemperne ved analyseringen af P-KFTT ved hjælp af POCT-udstyr i forhold til analyseringen centralt på laboratorierne. Herunder skal især kvalitetssikringen af de pågældende apparaturer, kalibreringsproblematikkerne og de økonomiske konsekvenser af målingerne patientnært vurderes. Vurder ligeledes hvilke/hvilken patientgruppe som ville være egnet til selvmonitorering af antikoagulansbehandling samt om den patientnære måling kunne implementeres i en AK-klinik. 55

7 Af andre r i gruppen skal du gennemføre klinisk eftersyn på mindst en analyse/analysegruppe (som det fremgår af bilag 3). Analysegruppe III Analysegruppen indeholder almene klinisk biokemisk analyser, hæmatologiske analyser, spektrofotometri til påvisning af xantokromi og tælling af celler i cerebrospinalvæske, ledvæske og ascitesvæske samt mikroskopi af urin. Analyserne varetages af både sektion I og II, og derfor skal mål og særlige r indenfor analysegruppe III drøftes, som anført under analysegruppe I og II, ved start og midtvejs i opholdet i den pågældende sektion. Det samme gør sig gældende for drøftelsen vedrørende opnåelsen af kompentancerne i arbejdsskema 4 bilag 7. Med hensyn til evaluering og justering af indlæring af de forventede kompentancer henvises til afsnit 3. Reservelægens pligter og uddannelse Introduktion Indenfor de første 14 dage i sektionerne skal du sætte dig ind i sektionernes funktioner, og herunder sætte dig ind i de dertil knyttede medicinske problemstillinger. Tidspunkt for introduktion til analysegruppen aftales med afdelingsbioanalytiker. Møder Du skal deltage i de ugentlige sektionsmøder, samt månedlige driftmøder. Kvalitetskontrol Du skal sætte dig ind i analysegruppens anvendelse af interne og eksterne kontrolsystemer, og du vil selv skulle forholde dig til og fremlægge resultaterne af disse kontrolkørsler på møderne. Undervisning Du skal varetage undervisning af afdelingens og analysegruppens personale. Der undervises blandt andet ud fra aktuelle kliniske problemstillinger/abnorme resultater, henvendelser fra samarbejdspartnere eller ved opsætning af nye analyser eller projekter i afdelingen. Undervisningen kan også initieres ud fra specifikke ønsker fra bioanalytikerne om videreuddannelse indenfor konkrete områder. 56

8 Analyseproduktion Du skal indgå som en naturlig del af den daglige tværfaglige kontakt med vores samarbejdspartnere, og kunne formidle en lægelig udredning af et abnormt analyseresultat. Du skal tilegne dig kompetencer vedrørende følgende analyser og de tilhørende sygdomme (arbejdsskema 4, bilag 7) Analyser relateret til nyrefunktion: P-Creatinin, P-Carbamid, P-Albumin, U-albumin. Analyser relateret til diabetes og hypoglykæmi: P-Glukose, B-HbA1C, U-Mikroalbuminuri. Analyser relateret til elektrolytforstyrrelser: P-Natrium, P-Kalium, P-Magnesium, P- Calcium, P-Ca 2+, Syre-base status. Analyser relateret til lever- og pancreasfunktion: P-Billirubin, P-Alaninaminotransferase, P- Gammagutamyltransferase, P-Basisk Phosphatase, P-KFNT, P-Amylase, P- Lactatdehydrogenase. Analyser relateret til hjerte-kar-lidelser: P-Myoglobin, P-Creatinkinase, P-Creatinkinase-B, P-Cholesterol, P-Triglycerid, P-HDL-cholesterol, P-LDL-cholesterol, P-high sensitive CRP. Analyser relateret til lungefunktionen: ph, P-Carbondioxid, P-Oxygen, P- Hydrogencarbonat-ion, Saturation og Base-Excess i arterielt blod. Analyser relateret til sepsis og meningitis: P-CRP, B-SR, B-Leukocytter og differentialtælling, B-Trombocytter, CSV-glukose, CSV-albumin, CSV-celle differentiering, CSV-Celletælling. Du skal for hver af ovenstående analyser opnå kompentancerne som beskrevet i arbejdsskema 4, bilag 7. Det skal understreges, at opnåelsen af disse kompetencer kan videreføres til opholdet på den funktionsbærende enheds (FBE) afdeling. 57

9 Bilag 3 Kompetencer indlært ved gennemførelse af klinisk eftersyn på udvalgte analyser Dækker logbogens nr. 1.1., 1.3, 1.6, , 1.12, 1.14, 1.15, 1.16, 1.17, 1.18, 1.21, 1.22, 1.23, 1.24, 1.35, 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 3.2, 3.3, 3.4, 3.6, 4.1, 4.3, 4.4, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 5.1, 5.2, 5.3, 5.4, 6.1, 6.2, 6.3, 6.4, 6.6, 6.7, 6.8, 7.2, 7.5, 7.6. Du skal i forbindelse med din tilknytning til de enkelte sektioner gennemføre mindst et klinisk eftersyn i hver sektion. Det kliniske eftersyn skal aftales med sektionsoverlægen under hensyn til dine og afdelingens interesser. Det kliniske eftersyn vil typiske indholde: - Gennemgang af den pågældende analyse - Indsamling af alt skriftligt materiale afdelingen måtte have om analysen - Søgning af relevant ny viden vedrørende analysen og de sygdomme hvor analysen anvendes - Besøg i den afdeling eller de ambulatorier hvor analysen anvendes. Herunder deltagelse i udredning af patienter samt en drøftelse af de kliniske kriterier til analysen - Udarbejdelse af en rapport over dine resultater, og hvis nødvendigt udarbejdelse af udkast til revision af informationsmateriale og analyseforskrift. - Mundtlig fremlæggelse af resultaterne på intern eller ekstern konference Ved arbejdet med klinisk eftersyn forventes det at du indlære kompetencerne anført i arbejdsskema 5, bilag 7 58

10 Bilag 4 Kompetencer indlært gennem ad hoc r Dækker logbogens nr. 1.4, 1.9, 2.2, 2.4, 3.2, 3.3, 4.1, 4.2, 5.1, 5.2, 5.4, 5.6, 6.1. Du skal med din vejleder aftale hvilke ad hoc r og specille ansvarsområder der går på tværs af afdelingens sektioner. Opgaverne skal dels sikre at du opnår nødvendige kompetencer og at en række afdelingsrelaterede r løses. Du forventes hermed at indlære de kompetencer, der er anført i arbejdsskema 6, bilag 7. 59

11 Bilag 5 Teoretiske kurser Dækker logbogens nr. 1.11, 1.12, 1.13, 1.19, 1.23, 3.7, 6.9, 7.3, 7.4. Du vil i løbet af det samlede uddannelsesforløb skulle deltage i en række kurser og herunder indlære kompetencer, som enten ikke indlæres andre steder, eller som kun delvist indlæres ved ophold på afdelingerne. De kompetencer, du forventes at indlære i løbet af introduktionsansættelsen, fremgår af arbejdsskema 8, bilag 7. Du skal selv sørge for at informere DSKBs kursusansvarlige overlæge, der også er formand for UUI (DSKB s uddannelsesudvalg I), om at du er ansat i kursusstilling. Du vil herefter få besked om de specialespecifikke kurser efterhånden, som de afholdes. Det enkelte kursus godkendes i forbindelse med kurset. Den samlede gennemførelse af kursus godkendes af DSKBs kursusansvarlige overlæge (formanden for uddannelsesudvalg I). Du har selv ansvar for at sørge for at få den nødvendige tilladelse til at deltage i kurserne fra afdelingen. Bilag 6 Forskningsprojekt Dækker logbogens nr. 6.6, 6.8, 6.11, 6.13, 7.1. I løbet af din ansættelse i hoveduddannelsen vil der blive mulighed for en fordybelsesperiode på ca. 6 måneder. Placering, anvendelse og afvikling af denne aftales med din vejleder. Som led i dit forskningsprojekt forventes det at du tilegner dig en række kompetencer af relevans for din uddannelse (arbejdsskema 9, bilag 7). 60

12 Bilag 7 Arbejdsskema 1 - Kompetencer indlært i forbindelse med analyser, hvor svarafgivelsen forudsætter lægelig vurdering Svar: Felter markeret med gråt skal mestres, før du kan afgive svar. Signatur: Vejleder signerer, når kompetencen er indlært Numrene svarer til nummereringen i logbogen Calcium side 1 af 2 Kompetence Mål Læringsstrategi Medicinsk ekspert Feedback efter fremlæggelse Kommunikator 1.1 Analyseprincipper Kunne redegøre for principper bag de immunkemiske metoder på Integra systemet. 1.2 Logistik og prøvematerialer Du skal kende logistikken for prøver, der analyseres på Integra, og have kendskab til hvilke prøvematerialer der kan anvendes og prøvematerialets holdbarhed. 1.4 Kontrolsystem Du skal kunne redegøre for analysernes kontrolsystem, og vurdere sikkerheden ved det anvendte kontrolsystem. 1.5 Tolkning af analysesvar Kunne vurdere og tolke Ca resultater fra Integra i relation til patientens symptomer og kliniske tegn. 1.6 Patobiologi Du skal kunne redegøre for den patobiologiske baggrund for Ca værdier udenfor referenceintervallet. 2.1 Mundtlig formidling af viden Kunne forberede, fremlægge og diskutere den praktiske og teoretiske baggrund for f.eks. en patientcase med osteoporese på afd. konference eller i anden sammenhæng på afdelingen. 2.3, 3.4 Skriftlig formidling af viden Kunne beskrive samt fortolke resultatet af en Ca-analyse samt kunne kommunikere den til klinikere på de samarbejdende afdelinger. I nødvendigt omfang udarbejde relevant skriftligt materiale. 2.5 Undervisning Kunne formidle viden om Ca-analysen til medicinstuderende, bioanalytikere samt bioanalytikerstuderende. gennem litteraturstudier og undervisning i sektionen. Undervisning i sektionen Deltage i sektionens kvalitetskontrolakt iviteter. gennem litteraturstudier og undervisning i sektionen. Praktisk arbejde gennem litteraturstudier og undervisning i sektionen Fremlæggelse Praktisk arbejde Evaluerings strategi Svar Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder 61

13 Calcium side 2 af 2 Kompetence Mål Læringsstrategi Samarbejder Leder og administrator Akademiker 3.1 Teams og arbejdsgrupper Kunne indgå i det tværfaglige team omkring Ca-analysen, herunder vise respekt for andre faggruppers ekspertise og bidrage med egen lægefaglig viden. Det kan dreje sig om teams på KBA eller om teams der inddrager relevante klinikere. Kunne anvende teorier for konfliktløsning, gruppedynamik og rolle fordeling i forbindelse med samarbejdet 3.1 Feedback fra omgivelserne Kunne give og modtage feedback i det tværfaglige team 3.2 Tværfaglig problemløsning Kunne foreslå udredningsforløb af komplicerede prøver i samarbejde med det tværfaglige team 4.2 Lederrolle I specifikke situationer kunne påtage sig en lederrolle og forestå ledelsen af arbejdsgruppe/tværfaglig team vedr. Caanalysen. Herunder kunne motivere og engagere samarbejdspartnerne. 4.1 Administrative procedurer Kende til arbejdsfordeling og samarbejdet mellem det tværfaglige team, analysegruppen og afdelingsledelsen. 6.4 Ny viden På baggrund af en kritisk vurdering af litteratur mm holde sig ajour med ny viden indenfor diagnostik og monitorering af knoglemetabolisme Praktisk arbejde Færdighedskursus Færdighedskurser og praktisk arbejde Undervisning ved afd. ledelsen Evaluerings strategi Fremlæggelse af resultater Svar Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder 62

14 M-komponenter side 1 af 2 Kompetence Mål Læringsstrategi Evaluerings strategi Svar Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder Medicinsk ekspert 1.2 Analyseprincipper Kunne redegøre for principper bag kapillærelektroforese, immunsubtraktion, agaroseelektroforese og immunfixation. Kunne udvælge unormale proteinmønstre til immunologisk udredning ved immunsubtraktion eller immunfixation. 1.5 Logistik og prøvematerialer Du skal kende logistikken for prøver til M- komponenter og have kendskab til hvilke prøvematerialer der kan anvendes og prøvematerialets holdbarhed. 1.8 Kontrolsystem Du skal kunne redegøre for analysernes kontrolsystem Patobiologi Du skal kunne redegøre for det normale proteinmønster i plasma. Du skal kunne redegøre for den patobiologiske baggrund for monoklonale gammopatier Tolkning af analysesvar Kunne diagnosticere monoklonal komponent på baggrund af immunsubtraktion og immunfixation. Og kunne kvantitere en monoklonal komponent efter afdelingens retningslinier. gennem litteraturstudier og undervisning i sektionen Deltage i sektionens kvalitetskontrolaktiviteter gennem litteraturstudier og Praktisk arbejde og samtale Evidensgrundlag Kunne rådgive om optimal evidensbaseret diagnostik og monitorering af monoklonale monopatier. Kunne vurdere relevansen af evt. yderligere udredning af patienten og kunne rådgive om evt. nye tiltag 1.16., 1.17, Integration i klinikken I samarbejde med kliniker kunne integrere anamnese og objektiv undersøgelse og inkorporere disse til en skriftlig rapport vedr. en henvist patient henvist til udredning for monoklonal gammopati. Sammen med kliniker kunne udrede og tolke de laboratoriemæssige resultater af M-komponent analysen og dermed skabe overblik og sammenhæng i den diagnostiske udredning for den enkelte patient. Praktisk arbejde Praktisk supervision i kontakt med rekvirerende afdelinger Udarbejde rapport 63

15 M-komponent, side 2 ud af 2 Kompetence Mål Læringsstrategi Evaluerings strategi Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder Kommunikator 2.1 Mundtlig formidling af viden Kunne forberede, fremlægge og diskutere den praktiske og teoretiske baggrund for en patientcase med monoklonal gammopati på afd. konference eller i anden sammenhæng på afdelingen. Fremlæggelse Feedback efter fremlæggelse 2.3, 3.4 Skriftlig formidling af viden Kunne beskrive samt fortolke resultatet af en M-komponentanalyse samt kunne kommunikere den til klinikere på de samarbejdende afdelinger. Praktisk arbejde I nødvendigt omfang udarbejde relevant skriftligt materiale. Undervisning Kunne formidle viden om M-komponenter til medicinstuderende, bioanalytikere og/eller bioanalytikerstuderende. Fremlæggelse Samarbejder 3.1 Teams og arbejdsgrupper Kunne indgå i det tværfaglige team omkring M-komponentanalysen, herunder vise respekt for andre faggruppers ekspertise og kunne indgå med egen lægefaglig vi-den. Det kan dreje sig om teams på KBA eller om teams der inddrager relevante klinikere. Praktisk arbejde Kunne anvende teorier for konfliktløsning, gruppedynamik og rolle fordeling i forbindelse med samarbejdet Færdighedskursus Feedback fra omgivelserne Kunne give og modtage feedback i det tværfaglige team Leder og administrator 3.3. Tværfaglig problemløsning Kunne foreslå udredningsforløb af kompliceret prøve i samarbejde med det tværfaglige team 4.2. Lederrolle I specifikke situationer kunne påtage sig en lederolle og forstå ledelsen af arbejdsgruppe/tværfaglige team vedr. M- komponenter. Herunder kunne motivere og engagere samarbejdspartnerne. og Færdighedskurser og praktisk arbejde Bedømmelse af vejledersamtale Administrative procedurer Kende til arbejdsfordeling og samarbejdet indenfor sektionen, mellem sektionerne samt mellem klinikchefen og områdeledelsen Undervisning ved afdelingsledelsen Sundhedsfremmer 5.1. Rådgivning vedr. screening Kunne rådgive vedr. evt. anvendelse af M- komponentanalysen i forbindelse med screening af selekterede patientgrupper evt. kontakt til klinikerne Akademiker 6.1. Ny viden På baggrund af en kritisk vurdering af litteratur holde sig ajour med ny viden indenfor diagnostik og monitorering af monklonale gammopatier vejledersamtale 64

16 Osmotisk resistens Kompetence Mål Læringsstrategi Evaluerings strategi Svar Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder Medicinsk ekspert 1.2 Analysemetode Du skal sætte dig ind i metoden som omfatter en osmotisk resistens måling før og efter 24 timer inkubation ved 37 o C Undervisning Du skal sætte dig ind i kontrolsystemet som afdelingen bruger til at sikre kvaliteten af svarene Svarfremstilling Du skal sætte dig ind i det software der benyttes til præsentation af resultaterne og give forslag til standardiserede svartekster 1.12 Tolkning af svar Du skal kunne sammenholde resistenskurverne før og efter inkubation og kunne fortolke resultatet med henblik på følgende diagnoser: seglcelleanæmi β-thalassaemia major hereditær sperocytose pyrovat-kinase mangel 1.10 Sygdomskendskab Du skal sætte dig ind i ovennævnte sygdomme Kommunikator 2.1 Videregive analyseresultat Du skal kunne beskrive og videregive din fortolkning af resultaterne overfor praktiserende læger og læger på de kliniske brugerafdelinger Fremlæggelse Feed back efter fremlæggelse Samarbejder 3.1 Teamarbejde Du skal indgå i det tværfaglige team omkring osmotisk resistens analysen vedrørende Praktisk arbejde Færdighedskursus svarformulering analyseforskrifter Feedback Du skal kunne tilbagerapportere eventuelle uhensigtsmæssigheder og ønsker fra bruger-ne vedrørende osmotisk resistens analysen 65

17 Differentialtælling side 1 af 2 Kompetence Mål Læringsstrategi Evaluerings strategi Svar Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder Medicinsk ekspert 1.5 Logistik og prøvematerialer Du skal kende logistikken for prøver til hæmatologiske analyser og have kendskab til hvilke prøvematerialer der kan anvendes og prøvematerialets holdbarhed 1.2 Principper for hæmatologianalyser udført på automatiseret analyseinstrument Du skal kunne forklare de basale principper bag hæmatologianalyserne på ADVIA hæmatologiudstyret (WBC/BASO-kanal, NRBC-kanal, Diff-kanal, RET/PLT-O-kanal, IMI-kanal, RBC/PLT-kanal og HB-kanal) Du skal have kendskab til de Scatterdiagrammer som hører til WBC/BASO-kanalen, NRBC-kanalen, Diffkanalen, RET/PLT-O-kanalen, IMI-kanalen, RBC/PLT-kanalen Du skal i samarbejde med bioanalytikere sætte dig ind i væsentlige flagmarkeringer på hæmatologi maskinsvarene, som fører til fremstilling af blodudstrygningspræparater til differentialtælling på mikroskop Du skal vide hvordan man udfører en blodudstrygning manuelt og på maskinen og have kende den farvemetode, der anvendes til udstrygningspræparaterne Du skal have kendskab til fejlkilder specielt vedrørende trombocytantal Du skal kende til kvalitetskontrollen af maskinsvarene Undervisning Selvstudier Deltage i kvalitetskontrol aktiviteter Differentialtælling på mikroskop Du skal kunne differentiere de forskellige celler i perifert blod, idet du skal have kendskab til udviklingsrækken af celler indenfor det hvide og det røde blodbillede. Du skal kunne skelne mellem normale og abnorme erytrocytter og kende de karakteristiske forandringer ved forskellige anæmityper. Du skal kunne karakterisere forandringer ved virusinfektioner og bakterielle infektioner. Du skal kunne identificere hæmatologiske forandringer, som kunne være tegn på leukæmi eller andre maligne blodsygdomme. Undervisning i analysegruppen Selvstudier 66

18 Differentialtælling side 2 af 2 Kompetence Mål Læringsstrategi Evaluerings strategi Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder Kommunikator 2.1 Videregive analyseresultat Du skal kunne beskrive og videregive din fortolkning af resultaterne af de hæmatologiske undersøgelser overfor klinikere. Fremlæggelse Feed back efter fremlæggelse Du skal kunne undervise medicinstuderende, bioanalytikerstuderende og ikke hæmatologisk trænede bioanalytikere i differentialtælling Samarbejder 3.1 Teamarbejde Du skal indgå i det tværfaglige team Praktisk arbejde omkring de hæmatologiske analyser hvad angår: svarformulering regler for refleksundersøgelser og svaraflevering udredning af abnorme resultater analyseforskrifter Feedback Du skal kunne rapportere eventuelle uhensigtsmæssigheder og ønsker fra brugerne vedrørende den hæmatologiske service 67

19 Arbejdsskema 2 Kompetencer der skal læres i det daglige arbejde i analysegruppe I Signatur: Vejleder (overlæge) signerer, når kompetencen er indlært Numrene svarer til nummereringen i logbogen side 1 af 2 Kompetencen opnået. Kompetence Mål Læringsstrategi Medicinsk ekspert 1.2: Basale analyseprincipper Kunne forklare basale analyseprincipper. 1.5: Logistiske forhold Kende til forhold omkring prøveindsamling, prøveprocessering, fordeling og opbevaring. Undervisning Deltagelse i arbejde Opgave Evalueringsstrategi Dato og signatur ved vejleder 1.8: Kvalitetssikring Kende principper for intern og ekstern kvalitetssikring og deltage i den løbende kvalitetssikrings arbejde Deltage kvalitetskontrol aktiviteter 1.11: Patofysiologi Kunne redegøre for patobiologisk baggrund for analysen og indikation for analysen samt for tolkning af analyseresultat. og 1.44: Forgiftninger Kunne anvende klinisk biokemiske analyser i samspil med anamnese og andre parakliniske analyser ved diagnose af forgifninger og kende til behandlingen af de hyppigste forgiftninger. Afdelingsundervis -ning og/eller Teoretisk kursus og/eller godkendt kursus Funktionsforstyrrelser i gld. Thyroidea Kunne redegøre for udredning af funktionsforstyrrelser i gld thyroidea, herunder for indplacering af analyserne TSH, T3 og T4 i den samlede parakliniske udredning Afdelings- Undervisning/Teo retisk kursus eller godkendt kursus Samarbejder 3.2: Analysering og svarafgivelse 360º evaluering Kende til evt. særlige forhold omkring rekvisitioner og svarafgivelse, herunder søge oplysninger om forhold vedr. IT. problem Leder og administrator 4.3: Udforming af arbejdsinstruks Hvor relevant udforme instruks for arbejdsr i afdelingen. Teoretisk undervisning Gennemført kursus Akademiker 6.5: Vejledning og undervisning Gennemføre vejledning af kollegaer vedr. analyserne og/eller undervisning af relevante personalegrupper. og samtale og evaluering af 68

20 Arbejdsskema 3 Kompetencer der skal læres i det daglige arbejde i analysegruppe II Signatur: Vejleder (overlæge) signerer, når kompetencen er indlært Numrene svarer til nummereringen i logbogen side 1 af 2 Kompetencen opnået. Kompetence Mål Læringsstrategi Medicinsk ekspert 1.2: Basale analyseprincipper Kunne forklare basale analyseprincipper. 1.5: Logistiske forhold Kende til forhold omkring prøveindsamling, prøveprocessering, fordeling og opbevaring. Undervisning Deltagelse i sektionens arbejde Opgave Evalueringsstrategi Dato og signatur ved vejleder 1.8: Kvalitetssikring Kende principper for intern og ekstern kvalitetssikring og deltage i den løbende kvalitetssikrings arbejde Deltage kvalitetskontrol aktiviteter 1.11: Patofysiologi Kunne redegøre for patobiologisk baggrund for analysen og indikation for analysen samt for tolkning af analyseresultat. og 1.47: Udrede årsager til anæmi Kunne redegøre for vitamin B12 og folat analysens plads i forbindelse med udredning for anæmi og være bekendt med andre relevante parametre, der kan anvendes sammen med eller i stedet for disse analyser. Afdelingsundervis -ning og/eller Teoretisk kursus og/eller godkendt kursus Samarbejder 3.2: Analysering og svarafgivelse 360º evaluering Kende til evt. særlige forhold omkring rekvisitioner og svarafgivelse, herunder søge oplysninger om forhold vedr. IT. problem Leder og administrator 4.3: Udforming af arbejdsinstruks Hvor relevant udforme instruks for arbejdsr i afdelingen. Teoretisk undervisning Gennemført kursus Akademiker 6.5: Vejledning og undervisning Gennemføre vejledning af kollegaer vedr. analyserne og/eller undervisning af relevante personalegrupper. og samtale og evaluering af 69

21 Arbejdsskema 4 Kompetencer, der skal indlæres i analysegruppe III og hvor indlæringen foregår under hele hoveduddannelses forløbet Signatur: Vejleder signerer, når kompetencen er indlært Numrene svarer til nummereringen i logbogen Kompetence Mål Læringsstrategi Medicinsk ekspert Medicinsk ekspert 1.2 Analyseprincip Kunne forklare basale analyse principper 1.5 Logistiske forhold Kende til forhold omkring prøveindsamling, prøveprocessering, fordeling og opbevaring Opsætning af ny analyse på FBE Du skal dokumentere, opsætte, validere og implementere nye analyser på funktionsbærende enhed Kontrolsystem Kende principper for intern og ekstern kvalitetssikring og deltage i det løbende kvalitetsikringsarbejde Patofysiologi Kunne redegøre for patobiologisk baggrund for analysen og indikation for analysen samt for tokning af analyseresultat Akut hypoglykæmi Diagnosticere og behandle akut hypoglykæmi. Kunne gennemføre initial diagnostik og kende til behandling. Kende til udredning og behandling akut og ved indlæggelse af diabetespatienter. Kende til enkel justering af igangværende diabetesbehandling Akutte elektrolyt forstyrrelser Initialt diagnosticere og behandle akutte elektrolytforstyrrelser. Kunne gennmføre initial diagnostik og kende til aktu behandling af: -hyper og hypokalkæmi -hyper og hyopnatriæmi -hyper og hypokaliæmi -syre/base forstyrrelser Undervisning Deltagelse i sektionens arbejde Selvstudier Deltage i kvalitetskontrol aktiviteter og Afdelingsundervis ning og/eller teoretiske kurser Evalueringsstrategi ved vejleder eller stedfortræder og/eller godkendt kursus Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder 70

22 1.37, Nyreinsufficiens Diagnosticere akut nyreinsufficiens og kunne gennemføre iværksættelse af undersøgelser mhb. Differentialdiagnostik mellem post-, renal- og prærenal uræmi og kende den initiale behandling heraf. Afdelingsundervis ning og/eller teoretiske kurser og/eller godkendt kursus Symptomer på coronarsygdom Kunne gennemføre differentialdiagnostik mellem coronarsygdom og noncoronarsygdom og kende til kardiovaskulær farmakoterapi. Kunne gennemføre differentialdiagnostik til skelnen mellem akut højre- og venstresidigt hjertesvigt og kende til initial diagnostik og behandling af akut kardiogent lungeødem Dyb venetrombose Diagnosticere og kende til behandlingen og visitation af dyb venetrombose, specielt mhb. på yderligere koagulationsudredning Sepsis Diagnosticere og kende til behandling af sepsis. Kunne gennemføre initial diagnostik af DIC. Kende til empirisk antibiotisk behandling og kardiovaskulære stabilisering. Laboratoriemæssigt kunne vurdere den immunkompetente patient Svær respirationsinsufficiens Diagnosticere og behandle svær respirationsinsufficiens. Kunne gennemføre differentialdiagnostik og akut behandling, herunder nonfarmakologisk (KOL, astma og lungeemboli), samt justering af anfaldsforebyggende behandling Meningitis Diagnosticere og kende til initial behandling og visitering af meningitis. Kende til mikrobiologisk diagnostik, og kunne tolke mikroskopi svar. Kende til antibiotisk behandling og monitorering samt information Icterus Kunne udrede icterus., undervisnings og/eller forsknings Bedømmelse af /evaluering af undervisning Adelingsundervisning og/eller godkendt kursus Samarbejder 3.2. Analysering og svarudgivelse Kende til evt. særlige forhold omkring rekvisitioner og svarafgivelse, herunder søgeoplysninger og forhold vedr. IT og/eller kursus og/eller 360 º evaluering Leder og administrator 4.3. Udformning af arbejdsinstruks Hvor relevant udforme instrukser for arbejdsr i afdelingen Opgave Bedømmelse af Akademiker 6.5. Vejledning og undervisning På baggrund af en kritisk vurdering af litteratur holde sig ajour med ny viden indenfor profilområder og samtale og evaluering af 71

23 Arbejdsskema 5 Kompetencer der skal indlæres i forbindelse med klinisk eftersyn Signatur: Vejleder signerer, når kompetencen er indlært Numrene svarer til nummereringen i logbogen Kompetencen opnået. Kompetence Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Dato og signatur ved vejleder Medicinsk ekspert 1.1, 1.2. Analyseprincipper Kunne redegøre for analyseprincipper, og foreslå den teknologisk mest effektive laboratoriemetode til løsning af det givne problem Undervisning i sektionen 1.3. Analyserelateret lægefagligt arbejde Varetagelse af lægefagligt arbejde i tilknytning til analyserne, herunder udarbejdelse af patientinformation Deltagelse i sektionernes arbejde Kurser 1.10, 1.11 Patobiologi Kunne analysere og vurdere sygdomsmanifestationer ud fra detaljeret viden om normal patofysiologisk bagrund for analyserne Logistik Kunne vurdere logistikken omkring rekvisition, prøveindsamling, prøveprocessering, opbevaring samt forsendelse Implementering af ny analyse/analyseprincip Kunne implementere en ny analyse, herunder kunne vurdere relevansen af nyt analyseprincip i en klinisk sammenhæng inden for mindst et område blandt de sjældne analyser på en højt specialiseret afdeling 1.12 Klinisk anvendelse af analysen Kunne redegøre for den kliniske anvendelse af analyserne ved diagnostik og monitorering og kunne vurdere testresultaternes informativeværdi ved diagnostik og monitorering. Sektionsarbejde og undervisningsr 1.14., Rådgivning Kunne rådgive om optimal evidensbaseret diagnostik under hensyntagen til den ressourcemæssige allokering og kunne rådgive ved deltagelse i tværfaglige problemorienteret konference/stuegang 1.15 Ændring af eksisterende analyser Medvirke ved introduktion af nye eller ændring af eksisterende klinisk biokemiske analyser på et rationelt grundlag og udarbejdelse af skriftligt materiale 72

24 1.17, 1.18 Integrere klinik og biokemiske analyser Kunne vurdere relevansen af evt. yderligere udredning af patienten og skabe overblik og sammenhæng i den diagnostiske udredning af den enkelte patient Evidensbaseret undersøgelsesprogram Kunne opstille et rationelt, evidensebaseret undersøgelsesprogram til diagnostisk udredning af patienter i primær såvel som sekundær sektor, herunder deltage i tværfaglige udarbejdelser af vejledninger, guidelines eller standarder 1.22 Vurdere patientprognose Vurdere patientprognose ud fra klinisk biokemiske testresultater, risikofaktorer og behandling 1.23 Beslutningsgrænser Kunne arbejde med kliniske beslutningsgrænser for paraklinisk information (ikke kun biokemi). Både i akutte situationer og i forbindelse med længere udredningsforløb 1.24 Samarbejde med speciallæge fra andet speciale Udarbejde eller revidere en instruks inden for en sygdomskategori i samarbejde med speciallæge 1.25 Sparringspartner Fungere som sparringspartner i klinisk afdeling i forbindelse med vurdering af klinisk biokemisk information i konkrete dagligdags kliniske situationer 1.16 Integrere kliniske og biokemiske informationer I samarbejde med kliniker kunne integrere anamnese og objektiv undersøgelse med laboratorieundersøgelser og inkorporere disse til en skriftlig rapport vedrørende en patient under udredning Praktisk arbejde, udarbejdelse af rapporter under supervision, kontakt til klinikken Kommunikator 2.1 Mundtlig kommunikation Udvikle og dokumentere kontinuerlig uddannelsesstrategi Fremlæggelse Feedback efter fremlæggelse 2.2. Kommunikation i arbejdsgruppe Kunne kommunikere i tværfaglige arbejdsgruppe, beskrive r, lede gruppen og formulere resultatet skriftligt og mundtligt vejledersamtale 2.3. Kommunikation med patienter Kunne informere patienter mundtligt og sikre forståelsen Praktisk arbejde 73

25 Samarbejder Leder og administrator 2.4 Skriftligt informationsmateriale til patienten Udarbejde informationsmateriale rettet mod patienten, og rette materialet efter feedback fra medarbejdere involveret i undersøgelsen 3.2 Samarbejde med IT-personale Sikre rationel rekvisition og svarafgivelse for analysen/analyserne, og afdække evt. administrative problemfelter 3.3. Skriftligt informationsmateriale til afdelingen Udarbejde skriftligt informationsmateriale/vejledning til kliniske afdelinger vedrørende rationel brug af analysen. Hvis dette foreligger i forvejen, foretages en revision efter behov 3.4. Handlingsplaner og flowdiagrammer Lave handlingsplaner for løsning af problemer i samarbejde med medlemmer af tværfaglige teams. Herunder hører opstilling af biokemiske udredningsprogrammer i form af flowdiagrammer. Fastlæggelse af indikationsområde og rationelt brug af nye biokemiske markører og analyser 3.6. Problemløsning Kunne samarbejde med klinikere på andre afdelinger i forbindelse med aktuelle patienter/problemer/projekter vedrørende analyserne 4.1 Påvise ledelsesmæssige aspekter Identificere forhold hvori indgår ledelsesfunktion og anvise vej til deres løsning 4.2 Arbejdstilrettelæggelse Varetage arbejdstilrettelæggelse for n, herunder inddragelse af andre relevante personer og dermed r relateret til vejledning styring og samarbejde 4.3 Udformning af instruks for afdelingen Udforme instruks for arbejds i afdelingen 4.4 Lede tværfagligt samarbejde Inddrage og lede andre personalegrupper i forbindelse med det kliniske eftersyn 4.5. Ressourceudnyttelse Udnytte og prioritere ressourcer i forhold til eksempelvis produktion,l uddannelse, forskning, disponering af driftsmidler og eksterne aktiviteter Praktisk arbejde Tværfagligt kursus og praktisk arbejde og/eller kursus og/eller kursus og/eller kursus Godkendt kursus Godkendt kursus vejledersamtale Godkendt kursus Godkendt kursus 4.6 Motivere og engagere Kunne motivere og engagere samarbejdspartnere i det tværfaglige team 74

26 4.7. Lederrolle Kunne indtage en lederrolle i samarbejdet internt i laboratoriet, eksempelvis ved opstilling, indkøring og drift af nye analyser, ved analysetekniske problemer, der kan have kliniske konsekvenser samt ved omstillinger i driften 4.8 Konfliktløsning Sundhedsfremmer Kunne løse konflikter i det tværfaglige samarbejde, eksempelvis med sin faglige ekspertise argumentere for specielle analyser, analyseapparatur, eller behandlingsstrategier 5.1 Rådgivning vedr. den enkelte patient Kunne rådgive vedrørende eventuel anvendelse af analyserne hos den enkelte patient Kontakt til klinikken 5.2 Information rettet mod patientgrupper Undervisnings Bedømmelse af Hvor relevant informere om risikofaktorer og effekt af forebyggelse i fx patientforeninger 5.3 Rådgivning om screening Hvor relevant kunne rådgive om anvendelse af analysen i forbindelse med screening Evt. særskilt Bedømmelse af evt. særskilt 5.4 Samarbejde med andre instanser Hvor relevant kunne samarbejde med videnskabelige selskaber, foreninger eller myndigheder om at identificere og rådgive risikogrupper/patientkategorier. Akademiker 6.1 Ny Viden Holde sig ajour med ny viden inden for screening, diagnostik og monitorering af udvalgte sygdomme 6.2, 6.7 Søgning og vurdering af litteratur evt. kursus Demonstration af færdigheder Kunne vurdere medicinsk litteratur kritisk ved at kunne opstille kriterier for søgning og udvælgelse af litteratur 6.3 Vurdere lægelig praksis Vurdere lægelig praksis med det overordnede formål at forbedre anvendelsen af klinisk biokemiske analyser til fremme af sundhed, forebyggelse, diagnostik og behandling 6.4 Formidling til samarbejdspartnere Formidle faget til kolleger og andre samarbejdspartnere 6.5, 6.8 Videnskabelige studier Kunne identificere problemstillinger med henblik på at eventuelle videnskabelige studier og hvis relevant udarbejde forsøgsprotokoller 75

27 Professionel 7.2 Respekt for kolleger I forhold til kolleger/andre personalegrupper respektere kollegers forskellighed i forhold til udøvelsen af erhvervet, være bevidst om konkurrencesituationer og have evne til at mestre disse 7.5 Grundlaget for virke som speciallæge Være bevidst om eget grundlag for at udøve virksomhed som speciallæge i form af faglighed, videnskabsteroretisk grundlag, værdigrundlag, egne styrker og svagheder, samt i forhold til samfundets opfattelse af professionsbegrebet udtrykt som: evnen til at løse bestemte r, leve op til faglige normer og standarder for at udføre dette arbejde 7.6 Professionel og etisk Handle professionelt etisk samt vedligeholde det uddannelsesmæssige grundlag for at udøve professionen evt. kursus vejledersamtale evt godkendt kursus 76

28 Arbejdsskema 6 Kompetencer indlært gennem ad hoc-r. Signatur: Vejleder signerer, når kompetencen er indlært. Kompetence Mål Læringsstrategi Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Leder og administrator Akademiker 1.4 Opsætning af ny analyse Du skal have opsat mindst en ny analyse, samt have implementeret den i laboratoiet 1.9 Arbejdsmiljø Du skal i samarbejde med kemiker/afdelingsbioanalytiker udarbejde 2 arbejdspladsbrugsanvisninger. Du skal revidere afdelingens instruks for hepatitis og HIV-forebyggelse 2.2 Kommunikation i arbejdsgruppe Se 4.1 og 4.2 under Leder og administrator 2.4 Skriftlig patientinformation Se 5.2 under Sundhedsfremmer 3.2. IT-samarbejde Du skal i samarbejde med afdelings ITkoordinator og ledende overlæge udarbejde 1 forbrugsstatistik til administrativt brug 3.3 Informationsmateriale Du skal i et tværfagligt samarbejde med andre medarbejdere på KBA udarbejde 3 informationer eller en større vejledning til laboratoriets brugere 4.1, 4.2: Ledelse Du skal lede en arbejdsgruppe med udarbejdelse af et kommisorium og rapport, idet du også skal sikre referater fra mødet 5.2 Informering Du skal udarbejde eller deltage i udarbejdelse af et skriftligt materiale, som skal anvendes til patientinformation 5.4 Myndigheder Du skal gennemgå en information fra Sundhedsstyrelsen eller en anden ekstern instans for at se, om den har implikation for KBA-aktiviteter 5.6 Anmeldelsespraksis Du skal gennemgå mindst en instruks fra f.eks. Sundhedsstyrelsen og vurdere dens implikationer for KBA 6.10 Projekthjælper Du skal kende KBA s ordning vedrørende laboratoriehjælp til kliniske projekter og have deltaget i udarbejdelse af 2 projektplanlægninger/kontrakter Opgave under arbejde i sektionen og ad hoc Opgave Kursus Opgave Sundhedsfremmer Undervisnings Opgave Opgave Evaluerings strategi Bedømmelse af Bedømmelse af og struktureret vejleder samtale Bedømmelse af Godkendelse af kursus Bedømmelse af Bedømmelse af Vurdering af Vurdering af og vurdering af Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder 77

29 Arbejdsskema 7 Kompetencer indlært gennem selvstudium. Signatur: Vejleder signerer, når kompetencen er indlært. Kompetence Mål Læringsstrategi Akademiker 6.1 Uddannelsesstrategi Udvikle og dokumentere kontinuerlig uddannelsesstrategi Evaluerings strategi vejledersamtale Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder 78

30 Arbejdsskema 8 Kompetencer indlært ved teoretiske kurser. Signatur: Vejleder signerer, når kompetencen er indlært. Numrene svarer til nummereringen i logbogen Kompetence Mål Læringsstrategi Evaluerings strategi Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder Medicinsk ekspert 1.11 Patologisk biokemi og fysiologi Kunne vurdere og analysere human sygdomsmanifestation ud fra viden om normal og patologisk biokemi og fysiologi Teoretisk kursus Undervisningsr Godkendt kursus Vurdering af undervisnings 1.12 Klinisk biokemisk analyse Kunne redegøre for den patobiologiske baggrund, og for anvendelse og tolkning af analyseresultatet for de almindeligste analyser 1.13 Informationsværdien i et analyseresultat Kunne analysere og vurdere informationsværdien af et testresultat i forskellige kliniske situationer, herunder referenceområder, sensitivitet, specificitet, prædiktiv værdi og signifikante forandringer Samarbejder Leder og administrator 3.7. Sundhedsorganisationen Formidle hvordan sundhedsorganisationen påvirker patientbehandling, forskning og uddannelsesmæssige aspekter regionalt og nationalt Det danske sundhedsvæsen Kunne redegøre for det danske sundhedsvæsens opbygning og interesser, den politiske beslutningsproces, basal økonomiske styring på decentralt niveau og kendskab til forskningsmæssige organisatoriske problemstillinger på decentralt niveau Teroretisk kursus Undervisnings Teoretisk undervisning Godkendt kursus Vurdering af Gennemført kursus Akademiker 6.9 Forskningsadministrative forhold Varetage etiske krav til forskningsprojekter, herunder anvende det videnskabsetiske komitesystem og relevant kunne varetage anmeldelse til den regionale videnskabsetiske komite efter gældende retningslinier og kunne udforme ansøgninger og anmelde til relvante instanser (etsik komite, datatilsynet, lægemiddelstyrelsen mv.) Teoretisk undervisning Opgave Godkendt kursus Vurdering af Professionel 7.3 Regelværket om lægers virke Anvende regler og vilkår for erhvervets udøvelse i forhold til ansættende myndighed, have forståelse for den politiske situation i forhold til sundhedsvæsenet og forsknings- samt uddannelseområdet Teoretisk kursus Undervisnings Godkendt kursus Vurdering af undervisnings 7.4 Omgang med pressen Forholde sig i relation til medier som professionel og som privat person Teoretisk kursus Undervisnings Godkendt kursus Vurdering af undervisnings 79

31 Arbejdsskema 9 Kompetencer, der kan indlæres gennem forsknings/udviklingsprojekt. Signatur: Vejleder signerer, når kompetencen er indlært. Nummereringen svarer til nummereringen i logbogen. Kompetencen opnået. Kompetence Mål Læringsstrategi Akademiker Professionel 6.6 Videnskabelige problemstillinger Du skal have opsat mindst en ny analyse, samt have implementeret den i laboratoiet 6.8 Udarbejde forskningsprotokol Udarbejde forsøgsprotokol på basis af litteraturstudier 6.11 Publikation af videnskabelige resultater Formulere videnskabelige artikler på en måde så de kan publiceres i videnskabelige tidsskrifter, herunder anvende gældende procedurer ved publikation af videnskabelige artikler 6.12 God videnskabelig publikationspraksis Redegøre for gældende god videnskabelig praksis vedrørende publicering 6.13 Fremlæggelse af forskningsresultater Kunne fremlægge forskningsresultater såvel internt i afdelingen som eksternt 7.1 Informeret samtykke Kunne arbejde på grundlag af informeret samtykke fra patients side, respektere tavshedspligten, udvise forståelse for forskellige kulturelle, religiøse, samfundsmæssige og økonomiske vilkår hos patienter samt anvende paternalisme med omhu Forskningstræning Forskningstræning Forskningstræning Evaluerings strategi Vurdering af videnskabelige kompetancer Vurdering af videnskabelige kompetancer Vurdering af videnskabelige kompetancer Vurdering af fremlæggelse vejledersamtale Dato og signatur ved vejleder 80

32 Arbejdsskema 10???? Kompetencer indlært under ophold på klinisk afdeling 81

33 Bilag 8 Sundhedsstyrelsens papirer og vejledning vedrørende uddannelsessamtaler. (ikke vedlagt), men oplysninger om uddannelse og autorisation kan findes på 82

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallæge i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus, Nørrebrogade

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallæge i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus, Nørrebrogade Bilag 3.1 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallæge i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus, Nørrebrogade

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Sygehus Bilag 3.4 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Sygehus

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse til speciallæge i klinisk biokemi 2½ år ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus, Nørrebrogade

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse til speciallæge i klinisk biokemi 2½ år ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus, Nørrebrogade Bilag 4.1 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelse til speciallæge i klinisk biokemi 2½ år ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus, Nørrebrogade

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Skejby Sygehus Bilag 3.3 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Skejby Sygehus

Læs mere

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelse til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi 2½ år ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Sygehus ½ år ved

Læs mere

D Hæmatologilab./ledende bioanalytiker D Klinisk biokemi/ledende bioanalytiker D Proteinlab./ledende bioanalytiker

D Hæmatologilab./ledende bioanalytiker D Klinisk biokemi/ledende bioanalytiker D Proteinlab./ledende bioanalytiker Udleveret: D-kort CJ BilaaA Checkliste for introduktionsprogram Anvist/information om: Kontor D Kitler D nfo om kaffekasse D Egen hepatitis vaccinationsstatus D nfo om gavekasse D Beredskabsplan D nfo

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Bilag 4.3 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelse til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi 2½ år ved Klinisk Biokemisk Afdeling Skejby Sygehus

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)

(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde

Læs mere

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale. Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Århus Sygehus Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Videreuddannelsesregion Nord 2010 Indhold

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Forskningstræning i Geriatri

Forskningstræning i Geriatri Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Bilag 4.2 !"# $% & ( ) * "+ 26-01-04 Side 1 af 57. Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Bilag 4.2 !# $% & ( ) * + 26-01-04 Side 1 af 57. Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord 26-01-04 Side 1 af 57 Bilag 4.2 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord!"# $% & ' ( ) * "+ Hoveduddannelse ved Klinisk biokemisk Afdeling Århus Amtssygehus og Randers Centralsygehus 1. Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale. Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe eller

Læs mere

Rollen som akademiker

Rollen som akademiker Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Klinisk Biokemi Skejby/Randers side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling, Skejby Klinisk afdeling (puljestilling) Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser 1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer. ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000074 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Hospitalsnavn Hvidovre Hospital Besøgsdato 12-10-2016

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

KBU Kompetencevurderingsskemaer

KBU Kompetencevurderingsskemaer KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Klinisk Biokemi Århus/Viborg/Randers Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus Klinisk afdeling (puljestilling) Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Modul 11 Klinisk modul

Modul 11 Klinisk modul Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Beskrivelse fokuserer på kvalitetssikring inden for den bioanalytiske praksis, etik samt kontakt med patient og/eller donor. Undervisningen på modul 4 foregår på UCL i de første to uger og

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik

Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Nedenfor er opført de kompetencer, der skal erhverves. Den uddannelsessøgende er selv ansvarlig for at få godkendt de opnåede kompetencer og for at indsamle

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Forskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer. Region Syd

Forskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer. Region Syd Forskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer Region Syd Forskningstræning Lægerollen akademiker Du skal kunne: Identificere og afgrænse en klinisk problemstilling Foreslå og implementere

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Som særlig ansvarlig for Sundheds-IT-systemer varetagers en funktion for organisationen, som ikke umiddelbart kan overføres fra en medarbejder til en anden.

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen April 2013 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Faglig profil for Akutmedicin

Faglig profil for Akutmedicin Faglig profil for Akutmedicin Denne faglige profil er udmeldt den 28.06.2019 af Danske Regioner efter indstilling af Dansk Selskab for Akutmedicin. Formålene med den faglige profil er, at: - udgøre et

Læs mere