FORSLAG. Mellembyplan for Gørding - et byfornyelsesprogram og idékatalog

Transkript

1 FORSLAG Mellembyplan for Gørding - et byfornyelsesprogram og idékatalog

2 FORORD INDHOLD Denne er én ud af i alt 4 er lavet for Esbjerg Kommunes mellemstore byer. I forbindelse med at Socialministeriet har reserveret byfornyelsesmidler til at støtte en områdefornyelsesindsats i Gørding, har Esbjerg Kommune valgt at koordinere udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet med udarbejdelsen af en for Gørding og sammenskrive de to dokumenter i ét. Mellembyplanerne er et ønske, Byrådet har om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i de mellemstore byer, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af byerne. Dette stemmer overens med indholdet i byfornyelsesprogrammet. Det er meningen, at erne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, byens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte bys helt særegne præg. Mellembyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter, som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på erne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at de mellemstore byer selv med planerne i hånden, mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Ved at sammenskrive byfornyelsesprogram og, udarbejdes der således et værktøj til borgerne, der beskriver dels konkrete projekter til gennemførelse med økonomisk støtte, dels en række ønsker og visioner til projekter i byen, som borgerne selv, med den indvundne erfaring med organisering og proces fra gennemførelsen af områdefornyelsen, kan arbejde videre med at søge om at få realiseret. Det er et af hovedmålene med erne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder, som ligger i Esbjerg Kommunes mellemstore byer, både for at øge interessen for disse byer blandt egne indbyggere, som blandt kom- mende tilflyttere, men også af hensyn til byernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Mellembyplanens planmæssige konsekvenser Mellembyplanerne er ikke et plandokument og har i den forstand ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at erne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. Mellembyplanen for Gørding er i denne sammenhæng noget for sig, idet den i kraft af også at være et byfornyelsesprogram med sikkerhed vil føre til realisering af en række indsatser indenfor en femårig periode. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder, og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver, vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i erne og om muligt tage højde for dette, Mellembyplanens opbygning Hver rummer først en analysedel, hvor byens historie, karaktertræk og strukturer beskrives. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres. Endelig til sidst rummer en en række bilag, der omfatter beskrivelse af bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser, noter fra en indledende workshop med borgerne samt en liste over mulige puljer og fonde, der kan søges i forbindelse med realisering af projekter fra en. Mellembyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte bys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. 2 Historie 4 Karakteristik 8 Grøn struktur 12 Trafikstruktur 16 Rumstruktur 20 Indsatser 22 Delprojekter 32 Proces 33 Lokale kræfter 34 Investeringsredegørelse 36 LAG 37 Budget og tidsplan 38 Bygningsfornyelse 38 Succeskriterier 39 Bilag 1 - Andre støttemuligheder 40 Bilag 2 - Beskyttet natur 42 Bilag 3 - Bindinger 44 Bilag 4 - Noter fra workshops

3 1:

4 historie Gørding er opstået med de historiske punkter, kirken og jernbanen, som omdrejningspunkter. Gørding Kirkeby ligger i den nordlige ende af byen, og af den oprindelige gamle by står kun kirken og præstegårdens stråtækte længe tilbage. Gørding Kirke er en knap 850 år gammel middelalder kirke, der til at begynde med kun bestod af kor og skib. Våbenhuset og tårnet er fra omkring år Kirken blev bygget lige efter Ribe Domkirke og Jernved Kirke. Man siger, at der til Gørding kirke blev brugt materialer, der blev tilovers ved byggeriet i Ribe. Især skulle det dreje sig om tufstenene i kirkens nordside. Stationen blev opført i 1874 på tværbanen Esbjerg-Lunderskov, godt én km syd for den gamle kirkeby. Stationen blev anlagt ved skæringen mellem vej og jernbane, og byen voksede ud langs disse anlæg. I området omkring jernbaneoverskæringen ligger, udover stationen, de for stationsbyer så karakteristiske bebyggelser som tømmerhandel, mølle, købmandsgård, stationskro (Hotel Gørding), apotek samt diverse 2½ etages forretningsejendomme i en kreds omkring jernbaneoverskæringen. Dampmøllen, Gørding Mølle, med korn og foderstof, der lå lige syd for banen, blev revet ned for få år siden. Nord for stationsområdet blev opført en lille samling af institutioner: missionshuset og skolen fra omkring århundredeskiftet, som begge er meget fint bevarede, et andelsmejeri fra 1893 (opført i Bedre Byggeskik, kun boligen er bevaret), elværket fra 1931, (i dag fjernvarmeværk), vandværket samt villabebyggelse, hvoraf en del er opført i stilen Bedre Byggeskik. Længere mod nord blev byens forsamlingshus, der er et af Vestjyllands bedst bevarede, bygget på andelsbasis i Også området omkring forsamlingshuset er med en ældre villabebyggelse vokset sammen med stationsbyen. Ligeledes er stationsbyen vokset mod syd langs Søndergade, med en tilsvarende men mindre villabebyggelse, der har karakter af småhusenes kvarter. Flere af disse stammer fra stationsbyens første årtier. Gørding 1901 (1:40.000) 2

5 Klædefabrikken ved Holsted Å Kig mod kirken ved Holsted Å Gørding Skole med lærerboliger i forgrunden Butiksparti ved Nørregade Gørding Station Butiksparti ved Nørregade Stationsvejen - nu Jernbanegade / Stationspladsen Mejeriet og mejeribolig i forgrunden Gørding Mølle 3

6 Karakteristik kirkeby ålandskab landsby erhvervsområde Verdensskoven kultur & idræt erhvervsområde stationsby Fordeling af særlige områder i byen - orange markering er boligområde Gørding ligger i den østlige ende af Esbjerg Kommune, syd for Esbjergmotorvejen. Byen har knap indbyggere fordelt på ca. 830 husstande. Skolen, der har klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse, har et samlet elevtal på ca. 420 elever. Der ligger både et stort plejecenter og 2 børneinstitutioner i Gørding. Gørding ligger i et relativt fladt og intensivt dyrket landbrugslandskab, men trods dette er byen beriget af store grønne rekreative områder. Mod nord gennemskæres byen af et sjældent smukt og poetisk landskabsbillede i form af det store landskabstræk langs Holsted å, der slynger sig gennem engene mellem træ- eller græsklædte skrænter. I tilknytning til byen kantes byen mod øst af det store rekreative grønne anlæg Verdenskoven samt byparken, der i daglig tale blot kaldes Det grønne område og Johnsens anlæg, og mod vest ligger det store idrætsanlæg ved skolen. Lidt udenfor byen ligger desuden Aike Plantage. Den karakteristiske dobbeltbystruktur med kirkeby og stationsby har gjort Gørding til en langstrakt by med det gamle centrum, kirkebyen, mod nord ved åen og den nyere stationsby mod syd. Banen, der er et markant element i bybilledet, deler yderligere stationsbyen i en nordlig og en sydlig del. Byen er vokset sammen mellem disse kirkebyen og stationsbyen, og der er i Kommuneplan udpeget et samlet bevaringsværdigt kulturmiljø omkring disse to særlige miljøer, som giver identitet til Gørding. Kirkebyen, der rummer resterne af byens ældste bebyggelser, ligger som den idylliske del af Gørding. Der er ikke meget af det oprindelige miljø tilbage, men de tilbageværende elementer skaber et miljø, der fremstår velbevaret og er yderst bevaringsværdigt. Kirken står som et markant bygningselement og udgør i samspil med den stråtækte længe på præstegården en meget smuk ankomst fra nord. Stationsbyen er den dominerende bydel og udgør et helstøbt og velbevaret kulturhistorisk spor. Men selvom det fremstår meget intakt, er det samtidig meget nedslidt og balancerer lige på grænsen til synligt forfald. Området omkring stationen og den centrale del af Nørregade er Gørdings officielle centrum og har den stærkeste bymæssige karakter, men nogle steder er der ved renovering af bygninger brugt materialer, der ikke harmonerer med bebyggelsens tidstypiske karaktertræk. Stationsbygningen eksisterer stadig, men står udtjent og ubenyttet hen og er derfor i fare for at blive nedrevet. For at bevare og styrke Gørdings identitet er det et håb, at der kan findes fornuftige anvendelsesmuligheder for bygningen, så den kan bevares. Stationsbyens karakteristiske træk er meget tydelige med bolig og handel orienteret langs den lange hovedgade Nørregade/Søndergade. I den centrale del af Nørregade (i retning mod jernbanen) ligger en række forskellige udvalgs- og servicebutikker, mens Brugsen og Brudegården ligger længere mod nord. Det er svært at få nye butikker til og at holde liv i de eksisterende, og Nørregade præges derfor flere steder af et dødt udtryk pga. tomme butikslokaler. Udover Nørregade er der ikke meget handelsliv tilbage i Gørding, men der ligger dog nogle enkelte spredte butikker og serviceerhverv i de tilstødende gader, bl.a. i Søndergade, Vestergade og Nygade. Kig langs jernbane og stationsbygning 4

7 Terp v ej Vejrupvej He ss ell un d ru Lou j pve d ste ol H ej skovv Mølle ve j Å Brammingborgvej Aike vej Ålunden iv str ej t nge An nes de ga ole Sk et ryn vb o Sk Blandet boligområde Erhvervsområde Nygade Gørdingvej Jordbrugsområde j kovve Hejrs Østergade Lokalcenter eve j j åbsve Godth Mosevej j min d n rke tpa Øs en mark en ark em r r Nø en ark rm e nd Sø ade aneg Jernb gade Mølle N rh øe Arealanvendelser ve ej j sve e evæ Birk Rug Vestergade urupv u Ind ad reg t nge ård erg Øst Nør æ rev Fyr Gørding By j rve ge a s Ri Engvej get Byv æn Toften o Sdr L Engvej Kirkevej Tingbakke Naturområde Fladsbjerg Offentlig institution og anlæg Sej stru p vej Skov 1 m kurver 5 m kurver Sø n der g ade j erve Ilst ed vej 3 beskyttet vandløb Bøelv ej 3 beskyttet sø g Fona Offentligt grønt område 1:

8 Karakteristik Bevaringsværdigt kulturmiljø (markeret med rød afgrænsning) Gørding er ikke som tidligere et center i kraft af sin jernbanestation, og selvom der stadig er et sundt erhvervsliv, så har butikkerne lidt under, at andre større byer har overtaget mange af Gørdings center- og servicefunktioner. Bag dette er Gørding imidlertid en fin bosætningsby med god tilgængelighed og mange gode tilbud til beboerne. Området Risagerlund ved Risagervej har sin egen identitet. Området, der består af en samling bindingsværkshuse, hvoraf 5 er med stråtag og 8 med tegltag, ligger som en lille idyllisk bydel med landsbykarakter. Området blev imidlertid opført så sent som omkring 1980, men selvom det ikke er bevaringsværdigt, bidrager det med en særlig sjæl. Gørding er en udpræget boligby, og udover de ældre villabebyggelser og boligområdet Risagerlund rummer byen også et stort parcelhusområde, der er vokset gennem tiden og fortsat er under udvikling. Gørding rummer imidlertid også en del arbejdspladser, og der er flere erhvervsområder i byen, der rummer både mindre erhverv og egentlig industri. Mest kendt er nok Villemoes Teglværk, der producerer Gørding Klinker. Erhvervsområderne er på vej til at være fuldt udbyggede. Byens liv Gørding er en meget velfungerende by uden sociale problemer og med et velfungerende kultur- og foreningsliv. Det er meget markant, at der mangler opholds- og mødesteder samt udendørs faciliteter til det (uorganiserede) aktive liv i byens rum især er det noget børn og unge efterspørger. Eksempelvis er der ingen mulighed for udendørsarrangementer med f.eks. amfiteater. Grøn energi Gørding Varmeværk har forsynet byen med fjernvarme siden 1951, og værket har længe haft fokus på bæredygtig energiforsyning. Allerede i 1987 blev der etableret et værk, der fyrer med flis fra de danske skove. I 2008 blev værket ombygget, hvilket har betydet, at værket i de sidste par år kun har fyret med olie i spidsbelastninger, hvorfor det i dag betragtes som CO 2 -neutralt. Varmeværket har planer om at udvide med et solvarmeanlæg. Området omkring skolen og hallen er et vigtigt omdrejningspunkt i byen og fungerer som et både socialt, aktivt og kulturelt mødested i byen. Også i forsamlingshuset er der en livlig aktivitet af både private fester og kulturelle arrangementer. Byen har et rigt foreningsliv, som ud over en lang række sportsforeninger også rummer bl.a. spejdere, sognearkiv, billard club og husholdningsforening. 6

9 Kirkemiljøet Eksempel på villavej Opdyrket land omkring Gørding Stationsområdet ved Jernbanegade Engen ved Holsted Å Landsbyen ved Risagervej Nørregade ved Jernbanegade Erhvervsområde ved Sdr. Sdr Lourupvej Lourupvej - erhvervsområde Jernbaneoverkørsel Det åbne område midt i Verdensskoven 7

10 GRØN STRUKTUR Fordeling af grønne områder i og omkring Gørding Gørding ligger smukt i landskabet med Holsted Å mod nord. En del af de omgivende landskaber er udpeget til værdifulde landskaber, ligesom der også ligger nogle vigtige økologiske forbindelser, der bl.a. sikrer spredningsmuligheder for flora og fauna. Gørding er en grøn by, men de grønne anlæg gemmer sig inde i bystrukturen og i byens udkant, mens de ikke umiddelbart er synlige fra byens hovedstrøg. Inde i byen er der ikke en synlig grøn identitet der er ikke mange træer langs vejene. Den landskabelige grønne karakter i Gørding udgøres i stedet af det markante landskabstræk omkring Holsted Ås smukt slyngede forløb. Grønne strøg og bynære naturområder I den nordlige del af Gørding danner landskabet omkring Holsted Å et idyllisk grønt øst-vestgående strøg, der omfatter flere naturbeskyttede arealer. Finere ankomst til en by finder man næppe mange andre steder. På ådalens nordskrænt ligger Gørding Kirke, kirkegården og præstegården, der sammen med de græssede arealer, skrænterne og åens snoede forløb i landskabet udgør et smukt og poetisk landskabsbillede. Når man passerer broen er man i tæt kontakt med naturen, dog slører grupper af buskbevoksning udsynet til landskabet vest for broen. Når man ankommer fra vest ad Hessellundvej eller Aikevej er der også meget smukke kig over landskabet, men ved ejendommen Aikevej 7 lukker en tjørnehæk helt af for udsynet over landskabet. Der er ingen adgang til Holsted Å og engene omkring. Vest for byen ligger Aike Plantage, der er det eneste tilgængelige større naturområde nær Gørding. Skoven er præget af stormfald og fremstår derfor som en ny løvskov domineret af ammetræer, herunder birk. Det øvrige landskab op til Gørdings byfronter er opdyrket landbrugsland, hvor udtrykket vest for byen er store marker, mens markerne øst for byen er mindre og knap så intensivt dyrkede. Der er ingen randplantninger, så boligerne støder direkte op til det åbne land. Kun på byens østside danner det bynære naturområde Verdensskoven en grøn afgrænsning, men her er tale om mere end blot en randbeplantning. Verdensskoven udgør et stort grønt område med småskove, krat, tætte randbeplantninger, vandhuller, engdrag og legeplads. Et andet bynært anlæg er Johnsens Anlæg, der ligger syd for banen. Området har karakter af skov. Grønne områder i byen Kvartersparker, private haver samt grønne plantninger udgør byens grønne elementer/udtryk. Når man kører ad byens primærveje, opleves det grønne ikke som et synligt element i bybilledet, men når man bevæger sig ud ad sideveje og stier, viser Gørding sig at være en overraskende grøn by. Flere af villavejene har fine grønne græsrabatter, og nogle har desuden vejtræer. Imellem de enkelte boligområder er der flere steder grønne (og ofte træbevoksede) korridorer, der rummer byens forbindelsesstier, og der findes en del grønne områder fordelt rundt i det meste af byen. I påbegyndte Esbjerg Kommune desuden en forskønnelse af bymidtens hovedstrøg, Nørregade/Søndergade, hvilket har tilført dette gaderum en mere bymæssig beplantning. Holsted Å og de mange overdrev, eng- og mosearealer langs denne er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er desuden sø- og åbeskyttelseslinje samt udpegning af internationalt naturbeskyttelsesområde langs hele åforløbet. I Verdensskoven er der ligeledes 3 beskyttede vandløb og søer. Verdensskoven og det meste af Johnsens Anlæg er registreret som fredskov. Det samme gælder Aike Plantage og et skovparti mellem teglværket og åen. Se mere herom i kapitlet Beskyttet natur på side 32. beskyttet natur 8

11 HOLSTED Å 5 KVARTERSPARK PÅ ØSTERGADE 9 GRØN KORRIDOR 2 KIRKEGÅRD 6 KVARTERSPARK VED ØSTPARKEN 10 AIKE PLANTAGE 3 VERDENSSKOVEN 7 DET GRØNNE OMRÅDE 4 JOHNSENS ANLÆG 8 BOLDBANER 1:

12 GRØN STRUKTUR Ikke alle boligområder har fælles bolignære friarealer, men der findes 3 mindre parker. Østparken, der ligger på den nordlige side af jernbanen imellem Søndermarken og Østparken, er primært en skovbevoksning med stiforbindelser ud i de tilstødende boligområder. Kvarterparken på Østergade rummer en boldbane og en legeplads. Parkens afgrænsning er de omkringliggende boligers hække. Mellem Sdr. Lourupvej og ældrecentret ved Nørremarken ligger den langstrakte park, byens borgere kalder Det grønne område. Området er omkranset af brede plantebælter og rummer flere kroketbaner samt plads til andet boldspil Ved skolen og idrætshallen ligger byens idrætsarealer samlet og afskærmet mod vestenvinden af en mindre privatejet skov. Der er flere store boldbaner, tennisbaner, legeplads og et areal med bålhytte og shelters. De forskellige aktiviteter er indbyrdes afskærmet med plantebælter. Der er reserveret areal til en større udvidelse af idrætsanlæggene, og der er gode stiforbindelser til disse. 5 4 Jernbanen løber igennem byen en grøn korridor fra vest og ind til stationen, men denne korridor har ingen rekreativ brugsværdi og kun begrænset visuel værdi. Gørding Kirkegård ligger nord for byen i tilknytning til kirken. Kirkegården har på grund af afstanden til byen ingen betydning for Gørdings friarealforsyning. Fordeling af grønne områder i og omkring Gørding 10

13 7 DET GRØNNE OMRÅDE OPDYRKET LAND 1 HOLSTED Å 9 GRØN KORRIDOR VED RISAGERVEJ 1 HOLSTED Å parkområde nord for Ældrecenter 4 JOHNSENS ANLÆG 8 BOLDBANER 9 GRØN KORRIDOR LANGS VERDENSSKOVEN 3 VERDENSSKOVEN 10 AIKE PLANTAGE 1 LANDSKABET OMKRING HOLSTED Å 1 HOLSTED Å SET FRA AIKEVEJ 3 VERDENSSKOVEN 4 JOHNSENS ANLÆG 1 HOLSTED Å Numrene henviser til numre på kortene side 9 og 10 11

14 TRAFIKSTRUKTUR til Esbjerg/Vejen/Kolding (Esbjergmotorvejen) til Bramming Nørregade til Holsted Jernbane til Holsted til Bramming Søndergade Overordnet trafikstruktur til Ribe ESBJERG KOLDING Gørdings beliggenhed sikrer let adgang til både kollektiv trafik og motorvejen. Med placeringen er det hurtigt at nå både de store byer Esbjerg og Kolding samt de mindre byer omkring Gørding. Jernbane Motorvej 12

15 JERNBANE PRIMÆR VEJ SEKUNDÆR VEJ BOLIGVEJ STI STATIONSPLADSEN OMFARTSVEJ JF. KOMMUNEPLAN :

16 TRAFIKSTRUKTUR til Esbjerg/Vejen/Kolding (Esbjergmotorvejen) til Bramming Nørregade til Holsted Jernbane til Holsted til Bramming Søndergade Overordnet trafikstruktur til Ribe I modsætning til den grønne struktur er vejene meget dominerende i bybilledet. Helt markant i Gørding er stationsbytrækket med Nørregade/Søndergade, der med tiden er forlænget til bymæssig vej helt frem til Kirkevej og nu udgør en lang nord-sydgående trafikal rygrad gennem byen, hvorfra byen fordeler sig på begge sider. Der er mange veje, der leder ind til denne trafikåre, så der er en stor trafikstrøm gennem gaden lokal trafik såvel som gennemkørende trafik. Stisystemet er usammenhængende og krydsningspunkterne ved vejene er farlige, da de stort set ikke er markerede. Som tidligere nævnt er jernbanen et markant element, der deler byen i en nordlig og sydlig del. Jernbane Jernbanen igennem Gørding vil formentlig i fremtiden blive elektrificeret, men tidsplanen og konsekvenserne af dette kendes ikke endnu. Elektrificeringen vil ikke nødvendigvis betyde lukning af jernbaneoverkørslen ved Nørregade/Søndergade. Skulle overkørslen imidlertid ende med at blive lukket, er BaneDanmark forpligtiget til at etablere en alternativ krydsningsmulighed. Primære veje Den nord-sydgående Nørregade/Søndergade har tydelig karakter af byens hovedgade, og den bymæssige tæthed og stationsbykarakteren øges ind mod bymidten og området omkring stationen. Gaden belastes kraftigt af både lokal og gennemkørende trafik. Nygade og Østergade fremstår som bymæssige boligveje med stationsbykarakter. Sdr. Lourupvej fremstår med meget åben karakter med store åbne plæner og parkeringsarealer foran erhvervsbyggeriet. Aikevej ligger som en landevej med et fantastisk landskabssceneri mod Holsted Å og får karakter af boligvej i byen. Esbjerg Kommune har gennemført en række forskønnelses- og trafiksikkerhedsmæssige tiltag, der har reduceret hastigheden i Nørregade/Søndergade og gjort gaden mere sikker at færdes i samtidig med, at den bymæssige karakter er styrket. Der har været ønske om at gennemføre flere indsatser, og der foreligger derfor projekter for hævede og indsnævrede vejflader ved yderligere tre vejkryds. Det drejer sig om Aikevej/Nørregade/Sdr. Lourupvej, Nørregade/Dr. Jensensvej og Vestergade/Skolegade. Derudover er der problemer med høj hastighed på Sdr. Louruovej og Aikevej, og desuden har svinget på Kirkevej problematiske oversigtsforhold i forhold til de mange børn, der krydser vejen ved kirken. Sekundære veje De sekundære veje i og til byen er Hessellundvej, Risagervej og Vestergade. Hessellundvej har karakter af mindre landevej og udgør med smukke kig over landskabet omkring Holsted Å som en landskabelig ankomst til Gørding Kirkeby. Risagervej har ved de nye udstykninger i udkanten af byen karakter af landevej og længere inde i byen har den med et forløb med græs- og grusrabatter karakter af landsbyvej. Boligveje Boligvejene Byvænget og Engvej ligger begge smukt ned mod ålandskabet, mens Møllegade, der ligger langs jernbanen, har karakter af stationsby. De øvrige boligveje varierer i karakter med græsrabatter og smalle eller brede græsrabatter. Fælles er, at der kun få steder er plante træer. Et godt eksempel på træplantning i græsrabatten kan ses langs Sejersgården. Stier Der er mange stier i Gørding, men de danner ikke et sammenhængende stinet. Det er derfor svært at benyttes stierne til f.eks. løbe-, gå- og cykelture eller ture på rulleskøjter. Meget færdsel foregår via vejene, og der mangler ofte sikre krydsningsmuligheder, hvor stier krydser veje. Mange af stierne går gennem grønne korridorer, der kan opleves som utrygge, hvor bevoksningen er for tæt. Stinettet giver ikke mulighed for at bevæge sig sikkert mellem nordbyen og sydbyen, hvor banen deler Gørding. Derudover mangler der mulighed for længere ture ud til det bynære landskab. Skolebørnene har desuden udtrykt ønske om etablering af en ridesti. Omfartsvej Der er i Kommuneplan foreslået en omfartsvej vest om byen fra Aikevej og ind til byen via Jernbanegade/Stationspladsen. 14

17 Nørregade - parti med træer Engvej med grøn karakter Nygade med stationsbykarakter Nørregade - kryds med trafiksanering Søndergade ved jernbaneoverkørsel Risagervej med landsbykarakter Risagervej - landsbyidyl Sejersgården med allétræer i græsrabat Sejersgården - boligvej Sti fra Industrivej til Verdensskoven Sti ved Industrivej Åbrinken Sdr. Lourupvej Sdr Lourupvej - erhvervsområde 15

18 RUMSTRUKTUR Vigtige rum i Gørding Gørding er en udpræget boligby, hvor de bevaringsværdige bydele med stationsbyen og kirkebyen er de store bærende og sammenhængende rumlige elementer i byen. Derudover er også den nyere bydel, Risagerlund, med sin landsbycharme et markant sammenhængende rumligt element. På hver side af Nørregade/Søndergade/Kirkevej fordeler byens væsentlige landskabelige, rekreative og bymæssige rum sig alle med uudnyttede potentialer. Disse ligger enten uden indhold og/eller uden æstetik. Det er især udpræget, at der mangler en plads eller et mindre bymæssigt rum i byen. Ud over stationsbytrækket og den nyrenoverede del af Nørregade mangler byen bymæssig karakter. De enkelte stier, byrum og grønne områder synes flere steder at ligge løsrevet og uden sammenhæng. Bygningsmæssigt hænger byen fint sammen, men det begynder at skinne igennem, at de fine bevaringsværdige huse i stationsbyen ikke renoveres under hensyntagen til bygningernes oprindelige arkitektur, hvilket går ud over helhedsopfattelsen af det ellers fine stationsbymiljø. Derudover er der omkring Søndergade flere huller i bygningsrækken, og sammen med det faldefærdige drivhus på hjørnet af Søndergade og Nygade får det stationsbyen til at gå i opløsning i dette område. En af byens kulturhistorisk vigtigste bygninger, stationsbygningen, har rent funktionelt udtømt sin rolle. Bygningen er imidlertid et synligt spor af historien og et vigtigt element i byopfattelsen af Gørding, så bygningen har stadig stor symbolsk betydning for forståelsen og den folkelige bevidsthed om byens historie som stationsby. Gørding rummer mange potentialer i form af uudnyttede eller nedslidte områder, forbindelser og ressourcer, så byen trænger ikke til en udbygning men til en ombygning. I det følgende beskrives de rum i byen, der er vurderet vigtige at arbejde videre med, og som der senere i en er beskrevet indsatser og projekter for. Stationspladsen Stationspladsen, Jernbanegade, er stedet, hvorfra byens dominerende kulturhistorie udspringer. Det er et vigtigt rum for opfattelsen af Gørding og byens identitet, og mange borgere passerer herigennem hver dag. Men Jernbanegade er så bred, at området opfattes som et stort asfalteret rum uden bymæssig karakter eller indhold af betydning, og området ligner mest af alt en forladt kulisse til en cowboyfilm. Den lille plads ved grillbaren, der også er en del af området, fremstår ligeledes med et udtryk af forfald. Stationsbygningen Stationsbygning er et vigtigt kulturhistorisk og identitetsbærende element i Gørdings bymiljø med betydning for Gørdings historie. Bygningen er også af betydning for den rumlige opfattelse af Stationspladsen, hvor den markerer pladsens sydvestlige hjørne og er med til at definere rummets afgrænsning. DSB anvender imidlertid ikke bygningen længere og har derfor ingen interesse i at drive bygningen. Bygningen står tom, og der er søgt nedrivningstilladelse. Parkeringsområdet ved SPAR-købmanden SPARs parkeringsareal, der ligger direkte overfor Stationspladsen, fremstår goldt og uden bymæssige kvaliteter, og i samspil med det uplejede areal langs banen får det et nedslidt udtryk. Hegnet mod banen beskadiges ofte, bl.a. af store last- og kølebiler, der leverer varer til købmandsbutikken. Området rummer en stiforbindelse til Verdensskoven, hvilket der dog ikke gøres opmærksom på hverken med skiltning eller belægning. Bymidten Gørdings bymidte har inden for de seneste år fået et løft, idet der på udvalgte steder i den centrale del af Nørregade/Søndergade er sket en fin forskønnelse med nye gadelamper, plantestativer, hævede røde vejflader og indsnævringer af vejbanen med bøgepartier samt ny belægning med betonfliser og striber med de lokale Gørding Klinker. Dette har øget bymæssigheden og fået gaderummet i Nørregade til at virke smallere og mere fortættet. Indsatserne er udført med et fysisk udtryk, der matcher stationsbykarakteren. I Søndergade er der etableret en enkelt hævet rød vejflade, men der er ikke sket en egentlig forskønnelse. Forskellen er tydelig, idet Søndergade opleves meget bred og åben, i modsætning til den nye tæthed i den centrale del af Nørregade. Møllegrunden På møllegrunden ved jernbanen lå byens stationsmølle, Gørding Mølle. Møllen blev revet ned i 2007, og området har siden ligget hen som et uudnyttet, åbent og forladt rum i byen. Området langs banen Området, der ejes af BaneDanmark, ligger hen som en uplejet øst-vestgående korridor, der gennemskærer byen. Ved jernbaneoverkørslen står nogle skæmmende teknikbygninger. Pladsen foran skolen ved Nørregade Foran skolen ligger der ud mod Nørregade to bevaringsværdige bygninger, de forhenværende lærerboliger. Foran den ene bygning er der en lille plads med bænke og foran den anden en 16

19 HOLSTED Å 5 AIKE PLANTAGE 2 DET GRØNNE OMRÅDE 6 OMRÅDET VED BRUGSEN 3 VERDENSSKOVEN 7 OMRÅDET BAG SKOLEN 4 BYMIDTEN 8 PLADSEN FORAN SKOLEN VED NØRREGADE AKTIVITETSOMRÅDE VED SKOLE 13 MØLLEGRUNDEN 10 FORPLADS VED IDRÆTS- OG KULTURCENTER 14 JOHNSENS ANLÆG 11 JERNBANEGADE / STATIONSPLADSEN 15 OMRÅDET LANGS BANEN 12 PARKERINGSOMRÅDET VED SPAR-KØBMANDEN :

20 RUMSTRUKTUR Området omkring kirken og ålandskabet og videre langs Nørregade/Søndergade og stationsbyområdet er udpeget som bevaringsværdigt miljø. Desuden dækkes det nordlige Gørding af kirkebyggelinjer og kirkeomgivelsesfredning og arealer tæt ved kirken er omfattet af Exnerfredninger. Der er udlagt støjisolinier omkring erhvervsområderne, og de vestligste og nordligste boligområder ligger inden for henholdsvis kildepladszone og indvindingsopland til det lokale vandværk. Se mere herom i afsnittet Bindinger på s. 34. bindinger Vigtige rum i Gørding plæne. Imellem disse ligger indkørslen til skolens parkeringspladser. Området er ikke udnyttet i fuld udstrækning og fremstår mere som en opholdsniche end som et rum i byen med sin egen særlige karakter. Området ligger langs med hovedstrøget i byen og er placeret ca. midt i byen. Aktivitetsområde ved Gørding Skole Gørding Skole, der generelt er velforsynet med gode legeområder, er i gang med at udvide. Derudover er skolen i færd med udvikle et nytænkende aktivitetsområde i tilknytning til den nye udbygning og det store parkeringsområde ved Idræts- og Kulturcentret. Aktivitetsområdet udvikles med støtte fra Esbjerg Kommune og flere fonde og er en del af et forskningsprojekt, Space, der har til formål at motivere børn og unge til fysisk aktivitet. Området er tænkt som et samlingssted og en nyfortolkning af det klassiske næraktivitetsanlæg for børn og unge et multifunktionelt udendørs bevægelsesrum, der bl.a. skal kunne anvendes til parkour. Aktivitetsområdet forventes etableret i løbet af Læs mere om Space -projektet på Gørding Skole på side 42. Området bag skolen Vest for Gørding Skole ligger et stort område med naturkarakter, der er reserveret til fremtidig udvidelse af skolens boldbaner. Arealet ligger hen som uplejet natur med en birkeskov i den vestlige ende, og desuden er skolen i gang med at etablere en stor bakke af overskudsjorden fra skolebyggeriet. Skolen har planer om, at området i fremtiden kan indgå i bl.a. naturfagsundervisningen samtidig med, at det kan stå som et rekreativt område til glæde for byens borgere. Forpladsen ved Gørding Idræts- og Kulturcenter Gørding Idræts- og Kulturcenter er byens aktive omdrejningspunkt med aktivitet både dag og aften. Området foran centret er et stort parkeringsområde, der har et meget slidt udtryk, og hvor træerne er ved at gå ud. Der foregår meget unødig trafik på pladsen, da Skolegade løber ind gennem pladsen, og området præsenterer sig ikke som en velkomstplads til en af byens vigtigste institutioner. Verdensskoven Verdensskoven ligger hen som et forholdsvis åbent område med en tæt randplantning. De plantninger, der er etableret inde på området, herunder de eksotiske træer, der har givet Verdensskoven navn, er i dårlig vækst eller helt forsvundet. Der er meget ringe skiltning til Verdensskoven, og selvom der er flere indgange/stiforbindelser til området, er det kun ved Østparken der er tydelig og direkte adgang. Der findes flere uoplyste stenmelsstier i området. I den vestlige del af området ligger en børnehave, og en sti løber igennem randplantningen/korridoren langs områdets vestlige kant. I den nordlige ende findes en nyere legeplads med opholdspladser. Området længst mod øst er fugtigt og utilgængeligt og domineret af tæt bevoksning. Den sydlige del af Verdensskoven omkring regnvandsbassinet ligger med naturlig karakter og en lille opholdsplads. Stierne er ofte oversvømmede, da bassinet ikke har kapacitet til belastningen ved større regnskyl. Inde i det åbne område længst mod syd ligger endnu en sø, skjult og utilgængelig bag tæt bevoksning. Derudover løber der en sti, men den er ikke en integreret del af området og har derfor ingen/ringe betydning for området. I det tilstødende private areal mod øst ligger der også en mindre afvandingssø. Verdensskoven benyttes i dag kun af relativt få og en del borgere har aldrig været i Verdensskoven. Ikke desto mindre rummer området store naturkvaliteter og potentialer for udvikling. Det skal dog nævnes, at der på en stor del af Verdensskovens areal er tilført fyldjord af tvivlsom karakter som overjord, hvilket påvirker beplantningernes vækstbetingelser. Johnsens Anlæg Johnsens Anlæg ligger lidt afsides i udkanten af byen på sydsiden af jernbanen. Stisystemet leder ikke naturligt frem til området, og der mangler en naturlig sammenhæng med Verdensskoven på nordsiden af banen. Johnsens Anlæg virker forladt og mangler indhold/aktivitet og gode opholdsmuligheder. Det grønne område Parken ligger som et langstrakt område mellem Ældrecentret og Sdr. Lourupvej. Det fremstår med klippede plæner, der er indrammet af et slynget forløb af blomstrende buske. Området anvendes til boldspil og internationale krocketturneringer, men der er ingen stier gennem området. Området ved Brugsen Foran Brugsen er der både en parkeringsplads, en busholdeplads og en benzintank, og sammen med den meget lave hæk mod vejen virker fremstår området meget tomt og åbent. Det fylder meget i byrummet, langs med Nørregade, men det understøtter ikke byopfattelsen. Derudover ligger der i tilknytning til Brugsens parkeringsplads en lille grøn og uudnyttet plæne med et par enkeltstående træer. 18

21 15 JOHNSENS ANLÆG 3 VERDENSSKOVEN - OMRÅDE MOD NORD 2 DET GRØNNE OMRÅDE 14 MØLLEGRUNDEN 3 VERDENSSKOVEN - DET ÅBNE OMRÅDE 8 PLADSEN FORAN SKOLEN VED NØRREGADE 13 PARKERINGSOMRÅDET VED SPAR-KØBMANDEN 13 INDGANG TIL VERDENSSKOVEN FRA SPAR- KØBMANDENS PARKERINGSOMRÅDE 12 JERNBANEGADE / STATIONSPLADSEN 6 OMRÅDET VED BRUGSEN 6 OMRÅDET VED BRUGSEN - 12 LANGS NØRREGADE Brugsen og området omkring STATIONSBYGNINGEN PÅ JERNBANEGADE / STATIONSPLADSEN 4 DET FORFALDNE DRIVHUS PÅ HJØRNET AF SØNDERGADE OG NYGADE 10 INDGANGSPARTI VED IDRÆTS- OG KULTURCENTER 10 PARKERINGSOMRÅDET FORAN IDRÆTS- OG KULTURCENTER 4 DET FORSKØNNEDE HJØRNE 4 NØRREGADE/JERNBANEGADE Numrene henviser til numre på kortet side 17 SØNDERGADE VED 12 JERNBANEOVERKØRSEL JERNBANEGADE / STATIONSPLADSEN 12 DEN GAMLE TØMMERHANDEL VED JERNBANE- 4 GADE / STATIONSPLADSEN BYFORSKØNNET DEL AFNØRREGADE Nørregade - godt på vej 19

22 INDSATSER Gørding skal i fremtiden stå som et lysende eksempel på en moderne mindre stationsby, der udnytter sine potentialer til en bæredygtig fremtid en by med sin egen og særlige identitet og livskvalitet, der sikrer dens eksistensberettigelse. Udviklingen har gjort, at Gørding som stationsby ikke, på samme måde som før, udgør et center, men med beliggenheden mellem Esbjerg og Kolding og ved jernbane og motorvej har Gørding stort potentiale som bosætningsby. I den sammenhæng er det vigtigt, at byen kan tilbyde borgerne noget, der gør det attraktivt at vælge netop Gørding som base. Gørding skal finde kimen i sin nye fremtidige identitet og aktivere sine ressourcer, så den kan forblive og fortsat udvikle sig som attraktiv bosætningsby. Derfor skal der arbejdes med at udvide Gørdings identitetsforståelse og erstatte byens image som en stationsby i begyndende forfald med et nyt image som en fremsynet og attraktiv bosætningsby, der forstår at dyrke og udvikle nye kvaliteter uden at give afkald på sin kulturhistorie. Indsatserne skal skabe og understøtte byens nye brand: Gørding en grøn by i bevægelse. Brandet bærer flere betydninger: grøn står for beplantningen i byen, naturen i tilknytning til byen, bæredygtighed og den energirigtige by. bevægelse står for en by i udvikling og en by, hvor man kan bevæge sig på forskellig vis i byens bymæssige og grønne rum. For at styrke Gørdings umiddelbare fysiske fremtræden foreslås en række indsatser for at give bymidten, det officielle centrum omkring Stationspladsen/Jernbanegade og den centrale del af Nørregade, et løft. Heri ligger også en indsats for at understøtte byens kulturhistoriske træk. Dernæst bygger en række indsatser videre på Space-projektet ved skolen for at få projektets initiativer og grundtanker bredt ud over byen. Ideen er, ved hjælp af et udvidet og sammenhængende stinet, at give børn og voksne i alle aldre mulighed for at bevæge sig mellem en række aktivitetspunkter i Gørdings byrum og bynære grønne rum, der også kan byde på overraskende arkitektoniske forskønnelseselementer. Et sådant stisystem kan skabe rammerne for et berigende socialt liv og en række oplevelser og muligheder for at gå, løbe, rulleskøjte, ride, motionere, lege, hænge ud, sanse og overnatte i det fri. Ideen støtter op om Esbjerg Kommunes udnævnelse til Friluftskommune Indsatserne skal samtidig tænkes sammen med kommunens fokus på tryghed i byens rum ved at skabe gennemsigtighed, belysning, liv og bevægelse m.m. Det er et bevidst valg ikke udelukkende at arbejde med byforskønnelse, men også at lade stisystemer og bevægelse være et stort træk i indsatsbeskrivelsen. For at tiltagene skal have værdi for både voksne, børn og unge, gøre det attraktivt for især børnefamilier at bo i Gørding og dermed sikre Gørdings fremtid, skal der både kvalitet og aktiviteter til. De mange foreslåede tiltag udgør tilsammen en helhedsorienteret indsats i Gørding, der skaber fysisk og visuel sammenhæng og udvikler den fysiske, sociale, kulturelle, og aktiverende struktur. Tiltag, der gør en forskel. Ved realiseringen af projekter i byen er det vigtigt at respektere byens identitet, skala og øvrige præmisser. Tiltagene skal ikke have storbykarakter, men derimod en enkelhed og robusthed, der harmonerer med byens lidt ydmyge fremtræden. Da Gørding Klinker er et lokalt produkt, der allerede er anvendt på en enkel og virkningsfuld måde i Nørregades nye fortovspartier, foreslås det at lade Gørding Klinker være med til at understøtte byens identitet og bruge materialet som en rød tråd i materialevalget. Det kan være i kombination med beton (som allerede anvendt i belægningen i Nørregade), som ledespor lagt ned i en eksisterende flade, til markering af krydsende stiforbindelser, som murelementer, skulpturelle elementer osv. I det følgende beskrives indsatserne/delprojekterne. Projekter markeret med der forventes helt eller delvist realiseret ved hjælp af byfornyelsesmidler. * er de projekter, vision 20

23 UDVIDELSE AIKE PLANTAGE NY SKOV & SØ PRINCIP FOR OMFARTSVEJ AKTIVITETSPUNKT KRYDSNING - STEMPEL TUNNEL UNDER BANEN EKSISTERENDE STI VEJ DER FORBINDER STIER NY ASFALTSTI EKSISTERENDE STENMELSSTI SOM RIDE- OG GANGSPOR NY STENMELSSTI SPANG NYT RIDESPOR FREMTIDIGT BOLIGOMRÅDE NY UDSTYKNING NY UDSTYKNING EKSISTERENDE STENMELSSTI 1:

24 DELprojekter - stationsområdet og bymidten Stationsbygningen set fra Stationspladsen Stationspladsen Eksempel på grønt og multifunktionelt byrum i Kolding * * Forskønnelse af Stationspladsen Formål At tilføje Jernbanegade bymæssige kvaliteter og forskønne pladsen, der udgør det officielle Gørding centrum. Det er vigtigt, at dette sted får plads til aktivitet og byliv, så det fremover vil blive opfattet som byens plads. Projektbeskrivelse Jernbanegade skal forskønnes og genopfindes som byens centrale plads. Rummet skal fungere som både vejflade, parkeringsareal og ankomstrum, og derudover er der i byen ønsker om at kunne anvende det til opholdsrum, markedsplads mv. Det er derfor tanken at skabe et multifunktionelt rum med en karakter, der matcher stationsbyskalaen. Stationsbygningens fremtid er uvis, og det er vigtigt at pladsen design bliver så robust, at den kan fungere både med og uden stationsbygningen. Da det samtidig er uvist, om Jernbanegade i fremtiden vil blive forbundet til en omfartsvej, skal pladsen indrettes, så den kan fungere både med og uden gennemkørende trafik. I forhold til at løse opgaven bedst muligt er det også vigtigt, at tænke pladsen i forhold til både grillbaren, det tidligere Hotel Gørding og de stationsrelaterede funktioner. Ligeledes bør det overvejes, om der foran de 3-etagers boligejendomme kan etableres halvoffentlige forarealer, der dels kan være et aktiv for boligerne og dels kan bidrage med liv til pladsen. Endelig er det vigtigt, at se udviklingen af Stationspladsen i sammenhæng med bymidteprojektet for den centrale del af Nørregade (se nedenfor). For at skabe sammenhæng med de tiltag, der allerede er gennemført i Nørregade, anbefales det at anvende Gørding Klinker som en del af pladsens belægning, bl.a. ved at lade Nørregades fortovsbelægning fortsætte ind ad Jernbanegade. For at styrke bymidtens grønne udtryk bør der plantes træer på pladsen, men gerne på en måde så træerne fremstår som urbane elementer, der understøtter et bymæssigt præg. Ligeledes er belysningen et vigtigt element på pladsen. I rummet kan desuden indgå særligt skulpturelle elementer, der kan være multianvendelige til bordtennisbord, kyssebænk, markedsbord, skaterelement, hule, m.v. Udviklingsprojekt vedr. stationsbygningen Formål At bevare et fysisk spor og symbol på byens kulturhistoriske identitet og finde en fremtidig anvendelse for stationsbygningen. * * Projektbeskrivelse Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, der kan være med til at afklare bygningens fremtidsudsigter. Stationsbygningen ligger så tæt på togskinnerne, at dens anvendelse og vedligehold af sikkerhedshensyn er omfattet af særlige restriktioner. Hvis jernbanen i fremtiden elektrificeres vil restriktionerne blive skærpet og endda muligvis føre til et sikkerhedsbegrundet krav om nedrivning af bygningen. En løbende dialog med DSB vil derfor være væsentlig i afklaringsfasen. Skal stationsbygningen have en fremtid, er det afgørende at finde interessenter og rentable anvendelsesmuligheder, der kan finansiere bygningens drift. På workshoppen blev anvendelsesmuligheder som biograf, cafe, offentligt toilet, kunsthåndværker hus, vandrehjem, grillbar m.m. nævnt. Det kom dog ved samme lejlighed frem, at hvis bygningen bevares blot for fortsat at stå ubenyttet hen og forfalde, vil det trods alt vil være et bedre alternativ at få den fjernet. Det kan så evt. komme på tale at bevare et fysisk spor efter bygningen, så historien trods alt fortsat vil være til at aflæse. DSB har tilkendegivet, at man forventer svar på den indsendte ansøgning om nedrivningstilladelse inden udgangen For at begrænse DSBs omkostninger i perioden, vil stationsbygningen kun blive vedligeholdt nødtørftigt. Parkeringsområdet ved SPAR-købmanden Formål At få området til at bidrage positivt til bymidten og fremhæve indgangen til Verdensskoven. Projektbeskrivelse Der bør etableres en smukkere afskærmning mod jernbanesporet, eksempelvis i form af en stedsegrøn beplantning, der kan danne en grøn væg langs hegnet. For at beskytte hegnet mod påkørsel kan opsættes pullerter, steler eller lignende. Samtidig kan der for få midler etableres spor i den eksisterende belægning, som kan lede ind til Verdensskoven og i øvrigt give parkeringspladsen en fin dekoration på gulvet. Der kan etableres lys i belægningen og suppleres med lys op ad den grønne væg, så lyset leder ind mod Verdensskoven i mørket. Bymidteprojekt Formål At skabe mere liv i bymidten og styrke det lokale butiksliv. Projektbeskrivelse De allerede gennemførte vejforskønnelsesindsatser i Nørregade/Søndergade har tilført bymæssig kvalitet og fortætning men er kun sket pletvist i forbindelse med trafiksikkerhedsmæssige tiltag. Bymidten (mellem jernbanen og Vestergade) gives et samlet fysisk løft for at styrke bymidtekarakteren og skabe et attraktivt gademiljø, der kan styrke lysten til dels at handle lokalt og dels til at etablere nye og fastholde eksisterende butikker i Gørding. De nye fortove føres igennem på hele strækningen for at få denne til at fremstå med at sammenhængende udtryk, og der etableres opholdsmulighed på nogle af de små pladser, der er opstået ved indsnævring af Nørregade. Der kan suppleres med yderligere begrønning, informationstavler m.v. For at underbygge indsatsen for at samle butikkerne på strækningen mellem jernbanen og Vestergade, kan den gældende Byplanvedtægt nr. 4 tages op til revision. Jf. byplanvedtægten må stueetagen i ejendommene på østsiden af Nørregade mellem jernbanen og Allégade alene anvendes til butikker, kontorer, klinikker mv., og dette forhindrer de tomme butikslokaler i at blive omdannet til boliger. Møllegrunden Formål At skabe flere stationsnære parkeringspladser på sydsiden af jernbanen og samtidig tilføre den gamle møllegrund en bymæssig og grøn identitet. Projektbeskrivelse Parkeringspladsen udformes, så den fremstår som en bymæssig og samtidig grøn plads i byen. Der kan indtænkes multifunktionelle skulpturelle elementer i kanten, eller udformningen kan tage udgangspunkt i fortællingen om byens mølle. Det er vigtigt, at pladsen også har en funktion og tager sig pænt ud med kun få eller ingen parkerede biler. Belysning bør indgå som en integreret del af udformningen. Området langs banen Formål At arealerne langs banen indgår i en sammenhæng med byen og fremstår med et mere plejet udtryk. Projektbeskrivelse For at arealerne langs jernbanen ikke længere skal fremstå som et skæmmende og uskønt ar gennem byen, foreslås det, at der sker en forskønnelse, herunder rydning af selvgroet beplantning og en begrønning eller afskærmning af teknikskurene ved jernbaneoverkørslen. BaneDanmark har tilkendegivet, at de er åbne for dialog omkring forskønnelse af arealerne. 22

25 Torvedag på Stationspladsen Bordtennis i bymiljøet - her et eksempel fra Odense Eksempel på ledespor og begrønnet hegn ved SPAR-købmanden Eksempel på bymæssig måde at anvende træer - her ses træplantningen i dag- og aftenbelysning Eksempel på ledelys ved SPAR-købmanden NØRREGADE STATIONSPLADSEN OMRÅDET VED KØBMANDEN STATIONSBYGNING MØLLEPLADSEN SØNDERGADE 1:6.000 Udsnit af oversigtskortet side 21 23

26 delprojekter - området ved skolen Inspiration til byhave fra projekt i Esbjerg (dag) Inspiration til byhave fra projekt i Esbjerg (nat) * * * Byhave på pladsen foran skolen ved Nørregade Formål At skabe et opholds- og mødested ved byens hovedstrøg, der bidrager til at styrke bymæssigheden langs Nørregade. Projektbeskrivelse Med de gamle skolebygninger som baggrund har stedet en fin karakter, og rummet kunne omdannes til en mindre byhave, som man skal køre igennem for at komme ind i skolegården. Rummet indrettes som et enkelt anlæg til ophold og nydelse med beplantning af bymæssig karakter og en form for poetisk stemning. Et anlæg, der dels bidrager med bykarakter og dels understøtter tanken om, at byen skal fremstå mere grøn. Aktivitetsområde ved Gørding Skole Formål At styrke det planlagte aktivitetsområde ved skolen med supplerende faciliteter Projektbeskrivelse I projektbeskrivelsen for aktivitetsområdet indgik også elementer, som der ikke umiddelbart kunne findes midler til at etablere, heriblandt et knudepunkt hvor cykelstierne kunne mødes. I tilknytning til aktivitetsområdet kunne her etableres cykelskure samt en opholdspavillon. I den gamle skolegård, der fungerer som parkeringsområde, kan markeres en minibane, hvor de mindre børn kan lære at cykle. Området bag skolen Formål At integrere området i byens rum og skabe et grønt aktivitetspunkt i den vestlige del af byen. Projektbeskrivelse Området kan kobles sammen med det overordnede stinet og indgå naturligt som et rum i byen. Den store bakke af overskudsjord bearbejdes og tilføres en oplyst asfaltsti, der udformes, så den kan anvendes som udfordringsbane for mountainbikecyklister. Forpladsen ved Gørding Idræts- og Kulturcenter Formål At tilføre forpladsen identitet og kvalitet, så den fremstår som et bymæssigt ankomst- og parkeringsrum. Projektbeskrivelse Forpladsen ved Gørding Idræts- og Kulturcenter skal skifte karakter fra at være et uskønt og nedprioriteret parkeringsområde til at fremstå som en urban plads i byen. Parkeringsbehovet skal fortsat anerkendes, men parkeringsarealerne kan forskønnes ved eksempelvis at benytte skulpturel/kunstnerisk indretning og en spændende belysning og etablere en sundere og stærkere beplantning. Forpladsen bør fremhæve indgangen til centeret, så det foreslås at afsætte en del af pladsen til adgangs- og opholdsområde evt. med aktiviteter. Der bør desuden være fokus på at skabe en sammenhæng mellem skolens udearealer og Idræts- og Kulturcentrets forplads, så disse fremstår som ét stort samlet rum, der understøtter stedets identitet og aktivitetsniveau. 24

27 Eksempel på kunsterisk parkeringsområde Eksempel på skulpturelt byrum Eksempel på parkour Eksempel på parkour OMRÅDE FORAN SKOLEN VED NØRREGADE IDRÆTS- OG KULTURCENTER, FORPLADS SKOLE 1:5.000 Udsnit af oversigtskortet side 21 25

28 delprojekter - stier og grønne områder Inspiration til Gørdingstempel med farvet asfalt * Forbedring af stisystem Formål At styrke de bløde trafikanters bevægelsesmuligheder ved at skabe et sammenhængende, sikkert og trygt stinet på tværs af byens rum, som samtidig medvirker til at styrke byens identitet. Projektbeskrivelse Det har været nævnt som et stort ønske, at der generelt skabes sammenhæng mellem de eksisterende stier. Stisystemet kan desuden styrkes i form af nye stianlæg i og omkring Verdensskoven, stianlæg i Det grønne Område ved ældrecentret, nye stianlæg i Johnsens Anlæg, tunneller under jernbanen samt stiforløb omkring den sydlige del af byen. Nogle steder vil det være hensigtsmæssigt at lade mindre vejstrækninger forbinde stierne. Der foreslås at trafiksikre krydsningspunkterne mellem vej og sti med såkaldte gørdingstempler i form af hævede og/eller udsmykkede flader, der markerer og fremhæver de krydsende stiforbindelser. Stemplerne kan være forskellige men med en genkendelighed, der giver sammenhæng på tværs af byen. Vigtigt er det, at idéen er gennemført, så den medvirker til dels at skabe identitet, dels til at sikre krydsningspunktet. Stemplerne kan udføres med hver deres kunstneriske udformning, evt. af en lokal kunster, og som en kombination af asfalt og Gørding Klinker eller som en dekoration med farvet asfalt. I fladerne kan også indgå integreret solcellebelysning. Verdensskoven Formål At synliggøre Verdensskoven og udnytte de grønne rammer den byder på til at skabe et levende og dynamisk område i byen. Projektbeskrivelse Området skal bevare sit udtryk som et naturpræget område, men de grønne kvaliteter skal styrkes og udnyttes ved at tilføre området tilgængelighed, tryghed og attraktive steder til aktivitet, ophold og overnatning for alle aldersgrupper. Der skal skiltes bedre til Verdensskoven, og det eksisterende stiforløb, der i dag løber i nord-sydgående retning i en korridor langs områdets vestside, skal have gives bedre kontakt til Verdensskoven ved hjælp af fældning og udtynding af den tætte beplantning. Der bør desuden anlægges et nyt stinet af asfalt-, jord- og grusstier, så der skabes mulighed for at gå, løbe, løbe på rulleskøjter og ride gennem det skønne område. Dele af stiforløbet kan være oplyst af pullertlamper. Hvor der er behov hæves stierne, pga. vådområder. Der bør i samarbejde med Esbjerg Kommune udarbejdes en overordnet plan for udtynding og evt. nyplantning, og i legepladsområdet mod nord placeres der vippedyr, sansegynge og lille rutsjebane til de mindste børn. For at skabe en bedre sammenhæng med Johnsens Anlæg foreslås det, at Verdensskoven udvides, og der udgraves en ekstra sø til afvanding. Søerne ligger i et fint rum, der kan danne rammen for et stille opholdsområde med klippede plæner i en del at området og bord-/ bænkesæt på små pladser i plænen. I relation til stinettet foreslås fem aktivitetsområder, der bør etableres som afgrænsede enklaver for stadig at bevare det overordnede naturudtryk i Verdensskoven. De fem områder er som følgende: 1) I tilknytning til den naturligt formede sø midt i Verdensskoven anlægges Stranden som et helt stramt formet sandbassin evt. kantet med stålrammer et element i sig selv, der ligger som en klar kontrast til sørens naturlige udtryk. Stranden vil give mulighed for at solbade, spille beachvolley, kæmpe strandtennis, beachbadminton og speedminton eller blot hænge ud. Der kan etableres en opholdspavillon i samme stil som dem, der er foreslået andetsteds i byen, så disse udformning et med til at skabe en rød tråd og identitet langs byens stisystem. Det vil kræve en nærmere undersøgelse at afklare, hvorvidt der kan bades i søen eller ej. 2) Områdets eksisterende kælkebakke kan udbygges til en større jordskulptur. Krat og unødig vækst på skråningerne fjernes, og jorden fra udgravning af søen anvendes til nye terrænformationer. Hele terrænet omformes til både at kunne fungere som kælkebakke, legeterræn, kæmperutsjebane i terræn, mountainbikesti med udfordringer og amfiteater i forbindelse med udendørs arrangementer som udendørs gudstjeneste, koncerter, skoleoptræden osv. Amfiteateret bør vendes mod søen, hvor asfaltstien kan flyde ud og danne en sceneplads foran søen. Søen kan også danne rammen for flydende scener og lignende. Det foreslås, at der føres strøm hen til stedet, så der kan tilføres belysning til særlige arrangementer. 3) I skovnichen mod øst, der i dag er helt utilgængeligt, bør ved udtynding gøres attraktivt og anvendeligt. Området er et af de mest fugtige steder i Verdensskoven, så stier skal udføres som spang. I området kan etableres en bålhytte, grillplads samt borde og bænke og flere små pælehytter til primitiv overnatning for 4-6 personer (a la shelters). 4) I den nordlige del af Verdensskoven kan der etableres en bevægelsessal - et aktivitets- og bevægelsesområde med redskaber til udendørs cross fitness m.m. udført i naturmaterialer. Det kunne eksempelvis være et stykke træstamme med wire, man kan trække, forskellige rafter man kan bære, sten med forskellig vægt som man kan løfte osv. Der kan også etableres en egentlig rangerbane/forhindringsbane. Stisystemet skal løbe ind igennem området, og asfaltfladen kan her og der varieres med asfaltbuler, små bakker og lignende. Ved stien kan der etableres en dansepavillon/opholdspavillon. Områdets designudtryk kan være med særligt trædesign, eller det kan udføres i en mere rå og naturlig udgave i uafbarket træ. Det vil så udelukkende være asfalten, der danner det bymæssige udtryk. Det foreslås, at der føres strøm frem, så der kan spilles musik i dansepavillonen. 5) Længst mod nord i Verdensskoven ligger en bøgelund, der fremstår som et uudtyndet skovområde på bar skovbund. Her kan der skabes et helt nyt og anderledes overnatningssted i form af en hængekøjesal. Der etableres et let tag mellem stammerne båret af urbane stammer (stolper), hvorimellem hængekøjerne er spændt ud. Der kan også opstilles borde og bænke og etableres en grillplads. Lidt længere mod nord ved Industrivej etableres toiletter og udebrus samt vandpost. 26

29 BEVÆGELSESSALEN OG HÆNGEKØJESAL Eksempel på smal asfaltsti, der slynger sig gennem parkområde (Kvaglund, Esbjerg) SKOVNICHE JORDSKULPTUR STRANDEN Rangerbane Eksempel på anvendelse af træ i et stramt formsprog Eksempel på asfaltsti med pukkel og betonplinte 1:6.000 Eksempel på udendørs cross fitness Inspiration til hængekøjesalen Hængekøjer på skoleskibet Danmark Udsnit af oversigtskortet side 21 27

30 delprojekter - STIER OG GRØNNE OMRÅDER Eksempel på udendørs cross fitness Eksempel på dekoration med farvet asfalt Eksempel på udendørs amfiteater Inspiration til Stranden i Verdensskoven Inspiration til opholdsområde ved regnvandssøer 28

31 Eksempel på udendørs fitness Eksempel på opholdspavillon/opholdsområde Johnsens Anlæg Formål At integrere anlægget i byens struktur og stinet og gøre det til et attraktivt grønt og trygt rum med mulighed for aktivitet og ophold. STEMPEL Projektbeskrivelse Anlægget bør synliggøres, og sammenhængen med resten af byen vil kunne forbedres med en forbindelse til Verdensskoven i form af en ny tunnel under jernbanen. Bevoksningen bør udtyndes, søen renses op, og i de åbne områder med plæner kan der placeres bænke og udendørs fitnessinstrumenter. Der kan etableres en oplyst stenmels- og asfaltsti samt en ridesti, og der kan opsættes en opholdspavillon eller evt. en opholdsplatform ved søbredden. Eksempel på stor redegynge (KVaglund, Esbjerg) Eksempel på udendørs fitness langs bevægelsessti Det grønne område Formål Formålet er at omdanne området til et aktivt sted med gode aktivitets-, opholds- og mødesteder samtidig med, at det bliver en del af det sammenhængende stinet i Gørding. Projektbeskrivelse Området tilføres beplantning, så det bliver mere ruminddelt og får større variation. Ved ældrecentret kan der etableres en sansehave, og området åbnes op mod Verdensskoven. Krocketbanerne i den sydlige del af området bevares, og herefter kan etableres eksempelvis bord/bænke-sæt, opholdspavillon, grill og redegynge, nedgravet trampolin og petanquebane. Mod nord bevares området som et område til boldspil med de mål, der er i området i dag. Der bør etableres en asfaltsti, gerne oplyst, der slynger sig igennem området. Der kan udskrives en navnekonkurrence blandt byens borgere, så anlægget kan få et rigtigt navn. OMRÅDE VED BRUGSEN Eksempel på parallelle stispor (Hyde Park, London) JOHNSEN ANLÆG 1: :6.000 Udsnit af oversigtskortet side 21 29

32 delprojekter - øvrige Inspiration til container/bykommode Eksempel på opholdspavillon/opholdsområde Området ved Brugsen Formål At tilføre rummet langs Nørregade bymæssig og grøn kvalitet samt skabe et attraktivt opholdssted til børn og unge midt i byen. Aike Plantage Formål At understøtte byens grønne profil og berige byen med et stort skovområde i direkte forbindelse med byens stinet. Projektbeskrivelse Mod vejen erstattes området med lav beplantning af et mere bymæssigt udtryk med træer og bedre opholdsmuligheder i forbindelse med busholdepladsen. Belysning tænkes ind som et bymæssigt element. Den lille plæne kan indrettes som et bymæssigt grønt opholdsrum med f.eks. opholdspavillon og/eller hængekøjer. Projektbeskrivelse Det anbefales at udvide Aike Plantage frem til de sidste nye udstykninger. Udover at være af rekreativ værdi for Gørdings borgere vil en udvidelse af plantagen kunne medvirke til at beskytte grundvandsinteresserne i det pågældende område. Holsted Å Formål At sikre bedre udsyn over det smukke landskab og skabe bedre rammer for vandrende, lystfiskere og de kanosejlende på åen. Projektbeskrivelse For at skabe bedre udsyn over åen og det smukke dalstrøg fjernes buskbeplantning ved broen på Kirkevej/Nørregade. Ved Aikevej nr. 7 fjernes den lange hæk, så der er frit udsyn over landskabet og åen. Der er ønsker om at etablere en trampesti langs Holsted Å, men det er uvist, om der kan opnås tilladelse til dette igennem de naturbeskyttede områder. Gørding Skole arbejder på at få etableret en plads ved Rensningsanlægget. Pladsen tænkes som ophaleplads til kanoer, mødested for fiskere og med en remediekasse med grej til undervisning mm. I plantagen kan der etableres naturstier samt shelters, bålhytte og toiletskur. Plantagen kan kobles på Holsted Å med en trappeforbindelse gennem skovområdet mellem Aikevej 5 og 7, hvis dette er foreneligt med den fredning, der omfatter det pågældende areal. Omfartsvej Formål Formålet er at føre unødig trafik, især den tunge gennemkørende trafik, uden om byen og samtidig skabe en hurtig og sikker måde at krydse jernbanen. Projektbeskrivelse I Kommuneplanen er der udlagt en omfartsvej vest for byen, der stopper ud for Jernbanegade og kører den vej ind til byen. Dette løser imidlertid ikke problemet med jernbaneoverkørsel som flaskehals. Inden etablering af en omfartsvej anbefales det derfor at revurdere forløbet, så vejen føres helt uden om byen, hvorved midtbyen fredes for unødig tung trafik. Samtidig er det vigtigt med et link ind til byen via Jernbanegade/Stationspladsen. Det bør vurderes, om en omfartsvej, der leder gennemkørende trafik uden om byen, vil påvirke butikkernes omsætning negativt. 1:6 000 Udsnit af oversigtskortet side 21 30

33 Inspiration til Nørregade med blåregn og krukker Inspiration til Sdr. Lourupvej med træer Inspiration til villavej med blomsterløg og hvidblomstrende kirsebær Nye erhvervs- og boligudstykninger Formål Formålet er at sikre en fortsat udvikling af byen. Projektbeskrivelse Det lokale erhvervsliv efterspørger nye erhvervsarealer med god tilgængelig til Esbjergmotorvejen, f.eks. i området nær teglværket på Lourupvej. Det kan desuden anbefales at udlægge flere grunde til lette ikke-genegivende erhverv som mindre håndværksvirksomheden mv. langs Nygade for også at udvikle den sydlige del af byen. Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at udvide byen mod syd og øge trafikbelastningen gennem byen, før der er etableret bedre krydsningsmuligheder over/under banen, f.eks. i form af bro/tunnel i forbindelse med en omfartsvej. Det lokalplanlagte boligområde vest for Åbrinken ligger midt i et kildefelt for vandindvinding. Det anbefales derfor at lade udstykningen af dette område udsætte, indtil boringen ikke længere er aktiv. I stedet foreslås det, at der i mellemtiden udlægges nye boligområder syd for jernbanen for at styrke denne bydel. Fremtidssikrende lokalplan Formål At sikre og forbedre stationsbykarakteren uden at bremse de fremtidige udviklingsmuligheder for midtbyen. Projektbeskrivelse Lokalplanen bør stille krav til materialeholdning, proportioner og detaljer på stationsbyhusene og tilbygninger til disse samt til forarealer, skiltning og belysning ved butikker for midtbyen. De gode eksempler bør fremhæves som eksempler. Det kan ved samme lejlighed vurderes, i hvor stor en del af Nørregade, der stilles krav om anvendelse af bygningers stueetage til butiksformål. Container/bykommode Formål At skabe nem og billig adgang til remedier til sportsudøvelse mv. i byens rum, så spontan aktivitet og bevægelse bliver tilgængelig for alle også uden at hver enkelt behøver at investere i særligt udstyr. Projektbeskrivelse Der kan f.eks. opsættes containere og bykommoder Verdensskoven og Stationspladsen. Tanken er, at der i containerne kan stå f.eks. mountainbikes, rulleskøjter, liggeunderlag og hængekøjer til udlån, mens der i bykommoderne kan være bordtennisbats, bolde, ketsjere til badminton og speedminton, bolde mv. Tanken er, at man betaler et årligt kontingent og får adgang til det fælles udstyr via eksempelvis sygesikringskort. Trafiksikring af Kirkevej ved Holsted Å/Hessellundvej Formål At sænke hastigheden ved kirken. Projektbeskrivelse For at gøre det mere sikkert for de bløde trafikanter at krydse vejen ved kirken, anbefales det, at der etableres trafikdæmpende foranstaltninger på Kirkevej. Af hensyn til kirkebyens bevaringsværdige kulturmiljø ved kirken, bør dette ske med et materialevalg, der matcher landsbykarakteren. Forskønnelse af gaderum og vejmiljøer Formål At forbedre bymiljøet ved at tilføre gaderummene en karakter, der er med til at styrke og understøtte byens grønne udtryk. Projektbeskrivelse Langs med Nørregade og Søndergade, hvor der er stationsbykarakter, kan der plantes klatreplanter ved siden af hver hoveddør for at tilføre gaden liv og en særlig charme. I villakvarterene kan der plantes træer og sættes blomsterløg i græsrabatterne. Sdr. Lourupvej kan få parkkarakter, hvis der plantes træer på de store plæner foran erhvervsbygningerne, og der kan etableres trafikchikaner, så hastigheden dæmpes. 31

34 proces BYRÅD ØKONOMIUDVALG KOMMUNAL STYREGRUPPE KOMMUNAL ARBEJDSGRUPPE LOKALRÅD OG LOKALE ARBEJDSGRUPPER Processen vedr. udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet/en startede med et introduktionsmøde for Gørding Lokalråd, hvor lokalrådet blev orienteret omkring planens/programmets indhold og om områdefornyelsesprocessen og de muligheder områdefornyelsen medfører. Organisationsdiagram Efterfølgende blev der afholdt et borgermøde, hvor alle interesserede borgere blev informeret omkring en og områdefornyelsen. Der blev ved samme lejlighed gennemført en workshop, hvor borgerne kunne fremlægge og diskutere forslag til indsatsområder. Efter workshoppen blev de mange forslag bearbejdet og beskrevet af den tilknyttede konsulent, og den kommunale arbejdsgruppe foretog en prioritering af de mange indsatsforslag. Prioritering og udvælgelse af de projekter i en, som Esbjerg Kommune ønsker at støtte med områdefornyelsesmidler, er sket ud fra en række strategiske overvejelser. Det har været vigtigt for Esbjerg Kommune at sætte områdefornyelsesmidlerne ind der, hvor opgaven er sværest for de lokale at løse, og hvor midlerne samtidig kan danne den basis, der er nødvendig for, at andre af de mindre projekter og indsatser, der er beskrevet, efterfølgende kan realiseres af lokale kræfter. Dermed er også fravalgt en række projekter, som det er vurderet er oplagte at søge støtte fra den lokale LAG-bestyrelse, Friluftsrådet, Lokale- og Anlægsfonden og lignende fonde og puljer. Endelig er udvælgelsen af byfornyelsesstøttede indsatser også langt hen af vejen sket med henblik på at udnytte muligheden for at opnå tilskud fra de centrale LAG-midler. De økonomiske prioriteringer og overvejelserne bag er blevet fremlagt for Gørding Lokalråd, der har været indforståede med dette. I forbindelse med planlægnings- og gennemførelsesfasen vil samarbejdet med Gørding Lokalråd fortsætte. Derudover kan der nedsættes lokale arbejdsgrupper for de enkelte delprojekter. Mange engagerede borgere mødte op til den indledende borger-workshop 32

35 LOKALE KRÆFTER I dette afsnit angives en oversigt over de lokale kræfter i Gørding, som alle udgør ressourcer i forbindelse med byens daglige virke. Hele processen omkring planlægning og gennemførelse af områdefornyelse vil ske med inddragelse af borgerne, forenings- og erhvervslivet i Gørding, for at inspirere disse til at deltage aktivt i byens fremtidige udvikling. Gørding Lokalråd Gørding Lokalråd er bindeleddet mellem Gørding Sogn og Esbjerg Kommunes politikere og embedsmænd. Lokalrådet har til opgave at virke til udvikling af det lokale samarbejde og sammenhold, fremme udviklingen, samt varetage områdets interesser i samspil med overordnede myndigheder. Lokalrådet består af 9 medlemmer fra sognets foreninger, institutioner og interesseorganisationer. Gørding Idræts- og Kulturcenter Gørding Idræts- og Kulturcenter sætter rammerne for et omfattende idræts- og kulturliv. Centret rummer både kultursal, motionscenter, hal- og springsal, mødelokaler, klublokaler og cafeteria, afholder sportsstævner, borgermøder, halballer, koncerter m.m., og rummer og tilbyder med pavillonen, der ligger i tilknytning til centret, overnatning for stævnedeltagere, familier på familieture, fiskere m.v. Gørding Skole Skolen er et vigtigt omdrejningspunkt i byen. Skolens ledelse er dynamisk, initiativrig og nytænkende og fungerer i flere sammenhænge som en aktiv medspiller i projekter, der kommer byen og ikke bare skolen til gode. Skolen rummer også fritidsordning og ungdomsklub og lægger lokaler til aftenskoleaktiviteter. Gjørding Sogns Forsamlingshus Foreningen Kulturparaplyen Forsamlingshuset ejes og drives af Foreningen Kulturparaplyen, der er efterkommeren af den borgerforening, der blev nedlagt efter at lokalrådet blev oprettet. I forsamlingshuset er der livlig aktivitet med alt lige fra private fester og børneteater til intimkoncerter, kabaret, folkemusik m.m. Foreninger i byen 4H i Gørding, Aftenskolen for Gørding og Vejrup, Børnehaven Kernehuset, Børnehaven Skovhytten, Dusty Boots Linedancing, Fritids & Ungdomsklubben, Grundejerforeningen Kløvermarken, Grundejerforeningen Sejersgården, Gørding Antenneforening, Gørding Billard Club, Gørding Erhvervsforening, Gørding Folkekirke, Gørding Hallens Venner, G.L.I.F., Badminton, tennis, fodbold, håndbold, gymnastik, Gørding Husholdningsforening, Gørding Lourup Idrætsforening (GLIF), Gørding Sognearkiv, K.F.U.M spejderne Kræmmerhuset Gørding Kirkens Korshær s genbrug, Krocket i Gørding, Lindegården, - er på vej... Spejderne i Gørding, Splinten - det kreative værksted i Gørding, Træningscentret i Gørding, Virkelyst, Østergården, 33

36 investeringsredegørelse Formålet med investeringsredegørelsen er at redegøre for planlagte og potentielle investeringer, samt beskrive de idéer og visioner for Gørding, der i forvejen forelå. Ved at beskrive det aktuelle og fremtidige investerings- og udviklingspotentiale i byen, kan der tiltrækkes investorer, der kan være med til at igangsætte initiativer og projekter, der kan øge bosætningen og udbuddet af arbejdspladser i byen. Kommunens indsats under områdefornyelsen kan således skabe forudsætningerne for øgede lokale private investeringer. Nedenfor beskrives planlagte og igangværende projekter i Gørding for at give en indikation af, hvad der er planlagt af kommende aktiviteter i området. Vejforskønnelse og trafiksikkerhed Esbjerg Kommune, Vej & Park, har i 2009/2010 gennemført midtbyrenovering i form af vejforskønnelse og trafiksikkerhedsmæssige tiltag for 2 mio. kr. i Nørregade og Søndergade. Der har været ønske om at gennemføre flere indsatser, og der foreligger derfor projekter for hævede og indsnævrede vejflader ved yderligere tre vejkryds. Det drejer sig om Aikevej/Nørregade/Sdr. Lourupvej, Nørregade/Dr. Jensensvej og Vestergade/Skolegade. Det er anslået, at gennemførelse af disse sidste delprojekter vil beløbe sig til yderligere ca. 1,2 mio. kr., og det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår der kan findes midler til dette. Udskiftning af gadebelysning Vej & Park er desuden i færd med at udskifte gadelyset i det meste af Gørding. Der er godt 500 gadelamper i Gørding, og de fleste af disse er forældede og kan med fordel udskiftes til mere energirigtige armaturer. Udskiftningen vil koste i omegnen af 2 mio. kr. men vil til gengæld nedsætte elforbruget med ca kr. om året. Udskiftningen forventes at være afsluttet i løbet af et par år. Udskiftning af fortove på Skolevej Endelig forventer Vej & Park at udskifte fortovene på Skolevej i løbet af Denne renovering forventes at koste ca kr. Verdensskoven Esbjerg Kommune udarbejdede i 2008 en helhedsplan for Verdensskoven. Af helhedsplanen fremgik planer om en etapevis renovering af området, til genskabelse af Verdensskoven som et aktivt rekreativt grønt element for byens borgere. Den første etape, en legeplads i den nordlige del af området, blev etableret i 2008/2009. De næste etaper, en boldbane og bearbejdede jordformationer samt en fugleskov med plads til bålplads, shelters og lignende er der ikke fundet midler til. Vej & Park er dog i færd med at tynde ud i beplantningen, der i en årrække er blevet forsømt og ikke tilstrækkeligt plejet. Vej & Park forventer, inden for en 5-års periode, at gennemføre yderligere udtynding og forbedring af Verdensskovens beplantning, så denne får en bedre kvalitet, og området bliver lettere tilgængeligt for færdsel og for realisering af de indsatser, der foreslås i en. Hjertesti Der er udarbejdet forslag til en rute, der afventer Hjerteforeningens godkendelse. Ruten går igennem Verdensskoven. Projekter ved Gørding Skole Gørding Skole er under udvidelse. Byggeriet, der skal huse de mellemstore klassetrin, vil få et bruttoareal på 716 m 2 og komme til at rumme 6 nye klasselokaler, 3 grupperum, fællesarealer, toiletfaciliteter, depotrum m.m. Den samlede anlægssum er på 10 mio. kr. Byggeriet forventes at stå færdigt i løbet af Når den nye bygning tages i brug, bliver den gamle skolebygning fra 1911 overflødig. Ændret anvendelse af bygningen vil kræve en omfattende renovering og ombygning, og det bliver i øjeblikket undersøgt, om der kan findes finansiering til eksempelvis at indrette lokaler til Klub Gørding, den lokale fritids- og ungdomsklub. På skolens udearealer er der også indtil flere projekter under udførelse. På et uudnyttet areal vest for skolen, der er reserveret til fremtidig udvidelse af skolens boldbaner, er skolen i gang med at etablere en stor bakke af overskudsjorden fra byggeriet. Planen er, at området i fremtiden kan indgå i bl.a. naturfagsundervisningen samtidig med, at det kan stå som et rekreativt område til glæde for byens borgere. Derudover er skolen i færd med at udvikle et nytænkende aktivitetsområde i tilknytning til den nye tilbygning og det store parkeringsområde ved Idræts- og Kulturcentret. Aktivitetsområdet Bevægelsesbyen er tænkt som et samlingssted og en nyfortolkning af det klassiske næraktivitetsanlæg for børn og unge og vil komme til at bestå af to dele. En del med et indgangsparti omkring to betonklipper, hvor der bliver muligheder for at skate, dyrke parkour og klatre. Denne del bliver overdækket med sejldug og kan dermed bruges til aktiviteter og opholdsområde i al slags vejr. Den Del af den gennemførte vejforskønnelse i Nørregade 34

37 Holsted Å Byggemuligheder Forsamlingshuset anden del er i udgangspunktet en boldbane, men den bliver ikke streget op med de kendte linjer til fodbold, håndbold, basketball og volleyball. I stedet bliver den markeret grafisk med cirkler og forskellige ord, der inviterer til helt andre aktiviteter end boldspil - fx dans, skate, catwalk og kram. Derudover bliver der også placeret betonklipper, som både kan bruges som bander ved boldspil, men også er oplagte at bruge for skatere. Bevægelsesbyen er en del af et forskningsprojekt, der har til formål at motivere børn og unge til fysisk aktivitet, udviklet i samarbejde mellem Gørding Skole, Lokale- og Anlægsfonden, TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet, Region Syddanmark og Peter Holst Arkitektur og Landskab. Aktivitetsområdet, der forventes etableret i løbet af 2011, har en anlægssum på 1,85 mio. kr. og realiseres med støtte fra Esbjerg Kommune/Gørding Skole, Lokale- og Anlægsfonden og TrygFonden. Udover at udvikle de fysiske rammer for spil og fysisk aktivitet på skolens udeområder skal forskningsprojektet medvirke til 1) at udvikle trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet, 2) at skabe muligheder for fysiske og sociale aktiviteter i de bolignære områder og 3) udvide de eksisterende foreningstilbud med appel til nye brugere. Projekt vedr. kanosejlads, sti m.m. ved Holsted Å Gørding Skole ejer en hytte på Sdr. Lourupvej 44C. Skolen ejer desuden nogle kanoer og ønsker sig derfor mulighed for at kunne sejle i kano på Holsted Å fra hytten og ind til broen på Kirkevej. Skolen ønsker i den forbindelse bedre mulighed for at trække kanoer op ved broen. Samtidig vil skolen gerne have anlagt en trampesti langs samme strækning af åen. Bramming og Gørding Lokalråd har sideløbende overvejet et stiprojekt mellem broen i Gørding og spejderhytten / Den Røde Bro i Terp længere mod vest. Den langsigtede ambition er et samarbejde om en sti helt til Sneum Sluse ved Vadehavet. Et stort areal på sydsiden af åen og øst for broen på Kirkevej er ejet af Esbjerg Forsyning. Esbjerg Forsyning har imidlertid ikke behov for det samlede areal, og størstedelen af grunden, på nær den østligste del omkring rensningsanlægget, forventes derfor overdraget til Esbjerg Kommune. Området er i sin tid erhvervet af Bramming Kommune som fælles fiskevand for Gørdings borgere. Gørding Skoles leder er formand for en fond, som det overvejes at ophæve. I den forbindelse har fondens bestyrelse overvejet at anvende hele kapitalen på ca kr. til udvikling af jordstykket ved åen. Området tænkes etableret som en plads, hvor ældre borgere, kørestolsbrugere, fritidsliv, institutioner og skoler kan komme tæt på åen med mulighed for fiskeri, ophalerplads for kanosejlads, samlingsplads etc. Ledige byggegrunde På Rugmarken har Esbjerg Kommune 3 byggegrunde (bolig) til salg. Den gældende Lokalplan nr giver mulighed for byggemodning af yderligere 11 grunde. Gørding Byggeselskab ApS ønsker at udstykke 5 grunde ved Chr. Nielsens Plads. Lokalplan , der skal muliggøre denne udstykning, er under udarbejdelse. Gørding Byggeselskab ApS ejer ligeledes de to grunde Søndergade 1 og 5, der står ubebyggede, efter at henholdsvis Gørding Mølle og Bykroen blev revet ned. Endelig ejer firmaet ejendommen Søndergade 7, der er et nedlagt gartneri, hvor kun boligdelen er i brug, mens drivhuset bør nedrives. Ejendommene Søndergade 1-7 er omfattet af Lokalplan nr , der muliggør opførelse af etagebyggeri i 2½ etage. Renovering af kloaknettet Det er besluttet, at hele kloaknettet i Esbjerg Kommune skal omdannes til to-strengede anlæg. Da kloaknettet i Gørding i dag er et-strenget, forventer Esbjerg Forsyning at udskifte kloaknettet i hele Gørding inden for en 15 års periode. I den forbindelse skal rensningsanlægget erstattes af en pumpestation, og der vil blive etableret et regnvandsbassin på området. Regnvandsbassinet vil blive udformet, så det kan få rekreativ karakter for Gørdings borgere. Projekt og tidsplan er på nuværende tidspunkt ikke nærmere fastlagt. Solvarmeanlæg ved Gørding Varmeværk Gørding Varmeværk har planer om at udvide den CO 2 -neutrale varmeproduktion ved at etablere et større solvarmeanlæg. Værket arbejder på at etablere et ca m 2 stort solvarmeanlæg på grunden bag varmeværkets afdeling på Annesmindevej. Solvarmeanlægget forventes sat i produktion i foråret Den samlede investering, som tæller både køb af grund og etablering af solvarmeanlæg, bliver på ca mio. kr., og anlægget vil så være forberedt til en udvidelse til m 2. I tilknytning til solvarmeanlægget påtænker varmeværket desuden at opføre et informationshus, som byens borgere og især skoleelever gerne skulle få stor gavn af. I informationshuset vil man kunne læse mere om anlægget, følge produktionen løbende og desuden have mulighed for at sætte sig og nyde sin medbragte kaffe. Huset forventes at koste ca kr. Området tænkes afgræsset af får, så også dagplejere og børnehaver vil have glæde af at besøge stedet. Ombygning af forsamlingshuset Foreningen Kulturparaplyen Gørding, der ejer Gjørding Sogns Forsamlingshus, er i færd med at renovere forsamlingshuset. I den forbindelse er en gammel utidssvarende sidebygning, der oprindelig er opført som stald, på vej til at blive nedrevet. Der opføres i stedet en ny sidebygning med toiletfaciliteter, kunstnergarderobe, depotfaciliteter og sceneindgang. En ny trappe til 1. sal vil samtidig give en bedre udnyttelse af huset. Byggeriet forventes at koste ca kr., som er indsamlet ved husstandsindsamling, støtte fra lokale erhvervsdrivende samt tilskud fra Sonning Fonden, Lokale- og Anlægsfonden, Brandkassefonden Sydvest, LAG Esbjerg og Esbjerg Kommunes kulturelle anlægspulje. Stationsbygningen DSB Ejendomme ønsker, og har ansøgt Esbjerg Kommune om, at nedrive Gørding Stationsbygning, idet den ikke længere er i funktion og derfor af DSB betragtes som et stykke udgået produktionsmateriel. Stationsbygningen er imidlertid udpeget som bevaringsværdig bygning i den gældende kommuneplan. Det har stor betydning for byens kulturhistoriske miljø, at der findes en fremtidig løsning på anvendelse af stationsbygningen. Der har været afholdt møde med DSB omkring stationsbygningens fremtidige anvendelse, og i næste fase vil det blive det blive undersøgt, om der kan findes en egnet anvendelse af bygningen. DSB har tilkendegivet, at man forventer et endeligt svar på ansøgningen om nedrivningstilladelse inden udgangen af

38 lag Ved godkendelsen af dette byfornyelsesprogram opnår Esbjerg Kommune Socialministeriets støtte til at gennemføre områdefornyelse i Gørding. Samtidig kan kommunen gennem en lokal aktionsgruppe (LAG Esbjerg)søge om supplerende EU-tilskud fra FødevareErhvervs Landdistriktsprogram. Landdistriktsprogrammet har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Tilskudsmuligheder Et projekt under områdefornyelsen kan opnå tilskud, såfremt det falder inden for LAG Esbjergs udviklingsstrategi. I LAG Esbjergs udviklingsstrategi er visionen at medvirke til at bevare og udvikle landdistrikterne som attraktive og aktive samfund for nuværende og kommende beboere. Indsatsområder kan f. eks. være etablering af attraktive levevilkår eller etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne. Områdefornyelsesindsatsen i Gørding skal bl.a. være med til at igangsætte og fremme udviklingen i byen og dermed gøre byen attraktiv for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer. Disse indsatsområder stemmer overens med den beskrevne udviklingsstrategi i LAG Esbjerg. Procedure Forud for arbejdet med de enkelte delprojekter, der indgår i byfornyelsesprogrammet, udfylder og fremsender Esbjerg Kommune et LAG ansøgningsskema til den lokale aktionsgruppe, LAG Esbjerg. Den lokale aktionsgruppe kan dernæst indstille projekterne til supplerende EU-tilskud under landdistriktsprogrammet. Projekter, der er omfattet af FødevareErhvervs tilsagn om EU-midler, skal være afsluttede og alle udgifter betalt inden udgangen af en 2-årig tilsagnsperiode. Der kan opnås tilskud på maks. 55 % af det samlede statslige tilskud til områdefornyelsen. Da det statslige tilskud udgør 2 mio. kr. kan der søges om op til kr. fra LAG. Lag-tilskuddene søges imidlertid pr. delprojekt og ikke til den samlede områdefornyelsesindsats. Samtidig kan udgifterne til udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet samt til planlægning og realisering af delprojekter, der ikke falder i tråd med LAG Esbjergs udviklingsstrategi, ikke støttes af de supplerende LAG-midler. De LAG-tilskud, der konkret søges, vil derfor ikke nå op på i alt kr. De LAG-tilskud, der opnås til støtte af projekter under områdefornyelsen, reducerer ikke den ordinære ramme, som LAG Esbjerg har fået. Det er en forudsætning for tilskuddet, at interessenter i området, det vil sige de berørte borgere, virksomheder og organisationer, inddrages i planlægningen og gennemførelse af områdefornyelsen. 36

39 budget & tidsplan PROJEKT (alle beløb er i kr og ekskl. moms) BUDGET* STAT KOMMUNE LAG TIDSPLAN** 2011/ / / / /2016 1) Planlægning og borgerinddragelse (programfasen) ) Stationsområdet - Stationspladsen - Området ved Spar Købmanden (indgang til verdensskoven) - Udviklingsprojekt vedr. stationsbygningen ) Stisystemer - Verdensskoven, asfaltstier og 1 krydspunkt - Asfaltstier til mountainbikebane samt Johnsens Anlæg og 1 krydspunkt - Det grønne område ved ældrecenteret, asfaltsti og 1 krydspunkt ) Området ved Gørding Skole og Gørding Idræts- og Kulturcenter - Byhave foran Gørding Skole - Asfalteret mountainbikebane med belysning - Pavillon og cykelskure mellem skolen og idræts- og kulturcenteret ) Bymidteprojekt ) Små projekter I alt * ** Den afsatte tidsramme er incl. projektopstart, planlægning m.m. De projekter, der er afsat områdefornyelsesmidler til, er markeret med * Under forudsætning af at de anførte LAG-tilskud opnås. * på side 22-31, hvor delprojekterne beskrives. 37

40 bygningsfornyelse succeskriterier Esbjerg Kommune har søgt om et statsligt tilskud på kr. fra den særlige pulje på 50 mio. kr. til bygningsfornyelse. Esbjerg Kommune skal dertil bidrage med et tilsvarende beløb, hvorved det vil være muligt at støtte bygningsfornyelse, herunder evt. nedrivning, med op til kr. Relevante ejendomme Jf. statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik er der inden for området 8 ejendomme med installationsmangler. Disse ejendomme mangler badeværelse eller adgang dertil. De 8 ejendomme rummer i alt 12 boliger. Det drejer sig om følgende ejendomme: Gl. Møllevej 4 Tværgade 2 Møllegade 16 Nørregade 14 (2 lejemål) Søndergade 28 (3 lejemål) Søndergade 64 Johnsensvej 4 Kirkevej 8 (2 lejemål) Ud over de 8 nævnte ejendomme er der det nedlagte gartneri på Søndergade 7. Ejendommens bolig er udnyttet, mens det store drivhus er væsentlig nedslidt og står tomt og ubenyttet hen. Desuden er der Gørding Forsamling, som er delvist renoveret. Foreningen, der ejer huset, har et ønske om også at udskifte taget men har været nødt til at udsætte dette, da der ikke kunne findes tilstrækkeligt med midler til det. Endelig vil det, med henblik på at understøtte indsatsen for at give bymidten et løft og forbedre det fysiske bymiljø, være relevant at se på muligheden for at støtte klimaskærmsforbedringer med særligt fokus på ejendomme i bymidten. Procedure Der vil blive foretaget en udvendig fysisk registrering af de 8 boligejendomme samt, hvis muligt, en snak med ejeren om, hvorvidt der er installationsmangler. Desuden indhentes BBR-oplysninger på ejendommene. Kommunen inviterer dernæst de 8 ejere til et informationsmøde, hvor reglerne for tilskud jf. byfornyelsesloven vil blive fremlagt. Ejerne får en tidsfrist til at indsende en projektbeskrivelse samt et prisoverslag over udgifterne til renovering af den enkelte ejendom. Det skal samtidig undersøges, om der kan indgås en aftale med ejeren af det tidligere gartneri om renovering eller evt. nedrivning. Med udgangspunkt i de modtagne ansøgninger, vil der blive foretaget en vurdering samt en prioritering af hvilke ejendomme der kan komme i betragtning til økonomisk tilskud. Det overordnede formål med områdefornyelsen er at forbedre Gørdings image udadtil såvel som indadtil. Dette gøres ved at udnytte byens iboende uudnyttede potentialer, understøtte igangværende og spirende tiltag, forbedre den fysiske sammenhæng og give bymidten et arkitektonisk løft. Esbjerg Kommunes forventninger til effekten af byfornyelsen Det er Esbjerg Kommunes forventning, at den planlagte områdefornyelsesindsats dels vil danne baggrund for skabelsen af yderligere aktiviteter, der kan sættes i gang af lokale private kræfter, dels være medvirkende til at øge Gørdings attraktionsniveau som bosætningsby og dermed fremme lysten til både bosætning, nyt boligbyggeri og udbygning af det lokale erhvervsliv. Indsatsen under områdefornyelsen skal være med til: at skabe et nyt aktivt bytorv ved Stationspladsen, at udbygge og forbinde byens stisystem, at skabe bedre adgangsforhold til Verdensskoven, at afslutte den igangværende indsats omkring opgradering af bymiljøet i Nørregade, at skabe basis for nye grønne opholds- og mødesteder, at skabe nye aktiviteter i byens uderum, at skabe bedre og mere sikre forhold for de bløde trafikanter i byen, at styrke den lokale investerings- og initiativlyst, så yderligere projekter igangsættes af lokale borgere og ildsjæle, og at fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere, hvorved muligheder for private investeringer i byen styrkes. Effekten viser sig allerede så småt Faktisk har den proces, der har været i gang omkring byfornyelsesprogrammets udarbejdelse, vist sig allerede så småt at begynde at give resultater. Gørding Lokalråd har oplyst, at man allerede er i færd med at diskutere, hvordan nogle af de aktiviteter/indsatser, der er beskrevet for Verdensskoven, kan realiseres og finansieres. 38

41 Bilag 1 andre støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde man kan søge i forbindelse med landsbyplanen: LAG De Lokale Aktionsgrupper (LAG) yder tilskud til etablering af attraktive levevilkår og nye arbejdspladser i landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Ansøgningsfrist: Der kan ansøges 6 gange årligt i forbindelse med LAG-Esbjergs bestyrelsesmøder. Yderligere information og ansøgningsmateriale: eller Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en pulje, der er øremærket til klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Lokale- og Anlægsfonden giver ikke støtte til projekter hvis samlede anlægsudgift er på under 1 million kroner. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer, der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude og lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der kan søges støtte til mindre lokalt forankrede projekter på under kr ,- og til større projekter på over kr ,- Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Forretningsmuligheder i tomme gårdejendomme Skal liv og udvikling tilbage på landet, er der brug for nye initiativer på de tusindvis af danske gårdejendomme, som ikke længere bruges til landbrug. Realdanias formidlingsinitiativ Genanvend Gården lancerer markedsværktøjer til alle, der arbejder med nye forretningsområder i tomme gårdejendomme. Genanvend Gården s hjemmeside giver ejerne målrettet hjælp til at udarbejde markedsanalyser og forretningsudvikling. Læs mere på Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særligt til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes. Ansøgningsfrist: Løbende Spor i landskabet Hvordan skaber man adgang ud i naturskønne arealer, hvordan får man lavet aftaler med lodsejeren og får markeret ruterne? Projekt Spor i Landskabet samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Skov og Naturstyrelsen, Landbrug og Fødevarer m.fl. og giver gode råd og tilskud til realiseringen af stier i det åbne land. Fra 2010 og 5 år frem er der afsat midler til realiseringen af 350 spor i landskabet. Ansøgningsfrist: Løbende Yderligere information: Yderligere støttemuligheder kan findes på som er en omfattende database på internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. 39

42 Bilag 2 beskyttet Natur Naturen omkring Holsted Å Enge, moser, overdrev, skove, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper, og Naturbeskyttelsesloven beskytter disse mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Enge Naturenge har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter og er bl.a. vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges, er levested for mange plante- og dyrearter. Engene trues hovedsageligt at dræning og græsningsophør, og det er derfor vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Dræning kan medføre, at engene tørrer ud, hvorved mange plante- og dyrearter forsvinder. Hvis græsning ophører, vil høje græsser og andre urter udkonkurrere mange mindre plantearter. Ejere af enge har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Moser Moser findes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkidéer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. De kratdækkede moser har især stor betydning for rådyr og andet vildt. Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Ejere af moser har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Plejen kan bestå af rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte. Overdrev Ejere af overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidstnævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at de nævnte plejeforslag kan kræve, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning. Søer og vandløb I området findes flere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af søerne/vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for planteog dyrelivet. Inden for byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Sø- og åbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinier har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, dvs. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Internationalt naturbeskyttelsesområde Internationale naturbeskyttelsesområder er en fællesbetegnelse for arealer, der er udpeget for at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, naturtyper samt vådområder af international værdi. Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder gælder et forbud mod planlægning for bestemte aktiviteter, og der må ikke igangsættes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper, områder er udpeget for at beskytte. Beskyttelsen kan kun fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis der ikke er alternativer. 40

43 Vejrupvej Terpvej Lourupvej Hessellundvej Mølleskovvej Holsted Å Brammingborgvej Aikevej Tingbakke Byvænget Kirkevej Åvænget Toften Engvej Ålunden Engvej Sdr Lourupvej Industrivej Åbrinken Fyrrevænget Østergårdsvej Rugmarken Gørding By Nørremarken Annesmindevej Nørregade Østparken Risagervej Skolegade Beskyttet natur Ilstedvej Eng Nr Høevej Mose Overdrev Gørdingvej Vestergade Bøelvej Nygade 3 beskyttet sø 3 beskyttet vandløb Fladsbjerg Fredskov Skov Skovbyggelinier Sø- og åbeskyttelseslinier Internationalt naturbeskyttelsesområde 1 m kurver Møllegade 5 m kurver 1: Skovbrynet Jernbanegade Johnsensvej Østergade Mosevej Søndergade Godthåbsvej Hejrskovvej Fonagervej Stårupvej Bøelvej 41

44 bilag 3 BINDINGER Gørding Kirke I Gørding og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, exnerfredning og bevaringsværdigt miljø, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Fredede fortidsminder Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinje For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinje. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linje. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes ikke trækkes op. Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyst fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exnerfredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Ændringer inden for disse områder kræver Fredningsnævnets godkendelse. Kirkebyggelinje Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Inden for en afstand af 300 meter må der derfor ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Er der ønske om at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal de kirkelige myndigheder først høres. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, der kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger i kategori 1-5, skal sikres bevaret i forbindelse med tiltag i området. De bevaringsværdige bygninger er udpeget af Bramming Byfond i Siden udpegningen er foretaget, kan der være foretaget ændringer, der gør, at nogle udpegninger er blevet uaktuelle. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Støjisolinier, erhverv Inden for støjisolinier må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. Vandværkets kildepladszone Arealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland findes drikkevandsinteresser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindingsopland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet. 42

45 Terp v Varhov ej Troldhøj ej Vejrupvej He ss ell un d ru Lou j pve d ste ol H ej skovv Mølle ve j Å Ålunden et ryn vb o Sk Hø Kirkeomgivelsesfredning ev ej Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdigt miljø Vejledende lugtgeneafstand til samlet bebyggelse Gørdingvej Nygade Vejledende lugtgeneafstand til byzone Virksomhedsstøjisolinie e egad vej sens John an Jernb ade Mølleg Nr j åbsve Godth Mosevej Kirkebyggelinie vej Skov Sejs trup 1 m kurver 5 m kurver Bøelv ej Sø n der g ade j erve Ils g Fona Indvindingsopland til vandværker ted 3 beskyttet vandløb vej j kovve Hejrs Fladsbjerg Kildepladszoner 3 beskyttet sø eve j Østergade Exnerfredning Vestergade min d n rke tpa Øs Sten- og jorddiger ej erv ag Ris de ga ole Sk Fortidsmindebeskyttelseslinier ej en mark Fredede fortidsminder An nes en ark em r r Nø de ga rre Nø Rug Fredede områder riv ust Ind Gørding By Bindinger j Sdr Lourupve j sve t nge ård erg Øst æ rev Fyr Åbrinken Toften Engvej Byv æng et Kirkevej Tingbakke Engvej Aike vej Åv æn ge t Brammingborgv ej 1:

46 bilag 4 noter fra workshops Noter fra borgermøde i Gørding Idræts- og Kulturcenter d. 27. september 2010 Stationsplads Pladsen skal have liv, og den skal byde velkommen til Gørding. Fortsætte Nørregades nye udtryk ind på Jernbanegade Torvedage, mulighed for afholdelse af torvedage i området Faste stadepladser til torvehandel/småhandel Ventefaciliteter med offentligt toilet, hvis gl. stationsbygning nedrives. Forskønne grillbaren, hvis den ikke kan komme ind i stationsbygningen Evt. fjerne tidligere Danske Bank (bygning med fladt tag) Bænke, beplantning og måske en lille scene Plante træer Grønt område uden stationsbygning Et grønt hyggemiljø for enden af stationspladsen Grønne områder med kirsebærtræer (se allé ved Sejersgården) Aktivitetsmuligheder redskaber til børn og unge. F.eks. fastmonterede bordtennisborde i jern ( Skulptur, gågade i Odense) Genåbne Jernbanegade indtil ny omfartsvej vest om byen er anlagt. Fjerne parkeringspladserne DSB bør holde deres arealer bedre Stationsbygningen Der er delte meninger om Stationsbygningens fremtid - nogle mener den skal fjernes, nogle mener man kan rive en del ned og bibeholde den bedste del, og andre udtrykte ønske om bevaring, restaurering og genanvendelse - nedenstående er forslag: Øvelokale til musik/bands m.m. Kunstudstilling/kultur - Kunsthåndværkerhus/udstillingslokaler Ventesal for bus og tog. Offentligt toilet Venteværelse Grillbaren/pølsevogn, så den kommer væk fra Stationspladsen Pizzeria Butikker Vandrerhjem Sognearkiv Sikre mod banelegemet Stationen er byens vartegn, - her startede Gørding Torve, pladser, byforskønnelse, ophold i øvrigt : Private stemningsbilleder fra Gørding Flere skulpturer rundt om i byen Kommunen kan købe møllegrunden, så græs og opstille en skulptur, f.eks. en stor møllesten Parkeringspladser foran bageren Møllegrund udnyttes som parkeringsplads, gerne med beplantning Grønt område ved brugsen anlægges som torveområde m. bl.a. petanquebane, aktivitetsmuligheder, bænke og grøn beplantning. Området ved/foran brugsen anlægges i samme stil som ved Hanstholmkøkken Anlægge aktivitetsplads ved Gørding Idræts- og Kulturcenter (se forslag under Stationsplads) Fjerne træer ved Brudebutikken, så den bliver mere synlig Julebelysning i den del af Nørregade/Søndergade, der er renoveret og med tiden frem til kirken Grøn plads bag Forsamlingshuset Facadebehandling på Holsts gamle blege facade overfor stationsbygningen Omdanne de gamle skolebygninger fra 1911 til kulturelle aktiviteter som historisk arkiv, kunstnerhus. Lave et torv foran bygningen ud over hovedgaden 44

47 Stier og grønne områder Generelt bedre sammenhæng i stiforbindelser Forbinder stierne med hinanden (bl.a. synliggørelse af sti forbindelsen ved Tømmerhandel og Idræts- og Kulturcenter) Bedre stiforløb rundt om/i byen for det voksne publikum Belysning på stier bl.a. stien mellem Industrivej og Spar butikken Projekt Byen til åen med tilgang til åen fra Engvej over mod Præstegården. Kan benyttes af ældre/kørestolsbrugere/ kanosejlere til isætning og optagning af kanoer, shelters til overnatning osv. Opsamlingsplads ved Hessellund bro, samt plads til trailere. Trampesti langs åen med bro Kirkesti, mælkesti, postrute Sikre skoleelevernes cykelture til Louruphytten med cykelsti/bredere vej med cykelstribe Bedre og flere forbindelser til Verdensskoven Tydelig skiltning til Verdensskoven (bl.a. ved motorvejen) Skiltning til Johnsens anlæg, legepladser m.m. Cykelsti til Vejrup Ændring af stiforløbet rundt/bag om skolen - fortsættelse af Langeliniestien eller stien ved Rugmarken til Vestergade Blind vinkel i knækket på stien ved Trælasten opstille gadespejl? Sti mellem Jernbanegade ved Vestergade er ikke trafiksikker Stiforbindelse mellem Verdensskoven og Varmeværkets solvarmeanlæg (nyt udflugtsmål) ved Annesmindevej via Mølleskoven/Dambruget. Stiforbindelse mellem Verdensskoven og Johnsens anlæg Johnsens anlæg shines op Vigtigt at stier og grønne områder vedligeholdes Fortov på Sdr. Lourupvej føres ud til Annesmindevej og Engvej, så der er adgang til en fin spadseretur Forbedring af stien fra Annesmindevej ind mod Søndermarken/Nørremarken samt belysning Fortov på Risagervej (nordsiden) ud til Rugmarken Cykelsti fra Søndergade til Jernvedlund Verdensskoven opdateres med nye træer og planter fra hele verden og stien forbedres En større sø i Verdensskoven med bade- og sandstrand Græsslåning ved søen i Verdensskoven, samt borde og bænke Sandstrand ved skøjtesøen i Verdensskoven - samlingssted for de unge Legeplads i Verdensskoven tilføres redskaber for de 3-6 årige samt bålplads Søen i verdensskoven udnyttes sommer og vinter. (amfiteater/skøjtesø) Generelt plante træer i Gørding Skulptur, Byvænget/Nørregade Borde og bænke ved Aike Plantage Grønt område nord for plejehjem: placere gril samt borde/bænke Veje og trafik Omfartsvej, udarbejdelse af ny plan (bl.a. tung trafik til/fra motorvejen) Forbindelsesvej fra Jernbanegade til Risagervej for at få tung trafik ud af Nørregade Indbydende indfaldsveje til Gørding gerne et ensartet koncept Byport ved byskiltet på Sdr. Lourupvej med bump, så hastigheden sættes ned ved indkørslen til byen. Bumpet skal lægges øst for Annesmindevej & Engvej, da mange benytter disse veje til gå- og løbetur Grøn beplantning ved alle ind- og udkørselsveje til Gørding. Skilt ved forsamlingshus til tømmerhandel, Risagervej Parkeringsbåse i Nørregade Parkeringsbåse ved frisør og el-butik Problem med pullerterne i forbindelse med snerydning Chikaner på Nørregade og Søndergade - Gørdingpuljen Ikke flere chikaner i Nørregade/Søndergade. Nørregades bump er for høje for handicapcykler/knallerter Generelt bedre skiltning Sdr. Lourupvej trafikdæmpes - med træer Krydset Aikevej/Nørregade renoveres som Nygade/Søndergade Træer langs Sdr. Lourupvej Kirkevej er skolevej for børnene i Vejrup - den er farlig som den er i dag Trafikregulering ved åen og kirken for at nedsætte hastigheden (mange krydsende børn - mange uheld) Siden trafikreguleringen i Nørregade/Søndergade bliver der gasset op nede fra Nørremarken Belysning i Nørregade føres længere ud i Nørregade og Søndergade Kirkevej omdøbes til Nørregade Rykke byskilte længere ud eller flytte 60 km skiltene længere ud. Udstykninger/byggeri/nedrivning Rugmarken mod vest langs Åbrinken Privat udstykning, Chr. Nielsens plads Bykro-grunden: Discountbutik som Netto eller Aldi Drivhuset/gartneriet på Nygade/Søndergade rives ned. Udnytte grunden. Ejere er vist villige til at sælge. Industriområde mellem Teglværk og Kirke Diverse forslag Branding af Gørding med naturen og den grønne identitet Kernehuset udvides til også at være vuggestue Sognearkiv til skolen Infoskilte ved butikker om lokale arrangementer Belysning på de karakteristiske bygninger gennem hovedstrøget Skolebygninger: kulturelt område for unge mennesker omkring tandlægebygninger/klubben/1911-bygningerne (parkering spladsen og bygningerne tilsammen) Informationstavle/opdatering af den gamle velkomstpakke, som tilflyttere får i forbindelse med tilflytning Pulje til facadeforskønnelser på Nørregade - evt. også i forsømte forhaver En langtidsplan for (kommende) nedlagte butikker Vi skal være stolte af vores by, skolen og ungdomsskolen. Byen er ikke særlig køn - få det ændret! Gørding findes ikke på internettet. Det skal ændres af f.eks. Lokalrådet. Her skal man kunne se reklamer for byens kul turelle arrangementer, skolen og foreningslivet. Ønsker indleveret af Erhvervsforeningen Erhvervsgrunde i Nygade. Håndværk og mindre industri med mulighed for bolig Udlægning af erhvervsjord på Lourupvej. Kommuneplan samt byggemodning Planlægning af baneoverførsel/fordelingsvej med hensyntagen til tung/bred trafik. Lastbilparkering Stien fra Annesmindevej og op til skoven renoveres Belysning i Verdensskoven/stien rundt i området Etablering af små p-pladser op langs hovedgaden/p-båse Ønsker indleveret af Dagplejen Der er en ganske fin legeplads i Verdensskoven, men nedenstående der mangler vippedyr, lille rutschebane, legehus og sansegynge til de små børn 45

48 bilag 4 noter fra workshops Noter fra workshop med børn fra Gørding Skole d. 29. oktober 2010 Verdensskoven Lokalrådet har foreslået, at man kan hyre Chris McDonald til foredrag om aktivitet og bevægelse - som en markering af byens nye image Mere skov over verdensskoven f.eks. træer, beplantning og den naturlig frodig Søerne skal plejes noget mere Ingen asfalt (og dog, hvis grusstierne samtidig bevares) Borde og bænke ved andesøen Cykelbane til de yngre der skal lære at cykle En bro til søen Asfaltstier Den skal bruges mere og det vil vi hvis der kommer asfaltstier og aktiviteter Strand ved sø og beachvolley samt nedgravet trampolin Cykel- og løbestier samt rullesti Streetmiljø Minigolf Belysning så man kan og tør bruge stisystemerne i mørket En sjov og vild rutschebane Forhindringsbane for store børn Lave noget sjovt ved andesøen/regnvandssøen Naturlegeplads som i Esbjerg ved EFB Større kælkebakke og trappe op ad den Sikre at man kan bade i søen, hvor man laver sandstrand Crossbane Udendørs legeland Shelters og huler i træer med svævebane Udendørs badminton Lejr og bålplads, shelters overnatning!! Svævebane Cykelsti til bevægelse, rulleskøjter, skatere (som i Kvaglund vist af Helene) Pælehytter til overnatning Tarzanbane oppe i træerne Regnvandssø omdannes til fiskesø Hyggeområder, som Helene viste fra Kvaglund(må gerne skærmes af) Johnsens anlæg Oplyste stier og et udendørs træningscenter Det grønne område Private stemningsbilleder fra Gørding Fodbold (asfalt) Borde og bænke Petanquebane Overdækket bålplads og grillsteder samt hække/hyggeligt Trampolin Redegynge Tarzanbane Hyggeområder som Helene viste fra Kvaglund med overdækket ophold (afskærmet) 46