Autisme og skolevægring

Transkript

1 Skivekonference 2018 Autisme og skolevægring Psykolog/VISO-specialist Catrine Madsin Specialpædagogisk konsulent/viso-specialist Annette Overgaard Rådgivningsafdelingen, Autismecenter Nord-Bo

2 Indhold Præsentation Baggrundsviden om ASF og skolevægring Typiske cases Afdækning af skolevægring Indsatsmuligheder Slides kan hentes her i 14 dage: Autismecenter Nord-Bo 2

3 Autismecenter Nord-Bo 3

4 Definition skolevægring Savnes officiel definition og strategi/handleplan på skolevægring Skolevægring er barnets bedste forsvar mod oplevet ubehag eller urimelighed Skolevægring er ikke noget barnet kan gøre for. Man kan ikke bebrejde eller straffe barnet. [ ] Skolevægring kan betragtes som barnets bedst mulige reaktion, som barnet kan finde på i en given situation. Hvis det var nemt at gå i skole, så gjorde barnet det. Anne Vibeke Fleischer, 2018 Autismecenter Nord-Bo 4

5 Skolevægring et samfundsproblem Ingen konkrete tal på skolevægring (bl.a. pga. uens definition) Estimeres at ca. 5% af børn i grundskolen rammes af skolevægring på et eller andet tidspunkt i skoleforløbet (få uger til måneder/år) ( Jeg vil ikke i skole, Anne Vibeke Fleischer, 2018) Mindre stigning i børn der får hjemmeundervisning (4 børn pr. kommune til 5 børn pr. kommune ) Undervisningsministeriet og Rambølls undersøgelse af fravær og hjemmeundervisning, 2018; 60% af PPR-psykologer oplever at skolevægring er stigende problem inden for de sidste 1-2 år 5

6 Skolevægring et samfundsproblem - 2 * * Én ud af tre er ved at udvikle strategien Dansk Psykolog Forenings spørgeskemaundersøgelse til PPR-psykologer,

7 ASF og skolevægring i tal Specialskoler Op til 1/4 skolevægrer Specialklasser Op til 1/3 skolevægrer (mod 1/4 i 2017) Almenklasser Op til 1/3 skolevægrer og op til halvdelen har perioder hvor barnet nægter skolegang Landsforeningen Autismes brugerundersøgelser

8 Ikke fordrende vilkår i almen- og specialområde Skolereform i 2015 med målsætning om at inkludere 96% i almindelig undervisning Knap børn som modtog op til 9 specialtimer om ugen blev fuldt inkluderet (på papiret, da de ikke længere modtog specialundervisning) Inklusion uden ekstra uddannelse til personale Viden forsvinder fra specialområde ved lukning af tilbud Strømninger i det specialiserede område væk fra TEACCH og arbejder mere mentaliserings- og relations-orienteret 8

9 Afdækning og indsatser 9

10 Beskyttende faktorer ifht. at undgå skolevægring ved ASF Tidlig opsporing og diagnosticering af autismerelaterede udfordringer Viden om ASF hos både pårørende og fagpersoner Konstruktivt samarbejde mellem pårørende og fagpersoner med løbende tilpasning af indsatser Skoletilbud har forudsætninger for at skabe individuelt tilpassede indsatser for barnet Inddragelse af barnet selv i relevant omfang ud fra individuelle forudsætninger Arbejde med barnets indsigt i egne ressourcer og udfordringer samt at udvikle kommunikative og sociale kompetencer At barnet støttes i socialt samvær og får mulighed for at møde andre som én selv Kilder: Socialstyrelsen & DEFACTUM, 2016: Center for Autisme, 2017: Autismecenter Nord-Bo 10

11 Yderligere opmærksomhedspunkter fra praksis Komorbiditet overskygger (fx angst, depression) bliver behandlingsfokus og fokus fjernes fra grundlæggende autisme som udløsende faktor Overgange i livet/livsomstændigheder som udløsende faktor (fx ny skole, pubertet, skift i lærer-/pædagogteam, skilsmisse, dødsfald, influenza, ferier) Skærmafhængighed forstås som en stor medvirkende årsag til skolevægring frem for et resultat af barnet mangler et bedre alternativ Søvnvanskeligheder; Op til 80% med ASF har søvnproblemer i varierende grad I skolevægringssager ændres døgnrytmen oftest af mangel på meningsfyldt aktivitet at stå op til i dagtimerne Jo længere tid skolevægringen får mulighed for at udvikles, desto mere øges kompleksitet i systemet omkring problemet og det bliver vanskeligere at løse Massive omkostninger for barnet og familien 11

12 Opmærksomhedspunkter ifht. begyndende skolevægring OBS! Alt skal ses i relation til barnets naturlige udviklingstrin afvigelser skal være ikke-alderssvarende Mange fysiske klager uden lægelig forklaring (mavepine, hovedpine, ondt i arm/ben) Øget konfliktniveau i barnets relationer Kravafvisning fra barnets side Barnet udviser øget aggressivitet/bebrejdelser mod omgivelser eller sig selv Negativ tale om skole, lærere, klassekammerater, skolepræstationer Svært ved at komme i gang/ afsted om morgenen Øget konfliktniveau mellem skole og hjem Svært ved at sige farvel til mor og far om morgenen Ønsker om at komme hjem i løbet af dagen Lavere fagligt engagement/deltagelse Passivitet fagligt og socialt Øget ængstelighed/depressive symptomer Søvnproblemer (vanskelig indsovning, bekymringstanker, mareridt, vil ikke sove alene) Tisser i sengen/bukserne Ændrer tøjstil/udseende Ændret appetit 12

13 Afdækning og intervention - overordnede værktøjer Sagsakter Interventionsmuligheder Observationer Skolevægring Psykoedukation Evt. psyk.us. Interviews Autismecenter Nord-Bo 13

14 Afdækning & intervention konkrete fokusområder Barnets motivation / meningsdannelse / interesser Prioritering af indsatser Grad af socialfag Skolevægring Specialiseringsgrad Autismevenlighed i fysiske miljøer Pædagogiske og didaktiske redskaber Autismecenter Nord-Bo 14

15 Skolevægring et FÆLLESanliggende Individ Sagsbehandler / PPR Leder/ lærer/ pædagog / øvrige elever Forældre/ søskende Organisation Barn / Ung Familien Skolen Kommunen Fokusskift ved høj kompleksitet og samarbejdsvanskeligheder 15

16 Individ Organisation Skolevægring et FÆLLESanliggende Sagsbehandler / PPR Leder/ lærer/ pædagog / øvrige elever Forældre/ søskende Barn / Ung Familien Skolen Kommunen Afdækning af barnets / den unges vanskeligheder, ressourcer og støttebehov: Info om autismen og komorbide tilstande Beskrivelser fra dagligdagen Individers viden ifht. autisme Involveringsgrad Støtteindsatser Afdækning af konteksten: Samarbejdsrelationer Specialiseringsgrad Arbejds-/undersøgelses- metoder Støttemuligheder Fysiske rammer/ Indretning Øvrige udfordringer Autismecenter Nord-Bo 16

17 Afdækning af autismen og vidensniveau Autismecenter Nord-Bo 17

18 Sammenhæng mellem autisme, stress og belastningssymptomer Autisme Nedsat viden om grundlæggende vanskeligheder og mangel på: Struktur Forudsigelighed Genkendelighed Visualisering Mening & motivation Stress: Stress fører til adfærdsændring: Forvirring Uro Nervøsitet Rigiditet Manglende overblik Manglende overskud Manglende lyst Belastningssymptomer: Længerevarende stress kan føre til: Skolevægring Isolation Angst Depression Uhensigtsmæssig adfærd Selvskadende adfærd Psykose Selvmordstanker / -forsøg Back to basic

19 Afdækning af barnets eget perspektiv Tilrettelæggelse af afdækning afhænger af: Kognitivt niveau (obs. på øer af kompetencer!) ASF-relaterede udfordringer Motivationsfaktorer i samtalen Opbygning af samtalen (visuelle modeller, skemaer, tekst/billeder) Stedet for samtalen (hjemme, på kommunen, på skolen) Deltagere i samtalen (alene med barn, deltagelse af tryghedspersoner) Udviklet behandlingskrævende komorbiditet (fx angst, depression) Autismecenter Nord-Bo 19

20 Afdækning af barnets eget perspektiv - Individuelt opbyggede interviewskemaer 20

21 Afdækning af barnets eget perspektiv Hvad er barnets ønsker, når det kommer i skole igen? 21

22 Afdækning af miljøet Kan ikke vende tilbage til det, som i første gang medførte skolevægring! Kig på ALLE miljøer, fx: Morgenrutiner Transport At komme ind på skolen Indretning i lokalet/skolen At komme hjem fra skolen Eftermiddagsprogram Søvnproblemer Sanseproblemer Belastninger i familien Tilpassede ASF-strukturer i skole/fritid/hjem Barnets relationer til fx forældre, søskende, lærer/pædagoger, klassekammerater, osv. 22

23 Afdækning af samarbejdsrelationer Ofte mange gode intentioner, går galt når der ikke er samme forståelse af problemet og tales samme sprog Hvem tager ansvar for problem og løsning? PPR, socialrådgiver, skoleleder, lærer, forældre? Hvor mange er med/burde være med/burde ikke være med Mødeform: Hvem er tovholder på processen? Hvor ofte? Dagsorden? Styring på / ledelse af møder? Tydelighed i forventninger og uddelegering af ansvar? Referater? Opfølgning? Rammer for løbende opfølgning: Hvor tæt kontakt? Mellem hvem? Dagligt, ugentligt, månedligt? Hvordan evaluerer vi med barnet? 23

24 Koordinering på fælles forståelse og tilgang Hvor svært kan det være? Svært nok! SFO Gitte Mette Skolen Jette Esben Leder Mona 24

25 Overordnede interventioner Autismecenter Nord-Bo 25

26 STRUKTUR, RUTINE & FORUDSIGELIGHED

27 Individuelle interventioner Autismecenter Nord-Bo 27

28 Strategier for tilbagevenden Visuelle strategier tilpasset barnet/netværket Inddragelse af og oplysning til barnet Hvordan ser vi på barnet at det er klar til øgning i tid? Hvem beslutter at gå videre til næste skridt i processen? (Voksne? Inddragelse af barnet?) husk RO PÅ, vær på hvert trin længe, inden I går videre Hvad er vores ambitioner og fokus ifht. barnets tilbagevenden? Fagligt Socialt Husk lang tid til tilvænning inden ny ændring - måneder 28

29 Strategier for tilbagevenden Fagpersoners overvejelser over processen: Hvad skal der ske? vi skal have x tilbage i skole Hvorfor? fordi Hvornår skal det ske? dato, tidsrum Hvor skal det ske? hvor og hvorhenne (eget lokale med senere indslusning til klassen) Hvem er ansvarlig for de forskellige processer? personer Hvordan skal det ske? metode/mål/delprocesser Hvor længe inden vi øger i tid? / Hvilke tegn skal vi kigge efter som indikation på at vi er klar til næste skridt tidsperspektiv Hvad er næste mål/delmål? indhold Hvem kan hjælpe/inddrages i processen? Lav en klar aftale om hvem der kan hjælpe hvis der er brug for det Visuel guide til fagpersoner over proces i X tilbagevenden til skolen 29

30 Strategier for tilbagevenden Elvens overblik over processen De 10 h er er en måde at skabe rutiner og forudsigelighed, som giver ro og virker stressreducerende for mennesker med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Anvendelsen af de 10 h er bør tilpasses en form, der passer til det enkelte menneske. Nogle profiterer af et skema med billeder/piktogrammer, nogle vil gerne have et A4-ark med skriftlig information, nogle har måske deres helt eget system, oplysningerne skal indgå i. Det vigtigste er, at oplysningerne bliver præsenteret i en form, der giver mening for personen, samt at de så vidt muligt præsenteres på samme måde hver gang. På den måde bliver energien brugt på indholdet frem for at skulle bruge energi på at vænne sig til en ny form. 1. Hvad skal jeg lave? indhold 2. Hvorfor skal jeg lave det? meningsdannelse 3. Hvornår skal jeg lave det? tidspunkt 4. Hvor skal jeg lave det? hvor og hvorhenne, placering 5. Hvem skal jeg lave det med? person 6. Hvordan skal jeg lave det? metode 7. Hvor længe skal jeg lave det? tidsperspektiv 8. Hvad skal jeg lave bagefter? indhold 9. Hvem kan hjælpe mig hvis jeg har brug for hjælp? Lav en klar aftale om hvem der kan hjælpe hvis der er brug for det, og hvordan behovet for hjælp kommunikeres, tryghed 10. Hvordan ved jeg, at jeg har brug for hjælp? Hvilke ting skal jeg være opmærksom på som tegn på, at strukturen er ved at skride, og jeg bør bede om hjælp Der kan være fokus på at anvende de 10 h er overalt og i en sådan grad, at personen over tid vænner sig til dem som en grundlæggende struktur. Jo mere strukturen kan fjernes fra andre mennesker og visualiseres for/internaliseres hos personen, desto mere selvhjulpen får personen mulighed for at være, og stressniveauet vil reduceres over tid. 30

31 Langstrakt proces at ændre skolevægring Autismecenter Nord-Bo 31

32 Det fortsatte arbejde Forebyggelse af tilbagefald: Tilstrækkelig og specialiseret ASF-indsats i skole og hjem Registrering af fremmøde Fokus på tegn på tilbagefald hurtig handling Løbende evalueringssamtaler med eleven/evalueringsskema Daglig kommunikation mellem forældre/institution/skole Løbende netværksmøder Fokus på at ASF er en livslang udviklingsforstyrrelse: Fastholde støtteniveau (stilladsering) Forberedelse af overgange til kommende tilbud skru op for ASF-pædagogik før, under og efter skift Fokus på små fremskridt i dagligdagen Opmærksomhed på at skolevægring tager år at komme sig efter 32

33 33

34 Info Annette Overgaard Specialpædagogisk konsulent og VISO-specialist Tlf Catrine Madsin Autoriseret psykolog og VISO-specialist Tlf Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo