Samtaler der rykker om visuelt underbyggede samtaler. Afdelingsleder Annette Møller Viden & Udvikling Autismecenter Nord-Bo. Oplæg på Sikon 2019
|
|
- Clara Nørgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samtaler der rykker om visuelt underbyggede samtaler Afdelingsleder Annette Møller Viden & Udvikling Autismecenter Nord-Bo Oplæg på Sikon 2019
2 Indhold i oplægget Præsentation Samtalens kunst Autismeprofilen Samtaleemner Redskaber + huskeseddel Samtaleark Spørgsmål Autismecenter Nord-Bo 2
3 Præsentation Autisme-nørd og popcornmaskine Uddannet pædagog 21 års erfaring fra autismeområdet (børn-unge-voksne, herunder 9 år i specialklasser, 4 år i Børne- og Ungdomspsykiatrien i udredningsteamet, 4 år som specialpædagogisk konsulent og 4 år som afdelingsleder.) Afdelingsleder i Viden & Udvikling på Autismecenter Nord-Bo Efteruddannelse i pædagogisk-psykologi VISOspecialist på voksenområdet og på børne/unge/specialskole-området Forfatter til bøgerne; Studieliv en håndbog til studerende med autisme og andre særlige forudsætninger og Det er derfor hvad forældre og andre bør vide om autisme (Spektrumshop) Nord-Bo 3
4 Kunsten at samtale Det neurotypiske perspektiv Autismecenter Nord-Bo 4
5 Kunsten at samtale Det autistiske perspektiv 5
6 Ønskeseddel 6
7 Psykoedukation (diagnoser) Selvforståelse Komorbiditet Stress Hjernen Søvn Kost Seksualitet Venskaber Fremtiden Uddannelse og job Kærester Sundhed Kommunikation Konflikthåndter Relationer Osv. osv. osv. Autismecenter Nord-Bo 7
8 Autismecenter Nord-Bo 8
9 Huskeseddel: Er han eller hun motiveret for samtalen? Hvad ønsker han eller hun at få ud af samtalen? Hvad er din hensigt med samtalen? Hvor meget tekst magter han eller hun at overskue? Skal der billeder på? Skal det opstilles i quiz-form? I brev-form? I artikel-form? Skal der være plads til at han eller hun selv kan skrive noget? Det skal henvende sig til du og dig Det skal være positivt, konstruktivt og anvisende/informerende Samtalen skal foregå i fredstid Materialet kan genbruges efter behov Altid være opmærksom på om borgeren har latenstid og dermed brug for tid til at tænke over svar. Tavshed kan være svært for en neurotypiker, men en nødvendighed i mange samtaler. 9
10 Redskaber Autismecenter Nord-Bo 10
11 Det der kommer naturligt for de fleste børn, unge og voksne.. kan børn, unge og voksne med autisme have brug for at indlære Autismecenter Nord-Bo 11
12 Eksempel 1 14 årig pige. Udfordret i skoleregi gennem flere år. Endnu ikke diagnosticeret, men på vej til udredning på baggrund af mistanke om autisme. Normalt begavet, men langt bagud fagligt. Elektiv mutisme. Udfordringer ses i skoleregi og i samtale med fremmede. Vigtigt at få inddraget pigens perspektiv i min pædagogiske udredning (VISO). Et ønske om at få beskrevet hendes perspektiv set med hendes øjne. 12
13 Samtalen Forberedelse: Brev til pigen om, hvem jeg er og hvad jeg gerne vil samtale med hende om Mulighed for at forældre kan deltage i samtalen Samtalen foregår på hendes hjemmebane Udarbejdelse af spørgeskemaer med forskellige temaer Tidsafgrænsning (1 time) 13
14 Samtalen Emner jeg gerne vil høre pigens oplevelser af: Sanser og motorik Sprog og kommunikation Opmærksomhed og koncentration Detaljefokus Særlige styrker og interesser Krav og ressourcer Komorbiditet Hjælp og støtte 14
15 Samtalen Jeg præsenterer mig ud fra brevet jeg har sendt. Jeg præsentere spørgeskemaet for pigen. Jeg forklarer, hvordan interviewet skal foregå; 1. Jeg læser de forskellige spørgsmål op. 2. Jeg afventer, at hun kan tænke over svar. 3. Jeg spørger igen, hvis jeg vurdere, at hun ikke har forstået spørgsmålet. 4. Jeg skriver evtuelle tilføjelser ned. 5. Når der er gået en time er samtalen slut uanset hvor meget vi når. 6. Jeg er obs. på ikke at small-talke undervejs, med mindre pigen selv indbyder til dette eller jeg vurdere at det er passende. 7. Jeg er opmærksom på ikke at bruge andre ord end dem der står på skemaet (med mindre jeg skal forklare spørgsmålet efter pigens tænketid). 15
16 Samtalen 16
17 Samtalen Hvad kom der ud af samtalen: Svar på, hvor hun selv oplever udfordringer i hverdagen Mulighed for at give hendes perspektiv videre, til f.eks. forældre og lærere Tydeliggørelse af, hvor alvorligt hun er presset Mulighed for at tilrettelægge indsatser ud fra hendes behov 17
18 Eksempel 2 Ung, voksen mand med Aspergers Syndrom Høj Iq Teoretisk tilgang til sin diagnose Han har et ønske om at vide noget om hjernen, og noget om, hvorfor han altid bliver stresset Allergisk overfor pædagog-snak Har brug for ekspert-tilgang for at tage imod viden 18
19 Forberedelse: Samtalen Afdækning af, hvad borgeren ønsker at få viden om han skulle skrive 4 ting ned han gerne ville vide noget om. Han skrev: Stress, Hvor sidder autismen i hjernen, Hvad har jeg brug for hjælp til, og Hvad der gør én glad i hjernen. Afdækning af, hvornår på ugen og hvornår på dagen han var mest oplagt til samtale. Jeg benyttede tidslinjen fra Kat-Kassen. Afdækning af, hvor samtalen skulle foregå (han fik tre valgmuligheder) Afdækning af, hvad der skulle til for at gøre samtalen rar (Kryds-af-liste med forskellige valgmuligheder). Følgende ting var skrevet på listen; kaffe/the, lys i rummet, sidde ved siden af hinanden eller overfor hinanden, længde på samtalen. 19
20 Samtalen Min forberedelse: Indhente viden om emnet Lave tekst om emnet Lave visuel forklaringsmodel Lave evalueringsskema: På en skala fra et til ti, hvad synes du om.formen på samtalen, indhold i samtalen, længden af samtalen, kommunikationen 20
21 Samtalen Selve samtalen: Jeg præsentere emnet med udgangspunkt i hans ønske Jeg præsentere materialet Jeg præsentere formen, hvor jeg læser et afsnit på siden op ad gangen, i roligt tempo - han kan selv læse med. Jeg spørger, efter hvert afsnit, om jeg skal gå videre eller om han har spørgsmål (afventer svar pga. lantenstid). Jeg spørger, efter halvdel af tiden, om han har brug for pause. Jeg afslutter med evalueringsskema (skala på 1-10). Benytter barometer fra Kat-kassen. Skemaet udleveres da han ikke kan overskue at udfylde med det samme. Vi aftaler at vi mødes igen efter én uge, hvor vi kigger på evalueringsskema igen. 21
22 Samtalen 22
23 Samtalen Hvad kom der ud af samtalen: Borgeren fik svar på sine spørgsmål. Han blev nysgerrig på at tilegne sig mere viden om hjernen. Samtalen foregik på hans præmisser, hvilket gjorde ham motiveret for deltagelse. Han blev modtagelig for den hjælp, der skulle til for at han kunne blive glad i hjernen. 23
24 Andre eksempler på samtaleark Relationens betydning når man har autisme Side 1 af 3: Alle mennesker har brug for gode relationer. En god relation betyder noget forskellige for den enkelte, men vi har alle brug for kontakt og samarbejde med andre mennesker. Hvad der skal til for at kontakten og samarbejdet bliver god(t) er forskelligt. Dette arbejdsark kan bruges til at få belyst, hvad der er en god relation for dig, og hvad du har brug for i dit samarbejde med din vejleder eller andre du møder i forskellige sammenhænge, hvor I har en fælles opgave eller et fælles mål. Erfaringen siger os, at der ofte er forskel på, hvad en person med autisme tænker er vigtigt i en relation, og hvad en person uden autisme tænker. Men i virkeligheden er det kun den enkelte, der kan definere det. Derfor kan dette ark bruges til at tydeliggøre, hvad du tænker er vigtigt, således dit samarbejde med din vejleder (eller andre) kan blive så godt som muligt. 24
25 Andre eksempler på samtaleark Relationens betydning når man har autisme (Side 2 af 3) Den erfaring vi professionelle har gjort os ift. områder som ofte er vigtige hos mennesker med autisme er; At man skal kunne stole på den anden. Det kan f.eks. være ift. at overholde aftaler eller at man ikke spontant laver om på aftaler. At man informere i god tid ved ændringer. Altså at man ikke skaber forvirring eller bekymring hos borgeren med autisme ved at være ustruktureret. At den anden part er troværdig. Dvs. at man f.eks. ikke bruger ironi eller sarkasme med mindre begge parter er med på den. At man er ærlig, på en respektfuld måde, således borgeren med autisme ved hvad der er rigtigt eller forkert eller hvilke mål der skal arbejdes med. At den anden part er tydelig. Det vil sige, at man er klar i sin kommunikation, at man er opmærksom på at være konkret og måske ikke bruge for mange ord. At man formidler et budskab så præcist som muligt. At den anden part er forstående. Det vil sige at man har respekt for, at borgeren med autisme kan have det svært, eller måske kommer til at sige noget uhensigtsmæssige uden at det er personligt. At man prøver at forstå baggrund for, hvorfor borgerne med autisme kan have det svært. At den anden part er nysgerrig på at lære borgeren med autisme at kende. Hvad er interesser og hvorfor man interessere sig for noget bestemt. At man udviser lyst til at være sammen eller at man respektere når borgeren med autisme har brug for ro og pause. Det er som sagt meget forskellige hvad du selv lægger af betydning i den gode relation. På næste side er der et skema som du, sammen med din vejleder, kan udfylde så I sammen kan tydeliggøre hvad der er vigtigt for dig. 25
26 Andre eksempler på samtaleark Relationens betydning når man har autisme (Side 2 af 3) Sæt kryds ved de udsagn du evt. tænker er vigtige, at din vejleder eller andre er opmærksomme på når I er sammen: At definere for mig hvad vores samarbejde går ud på At overholde aftaler At informere i god tid, hvis aftaler skal ændres På forhånd, at informere mig på skrift om hvilke aftaler der er På forhånd, at informere mig på skrift om, hvad vi skal tale om eller lave sammen At sende mig sms forud for møde eller aktivitet At være tydelig i kommunikationen (kort, præcis og klar) Undlade at bruge ironi og sarkasme Undlade at bruge humor Ikke give mig flere beskeder på én gang At udvise interesser for min interesse At give mig informationer om hvad der skal ske, hvordan det skal ske, hvor det skal ske osv. ved situationer jeg ikke har prøvet før At være opmærksom på hvis jeg har det skidt, og spørge ind til det At være venlig og nysgerrig Er der andre områder du tænker er vigtige?: Du kan aftale med din vejleder om hvorvidt der er andre der skal have disse informationer. 26
27 Andre eksempler på samtaleark Model for personlige grænser Grad af grænseoverskridende adfærd Situationer Adfærd Hvad gør det ved andre GROFT GRÆNSEOVERSKRIDENDE Voldtægt Trusler om vold Vold Stalking Mord Strafbar handling, hvor man enten velovervejet eller i affekt gør andre skade, fysisk og/eller psykisk. Det har store og alvorlige konsekvenser for den det går ud over. Det har store og alvorlige konskvenser for den der udøver det, f.eks. i form af retslig straf (fængsel, bøde) De kan komme til skade og blive alvorligt sårede eller i værste fald dø. De bliver bange, kede-af-det eller skræmte De bliver alvorligt psykisk påvirkede. MEGET GRÆNSEOVERSKRIDENDE Stjæle kodeord Udspionere Forfølge andre Lave grove historier om andre personer Bestemme hvem andre mennesker må omgås Opringninger med seksuelt indhold Trusler Sexchikane Sige noget grimt om andre når de hører på det Strafbar handling, hvor man enten velovervejet eller i affekt gør andre skade, fysisk og/eller psykisk. Det har store og alvorlige konsekvenser for den det går ud over. Det kan få konsekvenser for den der udøver det, f.eks. i form af retslig straf (fængsel, bøde) Ofte vil disse handlinger være mere velovervejede. I nogle tilfælde rettet om venner, kærester eller andre folk man holder af. De kan blive vrede, kede-af-det, bange eller nervøse. De bliver psykisk påvirkede. De kan blive isolerede eller bange for at gå ud. De vil forsøge at undgå den der udøver det. MIDDEL GRÆNSEOVERSKRIDENDE Ringer med seksuelle fantasier Rører ved andre, uden at have fået lov Fortæller andre om sine fantasier, uden at have fået lov Kan få udtryk af stalking og dermed blive strafbart for den der udøver handlingen. Ofte vil disse handlinger være mere velovervejede. I nogle tilfælde rettet om venner, kærester eller andre folk man holder af Måske har den der udøver det manglende viden om, hvad der er grænseoverskridende. De bliver bange for at tage telefonen. De føler sig grænseoverkredet. De føler ubehag. De bliver nervøse eller bange. De vil forsøge at undgå den der udøver det. 27
28 De gode råd Vær ikke bange for at gå ind i en samtale, men sæt selvfølgelig dine egne grænser for, hvad du vil og kan samtale om. Brug din kreativitet og tilret materialet således det giver mening for den enkelte. Spar på dine verbale ord. Husk latenstid. Lån dem ordene. Hør, hvad det er de ikke siger. Vær detektiv. Vær tålmodig. Vær tydelig. Vær nysgerrig. 28
29 Tak for i dag Annette Møller Autismecenter Nord-Bo Afdelingsleder i Viden & Udvikling am@nordbo / tlf:
KURSUSTILBUD 1. halvår 2016
KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både
Læs mereAutismeProfil. afdækning af erhvervs- eller uddannelsesrettede ressourcer og barrierer. Rådgivningsafdelingen
afdækning af erhvervs- eller uddannelsesrettede ressourcer og barrierer Rådgivningsafdelingen afdækning af erhvervseller uddannelsesrettede ressourcer og barrierer AutismeProfil er et afdækningsforløb
Læs mereKURSUSTILBUD forår 2015
KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereForældrekursus Autismespektrumforstyrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Forældrekursus Autismespektrumforstyrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Autismespektrumfo rstyrrelse (ASF) Modul 2: Kognitive forudsætninger og pædagogisk
Læs mereFormaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde. Uddannelsesforbundet. Modul 1
Formaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde Uddannelsesforbundet 2017 Modul 1 Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler
Læs mereINDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.
SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du
Læs mereDIALOG ANBRINGELSESSTED
DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.
Læs mereD. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark
D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereDet gode møde med mennesket med autisme
Det gode møde med mennesket med autisme Denne pjece er til dig, der i forbindelse med dit arbejde afholder møder med borgere med autisme. Du er sagsbehandler, jobkonsulent, vejleder eller anden fagperson,
Læs mereRedskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.
Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereHvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?
Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Specialskole/-børnehave. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Specialskole/-børnehave Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Special-Sex.indd 1 15/01/13 11.56 Johanne på 15 år
Læs mereTEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE
TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED
Læs mereDialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap
1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet
Læs mereSEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs mereBørnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger
Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som
Læs mereDen Rummelige Forening Fokus på børn og unge med ADHD og autisme
Den Rummelige Forening Fokus på børn og unge med ADHD og autisme Kathrine Felland og Merete Søberg Indsatsområdet i DGI Børn og unge med særlige behov Pause/sandwich Inspiration og værktøjskasse Best practise
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereFORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre
Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereBørneskolen. Epilepsi og ADHD. www.filadelfia.dk. Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi
Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Børneskolen Epilepsi og ADHD Personale og rammer 8 Lærere 2 Pædagoger 1 Souschef 1 Skoleleder 1 sekretær Epilepsielever 11.5 årspladser 3.2 mill. ADHD elever
Læs mereKurser 2014 www.autismecenter.dk
Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereDiagnosticerede unge
Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver
Læs mereSocial Stories. Instruktionsskrift til Sociale historier Børn/unge/ Specialpædagogisk konsulent Susan Gulstad
Social Stories. Social stories eller sociale historier er en metode, der kan benyttes til at hjælpe børn med socialkognitive vanskeligheder i sociale sammenhænge. En social historie er en historie, der
Læs mereHindholm Privatskole Elevernes undervisningsmiljø 2012/13
Hindholm Privatskole Elevernes undervisningsmiljø 2012/13 1. Identifikation og kortlægning Skolen har i december 2012 foretaget en interview-undersøgelse vedr. elevernes undervisningsmiljø. 0. til 10.
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereRådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Læs mereLÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE
LÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE INDIVIDUELT FORLØB TIL BARNET/DEN UNGE OG FAMLIEN Vi tilbyder forløb, der tager udgangspunkt i barnets
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner
UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres venner OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereTværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver
Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse INSTITUT FOR PSYKOLOGI SYDDANSK UNIVERSITET KÆRESTEVOLD Side 1 af 28 OM UNDERSØGELSEN Denne spørgeskemaundersøgelse handler om kærestevold blandt unge i Danmark. Selvom du måske
Læs mereOm at tale med mennesker
Om at tale med mennesker Fokus Med fokus på mennesker med særlige behov som professionel I dag yderligere afgrænset til: mennesker med vanskeligheder indenfor kommunikation, kontakt og socialt samspil
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mereBøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:
Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs merepå skolen: Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
Undervisningsmiljøvurdering 2007 Indledning Alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt [1]
Læs mereSTJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.
STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereRetningsgivende dokument. 1.1 Kommunikation. 1. Formål. 2. Anvendelsesområde. 3. Fremgangsmåde
Retningsgivende dokument Godkendt af Forstander Peter Jørgensen 6. juni 2016 1.1 Kommunikation Udarbejdet af: Peter Jørgensen Marianne K. Bülow Dokumentbrugere: Ansatte på Stevnsfortet Gældende fra: 1.
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereResultatdokumentation fokus på faglige refleksioner
Resultatdokumentation fokus på faglige refleksioner Specialområde Autisme Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme 26 afdelinger Bo-, bostøtte- og beskæftigelsestilbud Bredde og
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereRejser som pædagogisk redskab
Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereRosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250
Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger
Læs mereET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud
Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her
Læs mereGælder udelukkende forsideslide og opsætning med billede: Billedestr.: Titel på power-point: Generelle retningslinjer: altid Når IQ en skygger...
Når IQ en skygger... Hvem er vi Victoria Wohlert Autoriseret psykolog Konsulent i Autismefokus siden 2015 VISO-specialist Baggrund: Har arbejdet med autisme i 8 år og har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereTil dig. på Rosenholm
Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereEn nem og overskuelig screeningsmetode er at dele ansøgningerne op i tre kategorier:
Den gode jobsamtale De fleste husker tydeligt deres seneste jobsamtale hvem der deltog, hvor samtalen blev afholdt, og som regel også helt konkrete spørgsmål eller svar derfra. Det gør vi, fordi vi husker
Læs mereSunds-Ilskov Skoles. kerneværdier
Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i
Læs mere1 let kompensation, kan motiveres og vejledes til selv at klare opgaven
Arbejdsevne vurdering side 1 / udfyldt af: dato: Borgerens navn Cpr. nr. Adresse Arbejdssted Arbejdsopgaver/ Aktiviteter/samvær Mødetider Kommer om morgenen kl.: Tager hjem kl. : Fridag: funktioner kompetencer
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mere