YDELSER 3 ORGANISERING 12

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Solbjergskolen

2 INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER 9 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND 10 FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER 11 ORGANISERING 12 UNDERVISNINGSANDEL 12 PLANLAGTE TIMETAL 12 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING 13 LINJEFAGSDÆKNING 14 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO 16 RESSOURCER 17 DEMOGRAFIOPLYSNINGER 17 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE 18 ELEVTAL 18 ELEV-LÆRER RATIO 20 ELEVVANDRING 20 ØKONOMI 21 MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR 22 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 23 FYSISKE RAMMER 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 YDELSER 95 % MÅLSÆTNINGEN Målet i Aarhus Kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Med 95% handlingsplanen iværksættes en ekstraordinær indsats for de ældste børn og unge (overhalingssporet). Dette kører parallelt med det lange seje træk, hvor de eksisterende indsatser forstærkes, så de bærende forudsætninger styrkes fra barnet er lille. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører, og der er brug for at afprøve nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. Vi skal derfor hele vejen omkring børnene/de unge og deres forældre og sikre, at vores indsatser er helhedsorienterede og sammenhængende. Og vi skal sikre, at de rammer, vi som dagtilbud/skole/fu-område stiller til rådighed, er de rigtige. I 95% handleplanen er 23 konkrete initiativer beskrevet. Handlingsplanens initiativer skal følges op med forstærkede lokale indsatser, hvilket bl.a. udfoldes i indeværende afsnit. Hvilken konkret indsats på skolen i forhold til fravær er særligt betydningsfuld for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Fokus på risiko faktorer (bekymrende fravær - bekymrende fagligt niveau - socialt sårbare børn/familier - mange skoleskift - urealistiske uddannelses mål - bekymring ifth. kriterier for uddannelsesparathed) og en dermed hurtig og koordineret indsats bla. med afsæt i netværksmødet samt en tæt og god dialog mellem skole og UU. Hvilke konkrete samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører er særligt betydningsfulde for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Tæt og godt formaliseret samarbejde mellem primært skole PPR- UU og FU. Netværksmøder- specialcenter - klassekonferencer og tidlig indsats 3 KVALITETSRAPPORT

4 Hvilket konkret tiltag på skolen er særligt betydningsfuldt for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Samarbejdet med UU - samarbejdet med lokale erhvervsliv- samarbejde med PPR RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er skolens medarbejdere klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb? Initiativer som skolen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og eventuelle mistanker På solbjergskolen vægter vi at have en åben og ærlig dialog i alle sammenhænge. Emnet drøftes løbende i relevante fora. Ser vores kultur er en del af den forebyggende indsats mod seksuelle overgreb.vi har et tillidsfuldt arbejdsklima og hermed en hverdagspraksis, hvor det er naturligt at diskutere sin egen og hinandens måde at gøre tingene på i arbejdet med børn og unge. I forhold til forældrehenvendelser tager vi alle henvendelser meget alvorligt 4 KVALITETSRAPPORT

5 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21) er et af folkeskolens tre obligatoriske fag/emner i børnehaveklassen og på klassetrin. Disse fag/emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. Der er erfaringsmæssigt stor variation mellem skoler og lærere i, hvordan seksualundervisningen foregår. Børn og ungebyrådet har i ønsket, at der sættes mere fokus på emnet og anbefaler bl.a., at der handles på det stigende og bekymrende sygdomsmønster i forhold til seksuelt overførte sygdomme. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tænkt ind i skolens undervisning og pædagogiske arbejde i fagrækken? Hvordan er undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab organiseret på skolen? Indgår som en del af de obligatoriske fag. Desuden deltager vi som skole i årlige forløb omkring området som ex. uge 6. Hvilke fag er aktuelt involveret i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. klassetrin Dansk- kristendom - NT-klt- idr klassetrin Dansk - kristendom - NT-klt-idr klassetrin Dansk - kristendom -Bio -klt- idr. - krop og sundhed 5 KVALITETSRAPPORT

6 Hvilke emner prioriteres aktuelt i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. klassetrin personlig udvikling, empati og tolerance madkultur og bevægelse krop, kropsbevidsthed og kropssprog sundhed i forskellige kulturer boligen som ramme for indretning, familieformer og øvrige netværk klassetrin sundhed, vaner og livsstil fysisk og psykisk arbejdsmiljø pubertet og seksualitet familie, bolig og sundhed sociale netværk og social kapital klassetrin familie, arbejde og sundhed miljø, bæredygtig udvikling og sundhed socialt netværk, social kapital lighed og ulighed i sundhed sundhed, medier og kampagner seksualliv, sundhed og sygdom handlinger i forhold til tilskadekomst i og uden for skolen VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER Det er i folkeskoleloven præciseret, at skolebestyrelsen ud over ordensregler skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi. 6 KVALITETSRAPPORT Har skolebestyrelsen fastsat skolens ordensregler? Ja Nej

7 Hvordan omsættes ordensregler og værdiregelsæt i skolens praksis? Ja Nej Værdierne i skolens ordensregler danner baggrund for de handlinger vi udøver i vores daglige praksis og omgang Har med skolebestyrelsen hinanden på skolen. fastsat skolens Det er vigtigt værdiregelsæt, for os at: herunder en overordnet antimobbestrategi? alle opfører sig hensynsfuldt overfor andre mennesker, der tales et rimeligt sprog overfor hinanden at uenigheder og konflikter løses ved, at man taler sig til rette at alle har et ansvar for, at mobning ikke finder sted at der hentes hjælp fra en voksen, hvis en konflikt ikke kan løses. at det respekteres, når en anden ikke længere vil være med i f.eks. en leg at alle indgår positrivt og hensynsfuldt i skolens aktiviteter at man respekterer andre mennesker og deres holdninger at alle, der er en del af skolen, indgår aktivt i skolens fællesskab at alle påtager sig et ansvar for skolen, skolens elever/personale og sig selv MILJØLEDELSE Styrket miljøbevidsthed og reduceret miljøbelastning er omdrejningspunkter for miljøarbejdet i Børn og Unge. Skoler der ved at lave en lokal miljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt det grønne håndtryk. En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og tekniske tiltag. Ja Nej Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år? Der anvendes nøgletal for skolens forbrug af el, varme og vand for de seneste tre år som indikator for miljøindsatsens effekt, idet forbruget kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletallene for el, varme og vand er udregnet i forhold til antal kvadratmeter og antal elever. Nøgletal for skolens forbrug El (kwh / m2) ,24 Varme (kwh / m2) ,93 Vand (m3 / elever) ,94 7 KVALITETSRAPPORT

8 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO På baggrund af en lovændring har Byrådet vedtaget Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune som gældende for alle kommunale skoler, der har en SFO. Arbejdet med udmøntningen af Mål og indholdsbeskrivelse påbegyndtes august 2010 og forventes at foregå over en periode på to år. Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig medvirker til at indfri målene. Ifølge byrådsindstillingen indgår de temaer, som skolerne lokalt arbejder med, løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan. Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2010/11? Strategi for forældresamarbejde (herunder tilbud om lektiehjælp og overgange fra dagtilbud og skole) Strategi for rummelighed (herunder arbejdet med børn med særlige behov) Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret /12? Stategi for rummelighed (herunder arbejdet med inklusion) Strategi for læring og udvikling (bl.a. i forbindelse med sproglige udtryksformer) 8 KVALITETSRAPPORT

9 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER Aarhus Kommune har igangsat kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Projektet løber hen over skoleårene /12 og 2012/13 og involverer alle medarbejdere på skolerne, på forskellig vis. Indsatsen skal ses i lyset af et ønske om at ruste lærere og pædagoger på skolerne til bedst muligt at imødegå fremtidens udfordringer. Uddannelsen af inklusionsvejledere til udvikling og understøttelse af lokale inkluderende skolekulturer er et centralt element. Ja Nej Har undervisningsdelen en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Er p.t. under udarbejdelse og afklaring af ressourceforbrug Ja Nej Har SFO en en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort ikke endnu,-hun er knap færdig med uddannelsesforløbet. 9 KVALITETSRAPPORT

10 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten ydes inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Som det fremgår af Aarhus Kommunes Børn og unge-politik skal børn og unge med særlige behov opleve at være ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud, der udbydes, for at styrke deres samlede trivsel, læring og udvikling. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper for specialundervisning? Evt. bemærkning fra skolen: Principperne er pt. under revidering Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres uden for klassens skema 20 Note: Ved specialundervisning uden for klassens skema forstås specialundervisning, der ydes før eller efter klassens skemalagte undervisningstid. Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres i skolens støttecenter 50 Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne, der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres som støtte i normalklassen KVALITETSRAPPORT

11 s målsætninger i forhold til fremadrettet organisering af specialundervisningen Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår uden for klassens skema Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår i skolens støttecenter Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen ydes som støtte i normalklassen I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Bidrager specialcentret til kvalitetssikringen af skolens specialpædagogiske indsats? Er specialcentret en integreret del af skolen og et naturligt forum for de specialpædagogiske initiativer? FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER Ja Nej Er specialklasserne repræsenteret i skolebestyrelsen? Er der for specialklasserne fastsatte procedurer for forældreinddragelse og - godkendelse af individuelle elevplaner? 11 KVALITETSRAPPORT

12 ORGANISERING UNDERVISNINGSANDEL Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. 2009/ /11 /12 /12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,0% 32,6% 33,8% 33,4% 2009/ /11 /12 /12 Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer 712,5 626,8 649,7 642,0 PLANLAGTE TIMETAL Timefordelingsplanen er en opgørelse over de planlagte årlige timer fordelt på klassetrin og fag. Timefordelingen er et udtryk for skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. Timefordelingsplanen afspejler ikke skolernes prioriteringer i forhold til fx holddannelse, tolærerordninger, temauger, lejrskoler osv. Undervisningstimer /12 Klassetrin Antal planlagte undervisningstimer 660,0 690,0 822,5 802,5 802,5 840,0 840,0 960,0 960,0 0,0 Vejledende timetal 690,0 712,5 802,5 802,5 832,5 840,0 870,0 990,0 930,0 840,0 Minimumstimetal 2.150, , ,0 12 KVALITETSRAPPORT

13 2009/ /11 /12 /12 Difference i forhold til minimumstimetallet 120,0 290,0 417,5 156,8 Difference i forhold til det vejledende timetal -420,0-220,0-92,5-353,2 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført en undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolerne i november 2010 og november. Nedenstående tabel er opgjort på baggrund af det samlede antal planlagte undervisningstimer for alle klasser (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning mv.). Gennemført og aflyst undervisning nov nov. nov. Timer læst efter planen 81,8% 88,2% 88,9% Vikarundervisningstimer 17,5% 11,2% 9,9% Selvstændige undervisningstimer 0,6% 0,5% 0,2% Vikartimer uden undervisning 0,0% 0,0% 0,2% Aflyste timer 0,0% 0,1% 0,7% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C 13 KVALITETSRAPPORT

14 Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning nov nov. nov. Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) 0,0% 75,0% 69,0% 0,0% 0,0% 2,6% Læreres efteruddannelse, kurser 0,0% 25,0% 20,8% Læreres afspadsering og ferie 0,0% 0,0% 4,0% Vakante stillinger 0,0% 0,0% 0,1% Andet 0,0% 0,0% 3,6% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C LINJEFAGSDÆKNING Lærere med linjefag i det pågældende fag er defineret som lærere, der har linjefag gennemført på læreruddannelsen eller meritlæreruddannelsen eller efterfølgende gennemført linjefaget ved efteruddannelse. Lærere med kompetencer svarende til linjefag er defineret som lærere med efter videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Lærerne har fx en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb. s leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Andel af klasserne hvor læreren har linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har andre kompetencer Dansk 90 % 10 % % Engelsk 90 % 10 % % Fransk % % % Tysk 50 % 50 % % Historie 40 % 10 % 50 % 14 KVALITETSRAPPORT

15 Kristendomskundskab 0 % 10 % 90 % Samfundsfag 90 % 10 % % Matematik 90 % 10 % % Geografi 100 % % % Natur/teknik 25 % 50 % 25 % Fysik/kemi 100 % % % Biologi 100 % % % Idræt 60 % 10 % 30 % Sløjd 100 % % % Hjemkundskab 100 % % % Musik 85 % 10 % 5 % Billedkunst 75 % 25 % % Håndarbejde 0 % 50 % 50 % Dansk som 2. sprog 100 % % % Evt. bemærkning fra skolen: Antal lærere der varetager specialundervisning 5 Andel af lærere der varetager specialundervisning, der har uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse i specialpædagogik 100 % 15 KVALITETSRAPPORT

16 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO Når vi i SFO en organiserer arbejdet med børn med de mest vidtgående handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene Når vi i SFO en organiserer arbejdet med øvrige børn med handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene 16 KVALITETSRAPPORT

17 RESSOURCER DEMOGRAFIOPLYSNINGER Skoledistriktet 2009/10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Antal skolebørn bosiddende i skoledistriktet Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasser på egen distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasse på anden distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i specialklasser og modtagelsesklasser Andel af distriktets skolebørn indskrevet på andre undervisningsformer Andel af distriktets skolebørn indskrevet på privatskoler 83,2% 83,0% 83,3% 64,9% 7,3% 5,5% 6,3% 16,2% 2,4% 2,9% 1,9% 2,7% 1,9% 2,9% 2,6% 2,4% 5,2% 5,7% 6,0% 13,8% 2009/ /11 /12 /12 Andel af skolens elever med bopæl i skoledistriktet 93,9% 95,3% 95,2% 79,6% Skoledistriktet 2009/10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst end dansk 2,0% 2,0% 2,5% 19,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i skoledistriktet. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er blevet registreret hos politiet. Skoledistriktet 2009 Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Procentandel sigtede årige 0,3% 0,6% 0,0% 0,7% Procentandel sigtede årige 1,0% 1,0% 1,1% 3,0% Skoledistriktet 2009 Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Antal sigtelser for årige Antal sigtelser for årige ELEVTAL Elever skolen Klasser skolen Kl.kvotient skolen Kl.kvotient kommunen Specialklasse ,5 6,5 Modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,0 Bh. modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,7 Bh. Klasse ,3 21,6 1. klasse ,7 22,4 2. klasse ,3 22,4 18 KVALITETSRAPPORT

19 3. klasse ,5 21,9 4. klasse ,0 22,1 5. klasse ,3 21,4 6. klasse ,0 22,2 7. klasse ,0 22,7 8. klasse ,7 21,1 9. klasse ,5 20,8 10. klasse 0 0 0,0 23,0 I alt almindelige klasser (1. 9. kl.) ,3 21,9 Alle klasser ,1 20,3 2009/ /11 /12 /12 Antal elever med dansk som andetsprog Andel elever med dansk som andetsprog 5,2% 5,7% 4,7% 19,5% 2009/ /11 /12 /12 Antal elever indskrevet i SFO (0.-4. klasse) Andel elever indskrevet i SFO med anden herkomst end dansk 4,5% 4,0% 3,7% 14,9% Andel elever indskrevet i SFO med handicap 2,7% 2,7% 2,7% 5,5% 19 KVALITETSRAPPORT

20 2009/ /11 /12 /12 Andel elever i 0. klasse indskrevet i SFO 87,3% 87,7% 90,0% 89,0% Andel elever i 1. klasse indskrevet i SFO 94,9% 96,8% 94,4% 95,6% Andel elever i 2. klasse indskrevet i SFO 89,8% 89,8% 93,4% 94,4% Andel elever i 3. klasse indskrevet i SFO 80,0% 79,3% 81,0% 89,1% Andel elever i 4. klasse indskrevet i SFO 55,6% 55,2% 57,4% 76,7% ELEV-LÆRER RATIO 2009/ /11 /12 /12 Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 11,70 12,29 12,71 11,95 ELEVVANDRING 2008/ / / /11 Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret 96,6% 97,4% 98,9% 96,3% Frastrømning i alt Tilstrømning i alt KVALITETSRAPPORT

21 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget Undervisningsdelens samlede budget SFO s samlede budget Samlet budget pr elev i undervisningsdelen Samlet budget pr elev i SFO Undervisningsdelens regnskab 0,7% 1,7% 6,6% SFO s regnskab. 12,8% 14,2% 21 KVALITETSRAPPORT

22 Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo året -9,2% -8,3% 1,0% - SFO s akkumulerede status ultimo året -9,5% 4,4% 18,8% - Nedenstående opgørelse viser de midler, der er tildelt specifikt til børn med handicap i SFO i henhold til ny budgettildelingsmodel vedr. børn og unge med handicap i pasnings- og fritidstilbud. SFO en Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for medarbejdere i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for medarbejdere i alt 22,9 12,7 12,1 16,0 6,9 4,2 3,9 5,2 3,3 3,0 3,1 3,1 22 KVALITETSRAPPORT

23 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for undervisningspersonalet i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for pædagogisk personale i SFO i alt 16,2 10,8 13,4 12,7 5,5 4,1 4,9 4,3 2,9 2,7 2,8 3,0 12,6 10,3 11,7 19,7 3,2 2,2 2,4 5,4 3,9 4,7 4,9 3,6 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: Medarbejdernes vurdering af egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv arbejdspladsens sociale kapital Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV en) 23 KVALITETSRAPPORT

24 FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)...de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 26,0% 20,6% 42,1% 43,7% 21,0% 20,5% 23,8% 63,0% Andelen af forældre til børn i SFO, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil mv.) 37,0% 47,6% 37,4% 58,4%...de udendørs faciliteter og arealer 39,0% 53,8% 30,1% 73,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 24 KVALITETSRAPPORT