Temperaturmåling på den aktuelle økonomi. 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram

Transkript

1 Temperaturmåling på den aktuelle økonomi 28. april 2010, Morten Mandøe, KL s styrings- og effektiviseringsprogram

2 Hovedtemaer i økonomiforhandlingerne Servicerammen og dens konsekvenser Hvad betyder nulvækst? Fokus på aftaleteksten Anlægsniveau Skat og udligning Effektivisering og afbureaukratisering Det specialiserede socialområde Overførselsudgifter

3 Pct. Kraftig vækst i offentligt forbrug 3,0 2,5 2,0 1,5 Planlagt og realiseret vækst i off. forbrug 1,0 0,5 0, Planlagt Realiseret Kilde: Regeringens konvergensprogram (24/2-2010), Konsolidering af den offentlige økonomi (20/4-2010)

4 Indeks 2002 = 100 Også kommunal udgiftsfest Offentligt forbrug, opdelt på sektorer Forbrugsudgift i alt Staten Amter/regioner Kommuner Sociale kasser og fonde Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet diverse årgange, Finansministeriets budgetoversigt, dec. 2009

5 Regeringen bekender kulør Forventet offentligt budgetunderskud i 2010: 100 mia. kr. I forhold til 2015-planen: Konsolidering for 24 mia. kr. frem til 2013 Og yderligere for 7 mia. kr. frem til 2015 Løsning for kommunerne: Tre-årig aftale 2011: 0-vækst (KL: 0-vækst indebærer reduktioner) : Budgetforbedringer på 4 mia. kr. eller ca stillinger (KL: ca stillinger)

6 Regeringen må tage ansvar Regeringen: Pengene kan hentes uden konsekvenser for servicen Der kan hentes mere end nødvendigt gennem effektiviseringer, jf. sparekatalog KL: 0-vækst i 2011 = Serviceforringelser! Forbrug højere end budget, svigtende kassebeholdninger, stigende ældrebefolkning KL: Regeringen må udpege områder, der skal udsættes for besparelser Uheldigt med signaler om merindsats for udsatte grupper og uddannelse

7 Øvrige krav i forhold til servicerammen Fremtidens udfordringer løses ikke gennem effektiviseringer og reduktioner alene Nødvendigt med reformer der øger arbejdsudbuddet Regeringen skal anerkende kommunernes udgiftspres, der skal håndteres indenfor rammen Demografi, specialiseret social Regeringen skal levere afbureaukratiseringer i overensstemmelse med gensidighedsaftalen Kommunerne skal have mulighed for langtidsplanlægning Evt. overveje flerårige aftaler

8 Anlæg Finansieret niveau på 20 mia. kr. i aftalen for 2010 Det højeste niveau nogensinde B10 ikke i nærheden af 20 mia. kr. (ca. 17 mia. kr.) Lånetilsagn på i alt 4,3 mia. kr. Marts 2010: Kommunerne forventer at nå op på de 20 mia. kr. Men man svarer jo, som man bliver spurgt. Lånemuligheder bør føres med over i 2011 Intet loft i 2011 bl.a. ud fra argument om, at det tager tid at sætte alle projekterne i gang Regeringens konvergensprogram: De offentlige investeringer skal bringes ned igen Bl.a. de ekstra 2 mia. kr. i kvalitetsfond

9 Skat og udligning

10 Efterregulering af 2008 i 2011 Efterregulering af skat og udligning i 2011 vedr Nettovirkning inkl. balance 2011 Andel af balance Allerød -43,3 10,1-33,2 Brøndby -12,4 14,2 1,8 Dragør -21,2 5,7-15,5 Frederiksberg -54,6 40,9-13,7 Frederikssund -37,0 18,7-18,3 Glostrup 0,0 8,9 8,9 Greve 0,0 20,0 20,0 Guldborgsund -7,5 26,3 18,9 Halsnæs Hvidovre -32,0 21,0-11,0 Ishøj 0,0 8,7 8,7 Kalundborg -14,8 20,8 6,1 Køge -51,7 24,2-27,4 Lolland -4,2 19,6 15,4 Lyngby-Tårbæk Næstved -43,5 34,2-9,3 Odsherred -9,8 13,9 4,1 Roskilde 0,0 34,6 34,6 Rudersdal -36,1 22,9-13,3 Rødovre 0,0 15,3 15,3 Sorø -20,7 12,4-8,3 Stevns -14,7 9,2-5,4 Vallensbæk -10,7 5,9-4,8 Vordingborg -13,9 19,4 5,5 Foreløbigt 2008 grundlag, Forventet efterreg:2,3 mia. kr.

11 Skattepulje eller ej Sidste år: 500 mio. kr. til ØKONOMISK TRÆNGTE KOMMUNER 42 kommuner ansøgte om samlet 2,1 mia. kr.!!!!! Skattestigningen blev på samlet 770 mio. kr. Formentlig fortsat en række kommuner, der ønsker at hæve skatten både pga krise og udskydelse fra sidste år Nogle vil koble skat i 2011 sammen med at evt. ændringer i udligningen først træder i kraft i 2012 Pres fra nogle for skattepulje, øgede særtilskud mm.

12 Overordnede principper i udligningssystemet Retten til at beslutte serviceniveau og prioritere på tværs Finansieringsansvar gennem skatteudskrivning Generelle tilskud frem for refusion Taxametertilskud fører til statslig styring Tilstrækkelig men ikke 100% udligning Incitamenter til lokal vækst

13 Overordnede principper i udligningssystemet Retten til at beslutte serviceniveau og prioritere på tværs Finansieringsansvar gennem skatteudskrivning Generelle tilskud frem for refusion Taxametertilskud fører til statslig styring Tilstrækkelig men ikke 100% udligning Incitamenter til lokal vækst

14 Konkrete ændringer i udligningen Kan opgørelse af kommunernes udgiftsbehov forbedres? Udligning på aktuelt datagrundlag Mere tydelig og særskilt opgjort udligningsbehov Tydeliggørelse af udligningsbidrag mellem kommuner Produktionsjord Særtilskud mere objektive kriterier og tydelige begrundelser

15 Effektivisering og afbureaukratisering

16 Effektivisering og afbureaukratisering Gensidighedsaftalen vil blive udfordret af et ønske om at potentialerne er endnu større KL-analyse fra januar: Kommunerne effektiviserer i 2010 for 1,1 mia. kr. Netop udsendt katalog med eksempler på intern regelforenkling Kæmpe slag om potentialer og betydning for serviceniveau

17 Hvor er forskellen på CEPOS og FM? marts 2010 i Berlingske Tidende Regeringens sparekatalog fordelt på benchmark-typer Effektiviseringsbenchmark: Benchmark af udgiftsniveau: - Digitalisering af dokumenter: 1,1 mia. kr. - Koordinering af indkøb: 800 mio. kr. - Samling af adm. opgaver: 300 mio. kr. - Nedbringelse af sygefravær: 400 mio. kr. - Dagtilbud: 2,3 mia. kr. - Folkeskole: 1,3 mia. kr. - Ældreområdet: 2,5 mia. kr. - Adm. effektiviseringer: 1,9 mia. kr. Finansministeriet ønskede ikke at redegøre for beregningerne Har netop svaret Folketingets Finansudvalg

18 Hvor er forskellen på CEPOS og FM? marts 2010 i Berlingske Tidende 800 mio. kr. på indkøb forudsætter at kommunerne starter fra nul På serviceområderne skal alle kommuner over gennemsnittet ned på gennemsnittet Har FM hørt om forskelle i udgiftsbehov? Hvad blev der det kommunale selvstyre? Leverer alle kommuner med et højt udgiftsniveau inoptimal service? Bruger befolkningsgrupper frem for brugere

19 Udvikling i beskæftigelse, nov06 nov Adm pers i alt Døgninstitutioner Rengøring og husassistenter Lærere i folkeskolen mv Dagpasning Specialarbejdere Teknisk Service SOSU Øvrige grupper Elever og jobtilbud mv

20 Beskæftigelsesudvikling, grupper indenfor administration AC AC korr. for jobctr. og OK Chefer Kontorpersonale Kt.pers. korr. for jobctr. og OK Adm pers i alt Adm pers i alt, korr.f.jobctr. og OK

21 Beskæftigelsesudvikling, Magistre/psykologer og jurister/økonomer Jur/øk Magistre/psyk

22

23

24 Videre arbejde Analysen skal forfines På kontoniveau (fx i forhold til psykologer og jobkonsulenter) Overtagne institutioner fra regionerne efter 1. januar 2007 Medarbejdere, der indgår i kommunens personaleopgørelse, men som reelt ikke er kommunalt ansat KL undersøgelse af kommunikationsmedarbejdere i kommunerne er i gang Men vi skal nok vende os til at bruge stigningerne offensivt og ikke bortforklare

25 Anlæg Finansieret niveau på 20 mia. kr. i aftalen for 2010 Det højeste niveau nogensinde B10 ikke i nærheden af 20 mia. kr. (ca. 17 mia. kr.) Lånetilsagn på i alt 4,3 mia. kr. Marts 2010: Kommunerne forventer at nå op på de 20 mia. kr. Men man svarer jo, som man bliver spurgt. Lånemuligheder bør føres med over i 2011 Intet loft i 2011 bl.a. ud fra argument om, at det tager tid at sætte alle projekterne i gang Regeringens konvergensprogram: De offentlige investeringer skal bringes ned igen Bl.a. de ekstra 2 mia. kr. i kvalitetsfond

26 Det specialiserede socialområde

27 Det specialiserede socialområde Hovedtema i de sidste tre økonomiaftaler Niveaukorrektion i både aftalen for 2009 og 2010 Men klart signal om styring i aftalen for 2010 Stort set alle kommuner har sat massivt ind på styring men det er en supertanker Foreløbige regnskaber for 2009 tyder på merforbrug til gengæld mange tilkendegivelser om, at B10 er ok?

28 Mia. kr. (2010- opgaveniveau og pl) Udgiftsudvikling (hele landet) I 15,0 Udsatte børn og unge FR09: 14,9 mia. kr.? 14,5 14,0 13,5 13,0 12,5 R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 B2009 B2010

29 Mia. kr. (2010- opgaveniveau og pl) Udgiftsudvikling (hele landet II) 29,0 Udsatte voksne og handicappede FR09: 28,9 mia. kr.? 28,5 28,0 27,5 27,0 26,5 26,0 25,5 R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 B2009 B2010

30 Udgiftsudvikling ekskl. refusion (mi0. kr pl)

31 Vækst på børneområdet, pct. Vækst R07-R08 Vækst R08-FR09 Vækst R08-B10 Vækst R09-B10 Allerød Brøndby Dragør Frederiksberg Frederikssund Glostrup Greve Guldborgsund Halsnæs Hvidovre Ishøj Kalundborg Køge Lolland Lyngby-Tårbæk Næstved Odsherred Roskilde Rudersdal Rødovre Sorø Stevns Vallensbæk Vordingborg Note: FR09 er baseret på kommunernes indberetning medio februar

32 Fortrængning? Udgifter pr. relevant aldersgruppe, indeks 2007 = 100 R07 R08 FR09* Dagtilbudsudgifter pr. 0-5 årig Folkeskoleudgifter pr årig Ældreudgifter pr. 65+ årig Voksenhandicappede m.fl. pr årig Udsatte børn og unge pr årig Specialundervisning pr årig

33 Aktuel opgørelse Forudsat refusionsindtægt i 2009 ifm aftalen for 2010 på 2,7 mia. kr. Aktuel vurdering af regnskab 2009: 2,65 mia. kr..men kommunerne havde kun budgetteret med 1,5 mia. kr blev skønnet til 2,3 mia. kr. i aftalen for 2010 Budgetterne for 2010 udgør 1,3 mia. kr. Aktuelt skøn: 1,9 2,1 mia. kr. Så altså igen stort fokus på opfølgning på refusioner!

34 Mulige KL-krav Kompensation for merforbrug nok engang? Er det fornuftigt -> føres pengene ikke derved blot ud til områderne og genererer mervækst? Krav om 0-vækst forhindrer dette, men så 1. Undersøgelse af Ankenævnenes praksis og påvirkning af serviceniveauet (både klagenævnet for specialundervisning samt de sociale sager i Ankestyrelsen) 2. Klare retningslinjer for, hvordan kommunerne indenfor Servicelovens rammer kan sætte grænser for ydelser og fastlægge serviceniveauer på området i lyset at det stigende efterspørgselspres 3. Analyse af bl.a. diagnoseudviklingen samt konsekvenserne heraf (fx hvilke tilbud man har ret til som konsekvens af diagnosen) 4. Konkrete reguleringstiltag og styringsvejledning vedr. kommunernes køb og salg af pladser

35 Overførsler

36 Budgetgaranterede udgifter 2009 KL har i februar gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 30 kommuner vedrørende de budgetgaranterede udgifter Undersøgelsen har vist, at kommunernes udgifter på disse områder overstiger aftaleniveauet inkl. midtvejsreguleringen fra juni KL forventer på denne baggrund en efterregulering af de budgetgaranterede udgifter for 2009 på godt 1 mia. kr. Efterreguleringen udbetales med bloktilskuddet for 2011

37 Budgetgaranterede udgifter 2010 KL s spørgeskemaundersøgelse omfatter også de budgetgaranterede udgifter i Her viser undersøgelsen, at de budgetgaranterede udgifter i 2010 forventes at ligge over aftaleniveauet, mens øvrige overførsler ligger under aftaleniveauet. Kommunernes samlede udgifter til overførsler forventes således ikke at overstige aftaleniveauet. På denne baggrund forventer KL ikke på nuværende tidspunkt en midtvejsregulering af de budgetgaranterede udgifter for 2010 i forbindelse med økonomiaftalen for 2011.

38 Kr. pr årig Udvikling i samlede overførselsudgifter pr. indbygger ml. 18 og 64 år fra 2007 til Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet * Budget 2010 *Da det endelige regnskab for 2009 endnu ikke er offentliggjort, er udgifterne i 2009 baseret på regnskabstal for fjerde kvartal.

39 Kr. pr årig Udvikling i udgifter til kontanthjælp pr. indbygger ml. 18 og 64 år fra 2007 til , , , ,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet 3.000, , , * Budget 2010 *Da det endelige regnskab for 2009 endnu ikke er offentliggjort, er udgifterne i 2009 baseret på regnskabstal for fjerde kvartal.

40 Kr. pr årig Udvikling i udgifter til sygedagpenge pr. indbygger ml. 18 og 64 år fra 2007 til Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet * Budget 2010 *Da det endelige regnskab for 2009 endnu ikke er offentliggjort, er udgifterne i 2009 baseret på regnskabstal for fjerde kvartal.

41 Udvikling i udgifter til sygedagpenge Kommune Regnskab 2009* Budget 2010 Forskel på B10 og R09 Allerød 25,9 25,3-2,6 Brøndby 54,9 61,0 11,2 Dragør 14,8 16,2 9,2 Frederiksberg 117,4 151,1 28,7 Frederikssund 65,5 70,1 6,9 Glostrup 29,3 24,9-15,1 Greve 56,2 67,1 19,3 Guldborgsund 98,7 92,3-6,5 Halsnæs 42,8 46,8 9,4 Hvidovre 65,1 78,1 19,9 Ishøj 32,8 30,1-8,2 Kalundborg 78,4 76,5-2,5 Køge 102,0 105,5 3,5 Lolland 72,4 63,4-12,5 Lyngby-Tårbæk 41,2 47,9 16,3 Næstved 114,9 133,7 16,4 Odsherred 50,0 43,1-13,8 Roskilde 88,6 101,0 14,0 Rudersdal 37,2 45,0 21,1 Rødovre 57,7 55,4-4,0 Sorø 34,8 40,3 15,9 Stevns 21,6 29,7 37,1 Vallensbæk 12,1 14,9 23,0 Vordingborg 85,0 81,3-4,3 *Da det endelige regnskab for 2009 ikke er offentliggjort endnu, anvendes regnskabstal for fjerde kvartal.