Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab."

Transkript

1 Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I, 3. UNDERSØGELSER OVE R OMDANNELSEN AF RECIPROK E SALTPA R SAMT OVER BENZIDIN-BENZIDINSULFAT-LIGEVÆGTEN AFFINITETSSTUDIER XI A F J. N. BRØNSTED OG AGNES PETERSEN KØBENHAVN HOVEDKOMMISSIONÆR : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL BI'ANCO LU NOS BOGTRYKKERI 1917

2

3 I. Indledning. E N af de simpleste Methoder til Bestemmelse af Affiniteten ved Omdannelsen af reciproke Saltpar beror, som tidliger e paavist ï, paa en Maaling af det kemiske Potential af eet a f de fire Salte i ren Tilstand og i Blandingen af de tre andre. Denne Methode kræver altsaa, at tre af Systemets Salte kan koeksistere. Ved den elektrometriske Maaling er det natur - ligvis tillige nødvendigt, at de som Depolarisatorer tjenend e faste Elektrolyter ikke paavirkes af de anvendte Saltsystemer. Saaledes er Anvendelsen af de simple Methoder f. Eks. paa Systemet Natrium-Kaliumsulfat udelukket paa Grund af de n her optrædende Glaseritdannelse, ligesom Natriumklorid-Kaliurnbromid-Omsætningen. vanskeliggøres, derved at den al - mindelige Kloridelektrode Kalomelelektroden ikke kan eksistere i Berøring med fast Alkalibromid. Disse Vanskeligheder forsvinder ved Anvendelse af Elementer, der kun indeholder eet af de fire til Systemet hørend e Salte. Der kræves da til Bestemmelsen fire Elementer, hvi s Elektrodepar er dannede ved Kombination af de to Kation - og de to Anionelektroder. F. Eks. vil der til Maaling af Om - sætningen KCl + NaBr- KBr + NaCI kræves fire Elemente r af følgende Typer : K KC1 Cl, Na NaClCl, K KBr Br, Na Na Br Br, hvor K og Na naturligvis ikke behøver at betegne Elektrode r af de frie Metaller Kalium og Natrium men kun Elektroder, som er reversible m. H. t. disse Metaller, ligesom Cl og Br betegner Klorid- og Bromidelektroder, o : Elektroder, der er yreversible m. H. t. Klor og Brom. 1 Zeitschr. f. Elektrochemie 17, 841 (1911). Zeitschr. f. physikalische Chemie 80, 206 (1912). 1*

4 4 J. N. BRØNSTED og AGNES PETERSEN. Omsætningen i saadanne Elementer kan skrives K + C l --> KC1 og analogt, og man kan følgelig let ved Addition a f de med Fortegn regnede Reaktioner naa til den ønskede dobbelte Omsætning imellem Saltene, hvis Affinitet da paa til - svarende Maade faas af de 4 Elementers elektromotorisk e Kræfter. Det drejer sig herefter væsentligst om at udfinde Elektroder, der fungerer reversibelt m. H. t. de fire i Systemet indgaaende Stoffer. For Klorets og Bromets Vedkommende e r Merkuroklorid- og Merkurobromidelektroderne kendte som i det Hele velegnede, reversible Elektroder. For Metallerne s Vedkommende er der adskillige Muligheder, af hvilké de n simpleste for Kalium kan udtrykkes ved : X XR, KR, hvor X er et Metal, der kan anvendes som reversibel Elektrode i metallisk ledende Tilstand, XR et Salt af dette Metal med Syreresten R, og KR altsaa denne Syrerests Kaliumsalt. For Natrium bliver Elektroden paa tilsvarende Maade : Y YS, NaS, hvorved man da specielt kan have X = Y og R = S. Ved Hjælp af Elementer af denne Art er der i dette Arbejd e foretaget Bestemmelser af Affiniteten ved Omsætningen : KCl+NaBr-~KBr+NaCl under Anvendelse af Brint, Vinsyre og dennes sure Alkali - salte som Hjælpestoffer. Her er altsaa valgt X = Y = Brint, R = S = C 4H5O6. Endvidere er maalt Affiniteten ved Omsætningen : K Cl + 1/2 Na 2S %2 K 2S NaCl. (II) paa følgende Maade. Systemet af 3 Salte er her instabilt paa Grund af den ovennævnte Glaseritdannelse, men de to Systemer : Kaliumklorid + Kaliumsulfat og Natriumklorid + Na- (I)

5 Omdannelsen af reciproke Saltpar. 5 triumsulfat er hver for sig fuldkommen stabile. Tilsætter ma n til disse to Systemer Svovlsyre af samme Potential, vil de r ved de derved fremkaldte Reaktioner : og 1/2H2S 04 + KCI -> /2 K 2S H Cl /2 H 2S Na Cl -> 1/2 Na 2S HC 1 dannes Saltsyre af to Potentialer, hvis Differens er et Maa 1 for den søgte Omsætningsaffinitet. De to Potentialer maale s med Brint- og Kalomelelektroder. Det konstante Svovlsyrepotential er opnaaet ved at bringe Opløsningerne i Ligevægt med det tungtopløselige Benzidinsulfat og dets Svovlsyrefraspaltningsprodukter. Da Arten af disse var ubekendt, var det tillige nødvendigt at foretage en Undersøgelse af de i Systeme t Benzidin-Svovlsyre-Vand ved Nærværelse af forskellige Salt e optrædende Ligevægte. II. Maaling af Reaktionen K CI + Na Br -> KBr + Na CI ved Hjælp af Vinsyreelementer. Ifølge tidligere Undersøgelser) over Systemet KCl + NaB r er dette Saltpar instahilt i Forhold til det reciproke Saltpar KBr + NaCl, og Affiniteten har altsaa den ved Reaktions - tegnet i det ovenstaaende Reaktionsskema angivne Retning. Til Maaling af Affiniteten anvendtes de i Indledninge n skitserede Elementer, hvis Sammensætning altsaa var følgend e (T betegner Tartratresten C 41-I 4O 6) : H H 2T, KHT, KC1 Hg CI. Hg (1 ) H H 2T NaHT.H 2O, NaCl HgC1.Hg (2) H H 2T, KHT, KBr HgBr.Hg (3) H HZI NaHT.H 2O, NaBr.2H 2O HgBr.Hg, (4) Zeitschr. f. physikalische Chemie 82, 621 (1913). Vidensk. Selsk. Math.- fysiske Medd. 1, s. 2

6 6 J. N. BRØNSTED og AGNES PETERSEN. idet særlige Undersøgelser, som senere skal omtales, havd e vist, at baade Natriumhydrotartrat og Natriumbromid i Lige - vægt med de øvrige i Elementerne værende Stoffer optræde r med det normale Vandindhold, henholdsvis 1 og 2 Mol H 2O. Ved Opbygning af Elementerne kræves kun, at Vædske n er mættet med de faste Salte, og de optrædende Koncentrationer er derfor i og for sig uden Betydning for Matilingen. Da der imidlertid her er Tale om meget store Oploseligheder, som yderligere gensidig paavirker hinanden i en meget væsentlig Grad, saa at man paa Forhaand er ude af Stand til at be - dømme, hvormeget af hvert Stof der skal benyttes til Dannelse af den mættede Opløsning, viste det sig mere praktis k først at bestemme de paagældende Ligevægte, a : de Koncentrationer, der viser sig i Opløsninger, som er mættede me d alle de til hvert Elementsystem hørende faste Stoffer. Disse Bestemmelser foretoges ved at fremstille Opløsningerne af Vand og et stort Overskud af fast Stof. Denne Op - løsning analyseredes, og en Opløsning af samme Sammensætning roterede da ved 20 med de 3 faste Stoffer, indtil Sammen - sætningen ikke forandrede sig ved Tilsætning af mere fast Stof. Herved fandtes for de fire Opløsninger følgende Resultat : Tabel 1. Ligevægten imellem Vand, Vinsyre, dens sur e Alkalisalte og Alkalihalogenid. t 20,0. Tallene angiver Gram i 10 Gram Opløsning KC1 Na Cl 3. KBr 4. NaBr KCl 1.72 NaCl 1.42 KBr 2.46 NaBr H 2T 5.33 H 2T 5.16 H 2T 4.57 H 2T HCl 0.21 HCl 0.01 HBr 0.36 NaHT0.0 8 H2O 2.74 H2O H2O 2.30 Som man ser, er Opløsningerne meget koncentrerede. Sær-. lig Natriumbromidop]øsningen, som kun indeholder 23 % Vand, er meget viskos, omtrent af samme Konsistens so m

7 Omdannelsen af reciproke Saltpar. 7 Glycerin, hvad der dog ikke hindrer en hurtig Indstilling af Ligevægten. Endvidere ses det, at kun Natriumbromidopløsningen indeholder - eller kan opbygges af - positive Mængder af surt Tartrat. De andre Opløsninger er karakteriserede ve d et Indhold af Halogenbrinte, der er dannet ved en Omsætnin g som f. Eks. følgende : KO + H 2T ---> K H T+ H C l og de analoge. Kaliumsaltene og Vinsyre vil altsaa udskill e Kaliumhydrotartrat og ligeledes Natriumklorid og Vinsyre - om end kun i ringe Mængde - Natriumhydrotartrat, skøn t dette Salt er ca. 10 Gange saa let opløseligt som Kaliumsaltet. Disse tre Opløsninger er altsaa»inkongruent«mættede, og kun Natriumbromidopløsningen»kongruent«mættet l. Til fuldstændig Bestemmelse af Reaktionsforløbet i Elementerne var det endvidere, som nævnt ovenfor, nødvendig t at fastslaa, om de normalt hydratiserede Forbindelser Natriumhydrotartrat og Natriumbromid i Berøring med de koncentrerede, mættede Opløsninger blev afvandede eller ikke. Dett e lod sig lettest afgøre ved Maaling af saavel Hydraternes so m Opløsningernes Damptryk. Forsøg paa at bestemme Damp - spændingen af Natriumhydrotartrathydratet viste, at dette Damptryk var meget ringe, saa ringe, at der ikke kunde være Tale om en Afvanding af Saltet i Berøring med mættet Op - løsning. Endog i Vakuum over Svovlsyre var Vandfraspaltningen i Løbet af 24 Timer kun ubetydelig. For Natriumbromidets og Opløsningernes Vedkommende fandtes ved 20 følgende i mm Bromnaftalin angivne Tal. Tabel 2. Dampspænding (i mm Bromnaftalin) ved NaBr.2 H 2O 50.2 (PNaBr ) Opløsning (p2 ) Opløsning (p4) 1 MEYERHOPFEa, Sitzungsber. d. Akad. cl. Wiss. Wien 104 (1895) II, b. 2*

8 8 J. N. BRØNSTED Og AGNES PETERSEN. Opløsning 2 og 4 er de i Tabel 1 under henh. 2. og 4 anført e Opløsninger. Det fremgaar heraf, at ogsaa Natriumbrornidet i Elemente t i Berøring med Opløsning 4 maa optræde som Hydrat, hvilke t iøvrigt ogsaa blev eftervist ved nogle el.ektrometriske Maahnger. I de anvendte Elementer (1)-(4) (S. 5) maa de elektromotorisk virksomme Processer altsaa kunne skrives paa følgende Maade : H+ KHT -F- HgCl -~ H 2T -F- KC1 + Hg (1) H -}- NaHT.H 20 -}- H0 -> H 2T!,- NaCl + H 2O + Hg (2) H-{-KHT-f-HgBr~H 2T+ KBr -r Hg (3 ) H + Na HT.H 2O + Hg Br+ H 2O - H 2T -F- Na Br.2H 2O -{- Hg(4) Hvis Strømmen i (1) og (4) gaar i modsat Retning af de n her angivne, vil den samlede, i de 4 Elementer forløbend e Reaktion blive (2) + (3)- (1) - (4) eller : KCl + NaBr.2H 2O -> Na Cl + KBr + H20(2) -I- II 20(4), (5) hvor ved Index (2) og (4) er angivet, at Vandmolekylet danne s i Opløsningerne (2) og (4). Kaldes de elektromotoriske Kræfter, regnet med negativ Brintelektrode for Elementerne (1), (2), (3) og (4) henh. : 7 1, 7r 2, ar a og R' 4, vil Affiniteten af Processe n (5) være bestemt ved : 7r = 7r 2 -I- ita - arl - ar4. Ved Opbygning af Elementerne anvendtes som Brintelektrode platineret Platinblik, som nedsænkedes halvt i de ved 20 mættede Opløsninger, og hvorover lededes Brint. Ved Kviksølvelektroden var Depolarisatoren blandet med de fast e Stoffer. Da de stærke Halogenidopløsninger virker noget de - komponerende paa Merkuroforbindelserne, hvorved sma a Mængder Merkurisalt opløses, var de to Elektroder i Elemente t til Hindring af Diffusion af dette Merkurisalt adskilte ved e t langt Kapillarrør. Maalingerne udførtes ved 20.0.

9 Omdannelsen af reciproke Saltpar. 9 Til Trods for Opløsningernes store Koncentration og Viskositet viste Enkeltelementer af samme Type gennemgaaende god Overensstemmelse, saa at Fejlen paamidd.elværdien næpp e overstiger 1 Millivolt. De fundne Middelværdier er følgende : Tabel 3. Elektromotorisk Kraft af Vinsyreelementer ved t = n 1 = + 0:1174 Volt 72 = = Fortegnet + betegner, at Strømretningen i Elementet er fra Brint til Kviksølv, Fortegnet-, at den gaar i modsat Retning. Reaktionerne (1), (2) og (4) (S. 8) forløber altsaa frivillig i den ved Reaktionstegnet angivne Retning, a : Brinten reducerer Merkurosaltet under Dannelse af Halogenbrinte, der om - sætter sig videre. I Element (3) finder derimod den modsatt e Proces Sted. Kviksølvet vil her angribes af den sure Vædske under Brintudvikling og Dannelse af Merkurobromid. Paa Grund af den høje Overspænding, hvormed Brint udvikles ved en Kviksølvoverflade, er Hastigheden af denne Proce s imidlertid praktisk fuldkommen forsvindende, saa at Elementet fremstiller et praktisk fuldkommen stabilt System. Indsættes de fundne Værdier i Ligningen : faas : Tc = T 2 _-~- T n,_ Volt som et Maal for Affiniteten af Reaktionen (5). Omregnet ti l Kalorier - ved Multiplikation med Faktoren give r denne elektromotoriske Kraft for Affiniteten af samme Re - aktion : A 5 = 1223 kal.

10 10 J. N. BRØNSTED og AGNES PETERSEN. og Reaktionen (5) kan deles i følgende to : KC1 + NaBr - KBr + NaC l NaBr.2H >- NaBr + H 20(2) + H 20(4). (6) med Affiniteterne henholdsvis A (den søgte Affinitet) og As. Man har altsaa : A S =A+ A A 6 er det Arbejde, som kan vindes derved, at H 2O over - føres fra Ligevægtstrykket Natriumbromidhydrat-Natriumbromid til Opløsning (2) + det Arbejde, som vindes ved, at H 2O overføres fra samme Tryk til Opløsning (4). Altsaa er : og : As = RT In P 5Nasr P2 ' P 4 2 A = RT In P NaB r P2' P 4 Indsættes heri p-værdierne fra Tabel 2, samt R = og T = 293, faas : A 20 = 1620 kal. som den for den krystallinske Omdannelse : KCI±NaBr ->KBr+NaC l gældende Affinitetsværdi. I et tidligere Arbejde s er for den samme Reaktion ved 100 funden A = 1690 eller, omregne t til 20 : A = 1670, en Overensstemmelse, som er bemærkelsesværdig i Betragtning af de ganske forskelligartede Principer, hvorefter Maalingerne er udførte. III. Ligevægten : Benzidin-Benzidinsulfat-Oplosnings - rniddel. Som nævnt i Indledningen, kan Omsætningen : 2KCI + Na 2SO 4 - K 2SO 4 + 2NaC 1 Zeitschr. f. physikalische Chemie 80, 206 (1912).

11 Omdannelsen af reciproke Saltpar. 1 1 bestemmes ved Maaling af Klorbrintepotentialet i Systemern e KCl + K 2S0 4 ± H 2S0 4 og NaCI ± Na 2SO 4 + H 2SO 4, naar Svovlsyrepotentialet i de to Systemer er det samme. Et saadant konstant Potential søgtes opnaaet ved Tilsætning af e n Blanding af Benzidin og Benzidinsulfat eller af sidstnævnt e Stof alene, idet der herved maatte antages at ville foregaa en Fraspaltning af Svovlsyre efter Skemaet : C 42H s( NH 2)2.H 2S04~ C12 H 8(NH 2 ) 2 + H 2S0 4, indtil Vædsken havde antaget et af det øvrige System uafhængigt Svovlsyrepotential. De indledende Undersøgelser viste imidlertid straks, a t Benzidinsulfatets Sønderdeling af Vand eller vandige Opløsninger ikke behøver at svare til det ovenstaaende Reaktions - skema, idet nemlig - som det fremgik af elektrometrisk e Maalinger - en Tilsætning af fast Benzidin til en Opløsning, som var bragt i Ligevægt med Benzidinsulfat, frembragte e n stor Formindskelse i Svovlsyrens Potential. Dette kunde kun forklares ved Antagelsen af andre, mere basiske Benzidinsulfaters Eksistens, og en nærmere Undersøgelse af de paagældende Ligevægtsforhold var derfor, nødvendig. Efter Faseloven vil der til Ligevægten. imellem to fast e Bundstoffer, af hvilke det ene omdannes til det andet ve d Svovlsyrefraspaltning, svare et ganske bestemt Svovlsyre - potential, ligesom der svarer et bestemt Vanddamptryk ti l Ligevægten imellem to faste Hydrater. Det Antal Ligevægte, der optræder i det her omhandlede System, er al.tsaa identisk med det Antal Svovlsyrepotentialer af konstant Størrelse, som kan frembringes ved Sammenblanding af Benzidin me d Benzidinsulfat i vekslende Blandingsforhold. En Bestemmelse heraf foretoges paa to Maader. Dels ve d Maaling af Svovlsyrepotentialet elektrometrisk, dels ved Maaling af Svovlsyrekoncentrationen. Da den Svovlsyrekoncentration, som faas, naar Benzidinsulfat bringes i Berøring med

12 12 J. N. BRØNSTED Øg AGNES PETERSEN. rent Vand, imidlertid er meget ringe, er det nødvendigt ve d sidstnævnte Methode at anvende et andet Opløsningsmidde l end rent Vand, f. Eks. en Natriumacetatopløsning. Man faar da i Stedet for en ringe Svovlsyrekoncentration en betydeli g Eddikesyrekoncentration, som let kan bestemmes titrimetrisk. Ogsaa ved de elektrometriske Maalinger er en saadan Natrium - acetattilsætning gavnlig. De første Forsøg, der udførtes til Bestemmelse af de paagældende Ligevægte bestod i Rotation af Blandingen af Benzidin - hvis Formel i det følgende bliver betegnet som B - og Benzidinsulfat med en 0.2 n Kaliumsulfatopløsning ve d t = 20. Rotationstiden var ca. 4 Døgn. Der anvendtes ved hvert Forsøg 25 cm 3 K 3S 04Opløsning samt følgende Mængder af de to faste Stoffer : Nr. B B.H aso 4 Tabel 4. B (M.B.) B.H 2 SO4 (M.B.) -r '7Mid I 2. og 3. Kolonne staar de anvendte Mængder i Gram. I 3. og 4. Kolonne Molekylbrøken (MB) af B og B.H 2S0 4. Af de 6 Opløsninger byggedes derpaa Elementer efter Skemaet : H Opløsning Hg 2S0 4 Hg, altsaa Elementer, hvori Oplosningens Svovlsyrepotential ble v maalt. De ved 20 fundne Værdier for den elektromotorisk e Kraft,i Volt er opførte i Tabel 4 under 7r. Disse Værdier falder aabenbart i to Grupper, idet de to første samler sig om Middel - værdien T = 0.992, de fire sidste om Middelværdien rr =

13 Omdannelsen af reciproke Saltpar. 1 3 At Tallene er ret varierende, skyldes den meget ringe Svovl - syrekoncentration. Da der i Forsøg Nr. 1 maa antages at være Overskud af, B.H 2SO 4, saaledes at dette Stof findes som. fast Bundstof, maa det samme være Tilfældet i Forsøg Nr. 2, da Svovlsyre - potentialet er det samme. Den Forbindelse, hvormed B.H 2SO 4 i disse to Opløsninger er i Ligevægt, kan derfor højst indehold e 0.71 Mol B.H 2SO 4 paa 0.29 Mol B, altsaa højst have et Svovlsyreindhold, der svarer til Formlen B (H2S 04)0.71. Paa samme Maade kan man, da B maa være i Oversku d ved Forsøg 6, slutte, at B er til Stede som Bundstof i all e Forsøgene 3-6, og at det her - paa Grund af Svovlsyre - potentialets Konstans - er i Ligevægt med samme Benzidinsulfat. Denne Forbindelse kan da, efter Forsøg 3, højst inde - holde Benzidin svarende til 0.44 B paa 0.56 B.H 2 SO 4 eller svarende til Formlen B (H 2S 04)0.56. Hvis det er samme Forbindelse, der er i Ligevægt med B og B.H 2S0 4, maa dennes Sammensætning altsaa ligge imelle m B (H 2S 04)0,71 og B (H 2S 04)0.56 hvilket, naar Forholdet imellem Bestanddelene i Stoffet skal være nogenlunde simpelt, give r Sammensætningen B 3(H 2S O 4 ) 2. Ved disse Forsøg er det altsaa gjort sandsynligt, at en saadan Forbindelse optræder, o g at de to til de fundne Potentialer svarende Ligevægte er : (»sur«ligevægt) 3 B. H 2SO 4 B 3(H 2S0 4 ) 2 + H 2S0 4 (7r ) (»basisk«ligevægt) B 3(H 5S0 4 ) 2 3B + 2H 2SO 4 (Z 2 = 1.024) Differensen 7r2-7r1 = er altsaa efter disse 1VIaalinger Forskellen i Svovlsyrens Potential i de to Ligevægtssystemer. Til nøjere Prøvelse af dette Resultat ved Hjælp af Analys e af Opløsningernes Syreindhold foretoges nu først nogle Forsø g til Bestemmelse af de Eddikesyrekoncentrationer, som ma n kan vente at faa frembragt i forskellige Natriumacetatopløsninger, derved at disse bringes i Ligevægt med Blandinge r af Benzidin og Benzidinsulfat.

14 14 J. N. BRØNSTED Og AGNES PETERSEN. I den første af disse Forsøgsrækker roteredes 15 cm 3 Natriumacetetopløsning med 1 gr Benzidin gr Benzidinsulfat. Følgende Resultater fandtes : n Tabel n angiver Acetatopløsningens Normalitet og c Normalitete n af den dannede Eddikesyre. Forholdet mellem Bundstoffern e er valgt saaledes, at den»basiske«ligevægt forventedes ind - stillet Forsøgsrække blev ligeledes anvendt 15 cm 3 Op - løsning, men der tilsattes kun Benzidinsulfat i den Hensigt derved at faa etableret den»sure«ligevægt. Resultatern e var følgende : Tabel 6. g n c g er Antallet af Gram Benzidinsulfat, n og c har samme Betydning som ovenfor. Vi ser, at der her ved samme Acetat - koncentration opnaas en betydelig større Eddikesyrekoncentration end i forrige Tilfælde, og Forholdene mellem Koncentrationerne : = 2.7, , 176 = 2.5, svarer ganske godt til, hvad man skulde vente sig af den elektrometrisk fundne Potentialforskel Volt. Af de benyttede Acetatopløsninger anvendtes den 0.5 normale Opløsning til Prøvelse af den elektrometrisk bestemt e Sammensætning af det basiske Sulfat, idet 15 cm3 af Opløs- c

15 Omdannelsen af reciproke Saltpar. 15 vingen roteredes med forskellige Mængder Benzidinsulfat, o g den frigjorte Syre titreredes. Herved fandtes folgende Tal : Tabel 7. Nr. g c Bundstoffe r B. H2SO4 + B 3(H 2S0 4) B. H 2SO 4 + B 3(H2S0 4) B 3(H2S0 4 ) B 3(H 2SO 4 ) B 3(H 2S0 4 ) B 3(H2SO 4) B 3(H 2SO 4 ) 2 + B B 3(H 2SO 4) 2 + B g er Antallet af Gram Benzidinsulfat ved Forsøget, c de n opnaaede Syrekoncentration. I Forsøgene 3-6 er den i Opløsningen værende Syremængd e meget nøje = 1/3 af den Syremængde, som den anvendte Benzidinsulfatmængde indeholder, saaledes som det fremgaar af nedenstaaende Sammenstilling, hvori 1. Kolonne indeholde r de ovenfor angivne ved Forsøget fundne Koncentrationer o g 2. Kolonne de Koncentrationer, som Opløsningen vilde antage, naar alt Benzidinsulfatet afgav 1/3 af sin Svovlsyre. Tabel S. Forsøg Theori Der kan herefter ikke være nogen Tvivl om, at det danned e Mellemprodukt har Sammensætningen B 3(H 2S 0 4) 2. Ved For - søgene Nr. 1 og 2 i Tabel 7 er da dette Stof i Ligevægt me d B.H 2 S0 4 ved den konstante Syrekoncentration 0.120, meden s det i Forsøgene Nr. 7 og 8 er i Ligevægt med Benzidin ved den konstante Syrekoncentration

16 16 J. N. BRØNSTED Og AGNES PETERSEN. Til yderligere og nøjagtigere Bestemmelse af Svovlsyre - potentialet i de to Ligevægte opbyggedes Elementer af samm e Type som de ovenfor omtalte, altsaa efter Skemaet : H Opløsning Hg2S 0 4 Hg, idet der som Opløsning anvendtes de ved Forsøg Nr. 2 og Nr. 8 i Tabel 7 anførte Opløsninger svarende til henholdsvi s isur«og»basisk«ligevægt. Tillige anvendtes som Opløsning 0.25 n Natriumacetat, hvori de samme to Ligevægte var eta - bleret. Resultatet var følgende : Tabel 9. n Bundstoffer c nmiddet Diff.»sure 0.25 B.H 2SO 4± Ligevægt' 0.50 } B3(H2SO4) } »basisk«0.50 B 3(H 2SO 4) Ligevægt f 0.25 } + B } } De fundne elektromotoriske Kræfter ses at være uafhængige af Natriumacetatopløsningens Koncentration, hvilket e r i Overensstemmelse med Theorien og er en Garanti for Tallene s Rigtighed. Derimod stemmer de ikke med de i Tabel 4 an - førte Værdier, som maa anses for usikre paa Grund af den ringe og utilstrækkelig definerede Syrekoncentration. Differensen mellem Værdierne i Tabel 4 stemmer dog gansk e godt med Differensen mellem Værdierne i Tabel 9. De indledende Forsøg afsluttedes med en Undersøgelse a f Benzidinets og dets Sulfaters Forhold overfor de Salte, me d hvilke disse Forbindelser bringes i Berøring ved den endelig e Affinitetsmaaling. Det viste sig herved, at de paagældend e Forbindelser er i stabil Ligevægt med hinanden under de ve d Maalingerne herskende Betingelser, at m. a. O. Forholdene her ikke kompliceres ved Dannelsen af nye Dobbeltsalte e. 1.

17 Omdannelsen af reciproke Saltpar. 17 IV. Maaling af Processen KCl Na 2SO 4-*1/ 2K 2 SO «+NaCl ved Hjælp af Benzidinsulfatelementer. Det drejer sig, som nævnt i det foregaaende, ved denn e Undersøgelse om Maaling af Klorbrintepotentialet i de t o Systemer : Na Cl + Na 2SO 4 + H 2S0 4 og KCl + K 2 S H 2S 0 4, idet Svovlsyrepotentialet er fastlagt paa den i forrige Afsnit angivne Maade. Der er følgelig Tale om Anvendelsen af t o Svovlsyrepotentialer, nemlig svarende til»sur«og»basisk «Ligevægt. For Natriumsystemets Vedkommende vilde efte r de ovenfor meddelte Ligevægtsbestemmelser de to anvendelig e Kombinationer blive sammensat saaledes : og H B.H 2SO 4f B 3(H 2S0 4)2i Na2SO 4, NaCl, HgCl Hg (I) H B 3(H 2S0 4) 2, B, Na 2SO 4i Na CI, Ilg CI Hg (II) og for Kaliumsystemet ganske analogt. Som Opløsningsmidde l anvendtes dog paa Grund af de i forrige Afsnit meddelte Er - faringer ikke rent Vand men en Natrium-, henholdsvis Kalium - acetatopløsning af Kone n. Til Fremstilling af Elementtypen (I) anvendtes en Blanding af 75 cm 3 Natriumacetatoplosning + 30 gr NaCl + 18 gr. Na 2SO 4 med forskellige Mængder Benzidinsulfat. Disse Mæng - der tilligemed Syrekoncentrationen i Ligevægten og den elektromotoriske Kraft ved Forsøgstemperaturen t 20 0,0 er anført nedenfor: Tabel 10. B.H,SO 4 c iz Midde l

18 18 J. N. BRØNSTED Og AGNES PETERSEN. l det første Element er, som baade c- og ar-værdierne ud - viser, al B. H 2S 0 4 omdannet til B 3(H SS 0 4) 2 og Ligevægt ikk e indtraadt. I de tre næste Elementer derimod er saavel Syrekoncentrationen som den elektromotoriske Kraft konstant ; her er altsaa ind traadt den»sure«ligevægt. Den analoge Kaliumelementtype fremstilledes ved Hjæl p af Blandingen : 75 cm 3 Kaliumacetatopløsning + 31 gr. KCl + 9 gr. K2S 0 4 med vekslende Mængder Benzidinsulfat. Tabel 11 indeholder Resultaterne : Tabel 11. B.H 2SO 4 c a r Midde l Ogsaa her er i første Element al Benzidinsulfat sønderdelt, medens der i de to sidste har indstillet sig den»sure«ligevægt. Kaldes Middeltallet for den elektromotoriske Kraft i Tabel 10 og Tabel 11 henholdsvis n Na og 7rg, haves nu : cri = 7TNa - 7rg = Volt, og ved dette Tal, der angiver Forskellen i Klorbrintepotentia l i de to Systemer, er saaledes den søgte Omsætningsaffinitet maalt. Der udførtes derefter Forsøg til Bestemmelse af den elektromotoriske Kraft af Element II efter Indstilling af de n basiske Ligevægt. Medens de indledende Forsøg ved Nær - værelse af Acetat havde givet en sikker Indstilling af Lige - vægten B - B 3(H 2S O 4)2, viste der sig imidlertid her i Opløsningerne, der tillige var mættede med Alkalisulfat og -klorid, bestemte Antydninger af Tilstedeværelsen af en mere basis k Ligevægt, hvilket simplest kunde forklares ved Dannelsen a f Forbindelsen B S04. Da den paagældende Ligevægt -

19 Omdannelsen af reciproke Saltpar overfor hvilken den tidligere iagttagne Ligevægt B 3(H 2S 0 4) 2 - B muligvis vil vise sig at være instabil - indstillede si g meget langsomt, mødte en nærmere Undersøgelse heraf viss e Vanskeligheder. Vi har derfor nøjedes med ved 12 Døgns Rotation at tilvejebringe den nye Ligevægt i Acetatopløsninger, der var mættet med Alkaliklorid og -sulfat, og at anvende disse Opløsninger i Elementer af samme Type som ovenfor. Der anvendtes ved disse Forsøg 90 cm 3 af Opløsningen og 2.5 gr B.H 2S0 4 og 2.2 gr B, hvorved Stofmængden er tilstrækkeli g til Opnaaelsen baade af Ligevægten B 3(H 3S 0 4 ) 2 -- B og B 2.H 2SO 4 - B. I Tilfælde af at sidstnævnte Ligevægt op - træder, er det maalte Element for Natriumsystemets Vedkommende altsaa sammensat : H B 2.H 2SO 4, B, Na 2SO 4, NaCl, HgCl Hg (III ) og analogt for Kaliumsystemet. Resultaterne er anført i Tabel 12 : Tabel 12. c Natriumsystem Kaliumsystem Differensen, der i Følge Theorien er ganske uafhængig af Arten af den indtraadte Ligevægt, er 7rIII = 71 Na -- Zit = Volt og stemmer godt med den ved Elementerne af Type I fundne Værdi : Sri = Middelværdien af de to Maalinger : 7r = Volt, er et Maal for den søgte Omsætningsaffinitet. Udtrykkes Affiniteten i Kalorier faas :

20 20 J. N. BRONSTED Og AGNES PETERSEN. gældende for Omsætningen : A 20 o = x = 210 kal., y/z Na 2S0 4 + KO -> 1/LK2S04 + NaCl. Denne Værdi stemmer godt med den tidligere) fundn e Værdi : A1oo o = 340 kal., bestemt ved tensimetriske Maalinger, medens den elektrometriske Methode 2 ved denne Omsætning aabenbart har givet en for stor Værdi. Samtidig med at tilvejebringe denne Overensstemmelse ha r de ovenstaaende Resultater godtgjort Anvendeligheden a f Benzidinsulfatet som Middel til Fastlæggelsen af et Svovlsyre - potential. V. Oversigt over Resultaterne. 1. Der er udviklet en Methode til Maaling af Affinitete n ved Omsætning imellem reciproke Saltpar. 2. Ligevægten i Systemer, opbyggede af Vinsyre, Vinsten og Kaliumklorid eller Kaliumbromid og Vand samt i de ana - loge Natriumsystemer er bestemt. 3. De elektromotoriske Kræfter i Elementer, indeholdend e disse Ligevægtsopløsninger med' Brint- og depolariserede Kvik - sølvelektroder er maalt, og af disse Bestemmelser er Omsætningsaffiniteten for Processen : KCl + NaBr KBr + NaCl beregnet. 4. Ligevægten imellem Benzidinsulfat og dets Sønderdelingsprodukter i Berøring med forskellige Opløsninger e r undersøgt. Foruden den kendte Forbindelse [Benzidin ] ' Zeitschr. f. physikalische Chemie 82, 621 (1913). ' Ibidem 80, 206 (1912).

21 Omdannelsen af reciproke Saltpar. 2 1 H 2S 0 4 eksisterer Forbindelsen [Benzidin] 3[H2S 04j 2 og en mer e basisk Forbindelse, muligvis [Benzidin] 2. H 2S Ved Hjælp af Elementer, hvori Svovlsyrepotentialet var fastlagt ved Tilstedeværelsen af Benzidin og Benzidinsulfacer, maaltes Omsætningsaffiniteten ved Processen : KC 1 + 1/2Na2S04 -NaCl+ 1/2K2S04. Den polytekniske Læreanstalts fysisk-kemiske Laboratorium. September Meddelt paa Modet d. 23. April Færdig fra Trykkeriet d. 3. November 1917.

22

23 BIBLIOGRAFISK OVERSIGT OVER J. N. BaøNSTEn's AFFINITETSSTUDIER I-X. 1. Om Ændringen i fri Energi ved kemiske Processer. Kgl. Dansk e Vid. Selsk. Skr. [7] II, (Studien zur chemischen Affinität I. Zeitschr. f. physik. Chemie, 55, 371 (1906)). 2. Affinitetsstudier II. Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr. [7] II, (Studien zur chemischen Affinität II. Zeitschr. f. physik. Chemie, 56, 645 (1906)). 3. Affinitetsstudier II1. Blandingsaffiniteten i binære Systemer. København 1908 (V. Priors Forlag). (Zeitschr. f. physik. Chemie, 64, 641 (1908) & 68, 693 (1910)). 4. Ammoniumblykloridets Dannelsesaffinitet. Oversigt over d. Kgl. Danske Vid. Selsk. Forh. 1910, p (Studien zur chem. Affinität IV. Zeitschr. f. physik. Chemie, 77, 129 (1911)). 5. Studien zur chemischen Affinität V. Die Bildung des Kaliumbleisulfats. Zeitschr. f. physik. Chemie, 77, 315 (1911). 6. Studien zur chemischen Affinität VI. Die Bildungsaffinität de s Naphtalinpikrats. Zeitschr. f. Physik. Chemie, 78, 284 (1911). 7. Studien zur chemischen Affinität VII. Doppelsalzbildung un d doppelte Umsetzung. Zeitschr. f. physik. Chemie, 80, 206 (1912). 8. Studien zur chemischen Affinität VIII. Kristallinische Umwand - lungen der Alkalisalze. Zeitschr. f. physik. Chemie, 82, 621 (1913). 9. Studien zur chemischen Affinität IX. Die allotrope Zinnumvandlung. Zeitschr. f. physik. Chemie, 88, 479 (1914). 10. Undersøgelser over racemiske Omdannelsers Affinitet, Affinitets - studier X. Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr. [7] XII,

24

GNIDNINGSELEKTRICITETEN S OPRINDELSE. VI

GNIDNINGSELEKTRICITETEN S OPRINDELSE. VI Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I,1. EXPERIMENTALUNDERSØGELSER OVE R GNIDNINGSELEKTRICITETEN S OPRINDELSE. VI A F C. CHRISTIANSEN KØBENHAVN FI.OVEDKOMMISSIONÆR

Læs mere

OM TAL, SOM PAA TO MAADER KAN SKRIVES SOM E N SUM AF POTENSER AF FEMTE GRAD

OM TAL, SOM PAA TO MAADER KAN SKRIVES SOM E N SUM AF POTENSER AF FEMTE GRAD Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. XIV, 8. OM TAL, SOM PAA TO MAADER KAN SKRIVES SOM E N SUM AF POTENSER AF FEMTE GRAD A F A. S. BAN G KØBENHAVN LEVIN & MUNKSGAAR

Læs mere

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I, s.

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I, s. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I, s. EN THERMODYNAMISK RELATIO N MELLEM BLANDINGSAFFINITETERNE I DELVIS MÆTTEDE OPLØSNINGE R OG DEN S ANVENDELSE TIL AFFINITETSBESTEMMELS

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

BENZOE- OG TOLUYLSYRERNES ABSOLUTE AFFINITET OVERFOR EEN OG SAMME BASE

BENZOE- OG TOLUYLSYRERNES ABSOLUTE AFFINITET OVERFOR EEN OG SAMME BASE Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. III, 7. BENZOE- OG TOLUYLSYRERNES ABSOLUTE AFFINITET OVERFOR EEN OG SAMME BASE A F H. N. K. RØRDA M KØBENHAV N HOVEDKOMMISSIONÆR

Læs mere

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br Et fedtstofs iodtal Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) Problemstilling Additionsreaktionen til dobbeltbindinger mellem -atomer, 8?7, kan vises ved addition af dibrom til et fedtstof. Reaktionen benyttes

Læs mere

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE ANALYSE AF FEDTINDOLD I MADOLIE Ved denne øvelse bestemmes det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre og fedtstoffets middelmolmasse for en madolie. Supplerende baggrundsinformation om lipider

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

OM TOWNSENDS TEOR I FOR STØDIONISATIO N. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I, 7. P. O. PEDERSEN KØBENHAV N

OM TOWNSENDS TEOR I FOR STØDIONISATIO N. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I, 7. P. O. PEDERSEN KØBENHAV N Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I, 7. OM TOWNSENDS TEOR I FOR STØDIONISATIO N AF P. O. PEDERSEN KØBENHAV N HOVEDKOMMISSIONÆR : ANDR.FRED.HØST & SØN, KGL. HOF-BOGLIANI)B

Læs mere

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-KEA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-KEA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-KEA V pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. OM KVÆGSØLVETS KRITISK E

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. OM KVÆGSØLVETS KRITISK E Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. III, 4. NOTE OM KVÆGSØLVETS KRITISK E KONSTANTE R A F SOPHUS WEBE R KØBEN HAV N HOVEDKO11I1 n 1ISSIONÆR : ANDR. FRED. HØST & SØN,

Læs mere

Rapport over Fældningsreaktioner

Rapport over Fældningsreaktioner Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aus dem Staats.Seruminstitut in Kopenhagen. Über Carbhämoglobin. Von. O. M. Henriques. Mit 47 Textabbifdungen

Aus dem Staats.Seruminstitut in Kopenhagen. Über Carbhämoglobin. Von. O. M. Henriques. Mit 47 Textabbifdungen Über Carbhämoglobin Aus dem Staats.Seruminstitut in Kopenhagen Über Carbhämoglobin Von O. M. Henriques Mit 47 Textabbifdungen I Sonderdrudi aus den Ergebnissen der Physiologie - Band XXVIII Herausgegeben

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 16 April 2008 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 8 sider

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Kemicenter på nettet: Mængdeberegninger

Kemicenter på nettet: Mængdeberegninger Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 12/13 Thisted

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser XV, 4. OM RELATIONEN MELLEM VARME OG ARBEJDE A F J. N. BRØNSTE D KØBENHAVN LEVIN & MUNKSGAAR D EJNAR MUNESGAAR D 1937 Printed in

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 248 Danmarks tekniske Højskole 1937 38. II. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1937 38. Regler for Optagelse af polytekniske Eksaminander. Under 24. Juni 1938 tilskrev Højskolen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

EN METODE TIL BESTEMMELSE AF DE N EFFEKTIVE MODSTAN D I HØJFREKVENTE SVINGNINGSKREDS E

EN METODE TIL BESTEMMELSE AF DE N EFFEKTIVE MODSTAN D I HØJFREKVENTE SVINGNINGSKREDS E Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. IV, 5. EN METODE TIL BESTEMMELSE AF DE N EFFEKTIVE MODSTAN D I HØJFREKVENTE SVINGNINGSKREDS E A F P. O. PEDERSE N KØBENHAVN HOVEDKOMMISSIONÆR

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Kemiaflevering uge 37

Kemiaflevering uge 37 Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

DANNELSEN AF AMMONIAK VED ELEKTRONSTO D

DANNELSEN AF AMMONIAK VED ELEKTRONSTO D Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. XI, 1 i. DANNELSEN AF AMMONIAK VED ELEKTRONSTO D AF E. BUCH ANDERSE N KØBENHAV N HOVEDKOMMISSIONÆR : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL.

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Diana Christensen

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Forblad. Udtørring af nybygninger. A. Keller. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Udtørring af nybygninger. A. Keller. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Udtørring af nybygninger A. Keller Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 UDTØRRING AF NYBYGNINGER BESVARELSERNE AF DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE ANMELDT AF INGENIØR. A. KELLER. Den tekniske

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Gødningslære B. Find hjemmesiden:   Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Tirsdag d. 7 April 2009 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 9

Læs mere