Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG"

Transkript

1 Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

2 Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten er stærkest som syre eller som base: a) HCO 3 b) c) 2 H I tabellen herunder er nogle af de almindeligste syrer og deres korresponderende baser anført efter styrke. pk S -værdierne gælder ved 25 C. SYRE Styrkebetegnelse Korresponderende BASE Navn og formel pk s Navn og formel pk B Styrkebetegnelse Stærke syrer 1 % dissociation Perchlorsyre, HClO 4 Svovlsyre, SO 4 Hydrogenchlorid, HCl Salpetersyre, HNO 3 Oxonium, H 3 O +, Perchlorat, ClO 4 Hydrogensulfat, HSO 4 Chlorid, Cl Nitrat, NO 3 Vand, O 14, Yderst svage baser Voksende syrestyrke Middelstærke syrer Oxalsyre, C 2 O 4 Svovlsyrling, SO 3 (+SO 2 (aq)) Hydrogensulfat, HSO 4 Phosphorsyre, H 3 Flussyre, HF Salpetersyrling, HNO 2 Myresyre, HCOOH Hydrogenoxalat, HC 2 O 4 Svage syrer Eddikesyre, CH 3 COOH Kulsyre, CO 3 (+CO 2 (aq)) Dihydrogensulfid, S Dihydrogenphosphat, Hydrogensulfit, HSO 3 Chlorundersyrling, HClO Hydrazinium, N 2 H 5 + Ammonium, NH 4 + Hydrogencyanid, HCN 1,25 1,89 1,99 2,12 3,17 3,35 3,75 3,81 4,75 6,37 6,96 7,21 7,25 7,54 7,95 9,25 9,31 Hydrogenoxalat, HC 2 O 4 Hydrogensulfit, HSO 3 Sulfat, SO 4 2 Dihydrogenphosphat, Fluorid, F Nitrit, NO 2 Formiat, HCOO Oxalat, C 2 O 4 2 Acetat, CH 3 COO Hydrogencarbonat, HCO 3 Hydrogensulfid, HS Hydrogenphosphat, H 2 Sulfit, SO 3 2 Hypochlorit, ClO Hydrazin, N 2 H 4 Ammoniak, NH 3 Cyanid, CN 12,75 12,11 12,1 11,88 1,83 1,65 1,25 1,19 9,25 7,63 7,4 6,79 6,75 6,46 6,5 4,75 4,69 Meget svage baser Svage baser Voksende basestyrke Meget svage syrer Hydrogencarbonat, HCO 3 (Di)hydrogenperoxid, O 2 Hydrogenphosphat, H 2 Hydrogensulfid, HS 1,32 11,58 12,38 12,9 Carbonat, CO 3 2 Hydrogenperoxid, HO 2 Phosphat, 3 Sulfid, S 2 3,68 2,42 1,62 1,1 Middelstærke baser Yderst svage syrer % dissociation Vand, O Ethanol, C 2 H 5 OH Hydroxid, OH 14, Hydroxid, OH Ethanolat, C 2 H 5 O Oxid, O 2, Stærke baser 12

3 Endvidere ses at: Indsætter vi heri x B = 1 x S, får vi: Sammenhængen mellem og forholdet n B /n S fremgår af pufferligningen, og vi får heraf følgende sammenhæng mellem og x S : Afbildes syrebrøken som funktion af, fremkommer Bjerrumdiagrammet. For ammonium/ammoniak-systemet ser diagrammet ud som vist herunder: x S 1,36,5 NH 4 + NH 3, Ved = 9 er syrebrøken,64 og basebrøken 1,64 =,36. Ved denne foreligger 64 % af det korresponderende syre-basepar på syreformen, dvs. som ammonium, og de øvrige 36 % findes på baseformen, dvs. som ammoniak. Når x S =,5 findes halvdelen af det korresponderende syre-basepar på syreformen og halvdelen på baseformen. Systemet indeholder altså lige store mængder af de to former: 137 Syrer og baser

4 n S = n B (for x S =,5) På Bjerrumdiagrammet aflæses den tilsvarende til 9,25. Af pufferligningen kan vi se, at det netop er ammoniums pk S : 1 xs 1, 5 = pks + log = 9,25 + log = 925, + log( 1) = 925, x,5 S Den grafiske afbildning af x S som funktion af er opkaldt efter den danske kemiker Niels Bjerrum ( ), der var professor ved Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole. Bjerrum videreførte traditionen fra S. P. L. Sørensen og arbejdede i en stor del af sit videnskabelige liv med syrer og baser i vandige opløsninger. Det var Bjerrum, der indførte betegnelsen pk S, og på Landbohøjskolen blev pufferligningen simpelt hen kaldt Bjerrums ligning. Niels Bjerrum. 138

5 Ammonium/ammoniak-systemet har den største pufferkapacitet ved = pk S (NH 4 + ) = 9,25, og er derfor især anvendeligt når man ønsker et puffersystem, der er velegnet til at fastholde omkring 9-1. Ønsker man fx et puffersystem, der er velegnet til at fastholde en -værdi omkring 4-5, er eddikesyre/acetatsystemet et passende valg, da pufferkapaciteten af dette system er størst ved = pk S (eddikesyre) = 4,76. Flervalente syrer For en divalent syre er der to korresponderende syre-basepar. Hvert af disse par giver anledning til en kurve i Bjerrumdiagrammet. Som eksempel betragter vi selensyrling,, for hvilken pk S1 =2,46 og pk S2 =7,31 (jf. side 119). På bjerrumdiagrammet ses at for < 1 findes overvejende syreformen,. Omdannelsen til amfolytformen, H, sker omkring = pk S1. I intervallet 4-6 findes stort set kun amfolytformen i opløsningen. Omdannelsen fra H til 2 finder sted omkring = pk S2, og for > 9 findes stort set kun baseformen 2. Der er intet -område, hvor alle tre former er til stede samtidig, for hvis > 5 er der så godt som intet, og hvis < 5, er der så godt som intet 2. x S 1,5 H

6 Opgave 4.2 Til højre er vist Bjerrumdiagrammet for phosphorsyre. Hvilke former findes i opløsninger med hhv. = 2, = 5, = 7, = 1 og = 12? x S 1, Opgave 4.21 Diphosphorsyre, H 4 P 2 O 7, er (som omtalt i kapitel 3) en tetravalent syre. a) Opskriv de fire ligevægte, der kan optræde i vandige opløsninger af diphosphorsyre. x S 1,5 Bjerrumdiagrammet for diphosphorsyre er vist til højre. b) Bestem omtrentlige værdier for de fire syrestyrkeeksponenter, pk S1, pk S2, pk S3 og pk S4 for diphosphorsyresystemet. c) Hvilke former findes i en opløsning, hvor = 1? Hvor mange % findes af hver form? d) Hvilke former findes i en opløsning, hvor = 7? Hvor mange % findes af hver form? Syrer og baser

7 = 14, 5,28 = 8,72 En titrerkurve er nyttig til at afgøre, hvilke indikatorer der er velegnede ved kolorimetriske titreringer. Det afgørende er nemlig, at man vælger en indikator således, at i ækvivalenspunktet ligger inden for indikatorens omslagsområde. For eddikesyre titreret med stærk base har vi set, at i ækvivalenspunktet er ca. 8,7. Phenolphthalein er en velegnet indikator til kolorimetrisk titrering af eddikesyre, da omslagsområdet er 8,2 < < 1, og derfor omkranser ækvivalenspunktets. På titrerkurven herunder er phenolphthaleins omslagsinterval indtegnet på eddikesyres titrerkurve Phenolphthalein Methylrødt V / ml NaOH Da indikatoromslaget falder helt inden for den stejle del af titrerkurven, betyder det, at farveskiftet sker inden for et meget lille rumfang tilsat titrator i praksis vil man se et farveskift fra farveløs til lyserød på en enkelt dråbe. For indikatoren methylrødt er omslagsområdet 4,8 < < 6,. Dermed er methylrødt helt uanvendelig som indikator ved titreringen af eddikesyre med stærk base. Indikatoromslaget sker nemlig, inden ækvivalenspunktet nås, dvs. inden syren er færdigtitreret. En titrerkurves forløb afhænger af syrens styrke. På figuren herunder er afbildet en række kurver for titrering af svage syrer med pk S lig hhv. 2, 4, 6, 8 og 1 med stærk base. Jo svagere syren er, desto højere ligger pufferområdet ved, og desto mindre markant bliver det stejle område på titrerkurven. 148

8 Titrering af en flervalent syre med stærk base Vi vil undersøge titreringen af 5, ml,1 m phosphorsyre med,1 m natriumhydroxid. Da phosphorsyre er trivalent, forløber titreringen i tre trin, efterhånden som titratoren tilsættes: ml < V NaOH < 5 ml: H 3 (aq) + OH (aq) (aq) + O(l) Første ækvivalenspunkt nås, når der er tilsat 5, ml titrator. Her er phosphorsyren omdannet til dihydrogenphosphat. 5 ml < V NaOH < 1 ml: (aq) + OH (aq) (aq) + O(l) Andet ækvivalenspunkt nås, når der er tilsat 1, ml titrator, hvor dihydrogenphosphat er omdannet til hydrogenphosphat. 1 ml < V NaOH < 15 ml: (aq) + OH (aq) 3 (aq) + O(l) Tredje ækvivalenspunkt nås principielt, når der er tilsat 15, ml titrator, men som dobbeltharpunen antyder, forløber reaktionen ikke til ende. Titrerkurven er vist herunder: ækv.pkt. 3. ækv.pkt ækv.pkt V / ml NaOH 15

9 På figuren er beliggenheden af de tre ækvivalenspunkter markeret med sorte pile. Man kan kun se de første to ækvivalenspunkter på titrerkurven. Det skyldes, at pk S3 er så høj (over 12), at omdannelsen hydrogenphosphat til phosphat ikke forløber til ende, selvom der er tilsat en ækvivalent mængde stærk base. Det fremgår også af Bjerrumdiagrammet (side 141) hvor vi kan se, at selv om = 13 er kun 8% omdannet til 3. Frem til første ækvivalenspunkt omdannes phosphorsyre til dihydrogenphosphat. H 3 og udgør et puffersystem, og derfor er -stigningen moderat i dette område. Halvvejs til det første ækvivalenspunkt indeholder opløsningen netop lige store mængder H 3 og, og er derfor lig pk S1 = 2,12 i dette punkt. I mellem første og andet ækvivalenspunkt omdannes dihydrogenphosphat til hydrogenphosphat, og opløsningen indeholder her puffersystemet og. Halvvejs til det andet ækvivalenspunkt indeholder opløsningen netop lige store mængder og, og er derfor lig pk S2 = 7,21 i dette punkt. I første ækvivalenspunkt indeholder opløsningen stort set kun amfolytformen. På titrerkurven aflæses i dette punkt til 4,7. På titrerkurven ses, at i 1. ækvivalenspunkt (markeret med en blå linje) med meget god tilnærmelse ligger midt mellem de to pk S -værdier, markeret med de grønne linjestykker. Det viser sig at gælde generelt for opløsninger af amfolytter, at tilnærmelsesvist kan findes som gennemsnittet af pk S for den korresponderende syre til amfolytten og pk S for selve amfolytten. AMFOLYTFORMLEN i en vandig opløsning af en amfolyt kan beregnes af følgende tilnærmede formel: Vi bemærker, at er uafhængig af amfolyttens koncentration i opløsningen. I andet ækvivalenspunkt indeholder opløsningen amfolytten. kan tilnærmelsesvist findes ud fra amfolytformlen: 9,8 Dette stemmer overens med titrerkurven, hvor i 2. ækvivalenspunkt (blå linje) aflæses til 9, Syrer og baser

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Basal Almen Kemi for Biologer Kapitel 2 Protolytisk ligevægt

Basal Almen Kemi for Biologer Kapitel 2 Protolytisk ligevægt Basal lmen emi for Biologer apitel Protolytisk ligevægt Jørgen Christoffersen kap-protolytter-0005 1 Indledning En protolyse er en kemisk reaktion, hvorved der overføres hydrogenioner (protoner) fra én

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Kemiaflevering uge 37

Kemiaflevering uge 37 Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)?

Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)? In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E15 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171, 15. December 2015 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Jern reagerer med saltsyre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF & VUC Nordsjælland - Helsingør HF enkeltfag

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning 1. Hvilke grundstoffer og hvor mange af hver indgår i følgende forbindelser: a. Na2CO3 b. Ca(NO3)2 c. CH3COOH 2. Hvad er forskellen

Læs mere

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2 Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013.

KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. COPYRIGHT NIELS NORDHOLT 2000-2013 S. 1 KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. Sætning, reaktion eller kort forsøgsbeskrivelse Ved en fysisk forandring omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved en

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.

Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet. Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3ckebeh11308) - juni 2014 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse Redegør for begreberne oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar konsekvenserne

Læs mere

Tabel 17. Navne på udvalgte ioner og radikaler

Tabel 17. Navne på udvalgte ioner og radikaler Tabel 7 Tabel 7. Navne på udvalgte ioner og radikaler Tabel 7 Anioner 3) H hydrid H protid, ( H)hydrid D, 2 H deuterid, ( 2 H)hydrid T, 3 H tritid, ( 3 H)hydrid ) 2) F HF 2 fluorid, fluorid() difluoridohydrogenat()

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004 Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium 1. Mængdeberegning under inddragelse af forsøget Natriumhydrogencarbonat

Læs mere

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d461315

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d461315 In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E14 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171 Efterår 2014 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Navngiv HBrO 4 hydrogenbromat perbromsyre

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Reduktion af permanganat Oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar dine iagttagelser når du placerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj-juni 2016, skoleåret 2015/16 Institution Uddannelse Kolding VUC Hfe Fag og niveau Kemi B, stx-bekendtgørelsen,

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Molekylær Biomedicin November 2005 Hjælpemidler tilladt: Lærebøger, undervisningsmateriale, opgavebesvarelser, noter, molekylbyggesæt, lommeregner og sædvanlige skrive-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015-16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Marianne

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål.

Eksempler på eksamensspørgsmål. Eksempler på eksamensspørgsmål. Et eksamenssæt svarer til 100 point. Opgave 1. Koncentrationsmål. En vandig opløsning af eddikesyre CH 3 COOH har densiteten ρ = 1, 0125 g/ml og masseprocenten 10,0%. Beregn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 - Maj 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Mohammed

Læs mere

Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En sæbe fremstilles ud fra en fedtsyre og en base. En fedtsyre kan altid kendes på sin kemiske formel. Sæt kryds ved fedtsyrerne. Der er

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

Kuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres

Kuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres Kuvettetest Princip Ved reaktionen bliver cyanider, som let frigøres, til gasformigt HCN (cyanbrinte og overføres gennem en membran til indikatorkuvetten. Farveændringen i indikatoren evalueres fotometrisk.

Læs mere

Blegning af tekstiler

Blegning af tekstiler Blegning af tekstiler Kapitel 11: Redoxreaktioner Problemstilling Blegemidler kan fjerne farvestoffer i tøj. Fjernelsen sker hovedsagelig ved oxidation. Blegeeffekten er afhængig af en række faktorer:

Læs mere

Kuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres

Kuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor. Kuvettetest Princip Ved reaktionen bliver cyanider, som let frigøres,

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max 1 Indskanning af vores krav til posterne, skrevet på papir: Første udkast til et design af vores poster: Det første udkast er en hurtig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Kemiøvelser (til eleverne)

Kemiøvelser (til eleverne) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme

Læs mere

LCK 319 LCK 319. Cyanid som let frigøres. Analyseprocedure. Gældende for alle fotometertyper. Udgave 05/08

LCK 319 LCK 319. Cyanid som let frigøres. Analyseprocedure. Gældende for alle fotometertyper. Udgave 05/08 Analyseprocedure Gældende for alle fotometertyper Udgave 05/08 Se venligst vejledningen under punktet Vær særlig opmærksom på. Spildevandsprøver, som har været underkastet en behandling med dithionit,

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

www.svovlbrinte.dk MeasureStar Hjælp til beskyttelse af dit kloaksystem

www.svovlbrinte.dk MeasureStar Hjælp til beskyttelse af dit kloaksystem MeasureStar Hjælp til beskyttelse af dit kloaksystem H 2 S Problem i kloaksystemet Produktionen og frigivelsen H 2 S gas i spildevandsystemer er ansvarlig for mange klager over lugt. Dog er destruktionen

Læs mere

Anvendelse af lineære ligningssystemer

Anvendelse af lineære ligningssystemer Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Grete Ridder Ebbesen Virum 23. august 2005 Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Indhold Afstemning af reaktionsskemaer. De almindelige metoder....................2

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Workshop om it i nf. Tina Warncke Nørgaard og Christina Dam Østergaard

Workshop om it i nf. Tina Warncke Nørgaard og Christina Dam Østergaard Workshop om it i nf Tina Warncke Nørgaard og Christina Dam Østergaard Dagens program Oplæg fra TW og CD Screencast-o-matic Socrative Quizlet Easy Correct Andre værktøjer Mulighed for deltagerinputs Hands

Læs mere

AFSNIT VI. Side 1 Færøsk-Kapitel 29-141863 24/9/08

AFSNIT VI. Side 1 Færøsk-Kapitel 29-141863 24/9/08 AFSNIT VI PRODUKTER FRA KEMISKE OG NÆRSTÅENDE INDUSTRIER Bestemmelser 1. A) Varer (undtagen radioaktive malme), der omfattes af varebeskrivelsen i pos. 28.44 eller 28.45, skal tariferes i den pågældende

Læs mere

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Kemi 2006 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Januar 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. 1 Reaktionshastighed Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Bilaget samt eksperimentet Reaktionshastighed skal inddrages i din gennemgang.

Læs mere

basiskemi b Helge Mygind Ole Vesterlund nielsen Vibeke Axelsen Notatark HAAse & søns forlag

basiskemi b Helge Mygind Ole Vesterlund nielsen Vibeke Axelsen Notatark HAAse & søns forlag basiskemi b Helge Mygind Ole Vesterlund nielsen Vibeke Axelsen Notatark HAAse & søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

1006 ISO/IEC 17025. Analysemetode Undersøgelse af Enhed Resultat

1006 ISO/IEC 17025. Analysemetode Undersøgelse af Enhed Resultat Side 1 (5) SS-EN ISO 6222 Kimtal ved 22 C, 3d (3) cfu/ml

Læs mere

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper 1. Udfyld følgende skema ved afkrydsning (du må gerne bruge Det Periodiske System som hjælp). STOF SALT MOLE- STOF SALT MOLE- H 2 O NH 3 HBr H 2 KBr NO 2 Na CaO CO

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

X-set svar. Esben Rossel

X-set svar. Esben Rossel X-set svar Esben Rossel 13. januar 2016 Esben Rossel Torbensen 2016 Denne kopi af X-set svar er hentet fra http://kemisk.wordpress.com Dokumentet er sat med L A TEX 2ε, med skrifttypen Latin Modern. Layout

Læs mere