Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG
|
|
- Gustav Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG
2 Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten er stærkest som syre eller som base: a) HCO 3 b) c) 2 H I tabellen herunder er nogle af de almindeligste syrer og deres korresponderende baser anført efter styrke. pk S -værdierne gælder ved 25 C. SYRE Styrkebetegnelse Korresponderende BASE Navn og formel pk s Navn og formel pk B Styrkebetegnelse Stærke syrer 1 % dissociation Perchlorsyre, HClO 4 Svovlsyre, SO 4 Hydrogenchlorid, HCl Salpetersyre, HNO 3 Oxonium, H 3 O +, Perchlorat, ClO 4 Hydrogensulfat, HSO 4 Chlorid, Cl Nitrat, NO 3 Vand, O 14, Yderst svage baser Voksende syrestyrke Middelstærke syrer Oxalsyre, C 2 O 4 Svovlsyrling, SO 3 (+SO 2 (aq)) Hydrogensulfat, HSO 4 Phosphorsyre, H 3 Flussyre, HF Salpetersyrling, HNO 2 Myresyre, HCOOH Hydrogenoxalat, HC 2 O 4 Svage syrer Eddikesyre, CH 3 COOH Kulsyre, CO 3 (+CO 2 (aq)) Dihydrogensulfid, S Dihydrogenphosphat, Hydrogensulfit, HSO 3 Chlorundersyrling, HClO Hydrazinium, N 2 H 5 + Ammonium, NH 4 + Hydrogencyanid, HCN 1,25 1,89 1,99 2,12 3,17 3,35 3,75 3,81 4,75 6,37 6,96 7,21 7,25 7,54 7,95 9,25 9,31 Hydrogenoxalat, HC 2 O 4 Hydrogensulfit, HSO 3 Sulfat, SO 4 2 Dihydrogenphosphat, Fluorid, F Nitrit, NO 2 Formiat, HCOO Oxalat, C 2 O 4 2 Acetat, CH 3 COO Hydrogencarbonat, HCO 3 Hydrogensulfid, HS Hydrogenphosphat, H 2 Sulfit, SO 3 2 Hypochlorit, ClO Hydrazin, N 2 H 4 Ammoniak, NH 3 Cyanid, CN 12,75 12,11 12,1 11,88 1,83 1,65 1,25 1,19 9,25 7,63 7,4 6,79 6,75 6,46 6,5 4,75 4,69 Meget svage baser Svage baser Voksende basestyrke Meget svage syrer Hydrogencarbonat, HCO 3 (Di)hydrogenperoxid, O 2 Hydrogenphosphat, H 2 Hydrogensulfid, HS 1,32 11,58 12,38 12,9 Carbonat, CO 3 2 Hydrogenperoxid, HO 2 Phosphat, 3 Sulfid, S 2 3,68 2,42 1,62 1,1 Middelstærke baser Yderst svage syrer % dissociation Vand, O Ethanol, C 2 H 5 OH Hydroxid, OH 14, Hydroxid, OH Ethanolat, C 2 H 5 O Oxid, O 2, Stærke baser 12
3 Endvidere ses at: Indsætter vi heri x B = 1 x S, får vi: Sammenhængen mellem og forholdet n B /n S fremgår af pufferligningen, og vi får heraf følgende sammenhæng mellem og x S : Afbildes syrebrøken som funktion af, fremkommer Bjerrumdiagrammet. For ammonium/ammoniak-systemet ser diagrammet ud som vist herunder: x S 1,36,5 NH 4 + NH 3, Ved = 9 er syrebrøken,64 og basebrøken 1,64 =,36. Ved denne foreligger 64 % af det korresponderende syre-basepar på syreformen, dvs. som ammonium, og de øvrige 36 % findes på baseformen, dvs. som ammoniak. Når x S =,5 findes halvdelen af det korresponderende syre-basepar på syreformen og halvdelen på baseformen. Systemet indeholder altså lige store mængder af de to former: 137 Syrer og baser
4 n S = n B (for x S =,5) På Bjerrumdiagrammet aflæses den tilsvarende til 9,25. Af pufferligningen kan vi se, at det netop er ammoniums pk S : 1 xs 1, 5 = pks + log = 9,25 + log = 925, + log( 1) = 925, x,5 S Den grafiske afbildning af x S som funktion af er opkaldt efter den danske kemiker Niels Bjerrum ( ), der var professor ved Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole. Bjerrum videreførte traditionen fra S. P. L. Sørensen og arbejdede i en stor del af sit videnskabelige liv med syrer og baser i vandige opløsninger. Det var Bjerrum, der indførte betegnelsen pk S, og på Landbohøjskolen blev pufferligningen simpelt hen kaldt Bjerrums ligning. Niels Bjerrum. 138
5 Ammonium/ammoniak-systemet har den største pufferkapacitet ved = pk S (NH 4 + ) = 9,25, og er derfor især anvendeligt når man ønsker et puffersystem, der er velegnet til at fastholde omkring 9-1. Ønsker man fx et puffersystem, der er velegnet til at fastholde en -værdi omkring 4-5, er eddikesyre/acetatsystemet et passende valg, da pufferkapaciteten af dette system er størst ved = pk S (eddikesyre) = 4,76. Flervalente syrer For en divalent syre er der to korresponderende syre-basepar. Hvert af disse par giver anledning til en kurve i Bjerrumdiagrammet. Som eksempel betragter vi selensyrling,, for hvilken pk S1 =2,46 og pk S2 =7,31 (jf. side 119). På bjerrumdiagrammet ses at for < 1 findes overvejende syreformen,. Omdannelsen til amfolytformen, H, sker omkring = pk S1. I intervallet 4-6 findes stort set kun amfolytformen i opløsningen. Omdannelsen fra H til 2 finder sted omkring = pk S2, og for > 9 findes stort set kun baseformen 2. Der er intet -område, hvor alle tre former er til stede samtidig, for hvis > 5 er der så godt som intet, og hvis < 5, er der så godt som intet 2. x S 1,5 H
6 Opgave 4.2 Til højre er vist Bjerrumdiagrammet for phosphorsyre. Hvilke former findes i opløsninger med hhv. = 2, = 5, = 7, = 1 og = 12? x S 1, Opgave 4.21 Diphosphorsyre, H 4 P 2 O 7, er (som omtalt i kapitel 3) en tetravalent syre. a) Opskriv de fire ligevægte, der kan optræde i vandige opløsninger af diphosphorsyre. x S 1,5 Bjerrumdiagrammet for diphosphorsyre er vist til højre. b) Bestem omtrentlige værdier for de fire syrestyrkeeksponenter, pk S1, pk S2, pk S3 og pk S4 for diphosphorsyresystemet. c) Hvilke former findes i en opløsning, hvor = 1? Hvor mange % findes af hver form? d) Hvilke former findes i en opløsning, hvor = 7? Hvor mange % findes af hver form? Syrer og baser
7 = 14, 5,28 = 8,72 En titrerkurve er nyttig til at afgøre, hvilke indikatorer der er velegnede ved kolorimetriske titreringer. Det afgørende er nemlig, at man vælger en indikator således, at i ækvivalenspunktet ligger inden for indikatorens omslagsområde. For eddikesyre titreret med stærk base har vi set, at i ækvivalenspunktet er ca. 8,7. Phenolphthalein er en velegnet indikator til kolorimetrisk titrering af eddikesyre, da omslagsområdet er 8,2 < < 1, og derfor omkranser ækvivalenspunktets. På titrerkurven herunder er phenolphthaleins omslagsinterval indtegnet på eddikesyres titrerkurve Phenolphthalein Methylrødt V / ml NaOH Da indikatoromslaget falder helt inden for den stejle del af titrerkurven, betyder det, at farveskiftet sker inden for et meget lille rumfang tilsat titrator i praksis vil man se et farveskift fra farveløs til lyserød på en enkelt dråbe. For indikatoren methylrødt er omslagsområdet 4,8 < < 6,. Dermed er methylrødt helt uanvendelig som indikator ved titreringen af eddikesyre med stærk base. Indikatoromslaget sker nemlig, inden ækvivalenspunktet nås, dvs. inden syren er færdigtitreret. En titrerkurves forløb afhænger af syrens styrke. På figuren herunder er afbildet en række kurver for titrering af svage syrer med pk S lig hhv. 2, 4, 6, 8 og 1 med stærk base. Jo svagere syren er, desto højere ligger pufferområdet ved, og desto mindre markant bliver det stejle område på titrerkurven. 148
8 Titrering af en flervalent syre med stærk base Vi vil undersøge titreringen af 5, ml,1 m phosphorsyre med,1 m natriumhydroxid. Da phosphorsyre er trivalent, forløber titreringen i tre trin, efterhånden som titratoren tilsættes: ml < V NaOH < 5 ml: H 3 (aq) + OH (aq) (aq) + O(l) Første ækvivalenspunkt nås, når der er tilsat 5, ml titrator. Her er phosphorsyren omdannet til dihydrogenphosphat. 5 ml < V NaOH < 1 ml: (aq) + OH (aq) (aq) + O(l) Andet ækvivalenspunkt nås, når der er tilsat 1, ml titrator, hvor dihydrogenphosphat er omdannet til hydrogenphosphat. 1 ml < V NaOH < 15 ml: (aq) + OH (aq) 3 (aq) + O(l) Tredje ækvivalenspunkt nås principielt, når der er tilsat 15, ml titrator, men som dobbeltharpunen antyder, forløber reaktionen ikke til ende. Titrerkurven er vist herunder: ækv.pkt. 3. ækv.pkt ækv.pkt V / ml NaOH 15
9 På figuren er beliggenheden af de tre ækvivalenspunkter markeret med sorte pile. Man kan kun se de første to ækvivalenspunkter på titrerkurven. Det skyldes, at pk S3 er så høj (over 12), at omdannelsen hydrogenphosphat til phosphat ikke forløber til ende, selvom der er tilsat en ækvivalent mængde stærk base. Det fremgår også af Bjerrumdiagrammet (side 141) hvor vi kan se, at selv om = 13 er kun 8% omdannet til 3. Frem til første ækvivalenspunkt omdannes phosphorsyre til dihydrogenphosphat. H 3 og udgør et puffersystem, og derfor er -stigningen moderat i dette område. Halvvejs til det første ækvivalenspunkt indeholder opløsningen netop lige store mængder H 3 og, og er derfor lig pk S1 = 2,12 i dette punkt. I mellem første og andet ækvivalenspunkt omdannes dihydrogenphosphat til hydrogenphosphat, og opløsningen indeholder her puffersystemet og. Halvvejs til det andet ækvivalenspunkt indeholder opløsningen netop lige store mængder og, og er derfor lig pk S2 = 7,21 i dette punkt. I første ækvivalenspunkt indeholder opløsningen stort set kun amfolytformen. På titrerkurven aflæses i dette punkt til 4,7. På titrerkurven ses, at i 1. ækvivalenspunkt (markeret med en blå linje) med meget god tilnærmelse ligger midt mellem de to pk S -værdier, markeret med de grønne linjestykker. Det viser sig at gælde generelt for opløsninger af amfolytter, at tilnærmelsesvist kan findes som gennemsnittet af pk S for den korresponderende syre til amfolytten og pk S for selve amfolytten. AMFOLYTFORMLEN i en vandig opløsning af en amfolyt kan beregnes af følgende tilnærmede formel: Vi bemærker, at er uafhængig af amfolyttens koncentration i opløsningen. I andet ækvivalenspunkt indeholder opløsningen amfolytten. kan tilnærmelsesvist findes ud fra amfolytformlen: 9,8 Dette stemmer overens med titrerkurven, hvor i 2. ækvivalenspunkt (blå linje) aflæses til 9, Syrer og baser
[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2
ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K
Læs mereOpgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereSyre-base titreringer
Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En
Læs mereTest din viden D-forløb
Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle
Læs mereph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen
ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereSyrer, baser og salte
Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter
Læs mereTest din viden H-forløb
Test din viden H-forløb Har du styr på H-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om svage syrer og baser samt om heterogene ligevægte. Som forberedelse til den afsluttende test, kan du lave denne
Læs mereEksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse
Læs mereNoter til kemi A-niveau
Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................
Læs mereBasal Almen Kemi for Biologer Kapitel 2 Protolytisk ligevægt
Basal lmen emi for Biologer apitel Protolytisk ligevægt Jørgen Christoffersen kap-protolytter-0005 1 Indledning En protolyse er en kemisk reaktion, hvorved der overføres hydrogenioner (protoner) fra én
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereKemiaflevering uge 37
Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs merePreview from Notesale.co.uk Page 11 of 51
Centrifugalpumpe: Den kan flytte større mængder vand. Den kan ikke selv suge vandet til sig. (ikke selvansugende). Den skal spædes med vand for, at kunne køre. Hvis man får en større løftehøjde kan man
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereSyrer, baser og salte
Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger
Læs mereANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE
123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi
Læs mereDer tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)?
In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E15 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171, 15. December 2015 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Jern reagerer med saltsyre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF & VUC Nordsjælland - Helsingør HF enkeltfag
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mere1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT
1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast
Læs mereTeori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2
Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen
Læs mereHøjere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.
054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,
Læs mereAnvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration
Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle
Læs mereAtomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereEksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium 1. Mængdeberegning under inddragelse af forsøget Natriumhydrogencarbonat
Læs mereEksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium
1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning
Læs mereOversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning
Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning 1. Hvilke grundstoffer og hvor mange af hver indgår i følgende forbindelser: a. Na2CO3 b. Ca(NO3)2 c. CH3COOH 2. Hvad er forskellen
Læs mereKemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004
Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereKORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013.
COPYRIGHT NIELS NORDHOLT 2000-2013 S. 1 KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. Sætning, reaktion eller kort forsøgsbeskrivelse Ved en fysisk forandring omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved en
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereTabel 17. Navne på udvalgte ioner og radikaler
Tabel 7 Tabel 7. Navne på udvalgte ioner og radikaler Tabel 7 Anioner 3) H hydrid H protid, ( H)hydrid D, 2 H deuterid, ( 2 H)hydrid T, 3 H tritid, ( 3 H)hydrid ) 2) F HF 2 fluorid, fluorid() difluoridohydrogenat()
Læs mereAminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.
Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde
Læs mereKemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland
Kemi B (3ckebeh11308) - juni 2014 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse Redegør for begreberne oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar konsekvenserne
Læs mere1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)
1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mere1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)
1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem
Læs mereUorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm
Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325
Læs mere1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA
1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)
Læs mere2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne
Læs mere%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d476671
In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi F15 / Opgaver Eksamen F15 Side 1 Navngivning Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Vægtning 1 % Opskriv den kemiske formel for kobber(i)oxid
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mere%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d461315
In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E14 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171 Efterår 2014 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Navngiv HBrO 4 hydrogenbromat perbromsyre
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereLokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereLokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereSpørgsmål 1 Kemisk ligevægt
Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereEksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland - Hillerød afdeling Uddannelse HF enkeltfag Fag og niveau
Læs mereForløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet
Læs mereKuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres
Kuvettetest Princip Ved reaktionen bliver cyanider, som let frigøres, til gasformigt HCN (cyanbrinte og overføres gennem en membran til indikatorkuvetten. Farveændringen i indikatoren evalueres fotometrisk.
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereBilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.
Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo
Læs mereRen kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En sæbe fremstilles ud fra en fedtsyre og en base. En fedtsyre kan altid kendes på sin kemiske formel. Sæt kryds ved fedtsyrerne. Der er
Læs mereKemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland
Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Reduktion af permanganat Oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar dine iagttagelser når du placerer
Læs mereKuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor. Kuvettetest Princip Ved reaktionen bliver cyanider, som let frigøres,
Læs mereAlkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:
Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereTest din viden B-forløb
Test din viden B-forløb Har du styr på B forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser, fældningsreaktioner, elektronegativitet, polaritet, opløselighed og mængdeberegninger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs merereduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner
8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige
Læs mereAnvendt kemi 2 - ekstraopgaver
1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:
Læs mereLCK 319 LCK 319. Cyanid som let frigøres. Analyseprocedure. Gældende for alle fotometertyper. Udgave 05/08
Analyseprocedure Gældende for alle fotometertyper Udgave 05/08 Se venligst vejledningen under punktet Vær særlig opmærksom på. Spildevandsprøver, som har været underkastet en behandling med dithionit,
Læs mereSpørgsmål 1 Kemisk ligevægt
Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel
Læs mereSkriftlig eksamen i Almen Kemi I
Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Molekylær Biomedicin November 2005 Hjælpemidler tilladt: Lærebøger, undervisningsmateriale, opgavebesvarelser, noter, molekylbyggesæt, lommeregner og sædvanlige skrive-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind
Læs mereDette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.
Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereAnvendelse af lineære ligningssystemer
Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Grete Ridder Ebbesen Virum 23. august 2005 Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Indhold Afstemning af reaktionsskemaer. De almindelige metoder....................2
Læs mereKemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00
Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag
Læs mereEksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen stx123-kem/a-12122012 nsdag den 12. december 2012 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereKemiøvelser (til eleverne)
Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj-juni 2016, skoleåret 2015/16 Institution Uddannelse Kolding VUC Hfe Fag og niveau Kemi B, stx-bekendtgørelsen,
Læs mereBlegning af tekstiler
Blegning af tekstiler Kapitel 11: Redoxreaktioner Problemstilling Blegemidler kan fjerne farvestoffer i tøj. Fjernelsen sker hovedsagelig ved oxidation. Blegeeffekten er afhængig af en række faktorer:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015-16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Marianne
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne
Læs mereTest din viden E-forløb
OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,
Læs mere