Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.
|
|
- Dagmar Andrea Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo højere værdi. Desuden kan biologisk nedbrydning, som er det andet trin i det planlagte treatment train, ikke komme i gang, før -værdien falder igen. -værdien er dermed et af de mest væsentlige moniteringsparametre ved afværgeprojektet. Mange lærebøger angiver følgende oplysninger omkring : -skalaen er en logaritmisk skala, der går fra 0-14 omhandler brintioner defineres som den negative logaritme af brintionkoncentrationen 7,00 repræsenterer en neutral opløsning måling af ved hjælp af en kalibreret elektrode er ret enkel Denne forenklede udlægning undlader oplysninger, der er meget vigtige for målinger i forbindelse med afværgeprojektet ved Høfde 4 og er på flere områder direkte forkert. Dette bilag har til formål at give en dybere, mere korrekt forståelse for -begrebet samt målinger under basiske forhold. Definition er et mål for en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret til litteraturen af den danske kemiker S. P. L. Sørensen fra Carlsberg Laboratoriet i 1909 /1/. Den matematiske definition er som følger: = log { H + } hvor de bløde parenteser står for brintionens aktivitet. Rent fysisk forekommer frie brintioner ikke i opløsninger. I stedet findes brintionen kovalent bundet med vand i form af en række af forskellige kationer, der domineres af oxonium ionen (H 3 O + ), yderligere bundet til et skiftende antal vandmolekyler med brintbindinger. For enkelthedens skyld vil dette bilag følge konventionen om at anvende brintionsnotationen frem for oxoniumionen. er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. skalaen er en logaritmisk funktion. Det betyder, fx, en der er gange så høj aktivitet af brintioner i en opløsning med 5 end med 6. Da der er tale om en logaritmisk skala, er der ikke nogen magiske grænse ved 0 eller ved 14, se grafen nedenfor. I praksis betyder det at en stærk syre opløsning kan have en negativ -værdi. I praksis har en stærk basisk opløsning sjælden en -værdi større end 14. 1
2 [H+] Figur 1 Den logaritmiske -skala stopper ikke ved 0 og 14. Temperaturens indflydelse Vandmolekyler dissocierer i meget begrænset omfang til brintioner og hydroxidioner efter følgende reaktionsligning med tilhørende ligning fra massevirkningsloven. + H O H + OH ( reaktionsligning) + Kw = { H } { OH }( massevirkningsloven) pk = + poh (log aritmiskform) w Hvor K w er ligevægtskonstanten Vandets dissociation absorberer varme (endoterm reaktion). Det betyder, at jo varmere vandet er, jo mere dissociation foregår. Hermed er ligevægtskonstanten temperaturafhængig. Ofte anvendes van t Hoff relationen til at beregne ligevægtskonstanten ved forskellige temperaturer ud fra enthalpi data. Her nøjes vi med at vise K w s afhængighed af temperatur som en graf, se Figur. Under neutrale forhold er der lige mange ioner af H + og OH - og ligningen reduceres til + K = { H } = log K w w I tabeller finder man oftest at ligevægtskonstant K w =1,011 x -14 ved 5 C. Ved denne temperatur er neutral 6,998 (eller 7,00 ved brug af 3 betydende cifre). Det er derfor, man typisk opfatter 7,00 som neutral. For grundvandet ved Høfde 4 gælder det, at temperaturen er ca. 8 C, hvorfor den sædvanlige værdi for K w ikke er gældende. Figur viser, at K w = 0,4 x -14 ved 8 C. Hermed er -værdien af en neutralopløsning ved 8 C ca. 7,3.
3 1.0E-13 Kw 1.0E E temperatur Figur Kw s afhængighed af temperatur /3/. Koncentration indgår ikke i definitionen Anvendelse af brintion koncentration i definitionen af er kun korrekt ved opløsninger med meget lav ionstyrke. Ved højere ionstyrke skal der anvendes brintionens aktivitet i stedet. Aktiviteten kan beskrives som den del af koncentrationen, der er til rådighed for kemiske reaktioner. Jo højere ionstyrke, jo mere de øvrige ioner skærmer hinanden og reducere deres aktivitet. Sammenhængen mellem aktivitet og koncentration ses nedenfor. De hårde parenteser betegner koncentration mens de bløde parenteser betegner aktivitet. γ er den såkaldte aktivitets koefficient, der ved normale ionstyrke ligger i intervallet 0-1. { H + } = γ [ H + ] Grundvandet ved Høfde 4 indeholder en del salt (natriumchlorid). Desuden indeholder den natronlud, der skal tilsattes for at hæve også en høj koncentration af natrium- og hydroxidioner. Derfor er det væsentlig at anvende aktiviteter i alle beregninger. Der findes en række metoder at estimere aktivitetskoefficienten på, herunder ved brug af ligninger med navne som Debye-Hückel //, Davies eller Pitzer. Ved anvendelse af Debye-Hückel ligningen, fås aktivitetskoefficienterne vist i Figur 3. H + 3
4 NaOH (mol/l) Cl (mg/l) NaOH (mol/l) Cl (mg/l) Aktivitets koefficient Figur 3 Aktivitetskoefficienter ved forskellige oplysninger af salt og lud Ved at bruge disse aktivitetskoefficienter fås -værdier for forskellige ludstyrker, se den blå streg i Figur 4. Som det ses af figuren er -værdien for 7 % lud, der er fortyndet en faktor 0 (dvs. 1,35 % lud) ca. 13, inkl. aktivitet uden aktivitet Ludstyrke (%) Figur 4 -værdien ved 5 C af forskellige ludstyrker. 4
5 Måling af Måling a foregår typisk ved hjælp af en kombinationselektrode, hvor to elektroder i hver sin elektrolyt sidder i samme hus. Reference elektroden er typisk sølvchlorid dyppet i 0,1 M HCl og forbundet til prøven via en junction. Den anden elektrode er typisk også sølvchlorid i en elektrolyt bestående af mættet KCl. Denne elektrolyt er i forbindelse til vandprøven via en tynd glasmembran for enden af elektroden. Brintioner i prøven krydser ikke membranen, men potentialet overføres ved frigivelse af natrium ioner på indersiden af membranen. Kombinationselektroden beregner af en prøve ved at måle spændingen i millivolt (E) over de elektroder efter Nernst-ligningen: RT E = E,303 log{ H F 0 + Ved omregning, fås følgende udtryk: } =,303 F RT ( E 0 E ) Som det ses af ligningen, skal den målte spænding (E) deles med temperaturen for at beregne den rigtige -værdi. De fleste -elektroder udfører temperaturkompensering automatisk. Hvis ikke de gøre, kan kompensering være meget vigtig i felten, mens fejlen er som regel mindre vigtig i laboratoriet, hvor temperaturen er tæt på 5º C. Der findes forskellige producenter af -elektroder. Blandt de mere kendte er Reagecon, Radiometer Analytical (Leon), Hamilton (Frankrig) og WTW (Tyskland). Alkalisk fejl Alkalisk fejl eller natrium fejl er en systematisk fejl, der sker når glaselektroder anvendes til at male opløsninger med > ca. 1. Fejlen er temperaturafhængig (stiger med stigende temperatur). Årsagen er at natrium ioner findes i så høj koncentration ved høje -værdier at de reagerer med glasmembranen som om de var brintioner og hermed bidrager til det målte potentiale. Resultatet er en måling, der er for lavt. Elektrodeproducenter har mange forskellige typer af -elektroder. For at minimere alkalisk fejl ved måling af høje -værdier er der udviklet en speciel glastype H glas. Figur 5 sammenligner målinger udført ved en almindelig -elektrode og en elektrode med type H glas. 5
6 alm. elektrode 11 y = x H-elektrode Figur 5 Sammenligning af måling af høje -værdier ved brug af forskellige elektroder. Indvirkning af CO i luften I dag indeholder atmosfæren ca. 350 ppm (volumen) kuldioxid mens der for hundrede år siden var <300 ppm. Kuldioxid og vand danner kulsyre, se nedenstående reaktionsligning: CO + H O H CO3 Kulsyre kan neutralisere baser som natronlud, se nedenstående reaktionsligning. Som det ses af ligningen, dannes der hydrogencarbonat (dvs. at vandets alkalinitet stiger). H CO3 + OH HCO3 + H O Disse reaktioner er meget væsentlig i forbindelse med laboratorieforsøg med lud og muligvis også i fuldskala. Hvis opløsninger med forhøjet efterlades uden låg (eller hvis låget er utæt) vil værdien falde med tiden. Hvor hurtig -værdien falder, afhænger specielt af start og om der sker omrøring af prøven. For at belyse fald, blev der udført 15 henstandsforsøg (se Figur 6), hvor fortyndet lud fik lov at stå uden omrøring i et laboratorium på Århus Ingeniørskole i 7 dage. Indflydelsen af 4 forskellige parametre blev undersøgt: flaskemateriale (glas eller plast), vandtype (hanevand, destilleret vand og saltvand), ludens startkoncentration (0,001M, 0,01M eller 0,1M) og prøvens låg (åbne eller lukkede). Som det ses af figuren faldt -værdien væsentlig i prøver -15, som svarer til de prøver, hvor låget var åbent (mens der ikke var væsentlig indvirkning fra de andre undersøgte 6
7 parametre). I flere tilfælde, skete et stort fald allerede efter 1 dag. Hermed ses at det er afgørende at tage hensyn til indvirkningen af CO i luften ved design af forsøg time 0 (a) time 0 (b) time 1 (a) time 1 (b) dag 1 (a) dag 1 (b) dag 4 (a) dag 4 (b) dag 7 (a) dag 7 (b) Forsøgsnummer Figur 6 Henstandsforsøg til vurdering af -udvikling overtid. Måling af i sediment -værdien i sediment kan bestemmes på flere måder. Variationerne består hovedsagelig i 1) forholdet mellem jord og væske samt ) om sedimentet tilsættes destilleret vand eller fortyndet calciumchlorid /4/. Calciumioner i calciumchlorid (CaCl ) bytter med nogle af jordens aluminiumioner, der derefter hydrolyseres og danner syre. Derfor ligger resultater ved CaCl -metoden ofte ½-1 enhed lavere end resultater, hvor der bruges destilleret vand. Calciumchlorid er ofte anvendt ved en koncentration på 0,01M, og medtages for at efterligne en typisk ionstyrke i porevand og sikre en ensartet ionstyrke i alle målinger. På denne måde undgås fx årstidsvariationer i muldlagets, der udelukkende skyldes forskelle i det nedsivende vands indhold af andre ioner. Sammenligning af disse to metoder beskrives i /5/. Referencer /1/ Sørensen, S.P.L., Ensymstudier II. Om Maalingen og Betydningen af Brintionkoncentrationen ved enzymatiske Processer. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet, 8, // Freeze, A. & J. Cherry, Groundwater. Prentice-Hall, Inc. New Jersey. Appendix IV. /3/ Dissociation constant, engelsk version. /4/ ASTM, 007. Standard test method for in soils. D497. /5/ Ahern, C., D. Baker & R. Aitken, Models for relating measurements in water and calcium chloride for a wide range of, soil types and depths. Plant and Soil 171, s
Salte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:
Læs mereMåling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på?
Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på? www.insatech.com Agenda Kort om mig Hvad er ledningsevne Ledende opløsninger Termer, teori Måleteknikker Valg af sensor udfordringer
Læs mereGrundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur
G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mere1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereMåling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand
Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand
Læs mereKombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning
Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereMåling af ph: konventionelt eller digitalt loop.
Måling af ph: konventionelt eller digitalt loop. www.insatech.com Agenda Kort om mig Hvad er ph Måling med glas elektrode Udfordringer Konventionelt eller digitalt loop. Valg af sensor Spørgsmål www.insatech.com
Læs mereNoter til kemi A-niveau
Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................
Læs mereOpgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
Læs mereMåling af ph i syrer og baser
Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en
Læs mereSkriftlig eksamen i Almen Kemi I
Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Molekylær Biomedicin November 2005 Hjælpemidler tilladt: Lærebøger, undervisningsmateriale, opgavebesvarelser, noter, molekylbyggesæt, lommeregner og sædvanlige skrive-
Læs mereUNDERVISNINGSELEMENT # K1. ph MÅLING UNDERVISNING I MÅLETEKNIK
UNDERVISNINGSELEMENT ph MÅLING # K1 UNDERVISNING I MÅLETEKNIK UNDERVISNINGSELEMENT # K1 ph MÅLING Af Carsten Thirstrup og Sabrina R. Johannsen, DFM 2. udgave Juni 2017 Copyright 2017 metrologi.dk Materialet
Læs mere[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2
ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K
Læs mereTest din viden H-forløb
Test din viden H-forløb Har du styr på H-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om svage syrer og baser samt om heterogene ligevægte. Som forberedelse til den afsluttende test, kan du lave denne
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs merem: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold
Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration
Læs mereViden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor
om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,
Læs mereTest din viden D-forløb
Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns
Læs mereAnvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereElektroder for ph-, redox- og temperatur op til 135 C Elektroderne opfylder normen DIN (120 mm 12mm)
Generelt Til måling af ph, redox og temperatur leveres elektroder og tilbehør. ne fremstilles efter de mest moderne metoder, så krav til teknologi, kvalitet og nøjagtighed opfyldes. Til elektroderne leveres
Læs mereAurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG
Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Tirsdag d. 7 April 2009 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 9
Læs mereElektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt
Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereDer tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)?
In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E15 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171, 15. December 2015 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Jern reagerer med saltsyre
Læs mereKemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereKemiaflevering uge 37
Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det
Læs mereSyre-base titreringer
Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En
Læs mereEksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereOversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Læs mereEksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord
Læs mereUNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN. KeiTii A. Studenterel<saTilen. Onsdag den 3.juni 2015 kl. 9.00-14.00
- UNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN KeiTii A Studenterel
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereAminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.
Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereKemiF2 laboratorieøvelser 2007 Øvelse F2-2 TITRERKURVER. Indledning
KemiF2 laboratorieøvelser 2007 Øvelse F2-2 TITRERKURVER Indledning Binding af ligander til specifikke receptorer på biologiske makromolekyler er et af de mest fundamentale elementer af biokemiske processer.
Læs mereEksempler på opgaver i Kemi A
Eksempler på opgaver i Kemi A 1. Reaktionshastighed og hastighedsudtryk Du skal fortælle om kemiske reaktioners hastigheder, herunder skal du komme ind på hastighedsudtrykket for en kemisk reaktion, og
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 16 April 2008 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 8 sider
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mereDemonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet
Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereSyrer, baser og salte
Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereNedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.
Læs merereduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner
8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige
Læs mere%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d461315
In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E14 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171 Efterår 2014 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Navngiv HBrO 4 hydrogenbromat perbromsyre
Læs mereForløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Fredag d 29 januar 2010 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 6
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereRespiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11
Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereRespiration og stofskifte Forsøgsvejledning
Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns
Læs mereMundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
Læs mere3. april 2014 Task B. Alt om salt. - Svarark - Country and Team No. Denmark Team:
3. april 2014 Task B Alt om salt - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Name Name Signature Signature Signature 1 Opgave B1 Opgave B.1.1 Målinger af den Optiske Densitet (OD 750 ) 7 Marks
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereSelektiv ionbytning af phosphat
Selektiv ionbytning af phosphat Ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S 1 Almindelig ionbytning: Her fjernes alle ioner i vandet 2 Ionbytningsprincip 3 Hvad er selektiv ionbytning? Ved selektiv ionbytning
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Læs mereLedningsevne - Måling og kalibrering i farmaceutiske vandsystemer. Jeanett N. Sørensen Martin Madsen. Novo Nordisk
1 Ledningsevne - Måling og kalibrering i farmaceutiske vandsystemer Jeanett N. Sørensen Martin Madsen Novo Nordisk 2 Novo Nordisk en farmaceutisk virksomhed Novo Nordisk produces: Insulins, hormones and
Læs mereRedoxprocessernes energiforhold
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mere1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas
Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet
Læs mereSpørgsmål 1 Carbonhydrider
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:
Læs mereKEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og
Læs mereForløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.
Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir
Læs mereNa + -selektiv elektrode
C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester 2019, eksamen maj/juni 2019 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereKrop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi
Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterårssemester 2018, eksamen december 2018 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereTI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold
Hærdnet betons chloridindhold Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons chloridindhold Deskriptorer: - Udgave: 1 Dato: 1985-05-7 Sideantal: / Bilag: 1 Udarbejdet af: BF/JKU Hærdnet betons chloridindhold
Læs mereph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen
ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre
Læs mereThe project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,
The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the
Læs mereFra spild til penge brug enzymer
Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion
Læs mere