Noter til kemi A-niveau

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noter til kemi A-niveau"

Transkript

1 Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre

2 INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte En simpel kemisk ligevægt Forskydning af ligevægte Volumeændringer Syrebaseteori Grundlæggende definitioner og teori ph poh Vands autoprotolyse ph-beregninger for syrer ph-beregninger for baser ph for amfolytter Puffersystemer Titrering af mellemstærk syre Titrering med overskud af stærk base Puffersystemer og reaktionsskemaer Absorbans En kort introduktion til absorbans Elektrokemi Cellediagrammer Nernts lov Nernsts lov og elektrodepotentialer Kemisk termodynamik 17 6 Reaktionskinetik Reaktionshastighed Første ordens reaktion Anden ordens reaktioner Arrheniusligningen Reaktionstyper 22 A Regneregler 23 A.1 10-talslogaritmen A.2 Den naturlige logaritme A.3 Potensregler

3 1. Kemiske ligevægte 3 1 Kemiske ligevægte 1.1 En simpel kemisk ligevægt For at vise, hvad en kemisk ligevægt er, betragtes en generel reaktion, hvor produkter og reaktanter skrives med store bogstaver, og præfikser skrives med små: aa + bb rr + ss (1.1) Ved en kemisk ligevægt går en reaktion som den ovenstående lige ofte begge veje. Lov 1 (Ligevægtsloven) Når en reaktion er i ligevægt gælder følgende: K c = [R]r [S] s [A] a [B] b (1.2) Hvor K c er en konstant, der selvfølgelig er forskellig fra stof til stof, men også afhænger af temperaturen. Brøken til højre for = -tegnet kaldes ligevægtsbrøken. Det skal bemærkes, at sammenhængen (1.2) gælder, hvis og kun hvis reaktionen er i ligevægt. 1.2 Forskydning af ligevægte Når man blander to opløsninger er den nye opløsning selvfølgelig ikke i ligevægt med det samme. Typisk vil en ligevægt af typen (1.1) være forskudt mod venstre lige efter blandingen af de to opløsninger. Definition 1 (Ligevægtsbrøken) For altid at have et symbol for ligevægtsbrøken defineres en størrelse Y c, der er defineret til at være ækvivalent med netop ligevægtsbrøken: Y c [R]r [S] s [A] a [B] b (1.3) Det skal bemærkes, at Y c = K c, hvis og kun hvis den pågældende reaktion er i ligevægt. Nu betragtes situationen, hvor Y c > K c. I dette tilfælde er reaktionen forskudt mod højre, hvorfor reaktionen hovedsageligt vil forløbe mod venstre. Dette indses ved at kigge på reaktionen (1.1). Hvis Y c < K c, er reaktionen forskudt mod venstre, og reaktionen vil primært forløbe mod højre.

4 1.3 Volumeændringer 4 Sætning 1 (Foskydning af ligevægte) Her er en opsummering af ovenstående: Y c = K c (1.4) Y c > K c (1.5) Y c < K c (1.6) Hvor de store pile markerer den vej, som reaktionen oftest vil forløbe. Det er selvfølgelig ikke kun, når man blander to opløsninger, at en ligevægt er forskudt; man kan for eksempel tilsætte et stof, der reagerer med en af reaktanterne eller et af produkterne, hvilket vil forcere, at ligevægten forskydes. Lov 2 (Le Chataliers princip) Et ydre indgreb i et ligevægtssystem fremkalder en forskydning, som formindsker virkningen af indgrebet. 1.3 Volumeændringer Ved at ændre volumenet i et ligevægtsystem, kan man ændre værdien af Y c, og dermed forskyde ligevægten. Antag for eksempel følgende ligevægt i en lukket gasbeholder: N 2 O 4 (g) 2 NO 2 (g) (1.7) Ved ligevægt gælder, at K c = Y c = [NO 2] 2 [N 2 O 4 ]. Pludselig forstørres beholderens volumen til det dobbelte, hvilket medfører, at koncentrationerne halveres. Der gælder nu, at Y c = 1 2 K c Y c < K c således, at reaktionen vil forskydes mod højre, ifølge sætning 1.

5 2. Syrebaseteori 5 2 Syrebaseteori 2.1 Grundlæggende definitioner og teori Definition 2 (Definition af en syre) En syre er defineret, som en opløst partikel 1, der gerne vil afgive en proton, altså en H + -ion. Definition 3 (Definition af en base) En base er en partikel, der gerne vil optage en proton. Et eksempel på en syre, der reagerer med vand, ses her: HCl (aq) + H } {{ } 2 O (l) } {{ } Syre Base H 3 O + (aq) + Cl (aq) } {{ } } {{ } Syre Base (2.1) HCl og Cl er korresponderende syrebasepar, ligesom H 2 O og H 3 O + også er det. Fordi HCl er en stærk syre, siger man, at reaktionen sker fuldstændigt, og derfor er der kun en pil, der peger mod højre i reaktionsskemaet. I dette tilfælde er basen, Cl, i øvrigt så svag, at man kan regne med, at den ikke eksisterer. Et generelt eksempel på en monoprot 2 syre, der stiller sig i ligevægt med vand, ses her: S (aq) + H 2 O (l) B (aq) + H 3 O + (aq) (2.2) Ovenstående er en ligevægt af typen (1.1). Derfor kan man nu opskrive et udtryk for ligevægtskonstanten: K c = [B][H 3O + ] [S] (2.3) H 2 O s molbrøk er her blevet sat til 1. Definition 4 (Definition af syrestyrke) En monoprot syres styrke, K s, defineres som K s [B][H 3O + ] [S] (2.4) Der skal selvfølgelig gælde, at den pågældende opløsning er i ligevægt. Definition 5 (Definition af pks) I mange tilfælde er det praktisk at anvende en logaritmisk version af K s. Derfor defineres en størrelse pk s således: pk s log K s (2.5) 1 En partikel kan både være et atom og et molekyle 2 En monoprot syre er en syre, der kan afgive netop en H + -ion

6 2.2 ph 6 Et eksempel på en monoprot base, der reagerer med vand, ses her: B (aq) + H 2 O (l) S (aq) + OH (aq) (2.6) Da dette også er en ligevægt, kan en bases styrke betragtes som ligevægtskonstanten af udtryk (2.6). Definition 6 (Definition af basestyrke) En monoprot bases styrke defineres som K b [S][OH ] [B] (2.7) Definition 7 (Definition af pkb) For baser defineres størrelsen, pk b, således: pk b log K b (2.8) En syres eller bases styrke angiver ifølge reaktionerne, (2.2) og (2.6), hvor meget den pågældende syre/base har reageret med vand. En høj pk s eller pk b viser, at en syre eller base har reageret meget med vand, og nogle lave værdier viser, at de har reageret lidt med vand. 2.2 ph Når man omtaler opløsninger er det nødvendigt, at have et udtryk for, hvor sur eller basisk en opløsning er. Derfor indføres ph-begrebet. Definition 8 (Definition af ph) En opløsnings ph-værdi er defineret således: ph log[h 3 O + ] (2.9) Det tages som en selvfølge, at [H 3 O + ] måles i molær, og at denne enhed udelades 3. Sætning 2 (ph-værdier) Om ph-værdier gælder: Hvis ph > 7 er den pågældende opløsning basisk. Hvis ph = 7 er den pågældende opløsning neutral. Hvis ph < 7 er den pågældende opløsning sur. 3 I nogle lærebøger defineres ph som log [H 3O + ] 1 M til livs for at komme problemet med enheden

7 2.3 poh poh Ligesom man har en ph-værdi, der betegner hvor sur en opløsning er, har man også en poh-værdi, der betegner, hvor basisk en opløsning er. Definition 9 (Definition af poh) En opløsnings poh-værdi er defineret således: Sætning 3 (poh-værdier) Om poh-værdier gælder generelt poh log[oh ] (2.10) Hvis poh < 7 er den pågældende opløsning basisk. Hvis poh = 7 er den pågældende opløsning neutral. Hvis poh > 7 er den pågældende opløsning sur. 2.4 Vands autoprotolyse Ved at betragte udtrykkene, (2.2) og (2.6), ses det, at vand både kan optræde som syre og som base. Vand er derfor en amfolyt. Derfor må vand også kunne reagere med sig selv. Dette ses her: H 2 O (l) + H 2 O (l) H 3 O + (aq) + OH (aq) (2.11) Mere generelt kan man sige, at H 2 O er i ligevægt således: H 2 O (l) + H 2 O (l) H 3 O + (aq) + OH (aq) (2.12) K c opskrives for (2.12): K c = [H 3 O + ][OH ] (2.13) Definition 10 (ligevægtskonstanten for vand) En størrelse, K v, defineres som ligevægtsbrøken for vand: Definition 11 (pk v ) En logaritmisk udgave af K v defineres således: K v [H 3 O + ][OH ] (2.14) pk v log K v (2.15) Sætning 4 (En sammenhæng mellem Kv og pkv) Følgende sammenhæng gælder mellem pk v og K v : K v = 10 pkv (2.16)

8 2.5 ph-beregninger for syrer 8 pk v er eksperimentielt bestemt til ved stuetemperatur. Her er et skema over værdier af pk v ved forskellige temperaturer: t/ C pk v Sætning 5 (Sammenhængen mellem ph og poh) Følgende sammenhæng gælder: Dette kan omskrives til 2.5 ph-beregninger for syrer [OH ][H 3 O + ] = K v (2.17) ph + poh = pk v (2.18) I dette afsnit vil det fremgå, hvordan ph kan beregnes af syrer med forskellig styrke. Sætning 6 (ph for stærke syrer) ph for en stærk syre kan findes ved hvor c s er den formelle koncentration af syren. Sætning 7 (ph for mellemstærke syrer) En mellemstærk syres ph er givet ved ph = log c s (2.19) ph = log( K s + Ks 2 + 4K sc s ) (2.20) 2 Sætning 8 (ph for svage syrer) En svag syres ph kan findes via denne formel: ph = 1 2 (pk s log c s ) (2.21) 2.6 ph-beregninger for baser I dette afsnit vil de vigtigste formler for ph-beregninger fremgå, hvad angår baser. Sætning 9 (ph for stærke baser) poh for en stærk base kan findes ved Derefter kan ph findes via sammenhængen, (2.18). poh = log c b (2.22)

9 2.7 ph for amfolytter 9 Sætning 10 (ph for mellemstærke baser) En mellemstærk bases poh er givet ved K b + Kb 2 + 4K bc b ) poh = log( ) (2.23) 2 Og igen skal sammenhængen (2.18) bruges. Sætning 11 (ph for svage baser) En svag bases poh kan findes via denne formel: poh = 1 2 (pk b log c b ) (2.24) Sammenhængen (2.18) gælder selvfølgelig stadig. 2.7 ph for amfolytter En amfolyt er som tidligere nævnt et stof, der både kan optræde som syre og som base. Sætning 12 (ph for en amfolyt) ph-værdien i en opløsning med en amfolyt er givet ved ph = 1 2 (pk s(syre) + pk s (amf)) (2.25) Det skal bemærkes, at (2.25) er et approksimeret udtryk. Ifølge (2.25) afhænger ph ikke af koncenctrationen af amfolytten, hvilket strengt taget ikke er rigtigt. Men man kan dog alligevel tillade sig at regne med det uden større unøjagtigheder. Eksempel 1 (Titrering af H 2 SO 4 med NaOH) Et eksempel, hvor man støder ind i en amfolyt, er, hvis man titrerer H 2 SO 4 med NaOH. Ved en sådan titrering vil der være to ækvivalenspunkter. Ved det første ækvivalenspunkt gælder der, at n H2 SO 4 = n OH således, at H 2 SO 4 er omdannet til HSO 4. Når n H 2 SO 4 > n OH hersker ligevægten: H 2 SO 4 (aq) + OH (aq) HSO 4 (aq)+ H 2O (l) (2.26) Hvis n H2 SO 4 < n OH eksisterer ligevægten, HSO 4 (aq) + OH (aq) SO 2 4 (aq) + H 2 O (l) (2.27) Når n H2 SO 4 = n OH kan reaktionen altså forløbe begge veje, hvilket understreger, at HSO 4 er en amfolyt. Når ph skal findes for det første ækvivalenspunkt,

10 2.8 Puffersystemer 10 skal man bare finde pk s for syren (Dvs., H 2 SO 4 ) og for amfolytten (Dvs., HSO 4 ). Derudfra kan ph findes: 2.8 Puffersystemer ph = 1 2 (pk s(syre) + pk s (amf)) (2.28a) = 1 ( ) 2 (2.28b) 0.6 (2.28c) Et puffersystem består enten af en mellemstærk base eller af en mellemstærk syre. Et eksempel kunne være et puffersystem bestående af CH 3 COOH og CH 3 COO, altså et korresponderende syrebasepar. Følgende ligevægt vil indstille sig: CH 3 COOH (aq) + H 2 O (l) CH 3 COO (aq) + H 3 O + (aq) (2.29) I denne ligevægt vil ligevægten som udgangspunkt ligge langt mod venstre, da K s = M. Hvis der tilsættes stærk base, vil den pågældende base reagere med CH 3 COOH således: CH 3 COOH (aq) + OH (aq) CH 3 COO (aq) + H 2 O (l) (2.30) Tilsættes der stærk syre, vil følgende reaktion ske: CH 3 COO (aq) + H 3 O + (aq) CH 3 COOH (aq)+ H 2 O (l) (2.31) Dette medfører, at der kun vil ske små ændringer i ph ved tilsættelse af syrer eller baser til en opløsning, når der er et puffersystem i denne. Puffersystemet vil hele tiden forsøge at stabilisere ph, indtil det korresponderende syrebasepar enten er omdannet til syre eller base. Lov 3 (Pufferligningen) Når man skal beregne ph i et puffersystem, får man brug for pufferligningen, der ser således ud: ph = pk s + log [b] [s] (2.32) Man kan også bruge pufferligningen med stofmængder, hvor n b erstatter [b], og n s erstatter [s]. Med poh ser pufferligningen således ud: poh = pk b + log [s] [b] (2.33)

11 2.9 Titrering af mellemstærk syre Titrering af mellemstærk syre For at vise hvordan pufferligningen anvendes, betragtes en titrering af en mellemstærk syre, HA, som har en korresponderende base, A. Det antages, at syren fra starten af har en koncentration på 1 M og et volumen på 100 ml. Før titreringen begynder, kan man finde ph ved at indsætte i (2.20). Hvis der titreres med en stærk base, vil ligevægten se således ud: HA (aq) + OH (aq) A (aq) + H 2 O (l) (2.34) Skal man finde ph, når der er tilsat x antal mol OH, kan man betragte et skema som dette: HA + OH A + H 2 O start 0.1 mol 0 0 tilsat 0 x 0 slut 0.1 mol x 0 x Man kan til enhver tid finde ph ved at indsætte i pufferligningen, (2.32). I dette eksempel bør man bruge versionen af pufferligningen med stofmængder. Når x = 0.1 mol, kan pufferligningen ikke længere anvendes. Her skal man bruge udtrykket for mellemstærke baser, (2.23). Dette skyldes, at HA er omdannet til A. Man skal huske, at volumet har ændret sig ved tilsættelsen af OH. Hvis x > 0.1 mol kan man regne på det, som en stærk base via formlen, (2.22), da der nu er ren OH i opløsningen Titrering med overskud af stærk base I dette delafsnit vises det, hvordan koncentrationen af en middelstærk eller svag syre kan bestemmes ved at tilsætte overskud af stærk base 4. Et eksempel kunne være en 150 ml syreopløsnings koncentration, der skulle bestemmes. Når der tilsættes overskud af base i form af 100 ml 1.00 M NaOH, kommer et skema til at se således ud: S + OH B + H 2 O start x tilsat mol 0 - slut mol - x x - Dernæst måles det, at der skal 25 ml 1.00 M HCl til at tilbagetitrere den overskydende OH. Et nyt skema kommer til at se således ud: 4 Der tilsættes altså mere base, end der er syre i opløsningen

12 2.11 Puffersystemer og reaktionsskemaer 12 H 3 O + + OH 2 H 2 O start mol - x 0 - tilsat mol slut Der gælder her, at mol = mol x x = mol, da sidstnævnte reaktion sker i forholdet, 1:1. Heraf følger, at [S] = = 0.50 M Puffersystemer og reaktionsskemaer mol L Når man laver kemiske beregninger med puffersystemer, er det generelt en god idé, at lave reaktionsskemaer, som det for eksempel blev gjort i sidste delafsnit. Et typisk syrebase-reaktionsskema ser således ud: HA + OH A + H 2 O start n tilsat 0 x 0 - slut n x 0 x - Her regnes med stofmængder, hvilket kan være praktisk, når man tilsætter noget til en opløsning, så volumet ændres. Her skal man selvfølgelig huske senere at justere c, så den passer efter volumenændringen, hvis man senere vil regne med koncentrationer. Opskriver man pufferligningen for det ovenstående skema fås følgende: ph = pk s + log x n x (2.35) Herefter kan ph eller pk s bestemmes, alt efter hvilke informationer man har.

13 3. Absorbans 13 3 Absorbans 3.1 En kort introduktion til absorbans Når man måler absorbansen i en opløsning, måler man ved en helt bestemt bølgelængde. Forskellige stoffer absorberer lys ved forskellige bølgelængder, hvilket gør det nemt at bestemme stoffer i en opløsning ved at måle absorbansen ved en bølgelængde, hvor det pågældende stof absorberer lyset. Lov 4 (Lambert-Beers lov) Om et stofs absorbans, A, gælder A = ǫ λ [A] l (3.1) Hvor ǫ λ er absorptionskoefficienten, [A] er koncentrationen af stoffet, der måles på, og l er kuvettebredden. En forsimplet udgave af (3.1), der ofte er nemmere at bruge, er hvor k er en konstant. A = k [A] (3.2) Ved opgaver, hvor man skal regne på absorbans, er der typisk en graf med [A] ad førsteaksen og A ad andenaksen.

14 4. Elektrokemi 14 4 Elektrokemi 4.1 Cellediagrammer Et cellediagram viser, hvilke ioner og elektroder, der indgår i en elektrokemisk celle. Et eksempel på et cellediagram er Cu(s) Cu 2+ (aq) Ag + (aq) Ag(s) (4.1) Hvilespændingen, der tilsvarer cellediagrammet, er givet ved eller i det mere generelle tilfælde U 0 = e Ag e Cu (4.2) U 0 = e h e v (4.3) hvor e h og e v er potentialet af henholdsvis højre og venstre pol. Der gælder således, at U 0 > 0, når den højre pol i et cellediagram er den positive pol. Omvendt gælder der selvfølgelig også, at U 0 < 0, når den venstre pol er den positive pol. Cellediagrammet, (4.1), kunne også være skrevet omvendt således Ag(s) Ag + (aq) Cu 2+ (aq) Cu(s) (4.4) U 0 for (4.4) ville ifølge (4.3) have omvendt fortegn af (4.1). Når man opskriver reaktionsskemaet for et cellediagram, skal der altid ske en elektronafgivelse ved cellens venstre pol altså en oxidation. Cellediagrammerne, (4.1) og (4.4), tilsvarer følgende reaktioner: Cu(s) + 2 Ag + (aq) Cu 2+ (aq) + 2 Ag (s) 2 Ag(s) + Cu 2+ (aq) 2 Ag + (aq) + Cu(s) Når man vender cellediagrammet om, vender man således også cellediagrammets reaktion om. Men uanset hvilken vej man vender reaktionen vil det altid være den samme retning reaktionen går. Følgende gælder: Sætning 13 (Fortegnet af U 0 ) Hvis U 0 er positiv for et cellediagram er cellereaktionen den strømgivende reaktion. Hvis U 0 er negativ for et cellediagram er cellereaktionen modsat den strømgivende reaktion.

15 4.2 Nernts lov Nernts lov Hvis halvcellerne i en elektrokemisk celle er i standardtilstand gælder, at U Θ 0 = eθ h eθ v (4.5) Sammenhængen mellem U 0 og U Θ 0 er ifølge nernts lov givet ved U 0 = U Θ V z log Y (Nernsts lov) hvor Y er reaktionsbrøken og z er antallet af elektroner, der overføres per formelenhed ifølge cellereaktionen. Når reaktionen i en celle er nået til ligevægt, er U 0 = 0. Af Nernsts lov følger følgende sammenhæng mellem U 0, z og ligevægtskonstanten, K: log K = z UΘ V (4.6) 4.3 Nernsts lov og elektrodepotentialer For at se nærmere på forholdet mellem elektrodepotentialer og koncentrationer af ioner betragtes cellediagrammet, (4.1). Ved at anvende Nernsts lov på denne reaktion fås U 0 = U Θ V 2 log [Cu2+ ] [Ag + ] 2 (4.7) Ved at indsætte elektrodepotentialer kan dette omskrives til e Ag e Cu = e Θ Ag e Θ Cu V 2 = e Θ Ag e Θ Cu V 2 Dette fører umiddelbart til disse sammenhænge: log [Cu2+ ] [Ag + ] 2 (4.8) ( log[cu 2+ ] 2log[Ag + ] ) (4.9) e Ag = e Θ Ag V log[ag + ] (4.10) e Cu = e Θ Cu V log[cu 2+ ] 2 (4.11) Disse formler kan selvfølgelig også skrives på formen, e Ag = e Θ 1 Ag V log [Ag + ] e Cu = e Θ Cu V 1 log 2 [Cu 2+ ] (4.12) (4.13)

16 4.3 Nernsts lov og elektrodepotentialer 16 I det generelle tilfælde kan elektrodepotentialet for en elektrode beregnes ved hjælp af sammenhængen, e = e Θ V z log [red] [ox] (4.14) som tilsvarer elektrodeligevægten, ox + z e red (4.15)

17 5. Kemisk termodynamik 17 5 Kemisk termodynamik I dette afsnit vil de vigtigste sætninger og definitioner angående kemisk termodynamik fremgå. Definition 12 (Den molare enthalpi) Den molare enthalpi for en reaktion defineres som H Θ H Θ produkter H Θ reaktanter (5.1) Sætning 14 (Exoterme og endoterme reaktioner) En endoterm reaktion optager energi fra omgivelserne, hvorimod en exoterm reaktion afgiver energi til omgivelserne. Sætning 15 (Fortegnet for H Θ ) Hvis H Θ > 0 er reaktionen mod højre endoterm og reaktionen mod venstre er exoterm. Hvis H Θ < 0 er reaktionen mod højre exoterm og reaktionen mod venstre er endoterm. Sætning 16 (Termiske ændringer i et ligevægtssystem) Termiske ændringer har også indflydelse på ligevægte. Der gælder Hvis temperaturen hæves, forskydes reaktionen i den endoterme retning. Hvis temperaturen sænkes, forskydes reaktionen i den exoterme retning. Det skal bemærkes, at dette stemmer fuldstændigt overens med le chateliers princip. Definition 13 (Den molare entropi) Den molare entropi: S Θ S Θ produkter S Θ reaktanter (5.2) Hvor de molare enthalpier for reaktanter og produkter kan findes i et opslagsværk. Sætning 17 (Fortegnet for den molare enthalpi) Følgende gælder for S Θ : Hvis S Θ > 0 går et system mod lavere orden, når en given reaktion forløber mod højre. Hvis S Θ < 0 går et system mod højere orden, når en given reaktion forløber mod højre.

18 5. Kemisk termodynamik 18 Hvad det rent faktisk betyder, at et system går mod højere eller lavere orden vil ikke blive beskrevet i disse noter, men det er vigtigt, at man nævner om et system går mod højere eller lavere orden, hver gang man har udregnet S Θ for en reaktion. Sætning 18 (Gibbsenergien, G Θ ) Gibbsenergien for et system er givet ved Sætning 19 ( G Θ, T og Y ) Når et system ikke er i ligevægt gælder, hvor Y er reaktionsbrøken. G Θ = H Θ T S Θ (5.3) G = G Θ + RT lny (5.4) Sætning 20 ( G Θ, T og K) Om den absolutte temperatur, T, ligevægtskonstanten, K, og gibbsenergien, G Θ gælder følgende sammenhæng: G Θ = RT ln K (5.5) hvor R er gaskonstanten. Det givne system skal være ved ligevægt før (5.5) gælder. Sætning 21 (Lineær sammenhæng) Af (5.3) og (5.5) følger ummidelbart sammenhængen, ln K = HΘ R 1 T + SΘ R (5.6) Hvilket altså vil resultere i en ret linje ved at afsætte ln K ad andenaksen og 1 T ad førsteaksen. Ved en sådan graf vil H Θ være større end nul, hvis hældningskoefficienten for den rette linie negativ. Omvendt vil H Θ være mindre end nul, hvis hældningskoefficienten er større end nul. Sætning 22 (Fortegn for G) Følgende gælder om fortegnet for G: Hvis G > 0 vil en reaktion ikke forløbe frivilligt. Der skal i givet fald tilføres energi for at en given reaktion kan forløbe. Hvis G < 0 forløber en reaktion frivilligt. Hvis G = 0 er det pågældende kemiske system i ligevægt.

19 6. Reaktionskinetik 19 6 Reaktionskinetik 6.1 Reaktionshastighed For reaktionen, A + 2 B R + S (6.1) defineres reaktionshastigheden som v d[a] dt (6.2) Man kunne lige så godt have defineres reaktionshastigheden ud fra B, R eller S. Om sammenhængen mellem reaktionshastighederne mellem koncentrationen af A, B, R og S er: d[a] dt = 1 d[b] = d[r] = d[s] 2 dt dt dt (6.3) Reaktionshastigheden for (6.1) vil i det generelle tilfælde være givet ved v = k [A] m [B] n, m,n Z (6.4) Reaktionens orden er m med hensyn til A og reaktionens orden er n med hensyn til B. 6.2 Første ordens reaktion En første ordens reaktion har hastighedsudtrykket v = k [A] = d[a] dt = k [A] (6.5) Ved løsningen af differentialligningen fås [A] = [A] 0 exp( kt) (6.6) ln[a] = ln[a] 0 kt (6.7) For at finde ud af om en reaktion er en første ordens reaktion, kan man lave en (t, ln A)-graf. Hvis det er en første ordens reaktion vil punkterne ligge på en ret linje. Sammenhængen mellem hældningskoefficienten, α, og k er Sammenhængen mellem halveringstiden og k er: k = α (6.8) T 1/2 = ln 2 k (6.9)

20 6.3 Anden ordens reaktioner Anden ordens reaktioner En anden ordens reaktion kan for en reaktion på formen, skrives som A + B R + S (6.10) d[a] dt En løsning til denne differentialligning er = k [A] 2 (6.11) 1 [A] = kt + 1 [A] 0 (6.12) 1 Hvis man laver en (t, [A])-graf vil man således få en ret linje, hvor skæringen med andenaksen er 1/[A] 0 og hældningskoefficienten er k. På figur 1 ses, hvordan man kan afgøre, hvorvidt en reaktion er en første eller anden ordens reaktion. Halveringstiden for en anden ordens reaktion er givet ved T 1/2 = 1 k [A] 0 (6.13) Figur 1: På denne figur ses, hvorledes man kan bestemme, om en reaktion er af første eller anden orden.

21 6.4 Arrheniusligningen Arrheniusligningen Arrhenius-ligningen beskriver sammenhængen mellem en reaktions hastighedskonstant, k, og den absolutte temperatur, T, således: k = k 0 exp( E a RT ) (6.14) hvor k 0 og E a er konstanter for en given reaktion og R er gaskonstanten. Ved at tage logaritmen på begge sider fås, ln k = E a R 1 T + ln k 0 (6.15) Den sidste sammenhæng viser, at man vil få en ret linje, hvis man afbilder ln k som funktion af 1 T. Ved anvendelse af (6.14) kan det i øvrigt vise, at følgende gælder: ln k 2 = E a k 1 R hvor k n og T n er sammenhørende. ( 1 T 2 1 T 1 ) (6.16) Indskud 1 (Aktiveringsenergi) Ved Aktiveringsenergien, E a, forstås den energi, som reaktanterne skal opnå for at blive omdannet til produkterne i en givet reaktion. E a har dimensionen, J/mol.

22 7. Reaktionstyper 22 7 Reaktionstyper Definition 14 (Substitutionsreaktioner) Ved en substitution udskiftes et atom (eller en atomgruppe) med et andet atom (eller atomgruppe). Eksempel 2 (Substitutionsreaktioner) Et eksempel på en subsitutionsreaktion er reaktionen mellem methan og dichlor: CH 4 + Cl 2 CH 3 Cl + HCl (7.1) Definition 15 (Additionsreaktioner) Ved en additionsreaktion lægges der noget til et organisk stof under sprængning af den ene af bindingerne i en dobbelt- eller tripel-binding. Eksempel 3 (Additionsreaktioner) Her ses eksempler på additionsreaktioner: CH 3 CH = CH 2 + Br 2 CH 3 CHBr CH 2 Br (7.2) CH = CH + Br 2 CHBr CHBr (7.3) Definition 16 (Eliminationsreaktioner) Ved en elimination fraspaltes der et mindre molekyle fra et organisk stof under dannelse af en dobbelt- eller en tripelbinding. Eksempel 4 (Eliminationsreaktioner) Her ses et eksempel på en eliminationsreaktion: CH 3 -CH 2 OH CH 2 = CH 2 + H 2 O (7.4) Indskud 2 (Oxidationer) Ved oxidationer sker der oftest en afgivelse af H og en optagelse af O. Indskud 3 (Reduktioner) Ved reduktion sker der oftest en optagelse af H og en afgivelse af O.

23 A. Regneregler 23 A Regneregler A.1 10-talslogaritmen Følgende regneregler gælder for 10-talslogaritmen: y = 10 x x = log y log(10 x ) = 10 log x = x log( y ) = log y log x x (A.3) log(y x) = log y + log x log(x n ) = n log x (A.1) (A.2) (A.4) (A.5) hvor det forudsættes, at x,y R + A.2 Den naturlige logaritme Følgende regneregler gælder for den naturlige logaritme: y = e x x = ln y ln(e x ) = e ln x = x ln( y ) = ln y ln x x (A.8) ln(y x) = ln y + ln x ln(x n ) = n ln x (A.6) (A.7) (A.9) (A.10) hvor det igen forudsættes, at x,y R + A.3 Potensregler Følgende potensregler gælder: a p a q = a p+q a p (A.11) a q = ap q (A.12) (a p ) q = a pq (A.13) (ab) p = a p b p (A.14) ( a b )p = ap b p (A.15) a 0 = 1 hvor a 0 (A.16) a r = 1 a r s a = a 1 s s a r = a r s (A.17) (A.18) (A.19)

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. 1 Reaktionshastighed Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Bilaget samt eksperimentet Reaktionshastighed skal inddrages i din gennemgang.

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3ckebeh11308) - juni 2014 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse Redegør for begreberne oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar konsekvenserne

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Test din viden D-forløb

Test din viden D-forløb Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)?

Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)? In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E15 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171, 15. December 2015 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Jern reagerer med saltsyre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Molekylær Biomedicin November 2005 Hjælpemidler tilladt: Lærebøger, undervisningsmateriale, opgavebesvarelser, noter, molekylbyggesæt, lommeregner og sædvanlige skrive-

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.

Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet. Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke Fag: Kemi C->B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi B enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jacob Juhl Gjerluf

Læs mere

VUC Århus Laboratoriekursus for selvstuderende i kemi højniveau

VUC Århus Laboratoriekursus for selvstuderende i kemi højniveau Øvelse 1: Bestemmelse af reaktionshastighed Apparatur: 100 ml bægerglas, pipetter 10 ml og 20 ml, sugebold, reagensglas, spatel, stopur. Kemikalier: 0.200 M Na 2 S 2 O 8 ; 0.100 M Na 2 S 2 O 8 (opløsningen

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

4 Formelsamling i KEMI FORLAGET

4 Formelsamling i KEMI FORLAGET 4 Formelsamling i KEMI FORLAGET Indhold Forord... 5 Elektromagnetisk stråling... 7 Kemiske maengdeberegninger... 9 Termodynamik... 13 Kemisk ligevægt... 19 Syrer og baser... 22 Reaktionskinetik... 27 Elektrokemi...

Læs mere

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max 1 Indskanning af vores krav til posterne, skrevet på papir: Første udkast til et design af vores poster: Det første udkast er en hurtig

Læs mere

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 - Maj 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau HF & VUC Nordsjælland - Hillerød afdeling HF-e Kemi B Lærer(e)

Læs mere

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d461315

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d461315 In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E14 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171 Efterår 2014 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Navngiv HBrO 4 hydrogenbromat perbromsyre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2015 Institution VUC-Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Niels Johansson 14Ke0C Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen Eksamensdato: Tirsdag den 2. juni 2015 Antal elever: 2 Information til elever: Nedenfor er eksamensspørgsmålene anført. Der er 8 forskellige. Bilag til

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2016/17 Institution Thy-Mors HF & VUC, Nykøbing afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi B Gunnsteinn Agnar Jakobsson, kemi tfj-keb Holdet er

Læs mere

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Der ønskes en gennemgang af de forskellige former for intermolekylære bindinger, samt deres betydning for stoffernes fysiske og kemiske egenskaber. Inddrag øvelsen Carbonhydrider

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014-januar 2015 Institution KVUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi B Jesper Møller

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Teknisk

Læs mere

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt KEMI kl.2.1 Øvelse Oprettet 2007-05-20 hjsn@rts.dk videreforarbejdet af 2008-09 bos@rts.dk Øvelse: Ligevægt Læremål at kunne anvende Le Chateliers princip til bestemmelse af forskydningen af en ligevægt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Teknisk

Læs mere

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Kemi 2006 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Januar 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 11/12 Eksamen juni 2012 Institution HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kemi A

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning

Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning Oversigtsspørgsmål Anvendt kemi bind 1 Kapitel 1: Kemisk mængdeberegning 1. Hvilke grundstoffer og hvor mange af hver indgår i følgende forbindelser: a. Na2CO3 b. Ca(NO3)2 c. CH3COOH 2. Hvad er forskellen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Lars Peter Busch

Læs mere

Test din viden H-forløb

Test din viden H-forløb Test din viden H-forløb Har du styr på H-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om svage syrer og baser samt om heterogene ligevægte. Som forberedelse til den afsluttende test, kan du lave denne

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Hillerød-afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser v Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Niels-Erik Kirstein

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 09 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium

Læs mere