Erfaringer & resultater

Transkript

1 Torsdag d Erfaringer & resultater Projekt Længere hjemme sammen Birgitte Halle Maiken Ulsøe Sisse gry Olsson Michelle Nielsen koordinator udbudskonsulent udbudskonsulent Projektleder på Længere hjemme sammen Center for Frihedsteknologi Aarhus kommune

2 Baggrund Demens påvirker hele familien! Pårørende nedslides Stort mentalt slid Konstant overvågenhed Tab af nattesøvn Tab af handlefrihed Ensomhed og social isolation Øget risiko for depression & somatisk sygdom

3 Setup Projektet var kun støttet af Digitaliseringsstyrelsen og medfinansiering af kommuner Projektperiode dec juni kommuner deltager Cirka 8-12 par deltager per kommune Borger og ægtefælle skal underskrive samtykkeerklæring for at deltage Ekstern projektledelse og evaluering v. Bamberg Consult

4 Projekt Længere hjemme sammen Formål Test af intelligent sensorbaseret varslingssystem (Intelligent Care) i borgernes eget hjem Målet Mulighed for at leve længst muligt sammen i egen bolig (ægtepar) Øget sikkerhed (demensramte) Større tryghed og frihed (pårørende)

5 Målgruppe Hjemmeboende borgere med demens og deres samboende pårørende Den demensramte skal have kognitiv funktionsniveau, så vedkommende kan afgive habilt samtykke

6 Sensorsystemet

7 Resultater - Overordnet Evaluering påviser ikke forventet effekt(*) Årsager: I. Manglende match ml. borger og teknologi II. Mangelfuld teknologi III. Udfordringer med kommunikation og support (inkl. opfølgning) IV. Frafald af aktive testdeltagere (konsekvens, men også manglende statistisk grundlag) (*): Testgruppen generelt (start: n~31). Enkelte deltagere (2-3 ) udtrykker dog en vis effekt.

8 Læring omkring målgruppe Den demenssyge borger skal være tidlig i sygdomsforløbet Funktions snarere end diagnosekoblet indsats. mulighed for habilt samtykke mentalt overskud til at ændre samværsvaner Pårørende teknologiadaption (evner og overskud) mentalt overskud til at ændre samværsvaner

9 Læring omkring kommunikation og support Vigtig med enslydende budskab fra alle parter (leverandør, kommune mfl.) Brug almindeligt sprog (f.eks. alarm og overvågning ) Inddrag både berørte borger (informeret) og pårørende Tillidsrelationen til den pårørende Enkelt vejledningsmateriale (f.eks. video) Demonstrationsopstillinger Opfølgende support Automatisk evt. baseret på overvågning af datatrafik (brug) Klar fordeling mellem kommune og leverandør Omsorgsfaglig support (også leverandør) Leverandørens ansvar for rådgivning af den offentlige organisations kompetenceopbygning og forandring på området

10 Læring omkring teknologi Sms-varslinger problematisk med forsinkelse af sms fra teleoperatør beskeder skal være entydige (må ikke skabe mere tvivl!) for mange sms er bliver til ulven kommer App-løsning skal være simpel fra start uden unødvendige funktioner ekstra funktioner og indstillinger skal kunne vælges af pårørende selv Tryghedsboks skal være simpel at betjene og forstå (hvad betyder farverne?) Sensor skal være valide hver gang! diskrete uden blinken Kamera interessant supplement for (overraskende) mange borgere/pårørende Setup skal let kunne individualiseres (responstid osv.) 10

11 Hjemmelsgrundlag Primært serviceloven, da der er tale om en omsorgsydelse 84: Aflastning til ægtefælle/pårørende 112: Hjælpemiddel til borgeren for at lette tilværelsen (skal defineres som hjælpemiddel) 116: Hjælp til indretning af bolig

12 Samtykke I alle tilfælde skal borgeren kunne afgive informeret (habilt) samtykke! Erfaring fra projektet Forskellig opfattelse af, hvordan nogle borger har afgivet deres samtykke Borgers underskrift er i flere tilfælde måske sket med ført hånd Hvordan skal dette håndteres juridisk?

13 Uden samtykke? Hvis: habilt samtykke ikke kan opnås borgeren modsætter sig ikke teknologi anvendes i borgerens private hjem Muligheder? Servicelovens 125 gælder ikke i private hjem! Værgemål: Lang behandlingstid (+ 6 måneder!) Fremtidsfuldmagt: Umiddelbart Ja, forudsætter dog rettidig omhu, og at borgeren ikke modsætter sig beslutningen. Praksis er ikkeeksisterende på området, derfor kan der være begrænsninger. Det er et stort juridisk skridt at (delvist) umyndiggøre en borger!

14 Personfølsomme data og video Persondataloven - indtil maj 2018, derefter gælder: Forordning nr. 2016/679, Databeskyttelsesforordningen (25. maj 2018 Databeskyttelsesloven (maj 2018) indsamling skal være rimelig, formålsafstemt, proportionalt, kvalitetssikret og tidsbegrænset Profilering: F.eks. indhentning af adfærdsdata for at kunne forudse hændelser Fremgå specifikt af samtykke (krav jf. ny forordning) Videooptagelse udgør personfølsom data indsamling og forvaltning efter persondataloven kommune må gerne efter samtykke sætte videokamera op i private hjem kommunale medarbejdere risikerer at blive overvåget brug for praksis! Der er særlig lovgivning på vej om videooptagelser, og vi ved ikke præcis, om reglerne fortsættes som de er i dag!

15 Perspektivering Ingen af kommunerne ønskede at tage endelig stilling til, hvilken begrundelse, man som Kommune vil lægge sig fast på som juridisk grundlag for at kunne bevillige lignende teknologi til borgere Der mangles juridisk praksis på området Demenshandleplan serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne

16 Spørgsmål Sker der ligebehandling mellem dels inhabile og dels habile borgere, når de ikke har lige adgang til de teknologier der kan tilbydes i henhold til Serviceloven?

17 Spørgsmål Hvorfor gælder magtanvendelsesreglerne ikke for borgere i eget hjem?

18 Konklusion Første test i større skala i hjemmeplejen Teknologien og leverandørens servicekoncept er ikke moden til målgruppen Vejledningsmateriale og funktion ikke intuitiv nok Flere unødige alarmer kompromitterer tilliden Mangelfuld kommunikation fra leverandør til demenskonsulenter Opfølgning er alfa og omega ift gevinst for målgruppen Kommuner der ønsker at realisere en gevinst anbefales skarphed: på målgruppesøgning på sin samtykkeproces på visitation, førmåling og løbende effektevaluering (måling) Driftøkonomi og konstraktstyring

19 Hvad så nu? Foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Ligebehandling Omsorgspligt Magtanvendelse Frikommuneforsøg Plejeboliger, alarm- og pejlesystemer og overvågning Standard for kald Aarhus er i færd med at fastlægge standard for kald (funktionalitet og snitfladekrav) I plejeboliger I ældreboliger I hjemmeplejen