Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil"

Transkript

1 Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s vurdering af effekterne og Finansministeriets vurdering. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 7. september 2010 Analysens hovedkonklusioner I FM s fordelingsberegninger af sundhedsafgifterne i S-SF s skatteudspil indgår der 5 mia. kr. ekstra i forhold til det skønnede provenu. Dvs. familierne bliver af FM pålagt en samlet udgift, der er 5 mia. kr. større, end de egentlig betaler i øgede afgifter. FM undervurderer provenueffekterne af pensionsloft og afskaffelse af skattesubsidie til sundhedsforsikringer. Både antallet af personer med meget høje pensionsindbetalinger og antallet af personer med arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er steget eksplosivt gennem en årrække. Samlet finder AE en noget anden fordelingsprofil end FM af S-SF skatteudspil. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Fordelingseffekter af S-SF s skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets (FM) fordelingsberegninger af S-SF skatteudspillet på de områder, hvor der er væsentlige forskelle på AE s og FM s vurderinger af effekterne. Det drejer sig om sundhedsafgifterne, forureningsafgifter for landbruget, pensionsloftet, sundhedsforsikringer og afgifter på flybilletter. Samlet finder AE en noget anden fordelingsprofil, end den FM kommer frem til. Hvor FM finder, at de ti pct. fattigste får et gennemsnitligt tab på 1,2 pct. af deres disponible indkomst, finder AE, at de ti pct. fattigste får en gennemsnitlig gevinst på 0,2 pct. I den anden ende af indkomstskalaen finder FM, at de ti pct. rigeste får et tab på knap 1,5 pct., mens AE finder, at de får et tab på over 2 pct. Dette er illustreret i figur 1. I beregningerne indgår udelukkende elementer, som ikke allerede er vedtaget. Dvs. genopretningspakken, som allerede er vedtaget, er ikke medregnet i beregningerne, ligesom fx indfasningen af Forårspakke 2.0 heller ikke er medregnet. Kørselsafgifter og ændringen af registreringsafgiften er udeladt af både FM s og AE s beregninger, da dette er blevet ændret med S-SF s finanslovsudspil af september Figur 1. Sammenligning af FM s fordelingsprofil og AE s korrigerede fordelingsprofil af S-SF skatteudspil Pct 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2, FM Decil AE Anm.: AE s fordelingsprofil tager udgangspunkt i FM s beregninger, men korrigeret hvor der er væsentlige forskelle mellem FM s og AE s vurderinger, jf. nedenfor. Derudover er elementerne kørselsafgift og registreringsafgift udeladt. Kilde: AE på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 af 31. august 2009, Finansministeriet samt Lovmodellens datagrundlag. Sundhedsafgifter I Finansministeriets beregninger af sundhedsafgifter indregnes der markant mere som omkostning for familierne, end der medregnes i provenuskønnet. Eksempelvis forventer FM, at de øgede afgifter på cigaretter vil give et provenu på 700 mio. kr. Alligevel pålægger de familierne en udgift på mio. kr. for de øgede cigaretafgifter. Familierne får altså en negativ effekt, der er over seks gange større end 2

3 det forventede provenu. Samlet vurderer FM, at de øgede sundhedsafgifter giver et provenu på 3 mia. kr. Af disse 3 mia. kr. giver de husholdningerne en øget udgift på knap 8,2 mia. kr. Husholdningerne påvirkes altså negativt af et beløb, der er 5 mia. kr. større end det provenu, som der forventes af de øgede afgifter. Dette er vist i tabel 1. Tabel 1. Provenu og fordeling af sundhedsafgifter, FM beregninger af S-SF skatteforslag FM provenu FM fordeling Forhold Mio. kr. Mio. kr. Faktor Mættet fedt ,0 Cigaretter ,2 Sodavand ,0 Sukker ,4 Chokolade og slik ,5 I alt ,7 Kilde: AE på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 af 31. august 2009, Finansministeriet. Tilsyneladende skulle dette svare til den metode, der blev brugt i Skattekommissionen. Ser man tilbage på Skattekommissionens rapport, er det dog et noget andet billede, man ser. Således indregnes der maksimalt det forventede provenu af øgede afgifter i fordelingsberegningerne. Dette er vist i tabel 2. Tabel 2. Provenu og fordeling af sundhedsafgifter, Skattekommissionens rapport Skattekommission provenu Indregnet i fordeling Forhold Mio. kr. Mio. kr. Faktor Ændring af værdi og stykafgift på cigaretter ,0 Røgtobak ,0 Is, chokolade og sodavand mv ,0 I alt ,0 Kilde: AE på baggrund af Skattekommissions rapport, boks 1.9 s I Skattekommissionens forslag indgår der i alt øgede afgifter på husholdninger og erhverv for 6,1 mia. kr. Heraf indregnes de 2,8 mia. kr. i fordelingsberegningerne. Dvs. under halvdelen af de samlede afgifter indregnes i fordelingsberegningerne. Når FM regner på S-SF skatteforslaget, så indgår der derimod næsten tre gange så stort et beløb i fordelingsberegningerne, som der indgår i provenuskønnet for sundhedsafgifterne. De ekstra fem mia. kr., som FM indregner i fordelingsberegningerne fra sundhedsafgifter, har stor betydning for fordelingseffekterne. I tabel 3 er fordelingseffekterne vist i hhv. FM s skøn, FM s skøn hvor der er korrigeret, således at der kun regnes på det egentlige provenu og AE s skøn over fordelingseffekterne af sundhedsafgifterne. I AE s beregninger indgår der et provenu på 3,9 mia. kr. fra de øgede sundhedsafgifter. 3

4 Tabel 3. Fordelingseffekter af sundhedsafgifter Decil FM fordeling FM korrigeret AE fordeling 1-2,0-0,7-1,0 2-1,3-0,5-0,7 3-1,2-0,4-0,6 4-1,1-0,4-0,6 5-1,0-0,4-0,6 6-0,9-0,3-0,5 7-0,9-0,3-0,5 8-0,9-0,3-0,4 9-0,8-0,3-0,4 10-0,7-0,2-0,3 Alle -1,0-0,3-0,5 Anm.: I FM korrigeret nedskaleres effekten på familierne, således at det passer med FM s skøn over provenuet på 3 mia. kr. I AE s fordelingsberegninger regnes der på en afgiftsforhøjelse på 3,9 mia. kr. Kilde: AE på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 af 31. august 2009, Finansministeriet samt Skattekommissionens rapport. Det fremgår af tabellen, at de ti pct. fattigste i FM s oprindelige beregninger får et gennemsnitligt tab på 2,0 pct. af deres indkomst. Regnes der kun på det egentlige provenutab, får de ti pct. fattigste kun et tab på 0,7 pct. I AE s fordelingsberegninger får de ti pct. fattigste et gennemsnitligt tab på 1,0 pct. af deres indkomst. Landbrug FM indregner i fordelingsberegningerne afgiften på landbrugsforurening. Det er overraskende, at FM indregner effekten fra landbruget direkte i fordelingseffekterne for familier, og ikke i nedvæltningen af erhvervsskatter, hvor alle andre erhvervsskatter indregnes. Umiddelbart må øgede landbrugsskatter være en erhvervsskat og ikke en skat på familierne. Alligevel indregner FM dette i fordelingsberegningerne for husholdningerne frem for i erhvervsbeskatningen. Samlet vurderer FM, at forureningsskatterne for landbruget reducerer de ti pct. fattigstes indkomst med 0,7 pct. I tabel 4 er FM s skøn over fordelingseffekterne af forureningsskatterne for landbruget vist. 4

5 Tabel 4. Fordelingseffekter af forureningsskatter for landbruget Decil FM fordeling 1-0,7 2-0,2 3-0,2 4-0,1 5-0,2 6-0,1 7-0,1 8-0,1 9-0,1 10-0,1 Alle -0,2 Kilde: AE på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 af 31. august 2009, Finansministeriet. Medregnes de øgede forureningsskatter for landbruget ikke i fordelingseffekterne for familierne, vil tabet for familierne således være mindre. Pensionsloft AE og regeringen har af flere omgange været uenige om provenueffekten af et loft over fradragsretten for pensionsindbetalinger på pensioner med løbende udbetalinger. Oprindeligt vurderede Skatteministeriet, at der ikke ville være noget provenu ved et loft på kr. over fradragsretten for pensionsindbetalinger. Dette blev dog revideret, da et loft over fradragsretten på ratepensioner blev regeringens egen politik i forbindelse med finansieringen af Forårspakke 2.0. Regeringen vurderer således nu, at et samlet loft på fradragsretten for pensionsindbetalinger på pensioner med løbende udbetalinger vil give et provenu på 1,5 mia. kr. Heraf er de 0,9 mia. kr. indregnet i Forårspakke 2.0 med loftet over fradragsretten på indbetalinger på ratepensioner. AE vurderede i 2008, at et loft på kr. over fradragsretten for pensionsindbetalinger på alle pensionsordninger med løbende udbetalinger vil give et samlet provenu på omkring 2,5-3,5 mia. kr. afhængig af antagelser om, hvordan opsparingen alternativt blev placeret. Hvis opsparingen fordeles ligeligt mellem aktier og obligationer, bliver provenuet på tre mia. kr. Ud over det permanente årlige provenu vil der komme et fremrykket provenu på omkring 10 mia. kr., da pensionsindbetalinger over kr. ikke længere kan trækkes fra. Dette bliver dog modsvaret af et tilsvarende lavere provenu ved udbetalingen af opsparingen og kan derfor ikke bruges som en permanent finansieringskilde til skattelettelser på arbejde. Antallet af personer, der indbetaler mere end kr. på pensionsopsparinger med løbende udbetalinger, er mere end fordoblet på fem år, og da provenuet blev beregnet, var der over personer med så store pensionsindbetalinger. Dette antal er efterfølgende steget yderligere, og vurderet ud fra 2006-data er der over personer med så store pensionsindbetalinger, når både livrente og 5

6 ratepensioner medregnes. Provenuoverslaget på tre mia. kr. er altså ikke blevet mindre, hvis man tager højde for den eksplosive vækst i antallet af personer med store pensionsindbetalinger. Herudover er pensionsindbetalingerne blot fremskrevet med lønudviklingen frem til De seneste dataår har imidlertid vist, at store pensionsindbetalinger stiger væsentlig mere end det, og antallet af personer med indbetalinger over kr. er årligt steget med over 20 pct. Hvis denne store stigning er fortsat efter 2006, vil provenuskønnet på tre mia. kr. være i underkanten. Alt i alt ligger AE s provenuskøn 1,5 mia. kr. over skønnet fra FM. Ud af de 3 mia. kr., som AE vurderer, er det samlede provenu ved et pensionsloft, er de 0,9 mia. kr. allerede brugt i finansieringen af Forårspakke 2.0. Derfor indgår 2,1 mia. kr. som finansiering af S-SF s skatteplan fra pensionsloftet. I tabel 5 er fordelingseffekterne af disse 2,1 mia. kr. sammenlignet med fordelingseffekterne fra FM s beregninger af pensionsloftet i S-SF s skatteudspil. Tabel 5. Fordelingseffekter af pensionsloft Decil FM fordeling AE fordeling 1-0,04-0,17 2-0,00-0,04 3-0,01-0,03 4-0,01-0,04 5-0,02-0,06 6-0,03-0,10 7-0,03-0,10 8-0,04-0,18 9-0,08-0, ,24-0,88 Alle -0,08-0,28 Kilde: AE på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 af 31. august 2009, Finansministeriet og lovmodellens datagrundlag. Sundhedsforsikringer Ved vurderingen af provenuet ved afskaffelse af skattesubsidiet til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er der også uenighed mellem FM og AE. FM mener således, at dette vil give et provenu på 450 mio. kr., mens AE vurderer, at provenuet er omkring 700 mio. kr. AE s skøn over provenuet baserer sig på den store vækst, der har været i sundhedsforsikringer, hvor op i mod én mio. personer nu har sundhedsforsikringer betalt via skattebilletten af arbejdsgiveren. I tabel 6 er fordelingseffekterne af dette illustreret for hhv. FM s beregninger og AE s beregninger. 6

7 Tabel 6. Fordelingseffekter af sundhedsforsikringer Decil FM fordeling AE fordeling 1-0,01-0,01 2-0,01-0,01 3-0,03-0,01 4-0,04-0,02 5-0,05-0,03 6-0,06-0,04 7-0,07-0,05 8-0,07-0,07 9-0,08-0, ,07-0,16 Alle -0,06-0,07 Kilde: AE på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 af 31. august 2009, Finansministeriet og lovmodellens datagrundlag. Aktieomsætningsafgift Ved indførelse af en aktieomsætningsafgift er det kun en del af provenuet, der fordeles direkte på husholdninger. Da husholdningerne ejer 26,3 pct. af de danske aktier, og pensionsselskaber ejer 9,1 pct., fordeles 26,3 pct. af provenuet på husholdninger efter størrelsen af deres aktiebeholdningen, og yderligere 9,1 pct. fordeles på husholdningerne efter størrelsen af deres bruttoindkomst. Den resterende del af provenuet er ikke medtaget i fordelingsberegningerne. FM fordeler slet ikke provenuet fra aktieomsætningsafgiften på husholdninger, hvilket ikke er forklaret nærmere. I AE s fordelingsberegninger er udgangspunktet en aktieomsætningsafgift, der giver et provenu på 4 mia. kr., hvoraf altså de knap 1,5 mia. kr. er medtaget i AE s fordelingsberegninger. Fordelingseffekterne af dette er angivet i tabel 7. Tabel 7. Fordelingseffekter af aktieomsætningsafgift Decil AE fordeling 1-0,25 2-0,10 3-0,11 4-0,11 5-0,12 6-0,11 7-0,12 8-0,13 9-0, ,49 Alle -0,20 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 7

8 Flybilletter En del af S-SF s skatteudspil går på at øge afgifterne for flybilletter. Det vurderes at give et provenu på 700 mio. kr. FM vælger at fordele hele dette beløb på husholdninger, på trods af at omkring 60 pct. af provenuet fra passagerafgiften i 2004 ifølge Statsregnskabet kom fra erhvervsrelaterede rejser. Man kan således argumentere for, at blot 40 pct. af provenuet skulle fordeles på husholdninger, mens de resterende 60 pct. kommer via nedvæltning fra erhvervene. Under alle omstændigheder må de erhvervsrelaterede rejser have en anden fordelingsprofil end flyrejser i privatregi, og det må formodes, at det primært er de højest lønnede, der er på erhvervsrelaterede flyrejser. Herudover virker det overraskende, at FM finder, at de ti pct. fattigste rammes forholdsvist hårdest på øget afgifter på flyrejser. Dette svarer ikke til, hvad AE kommer frem til på baggrund af oplysninger fra Forbrugsundersøgelsen. I tabel 8 er fordelingseffekterne vist i hhv. FM s skøn, FM s skøn hvor der er korrigeret, således at der kun regnes på det provenu, der vedrører private rejser og AE s skøn over fordelingseffekterne af flybilletafgifterne. Tabel 8. Fordelingseffekter af flybilletafgifter Decil FM fordeling FM korrigeret AE fordeling 1-0,20-0,08-0,04 2-0,07-0,03-0,03 3-0,06-0,02-0,03 4-0,07-0,03-0,04 5-0,07-0,03-0,04 6-0,07-0,03-0,04 7-0,07-0,03-0,04 8-0,08-0,03-0,04 9-0,09-0,04-0, ,10-0,04-0,05 Alle -0,08-0,03-0,04 Anm.: I FM korrigeret nedskaleres effekten på familierne, således det passer med privatrejsernes andel af flypassagerafgiften. Kilde: AE på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 af 31. august 2009, Finansministeriet, Forbrugsundersøgelsen og Lovmodellens datagrundlag. Samlet effekt Med de ovenstående korrektioner fås en anden samlet fordelingsprofil af S-SF s skatteudspil. I tabel 9 er FM s egne beregninger af fordelingseffekterne sammenlignet med FM s beregninger, men hvor AE s skøn er brugt for de ovenstående elementer. 8

9 Tabel 9. Samlet fordelingseffekt af S-SF s skatteforslag Decil FM fordeling AE korrektion af FM fordeling* 1-1,16 0,24 2-0,02 0,68 3-0,13 0,55 4-0,21 0,32 5-0,31 0,20 6-0,36 0,07 7-0,39-0,07 8-0,56-0,16 9-0,66-0, ,54-2,23 Alle -0,65-0,41 Anm.: * Følgende elementer i fordelingsberegningerne er baseret på AE s vurderinger: Sundhedsafgifter, afgift på flybilletter, pensionsloft, sundhedsforsikringer og aktieomsætningsafgift. Forureningsskatter for landbruget er holdt helt uden for i AE s fordelingsberegninger. For de resterende elementer er FM s skøn over fordelingseffekterne bibeholdt, bortset fra, at ændringerne i registreringsafgift og kørselsafgift er udeladt. Kilde: AE på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 af 31. august 2009, Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag. 9

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter 8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift 9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Almindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst

Almindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en

Læs mere

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.

Læs mere

Hvem betaler for krisen?

Hvem betaler for krisen? En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

De unge er blevet fattigere siden krisen

De unge er blevet fattigere siden krisen De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.

Læs mere

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,

Læs mere

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere