Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Transkript

1 Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner har sat afgiften ned. Virksomheder, der har slået sig ned i hovedstadsområdet, betaler dog stadig dyrt for beliggenheden. 46 af landets kommuner opkræver dækningsafgift i Over halvdelen af disse kommuner ligger i Region Hovedstaden. Tilsammen forventes der at blive opkrævet 2,4 mia. kroner i dækningsafgift hos virksomhederne i Analysens resultater kommuner opkræver dækningsafgift i Holbæk Kommune har som den eneste afskaffet afgiften helt i forhold til sidste år I 2014 er der 14 kommuner, der opkræver den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Det er 6 kommuner færre end sidste år. Alle disse 14 kommuner er placeret i Region Hovedstaden I 2014 forventes det samlede provenu at udgøre 2,4 mia. kr. Det var været et fald på mere end 25 procent i opkrævningen af dækningsafgifter siden 2011, men niveauet er dog stadig højt Kontakt Lea Stentoft Erhvervspolitisk konsulent Tlf Mobil lst@danskbyggeri.dk Anette Sørensen Journalist Tlf Mobil ans@danskbyggeri.dk Andreas Fernstrøm Økonomisk konsulent Tlf Mobil afe@danskbyggeri.dk Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, 1358 Kbh. K Postbox 2125, 1015 Kbh. K Telefon info@danskbyggeri.dk

2 Erhvervsliv hårdest beskattet i hovedstadsområdet I 2014 er der i alt 46 kommuner, der opkræver dækningsafgift. Ud af dem er 27 placeret i Region Hovedstaden. Derved rammer dækningsafgiften virksomhederne i Region Hovedstaden hårdest. De resterende 19 kommuner er primært placeret på Sjælland eller Syddanmark samt trekantsområdet. I Nordjylland er det kun Aalborg, der opkræver dækningsafgift. Figur 1: Regional oversigt over dækningsafgift 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen afgift Har afgift Kilde: Økonomi - og Indenrigsministeriet Fald i dækningsafgifter dog fortsat højt provenu Fra 2007 til 2008 var der 11 kommuner, som ændrede deres dækningsafgift. Herefter var der i perioden fra 2008 til 2013 ikke så mange kommuner, som ændrede niveauet for dækningsafgiften. 19 kommuner vælger dog at sænke afgiften i Såfremt kommunerne ikke havde ændret afgiftssatserne siden 2011 ville virksomhederne i 2014 være blevet opkrævet omkring 140 mio. kr. mere end man gør ved dækningsafgiften. Mio. kr Provenu af dækningsafgiften med forsatte 2011-satser mio. kr. 35 mio. kr mio. kr Angiver proveneu ved 2011-satserne Kilde: Danmarks Statistik, budgetteret provenu for 2014 er hentet fra KL samt Dansk Byggeri Side 2 af 5

3 Kommunernes samlede provenuet forventes at falde i 2014, men på trods af det faldende niveau siden 2011, bliver virksomhederne i 2014 opkrævet omkring 2,4 mia. kroner ved dækningsafgiften. Kommunernes samlede provenu for dækningsafgifter er steget markant siden Udviklingen fra 2000 til 2006 skyldes primært, at ejendomsvurderingerne i denne periode er steget, hvilket øger beregningsgrundlaget for dækningsafgiften. Udviklingen fra 2007 til 2008 skyldes markante satsstigninger hos kommunerne, mens udviklingen fra 2009 til 2010 hovedsageligt skyldes stigninger i beskatningsgrundlaget. Der er meget få ændringer i satserne fra 2010 til 2013, og de faldende indtægter fra dækningsafgiften skyldes hovedsagelig faldende ejendomsvurderinger. Fra 2013 til 2014 forventes også et fald i dækningsafgiften, og her kan ca. en tredjedel tilskrives kommunernes sænkning af satserne, mens resten kan tilskrives et faldende skattegrundlag. Næsten halvdelen af alle kommunerne opkræver stadig dækningsafgift i I år har 19 kommuner dog nedsat afgiftssatsen, og Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften. Af de 19 kommuner, som har nedsat afgiften, har de seks af dem tidligere haft en dækningsafgift på de maksimale 10 promille. Mio. kr Provenu af dækningsafgiften over tid Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes budgetterede provenu for 2014 er hentet fra KL Side 3 af 5

4 Store regionale forskelle I det følgende ses den geografiske fordeling af satserne for dækningsafgiften. Det vil sige, hvilke satser der opkræves hvor. Der er en klar tendens til at kommunerne i hovedstadsområdet gør størst brug af muligheden for at opkræve dækningsafgiften. 27 af kommunerne i Hovedstadsregionen opkræver således dækningsafgift i Det er over halvdelen af de kommuner, der opkræver afgiften. Der er blot to kommuner i Region Hovedstaden, som ikke opkræver en dækningsafgift. Virksomheder i trekantsområdet rammes også af afgifterne, dog har Kolding kommune i år nedsat afgiften fra den højeste afgift på 10 promille til 8,8 promille. Ud af de 46 kommuner, der opkræver dækningsafgifter for forretningsejendomme, opkræver 14 kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Alle kommuner der opkræver den maksimale afgift er nu placeret i hovedstadsområdet. Dækningsafgiften regionalt fordelt Side 4 af 5

5 Metode Dækningsafgiften er en afgift, men kan generelt betragtes som skatten på forretningsejendomme. Det er kommunerne selv, som beslutter, om de vil opkræve afgiften, som kan være mellem 0 og 10 promille af forskelsværdien 1. Dækningsafgiften opkræves som et tillæg til den egentlige ejendomsbeskatning. Provenuet fra dækningsafgiften kan variere på to måder; enten ved ændringer i satserne eller ved ændret beskatningsgrundlag. Det vil sige ændrede ejendomsvurderinger eller ændringer i antallet af virksomheder i kommunen. Der er en vis forsinkelse i forhold til vurdering og beskatning på forretningsejendomme. Værdien af forretningsejendomme vurderes hvert andet år, denne værdi bliver opgjort pr. 1. oktober i de lige år. Vurderingen bliver dog først beskattet over et år senere. Det vil sige at, ejendomsvurderingen fra 2008 ligger til grund for beskatningen i 2010 og 2011, mens vurderingen fra 2010 først bruges i beskatningsgrundlaget i 2012 og Eksempel på udregning af dækningsafgift Hvis en ejendom er vurderet til kr., og grundværdien udgør kr., så bliver forskelsværdien kr. Der fratrækkes altid kr. fra forskelsværdien, således at der ved en forskelsværdi på under kr. ikke skal betales dækningsafgift. Det giver et beregningsgrundlag på kr., som satsen for dækningsafgiften så ganges med. Ved for eksempel en dækningsafgift på 10 promille, betyder det en ekstra udgift på kr. om året. Værdi af erhvervsejendom Grundværdi Forskelsværdien Beregningsgrundlag Dækningsafgift Årlig dækningsafgift til betaling kr kr kr kr. 10 promille x 0,010 = kr. Datagrundlag Satserne for dækningsafgiften er hentet i Indenrigs- og Socialministeriets nøgletalsdatabase. Data for provenuet er hentet fra Danmarks Statistik, hvor tallene for 2013 er budgettal, tal for 2014 (budgettal) er indhentet fra KL. 1 Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker på den del af forskelsværdien, der overstiger kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end kr. skal dækningsafgiften ikke betales. Side 5 af 5