Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale E, 3.

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Familie- og Socialudvalget Mødet den kl Mødelokale E, 3.

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af Mål og strategier Godkendelse af effektiviseringspotentialer for specialbefordring 5 4 Godkendelse af analyse af fritidstilbud - 1. behandling 10 5 Orientering om status på ændring af serviceniveauet på SEL 41 og Orientering fra Rådmand og direktør 19 7 Eventuelt Godkendelse af referat 21 Lukket 8 Orientering fra Rådmand og direktør - lukket 9 Eventuelt - lukket

3 Tid Fredag 9. december 2016, kl Sted Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12 Afbud Til stede Øvrige deltagere Helle Frederiksen Rose Marie Sloth Hansen, Jens Toft-Nielsen, Anne Honoré Østergaard, Per Clausen, Hans Thorup, Mai-Britt Iversen Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Ole Thinggaard, Hanne Manata, Birgitte Welling (ref.) Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen var fraværende. kl Side 1 af 121

5 Punkt 2. Godkendelse af Mål og strategier Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender Mål og Strategier Beslutning: Godkendt med indarbejdelse af bemærkninger. Beskæftigelsesudvalget behandler indstillingen på møde den Helle Frederiksen var fraværende. kl Side 12 af 321

6 Sagsbeskrivelse Mål og Strategier udarbejdes hvert år. Formålet med Mål og strategier er at give et samlet overblik over forvaltningens væsentligste udfordringer, mål og prioriteringer for det pågældende budgetår. Samtidig skal det være et præcist og dog rummelig afsæt for det videre arbejde med den lokale målstyringsproces. Tidligere år har Mål- og strategier været opbygget efter de såkaldte pejlemærker. Forvaltningen har i år formuleret et nyt revideret værdigrundlag, der indholdsmæssigt erstatter de seks pejlemærker. Der er derfor valgt en ny opbygning med syv centrale spor, der alle tager udgangspunkt i forvaltningens mission om, At skabe rammerne for et godt hverdagsliv for borgerne og herunder særlige indsatser for dem med svære livsbetingelser. De 7 centrale spor er fortsat tværgående, men ligger tættere på forvaltningens kerneopgaver. Det vil lette omsætningen i den videre målstyrings- og opfølgningsproces. De 7 centrale spor er: Alle børn skal have gode muligheder for leg og læring Vi har ambitioner på alle børns vegne Flere unge skal i uddannelse Flere skal have en plads på arbejdsmarkedet Større lighed i sundhed Aalborg skal være en kommune, hvor alle hører til Forvaltningen skal være en udviklende arbejdsplads I forlængelse af det reviderede værdigrundlag, har skrivegruppen bag Mål- og strategier også haft til opgave at formulere et forslag til ny vision. Både det nye værdigrundlag og den nye vision indgår i mål- og strategier. Mål- og strategier publiceres i modsætning til tidligere år kun digitalt. Layout og omfang bliver som tidligere år Tidsplan: Sendes i skriftlig høring ved FMU Layout udarbejdes sideløbende med udvalgsbehandling Medarbejdersiden i FMU drøfter Mål og strategier på formøde Behandling i FSU Behandling i BSU Endelig godkendelse af layout fra trykkeri Mål og strategier publiceres digitalt på aalborg.dk og KLIK Målene for 2017 præsenteres på mål og strategimødet kl Side 23 af 321

7 Bilag: Familie- og Socialudvalget Bilag Mål og strategier 2017 FSU BSU.pdf kl Side 34 af 321

8 Punkt 3. Godkendelse af effektiviseringspotentialer for specialbefordring Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at der ikke foretages ændringer i specialbefordringen på baggrund af høringssvarene fra henholdsvis Handicaprådet og forældrene, samt den tidligere drøftelse i Familie- og Socialudvalget at forvaltningen gennemgår den administrative praksis i specialbefordringen med henblik på at afsøge forbedringsmuligheder. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen var fraværende. kl Side 15 af 521

9 Sagsbeskrivelse Direktørgruppen den Direktørgruppen i Aalborg Kommune besluttede på møde den 11. november 2014 at igangsætte et projekt på tværs af forvaltningerne med det formål at analysere specialbefordringen af borgere i kommunen. Kørselsprojektet skulle kortlægge de administrative arbejdsgange og serviceniveauer i forbindelse med visitering til udvalgte kørselsordninger, samt finde effektiviseringspotentialer ved planlægningen og udførelsen af kørslen. Projektet skulle færdiggøres så resultatet ville kunne indarbejdes i kommunens næste udbud af flextrafikken, som skal gennemføres i perioden september marts Direktørgruppens beslutning udsprang af økonomiaftalen 2014 mellem KL og Regeringen om en reduktion af udgifterne til kørsel i perioden Selvom Aalborg Kommune på tidspunktet for økonomiaftalen allerede havde gennemført væsentlige reduktioner, og endda i KL's rapportering var fremdraget som eksempel på, hvordan man kunne effektivisere kørslen, blev alle kommuner ramt via bloktilskuddet efter den normale fordeling. I forlængelse af økonomiaftalen udarbejdede Deloitte en rapport med forslag til effektiviseringspotentialer vedr. befordring i kommuner. Rapporten blev i Aalborg Kommune efterfølgende behandlet i to arbejdsgrupper, og resulterede i følgende 7 forslag: 1. Der visiteres i højere grad til kørselsgodtgørelse frem for til taxa og minibuskørsel igennem Aalborg Kommunes Kørselskontor. 2. Der visiteres kun til kørselsgodtgørelse eller kørsel igennem Aalborg Kommunes Kørselskontor inden for særlige dagtilbud SEL 32, såfremt barnet er bosiddende uden for barnets normale pasningsdistrikt. 3. Den centrale pulje til dækning af kørselsomkostninger for småbørn i specialbørnehaver nedlægges, eller der udbetales kørselsgodtgørelse til forældre. 4. Afhentning/aflevering på opsamlingssteder fremfor på bopælsadressen. 5. Blande børn og voksne i planlægningen af kørslen. 6. Den maksimale transporttid, som borgerne må udsættes for, sættes op. 7. Ensrette og koordinere mødetiderne i særlige dagtilbud med skolernes ringetider/hjemkørselstidspunkter. Forvaltningsledelsen den Forvaltningsledelsen drøftede effektiviseringspotentialerne for specialbefordring i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og herunder de 7 forslag. Det blev besluttet at indstille følgende til Familie- og Socialudvalget: at forvaltningen gennemfører forslag 1 om i højere grad at visitere til kørselsgodtgørelse frem for til taxa og minibuskørsel at forvaltningen gennemfører forslag 2 i form af den alternative besparelsesmulighed ved kompensation til forældre fremfor visitering til kommunal kørsel at forvaltningen gennemfører forslag 3 for at sikre en ensartethed mellem ordningerne (alene kørselsgodtgørelse eller kørsel hvis specialpasningen er uden for barnets normale pasningsdistrikt) at forslagene 1-3 ovenfor gennemføres, men at der i særlige tilfælde på baggrund af en konkret og individuel vurdering og hensyntagen til familiens situation og ressourcer kan foretages en anden vurdering at forvaltningen bakker op om effektiviseringsprojektets forslag 7 om at ensrette og koordinere mødetiderne i de særlige dagtilbud med skolernes ringetider/hjemkørselstidspunkter. Forvaltningsledelsen kunne derimod ikke anbefale punkterne 4, 5 og 6 med følgende begrundelser: Ad 4.: Opsamlingssteder for afhentning/aflevering vil være væsentlig fordyrende, da det fordrer tilstedeværelse af personale samt en serviceforringelse for børnene. Ad 5.: Pga. handicappenes sværhedsgrad vil det være sjældent foreneligt at transportere børn og voksne sammen. Ad 6.: Den forøgede transporttid kan ikke anbefales. kl Side 26 af 521

10 Desuden at der skulle ses nærmere på de administrative konsekvenser som følge af nedlæggelse den centrale pulje til dækning af kørselsomkostninger for småbørn i specialbørnehaver. Familie og Socialudvalget den Familie- og Socialudvalget drøftede forvaltningsledelsens indstilling og besluttede at sende udkastet i høring. Udvalget bakkede op om forvaltningens kritiske bemærkninger i sagsbeskrivelsen samt anerkendte, at det er en vanskelig opgave arbejdsgruppen har været stillet overfor. Desuden at forslagene bar præg af, at området allerede havde været igennem besparelser, samt at mange af forslagene var uacceptable, idet der ikke er set på helheder ift. børnenes vilkår. Høring i Handicaprådet den Handicaprådet drøftede indstillingen og afgav et høringssvar, hvor der bl.a. blev udtrykt glæde over, at både forvaltning og udvalg var kritiske over for forslaget. Handicaprådet vurderede samtidig, at de økonomiske besparelser ved forslaget ikke vil stå mål med serviceforringelserne. Desuden opfordrede Handicaprådet til, at forældre og ansatte blev hørt i det omfang, det giver mening. Forvaltningsledelsen den Forvaltningsledelsen besluttede på den baggrund at sende indstillingen til høring hos forældre til børn i specialdagtilbuddene. I høringsbrevet blev konsekvenserne af forslaget til ændringer i kørselsordningerne kort beskrevet: Forældre/plejefamilier skal som udgangspunkt selv sørge for transporten af barnet til specialdagtilbud. Udgifter til kørsel, når pasningstilbuddet ligger uden for barnets pasningsgarantiområde, dækkes med statens laveste takst (pt. 2,02 kr. pr. km.). Der gives ikke tilskud til kørsel, når pasningstilbuddet ligger inden for barnets pasningsgarantiområde. Der kan i særlige tilfælde bevilges taxakørsel ud fra en konkret individuel vurdering og hensyntagen til afstand, familiens situation og ressourcer. Mødetider i pasningstilbuddene koordineres i størst muligt omfang med skolernes ringetider, så der i højere grad kan ske samkørsel med skoleelever. Høring af forældre til børn i specialdagtilbud den Der er indkommet høringssvar fra forældrene i 9 specialdagtilbud. Høringssvarene udtrykker generelt stor bekymring i forhold til ændringerne i kørselsordningen, men der er også enkelte positive bemærkninger. Der peges bl.a. på, at specialdagtilbuddene er kommunedækkende og derfor ikke ligger i nærområdet. Den nuværende kørselsordning er medvirkende til at kunne få dagligdagen til at hænge sammen for hele familien. Nogle bakker op om, at man selv skal stå for transporten, men påpeger at det ikke altid er muligt. Hvis ordningen ændres vil nogle forældre få lang transporttid mellem hjem, dagtilbud og arbejde, og problemer med at nå at hente børn inden for åbningstiden. Det vil også betyde længere dage for børnene. Ikke alle kan køre selv på grund af lange afstande, deres arbejdstider eller mangel på bil, og nogle børn kan ikke rumme at køre i bus. Det bemærkes, at der allerede er sket opstramning ift. samkørsel med skolebørn. Det har givet længere mødetid i børnehaven og længere transporttid, som ikke er optimalt for målgruppen, da børnene let overstimuleres. En eventuel kørselsgodtgørelse bør ske på baggrund af faktisk afstand og ikke ift. pasningsgarantiområde. Forældrene gør opmærksom på, at nogle specialinstitutioner har reduceret åbningstid i forhold til andre dagtilbud. Den nuværende kørselsordning er med til at kompensere for dette, og en ændring må derfor medføre at åbningstiderne sidestilles med andres åbningstider. Forvaltningens bemærkninger På baggrund af høringssvarene fra henholdsvis Handicaprådet og forældrene, samt den tidligere drøftelse i Familie- og Socialudvalget anbefaler forvaltningen, at der ikke foretages ændringer i den nuværende kørselsordning til specialdagtilbud. kl Side 37 af 521

11 Forvaltningen anerkender at der i rapporten fra Deloitte og de efterfølgende arbejdsgrupper kan peges på effektiviseringspotentialer i specialbefordringen. Det er dog forvaltningens vurdering, at de eventuelle besparelser ikke står mål med de ulemper, det medfører for forældre og børn, eller i forhold til administrationen af ordningen. Desuden finder forvaltningen at der er usikkerhed om, hvor stor besparelsen ved en omlægning reelt vil være. Gennem sagsforløbet er forvaltningen blevet opmærksom på, at der kan være administrative forhold, som kan forbedres, og vil derfor benytte lejligheden til at se på, om der med fordel kan foretages ændringer i selve sagsbehandlingen vedrørende specialbefordring. kl Side 48 af 521

12 Bilag: Familie- og Socialudvalget Høringssvar - specialkørsel.pdf kl Side 59 af 521

13 Punkt 4. Godkendelse af analyse af fritidstilbud - 1. behandling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender analyse af fritidstilbud og indstiller: At det nuværende fritidstilbud til klasse videreføres med enkelte justeringer; herunder at - der skal ske en reformulering af Indholdsplan for DUS, - hver DUS-ordning skal udarbejde en målpil, der tydeliggør det pædagogiske grundlag og de ud budte aktiviteter, - der afprøves nye måder at organisere skoledagen - DUS-ordningen i endnu højere grad bliver arena for den åbne skole og bevægelsesaktiviteter At der gives mulighed for, at børn i 6. klasse kan benytte DUS2-tilbuddet At DUS2-tilbuddene på Løvvangskolen og Gl. Lindholm skole nedlægges og at eleverne i stedet tilbydes plads på FC Løvbakken og FC Lindholm At ungdomsklubtilbuddet på Gug Skole overgår til Ungdomsskolen og ses i sammenhæng med Ungdomsklubben på Visse Ladegaard At ungdomsklubtilbuddet i DUS-regi for tokulturelle børn på Løvvangskolen nedlægges At der ikke fremadrettet udmeldes ressourcer til aftenåbning på Kærbyskolen og Stolpedalsskolen At der skal udarbejdes aftaler, der sikrer overgangen fra DUS1 til DUS2, juniorklub eller fritidscenter At Skoleforvaltningen indleder dialog med de fritidstilbud, hvor der er få medlemmer med henblik på at skabe et robust tilbud At der i alle skoledistrikter skal være en ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og fritidstilbud At fritidstilbuddene indgår partnerskabsaftaler med ungdomsskolen, kulturskolen og fritidscentrene At fritidsanalysens samlede forslag vil medføre en forventet merudgift i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen på anslået kr., som i 2017 tages inden for rammen af det samlede budget til skole og DUS. Det beløb der opgøres pr vil herefter udgøre den økonomi der tilføres området permanent. Fra budget 2018 overføres ressourcen fra SK til FB. At der i forbindelse med budgettet for 2018 skal tages stilling til en varig finansiering af forslaget At analysen sendes i høring i relevante fora Beslutning: Godkendt mhp. at sagen sendes i høring forud for 2. behandling i udvalget. Skoleudvalget har godkendt, at indstillingen sendes i høring med følgende bemærkninger, som Familie og Socialudvalget er enige i: Fritidsanalysens samlede forslag vil medføre en forventet merudgift i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen på anslået kr., som i 2017 tages inden for rammen af det samlede budget til skole og DUS. Det beløb der opgøres pr vil herefter udgøre den økonomi der tilføres området permanent. Fra budget 2018 overføres ressourcen fra Skoleforvaltningen til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Helle Frederiksen var fraværende. kl Side 10 af af 721

14 Sagsbeskrivelse Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget igangsatte i januar 2016 en analyse af fritidstilbuddet til børn i klasse. Analysen omfatter dels tilbud til klasse og dels tilbud fra klasse. I nærværende sag præsenteres resultaterne af analysen samt en række forslag til ændringer på baggrund af analysen. Forslagene til ændringer sendes efter behandlingen i høring i relevante fora. Baggrund I forhold til klasse er der på alle skoler en DUS-ordning. I forhold til klasse er der på 34 skoler etableret DUS2 7 af disse har tillige brobygning til 6. klasse. I 6 skoledistrikter er der etableret juniorklub og i 10 skoledistrikter er der fritidscenter. Analysen består af to dele en kortlægningsdel og en analysedel. I kortlægningsdelen er alle skoledistriktet gennemgået i forhold til, hvilke fritidstilbud der findes samt oplysninger om børnetal, lokaler, ledelse og økonomi. Derudover er der gennemført interview med udvalgte skolebestyrelser, skoleledere, DUS-ledere, lærere, pædagoger, ledelse og medarbejdere i Ungdomsskole og på fritidscentre samt bestyrelse i Ungdomsskolen og Kulturskolen. Der har været nedsat en styregruppe, referencegruppe og arbejdsgruppe i forhold til analysen. Fællesmødet 29. april 2016 Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget drøftede på fællesmødet den 29. april kortlægningen af fritidstilbud og ønsker, at fritidsanalysen går videre ud fra nedenstående kriterier: - Der skal være et fritidstilbud i alle skoledistrikter og analysen skal fokusere på kvalitet og robusthed i tilbuddene (herunder antal børn bruger tilbuddet). Hvis der er dobbeltdækning i distrikterne, så skal der udarbejdes forslag til alternativ scenarium. - Argumentationerne for nuværende prioritering af placering af fritidscentrene fastholdes. - Det skal afdækkes hvilke tilbud og behov der er for og til 6. klasse. - Analysen formål er ikke at gennemføre et mindreforbrug. - Der skal ikke arbejdes videre med modulopbygning af DUS tilbuddene. Analysedel 1 fritidstilbud til klasse Der er under denne del foretaget analyse af betydningen af Folkeskolereformen i forhold til fritidstilbud, åbningstid, personalesammensætning, pædagogisk indhold, kommunikation om pædagogisk grundlag og aktiviteter målpil og kommunikationsplan, målgruppe, samarbejde med forenings-, kultur- og erhvervslivet og DUS-ledelse. kl Side 211 af af 721

15 På baggrund af ovenstående anbefales det: Anbefaling 1. At DUS-ordningen skal fortsat have som overordnet mål at understøtte børnenes alsidige, personlige udvikling. DUS en skal give det enkelte barn udfordringer, der stimulerer dets nysgerrighed og lyst til at lære. Samtidig skal der være en tæt sammenhæng med skolens undervisningsdel i forhold til børnenes læring og trivsel. 2. At der nedsættes en arbejdsgruppe, der får til opgave at reformulere Indholdsplan for DUS, så den er tidssvarende. En ny indholdsplan forventes politisk godkendt i februar At DUS-ordningerne tilbydes konsulenthjælp i forhold til målpilsarbejde, udarbejdelse af pædagogisk grundlag og tydeligere kommunikation 4. At der ikke på nuværende tidspunkt foretages ændringer i DUS-afdelingsledernes funktion og opgave Begrundelse for anbefaling Det vurderes i analysen, at DUS-ordningen langt hen ad vejen er velfungerende derfor foreslås den nuværende formålsbeskrivelse videreført Det nuværende grundlag for DUS-ordningen stammer fra Der er behov for et nyt grundlag, der bl.a. medtager elementer fra Folkeskolereformen, visionen for Aalborg Kommunes skoler og Aalborg Kommunes inklusionsstrategi Analysen har vist, at der er behov for tydelighed omkring det pædagogiske grundlag og de udbudte aktiviteter i den enkelte DUS. Derfor foreslås det, at alle DUS-ordninger laver en målpil og kommunikationsplan. Konsulenter i Skoleforvaltningen kan være behjælpelig i dette arbejde. Analysen har vist, at DUS-afdelingslederen har meget forskelligartet funktion fra skole til skole. DUS-afdelingslederen er i dag ikke på ledelsesaftale og har således ikke de beføjelser en leder typisk har. Samtidig viser interview med DUS-fælleslederne, at DUS-afdelingslederen på nogle skoler er nødvendig bl.a. for at have synlig ledelse. Der arbejdes i analysen med to muligheder; enten at funktionen ændres til koordinator eller at DUSafdelingslederen tildeles reelle kompetencer. En tredje mulighed er endvidere at fortsætte uændret. Analysen har vist, at både ændring til koordinator og reelle ledelseskompetencer medfører øgede udgifter. Derfor foreslås det, at der ikke sker ændringer i DUS-afdelingslederens funktion og opgave. kl Side 312 af af 721

16 5. At skolerne afprøver nye måder at organisere DUS, hvor DUS-tid i perioder kobles sammen med undervisningstiden (fx understøttende undervisning), således at skoledagen bliver mere varieret for eleverne og der bliver mulighed for fx ture ud af huset Analysen har vist, at man mange steder i mindre grad end tidligere igangsætter længerevarende pædagogiske aktiviteter og ture ud af huset bl.a. fordi tiden til det rene fritidstilbud er blevet kortere. Derfor opfordres skolerne til at afprøve nye måder at organisere skoledagen, hvor undervisning og fritid kobles sammen. De 10 skoler, som har en samarbejdsaftale med et Fritidscenter har også mulighed for at disponere timer hertil, og dermed beskrive den nye praksis, hvor undervisning og fritid kobles sammen. 6. At DUS-ordningerne i endnu højere grad end i dag bliver arena for nogle af de nye elementer i folkeskolereformen fx bevægelse og den åbne skole, således at DUS ordningen støtter om skolens mål DUS-ordningen er oplagt som arena for fx den åbne skole og bevægelse ligesom den er central fx i forhold til udvikling af sociale fællesskaber. Elementerne bliver en integreret del af en ny indholdsbeskrivelse. Ingen af ovenstående anbefalinger har økonomiske konsekvenser. Analysedel 2 fritidstilbud fra 4. klasse Der har i denne analysedel særligt været fokus på organiseringen af tilbud til børn fra 4. klasse. Det anbefales på baggrund af analysen: Anbefaling 1. At der gives mulighed for, at børn i 6. klasse kan benytte DUS2-tilbuddet, således at alle børn i Aalborg Kommune fremadrettet har et tilbud til 6. klasse. Det vurderes, at behovet vil være ca. 350 pladser. 2. At DUS2-tilbuddene på Løvvangskolen og Gl. Lindholm skole nedlægges. Fritidstilbuddet til børnene fra 4. klasse forankres i stedet på henholdsvis FC Løvbakken og FC Lindholm. Begrundelse for anbefaling Det vurderes i analysen uhensigtsmæssigt, at elever der bor i skoledistrikter med DUS2 uden brobygning ikke har et tilbud til 6. klasse. Manglende tilbud til 6. klasse kan afstedkomme uhensigtsmæssig adfærd blandt børnene. I skoledistrikter med et fritidscenter er der i udgangspunktet ikke DUS2. Der er dog to undtagelser Gl. Lindholm skole og Løvvangskolen. Der udmeldes således budget til målgruppen til både DUS2 og fritidscentret. DUS2 på de to skoler foreslås flyttet til fritidscentret. I forbindelse med en evt. lukning af Løvvangskolen og FC Løvbakken flyttes eleverne enten til fritidscentrene Gl. Kongevej eller Gl. Lindholm 3. At ungdomsklubtilbuddet på Gug skole overgår til Ungdomsskolen og ses i sammenhæng med ungdomsklubben på Visse Ladegård. Ungdomsklubtilbud i Aalborg Kommune drives enten af Ungdomsskolen eller af fritidscentrene. I tilknytning til DUS-ordningen på Gug skole drives dog et ungdomsklubtilbud. Børnene på Gug skole har ligeledes et ungdomsklub-tilbud på Visse Ladegård, hvorfor de to tilbud foreslås sammenlagt. kl Side 413 af af 721

17 4. At ungdomsklubtilbuddet til tokulturelle børn i DUS-regi på Løvvangskolen nedlægges 5. At der ikke fremadrettet centralt udmeldes ressourcer til aftenåbning på Kærbyskolen og Stolpedalsskolen 6. At der skal udarbejdes aftaler, der sikrer overgangen fra DUS1 til DUS2, juniorklub eller fritidscenter 7. Skoleforvaltningen kontakter alle fritidstilbud, hvor der er få medlemmer, med henblik på at analysere fritidsområdet. Kontakten skal munde ud i, at der etableres et robust tilbud i skoledistriktet evt. i samarbejde med ungdomsskolen, foreningslivet eller andre. 8. At der i alle skoledistrikter skal være en ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og fritidstilbud enten i form af én gennemgående leder eller en formel samarbejdsaftale Der udmeldes ligeledes ressourcer til et ungdomsklubtilbud for tokulturelle børn på Løvvangskolen. Ressourcen anvendes ikke længere efter formålet og foreslås derfor nedlagt. Mange fritidstilbud eksperimenterer med ændrede åbningstider fx weekend- og aftenåbninger. Hertil udmeldes ikke ekstra budget. Der er dog to undtagelser Kærbyskolen og Stolpedalsskolen. Med henblik på at sikre ens vilkår foreslås det, at denne ressource bortfalder. Med henblik på at sikre sammenhæng og en god overgang i fritidstilbuddene fra 3. til 4. klasse foreslås det, at der udarbejdes konkrete aftaler, der beskriver hvordan der arbejdes med brobygning mellem tilbuddene. Hvis der skal være kvalitet i fritidstilbuddet, er det væsentligt med robusthed i form af et vist antal børn. I nogle skoledistrikter kræver det lokale løsninger fx i samarbejde med Ungdomsskolen eller foreningslivet. Skoleforvaltningen indleder dialog med henblik på at udvikle lokale modeller. Analysen har vist, at de steder hvor der er ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og fritidstilbud, er der gode vilkår for at skabe relationer med børnene og koordinere den samlede indsats for børnene. Derfor foreslås det, at der enten er samme leder eller udarbejdes en samarbejdsaftale. Økonomi Tilbud til 6. klasse i DUS2 (350 pladser) medfører ekstraudgifter for kr. Dertil kommer, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skal kompenseres i forhold til at løfte den opgave, der hidtil har været varetaget af DUS2 på Gl. Lindholm skole og Løvvangskolen. Det er aftalt med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, at der foretages en registrering pr. 1/ på de børn fra Løvvangskolens 4. og 5. klasser, som begynder i FC Løvbakken. Ligeledes registreres de børn som kommer fra 4. klasse på Gl. Lindholm Skole. Den til den tid værende DUS2 nettoudgift for det registrerede antal børn overføres fra Skoleforvaltningen til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Dette beløb vil herefter udgøre den økonomi, der skal tilføres området permanent. Fra budget 2018 overføres ressourcen fra Skoleforvaltningen til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der var i skoleåret 2015/2016 i alt 65 børn i målgruppen. Nettoudgiften for et DUS2-barn udgør kr. Hvis samme antal børn den 1. september 2017 benytter FC Gl. Kongevej eller FC Lindholm fra henholdsvis Løvvangskolen og Gl. Lindholm Skole overføres ca kr. Endelig foreslås det, at der afsættes kr. til i en overgangsperiode på 2 år at fastholde og overlevere børn fra ungdomsklubtilbuddet på Gug Skole til ungdomsklubben på Visse Ladegård. kl Side 514 af af 721

18 Nedlæggelse af ungdomsklub for tokulturelle børn i DUS-regi på Løvvangskolen og ungdomsklubtilbuddet på Gug Skole, aftentilbud på Kærbyskolen og Stolpedalsskolen samt DUS2-tilbud på Gl. Lindholm og Løvvangskolen vil betyde reduktion på kr. Det samlede forslag medfører samlet set en anslået ekstraudgift på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens budget på kr. Beløbet foreslås i 2017 finansieret inden for det samlede budget til skole og DUS. Nettoudgiften vil indgå i budgetforhandlingerne for Analysedel 3 øvrige tilbud Der har i denne analysedel været fokus på Ungdomsskolens og Kulturskolens tilbud. Folkeoplysende foreninger har ikke indgået i analysen. Det anbefales på baggrund af analysen: Anbefaling 1. At fritidstilbuddene i forlængelse af skoledagen planlægges så de understøtter såvel skolens som ungdomsskolens og kulturskolens formål, jf. folkeskolelovens bestemmelser om gensidighed forpligtigelse til at understøtte de 3 skoleformers formål ( 3). 2. At fritidstilbuddene indgår partnerskaber (i forlængelse af skolernes partnerskaber) med såvel ungdomsskolen, kulturskolen og fritidscentrene samt det øvrige lokale fritidsliv, så partnerskaberne både understøtter og komplementerer det samlede billede af fritidsaktiviteter lokalt. Begrundelse for anbefaling Fritidstilbuddet skal medvirke til at skabe sammenhæng med børnenes øvrige fritidsliv fx tilbud fra Kulturskolen, Ungdomsskolen og foreningslivet. Med henblik på bl.a. at skabe sammenhæng og fremme arbejdet med den åbne skole foreslås det, at fritidstilbuddet etablerer partnerskabsaftaler med Kulturskolen, Ungdomsskolen, fritidscentrene og foreningslivet. Høring i relevante fora Nærværende indstilling samt analyserapport fremsendes til høring i skolebestyrelser, bestyrelsen i Ungdomsskolen, Kulturskolens bestyrelse, Afdelings-MED for skoler og Område-MED i Center for tværfaglig forebyggelse. Bilag Der er opmærksomhed på, at sagen er meget bilagstung, og at bilagene udelukkende er rettet mod den særligt interesserede læser. Det videre arbejde 6. december behandling af forslag til handlinger på baggrund af analyserapport i Skoleudvalget 6. december januar Høringsperiode 7. februar 2. behandling i Skoleudvalget August 2017 Ikrafttrædelse kl Side 615 af af 721

19 Bilag: Familie- og Socialudvalget Samlet fritidsanalyse.docx Bilag 1_ Børnetal - DUS.PDF Bilag 2 DUS2 og brobygning.docx Bilag 3 Juniorklubber.doc Bilag 4 Fritidscentre i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.docx Bilag 5_ Gennemgang af skoledistrikter.docx Bilag 6 Elevtal Kulturskolen.pdf kl Side 716 af af 721

20 Punkt 5. Orientering om status på ændring af serviceniveauet på SEL 41 og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering at sagsbeskrivelsen udgør status på ændring af serviceniveauet på handicapkompenserende ydelser efter Lov om social service 41 og 42. Pga. personidentificerbare oplysninger ligger casen som bilag under lukket orientering fra rådmand og direktør punkt 8.1. Beslutning: Til orientering. Helle Frederiksen var fraværende. kl Side 17 af af 221

21 Sagsbeskrivelse I forbindelse med Familie- og Socialudvalgets beslutning den 22. maj 2015 om ændring af serviceniveauet på handicapkompenserende ydelser efter Lov om social service (SEL) 41 og 42, blev det samtidig besluttet, at Familie- og Socialudvalget ønskede en status på området efter et halvt år, hvor dialog med Handicaprådets erfaringer samt cases i forhold til serviceniveauet skulle indgå. Den fik Familie- og Socialudvalget en kort orientering med oplysning om, at en efterfølgende status ville følge ultimo 2016, hvor status fra Handicaprådet ville fremgå samt casebeskrivelse før og efter serviceændringen på området. Kort status Specialgruppen for Børn og Unge er i en god proces med Aalborg Kommunes borgere på området. Serviceniveauet er præsenteret på forældrevelkomstaftener i Specialgruppen for børn og unge. Forældrene har givet udtryk for, at det er rart med denne forventningsafstemning. Især tilflyttere, der har erfaringer med samarbejdet i andre kommuner, synes det har været rigtig godt. Der er skabt en højere grad af gennemsigtighed på området for den enkelte borger. Herudover har Specialgruppen haft kontakt til Handicaprådet. Handicaprådet oplyste på deres møde den 27. september 2016, at de ikke har fået henvendelser eller klager fra borgere, der er utilfredse med Serviceniveauet. Specialgruppen oplyser, at de har fået enkelte sager retur til genhandling fra Ankestyrelsen. Begrundelsen har været, at Specialgruppen ikke alene på baggrund af indførelse af et nyt serviceniveau kan ændre en ydelse, grundet skærpet hjemmelskrav. Specialgruppen har således ikke i alle sager været gode nok til at forklare afslagene, hvilket er et fortsat fokuspunkt. Ankestyrelsen har ikke anfægtet serviceniveauet. Bilag 1 bekriver konsekvenserne for en familie på området før og efter serviceændringen på området. Bilaget er sat på lukket dagsorden, idet der fremgår personfølsomme oplysninger i bilaget. Økonomi I sagsfremstillingen fra maj 2015 var forventningen, at med de ændrede serviceniveauer ville udgifterne på området nærme sig de øvrige 6-byer. Et anslået og umiddelbart skøn var en årlig reduktion i udgifterne på 2,5-5 mio. kr. Som tabellen nedenfor viser, er de samlede udgifter på området faldet mere end forventet. Faldet i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste jf. SEL 42 er dog ikke så stort som forventet. Det kan skyldes mange børn med skolevægring, hvor der bevilges tabt arbejdsfortjeneste til forældrene fremfor at børnene rummes i skoletilbuddene. Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste Samlet SEL 41 SEL , , , , , , ,63* ,73* ,36* Samlet mindre udgift mellem 2014 og , , ,45** * Forventet resultat (beregnet pr. 31. oktober 2016). ** Reelle besparelse er minus 50% pga. refusion på 41 og 42. Aalborg Kommune ligger imidlertid stadig højt i forhold til de andre kommuner i 6-by samarbejdet. Der er dog også i denne sammenhæng fortsat en hel del forhold i struktur, opgørelsesmetoder, bevillings- og konteringspraksis, der gør det meget svært at sammenligne kommunerne i mellem. Det ændrer dog ikke, at Specialgruppen fortsat skal have en øget opmærksomhed på området og reducere udgifterne til området i det omfang det er fagligt forsvarligt. kl Side 218 af af 221

22 Punkt 6. Orientering fra Rådmand og direktør 1. Forvaltningen orienterer om nedlæggelse af spædbarnsfamiliepleje. Beslutning: Til orientering 1. Spædbarnsfamiliepleje under Familiehuset Bisgård nedlægges. Tilbuddet Spædbørnsfamiliepleje drejer sig om akut/midlertidig anbringelse af børn op til max. 4-6 mdr. med mulighed for udredningsopgaver. Tilbuddet nedlægges, da det kun har været anvendt i lav grad i Det vurderes, at behovet kan dækkes af ordinære plejefamilier, med eventuel understøttelse fra Spædbarnsteamet i Familiehuset Bisgård. Nedlæggelsen medfører afskedigelse af én medarbejder. 2. Som led i DR s juleshow holdes "julefest med borgere og erhvervsdrivende" i Aalborg, den mhp. indsamling af støtte til udsatte og væresteder. 3. Ift. samarbejde med psykiatrien orienterede direktøren om data som Regionen har lagt frem, og at tallene ikke er korrekte. Derfor har direktørerne fra Ældre- og Handicapforvaltningen, Sundheds- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen haft møde med psykiatriledelsen om fælles data. Forvaltningen ansætter nu også en udskrivningskoordinator til at styrke overgangen fra psykiatrien til kommunen. Helle Frederiksen var fraværende. kl Side 19 af af 121

23 Punkt 7. Eventuelt Beslutning: Til orientering. Anne Honoré Østergaard spurgte ind til den fortrolige oversigt over seneste kvartals anbringelser, som udvalget løbende får. Kunne ønske sig at få cases om virkning af forløb efter anbringelser. Aftalt, at forvaltningen på temamøde fremlægger nogle eksempler på cases på anbringelser og alternativer til anbringelser. Ifm. temamødet tager udvalget stilling til, om oversigten kan erstattes af anden ledelsesinformation. Helle Frederiksen var fraværende. kl Side 120 af af 121

24 Punkt 10. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen var fraværende. kl Side 121 af af 121