Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Projektbeskrivelse

Transkript

1 Projektbeskrivelse Evidensbaseret og omkostningseffektiv grødeskæring i små danske vandløb Projektets formål Projektets overordnede formål er at afhjælpe en mangeårig mangel på databaseret viden om, hvordan grødeskæring påvirker vandføringsevnen og den økologiske tilstand i små vandløb. Dette formål opfyldes ved at undersøge effekterne af forskellige metoder og tidspunkter for grødeskæring på vandføringsevne og miljøtilstand i små vandløb. Konkret skal en systematisk og detaljeret dataindsamling danne grundlag for en dokumentation af effekterne af forskellige metoder og tidspunkter på 1) vandstand og vandføringsevne, samt på den langsigtede formudvikling i vandløbene og den deraf følgende effekt på vandføringsevnen og 2) den økologiske tilstand og dermed målopfyldelsen i vandløbene. Projektperiode Projektet forventes at starte april/maj 2018, og forventes at være afsluttet december Projektets samarbejdspartnere Projektgruppen består af seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen fra Aarhus Universitet (Institut for Bioscience), vandløbskonsulent Jannik Seslef fra Assens Kommune, Senior Project Manager Bjarne Moeslund fra Orbicon og landskabskonsulent Kurt Beck fra HedeDanmark. Baggrund for projektet Der findes stort set ingen systematisk dokumentation af, hvordan forskellige metoder og tidspunkter for grødeskæring påvirker vandføringsevnen og den økologiske tilstand i små vandløb, hverken på kort eller på langt sigt. Dette blev så sent som i 2016 påpeget i en af Miljøstyrelsen tidligere Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) udarbejdet vejledning til landets kommuner om grødeskæring i danske vandløb. I vejledningen konkluderes det således: Grødeskæring har været praktiseret i danske vandløb i en længere årrække. Erfaringerne med grødeskæring i forhold til effekter på vandløbets vandføringsevne og miljø er ganske udemærkede på det generelle beskrivende plan. Sammenhængen mellem den praktiske indsats og effekten på vandløbets afstrømning og miljø er dog kun i meget begrænset omfang dokumenteret systematisk. Samtidig findes der kun lidt udenlandsk litteratur om emnet. Derfor er det fortsat nødvendigt på en systematisk måde at forøge viden om effekten af de forskellige grødeskæringsmetoder i forhold til vandafledning og vandløbets miljøtilstand. SVANA (2016): Grødeskæringsvejledning. Vejledning om grødeskæring i danske vandløb, side 20. Vi ser derfor et åbenlyst behov for at tilvejebringe evidensbaseret viden om de grødeskæringsmetoder, der i dag anvendes i vandløbene, og et lige så åbenlyst behov for at nytænke både grødeskæringsmetoder og tidspunkter, for at kunne tilgodese både kravet til vandafledning fra landbrugsarealerne og hensynet til Side 1 af 8

2 vandløbsmiljøet. Netop derfor er vores fokus i dette projekt at indhente helt konkret viden om, hvordan forskellige grødeskæringsmetoder og tidspunkter for skæring påvirker vandløbenes evne til at aflede vand fra markerne og de miljømæssige forhold i vandløbene herunder også at dokumentere de formændringer, der erfaringsmæssigt opstår i vandløbene som følge af forskellige grødeskæringsmetoder. Projektets aktiviteter Projektets overordnede arbejdshypotese er, at der kan identificeres nye metoder og ændrede tidspunkter for grødeskæring, som kan optimere grødeskæringen i forhold til vandføringsevnen, samtidig med at der vil være positive effekter på den økologiske tilstand, sammenlignet med i dag, hvor grødeskæringen i mange vandløb ikke er optimeret i forhold til hverken afvanding eller miljø. Helt specifikt vil følgende hypoteser blive testet i projektet: 1) En selektiv skæring af sumpplanter i vandløbene vil forbedre vandføringsevnen, da disse i højere gradend vandplanterne yder modstand mod vandets strømning. 2) En skæring af brinkerne vil øge vandføringsevnen betydeligt ved de store afstrømninger, hvor der er størst risiko for oversvømmelser, da vandføringsevnen ved store afstrømninger især påvirkes negativt af brinkernes planter. 3) Sandsynligheden for målopfyldelse øges ved både selektiv skæring af sumpplanter og brinkskæring, da vandplanter bibringer fysisk variation i vandløbene og dermed forbedrer levestedsforholdene for vand-løbsorganismerne. 4) Målretning af tidspunktet for grødeskæring vil kunne give en bedre effekt af skæringen både ift. vandløbenes vandføringsevne og ift. landbrugets nytteværdi af skæringen, da biomassen er størst i vandløbene sent på sommeren, samtidig med at afvandingsbehovet ofte er størst i perioder med markarbejde. Projektet gennemføres over en periode på ca. 4 år. En så lang projektperiode er nødvendig for systematisk at kunne dokumentere effekterne af de forskellige typer af grødeskæringsmetoder og tidspunkter for vandføringsevne samt for de biologiske forhold. Forsøgene vil blive gennemført i små vandløb beliggende i Assens kommune. I alt 65 vandløbsstrækninger (ca. 200 m lange) vil blive udvalgt. Assens Kommune v/vandløbskonsulent Jannik Seslef (JS) vil stå for at udvælge og foretage myndighedssagsbehandling vedr. de konkrete forsøgsvandløbsstrækninger. JS vil tillige stå for dialogen med de landmænd, som ejer jorden ved de udvalgte vandløbsstrækninger, ligesom han vil forestå dialogen med de fynske landbrugsrådgivningscentre. Hovedparten af vandløbene i Assens Kommune er fra naturens side i kategorien små vandløb. Denne gruppe af vandløb udgør på landsplan ca. 75 % af samtlige målsatte vandløb, og forsøgene med ændret grødeskæring i Assens Kommune er derfor rettet mod den størrelse og type af vandløb, der er antalsmæssigt dominerende i samtlige danske kommuner. Vandløbene i projektet vil dække tre hovedtyper: 1) Vandløb der ligger i terræn med relativt ringe fald 2) Nedgravede vandløb med relativt ringe fald 3) Vandløb i terræn med godt fald Projektets forsøgsdesign er udarbejdet på grundlag af de opstillede hypoteser. Der vil blive anvendt tre forskellige typer af grødeskæringsmetoder og effekterne vil blive dokumenteret via målinger: 1) på en delmængde af strækningerne vil den metode, der anvendes i dag, blive videreført som reference for de øvrige metoder; 2) på en anden delmængde vil der blive skåret selektivt på de arter, der stuver vandet mest og som samtidig medfører ringe økologisk tilstand (typiske sumpplanter som tagrør og pindsvineknop); 3) på den sidste delmængde vil brinkerne blive skåret, mens planterne i vandløbene forbliver uberørte af skæringen. Side 2 af 8

3 Grødeskæringen vil blive udført af HedeDanmark v/landskabskonsulent Kurt Beck. I de tre typer af vandløb vil der blive grødeskåret på to forskellige tidspunkter: 1) som i dag, hvor den første skæring gennemføres fra medio juni til medio juli, mens anden skæring gennemføres fra ultimo august til ultimo oktober; 2) med andre terminer, således at første skæring gennemføres fra ultimo juli til primo august og anden skæring fra ultimo august til ultimo september. De tre typer af forsøgsstrækninger skal være sammenlignelige for så vidt angår de fysiske og hydrologiske forhold og plantesammensætning før forsøget igangsættes. Samtidig skal afstanden mellem forsøgsstrækningerne være tilstrækkelig stor til, at ændringer af vandføringsevnen på de enkelte forsøgsstrækninger ikke påvirker vandføringsevnen på de tilgrænsende strækninger. Aarhus Universitet vil forestå prøver og registrering af planter og dyr i de udvalgte vandløbsstrækninger. På hver forsøgsstrækning gennemføres registreringer af de fysiske forhold to gange årligt gennem fem år i faste transekter (samme som anvendes til planteregistreringer), samt planteregistreringer én gang årligt i juli/august ved maksimal biomasse med anvendelse af NOVANA metoden (Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur; Wiberg et al. 2013). Ligeledes udtages smådyrsprøver til bestemmelse af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Endelig foretages der undersøgelser af fiskefaunaen, hvor artssammensætning, tæthed og bestandsstruktur registreres. Prøvetagningerne gennemføres tillige med anvendelse af NO- VANA metoden. Orbicon v/senior Project Manager Bjarne Moeslund står for opsætning og drift af de hydrometriske målestationer, der er nødvendige for at dokumentere effekterne af grødeskæring på vandføringsevnen. Til dokumentation af grødens, grødeskæringens og formudviklingens effekter på vandstanden og vandføringsevnen etableres der på hver forsøgsstrækning en vandstandslogger, der registrerer vandstanden med korte tidsintervaller. For at kunne adskille effekten af grøde, grødeskæring og formudvikling fra effekten af vandføringens størrelse og variation (jo større vandføring, desto højere vandstand), etableres der et antal vandføringsstationer. Ved løbende registreringer af vandstanden samt 10 vandføringsbestemmelser pr. år kan der indhentes detaljerede vandføringsdata for hver forsøgsstrækning. Disse samhørende sæt af vandstands- og vandføringsdata kan, sammen med de detaljerede registreringer af de fysiske forhold, danne grundlag for beregning af grødeskæringens specifikke effekter på vandstanden og Manningtallet (udtryk for modstanden mod vandets frie strømning i vandløbet) og den tidslige variationen i denne. Data kan tillige danne grundlag for en analyse af, hvordan eventuelle formforandringer påvirker både Manningtallet og vandføringsevnen. Drift af målestationer, feltarbejde og databehandling Der etableres 50 vandstandsstationer (H-stationer) og 15 Vandføringsstationer (QH-stationer). Orbicon anbefaler, at der indkøbes samme fabrikat af dataloggere til alle 65 stationer. Dataloggerne til denne opgave er af typen YDOC, hvor der er indbygget onlinekommunikation og solcelle. Loggeren er en multisensorlogger, hvor man let kan tilslutte vandtemperatur, optisk ilt, nedbør eller hvad der måtte ønskes. Ved projektets begyndelse vil de rette fagpersoner udpege lokaliteterne for hhv. vandstandsaflæsning og vandføringsmålingerne. I nedenstående punktopstilling fremgås det, hvad selve driftsopgaven omfatter: 1. Online dataindsamling Der foretages løbende overførelse af data til Orbicons Hydrometridatabase HYMER, hvor data lagres for eftertiden (indtil nu med data siden 1917). 2. Overvågning af driftstilstand Denne opgave omfatter, at Orbicon på alle hverdage overvåger, at data er indsamlet og at datakvaliteten er fornuftig og at der løbende tages action på fejl og nedbrud. 3. Tilsyn på målestationer Der foretages som udgangspunkt tilsyn på målestationerne 1 gang årligt. 4. Skalaaflæsninger Assens kommune foretager supplerende skalaaflæsninger. Side 3 af 8

4 5. Vandføringsmålinger Der er budgetteret med gennemførelse af 10 vandføringsmålinger årligt på de 15 QH-stationer. 6. Opretning af vandstandsdata De indsamlede rå vandstandsdata gennemgås en gang om året. Eventuelle fejlregistreringer slettes og data sammenholdes og rettes om nødvendigt op ift. kontrol målingerne således at den samlede tidsserie vil foreligge som validerede vandstandsdata i DVR Rapportering af validerede data En gang årligt uploades de validerede data til dedikeret hjemmeside, hvor man via brugeradgang kan hente data. Orbicon opretter og driver, som en del af den hydrometriske overvågning, en hjemmeside for præsentation af målinger fra de nye målestationer. Diagrammerne vil være tilgængelige fra Orbicons server hydrometri.dk, således at de altid viser de seneste 30 dage og/eller seneste års data. På tilsvarende vis eksporteres data løbende ud til Orbicons Online-plotservice. Tids- og aktivitetsplan for alle fire projektår Projektår 1 (sommer december 2018): Grødeskæring v/hededanmark Prøvetagning og registreringer v/aarhus Universitet Databearbejdning v/aarhus Universitet Hydrometrisk overvågning v/orbicon Bearbejdning af hydrometriske data v/orbicon Grødeskæringsforsøg v/orbicon Sagsbehandling v/assens Kommune Fiskeundersøgelser v/elsesminde Projektår 2 (1. januar december 2019): Grødeskæring v/hededanmark Prøvetagning og registreringer v/aarhus Universitet Databearbejdning v/aarhus Universitet Hydrometrisk overvågning v/orbicon Bearbejdning af hydrometriske data v/orbicon Grødeskæringsforsøg v/orbicon Sagsbehandling v/assens Kommune Fiskeundersøgelser v/ Elsesminde Projektår 3 (1. januar december 2020): Grødeskæring v/hededanmark Prøvetagning og registreringer v/aarhus Universitet Databearbejdning v/aarhus Universitet Hydrometrisk overvågning v/orbicon Bearbejdning af hydrometriske data v/orbicon Grødeskæringsforsøg v/orbicon Sagsbehandling v/assens Kommune Fiskeundersøgelser v/ Elsesminde Side 4 af 8

5 Projektår 4 (1. januar december 2021): Grødeskæring v/hededanmark Prøvetagning og registreringer v/aarhus Universitet Databearbejdning v/aarhus Universitet Hydrometrisk overvågning v/orbicon Bearbejdning af hydrometriske data v/orbicon Grødeskæringsforsøg v/orbicon Sagsbehandling v/assens Kommune Fiskeundersøgelser v/ Elsesminde Projektets leverancer Forskningsprojektet er banebrydende, da det som det første af sin slags tilfører nødvendig ny viden om effekter af forskellige grødeskæringsmetoder og terminer på vandføringsevne og miljøtilstand i små danske vandløb. Projektet resulterer således i følgende output: Genererer ny viden der kan sikre, at der kan ske en optimering af grødeskæringen i forhold til vandføringsevnen i små danske vandløb og dermed afvanding af landbrugsjord. Udfylder et videns- og dokumentationsmæssigt hul i forhold til både kravet om afledning af vand fra landbrugsarealerne og kravet om opfyldelse af de besluttede målsætninger for den økologiske tilstand i forskellige typer af vandløb. Projektet har derfor stor og almennyttig værdi for både landmænd, kommunale og statslige myndigheder, interesseorganisationer samt for rådgivere og vidensinstitutioner. Bidrager til en bedre og bredere forståelse af de små vandløbs dynamik, herunder formudvikling som funktion af vedligeholdelsespraksis. Bidrager med konkrete data, der kan anvendes i planlægning af hvilke metoder og terminer, der bedst sikrer vandføringsevnen i forskellige typer af vandløb en viden som kan nyttiggøres og implementeres i den fremtidige vandløbsvedligeholdelse i samtlige danske kommuner. Mange fagpersoner i både kommuner, styrelser og landbrugserhvervet har allerede udtrykt stor interesse for projektet og tilkendegivet, at det vil bidrage med en længe efterspurgt viden om, hvordan og med hvilke afvandingsmæssige og miljømæssige effekter man kan gennemføre fremtidens grødeskæring. Det er derfor projektgruppens klare opfattelse, at der vil være mange aftagere til resultaterne fra projektet, og at der derfor allerede på forhånd kan forudses en solid forankring af projektets resultater i de danske kommuner og statslige myndigheder. Projektets forventede effekter på kort og mellemlangt sigt Forholdet mellem afvanding og vandløbsmiljø er i disse år genstand for en til tider meget intens debat, der i udstrakt grad er præget af mangel på konkret viden om mulighederne og begrænsningerne i krydsfeltet mellem landbrugets krav til afvandingstilstanden og offentlighedens krav til miljøtilstanden. Iværksættelse af projektet vil sende et signal til alle parter om, at problematikkerne i dette krydsfelt nu tages alvorligt, idet projektet tilvejebringer konkret viden om, hvordan man kan optimere virkningen af grødeskæring på vandføringsevnen under hensyntagen til vandløbsmiljøet og de dertil besluttede målsætninger. Side 5 af 8

6 Ved at undersøge effekter af forskellige metoder og skæringstidspunkter vil projektet i forhold til landbruget bidrage med viden om, hvordan man inden for de givne rammer kan få grødeskæringen til at give den størst mulige nyttevirkning. Det betyder, at projektet kan være med til at give landbruget vished for, at den grødeskæring man til enhver tid foretager, er optimeret i forhold til afvandingsinteresserne på grundlag af dokumenterede forsøg, og at effekterne af grødeskæring er kvantificeret på en sådan måde, at de er operationelle i forhold til arealanvendelsen, hvilket vil være af stor værdi, når den enkelte landbrugsbedrift skal tilrettelægge den konkrete arealanvendelse. Effekterne af forskellige grødeskæringsmetoder og -tidspunkter på vandføringsevnen vil i udstrakt grad materialisere sig allerede i forsøgsperiodens første år, men fordi der sker gradvise forandringer af både den fysiske vandløbskvalitet, og af det biologiske indhold i forlængelse af en given ændring af grødeskæringspraksis, forventes der at ske forandringer gennem hele forsøgsperioden. Det er netop begrundelsen for at vælge en 4 år lang forsøgsperiode. Idet forsøgende i Assens Kommune gennemføres i vandløb, der er i kategorien små vandløb, som på landsplan udgør ca. 75 % af samtlige målsatte vandløb, vil projektets resultater direkte kunne anvendes i forbindelse med samtlige danske kommuners arbejde med at revidere vandløbsregulativerne i de kommende år og vil potentielt kunne bidrage til et paradigmeskift i kommunernes grødeskæringspraksis til gavn for landbruget samt vandløbsmiljøet og -naturen. Det er forventningen, at forsøgene allerede i det første år eller de to første forsøgsår vil bidrage med viden, der kan nyttiggøres i alle landets kommuner til at ibrugtage nye former for grødeskæring, mens forsøgene sideløbende hermed bidrager med viden om de fortsatte effekter og udviklingstendenser. Forsøgene vil på den måde levere værdifuld viden allerede fra begyndelsen af forsøgsperioden, og vil løbende supplere denne indledende viden, hvorfor delingen af forsøgenes resultater og nyttiggørelsen af disse ikke behøver at afvente forsøgenes afslutning, men kan ske fra periodens begyndelse og løbende gennem forsøgsperioden. Projektets effekter på langt sigt Projektet vil bidrage med dokumenteret viden om effekterne af grødeskæring på vandføringsevnen, en viden som især landbruget har efterspurgt gennem mange år, og som offentligheden i dag efterspørger i forbindelse med opfyldelsen af de vedtagne miljømålsætninger for vandløbene. Projektet forventes på den baggrund at levere et vægtigt bidrag til etablering af en større fælles forståelse af grødeskæringens muligheder og begrænsninger i forhold til både afvanding og natur og miljø, og vil på basis af den nye viden levere et databaseret grundlag for at iværksætte nye og ændrede former for grødeskæring i alle små danske vandløb. På den baggrund vil såvel landbruget som myndighederne få et grundlag for mere realistiske forventninger til både vandføringsevnen (og afvandingstilstanden) samt miljøtilstanden i fremtiden. Det er et af forsøgenes meget vigtige resultater, idet opfyldelsen af vandområdeplanenes målsætninger hviler på en forudsætning om, at det er muligt at opfylde målene uden at kompromittere vandføringsevnen. Selvom forsøgene vil bidrage med ny viden allerede fra begyndelsen, vil resultaterne af forsøgene forventeligt især blive implementeret i den kommende vandplanperiode. Dog er der mulighed for, at de allerede i denne planperiode vil kunne danne grundlag for mere realistiske forventninger til målopfyldelsen. For landbruget vil projektets resultater på langt sigt kunne medvirke til, at planlægningen af arealanvendelsen omkring de små vandløb kommer til at hvile på realistiske forventninger til effekterne af grødeskæringen på vandføringsevnen og afvandingstilstanden. Dermed vil projektet bidrage til at fjerne en stor del af Side 6 af 8

7 den eksisterende usikkerhed om, hvorvidt grøden skæres med de rigtige metoder og på de rigtige tidspunkter i forhold til at optimere afvandingstilstanden. På den baggrund får landbruget også mulighed for at sætte sig realistiske forventninger til grødeskæringens effekter på vandføringsevnen og dermed til arealanvendelsen omkring de små vandløb. Det er projektgruppens sigte, at projektet skal levere videnskabeligt dokumenterede bidrag til kommende vejledninger om evidensbaseret og omkostningseffektiv grødeskæring, og at projektet derved kommer til at bidrage til, at der i fremtidens vandløbsregulativer kan udarbejdes operationelle forskrifter for en grødeskæring, der, på et dokumenteret grundlag, optimerer vandafledningen inden for de rammer, som naturog miljølovgivningen afstikker. Selvom forsøgene gennemføres i Assens Kommune, og har sigte på de små danske vandløb, så rækker projektet også ud over Danmarks grænser. Både i Sydsverige og i Nordtyskland har man mange små vandløb, der afvander landbrugsarealer med store afvandingsinteresser. Projektgruppen har allerede kontakt med vandløbsforvaltere i Skåne, og det fremgår heraf, at man i Sverige har de samme udfordringer omkring forvaltningen af de små vandløb, som vi har i Danmark. Det samme gør sig formodentlig gældende i Nordtyskland. Projektgruppen har på den baggrund en forventning om, at projektets resultater vil kunne nyttiggøres og implementeres også i vore nabolande. Formidling og vidensdeling af projektets resultater Undervejs i projektperioden vil Assens Kommune i samarbejde med resten af projektgruppen løbende forestå afrapportering og formidling af projektets resultater til relevante parter herunder vil projektgruppen også sørge for en løbende formidling til interessenter og myndigheder, både de kommunale og de statslige, hvor sidstnævnte, der arbejder med den praktiske forvaltning, forventes at få stor glæde af projektets resultater. Desuden vil projektgruppen løbende i projektperioden formidle viden om projektet gennem deltagelse i møder og konferencer med afsæt i eksisterende mødefora målrettet landbruget, grønne interesseorganisationer, kommunale fora og Miljøstyrelsen. Ved projektafslutning udarbejdes et slutnotat af Assens Kommune i samarbejde med de øvrige projektpartnere, som vil danne grundlag for udarbejdelse af artikler til publicering i danske og internationale tidskrifter, ligesom projektets resultater og nye viden publiceres på bl.a. Assens Kommunes og Aarhus Universitets hjemmeside. Projektets organisering Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen vil være projektleder for forskningsprojektet. Vandløbskonsulent Jannik Seslef vil fungere som assisterende projektleder. Projektgruppen vil bestå af følgende medlemmer: Projektleder Annette Baattrup-Pedersen, seniorforsker v/institut for Bioscience, Aarhus Universitet Assisterende projektleder Jannik Seslef, vandløbskonsulent v/assens Kommune Bjarne Moeslund, Senior Project Manager v/orbicon Kurt Beck, landskabskonsulent v/hededanmark Der forventes at der nedsættes en følgegruppe bestående af medlemmer fra henholdsvis Landbrugsstyrelsen, Miljø- og fødevareministeriet samt KL. Side 7 af 8

8 Annette Baattrup-Pedersen (ABP) vil som projektleder være ansvarlig for den overordnede projektstyring og koordinering samt økonomistyring. Desuden vil hun være ansvarlig for forsøgsdesign, herunder statistiske metoder, således at projektets resultater og konklusioner hviler på et solidt forskningsfagligt fundament. Derudover vil ABP være ansvarlig for monitering af de natur- og miljømæssige forhold i forsøgsvandløbene. ABP er seniorforsker ved Aarhus Universitet og sektionsleder i Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi. ABP har i en årrække forsket i natur- og miljømæssige forhold i vandløb og betydningen af grødeskæring for disse forhold. Var en del af Miljø- og Fødevareministeriets ekspertgruppe, der i 2016 udarbejdede anbefalinger vedr. grødeskæring. Har tillige været ansvarlig for udarbejdelse af Dansk vandløbsplanteindeks, der anvendes i kommunernes vandplanarbejde. ABP har desuden solid erfaring som projektleder og er således garant for, at projektet gennemføres med de ressourcer og inden for den tidsramme, der er afsat til projektet. Jannik Seslef (JS) vil som assisterende projektleder være ansvarlig for den overordnede lokale projektstyring- og koordinering. JS vil desuden være ansvarlig for den praktiske gennemførsel af projektet i Assens Kommune, herunder at styre grødeskæringen og være kontaktperson for de lokale landboforeninger og landmænd, samt sikre den nødvendige myndighedsbehandling. JS har stor viden om og erfaring med vandløbsvedligeholdelse i kommunale vandløb samt myndighedsbehandling i forbindelse med vandløbsprojekter. Bjarne Moeslund (BM) vil sammen med Orbicons fageksperter være ansvarlig for den hydrometriske monitering i forsøgsvandløbene, bearbejdning af data og afrapportering af disse. Den hydrometriske overvågning vil blive gennemført på samme høje videnskabelige niveau som overvågningen, databearbejdningen og afrapporteringen af overvågningen af de natur- og miljømæssige forhold. BM har gennem et mangeårige virke som projektleder opnået solid viden om og erfaring med forskellige typer af grødeskæring og effekten af disse på vandløbsmiljø og vandføringsevne. Har flere gange arbejdet tæt sammen med vandløbshydrologer og -hydraulikere om at kvantificere effekten af grødeskæring på vandføringsevne og vandstand i vandløb. Kurt Beck (KB) vil være ansvarlig for den praktiske gennemførelse af grødeskæringen i forsøgsvandløbene, herunder dialogen med de personer, der skal varetage skæringen. KB har stor viden om og erfaring med den praktiske gennemførelse af grødeskæring i mindre vandløb og hvordan denne bedst gennemføres i vandløb med forskellige fysiske og biologiske karakteristika. Side 8 af 8