Bilag 3 Liste over Københavns Kommunes projektforslag til udfordringsretten 3. ansøgning 2013

Transkript

1 Bilag 3 Liste over Københavns Kommunes projektforslag til udfordringsretten 3. ansøgning 2013 Nr. Forvaltning Dispensation fra regel 1. Socialforvaltningen Indberetninger til Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik Hvad handler reglen om? Hvordan begrænser den opgaveløsningen? Hvad er årsagen til ønsket om fritagelse/dispensation? Kommunerne skal løbende og inden 4 uger indberette afgørelser og sagshændelser i forhold til børn og unge, som anbringes eller er anbragt uden for hjemmet. Indberetningspligten til Ankestyrelsen har været gældende siden 1. januar Indberetningspligten til Ankestyrelsen omfatter sager om socialt udsatte børn og unge, der er besluttet anbragt uden for hjemmet, eller som af andre årsager har fået døgnophold i anbringelsesstedet. Regler og procedurer omkring indberetning af data i anbringelsessager tager meget tid for sagsbehandlerne, og tiden går fra tiden med borgerne. Der er derfor et ønske om at forenkle procedurerne. Hvilket projektforslag/indsats ønskes afprøvet? Hvilket formål tjener reglen/kravet og kan dette evt. opfyldes på anden og bedre måde? At der arbejdes evt. i dialog mellem Ankestyrelsen og Københavns Kommune på at forenkle processen omkring indberetning af data til Ankestyrelsen samt at mindske omfanget af data, der skal indberettes. I forbindelse med en evt. proces kunne man også se på, hvilke IT tekniske muligheder der også kunne være med henblik på at mindske ressourceforbruget i forbindelse med indberetningerne til Ankestyrelsen. Formålet med projektet er, at sagsbehandlernes tidsforbrug ved indberetning til Ankestyrelsen formindskes. Hvilket skal give mere tid til kerneydelserne samtidig med, at arbejdsglæden hos sagsbehandlerne øges. Status 2. Socialforvaltningen Lov om kommunal anvisningsret (LBK nr af 6/11/2009) 1 og 3. Lov om kommunal anvisningsret (LBK nr af 6/11/2009) 1 og 3. 1 omhandler begrænsningerne for, hvem der kan indgå aftale med private udlejere. Da Københavns Kommune ikke længere benytter kombineret udlejning og ikke har tiltaget sig 100 % kommunal anvisning, har kommunen ikke mulighed for at indgå aftaler. 3 begrænser eventuelle aftaler til en periode på 6 år uden mulighed for ny indgåelse af aftale med samme udlejer eller for forlængelse. 1 Projektet er rettet mod målgruppen for boligsocial anvisning. Gruppen vil med forsøget kunne anvises en bredere gruppe af boliger ikke mindst geografisk. Der vil dermed blive bedre mulighed for at sikre den sociale sammenhængskraft i udsatte områder. Dette vil være til gavn for alle borgere i København Da det forventes, at det vil være vanskeligt at motivere private udlejere til at modtage boligsocial anvisning, bør forsøget have en periode på 4 år. Aftaler indgået i perioden bør uanset forsøgets ophør

2 3. Socialforvaltningen Lov om almene boliger 59, stk 11 og 12 Lov om retssikkerhed 5a Udsættelsestruede lejere Socialforvaltningen ønsker mulighed for at indgå aftale med private udlejere om boligsocial anvisning Lov om almene boliger 59, stk 11 og 12. Der søges dispensation fra reglen om, at borgere skal indkaldes til møde, hver gang ny restance opstår i det første år efter indflytning. Kommunen har allerede nu erfaring for gengangere i denne gruppe. Man kunne forestille sig, at der f.eks. sendes mødeindkaldelse til samme borger 2 måneder i træk. Hvis borgeren fortsat ikke reagerer, og sagen i øvrigt ikke udvikler sig til en udsættelse, kunne man undlade at sende nye breve med indkaldelse til borgere i f.eks. ½ år. En sådan ændring vil formentlig give mening både i forhold til borgeren, og i forhold til det personale, som sender indkaldelser. Lov om retssikkerhed 5a. Både når kommunen modtager underretning af boligorganisationen, og når den modtager underretning fra fogedretten om en truende udsættelse, skal kommunen tage stilling til spørgsmålet om støtte eller henvende sig til borgeren med opfordring til at henvende sig om at søge støtte. Da underretningen fra boligorganisationen fremsendes samtidig med, at boligorganisationen sender sagen til fogedretten, kan det ske, at de to underretninger indkommer til kommunen med ned til en dags mellemrum. Kommunen skal så sende to breve til borgeren med næsten identisk indhold. Dette forundrer formentlig borgeren, og for medarbejderne giver det mindre mening. Dette afhænger naturligvis af, hvor hurtigt fogedretten 2 kunne fortsætte til aftaleudløb. At kommunen i løbet af de første to år opnår aftaler om anvisning med mindst 2 udlejere At mindst 50 husstande om året anvises en bolig i privat udlejningsbyggeri i slutningen af forsøgsperioden. Borgere, som har restancer eller varsles udsat modtager et væld af henvendelser, dels fra boligorganisation og fogedret, og dels fra kommunen. Det er erfaringen, at socialt udsatte ofte undlader at tage stilling til indholdet af deres post, især hvis antallet af rudekuverter overvælder dem. De mange breve i forbindelse med en udsættelse kan bidrage til at socialt udsatte mister overblikket. Københavns Kommune har derfor i forvejen iværksat en større opsøgende indsats, hvor personale kontakter udsættelsestruede personligt. Det er derfor ikke nødvendigvis forventningen, at krav om et mindre antal henvendelser til borgeren vil nedsætte antallet af udsættelser. Imidlertid vil mere præcise henvendelser til borgeren kunne medføre, at kommunen opnår positiv dialog med en større andel af de borgere, som har restancer og/eller trues af udsættelse. En positiv dialog om borgerens situation kan være forudsætningen for at kommunen opnår de nødvendige oplysninger for at kunne behandle en ansøgning om en social ydelse. Dialogen kan også betyde, at kommunen via sin økonomiske rådgivning kan bistå borgeren med generelt at få styr på sin økonomiske situation.

3 4. Socialforvaltningen Ændring af regler for levnedsmiddelkontrol på bosteder Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder, Bekendtgørelse om fødevarehygiejne, Bekendtgørelse om uddannelse i fødevarehygiejne 5. Kultur og Fritidsforvaltningen Museumsloven arbejder, men erfaringen er, at fogedretterne i Købehavn underretter kommunen ganske hurtigt efter modtagelse af sagen fra boligorganisationerne. Der er derfor ofte mindre end en uge mellem de to underretninger. Man kunne f.eks. lave forsøg med kun at sende et opsamlingsbrev, når intervallet mellem de to breve er så lille. Som konsekvens af "Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder", "Bekendtgørelse om fødevarehygiejne", "Bekendtgørelse om uddannelse i fødevarehygiejne" skal bosteder udfører en omfattende levnedsmiddelkontrol i deres Leve og bomiljøer med mere end 12 beboere. Kontrol medfører væsentlige begrænsninger for det pædagogiske arbejde med borgerne, det gælder både det fysiske samvær og den tid som pædagogerne bruger på kontrollen går fra tiden med borgerne. Museumsloven stiller krav om regnskabsaflæggelse og revision for kommunale museer. I praksis aflægger Thorvaldens Museum og Københavns Museum regnskaber (inkl. revision) indenfor to forskellige regimer. Iflg. museumsloven skal regnskabet aflægges inkl. moms, omend kommunale institutioner arbejder uden moms. Det indebærer, at museerne hvert år skal lægge moms til tallene samt splitte de kommunale regnskaber op 3 På den baggrund ønsker Socialforvaltningen at afprøve en ordning, hvor botilbud med Levebomiljøer med 12 eller færre beboere får dispensation til at forenkle de generelle regler og krav til autorisation, registrering og procedure for egenkontrol. Der kunne f.eks. være tale om, at dokumentationskravene blev mere fleksible og tog højde for det pædagogiske arbejde, der finder sted i køkkenerne i forbindelse med madlavningen. Dermed kan man sikre, at kravene giver større mening for beboere og medarbejder i det daglige. Ved at forenkle regler og krav til autorisation, registrering og procedure for egenkontrol kan tiden, som medarbejderne bruger på dokumentation, mindskes, og derigennem kan der opnås mere tid til arbejdet med kerneydelsen. Der er ikke tale om, at botilbuddene helt skal undtages for fødevarekontrol, men derimod at forenkle dokumentationsbyrden i forbindelse med kontrollen. Museumsloven er revideret med virkning fra 1. januar 2013 og tilhørende bekendtgørelser er offentliggjort pr. 1. maj. Derudover er Vejledningen om regnskabsaflæggelse under revidering. I det omfang revideringen ikke håndterer denne problematik, ønskes de kommunale museer fritaget fra at aflægge særskilt regnskab/revision ift. styrelsen. således at regnskabet kun revideres via

4 i bestemte kategorier krævet af Kulturstyrelsen. Det tager tid og særligt revisionen er bekostelig. kommunens revision og Kulturstyrelsen får de specifikke tal, der er brug for ift. statistikker o.l. 6. Kultur og Fritidsforvaltningen 7. Kultur og Fritidsforvaltningen 8. Kultur og Fritidsforvaltningen Bekendtgørelse om skolebiblioteker 13. Folkeoplysningsloven Indenrigsministeriets kontoplan Ørestad Bibliotek (etableret og åbnet forår 2011) er et kombineret folke og skolebibliotek, beliggende i samme bygning og del af samme organisatoriske rammer. Biblioteket har en enstrenget ledelse, således at lederen af folkebiblioteket (KFF ansat) også er leder af skolebiblioteket. Via udfordringsretten er der givet dispensation fra bestemmelsen i Bekendtgørelsen om skolebiblioteker om, at skolebiblioteket skal ledes af skolelederen, således at biblioteket etableres med en enstrenget ledelse, der referer til KFF. Folkeoplysningsloven indeholder flg. bestemmelser, som er bureaukratiske og/eller begrænser nyudvikling: Foreninger skal overfor KFF underskrive en erklæring om, at de har indhentet børneattester på foreningens frivillige/trænere. Indsendelse af erklæringen er forudsætning for, at KFF kan tildele lokaler og tilskud. Regel om at ledige, offentlige lokaler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger. Mange nye projekter/nybyggerier bliver imidlertid ikke realiseret, fordi KFF ikke har mulighed for at indgå aftale med foreninger om økonomisk bidrag til eksempelvis nybyggeri og/eller delvis betaling for brug af faciliteter. Krav om, at alle udgifter fordeles på IM konti. I praksis indebærer det, at der for KFFs vedkommende ikke er mulighed for at kontere udgifter afholdt af en sammenlagt institution på én konto, men at alle udgifter skal fordeles på biblioteks, kulturhus og idrætsområdet. Kravet afspejler ikke kulturinstitutionernes organisering, da Ørestad Bibliotek har modtaget dispensation til enstrenget ledelse frem til 31. december Dispensationen er forlænget til også at omfatte skoleåret 2014/2015. Derudover undersøges i samarbejde med BUF mulighederne for en tilsvarende model (enstrenget ledelse) på Solvang (folke )bibliotek og Dyvekeskolens skolebibliotek. Reglen er en kontrolforanstaltning, der kan erstattes af tillid til, at foreninger lever op til gældende lovgivning og rent faktisk indhenter børneattester uden at KFF skal kontrollere det. Modificering af reglen ville give KFF mulighed for at indgå aftale med foreninger/projekter om bidrag og delvis betaling for brug af faciliteter og dermed realisere projekter/ samarbejder/initiativer, som ellers ikke ville kunne lade sig gøre. Etablering af forsøgsordning med en eller flere af KFFs sammenlagte institutioner, således at de fritages fra kravet om at kontere på tre forskellige IM funktioner og i stedet bruger én samlet IM funktion selvom de både har biblioteks, kulturhus, og idrætsfaciliteter. 4

5 9. Kultur og Fritidsforvaltningen 10. Teknik og Miljøforvaltningen 11. Teknik og Miljøforvaltningen 12. Teknik og Miljøforvaltningen Krav om at institutioner bruger portalen Virk.dk (udviklet og drevet af Erhvervsstyrelsen) ved bl.a. ansættelse af folk i løntilskud, refusion af sygedagpenge m.v. Vejlovens 102 og Privatvejslovens 66 Færdselslovens 123 Miljøbeskyttelseslovens 48, stk. 7 og affaldsbekendtgørelse ns 53, stk. 3 5, 56 og 60 de idag sammentænkes på tværs af de enkelte fagområder. Fordelingen tager tid for den enkelte institution, giver et misvisende billede af forbruget på hvert område og gør det sværere ift. budgetopfølgningen. Arbejdsgangen er tung og tidskrævende, ligesom der generelt er store udfordringer forbundet med brugen af systemet. F.eks. skal den elektroniske blanket godkendes af 4 personer via en digital signatur. F.eks. kan man ikke gå tilbage i forløbet, hvis man først er startet på indberetningen. F.eks. tillader systemet ikke at man kan åbne de eksisterende jobs for at se jobbeskrivelserne, hvis man evt. vil nedlægge eller stille en af sine stillinger/indberetninger i bero. Københavns Erhvervsservice træffer årligt ca afgørelser ved forskellige former for særråden, herunder økonomiske aktiviteter på vejarealet i KK (markedsføring ved skilt eller udstilling, salg fra bod mv.) og ved arrangementer. Det er imidlertid i København områder, herunder særligt gågaderne i Københavns Indre By, hvor både ansøgningerne fra de enkelte erhvervsdrivende og forholdende ud for de enkelte adresser er så ens, at der i realiteten udstedes en lang række ensartede tilladelser på baggrund af en ensartet sagsbehandling og vurdering af de enkelte sager. Det er et problem, at politiet ikke altid prioriterer at bortfjerne køretøjer, der holder til gene. Loven er administrativ tung og differentiere ikke på baggrund af virksomhedernes størrelse (i kvadratmeter). Store, som virksomheder, betaler det samme i dag. Det bør undersøges med BIF og de øvrige forvaltninger, om der er grundlag for at (dele af) kommunens institutioner kan fritages fra at anvende Virk.dk (og i stedet bruge traditionelle blanketter) indtil systemunderstøttelsen er markant forbedret. Hensigten med forsøget er at gøre området nemmere at administrere ved at give borgerne mulighed for umiddelbart, dvs. uden forudgående tilladelse, lovligt at kunne anvende vejarealet inden for sådanne områder til særråden inden for regulativets rammer. Med den administrative lettelse vil der kunne allokeres ressourcer til et stadigt stigende antal tilsynsopgaver. Endelig opnås med ændringen bedre udnyttelse af ressourcer, mere forudsigelighed for iværksættere og investorer i det, det tydeliggøres, hvilke rettigheder der eksisterer mht. brug af det offentlige vejareal. Dispensation fra loven vil give KK hjemmel til at fjerne de generende køretøjer. Forsøget vil genindføre den tidligere gebyropkrævningsform på affaldsområdet, hvor gebyret beregnes i forhold til antallet af erhvervskvadratmeter op opkræves hos grundejere over ejendomsskatten. Dispensation fra loven vil medføre en mere forenklet administration og ved at overgå til opkrævning over ejendomsskattebilletten, sparer forvaltningen 5

6 13. Teknik og Miljøforvaltningen Miljøbeskyttelseslovens 487 og affaldsbekendtgørelse ns 57, 58, 59 og Økonomi forvaltningen Krav om indrapportering på det specialiserede socialområde fra Økonomiaftalen for kommunerne for 2000 Loven er administrativ tung og omkostningstung. Københavns Kommune søger om fritagelse fra den obligatoriske kvartalsvise afrapportering på det specialiserede socialområde, der er aftalt i Økonomiaftalen for Kommunen ønsker at blive fritaget for at afrapportere til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i den vedtagne form, i det budgetopfølgningen på det specialiserede socialområde også indgår i kommunens løbende budgetopfølgninger. 2. For det andet ønsker kommunen at blive fritaget for at afrapportere til Økonomi og Indenrigsministeriet. Såfremt en fritagelse ikke er mulig, ønskes antallet af indrapporteringer reduceret. omkostninger til fakturering. Forsøget vil genindføre den tidligere opkrævningsform for så vidt angår gebyr for brug af genbrugsstation, således at dette gebyr opkræves over ejendomsskatten. Forsøget forventes at medføre større brugertilfredshed hos virksomhederne, færre administrative omkostninger herunder bl.a. udgifter til opkrævning, mere erhvervsaffald til genbrug på genbrugsstationerne og et system, der af brugerne opleves mere retfærdigt end det nuværende. Det førstnævnte ønske er med henblik på at skabe forenkling i forhold til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, idet medlemmer på nuværende tidspunkt skal henholde sig til to forskellige former for budgetopfølgninger. Dels i forhold til de løbende budgetopfølgninger, der udarbejdes efter Københavns Kommunes bevillingsregler, dels i forhold til de obligatoriske afrapporteringer, der skal følge den struktur, som Økonomi og Indenrigsministeriet har opstillet. Det andet er med henblik på at forenkle og afbureaukratisere medarbejderes administrative arbejde. 15. Børne og Dagtilbudsloven 8, stk. 2 Såfremt det ikke kan lade sig gøre at blive fritaget for afrapporteringen til Økonomi og Indenrigsministeriet, søger kommunen fortsat om fritagelse for at skulle afrapportere til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Forvaltningen ønsker at arbejde med forsøg i udvalgte institutioner, hvor BUFs pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud anvendes som omdrejningspunkt for kvalitetsudviklingen, frem for læreplanstemaerne beskrevet i lovgivningen. Baggrunden for dette er et ønske om en mindsket administrativ byrde for enhederne, idet de, ved at arbejde efter BUFs pejlemærker for pædagogisk kvalitet, forventes at forenkle det pædagogiske personales arbejdsgange og styrke fokus på 6

7 16. Børne og 17. Børne og 18. Børne og 19. Børne og Folkeskoleloven 40, stk. 2 Folkeskoleloven 42 eller evt. skolebestyrelsesbekendtgørelsen Folkeskoleloven 9, stk. 6 Folkeskoleloven 40 a Forenkling af forvaltningens og skolernes arbejde med fastlæggelse af mål og rammer for folkeskolen. Formålet med ansøgningen er, at sikre en smidigere og kortere proces og sikre børn med særlige behov fleksible forløb. Forsøget går ud på, at fastlæggelse af mål og rammer for folkeskolen ikke forelægges BR, og dermed at beslutningskompetencen uddelegeres til Børne og Ungdomsudvalget. Deltagere i skolebestyrelsesarbejdet leder af KKFO kan deltage uden stemmeret. Ansøgningen går ud på en udvidelse af skolebestyrelsen med en lederrepræsentant, to medarbejderrepræsentanter, to forældrerepræsentanter fra KKFO samt KKFOlederen som medlem uden stemmeret Udbyde andre valgfag. Der ansøges om mulighed for at udbyde andre valgfag end de i 9 specificerede uden ministeriel godkendelse. Ansøgningen skal ligeledes gå på, at valgfag kan etableres på tværs af skolerne, hvilket vil gøre det billigere at gennemføre Kvalitetsrapporter. Der ansøges om mulighed for at kun at udarbejde kvalitetsrapporter hver andet år, så de foreligger når kontrakterne skal vurderes. Det kunne være en god ide samtidigt at gennemgå statens krav til kvalitetsrapporter med henblik på en forenkling. kvaliteten i den daglige pædagogiske praksis. Forsøget er allerede igangsat. Forvaltningen har sammenlagt læseklasserækker og nedlagt en gruppeordning på Sønderbro Skole samt indskolingsklasser, observations og skolegrupper efter BUU godkendelse uden godkendelse i BR. Dette har sikret en mere effektiv og smidig sagsbehandling. Forsøget ønskes forlænget til Forsøget er allerede igangsat og viser positive resultater. KKFO ledere og skolebestyrelser finder det givtigt at KKFO lederen sidder med i skolebestyrelsen. Forsøget ønskes forlænget til Forsøget er ikke igangsat. Grundet lærerkonflikt og arbejde med folkeskolereform arbejdes der nu med en plan for at igangsætte forsøget for skoleåret 2014/2015. Der søges derfor om forlængelse til Forsøget er allerede igangsat. Forvaltningen afventer folkeskolereformen, hvor der er indskrevet nye regler for Kvalitetsrapporter 2.0. Forsøget ønskes forlænget til Børne og Folkeskolelovens 25 Udvidet holddannelse på Husum Skole. Der ansøges om mulighed for at få erfaringer med styrkelse af inklusion og trivsel ved at supplere klassefællesskabet med andre dynamiske fællesskaber af fysisk og virtuel karakter. Forsøget er allerede igangsat. Elever og lærere er overvejende positive i forhold til projektet, og skolen ser ikke frafald på årgangen, hvilket netop var et af målene med projektet. Lærerne giver udtryk for at bl.a. klasselærerfunktionen med fire klasselærere er en gevinst, og at den øgede mulighed for holddeling giver dem et større spillerum og flere fordele, idet lærerne kan dele efter niveau, emner, co operative learning, kønsopdeling m.v. Skolen vurderer, at lærerne og eleverne er godt på 7

8 vej i en længere proces, som skolen indtil nu har erfaret er en god og brugbar udvikling for netop denne årgang. Eleverne og lærerne oplever, at de har brug for endnu et år for at stabilisere den gode udvikling. projektet. Forsøget ønskes forlænget til Børne og 22. Sundheds og Omsorgsforvaltningen 23. Sundheds og Omsorgsforvaltningen Afskaf kravet om sammenhængende Børnepolitik (Børneog Ungepolitik) Pkt. 4 i vejledning nr. 1 af 3. januar 2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v., som knytter sig til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. Aftale om kommunernes økonomi 2010 Afskaf kravet om at kommunen skal udarbejde en Sammenhængende Børnepolitik (I Københavns Kommune kaldet Børne og Ungepolitik) Med det formål, at frigive administrative ressourcer, der kan anvendes til at servicere kerneydelsen. Reglen fastsætter krav til omfanget af rapporteringspligten for utilsigtede hændelser i kommunerne. Årsagen til ønsket om fritagelse er, at det skal opleves som meningsfuldt for den enkelte at videregive og bidrage til videns og erfaringsopsamling og at vi gerne vil frigøre ressourcer på den enkelte institution, som i dag anvendes på dokumentation, der ikke giver nogen merværdi. Disse ressourcer kan i stedet anvendes på at identificere og implementere en bredere vifte af mulige interventioner til eliminering af fejlene i daglig praksis. De rapporteringer, som Sundheds og Omsorgsforvaltningen beder om fritagelse for, udgør 62% af de samlede rapporteringer i perioden juni 2012 til juni 2013, og det vil derfor være en mærkbar forenkling for medarbejderne i driften. Med aftalen om kommunernes økonomi 2010 mellem KL og regeringen blev det besluttet, at kommunalbestyrelsen kvartalsvist skal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på socialområdet mhp. budgetoverholdelse. Næsten de samme oplysninger er tilgængelige via kvartals og halvårsregnskaber samt årsregnskaber og 8 Kommunen har andre planer, strategier og politikker, der dækker børne og ungeområdet. Disse planer har fokus på politikudvikling frem for at være beskrivende. I sin nuværende form fungerer Børneog Ungepolitikken som en sammenskrivning på helt overordnet niveau. Sundheds og Omsorgsudvalget fik forelagt status på utilsigtede hændelser i 2012 på mødet den 20. juni Der er rapporteret utilsigtede hændelser i Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Rapporteringen sikrer en vigtig indsigt i patientsikkerhedsniveauet og risikoområder i forvaltningen, men er også en betydelig administrativ opgave for de sundheds og omsorgsfaglige medarbejdere. Forvaltningen ønsker at udfordre omfanget af indrapporteringer af fejl og utilsigtede hændelser på sundhedsområdet, herunder rapportering af gentagne fald. Forvaltningen foreslår, at medarbejderne fritages for rapporteringer på "fald" og "borgere der ikke får den ordinerede medicin" for hændelsestyperne "ingen skade" eller " mild". Formålet med projektet er at afskaffe de lovpligtige rapporteringskrav for at frigøre tid fra administrativt arbejde med udfyldning af skabeloner.

9 24. Sundheds og Omsorgsforvaltningen 25. Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen Konteringspraksis i Budget og regnskabsreglerne for kommuner LAS 13, stk (kontanthjælp) LAS 54a (revalidering) LAS 69 stk. 4 og 5 (ressourceforløbsydelse) rapporteringen ønskes derfor afskaffet. Den forudsatte praksis er fastlagt i Budget og regnskabssystem for kommuner, som er bindende for kommunerne. Det er en styringsmæssig tung praksis, hvor det bagvedliggende hensyn kan løftes på en nemmere måde. En person, der har modtaget kontanthjælp, revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter eller ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til ferie i op til 5 uger, hvor personen kan modtage kontanthjælp/ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, revalidering eller ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. Der er ikke tale om, at en person optjener ret til ferie, men pågældende har ret til ikke at stå til rådighed under de 5 ugers ferie. En tidligere kontanthjælpsmodtager, revalidend eller modtager af ressourceforløbsydelse vil derfor ikke efterfølgende kunne få udbetalt ydelse under en ferie i et ansættelsesforhold. Hvis en person ikke opfylder kravet om 12 måneders sammenhængende kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, men alligevel ønsker at holde ferie, kan personen ikke få kontanthjælp/ ressourceforløbsydelse i den periode. Der vil derfor blive en modregning i kontanthjælpen/ ressourceforløbsydelsen, svarende til det antal dage, at personen holder ferie. En person, der har modtaget kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til ikke at stå til rådighed (ferie) i Forvaltningen foreslår at afskaffe omkonteringen af administrativt overhead fra hovedkonto 6 til hovedkonto 5 på det omkostningsbaserede takstområde (det specialiserede børneområde samt voksen, ældre og handicapområdet). Reglen er administrativt meget tung at styre, da de systemer, der anvendes i BIF ikke kan holde styr på den enkelte borgers forbrug af ferie i afviklingsperioden (enkeltdage, flere dage, måned og at man max. får tilladelse til 5 uger). Svært at gennemskue, hvornår det næste ferieår begynder og dette kræver en del ressourcer for både jobcentre og Ydelsesservice. Forslaget er tænkt som en administrativ lettelse og ikke som en forringelse af dagpengemodtageres ret til afholdelse af ferie. 9

10 26. Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen LAB 21 f op til 5 uger. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Reglen trådte i kraft den 1. april 2012 dvs., at man hvis man i de forudgående sammenhængende 12 måneder (1. april marts 2012) har modtaget en af ovennævnte ydelser, har man mulighed for at afvikle ferien fra den 1. april 2012 og frem til 31. marts Har man først optjent retten til ikke at stå til rådighed (ferie) via 12 sammenhængende måneder med ydelse på et senere tidspunkt fx 1. oktober 2012 kan ferien først afvikles i perioden fra den 1. oktober 2012 frem til 30. september Selve optjeningen skal fastlægges individuelt for hver person i et ægtepar. Optjeningen kan endvidere for alle omfattede afbrydes af fx en sanktionering der løber over en måned og et løntilskudsjob der medfører almindelig ordinær ansættelse. Dvs. retten til ikke at stå til rådighed i 5 uger (ferie) ikke optjenes for et fast kalenderår som ved et almindeligt lønmodtagerforhold, men indtræder forskudt, således at det for den enkelte kun kan afvikles ferie fra det tidspunkt personen har modtaget en af ovennævnte ydelser i sammenlagt 12 måneder, hvor der skal tælles forfra. Fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud 21 f. En person, som er omfattet af 2, nr. 1 3 eller 7, er ikke omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv efter 14 eller til jobsamtaler efter og 73 a eller af pligten til tilbud efter kapitlerne 16 og 17 eller 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 3, hvis personen 1) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension Forslag: Stk. 1, pkt. 1, bør tilføjes uddannelse på Det vil betyde at vejlederen kan bruge ressourcer på personer som endnu ikke har opnået beskæftigelse eller er optaget på en uddannelse, hvilket giver fin sammenhæng med formålet i 1, samt den øgede politiske fokus på uddannelse, generelt. 10

11 27. Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen LAS 74c LAB 73a ordinære vilkår. Reglen er ikke unødvendig men i stk. 1, pkt. 1, bør tilføjes uddannelse på ordinære vilkår. Det giver lige så lidt mening at fremmøde til samtaler og i tilbud når man skal påbegynde uddannelse inden for 6 uger, som når man eks. skal påbegynde ordinær beskæftigelse Revurdering af ledighedsydelsesmodtagere (afskaffelse). Lov om aktiv socialpolitik, 74 c om vurdering og revurdering hver 12. måned for modtagere af ledighedsydelse. Personkredsen er blevet udvidet i forbindelse med reformen, idet alle visiterede til fleksjob nu får udbetalt ledighedsydelse efter en differentieret skala. Tidligere skulle f.eks. visiterede til fleksjob, som bibeholdt tidligere forsørgelsesydelse, f.eks. kontanthjælp ikke revurderes. I forbindelse med reform af fleksjobområdet er indført regler om kontaktforløb, rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse. De nye lovregler sigter mod at ligestille ledige visiterede til fleksjob med øvrige ledige. Det anses for hensigtsmæssigt at afløse revurderingen/revurderingen i Lov om aktiv socialpolitik med de indførte regler om kontaktforløb og rådighedsvurdering i lighed med øvrige ledige. 1. Der sker en dobbelt vurdering af borgere, som er visiterede til fleksjob, både efter Lov om aktiv socialpolitk og efter beskæftigelsesloven gennem de individuelle kontaktforløb. 2. Vurderingen/revurderingen efter Lov om aktiv socialpolitik er omfattende og nu udvidet med ca. 200 til 250 personer for Københavns kommunes vedkommende. 3. Det burde gennem almindelig opfølgning i kontaktforløb og rådighedsvurdering, tilkendelsen af En enklere sagsbehandling, som er gennemskuelig og ensartet for alle ledige uanset ydelse og med samme resultat. I København vil det betyde ca. 300 sager færre på årsbasis, hvor der skal gives tilbud efter lab loven alene med det formål at kontrollere om den pågældende person er berettiget til fleksjob, hvor dette kunne ske løbende gennem de lovpligtige kontaktforløb. Derudover er der tale om betydelig administrative ressourcer til samtaler, indhentelse af oplysninger, herunder helbredsmæssige og beskrivelse af forholdene, som svarer til de krav som stilles til i forbindelse med tilkendelsen af fleksjob. 11

12 midlertidige fleksjob og den generelle pligt efter retssikkerhedsloven til at vurdere alle sager i forhold hele den sociale lovgivning, være muligt at sikre at fleksjobvisiterede er berettigede både til fleksjob og til ledighedsydelse 28. Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen Bekendtgørelse Nr. 22 af 17. januar og 11 Beregning af tilskud til selvstændige forenkling af reglerne for tilskud /kontrol i kommunerne. Forslag om, at kommunerne ikke selv skal udarbejde skemaer til brug for beregning af tilskud. Det er administrativt dyrt og kunne gøres enklere og med større retssikkerhed til følge, hvis de samme skemaer, som blev anvendt i hele landet. 29. Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen Integrationsloven 15 a I forbindelse med indførelsen af de nye regler om tilskud til selvstændige, er der indført en regel om, at kommune skal kunne vurderer regnskaberne for den selvstændige, til brug for beregning af udbetaling af tilskud til den selvstændige. I henhold til bekendtgørelse nr. 22 af 17. januar og 11 skal alle kommuner selv udarbejde skemaer til brug for beregning af tilskud. Der er tale om særdeles komplicerede økonomiske og skattetekniske beregninger. Der burde centralt fra udarbejdes den type skemaer, da det kræver særlig regnskabsmæssig og skattemæssige viden for at kunne lave disse. Det er af afgørende betydning at de korrekte oplysninger indgår og der derved sker en gennemskueligt og korrekte beregning af tilskud. Det er ikke rimeligt at hver enkelt kommune skal lave disse skemaer. Det er administrativt dyrt og kunne gøres enklere og med større retssikkerhed til følge, hvis de samme skemaer, som blev anvendt i hele landet Ved de ændringer af Integrationsloven, der træder i kraft den indføres regler om, at kommunen indenfor 3 måneder skal udarbejde en integrationsplan, der skal sikre koordineringen af integrationsindsatsen og sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse, socialområdet, sundhed, skole m.v. Kommunen har allerede i dag Mindre bureaukrati, mere tid til udlændingen og selve indsatsen Dog, har KL allerede haft fremsendt ønske om at udelade dette krav i forbindelse med høringssvar, og fået afslag, så forslaget vil sandsynligvis ikke blive godkendt fra statens side. 12

13 pligt til at udarbejde en integrationskontrakt, hvori fastlægges en integrationsprogram. Denne kontrakt skal stadig udarbejdes sideløbende med integrationsplanen. Der synes at være tale om unødig bureaukrati at etablere en ny integrationsplan sideløbende med den eksisterende integrationskontrakt. Mange af oplysningerne i de to dokumenter vil være enslydende. Yderligere dokumenter og planer vil ikke i praksis fremme en mere sammenhængende indsats. Det vil således være mere hensigtsmæssigt at sammensmelte de to dokumenter. 13