Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af tillægsbevilling til anlæg på Skoleforvaltningens budget Godkendelse af Budget 2017 og takstændringer og tillægsbevilling 4 4 Godkendelse af etablering af fjernvarmeforsyning til Storvorde og Sejlflod. Projektgodkendelse 10 5 Godkendelse af etablering af Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg og nedlæggelse af Samarbejdet om vandforsyning i det åbne land 18 6 Godkendelse af kommunal lånegaranti til Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg 21 7 Godkendelse af tillægsbevillinger vedrørende renter, dataanalyser, rammebeløb, energiafgifter og forskerskat - Tillægsbevilling Godkendelse af lånoptagelse vedrørende lånerammen for 2017, ny strategi for sammensætning af kommunens låneportefølje Tillægsbevilling Godkendelse af den kommenterede virksomhedsrapport januar - oktober Godkendelse af ændring af styrelsesvedtægt (2. behandling) Orientering om Stigsborg Havnefront - Fusionskontrol Godkendelse af tegningsbemyndigelser Godkendelse af skema A for 62 ungdomsboliger, Vivabolig, afd. 30, John F. Kennedys Plads Tillægsbevilling Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Butikker, boliger m.m., Algade 16-16A, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 15 Godkendelse af Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Vodskov med miljørapport (1. forelæggelse) 16 Godkendelse af Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Vestbjerg med miljørapport (1. forelæggelse) 17 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger, Overby Bakke, Stae, Landområde Hals (1. forelæggelse) 18 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan boliger ved Digmannsvej, Stigsborg Havnefront, Nørresundby Midtby (2. forelæggelse) 19 Godkendelse af Kommuneplantillæg og lokalplan , Boliger, Gl. Kongevej, Nr. Uttrup (2. forelæggelse) 20 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og institution, Annebergvej, Mølholm (2. forelæggelse) 21 Godkendelse af Lokalplan Boliger og Erhverv, Koldsmindevej, Nibe (2. forelæggelse) Godkendelse af Lokalplan Boliger, Lundevej, Nibe (2. forelæggelse) 101

3 Indholdsfortegnelse 23 Godkendelse af ansøgning om støtte til opførelse af 48 almene ældreboliger med servicearealer på Annebergvej (aflastning) - Skema A 24 Godkendelse af skema A for 113 almene familieboliger på Annebergvej Vivabolig afd Godkendelse af Skema A for 124 almene familieboliger på Sohngårdsholmsvej 55, 9000 Aalborg for boligselskabet Nordjylland afd , Parkbyen 26 Godkendelse af Skema A for 20 almene familieboliger på Fyrkildevej, 9220 Aalborg øst for Himmerland boligforening afd Godkendelse af skema A for 55 almene familieboliger på Gl. Kongevej i Nørresundby. Sundby Hvorup Boligselskab afd Godkendelse af Skema A for 22 almene familieboliger på Koldsmindevej i Nibe. Boligforeningen Enggaarden afd Godkendelse af Skema A for 25 almene familieboliger på Lundevej 57, 9240 Nibe for Boligforeningen Enggården Godkendelse af høringssvar vedrørende justeringer af Natura 2000 grænser Godkendelse af beskæftigelsesplan for Lukket 32 Godkendelse af udpegning af medlemmer til Beboerklagenævn for perioden Godkendelse af bedømmelse af tjenestemand med henblik på varig ansættelse

4 Tid Mandag 11. december 2017, kl Sted Afbud Til stede Medborgerhuset Mai-Britt Iversen Lars Peter Frisk, Hans Peter Beck, Jens Toft-Nielsen, Niels Thomas Krarup, Mariann Nørgaard, Jan Nymark Thaysen, Hans Thorup, Kirsten Algren, Lene Krabbe Dahl, Lasse Frimand Jensen, John Gregers Nielsen, Mads Duedahl Johansen, Anna Kirsten Olesen, Rose Marie Sloth Hansen, Christian Korsgaard, Mette Ekstrøm, Per Clausen, Anne Honoré Østergaard, Helle Frederiksen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Nuuradiin Hussein, Tina French Nielsen, Thomas Kastrup-Larsen, Hans Henrik Henriksen, Daniel Nyboe Andersen, Cæcilie Andersen, Lisbeth Lauritsen, Kristoffer Hjort Storm, Mads Sølver Pedersen, Jørgen Hein Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Kristoffer Hjort Storm var fraværende under punkt 1 til 4. Jan Nymark Thaysen var fraværende under punkt 19.

5 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Punkt 18 og punkt 30 er udsat. Punkt 30 er udsat til 1. møde i Godkendt. Mai-Britt Iversen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 1 af 140

6 Punkt 2. Godkendelse af tillægsbevilling til anlæg på Skoleforvaltningens budget Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der til sektor Skoler gives en tillægsbevilling til anlæg på 5 mio. kr. i Godkendt ved formandsbeslutning den 23. november Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 12 af 2140

7 Sagsbeskrivelse I forbindelse med budgetforlig 2018 blev det besluttet af fremrykke anlægsinvesteringer fra 2018 til For Skoleforvaltningen betyder det, at der skal gives en tillægsbevilling på 5 mio. kr. til sektor Skoler til vedligeholdelsesplanen. Sektor Skoler Alle skoler, vedligeholdelsesplan Fremrykning fra 2018 som følge af budgetforlig Ændring i alt - anlæg ANLÆG 2017 Rådighedsbeløb kr. - Udgift Indtægt kl Side 23 af 2140

8 Punkt 3. Godkendelse af Budget 2017 og takstændringer og tillægsbevilling Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der til det brugerfinansierede drifts- og anlægsbudget for 2017 gives tillægsbevilling på kr. i mindreudgifter og kr. i mindreindtægter, eller i alt kr. i netto-mindreudgifter, at der til det brugerfinansierede drifts- og anlægsbudget for 2018 gives tillægsbevillinger på kr. i merudgifter og kr. i mindreindtægter, eller i alt kr. i netto-merudgifter, at frigivelsesbeløbene på det brugerfinansierede område forhøjes med kr. i udgifter, og at Aalborg Renovations takst for indsamling for kommunale institutioner pr. 1. januar 2018 er genberegnet og uændret i forhold til 2017, jf. sagsbeskrivelsen og takstoversigten. Daniel Nyboe Andersen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 14 af 6140

9 Sagsbeskrivelse Generelt Denne indstilling omfatter Miljø- og Energiforvaltningens traditionelle efterårsbudgetrevision med justering af budgetterne for 2017 til forventet regnskab 2017 samt overførsel af planlagte overførsler primært af anlægsmidler fra 2017 til Derudover er den udarbejdet i lighed med tidligere år på grund af den forholdsvis sene fastlæggelse af visse priser for energikøb, indvejningspriser mv. for Indstillingen omfatter en netto-merudgift for 2017 og 2018 på kr., der udelukkende vedrører forvaltningens brugerfinansierede områder. Aalborg Renovation De økonomiske konsekvenser af affaldsplanen, herunder indsamling af plast, metal og papir i én container, er indarbejdet i budgetrevision Ligeledes er konsekvenserne af affaldsplanen, for dagrenovation indarbejdet i budgetrevision 2017 og Ydermere er de økonomiske konsekvenser af Miljø- og Energiudvalgets beslutning, af 1. november 2017, vedr. Aalborg Renovations servicemål omhandlende borgerhenvendelser, indregnet for hele budgetåret Budgetmæssige konsekvenser DRIFT 2017 Udgifter Indtægter kr Sektor: Aalborg Gas, Naturgas Net Distribution af naturgas, mængdejustering, mindreindtægt Målere og ledningsnet mv., mindreudgift Revision, advokat mv., merudgift Sektor: Aalborg Renovation Generel administration Anskaffelse af renovationsvogne, delvis udsættelse til 2018 mindreudgift Justering af salg af vogne, merindtægt Justering af løn- og vognfordeling samt løn og rådgivning, merudgift Justering af udgifter forbundet med vognpark, merudgift Diverse justeringer og projektomplaceringer vedr. administration samt socialøkonomisk projekt mv., mindreudgift/merindtægt Indsamling af overskydende affaldsstativer, merudgift Ordninger for dagrenovation restaffald Justering af mængder, lønfordeling og containerkøb, merudgift Justering ift. nye licitationer for indsamling af restaffald, merudgift Ordninger for storskrald og haveaffald Justeret mængder, lønfordeling og containerkøb mv., merudgift/merindtægt Forventet efterregning vedr. Reno Nord I/S sorteringsanlæg for plast og metal, merudgift Ordninger for papir og flasker Justering af mængder, løn- og vognfordeling mv., mindreudgift/ -225 mindreindtægt Genbrugsstationer Justering af mængder, lønfordeling, vedligehold, mindreudgift/mindreindtægt Øvrige ordninger og anlæg Justering af mængder, lønfordeling, vedligehold mv., mindreudgift/mindre-indtægt Sektor: Administration og Service Omkostningscenter GIS (OCG) kl Side 25 af 6140

10 DRIFT 2017 Udgifter Indtægter kr Generel justering af driftsbudgettet, merudgift/mindreindtægt Ændring i alt - drift DRIFT 2018 Udgifter Indtægter kr Sektor: Aalborg Renovation Generel administration Anskaffelse af renovationsvogne, delvis udsættelse fra 2017, merudgift Opjustering af lønbudget, jf. Miljø- og Energiudvalgets beslutning af 1. november Justeret løn- og vognfordeling, merudgift Ordninger for storskrald og haveaffald Forventet merudgift vedr. Reno Nord I/S sorteringsanlæg for plast og metal, merudgift Ordninger for Glas, papir og pap Justeret løn- og kørselsudgifter samt indtægter, mindreudgift/mindreindtægt Sektor: Administration og Service Omkostningscenter GIS (OCG) Generel justering af driftsbudgettet, mindreindtægt Ændring i alt - drift ANLÆG 2017 Rådighedsbeløb kr. - Sektor: Aalborg Renovation Projekt 5574, Genbrugsplads Over Kæret Renovering/forbedring af kemikaliehus Rådighedsbeløbet ønskes reduceret med kr. til 0 kr Årsag: Projektet udskydes til Anlægssum: Uændret kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes reduceret med kr. til 0 kr. Projekt 5575, Genbrugsplads Storvorde Renovering/forbedring af kemikaliehus Rådighedsbeløbet ønskes reduceret med kr. til 0 kr Årsag: Projektet udskydes til Anlægssum: Uændret kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes reduceret med kr. til 0 kr. Sektor: Miljø- og Energiplanlægning Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Projekt 5395, Arealsikring Rådighedsbeløbet ønskes reduceret med kr. til kr Årsag: Tilbageførsel af forventet uudnyttet andel af rammebeløb for 2017 til kl Side 36 af 6140

11 ANLÆG 2017 Rådighedsbeløb kr. - mellemregningskontoen. Rammebeløbet overføres til udnyttelse i Anlægssum: Ønskes reduceret med kr. til kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes reduceret med kr. til kr. Ændring i alt - anlæg ANLÆG 2018 Rådighedsbeløb kr. - Sektor: Aalborg Renovation Projekt 5574, Genbrugsplads Over Kæret Renovering/forbedring af kemikaliehus Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Projektet udskudt fra Forhøjelsen af budgettet skyldes, at det hidtil var planen at renovere den eksisterende bygning til affald. Men da det eksisterende rum og ventilationsudstyr er nedslidt, kan det ikke genbruges. Desuden lever den eksisterende bygning ikke op til Aalborg Renovations krav til arbejdsmiljø mht. størrelse og arbejdstemperatur. Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Projekt 5575, Genbrugsplads Storvorde Renovering/forbedring af kemikaliehus Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Projektet udskudt fra Forhøjelsen af budgettet skyldes, at det hidtil var planen at renovere den eksisterende bygning til farligt affald. Men da det eksisterende rum og ventilationsudstyr er nedslidt, kan det ikke genbruges. Desuden lever den eksisterende bygning ikke op til Aalborg Renovations krav til arbejdsmiljø mht. størrelse og arbejdstemperatur. Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Sektor: Miljø og Plan Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Projekt 5395, Arealsikring Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Rammebeløbet overført til udnyttelse fra Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Ændring i alt - anlæg Nettoændring - drift + anlæg 2017 og Ændring i alt frigivelse anlægssum Mellemregningsforhold Nærværende budgetrevision indebærer følgende saldi på de berørte regnskabsmæssige mellemregningskonti hos Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder ved udgangen af årene: kl Side 47 af 6140

12 Ultimo 2016 Ultimo 2017 Ultimo Mio. kr Aalborg Gas -0,4-0,5-0,6 - Naturgas Net... -0,4-0,5-0,6 Aalborg Renovation - Fælles formål/generel administration... -4,5 6,8 19,5 - Ordninger for dagrenovation restaffald ,1 3,6 0,6 - Ordninger for storskrald m.v ,7 4,1 16,2 - Ordninger for glas, papir og pap... -0,8-0,7-0,7 - Ordninger for farligt affald... 0,0-0,2-0,5 - Genbrugsstationer... -1,7-5,9 1,6 - Øvrige ordninger administrationsgebyrer og vægtydelse. -2,8-3,3-3,4 - Øvrige ordninger og anlæg, erhverv ,1-33,5-36,7 Aalborg Renovation i alt -81,7-29,1-3,4 - heraf sikkerhedsstillelse ,5-13,0-13,5 Miljø og Plan - Vandsamarbejde Aalborg, Åben land... -0,9-0,7-0,5 - Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse... 14,5 7,7 38,9 - Vandsamarbejde Nibe, Forsyningssikkerhed... 0,0 0,4 0,4 Administration og Service - Omkostningscenter GIS tidligere en del af Varme... -5,4-3,4-2,9 Mellemregningsforhold i alt ,9-25,6 31,9 Anm.: - = tilgodehavende i kommunekassen kl Side 58 af 6140

13 Bilag: Byrådet Aalborg Renovation- Takstoversigt efterårsbudgetrevisionen kl Side 69 af 6140

14 Punkt 4. Godkendelse af etablering af fjernvarmeforsyning til Storvorde og Sejlflod. Projektgodkendelse Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at projekt for forsyning af Storvorde og Sejlflod med fjernvarme godkendes i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg, at der ved ændring af områdeafgrænsningen fra individuel naturgas til fjernvarme ydes økonomisk kompensation til HMN Naturgas I/S. Størrelsen af kompensationen fastsættes i henhold til 8 og bilag 2 i bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg, at det eksisterende kollektive forsyningsområde udvides med ejendommen Søndre Bygade 18, Sejlflod, der pt. er individuelt forsynet, at der nedlægges forbud mod direkte el-opvarmning i såvel ny som eksisterende bebyggelse på den ejendom, der inddrages i det kollektive forsyningsområde i henhold til 19, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 904 af 24. juni 2016 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, at byrådet gennemfører ekspropriation med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 om varmeforsyning med senere ændringer til gennemførelse af projektet, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med berørte lodsejere, og at det er en forudsætning for projektets realisering, at Aalborg Varme A/S opnår en starttilslutning på 50% af det eksisterende beregningsareal senest 12 måneder efter den endelige godkendelse af projektforslaget. Hvis det ikke er tilfældet, bortfalder projektgodkendelsen. Daniel Nyboe Andersen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 10 af af 8140

15 Sagsbeskrivelse Baggrund Byrådet godkendte den 22. april 2013 (punkt 3) Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde. Varmeplananalyserne viste, at det vil være samfundsøkonomisk mest rentabelt at etablere fjernvarmeforsyning med central kraftvarme til mere end 19 byer, der i dag forsynes med fjernvarme fra decentrale fjernvarmeselskaber og individuel forsyning med naturgas, olie mv. Aalborg Varme A/S udarbejdede efterfølgende et forslag til principper for konvertering af individuelle naturgasområder mv. og overtagelse af lokale fjernvarmeselskaber samt et forslag til prioriteringsrækkefølge af de aktuelle områder, som byrådet godkendte den 16. december 2013 (punkt 2). Aalborg Varme A/S fremsendte ultimo 2015 et projekt for forsyning af Storvorde og Sejlflod med fjernvarme. Projektet blev efterfølgende sendt i høring hos HMN GasNet P/S. Med baggrund i bemærkninger fra gasselskabet ændrede beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen mv. fremsendte Aalborg Varme A/S i juni 2017 et opdateret projekt. Det opdaterede projektet blev efterfølgende sendt i høring hos gasselskabet, og der blev den 8. september 2017 afholdt et møde mellem Aalborg Varme A/S, HMN GasNet P/S og Aalborg Kommune. Aalborg Varme A/S har efterfølgende med baggrund her i den 13. oktober 2017 fremsendt et nyt opdateret projektforslag for forsyning af Storvorde og Sejlflod med fjernvarme i henhold til bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Projektets indhold Aalborg Varme A/S projektansøgning omhandler: Ændring af den eksisterende områdeafgrænsning for Storvorde og Sejlflod fra individuel naturgas til forsyning med central kraftvarme. Udvidelse af eksisterende og etablering af fornødne pumpestationer og ledningsanlæg til forsyning af området. Udvidelse af forsyningsområdet med ejendommen Søndre Bygade 18, Sejlflod, der i dag er individuelt forsynet. Etablering af transmissionsledning og udvidelse/etablering af pumpestationer vedrører ikke alene forsyning af Storvorde og Sejlflod, men også eventuel forsyning af Gudumholm, Lillevorde, Gudum og Gudumlund. Det er således kun Storvorde og Sejlflods forholdsmæssige andel af omkostninger til transmissionsledning, varmetab, pumpestationer mv., der er indregnet i projektet. Hvis projektforslaget godkendes, vil forsyningspligten i forsyningsområdet i Storvorde og Sejlflod overgå til fra HMN GasNet P/S til Aalborg Varme A/S. Eksisterende bygninger, der benytter naturgas til opvarmning kan fortsætte med at benytte naturgas, selvom området skifter status til fjernvarmeforsyning, da naturgasselskabet fortsat vil have forsyningspligt over for disse kunder. Der er i dag ca potentielle kunder i Storvorde og Sejlflod. Det samlede beregningsareal, opgjort i henhold til Aalborg Varme A/S leveringsbestemmelser, udgør ca m 2, heraf udgør de kommunale bygninger et beregningsareal på ca m 2. Det er en forudsætning for realisering af projektet, at Aalborg Varme A/S kan opnå en starttilslutning på 50% af det eksisterende beregningsareal i Storvorde og Sejlflod. Udbygning af forsyningsområdet Aalborg Varme A/S har i projektet taget udgangspunkt i en forventet udbygning i Storvorde og Sejlflod på ca. 355 nye boliger, svarende til et beregningsareal på ca m 2. Dette er den udbygning, der er forudsat i Byudviklingsplanen for Storvorde og Sejlflod. I projektforslaget er indregnet at 85% af udbygningen tilsluttes fjernvarme, svarende til ca. 300 boliger og et beregningsareal på m 2. kl Side 211 af af 8140

16 By- og Landskabsforvaltningen har netop igangsat lokalplanprocessen for 2 nye boligområder i Storvorde med plads til hhv. ca. 40 boliger og 260 boliger. I 2013 blev der i Bygningsreglementet indført forbud mod etablering af naturgasfyr i ny bebyggelse. I henhold til 7, stk. 3. i projektbekendtgørelsen, kan kommunalbestyrelsen ikke godkende projekter for naturgasdistributionsnet, hvis projektet vedrører et område, hvor 75% eller mere af bygningsmassen er omfattet af forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet. De nye lokalplanområder vil, jfr. ovenstående, være omfattet af forbud mod naturgasfyr. Det betyder, at områderne enten skal forsynes med fjernvarme, hvis projektet realiseres, eller alternativt vil skulle udlægges til individuel forsyning. Samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger Samfundsøkonomi Aalborg Varme A/S har i forbindelse med projektforslaget foretaget samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, dels på referencen, som er den eksisterende forsyning i området (naturgas, olie mv.) dels det foreslåede alternativ, som omhandler forsyning fra det centrale kraftvarmeområde via transmissionsledning fra Klarup. Varmen fra det centrale kraftvarmeområde består af 7 % overskudsvarme fra Aalborg Portland, 90 % varme fra Nordjyllandsværket og 3 % varme fra Aalborg Varme A/S egne centraler. De samfunds- og miljømæssige beregninger er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning i og forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser af 15. august 2017 samt ændringer som følge af Finansministeriets vejledning af 28. august De samfundsøkonomiske konsekvenser fremgår af følgende tabel: Samfundsøkonomiske omkostninger (Akkumulerede nuværdier over 20 år) Eksisterede forsyning (reference) Mio. kr., ekskl. moms Central kraftvarme (alternativ) Mio. kr., ekskl. moms 190,8 182,9 Beregningerne viser, at der vil være en samfundsøkonomisk fordel ved etablering af central kraftvarme på ca. 7,9 mio. kr., ekskl. moms. Miljøkonsekvenserne fremgår af nedenstående: Sum af emissioner over 20 år Eksisterede forsyning (reference) Central kraftvarme (alternativ) CO 2 -ækvivalenter (ton) NO x (kg) SO 2 (kg) Partikler (kg) Miljøkonsekvenserne vurderes ikke særskilt, da de indgår i de samfundsøkonomiske beregninger. Det aktuelle projekt bidrager dog til at opfylde kommunens mål om nedbringelse af CO 2 -emissionerne, der fremgår af Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, som byrådet godkendte den 28. marts 2011 (punkt 3). Der er gennemført tre følsomhedsberegninger i forbindelse med projektet. Der er regnet på en kombination af flere forskellige ændrede forudsætninger (ændret tilslutningstakt, ændrede enhedsforbrug og drift af Nordjyllandsværket indregnet som decentral kraftvarme), en forøgelse af brændselspriserne med 25% og en forøgelse af investeringerne med 10%, resultaterne ses i nedenstående tabel: Samfundsøkonomiske omkostninger (Akkumulerede nuværdier over 20 år) Eksisterede forsyning (reference) Mio. kr., ekskl. moms Central kraftvarme (alternativ) Mio. kr., ekskl. moms Kombination af ændrede forudsætninger 187,9 180,2 kl Side 312 af af 8140

17 Brændselspriser stiger med 25 % 190,8 187,1 Investeringer stiger med 10 % 190,1 199,9 Følsomhedsberegningerne viser, at kun en væsentlig stigning i investeringerne vil forrykke samfundsøkonomien til fordel for naturgas. Selskabsøkonomi - Aalborg Varme A/S Der er ikke lavet egentlige selskabsøkonomiske beregninger, da det af de af byrådet godkendte principper for konvertering fremgår, at forbrugerne i det aktuelle område skal betale de meromkostninger, som Aalborg Varme A/S har ved forsyning af området over en periode på 20 år. Der er dog lavet en såkaldt budgetøkonomisk vurdering, hvor der laves en samlet opgørelse af de økonomiske konsekvenser for såvel forsyningsselskaberne (HMN GasNet P/S og Aalborg Varme A/S) som de respektive forbrugere. Vurderingen viser, at de budgetøkonomiske omkostninger ved eksisterende forsyning vil være 298,6 mio. kr., ekskl. moms, mens de ved central kraftvarme vil være 294,9 mio. kr., ekskl. moms. Der regnes over 20 år. Projektforslaget omfatter etablering af transmissionsledning, hovedledninger og stikledninger samt etablering af en ny pumpestation i Storvorde og udvidelse af den eksisterende pumpestation i Klarup. Projektets anlægssum vil være på ca. 84 mio. kr., ekskl. moms over perioden Selskabsøkonomi HMN GasNet P/S I henhold til 8 i projektbekendtgørelsen skal der ydes en kompensation til naturgasdistributionsselskabet i dette tilfælde HMN GasNet P/S. Kompensationsbeløbet reguleres årligt og udgør i 2017 i henhold til bilag 2 i projektbekendtgørelsen 597 kr. pr. standardhus, ekskl. moms. Aalborg varme A/S opkræver beløbet hos de relevante forbrugere og overfører efterfølgende beløbet til gasselskabet. Herudover har HMN GasNet P/S en takst for afkobling i forbindelse med konverteringer på kr. pr. stik, ekskl. moms. Gasselskabet står selv for at opkræve dette beløb. Brugerøkonomi Ved konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme vil kunderne i Storvorde og Sejlflod ud over Aalborg Varme A/S almindelige takster skulle betale et kraftvarmetillæg i en periode på 20 år til dækning af meromkostningerne ved forsyning af Storvorde og Sejlflod med fjernvarme. Herudover skal kunderne betale for ombygning af husinstallationer, og der skal betales kompensation og afkoblingsgebyr til gasselskabet. De brugerøkonomiske beregninger viser, at der vil være en mindre årlig besparelse for kunderne ved konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme. Det samme vil være tilfældet for kunder, der konverterer fra oliefyr og træpillefyr til fjernvarme. Her vil besparelsen dog være større, da der ikke skal betales kompensation og afkoblingsgebyr til gasselskabet. Høring af berørte parter I henhold til 25 i projektbekendtgørelsen skal berørte parter høres i forbindelse med behandling af et projektforslag. Høring af HMN GasNet P/S Storvorde og Sejlflod er i dag udlagt til forsyning med individuel naturgas. Projektforslaget har derfor været sendt i høring hos HMN GasNet P/S. HMN GasNet P/S fremsendte den 11. august 2017 en række bemærkninger til projektforslaget fra juni Med baggrund heri blev der den 8. september 2017 holdt møde mellem HMN GasNet P/S, Aalborg Varme A/S og Aalborg Kommune. På mødet blev det aftalt, at Aalborg Varme A/S ville opdatere projektforslaget, og at projektforslaget efterfølgende ville blive sendt i en ny høring hos HMN GasNet P/S. Med baggrund heri fremsendte Aalborg Kommune den 16. oktober 2017 det reviderede projekt til fornyet høring hos HMN GasNet P/S. HMN GasNet P/S fremsendte efterfølgende den 3. november 2017 høringssvar til det reviderede projekt. kl Side 413 af af 8140

18 HMN GASNet P/S starter med at kvittere for mødet den 8. september 2017 og den efterfølgende indarbejdelse af de aftalte ændringer i projektet. HMN GasNet P/S oplyser, at man efterfølgende har været i dialog med Aalborg Varme A/S for at få belyst konsekvenserne ift. justering af kedelpriser og brændselspriser for store forbrugere. Aalborg Varme A/S har lavet en samfundsøkonomisk beregning, der viser, at den samfundsøkonomiske fordel herved vil blive reduceret med ca. 2,4 mio. kr., ekskl. moms. HMN GasNet P/S fremhæver herudover, at man i forbindelse med, at Energistyrelsen har fremsendt en metodebeskrivelse af tillæg til fossile importpriser med henblik på opgørelse af samfundsøkonomiske brændselspriser, er blevet opmærksom på, at den samfundsøkonomiske naturgaspris indeholder omkostninger til afregning, kundeservice, målerhåndtering, inkasso mv. HMN GasNet P/S påpeger at tilsvarende omkostninger bør indgå i fjernvarmeprojektet for en konsistent sammenligning. HMN GasNet P/S oplyser, at man har forsøgt at få en bekræftelse fra Energistyrelsen på at administrationsomkostninger indgår i den samfundsøkonomiske naturgaspris. Bekræftelsen forelå dog endnu ikke ved fremsendelse af høringssvaret. HMN GasNet P/S slutter af med at konstatere, at den samfundsøkonomiske analyse endnu ikke viser en retvisende sammenligning mellem referencen og projektet på grund af den inkonsistente opgørelse af omkostninger. Bemærkninger til høringssvar fra HMN GasNet P/S Af høringssvaret fra HMN GasNet P/S fremgår det, at der nu er stort set enighed om de forudsætninger mv., der blev drøftet på det fælles møde den 8. september HMN GasNet P/S fremhæver dog i høringsvaret et nyt element, der ikke tidligere har været drøftet, nemlig indregning af omkostninger til kundehåndtering på fjernvarmesiden. Det skal for god ordens skyld nævnes, at den metodebeskrivelse af 1. november 2017 som HMN GasNet P/S henviser til ikke er endelig, da der er tale om et høringsudkast der er udsendt fra Energistyrelsen. Det har herudover ikke tidligere været et element som HMN GasNet A/S har påpeget ifm. høringer af projektforslag mv. Det har ikke været muligt for Aalborg Kommune inden udarbejdelse af sagsfremstillingen at få en bekræftelse fra Energistyrelsen på om administrationsomkostningerne indgår i den samfundsøkonomiske brændselspris, der fremgår af Energistyrelsens seneste udmeldte brændselsprisforudsætninger og i givet fald, hvor store omkostningerne er. Aalborg Kommune har dog, under forudsætning af at administrationsomkostningerne skal indregnes på fjernvarmesiden, bedt Aalborg Varme A/S om at lave en samfundsøkonomisk beregning, der viser konsekvensen heraf. Aalborg Varme A/S har med baggrund heri den 8. september 2017 oplyst, at man har fået udfærdiget et udtræk af omkostningerne til kundehåndtering baseret på regnskab Omkostningerne dækker måleraflæsning, regningsudsendelse, debitorstyring, systemadministration, rapportering og dokumentation. Alle øvrige omkostninger, herunder målere og målerudskiftning er allerede indeholdt i projektet. Medregnes omkostningerne til kundehåndtering i de samfundsøkonomiske omkostninger, vil disse øges med ca. 2,2 mio. kr. således at den samfundsøkonomiske fordel ved fjernvarmeforsyning reduceres fra ca. 7,9 mio. kr. til ca. 5,8 mio. kr. Høring af ejer af ejendom, der inddrages i forsyningsområdet Projektet har ligeledes været sendt i høring hos ejeren af Søndre Bygade 18, Sejlflod, der inddrages i forsyningsområdet. Der er ikke indkommet høringssvar fra ejeren af den ejendom, der inddrages i forsyningsområdet. kl Side 514 af af 8140

19 Arealafståelse, ekspropriation mv. Ledningsanlæg placeret uden for offentlige arealer sikres ved tinglyste servitutter. Servitutrettigheder, midlertidige arbejdsarealer og areal til pumpestationer forventes erhvervet ved frivillige aftaler, men vil om nødvendigt blive erhvervet ved ekspropriation. De berørte ejendomme er: Matr.nr. 16d Storvorde by, Storvorde (pumpestation Storvorde) Matr.nr. 3ao Storvorde by, Storvorde (ledningsanlæg Storvorde/Sejlflod) Matr.nr. 33ec Romdrup by, Romdrup (pumpestation Klarup) Matr.nr. 16l Romdrup by, Romdrup (pumpestation Klarup) Varmeplanmyndigheden har udsendt høringsskrivelse til de berørte lodsejere samtidig med, at der er udsendt høringsskrivelser til øvrige berørte parter. Der var ved høringsfristens udløb indkommet høringssvar fra ejeren af ejendommen 16d Storvorde by, Storvorde. Ejeren ønsker den nye pumpestation flyttet til en anden placering. Aalborg Varme A/S vil i forbindelse med realiseringen af projektet indgå dialog med ejeren herom. Herudover er der kommet høringssvar fra Aalborg Kommune (Park og Natur), der ejer ejendommen 33ec Romdrup by, Romdrup. Da der er tale om et grønt areal, ønsker Park og Natur ikke, at der etableres ledninger på den ønskede placering. Aalborg Varme A/S vil i forbindelse med realisering af projektet indgå en dialog med Park og Natur ift. at finde en løsning, da Aalborg Varme A/S allerede i dag har ledninger i arealet. Hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler, kan der i henhold til 16 i lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 om varmeforsyning med senere ændringer eksproprieres til formålet. Byrådet har den 14. december 2015 (punkt 22) tilkendegivet sin ekspropriationsvilje til gennemførelse af projekter efter varmeforsyningsloven, uanset om disse vedtages af byrådet eller af Miljø- og Energiudvalget. Tidsplan Igangsætning af projektet kræver som tidligere nævnt en starttilslutning på 50% af det eksisterende beregningsareal. Under forudsætning af at projektforslaget godkendes ultimo 2017, og at godkendelsen ikke påklages til Energiklagenævnet, vil etablering af gadeledningsnet, pumpestationer og konvertering af kunder kunne påbegyndes i 2018 under forudsætning af, at den fornødne tilslutning opnås. Gadeledningsnettet er i projektet forudsat etableret over en periode på 3 år. Kompetence Da projektforslaget omfatter ændring af områdeafgræsningen for Storvorde og Sejlflod fra individuel naturgas til fjernvarmeetablering, skal projektforslaget godkendes i henhold til 3 i projektbekendtgørelsen. Det er byrådet, der har kompetencen til at godkende projektforslag med en effekt over eller under 10 MW, hvor der er kommet væsentlige indsigelser. I den konkrete sag vurderes høringssvaret fra HMN GasNet P/S at være en væsentlig indsigelse. Klagemulighed Efter den politiske behandling af projektet vil der være en klagefrist på 4 uger. Eventuelle klager skal sendes til Energiklagenævnet. Vurdering af projektforslag Projektforslaget viser en samfundsøkonomisk fordel ved fjernvarmeforsyning af Storvorde og Sejlflod på ca. 7,9 mio. kr., ekskl. moms. Hvis der tages højde for de forhold, der er nævnt i høringssvaret fra HMN GasNet P/S - justerede kedel- og gaspriser for store forbrugere og indregning af omkostninger til kundehåndtering - viser konsekvensberegninger heraf, at der vil være en samfundsøkonomisk fordel ved fjernvarmeforsyning på ca. 3,4 mio. kr., ekskl. moms. kl Side 615 af af 8140

20 Følsomhedsberegningerne viser, at projektet vil være relativt robust ift. ændring af forudsætningerne, dog kan en væsentlig stigning i investeringerne forrykke samfundsøkonomien til fordel for naturgas. Aalborg Varme A/S har til dette oplyst, at man ikke finder det sandsynligt, at investeringerne vil afvige væsentligt fra det indregnede, da investeringerne er fastsat på baggrund af lang erfaring og indgåede rammeaftaler. HMN GasNet P/S vil i forbindelse med ændring af områdeafgræsningen blive kompenseret i henhold til bestemmelserne i projektbekendtgørelsen. Herudover vil projektet for forsyning af Storvorde og Sejlflod med fjernvarme medvirke til realisering af fase 1 af Varmeplan Aalborg 2030 og bidrage til en reduktion af CO 2 -udledningen. Med baggrund heri anbefaler Miljø- og Energiforvaltningen derfor, at Aalborg Varme A/S projekt for forsyning af Storvorde og Sejlflod med fjernvarme godkendes med de nævnte vilkår i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. I forhold til realisering af projektet er det en forudsætning, at Aalborg Varme A/S opnår en starttilslutning på 50 % af det eksisterende beregningsareal senest 12 måneder efter den endelige godkendelse af projektforslaget. Hvis det ikke er tilfældet, bortfalder projektgodkendelsen. kl Side 716 af af 8140

21 Bilag: Byrådet Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Storvorde og Sejlflod docx Bilag til Projekt for fjernvarmeforsyning af Storvorde og Sejlflod, oktober 2017 Høringssvar projektforslag fra Aalborg Varme for fjernvarmeforsyning af Storvorde og Sejlflod kl Side 817 af af 8140

22 Punkt 5. Godkendelse af etablering af Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg og nedlæggelse af Samarbejdet om vandforsyning i det åbne land Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommunes Vandforsyningsplans bilag 7, bilag 8 og bilag 9 ophæves. Daniel Nyboe Andersen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 18 af af 3140

23 Sagsbeskrivelse På baggrund af en revision af Vandsektorloven 1 fra 1. marts 2016, samt ændring af Vandforsyningslovens 48, hvor kompetencen til at påbyde vandsamarbejde er overgået fra staten til kommunerne, må Aalborg Kommune ikke længere indgå i et samarbejde om grundvandsbeskyttelse. Som en konsekvens af, at Aalborg Kommune ikke må indgå i Vandsamarbejde Aalborg, stiftes i stedet en forening bestående af de vandværker, der pt. deltager i samarbejdet. Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg skal således løse de samme opgaver, som Vandsamarbejde Aalborg løser i dag. Det er ligeledes blevet klart, at Aalborg Vand A/S ikke kan deltage i Åben Land-Samarbejdet. Det økonomiske grundlag for samarbejdet er derfor ikke længere til stede. Som følge heraf og efter drøftelse med og høring af medlemsvandværkerne nedlægges Åben Land-Samarbejdet. Som følge af ovenstående skal bilag 7, bilag 8 og bilag 9 i Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan ophæves, Bilag 7 Regulativ for Vandsamarbejde Aalborg Bilag 8 Samarbejdsaftale om Vandforsyning i det åbne land i Aalborg Kommune Bilag 9 Samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune For at sikre økonomien i Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg er det nødvendigt med en hurtig overgang fra Vandsamarbejde Aalborg til Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, samtidig med, at det er vigtigt, at alle nuværende medlemsvandværker fortsat deltager i den fælles opgave at beskytte grundvandet. Baggrund Aalborg Kommune og alle vandværkerne i den tidligere Aalborg Kommune samarbejder om grundvandsbeskyttelse i Vandsamarbejde Aalborg. Samarbejdet blev startet i De fleste vandværker deltager frivilligt i samarbejdet, men i et enkelt tilfælde har Nordjyllands Amt meddelt påbud efter Vandforsyningslovens 48 om deltagelse i samarbejdet. Vandsamarbejdet gennemfører en række af vandværkernes opgaver i henhold til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, opgaver som kan være svære for de enkelte vandværker at løfte alene. Eksempelvis forhandlinger af frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner og udbetaling af erstatninger i forbindelse med indgåelse af aftaler. Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan Samarbejde om grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune har en målsætning om at levere drikkevand baseret på rent og urenset drikkevand til alle borgere. For at opnå dette er der opstillet miljømål om, at vandværkerne samarbejder om grundvandsbeskyttelse. Med undtagelse af vandværkerne i Nibe-området samt Kongerslev Vandværk deltager alle vandværker i Aalborg Kommune i samarbejder om grundvandsbeskyttelse, henholdsvis i Vandsamarbejde Aalborg, i VSK og i Vandsamarbejde Hals. Der arbejdes for, at alle vandværker i kommunen på sigt skal deltage i et samarbejde om grundvandsbeskyttelse. Åben land-samarbejdet Ca. 36 vandværker i Aalborg Kommune deltager i det frivillige samarbejde om vandforsyning i det åbne land (Åben Land-Samarbejdet). Samarbejdet har eksisteret siden 1992 og har til formål er at skabe bedre økonomisk mulighed for at tilslutte enkeltindvindere, som i nogle tilfælde kan ligge langt fra et vandværks forsyningsområde. Projekter i det åbne land finansieres via bidrag fra medlemsvandværkerne på 6 øre pr. m 3 solgt vand samt et Åben land-bidrag som betales af den enkeltindvinder, som skal tilsluttes. Samarbejdet har været med til at understøtte vandforsyningsplanens mål om Bedre mulighed for forbedring af vandkvaliteten hos enkeltindvindere med dårlig vandkvalitet, som ligger i det åbne land. Samtidig fremgår det af vandforsyningsplanen, at de vandværker i Aalborg Kommune, der ikke er medlem af Åben Land- Samarbejdet, skal indarbejde vilkår og takster, svarende til Åben Land-Samarbejdets, for tilslutning af ejendomme i det åbne land. 1 Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold nr. 469 af 12. juni kl Side 219 af af 3140

24 Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg er under opstart, og etableres som en selvstændig forening med CVR nr. og egen bestyrelse. Foreningen forventes at bestå af 38 almene vandværker, herunder Aalborg Vand A/S. Det praktiske arbejde med opgaver og projekter i foreningen udføres af en sekretariatsfunktion, der varetages af Aalborg Vand-koncernen. Miljø- og Energiforvaltningen har vurderet, at Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg får behov for en kommunal lånegaranti til at fortsætte arbejdet med grundvandsbeskyttelse, samt til at indfri den gæld til Aalborg Kommune, som foreningen overtager fra Vandsamarbejde Aalborg. Det forventes, at der afholdes stiftende generalforsamling den 13. december 2017, hvorefter stiftelsesdatoen for foreningen bliver den 1. januar Samarbejde i Nibe-området I januar 2017 startede et samarbejde om forsyningssikkerhed op mellem de 19 vandværker i Nibe-området samt Aalborg Vand A/S (Nibe-området). Aalborg Vand A/S s deltagelse i samarbejdet er udfordret af Vandsektorloven. Miljø- og Energiforvaltningen arbejder derfor sammen med repræsentanter fra vandværkerne i Nibe-området, om en løsning for hvordan arbejdet med forsyningssikkerhed i Nibe-området kan fortsættes. Det videre forløb Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg forventes stiftet pr. 1. januar Her er det udgangspunktet, at der etableres et frivilligt samarbejde med deltagelse af alle vandværker fra Vandsamarbejde Aalborg. Hvis dette ikke er muligt, er det nødvendigt, at der meddeles påbud efter Vandforsyningslovens 48 om deltagelse i foreningen. Vedtægterne for Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg vedtages af bestyrelsen på den stiftende generalforsamling. Miljø- og Energiforvaltningen igangsætter en revision af Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan i Den nye aftale om Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg vil indgå i den reviderede vandforsyningsplan. Konsekvenserne af at nedlægge Åben Land-Samarbejdet skal ligeledes indarbejdes i den reviderede vandforsyningsplan. Den reviderede vandforsyningsplan forventes at blive vedtaget i Samlet vurdering Som konsekvens af en ændret lovgivning er det nødvendigt at ændre på det samarbejde, der igennem mange år har varetaget en stor del af grundvandsbeskyttelsen i Aalborg Kommune. Ligeledes kan Aalborg Vand A/S ikke længere deltage i Åben Land-Samarbejdet, der som følge heraf og efter drøftelse med og høring af medlemsvandværkerne nedlægges. Som følge heraf foreslås det, at Vandforsyningsplan bilag 7, 8 og 9 ophæves. Hvis arbejdet med grundvandsbeskyttelse skal fortsætte på samme niveau som tidligere, skal de nuværende medlemmer af Vandsamarbejde Aalborg organiseres i en ny forening, der har samme formål som vandsamarbejdet. For at sikre økonomien i den nye forening er det nødvendigt med en hurtig overgang fra Vandsamarbejde Aalborg til Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, samtidig med, at det er vigtigt at alle nuværende medlemsvandværker fortsat deltager i den fælles opgave at beskytte grundvandet, jf. Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan kl Side 320 af af 3140

25 Punkt 6. Godkendelse af kommunal lånegaranti til Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives kommunal lånegaranti på op til 32 mio. kr. til Foreningen Grundvandsbeskyttelse Aalborg under forudsætning af, at følgende indarbejdes i selskabets vedtægter: Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for foreningen, så længe kommunen har stillet garanti for foreningens gæld. Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for foreningens gæld. Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for foreningens gæld. Aalborg Kommune skal godkende foreningens opløsning. Daniel Nyboe Andersen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 121 af af 4140

26 Sagsbeskrivelse Med baggrund i at Vandsamarbejde Aalborg bliver omdannet til en forening, jf. punkt 5 på dagens dagsorden, kan Vandsamarbejdets mellemregningskonto i Aalborg Kommune ikke videreføres. Foreningen har derfor behov for en kommunal lånegaranti til at optage lån dels til den eksisterende gæld, dels til at gennemføre grundvandsbeskyttelse, jf. de kommunalt vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Miljø- og Energiforvaltningen har ud fra udkast til et budget vurderet, at Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg får behov for en kommunal lånegaranti på op til 32 mio. kr. Praksis i Aalborg Kommune er, at der i forbindelse med kommunegarantier ikke gives garanti til lån med en løbetid på mere end maksimalt 20 år. Lånegarantien skal benyttes i forbindelse med optagelse af lån til udbetaling af erstatning til de lodsejere, der ejer jord i de områder, hvor der i henhold til Aalborg Kommunes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal tinglyses dyrkningsrestriktioner for at beskytte grundvandet. Lånegarantien skal ligeledes benyttes i forbindelse med den gæld til Aalborg Kommune, som foreningen overtager fra Vandsamarbejde Aalborg. Det forventes, at bestyrelsen for Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg efter foreningens opstart træffer beslutninger vedrørende lånoptagelse, herunder lånets løbetid. Baggrund Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg er under etablering med forventet opstart 1. januar Foreningen forventes at bestå af 38 almene vandværker, herunder Aalborg Vand A/S, som har sekretariatsfunktionen i foreningen. Foreningens formål er at gennemføre de indsatser, der er beskrevet i de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Foreningen har bl.a. udgifter til sekretariatsfunktionen, informationsindsatser og tilsyn med dyrkningsrestriktioner. Den største udgift i foreningen, og baggrund for optagelse af lån, er udbetaling af erstatning til de lodsejere, der får tinglyst restriktioner på deres matrikler og i mindre omfang evt. køb af arealer. Retsgrundlag Det fremgår af 16 i Vandsektorloven, at En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang, lånet kan indregnes i vandprisen. Det fremgår af 3, stk. 3 i Bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommuners låntagning og meddelelser af garantier mv., at Den del af lån optaget af forsyningsselskaber i henhold til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold til investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand samt garanti herfor henregnes ikke til kommunens låntagning. Jf. ovenstående er det muligt at yde kommunale lånegarantier til vandselskaber, og disse påvirker ikke den kommunale låneramme. Det er i samarbejde med Borgmesterens Forvaltning vurderet, at der kan gives kommunal lånegaranti til optagelse af lån til grundvandsbeskyttelse, uden at dette påvirker den kommunale låneramme. Formålet med 16 i vandsektorloven, som giver kommunerne mulighed for at stille garanti for lån til finansiering af vandselskabernes investeringsudgifter, er at sikre, at vandselskaber fortsat har adgang til at opnå lån på gunstige rentevilkår, så taksterne belastes mindst muligt. Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg består udelukkende af almene vandværker, hvoraf fem er omfattet af Vandsektorloven. Vandselskaberne udgør ca. 70 % af det økonomiske grundlag for foreningen. Økonomisk vurdering På baggrund af udkast til budget for 2018 og frem vurderes foreningens årlige indtægter at udgøre ca. 13 mio. kr. Indtægterne er beregnet ud fra, at de deltagende vandværker forventes at indbetale 1,40 kr. ekskl. moms pr. m 3 solgt vand, hvilket er på niveau med indbetalingen til det tidligere Vandsamarbejde Aalborg. kl Side 22 af af 4140

27 Indtægterne anvendes, i henhold til foreningens vedtægter, til dækning af de årlige driftsudgifter, samt til udbetaling af erstatninger. Frem til afslutningen af de frivillige forhandlinger om grundvandsbeskyttelse og indtil udbetalingerne af erstatningerne er gennemført vil udgifterne overstige indtægterne. Herefter vil lånet blive afviklet. I den periode, hvor udgifterne overstiger de forventede indtægter, er foreningen nødsaget til at lånefinansiere sine aktiviteter. Endvidere overtager foreningen Vandsamarbejde Aalborgs gæld til Aalborg Kommune pr. 31. december 2017, hvilket ligeledes skal lånefinansieres i henhold til budgettet. Den overtagne gæld stammer fra tidligere udbetalte erstatninger i forbindelse med gennemførelse af Aalborg Kommunes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Et lån med kommunal lånegaranti vil være omfattet af Aalborg Kommunes garantiprovisionssats, der pt. er på 0,5%. Aalborg Kommune har påset udkast til budgetter for foreningen og vurderet den økonomiske situation under forudsætning af, at alle 38 vandværker fra Vandsamarbejde Aalborg forpligtes til at deltage i foreningen. Analysen har vist, at foreningen ser ud til at være i stand til at indfri sine forpligtelser i takt med, at de forfalder, herunder også ydelser på et eventuelt lån i KommuneKredit eller i et pengeinstitut. Ændring af vedtægter Hvis Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborgs ansøgning om kommunal lånegaranti godkendes, anbefaler Miljø- og Energiforvaltningen, at Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for foreningen, så længe kommunen har stillet garanti for foreningens gæld. Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for foreningens gæld. Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for foreningens gæld. Aalborg Kommune skal godkende foreningens opløsning. Lånegarantier til andre vandværker Byrådet har tidligere meddelt kommunal lånegaranti til følgende vandværker: VSK i byrådets møde den 19. juni 2017 (punkt 17), til erstatninger i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Ulsted-Ålebæk Vandværk i byrådets møde den 22. august 2016 (punkt 4), til etablering af ledninger, samt erstatninger i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Ejdrup Vandværk i byrådets møde den 13. juni 2016 (punkt 3), til omlægning af lån til etablering af nyt vandværk og ny boring. Nr. Kongerslev Kær i byrådets møde den 27. april 2015 (punkt 14), til fornyelse af ledningsnettet. Vodskov Vandværk i byrådets møde den 12. marts 2012 (punkt 2), til renovering af vandbehandlingsanlæg samt en forøgelse af rentvandskapaciteten. Samlet vurdering Miljø- og Energiforvaltningen har vurderet, at Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg får behov for en kommunal lånegaranti på op til 32 mio. kr. til anlægsudgifter i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg er helt central i forhold til at gennemføre indsatserne i de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Det er usikkert, om foreningen kan optage et lån i den størrelsesorden uden en kommunal lånegaranti, samtidig vil en kommunal lånegaranti være med til at sikre, at foreningen opnår gunstige rentevilkår. kl Side 323 af af 4140

28 I betragtning af foreningens økonomi anses risikoen for, at Aalborg Kommune kommer til at indfri kautionsforpligtelsen i forhold til foreningens gæld, at være ubetydelig. kl Side 424 af af 4140

29 Punkt 7. Godkendelse af tillægsbevillinger vedrørende renter, dataanalyser, rammebeløb, energiafgifter og forskerskat - Tillægsbevilling Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der til Borgmesterens Forvaltning sektor Fælles Kommunale Udgifter gives en tillægsbevilling på 4,0 mio. kr. i merudgift til eksterne konsulentbistand vedrørende analyser, at der til sektor Rammebeløb gives en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. i mindreudgift til ekstern konsulentbistand vedrørende analyser, at der vedrørende mellemkommunale refusioner gives en tillægsbevilling på 18,0 mio. kr. i merindtægt til de i sagsbeskrivelsen nævnte bevillingsniveauer, at der til sektor Rammebeløb gives en tillægsbevilling på 9,0 mio. kr. i mindreindtægt vedrørende dataanalyser, at der til Borgmesterens Forvaltning, sektor Fælles Kommunale Udgifter gives en tillægsbevilling på 7,3 mio. kr. i mindreudgift vedrørende godtgørelse af energiafgifter, og at der til hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter gives en tillægsbevilling på 15,8 mio. kr. i mindreindtægter fra renter og 2,3 mio kr. i merindtægt fra forskerskat. Samlet medfører ovenstående, at kassebeholdningen formindskes med 0,2 mio. kr., idet det bemærkes, at der januar 2018 kommer en opfølgning på denne sag, der bl.a. vedrører yderligere indtægter fra dataanalyser. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 125 af af 7140

30 Sagsbeskrivelse Godtgørelse af energiafgifter for perioden 1. november 2011 til 31. december 2014 Den 3. februar 2015 indgik Aalborg Kommune en aftale med revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) om at yde afgiftsmæssig rådgivning og assistance med henblik på at få godtgjort energiafgifter for perioden 1. november 2011 til 31. december PwC har efterfølgende indsendt en anmodning til SKAT om genoptagelse af afgiftstilsvaret for Aalborg Kommune for perioden. Anmodningen fra Aalborg Kommune lyder på en samlet godtgørelse af el- og vandafgift i perioden kr. inkl. godtgørelse af afgifter vedrørende forbrug af elektricitet til gadebelysning, som udgør kr. samt godtgørelse af afgifter på elektricitet og vand forbrugt i toiletbygninger mv. på kr. samt kr. til diverse. SKAT accepterer pt. ikke tilbagebetalingen af afgift på elektricitet til gadebelysning og til toiletbygninger svarende til en samlet godtgørelse på kr. Det betyder, at SKAT accepterer, at Aalborg Kommune for perioden 1. november 2011 til 31. december 2014 får godtgjort el- og vandafgifter for kr. Hertil kommer renteberegning fra den 29. januar 2015 til udbetalingsdatoen svarende til kr. Samlet svarer det til en godtgørelse inkl. renter på kr., som er fremsendt til Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har aftalt med PwC at påklage SKAT s afgørelse til Skatteankestyrelsen vedrørende godtgørelsen på kr. til gadebelysning og til toiletbygninger. Aalborg Kommune har ligeledes aftalt med PwC, at de yder afgiftsmæssig rådgivning og assistance med henblik på at få godtgjort energiafgifter for perioden 1. januar 2015 til 31. december Dataanalyser Baggrund I budget blev det besluttet at igangsætte udvalgte dataanalyser, som skulle give en netto mindreudgift på 5 mio. kr. i 2015 og 6 mio. kr. årligt fra 2016 til I senere budgetter er netto mindreudgiften på 6 mio. kr. videreført til I budget blev det vedtaget, at dataanalyser skulle medføre merindtægter på 5 mio. kr. årligt i Disse vedrører tilskud og udligning. I budget blev det besluttet, at dataanalyser i 2018 skulle indbringe yderligere 4 mio. kr. Dermed er budgetkravet i 2018 forhøjet fra 6 til 10 mio. kr. Den 9. oktober 2017 besluttede byrådet (punkt 3), at dataanalyser i 2017 skulle indbringe yderligere 3 mio. kr., fordi det ikke var muligt at opnå besparelser på el-indkøb i Derved steg budgetkravet i 2017 fra 6 til 9 mio. kr. Tilsammen medfører ovenstående, at der i årene er følgende budgetkrav til dataanalyser: Budgetkrav År Budget -5,0-6,0-9,0-10,0-6,0-6,0-6,0 (rammebeløb) Budget (tilskud udligning) -5,0-5,0-5,0-5,0 kl Side 26 af af 7140

31 Realiserede gevinster År Realiseret -5,0-21,8-18,0 Dataanalyser 2017 For at opfylde budgetkravet i 2017 vedrørende budget er der foretaget følgende dataanalyser: Mellemkommunale refusioner. Statsrefusion Moms. Dataanalysen vedrørende mellemkommunale refusioner er foretaget af BDO. Hensigten med dataanalysen er at sikre, at Aalborg Kommune modtager korrekt refusion fra andre kommuner for borgere, hvor Aalborg Kommune afholder udgiften, men andre kommuner har betalingsforpligtelsen. Desuden skal det undersøges, om Aalborg Kommune fejlbetaler regninger, hvor det hidtil har været antagelsen, at Aalborg Kommune har betalingsforpligtelsen, men hvor det ikke er tilfældet. Dataproces Aps har foretaget dataanalysen vedrørende statsrefusion og moms. Formålet med dataanalysen er at sikre, at Aalborg Kommune har hjemtaget den fulde statsrefusion og om der er sket fejlkonteringer af moms, der formindsker kommunens modtagne momsrefusion. Indtægterne fra denne dataanalyse indgår ikke i denne indstilling. Sideløbende med ovennævnte dataanalyser der udføres af eksterne konsulenter, foretager Aalborg Kommune interne analyser vedrørende moms. For at opfylde budgetkravet i årene , som er vedtaget i budget , er der foretaget dataanalyser af betalingskommunefolketallet og BBR-registreringer. Begge analyser er foretaget af Dataproces Aps. Disse analyser forventes at give merindtægter i tilskud og udligning og vedrører ikke drift/statsrefusion som de tidligere dataanalyser. Hensigten med analysen af betalingskommunefolketallet er at undersøge, om der findes indbyggere, der fejlagtigt ikke indgår i Aalborg Kommunes betalingskommunefolketal, som er udgangspunktet for indtægter i bloktilskud og udligning. En forøgelse af betalingskommunefolketallet giver merindtægter. Hensigten med BBR-analysen er at sikre en korrekt kode i BBR-registret. Dette påvirker det socioøkonomiske udgiftsbehov og dermed indtægter i landsudligning og tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Analysen vedrørende betalingskommunefolketallet medfører merindtægter i 2018, mens analyserne vedrørende BBR først giver merindtægter fra Sideløbende med ovennævnte dataanalyser, foretager Aalborg Kommune interne analyser vedrørende betalingskommunefolketallet. Dataproces Aps har udarbejdet de tre nævnte analyser vedrørende betalingskommunefolketal og BBRregistreringer. Det forventede provenu af disse analyser fremgår af nedenstående tabel: Betalingskommunefolketal, februar BBR, april BBR, september I alt tilskud og udligning Ovenstående beløb er beregnet ud fra de gældende enhedspriser i tilskud og udligningssystemet på tidspunktet, hvor analysen blev udarbejdet. Ændringer i enhedspriserne medfører selvsagt ændringer i provenuet. Det fremgår af kontrakten med Dataproces Aps, at såfremt provenuet ikke kan berigtiges f.eks. som følge af ændringer i bloktilskuds- og udligningsordningerne, vil der samtidig ske tilbagebetaling af vederlag fra Dataproces. Der forventes en ændring af tilskuds- og udligningssystemet fra 2019 og først efter kl Side 327 af af 7140

32 vedtagelsen heraf kan det beregnes, hvad gevinsten bliver for Aalborg Kommune i det kommende tilskudsog udligningssystem. Analysen vedrørende betalingskommunefolketal medførte, at 75 personer blev medtaget i Aalborg Kommunes betalingskommunefolketal. Disse medfører ovenstående provenu. Imidlertid er betalingskommunefolketallet steget med 240 indbyggere mere end CPR-folketallet i perioden , hvoraf Dataproces analyse som nævnt kun forklarer 75. Det resterende skyldes den Aalborg Kommunes egen indsats. I januar 2018 vil der blive foretaget en beregning af gevinsten ved kommunens egen indsats, som ikke er medregnet i ovenstående tabel. Planlagte dataanalyser Analysen af betalingskommunefolketallet skal gentages hvert år. Konsulenthonorarer I 2017 forventes der i alt afholdt udgifter til konsulenthonorarer på ca. 5,8 mio. kr. Derfor søges en tillægsbevilling på netto 3,0 mio. kr., som er finansieret af den realiserede gevinst i Det skal bemærkes, at denne tillægsbevilling også finansierer optimeringsanalyse af kopi og print, hvor den realiserede gevinst først indgår i regnskab Opfølgning januar 2018 I januar 2018 vil byrådet få en indstilling vedrørende nedenstående analyser, som ikke er medtaget i ovenstående indstilling, da der fortsat sker en afklaring): El-køb (besparelsespotentiale) Print og kopi (besparelsespotentiale) Mellemkommunale refusioner (udeståender på 2,5 mio. kr.) Betalingskommunefolketallet (egen indsats, som vil resultere i øgede indtægter i 2018 og frem) Dataanalyse vedrørende statsrefusion og moms (udarbejdet af Dataproces Aps) Endvidere har BDO beregnet, at Aalborg Kommune kan modtage yderligere 2,4 mio. kr. i udligning som følge af manglende indberetning af Aalborg Kommune som betalingskommune for nogle indbyggere. BDO s analyse skal sammenholdes med Dataproces analyse og kommunens egen indsats for at afklare, om disse indbyggere er medtaget hos Dataproces eller i kommunes egen indsats. Såfremt dette er tilfældet, er indtægten allerede medregnet. Renter Samlet set forventes der et regnskabsresultat vedr. hovedkonto 7, inklusiv garantiprovision, på 2,1 mio. kr. i nettoindtægt, mens der i det korrigerede budget forventedes en nettoindtægt på 17,9 mio. kr. således en mindreindtægt på 15,8 mio. kr. Korrigeret budget (mio. kr.) -17,9 Mindreindtægt vedr. udlodning på investeringsbeviser 9,5 Mindreindtægt vedr. obligationer 4,0 Mindreudgift på langfristet gæld, som følge af lavere renteniveau i 2017 end i ,0 Forventet kurstab vedr. lånoptagelse for ,3 Samlet nettoindtægt på hovedkonto 7-2,1 Investeringsbeviserne har i 2017 givet et positivt afkast på ca. 8,8 procent, som har forøget porteføljens kursværdi med ca. 12,5 mio. kr. Teknisk betyder det, at der er en urealiseret kursgevinst på ca. 12,5 mio. kr. på investeringsbeviserne i 2017, som bogføres på hovedkonto 9 og der med ikke påvirker resultatet på hovedkonto 7. kl Side 428 af af 7140

33 Det forventede regnskabsresultat er behæftet med en betydelig usikkerhed, da der fortsat kan ske bevægelserne på rentemarkederne, der kan påvirke porteføljerne i både op- og nedadgående retning. Skatter Forskerskat: Afregningen i 2017 er nu endelig opgjort. Aalborg Kommune modtager indtægter fra Forskerskatteordningen på i alt 8,5 mio. kr. i Det er 2,3 mio. kr. mere end det korrigerede budget i Budgetmæssige konsekvenser DRIFT 2017 Udgifter Indtægter kr Borgmesterens Forvaltning Sektor Fælles Kommunale Udgifter Serviceudgifter Funktion Konsulenthonorarer for afsluttede og igangværende dataanalyser Godtgørelse af energiafgifter, mindreudgift Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sektor Voksen Beskæftigelsesudvalg Serviceudgifter Funktion Produktionsskoler, mellemkommunal refusion Budgetgaranterede udgifter Funktion Kontanthjælp, mellemkommunal refusion Funktion Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, mellemkomm. refusion Funktion Løntilskud til personer i fleksjob m.v, mellemkomm. refusion Funktion Ressourceforløb og jobafklaringsforløb, mellemkomm refusion Funktion Ledighedsydelse, mellemkommunal refusion Funktion Driftsudgifter beskæftigelsesindsats, mellemkom. refusion Funktion Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige, mellemkom refusion kl Side 529 af af 7140

34 DRIFT 2017 Udgifter Indtægter kr Sektor Voksen Familie- og Socialudvalg Funktion Førtidspension, mellemkommunal refusion Funktion Sociale Formål, mellemkommunal refusion Funktion Boligydelse pensionister, mellemkommunal refusion Funktion Boligsikring, mellemkommunal refusion Ældre- og Handicapforvaltningen Sektor Tilbud for Handicappede Serviceudgifter Funktion Hjælpemidler, mellemkommunal refusion Skoleforvaltningen Sektor Skoler Serviceudgifter Funktion Folkeskoler, mellemkommunal refusion Funktion Skolefritidsordninger (DUS), mellemkommunal refusion Funktion Bidrag til statslige og private skoler, mellemkomm. refusion Funktion Efterskoler og ungdomskostskoler, mellemkomm. refusion Funktion Ungdomsskolevirksomhed, mellemkommunal refusion Sektor Rammebeløb Funktion Analyser ekstern konsulentbistand, mindreudgift Dataanalyser, merudgift kl Side 630 af af 7140

35 DRIFT 2017 Udgifter Indtægter kr Drift i alt Drift i alt, netto Budgetmæssige konsekvenser Finansiering 2017 Udgifter Indtægter kr Hovedkonto 7 Renter Renter, mindreindtægter Skatter, merindtægter Drift og finansiering i alt Drift og finansiering i alt, netto kl Side 731 af af 7140

36 Punkt 8. Godkendelse af lånoptagelse vedrørende lånerammen for 2017, ny strategi for sammensætning af kommunens låneportefølje Tillægsbevilling Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der optages et lån på 99,5 mio. kr. vedrørende lånerammen for 2017, at lånet optages i KommuneKredit som et fastforrentet 1,5 procents obligationslån med 25 års løbetid og placeres i gruppen med høj budgetsikkerhed, og at Borgmesterens Forvaltning bemyndiges til at indgå endelig aftale med långiver, at der gives en tillægsbevilling til mindreindtægt ved lånoptagelse på 16,0 mio. kr., og at den finansielle strategi, som blev vedtaget af byrådet 26. august 2002, om at en 1/3 af kommunens lån skulle være med høj budgetsikkerhed, 1/3 med mellem budgetsikkerhed og 1/3 med lav budgetsikkerhed, ændres, således at fordelingen fremadrettet er 60 procent med høj budgetsikkerhed samt 20 procent med henholdsvis mellem og lav budgetsikkerhed. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 132 af af 5140

37 Sagsbeskrivelse Lånoptagelsen for 2017 er sammensat således: Almindelig lånoptagelse Mio. kr. Lånedispensation vedrørende effektiviseringsprojekter 9,2 Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger 35,0 Energiinvesteringer på skoleområdet 47,0 Energiinvesteringer på området for børn og unge 1,7 Genopretning af belysningsanlæg 6,6 Samlet lånoptagelse for ,5 I Budget 2017 er indregnet en lånoptagelse på 115,5 mio. kr. Valg af lånetilbud vedrørende almindelig lånoptagelse KommuneKredit har tilbudt følgende lånemuligheder: Obligationslån Renten er fast på 1,5 procent og lånet kan pr. 15. november 2017 hjemtages til kurs 96,77. Der vil således være et kurstab, og det nominelle beløb vil være på kr. Herudover vil der være et administrationsbidrag på 0,08 procent af restgælden. Løbetiden er 25 år. Fastforrentet lån Renten er pr. 15. november 2017 på 1,61 procent i hele løbetiden. Der er ikke noget kurstab. Løbetiden er 25 år. Variabelt forrentet lån Renten er pr. 15. november 2017 på minus 0,26 procent og reguleres hver 3. måned på grundlag af renten på det internationale kapitalmarked. Der er ikke noget kurstab. Løbetiden er 25 år. Lån med basisrente Basisrenten er pr. 15. november 2017 på 1,39 procent med henholdsvis tillæg og fradrag på grundlag af renten på det internationale kapitalmarked og KommuneKredits fundingomkostninger. Der er pr. 15. november 2017 et tillæg på 0,05 procent. Renten kan således både stige og falde. Tillægget/fradraget reguleres hver 3. måned i op- eller nedadgående retning. Løbetiden er 25 år. KKmax lån Renten er pr. 15. november 2017 på minus 0,17 procent og reguleres hver 6. måned på grundlag af renten på det internationale kapitalmarked. Lånet kan pr. 15. november 2017 hjemtages til kurs 94,82. Der vil således være et kurstab og det nominelle beløb vil være på kr. Der er indbygget renteloft på lånet på 3 procent i hele lånets løbetid på 25 år. Anbefaling Borgmesterens Forvaltning anbefaler KommuneKredits 1,5 procents fastforrentede obligationslån. Selv om der for tiden fortsat er en betydelig forskel i renteniveauerne mellem et fastforrentet og et variabelt forrentet lån, anbefaler forvaltningen af hensyn til risikoafdækning og budgetsikkerhed på længere sigt, at der vælges obligationslån. kl Side 233 af af 5140

38 En samlet oversigt over de forskellige lånetyper, her under deres omkostninger og risiko, er illustreret i nedenstående tabel: Låntype Årlige omkostninger Maksimale årlige omkostninger Kurstab Rentetype Budgetsikkerhed Obligationslån 0,08 procent 0,37 procent Ja Fast Høj Fastforrentet lån 1,61 procent 1,61 procent Nej Fast Høj Variabelt forrentet Variabel, 3-0,26 procent Intet loft Nej lån mdr. Lav Lån med Variabel, 3 1,39 procent Intet loft Nej basisrente mdr. Lav KKmax lån - 0,17 procent 3,00 procent Ja Variabel, 6 mdr. Mellem Uddybende begrundelse for anbefaling af fastforrentet obligationslån En metode til bedre risikoafdækning kan være at betragte kommunens aktiv- og passivside under ét. Ved at placere en serie af obligationer i et depot, der direkte matcher gælden, vil risikoen være tilnærmelsesvis fuldstændigt afdækket i forhold til fremtidige kursudsving, som følge af rentestigninger eller uro på de finansielle markeder. Ved at Aalborg Kommune har obligationerne i et depot, fremfor at sælge dem på Københavns Fondsbørs, vil kommunen beholde den fulde kontrol og handlefrihed i forhold til en eventuel senere omlægning af lånet. Lånet vil til enhver tid kunne indfries ved at tage obligationerne ud af depotet og levere dem tilbage. Selvom Aalborg Kommune ikke får pengene udbetalt, og dermed sat ind på en bankkonto, vil obligationernes værdi fortsat indgå i den daglige likviditetsopgørelse, jf. Social- og Indenrigsministeriets definition. Et fastforrentet obligationslån vil indgå i gruppen af lån med høj budgetsikkerhed, og kommunens samlede budgetsikkerhed i forhold til den langfristede gæld vil der med blive forøget. Nettoomkostningerne ved lånet bliver på 0,08 procent, som udgør administrationsbidraget. I de tilfælde hvor der er behov for træk på kassekreditten, koster dette 0,29 procent. I tilfælde af, at det senere viser sig, at kommunens lånebehov for 2017 bliver mindre end de 99,5 mio. kr., kan der tilbageleveres en forholdsmæssig andel af obligationerne, hvorved det ikke bliver nødvendigt at deponere. Der vil ikke være kurstab eller øvrige omkostninger forbundet med dette. Sammensætning af låneportefølje Kommunens skattefinansierede gæld ultimo 2016, udgjorde 1.129,5 mio. kr., eksklusive ældreboliglån. Sammensætningen af de tre grupper af budgetsikkerhed før og efter lånoptagelsen er vist i nedenstående tabel: Mio. kr. Før lånoptagelse Før lånoptagelse i % Nye lån Efter lånoptagelse Efter lånoptagelse i % Høj budgetsikkerhed 656,1 58,1 99,5 755,6 61,5 Mellem budgetsikkerhed 219,1 19,4 219,1 17,8 Lav budgetsikkerhed 244,8 21,7 244,8 19,9 Formålsbestemte lån 9,5 0,8 9,5 0,8 I alt 1.129,5 100, ,0 100,0 kl Side 34 af af 5140

39 Budgetmæssige konsekvenser 2017 Finansiering 2017 Rådighedsbeløb kr. - Lånoptagelse vedr. 2017, mindreindtægt Ændring i alt Finansiering af kassebeholdningen Ny strategi vedrørende sammensætning af kommunens låneportefølje Jf. Aalborg Kommunes finansielle strategi er budgetsikkerheden for et lån defineret således: Høj budgetsikkerhed: Renten er fast i hele lånets løbetid. Mellem budgetsikkerhed: Renten er fast i en del af lånets løbetid (1 år og op til lånets løbetid) eller er med renteloft. Lav budgetsikkerhed: Renten er variabel i hele lånets løbetid eller fast rente i op til 1 år. Som det fremgår af nedenstående tabel, har fordelingen mellem lån med hhv. høj, mellem og lav budgetsikkerhed ændret sig væsentligt i perioden, Høj budgetsikkerhed Mellem budgetsikkerhed Lav budgetsikkerhed I alt Efter låntagning i 2013 Efter låntagning i 2014 Efter låntagning i 2015 Efter låntagning i 2016 Aktuel sammensætning Efter låntagning i ,9 27,3 33,8 100,0 45,6 24,0 30,4 100,0 48,7 28,8 22,5 100,0 51,5 25,7 22,8 100,0 58,5 19,6 21,9 100,0 62,0 17,9 20,1 100,0 De procentuelle tal i ovenstående tabel vedrørende Efter låntagning i 2017 stemmer ikke helt overens med de procentuelle tal i afsnittet Sammensætning af låneportefølje. Det skyldes, at de formålsstemte lån (eksempelvis tagrenoveringer på plejehjem) ikke er med i tabellen, hvor udviklingen fra sammenlignes. Efter låntagningen i 2013 var fordelingen mellem de tre grupper tilnærmelsesvis ligelig, dog med en mindre overvægt i høj budgetsikkerhed. Gradvist har fordelingen ændret sig, således at der efter hjemtagelse af obligationslån vedr er mere end 60 procent af kommunens langfristede gæld, der er placeret i kategorien høj budgetsikkerhed. kl Side 435 af af 5140

40 For at sikre bedre overensstemmelse mellem kommunens finansielle strategi vedr. den langfristede gæld og de faktiske forhold, bør der derfor ske en tilpasning af måltallene i strategien. kl Side 536 af af 5140

41 Punkt 9. Godkendelse af den kommenterede virksomhedsrapport januar - oktober Magistraten indstiller, at byrådet godkender den kommenterede virksomhedsrapport januar - oktober Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 137 af af 10140

42 Sagsbeskrivelse For perioden januar-oktober 2017 har udvalgene behandlet økonomisk status og forventningerne til 2017, herunder forventede overførsler til 2018 i henhold til Magistratens og byrådets beslutning den 24. april 2017 vedrørende bundne midler i budget Nedenstående tabel 1 opsamler udvalgenes forventninger til afvigelsen fra korrigeret budget, mens tabel 2 angiver, hvilke bundne midler, der er indeholdt i forvaltningernes korrigerede budget for Tabel 1: Økonomisk status 2017 afvigelser fra korrigeret budget Skattefinansieret område, mio. kr. Serviceudgifter Ikke rammebelagte drifts-udgifter Budgetgarantere de udgifter Anlæg (netto) Forvaltning Fra Til Fra Til Fra Til Fra Til Borgmesterens Forvaltning -12,0-10,0-11,0-11,0 By- og Landskabsforvaltningen* -7,0-6,0-35,0-20,0 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen -47,5-47,5 0,0 0,0 0,0 0,0-8,0-6,0 Ældre- og Handicapforvaltningen** -8,5-8,5 0,0 0,0 0,0 0,0-63,0-63,0 Skoleforvaltningen -20,0-15,0 0,0 0,0-10,0-10,0 Sundheds- og Kulturforvaltningen -9,5-9,5 0,0 0,0-3,5-3,5 Miljø- og Energiforvaltningen -4,0-4,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sektor Rammebeløb -3,0-3,0 I alt -111,5-103,5 0,0 0,0 0,0 0,0-130,5-113,5 (- = mindreforbrug) (+ = merforbrug) *) Der forventes desuden et mindreforbrug på mio. kr. vedrørende grundkapitalindskud **) Af nettomindreforbruget på i alt 63 mio. kr. vedrører 54 mio. kr. ældreboliger. Størstedelen af mindreforbruget (50 mio. kr.) skyldes at boligdelen på Annebergvej er lånefinansieret, og hele anlægsbeløbet for projektet dermed er placeret i Tabel 2: Bundne midler i budget 2017 forudsættes overført til 2018 Skattefinansieret område, mio. kr. Serviceudgifter Anlægsudgifter overføres til 2018 overføres til 2018 Borgmesterens Forvaltning -12,3 By- og Landskabsforvaltningen -4,2 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen -47,5 Ældre- og Handicapforvaltningen -8,5 Skoleforvaltningen -10,8 Sundheds- og Kulturforvaltningen -9,5 Miljø- og Energiforvaltningen -4,0 Sektor Rammebeløb I alt -96,9-20,0* *) Anlæg overførsler til 2018 er ikke fordelt på forvaltninger Som det fremgår af tabel 1, forventes der mindreudgifter på serviceområderne på op til 111,5 mio. kr., mens nettomindreforbruget på anlæg samlet set forventes at udgøre op til 130,5 mio. kr. Dermed overholdes den forudsatte overførsel til 2018 jf. tabel 2. Borgmesterens Forvaltning Drift Serviceudgifter: For Borgmesterens Forvaltnings budgetområder sektor Fælles kommunale udgifter, sektor Resultatcentre og sektor Administration forventes der pt. et samlet mindre forbrug i størrelsesordenen mio. kr., hvilket beløb forventes overført til Derudover forventes der overført 3,0 mio. kr. på sektor Rammebeløb. I forbruget pr. 31. oktober 2017 skal der tages højde for forskydninger i opkrævninger/betalinger, bl.a. opkrævning af administrationsbidrag, diverse udlæg som f.eks. betaling af fælles IT-aftaler, som sidst på året bliver viderefaktureret samt udbetaling af halvårlige og kvartalvise tilskud, udgifter til det nyligt afholdte kommunal- og Regionsrådsvalg samt færdiggørelse af regnskabet for DGI Landsstævne Endvidere er kl Side 238 af af 10140

43 der pt. bogførte momsindtægter, som ikke skal indregnes i Borgmesterens Forvaltnings endelige regnskab, og som derfor vil blive reguleret via teknisk tillægsbevilling ved årsafslutningen. På baggrund af regnskabsrapporten pr. 31. oktober 2017 forventes der mindre forbrug bl.a. på følgende aktiviteter: Kommunalbestyrelsen, Tall Ships Races, Væksthuse, tjenestemandspensioner, Fælles IT-formål, DGI Landsstævne 2017, Sekretariatet for Rammeaftaler og Sundhedsaftaler, forsikringer mm. På sektor Rammebeløb forventes der foretaget korrektioner i forbindelse med igangværende dataanalyser på udvalgte områder mm. Der er pt. indstilling på vej til byrådets behandling i december måned. Anlæg På Udvendig vedligeholdelse 1390 forventes et mindre forbrug på ca. 14 mio. kr. til overførsel til budget På ejendomsanalysen forventes mindre indtægter i størrelsesordenen 3-4 mio. kr. samt merudgifter til tomgangshusleje på 1 mio. kr. til de ejendomme, der forventes solgt fra I alt et nettomerforbrug på ca. 5 mio. kr. til overførsel til Business Aalborgs projektdel afholdes af styringsmæssige årsager under anlæg. Såfremt der opnås revisionsgodkendelse af projektbevillinger primært erhvervsfremmemidler - inden regnskabet for 2017 lukkes, vil der blive tale om en positiv overførsel til 2018 (anslået 2 mio. kr.) Hvis indbetalingerne først foretages i 2018 forventes der, på baggrund af regnskabsrapporten pr. 31. oktober 2017, merudgifter i størrelsesordenen 2 mio. kr. til overførsel til Magistratens beslutning Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende.. By- og Landskabsforvaltningen Drift Samlet set forventes ultimo oktober 2017 et mindreforbrug ved årets udgang i størrelsesordenen 6-7 mio. kr. Jævnfør beslutning i forbindelse med overførselssagen skal der på By- og Landskabsforvaltningens driftbudget minimum overføres 4,2 mio. kr. til Anlæg Samlet forventes på anlæg et mindreforbrug på mio. kr., netto. Regnskabsforventningen bygger på, at afregningen af projektet Stigsborg Havnefront sker som forudsat i Ændringen i regnskabsvurderingen ift. den tidligere vurdering op til Aktuel Status 2017 har baggrund i: Tillægsbevilling vedr. udgifter til Stigsborg Havnefront Fremrykning af budget (med fuld overførselsadgang) vedr. Egnsplanvej og Astrupsti projekterne By- og Landskabsudvalgets korrigerende handlinger ift. finansiering af Vestre Fjordpark projektet Opjusteret skøn på indtægter i AK Arealer. Brutto forventes merudgifter i størrelsesordenen 0-10 mio. kr. og merindtægter i størrelsesordenen mio. kr. En betydelig del af merindtægterne knytter sig til projekter, hvor der er merudgifter. Balanceforskydninger Rammebeløb til boligprogram Der er betydelige forskydninger i forhold til de forventede indskud i Landbyggefonden. Der pågår dialog med boligselskaberne i forhold til indbetalinger til Landsbyggefonden. Der forventes pt. et mindreforbrug på mio. kr. Mindreforbruget skal overføres til By- og Landsskabsudvalgets beslutning Godkendt. kl Side 39 af af 10140

44 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Drift Serviceudgifter: For de samlede serviceudgifter vurderes det på baggrund af 10 måneders forbrug, at der for hele året vil være et merforbrug på mio. kr. Dette er en opjustering i forhold til seneste økonomirapports bud, der var på mio. kr. Opjusteringen skyldes hovedsageligt en ændret forventning for 'Foranstaltninger for Børn og Unge'. Afgivelserne vedrørende serviceudgifterne kan henføres til: 'Socialfaglig støtte og midlertidig botilbud': merforbrug på mio. kr. 'Foranstaltninger Børn & Unge': merforbrug på mio. kr. 'Udstødte og sociale udsatte': merforbrug på 6 mio. kr. 'Jobtræning og Centralt finansierede fleksjob': mindreforbrug på 6 mio. kr. Udgifter vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge: merforbrug på 4 mio. kr. Dagpleje og daginstitutioner: mindreforbrug på 3-5 mio. kr. Vedrørende de forventede merudgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge på 4 mio. kr. er der i lighed med tidligere år en aftale om, at merudgifterne er et fælleskommunalt ansvar. Forvaltningen arbejder mod at dække det merforbrug, der er på serviceudgifterne under enkelte sektorer, med det mindreforbrug, der er på andre sektorer. Der pågår således for øjeblikket et arbejde med at vurdere, hvordan merforbruget kan blive dækket på tværs af sektorerne i Det er fortsat målet, at der på decentrale enheder og afdelinger vil blive overført 47 mio. kr. fra 2017 til 2018 (den bundne overførsel). Sektor Børn og Unge: Samlet set forventes der på området et merforbrug på samlet mio. kr. Dette er en opjustering i forhold til seneste økonomirapport, hvor forvaltningens bud var et merforbrug på 5-7 mio. kr. Det øgede merforbrug skyldes, at forventningen om, at der på området 'Børn og unge med særlige behov' i 2017 kunne hentes 10 mio. kr. af det overførte merforbrug fra 2016, desværre ikke realiseres. Det er dog forventningen, at der i forhold til det oprindelige budget 2017 vil være balance mellem budget og forbrug, og der er således tale om, at området har præsteret en opbremsning af forbruget på ca. 20 mio. kr. fra regnskabet til forventet 2017-regnskab. I Økonomirapporten forventes et merforbrug på mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for Årsagen til at det korrigerede budget ligger 20 mio. kr. under det oprindelige budget er, at der blev overført et merforbrug på 20 mio. kr. fra 2016 til Der har i udvalg og forvaltning fra starten af året været et klart mål om, at området skulle hente ca. 10 mio. kr. af gælden i 2017 og den resterende del af gælden i Det kan imidlertid nu konstateres, at det ikke er lykkedes at hente de 10 mio. kr. af gælden i Der var i første halvår af 2017 forventning om, at området kunne imødekomme målet om at hente 10 mio. kr., men forbruget i 3. kvartal og prognoser i 4. kvartal har vist, at dette ikke er muligt. Forklaringerne er flere, herunder stadig stigende antal underretninger (+11% i 2017), stigende antal aktive sager (+300 i 2017), et antal ekstraordinære anbringelser i 4. kvartal, højere gennemsnitspriser end forventet på foranstaltninger samt en forventning om merudgifter på træningsområdet. Forvaltningen vurderer i øjeblikket på disponeringer og forventninger til 2018, og opfølgning og indsats på området vil i december blive fremlagt til behandling i Familie- og Socialudvalget. Der arbejdes mod, at overførslen af merforbruget fra 2016 på 20 mio. kr. hentes ind i 2018 og På dagtilbudsområdet forventes der fortsat et mindreforbrug på 3-5 mio. kr., som følge af en ændret dækningsgrad på 0-5 års området. kl Side 40 af af 10140

45 Sektor Voksen Familie- og Socialudvalg På området forventes samlet et merforbrug på mio. kr., hvilket stort set er uændret i forhold til sidste rapportering. Merforbruget skyldes dels, at der forventes et merforbrug på mio. kr. på området 'Socialfaglig støtte og midlertidig botilbud' og et merforbrug på 6 mio. kr. på 'Køb af pladser på forsorgshjem', og dels et forventet merforbrug på 4 mio. kr. på midlertidig boligplacering af flygtninge. Den primære forklaring på det forventede merforbrug til 'Socialfaglig støtte og midlertidig botilbud' er, at borgere med behov for støtte efter serviceloven er steget. Antallet af helårspersoner i botilbud er steget fra 32 i 2015 til 45 i I 2017 er der disponeret med 59 helårspersoner i et botilbud. Ligeledes er antallet af helårspersoner, der modtog bostøtte steget fra 472 i 2015 til 590 i I 2017 er der disponeret med 656 helårspersoner der modtager bostøtte. Vedrørende de forventede merudgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge er der i lighed med tidligere år en aftale om, at merudgifterne er et fælleskommunalt ansvar. Sektor Voksen Beskæftigelsesudvalg Samlet skøn for området er et forventet mindreforbrug på 6 mio. kr. Dette skøn dækker over følgende justeringer: Centralfinansierede fleksjobber : Mindreforbrug på 5 mio. kr. som følge af at afløbet på området er større end forventet Jobtræning : Mindreforbrug på 1 mio. kr. som følge af færre præsterede timer end forudsat ved budgetlægningen. Sektor Borgerrettede vejlednings- og rådgivningsfunktioner samt administration: Det forventes, at budgettet holder. Budgetgaranterede udgifter: Den samlede vurdering af det budgetgaranterede område er, at der for året samlet vil været et mindreforbrug på 10 mio. kr. i forhold til det reviderede budget. Dette er det samme bud som i sidste økonomirapport. Mindreforbruget dækker overfølgende justeringer: Sektor 'Familie- og Socialudvalg': Merudgifter på 8 mio. kr. Sektor 'Voksen Beskæftigelse': Mindreudgifter på 18 mio. kr. For beskæftigelsestilskuddet forventes et merforbrug på 10 mio. kr. til medfinansiering af A-dagpengene. Dette bud er det samme som i sidste økonomirapport. For det samlede beskæftigelsesområde forventes således balance. Sektor Børn og Unge: Det forventes, at budgettet holder. Sektor Voksen Familie- og Socialudvalg: I forhold til det reviderede budget forventes et samlet merforbrug på 8 mio. kr. til Førtidspension. Dette er en opjustering på 2 mio.kr. i forhold til sidste økonomirapport. Forklaringen er, at antallet af borgere der modtager førtidspension fortsat ikke falder som forudsat. Ved aktuel status ( halvårsregnskabet ) var forventningen, at der i 2017 i gennemsnit vil være borgere på førtidspension. Dette skøn er efter oktober måned opjusteret til borgere. Sektor Voksen Beskæftigelsesudvalg Ultimo oktober er den samlede forventning for området, at der vil være et mindreforbrug på ca. 18 mio. kr. i forhold til den reviderede budgetramme. Dette er en opjustering på samlet 2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes justeringer af forventningerne til enkelte delområder: kl Side 541 af af 10140

46 'Aktivering': Mindreforbrug på 5 mio. kr. som en konsekvens af, at den mere virksomhedsrettede indsats giver mindre køb hos eksterne leverandører 'Uddannelseshjælp': Merudgifter på 5 mio. kr. som følge af, at der er flere borgere på ordningen end forudsat Sygedagpenge : Mindreforbrug på 5 mio. kr. som følge af en højere realiseret refusion end forudsat Særlig støtte : Mindreforbrug på 7 mio. kr. som følge af at kontanthjælpsloftet giver færre udgifter på området end oprindeligt forventet Integration : Mindreforbrug på 4 mio. kr. som følge af nedregulering af kvoten for, hvor mange flygtninge Aalborg Kommune vil modtage i Den reviderede kvote er nedsat til 195 fra 355 ved det seneste statslige justering i oktober Seniorjob : Mindreforbrug på 2 mio. kr. som følge af færre borgere på ordningen end skønnet ved aktuel status Beskæftigelsestilskud: I forbindelse med status ultimo september blev forvaltningen opmærksom på, at STAR i juni måned har ændret metode i beregningen af kommunernes medfinansiering. Hvor beregningen hidtil har fulgt dagpengeugerne, så følger beregningerne med virkning fra 2. halvår 2017 kalendermånederne. Det betyder, at kommunerne i 2017 vil blive opkrævet for 54 dagpengeuger mod normalt 52 uger. Økonomisk betyder det en ekstraregning på godt 20 mio. kr. i forhold til det reviderede budget. Forvaltningen forventer at kunne finansiere denne ekstra regning inden for den samlede budgetgarantiramme. Halvdelen ca. som følge af at den gennemsnitlige medfinansiering pr. ledige kommer til at ligge under budgetforudsætningen, da nedsættelsen af dimittendsatsen slår mere igennem end forudsat, og den anden halvdel på mindreforbrug på det øvrige budgetgarantiområde (jvf. ovenfor). Ikke rammebelagte udgifter: Der forventes på baggrund af 10 måneders forbrug ingen afvigelser i forhold til det korrigerede Budget Anlæg Der forventes overført 6-8 mio. kr. i mindre udgifter. Midlerne ønskes overført til ombygning af Thulevej til vuggestue, udvidelse af børnehavekapaciteten i Vodskov og renoveringer af nedslidte børnehaver. Projekter som af forskellige årsager er blevet forsinket. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har ingen indtægter på anlæg i Familie- og Socialudval Godkendt. På udvalgsmøde den følger udvalget yderligere op på de udfordringer der er i Regnskab Jens Toft-Nielsen var fraværende. Beskæftigelsesudvalgets beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard, Per Clausen og Anne Honoré Østergaard var fraværende. Ældre- og Handicapforvaltningen Drift Samlet set forventer Ældre- og Handicapforvaltningen et regnskabsresultat med et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. jf. byrådets beslutning af 24. april Der er økonomiske udfordringer på sektor tilbud for mennesker med handicap, der kræver initiativer for at sikre budgetoverholdelse. Overførsler fra tidligere år indarbejdet i budgettet. kl Side 642 af af 10140

47 Sektor Serviceydelser for ældre På sektor serviceydelser for ældre forventes mindreforbrug ved årets udgang på mellem 32 og 35 mio. kr. på den ordinære drift. Der er reserveret midler på serviceområdet hjemmepleje til at finansiere den negative lønregulering i 2017 samt merudgifter vedr. tilsyn. Nye sager vedr. arbejdsskader i Ældre- og Sundhedsafdelingen kan påvirke det forventede resultat under Sektor serviceydelser for ældre. Sektor Tilbud for mennesker med handicap På sektor tilbud for mennesker med handicap er økonomien pt udfordret. I Myndighedsafdelingen er der merforbrug på eksternt køb og på personlige hjælperordninger (BPA). I Handicapafdelingen er der underskud på både det aktivitetsstyrede og budgetstyrede område som følge af ledige pladser, justering i støtteniveau på de mest komplekse sager og øget efterspørgsel efter ledsagelse efter 97. Der er i begge afdelinger iværksat initiativer til at sikre budgetoverholdelse i Der forventes pt. et merforbrug på mellem 20 og 32 mio. kr. Sektor Myndighedsopgaver og administration På sektor myndighedsopgaver og administration forventes balance ved årets udgang. Der kan dog forekomme forskydninger mellem de enkelte afdelinger. Anlæg For de 48 midlertidige boliger på Annebergvej, hvor boligdelen er lånefinansieret, vil der være forskydninger mellem årene indtil byggeriet er afsluttet forventeligt i Flere af anlægsprojekterne er under opstart, hvilket afspejles i det lave forbrug. Anlægsprojekterne forløber generelt planmæssigt. Ældre- og Handicapudvalgets beslutning Godkendt. Skoleforvaltningen Drift Sektor Skoler Sektor Skoler viser et forbrug pr. 31/10 på ca mio. kr. ud af et korrigeret budget på ca mio. kr. hvilket giver en forbrugsprocent på 83,2. Den tilsvarende forbrugsprocent på samme tidspunkt sidste år var 83,8. Det endelige regnskab forventes at udvise et mindre forbrug på ca mio. kr. Sektor: Administration Sektor Administration viser et forbrug pr. 31. oktober 2017 på ca. 28,9 mio. kr. ud af et korrigeret budget på ca. 37,7 mio. kr., hvilket svarer til en forbrugsprocent på ca. 76,7%. Den tilsvarende forbrugsprocent på samme tidspunkt sidste år var 79,4. Det endelige regnskab forventes at udvise et mindre forbrug på 0,5-1 mio. kr. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes anlægsregnskabet at udvise et mindre forbrug på ca. 10 mio. kr. Skoleudvalgets beslutning Den kommenterede virksomhedsrapport er godkendt ved formandsbeslutning den 23. november Sundheds- og Kulturforvaltningen Drift kl Side 743 af af 10140

48 Ultimo oktober er den samlede forbrugsprocent for Sundheds- og Kulturforvaltningen for driften på 77,2%. Korrektion for, at afregningen på Sundhedsfinansiering sker en måned bagud medfører en korrigeret forbrugsprocent på 81%, hvilket er lidt lavere end den vejledende forbrugsprocent. Erfaringsmæssigt er udgifterne til sundhedsfinansiering højere i slutningen af året, og der forventes ikke væsentlige afvigelser på området for året som helhed. Ligeledes skal det samlede forbrug efter oktober korrigeres for forudsatte overførsler på driften til 2018 på 9,5 mio. kr. På Sektor Sundhedsfinansiering, Kollektiv Trafik og Administration er forbrugsprocenten 74,7%, hvilket er noget lavere end den vejledende forbrugsprocent. Det skyldes primært, at afregning for aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet, vederlagsfri fysioterapi og specialiseret genoptræning sker en måned bagud. Korrektion herfor medfører en forbrugsprocent på 82% for sektoren ultimo oktober. På driften af sektor Sundhed, Fritid og Landdistrikter ligger forbrugsprocenten på 79,6%, hvilket er lidt lavere end den vejledende forbrugsprocent og skyldes, dels et mindre forbrug grundet udbetaling af puljemidler på fritids- og landdistriktsområdet foretages i slutningen af året, dels forudsat overførsel af 5,2 mio. kr. til På sektor Kultur og Bibliotek ligger forbrugsprocenten på 84,8%, hvilket dækker over en lidt højere forbrugsprocent på grund af gældende praksis for udbetaling af tilskud til såvel projekter som tilskud til drift af institutioner. Forvaltningen forventer, at det samlede driftsbudget overholdes og som forudsat kan overføre kr. til Anlæg På Sundheds- og Kulturforvaltningens anlægsbudget er der ultimo oktober et samlet forbrug på knap 36,6 mio. kr. svarende til en forbrugsprocent på 64,7%. Forbrugsprocenten er lidt lavere end ultimo september, hvilket skyldes indarbejdelse af tillægsbevillinger til Spritten på kr. og til Kunsten på kr., som udbetales i november måned. Forvaltningen forventer, at anlægsbudgettet overholdes, dog forventes et behov for overførsel til 2018 af knap 3,5 mio. kr. vedrørende projekt skøjtebane grundet genudbud af opgaven. Sundheds- og Kulturudvalgets beslutning Godkendt. Cæcilie Andersen var fraværende. Miljø- og Energiforvaltningen Drift Serviceudgifter: Forbrug på Miljø- og Energiforvaltningens skattefinansierede områder udgør kr. (inklusive indtægt på kr., der er bogført efter 31. oktober 2017) mod et korrigeret budget på kr. inklusive de frigivne overførsler fra 2015 og Ved et jævnt forbrug over året ville der ved udgangen af oktober måned have været et forbrug på 83% af budgettet. Det bogførte forbrug på driften udgør 82,1% af budgettet, mens det bogførte forbrug for både drift og anlæg udgør 82,4% af det samlede budget. I byrådets møde den 24. april 2017 (punkt 4) blev overførslerne fra henholdsvis 2015 og 2016 frigivet i 2017 under forudsætning af, at en andel af overførslerne skal videreføres til For Miljø- og Energiforvaltningen betyder dette, at der blev frigivet kr., hvilket er indarbejdet i nedenstående korrigerede budget. Dette er sket under forudsætning af, at forvaltningen, ved udgangen af 2017, kan overføre kr. til Såfremt budgetterne korrigeres for den forudsatte overførsel til 2018 udgør det bogførte forbrug på driften 85,1% af budgettet, mens det bogførte forbrug for både drift og anlæg udgør 85,3 % af det samlede budget. kl Side 844 af af 10140

49 For sektor Miljø forventes et merforbrug på driften i 2017, som primært er begrundet i stigende udgifter til jordanvisning og skadedyrsbekæmpelse. Begge opgaver er takstfinansieret og merforbruget udlignes frem til Derudover har forvaltningen et merforbrug i forbindelse med vandplanprojekterne, som skyldes forventede forskydninger mellem udgifter og indtægter. Endvidere er der afholdt udgifter til projekter mv., hvor indtægterne afregnes halvårligt eller ved projektafslutning. Endeligt er der en mindre indtægt på brugerbetalingen i størrelsesordenen kr. som følge af det store ekstra ressourceforbrug på IFR sagen, som det ikke forventes, at der opnås brugerbetaling for. I forhold til udgifterne i IFR sagen forsøges disse afdækket. For sektor: Miljø- og Energiplanlægning omfatter de afholdte udgifter under Beredskab, bidrag til Nordjyllands Beredskab I/S for en periode, der strækker sig ud over 31. oktober Desuden er der afholdt udgifter til arbejdsskadeforsikring for 2016 og 2017, der ikke er budgetlagt. For Administration er afholdte timer, der skal viderefaktureres til planlægningsområderne ikke gjort op pr. 31.oktober 2017, hvorfor forbruget for administration umiddelbart er for højt, mens forbruget for planlægningsområderne er for lavt. For sektor Administration og Service forventes budgetterne fortsat, at blive overholdt, idet det bemærkes, at AK Indkøb kan afholde kr. til lokalkøbsanalyse, jfr. Byrådets beslutning på møde den 14. december 2014 (punkt 3). Merforbruget finansieres af AK Indkøbs opsparede midler. Samlet forventes der således et merforbrug på driften på ca. 3,5 mio. kr. i forhold til budgettet for sektor Miljø, mens der for sektor Miljø- og Energiplanlægning forventes et mindre forbrug på ca. 8 mio. kr. Det forventes således fortsat, at Miljø- og Energiforvaltningen samlet set overholder budget 2017 og samtidig kan overføre kr. fra 2017 til Budgetgaranterede udgifter: Ikke relevant for Miljø- og Energiforvaltningen. Ikke rammebelagte udgifter: Det forventes, at Budget 2017 bliver overholdt. Anlæg Samlet forventes det, at Budget 2017 bliver overholdt. Merforbruget på nuværende tidspunkt skyldes forventede forskydninger mellem udgifter og indtægter Miljø- og Energiudvalgets beslutning Til orientering. kl Side 945 af af 10140

50 Bilag: Byrådet Bilag - Kommenteret virksomhedsrapport - per oktober 2017 kl Side af

51 Punkt 10. Godkendelse af ændring af styrelsesvedtægt (2. behandling) Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2018 ændres som beskrevet under sagsbeskrivelsen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Byrådet har 1. behandlet og godkendt indstillingen i mødet den 27. november Mariann Nørgaard var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 147 af af 6140

52 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt er senest ændret den 22. september 2014 i forbindelse med etablering af Borgerrådgiverfunktionen. På baggrund af strukturændringer i henholdsvis Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen er det aktuelt med en tilpasning af styrelsesvedtægten. Ved samme lejlighed foreslås det, at der foretages en præcisering af opgavefordelingen i Sundheds- og Kulturforvaltningen, såvel i styrelsesvedtægten som i bemærkningerne hertil. Miljø- og Energiforvaltningen I forhold til den nuværende styrelsesvedtægt er Miljø- og Energiforvaltningens ansvarsområder ændret med hensyn til driften af henholdsvis gas samt fjernvarme. Begge områder er omdannet til et selskab under Aalborg Energi Holding A/S. På den bagrund foreslås der følgende ændringer og opdatering af ordlyden: Gældende formulering: Miljø- og Energiudvalget Herunder hører: Gas Fjernvarme Renovation Vandløb Vandforsyningsforvaltning Spildevandsforvaltning Miljøforvaltning Bæredygtighed miljø, klima og energi Forslag til ny formulering: Miljø- og Energiudvalget Herunder hører strategisk planlægning, myndighedsopgaver og indsatser inden for områderne: Bæredygtighed Klima, forebyggelse og tilpasning Grøn omstilling og Cirkulær Økonomi Indsamling af affald og drift af genbrugspladser mm. Vandløb og fjord Miljøregulering af Industri- og Landbrug Energi Drikkevand Spildevand og regnvand Beredskab Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Familie- og Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget har den 23. juni 2017 godkendt ændring i organiseringen af Jobcentret, Socialafdelingen samt Børne- og Familieafdelingen med ikrafttrædelse den 1. januar kl Side 248 af af 6140

53 Ændringerne skaber større sammenhæng i opgaveløsningen og bidrager samtidig til den besparelse forvaltningen skal finde. Ændringerne styrker endvidere udmøntningen af udviklingsstrategien for børn, unge og familier. Der etableres en ny samlet Job- og Ydelsesafdeling, således at ydelserne varetages i samme afdeling som beskæftigelsesopgaven og der refereres til samme afdelingschef. Myndighedsopgaven på servicelovområdet for voksne samles i et centralt servicelovsafsnit under Specialgruppen i Socialafdelingen. I Børne- og Familieafdelingen opdeles Center for Børn, Unge og Familier. Rammeaftaletilbuddene, der også udbydes til andre kommuner, forbliver i Børne- og Familieafdelingen og samles med rammeaftaletilbuddene på voksenområdet under fælles leder i Center for Sociale Indsatser. Sundhedsområdet bliver organiseret under Center for Tværfaglig Forebyggelse ligeledes i Børne- og Familieafdelingen. De tilbud til børn, unge og familier som altovervejende benyttes af borgere i Aalborg Kommune flyttes under Socialafdelingen, således at myndighed og tilbud samles under samme ledelse i Intern udfører. Ovenstående er en beskrivelse af organisationsændringen i grove træk, da der også er mindre enheder, som flytter rundt som konsekvens af den fremtidige organisering af opgaver mellem Jobcentret, Socialafdelingen samt Børne- og Familieafdelingen. Ovennævnte ændringer får nedenstående virkning på den opgavebeskrivelse for henholdsvis Familie- og Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget, der er fastsat i styrelsesvedtægten: Gældende formulering: Familie- og socialudvalget Herunder hører: Tilbud til børn, unge og voksne, herunder handicappede børn og unge Børn, unge og familier med særlige behov Forebyggelse- og sundhedsfremme i forhold til børn, unge og voksne med undtagelse af skolelæger og udskoling Dagpleje- og daginstitutioner Fritids- og familiecentre Tandpleje Døgntilbud Alkohol- og misbrugsbehandling Udstødteområdet Førtids- og folkepension samt personlige tillæg Tilsyn med private tilbud Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner på det sociale område, i det omfang ydelserne vedrører udvalgets opgaver. Beskæftigelsesudvalget Herunder hører: Jobformidling Aktivering Kontanthjælp og sygedagpenge Revalidering Fleks- og skånejob Integration Sprogundervisning kl Side 349 af af 6140

54 Dagpengemodtagere Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner på det sociale område, i det omfang ydelserne vedrører udvalgets opgaver. Forslag til ny formulering: Familie- og socialudvalget Herunder hører: Råd og vejledning Tilbud til børn, unge og voksne Foranstaltninger for børn, unge, voksne og familier med særlige behov Forebyggelse- og sundhedsfremme til børn, unge og voksne Dagpleje- og daginstitutioner Fritidscentre Tandpleje Alkohol- og misbrugsbehandling Dag- og døgntilbud Udsatteområdet Boligsocialt arbejde og anvisning Tilsyn med private tilbud Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner på det sociale område, i det omfang ydelserne vedrører udvalgets opgaver. Beskæftigelsesudvalget Herunder hører: Råd og vejledning Forsikrede ledige Sygedagpenge Kontanthjælp og Uddannelseshjælp Aktiveringsindsats Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Revalidering Bevilling af kontanthjælp, Uddannelseshjælp, Førtidspension og øvrige lovbestemte økonomiske ydelser Ledighedsydelse og Fleksjob Virksomhedsbetjening Jobformidling Sprogundervisning Flygtninge- og integrationsområdet Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner på det sociale område, i det omfang ydelserne vedrører udvalgets opgaver. Sundheds- og Kulturforvaltningen: De foreslåede ændringer skyldes ikke organisatoriske ændringer. Der er alene tale om præciseringer og sproglig opdatering. kl Side 450 af af 6140

55 Gældende formulering: Sundheds- og Kulturudvalget Herunder hører: Sundhedsområdet Landdistriktsudvikling Kollektiv trafik ekskl. færgedrift og kørselskontor Betjening af råd og nævn Skolelæger og udskolingsundersøgelser Fritid Kultur Biblioteker Forslag til ny formulering: Sundheds- og Kulturudvalget Herunder hører: Sundhedsområdet Landdistriktsudvikling Kollektiv trafik og kørselskontor Betjening af råd og nævn Skolelæger og udskolingsundersøgelser Fritid Kultur Biblioteker Stadsarkiv I bemærkningerne til styrelsesvedtægtens kapitel V (s. 8 nederst) fremgår følgende: Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til børn, unge og voksne (med undtagelse af skolelæger og udskoling) og ældre og handicappede er placeret i henholdsvis Familie og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget. Disse opgaver har karakter af drift, mens sundhedsfremme, som er placeret i Sundhedsog Kulturudvalget har karakter af politikformulering og projekter. Dette foreslås ændret til følgende: Ældre- og Handicapforvaltningen, Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen udfører sundhedsopgaver, som er tilknyttet disse forvaltningers driftsopgaver. Sundheds- og Kulturforvaltningen har en tværgående funktion på sundhedsområdet og driver forebyggelse og rehabiliteringstilbud til kommunens borgere. Den gældende styrelsesvedtægt samt forslag til ny styrelsesvedtægt er vedlagt som bilag. De foreslåede ændringer er markeret med rød skrift i forslaget til ny styrelsesvedtægt. Ændring af styrelsesvedtægten skal undergives 2 behandlinger i byrådet med mindst 6 dages mellemrum. kl Side 51 af af 6140

56 Bilag: Byrådet Forslag til ny styrelsesvedtægt for Aalborg Kommune pr Gældende styrelsesvedtægt for Aalborg Kommune pr kl Side 652 af af 6140

57 Punkt 11. Orientering om Stigsborg Havnefront - Fusionskontrol Magistraten og By- og Landskabsudvalget fremsender til byrådets orientering, oplysning om, at etableringen af udviklingsselskabet til udviklingen af 1. etape af Stigsborg Havnefront ikke skal godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter reglerne om fusionskontrol. By- og Landskabsudvalget: Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten: Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Til orientering. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 153 af af 2140

58 Sagsbeskrivelse Byrådet har i mødet den 9. oktober 2017 (punkt 19) godkendt indgåelsen af samarbejdsaftale for udvikling af Stigsborg Havnefront og optionsaftalen mellem Aalborg Havn A/S og udviklingsselskabet. Herudover godkendte byrådet i samme møde (punkt 20) ejer- og investeringsaftalen, stiftelsen af udviklingsselskabet og overdragelsen af arealet, der udgør 1. etape til udviklingsselskabet. Aalborg Kommunes rådgivere vurderede, at stiftelsen af udviklingsselskabet krævede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse efter reglerne om fusionskontrol. Aftalerne, der er indgået, er derfor betinget af, at der opnås godkendelse efter reglerne om fusionskontrol. Samtidigt med den politiske behandling af sagen, har kommunens og investorernes rådgivere været i dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en godkendelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ved mail af 2. og 9. november 2017 tilkendegivet, at de indsendte oplysninger om udviklingsselskabet peger i retning af, at der ikke er tale om en anmeldelsespligtig fusion, og styrelsen ikke selv agter at forfølge sagen yderligere. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen angiver dog, at det er parternes ansvar, at vurdere om stiftelsen er anmeldelsespligtig, og styrelsen tager forbehold for at tage sagen op, såfremt der måtte indkomme en klage eller nye relevante informationer. På den baggrund og efter drøftelser med investorerne, er det besluttet ikke at anmelde stiftelsen til fusionskontrol. Der er enighed mellem parterne om, at betingelserne om fusionskontrol i aftalerne bortfalder, og at stiftelsen af udviklingsselskabet og overdragelsen af arealet til 1. etape påbegyndes. kl Side 254 af af 2140

59 Punkt 12. Godkendelse af tegningsbemyndigelser Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der til dokumenter vedrørende køb og salg og andre dispositioner over kommunens faste ejendomme, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser gives tegningsbemyndigelse - med virkning fra 1. januar som anført i sagsbeskrivelsen, og at hidtil gældende tegningsbemyndigelser på området ophæves. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 155 af af 2140

60 Sagsbeskrivelse Ved ikrafttræden den 1. januar 2018 af det nyvalgte byråds funktionsperiode i Aalborg Kommune skal de anførte kommunale tegningsbemyndigelser være på plads. Derfor bemyndiges Borgmester Thomas Kastrup-Larsen 1. viceborgmester Kristoffer Hjort Storm 2. viceborgmester Nuuradiin S. Hussein Rådmand Hans Henrik Henriksen Rådmand Mai-Britt Iversen Rådmand Jørgen Hein Rådmand Tina French Nielsen Rådmand Lasse P. N. Olsen Rådmand Mads Duedahl hver for sig ved deres underskrift i forening med én af følgende personer, til at forpligte Aalborg kommune ved ovennævnte dokumenter. Alle forvaltningsområder Kommunaldirektør Christian Roslev Vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen Borgmesterens Forvaltning Kommunaldirektør Christian Roslev Vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen By- og Landsforvaltningen Direktør Christian Bjerg Afdelingsleder Bettina Vitnes Thomsen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Direktør Arne Lund Kristensen Afdelingsleder Hanne Husted Manata Ældre- og Handicapforvaltningen Direktør Jan Nielsen Vicedirektør Bo Blicher Pedersen Skoleforvaltningen Direktør Martin Østergaard Christensen Konstitueret økonomichef Claus Neist Jørgensen Miljø- og Energiforvaltningen Direktør Søren Gais Kjeldsen Administrationschef Nils Ove Sundheds- og Kulturforvaltningen Direktør Bente Graversen Afdelingsleder Tim Rejnholdt Olsen kl Side 256 af af 2140

61 Punkt 13. Godkendelse af skema A for 62 ungdomsboliger, Vivabolig, afd. 30, John F. Kennedys Plads Tillægsbevilling By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitaltilskud på kr. svarende til 10% af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på pt.181 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20% (årlig kommunal begyndelsesudgift ca kr.), og at der til dækning af grundkapitalindskuddet gives en tillægsbevilling på kr. i 2018, som finansieres af kassebeholdningen, idet alternativ endelig finansiering tilvejebringes i forbindelse med overførselssagen 2017/2018 i april Magistraten anbefaler indstillingen. Mai-Britt Iversen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 157 af af 4140

62 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 11. december 2017, idet sagen skal godkendes i indeværende år set ud fra økonomiske og anvendelsesmæssige hensyn. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 By- og Landskabsudvalgets og Magistratens beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Bygherre: Vivabolig, afd. 30, John F. Kennedys Plads. Proje ktet Det tidligere Park Hotel ved banegården blev 1. januar 2016 lejet af kommunen med det formål at fungere som midlertidige boliger til nyankomne flygtninge. På baggrund af det aftagende antal nytilkomne flygtninge besluttede byrådet for nylig, at Park efter 31. december 2017 ikke længere skal anvendes til dette formål. Idet lejeaftalen i princippet er uopsigelig indtil udgangen af 2021, har der i en periode været arbejdet på at finde anden anvendelse af bygningen. Efter drøftelse med ejerkredsen om forskellige forslag til fremtidig anvendelse er den følgende model og anvendelse vurderet som den bedste. Intentionen med ombygningen af Park Hotel til ungdomsboliger er at skabe attraktive boliger på en central beliggenhed velforsynet med transportmuligheder, kulturelle og rekreative tilbud. I projektet arbejdes med varierede boligtyper og størrelser forstået således, at der etableres boligtilbud både for to studerende, der ønsker at dele en lejlighed, parboliger samt tilbud for studerende der ønsker en bolig mere lig det klassiske værelseskollegie med eget toilet og bad og adgang til fælles faciliteter, herunder køkkenfaciliteter. Det differentierede boligtilbud vil også afspejle sig i et differentieret huslejeniveau i et spænd fra ca kr./md. + forbrug til ca kr./md + forbrug. Ejendommen opdeles i to bygningsafsnit, således at der i den oprindelige del fra 1905 med facade primært mod John F. Kennedys Plads forventes etableret overvejende 2 rums ungdomsboliger, mens der i bygningsafsnit med facade mod Steen Blichers Gade etableres det, der her betegnes som kompakt boliger med eget badeværelse og evt. køkkenfunktion. Der etableres større fælleskøkken samt fælles opholdsareal i underetagen, der også i dag er indrettet med produktionskøkkenfaciliteter. Ombygningen vil primært omfatte den indvendige disponering af etagerne, installationsudskiftninger og lignende, mens det nuværende facadeudtryk herunder også ejendommens markante spir bevares og renoveres i nødvendigt omfang. I forbindelse med ombygningen ejerlejlighedsopdeles ejendommen, således at stueetagen og del af kælder bibeholdes som erhvervslejemål i privat ejerskab med en forventet fremtidig anvendelse som udlejning til café eller lignende. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned ekskl. forbrug* Plangrundlag Traditionelle boliger 32 stk. 2-rums á 48 m kr. Lokalplan Kompakt-boliger 30 stk. á 31 m kr. Lokalplan *huslejen er fratrukket statens ungdomsboligbidrag på 181 kr. pr. m 2 pr. år. Det fremsendte projekt er vurderet at kunne holdes inden for rammerne af den eksisterende lokalplan. kl Side 258 af af 4140

63 Økonomi Anskaffelsessum og finansiering: Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) kr kr kr kr. Ikke beregnet 1) Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter (køb af ejendom) 54%, omkostninger 9%, håndværkerudgifter 37%. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er for ungdomsboligerne på kr. svarende til kr. pr. m 2. Beløbet svarer til det forventede maksimumsbeløb inkl. energitillæg for almene ungdomsboliger, der påbegyndes i Ifølge driftsbudgettet for det første år, er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til 861 kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 550 kr., og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 310 kr. pr. m 2 pr. år. Beløbene er efter fradrag af ungdomsboligbidrag. Ungdomsboligbidrag Der ydes et årligt tilskud fra staten til nedsættelse af huslejen på 181 kr. pr. m 2, i alt ca kr. Kommunen godtgør 20% af statens udgifter, dvs., at den årlige kommunale udgift er på ca kr. Merudgiften til ungdomsboligbidrag indgår i drøftelsen af budget Tidsplan Projekt og skema B forventes at kunne blive godkendt i 2. kvartal 2018 med forventet byggestart også i 2. kvartal Den foreløbige byggeperiode er planlagt frem til 2. kvartal Budgetmæssige konsekvenser Balanceforskydninger 2018 Udgifter Indtægter kr Indskud i Landsbyggefonden Årsag: Tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. 10% af anskaffelsessum kl Side 359 af af 4140

64 Bilag: Byrådet Projektmateriale, Park Hotel, J.F. Kennedys Plads, Aalborg kl Side 460 af af 4140

65 Punkt 14. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Butikker, boliger m.m., Algade 16-16A, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg forslag til Lokalplan at der ikke skal laves en miljørapport, og at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 161 af af 4140

66 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalget godkendte startredegørelse på møde 24. august 2017 (punkt 11) Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for byfortætning på den nordlige side af Algade. Lokalplanen skal samtidig gøre det muligt at indrette boliger fra 1. sal og op. Endvidere skal publikumsorienterede funktioner i stueetagen i Algade 16-16A medvirke til at sikre et godt samspil med pladsdannelsen ved Salling og med den øvrige bebyggelse i gågaden. Kommuneplantillæg er udarbejdet med henblik på at hæve de maksimale bebyggelsesprocenter fra hhv. 250 og 280 til samlet 292 for ejendommene Algade 10-16A. Ændringen begrundes med et ønske om at give mulighed for yderligere fortætning i midtbyen samt muliggøre flere boliger. kl Side 262 af af 4140

67 I forbindelse med ændringerne er kommuneplanramme 1.1.C3 Nytorv, Algade m.fl. ajourført mht. anvendelser, byggemuligheder, byrum og trafik i området. Lokalplanens indhold Lokalplanen er udarbejdet ud fra et bygherreønske om at forhøje bebyggelsen i Algade 16-16A og samtidig give mulighed for at indrette boliger fra 1. sal og op. Bebyggelsens placering og udformning skal sikre, at denne bidrager til en attraktiv pladsdannelse ved stormagasinet Salling. Den vestlige del af området ud mod pladsen må bebygges i op til 3 etager plus tagterrasse, mens der i den resterende del af området må opføres bebyggelse i maks. 4 etager plus tagterrasse. For at skabe sammenhæng med den øvrige bebyggelse omkring torvet vest for lokalplanområdet stilles der krav om, at facader på bebyggelsen i den vestlige del af området skal fremstå med lette facadematerialer såsom eternitbeklædning, pulverlakeret stål, zink, kobber eller lign. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Algade, som er gågade. Med hensyn til bilkørsel til området er der kun adgang for varekørsel og kun på nærmere fastsatte tidspunkter. Ophævelse af lokalplan/byplanvedtægt Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan , Salling Stormagasin og middelalderkvarteret, Aalborg Midtby. Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse ophæves lokalplan for det område, der er omfattet af lokalplan Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 363 af af 4140

68 Bilag: Byrådet Udkast til Lokalplan Butikker, boliger m.m., Algade 16-16A, Aalborg Midtby Forslag til Kommuneplantillæg for et område i Algade kl Side 464 af af 4140

69 Punkt 15. Godkendelse af Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Vodskov med miljørapport (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg med miljørapport, og at forslaget sendes i offentlig høring i min. 8 uger. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 165 af af 4140

70 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte igangsætning af fordebat i møde 10. november 2016 (punkt 9). Fordebatten var i perioden 23. november december 2016 med borgermøde afholdt 30. november By- og Landskabsudvalget behandlede opsamling på fordebatten i møde 23. marts 2016 (punkt 9) Link til digitale planer Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en byudviklingsplan for Vodskov, der sikrer, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Vodskov. Vodskov er i Fysisk Vision 2025 udpeget som oplandsby med særligt vækstpotentiale. Byudviklingsplanen skal definere klar identitet, struktur og sammenhængskraft for Vodskov og sikre synergi og helhed i fremtidige initiativer i området. Vodskov har ca indbyggere og er beliggende i kort afstand til Aalborg og har den særlige kvalitet, at den er beliggende tæt på Hammer Bakkers natur- og landskabskvaliteter samt let adgang til omverdenen pga. beliggenheden ved motorvejen. Derudover kan Vodskov tilbyde en række service- og fritidstilbud. Parallelt med byudviklingsplanen har der været arbejdet med en planlagt forskønnelse af hovedgaden samt en renovering af det grønne areal (centralt i byen) på matr. nr. 4f Vodskov By, Hammer, så det kommer til at fremstå mere attraktivt og som en god velkomst til byen. Projekterne er en følge af, at byrådet har afsat 28. mio. kr. over 4 år til konkrete projekter i de 11 oplandsbyer. kl Side 266 af af 4140

71 Arbejdet med byudviklingsplanen har resulteret i et forslag med følgende indhold: - Byudviklingsplanen skaber rummelighed til ca. 290 boliger til den kommende 12 årsperiode. - Der gives mulighed for ca. 90 ekstra boliger i forhold til eksisterende rummelighed. - De nye boligområder i Vodskov findes via omdannelse, fortætning og udlæg af nyt bolig og perspektivområde. - Nye boligområder er indpasset i landskabsstrukturen syd for Vodskov. - Der overføres boliger fra erhvervsområde til boligområde ved Smørblomstvej. - Centerområdet justeres, så det følger bymidteafgrænsningen. - Der udlægges ikke yderligere boligområder mellem Vodskovvej og motorvejen med denne plan. - Den udlagte Halsvejs forlængelse slettes og erstattes af en planlagt omfartsvej vest om Vodskov. Der er for nuværende ikke afsat midler til vejen. - Cykelsti mellem Vodskov og Vestbjerg medtages. Der er for nuværende ikke afsat midler til cykelstien. - Der udlægges ikke yderligere arealer til erhverv. - Drikkevandsinteresserne i Vodskov respekteres. - Natur- og landskabsinteresserne i Hammer Bakker respekteres. - Revision/redaktionelle rettelser af alle kommuneplanrammer for Vodskov. - Konsekvensrettelser af tilhørende retningslinjer. Kommuneplantillæg består af: - Nyhedsbrev inkl. vejledning side Byudviklingsplanen for Vodskov side Redegørelse med miljøvurderingsrapport side Retningslinje side Nye og ændrede kommuneplanrammer side Den egentlige byudviklingsplan for Vodskov er udgivet i en layoutet udgave, der også er vedhæftet som bilag. Byudviklingsplanen vil blive fulgt op at flere lokalplaner for de nye boligområder. Som et led i offentliggørelsen af Forslag til kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Vodskov med miljørapport vil der, efter byrådets godkendelse, blive afholdt et borgermøde i Vodskov. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. Det er vurderet, at forslag til kommuneplantillæg er omfattet af loven, da byudviklingsplanen for Vodskov ikke kun omfatter et mindre område på lokalt plan eller mindre ændringer af eksisterende planer. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget er berørte myndigheder hørt. I miljørapporten beskrives, hvordan planens realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges. Miljørapporten kan ses sammen med redegørelsen for kommuneplantillægget. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 367 af af 4140

72 Bilag: Byrådet Forslag til kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Vodskov med miljørapport Byudviklingsplan for Vodskov (i layoutet udgave) kl Side 468 af af 4140

73 Punkt 16. Godkendelse af Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Vestbjerg med miljørapport (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg med miljørapport, og at forslaget sendes i offentlig høring i min. 8 uger. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard deltog ikke ved sagens behandling. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 169 af af 4140

74 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte igangsætning af fordebat i møde 24. oktober 2016 (punkt 4). Fordebatten var i høring i perioden 2. november november 2016 med borgermøde afholdt 16. november By- og Landskabsudvalget behandlede opsamling på fordebatten i møde 20. april 2017 (punkt 12). Link til digitale planer Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en byudviklingsplan for Vestbjerg, der sikrer, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Vestbjerg. Byen er i Fysisk Vision 2025 udpeget som oplandsby med særligt vækstpotentiale. Byudviklingsplanen skal definere klar identitet, struktur og sammenhængskraft for Vestbjerg og sikre synergi og helhed i fremtidige initiativer i området. Vestbjerg har ca indbyggere og er beliggende i kort afstand til Aalborg. Byen har den særlige kvalitet, at den er beliggende tæt på Hammer Bakkers natur- og landskabskvaliteter med let adgang til omverdenen pga. beliggenheden ved motorvejen. Derudover kan Vestbjerg tilbyde en række service- og fritidstilbud. Parallelt med byudviklingsplanen har der været arbejdet med planlægning af en forskønnelse af et centralt beliggende grønt byrum samt forbedring af forbindelsen på tværs af Mejlstedvej for bløde trafikanter. Det grønne byrum skal invitere til flere fælles aktiviteter for byens borgere. Projekterne er en følge af, at byrådet har afsat 28 mio. kr. over 4 år til konkrete projekter i de 11 oplandsbyer. kl Side 270 af af 4140

75 Arbejdet med byudviklingsplanen har resulteret i et forslag med følgende indhold: - Byudviklingsplanen skaber rummelighed til ca. 200 nye boliger i den kommende 12-års periode. Der er pt. ingen rummelighed til boliger i Vestbjerg. - De nye boligområder i Vestbjerg findes via omdannelse, fortætning og udlæg af nyt boligområde. o Område syd for Mejlstedvej omdannes fra gårde til boliger. o Område syd for Tingvej udlægges til nyt boligområde. o Område nord for Bakmøllevej udlægges til boligformål i form af fritidslandbrug. o Der kan ske omdannelse fra erhverv til boliger i den eksisterende centrale del af byen. - Nye boligområder er indpasset i landskabsstrukturen og tilpasset kulturmiljø- og naturinteresser. - Der udlægges ikke yderligere arealer til erhverv. - Der er udpeget en bymidte for Vestbjerg, hvor indenfor der kan placeres butikker. - Drikkevandsinteresserne i Vestbjerg respekteres. - Område med boldbaner syd for Mejlstedvej er lavtliggende og egner sig derfor ikke til byudvikling. Området udlægges i stedet til rekreativt område. - Der udpeges et område til Idræt på toppen bestående af en ramme til offentlige formål, hvor bygninger skal placeres samt en ramme til rekreative formål, hvor boldbaner mm. skal placeres. - Natur- og landskabsinteresserne i Hammer Bakker respekteres. - Cykelsti langs Tingvej mellem Vestbjerg og Vodskov medtages i kommuneplanen. Der er pt. ikke afsat midler til cykelstien. - Rekreative stiforbindelser er revideret. - Skovrejsningsområde i den nordlige del af byen er revideret. - Revision og redaktionelle rettelser af alle kommuneplanrammer for Vestbjerg. - Konsekvensrettelser af øvrige retningslinjer. Kommuneplantillæg består af: - Nyhedsbrev og vejledning side Byudviklingsplan for Vestbjerg side Redegørelse med miljørapport side Redigerede retningslinjer side Nye og redigerede kommuneplanrammer side Den egentlige byudviklingsplan er udgivet i en layoutet udgave, der også er vedhæftet som bilag. Byudviklingsplanen vil blive fulgt op af flere lokalplaner for de nye boligområder. Som et led i den offentlige høring af forslag til kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Vestbjerg afholdes et borgermøde på Vestbjerg Skole. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. Det er vurderet, at forslag til kommuneplantillæg er omfattet af loven, da byudviklingsplanen for Vestbjerg ikke kun omfatter et mindre område på lokalt plan eller mindre ændringer af eksisterende planer. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget er berørte myndigheder hørt. I miljørapporten beskrives, hvordan planens realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges. Miljørapporten kan ses sammen med redegørelsen for kommuneplantillægget. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 371 af af 4140

76 Bilag: Byrådet Forslag til kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Vestbjerg med miljørapport Forslag til byudviklingsplan for Vestbjerg (layoutet udgave) kl Side 472 af af 4140

77 Punkt 17. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger, Overby Bakke, Stae, Landområde Hals (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg forslag til Lokalplan at der ikke skal laves en miljørapport. at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 173 af af 5140

78 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte igangsætning af fordebat på møde 9. marts 2017 (punkt 7). Fordebatten var i perioden marts By- og Landskabsudvalget behandlede opsamling på fordebatten på møde 8. juni 2017 (punkt 4). Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for at etablere et nyt boligområde i Stae i tilknytning til de eksisterende boligområder i byen. kl Side 274 af af 5140

79 Kommuneplantillæggets indhold Den eksisterende kommuneplanramme 9.6.8Bo1 ændrer betegnelse til 9.6.B1 og udvides til også at omfatte det område, som lokalplan omfatter. Kommuneplanrammen giver mulighed for, at området kan anvendes til boligformål i form af åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse. Det maksimalt tilladte etageantal ændres fra 1½ til 2 etager, og bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 for åben-lav bebyggelse og 40 for tætlav bebyggelse. Som en konsekvens af at boligområdet udvides, ændres retningslinje Egentlig Byudvikling og byformål, så den udvides med det samme areal. Der udlægges to nye rammeområder 9.6.T1 og 9.6.T2 til tekniske anlæg. De udlægges til forsinkelsesbassiner for lokalplanens område. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for boligbebyggelse i form af åben-lav bebyggelse i hovedparten af området, dog kun tæt-lav bebyggelse i den sydøstlige del af området. Samlet set ca. 53 boliger. Fælles opholdsarealer til beboelserne koncentreres i området mellem åben-lav og tæt-lav, så det får en funktionel størrelse og sammenhæng. Der er terrænforskelle i området, hvorfor det i dele af området er oplagt at udnytte terrænet til at bygge i forskudte plan. Der er fokus på terrænet i forhold til de eksisterende boligområder i omgivelserne. Dels i form af byggelinjer, der trækker bebyggelsen væk fra disse områder og dels i forhold til byggemulighederne. Her er der i den laveste del af området kun mulighed for at bygge i én etage og i maksimalt 4 meters højde. For at få området til at hænge sammen med naboområderne har der været fokus på at sikre sammenhæng i stiforbindelserne. Dels ved adgang til den eksisterende sti Nøddestien, som ligger mellem det nye og det eksisterende boligområde, og dels ved at sikre interne stiforbindelser, der kan lede de bløde trafikanter rundt i området og videre til stiforbindelser mod eksempelvis skolen i Vester Hassing. For at sikre en grøn struktur i området sikres der beplantningsbælter både mod øst og centralt i området. Her er eksisterende beplantningsbælter med en del større træer, der skal bevares, suppleres eller erstattes af ny beplantning. I områdets nordlige afgrænsning etableres ligeledes et beplantningsbælte. Overfladevand fra den største del af området ledes til to nye forsinkelsesbassiner øst for området til parcelhuse. Her nedsives overfladevandet, som således ikke skal ledes til kloaksystemet. Navngivning af ny vej Vejadgang til området skal ske fra Mandelvej via en ny boligvej, som får navnet Overby Bakke. Ejer har foreslået at navngive den kommende vej efter navnet på den eksisterende gård, Overbygaard, som lokalplanområdet udstykkes fra. Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen vil blive godkendt. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Lokalplanområdet er privatejet og omfatter arealer, der benyttes til landbrug. Da området iflg. lokalplanen skal overføres fra landzone til byzone, kan ejeren forlange den overførte del overtaget af kommunen. Da kl Side 375 af af 5140

80 ejeren imidlertid selv har ønsket lokalplanen udarbejdet har ejeren fraskrevet sig denne mulighed. Gennemførelsen af lokalplanen skønnes således ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 476 af af 5140

81 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg til politisk behandling Lokalplan udkast til politisk behandling kl Side 577 af af 5140

82 Punkt 18. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan boliger ved Digmannsvej, Stigsborg Havnefront, Nørresundby Midtby (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt med nedenstående ændringer. Lokalplan endeligt uden ændringer. Forslag til ændringer i kommuneplantillæg I kommuneplantillæggets redegørelse tilføjes et afsnit om tillæggets konsekvenser for naturbeskyttelsesinteresser, herunder at planlægningen ikke vurderes at ændre beskyttelsen af økologiske forbindelser og 3-arealer. Det vurderes, at ændringen ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har givet anledning til ændringerne. Der er derfor ikke behov for fornyet høring i henhold til Lov om planlægning. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Udsat. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 178 af af 6140

83 Sagsbeskrivelse Udviklingsplan for 1. etape af Stigsborg Havnefront By- og Landskabsudvalget godkendte Udviklingsstrategi for Stigsborg Havnefront og Udviklingsplan for 1. etape i møde 9. marts 2017 (punkt 8). Byrådet godkendte planerne i møde 27. marts 2017 (punkt 5). 1. forelæggelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg By- og Landskabsudvalgets møde 10. august 2017 (punkt 4) Magistratens møde 21. august 2017 (punkt 4) Byrådets møde 28. august 2017 (punkt 3). Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg har været offentliggjort i perioden 1. september til og med 27. oktober Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg politisk.aspx Oversigtskort kl Side 279 af af 6140

84 Formål og baggrund Lokalplanområdet indgår i byudviklingsprojektet Stigsborg Havnefront, hvor det på sigt er hensigten at omdanne det tidligere industriområde til en ny bæredygtig bydel med beboere. Formålet med de planer, der fremlægges her, er at skabe mulighed for at realisere et konkret boligprojekt på et af de byggefelter, som er defineret i Udviklingsplanen for 1. etape af Stigsborg Havnefront. Boligprojektet indgår i et boligprogram for almene familieboliger, som By- og Landskabsudvalget godkendte den 26. januar Der planlægges med det aktuelle boligprojekt etableret 89 boliger på Stigsborg Havnefront. (Se pkt. vedr. godkendelse af skema A for 89 almene familieboliger på Digmannsvej 17 for Nørresundby Boligselskab) Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillægget vedrører rammeområde 1.2.B2 Engvej-kvarteret og 1.2.D9 Stigsborg-kvarteret. Det ændrer følgende: Afgrænsningen mellem de to rammeområder ændres, så lokalplanområdet fremadrettet alene er omfattet af rammeområde 1.2.D9. Byggemulighederne ændres, så der fremadrettet kan bygges tæt-lav og etageboliger med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 80 for området som helhed inkl. veje, stier og grønne områder, og en maksimal bygningshøjde på 17 meter. Før var der også mulighed for åben-lav boliger, den maksimale bebyggelsesprocent var 60 og den maksimale bygningshøjde 15 meter. Med kommuneplantillægget muliggøres således en mere tæt og urban bebyggelse i området i overensstemmelse med udviklingsstrategien for Stigsborg Havnefront. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres en karré-lignende boligbebyggelse mellem Mølndalsvej, Digmannsvej og Engvej. Den traditionelle karréstruktur kan opblødes med bebyggelsesstrukturer i byggefeltets indre, der opdeler gårdrummet i mindre rum. Mod nord reserveres areal til grøn forbindelse og etablering af sti i det tidligere baneforløb (Syrestiens forlængelse) med forbindelse ind i Stigsborgkvarteret mod øst. Den grønne forbindelse skal gives en frodig grøn karakter med hjemmehørende arter og bevaring af udpegede eksisterende træer. Der kan opføres m 2 bebyggelse i området i 2-4 etager. Der lægges vægt på bebyggelsen samlet set fremstår varieret. Dette i form af variation i boligtyper samt skift i etageantal, tilbagetrækninger og andre visuelle virkemidler. Lokalplanen skal desuden sikre, at de omgivende bygader opleves som veldefinerede gaderum med kantzoner/forarealer, der giver grobund for liv og udeaktiviteter. Gaderum skal indrettes som shared space med plads til både trafikafvikling, ophold, leg, beplantning, regnvandsafledning, gadeparkering og affaldshåndtering. Bebyggelsens gårdrum prioriteres til frodige grønne opholdsarealer - dels som fælles ophold, og dels som private haver. Inden for byggefeltet kan der desuden indpasses mindre lommer med terrænparkeringspladser. Der er fastlagt en reduceret parkeringsnorm for området svarende til 1 p-plads pr. 8 boliger på maks. 50 m 2 og 1 p-plads pr. 2 boliger større end 50 m 2 pga. midtbynær beliggenhed og forventet lavt bilejerskab. Al regnvand skal afledes på overfladen via fordampning og nedsivning. Dette muliggøres ved maksimering af permeable overflader, regnbede, terrænlunker, grønne tage, vandrender og nedsivningsområder. Sammenhæng med anden planlægning for Stigsborg Havnefront Lokalplanområdet indgår i 1. etape af Stigsborg Havnefront, hvor strategien er at skabe en urban og bæredygtig fjordby i tæt sammenhæng til resten af Aalborg og Nørresundby. Stigsborg Havnefront skal samlet tilbyde nye attraktive måder at bo på i storbyen og udvikles som en levende bydel med sit eget bydelscentrum, skole og institutioner. Ringen - en cirkelformet bro - bliver en attraktion, både for beboerne kl Side 380 af af 6140

85 og for gæster udefra. Det samme gælder en stor del af det tidligere Kemira-areal, der omdannes til en frodig grøn fjordpark. En samlet lokal- og kommuneplanlægning for resten af 1. etape af Stigsborg Havnefront er under forberedelse. Planlægningen for den samlede 1. etape afventer den formelle organisering af arealudviklingsselskabet, som skal realisere byudviklingen. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi I september 2017 vandt PFA Ejendomme A/S sammen med A. Enggaard A/S efter konkurrence retten til at købe 51 procent af det påtænkte arealudviklingsselskab for Stigsborg Havnefront. De to parter skal nu sammen med Aalborg Kommune via arealudviklingsselskabet stå for realiseringen af byudviklingsprojektet. Lokalplanområdets areal indgår i 1. etape og er således en del af den jord, som Aalborg Kommune indskyder i arealudviklingsselskabet. Det er således arealudviklingsselskabet, der fremadrettet varetager byggemodning og videresalg af lokalplanområdets byggefelt til Nørresundby Boligselskab. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Lars Lund Thomsen, Holger Trydes Vej 16, 9400 Nørresundby 2. Lars Lund Thomsen, Holger Trydes Vej 16, 9400 Nørresundby 3. Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkninger fra Lars Lund Thomsen vedrørende grøn stiforbindelse, grønt byggeri, kvalitetsrig arkitektur og infrastruktur til elbiler. Svar: Taget til efterretning. Ønskerne til en grøn profil for lokalplanområde og bebyggelse vurderes at være indeholdt i lokalplanforslaget bestemmelser. Infrastruktur til elbiler tages op i forbindelse med lokalplanlægningen af den samlede 1. etape af Stigsborg Havnefront. 2. Bemærkning fra Lars Lund Thomsen vedrørende refleksion af trafikstøj. Svar: Taget til efterretning. Bebyggelsen i lokalplanområdet ligger tilbagetrukket fra Engvej med en grøn forbindelse som buffer mellem bebyggelse og vej. På grund af tilbagetrækningen vurderes den kommende bebyggelse ikke at medføre væsentlig refleksion af støj mod eksisterende bebyggelse på nordsiden af Engvej. 3. Bemærkninger fra Miljøstyrelsen vedrørende kommuneplantillæggets hensyntagen til udpeget økologisk forbindelse og udpegede 3-arealer jf. naturbeskyttelsesloven. Svar: Imødekommet. Formålet med kommuneplantillægget har alene været at justere byggemulighederne, således at lokalplanforslag bringes i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplanforslagets område berører hverken de udpegede økologiske forbindelser eller 3-arealer. Det har således ikke været intensionen med kommuneplantillægget at ændre på varetagelsen af disse naturhensyn. I kommuneplantillægget tilføjes følgende redegørelse: Den fjordnære del af kommuneplanramme-område 1.2.D9 er i kommuneplanens retningslinje udpeget som økologisk forbindelse. Det betyder at planlægning og arealadministration skal medvirke til at forbedre levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter, som er naturligt hjemmehørende på strandeng. Dette sikres, ved at fastholde kommuneplanrammens overordnede mål, om at oprindelige natur- og landskabsmæssige karakteristika skal spille en fremtrædende rolle i planlægningen. Kommuneplanrammen kl Side 481 af af 6140

86 fastholder desuden uændret bestemmelser om, at ny bebyggelse skal placeres under hensyn til natur og landskab, og at der skal sikres en ubrudt rekreativ forbindelse langs fjorden. Kommuneplanramme-område 1.2.D9 berøres også af kommuneplanens retningslinje vedrørende beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for rammeområdet er der registreret mindre delarealer med beskyttede naturtyper i form af strandeng. Det betyder at der ikke må ske forringelser af hensynet til naturinteresserne, og at dette skal sikres gennem planlægningen. Kommuneplanrammen fastholder således uændret påpegningen af, at der er 3-arealer i området, som skal sikres. Den vejledende registrering fra 1995 indikerede også, at der var 3-søer inden for området. Der er siden foretaget en konkret besigtigelse af søerne, som blandt andet bekræftede, at søerne er opstået som lunker oven på betonflader. Betonfladerne stammer fra den industrielle anvendelse af området og er blevet anvendt til midlertidigt oplag af knust beton, hvorefter de har sat sig, således at vandet naturligt har samlet sig her. I forbindelse med besigtigelsen, blev det vurderet, at søerne ikke har egentlig naturmæssig værdi. På den baggrund har Aalborg Kommune således tidligere meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven for så vidt angår søerne. Kommuneplanretningslinjens kortgrundlag er ikke opdateret på dette punkt, men dette planlægges gjort samlet i forbindelse med en igangværende generel revision af retningslinjer i kommuneplanen. kl Side 582 af af 6140

87 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg 1.043, Stigsborg Havnefront Indsigelser til kommuneplantillæg og lokalplan samlet pdf Forslag til lokalplan boliger ved Digmannsvej, Stigsborg Havnefront, Nørresundby Midtby kl Side 683 af af 6140

88 Punkt 19. Godkendelse af Kommuneplantillæg og lokalplan , Boliger, Gl. Kongevej, Nr. Uttrup (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt med nedenstående ændring. Forslag til ændringer i lokalplan For at sikre entydighed i forhold til beskrivelsen af byggemulighederne i lokalplanens redegørelse tilføjes et punkt i lokalplanens bestemmelser 5. Bebyggelsens omfang og placering. Lokalplanens bestemmelser Punkt 5.4 tilføjes: Bebyggelse skal udføres med følgende maksimale etageantal og bygningshøjde plus eventuelle tekniske installationer på tagfladen (f.eks. ventilation). Maks. etageantal: 5. Maks. bygningshøjde: 16,5 meter. Jens Toft-Nielsen deltog ikke i sagens behandling. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: For stemte 24. Imod stemte 4 (Enhedslisten og Dansk Folkeparti). Indstillingen var herefter godkendt. Jens Toft-Nielsen deltog ikke ved sagens behandling. Jan Nymark Thaysen og Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 184 af af 5140

89 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 10. august 2017 (punkt 5) Magistratens møde 21. august 2017 (punkt 5) Byrådets møde 28. august 2017 (punkt 4). Forslagene har været offentliggjort i perioden 1. september til og med 27. oktober Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at skabe mulighed for etablering af et boligområde med etageboliger på Gammel Kongevej i Nørre Uttrup. kl Side 285 af af 5140

90 Området planlægges på baggrund af et boligprogram for almene familieboliger, som By- og Landskabsudvalget godkendte den 26. januar Boligprogrammet indeholder 55 boliger på Gammel Kongevej. Kommuneplantillæggets indhold Tillægget er en konsekvens af en konkret planlægning På Gammel Kongevej lige syd for det eksisterende almene boligområde ved Abildgårdsvej. En del af kommuneplanramme 2.2.O4 (5.990 m²) og en mindre del af kommuneplanramme 2.2.R4 (2.124 m²) overføres til Kommuneplanramme 2.2.B6. Kommuneplanramme 2.2.B6 opdeles i to delområder: zone 1 og zone 2. Dette gøres for at fastholde de eksisterende krav til bebyggelsens arkitektoniske udtryk for bebyggelsen i zone 1. Der fastholdes en maks. bebyggelseshøjde på 16,5 m for begge zoner. Maks. antal etager for zone 1 er 4,5 etager og for zone 2 er det 5 etager. Den tilladte maks. bebyggelsesprocent er 50% i zone 1 og i zone 2 er det 120%. Lokalplanens indhold Med lokalplanen skabes der mulighed for opførelse af en etagebebyggelse til boliger i 5 etager. Området er påvirket af trafikstøj fra motorvejen, motorvejsafkørslen og Hjørringvej, hvilket har været styrende for bebyggelsens udformning. Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen lavet beregninger af støjen, som viser, at det ikke er muligt at overholde den vejledende støjgrænse på facaderne mod nord, øst og syd. På grund af støjpåvirkningen er det ikke muligt at opfylde arealkravet til udendørs fælles opholdsarealer og der må forventes at skulle meddeles dispensation fra kravet om maks. støjniveau indendørs med åbne vinduer. Bebyggelsen skal udformes, så den afskærmer de centrale opholdsarealer mod trafikstøj fra de omgivende veje. Der nedlægges 2 småhaver, som ville blive påvirket af væsentlige skyggegener, for at sikre plads til parkeringsarealer. Eksisterende markant beplantning i den nordlige del bevares og vil medvirke til at afskærme den nye høje bebyggelse. Vejadgang sker fra Gammel Kongevej. På den anden side af vejen ligger tre institutioner for børn og unge. Der er i forbindelse med lokalplanen blevet lavet en trafiktælling, som viste, at Gammel Kongevej ikke er belastet af trafik og den fremtidige trafik til lokalplanområdet vil ikke være en væsentlig belastning. Der er fastlagt et byggefelt, hvor al bebyggelse skal placeres inden for. Byggefeltet omfatter også det eksisterende foreningshus. Med de nuværende forudsætninger vil bebyggelse blive placeret nord for foreningshuset. Hvis foreningshuset skulle blive nedlagt, så vil det være muligt at placere bygningen længere mod syd, hvilket vil mindske skyggegenerne for de boliger, som ligger nordvest for lokalplanområdet. Der løber flere forsyningsledninger inden for lokalplanområdet. Realisering af lokalplanen vil kræve, at en regnvandsledning flyttes. Kommuneplanens retningslinje om Kvantitative retningslinjer for nyudlæg kan ikke overholdes pga. støjbelastningen. Retningslinjen fastsætter, at der skal udlægges 25% fælles udendørs opholdsarealer til etagebyggeri uden for tætbyområder. I lokalplanen stilles der krav om 500 m², hvilket svarer til 17%. Eksisterende stiforbindelser til det grønne område og nabobebyggelsen bevares. Der sikres fortsat adgang til småhaver og forsyningsledninger øst for lokalplanområdet. Miljøvurdering af planer Miljørapporten har været i offentlig høring sammen med planerne. I forbindelse med den endelige godkendelse af planerne er der lavet en sammenfattende redegørelse, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) : Den sammenfattende redegørelse er vedlagt som et selvstændig bilag. kl Side 386 af af 5140

91 Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af arealet. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Camilla Nørgaard Lundsgaard, Gl. Kongevej, 9400 Nørresundby 2. Erik Rolandsen, Peder Larsens Vej 3, 9400 Nørresundby 3. Anette Valentin, Østergade 74B, 9400 Nørresundby 4. Per Valentin Østergade 74B, 9400 Nørresundby 5. Bianca Borchsenius, Bjergbygaardvej 6, 9400 Nørresundby 6. Pia A M Hansen, Abildgårdsvej 23, 3th, 9400 Nørresundby 7. Allan W Nørgaard, Abildgårdsvej 35, 2th, 9400 Nørresundby 8. Flemming B Jensen, (ingen kontaktoplysninger) 9. Helle Duncker, Nordre Skansevej 38, 9400 Nørresundby 10. Dorte Kold, Peder Larsens Vej 4, 9400 Nørresundby 11. John Pedersen, Nysøparken 45, 9400 Nørresundby 12. Karin Høyer, Gl. Kongevej 77, 2tv, 9400 Nørresundby 13. Flemming Pedersen, Strubjerg 21, st th, 9400 Nørresundby 14. Ole Larsen, (ingen kontaktoplysninger) 15. Anita Laursen, Bjergbygaardvej 10, 9400 Nørresundby 16. Steen Laursen, Bjergbygaardvej 10, 9400 Nørresundby 17. Niels Ole Lund, Peder Larsens Vej 5, 9400 Nørresundby 18. Kiki Borup, (ingen kontaktoplysninger) 19. Thor Mosskov, Søndre Kongevej 29, 9400 Nørresundby 20. Rikke Holmby, Gl. Kongevej 40, 9400 Nørresundby 21. Dorte Thingbak, Hjørringvej 116, 9400 Nørresundby 22. Mario Kristensen, Hjørringvej 45, 9400 Nørresundby 23. Carsten Kirkelund, Dronninggårdvej 6, 9400 Nørresundby 24. Gunner Grøn, Røgildsvej 27, 9400 Nørresundby 25. Dorthe Sørensen, Gisselfeldparken, 9400 Nørresundby 26. Ove Holmby, Gl. kongevej 40, 9400 Nørresundby 27. Britta Poulsen, Krabbesholmvej 6, 9400 Nørresundby 28. Karen Holmby, Søholmvej 11.a, 9400 Nørresundby 29. Hans Peter Holmby, Søholmvej 11.0, 9400 Nørresundby 30. Heidi Holmby, Øster Strandvej 32, 9400 Nørresundby 31. J. Andersen, Elverhøj 24, 9400 Nørresundby 32. Julie Kold, Hjørringvej 37, 9400 Nørresundby 33. Lars Kold, Peder Larsens Vej 4, 9400 Nørresundby 34. Rikke Holmby, Gl. Kongevej 40, 9400 Nørresundby (164 underskrifter) 35. Rikke Holmby, Gl. Kongevej 40, 9400 Nørresundby (182 digitale underskrifter) Hovedtemaerne i henvendelserne omhandler støjgener fra motorvejen, trafikbelastning og sikkerhed på Gl. Kongevej, trafikmåling på Gl. Kongevej, skyggepåvirkning og indsigtsgener, det grønne område samt anvendelsen af foreningshuset. Henvendelserne er behandlet i vedlagte bilag Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger, Gl. kongevej, Nr. Uttrup. kl Side 487 af af 5140

92 Bilag: Byrådet Forslag til Kommuneplantillæg Boliger, Gammel Kongevej, Nørre Uttrup Forslag til lokalplan Indsigelser lokalplan samlet pdf Notat - opsamling på indsigelser incl. underskrifter kommuneplantillæg og lokalplan Sammenfattende redegørelse for miljørapport kl Side 588 af af 5140

93 Punkt 20. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og institution, Annebergvej, Mølholm (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt med nedenstående ændringer. Administrativ bemærkning: Der har åbnet sig en mulighed for at lave et samlet projekt for almene boliger i lokalplanområdets delområde B og C (tidligere kun område C). På den baggrund har der været dialog med boligselskabet om disponering af arealet med fokus på at forholde sig til overgangen mellem boliger og kolonihaveområde. Selve disponeringen af arealet (fordelingen mellem bebyggelse, friarealer, parkering, beplantning) fastsættes ikke konkret i lokalplanen. Lokalplanen fastsætter principperne herfor. I forhold til den illustrationsplan (eksempel på udnyttelse af området), der var med i lokalplanforslaget (bilag 3), arbejdes der på at rykke bebyggelsen længere tilbage fra skel mod syd og vest. Desuden kan der fra skel og mindst 14 meter ind på grunden fra syd og vest maksimalt bygges i to etager. Med en forventet bygningshøjde på 6,5-7 meter vil det betyde, at de beplantningsbælter, der etableres langs skel vil få en god virkning i forhold til eventuelle indsigtsgener. Endelig vil der ikke blive mulighed for at etablere altaner på de boliger, der ligger nærmest skel mod syd og vest til kolonihaveområdet. Forslag til ændringer i lokalplan For at mindske muligheden for gennemgang fra boligområdet til kolonihaveområdet anbefaler By- og Landskabsforvaltningen, at indsigelser vedrørende nye stiadgange imødekommes ved at fjerne stiadgangen til lokalplanens delområde B. For at minimere risikoen for indsigt fra boligerne til kolonihaverne fjernes muligheden for at etableres altaner på de boliger, der har facade direkte mod kolonihaverne. Lokalplanens bestemmelser: Lokalplanens bilag: Til pkt. 5.2 tilføjes: I delområde B og C må der maksimalt bygges i 2 etager fra skel mod syd og vest og mindst 14 meter ind på grunden. Der tilføjes et pkt. 5.6 om altaner: For den bebyggelse, der ligger nærmest skel til kolonihaverne, må der ikke etableres altaner på de facader, der vender mod kolonihaverne. I pkt. 8.3 slettes: Stiadgangen til delområde B skal kobles til vej-/opholdsarealet i delområdet og dermed skabe en forbindelse til Annebergvej. På Kortbilag 2 fjernes stiadgangen fra Vesterkæret til delområde B. By- og Landskabsudvalget bemærker, at udvalget ønsker at imødekomme indsigelserne omkring indbliksgener ved at der etableres et beplantningsbælte mod syd og vest. Samtidig udgår den foreslåede tilføjelse til 5.6 vedrørende altaner som følge af etableringen af et beplantningsbælte. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P.N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. Mai-Britt Iversen var fraværende.. kl Side 189 af af 7140

94 Beslutning: For stemte 26. Imod stemte 4 (Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten). Indstillingen var herefter godkendt. Jens Toft-Nielsen kan ikke godkende kommuneplantillæg og lokalplan, idet Socialistisk Folkeparti ikke finder, at det påtænkte byggeri - uanset det gode formål - billige almene boliger og aflastningsboliger - placeres midt i et velfungerende kolonihaveområde. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 290 af af 7140

95 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 11. december 2017, idet lokalplanen skal godkendes i indeværende år pga. deadline for at søge statslige tilskud. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 By- og Landskabsudvalgets og Magistratens beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 22. juni 2017 (punkt 4) Magistratens møde 7. august 2017 (punkt 2) Byrådets møde 14. august 2017 (punkt 6). Forslagene har været offentliggjort i perioden 18. august til og med 13. oktober Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort kl Side 391 af af 7140

96 Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for opførelse af en institution med aflastningsboliger samt opførelse af en etagebebyggelse med almene boliger som besluttet i boligprogrammet vedtaget i By- og Landskabsudvalget den 26. januar Desuden fastlægges anvendelsen for det resterende område til boliger. Kommuneplantillæggets indhold Området er i dag placeret i kommuneplanramme 3.4.R3, HF Vesterkær mm., der er udlagt til rekreative og fritidsformål, som en del af det store kolonihaveområde. Området har dog været anvendt til forskellige erhvervsformål. Kommuneplantillægget udlægger et nyt boligområde 3.4.B2 og fastlægger den fremtidige anvendelse af området til boliger og institution. Bebyggelsesprocenten øges fra maks. 10 til maks. 75, og der gives mulighed for at opføre bebyggelse i maks. 3 etager. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for at opføre boliger i form af etageboliger samt en institution. Det eksisterende erhverv (kontor og lager) kan fortsætte i sin nuværende form som eksisterende lovlig etableret anvendelse, men tanken er, at det fremadrettet skal konverteres til boliger, så der opnås en sammenhæng i hele lokalplanområdet. kl Side 492 af af 7140

97 Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet kan opføres i op til 3 etager med en maksimal bygningshøjde på 12 meter. Af hensyn til kolonihaverne kan de boliger, der kommer til at ligge nærmest kolonihaverne, dog maksimalt opføres i 2 etager. Den eksisterende private fællesvej fra Annebergvej skal anvendes som fælles vejadgang for hele lokalplanområdet. Lokalplanen skal via beplantningen sikre en sammenhæng til naboområdets have- og naturprægede hegnsbeplantninger ved, at der mod Annebergvej etableres et græsbælte, der suppleres med grupper af mellemstore træer og buske. Desuden skal der mod øst og vest samt delvis mod syd etableres et tre meter bredt beplantningsbælte mod kolonihaveområderne. Der er i kommuneplanen planlagt en rekreativ sti i kanten af lokalplanområdets østlige skel og som forbinder Annebergstien med Annebergvej og fjordlandskabet. Der sikres areal til den rekreative sti i lokalplanen. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af det kommunale areal. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Thomas Rytter, Tambosundvej 63, 1. tv., 9220 Aalborg Øst 2. Kasper, (ingen kontaktoplysninger) 3. Tina Liv Laurvig Jespersen, Årestrupsvej 6, st. tv., 9000 Aalborg 4. Nanna Schmidt, Sømosevej 17, 9610 Nørager 5. Frank Reberholt, Løvstikkevej 41, 9000 Aalborg 6. Camilla Okkels, Toldbodgade 31, 2. th., 9000 Aalborg 7. Christina Libergren, Islandsgade 14, 1. tv., 9000 Aalborg 8. Aase Feveile, Ågade 1, 1. th, 9000 Aalborg 9. Joan Lunøe, Rantzausgade 11, 1. th., 9000 Aalborg 10. Jess Christensen, Valdemarsgade 34, st. tv., 9000 Aalborg 11. Lucia Margheritini, Falstersgade 1, st. tv., 9000 Aalborg 12. Jeanette Bach Larsen, Skrågade 33, 1. tv., 9400 Nørresundby 13. Jens Duhn, (ingen kontaktoplysninger) 14. Kristina Elmo Kristensen, Korsgade 7, 4. th., 9000 Aalborg 15. Bettina Graff, Danmarksgade 43, 1. tv., 9000 Aalborg 16. Kirsten Johansson, Nybrogade 3, 4. tv., 9000 Aalborg 17. Maja Helene Tram, Granlien 55, 2. tv., 9000 Aalborg 18. Poul Erik Petersen, Korsgade 33, 1. tv., 9000 Aalborg 19. Lisbet Andreasen, Tordenskjoldsgade 10, 1. tv., 9000 Aalborg 20. Joan Krøll, Vestre Fjordvej 58, 3. th., 9000 Aalborg 21. Lars Schou Kristensen, Suensonsgade 13, 2. th., 9000 Aalborg 22. Helle Rønne Kristensen, Anneberghøj 3, st., 9000 Aalborg 23. Annette Fjerbæk, Herluf Trolles Gade 7, 3. th., 9000 Aalborg 24. Kenneth Jakobsen Bøye, Nørregade 19, 1. tv., 9000 Aalborg 25. Dennis Andersen, (ingen kontaktoplysninger) 26. Jan Pedersen, Ved Stranden 9 A, 2. tv., 9000 Aalborg 27. Jean-Elisabeth Høegh, Vestergårdsgade 15, 9382 Tylstrup 28. Peter Juul, Nørregade 19, 1. tv., 9000 Aalborg 29. Dorte, (ingen kontaktoplysninger) 30. Inger Hedeager, Grønnegangen 6, 2. tv., 9000 Aalborg 31. Lene Bremer, Knudsgade 6, 2., 9000 Aalborg kl Side 593 af af 7140

98 32. Sisse Christensen pva 44 haver i hhv Kolonihaveforeningerne Vesterkæret og Fjordglimt, Annebergvej 35, 2. tv., 9000 Aalborg 33. Sisse Christensen pva 44 haver i hhv Kolonihaveforeningerne Vesterkæret og Fjordglimt, Annebergvej 35, 2. tv., 9000 Aalborg 34. Stine Maria Birkeholm, Ådalsvej 16, 9210 Aalborg SØ 35. Kirsten Tønnes c/o Anni Gregersen, Rævedalsvej 51, 9230 Svenstrup 36. Mark Krebs Andersen, Langelandsgade 14, 3. tv., 9000 Aalborg 37. xx, (navne- og adressebeskyttet) Hovedtemaerne i henvendelserne omhandler anvendelsen af området, bygningshøjderne og forskellen mellem kolonihaveområdet og lokalplanområdet, påvirkningerne af kolonihaveområdet samt stiforbindelser og adgange til kolonihaveområdet. Henvendelserne er behandlet i vedlagte bilag Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og institution, Annebergvej. kl Side 694 af af 7140

99 Bilag: Byrådet Lokalplan Forslag Indsigelser i samlet pdf Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger - kommuneplantillæg og lokalplan , Boliger og institution, Annebergvej Kommuneplantillæg kl Side 795 af af 7140

100 Punkt 21. Godkendelse af Lokalplan Boliger og Erhverv, Koldsmindevej, Nibe (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Lokalplan endeligt med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i lokalplan Aalborg Historiske Museum har fremsendt en konkret arkæologisk vurdering af lokalplanområde Denne vurdering fremgår af bemærkning nr. 1. Den fremsendte tekst indsættes i lokalplanens redegørelse under afsnittet Arkæologi. Det vurderes, at ændringerne ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har givet anledning til ændringerne. Der er derfor ikke behov for fornyet høring i henhold til Lov om planlægning. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: For stemte 29. Imod stemte 1 (Hans Thorup). Indstillingen var herefter godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 196 af af 5140

101 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 22. juni 2017 (punkt 6) Magistratens møde 7. august 2017(punkt 6) Byrådets møde 14. august 2017 (punkt 10). Forslaget har været offentliggjort i perioden 18. august til og med 13. oktober Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort Formål og baggrund I april 2016 blev Byudviklingsplan for Nibe endeligt godkendt af byrådet. I Byudviklingsplanen er peget på en række eksisterende byområder, der vil kunne omdannes til primært boligformål eller funktioner, der ikke skaber miljøkonflikter. Lokalplanområdet ligger i et af disse områder. Det vurderes, at der er et behov for nye bynære boliger i Nibe. kl Side 297 af af 5140

102 Lokalplanens indhold Lokalplanområdet ligger meget synligt set fra Aalborgvej, og den nye bebyggelse i området vil danne den nye byfront. Boligforeningen Enggården ønsker at opføre 22 boliger i området ud mod Koldsmindevej (delområde A). Desuden ønsker ejer af ejendommen mod Vestergade at få mulighed for at opføre 4 boliger (delområde B). I forbindelse med byggeriet nedrives eksisterende erhvervsbebyggelse i området. Området vil kunne anvendes til såvel boliger som erhverv. For boligbebyggelse gælder, at det kan opføres som tæt/lav- eller etageboliger. Bebyggelse kan opføres i en højde på maks. 10 m fra fremtidigt terræn. I området mod Vestergade er højden på byggeriet dog maks. 8,5 m fra fremtidigt terræn. Det er hensigten, at områdets bebyggelse skal tilpasses den købstadsagtige bebyggelsesstruktur, der er i Nibe. Bebyggelsen mod det smalle gadeforløb i Vestergade skal tilpasses den omgivende bebyggelse med hensyn til placering, facaderytme, højde, materialer og taghældning. I området ud til Koldsmindevej er bestemmelserne for bebyggelsens udformning lidt mere frie, da området ikke har direkte tilknytning til det bevaringsværdige købstadsmiljø. Der udlægges areal til en ny vejforbindelse (Peder Kolds Vej) fra Koldsmindevej og ind i lokalplanområdet. For enden af den nye vej etableres en kort øst-/vestgående stiforbindelse (Limstien). Derved bliver det muligt for gående og cyklister at bevæge sig fra Vestergade og til Koldsmindevej - og omvendt. Af hensyn til fremtidige klimaforandringer er der fastsat en min. gulvkote for bebyggelsen på 2,50 m. For at undgå yderligere udledning af regnvand til kloaksystemet må områdets nuværende befæstelsesgrad på ca. 60% ikke øges. Derfor er der i lokalplanen bestemmelser om, at fælles opholdsarealer skal være permeable, og at alle parkeringsarealer skal anlægges med græsarmering. Der er udarbejdet en støjrapport for området, som påpeger, at området tættest på Koldsmindevej er støjramt pga. trafikstøj fra Aalborgvej. Derfor indeholder lokalplanen bestemmelse til håndtering af denne problematik. Omkring Nibe Helligkilde er der en fortidsmindebeskyttelseslinje på 100 m. Denne fortidsmindebeskyttelseslinje dækker det meste af lokalplanområdet. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Slots- og Kulturstyrelsen ophæver fortidsmindebeskyttelseszonen inden for lokalplanområdet. Dette kan først gøres, når planen er endeligt godkendt af byrådet. Ophævelse af lokalplan/byplanvedtægt Lokalplanområdet er omfattet af byplanvedtægt nr. 11, Erhvervsområde Koldsmindevej fra 1977, der udlægger området til blandet bolig-/erhvervsbebyggelse. Byplanvedtægten ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Dele af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr. 88, Bevaringsplan for Nibe by fra 2006, der omhandler bevaring af værdifulde bygninger og miljøer i Nibe by. Lokalplanen ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Navngivning af ny vej I forbindelse med 1. forelæggelse af planerne godkendte By- og Landskabsudvalget Peder Kolds Vej som nyt vejnavn og Limstien som stinavn. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Boligforeningen ønsker at opføre boligerne som supplement til det udbud af almene lejeboliger der er i Nibe i kl Side 398 af af 5140

103 dag og har fået meddelt kvote til opførelsen af boligerne. Derudover skønnes lokalplanen ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Aalborg Historiske Museum 2. Peter Sørensen, Vestergade 9, 9240 Nibe Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Aalborg Historiske Museum vedrørende indsættelse i lokalplan af afsnit om konkret arkæologisk vurdering. Svar: Imødekommet. Afsnittet indsættes i lokalplanens redegørelse. 2. Indsigelse fra Peter Sørensen vedrørende bygningshøjde. Indsiger bemærker, at det er dejligt, at der sker noget i denne del af Nibe men synes, at en højde på 8,5 m, i delområde B, virker meget voldsomt i forhold til de eksisterende huse i Vestergade. Desuden efterlyser indsiger tegninger på projektet i Vestergade. Svar: Ikke imødekommet. Det fremgår af lokalplanens formål, at ny bebyggelse i delområde B skal gives en udformning, der gør, at den har et godt samspil med den omgivende bebyggelse med hensyn til facaderytme, højde, materialer og taghældning. Lokalplanens formål er fulgt op af en række bestemmelser, som regulerer de muligheder, der er for at etablere bebyggelse i delområde B. Ud fra en helhedsbetragtning vurderer forvaltningen, at ny bebyggelse, på maks. 8,5 m, godt vil kunne indpasses på dette sted i Vestergade. Det fremtidige udtryk på Vestergade, i forhold til højde på byggeri, må gerne have en vis variation, hvilket også er tilfældet flere andre steder i den ældre del af Nibe. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et konkret boligprojekt for delområde B, og derfor findes heller ikke mere detaljerede tegninger af bebyggelsen. I forbindelse med en eventuel byggeansøgning skal disse selvfølgelig indsendes til Aalborg Kommune. Ansøgningen behandles ud fra lokalplanens bestemmelser og de generelle bestemmelser i Bygningsreglementet. kl Side 499 af af 5140

104 Bilag: Byrådet Samlet pdf af indsigelser - LP Koldsmindevej, Nibe Forslag til lokalplan Boliger og Erhverv, Koldsmindevej, Nibe kl Side 5100 af 5af 140

105 Punkt 22. Godkendelse af Lokalplan Boliger, Lundevej, Nibe (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Lokalplan endeligt uden ændringer. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. kl Side 101 af 6af 140

106 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 10. august 2017 (punkt 10) Magistratens møde 21. august 2017 (punkt 13) Byrådets møde 28. august 2017 (punkt 13). Forslaget har været offentliggjort i perioden 1. september til og med 27. oktober Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med lokalplanen er at skabe et nyt boligområde med tæt-lav boliger og/eller parcelhuse. Den sydlige del af området forventes anvendt til almene boliger, som besluttet i det boligprogram, som By- og Landskabsudvalget vedtog den 26. januar kl Side 2102 af 6af 140