Principper 43 Hvad er et princip? 43 Eksempel på arbejdet med at formulere principper 46

Transkript

1 Indhold Forord 7 Indledning 9 1. del: Om at komme i gang 13 Skolebestyrelsens sammentræden 14 Konstituerende møde 14 Ændringer i løbet af valgperioden 14 Faste møder 15 Dagsorden og beslutningsprotokol 16 Diæter 16 Forretningsorden 16 De mange medspillere 17 Den svære rolle 20 Lovgivning og national styring 21 Kommunalbestyrelsen 22 Den kommunale forvaltning og skolechefen 23 Skoleledelsen 23 De ansatte 24 De øvrige forældre 25 Skolebestyrelsens formelle kompetencer 26 Professionelt bestyrelsesarbejde 34 Principper 43 Hvad er et princip? 43 Eksempel på arbejdet med at formulere principper del: Skolebestyrelses opgaver 53 Kvalitetssikring skolebestyrelsens hovedopgave 54 Skolebestyrelsens opgave i forhold til kvalitetsrapporten 54 Skolebestyrelsens indflydelse på undervisningens organisering 57 Elevernes undervisningstid 58 Fag- og opgavefordelingen 59 Faglighed, Fælles Mål og evaluering 60 3

2 Holddannelse og undervisningsdifferentiering 62 Specialpædagogisk bistand og faglighed i inklusion 64 Undervisning af tosprogede 65 Det pædagogiske lærings- eller servicecenter 66 Ekskursioner og lejrskoler 68 Vikardækning 69 Børnehaveklassen 71 Aldersintegrerede klasser og rullende skolestart 73 Andet 75 Skolebestyrelsens indflydelse på skolefritidsordningen 76 Førskoletilbud 78 Skolebestyrelsen og skolens udviklingsplan 80 Skolebestyrelsen og elevernes trivsel 83 Ro og orden 83 Værdiregelsæt 84 Ordensregler 85 Elevernes undervisningsmiljø 86 Særlig indsats for børn i vanskeligheder 87 Skolebestyrelsen og forældrene 88 Skole-hjemsamarbejdet 88 Skolebestyrelsens synlighed 89 Kontaktforældre og klasseforældreråd 90 Årsberetning og dialogmøder 91 Forældreinvolvering 91 Skolebestyrelsen og skolens budget og regnskab 93 Opgaver 94 Ansvar 95 Skolebestyrelsen og personalet 96 Ansættelse 96 Klagehåndtering 97 Afskedigelse del: Skolebestyrelsens ABC 101 Afgangsprøver 102 AKT (adfærd, kontakt og trivsel) 103 Aldersintegrerede klasser (ikke årgangsdelte klasser) 103 Arbejdstidsaftale (lærernes) 104 Bekymrende fravær 105 Børnehaveklasse 105 DES (det enstrengede undervisningsmiddelforsyningssystem) 106 4

3 Dialog med kommunalbestyrelsen (skolebestyrelsesrepræsentanter og kommunalbestyrelsen) 106 Distriktsskole 106 Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser (eksterne læringsmiljøer) 107 Elevplaner 107 Elevråd 108 Frit skolevalg 109 Fælles ledelse og bestyrelse 109 Fælles Mål 110 Fælles rådgivende organ 110 Heldagsskole 110 Helhedsskole 111 Holddannelse 111 Indkøbsaftale 111 Inklusion og rummelighed 112 IT-vejledning 113 Junior PC-kørekort 113 Karakterer (karakterskala) 114 Klasseforældreråd 114 Kommunalbestyrelsen 114 Kontraktstyring 115 Krav til skolens hjemmeside 115 Kvalitetsrapport 116 Læsevejleder 117 MED-udvalg 118 Metodefrihed og -ansvar 118 Modersmålsundervisning 118 Obligatoriske emner 119 Obligatoriske fag 119 Ordensregler 120 PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) 120 Principper 121 Pædagogisk råd 121 Pædagogisk servicecenter (skolebiblioteket) 121 Rullende skolestart 122 Rummelighed 122 Skolebiblioteket 122 Skolechef 122 Skoleforvaltningen (skoleafdelingen) 122 Skolefritidsordning (SFO) 123 Skole-hjemsamarbejde 123 Skoleleder 123 Skolens personale 124 Skolepatrulje 125 Skoleudvalget 125 Skolevej 125 Specialpædagogisk bistand 126 5

4 Specialklasser 127 Specialskoler 127 Styrelsesvedtægt for folkeskolen 127 Sygeundervisning 127 Tavshedspligt 128 Tilbudsfag 128 Tilsyn med elever 129 Trin- og slutmål 129 Udsættelse af skolestart 129 Undervisningsdifferentiering 129 Undervisningsmidler 129 Undervisningsmiljø (-undersøgelse) 130 Undervisningspligt 130 Undervisningsvejleder 131 Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) 131 Valg til skolebestyrelsen 132 Valgfag 132 Værdiregelsæt 132 Årsberetning (skolebestyrelsens) del: Valg til skolebestyrelsen 135 Funktionsperiode 136 Valgbestyrelse 136 Kandidatopstilling 136 Fredsvalg 137 Valg 137 Forskudt valg 137 Bilag 139 Bilag 1: Vejledende undervisningstimetal m.v. skoleåret samt efterfølgende skoleår 140 Bilag 2: Forretningsorden for skolebestyrelsen 141 Litteratur m.m. 145 Nyttige www-adresser 146 Stikord 149 6

5 Forord Skolebestyrelsen udfører sit arbejde i et krydsfelt mellem på den ene side regering, folketing og kommunalbestyrelse og på den anden side skolens ledelse, øvrige ansatte og forældre. Det kan derfor være særdeles vanskeligt at få tag på opgaven, ikke mindst som forældrevalgt medlem. Hvad forventes der af mig? Hvilke beføjelser har jeg, og hvordan kan jeg få indflydelse, dvs. opnå synlige resultater? Det er disse spørgsmål, bogen beskæftiger sig med. Første del handler om rolle- og kompetenceafgrænsningen og om, hvordan arbejdet kan gribes an. Anden del beskriver skolebestyrelsens indflydelsesmuligheder på en række af de vigtigste konkrete arbejdsområder. Det drejer sig bl.a. om sikring af kvaliteten i undervisningen og i fritidsordningens tilbud, skolens udvikling, ro, orden og rummelighed, skole-hjemsamarbejde herunder arbejdet med elevplaner, budget og regnskab samt ansættelser. Tredje del, Skolebestyrelsens ABC, er en alfabetisk opstillet gennemgang af vigtige nøglebegreber, dvs. af de fagudtryk m.v., som anvendes af skolens ansatte, og som har betydning for skolebestyrelsesarbejdet. Sidst i bogen er der et kort afsnit om valg til skolebestyrelsen, herunder muligheden for forskudt valg. Bogen erstatter to udgivelser fra 2006, Principper og dialog sådan opnår skolebestyrelsen resultater og Skolebestyrelsens arbejdsområde og fremtræder som en ajourført og stærkt udvidet udgave af førstnævnte. Oktober 2009 Ivar Bak 7

6 ælles Mål kskursioner, lejrskoler og skolerejser Afgangsprøver ommunalbestyrelsen Dansk for tosprogede leforvaltningen epatrulje Kvalitetsrapport Ordensregler avshedspligt melighed Helhedsskole Obligatoriske Dansk for tospro IT vejledning Obligatoriske fag Metodefrihed og -ansvar MED-udvalg Skolens persona JuniorPCkørekort Skolebiblioteket in- og slutmål Tilbudsfag Tilsyn med elever v til skolens hjemmeside Specialskoler Rummelighed Holddannelse Skolefritidsordn Læsevejleder Undervisningsdifferentierin yrelsesvedtægt Klasseforældreråd odersmålsundervisning Klassens tid Principper Ordensr

7 Indledning emner gede le ing g Hvad giver den bedste kvalitet: Regelstyring og kontrol eller decentralisering og tillid? Det er først i nyere tid, at dette spørgsmål er stillet. Helt frem til midten af 1980 erne blev folkeskolen styret ved hjælp af regler, formuleret i bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger fra Undervisningsministeriet med supplerende kommunale regelsamlinger, hvor det skønnedes nødvendigt. Det var enkelt at være forældrerepræsentant i skolenævnet 1. Opgaverne var tydeligt formuleret. Man skulle blot holde sig til og inden for reglerne. I løbet af 1980 erne trængte en ny styringsfilosofi sig på. Nøgleordet var decentralisering. Ved at sikre størst mulig indflydelse til dem, der var tættest på opgaven og dermed måtte formodes at have mest forstand på løsning og udførelse, mente man at kunne sikre en bedre kvalitet tilpasset lokale ønsker. Det resulterede i, at der blev sat fokus på brugerbestyrelsernes opgaver, og i folkeskolen blev skolenævn og skolekommission afløst af skolebestyrelser fra 1. januar De nye bestyrelser var tiltænkt meget stor lokal indflydelse på skolen. Bag lovændringen stod i øvrigt daværende undervisningsminister Bertel Haarder. I løbet af det næste tiår kom kravet om konstant kvalitetsudvikling og omstilling mere og mere i fokus, og ikke mindst udviklingen i folkeskolen blev fulgt tættere end tidligere, både af medierne og folketinget. De første internationale sammenligninger af læsestandpunkter m.v. faldt ikke ud til Danmarks fordel. Samtidig steg udgifterne til specialundervisning konstant, og antallet af urolige børn, specielt i indskolingen, nærmest eksploderede. Utilfredsheden med kvaliteten i folkeskolen blev mere og mere udtalt. Fra begyndelsen af 2000-tallet svingede pendulet derfor igen over mod central regelstyring med fokus på kontrol, bl.a. ved hjælp af test af de faglige resultater. Regering, folketing og KL 2 ønskede bl.a. øget fokus på tilsynet med skolerne, nationalt ved fx at sikre offentliggørelsen af skoleresultaterne ved afgangsprøverne, og kommunalt ved at kræve, at kommunalbestyrelserne konkretiserede det tilsynsansvar, der var formuleret i folkeskoleloven, men som kommunerne hidtil ikke egler 1 Frem til 1990 fandt forældreindflydelsen sted via skolenævn på hver enkelt skole samt på kommuneniveau via et repræsentativt organ, skolekommissionen. Disse blev ved lov nr. 348 af 24. maj 1989 erstattet af skolebestyrelser med forældreflertal. 2 KL er en landsforening, der omfatter alle kommunalbestyrelser. 9

8 havde gjort så meget ud af. Denne konkretisering blev gennemført fra og med skoleåret 2006/07 med den nye 40 a i folkeskoleloven med kravet om, at der årligt skal udarbejdes en kvalitetsrapport, der skal beskrive og vurdere skolernes faglige niveau. Man kan sige, at der indtil for år siden generelt var stor tillid til den indbyggede kvalitet i skolens arbejde, og at det således er relativt nyt for skolerne at skulle forholde sig til, at der sættes spørgsmålstegn ved, om kvaliteten nu også er god nok, og til det medfølgende krav om dokumentation og synliggørelse af resultater. Det er kommunalbestyrelsens rolle og ansvar, der har været i fokus, mens skolebestyrelsernes tilsynsforpligtelse ikke reelt har været inddraget i debatten og i den skærpede lovgivning førend med den seneste præcisering af ansvarsfordelingen med kravet om at fastsætte et værdiregelsæt med virkning fra 1. august 2009, se s Vægtningen af individuelle brugerønsker har samtidig ideologisk overhalet støtten til nærdemokratiet, hvilket har betydet indførelse af fritvalgsordninger, herunder frit skolevalg inden for kommunen og hen over kommunegrænser. Alle disse betingelser, centraliseringstendenserne, den fortsat formelle decentralisering af kvalitetsansvaret til den enkelte skole og dens leder sammenholdt med forældrenes frie valg og den dermed øgede individualisering af forventningerne stiller store krav til skolebestyrelsernes opgavevaretagelse. Der skal tages hensyn til alle interessenter, og samtidig skal forældrerepræsentanterne bevare troen på, at deres arbejde gør en væsentlig forskel for deres skole. Vedr. ansvarsfordelingen er det vigtigt at gøre sig klart, at folkeskolen har tre herrer, hvoraf de to første har det egentlige ejerskab: Undervisningsministeren, der på folketingets og samfundets vegne har det overordnede ansvar, herunder bemyndigelse til at udforme en række rammebestemmelser, bl.a. mål for indholdet i skolens fag Kommunalbestyrelsen, der ejer bygningerne og har drifts- og arbejdsgiveransvaret Skolebestyrelsen, der har til opgave at påvirke den enkelte skoles opgavevaretagelse i forhold til lokale ønsker og holdninger, men med respekt for de rammer, der fastlægges af de to egentlige ejere. 3 Lov nr. 534 af 12/06/2009 om præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v. Efterfølgende indarbejdet i LBK nr. 593 af 24/06/2009 om folkeskolen. Alle efterfølgende henvisninger i bogen til folkeskoleloven er til denne udgave. 10

9 Alle tre parter har vigtige roller at spille i forhold til folkeskolen, og alle er forpligtet på at arbejde for at sikre den bedst mulige skole. Skolebestyrelsens aktive medvirken forventes og er indskrevet i loven. Derfor er den kommunale budgetlægning hvert år et vigtigt anliggende, også for skolebestyrelsen, der har en legitim ret og pligt til at varetage lokale interesser, og derfor er alt, hvad der foregår på skolen, principielt vigtigt for skolebestyrelsen. Det betyder, at skolebestyrelsen arbejder i et krydsfelt mellem de to ejere af folkeskolen og de ansatte, der udfører det daglige arbejde. Hertil kommer en konstant påvirkning fra medierne. Det kan derfor være særdeles vanskeligt at få tag på opgaven som forældrevalgt medlem af en skolebestyrelse. Hvad forventes der af mig? Hvilke beføjelser har jeg, og hvordan kan jeg få indflydelse, dvs. opnå synlige resultater? Det er disse spørgsmål, bogen beskæftiger sig med. 11