Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd By- og Landskabsudvalget Mødet den kl Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

2 Åben 1 Godkendelse og gennemgang af dagsorden 1 2 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Porthusgade, Vestbyen (1. forelæggelse) 2 3 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Ny Kastetvej og Kastetvej, Vestbyen (2. forelæggelse) 4 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og institution, Annebergvej, Mølholm (2. forelæggelse) 5 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (2. forelæggelse) 6 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Aalborg Zoo, Hobrovejkvarteret (2. forelæggelse) 7 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Øster Hassing Vej - Smalby, Langholt (2. forelæggelse) 8 Godkendelse af Lokalplan Boliger og erhverv, Digtervejen Nord, Skalborg (med miljørapport) (2. forelæggelse) 9 Godkendelse af ansøgning om støtte til opførelse af 48 almene ældreboliger med servicearealer på Annebergvej (aflastning) - Skema A 10 Godkendelse af skema A for 113 almene familieboliger på Annebergvej Vivabolig afd Godkendelse af skema B Skallerupvej Renovering Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Orientering om brugerundersøgelser i Vestre Fjordpark Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Godkendelse af Dispensation fra bebyggelsesprocenten på etagehusbebyggelsen på Tinbergens Alle 17 Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Godkendelse af ekspropriation til spildevandsledninger i sommerhusområde i Hou/Hals - etape 9 & Drøftelse af henvendelse fra Kirsten Algren vedrørende parkering på Frederikstorv fra januar Orientering om afgørelser fra klageinstanser - 2. halvår Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 72

3 Indholdsfortegnelse 26 Godkendelse af skema A for 62 ungdomsboliger, Vivabolig, afd. 30, John F. Kennedys Plads 73 Lukket 24 Godkendelse af salg af areal på Ved Søerne i Gandrup 25 By- og Landskabsudvalgets evaluering af udvalgsarbejdet i

4 Tid Torsdag 7. december 2017, kl Sted Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Afbud Til stede Rose Marie Sloth Hansen, Hans Henrik Henriksen, Mariann Nørgaard, John Gregers Nielsen, Christian Korsgaard, Jens Toft-Nielsen, Kirsten Algren Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen deltog under pkt og 26 Stadsgartner Kirsten Lund Andersen deltog under pkt Afdelingsleder Torben Kjeldgaard Larsen deltog under pkt. 16

5 Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 176

6 Punkt 2. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Porthusgade, Vestbyen (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan , forslag til Kommuneplantillæg 1.046, at der ikke skal laves en miljørapport, at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. Beslutning: Anbefales, idet udvalget dog bemærker, at parkeringsbehovet skal løses på egen grund. Jens Toft-Nielsen kan ikke anbefale kommuneplantillæg og lokalplanforslag, da SF mener, at det i forvejen tætte byggeri imellem broerne bliver endnu tættere. Da der muligvis ikke er P-pladser nok på selve grunden, er der risiko for, at projektet skaber behov for et P-hus i Fjordmarken, hvilket SF ikke mener er en god ide. kl Side 12 af 476

7 Sagsbeskrivelse Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg politisk.aspx Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at muliggøre omdannelse af en tidligere erhvervsejendom til etageboliger og desuden at give mulighed for ombygning og udvikling af hele karréen med boliger i varierende størrelser. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillægget ændrer følgende på rammeområde 1.3.D2: kl Side 23 af 476

8 Bebyggelsesprocenten for ejendommen hæves fra maks. 200 % til maks. 390 % idet ejendommen fortsat vil kunne være i overensstemmelse med kommuneplansrammens bestemmelser om udnyttelsesgrad (højder og etageantal). Bestemmelsen om at "det samlede bruttoetageareal ikke må overstige m²" fjernes da det vurderes som mere hensigtsmæssigt at regulere en fremtidig omdannelse ved brug af bebyggelsesprocenter og maksimale højder og etageantal. Lokalplanens indhold Lokalplanen er udarbejdet efter ønske fra bygherre om omdannelse af en tidligere erhvervsejendom til etageboliger. Med lokalplanen gives mulighed for ombygning og udvikling af hele karréen afgrænset af C.A. Olesens Gade, Nybrogade, Porthusgade og Skibbrogade med boliger i varierende størrelser. Den eksisterende karrébebyggelse, der hidtil har været anvendt til undervisningsformål, udvides for størstedelens vedkommende med én etage i højden. To steder indrettes tagterrasser, der sammen med bebyggelsens gårdrum vil tjene som opholdsareal for områdets beboere. Bebyggelsens gule teglstensfacader males hvide i overensstemmelse med den nordlige og sydlige nabobebyggelse. En del af facaderne beklædes med metal i brunlige eller kobberlignende nuancer. Ophævelse af lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af den eksisterende Lokalplan Den eksisterende lokalplan ophæves for det område, som er omfattet af nærværende lokalplan, i forbindelse med byrådets endelige godkendelse af Lokalplan Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 34 af 476

9 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til kommuneplantillæg for området ved Vestre Havnepromenade Udkast til lokalplan Boliger, Porthusgade, Vestbyen kl Side 45 af 476

10 Punkt 3. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Ny Kastetvej og Kastetvej, Vestbyen (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i lokalplan By- og Landskabsforvaltningen anbefaler at tilføje bestemmelser, der sikrer en tilstrækkelig andel overdækket cykelparkering, samt bebyggelsens udseende i tilfælde af skiltning ved erhverv. Lokalplanens bestemmelser: I pkt. 8.4 tilføjes: Mindst halvdelen af cykelparkeringen skal være overdækket. Nyt pkt. 6.9 tilføjes: Skilte skal tilpasses bygningens arkitektoniske udformning, og må hverken helt eller delvis dække arkitektoniske elementer som fx udvendige døre, vinduer, gesimser, bånd, indfatninger og pilastre, eller have karakter af facadebeklædning, vinduesafblænding og lignende. Skilte må ikke opsættes på tage, eller således at dele af skiltet rager op over facaderne. Det vurderes, at ændringerne ikke på væsentlig måde berører myndigheder eller borgere. Der er derfor ikke behov for fornyet høring i henhold til Lov om planlægning. Beslutning: Anbefales, idet udvalget bemærker, at der skal tilføjes en henvisning til skiltepolitikken. kl Side 16 af 576

11 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 24. august 2017 (punkt 7) Magistratens møde 4. september 2017 (punkt 3) Byrådets møde 11. september 2017 (punkt 6). Forslagene har været offentliggjort i perioden 15. september til og med 10. november Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for etablering af en ny bebyggelse i form af etageboliger på hjørnet af Kastetvej og Ny Kastetvej. kl Side 27 af 576

12 Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillægget øger byggemulighederne langs Kastetvej ved Ny Kastetvej, således at der gives mulighed for en bebyggelsesprocent på op til 225 samt etageboliger i op til 5 etager. Anvendelsesmulighederne udvides desuden, så der i samme område også bliver mulighed for butikslignende formål og klinikker mv. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for at etablere en boligbebyggelse i 2-5 etager med tagterrasser og parkeringskælder på hjørnet af Ny Kastetvej og Kastetvej. Der skabes opholdsarealer på tagterrasserne og i gården. Der er i lokalplanen lagt særligt vægt på bebyggelsens tilpasning til omgivelserne samt materialevalg. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Anna Lise Vinten, Otte Ruds Gade 4,1 tv, 9000 Aalborg 2. Aalborg Vest Samråd v. formand Søren Andersen 3. Heidi og Mads Christensen, Kastetvej 93,1, 9000 Aalborg 4. Ejner Andresen, Poul Buås Vej 12, 9000 Aalborg 5. Ejner Andresen, Poul Buås Vej 12, 9000 Aalborg Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Indsigelse fra Anna Lise Vinten vedrørende bebyggelsens højde og tilpasning til omgivelserne Svar: Ikke imødekommet. Med lokalplanen ønskes en bebyggelse, der i højde og udseende styrker det centrale gadeforløb langs Kastetvej. Der tages derfor udgangspunkt i etagebebyggelserne langs Kastetvej, frem for den lavere bebyggelse i området omkring Ny Kastetvej. 2. Indsigelse fra Aalborg Vest Samråd vedrørende bebyggelsens højde, indpasning og indkigsgener fra tagterrasser Svar: Ikke imødekommet. Bebyggelsen skal ses i relation til det dominerende forløb med etageboliger langs Kastetvej. Bebyggelsens etageantal er højere end de umiddelbart omkringliggende etageejendomme, men facadehøjden ud mod Kastetvej tilpasses de eksisterende etagebebyggelser i gaden, hvilket sikrer bebyggelsens visuelle indpasning. Grundet afstanden til de nærmeste haver, vurderes indkigsgenerne fra tagterrasserne ikke at blive væsentlige. Eventuel jordforurening fra tidligere erhverv på grunden vil kunne håndteres efter Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven i en efterfølgende byggesag, og medfører derfor ikke en miljørapport. 3. Indsigelse fra Heidi og Mads Christensen vedrørende bebyggelsens omfang og udseende, tagterrasser, parkering og trafik Svar: Ikke imødekommet. kl Side 38 af 576

13 Med lokalplanen ønskes en bebyggelse, der i højde og udseende styrker det centrale gadeforløb langs Kastetvej. Der tages derfor udgangspunkt i etagebebyggelserne langs Kastetvej, frem for den lavere bebyggelse i området omkring Ny Kastetvej. For etageboliger er altaner en væsentlig udendørs opholdskvalitet. Ved planlægning for nybyggeri kan disse tænkes ind som en del af arkitekturen fra starten, hvilket ikke er tilfældet for eksisterende bebyggelse. Tagterrassen vil medføre mulighed for indkig til naboejendomme, dog ikke til større udendørs opholdsarealer eller haver. Parkeringsmulighederne på ejendommen vurderes ikke at medføre en væsentligt øget trafikbelastning af Ny Kastetvej. Eventuel erhverv i stueetagen skal have parkeringspladser på egen grund. 4. Indsigelse fra Ejner Andresen vedrørende facadebyggelinjen mod Ny Kastetvej Svar: Ikke imødekommet. Med lokalplanen ønskes en bebyggelse, der i højde og udseende styrker det centrale gadeforløb langs Kastetvej. Der tages derfor udgangspunkt i randbebyggelserne langs Kastetvej, frem for den lavere bebyggelse i området omkring Ny Kastetvej. Dette gælder også ved placering af facadebyggelinjen, der typisk for etageejendommene her placeres i skel mod gaden. Der er ikke behov for at ændre på vejforløbet eller planer om at anlægge cykelstier langs Ny Kastetvej. 5. Indsigelse fra Ejner Andresen vedrørende bebyggelsens højde, skygge og tilpasning til omgivelserne Svar: Ikke imødekommet. Med lokalplanen ønskes en bebyggelse, der i højde og udseende styrker det centrale gadeforløb langs Kastetvej. Der tages derfor udgangspunkt i etagebebyggelserne langs Kastetvej, frem for den lavere bebyggelse i området omkring Ny Kastetvej. Der kan ikke forventes samme bebyggelsesprocent for grundene langs Ny Kastetvej længere mod syd, da dette område domineres af villabebyggelse. Byggeriet vil ikke skygge for aftensolen på pladsen foran Haraldslund. Der er tale om skygge fra den eksisterende nabobebyggelse. kl Side 49 af 576

14 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for området ved Ny Kastetvej og Kastetvej Forslag til Lokalplan Boliger, Ny Kastetvej og Kastetvej, Vestbyen Indsigelser i samlet PDF kl Side 510 af af 576

15 Punkt 4. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og institution, Annebergvej, Mølholm (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt med nedenstående ændringer. Administrativ bemærkning: Der har åbnet sig en mulighed for at lave et samlet projekt for almene boliger i lokalplanområdets delområde B og C (tidligere kun område C). På den baggrund har der været dialog med boligselskabet om disponering af arealet med fokus på at forholde sig til overgangen mellem boliger og kolonihaveområde. Selve disponeringen af arealet (fordelingen mellem bebyggelse, friarealer, parkering, beplantning) fastsættes ikke konkret i lokalplanen. Lokalplanen fastsætter principperne herfor. I forhold til den illustrationsplan (eksempel på udnyttelse af området), der var med i lokalplanforslaget (bilag 3), arbejdes der på at rykke bebyggelsen længere tilbage fra skel mod syd og vest. Desuden kan der fra skel og mindst 14 meter ind på grunden fra syd og vest maksimalt bygges i to etager. Med en forventet bygningshøjde på 6,5-7 meter vil det betyde, at de beplantningsbælter, der etableres langs skel vil få en god virkning i forhold til eventuelle indsigtsgener. Endelig vil der ikke blive mulighed for at etablere altaner på de boliger, der ligger nærmest skel mod syd og vest til kolonihaveområdet. Forslag til ændringer i lokalplan For at mindske muligheden for gennemgang fra boligområdet til kolonihaveområdet anbefaler By- og Landskabsforvaltningen, at indsigelser vedrørende nye stiadgange imødekommes ved at fjerne stiadgangen til lokalplanens delområde B. For at minimere risikoen for indsigt fra boligerne til kolonihaverne fjernes muligheden for at etableres altaner på de boliger, der har facade direkte mod kolonihaverne. Lokalplanens bestemmelser: Lokalplanens bilag: Til pkt. 5.2 tilføjes: I delområde B og C må der maksimalt bygges i 2 etager fra skel mod syd og vest og mindst 14 meter ind på grunden. Der tilføjes et pkt. 5.6 om altaner: For den bebyggelse, der ligger nærmest skel til kolonihaverne, må der ikke etableres altaner på de facader, der vender mod kolonihaverne. I pkt. 8.3 slettes: Stiadgangen til delområde B skal kobles til vej-/opholdsarealet i delområdet og dermed skabe en forbindelse til Annebergvej. På Kortbilag 2 fjernes stiadgangen fra Vesterkæret til delområde B. Sagen blev udsat på By- og Landskabsudvalgets møde den 9. november 2017, punkt 4. Sagen genoptages. Beslutning: Anbefales, idet udvalget bemærker, at udvalget ønsker at imødekomme indsigelserne omkring indbliksgener ved at der etableres et beplantningsbælte mod syd og vest. Samtidig udgår den foreslåede tilføjelse til 5.6 vedrørende altaner som følge af etableringen af et beplantningsbælte. kl Side 11 af af 576

16 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 22. juni 2017 (punkt 4) Magistratens møde 7. august 2017 (punkt 2) Byrådets møde 14. august 2017 (punkt 6). Forslagene har været offentliggjort i perioden 18. august til og med 13. oktober Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for opførelse af en institution med aflastningsboliger samt opførelse af en etagebebyggelse med almene boliger som besluttet i boligprogrammet vedtaget i By- og kl Side 212 af af 576

17 Landskabsudvalget den 26. januar Desuden fastlægges anvendelsen for det resterende område til boliger. Kommuneplantillæggets indhold Området er i dag placeret i kommuneplanramme 3.4.R3, HF Vesterkær m.m., der er udlagt til rekreative og fritidsformål, som en del af det store kolonihaveområde. Området har dog været anvendt til forskellige erhvervsformål. Kommuneplantillægget udlægger et nyt boligområde 3.4.B2 og fastlægger den fremtidige anvendelse af området til boliger og institution. Bebyggelsesprocenten øges fra maks. 10 til maks. 75, og der gives mulighed for at opføre bebyggelse i maks. 3 etager. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for at opføre boliger i form af etageboliger samt en institution. Det eksisterende erhverv (kontor og lager) kan fortsætte i sin nuværende form som eksisterende lovlig etableret anvendelse, men tanken er, at det fremadrettet skal konverteres til boliger, så der opnås en sammenhæng i hele lokalplanområdet. Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet kan opføres i op til 3 etager med en maksimal bygningshøjde på 12 meter. Af hensyn til kolonihaverne kan de boliger, der kommer til at ligge nærmest kolonihaverne, dog maksimalt opføres i 2 etager. Den eksisterende private fællesvej fra Annebergvej skal anvendes som fælles vejadgang for hele lokalplanområdet. Lokalplanen skal via beplantningen sikre en sammenhæng til naboområdets have- og naturprægede hegnsbeplantninger ved, at der mod Annebergvej etableres et græsbælte der suppleres med grupper af mellemstore træer og buske. Desuden skal der mod øst og vest samt delvis mod syd etableres et tre meter bredt beplantningsbælte mod kolonihaveområderne. Der er i kommuneplanen planlagt en rekreativ sti i kanten af lokalplanområdets østlige skel og som forbinder Annebergstien med Annebergvej og fjordlandskabet. Der sikres areal til den rekreative sti i lokalplanen. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af det kommunale areal. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Thomas Rytter, Tambosundvej 63, 1. tv., 9220 Aalborg Øst 2. Kasper, (ingen kontaktoplysninger) 3. Tina Liv Laurvig Jespersen, Årestrupsvej 6, st. tv., 9000 Aalborg 4. Nanna Schmidt, Sømosevej 17, 9610 Nørager 5. Frank Reberholt, Løvstikkevej 41, 9000 Aalborg 6. Camilla Okkels, Toldbodgade 31, 2. th., 9000 Aalborg 7. Christina Libergren, Islandsgade 14, 1. tv., 9000 Aalborg 8. Aase Feveile, Ågade 1, 1. th, 9000 Aalborg 9. Joan Lunøe, Rantzausgade 11, 1. th., 9000 Aalborg 10. Jess Christensen, Valdemarsgade 34, st. tv., 9000 Aalborg 11. Lucia Margheritini, Falstersgade 1, st. tv., 9000 Aalborg 12. Jeanette Bach Larsen, Skrågade 33, 1. tv., 9400 Nørresundby 13. Jens Duhn, (ingen kontaktoplysninger) 14. Kristina Elmo Kristensen, Korsgade 7, 4. th., 9000 Aalborg 15. Bettina Graff, Danmarksgade 43, 1. tv., 9000 Aalborg kl Side 313 af af 576

18 16. Kirsten Johansson, Nybrogade 3, 4. tv., 9000 Aalborg 17. Maja Helene Tram, Granlien 55, 2. tv., 9000 Aalborg 18. Poul Erik Petersen, Korsgade 33, 1. tv., 9000 Aalborg 19. Lisbet Andreasen, Tordenskjoldsgade 10, 1. tv., 9000 Aalborg 20. Joan Krøll, Vestre Fjordvej 58, 3. th., 9000 Aalborg 21. Lars Schou Kristensen, Suensonsgade 13, 2. th., 9000 Aalborg 22. Helle Rønne Kristensen, Anneberghøj 3, st., 9000 Aalborg 23. Annette Fjerbæk, Herluf Trolles Gade 7, 3. th., 9000 Aalborg 24. Kenneth Jakobsen Bøye, Nørregade 19, 1. tv., 9000 Aalborg 25. Dennis Andersen, (ingen kontaktoplysninger) 26. Jan Pedersen, Ved Stranden 9 A, 2. tv., 9000 Aalborg 27. Jean-Elisabeth Høegh, Vestergårdsgade 15, 9382 Tylstrup 28. Peter Juul, Nørregade 19, 1. tv., 9000 Aalborg 29. Dorte, (ingen kontaktoplysninger) 30. Inger Hedeager, Grønnegangen 6, 2. tv., 9000 Aalborg 31. Lene Bremer, Knudsgade 6, 2., 9000 Aalborg 32. Sisse Christensen pva 44 haver i hhv Kolonihaveforeningerne Vesterkæret og Fjordglimt, Annebergvej 35, 2. tv., 9000 Aalborg 33. Sisse Christensen pva 44 haver i hhv Kolonihaveforeningerne Vesterkæret og Fjordglimt, Annebergvej 35, 2. tv., 9000 Aalborg 34. Stine Maria Birkeholm, Ådalsvej 16, 9210 Aalborg SØ 35. Kirsten Tønnes c/o Anni Gregersen, Rævedalsvej 51, 9230 Svenstrup 36. Mark Krebs Andersen, Langelandsgade 14, 3. tv., 9000 Aalborg 37. xx, (navne- og adressebeskyttet) Hovedtemaerne i henvendelserne omhandler anvendelsen af området, bygningshøjderne og forskellen mellem kolonihaveområdet og lokalplanområdet, påvirkningerne af kolonihaveområdet samt stiforbindelser og adgange til kolonihaveområdet. Henvendelserne er behandlet i vedlagte bilag Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og institution, Annebergvej. kl Side 414 af af 576

19 Bilag: By- og Landskabsudvalget Lokalplan Forslag Indsigelser i samlet pdf Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger - kommuneplantillæg og lokalplan , Boliger og institution, Annebergvej Kommuneplantillæg kl Side 515 af af 576

20 Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt uden ændringer. Beslutning: Anbefales. kl Side 16 af af 576

21 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 24. august 2017 (punkt 9). Magistratens møde 4. september 2017 (punkt 4). Byrådets møde (punkt 8). Forslagene har været offentliggjort i perioden 15. september til og med 10. november Link til digitale planer Udkast til lokalplan : Forslag til kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er at give mulighed for byfortætning i form af en arkitektonisk varieret randbebyggelse på hjørnet af Nibevej og Hobrovej med en højde på mellem 2 til 6 etager. Stueetagen udgøres af erhvervslejemål, mens de øvrige etager anvendes til boligformål. kl Side 217 af af 576

22 Den fremtidige bebyggelse placeres bag vejbyggelinjen, hvilket muliggør etablering af: - et 3 meter bredt befæstet forareal, der forbedrer forholdene for gående væsentligt - en 2 meter bred grøn rabat med allébeplantning, der udmønter byudviklingsplanen, understreger bakkefoden og bidrager til strategien om grønne indfaldsveje - en markant arkitektur, der markerer overgangen mellem Skalborg og City Syd - en nedlæggelse af 2 overkørsler mod Hobrovej og ensretning af svingende trafik til forbedring af de trafikale forhold. Samtidig inddrages to bagvedliggende ejendomme for at sikre de nye brugere tilfredsstillende udendørs opholdsarealer og parkering, samt sikre en afstand mellem randbebyggelsen og de bagvedliggende villaejendomme. Lokalplanforslaget sikrer endvidere, at det på længere sigte vil være muligt at etablere en cykelsti langs Hobrovej, der sammenbinder cykelpendlerruten langs Hobrovej og Nibevej. Kommuneplantillæggets indhold Tillægget omfatter en ændring af kommuneplanramme "3.6.D1 Hobrovej", som deles op i to delområder hhv. delområde 1 og 2. Hermed muliggøres boligbebyggelse i op til 6 etager svarende til 25 meters højde ud mod Hobrovej på matriklerne 1ae og 1af Skalborg By, Skalborg (delområde 2). Rammerne for delområde 1 er uændrede med en maks. bebyggelse på 2 etager og en maks. højde fra 8,5 meter. Lokalplanens indhold Lokalplanområdet ligger på hjørnet af Nibevej og Hobrovej. Bebyggelse i lokalplanområdet vil visuelt være meget synlig fra flere lokaliteter på grund af byggeriets højde og placering. Derfor indeholder lokalplanen specifikke krav til facadeudformning, højde variation, skiltning mm. Specielt langs Hobrovej er der stillet specifikke krav til grønne forarealer, så der skabes en god helhed i byrummet. Lokalplanen udlægger området til blandet bolig og erhverv i en samlet bebyggelse, hvor der kan etableres erhverv i stueetagen og boliger på de øvrige etager. Formålet er at sikre, at der kan opføres attraktive boliger og erhverv, som skal erstatte den utidssvarende bygningsmasse i området. Desuden skal bebyggelsen udformes som en randbebyggelse, der skærmer det bagvedliggende villakvarter, imens forarealerne udformes således, at bløde trafikanter tilgodeses, og Hobrovej og Nibevej fremstår som grønne indfaldsveje. Der skal være mulighed for et fælles udendørs opholdsareal tilknyttet bebyggelsens boliger. Dette vil sikre en rekreativ værdi inden for lokalplanområdet. Opholdsarealet skal fremstå grønt med havepræg og kan indrettes med "opholdszoner" til afslapning, leg mv. samt regnbede, lunker og lignende anlæg til håndtering af regnvand. Arealet skal afskærmes med beplantning mod parkerings- og vejareal og mod naboejendommene. Der er i dag 3 overkørsler fra Hobrovej, hvoraf de to nedlægges. Der vil med realiseringen af projektet kun være én overkørsel fra Hobrovej og én fra Nibevej, hvorfra der kun kan ske indkørsel via højresving. Øvrig adgang til og fra lokalplanområdet skal ske fra Holger Drachmanns Vej. I forbindelse med nye overkørselstilladelser vil detailprojekterne for ind- og udkørslerne blive behandlet. Fordebat Der har i den forløbne årrække været flere projektforslag for udnyttelse af ejendommene mod Hobrovej og Nibevej. I forbindelse med udarbejdelsen af byudviklingsplanen for Skalborg ( ) har der været særlig fokus på bygningsmassen og den fremtidige anvendelse af arealet. Dette medførte, at By- og Landskabsudvalget på mødet den 7. januar 2016 punkt 7, drøftede og derefter afviste en forespørgsel om placering af en detailhandelsbutik på arealet. Denne beslutning blev endeligt fastslået med godkendelse af Byudviklingsplanen for Skalborg. Her blev det endeligt besluttet at området skulle omdannes og fortættes med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. kl Side 318 af af 576

23 Lokalplanen har været længe undervejs, og området er siden det første udkast blevet udvidet, således at også de 2 bagvedliggende parcelhusgrunde indgår. Dette er resultatet af en dialogproces med blandt andet de pågældende ejere og deres bemærkninger til projektet. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Peder Hvolbæk, Pva. Ejerlauget Holger Drachmanns Vej 20A til 20O, 9200 Aalborg SV 2. Per Andersen, Dyrskuevej, 9200 Aalborg SV 3. Fritz Nielsen, Holger Drachmanns Vej 18, 9200 Aalborg SV 4. Tonny Gaardsvig-Kjær, Holger Drachmanns Vej 20C, 9200 Aalborg SV 5. Erik Røge Pedersen, Holger Drachmanns vej 19, 9200 Aalborg SV Hovedtemaerne i henvendelserne omhandler vejadgang til den private fællesvej og bygningshøjder. Henvendelserne er behandlet i vedlagte bilag Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger - Kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej. kl Side 419 af af 576

24 Bilag: By- og Landskabsudvalget Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger - Kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej Forslag lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej Indsigelser i samlet PDF Forslag til kommuneplantillæg kl Side 520 af af 576

25 Punkt 6. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Aalborg Zoo, Hobrovejkvarteret (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt uden ændringer. Beslutning: Anbefales. kl Side 121 af af 576

26 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 10. august 2017 (punkt 6) Magistratens møde 21. august 2017 (punkt 6) Byrådets møde 28. august 2017 (punkt 5). Forslagene har været offentliggjort i perioden 1. september til og med 27. oktober Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at muliggøre en udvidelse af indgangspartiet til Aalborg Zoo, samt at sikre at området fortsat kan anvendes til rekreativt formål. Aalborg Zoo ønsker at udvide indgangspartiet med en større butik og en restaurant i tilknytning til haveanlægget. På sigt har Aalborg Zoo også planer om at lade opføre et nyt tropehus, som kan opleves fra restauranten. kl Side 22 af af 576

27 Aalborg Zoo har købt boligejendommen, Mølleparkvej 61, der grænser op til Aalborg Zoo s arealer mod øst. Realisering af planerne forudsætter, at bebyggelsen på ejendommen nedrives. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillægget omfatter en ændring af kommuneplanramme 3.2.R1 "Skovbakken m.m.", samt ramme nr. 3.2.B2 "Vestre Allé m.m." Rammeområde 3.2.R1 udvides til også at omfatte Mølleparkvej 61, som ved nærværende plans udarbejdelse ligger inden for rammeområde 3.2.B2. Inden for rammeområde 3.2.R1 udlægges et delområde (nr. 2) med samme afgrænsning som lokalplanområdet. Rammebestemmelserne for rammeområde 3.2.R1 fastholdes, dog for delområde 2 ændres rammebestemmelserne om bebyggelsesprocent fra 15 til 90. Desuden ændres det maksimale tilladte etageantal fra 2 til 3 og bygningshøjden fra 8,5 meter til 11 meter. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres ny bebyggelse til udvidelse af indgangspartiet til Aalborg Zoo. Et nyt indgangsparti kan indeholde en større butik end den nuværende butik, samt restaurant, faciliteter til undervisning, administration og mindre dyreanlæg. Lokalplanområdet omfatter indgangsområdet med den nuværende administrationsbygning og butik, samt Bjørnespringvandet, det nuværende anlæg til flamingoer og den tilkøbte boligejendom, Mølleparkvej 61. Området kan bebygges med et samlet etageareal på m², svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 80 for lokalplanområdet som helhed. Lokalplanen udlægger et større samlet byggefelt, hvor der kan ske nyopførelse af indgangspartiet eller tilbygning til eksisterende bebyggelse. Bjørnespringvandet og træerne, der omkranser springvandet, skal bevares. Lokalplanen skal gennem bestemmelser om arkitektur og materialevalg sikre, at bebyggelsen fremstår med en høj arkitektonisk kvalitet med mulighed for at fremstå, som et ikon/vartegn for Aalborg Zoo. Indgangen skal fremstå imødekommende og transparent, så de besøgende inviteres indenfor. Lokalplanen stiller en række vilkår til bebyggelsens højde og omfang, således at ny bebyggelse indpasses i området og udformes under hensyntagen til naboerne. Dette sikres bl.a. ved en lavere bygningshøjde på maks. 6,5 meter nærmest naboer på Bejsebakkevej og Mølleparkvej. Bygningsvolumenet kan optrappes til en bygningshøjde på maks. 11 meter længst mod Faunavej og Mølleparken. Der skal langs lokalplanområdets afgrænsning mod naboer på Bejsebakkevej og Mølleparkvej fastholdes og videreføres et minimum 8 meter bredt beplantningsbælte. Dette skal skabe afstand og afskærmning mod naboer, samt fastholde områdets grønne præg. Der skal anlægges en forplads med mulighed for ophold og for at markere indgangen til Aalborg Zoo. Forpladsen skal indrettes som shared space med beplantning og byrumsinventar, samt med vendemulighed for lastvogne og afsætning af besøgende. En nedrivning af boligen på Mølleparkvej 61 forudsætter en tilladelse fra kommunen iht. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljø, da bebyggelsen er registreret som bevaringsværdig med en bevaringsværdi på 4. Ophævelse af lokalplan/byplanvedtægt Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan Aalborg Zoo, Aalborg. Denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. kl Side 323 af af 576

28 Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Aalborg Kommune overtager vederlagsfrit den tilkøbte ejendom, Mølleparkvej 61. Aalborg Zoo står for nedrivningen af bygningerne på ejendommen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1 Thorkild Baisgaard, Bejsebakkevej 10 2 Mogens Næslund, Bejsebakkevej 20 3 Morten Holland, Bejsebakkevej 6 4 Ditte Hyche Sørensen og Simon Rotbøll Jacobsen, Mølleparkvej 57 5 Skipper Samrådet v/inger Tvorup 6 Susanne Hald, Mølleparkevej 59 Henvendelserne omhandler de generelle gener fra besøgende og driften af Aalborg Zoo, trafik og parkering, eventuelle indbliksgener og afskærmning mod naboer, bevaring af Mølleparkvej 61 og udformningen af det nye indgangsparti. Henvendelserne har været sendt i partshøring ved Aalborg Zoo. Aalborg Zoo s bemærkninger indgår i svarene til indsigelserne. Henvendelserne er behandlet i bilag. kl Side 424 af af 576

29 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for udvidelse af Aalborg Zoo Forslag til lokalplan Aalborg Zoo, Hobrovejkvarteret Indsigelser i samlet PDF Partshøring - Bemærkninger lokalplan Aalborg Zoo Behandling af indsigelser kl Side 525 af af 576

30 Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Øster Hassing Vej - Smalby, Langholt (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i lokalplan For at signalere afstande til skel på 2,5 meter mod vest og 4 meter til Smalby er Kortbilag 3 Illustrationsplan justeret med disse afstande. Lokalplanens bilag: På Kortbilag 3 ændres afstand til skel mod vest til 2,5 meter og mod Smalby til 4 meter. Det vurderes, at ændringerne ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har givet anledning til ændringerne. Der er derfor ikke behov for fornyet høring i henhold til Lov om planlægning. Beslutning: Anbefales. kl Side 126 af af 576

31 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte igangsætning af fordebat i møde 18. februar 2016 (punkt 8). Fordebatten var i perioden 9. marts 6. april By- og Landskabsudvalget behandlede opsamling på fordebatten i møde 23. juni 2016 (punkt 10) 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 10. august 2017 (punkt 7) Magistratens møde 21. august 2017 (punkt 7) Byrådets møde 28. august 2017 (punkt 7). Forslagene har været offentliggjort i perioden 1. september til 27. oktober Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et lokalt ønske om at sikre tilstrækkeligt med boliggrunde i Langholt. Udstykningen af arealet vil medvirke til at skabe en mere veldefineret afslutning på byen mod øst. Kommuneplantillæggets indhold Tillægget omfatter en udvidelse af et eksisterende rammeområde 5.4.B1, så kommuneplanrammen også omfatter matr. nr. 1i Horsens by, Horsens på ca. 1,3 ha. Området er et eksisterende landbrugsareal i kanten af Langholt, som er omgivet af bynære landejendomme. kl Side 27 af af 576

32 Derudover er der lavet redaktionelle rettelser i By- og bydelsbeskrivelsen for Langholt. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for opførelse af i alt 18 boliger; 6 åben-lav og 12 tæt-lav. Tæt-lav boligerne ligger langs med Smalby og åben-lav boligerne ligger langs med den nye adgangsvej Smalbykær. Fælles udendørs opholdsarealer er placeret i den sydøstlige del af lokalplanområdet på et areal, som i forvejen bruges rekreativt. Der er vejadgang fra Øster Hassing Vej, hvor der kan sikres ordentlige oversigtsforhold. Den nye vej Smalbykær er adgangsvej for alle boliger inden for lokalplanområdet. Bebyggelse skal opføres med saddeltag i en maks. højde på 8,5 m og 1,5 etager. Dette gøres for at sikre at boligernes udformning tilpasses den omgivende bebyggelse. Langs vejene Øster Hassing Vej, Smalby og Smalbykær stilles der krav om grønne rabatter og plantning af vejtræer for at fastholde områdets åbne landsbykarakter. Der sikres stiadgang fra Smalbykær til Smalby mod nord og øst. Navngivning af ny vej I forbindelse med 1. forelæggelse af planerne godkendte By- og Landskabsudvalget Smalbykær som nyt vejnavn. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og/eller kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende indsigelser/bemærkninger: 1. Langholt Samråd v. Andy Jensen, Kidholm 18, Langholt, 9310 Vodskov 2. Ann-Katrine B. Thomassen, Øster Hassing Vej 23, 9310 Vodskov 3. Henrik Laursen, Hørgårdsvej 3, 9310 Vodskov Indsigelserne/bemærkningerne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning Langholt Samråd v. Andy Jensen gør opmærksom på samrådets tilslutning til lokalplanforslaget og at området benyttes til boliger, da det vil give en god afrunding af byen, og ligger tæt på skole, idrætshal, daginstitution og bus. Svar: Imødekommet. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer, til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. 2. Indsigelse fra Ann-Katrine B. Thomassen vedrørende øget trafikal belastning af både Hørgårdsvej og Øster Hassing Vej. Det foreslås at anlægge fortov på Øster Hassing Vej, for at tage hensyn til bløde trafikanter, da der kun er fortov på en kort strækning fra Hørgårdsvej mod øst. Svar: Ikke imødekommet. Det vurderes at Øster Hassing Vej godt kan håndtere den fremtidige trafik som følge af bebyggelsen af lokalplanområdet, og at ekstra trafik som følge af bebyggelsen i lokalplanområdet vil være begrænset. kl Side 328 af af 576

33 Der stilles ikke krav til bygherre om anlæg af fortov på Øster Hassing Vej, da trafikken fra lokalplanområdet ikke er den, der ændrer forholdene på vejen. Desuden er der i lokalplanen udlagt et grønt forareal langs Øster Hassing Vej, der evt. kan benyttes af gående. 3. Indsigelse fra Henrik Laursen vedrørende vejføring øget trafikal belastning af Hørgårdsvej grundet at vejen benyttes som skolevej for både busser og forældre der kører børn i skole. Det foreslås at anlægge fartbump, chikaner eller lignende, af hensyn til beboere i området, for at sænke eller flytte en del af den daglige trafik. I forhold til delområde B i lokalplanen, hvor der er planlagt for tæt-lav boliger bemærkes det, at der allerede er en del lejeboliger i byen. Det findes at lejeboliger i lokalplanområdet vil blive til gene for beboere på Hørgårdsvej, da bebyggelsen på Hørgårdsvej ikke er indrettet efter at ligge tæt ved etagebyggeri. Det bemærkes at nye beboere vil kunne kigge ned i haver på Hørgårdsvej, og at delområde B derved vil medføre en værdiforringelse af grunde på Hørgårdsvej. Svar: Ikke imødekommet. Det vurderes at Hørgårdsvej godt kan håndtere den fremtidige trafik som følge af bebyggelsen af lokalplanområdet, og at den planlagte bebyggelse ikke vil medføre øget trafik i et omfang, der nødvendiggør fartdæmpning på Hørgårdsvej. Aalborg Kommune kan derfor ikke prioritere midler til fartdæmpning på Hørgårdsvej i en sammenligning med ønsker andre steder i kommunen. I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur for Aalborg Kommune, fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Langholt er en af de byer i Aalborg Kommune, der har en særlig rolle som opland til Aalborg. Kommuneplantillæg og Lokalplan er tilpasset byens struktur med retningslinjer for maksimalt 1,5 etages byggeri i delområde B, og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Derudover er fastsat en relativt lav bebyggelsesprocent for delområdet. Byggeriet opføres yderligere efter Bygningsreglementets bestemmelser om min. 2,5 meter til skel, der har til formål at sikre hensyn til naboer. Kortbilag 3 Illustrationsplan i lokalplanen justeres så der angives en afstand på 2,5 meter til skel mod vest i delområde B og 4 meter til Smalby, for at synliggøre hvordan der tages hensyn til naboer. kl Side 429 af af 576

34 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for boliger Øster Hassingvej - Smalby, Langholt Forslag til Lokalplan Boliger, Øster Hassing Vej - Smalby, Langholt Samlet pdf af indsigelser - Lokalplan Øster Hassing Vej, Langholt Justeret kortbilag 3 - Illustrationsplan kl Side 530 af af 576

35 Punkt 8. Godkendelse af Lokalplan Boliger og erhverv, Digtervejen Nord, Skalborg (med miljørapport) (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan endeligt med de i bilaget beskrevne ændringer. Navngivning af vej til område A og stiforbindelsen gennem området fra Hobrovej til Digtervejen. Beslutning: Anbefales, idet udvalget bemærker vedr. pkt. 8.4, at det fastholdes, at der max må etableres 130 p-pladser på terræn i delområde A. kl Side 131 af af 676

36 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 18. maj 2017 (punkt 6). Magistratens møde 29. maj 2017 (punkt 4). Byrådets møde 19. juni 2017 (punkt 6). Forslaget har været offentliggjort i perioden 4. juni til og med 8. september Ligeledes har der været en afgrænset naboorientering af berørte naboer i skel i perioden 17. november til og med 26 november 2017, jfr. planlovens 27 stk 2 Link til digitale planer Lokalplan kl Side 232 af af 676

37 Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med lokalplanen er at give mulighed for omdannelse af det tidligere erhvervsområde på toppen af Skalborg Bakke til bolig og erhverv. Planen er en udmøntning af byudviklingsplanen for Skalborg (kommuneplantillæg 3.022), der blev endeligt vedtaget i januar Det anslås, at der med planen kan etableres ca. 200 boliger, heraf ca. 160 boliger i etagebebyggelse, og ca. 40 boliger som tæt-lav bebyggelse. Dertil er der mulighed for etablering af byintegrerbare erhverv i bebyggelsen. Lokalplanens indhold Lokalplanen er en udmøntning af byudviklingsplanen for Skalborg, og der er derfor lagt særlig vægt på byomdannelse med fokus på: - Fortætning - Arkitektonisk udtryk og varieret boligtypologi - Facadevirkning mod indfaldsveje - En grøn profil og grønne sammenhænge - Parkeringslandskabet. Området markerer kanten af Skalborg og Digterkvarteret på toppen af Skalborg Bakke tæt på gode indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner, samt det overordnede vejnet og offentlig transport. kl Side 33 af af 676

38 Lokalplanen giver mulighed for opførelse af nye boliger i form af etageboliger og tæt-lav bebyggelse, samt erhverv der kan indpasses i området. Den overordnede idé er, at bebyggelsen disponeres således, at den danner kant mellem de befærdede indfaldsveje og Digterkvarteret. Bebyggelsesstrukturen udformes som en randbebyggelse med et klimaks, og arkitektonisk fikspunkt, på hjørnet af Ny Nibevej og Hobrovej, hvor der gives mulighed for et byggeri i op til 7 etager. Herfra nedtrappes bebyggelsens højde og tæthed, således der dannes en overgang mellem randbebyggelsen langs indfaldsvejene og Digterkvarterets villabebyggelse. Randbebyggelsen mod Ny Nibevej og Hobrovej har funktion af en støjskærm. I lokalplanen fokuseres på en opbrydning af facadeforløbet mod de omkringliggende veje og et varieret arkitektonisk udtryk. Området skal have en markant grøn profil. Dette sikres eksternt i form af grønne forarealer langs indfaldsvejene. Internt sikres det gennem fælles grønne opholdsarealer nogle i tæt tilknytning til boligerne, mens andre placeres i større afstand som deciderede grønne frodige arealer med træer og buske. På tværs af området udlægges en sti, der danner smutvej fra Hobrovej til Digtervejen. Dermed styrkes sammenhængen mellem Østerådalen mod øst og Drastrupkilen for enden af Birke Allé mod vest. Også parkeringsklyngerne skal gives et markant grønt præg og i sin udformning bryde med opfattelsen af Skalborg som et område domineret af store asfalterede parkeringsarealer. Parkeringspladserne skal fordeles i klynger med en høj grad af permeable belægninger og grønne elementer. Lokalplanen er opdelt i 2 delområder, idét den er udarbejdet på baggrund af 2 projektforslag med hvert deres ejerforhold. Udbygningen af delområderne forventes derfor at være uafhængige af hinanden. Ophævelse af byplanvedtægt Lokalplanområdet er omfattet af eksisterende Byplanvedtægt nr. 58 Sofiendal Skole mv. fra december Byplanvedtægten vil i sin helhed blive ophævet inden for lokalplanens område. Byplanvedtægten er utidssvarende og tillader blandt andet kun åben-lav boligbyggeri i 1 etage. Den åbne struktur spiller dårligt sammen med de trafikerede veje og miljøbelastningen herfra. Desuden ønskes en bymæssig fortætning i området. Navngivning af ny vej og sti Vejadgang til området skal ske via den nuværende vejtilslutning til Digtervejen. Område B vil få adresse via en forlængelse af Digtervejen. Vejforlængelsen fastholder navnet Digtervejen. Område A vil få adresse via en ny boligvej, som får navnet Karen Blixens Vej Karen Blixen ( ) var en dansk, højtbeundret digter, forfatter og storyteller. Hun er særlig kendt for romanen, Den afrikanske farm, udgivet Stien, fra Hobrovej til Digtervejen foreslås navngivet Skalborg Bakkesti Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen vil blive godkendt Miljøvurdering af planer Miljørapporten har været i offentlig høring sammen med planen. I forbindelse med den endelige godkendelse af planen er der lavet en sammenfattende redegørelse, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er i høringsperioden modtaget følgende henvendelser: 1. Flemming Pedersen, Johannes V Jensensvej 4, 9200 Aalborg SV 2. John Luther Knudsen, Herman Bangs Vej 3, 9200 Aalborg SV kl Side 434 af af 676

39 3. Leo Nielsen, Langholtvej 13, 9200 Aalborg SV 4. Sara Møller Nielsen, Kongstedlundvej 5, 9200 Aalborg SV 5. Lars Hoffmeyer Novrup, Stationsmestervej 37 D, 9200 Aalborg SV 6. Lisbeth Elbek Tiljeset, Johannes V. Jensens Vej 7, 9200 Aalborg SV 7. Helle Opstrup, Johannes V. Jensens Vej 21, 9200 Aalborg SV 8. Sofiendalskolen ved Skoleleder René Arnold Knudsen, Lange Müllers Vej 18, 9200 Aalborg SV 9. Calum A/S, Strandvejen 3, 9000 Aalborg 10. Bo Lyhne Hvass Andersen m.fl., Birke Alle 12, 9200 Aalborg SV 11. Malene Nedergaard Jensen, Johan Skjoldborgs Vej16, 9200 Aalborg SV 12. Ann-Louise Heigl, Thøger Larsens Vej 11, 9200 Aalborg SV 13. Tine Pedersen 14. Paw J. Larsen, Hjortevej 28, 9200 Aalborg SV 15. Lasse Tuxen Freudendal-Pedersen, Viggo Barfoeds Vej 11, 9200 Aalborg SV 16. Tina Røn Christiansen, Birke Alle 9, 9200 Aalborg SV 17. TL Byg A/S på vegne af Bygherre Jørgen Rosenbeck, Gartnervej 9, 9200 Aalborg SV 18. Lone Sørensen, Østervænget 19, 9200 Aalborg SV 19. Aalborg Stift Stiftsøvrigheden incl. udtalelse fra Kirkegårdskonsulent Mogens B. Andersen, Thulebakken 1, 9000 Aalborg 20. Bonderupgård afd. 4 ved formand René Zimmer, Lindenborgvej 67, 1. th., 9200 Aalborg SV 21. Christoffer Wang, Ennasvej 7, 9200 Aalborg SV 22. Mark Harboe, Kongstedlundvej 5, 9200 Aalborg SV 23. Christina Donner Nygaard, Birke Alle 36, 9200 Aalborg SV 24. Frederik Vindum Steffensen, Birke Alle 14, 9200 Aalborg SV 25. Dorit og Sven Grud Rasmussen, Birke Alle 10A, 9200 Aalborg SV 26. Jon Bach Jørgensen, Johannes V. Jensens Vej 35, 9200 Aalborg SV 27. Evy Holmelund, Birke Alle 16, 9200 Aalborg SV 28. Jørn Brøndum-Nielsen, Jacob Paludans Vej 22, 9200 Aalborg SV 29. Anna Maria Ginnerup Abschneider Konnerup, Krondyrvej 22, 9200 Aalborg SV 30. Foreningen for Skalborg Aktivitetsplads ved Helle Lyhne Hvass Markussen, Birke Alle 12, 9200 Aalborg SV 31. Michael Salva Andersen, Birke Alle 21, 9200 Aalborg SV 32. Skalborg Samråds Trafik- og byudviklingsgruppe ved Søren Krogh Perl, Østervænget 14, 9200 Aalborg SV 33. Skalborg Samråd ved formand Kristian Andersen, Johannes V. Jensensvej 40, 9200 Aalborg SV Hovedtemaerne i henvendelserne omhandler anvendelsen af området, bygningshøjde, arkitektur, parkering, trafik, støj og grønne interesser. Henvendelserne er behandlet i vedlagte bilag Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger - Lokalplan Boliger og erhverv, Digtervejen Nord, Skalborg (med miljørapport). Indsigelser til forslaget har medført en præcisering og lokal omdisponering af Kortbilag 2 Arealanvendelse, hvilket har været sendt til en afgrænset naboorientering til berørte naboer i skel i perioden 17. november til og med d. 26 november 2017, jfr. planlovens 27 stk. 2. Som svar har naboer sendt en udtalelse, der er behandlet i bilaget Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger - Lokalplan Boliger og erhverv, Digtervejen Nord, Skalborg (med miljørapport). kl Side 535 af af 676

40 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til Lokalplan Boliger og erhverv, Digtervejen Nord, Skalborg (med miljørapport) Forslag til ændringer i lokalplan Indsigelser og udtalelse i samlet PDF Opsamling på indkomne indsigelser og bemærkninger, samlet Sammenfattende redegørelse for miljørapport Forslag til ændringer i kortbilag 2 - Arealanvendelse kl Side 636 af af 676

41 Punkt 9. Godkendelse af ansøgning om støtte til opførelse af 48 almene ældreboliger med servicearealer på Annebergvej (aflastning) - Skema A By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr. svarende til 10% af anskaffelsessummen at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne, gives tilsagn om et tilskud på kr. til opførelse af servicearealer at der søges om dispensation fra almenboligloven 110 om etablering af selvstændigt køkken i boligerne. Sagen blev udsat på By- og Landskabsudvalgets møde den 9. november 2017, punkt 10. Sagen genoptages. Beslutning: Anbefales. kl Side 137 af af 476

42 Sagsbeskrivelse Bygherre: Boligdel: Aalborg Kommune, Ældre og Handicapforvaltningen Servicedel: Aalborg Kommune, Ældre og Handicapforvaltningen Projekt Projektet indeholder 48 ældreboliger og er planlagt opført i Boligerne skal etableres og finansieres efter lov om almene boliger. Almene ældreboliger kan anvendes til aflastningsboliger. Ved aflastningsboliger forstås boliger, som kommunen stiller til rådighed for personer, der har brug for midlertidig aflastning. Kommunen kan ikke kræve leje hos den pågældende bruger. Ældre- og Handicapforvaltningen ønsker at opføre 48 mindre boliger der kan anvendes til midlertidig ophold til borgere der er i en ustabil eller uafklaret helbreds- og livssituation. Bebyggelsen ønskes placeret på Annebergvej og bliver inddelt i fire mindre enheder fordelt på to etager. Til bebyggelsen etableres et serviceareal på 402 m2 og et aktivitetsareal på 428 m2. Ifølge 110 i almenboligloven skal hver ældrebolig forsynes med selvstændigt toilet, bad og køkken. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med køkken. I dette projekt ønskes der ikke etableret køkken, hvorfor der søges om dispensation fra kravet. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Ekskl. forbrug Planforhold Etagebyggeri 48 1-rums á. 50 m kr. Lokalplan Projektet ligger inden for de rammer, der er fastlagt i lokalplan , der behandles på byrådets møde den Byggeriet projekteres, så det overholder bygningsreglement 2015 med tilføjelser af energimæssige krav iht. Klasse Endvidere er der sat krav om at Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual respekteres. Økonomi Anskaffelsessum og finansiering for boligdelen: Anskaffelsessum Realkreditlån (88 %) Kommunalgrundkapital (10 %) Kr Beboerindskud (2 %) Kommunal garanti 1) Ikke beregnet 1): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af Staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 11%, omkostninger 6 % og håndværkerudgifter 83 %. Ifølge driftsbudgettet for det første år er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til 995 kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 717 kr. pr. m2 pr. år og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 278 kr. pr. m2 pr. år. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. Til beregningerne er brugt gældende rammebeløb i 2017 inkl. energitillæg på kr. for etagebyggeri. kl Side 238 af af 476

43 Den samlede anskaffelsessum for de kommunale servicearealer på 402 m2 er budgetteret til kr. inkl. moms kr. Statens tilskud til servicearealerne udgør kr. pr bolig, dog max. 60% af servicearealets anskaffelsessum, og kan bevilges af kommunalbestyrelsen på statens vegne. Herudover etableres en kommunal aktivitetsdel på 428 m2. kl Side 39 af af 476

44 Bilag: By- og Landskabsudvalget Tegningsmateriale - Dispositionsforslag Kortudsnit Annebergvej kl Side 40 af af 476

45 Punkt 10. Godkendelse af skema A for 113 almene familieboliger på Annebergvej Vivabolig afd By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til et projekt med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr. at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr., svarende til 10 % af anskaffelsessummen. Udgiften fordeles med kr. fra Aalborg Kommune og kr. i tilskud fra staten. at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. Beslutning: Anbefales. kl Side 141 af af 476

46 Sagsbeskrivelse Bygherre: Vivabolig afd. 29. Projektet er med på boligprogram Aalborg Kommune har i henhold til bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge, modtaget midler til opførelsen af 451 almene familieboliger. Tilskuddet udgør et fast beløb på kr. pr. bolig. Det er en forudsætning for at opnå tilskud, at mindst halvdelen af de boliger, hvortil der ydes tilskud, har et bruttoetageareal, der er mindre end 55 m 2 opgjort for hvert projekt/tilsagn for sig. Aalborg Kommune har herudover forudsat en maksimal husleje på boligerne (ved indflytning). De små boliger må maksimalt have en husleje på kr. pr. måned inklusiv a conto forbrug. De større familieboliger må maksimalt koste kr. pr. måned inklusiv a conto forbrug. Alle projekter godkendt under nærværende boligprogram skal henholde sig til rammebeløb 2016 uanset tidsplan. Projektet Vivabolig opfører 113 almene familieboliger på Annebergvej, hvoraf de 67 boliger er to rums med en størrelse på 50 m², resten er tre rums, fordelt med 22 boliger på ca. 85 og 24 er på 87 m². Bygningerne bliver i to til tre etager. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned ekskl. forbrug Plangrundlag 1 plans bolig Type A 2 plans bolig Type B 2 plans bolig Type C 67 stk. a 50 m kr. Lokalplan stk. a 85 m kr. Lokalplan stk. a 87 m kr. Lokalplan I forhold til de angivne maksimale huslejer er der plads til hhv. 400 kr. og 600 kr. til forbrug. Byggeriet skal overholde bygningsklasse 2015 i bygningsreglement Økonomi Anskaffelsessum og finansiering. Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal Grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Kr kr ) Ikke beregnet 1): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. 2): Udgiften fordeles med kr. fra Aalborg Kommune og kr. i tilskud fra staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 25%, omkostninger 8,8% og håndværkerudgifter 66,2%. kl Side 242 af af 476

47 Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. svarende til de gældende rammebeløb i 2016 inklusive energitillæg svarende til en bebyggelse med både tæt lav og etagebebyggelse. Ifølge driftsbudgettet for det første år, er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til 864 kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 591 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 273 kr. pr. m 2 pr. år. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet og den beregnede husleje ligger under de af kommunen angivne maksimale huslejer. kl Side 343 af af 476

48 Bilag: By- og Landskabsudvalget Bebyggelsesplan Kort Annebergvej kl Side 44 af af 476

49 Punkt 11. Godkendelse af skema B Skallerupvej Renovering By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan endeligt, at der godkendes en renoverings- og ombygningsudgift på kr. at den nødvenlige kommunegaranti for realkredit til finansiering af projektet bevilges, at der bevilges et rente- og afdragsfrit lån på kr. som led i en kapitaltilførsel til afdelingen (særlig driftsstøtte) Beslutning: Godkendt. kl Side 145 af af 376

50 Sagsbeskrivelse Bygherre: Lejerbo Aalborg, afdeling 158-0, Skallerupvej , Aalborg Øst. Skallerupparken er beliggende i Aalborg Øst. Bebyggelsen er opført i og består af 216 boliger fordelt på 28 længer i 2 etager. Byggeriet er fuldmuret i gule teglsten og altaner, altangange og trapper er udført i grå beton, der er i 1992 påbygget gitterspær og pålagt grå eternit. Byggesagen omhandler gennemførelsen af en helhedsplan for bebyggelsen omfattende nedrivning, renovering og ombygning af boligerne. I den foreliggende helhedsplan er der arbejdet med at gøre bebyggelsen mere attraktiv ved at forny og renovere bebyggelsen generelt samt skabe variation i bebyggelsen, herunder også forbedret infrastruktur med etablering af bygade og åbninger af kantzoner mod omverdenen. Boligantallet reduceres fra 216 til 129, og der etableres i alt 43 boliger, der opfylder de særlige tilgængelighedskrav. Dette opnås gennem nedrivninger og boligsammenlægninger. I forbindelse med renoveringen og ombygningen udføres nye facader og tage på alle bygninger ligesom VVS- og elinstallationer inkl. kloak fornyes. Endvidere etableres der ventilationsanlæg med varmegenvinding i alle boliger. Alle boliger får etableret nyt køkken og bad ligesom indvendige overflader inkl. gulve fornyes i stort omfang. De renoverede boliger vil opfylde kravene til BR2015 med få dispensationer. Helhedsplanen omfatter endvidere en fuldstændig opgradering og fornyelse af udearealerne i bebyggelsen. Dette indeholder nye belægninger og færdselsarealer samt nye beplantninger og aktivitetsarealer. Ledninger i jord renoveres og fornyes i denne forbindelse også ligesom der etableres ny udvendig belysning i området. Der har ikke siden godkendelsen af skema A været væsentlige projektændringer. Økonomi Den samlede renoveringsudgift for afdelingen er ca. 234 mio. kr. Som en del af finansieringen ydes der en kapitaltilførsel på i alt 1 mio. kr. Aalborg Kommunes andel heri er på kr., hvilket blev godkendt i forbindelse med skema A. Finansiering: Renoveringsudgift i alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede midler (egen finansiering) 2) Kommunal Garanti Maks. 3) Skema A Ændring Skema B Forklaring til skemaer: 1) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. 2) Det samlede beløb for afdelingen består af egenfinansiering i form af tilskud fra egen trækningsret, forbrug af henlæggelser på og forbrug fra reguleringskonti. Desuden indeholder beløbet lokalt støttede lån/kapitaltilførsel, samt optagelse af ustøttede realkreditlån. 3) Kommunen skal for de støttede lån garantere for den del af lånene, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab. Garantiforpligtelsen beregnes endeligt af realkreditinstitutterne ved byggeregnskabets afslutning. kl Side 246 af af 376

51 Som normalt ved renoveringssager, skal der stilles en række almindelige vilkår og en række særlige vilkår for støttetilsagnet. kl Side 347 af af 376

52 Punkt 12. Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Beslutning: Gaias Allé. kl Side 148 af af 176

53 Punkt 13. Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Beslutning: Intet. kl Side 149 af af 176

54 Punkt 14. Orientering om brugerundersøgelser i Vestre Fjordpark By og Landskabsforvaltningen fremsender til By og Landskabsudvalgets orientering sag om Brugerundersøgelser i Vestre Fjordpark. Beslutning: Til orientering. kl Side 150 af af 476

55 Sagsbeskrivelse I forbindelse med fornyelsen af Vestre Fjordpark har By- og Landskabsforvaltningen udført brugerundersøgelser i området før og efter ændringerne. Formålet har bl.a. været at danne et indtryk af hvordan omdannelsen har påvirket hvem, der bruger området, antallet af brugere, aktiviteterne i området, hvor ofte og hvor længe brugerne kommer der og ikke mindst tilfredsheden med området og faciliteterne. Undersøgelsen har vist, at området i dag bruges til et væld af aktiviteter samtidig med det også indgår, når mange går tur, løber eller cykler gennem området eller skyder genvej gennem parken. Flere borgere udtrykte stor tilfredshed med, at kommunen umiddelbart efter færdiggørelsen af området ønskede at høre borgernes mening. Undersøgelserne er udført i hhv. august 2015 og august/september 2017 over tre hverdage, samt lørdag og søndag i tidsrummet kl Interviewerne har spurgt brugerne ved hovedindgangene til området (Skydebanevej, Vestre Fjordvej og Egholm færgevej). Brugere, som ikke ønskede at deltage var som oftest på cykel eller på løbetur. Hovednedslagspunkter Antal brugere, besøgsmønstre og transporttid (Figur 1, 2, og 3) Figuren i bilaget viser tydeligt, at der nu er mange flere brugere i Vestre Fjordpark. Fordeling hen over dagen og aftenen er omtrent den samme, men for alle tidspunkterne gælder det, at der er en markant stigning i antal besøgende. Parken har fået mange flere brugere. Dette skal i øvrigt ses i lyset af, at det har været en meget kold sommer. Nogle af de bemærkelsesværdige resultater er, at godt 14% af de adspurgte i 2017 var på deres første besøg i parken. Desuden har Vestre Fjordpark i 2017 mange brugere ugen igennem, hvor der i 2015 var flest gæster om søndagen. Vestre Fjordpark har også fået et større opland i kraft af, at det er blevet mere attraktivt. I 2017 har næsten 30 % af brugerne 11 til 20 min. transporttid for at komme til området. Samtidig er antallet af lokale brugere også steget, idet 52 % af brugerne er lokale med under 10 min. transporttid. Det vidner om en park, der både formår at være en attraktion samtidig med, at den nære hverdagsrekreation har gode vilkår. Besøgsmønster, frekvens og opholdstid (figur 2, 4 og 5). I forhold til hvornår brugerne kommer i parken ses det, at besøgene fordeler sig jævnt over alle de undersøgte timer fra Dette gælder både i 2015 og En af de ting, der er interessant, er, at der er rigtig mange nye gæster i parken, som er på deres første besøg. Undersøgelsen har ikke afdækket, om disse gæsters besøg var første gang i Vestre Fjordpark eller første gang i området i det hele taget. Der er også stigning på de som besøger parken én gang om året og 2-6 gang om året. Det kan tages som et tegn på, at Vestre Fjordpark også anvendes som et udflugtsmål. Det stemmer overens med resultaterne, der viser, at flere brugere er villige til at transportere sig længere i forhold til Friluftsbadet. Friluftsbadets brugerskare er altså blevet bredere og forhåbentligt vender de nye brugere tilbage til parken fremover. Undersøgelsen viser, at der er sket et lille fald af brugere, som bruger parken hver dag. Til gengæld er der næsten dobbelt så mange brugere, der kommer der mellem 2 og 6 gange om ugen. Dette skifte kan skyldes, at en del af arealet tidligere var hundeskov og mange af de daglige brugere netop var hundeluftere. Hundeskoven er i dag flyttet ud på Skydebanevej. Til gengæld er der mange aktiviteter, der benyttes i et fast mønster for både lokale og andre brugere. Fritidsaktiviteter, der knytter sig til foreningslivet, motion, legepladser, afslapning. Aktiviteter, der kun forekommer i hverdagene, som fx institutionernes brug, turen til skole eller på arbejde falder også i denne kategori. Når brugerne kommer i Vestre Fjordpark viser undersøgelserne, at antallet af korte besøg på under 2 timer er steget. Det støtter op om, at parken har en central rolle i hverdagens rekreative aktiviteter løbeturen, svømmeturen, eller den stille gåtur for at nyde udsigten og søge ro og fred. Endelig er de renoverede bassiner nu åbne hele året, frem for den begrænsede sæson der var tilfældet før. Vand og bassin er derfor en mere integreret del af anvendelsen og oplevelsen hele året rundt. Aldersfordelingen af brugerne (figur 6) 1 kl Side 251 af af 476

56 Ifølge undersøgelserne ser det ikke ud til at brugernes aldersfordeling har ændret sig markant. Stigningen i antallet af brugere har altså fordelt sig jævnt gennem aldersgrupperne. En af de ændringer, der dog kan ses, er, at det særligt er brugerne mellem år, som er steget i antal og det hænger måske sammen med den øgede mængde af foreningsliv, der nu er forankret i parken. Det er dog fortsat de 65+ årige, der umiddelbart er den største brugergruppe med 16 % af brugerne. Børn og unge under 19 år er også steget, men udgør den laveste procentdel i undersøgelsen. Det kan til dels skyldes, at det ofte har været den voksne, som de var i følgeskab med, der har besvaret undersøgelsen og at ikke alle grupper med børn ville give sig tid til et interview. Mens børnene kom både ifølge med deres familier såvel som institutioner og skoler, kom teenagerne også i grupper alene. Teenagerne var heller ikke altid interesseret i at deltage i undersøgelsen. Ser man på aldersgruppen 0-15 år, er det nu børn i aldersgruppen 3-5 år, der udgør den største gruppe. Det tyder på, at børnehaverne har taget området til sig som uderum, og det er meget positivt. Tilfredshed (figur 7) Resultaterne fra Friluftsbadet vidner om tilfredse brugere, men når det sammenlignes med tallene fra Vestre Fjordpark er der særligt sket en stigning i gruppen, der er meget tilfredse. Sammenholdes det med den meget større brugerskare er det et særligt fint resultat, da de mange brugere og hyppige brugere i sig selv vidner om, at området opleves som attraktivt. 97% af brugerne er enten tilfredse eller meget tilfredse i forhold til Vestre Fjordpark overordnet set. Tilfredsheden er ligeledes øget i forhold til de nye aktivitetsmuligheder, stiforbindelserne, adgangen til fjorden og i særdeleshed udsigten over fjorden. De nye opholdsmuligheder i området og sammenhængen mellem friluftsbadet og fjorden er også værdsat. De samme resultater ses, når der spørges til områdets natur og beplantning. Dette er særligt glædeligt, idet nogle brugere før projektet gik i gang udtrykte bekymring for om projektet ville ødelægge naturen i området. Efterfølgende er der udtrykt glæde over, at områdets naturlige udtryk med bl.a. vilde blomster, er fastholdt. Mange udtrykker også glæde over områdets størrelse. Samling af det før så fragmenterede område, var sammen med flere af de ovenstående emner mål i projektet, som nu ser ud til at være lykkedes. Selv om tilfredsheden også er steget ift. toiletforholdene, udtrykker kun knap 42% af brugerne sig meget tilfredse eller tilfredse i I den uge hvor undersøgelsen fandt sted, var der netop blevet lukket for alle toiletter undtagen et, fordi livreddersæsonen var slut. Det var en stor ændring i forhold til hvad der tidligere havde været, og der var en del kritik fra brugerne på dette. Efterfølgende er antallet af åbne toiletter øget. Parkeringsforholdene har også fået en del mindre positive tilkendegivelser. Forklaringen kan være, at parkeringsanlægget ikke var helt færdiggjort, og der var opstået store huller i gruset. Dette blev rettet op i løbet af ugen. En stor procentdel af brugerne har tilkendegivet, at de ikke ved om klubfaciliteterne er gode, men det er udtryk for, at området rummer en bred vifte af brugere også en stor andel, der ikke er en del af det foreningsliv, der også er i parken. Netop det er en stor styrke og et godt og livligt samspil mellem forskellige brugergrupper - foreningslivet og det uorganiserede, skoler og institutioner er en væsentlig parameter for vurdering af om et område har den rette multifleksible indretning, som tilgodeser mange forskellige brugere. Tallene ser ud til at vise, at Vestre Fjordpark i dag kan rumme rigtig mange forskellige brugergrupper, og at de nyder hinandens selskab. Til sidst en række fortællende udsagn fra de adspurgte brugere i undersøgelsen på spørgsmålet om hvad området er kendt for i dag: - Flot og nyt alle kender det og man anbefaler det til andre - Der er plads til hele familien. Masser af plads og mulighed for aktiviteter. Noget for alle aldre. - Fjorden kommer i brug, og endelig noget mod fra kommunen det samler og det favner - Lækkert, spændende, kreativt. - Man kan cykle lige herind, hvilket er skønt. - Det kendetegner Aalborg som en god og innovativ by, hvor både byens indbyggere og turister glædeligt besøger det. - Åbenhed for alle mennesker. - Det er natur man har flettet ind, og bevarelsen af naturen og flotte udsigt. - Det skaber et godt pusterum. Det er et fristed, hvor folk kan slappe af og møde andre mennesker. 2 kl Side 352 af af 476

57 Bilag: By- og Landskabsudvalget Orientering om Brugerundersøgelse Vestre Fjordpark - Bilag kl Side 453 af af 476

58 Punkt 15. Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Beslutning: Egense Sejlklub. kl Side 154 af af 176

59 Punkt 16. Godkendelse af Dispensation fra bebyggelsesprocenten på etagehusbebyggelsen på Tinbergens Alle By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der meddeles dispensation fra det tilladte etageareal i henhold til lokalplan , delområde A, hvis en gennemført naboorientering ikke medfører væsentlige indsigelser. Sagen blev udsat på By- og Landskabsudvalgets møde den 10. august 2017, pkt. 23 og den 9. november 2017, pkt. 22. Sagen genoptages. Beslutning: Godkendt. kl Side 155 af af 576

60 Sagsbeskrivelse På baggrund af udvalgets ønske om, at det skulle undersøges, om der var andres løsningsmuligheder, har By- og Landskabsforvaltningen holdt møde med projektets ejer, Jesper Skovsgaard, samt dennes advokat og arkitekt. På mødet oplyste Jesper Skovsgaard, at han i samarbejde med grundejerforeningen vil give lokalplanområdets fællesarealer et kvalitetsløft, således at konsekvensen af en dispensation, ud over en øget bebyggelsestæthed, er et kvalitetsløft af områdets fælles friarealer. De fælles friarealer er tilgængelige for alle i lokalområdet. Fællesarealerne vil i samarbejde med grundejerforeningen blive indrettet med f.eks. mødesteder, legeplads, bålplads og eventuelt udendørs fitness udstyr. Arkitekten har udarbejdet et forslag til indretning af fællesarealerne, som kan danne grundlag for den kommende drøftelse mellem bygherren og grundejerforeningen samt Aalborg Kommune. Planen for indretning af fællesarealerne skal godkendes af bygningsmyndigheden i samarbejde med Park & Natur, ligesom der vil blive fastsat en tidsfrist for indretningerne af fællesarealet. Sagsfremstilling fra By- og Landskabsudvalgets møde den 9. november 2017, pkt. 22. På baggrund af udvalgets ønske om, at der skulle ses på muligheder for tilkøb af et grundareal på ca m 2, således at bebyggelsesprocenten på 50 kan overholdes, og en vurdering af bebyggelsestætheden for det samlede lokalplanområde har By- og Landskabsforvaltningen siden mødet den 10. august 2017 foretaget følgende: Bygherre og dennes rådgiver der blevet bedt om at vurdere muligheder for at købe et grundareal. Det har vist sig, at det ikke er muligt at tilkøbe et tilgrænsende grundareal. I henhold til BR15 bilag B.1.1.2, stk. 4 kan der til grundens størrelse ikke medregnes matrikelnumre, der er en del af en samlet fast ejendom, men som ikke grænser op til hinanden. Det rækker derfor ud over formålet med bestemmelsen, at medregne et grundareal til bebyggelsesprocenten, hvis det ikke grænser op til ejendommen. Lokalplan var gældende, da der blev meddelt byggetilladelse, og denne lokalplan regulerede byggeretten ved at fastsætte en bebyggelsesprocent på 50. I denne lokalplan var der endvidere mulighed for at indregne en andel af det fælles friareal til grundarealet. Med byggeriets andel af det fælles friareal ville bebyggelsesprocenten være overholdt. Denne lokalplan er efterfølgende blevet erstattet af lokalplan , som regulerer byggeretten for ejendommen ved at fastsætte et maksimalt etageareal på 4560 m 2 for etagehusbebyggelsen. I den nye lokalplan er det ikke muligt at medregne en andel i de fælles friarealer. Den opførte bebyggelse har et samlet etageareal på 5316 m 2, og overskrider dermed byggeretten med i alt 756 m 2. Overskridelsen skyldes, som tidligere oplyst, at arealet for altangange ved en fejl ikke er medregnet i etagearealet. Der er foretaget en vurdering af alle byggeretter i lokalplanplanområdet, og en bebyggelsesprocent vil se således ud: - Hvis alle byggeretter udnyttes fuldt ud, og område A (etagehuse) ikke har overskredet sit etageareal vil området være udnyttet med en bebyggelsesprocent på 34,4. - Medregnes den aktuelle sag hvor etagearealet i delområde A er overskredet med 756 m 2 er området udnyttet med en bebyggelsesprocent på 35,5. By- og Landskabsforvaltningen vurderer, at overskridelsen af etagearealet for området set som en helhed er af underordnet betydning, når der ses på den samlede udnyttelse af hele lokalplanområdet. Endvidere fremgår det af landinspektørens beregning, at ca m 2 etageareal ikke er udnyttet i de øvrige delområder. kl Side 256 af af 576

61 Inden der kan meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, skal der gennemføres en naboorientering. Hvis naboorienteringen medfører væsentlige indsigelser forelægges sagen for udvalget igen. Sagsfremstilling fra By- og Landskabsudvalgets møde den 10. august 2017, pkt. 23. Baggrund Der blev den 16. november 2015 meddelt byggetilladelse til opførelse af 4 etageejendomme i 3 etager med et bruttoetageareal på i alt 4236 m 2 på Tinbergens Alle 3, Gistrup. På ansøgningstidspunktet var lokalplan Boliger ved Tinbergens Alle, Universitetsområdet gældende for ejendommen. Lokalplanen gav blandt andet mulighed for en bebyggelsesprocent på 50 og etageantal på 3 hvoraf den 3. etage maks. måtte udgøre 65% af bygningens grundareal. Der blev samtidigt meddelt dispensation fra lokalplanen vedrørende etageantallet således, at den 3. etage kunne udnyttes 100% i forhold til bygningens grundareal. Det var en forudsætning for denne dispensation, at den fastsatte bebyggelsesprocent på 50 i lokalplanen ikke blev overskredet. I ansøgningsmaterialet har ansøger dokumenteret, at bebyggelsesprocenten er 47,1 % for byggeriet, og på baggrund af disse oplysninger er der givet byggetilladelse. I forbindelse med udstedelse af ibrugtagningstilladelse til bebyggelsen sker der indberetning til BBR. Her indberetter ansøger, at bebyggelsens bruttoetageareal er på i alt 5316 m 2, svarende til en bebyggelsesprocent på 59,1. Arkitekten har oplyst, at det er en beregningsfejl, idet arealet for altangangene ved en fejl ikke er medregnet i bruttoetagearealet. Den oplyste og godkendte bebyggelsesprocent på 47,1 er efter en ny beregning opgjort til 59,1. Overskridelsen af bebyggelsesprocenten er at betragte som et ulovligt forhold, idet der er bygget mere end der er givet tilladelse til, og mere end lokalplanen giver mulighed for. En lovliggørelse af byggeriet kan ske ved en af følgende muligheder: En fysisk lovliggørelse ved delvis nedrivning af bebyggelsen. Der skal nedrives 816 m 2 for at bringe bebyggelsesprocenten ned på 50. Det svarer til, at ca. 15 % af bebyggelsen skal fjernes. Denne løsning vil få væsentlige økonomiske konsekvenser for ejere, projektudvikler og arkitekt, ligesom det vil have væsentlige menneskelige konsekvenser for de ejere, der er flyttet ind. En fysisk lovliggørelse ved at tilkøbe et grundareal på ca m 2, således at bebyggelsesprocenten på 50 kan overholdes. Ejendommen er mod nord og syd afgrænset af vejarealer og anden bebyggelse. Mod øst er det tilstødende areal udlagt som fælles areal i lokalplanen, og kan derfor ikke indgå i beregningen af bebyggelsesprocenten. Mod vest er et lokalplanlagt område hvor arealerne er disponeret. Derfor er det ikke muligt at løse problemet ved at tilkøbe et areal i de tilstødende områder. En retlig lovliggørelse ved at meddele dispensation fra lokalplanen til en bebyggelsesprocent på 59. Bebyggelsens ubebyggede arealer (parkering og udendørs opholdsarealer) er indrettet i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og giver efter forvaltningens vurdering et velfungerende boligområde, uanset at bebyggelsesprocenten overskrider bestemmelserne i lokalplanen. Projektudvikler anfører i sin redegørelse for den opståede fejl at de tilgrænsende områder ikke er bebygget så tæt som det oprindeligt var planlagt og at området derfor samlet set har en bebyggelses-tæthed på niveau med det planlagte. Denne løsning er således den mindst indgribende i forhold til de involverede interessenter. kl Side 357 af af 576

62 Uanset hvilken løsning der vælges, skal der gennemføres partshøring/naboorientering inden der kan træffes endelig afgørelse. kl Side 458 af af 576

63 Bilag: By- og Landskabsudvalget 1. Oversigtskort Brev Supplerende redegørelse til Aalborg Kommune - By- og Landskabsforvaltningen Visualisering af foreslået tiltag (tilrettet situationsplan 11000) Billede 1 - Viser etageboligbebyggelsen mod nord (jpg-fil) Billede 2 - Viser de hvide boliger som er placeret i delområde B (jpg-fil) Billede 3 - viser delområdets opførte boliger, hvor alle er i ét plan (jpg-fil) Billede 4 - viser delområde D som er udlagt til parcelhusområde (jpg-fil) Billede 5 - viser delområde E (jpg-fil) kl Side 59 af af 576

64 Punkt 17. Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Beslutning: Intet. kl Side 160 af af 176

65 Punkt 18. Godkendelse af ekspropriation til spildevandsledninger i sommerhusområde i Hou/Hals - etape 9 & By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om ekspropriation af arealer til pumpestationer, rettigheder til etablering af spildevandsledninger mv., pålæg af rådighedsindskrænkninger og servitutter samt rettigheder til midlertidig brug af arealer og interimsveje mv. i henhold til miljøbeskyttelseslovens 58-64b og i overensstemmelse med proceduren i lov om offentlige veje , at de indgåede forligsaftaler med lodsejerne om ekspropriationserstatningen godkendes, og at By- og Landskabsforvaltningen i øvrigt bemyndiges til at indgå forlig med lodsejerne vedrørende erstatningsspørgsmålene. Beslutning: Anbefales. kl Side 161 af af 476

66 Sagsbeskrivelse Formål og begrundelse Miljø- og Energiudvalget har den 9. maj 2016 (punkt 4), godkendt en ændring af kommunens spildevandsplan for tilvejebringelse af ekspropriationsgrundlag med henblik på spildevandskloakering i sommerhusområdet Hals-Hou etape 8, 9 og 10. Delområde 9 omfatter områder fra Grønspættevej i syd til Houvej i nord, samt sommerhusområdet nord for Hou på begge sider af Møllevej. Delområde 10 omfatter området øst for Strandvejen fra Venusvej i syd til Winthers Allé i nord. Ændringen af spildevandsplanen indebærer, at denne del af sommerhusområdet (etape 9 og 10) nu skal spildevandskloakeres. Formålet hermed er at opnå forbedring af forholdene for afledning af spildevand og af de miljømæssige forhold i sommerhusområdet. Ejendommene skal herefter aflede sanitært spildevand til de planlagte offentlige kloakledninger. For at gennemføre spildevandskloakeringen i overensstemmelse med ændringen af spildevandsplanen er det nødvendigt at ekspropriere arealer til pumpestationer og rettigheder til etablering og sikring af spildevandsledninger mv., tinglyse servitutter om rådighedsindskrænkninger samt ekspropriere rettigheder til midlertidig brug af arealer til arbejdsarealer og midlertidige veje (interimsveje) i anlægsperioden. Projektets indhold Ledninger og brønde til spildevandskloakeringen placeres hovedsageligt i de private fællesveje i sommerhusområdet, hvor ledningerne ligger efter gæsteprincippet. Brønde på ledningerne i vejarealer befæstet med grus placeres som udgangspunkt med dæksel i terræn med asfalt omkring. Desuden er enkelte ledningsstræk også placeret i kommuneveje, hvor ledningerne også ligger efter gæsteprincippet. På enkelte ejendomme er det dog nødvendigt at etablere spildevandsledninger og -anlæg, og på disse ejendomme tinglyses en deklaration med et servitutbælte til sikring af ledningsanlægget. Fra hovedledning til skel på den enkelte ejendom etableres stik, som lodsejeren skal anvende ved tilkobling af egen kloak til anlægget. Ekspropriationen omfatter arealerhvervelse til etablering af 6 nye pumpestationer. Pumpestationerne planlægges placeret ved følgende adresser: Strandskadevej 14 (lb. nr. 2), Møllevej 3 (lb. nr. 5), Houvej 39 (lb. nr. 7), øst for Dyreholmen 36 (lb. nr. 10), øst for Blårævevej 7 (lb. nr. 15) og Hermesvej 6 (lb. nr. 18). Alle pumpestationerne etableres som underjordiske med dæksel og teknikskab over terræn. Projektets udførelse Arbejdet med nedgravning af spildevandsledningerne indebærer, at belægninger, beplantninger m.m. skal fjernes over ledningerne, og der vil blive arbejdskørsel langs ledningsgraven. Derfor er der i projektet afsat et arbejdsareal langs med ledningstraceet. Arbejdsarealet skal i anlægsfasen bruges til oplæg af jord m.m, samt til midlertidige veje. Arbejdsarealet er et bruttoareal, hvor der tages hensyn til beplantning m.m. Større træer bevares så vidt muligt. Dog må det forventes, at beplantning som hovedregel fjernes i arbejds- og deklarationsarealerne. Indenfor vejarealer beskæres træer i det omfang, det er nødvendigt for anlægsarbejdets gennemførelse. Ved etablering af pumpestationerne er der er i projektet afsat et arbejdsareal omkring arealet, der erhverves til pumpestationen. De berørte arealer vil blive retableret efter arbejdets afslutning, og den afrømmede muld genudlægges. For at mindske generne for beboerne i området og for at sikre mulighed for arbejdskørsel, vil der på enkelte ejendomme blive anlagt midlertidige veje, interimsveje, i anlægsperioden. Arealerne til disse veje betragtes som arbejdsarealer. Efter endt benyttelse retableres arbejdsarealer og interimsveje. Efter arbejdets afslutning genudlægges de afrømmede vækstlag, der afleveres i reguleret stand, og faste belægninger med grus, asfalt og fliser retableres. kl Side 262 af af 476

67 Ekspropriationens omfang. Erhvervelse af arealer, rettigheder og pålæg af servitutter Ekspropriationsbeslutningen omfatter ekspropriation af arealer til etablering af ovennævnte 6 pumpestationer (lb. nr. 2, lb. nr. 5, lb. nr. 7, lb. nr. 10, lb. nr. 15 og lb. nr. 18) samt vejadgang til disse. Pumpestationerne udstykkes og arealoverføres til en samlet ejendom, tilhørende Aalborg Kloak A/S. Ved ekspropriationen erhverves således areal til pumpestationerne, og der sikres vejadgang til disse fra de offentlige veje ved tinglysning af en deklaration om vejadgang. Herudover omfatter ekspropriationsbeslutningen rettighedserhvervelse til etablering og sikring af spildevandsledninger i området i overensstemmelse med ekspropriationsplanerne. Ledningsanlæggene sikres ved tinglysning af en deklaration på de berørte ejendomme med et servitutbælte på 2-3 meter på hver side af ledningerne. Endelig omfatter beslutningen ekspropriation af rettigheder til midlertidig brug af arealer til arbejdsarealer, oplagspladser og til etablering af midlertidige veje (interimsveje) i anlægsperioden. Berørte ejendomme og anlægsperiode Ekspropriationens størrelse fremgår af ekspropriationsbeskrivelse med lodsejerfortegnelse samt tilhørende kortbilag, som er i sagen. Ekspropriationsbeslutningen omfatter i alt 28 ejendomme (lb. nr. 1-12, lb. nr , lb. nr. 23, lb. nr , lb. nr og lb. nr. 35). Projektet planlægges igangsat således, at pumpestationerne kan etableres fra marts 2018 og med afslutning senest juni Ledningsarbejdet planlægges udført fra september 2018 til juni Øvrige oplysninger På åstedsforretningerne den 24. og 26. oktober 2017 blev der redegjort for den planlagte ekspropriation og dennes nærmere omfang, og det blev forklaret, hvordan de planlagte foranstaltninger vil berøre de omfattede ejendomme. Der er foreløbigt indgået forlig om erstatningen for arealerhvervelse samt rettigheder til etablering og sikring af ledningsanlæg mv. med ejerne af i alt 16 private ejendomme, som ligeledes har givet tilladelse til, at anlægsarbejdet med etablering af pumpestationer og ledningsanlæg mv. kan påbegyndes umiddelbart efter byrådets beslutning om ekspropriation. Såfremt der ikke opnås forlig om erstatningens størrelse, påhviler det Aalborg Kommune at indbringe erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen. Økonomi Erstatningsbeløbene afholdes af Aalborg Kloak A/S. kl Side 363 af af 476

68 Bilag: By- og Landskabsudvalget Oversigtskort delområde 9.1 Oversigtskort delområde 9.2 Oversigtskort delområde 10.0 kl Side 464 af af 476

69 Punkt 19. Drøftelse af henvendelse fra Kirsten Algren vedrørende parkering på Frederikstorv fra januar Kirsten Algren har anmodet om at få følgende optaget på dagsordenen til udvalgets møde den 7. december Kirsten Algren indstiller, at By- og landskabsudvalget godkender, at Frederikstorv fra 1. januar 2018 midlertidigt genåbnes for tidsparkering (inkl. et par holdepladser) undtaget i timerne med Grønttorv onsdag og lørdag, indtil der er taget beslutning om Frederikstorv, at betingelserne i øvrigt bliver som de var, før man flyttede Grønttorvet fra Ågade. at eventuelle foodtrucks forbeholdes pladserne ved siden af Pølsevognen overfor Netto. Beslutning: Ikke godkendt. Udvalget bemærker, at der arbejdes videre med den fremtidige anvendelse af Frederikstorv. kl Side 165 af af 276

70 Sagsbeskrivelse Frederikstorv har tidligere fungeret fint som bynær parkering tæt på Gågaden og som aflastning for pladserne ved Borgerservice. Planen med at etablere "siddeplint" er skrottet for nu, og indtil et nyt tiltag etableres, er der ingen grund til, at pladsen ligger ubrugt hen. Det vil samtidig være en udstrakt hånd til borgerne i området mens vi er i gang med at færdiggøre Budolfi Plads og det ekstra dæk på Sauer Plads. kl Side 266 af af 276

71 Punkt 20. Orientering om afgørelser fra klageinstanser - 2. halvår By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalgets orientering oversigt over modtagne afgørelser i påklagede sager for 2. halvår Beslutning: Til orientering. kl Side 167 af af 376

72 Sagsbeskrivelse Instans MFK - Miljø- og Fødevareklagenævnet NMK - Natur- og Miljøklagenævnet STF - Statsforvaltningen PKN - Planklagenævnet Lov NBL Naturbeskyttelsesloven PL Planloven BL Byggeloven Oversigt afgørelser 2. halvår 2017 kl Side 268 af af 376

73 Der er i alt truffet 14 afgørelser, hvoraf 5 sager er stadsfæstet, 4 sager er afvist, 1 sag er ophævet, 2 klager er hjemvist og 2 sager er en delafgørelse. kl Side 369 af af 376