Grønne oaser i en fortættet by Tekst til inspiration: --- Herunder en stribe mere specifikke kommentarer til Afsnittet Intro :

Transkript

1 Side 1 af 4 Bemærkninger til Forslag By- og Boligpolitik fra Foreningen lokal Agenda 21 i Gladsaxe Der er rigtigt meget i forslaget til Forslag By- og Boligpolitik, der glæder os! Fokus på grønne områder og oaser, fremme af biodiversitet, at gøre det nemmere at energi-renovere i eksisterende byggeri etc. Og et gennemgående ønske om, at politikken hænger sammen med andre politiker og planer. Men der er et ikke ubetydeligt element af skønmaleri i politikken, og i det følgende vil vi derfor koncentrere os om de områder, hvor vi kunne ønske os politikken forbedret: Forladte misligholdte bygninger, der skæmmer bybilledet Et par steder kan man fortsat se forladte og stærkt misligholdte bygninger fra hovedgader. Det er bestemt ikke prydeligt, så inden man snakker arkitekturpolitik var det nok en ide at få gjort noget ved det. Vi ønsker en politik om ikke at tillade forladte forfaldne bygninger stå urørte i årevis. Borgerne er ikke tjente med, at man afventer andre initiativer. Aktuelt fx de meget omtalte bygninger på Søborg Hovedgade over for kirken og villaen på Skjoldborg Allé, som ses fra Søborg Hovedgade. Tekst til inspiration: Gladsaxe ønsker ingen forladte misligholdte bygninger i befærdede områder. Vi vil gøre en særlig indsats for at vores bycentre fremtræder i bedst mulig stand både bygninger og deres omgivelser. Der skal gribes hurtigt ind, når bygninger forlades. Det skal også tilstræbes at fremme det grønne præg og rekreative muligheder ved at etablere grønne åndehuller/byoaser. Information og inddragelse ved ændringer af bybilledet Borgerinddragelse fx gennem rettidig og fyldestgørende information i forbindelse med nye anlæg er vigtigt, men det forudsætter, at der er et reelt grundlag at vurdere det planlagte på - og klare linjer med hensyn til indflydelse. I de senere år er der f.eks. opført tre byggerier i Søborg/ Buddinge området, hvor man ved fremlæggelse af skitseforslag åbenbart havde glemt at afbilde ventilationsanlæg og elevator-skakt, hvis senere tilføjelse bestemt ikke har forskønnet bygningerne (aktuelt byggeri ved Søborg Hovedgade/Andersen Nexø vej, ved Buddinge station og caféen på Søborg Torv). Uden det fuldstændige billede kan der ikke tages ordentlig stilling til byggeriernes visuelle påvirkning. Når borgere involveres, er det også vigtigt, at de fra starten er klar over deres (begrænsede) mulighed for indflydelse, så der ikke bliver skuffede forventninger. Når kommunen f.eks. forbeholder sig ret til egenrådigt også at bestemme belægning, bevoksning og belysning ved nyanlæg af offentlige pladser, så er borgernes reelle rolle indflydelse jo helt væk. I vurderingen af planer vil vi ligeledes anbefale, at det anføres, hvornår et byggeri eller en plads forventes at se ud som anført i skitser/billedmanipulationer. Hvis der f.eks. ikke plantes store træer, kan der gå rigtig mange år inden et område ligner det skitserede. I mellemtiden kan det måske mere ligne en stenørken. En mulig tilgang er måske at skitsere nye anlæg, som det forventes at se ud fra start og efter f.eks. 15 år. Det kunne f.eks. gælde letbanen Tekst til inspiration:

2 Side 2 af 4 Gladsaxe lægger vægt på konkret inddragelse af borgerne i den praktiske udmøntning af by- og boligpolitikken. Det forudsætter rettidig og retvisende information til borgerne. Ved nyanlæg af pladser og centralt placerede bygninger vil vi give borgerne en ordentlig mulighed for at vurdere nye bygninger og anlæg inkl. de dertil hørende tekniske funktioner. Ved borgerinddragelse skal parternes rolle og muligheder være tydeligt beskrevne, så misforståelser undgås. Grønne oaser i en fortættet by Kommunen ønsker at fortætte byggeriet, hvilket ud fra behov for infrastruktur, vand, varme, sanitet m.m. kan bidrage til større bæredygtighed ved at reducere ressourceforbruget. Men det skal følges af tilstedeværelsen af byoaser både i jordniveau og på tage, altaner og balkoner. Altså steder hvor det er muligt at lade op og få inspiration, at se (by)naturen udvikle og udfolde sig. Mange af boligselskabernes grønne områder er desværre meget uinspirerende og vedligeholdes stadig ud fra en antagelse om, at store grønne græsflader er kønnest. By-oaser kan også være steder med både dyrehold, vild natur, fredelige hyggehjørner, borde-bænke-sæt, legeredskaber til børn etc. eksempler herpå findes fx på Nørrebro. Noget i den retning rummes på nogle klubber og SFO er, men ikke med offentlig adgang og ikke nær de områder, der er tættest bebygget. En mulighed var måske at involvere ikke kun forældre, men også naboer i brugen af sådanne områder. By-oaser kan måske kombineres med faciliteter til foreningslivet, der altid har udfordringer med hensyn til plads til deres aktiviteter eller materialer. LA21 i Gladsaxe så gerne, at fx Buddinge Batteri bliver et sådant rekreativt område. Og Bibliotekshaven kunne tilsvarende gøres mere mangfoldig og indbydende. Buddinge Batteri som et eksempel, hvor de lokale beboere er den primære målgruppe sammen med relevante foreninger fx spejdere, som i et samspil kan stå for brug og vedligeholdelse af området. Og Bibliotekshaven som en by-oase, hvor mange af kommunens borgere kommer forbi pga. af rådhus, hovedbibliotek og Grønt IdeCenter. Tekst til inspiration: Gladsaxe vil give alle muligheder for afstresning og genopladning i grønne områder. Derfor vil vi etablere bynære rekreative områder by-oaser med en bred vifte af muligheder for offentligheden og især borgere, der ikke har adgang til egne inspirerende grønne områder. Kommunen vil snarest i forlængelse af By- og Boligpolitikken præsentere konkrete planer for et par områder. --- Herunder en stribe mere specifikke kommentarer til Afsnittet Intro : Indledningsvis bemærker kommunen, at det er en positiv udvikling for Gladsaxe, at indbyggertallet er øget. Det kan som korrekt anført i afsnittet fastholde antallet af borgere i den erhvervsaktive alder. Ulempen for de øvrige borgere er, at de så må bo tættere, og årsagen til at have bosat sig i Gladsaxe i stedet for i storbyen er måske netop, at man ikke ønsker at bo så tæt! Dertil kommer presset på de grønne områder og set i det helt store perspektiv at antallet af personer, såvel på hele jorden, i Danmark som i lille Gladsaxe er en af de mest fundamentale parametre for den samlede miljøbelastning.

3 Side 3 af 4 Udviklingen i befolkningstallet er med andre ord langt fra entydigt positiv for Gladsaxe. Måske skulle det i det hele taget snarere være et mål med et Gladsaxe i balance end i vækst? Afsnittet Borgere i Gladsaxe kommune : En stigning i befolkningstallet betragtes entydigt positivt, hvilket det bestemt ikke kan jf. bemærkningerne til Intro. Der er også en bekymrende resignation over iagttagelsen af, i hvilket omfang befolkningstallet kan forventes at stige frem til Kommunen har vel selv en væsentlig indflydelse på om - og i givet fald i hvilket omfang befolkningstallet lokalt skal stige? Forhåbentlig vil den forventede bedre sundhedstilstand blandt de ældre opveje at færre skal forsørge flere jf. det anførte i samme afsnit så (den kortsigtede) befolkningstilvækst ikke findes nødvendig. Afsnittet Flere boliger : Igen beskrives vækst i tilflytning udelukkende som positivt jf. tidligere. For nogle af os, der har boet længe i Gladsaxe, vil flere boliger som nævnt betyde, at Gladsaxe bliver et betydeligt mindre attraktivt sted at bo for os. For nogle er buen måske allerede spændt så hårdt, den kan. Et eksempel udbygningens konsekvenser er Gyngemosepark-området, hvor store grønne områder har måttet vige pladsen for tæt byggeri, hvilket kan være til glæde for de, der har fået tag over hovedet, men som bekendt har haft store omkostninger for naturen og os, der sætter pris på grønne områder. I afsnittet tales om opdeling af store villaer i to boliger, men også at bevare bebyggelsesgraden for at bevare det grønne præg. Det har man jo netop ikke gjort i f.eks. Gyngemosepark-området. Der tales endda om at der kan presses endnu flere boliger ind på området jf. side 15 Mulighed for yderligere ca. 130 boliger! Afsnittet Forskellige boligtyper : I afsnittet anføres at Med Gladsaxes mange små boliger er der ikke et stort behov for nye boligtilbud målrettet unge. Det er der nu nok alligevel ved nærmere eftertanke f.eks. hvis de lejligheder, der er at leje i det almennyttige byggeri, fordrer at man har været noteret som boligsøgende i det pågældende boligselskab i rigtigt mange år, eller hvis der skal betales en uforholdsmæssigt høj husleje i forhold til lejlighedens størrelse. Afgørende er altså ikke blot den fysiske tilstedeværelse af mange små lejemål, men også huslejen og adgangen til dem. Og stigningen i antallet af enlige øger behovet for mindre boliger, ikke nødvendigvis familieboliger. Afsnittet Byomdannelse : Der kan være betydelige miljømæssige fordele ved fortætning (bl.a. mindre klimaskærm pr. bolig), men hvis den samlede lokale miljøbelastning fra boligerne skal fastholdes eller reduceres, så forudsætter det at det erstatter andet byggeri dvs. ikke er en tilføjelse. At bruge arkitekturpolitikken til at stille krav om kvalitet i arkitekturen etc. er oplagt, men hvordan kan det vurderes, om kvalitetskravene er opfyldt? Er det alene et kommunalt skøn der måske ikke altid er sammenfaldende med borgernes vurdering, eller er der objektive/målbare kriterier? Det havde været rart at få defineret nærmere. Afsnittet Byens udtryk :

4 Side 4 af 4 Det anføres, at det skal sikres, at når der bygges nyt, så skal det passe til Gladsaxe Bystruktur og tilføre byen kvaliteter. Hvordan det skal vurderes, om noget passer til Gladsaxes bystruktur er ikke nærmere beskrevet, og det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at se det harmoniske i nybygninger i forhold til den eksisterende boligmasse. En præcisering kan være ønskelig jf. bemærkningen til afsnittet byomdannelse. Afsnittet Det grønne : Under Det vil Gladsaxe omtales at Videreudvikle vores grønne og bæredygtige profil. Det er en glimrende målsætning, men at den nuværende profil på netop boligområdet skulle være grøn og bæredygtig er en ubegrundet påstand. Se f.eks. de typiske energiklasser på villaer og lejligheder som anført i salgsannoncerne i lokalavisen. Der er meget langt til en bæredygtig profil! Det har Gladsaxe heldigvis på andre områder, men ikke lige her. Afsnittet Indsatsområder : Som tidligere nævnt er en udbygning/fortætning ikke entydigt positivt. Det er f.eks. næppe alle, der ser frem til at der skal udfyldes huller i den karakteristiske randbebyggelse langs hovedgaderne! Andre sætter netop pris på lys og luft og så måske snarere at der var mange flere huller og ikke så meget af den karakteristiske randbebyggelse. Lidt bagvendt er det vel også, at der åbenbart skal bo mange, hvor støjbelastningen fra vejen er størst? På vegne af Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Kim Christiansen Marienborg Allé 91C 2860 Søborg

5 Gladsaxe Kommune og Økonomiudvalg By og Miljøforvaltningen Rådhus Allé Søborg byplan-dinmening@gladsaxe.dk Søborg d Vi finder det som en væsentlig forudsætning for at bevare et attraktivt område af stor kulturhistorisk værdi, for beboerne i Gladsaxe kommune, at området ikke bliver skæmmet/overdøvet af et højhusbyggeri som der er lagt op til. To højhuse på 8 10 etager vil ikke ligefrem pryde området omkring Gladsaxe Kirke og Ved Kirken. Som naboer til Gladsaxe Boulevard og Trafikpladsen, kommer vi til at ligge i skygge en stor del af dagen Herlighedsværdien forsvinder Hvor mange nye beboer flytter mon til, hvis bebyggelsen ligger i skygge. Vi synes det er vigtig at holde fast i at udsigten fra vores lille oase, mod Trafikpladsen, ikke bliver ødelagt af høje bebyggelser i horisonten. Samt at det bemærkes at Ved Kirken har fået tildelt anerkendelse som eksempel på godt smukt byggesæt af Gladsaxe Sogneraad Vi synes der mangler en politik for de kulturhistoriske værdier og arkitektonisk kvalitet. Med venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen Ved Kirken Egil Dræger, Vibeke Friis og Susanne Bernth

6

7

8 Færdig Normal adgang Indgående dokument Høringssvar til By- og boligpolitik Ansvarlig mm. Sagsbehandler Alt. sagsbeh. Forv. / afd. Pernille Dragskov Hummelmose/GLXKOM/DK BMF-BYP By- og Miljøforvaltningen / Byplanafdelingen Læsekode Alle Journaldato Dokumentdato * Modtagelsesdato * Svarfrist Type Arbejdsområde Dokumentprofil Journal nr. Journaltekst Administrativ sag admsag P20 Byudvikling Planlægning regler og principper Projekter ID Dokumentnr. 2014/ Sagsnr. 2014/05484 Stamdata Dokumenthierarki - overdokument Dokument Dokumenthierarki - underdokumenter Vis dokumenter Dokumentstikord Beskrivelse Kommentar Resumé Opfølgning Opfølgningsdato Angiv hvilken prioritet opgaven har

9 Tekst til opgaveliste Adviser sagsbeh. ifht. dokumentafslutning Adviser alt. sagsbeh. ifht. dokumentafslutning Ja Ja Interessenter Interessenter til oversigter Revision Revision Type Deadline Advisering til revisionsejer Advisering efter tidsfrist Opsætning af revisionsforløb Revisionsejer Revisor Revisionsforløb Tidligere revisor Kommende revisor Nuværende revisor Tidsfrist Status på forløb Revisionsstatus og kommentarer Godkendelse Kommentarer Distribution Historik Publicering Metapublicering Status Publiceret dato Ansvarlig Internet publicering

10 Afsender Digital Post ID Annette Victoria Keller Postliste Titel til postliste Åben Høringssvar til By- og boligpolitik Vedhæftede fil(-er) Kopi af mail.eml Overskrift Afsender høringssvar vedr boligpolitik Annette Victoria Keller Dato :39 Modtager Dokumenttekst: vedr. Forslag til By-og boligpolitik for Gladsaxe Kommune Sendt til offentlig høring. Det fremgår af forslaget at den eksisterende almene boligmasse også skal være attraktiv i fremtiden. Samtidig står der intet om boliger til de særlige hjemløse. Jeg tænker ikke på de akut hjemløse men de hjemløse med misbrugeradfærd der gennem nogle år har været uden egen bolig boet på herberg, 110 institution, eller været gadesovere, som udsluses med behov for kontaktperson.,eller tildeles en alm lejlighed af kommunen Det er min erfaring at hvis Gladsaxe Kommune ikke etablere særlige boliger for denne voksende gruppe vil det ikke være attraktivt for familier at bosætte sig i almene boliger i Gladsaxe.Det er for belastende og utrygt at være nabo til en person med misbrugeradfærd der f eks falder omkuld og spærre for adgang og udgang til ens lejlighed- Der er tilskudsmulighed fra staten til feks skæve boliger med mulighed for social vicevært ( ca kr pr bolig ) Der er de der tror at mangeårig misbrug ophører når pgl får en bolig i almen bebyggelse men i virkeligheden sker der det at misbrugeradfærd genoptages med jævne mellemrum -hvorfor så ikke etablere særlige boformer boliger med egen bolig og fælles aktiviteter gerne en gruppe med krav om stof og alkohol forbudt som der er på mange efterskoler og så om nødvendigt et hus til de der selv vil bestemme om og hvornår og hvor meget de vil indtage og dermed fortsætte med misbrugadfærd. Der er som der skrives i planen behov for forskellige boformer så det må stærkt anbefales at ændre boligpolitik på dette område snarest. Så bebyggelser med almene boliger igen / nogle steder fortsat er et godt sted t bo for familier,børn ung og ældre. M in bolig erfaring er at jeg har boet i Høje Gladsaxe i 49 år med venlig hilsen Annette Keller

11

12 Kære Borgmester Karin Søjberg Holst Vi er en gruppe ressourcestærke Gladsaxe borgere, der har et fælles brændende ønske om at etablere og bo sammen i et bofællesskab. Vi synes det mangler her i Gladsaxe. Vores gruppe består af 10 midaldrende M/K med meget forskellig baggrund og kompetencer, som vi forestiller os kan bidrage til gennemførelsen af vores ide. Derfor samledes vi for nyligt til et stiftende Bofællesskabsmøde og blev enige om at skrive et brev til dig. Vi tror og håber, du vil synes om vores ide, og derfor hjælpe os med at føre den ud i livet. Desuden vil den være en berigelse for Gladsaxe kommune og bevirke at beboerne oplever: o øget trivsel pga. fælleskabet ved at bo sammen o bedre økonomi pga. stordrift/samdrift ved bl.a. fælles storindkøb og bedre udnyttelse boligareal o frigørelse af flere ressourcer fordi vi hjælper hinanden i dagligdagen bl.a. med børnepasning, fællesspisning og boligindretning, renovering mm. o bæredygtighed pga. mindre forbrug af varme energirigtig indretning klimaklar og etablering af alternative energikilder o flere muligheder i vores bolig pga. fællesarealer herunder fælles køkken/festsal, aktivitetsrum, værksted, gæsteværelse, musikrum o have og mulighed for selvforsyning fra køkkenhave og hønsehold o social støtte, opbakning og nærvær i dagligdagen ikke mindst for enlige evt. nyskilte med og uden børn, hvilket vi tænker der er et kæmpe behov for lige nu Vores drøm er: o At skabe en boform med plads til både at være sig selv og være en del af fællesskabet o At vi ønsker at sætte fællesskab og godt naboskab i højsædet. o At vi vil arrangere fællesspisning et antal aftener om ugen inkl. takeaway traditioner og fællesarrangementer o At kunne hjælpe hinanden, at lave aktiviteter sammen på området og udenfor o Bare hygge os sammen o At fremme bæredygtighed såvel socialt, økonomi som miljømæssigt Ønsker om boform: o Vi forestiller os at hver familie har sit hus, som indeholder alle de faciliteter, som ethvert andet hus har o Derudover har vi et fælleshus og en lang række aktiviteter, der tilsammen gør, at det er noget specielt at bo i bofællesskab på trods af at vi har samme eller måske mindre kvadratmeter per familie o Antal beboelser: enheder o Beboelsernes størrelse bør variere i forhold til beboernes familiesammensætning

13 Tanker om eje /lejeform: o Andelsforening/ejerforening o Fonde/investorer/kommune hjælper os med erhvervelse af grund og bygningers oprettelse og/eller renovering vi køber eller lejer de færdige boliger evt. på andelsbasis o Leasing kan måske også være en mulighed Beliggenhed: o Den nye By og boligpolitik for Gladsaxe kommune kan åbne muligheder for støtte til projektet o Der findes meget få muligheder for bofællesskab i kommunen, så tror der er et stort ønske/behov for et sådan o Vi arbejder på og ønsker gerne ideer til områder, bygninger, arealer nedlagte skoler, virksomheder, kirker m.v. Hvem skal bo i bofællesskabet: o Vi har et stort ønske om mangfoldighed og rummelighed og om at kunne bidrage socialt ved at støtte og bakke op om f.eks. enlige der har lyst til fællesskabet samt at mindske ensomhed generelt o Hvordan får vi og hvor meget ønsker vi at have indflydelse på hvem der er med i projektet evt. forudbestemt fordeling singler, børnefamilier, alder, køn osv. Vi har valgt, at skrive til dig, fordi vi har læst kommunens spændende nye Forslag til By og Boligpolitik og at vi har et håb om at kommunen vil bidrage til vores projekt, f.eks. ved at: o bidrage til vores planlægning o indtænke vores ide ved udformning af boliger i forbindelse med nybygning og eller renovering o stille grund og/eller bygninger til rådighed, mod at vi kan skaffe penge til renovering og etablering fra fonde mv. Kommunen kommer til at eje bygningerne, men beboerne betaler husleje og evt investerer i andele men til gengæld har råderet/rettigheder over beboelserne I den forbindelse beder vi dig svare på følgende spørgsmål: o hvad tænker du om vores ide o hvad der skal til for at kommunen vil støtte/gå ind i projektet o hvordan du kan hjælpe os eller informere os om hvem der kan? o hvem der står for byggeri/renovering af almennyttige boliger i kommunen? o må kommunen eje noget som private investerer i? Hvis du er interesseret vil vi rigtig gerne komme på besøg og fremlægge vores ide ved en passende lejlighed og uddybe vores tanker. Desuden udformer vi i øjeblikket en projektplan, hvor vi uddyber og beskriver vores tanker yderligere. Jeg tænker det kunne være interessant at fremlægge projektplanen ved et møde i forbindelse med høring om By og boligpolitik. Glæder os til at høre fra dig. Med venlig hilsen Marianne Møller Brorson og Bofællesskab Gladsaxe

14 Færdig Normal adgang Indgående dokument Bemærkninger til By- og Boligpolitik Ansvarlig mm. Sagsbehandler Alt. sagsbeh. Forv. / afd. Pernille Dragskov Hummelmose/GLXKOM/DK BMF-BYP By- og Miljøforvaltningen / Byplanafdelingen Læsekode Alle Journaldato Dokumentdato * Modtagelsesdato * Svarfrist Type Arbejdsområde Dokumentprofil Journal nr. Journaltekst Administrativ sag admsag P20 Byudvikling Planlægning regler og principper Projekter ID Dokumentnr. 2014/ Sagsnr. 2014/05484 Stamdata Dokumenthierarki - overdokument Dokument Dokumenthierarki - underdokumenter Vis dokumenter Dokumentstikord Beskrivelse Kommentar Kvittering sendes automatisk fra postkassen: byplan-dinmening@gladsaxe.dk Resumé Opfølgning Opfølgningsdato Angiv hvilken prioritet opgaven har

15 Tekst til opgaveliste Adviser sagsbeh. ifht. dokumentafslutning Adviser alt. sagsbeh. ifht. dokumentafslutning Ja Ja Interessenter Interessenter til oversigter Revision Revision Type Deadline Advisering til revisionsejer Advisering efter tidsfrist Opsætning af revisionsforløb Revisionsejer Revisor Revisionsforløb Tidligere revisor Kommende revisor Nuværende revisor Tidsfrist Status på forløb Revisionsstatus og kommentarer Godkendelse Kommentarer Distribution Historik Publicering Metapublicering Status Publiceret dato Ansvarlig Internet publicering

16 Afsender Digital Post ID Julie Petersen Postliste Titel til postliste Åben Bemærkninger til By- og Boligpolitik Vedhæftede fil(-er) Overskrift Kopi af mail.eml Bemærkninger By- og Boligpolitik Afsender Julie Petersen Dato :04 Modtager Dokumenttekst: Drop de nye moderne boligbyggerier og bevar det traditionelle look i Gladsaxe så vi kan bibeholde det hyggelige. Lav flere arrangementer i Gladsaxe Kommune og giv eksempel tilladelse til at lave koncerter på Gladsaxe Stadion, så der kommer liv og gaderne ikke ligger øde. Giv butikkerne en standard at leve op til, så man ikke handler udenbys, men lokalt. Forsøg at lokke restauratører til som har noget lækkert at byde på, på restaurant niveau og ikke på pizzaria niveau ligesom vi har masser af. Opstil flere skraldespande for et pænere byliv. Få lavet Bagsværd st., den bro er faldefærdig og jeg ved ikke hvad det ligner med hul i loftet mv.

17

18

19

20

21

22

23