RUTE 18. VVM-undersøgelse >>> Miljørapport. Rapport

Transkript

1 RUTE 18 Motorvej HERNING HOLSTEBRO og vejforbindelse til Gødstrup VVM-undersøgelse >>> Miljørapport Rapport

2 RUTE 18 MOTORVEJ HERNING - HOLSTEBRO OG VEJFORBINDELSE TIL GØDSTRUP VVM-redegørelse >>> Miljørapport Rapport Undersøgelsen er løbende blevet drøftet og koordineret i et teknikerudvalg med følgende medlemmer: Søren Gais Kjeldsen, Direktør for Teknik og Miljø, Holstebro Kommune Anette Vognbjerg, Afdelingschef Trafik og Park, Holstebro Kommune Søren Hemdorff, Afdelingschef Planlægning, Holstbro Kommune Eva Kanstrup, Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune Tommy Jonassen, Afdelingsleder i Veje, Trafik og Byggemodning, Herning Kommune Ole Kirk, Strategichef, Vejdirektoratet Birgitte Henriksen, Planlægningschef, Vejdirektoratet Mads Holm Petersen, Chefkonsulent, Vejdirektoratet Anne Marie Gejlager, Ingeniør, Vejdirektoratet Leif Hald Pedersen, Projektleder, Vejdirektoratet Ole Gregor, Specialkonsulent i Naturstyrelsen, har deltaget som observatør i teknikerudvalget. Et rådgiverkonsortium bestående af Orbicon, Møller & Grønborg og COWI har bidraget med natur- og miljøundersøgelser. Konsulentfirmaet Amphi Consult har bidraget med kortlægning af padder og krybdyr til dette arbejde. Konsulentfirmaet Rambøll har bidraget med ydelser indenfor vejprojektering, afvanding og bygværker. Konsulentfirmaet COWI har bidraget med trafikberegninger. Konsulentfirmaet Tetraplan har bidraget med effektberegninger. Konsulentfirmaet Grontmilj har bidraget med ledningsoplysninger. Museerne i Holstebro og Herning har ydet bidrag om arkæologi og kulturarv. REDAKTION: Anne Eiby og Simon Blauenfeldt Leonhard DATO: Juni 2012 LAYOUT: Lone Jensen, COWI FOTOS: Vejdirektoratet, Orbicon, COWI GRUNDKORT: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBN NET): ISBN: COPYRIGHT: Vejdirektoratet,

3 RUTE 18 MOTORVEJ HERNING - HOLSTEBRO OG VEJFORBINDELSE TIL GØDSTRUP VVM-redegørelse >>> Miljørapport Rapport

4 Kapitel 1 indledning og sammenfatning Indhold 1. indledning og sammenfatning Sammenfatning Hovedforslag og alternativer Landskab og jordbund Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Vurdering af virkninger af vejanlægget Eventuelle mangler PLANTE- OG DYRELIV Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Vurdering af virkninger af hovedforslaget Vurdering af virkninger af alternativ 1 Herningvej og Holstebro Ringvej Vurdering af virkninger af alternativ 2 ny motorvej øst om Holstebro Vurdering af virkninger af alternativ 3 ny motorvej vest om Herning Vurdering af virkninger af alternativ 4 ny motorvej øst om Holstebro og vest om Herning Vurdering af virkninger af tilvalg 1 nordre Ringvejs forlængelse Vurdering af virkninger af tilvalg 2 Motortrafikvej vest om Herning Vurdering af virkninger af tilvalg 3 motorvej vest om Herning Sammenligning af alternativer alternativet Eventuelle mangler Kulturarv Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Vurdering af virkninger af hovedforslaget Vurdering af virkninger af alternativ 1 ny motorvej øst om Holstebro Vurdering af virkninger af alternativ 2 ny motorvej øst om Holstebro Vurdering af virkninger af alternativ 3 ny motorvej vest om Herning Vurdering af virkninger af alternativ 4 ny motorvej øst om Holstebro og vest om Herning Vurdering af virkninger af tilvalg 1 forlængelse af Nordre Ringvej i Holstebro fra Ellebækvej til Vilhelmsborgvej Vurdering af virkninger af tilvalg 2 ny motortrafikvej vest om Herning Vurdering af virkninger af tilvalg 3 ny motorvej vest om Herning Afværgeforanstaltninger Oversigt over konsekvenser af hovedforslag og alternativer alternativet Eventuelle mangler FRILUFTSLIV Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Vurdering af virkninger af hovedforslaget Vurdering af virkninger af alternativ 1 udvidelse af Ringvejen i Holstebro) Vurdering af virkninger af alternativ 2 ny motorvej øst om Holstebro) Vurdering af virkninger af alternativ 3 ny motorvej vest om Herning) Vurdering af virkninger af alternativ 4 ny motorvej øst om Holstebro og vest om Herning) Vurdering af virkninger af tilvalg 1 forlængelse af Nordre Ringvej i Holstebro fra Ellebækvej til Vilhelmsborgvej) Vurdering af virkninger af tilvalg 2 ny motortrafikvej vest om Herning) Vurdering af virkninger af tilvalg 3 ny motorvej vest om Herning) Afværgeforanstaltninger Sammenligning af hovedforslag og alternativer alternativet Eventuelle mangler 132 2

5 Kapitel 1 indledning og sammenfatning 6. overfladevand Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Vurderinger af virkninger generelt Eventuelle mangler GRUNDVAND Metode og afgrænsning Relevante planforhold - drikkevandsinteresser Eksisterende forhold Vurdering af virkninger af vejanlægget Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler FORURENET JORD Metode og afgrænsning Eksisterende forhold Vurdering af virkninger af vejanlægget Afværgeforanstaltninger Mangler råstoffer og affald Metode og afgrænsning Samlet opgørelse Genanvendelse og bortskaffelse af affald Vurdering af virkninger Eventuelle mangler Luft og klima Metode Eksisterende forhold 0-alternativet) Vurdering af virkninger og afværgeforanstaltninger Befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske konsekvenser Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Vurdering af virkninger fra projektet Eventuelle mangler referencer Landskab og jordbund Plante- og dyreliv Kulturarv Friluftsliv Overfladevand Grundvand Forurenet jord Råstoffer Støj og vibrationer Luft og klima Befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske konsekvenser Støj og vibrationer Støj Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Resultater for alternativer Afværgeforanstaltninger Støj og vibrationer i anlægsfasen Vibrationer i driftsfasen Eventuelle mangler 211 3

6 Kapitel 1 indledning og sammenfatning 1. indledning og sammenfatning I den politiske aftale om Bedre mobilitet fra 26. november 2010 blev det aftalt at gennemføre en VVM-undersøgelse for strækningen Herning-Holstebro med en vejforbindelse til det kommende regionshospital i Gødstrup, vest for Herning. VVM-undersøgelsen er gennemført i perioden fra foråret 2011 til sommeren 2012, og omfatter bl.a. beskrivelse af projektets påvirkning af omgivelserne, herunder påvirkning af natur og miljø samt de arealmæssige konsekvenser af vejprojektet. Desuden omfatter VVM en også vurderinger af projektets samfundsmæssige værdi i form af en samfundsøkonomisk forrentning i forhold til den økonomiske investering i vejanlægget. VVM-undersøgelsen belyser: Ét hovedforslag Fire alternativer Tre tilvalg Et rådgiverteam bestående af Orbicon, COWI samt Møller & Grønborg har bistået med vurderingen af de miljømæssige konsekvenser af udbygningen af rute 18 til motorvej, som er indeholdt i nærværende rapport. Vurderingerne er sket på baggrund af tekniske forhold og konkrete forhold omkring de enkelte forslag til linjeføringer, hvorfor udarbejdelsen af rapporten er sket i en tæt koordination med Vejdirektoratets tekniske stab samt øvrige tilknyttede rådgiver på vejprojektet. figur 1.1 Undersøgelseskorridor for mulig udvidelse af rute 18 inden for hvilken miljøforholdene er kortlagt. 4

7 Kapitel 1 indledning og sammenfatning Der henvises til den sammenfattende rapport RUTE 18 HERNING HOLSTEBRO, Motorvej til Holstebro og vejforbindelse til Gødstrup, VVM-redegørelse for et ikke teknisk resumé af hele undersøgelsen og dens konklusioner. Vejprojektet er på det nuværende stadie et såkaldt skitseprojekt, hvilket vil sige, at der stadig kan forekomme justeringer af vejprojektet, inden det er færdigprojekteret og klar til at blive bygget. Sådanne justeringer omfatter typisk mindre tilpasninger af vejens linjeføring og længdeprofil, udformningen af tilslutningsanlæg, placeringen af støjskærme og regnvandsbassiner samt placeringen af nye lokalveje til vejbetjening af ejendomme langs vejprojektet. Det forventes ikke, at disse justeringer vil have væsentlige konsekvenser for de miljømæssige vurderinger, der fremgår af denne rapport. Undersøgelseskorridor Kommunegrænse 0 5 km 5

8 Kapitel 1 indledning og sammenfatning 1.1 Sammenfatning VVM-undersøgelsen VVM-undersøgelsen gennemføres for at kunne beskrive og vurdere, hvilke virkninger etableringen af et nyt vejanlæg vil få på befolkning, dyr, planter, landskab, kulturarv m.m. Undersøgelsen skal sikre, at anlægget udformes, så dets virkninger på miljøet begrænses mest muligt, og at der udpeges foranstaltninger, der kan kompensere for anlæggets eventuelle negative virkninger. I det følgende sammenfattes resultaterne af miljøundersøgelserne og vurderingerne af vejprojektet, der præsenteres som ét hovedforslag, fire alternativer til dette hovedforslag, samt tre mulige tilvalg Effekter på natur og miljø Når rute 18 udbygges til motorvej, vil der være en række miljøforhold, som bliver påvirket. Der er derfor lavet en miljøvurdering af hovedforslaget, de fire alternativer og de tre tilvalg for at kunne forudsige miljøpåvirkningerne og om muligt afværge dem. Samlet set vil de naturmæssige, landskabelige konsekvenser og konsekvenser for friluftslivet og kulturarv være mindst i Hovedforslaget, Alternativ 1 og 3, mens de er størst i Alternativ 2 og 4, da disse forslag berører ådalene øst for Holstebro. Med hensyn til grundvand og overfladevand er vurderet, at der ikke er væsentlig forskel mellem de undersøgte forslag. På grund af merkørsel vil der ske en relativt beskeden stigning af CO2 udslippet stigningen vil være størst i Alternativ 2 og 4. Generelt vurderes luftkvaliteten ikke at blive forringet i væsentligt omfang. Blandt de forskellige løsningsmuligheder vil Alternativ 4 være støjmæssigt marginalt bedre end de øvrige forslag. Landskab og jordbund Landskabet, som i dag gennemskæres af rute 18 og linjeføringerne for den planlagte udvidelse af vejen til motorvej, er fortrinsvis et storbakket landskab skabt af gletchernes frem- og tilbagerykninger under istiderne, og efterfølgende udjævnet af erosion. Størstedelen af linjeføringen, fra tilslutningerne syd og øst for Herning til området syd for Holstebro, ligger på den nordøstlige kant af Skovbjerg Bakkeø, et storbakket morænelandskab stærkt præget af erosion og udjævning. Bakkeøens landskab fremstår med en meget afvekslende bevoksning. Overfladen er mange steder sandet og stenet på grund af udvaskning og vinderosion, mens undergrunden indeholder de almindeligt kendte istidsaflejringer, moræneaflejringer og smeltevandsaflejringer. Nordøst for Skovbjerg Bakkeø, gennem Holstebro og øst om Holstebro passerer linjeføringerne Karup Hedeslette, som er dannet i forbindelse med isens tilbagesmeltning fra hovedopholdslinjen. Hedeslettens landskab har sit højeste niveau ved isranden og terrænet falder således fra øst mod vest. Hedeslettens sandede jordbund er dannet under isens afsmeltning. De sandede dyrkningsarealer er typisk beplantet med læhegn, der skal mindske sandflugten. Linjeføringen øst om Holstebro afsluttes mod nordvest i et højere liggende moræne- og dødislandskab, der fremstår som et småbakket landskab ofte med afløbsløse lavninger, også kaldet dødishuller, hvor der i bunden ofte findes mindre søer eller moser. Landskabet er et åbent dyrkningslandskab. Jordbunden er leret, og der er kun få afskærmende læhegn omkring de spredte landsbrugsejendomme. Landskabsdannelsen har affødt mange vandløb og mindre vådområder. Storådalen er et markant landskabselement, der krydses dels af linjeføringen gennem Holstebro ved Vandkraftsøen, dels af linjeføringen øst om Holstebro, som passerer hen over både Tvis Å, Storå og Savstrup Å. Linjeføringen gennemskærer arealer, der er udpegede som landskabelige interesseområder, ved tilslutningen øst for Herning, i området nord for Gødstrup og ved området vest for Sinding. Endvidere gennemløber den planlagte linjeføring øst om Holstebro særlige landskabsområder i Storådalen. Linjeføringerne berører ingen større uforstyrrede landskaber eller områder af geologisk interesse, men Skovbjerg Bakkeø udgør et markant landskabselement i området vest for undersøgelseskorridoren. I kommuneplanerne er der udpeget lavbundsarealer i undersøgelseskorridorens østlige forløb rundt om Herning, hvor arealerne delvist er sammenfaldende med en del af landskabsområdet omkring Herningsholm Å. Lavbundsarealer kan være egnede til genetablering af vådområder. Både ved gennemførelsen af Hovedforslaget og alternativerne vil etableringen af en ny motorvej mellem Holstebro og Herning have konsekvenser for de landskabelige forhold. Konsekvenserne for de landskabelige forhold er størst ved gennemførelse af løsningerne med linjeføring øst om Holstebro Alternativ 2 og 4), der vil gennemskære landskabsområderne omkring de større vandløb i Storå systemet og Mejrup Kirkeby. Hovedforslaget og Alternativ 1 vurderes at medføre den mindste påvirkning af landskab og jordbund. Plante- og dyreliv De største naturmæssige værdier i undersøgelseskorridoren findes i ådalene. Øst for Holstebro er det omkring Savstrup Å, Storå og Tvis Å. De tre ådale vurderes at have 6

9 Kapitel 1 indledning og sammenfatning stor spredningsmæssig betydning, og vandløbene har god biologisk kvalitet og relativt naturlige forløb. Omkring vandløbene findes beskyttede naturtyper, som bidrager til den spredningsmæssige værdi af ådalene. Især naturtyperne mose og eng omkring Tvis Å og en eng ved Savstrup Å har høj biologisk værdi, mens værdierne i øvrige naturtyper omkring de nævnte vandløb er mindre. Syd for Aulum løber Løven Å og ved Sinding en strækning af Herningsholm Å. Disse vandløb er mindre end de tre førstnævnte, men er begge omgivet af beskyttede naturtyper og har spredningsmæssig betydning. Naturtyperne omkring de to vandløb har dog kun lav eller middel biologisk værdi, da de er præget af udtørring og næringsbelastning. Nordøst for Herning løber Bjallerbæk Bæk, som siden løber ud i den større Herningsholm Å vest for Gødstrup Sø. Langs begge vandløb er der beskyttede naturtyper på dele af strækningen, hvilket giver spredningsmuligheder for dyr og planter. Endelig findes der en lang række bevoksninger, hvoraf nogle er omfattet af fredskovspligt. Størstedelen af bevoksningerne er plantager med lav biologisk værdi, men der findes også enkelte løvtræsbeplantninger med ældre træer, bl.a. i Søndre Plantage i Holstebro og i nogle mindre områder vest for Herning. Området er allerede i dag præget af infrastruktur. De eksisterende veje udgør barrierer for spredningen af dyr, herunder større pattedyr som rådyr og krondyr, men også mindre dyr som padder. Projektet medfører ikke påvirkning, hverken direkte eller indirekte, af Natura 2000-områder. Der er fundet flere arter af særligt beskyttede dyrearter bilag IV-arter) i området, herunder brunflagermus, vandflagermus, sydflagermus og damflagermus. Der er ikke konstateret konkrete raste- eller ynglelokaliteter for flagermus i undersøgelseskorridoren, men enkelte bevoksninger kan potentielt anvendes af flagermus. Af andre særligt beskyttelseskrævende arter er odder vidt udbredt langs vandløb i området, birkemus findes med stor sandsynlighed langs flere af åerne, spidssnudet frø og stor vandsalamander er fundet på mere end 10 lokaliteter, og grøn kølleguldsmed er fundet langs Storå. Det er primært i området øst for Holstebro og ved vandløbene nord for Herning, at der er fundet forekomster af beskyttede dyrearter. Desuden forekommer store bestande af krondyr i nærheden af rute 18. Projektet har konsekvenser for plante- og dyreliv i anlægsfasen og i driftsfasen. Konsekvenserne søges minimeret ved 7

10 Kapitel 1 indledning og sammenfatning midlertidige og permanente afværgeforanstaltninger, samt ved etablering af erstatningsnatur. Som en del af vejprojektet vil der blive etableret et antal faunapassager kombineret med hegn til større og mindre pattedyr, samt beskyttede paddearter. Afværgeforanstaltningerne vurderes for alle alternativer at sikre den økologiske funktionalitet. Dels for området som sådan og dels for de strengt beskyttede arter. Det vurderes, at Alternativ 4 og Alternativ 2 medfører de største konsekvenser for plante- og dyreliv, da ådalene langs Savstrup Å, Storå og Tvis Å øst for Holstebro påvirkes. Konsekvenserne for hovedforslaget, Alternativ 1 og Alternativ 3 adskiller sig kun i mindre grad fra hinanden. Alle tre tilvalg vurderes at medføre yderligere, men ret begrænsede konsekvenser i forhold til Hovedforslaget. Kulturarv I forhold til de kulturhistoriske elementer og områder kan der konkluderes, at Hovedforslaget, Alternativ 1 og Alternativ 3 vil have færrest påvirkninger på de kulturhistoriske intersser. Dette gælder også selvom Måbjerg Kirke og Egekirkegården vil blive påvirket i anlægafasen, og en bræmme af Egekirkegården inddrages til udvidelsen af Ringvejen i Alternativ 1 og 3. Friluftsliv Der er ingen rekreative områder eller aktiviteter, der går tabt eller forringes væsentligt ved gennemførelse af Hovedforslaget, hverken i anlægs- eller driftsfasen, og konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige. Det samme gør sig gældende for Alternativ 1 og Alternativ 3. Selvom ingen rekreative områder eller aktiviteter går direkte tabt ved gennemførelse af Alternativ 2 og Alternativ 4, vil det rekreative potentiale omkring ådalene øst for Holstebro forringes betydeligt. Alternativ 2 og 4 vurderes derfor at have væsentlige konsekvenser for friluftsliv. Overfladevand I forbindelse med udbygningen af den eksisterende rute 18 er der - alt efter valg af løsningsforslag - flere vandløb med fastsatte miljømål, som direkte eller indirekte vil modtage vejvand fra regnvandsbassiner. To af disse vandløb - Storå og Stokvad Bæk - opfylder målsætningen om en høj økologisk tilstand, mens kun halvdelen af de øvrige berørte vandløb lever op til målsætningen om god økologisk tilstand. Vandkraftsøen, der gennemstrømmes af Storå, forventes ikke, hverken direkte eller indirekte, at blive påvirket af udbygningen. Hovedparten af de vandløb, der er planlagte som de primære modtagere af vejvandet fra bassinerne, er imidlertid mindre vandløb uden udpegede miljømål. Heraf er flere 8

11 Kapitel 1 indledning og sammenfatning modtagere grøfter eller stærkt modificerede eller delvist rørlagte vandløb som alle generelt har en lav vandføring. Flere af disse mindre vandløb lever i dag ikke op til de generelle miljømål i vandplanerne om en god økologisk tilstand på grund af dårlige fysiske forhold, okkerpåvirkning, forurening fra ejendomme eller periodisk udtørring. Vejudbygningen vil medføre, at det samlede befæstede vejareal forøges, og der vil ske en stigning i mængden af vejvand, der afledes til vandløbene. I OSD-områder ledes vejvandet i et lukket system med kantopsamling til våde regnvandsbassiner med reguleret afløb. I øvrige områder anvendes ikke kantopsamling, men opsamling af vejvand i trug og grøfter/ledninger, hvorfra vandet ledes til bassiner. Bassinerne dimensioneres således at udledningerne fra bassinerne tilpasses recipienten med sjældne overløb til sårbare recipienter. Vejvand indeholder en række stoffer herunder miljøfremmede stoffer, næringssalte og vejsalt. Størsteparten af disse stoffer tilbageholdes og omsættes i bassinerne, hvorved risikoen for forurening af vandløbene begrænses. Vejsalt, der anvendes til glatførebekæmpelse i vintermånederne, opløses i vand og omsættes ikke som næringssaltene i bassinerne, hvilket bevirker at saltkoncentrationen forøges i vandløbene. Den normalt høje vandføring på denne årstid medfører dog en væsentlig fortynding i vandløbene, som bevirker, at vejvandets saltindhold ikke mærkbart vil forringe vandløbenes økologiske tilstand, selv om salt er giftigt for de fleste vandløbsorganismer. Ud over at tilbageholde og reducere mængden af forurenende stoffer vil bassinerne medvirke til at forsinke afstrømningen fra det befæstede vejareal og dermed mindske erosion og oversvømmelser af vandløbene. De beregnede udledninger fra regnvandsbassinerne vil være i overensstemmelse med retningslinjerne i gældende planer, herunder vandplanerne. Endvidere kan den forsinkede vandafledning fra bassinerne medvirke til, at flere af de mindre vandløb kan opretholde en vandføring gennem længere tid i perioder med lav afstrømning. Tilskuddet af renset vejvand fra bassinerne kan yderligere medføre en forbedring af den økologiske tilstand i mindre vandløb, der i forvejen er belastet af okker eller forurening fra ejendomme, skønt koncentrationerne af visse miljøfremmede stoffer på en kortere strækning kan overskride kvalitetskravene. I forhold til i dag vil der ved etableringen af regnvandsbassinerne kunne ske en forbedring, idet et eventuelt større spild på vejen vil ledes til bassinerne, hvorfra en eventuel forurening kan fjernes. Dette vil kun kunne ske på de strækninger, hvor der etableres kantopsamling, og hvor bassinerne etableres med en lukkemekanisme, således at forureningen kan forhindres i at nå vandløbene. Hovedforslaget og alternativ 1 vil kunne påvirke Stokvad Bæk, men vil derudover næsten udelukkende berøre mindre vandløb, herunder vandløb der i forvejen modtager vejvand fra eksisterende bassiner langs motortrafikvejen nordøst om Herning. De større vandløb, der direkte berøres af afledningen fra regnvandsbassinerne, er Løven Å og Herningsholm Å, der begge har en stor vandføring, hvorved det rensede vejvand fortyndes kraftigt. Herningsholm Å er i forvejen belastet af en stor afstrømning og vil i beskeden grad yderligere blive belastet af afledningen af vand fra regnvandsbassinerne. Af hensyn til den høje økologiske tilstand af Stokvad Bæk og det forventede relativt store afløb af vejvand til bækken bør det undersøges, hvorvidt der kan etableres nedsivning til det terrænnære grundvand for derigennem at rense vandet yderligere. Stokvad Bæk ligger i et område med særlige grundvandsinteresser OSD) og nedsivning til dybereliggende grundvandsmagasinerne skal derfor generelt undgås. Alternativ 2 vil ikke berøre Stokvad Bæk og afledning af vejvand vil foruden til Løven Å og Herningsholm Å yderligere ske til store vandløb med stor vandføring, hvor påvirkningen som følge af udledningen vil være ubetydelig og uden konsekvens for tilstanden selv i Storå, der i dag opretholder en høj økologisk tilstand. Alternativ 3 vil stort set berøre samme vandløb som hovedforslaget undtaget vandløbene nordøst for Herning. Ud over allerede etablerede regnvandsbassiner, etableres yderligere regnvandsbassiner på strækningen f Grundvand Store dele af undersøgelseskorridoren ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser samt inden for kildeplads og/eller indvindingsopland til en række almene vandværker. Vejprojektet berører særligt sårbare indvindingsområder ved Holstebro, Aulum, Snejbjerg og syd for Herning. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser OSD) etableres kantopsamling med afledning til regnvandsbassiner, for at beskytte grundvandet mod nedsivning af forurenende stoffer. Under normale driftsforhold vil der ikke være risiko for forurening af grundvandet, og et eventuelt spild på kørebanen vil via afløbssystemet kunne begrænses til regnvandsbassinerne. Der forventes ikke udført anlægsaktiviteter, der forudsætter en grundvandssænkning. 9

12 Kapitel 1 indledning og sammenfatning Der vurderes ikke at være forskel mellem Hovedforslaget og de forskellige alternativer i forhold til en eventuel påvirkning af grundvandet. Forurenet jord Vejprojektet berører arealer, der er områdeklassificerede som lettere forurenede eller muligt opfyldte arealer, som kan indeholde forurenende stoffer. Ved Struer Landevej, Ringvejen og Herningvej i Holstebro ligger nogle større erhvervsområder med en del kortlagte lokaliteter, hvoraf 17 grænser direkte op til linjeføringsforslaget. To af lokaliteterne er kortlagt på vidensniveau 2 V2) og de øvrige på vidensniveau 1 V1). Størstedelen af arealerne ved de nævnte vejstrækninger er endvidere områdeklassificeret og dermed som udgangspunkt lettere forurenede. Nogle enkelte kortlagte lokaliteter findes langs hver af Hovedforslagets øvrige delstrækninger, ligesom enkelte små arealer er områdeklassificerede. Alternativ 1 og Alternativ 3, der begge omfatter udbygning af Struer Landevej, Ringvejen og Herningvej i Holstebro, vil således berøre flere kortlagte lokaliteter og områdeklassificerede arealer end både Alternativ 2 og Alternativ 4. Herudover vil der ved både Hovedforslaget og alternativerne skulle foretages arbejder i vejjord, der kan være forurenet med metaller, olie og tjærestoffer og som udgangspunkt betragtes som lettere forurenet. Vejjord vil i videst muligt omfang blive genanvendt i projektet dog under hensyntagen til områder med særlige drikkevandsinteresser OSD) og kildepladser for drikkevandsindvindinger. Håndtering af forurenet jord, dokumentation af forureningsgrad, etablering af midlertidige jorddepoter, bortskaffelse og genanvendelse af jord vil ske efter gældende regler. Hverken Hovedforslag eller alternativer vurderes at ville påvirke forurenede arealer, således at det kan medføre væsentlig miljømæssig påvirkning. 10

13 Kapitel 1 indledning og sammenfatning Råstoffer og affald Flere råstofgraveområder og råstofinteresseområder ligger i umiddelbar nærhed af vejprojektet. Nærliggende råstofgraveområder vil eventuelt kunne være med til at forsyne vejbyggeriet med vejmaterialer. Råstofforbruget forventes at være størst i Alternativ 2 og Alternativ 4. Der forventes ikke væsentlige påvirkninger af miljøet som følge af vejbyggeriets råstofforbrug og affaldsproduktion. Støj og vibrationer De danske vejledende grænseværdier for vejstøj fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. Grænseværdierne for vejstøj angives i decibel db) og svarer til støjens gennemsnitlige værdi over døgnet beregnet for et helt år. Grænseværdien for helårsboliger er 58 db. Ud fra de beregnede trafikmængder i de forskellige forslag, vejenes placering og omgivende terræn og boliger mm., er der gennemført beregninger af støjudbredelsen fra vejtrafikken. På baggrund af støjkortlægningen er muligheder og behov for støjreducerende foranstaltninger blevet vurderet. Det endelige omfang af anvendelse af støjreducerenede asfaltbelægning vil blive fastsat i forbindelse med detailprojekteringen af vejen. Denne belægning reducerer i gennemsnit støjniveauet med 2 db i forhold til en traditionel asfaltbelægning. Desuden indeholder vejprojektet støjskærme ved et antal sammenhængende boligområder i nærheden af den kommende vej. For Hovedforslagets vedkommende drejer det sig om en støjskærm på østsiden af vejen ved Ljørring, samt en støjskærm på vestsiden af vejen ved Sinding. I Alternativ 1 og Alternativ 3 er der desuden planlagt støjskærme på den bynære strækning i Holstebro ved følgende boligområder: Syd for Skivevej på østsiden af Ringvejen Nord for Egekirkegården på østsiden af Ringvejen Nord for Viborgvej på vestsiden af Ringvejen Syd for Viborgvej på øst- og vestsiden af Ringvejen Nord og syd for Prins Buris Vej på vestsiden af Ringvejen. I Alternativ 3 er desuden planlagt, at der etableres støjafskærmning på en strækning syd for Snejbjerg på nordsiden af motorvejen. Støjafskærmningen ved Sinding er ligeledes indeholdt i Alternativ 4. For hvert løsningsforslag er der foretaget en optælling af antallet af støjbelastede boliger over 58 db. Samlet vurderes alle løsningsmulighederne at medføre stort set samme antal støjbelastede boliger, som i den situation, hvor der ikke bygges ny motorvej. Blandt de forskellige løsningsmuligheder er alternativ 4 motorvej fra Holstebro N til Herning S) støjmæssigt marginalt bedre end de øvrige løsninger. Luft og klima Trafikkens CO2-udslip har primært betydning i et globalt perspektiv, da CO2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer. Der er i driftsfasen for Hovedforslaget tale om en relativ beskeden stigning i CO2-udslip i forhold til 0-alternativet, og generelt er der ikke de store forskelle mellem alternativerne. På basis af de udførte beregninger vurderes det, at udbygningen vil indebære en mindre stigning i emissionen af luftforurening i forhold til 0-alternativet. Da stigningen primært sker i landområder med god spredning, forventes udbygningen af rute 18 ikke at give anledning til, at luftkvaliteten forringes i væsentligt omfang. Befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske effekter De væsentligste konsekvenser for befolkning, materielle goder og afledte socioøkonomiske forhold i anlægs- og driftsfasen vedrører arealinddragelse. Desuden vil der kunne forekomme mindre ændringer med hensyn til støjog luftemissioner samt fremkommelighed. Etableringen af rute 18 vil generelt medføre bedre og hurtigere transport. Dette vil blandt andet komme pendlere til gode, hvorved fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft lettes. Ligeledes lettes virksomhedernes logistikopgaver og transport af gods. I forhold til befolkningen vil den nye vej betyde mindre rejsetid mellem Holstebro og Herning varierende i forhold til valg af alternativ). Den mindre trafik på hovedlandevejen er desuden til gavn for cyklisternes sikkerhed og de øvrige trafikanter, der bruger vejen Eventuelle mangler Der er ikke fundet væsentlige mangler i oplysningerne om eksisterende forhold eller virkning på omgivelserne som følge af udbygningen af rute

14 Kapitel 1 indledning og sammenfatning Hovedforslag 1.2 Hovedforslag og alternativer Hjerm Ryde Dueholm Sjørup Hovedforslaget Hovedforslaget omfatter motorvej fra Holstebro syd til Herning nord Sundsvej) og en 2-sporet landevej vest om Herning mellem rute 18 og rute 15. Desuden udbygges Herningvej i Holstebro på en 1,7 km strækning, således at der er en højklasset forbindelse fra motorvejen til Ringvejen i Holstebro. Hovedforslaget ses på figur Hvam Mejeriby Krunderup MÅBJERG HOLSTEBRO Mejrup Kirkeby MEJDAL 16 Tvis Nørre Felding 18 Borbjerg Storå Skave Hodsager 16 Feldborg Herrup Haderup Vind Sørvad Aulum Simmelkær Sinding Ørnhøj Vildbjerg Sunds Grønbjerg 18 Timring Skibbild Gødstrup TJØRRING 15 HERNING 14 GJELLERUP 15 SNEJBJERG Havnstrup Barde LIND Videbæk Vorgod Studsgård Herborg Fjelstervang Høgild figur 1.2 Hovedforslaget FIGUR 1.1 Hovedforslaget I Vejdirektoratets rapport nr. 417 Rute 18, Motorvej Herning-Holstebro og vejforbindelse til Gødstrup. VVM redegørelse,projektplaner findes mere detaljerede kort, der viser delstrækningerne i de forskellige forslag. På strækningen fra Holstebro Syd til Aulum anlægges vejen i nyt tracé, mens motorvejen på strækningen fra Aulum til Herning Nord etableres ved en udbygning af den eksisterende motortrafikvej. Forbindelsesvejen vest om Herning anlægges ligeledes i nyt tracé. Den samlede motorvejsstrækning udgør ca. 30,1 km, hvoraf de ca. 15,5 km er motorvej i nyt trace, og de resterende 14,6 km er udbygning af eksisterende motortrafikvej. Forbindelsesvejen vest om Herning mellem rute 18 og rute 15 er ca. 7,3 km. Den nuværende rute 18 nedklassificeres til kommunevej på strækningen fra Holstebro til Aulum. Motorvejen designes til en hastighedsgrænse på 130 km/t, mens forbindelsesvejen vest om Herning og på Herningvej i Holstebro designes til en hastighedsgrænse på 80 km/t. 12

15 Storå Storå Kapitel 1 indledning og sammenfatning Alternativ 1 Alternativ 2 Hjerm Ryde Dueholm Sjørup Hjerm Ryde Dueholm Sjørup Krunderup 11 MÅBJERG Hvam Mejeriby Borbjerg Skave 16 Herrup Haderup Krunderup 11 MÅBJERG Hvam Mejeriby Borbjerg Skave 16 Herrup Haderup HOLSTEBRO Mejrup Kirkeby 4-SPORET VEJ HOLSTEBRO Mejrup Kirkeby 16 MEJDAL Feldborg 16 MEJDAL Feldborg Tvis Hodsager Tvis Hodsager Nørre Felding Nørre Felding MOTORVEJ Vind Sørvad Aulum Simmelkær Vind Sørvad Aulum Simmelkær Ørnhøj Vildbjerg Sunds Ørnhøj Vildbjerg Sunds Grønbjerg 18 Grønbjerg 18 Timring LANDEVEJ Skibbild Gødstrup TJØRRING 15 HERNING 14 GJELLERUP Timring LANDEVEJ Skibbild Gødstrup TJØRRING 15 HERNING 14 GJELLERUP 15 SNEJBJERG 15 SNEJBJERG Havnstrup Havnstrup Barde LIND Barde LIND Videbæk Vorgod Studsgård Videbæk Vorgod Studsgård Herborg Fjelstervang Høgild Herborg Fjelstervang Høgild FIGUR Figur Alternativ Alternativ 1 1 FIGUR Figur Alternativ Alternativ 1 Alternativ 1 omfatter hovedforslaget inkl. forbindelsesvej vest om Herning) suppleret med udbygning af Struer Landevej og Ringvejen i Holstebro. Den 2-sporede Struer Landevej-Ringvejen udbygges, så der bliver 4 gennemgående kørespor på hele strækningen. I de signalregulerede kryds på strækningen, hvor der er stor svingende trafik, etableres svingbaner i det omfang kapacitetsbehovet fordrer dette. Strækningen fra Nordre Ringvej til Herningvej er i alt 6,1 km lang. Alternativ 1 ses på oversigtskortet figur 1.3. Vejen udbygges til en 4-sporet vej med 2 m midterabat og cykelstier i begge sider. Alle bygværker broer og tunneller) udbygges, for at tage hensyn til den større vejbredde. En del af bygværkerene renoveres i forbindelse med ombygningen. Den skiltede hastighed, som fastsættes i samarbejde med politiet, forventes at blive 70 km/t Alternativ 2 På strækningen fra Holstebro Nord til Aulum anlægges en motorvej i et nyt trace, øst om Mejrup og Tvis og vest om Aulum til den eksisterende motortrafikvej umiddelbart syd for Aulum. På strækningen fra Aulum til Herning anvendes samme løsning som beskrevet i hovedforslaget. Motorvejsstrækning fra Holstebro Nord til Herning N Sundsvej) er ca. 39,4 km lang. Af den samlede motorvejsstrækning er de ca. 24,8 km ny motorvej, og de resterende ca. 14,6 km er udbygning af eksisterende motortrafikvej. Desuden etableres - som i hovedforslaget - en forbindelses vej mellem rute 18 og rute 15, til regionssygehuset i Gødstrup, vest for Herning. Denne vej anlægges som en landevej og er ca. 7,3 km lang. Alternativ 2 ses på oversigtskortet figur 1.4. Motorvejen designes til en hastighedsgrænse på 130 km/t på hele strækningen fra Holstebro N til Herning N Sundsvej). Den nuværende rute 18 nedklassificeres til kommunevej på strækningen fra Holstebro til Aulum. 13

16 Kapitel 1 indledning og sammenfatning Alternativ 3 Alternativ 4 Hjerm Ryde Dueholm Sjørup Hjerm Ryde Dueholm Sjørup 11 Krunderup MÅBJERG HOLSTEBRO Hvam Mejeriby Borbjerg Skave Mejrup Kirkeby 4-SPORET VEJ 16 Herrup Haderup 11 Krunderup MÅBJERG HOLSTEBRO Hvam Mejeriby Mejrup Kirkeby Borbjerg Skave 16 Herrup Haderup 16 MEJDAL Feldborg 16 MEJDAL Feldborg Storå Storå Tvis Hodsager Tvis Hodsager Nørre Felding Nørre Felding MOTORVEJ MOTORVEJ Simmelkær Simmelkær Vind Sørvad Vind Sørvad Ørnhøj Vildbjerg Sunds Ørnhøj Vildbjerg Sunds Grønbjerg Timring MOTORVEJ Skibbild Gødstrup 18 TJØRRING 15 HERNING 14 GJELLERUP Grønbjerg Timring MOTORVEJ Skibbild Gødstrup 18 TJØRRING 15 HERNING 14 GJELLERUP 15 Havnstrup SNEJBJERG Havnstrup SNEJBJERG Videbæk Vorgod Barde Studsgård 12 LIND 18 Videbæk Vorgod Barde Studsgård 12 LIND 18 Herborg Fjelstervang Høgild Herborg Fjelstervang Høgild FIGUR Figur Alternativ Alternativ 3 3 Figur FIGUR Alternativ Alternativ 3 Alternativ 3 adskiller sig fra de tre tidligere beskrevne løsninger ved, at motorvejen her føres vest og syd om Herning til den eksisterende Messemotorvej syd for Herning. Etableringen af motorvejen vest og syd om Herning erstatter en udbygning af den eksisterende motortrafikvej fra Sundsvej til Herning Nord. På strækningen fra Holstebro til tilslutningsanlægget ved Sindingvej/Trehøjevej, nord for Herning, er Alternativ 3 ens med hovedforslaget og Alternativ 1. I Alternativ 3 vil eksisterende motortrafikvej fra Trehøjevej/ Sindingvej til Herning N Sundsvej) forblive med den nuværende standard som motortrafikvej. Motorvejen vest og syd om Herning vil dermed være den overordnede vejforbindelse mellem Nordvestjylland og det Sydøstjyske område og de overordnede vejforbindelser mod Fyn, Sjælland og Sønderjylland. Den samlede motorvejsstrækning er på ca. 34,3 km. Dertil kommer udbygning af Struer Landevej, Ringvejen og Herningvej i Holstebro på en 7,7 km strækning. Af den samlede motorvejsstrækning bliver de ca. 11 km etableret ved udbygning af eksisterende motortrafikvej. Alternativ 3 ses på oversigtskortet figur 1.5. På strækningen vest og syd om Herning designes motorvejen til en hastighedsgrænse på 110 km/t, mens den nordlige del af motorvejen mellem Sinding Syd og Holstebro vil have en hastighedsgrænse på 130 km/t Alternativ 4 Alternativ 4 er en kombination af elementer fra Alternativ 2 og Alternativ 3. Løsningen består af ny motorvej fra Holstebro N i en linjeføring øst om Mejrup og Tvis, og videre vest om Aulum til den eksisterende motortrafikvej. Motortrafikvejen udbygges til motorvej frem til cirka midt mellem Sinding og Tjørring, hvorfra en ny motorvej forløber syd og vest om Herning og Snejbjerg til rute 15. Motortrafikvejen fra Snejbjerg til Messemotorvej udbygges til motorvej. I Alternativ 4 vil eksisterende motortrafikvej fra Trehøjevej/ Sindingvej til Herning N Sundsvej) forblive med den nuværende standard som motortrafikvej. Den samlede motorvejsstrækning er på ca. 44,6 km. Af den samlede motorvejsstrækning bliver de ca. 11 km etableret ved udbygning af eksisterende motortrafikvej. Alternativ 4 ses på figur 1.6. På strækningen vest og syd om Herning designes motorvejen til en hastighedsgrænse på 110 km/t, mens den nordlige del af motorvejen mellem Sinding Syd og Holstebro Nord vil have en hastighedsgrænse på 130 km/t. 14

17 Storå Kapitel 1 indledning og sammenfatning Tilvalg Hjerm Ryde Dueholm Sjørup Krunderup 11 Hvam Mejeriby MÅBJERG TILVALG 1 Borbjerg Skave 16 Herrup Haderup HOLSTEBRO Mejrup Kirkeby 16 MEJDAL Feldborg Tvis Hodsager Nørre Felding 18 Simmelkær Vind Sørvad Ørnhøj Vildbjerg Sunds Grønbjerg 18 Videbæk Vorgod TILVALG 3: Motorvej mellem rute 18 Herborg og rute 15 Timring TILVALG 1: Ndr. Ringvej i Holstebro TILVALG 2: Motortrafikvej mellem rute 18 Barde og rute 15 TILVALG Fjelstervang 15 Havnstrup Skibbild Gødstrup Studsgård SNEJBJERG 12 TJØRRING HERNING LIND Høgild GJELLERUP 40 FIGUR Figur Tilvalg Tilvalg Tre mulige tilvalg VVM-undersøgelsen har - ud over de ovenfor beskrevne hovedforslag og alternativer - også belyst tre mulige tilvalg til vejprojektet. Tilvalg 1: Forlængelse af Nordre Ringvej i Holstebro Forlængelsen af den eksisterende Nordre Ringvej mod vest fra Mozartsvej til Vilhelmsborgvej er en færdiggørelse af Nordre Ringvej i Holstebro, som delvist er anlagt af kommunen. Tilvalget vil give en bedre forbindelse mellem området nordvest for Holstebro og den planlagte motorvej fra Holstebro til Herning. Strækningen er på ca. 2,7 km og vil i begge ender blive koblet på det kommunale vejnet. Etablering af denne landevej er dermed ikke direkte sammenhængende med statsvejnettet, og som sådan et selvstændigt projekt, uafhængig af valget af motorvejsløsning. Tilvalg 2: Motortrafikvej vest om Herning mellem rute 18 og rute 15 I Hovedforslaget samt Alternativ 1 og Alternativ 2 er vejforbindelsen mellem rute 18 og rute 15 vest om Herning til hospitalsområdet ved Gødstrup udformet som en landevej med kryds i niveau rundkørsler). En mere højklasset vejforbindelse på strækningen kan etableres, enten i form af en motortrafikvej eller en motorvej. Motortrafikvejsløsningen har samme linjeføring som den 7,3 km lange landevejsløsning og begynder ved det eksisterende tilslutningsanlæg på rute 18 Trehøjevej/Sindingvej). Motortrafikvejen adskiller sig fra landevejsløsningen ved, at alle kryds udformes som niveaufrie kryds tilslutningsanlæg), samt at der etableres asfaltbelagte nødspor på strækningen. Motortrafikvejen vil have en hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Tilvalg 3: Motorvej vest om Herning mellem rute 18 og rute 15 Hovedforslaget samt Alternativ 1 og 2 kan også opgraderes med en endnu mere højklasset løsning i form af en motorvej vest om Herning mellem rute 18 og rute 15. Den vil have to kørespor og nødspor i hver retning og vil have det samme forløb og de samme tilslutningsanlæg som motortrafikvejsløsningen Tilvalg 2). Motorvejen vil i sydgående retning ophøre ca. 400 m nord for rute 15, hvorefter kørebanen indsnævres til ét kørespor frem til en 5-grenet rundkørsel. I nordgående retning vil vejen kunne etableres som motorvej umiddelbart nord for rundkørslen ved rute 15. Motorvejsstrækningen mellem rute 18 og rute 15 vil have en hastighedsgrænse på 110 km/t. 15

18 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND 2. LANDSKAB OG JORDBUND 2.1 METODE OG AFGRÆNSNING Landskabet og jordbunden omkring Rute 18 er beskrevet og kortlagt på grundlag af feltbesigtigelser samt oplysninger indhentet fra bl.a.: Topografiske kort Per Smeds Landskabskort geomorfologisk kort) Jordartskort, 1: cm kort, ældre målebordsblade, Ortofotos Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer Kommuneplanerne, og fredningsplanlægning Miljøportalen, MiljøGis og dkconline De landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer beskrevet i forudsætningsnotatet Landskabsanalyse og visualisering). For at kunne vurdere konsekvenserne for landskabet på et ensartet grundlag, er der i kortlægningen taget udgangspunkt i paradigmerne for landskabskaraktermetoden Miljøministeriet, 2007b). Metoden integrerer natur- og kulturgeografiske data med visuelle værdier. 2.2 RELEVANTE PLANFORHOLD På baggrund af Holstebro og Herning Kommuners kommuneplaner og gældende råstofplan for Region Midtjylland Kristiansen, 2008) er det analyseret, hvilke udpegninger og retningslinjer der gælder for områder inden for og omkring korridoren. I Holstebro og Herning Kommuner er der fastlagt rammebestemmelser for følgende planområder: 16

19 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND Landskabsområder og større uforstyrrede landskaber Geologiske interesseområder Lavbundsområder Skovrejsningsområder Råstofinteresseområder. Rammeområdernes beliggenhed kan ses af figur 2.1, figur 2.7, figur Landskabsområder og større uforstyrrede landskaber Det planlagte vejtracé gennemløber landskabelige interesseområder og landskabsområder udpeget i kommuneplanerne for hhv. Herning Kommune og Holstebro Kommune Herning Kommune, 2009; Holstebro Kommune, 2009). Større uforstyrrede landskaber berøres ikke. I henhold til Kommuneplanen for Holstebro Kommune skal de landskabelige værdier og større uforstyrrede landskabsområder, som ikke eller kun lidt er visuelt eller støjmæssigt påvirket af tekniske anlæg, bevares. Retningslinjer for Holstebro Kommunes landskabsområder: I landskabsområder, tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Det større uforstyrrede landskab, skal så vidt muligt friholdes for nye større tekniske anlæg. Landskabelige værdier er primært de visuelle oplevelser, man kan få i landskabet. Landskabsoplevelsen kan være sammensat af forskellige landskabselementer; terræn, beplantning, farver, fysisk struktur og udsigter. Kommuneplan for Herning Kommune I henhold til kommuneplanen for Herning kommune knytter landskabelige værdier sig primært til de visuelle oplevelser, man kan få i landskabet. Landskabsoplevelsen kan være sammensat af forskellige landskabselementer; terræn, beplantning, farver, fysisk struktur, udsigter mv. Alle landskaber har egne karakteristika, men nogle skiller sig ud pga. et særligt kraftigt udtryk af elementerne. Retningslinjer for Herning Kommunes landskabsområder: Det åbne land friholdes for byggeri og anlæg, der ikke er samfundsmæssigt nødvendigt. I de udpegede landskabsområder med landskabelige værdier, der fremgår af planens kortbilag 1, skal der i særlig grad tages hensyn til områdets landskabelige værdi. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse i de udpegede landskabsområder skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for nye større tekniske anlæg. Større tekniske anlæg omfatter jernbaner, motor- og hovedlandeveje, højspændingsledninger 150/400 kv), vindmølleparker, masteanlæg, teletårne, større virksomheder, by- og sommerhusområder, campingpladser og andre ferie og fritidsanlæg. Enkeltstående vindmøller anses ikke i den her sammenhæng for et større teknisk anlæg. Retningslinjerne er primært rettet mod større byggerier og tekniske anlæg, hvis placering kan have stor betydning for landskabets egnstypiske særpræg Geologiske interesseområder Det geologiske rammeområde / værdifulde geologiske område, Skovbjerg Bakkeø, ligger umiddelbart vest for tracéet for den kommende Rute 18, figur 2.7. Området danner rammen om flere lokaliteter; nationale geologiske interesseområder. De geologiske områder berøres ikke direkte af den kommende vej/vejudvidelse, men Skovbjerg Bakkeø er et markant landskabselement i området. Desuden ligger det nationale geologisk interesseområde Herning Mose uden for korridoren i den vestlige udkant af Herning. Mosen indeholder søaflejringer fra Eem mellemistiden og Brørup interstadialtiden. Forekomsten er overlejret af op til 15 m tykke aflejringer fra Weichsel Istiden. 17

20 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND Lavbundsområder I henhold til Kommuneplanen så har Holstebro Kommune og Herning Kommune udpeget potentielle vådområder, som er vurderet til at have potentialer til stor tilbageholdelse af næringssalte, og hvor genetablering samtidig vil medføre en naturgevinst i det pågældende område. Retningslinjerne for disse lavbundsområder er i kommuneplanerne for Herning og Holstebro kommuner identiske. Retningslinjer for Holstebro og Herning Kommuners lavbundsarealer: Der er udpeget Lavbundsarealer som er potentielt egnede til vådområder. Lavbundsarealer, som er potentielt egnede til vådområder, friholdes for bebyggelse m.v. der vanskeliggør eller forhindrer genetablering af vådområder. Der kan ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg m.v., som hinder genskabelse af den naturlige vandstand. Byggeri og anlæg, der er nødvendigt for jordbrugets drift, er ikke omfattet. Der er kun udpegede lavbundsarealer i undersøgelseskorridorens østlige forløb rundt om Herning ved Gullestrup. Lavbundsarealerne er delvist sammenfaldende med den del af landskabsområdet omkring Herningsholms Å, der ligger imellem Vesterholmvej, Løvbakkevej og den Midtjyske Motorvej Skovrejsningsområder/ områder hvor skovrejsning er uønsket Tracéet løber igennem skovrejsningsområder omkring Trælund, Albæk og Sinding, ligesom tracéet på større strækninger, løber igennem områder hvor skovrejsning er uønsket. Retningslinjer for Herning Kommunes skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket: Der er udpeget skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Dyrkning af pyntegrønt og juletræer er undtaget. Der vil i særlige tilfælde kunne meddeles tilladelse til tilplantning, hvor skovrejsning er uønsket, hvis tilplantningen ikke slører værdifulde natur-/landskabs- eller kulturhistoriske værdier Skovrejsning vil ikke kunne finde sted hvor, eventuelle råstoffer i udpegede råstofgraveområder og råstofinteresseområder er uudnyttede tilplantning er placeret nærmere end 2 km vest for et eksisterende eller et i kommuneplanen udpeget vindmølleområde tilplantning over 25 meter er til gene for indflyvningsplan til en flyveplads samt på forsvarets arealer, når tilplantning hæmmer oversigtsforhold og radarsignaler udpegningsgrundlaget for et fuglebeskyttelsesområde er gæs, svaner eller vadefugle Retningslinjer for Holstebro Kommunes skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket: Der er udpeget skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Dyrkning af pyntegrønt og juletræer er undtaget. I de områder hvor skovrejsningsområder, råstofgraveområder og råstofinteresseområder er sammenfaldende skal råstofferne udnyttes inden skovrejsning tillades. Der vil i særlige tilfælde kunne meddeles tilladelse til tilplantning, hvor skovrejsning er uønsket, hvis tilplantningen ikke slører værdifulde landskabstræk og området ikke er Ramsarområde, EF-Fuglebeskyttelsesområde eller EF- Habitatområde, eventuelle råstoffer i råstofgraveområder og råstofinteresseområder er udnyttede, tilplantningen ikke er placeret nærmere end 2 km vest for et eksisterende eller et i regionplanen udpeget vindmølleområde Råstofområder I Region Midtjyllands Råstofplan 2008 Kristiansen, 2008) er der udpeget råstofgraveområder, råstofinteresseområder. Der er endvidere stillet forslag om nye graveområder i Forslag til Råstofplan 2012 Region Midtjylland, 2011), figur 2.1. Nedenstående er et uddrag af retningslinjerne for råstofgravning i Råstofplan 2008 for region Midtjylland Der reserveres arealer til råstofgraveområder og til råstofinteresseområder som vist på kortbilagene i planen. Råstofgraveområder og råstofinteresseområder skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, som varigt kan forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding. Råstofindvinding kan kun finde sted inden for de udlagte råstofgraveområder - jf. dog retningslinje 2. Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udlagte råstofgraveområder, når samfundsmæssige interesser taler for det, når hensyn til grundvands-, jordbrugs- og øvrige beskyttelsesinteresser ikke konkret taler imod, og når arealforbruget er begrænset. Regionsrådet skal i hvert enkelt tilfælde acceptere råstofindvinding uden for råstofgraveområder. Hvis der gives tilladelse uden for udlagte områder, skal tilladelsen være afsluttet indenfor 4 år eller udlægges som nyt råstofgraveområde i den førstkommende råstofplan. Vigtige råstofressourcer skal bevares tilgængelige for fremtidig udnyttelse. 18

21 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND Figur 2.1 Råstofindvindingsområder langs linjetracéet for Rute 18 Herning-Holstebro Region Midtjylland, 2011). 19

22 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND Indvindingen af råstoffer skal foregå på en bæredygtig måde. Når en råstofgrav er åbnet, bør forekomsten i det pågældende areal udnyttes fuldt ud, med mindre der er særlige forhold, som forhindrer dette eller taler afgørende imod det. Der skal ske gennemgravning af skel mellem gravearealer, der udnyttes af forskellige firmaer; eller på forskellige tidspunkter. Vilkår om gennemgravning af skel skal tinglyses på de berørte ejendomme indtil restforekomsterne er udnyttet. Ved Aulum ligger råstofgraveområdet Aulum Vest og råstofinteresseområde Aulum Øst ligger øst her for. Desuden ligger råstofgraveområderne omkring Skave, øst for Holstebro, samt forslag til råstofgraveområde Gødstrup, vest for Herning, umiddelbart op til undersøgelseskorridoren. Nærliggende råstofgraveområder vil evt. kunne være med til at forsyne vejbyggeriet med vejmaterialer. 2.3 EKSISTERENDE FORHOLD Undersøgelseskorridoren løber inden for Skovbjerg Bakkeø fra kote ca. 40 m DVR90 til kote ca. 60 m DVR90, figur 2.2, figur 2.3. Ude på hedesletten sydvest for Holstebro falder terrænet til omkring kote 14 DVR90 ved Tvis Kloster. Terrænet stiger igen nord for Holstebro til omkring 40 m DVR 90 med højdepunkter omkring Munktoft Krunderup på op til omkring 64 m DVR90. Ude på hedesletten sydvest for Holstebro falder terrænet til omkring kote 14 DVR90 ved Tvis Kloster. Terrænet stiger igen nord for Holstebro til omkring 40 m DVR 90 med højdepunkter omkring Munktoft Krunderup på op til omkring 64 m DVR Landskabsdannelse og jordtyper Tracéet for Rute 18 løber overvejende igennem et morænelandskab fra næstsidste istid, Saale istiden, figur 2.3. Landskabet udgør for størstedelen af tracéet en del af Skovbjerg Bakkeø, men ved Holstebro og øst her for strækker tracéet sig ud på Karup Hedeslette, der er en smeltevandsslette fra sidste istid, Weichsel istiden. Længst mod nord i det nordlige Holstebro afslutter tracéet sit forløb i det højere liggende morænelandskab fra sidste istid. Landskabet er her primært et dødislandskab med et bagvedliggende randmorænestrøg, der repræsenterer en del af Hovedopholdslinjen, som angiver den maksimale udbredelse af Weichsel isen Larsen, et al., 1994). Skovbjerg Bakkeø kan erkendes som en forholdsvis højtliggende flade, der generelt er stærkt præget af erosion og udjævning Larsen, et al., 1994). Det højeste punkt på bakkeøen er Tihøje på 111 m med Trehøje på 103 m lige syd derfor. Begge høje er beliggende lige vest for tracéet for Rute 18 og udgør en del af et forgrenet kompleks af bakkedrag, der tolkes som rester af randmoræner, tilhørende Saale. Skovbjerg Bakkeø er overordnet dannet af smeltevandsaflejringer af sand, grus og ler. De spredte forekomster af moræneler og morænesand i bakkeøen repræsenterer muligvis rester af randmoræner fra tidlige isfremstød under Saale Istid, figur 2.4. Der ses et større område med aflejringer af moræneler omkring Aulum. På bakkeøen ses ligeledes tydeligt nordvest-sydøst gående erosionsdale, hvorfra erosionsmaterialer er ført ned i de lavere liggende områder. Dalene er efterfølgende fyldt op med smeltevandsler og især postglaciale aflejringer. Eksempelvis løber Vegen Å i en af disse dale. Karup Hedeslette, der er en generelt svagt vestlig hældende flade, omgiver Skovbjerg Bakkeø. Nordgrænsen af Skovbjerg Bakkeø ned mod Karup Hedeslette er markeret ved en lang retlinjet stejl skrænt, eroderet af smeltevandet, der blev drænet fra Hovedopholdslinjen nord om bakkeøen og ud mod vest til Nordsølavningen Larsen, et al., 1994). Der er overordnet kortlagt senglaciale aflejringer på hedesletten og postglaciale aflejringer i erosionsdalene, hvor bl.a. Tvis Å og Storå i dag har deres løb. Storåen følger Karup Hedeslettes forløb nord om Skovbjerg Bakkeøå og videre ud mod vest. Spredt ses endvidere postglaciale flyvesandsaflejringer, der fremstår som dæksand eller mindre indlandsklitter i området. Desuden ligger det nationale geologiske interesseområde Herning Mose uden for korridoren i den vestlige udkant af Herning. Mosen indeholder søaflejringer fra Eem mellemistiden og Brørup interstadialtiden. Forekomsten er overlejret af op til 15 m tykke aflejringer fra Weichsel Istiden Okkerpotentielle områder Undersøgelseskorridoren løber igennem lavbundsområder med varierende risiko for okkerudledning, figur 2.5, figur 2.6. Det er på de lavere liggende arealer øst for den eksisterende Rute 18, der er størst risiko for okkerudledning, især langs ådalene i den sydlige del af undersøgelseskorridoren hvor de større vandløb, Løven Å og Herningsholm Å, krydser Rute 18. Okkerpotentielle områder er sammenfaldende med udpegede lavbundsarealer, som er kortlagt for svovlsurhed pyritindhold) Miljøministeriet, 2011a). Kortlægningen af potentielt svovlsure jorder i Jylland blev udført 1980 erne i henhold til lov nr. 57 af 18. februar 1981 om tilskud til nedbringelse af okkergener i vandløb med senere ændringer. Udpegningen er sket på baggrund af boringer i lavbundsområder i Jylland. 20

23 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND Overhøjning 10 Figur 2.2 Undersøgelseskorridorens forløb i det topografiske landskab i delvist fugleperspektiv Kort & Matrikelstyrelsen, 2008). 21

24 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND 22

25 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND Figur 2.3 Udsnit af Per Smeds landskabskort Smed, 1981) med angivelse af Skovbjerg Bakkeø, der er beliggende vest for tracéet for Rute 18. Figur 2.4 Udsnit af jordartskortet GEUS, 2011). Undersøgelseskorridoren for Rute 18 s forløb mellem Herning og Holstebro er vist med rød streg. DL= Smeltevandsler, DSG= Smeltevandssand og -grus, ES= Postglacial flyvesand, F= Postglaciale aflejringer, T= Senglaciale aflejringer, ML= Moræneler, MSG= Morænesand- og grus, GC=Miocæn brunkul, GL= Glimmerler. 23

26 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND Figur 2.5 Okkerpotentielle områder i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Med hensyn til okker er lavbundsområderne inddelt i følgende klasser: Klasse I: Stor risiko for okkerudledning > 50 % af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver) Klasse II: Middel risiko for okker udledning % af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver) Klasse III: Lille risiko for okkerudledning <20 % af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver) Klasse IV: Ingen risiko for okkerudledning ingen forsurede prøver) Klasse V: Lavbund, ikke klassificeret Efter DJF, 2012) Af hensyn til nedstrømsliggende recipienter er det i forbindelse med anlæg af omfartsvejen vigtigt at sikre, at der ikke sker forøget okkerudvaskning fra de jernholdige jorde. Det drejer sig især om, at grundvandsstanden ikke må sænkes i de områder, hvor der er lille, middel eller stor risiko for okkerudvaskning, idet en sænkning kan forårsage iltning af de reducerede jernforbindelser i jorden og dermed okker- 24

27 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND udvaskning. En midlertidig sænkning af grundvandstanden i op til ca. 3-4 uger vurderes dog ikke at give anledning til problemer, så længe grundvandet ikke er jernholdigt. Hvis oppumpet grundvand i forvejen er jernholdigt skal det, inden eventuel tilledning til recipienter, renses i f.eks. midlertidige okkerudfældningsbassiner. Der henvises i øvrigt til afsnit xx om overfladevand. Figur 2.6 Okkerpotentielle områder i den sydligste del af undersøgelsesområdet. Med hensyn til okker er lavbundsområderne inddelt i følgende klasser: Klasse I: Stor risiko for okkerudledning > 50 % af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver) Klasse II: Middel risiko for okker udledning % af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver) Klasse III: Lille risiko for okkerudledning <20 % af profilerne indeholder stærkt forsurede prøver) Klasse IV: Ingen risiko for okkerudledning ingen forsurede prøver) Klasse V: Lavbund, ikke klassificeret Efter DJF, 2012). 25

28 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND Figur 2.7 Landskabselementer i og langs den nordlige undersøgelseskorridor Holstebro Kommune, 2009). 26

29 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND Figur 2.8 Landskabselementer i og langs den sydlige undersøgelseskorridor Herning Kommune, 2009). 27

30 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND Landskabselementer Vejtracéet for Rute 18, krydser eller tilgrænser nedenfor omtalte vigtige landskabselementer udpeget i kommuneplanerne for Holstebro og Herning kommuner Holstebro Kommune, 2009) Herning Kommune, 2009): Et område nordvest for Mejrup Kirkeby Områderne langs Tvis Å, Storå, Savstrup Å og Vandkraftsøen Området omkring Vegen Å og Stokvad Bæk syd for Holstebro vest for Rute 18) Et område omkring Sinding De våde engarealer omkring Herningholm Å nordvest for Sundvej og syd for denne). For de udpegede landskabselementer i Holstebro Kommune er der ikke i kommuneplanen angivet et nærmere specificeret udpegningsgrundlag. Et område nordvest for Mejrup Kirkeby Landskabsområdet nordvest for Mejrup Kirkeby er i kommuneplanen for Holstebro Kommune udpeget som et landskabsområde. Udpegningen skyldes formentlig de topografiske forhold, da afgrænsningen af landskabsområdet følger 50 m højdekurven Holstebro Kommune, 2011). Landskabsområdet udgør en markant bakke i det højere liggende morænelandskab nord for Karup Hedeslette. Området omkring Vegen Å og Stokvad Bæk syd for Holstebro vest for Rute 18) Undersøgelseskorridoren tilgrænser landskabsområdet omkring Vegen Å og Stokvad Bæk. Udpegningsgrundlaget er ikke specifikt angivet Holstebro Kommune, 2009). Det skønnes at landskabsområdet oprindeligt er udlagt på grund af ådalsystemet omkring Vegen Å, og de markante formelementer dette system udgør. Endvidere er kulturinteresserne omkring de mange gravhøje og hulvejen også vigtige landskabselementer inden for og tilgrænsende landskabsområdet. Landskabsområdet og undersøgelseskorridoren er perifert sammenfaldende omkring Skautrup. Områderne langs Tvis Å, Storå, Savstrup Å og Vandkraftsøen Landskabsområdet inden for undersøgelseskorridoren, er beliggende i Holstebro Kommune. Landskabsudpegningen følger åforløbet, og det vurderes at området oprindeligt er udpeget på grund af det meget markante element ådalsystemet udgør i landskabet. Storåen er Danmarks tredje største å, som strækker sig fra udspringet sydøst for Ikast til udløbet i Nissum Fjord. Storådalen skærer sig ned i den flade Karup Hedeslette. Ådalen udgøres af en bred dalbund, som stedvis afgrænses af skarptskårne dalsider. Til systemet hører Tvis Å, Savstrup Å og Vandkraftsøen. Undersøgelseskorridoren for den østligste forbindelse omkring Holstebro gennemskærer landskabsudpegningerne omkring Tvis Å, Storå og Savstrup Å. Der foreligger ikke noget udpegningsgrundlag eller beskrivelser for landskabsområderne; men ådalsystemerne er markante landskabselementer med de karakteristika, Holstebro Kommune har opstillet for udpegning af landskabsområderne. Vandkraftsøen er en ca. 64 ha stor kunstig sø, der ligger umiddelbart øst for Holstebro by. Den blev dannet i 1941 ved en opstemning af Storåen i forbindelse med etablering af et elværk. Vandkraftsøen er ca. 5 km lang og er intet sted bredere end 300 m. Et område omkring Sinding Vandløbene Løven Å, Herningsholm Å, Storå, Sunds Nørreå og Røjenkær Bæk løber sammen i et område omkring Landsbyerne Ørre og Nybro, der er beliggende nordvest for Sinding. Alle vandløbene er stærkt regulerede og skærer sig dybt ned i terrænet. Dalsiderne er ikke markante og områdets ådalskarakter fremstår svagt pga. megen bevoksning og tilgroning. Vest for Sinding er området karakteriseret ved markante bakker og skrænter også kaldet bjergene i Sinding) og den lavere liggende Karlsmose Herning Kommune, 2008a). 28

31 Kapitel 2 LANDSKAB OG JORDBUND De våde engarealer omkring Herningsholm Å Herningsholm Å løber mod nord igennem Herning, og dalforløbet har jævnt skrånende sider. Undersøgelseskorridoren breder sig ind over den sydlige del af Gødstrup Sø. Omkring Skibbild Bro bliver dalsiderne mere markante. Meget af ådalen afgræsses af kvæg, og ådalen fremstår således meget tydeligt i landskabet. 2.4 VURDERING AF VIRKNINGER AF VEJANLÆGGET Linjeføringen for hovedforslaget og for alle de 4 alternativer gennemskærer arealer, der er udpegede som landskabelige interesseområder i området nord for Gødstrup og ved området vest for Sinding. Hovedforslag samt Alternativ 1 og 2 gennemskærer desuden landskabelige interesseområder ved tilslutningen øst for Herning. Endvidere gennemløber den planlagte linjeføring for Alternativ 2 og 4 øst om Holstebro særlige landskabsområder i Storådalen. Der er udpegede lavbundsarealer i hovedforslagets samt alternativ 1 og 2 linjeføringens østlige forløb rundt om Herning ved Gullestrup. Lavbundsarealerne er delvist sammenfaldende med en del af landskabsområdet omkring Herningsholm Å. For yderligere vurdering af hovedforslagets og alternativernes påvirkning af landskabet henvises til bilag XX, Landskabsanalyse og arkitektur. 2.5 EVENTUELLE MANGLER Udpegningsgrundlaget for især landskabsområderne i Holstebro Kommune er usikkert, da kommunen ikke har landskabsbeskrivelser af områderne. I beskrivelsen af områderne har de kulturelle, geologiske og naturmæssige forhold derfor været betydende for tolkningen af områdernes landskabelige værdi. 29

32 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV 3. PLANTE- OG DYRELIV 3.1 Metode og afgrænsning Kortlægningen af plante- og dyreliv er gennemført inden for undersøgelseskorridoren. De eksisterende forhold er beskrevet på baggrund af indsamling af oplysninger fra en række kilder. Desuden er nye kortlægninger udarbejdet på grundlag af feltarbejde udført i De anvendte kilder fremgår af referencelisten og omfatter bl.a. databaserne Miljøportalen Miljøministeriet, 2011a), DOF-Basen Dansk-Ornitologisk-Forening, 2011), Det nye svampeatlas Foreningen-til-svampekundskabens-fremme, 2011), Bugbase Lepidopterologisk-Forening, 2011) og fugleognatur.dk Holm, 2011). Herudover er der indhentet data fra Atlas Flora Danica Botanisk-Forening, 2011), Dansk Pattedyratlas Baagøe, et al., 2007), Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Søgaard, et al., 2007) og Dansk Ornitologisk Forenings registrering af vigtige fuglelokaliteter Dansk-Ornitologisk- Forening, 1997). Endelig er der taget kontakt til Herning Kommune og Holstebro Kommune, Danmarks Miljøundersøgelser, Naturstyrelsens lokale enhed og lokalkendte for indhentning af yderligere oplysninger Nye kortlægninger har omfattet registreringer af naturtyper og på udvalgte lokaliteter eftersøgning af specifikke arter Metode for kortlægning af naturtyper og arter Registrering af lokaliteter er gennemført for alle områder, der på forhånd blev vurderet at rumme biologiske værdier. Det vil sige områder, der er registreret som 3 beskyttede, 30

33 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.1 Blåvinget pragtvandnymfe andre områder der vurderes at kunne være omfattet af 3, skove/bevoksninger, levende hegn, sten- og jorddiger, ældre brakmarker, gravhøje og øvrige områder, der vurderes at kunne have biologisk værdi, f.eks. som levested for arter på habitatdirektivets bilag IV eller fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, rødlistede arter eller andre sjældne arter. Ved registreringen blev COWIs feltskemaer anvendt. Skemaerne omfatter en biologisk værdisætning af lokaliteten på en skala fra 1 til 5 meget lav til meget høj værdi), en beskrivelse af lokaliteten samt artslister for de dyr og planter, der blev observeret i forbindelse med besigtigelsen. Værdisætningen af lokaliteter er subjektiv og er fastlagt på baggrund af de konstaterede arter, deres antal og sjældenhed samt en overordnet vurdering af lokalitetens tilstand, potentiale og økologiske sammenhæng. Feltskemaerne for alle undersøgte lokaliteter er indtastet i en Access-database Metode for kortlægning af arter Som supplement til den generelle lokalitetsregistrering er der foretaget målrettede eftersøgninger af arter. I den forbindelse har der været særlig fokus på arter opført på habitatdirektivets bilag IV, såkaldte bilag IV-arter. De arter, der er eftersøgt, er: Alle arter af flagermus Odder Birkemus Markfirben Padder med særlig fokus på løgfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø) Grøn kølleguldsmed. Metoden for eftersøgning af de enkelte arter er kort beskrevet nedenfor. Øvrige arter er ikke blevet specifikt eftersøgt i forbindelse med feltarbejdet, men er blevet registreret, hvor de er observeret i forbindelse med øvrige registreringer. Flagermus Flagermus blev eftersøgt om natten på syv udvalgte lokaliteter. Alle lokaliteterne Lægård Bæk i Holstebro 034), Vandkraftsøen i Holstebro 036), Savstrup Å 009 og 010), Storå 012 og 013), Tvis Å 018), Herningsholm Å ved Herning 085a) og Gødstrup Sø 093)) blev besøgt én gang i starten af august De fem førstnævnte lokaliteter blev genbesøgt i anden halvdel af september 2011 de to sidstnævnte påvirkes ikke af de endelige linjeføringer og er ikke nærmere beskrevet). Besøget i september blev på grund af blæsende og regnfuldt vejr i starten af september udsat til efter den anbefalede optimale undersøgelsesperiode, som slutter 15. september Dahl, et al., 2011), men på grund af det lune efterår var der stor aktivitet af flagermus, og besøget vurderes derfor at være fyldestgørende. Lokaliteterne var udvalgt, så de omfattede potentielle ledelinjer og værdifulde fourageringsområder, samt områder med sandsynlige raste-/ynglelokaliteter. Om dagen blev potentielle raste- og yngletræer kortlagt. Alle nætter havde temperaturer over 15 C, vindhastigheder under 6 m/s og ingen nedbør. Hver lokalitet blev besøgt i 0,5 til 1,5 time, og undersøgelserne blev udført med en flagermusdetektor af mærket Petterson model D1000X og D240X) tilsluttet en digital optager. Disse typer detektorer har indbyggede faciliteter til artsbestemmelse i felten og optagemuligheder til senere artsbestemmelse med computerprogram. Artsbestemmelsen er foretaget ved hjælp af programmet BatSound 4 Petterson Electronic AB). Eksisterende data om flagermus er indhentet fra Dansk Pattedyratlas Baagøe, et al., 2007), Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Søgaard, et al., 2007), fra Miljøportalen og fra de to kommuner. Odder Odder blev eftersøgt ved underføringer af vandløb i og nær undersøgelseskorridoren. Her blev der kigget efter spor, veksler og ekskrementer. Undersøgelserne blev udført i august, som ikke er det optimale tidspunkt for eftersøgning af odder bedst i det tidlige forår), men er vurderet at være fyldestgørende i forhold til at kunne vurdere en evt. påvirkning af arten. Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra Miljøportalen Miljøministeriet, 2011a) og Herning og Holstebro kommuner. Birkemus Birkemus er eftersøgt i forbindelse med en række besigtigelser i Der er ikke gennemført fældefangst, og derfor er der kortlagt sandsynlige levesteder for birkemus i stedet for egentlige forekomster. De sandsynlige levesteder håndteres í vurderingen som om, arten var fundet. 31

34 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Krybdyr Eftersøgningerne af krybdyr var fokuseret på markfirben, men øvrige arter skovfirben, stålorm, snog og hugorm) blev registreret, hvor de blev observeret. Markfirben blev eftersøgt på lokaliteter med tidligere registreringer og på egnede lokaliteter herunder 3 overdrev, 3 hede, råstofgrave, vej- og jernbaneskråninger samt øvrige lokaliteter, der på baggrund af flyfotos og lokalkendskab så egnede ud. Markfirben blev eftersøgt i maj, juni og august 2011, som er de tre perioder, der er mest egnede for eftersøgning af markfirben. I maj blev der kigget efter kønsmodne hanner, i juni efter kønsmodne, solbadende hunner og i august efter solbadende voksne dyr og unger. Eftersøgningen af krybdyr er suppleret med indhentning af eksisterende data fra fugleognatur.dk Holm, 2011), Miljøportalen Miljøministeriet, 2011a) og fra Herning og Holstebro kommuner. Padder Undersøgelsen er udført af anden rådgiver Hesselsøe & Christensen, 2011) Undersøgelserne af padder var målrettet mod de bilag IVarter, som er vurderet potentielt at kunne findes i området. Det drejer sig om spidssnudet frø, stor vandsalamander og løgfrø. Øvrige paddearter, der ikke er omfattet af habitatdirektivets Bilag IV, som lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse, er registreret, hvor de er fundet, men er ikke eftersøgt specifikt. Alle vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt for forekomster af padder. Lokaliteterne er fundet ud fra Miljøportalens temaer om beskyttet natur, flyfotos samt lokaliteter, der blev opdaget i forbindelse med feltarbejdet. Alle vandhuller blev besigtiget i april, hvor deres egnethed for padder blev vurderet. Det gælder dog ikke vandhullerne i korridoren omkring linjeføringen øst om Holstebro og omkring Nordre Ringvej, hvor undersøgelserne først blev igangsat i slutningen af maj. Fra de dele af områder er datamaterialet således begrænset af manglende information fra forårsundersøgelser af padder. Det blev på baggrund af forårsbesigtigelserne afgjort, hvilke vandhuller der skulle genbesøges for at eftersøge arter, der kunne forekomme, men som ikke var optimale at registrere i april. Et vandhul kan derfor være besøgt mellem 1 og 3 gange i perioden april-august 2011 på tidspunkter og under vejrforhold, som var egnede for den art, der var fokus på f.eks. besøg om natten ved eftersøgning af løgfrø). Der blev udfyldt et feltskema med oplysninger om arter og antal observeret i forskellige livsstadier æg, larver, voksne mm) og taget fotos. Alle disse oplysninger fremgår af kortlægningsrapporten Hesselsøe & Christensen, 2011). Desuden udfyldtes et skema med strukturoplysninger om vandhullet. Til dette anvendes DMU s skema, der er udarbejdet til brug for kommunernes naturkvalitets-planlægning. For hver lokalitet med forekomster af bilag IV-padder er artens forekomst evalueret og vurderet kvantitativt på en tredelt skala få, middel, mange). Formålet med dette er at præsentere artens kvantitative forekomst i forhold til øvrige undersøgte lokaliteter i området. Endelig er der lavet en værdisætning af vandhullerne baseret på forekomst af bilag IV-arterne på en skala fra 1 til 5 med følgende kriterier: 1. Lokalitet med ynglesucces for sjældne bilag IV-padder dvs. løgfrø og/eller strandtudse eller et værdifuldt ynglevandhul for stor vandsalamander eller spidssnudet frø. 2. Ynglested for bilag IV-arten stor vandsalamander eller spidssnudet frø, eller observationer af de sjældne bilag IV-padder. 3. Lokalitet med observation af ikke-ynglende stor vandsalamander eller spidssnudet frø eller lokalitet, som vurderes at være egnet for som ynglested for bilag IV-padder, men uden observationer i indeværende undersøgelse. 4. Lokalitet uden observationer af bilag IV-padder, men potentiale for bilag IV-arter, hvis den plejes. 5. Lokalitet som ikke er egnet som ynglested for bilag IV-padder, og som er meget omkostningskrævende at pleje. Eftersøgningen af padder er suppleret med indhentning af eksisterende data fra fugleognatur.dk Holm, 2011), Miljøportalen Miljøministeriet, 2011a) og fra Herning og Holstebro kommuner. Guldsmede Undersøgelserne efter guldsmede var fokuseret på bilag IVarten grøn kølleguldsmed, der er kendt fra Storå. Arten blev specifikt eftersøgt langs de større vandløb vest for Holstebro Storå, Savstrup Å og Tvis Å). Eftersøgningen skete i artens flyvetid i starten af august og på dage med solskin og svag vind. Arten er kendt fra Storå, men ikke fra de øvrige lokaliteter, som dog er del af det samme vandløbssystem. Øvrige arter af guldsmede blev registreret i det omfang, de blev observeret i forbindelse med registreringerne. Eftersøgningen af guldsmede er suppleret med indhentning af eksisterende data fra fugleognatur.dk Holm, 2011), Miljøportalen Miljøministeriet, 2011a) og fra Herning og Holstebro kommuner. Pattedyr Arter omfattet af bilag IV er omtalt ovenfor. Rådyr og krondyr blev kortlagt på baggrund af eksisterende data fra Herning og Holstebro kommuner, Naturstyrelsens lokale enhed, sweiss-sekretariatet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Miljøundersøgelser, Dansk Pattedyratlas Baagøe, et al., 32

35 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Nissum Fjord Sønder Feldborg Plantage Ovstrup Hede med røjen Bæk Hovedforslag alternativ / tilvalg Habitatområde Fuglebeskyttelsesområde 0 10 km Figur 3.2 Natura 2000-områder habitat- og fuglebeskyttelsesområder) i nærheden af undersøgelseskorridoren 2007) og DMU s registrering af trafikdræbte dyr Andersen, et al., 2007). De dyr, der blev set i forbindelse med feltundersøgelserne, blev registreret. Fugle Der blev ikke udført feltundersøgelser specifikt målrettet fugle. Fugle er i stedet kortlagt på baggrund af informationer fra DOFbasen Dansk-Ornitologisk-Forening, 2011) og fra DOF s registrering af fuglelokaliteter Dansk-Ornitologisk- Forening, 1997). Endvidere er kortlægningen suppleret med registreringer af fugle, der blev observeret i forbindelse med feltundersøgelserne. Fisk Fisk blev ikke kortlagt i forbindelse med feltundersøgelserne. I stedet er der indhentet informationer om forekomst af arter fra bl.a. nærtliggende Natura 2000-områders basisanalyser. Sommerfugle Sommerfugle blev ikke specifikt eftersøgt, men arter observeret i forbindelse med feltundersøgelserne blev noteret. Eksisterende data blev indsamlet fra hjemmesiden fugleognatur.dk Holm, 2011) og fra Bugbase Lepidopterologisk- Forening, 2011). Karplanter Rødlistede karplanter blev eftersøgt i forbindelse med feltundersøgelserne, hvor der var særlig fokus på at konstatere sjældnere arter. Dette blev suppleret med data fra Atlas Flora Danica Botanisk-Forening, 2011), Miljøportalen Miljøministeriet, 2011a) og fugleognatur.dk Holm, 2011). Svampe Svampe blev ikke eftersøgt i forbindelse med registreringerne. I stedet er svampe kortlagt på baggrund af informationer fra svampeatlas.dk Foreningen-til-svampekundskabensfremme, 2011). 33

36 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Metode for vurdering af virkninger Der er lavet en vurdering af, hvilke konsekvenser projektet vil have for dyre- og planteliv. Vurderingen er lavet for henholdsvis driftsfasen som er anlæggets levetid ca. 100 år) og anlægsfasen som vil tage 3 år. Påvirkninger der både sker i driftsfasen og anlægsfasen er beskrevet under driftsfasen, selvom påvirkningen allerede sker under anlægsfasen f.eks. arealinddragelse). Det skyldes, at vægten i vurderingen er lagt på, at påvirkningen er permanent, snarere end præcis hvornår påvirkningen sker. Påvirkninger der kun finder sted i anlægsfasen er oftest midlertidige. Konsekvensen af påvirkningen kan dog være permanent, i det omfang den tidligere tilstand af det påvirkede areal eller den påvirkede art, ikke kan genetableres. For midlertidige påvirkninger er det derfor vurderet, om det tidligere naturindhold forventes at kunne genetableres indenfor en overskuelig tidshorisont. De påvirkninger, der er vurderet, er arealinddragelse, barriereeffekt, påvirkninger af nærtliggende arealer gennem udledning af miljøfremmede stoffer, støj, vibrationer, lys, kvælstofdeposition, midlertidige grundvandssænkninger og spredning af invasive arter. For hver påvirkning er det vurderet, om den har en væsentlig konsekvens for plante- og dyreliv. En væsentlig konsekvens kan f.eks. være en tilstandsændring af et 3 område, en påvirkning af den økologiske funktionalitet for en bilag IV-art, en forøget risiko for at bestande af rødlistede arter uddør eller etablering af en barriere i spredningskorridorer. Metode for vurdering af nødvendige afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er tiltag, der søger at undgå en påvirkning, mindske en påvirkning og/eller kompensere for en påvirkning. Væsentlige konsekvenser er så vidt muligt afværget og/eller mindsket, f.eks. ved at etablere faunapassager. I de tilfælde hvor en påvirkning ikke har kunnet afværges f.eks. tab af et 3 beskyttet naturområde), er der kompenseret for påvirkningen ved at etablere et nyt område med så vidt muligt samme naturindhold på sigt. Baggrunden for at indarbejde de enkelte afværgeforanstaltninger er, at sikre den samlede økologiske funktionalitet i området og en samlet set minimum lige så stor udbredelse af natur i området, som inden projektets gennemførelse De indarbejdede afværgeforanstaltninger følger lovgivningsmæssige krav og normal forvaltningspraksis og følger overordnet set nedenstående retningslinjer: I en tidlig fase er linjeføringen søgt optimeret, således at væsentlige naturområder undgår at blive påvirket Hvor der sker krydsning af ådale og andre vigtige spredningskorridorer er det søgt at etablere landskabsbroer. Øvrige faunapassager etableres de steder, hvor det er teknisk muligt og giver økologisk mening. Passager etableres, så de ligger langs naturlige ledelinjer, og hvis disse ikke findes, bliver de etableret Hvor 3 beskyttet natur inddrages, udlægges arealer, der kan udvikle sig til 3 natur på et areal, der er dobbelt så stort, som det areal der påvirkes. For arealer, der ligger under landskabsbro og således ikke arealinddrages permanent, men hvor det er tvivlsomt i hvor høj grad natur vil genudvikle sig efter anlægsfasen, kompenseres 1:1 For 3 beskyttet natur, der ligger tæt på vejen, og hvor en tilstandsændring som følge af indirekte påvirkninger ikke kan udelukkes, laves en konkret vurdering om kompensering. Som udgangspunkt kompenseres vandhuller inden for 20 m 1:1 Der kompenseres ikke for tilstandsændring af 3 beskyttede vandløb Fredskov, der fældes, genrejses i forholdet 1:2. Genrejsningen vil f.eks. blive gennemført i områder, der af kommunen er udpeget som skovrejsning ønsket Skov, der er vurderet at rumme biologiske værdier minimum vurderet til middel biologisk værdi 3)), genrejses i forholdet 1:1. Der kompenseres for denne skov, som hovedsageligt er løvskov, da løvskove er relativt fåtallige lokalt og er vigtige levesteder for en række arter, som har dårlige vilkår i de mange nåletræsplantager. De biologiske værdier i disse skove er generelt større end i mange af de fredskove, hvor der fældes træer For påvirkninger af bilag IV-arter laves en konkret vurdering af, hvordan det sikres, at den økologiske funktionalitet for den givne art opretholdes For påvirkninger af øvrige arter, herunder fredede arter og rødlistede arter laves en konkret vurdering af, hvilke tiltag der gennemføres. 3.2 Relevante planforhold Habitatdirektivet Habitatdirektivet har til formål at bevare biodiversiteten i EU medlemslandene, herunder særligt en række naturtyper og arter, der er defineret som af fællesskabsbetydning. Dette sker dels gennem udpegning af de særlige bevaringsområder kaldet habitatområderne og dels gennem direktivets arts beskyt-telse. Forhold vedrørende udpegningsgrundlaget for habitatområder er behandlet i Natura 2000-screeningen. 34

37 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Artsbeskyttelsen sker i henhold til habitatdirektivets artikel 12, som pålægger medlemslandene at sikre en streng beskyttelse af en række dyre- og plante arter, uanset hvor de forekommer. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for arterne samt at forstyrre eller dræbe individer. Ved eventuel påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV-arterne skal der indbygges afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne opretholdes. I undersøgelseskorridoren er der konstateret flere bilag IV-arter. Det drejer sig om odder, brunflagermus, vandflagermus, damflagermus, sydflagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø, grøn kølleguldsmed og muligvis markfirben. Det er for alle disse arter sikret, at den økologiske funktionalitet opretholdes, uanset valg af alternativ Natura 2000 screening Der er udført en screening af nødvendigheden af at udføre en Natura 2000-konsekvensvurdering. Hvis screeningen viser, at væsentlige påvirkninger af udpegningsgrundlaget for et habitat- eller fuglebeskyttelsesområde ikke kan udelukkes, skal der laves en konsekvensvurdering. Screeningen gælder alle de undersøgte alternativer, da den forholder sig til den samlede undersøgelseskorridor. Hvor der er forskel i vurderingen i forhold til valget af alternativ, er dette nævnt i teksten. Projektet påvirker ingen Natura 2000-områder habitat- eller fuglebeskyttelsesområder) som følge af arealinddragelse, da der ikke ligger nogen områder indenfor undersøgelseskorridoren. Det Natura 2000-område der ligger nærmest undersøgelseskorridoren er habitatområde 249 Natura 2000-område 225) Ovstrup Hede med Røjen Bæk. Området ligger ca. 4 km øst for undersøgelseskorridoren mellem Aulum og Sunds og har hydrologisk forbindelse til undersøgelseskorridoren langs Storå og Løven Å se figur 3.2 ). Habitatområdet ligger opstrøms undersøgelseskorridoren. Udpegningsgrundlaget for området omfatter seks naturtyper og tre arter grøn kølleguldsmed, odder og bæklampret). En påvirkning af naturtyperne vurderes at kunne udelukkes på grund af afstanden, og da lokaliteten ligger opstrøms undersøgelseskorridoren. Alle tre arter på udpegningsgrundlaget lever i eller langs vandløb og kan bevæge sig ind i undersøgelseskorridoren langs Løven Å eller Storå. To af arterne på udpegningsgrundlaget grøn kølleguldsmed og odder, der udover bilag II også er opført på bilag IV af habitatdirektivet og dermed beskyttet, uanset hvor de forekommer) findes med sikkerhed i undersøgelseskorridoren. Hvorvidt individer i undersøgelseskorridoren tilhører den population, der lever i habitatområdet, er uvist, men kan ikke udelukkes. I miljøvurderingen er det vurderet, at en væsentlig påvirkning af den økologiske funktionalitet for de to arter kan udelukkes. Vurderingen er lavet for bestanden, der findes i undersøgelsesområdet som helhed, og vurderes også at gælde for bestanden i habitatområdet. For bæklampret vurderes en væsentlig påvirkning at kunne udelukkes, da der med de indarbejdede hensyn i anlægsfasen, ikke etableres nye spærringer eller i øvrigt sker påvirkninger i Løven Å eller Storå. Et andet habitatområde, der står i hydrologisk kontakt med undersøgelseskorridoren er H58 Nissum Fjord Natura 2000-område 65). Udpegningsgrundlaget for området rummer 21 naturtyper, herunder 3260 vandløb, og seks arter, der alle er knyttet til vandløb havlampret, bæklampret, flodlampret, stavsild, laks, odder og vandranke). Området ligger nedstrøms undersøgelseskorridoren og kan derfor potentielt blive påvirket af stoffer, der føres med vandet, ligesom dyr, der bevæger sig langs åen, kan blive påvirket af barriereeffekt. På grund af afstanden på ca. 20 km og den høje vandføring og dermed betydelige opblanding i de konkrete vandløb og vandområder, vurderes en væsentlig påvirkning som følge af tilførsel af vejvand at kunne udelukkes. Barriereeffekten for de vandlevende dyr ændres ikke af projektet, da der med de indarbejdede hensyn i anlægsfasen ikke etableres nye spærringer eller i øvrigt sker påvirkninger i de større åer i undersøgelsesområdet. En væsentlig påvirkning vurderes derfor at kunne udelukkes. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er F42 Sønder Feldborg Plantage Natura 2000-område 63), der ligger mere end 10 km fra undersøgelseskorridoren. Kun tinksmed er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet området er også habitatområde med syv naturtyper på udpegningsgrundlaget). En væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområdet som følge af projektet vurderes at kunne udelukkes på baggrund af afstanden. På baggrund af ovenstående vurderes det, at en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder habitat- eller fuglebeskyttelsesområder) kan udelukkes. Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at udføre en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering Fuglebeskyttelsesdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved, at medlemslandene forpligter sig til, at udpege Fuglebeskyttelsesområder for arter, der er opført på bilag I, samt for regelmæssigt tilbagevendende trækfugle, der forekommer i betydende antal. 35

38 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Der er ikke kendskab til væsentlig forekomster af rastende fugle i undersøgelseskorridoren. I forbindelse med feltundersøgelserne er der konstateret ynglende isfugl og muligvis ynglende rørhøg. Der er ikke kendskab til yngleforekomster af andre bilag I- arter i undersøgelseskorridoren. Ingen væsentlige forekomster af arter på bilag I vurderes at blive væsentligt påvirket uanset valg af alternativ. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven har til formål at værne om landets natur og miljø. Mange naturområder i Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af natur typer nes tilstand. Søer med areal på over 100 m 2, udpegede vandløb samt heder, enge, strandenge, moser og overdrev med et samlet areal på mindst m 2 eller mindre arealer i forbindelse med andre beskyttede naturtyper). I den forbindelse skal det bemærkes, at de registreringer, der er offentligt tilgængelige på Miljøportalen, kun er vejledende, og at det altid vil være en konkret vurdering, om et areal er omfattet. Derfor kan der være forekomster af beskyttet natur, som ikke fremgår af Miljøportalen. Kommunen er myndighed. I undersøgelseskorridoren er der forekomster af beskyttet natur, hvis tilstand ændres som følge af projektet. Arealet varierer mellem alternativerne. De tilstandsændrede naturtyper omfatter sø, eng, mose, overdrev, hede og udpegede vandløb. Skovloven Skovloven regulerer anvendelsen af fredskove. Langt den største del af de danske skove er fredskovspligtige. Et areal med fredskovspligt skal ifølge skovlovens 8 holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. Naturstyrelsens lokale enhed er myndighed. I undersøgelseskorridoren er der mange områder med fredskov se figur 3.3), og der sker fældning i dele af disse områder uanset valg af alternativ. Fredning areal) Fredninger er en selvstændig beskyttelse, der laves på baggrund af bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven. Fredninger har ofte til formål at beskytte naturområder, dyr, planter og/ eller deres levesteder. Fredningsnævnet er myndighed i forhold til dispensation fra fredninger. I undersøgelseskorridoren findes en fredning for Gødstrup sø, men denne påvirkes ikke, uanset hvilket alternativ der vælges, og er derfor ikke nærmere beskrevet Fredning arter) Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt artsfredningsbekendtgørelsen) har til formål at frede en række plante og dyrearter. Ifølge bekendtgørelsens 2 og 5 er der forbud mod at skade disse. 2 Vildtlevende dyr, som er omfattet af bilag 1 og 2, må ikke slås ihjel, og 5 Planter, som er nævnt i bilag 3, må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksested ). Naturstyrelsen er myndighed. I undersøgelseskorridoren er der fundet padder, krybdyr, flagermus og planter, der er fredede og nogle levesteder for disse arter påvirkes. Kommuneplan retningslinjer I Herning og Holstebro kommuners kommuneplaner beskrives den naturpolitik og de retningslinjer, der gælder i forhold til naturen. Retningslinjerne for natur er de samme for de to kommuner. Holstebro Kommune har dog ikke retningslinjer for særligt værdifulde paddelokaliteter i kommuneplanen. Udover retningslinjer i forhold til øvrig lovgivning f.eks. internationale naturbeskyttelsesområder) findes retningslinjer for naturområder, spredningskorridorer og skovrejsningsområder. For naturområder og potentielle naturområder A, B og C - målsatte områder samt værdifulde paddelokaliteter) gælder følgende retningslinjer: Aktiviteter, der kan forringe naturkvaliteten i naturområderne og de potentielle naturområder, skal i videst muligt omfang undgås. For A- og B-målsatte områder gælder, at der kun gives dispensation/tilladelse til tilstandsændringer, der understøtter naturgrundlaget. For C-målsatte områder gælder, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget. For værdifulde paddelokaliteter gælder, at der i områderne gøres en særlig indsats både gennem administrativ praksis og naturpleje. Dette skal ske for at udvikle forholdene for padderne igennem beskyttelse, oprensning og nygravning af vandhuller samt udvikling af nye potentielle levesteder. I undersøgelseskorridoren findes der enkelte A-målsatte naturområder langs Tvis Å og Savstrup Å. Der er ligeledes enkelte B-målsatte områder, men langt størstedelen af de naturområder, der findes, er C-målsatte se figur 3.3). Der findes ingen værdifulde paddelokaliteter i undersøgelseskorridoren. Spredningskorridorer: Inden for de udpegede spredningskorridorer skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge søges bevaret og om muligt forbedres. Spredningskorridorerne skal så vidt mulig friholdes for byudvikling og tekniske anlæg. Anlæggelse af nye veje og jernbaner, der skærer spredningskorridorerne, skal indrettes med faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. 36

39 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV tilvalg 3 alternativ 2 og 4 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 2 Hovedforslag alternativ / tilvalg Fredskov Fredning, Gødstrup Sø Skovrejsning ønsket Målsætning for 3 beskyttet natur: a målsat B målsat C målsat 0 5 km alternativ 3 og 4 Figur 3.3 Fredskov, fredninger og temaer med relation til natur fra kommuneplaner 37

40 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.4 Dukatsommerfugl I undersøgelseskorridoren er der ingen udpegede spredningskorridorer. Herning Kommune har oplyst, at de kun udpeger spredningskorridorer, hvor der er vurderet, at mangle økologisk forbindelse. Skovrejsning: Skovrejsningsområder områder hvor skovrejsning er ønsket) og områder, hvor ny skovrejsning er uønsket, er udpeget. Øvrige områder er områder, hvor skovrejsning er mulig. I skovrejsningsområder er tilskuddet højere, og ansøgning om tilskud har højere prioritet end i områder, der ligger uden for skovrejsningsområderne. Områdernes afgrænsning danner ikke grundlag for administration af nogen anden lovgivning, men kan være begrundet i et ønske om grundvandsbeskyttelse eller findes, hvor ny skov kan være nytteskov og/eller rekreativt område og levested for vilde dyr og planter. I undersøgelseskorridoren er der udpeget skovrejsningsområder nord for Herning, vest for Herning og i et mindre område nordøst for Sinding. Disse områder kan anvendes til placering af erstatningsskov. I Herning Kommunes kommuneplan er der herudover nævnt en Grøn Plan for de bynære landskaber ved Herning By. I den Grønne Plan arbejdes med ringe, der omslutter Herning by og forstæderne, samt kiler, der forbinder ringene med hinanden, byen og landskabet. Formålet er bl.a. at forbedre de karakteristiske landskabstræk og naturindholdet i Herning Kommune. Ifølge Herning Kommune er Grøn Plan i øjeblikket under udarbejdelse. Herning Kommune har udarbejdet en naturpolitik Herning Kommune 2008). I denne er bl.a. nævnt en række ansvarsarter, som kommunen har et særligt ansvar overfor. Det drejer sig bl.a. om bilag IV-arter f.eks. grøn kølleguldsmed), bilag II-arter f.eks. havlampret), bilag I-fuglearter f.eks. rødrygget tornskade), rødlistede arter lille blåpil), orkideer, vårkobjælde og arter af ulvefod i alt 50 arter). Holstebro Kommune har udarbejdet en naturpolitik Holstebro-Kommune, 2011a). I denne er bl.a. nævnt en række ansvarsarter, som kommunen har et særligt ansvar overfor. Det drejer sig bl.a. om bilag IV-arter f.eks. birkemus), bilag I-fuglearter f.eks. natravn), rødlistede arter f.eks. stor tornskade), orkideer, vårkobjælde og engblomme i alt 24 arter). Rødlisten Den danske rødliste er fortegnelsen over de danske planteog dyrearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN). Disse arter er vurderet og optaget på rødlisten i forhold til deres risiko for at uddø. Rødlistede arter er henført til en af følgende trusselskategorier: Forsvundet RE), Kritisk truet CR), Moderat truet EN), Sårbar VU) og Næsten truet NT). Herudover er der for alle andre arter, der er rødlistevurderede, men ikke henført til en af trusselskategorierne ovenfor, brugt følgende kategorier: 38

41 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Ikke truet LC), Utilstrækkelige data DD), Vurdering ikke mulig NA) og Ikke bedømt NE). Rødlistede arter er ikke særligt beskyttede af dansk lovgivning. Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark, og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i Rødlistede arter er, ud over at være i fare for at uddø, oftest sjældne, men også endnu relativt almindelige arter i kraftig tilbagegang kan være rødlistede. Tab af arter går imod målsætningerne om at bremse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed, som er et mål både regionalt, nationalt og internationalt. Sikring mod tab af levesteder for rødlistede arter er derfor vigtigt. I undersøgelseskorridoren er der fundet én rødlistet sommerfugl dukatsommerfugl) og flere rødlistede pattedyr damflagermus, hare og odder). Herudover karplanten strudsvinge, hvis forekomster dog vurderes at være haveflygtninge og derfor ikke relevante i denne sammenhæng. Det er vurderet, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af bestande af rødlistede arter, uanset hvilket alternativ der vælges. 3.3 Eksisterende forhold Lokaliteter De eksisterende forhold er beskrevet for 13 områder, som vurderes at rumme de største naturmæssige værdier. De eksisterende forhold i små enkeltstående områder er ikke beskrevet i rapporten, og for en beskrivelse af disse henvises til VD s baggrundsmateriale. Savstrup Ådal Savstrup Ådal figur 3.7) se vurderes at have spredningsmæssig betydning, da den løber til Storå mod vest og fortsætter mod øst, næsten til de store plantager Borbjerg, Sevel og Nordre Feldborg. Savstrup Å 010) blev genslynget i 1990 erne, bl.a. pga. okkerforurening, efter at være blevet udrettet i 1950 erne. Åen fremstår i dag med mange slyngninger. Åen vurderes at have høj biologisk værdi. Det nordlige tilløb til Savstrup Å var udtørret ved besigtigelsen. Både Savstrup Å og tilløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Omkring Savstrup Å og dennes tilløb findes 3 områder med eng og mose, der delvist afgræsses af kvæg. De terrestriske områder har en relativt triviel flora. To af 3 områderne er C-målsat i kommuneplanen 008 og 009) og vurderes at have middel biologisk værdi. 3 engen mod øst 009a) er A-målsat. Baggrunden for denne A-målsætningen er formentlig tidligere værdier. I 1997 blev der registreret knoldkær med bl.a. hirse-star og trævlekrone Miljøministeriet, 2011a). Ved besigtigelsen fremstod lokaliteten meget tilgroet, men det kan ikke udelukkes, at arterne stadig er til stede. På baggrund af forsigtighedsprincippet og de tidligere registreringer vurderes lokaliteten at have høj biologisk værdi. I ådalen findes også et overdrev 009c), der fremstår eutrofieret. En lille vold i den nordøstlige del af overdrevet er bevokset med bl.a. djævelsbid og eng-havre og har betydelige naturværdier. Samlet set vurderes lokaliteten at have middel biologisk værdi. Syd for åen findes et krat 009b) med lav biologisk værdi. Storådal Storådalen vurderes at have stor spredningsmæssig betydning. Storå 013) er på den undersøgte strækning ca. 7-8 m bred og fremstår naturligt slynget. Åen, der er omfattet af 3, vurderes at have høj biologisk værdi. På lokaliteten blev der registreret ynglende isfugl og forekomst af grøn kølleguldsmed. Omkring åen findes en tydelig ådal med stejle brinker særligt mod nord. I ådalen findes 3 eng og mose 011a, 014), der afgræsses og har indslag af overdrevsvegetation. Arealerne er dog floristisk mindre interessante, formentlig på grund af eutrofiering. 3 områderne er C-målsat i kommuneplanen, og vurderes alle at have middel biologisk værdi. Tvis Ådal Tvis Ådal er vurderet at være et værdifuldt område med stor spredningsmæssig betydning. Der er sammenhængende 3 arealer i hele ådalen. Alle 3 områderne inden for korridoren er A-målsatte i Holstebro Kommunes naturkvalitetsplan. Tvis Å 019) er ca. 3 m bred og fremstår naturligt slynget. Der er en del bredvegetation langs vandløbet, delvist som en høj bræmme af tagrør, men også meget undervandsvegetation, som giver gode levemuligheder for vandinsekter. Åen er omfattet af 3 og vurderes at have høj biologisk værdi. Nord for Tvis Å findes et stort område med 3 mose 018). På delarealer er vegetationen afslået, og lokaliteten fremstår derfor også som en varieret og artsrig eng. Her vokser flere sjældne plantearter som smuk perikon, mose-troldurt og mose-pors. Formentlig på de mere tørre partier i området, er der også fundet spæd mælkeurt NT, på rødlisten) Botanisk-Forening, 2011). Øst for mosen findes en fin tuet natureng 018a), der længst fra åen er ret fattig/sur med bl.a. tørvemos), men tættere på åen er mere rig og delvist tilgroet. Lokaliteten indeholder en lille sø omkranset af smalbladet kæruld og en overdrevsbakke, der nogle steder er næringspåvirket. Lokaliteten vurderes at have høj biologisk værdi. 39

42 Kapitel 3 PLANte- OG DYReliV 3 engen på sydsiden af Tvis Å 020) er relativt tilgroet og domineret af høj sødgræs og rørgræs. Lokaliteten er mindre end den på nordsiden af åen, men stadig, hvor vegetationen er lav, med biotoptypiske arter som sværtevæld og hyldebladet baldrian. Der blev ved feltundersøgelserne ikke fundet sjældnere arter, men på lokaliteten er der i 2004 registreret de tre orkideer plettet gøgeurt, maj-gøgeurt og purpur-gøgeurt sidstnævnte er kommunal ansvarsart) samt engblomme og trævlekrone. Lokaliteten vurderes at have høj biologisk værdi. Figur 3.5 Signaturforklaring til figur 3.7, figur 3.11 og figur 3.14 Tvis Ådal er sin helhed en vigtig spredningskorridor. Nord for Tvis Å ligger Tvis Nordre Kommuneplantage 016). Plantagen er stor og har i kraft af sin størrelse nogen værdi, men den er domineret af nåletræ og vurderes samlet set at have lav biologisk værdi. I den østlige udkant af plantagen ligger et stort hedeområde 016a) med levesteder for spidssnudet frø oplyst af Holstebro Kommune). Heden er en mosaik af våde og tørre områder og med karakterarter som klokkelyng, børste-siv og tue-kogleaks. Den sydvestlige del er lidt mere tilgroet, men lokaliteten i sin helhed vurderes at have høj biologisk værdi. Skov og mose ved Havris Ved Havris er et stort skovområde 027), der veksler mellem bevoksninger og mere åbne områder. Pga. størrelsen og områdets variation vurderes området at have middel biologisk værdi. I bevoksningerne er der typisk fattigbundsvegetation med bl.a. alm. kohvede, pille-star, alm. gedeblad og bølget bunke. I skoven findes et sten- og jorddige med surbundsarter som alm. engelsød, tyttebær og blåbær, og diget vurderes at have middel biologisk værdi. Mod syd findes et lille område med en tilgroet mose 028). I midten er der områder med plantearterne mose-pors og blåtop. Mosen var meget tør ved besigtigelsen, men tilstedeværelsen af ovennævnte mosearter indikerer, at det også kan være vådere, og mosen vurderes at have middel biologisk værdi. Begge områder står i forbindelse med yderligere områder langs Morre Bæk, der er et sideløb til Tvis Å, og har således en vis spredningsmæssig betydning. Holstebro Lægård Bæk 034) vurderes på strækningen gennem Holstebro at have middel biologisk værdi på grund af betydningen som ledelinje og spredningskorridor ned mod sammenløbet med Storå. Lægård Bæk passerer Ringvejen under en rekreativ sti, og passagen vurderes at være uegnet for ikke vandlevende dyr. Længere mod nord er Lægård Bæk 006) udtørret og omgivet af dyrkede marker. På denne strækning vurderes vandløbets biologiske værdi at være lav. På hele strækningen er Lægård Bæk omfattet af 3. Øst for Ringvejen er Lægård Bæk omgivet af 3 mose C-målsat af kommunen). Det 3 registrerede område 033) når ikke helt op til vejen. Vegetationen fremstår meget homogen med dominans af lyse-siv og partier med høj sødgræs. Ligeledes vurderes spredningspotentialet på de ånære arealer at være begrænset, da der stort set ikke findes andre terrestriske 3 arealer langs åen. Lokaliteten vurderes at have lav biologisk værdi. Storå 036) er meget bred ved krydsningen af Ringvejen i Holstebro. Vandløbet fremstår reguleret, da der opstrøms er opdæmmet med et stemme- og vandkraftværk ved passagen af Ringvejen. Der er lavet et omløb i 1989, som sikrer passage for vandlevende dyr. Storå har stor spredningsmæssig betydning, men på grund af tilstedeværelsen af vandkraftværket vurderes den undersøgte strækning kun at have middel biologisk værdi. Der er udarbejdet en plan for genopretning med etablering af fri passage for fisk langs Storå Rambøll, 2010). På lokaliteten er der registreret forekomst af blåbåndet pragtvandnymfe. Søndre Plantage 037) er en højstammet bøgeskov på ca. 100 år. Bundvegetationen er relativt artsfattig med forekomst af især skovsyre og bølget bunke. Da naturtypen er relativt sjælden i Vestjylland, vurderes lokaliteten at have middel biologisk værdi. Heder og skove ved Skautrup Ved Skautup findes to store plantager 039 og 040), der er domineret af nåletræ, men formentlig også rummer betydelige bestande af rådyr. I 039 er der fundet den rødlistede 40

43 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.6 Savstrup Å med omgivende eng og mose set fra Hodsagervej art spæd mælkeurt kategori NT) og mose-troldurt Holm, 2011). Dele af den vestlige plantage 039) er omfattet af fredskovpligt, og syd for plantagen løber Skautrup Bæk, som skaber forbindelse til øvrige naturområder efter sit sammenløb med Vegen Å. Plantagerne vurderes at have lav biologisk værdi på trods af en potentiel betydning som spredningskorridor. Der findes tre områder med 3 naturtypen hede. Alle områderne er vurderet at have middel biologisk værdi. Det østligste og største af hedeområderne 041) er en gammel grusgrav med levemuligheder for markfirben ingen konstateret). Heden oven for grusgraven er meget domineret af en veludviklet bevoksning af hedelyng, men heden er dog under tilgroning med træer. Hedeområdet 044) mellem de to plantager rummer flere gravhøje bevokset med meget hedelyng og tormentil. Dele af området er under tilgroning med blåtop, og hedelyng er sparsomt tilstede, særligt mod øst. Mod nord ligger flere gravhøje, og området omkring tre af disse er registreret som hede 045). Gravhøjene er relativt tilgroede med bl.a. pil og birk og med græsser, der til en vis grad har erstattet naturlige hedearter som tormentil, hedelyng og revling. Området er isoleret på dyrket mark, og lokaliteten vurderes at have middel biologisk værdi. Løven Å Løven Ådal se figur 3.11) vurderes at have en vigtig funktion som spredningskorridor. Forbindelsen til naturområder er især god mod øst, mens forbindelsen mod vest er mere fragmenteret. Løven Å 053) er ca. 2 m bred og omfattet af 3. Der er i åen en del grenet pindsvineknop og anden grøde, som kan give skjulesteder for dyr. Åen har værdi som ledelinje og spredningskorridor og vurderes at have middel biologisk værdi. Omkring Løven Å findes en 3 mose 054), der er meget domineret af stor nælde og rørgræs og virker næringsstofbelastet. Mosen vurderes at have lav biologisk værdi. Aulum-Sinding Skelgrøft 056), som er ca. 1 m bred og omfattet af 3, vurderes kun at have lav biologisk værdi. Omkring den findes en meget udtørret 3 mose, hvor egentlige mosearter som sump-kællingetand og eng-nellikerod er fåtallige, mens krybende hestegræs dominerer. Den dominerende træart, dunbirk, giver en fin struktur, men den biologiske værdi vurderes som lav pga. manglende vand/ fugtighed. Herningsholm Å ved Sinding Ådalen omkring Herningsholm Å har nogen spredningsmæssig værdi, men der er kun få 3 områder eller andre naturområder langs åen, hvilket begrænser værdien. Ved Sinding er Herningsholm Å ) relativt bred 5-6 m). Vandløbet er reguleret og relativt dybt nedskåret. Der er en del grenet pindsvineknop i vandløbet, men ellers kun lidt undervandsvegetation. Vandløbet, som er omfattet af 3, vurderes at have middel biologisk værdi. 41

44 K a p i t e l 3 PLA N TE - O G D Y R ELI V æk lægård B alternativ 2 og alternativ 11 og og 33 alternativ Sto rå b 009b 009b 009b 009b 009b c 009c 009c 009c 009c 009c på 011a 011a 011a 011a 011a 011a rå Sto S 009a 009a 009a 009a 009a 009a u st r av a 038a 038a 038a 038a 038a æk ad B Å Sto k v Spæd Mælkeurt Spæd Mælkeurt Spæd Spæd Mælkeurt Spæd Mælkeurt Mælkeurt 018a 018a 018a is tv ård B a 027a 027a 027a 027a 027a Morre Bæk æk Håret Visse Håret Visse Håret Visse Visse Håret Håret Visse Håret Visse Kantet Konval Kantet Kantet Konval Konval Konval Kantet Kantet Kantet lu nd by B æk Ha lg 016a 016a

45 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.7 Undersøgte lokaliteter med værdisætning og fund af sjældnere planter omkring Herning. Lokaliteterne vist på dette kort er beskrevet under overskrifterne Savstrup Ådal, Storådal, Tvis Ådal, Skov og mose ved Havris, Holstebro og Heder og skove ved Skautrup. Se figur 3.5 for signaturforklaring. Figur 3.8 Tvis Å. Syd for rute 18 findes en kreaturafgræsset 3 eng ) langs åen. Engen vurderes at være en tør, eutrofieret kultureng med dominans af alm. hvene og rød svingel. Den vurderes kun at have lav biologisk værdi. Nord for rute 18 findes en 3 eng 062), der er relativt tilgroet med grå-pil og fremstår noget eutrofieret. 3 området ligger ca. 8 m fra vejen. Ved engområdet findes en bevoksning af dun-birk med krybende hestegræs og lyse-siv i bunden. Bevoksningen er ikke 3 registreret, men vurderes at være omfattet, da den minder meget om de øvrige moser i området. Både engen og den mulige mose vurderes at have lav biologisk værdi. Bjallerbæk Bæk og omgivelser Bjallerbæk Bæk 068, se figur 3.14) starter reelt under rundkørslen, hvor rute 471 mod Vildbjerg krydser den gamle hovedvej mellem Herning og Holstebro. Vandløbet er 3 registreret på denne strækning, selvom det ikke fremgår af Miljøportalen oplyst af Herning Kommune). Herfra løber bækken først mod vest og derefter mod syd under Trehøjevej rute 471) til Herningsholm Å. Bækken vurderes kun at have begrænset værdi som spredningskorridor pga. jævnlig udtørring, som indikeres af, at der i bunden f.eks. vokser knæbøjet rævehale og sump-forglemmigej. Bjallerbæk Bæk vurderes at have lav biologisk værdi på denne strækning. Omkring bækken findes en række levende hegn og mindre områder med beplantning 067). Området er relativt varieret, men vurderes kun at have lav biologisk værdi. Herning Kommune har oplyst, at der muligvis er orkideer i området, men disse blev ikke set i forbindelse med besigtigelsen. At der er potentiale for orkideer i området, indikeres bl.a. af tilstedeværelsen af dunet vejbred, der som orkideerne, er indikatorart for kalkholdig jord. Langs Bjallerbæk Bæk findes en 3 natureng 069) med typiske engplanter som sump-forglemmigej, kær-star, krybhvene, kær-snerre og knæbøjet rævehale se figur 3.15). Engen vurderes at have middel biologisk værdi, men ikke stor spredningsmæssig værdi. Nord for bækken findes et hedeområde ) med kun ringe udbredelse af karakteristiske arter og lav biologisk værdi. Øst for Bjallerbæk Bæk findes en kratbevoksning 070) med flere år gamle ege i den nordlige udkant. Bag ved egene er bevoksningen domineret af yngre alm. røn. Vegetationen er domineret af bølget bunke og alm. hvene, og her findes nogle karakterarter for egekrat som lyng-snerre og skovstjerne. Lokaliteten vurderes at have middel biologisk værdi. Herningsholm Å ved Bjallerbæk Herningsholm Å 080) er ca. 1,5 m bred, men på nogle strækninger er vandløbet smallere ned til 30 cm) og ret dybt nedskåret. Syd for Trehøjevej findes et større 3 engområde 076) øst for Bjallerbæk Bæk. Langs åen er engen meget domineret af lyse-siv og mose-bunke, men med partier domineret af alm. kvik og opvækst af grå-pil. Engen virker tør i bunden, 43

46 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.9 Lægård Bæks passage af Ringvejen i en betonkasse under en rekreativ sti hvilket sammen med eutrofiering formentlig er årsagen til den relativt ensartede vegetation. Engen vurderes at have middel biologisk værdi bl.a. på grund af sin størrelse, og da den har nogen spredningsmæssig betydning i kraft af sin placering i ådalen. Længere mod syd findes yderligere en 3 eng 078) og en 3 mose 079) langs Bjallerbæk Bæk. Engen 078) er meget domineret af lyse-siv se figur 3.16) og til dels af mose-bunke. Engen virker tør i bunden og med homogen vegetation, men med arter som kær-galtetand, kær-tidsel, knæbøjet rævehale og kryb-hvene. Disse arter, engens størrelse og den spredningsmæssigt vigtige placering i ådalen betyder, at lokaliteten vurderes at have middel biologisk værdi. Mosen 079) er bevokset med dun-birk som giver en fin struktur, men bunden er meget tør, ligesom mange af de øvrige moser i området. Bundvegetationen er især domineret af mangeløv og mose-bunke og med begrænset udbredelse af karakteristiske mosearter. Lokaliteten vurderes at have lav biologisk værdi. Bjallerbæk Bæk 077) løber sammen med Herningsholm Å 080) syd for engen 078). Herningsholm Å er omkring passagen af Trehøjevej ca. 6 m bred. Der er registreret mange individer af blåbåndet pragtvandnymfe. Vandløbet vurderes at have en vigtig funktion som spredningskorridor, da det på dele af strækningen er omgivet af 3 områder. Herningsholm Å vurderes på denne strækning at have middel biologisk værdi. Herningsholm Å ved Gødstrup Sø Herningsholm Å 085) er ligesom på øvrige strækninger ca. 5-6 m bred. På denne strækning er åen omgivet af 3 arealer og flyder i en relativt tydelig ådal. I vandløbet er der meget svømmende vandaks, mens brinkerne er domineret af en vegetation af rørgræs og alm. mjødurt. Åen vurderes at have middel biologisk værdi. På nordsiden af åen findes et større 3 engområde 084a). Området er en tør og eutrofieret kultureng med lav biologisk værdi. Vest for lokaliteten findes et mindre rigkær med karakterarter som trævlekrone, smalbladet kæruld og sumpfladstjerne samt flere mosser f.eks. Philonotis fontana, som er en fin rigkærsart. Åkrydsninger langs motortrafikvej nord for Herning På strækningen nord for Herning krydser rute 18 tre vandløb. Sikær Bæk 095) er ca. en halv m bred, nedskåret og bærer præg af regulering se figur 3.17). Vandløbet er delvist udtørret omkring krydsningen af rute 18, hvor der er etableret banketter. Vandløbet er omfattet af 3 og vurderes at have nogen værdi som ledelinje til området Sikær mod nord. Lokaliteten vurderes at have lav biologisk værdi. En grøft, der løber til Storå 098), er udtørret ved krydsningen med rute 18, som den er ført under i et rør. Grøften fremstår meget reguleret, er ca. 30 cm bred og dybt nedskåret. Grøften har lav værdi som ledelinje, selvom Storå ligger i relativ nærhed, og vurderes at have lav biologisk værdi. Grøften er ikke omfattet af 3. Saltholm-Lund Skelgrøft 104) er ca. en m bredt med helt stillestående vand. Bredvegetationen består især af lyse-siv og lav ranunkel. Vandløbet er tørlagt fra den gamle landevej, nord for krydsningen af rute 18. Vandløbet er 3 registreret 44

47 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV fra syd for rute 18 indtil den gamle landevej, ca. 100 m nord for rute 18. Vandløbet har kun begrænset spredningsmæssig værdi, da det starter ca. 200 m nord for krydsningen af motorvejen, og det vurderes at have lav biologisk værdi. Natur langs den eksisterende motortrafikvej nord for Herning Skovområderne langs vejen 097, 099, 100, 101, 103) er plantageagtige, lidt ældre skove, uden større biologisk interesser i sig selv. De tjener som levesteder for hjortevildt, men har kun begrænset værdi for øvrige organismegrupper. De har nogen værdi i kraft af størrelsen, men vurderes samlet set at have lav biologisk værdi. I området eksisterer tre faunabroer over rute 18. Brugen af passagerne er undersøgt af DMU Elmeros et al, 2011), som konkluderede, at rådyr og ræv jævnligt bruger passagerne, mens hare, grævling og små mårdyr bruger dem mere sporadisk. Den vestligste faunabro, som ligger i åbent landbrugsland, er mindre anvendt end de to østlige, som ligger i tilknytning til skov og øvrig natur. Ved passagen nær 097 ser der ud til, at en veksel fører op til broen, og i sandbedet på broen var der ved besigtigelsen spor efter rådyr, ræv, mennesker og formentlig en hund. Ved passagen nær 101 er der relativt fugtigt med lav vegetation. Vegetationen her har noget engpræg med bl.a. kryb-hvene og lyse-siv. I sandbedet på toppen af passagen var der ved besigtigelsen spor efter rådyr og ræv. Nord for denne passage findes en 3 mose 102) se figur 3.18). Birk og pilebevoksningen giver mosen samme karakter som mange andre moser i området. Mosen har en god struktur, men er meget tør i bunden, og der er kun begrænset udbredelse af typiske vådbundsarter som eng-viol, kær-tidsel og hyldebladet baldrian. I stedet er bundvegetationen domineret af krybende hestegræs, mose-bunke og smalbladet mangeløv. Mod motorvejen har lokaliteten præg af tæt krat, som ikke vurderes at være omfattet af 3. Registreringen er ikke korrekt, da den formentlig ikke er blevet opdateret, efter at rute 18 blev bygget i ca Området, der i dag er vej, er således ikke omfattet af 3, ligesom området syd for vejen ikke vurderes at være omfattet. Lokaliteten vurderes at have middel biologisk værdi pga. den spredningsmæssige sammenhæng til områder mod nord. Tæt på Herningsholm Å findes flere opdelte områder, der hver især er registreret som 3 mose 105). De registrerede områder er bevoksede med dun-birk og er ligesom mange andre moser i området præget af udtørring. Bunden er domineret af krybende hestegræs med kun få vådbundsarter som kryb-hvene, kær-tidsel og sump-kællingetand. Dele af de åbne arealer mellem 3 moserne, vurderes potentielt også at være omfattet af 3. Her vokser bl.a. en del kær-tidsel, og områderne er fugtigere, end de områder der er registreret som 3. Området vurderes at have værdi bl.a. for padder, men er i dag påvirket af fragmentering og udtørring. Moseområderne vurderes at have middel biologisk værdi. Ud for mosen er der opsat paddehegn i stål) langs med rute 18 og etableret paddepassage. Figur 3.10 Hedeområdet og grusgraven der er en potentiel lokalitet for markfirben 45

48 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV 46 løven Å Herningsholm Å aulum-sinding Skelgrøft lundb Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Strudsvinge Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Ræve-Star Figur 3.11 Undersøgte lokaliteter med værdisætning og fund af sjældne arter omkring Aulum. Lokaliteterne vist på dette kort er beskrevet under overskrifterne Løven Å og Herningsholm Å ved Sinding. Se figur 3.5 for signaturforklaring Arter opført på bilag IV af habitatdirektivet bilag IV-arter) Flagermus Alle flagermus er bilag IV-arter, og tre arter er kendt fra kvadraterne, der helt eller delvist ligger i undersøgelseskorridoren Søgaard, et al., 2007 og Baagøe, et al., 2007). Det drejer sig om damflagermus, vandflagermus og sydflagermus. I forbindelse med feltundersøgelserne blev fire arter konstateret. Fundstederne fremgår af figur De fundne arter er vandflagermus, damflagermus, sydflagermus og brunflagermus. Brunflagermus er ikke kendt fra området, men forekomsten er ikke overraskende, idet der er tidligere fund af arten i kvadrater både vest og øst for projektområdet. Arten er generelt fåtallig i Vestdanmark formentlig på grund af fraværet af ældre løvskov, der er artens foretrukne vinter- og sommerkvarter. Damflagermus er sjælden i Danmark, mens de tre øvrige arter er almindelige.

49 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV For at kunne vurdere påvirkningen af flagermus er det nødvendigt at kende de enkelte arters økologi. De fire arter af flagermus, der er registreret i projektområdet, stiller forskellige krav til deres habitat. Således er der forskelle i de strukturer, de foretrækker som henholdsvis sommer- og vinterkvarterer, i deres jagtmetoder og i deres brug af ledelinjer i landskabet, som de benytter på fourageringstogter fra sommerkvarteret til de foretrukne jagtområder Brunflagermus benytter udelukkende hule træer som vinter- og sommerkvarterer, og den flyver ofte frit, uden at følge ledelinjer i landskabet. Sydflagermus raster næsten udelukkende i bygninger o. lign. og disse benyttes både som vinter- og sommerkvarterer. Sydflagermus flyver ofte frit, men følger til dels også strukturer i landskabet under fourageringstogter. Vandflagermus raster om sommeren i hule træer, mens de oftest har deres vinterkvarterer under jorden i form af kalkminer, gamle brønde m.m. Hule træer benyttes dog også som vinteropholdssteder. Vandflagermus følger i meget høj grad ledelinjer i landskabet og jager helt tæt over vandoverflader Damflagermus benytter bygninger og hule træer som sommerkvarterer, mens de næsten udelukkende har vinterkvarterer under jorden. Damflagermus følger ledelinjer i landskabet under fourageringstogter og jager over vandoverflader. Undersøgelseskorridoren er generelt relativt fattig på ledelinjer. De vigtigste ledelinjer vurderes at findes i ådalene, hvor især vandflagermus følger dem i forbindelse med fourageringen. Vandflagermus er konstateret ved Lægård Bæk 034), Vandkraftsøen 036), Storå 013) og Savstrup Å 010) og er kendt fra Herningsholm Å og Gødstrup Sø oplyst af Herning Kommune). Løven Å og evt. Tvis Å vurderes også at kunne fungere som ledelinje for arten. Der er kun få levende hegn eller andre strukturer herunder enkelte skovbryn), der vurderes at have væsentlig værdi for flagermus. De mange gårde og huse i det åbne land og i byerne kan fungere som sommerkvarterer for sydflagermus og damflagermus. Der er ikke fundet konkrete rastesteder, men mange af de især lidt ældre og ikke så tætte huse vurderes at være potentielle rastelokaliteter for flagermus. Damflagermus blev i forbindelse med feltundersøgelserne konstateret ved Vandkraftsøen 036), mens sydflagermus blev konstateret ved Vandkraftsøen 036) Storå 013), Savstrup Å 010), Herningsholm Å 085a) Der er kun få ældre løvskovsområder i projektområdet, som rummer potentielle rastelokaliteter for vand- og brunflagermus, der begge anvender træer som sommerkvarterer. Brunflagermus blev i forbindelse med feltundersøgelserne konstateret ved Storå 012) og Savstrup Å 009). De bedste områder vurderes at være Søndre Plantage i udkanten af Holstebro 037), øvrige parkområder i Holstebro f.eks. 035), skoven ved Storå 012), den mindre løvskov i udkanten af Tvis 025), løvskov ved Jersild 059) og skovområdet syd for Gødstrup Sø ikke registreret som lokalitet, men nær 093). Der blev ikke fundet træer med hulheder, grenkryds eller klatreplanter egnede for rastende flagermus på lokaliteterne. Ud over feltregistreringerne er der indhentet oplysninger om tidligere registreringer af flagermus i området. Figur 3.12 Løven Å med omkringliggende mose 47

50 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Damflagermus blev i 2007 registreret ved Vandkraftsøen i Holstebro 036), ved en sø langs Lægård Bæk uden for undersøgelseskorridoren) og i nordenden af Gødstrup Sø uden for undersøgelseskorridoren) i forbindelse med artsovervågningen Miljøministeriet, 2011a). Herning Kommune har oplyst, at der er vandflagermus ved Herningsholm Å mellem Holstebrovej og Gødstrupvej. Holstebro Kommune har oplyst, at vandflagermus er meget almindelig i kommunen og vurderes at findes langs de større åer. I en undersøgelse udført for Herning Kommune i 2008 Degn, et al., 2008) blev der ikke registreret vandflagermus langs Herningsholm Å i området øst for Tjørring uden for undersøgelseskorridoren). I den forbindelse blev det vurderet, at vandflagermusen normalt vil foretrække noget bredere vandløb som egentligt jagtområde, men at de manglende observationer ikke udelukker, at vandflagermus anvender Herningsholm Å som ledelinje, når de flyver mellem koloni og jagtområde. I samme undersøgelse blev sydflagermus observeret på ni lokaliteter i og omkring Gullestrup skove syd for undersøgelseskorridoren). Odder Undersøgelseskorridoren ligger i odderens kerneområde i det nordvestlige Jylland. Åerne i undersøgelseskorridoren er dog ikke nævnt som et vigtigt område for odder i Danmark Søgaard, et al., 2007). Odder er under spredning i Danmark, men den overordnede bevaringsstatus vurderes som usikker. I Viborg og Ringkøbing amter området som omfatter undersøgelseskorridoren), som skønnes at huse knap 60 % af den nationale forekomst, vurderes status som gunstig Naturstyrelsen, 2011a). I forbindelse med feltundersøgelserne er odder konstateret langs Tvis Å 018), Løven Å 053), Herningsholm Å, 080) og evt. langs Lægård Bæk 034), Storå 036) og Bjallerbæk Bæk 077). Fundene fremgår af tabel 3.1 og figur Konstatering af odder er sket i form af fund af ekskrementer og/eller fodspor. Holstebro Kommune har oplyst, at der er odder langs Tvis Å og Savstrup Å. Birkemus Birkemus forekommer i Storå-systemet vest for Holstebro. Derudover er der gjort en udokumenteret observation af birkemus nær Gødstrup Sø ved Herning. Kendskabet til artens eksakte udbredelse er dårlig, men i de senere år er arten, ved brug af en ny forbedret fangstmetode, fundet i ådale, hvor den hidtil har været ukendt. Det vurderes som meget sandsynligt, at birkemus findes i de fugtige engområder i Storå-systemet øst for Holstebro, dvs. Savstrup Å, Storå og Tvis Å. Nærliggende skrænter samme sted udgør et velegnet overvintringssted. De fugtige engområder og tilhørende skrænter ved Løven Å vest for den eksisterende vej samt omkring Herningsholm Å vest for Gødstrup Sø vurderes også at være potentielle levesteder for birkemus. Herningsholm Å står i forbindelse Figur 3.13 Den mulige 3 mose på nordsiden af vejen minder i struktur meget om de øvrige moser i området. 48

51 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV 49 Figur 3.14 Undersøgte lokaliteter med værdisætning og fund af sjældnere planter omkring Herning. Lokaliteterne vist på dette kort er beskrevet under overskrifterne Bjallerbæk Bæk og omgivelser, Herningsholm Å ved Bjallerbæk, Herningsholm Å ved Gødstrup Sø, Herningsholm Å ved Gødstrup Sø, åkrydsninger langs den eksisterende motortrafikvej nord for Herning og natur langs den eksisterende motortrafikvej nord for Herning. Se figur 3.5 for signaturforklaring. Storå Herningsholm Å Saltholt-lund Sikær Bæk asmindkær Bæk lervadskær Bæk Herningsholm Å Bjallerbæk Bæk Mølbæk Herningsholm Å a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a 088a a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 084a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a 083a a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a 085a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 092a 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b 088b Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme Engblomme

52 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.15 Natureng 069) langs Bjallerbæk Bæk med Storå-systemet vest for Holstebro, hvor der i dag forekommer birkemus. Derudover er der gjort en udokumenteret observation af birkemus nær Gødstrup Sø ved Herning. De fugtige engområder og tilhørende skrænter ved Herningsholm Å umiddelbart øst for Sinding vurderes ikke at være optimale for birkemus. Markfirben Markfirben er udbredt i Danmark og den eneste krybdyrart på habitatdirektivets bilag IV, der findes i Danmark i dag. Resultatet af den specifikke kortlægning efter arten har vist, at der sandsynligvis ikke findes markfirben i undersøgelseskorridoren omkring linjeføringerne. I forbindelse med kortlægningen af biotoper i starten af august, blev der muligvis kunne ikke verificeres) observeret en hun på en af gravhøjene syd for Tvis Å 022). Ved en supplerende undersøgelse i april 2012 blev der her observeret 2 skovfirben, og det er derfor sandsynligt, at den første observation også var af skovfirben, Bilag IV-padder Spidssnudet frø Der er kun registreret én bestand af spidssnudet frø nær den eksisterende rute 18. Denne findes i et moseområde, der krydses af den nuværende motortrafikvej nordøst for Herning. De eksisterende bestande findes især på stor afstand af den nuværende vej. Det betyder at relativt få dyr i bestanden når frem til vejen, og endnu færre når levende over den eksisterende vej. Derfor har vejen i dag formentligt en stor barriereeffekt. At spidssnudet frø stort set mangler i vejens nære opland skyldes formentligt en vekselvirkning af flere faktorer, herunder barriereeffekten af den nuværende vej. I større afstand fra den eksisterende vej, men inden for undersøgelseskorridoren, er arten fundet følgende steder: Med mange individer i fire vandhuller A218, A219, A221 og A222) i ådalen omkring Storå og med sandsynlighed for yderligere ynglevandhuller længere mod øst. Med et middel antal individer i et vandhul A203) langs Tvis Å og med mange individer i to vandhuller A211, A212) i et hedekær nord for Tvis Å. Et vandhul A215) umiddelbart vest for hedekæret, som var udtørret ved besigtigelsen i sommeren 2011, er en potentiel lokalitet for spidssnudet frø i våde år. Linjeføringen øst om Holstebro blev ikke undersøgt i forårsperioden i Supplerende besigtigelse, efter kortlægningen blev afsluttet, har i foråret 2012 påvist, at det sommerudtørrende vandhul A215) og det omgivende hedekær A214) er vigtige ynglesteder for spidssnudet frø. Enge og moser langs Tvis Å vurderes at være en vigtig fourageringsbiotop, ligesom hedekæret er et vigtigt terrestrisk biotop for arten. Med mange individer i to vandhuller A193 og A196) øst for Morre Bæk. De omkringliggende eng- og mosearealer vurderes at være vigtige fourageringsområder for arten Med et middel antal individer i 2 vandhuller A082 og A094) langs Herningsholm Å og denne sideløb Bjallerbæk Bæk, Engene langs med Herningsholm Å vurderes at være potentielle fourageringsområder og spredningsveje. Med et middel antal individer i et vandhul A004) og et moseområde A003), tæt på Herningsholm Å, nordøst for Herning. 50

53 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Lokalitet Banketter Spor af odder Bemærkninger Ellebæk 003) Nej Nej 2 steder undersøgt. Lægård Bæk 006 og 034) Nej Evt. 2 steder undersøgt. Evt. veksel ved 034 Savstrup Å 010) Nej, Ja Nej, Nej 2 steder undersøgt, Banket til kvæg i en side under Hodsagervej Storå 013, 036) Nej Evt. 3 steder undersøgt. Evt. veksel ved Vandkraftsøen Tvis Å 018) Nej Ja 3 steder undersøgt, evt. veksel ved L-017. Kommunen oplyser at der er odder i Tvis Å. Halgård Bæk 038a) Nej Nej 1 sted undersøgt Løven Å 053) Nej, Ja Nej, Ja 2 steder undersøgt. Banketter og spor af odder under Ljørringvej. Herningsholm Å ved Sinding ) Ja Ja 2 steder undersøgt. Flydebanketter under rute 18, faste banketter under Sindingvej. Ekskrementer begge steder. Herningsholm Å ved Trehøjevej 080) Ja Ja 1 sted undersøgt. Bjallerbæk Bæk 077) Ja Evt. 1 sted undersøgt. Tegn på veksel over vejen. Herningsholm Å ved Gødstrup Sø 085a, 093) Nej, Ja Nej, Nej 3 steder undersøgt. En banket under Brogårdsvej NV for Gødstrup Sø), ellers ingen. Sikær Bæk 095) Ja Nej Grøft 098) Nej Nej Ført under vejen i rør Saltholt-Lund Skelgrøft 104) Nej Nej Ført under vejen i rør Tabel 3.1 Lokaliteter eftersøgt for odder og fund af odder Figur eng078) med dominans af lyse-siv. I baggrunden løber Herningsholm Å 51

54 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.17 Sikær Bæk syd for rute 18. Vejen ligger til venstre og åen til højre Stor vandsalamander Stor vandsalamander er især fundet i den nordlige del af undersøgelsesområdet. I undersøgelseskorridoren, er arten fundet følgende steder: Med mange individer i et vandhul A309) nordvest for Holstebro, i nærheden af Ellebæk. Nordøst for Holstebro er arten fundet i en lang række vandhuller. Med mange individer i 8 vandhuller A263, A264, A285, A244, A238, A282, A234, A275) Med middel antal individer i 2 vandhuller A284, A266) og med få individer i 2 vandhuller A274, A258). Med mange individer i et vandhul A198) sydøst for Tvis. Løgfrø Løgfrø er truet og i tilbagegang i Danmark Søgaard, et al., 2007). Der blev ikke fundet løgfrø i forbindelse med de specifikke undersøgelser efter denne art. Der foreligger heller ikke fra anden side oplysninger om forekomst inden for undersøgelseskorridoren. Grøn kølleguldsmed Grøn kølleguldsmed er kendt fra Gudenå, Karup Å, Storå, Simested Å, Skals Å, Jordbro Mølle)Å, Fiskbæk Å og Skjern Å Søgaard, et al., 2007). På nationalt plan er artens bevaringsstatus i Danmark usikker Naturstyrelsen, 2011b). Arten overvåges i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA) og blev i 2004 og 2007 registreret langs Storå i området ved Grydholt, sydøst for undersøgelseskorridoren Miljøministeriet, 2011a). Et individ af grøn kølleguldsmed blev observeret på en eng nord for Storå, mens den fouragerede. Storå vurderes at være dens levested 013) Fugle opført på bilag I af fuglebeskyttelsesdirektivet bilag I-arter) En søgning i DOFbasen på ynglefund af bilag I-arter siden januar 2007 i henholdsvis Herning og Holstebro Kommune gav ingen fund inden for undersøgelseskorridoren. Det fund, der var tættest på undersøgelseskorridoren, var hedelærke på Holstebro Øvelsesplads, vest for Holstebro, mere end tre km fra undersøgelseskorridoren. I forbindelse med feltundersøgelserne blev der observeret tre bilag I-arter: Hjejle blev set ved Savstrup Å 009a) i oktober. Pga. tidspunkt, og da arten formentlig er uddød som ynglende i Danmark, vurderes fuglen at være trækkende og behandles derfor ikke nærmere. Rørhøg blev set ved Storå 011a) i oktober. Pga. tidspunkt og da der ikke var forekomst af rørskov i umiddelbar nærhed) er der formentlig tale om en trækkende fugl. Arten er i DOFbasen ikke registreret som ynglefugl i nærheden, men der er to mere end 15 år gamle observationer af rastende rørhøg langs Storå. Isfugl blev set ved Storå 011) i august. Fuglen blev set flyve ind i et hul i brinken, og der er derfor med stor sandsynlighed tale om et ynglepar. I DOFbasen findes en lokalitet langs Storå tæt på den undersøgte strækning. Fra lokaliteten er der fire observationer af isfugl i yngletiden, den nyeste er dog fra Længere mod syd langs Storåen er der to observationer af isfugl fra

55 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Der er kun få nyere, interessante observationer af ynglende bilag I-arter i undersøgelseskorridoren. Ved Sinding blev der fundet gylp fra kirkeugle i 2006, og langs Herningsholm Å er isfugl og rørhøg observeret i yngletiden Rødlistede arter Pattedyr Hare, der er rødlistet som sårbar VU), blev ikke fundet i forbindelse med feltundersøgelserne, men det vurderes som sandsynligt, at arten findes i området, da den er kendt derfra, og da den på trods af tilbagegang stadig er vidt udbredt Baagøe, et al., 2007). Damflagermus, der er rødlistet som sårbar VU) og odder der er rødlistet som sårbar VU) er nærmere beskrevet under bilag IV-arter. Svampe En søgning på svampeatlas i efteråret 2011 viste ingen fund af rødlistede svampearter i undersøgelseskorridoren. Der er gjort enkelte fund i Holstebro; men disse er gamle og uden for undersøgelseskorridoren. Karplanter Der er ikke fundet rødlistede planterater i forbindelse med feltundersøgelserne. Ifølge Atlas Flora Danica Botanisk-Forening, 2011) er den rødlistede art spæd mælkeurt NT) fundet to steder, ved Tvis Å og ved plantagerne ved Skautrup. Herudover er strudsvinge DD), der i den tidligere rødliste fra 1997 var rødlistet som sårbar, fundet i undersøgelseskorridoren. Fundene er formentlig haveflygtninge, da arten ofte plantes som prydplante. Fundene vurderes derfor ikke at være beskyttelseskrævende. Fundstederne ligger ved Vandkraftsøen i Holstebro 035) og ved et sideløb til Løven Å 055). Der er ikke andre fund af rødlistede arter i umiddelbar nærhed af undersøgelseskorridoren. Det kan nævnes, at arten rank vinterkarse er fundet tre steder langs Storå, bl.a. ved Vandkraftsøen 035). Arten var tidligere rødlistet som sjælden R), men er i den nyeste rødliste vurderet at være ikke truet LC). Insekter Dukatsommerfugl, der er rødlistet som næste truet NT), blev fundet i et engområde nord for Storå 011). Døgnfluen Metretopus borealis er anført som en akut truet art på rødlisten fra 1997 døgnfluer er endnu ikke vurderet i den nye rødliste). Arten er kendt fra Storå Herning-Kommune, 2008a) og findes generelt i store vandløb med god strøm og god vandkvalitet Fredede arter Dyr Alle arter af flagermus, padder og krybdyr er fredede. Nogle af disse arter er behandlet andetsteds, fordi de er omfattet af bilag IV, mens de resterende arter er behandlet her. Det drejer sig om padderne skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander og krybdyrene skovfirben, snog, hugorm og stålorm. Øvrige arter af padder og krybdyr har ikke en udbredelse, der dækker undersøgelseskorridoren, og blev ikke fundet i forbindelse med feltundersøgelserne. figur 3.18 Mosen 102) ligger til venstre og i baggrunden ses en af faunabroerne 53

56 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV tilvalg 3 alternativ 1 og 3 Sydflagermus Vandflagermus Sydflagermus Vandflagermus Damflagermus l l alternativ 2 og 4 Sydflagermus Vandflagermus Sydflagermus Brunflagermus Sydflagermus l ll! l Brunflagermus Grøn kølleguldsmed Sydflagermus Vandflagermus alternativ 1 og 2! l Hovedforslag alternativ / tilvalg tegn på odder Sandsynlig forekomst af birkemus Fund af grøn kølleguldsmed Fund af flagermus Fund af stor vandsalamander Fund af spidssnudet frø Muligt rasteområde for flagermus l l Sydflagermus Vandflagermus Damflagermus alternativ 3 og km Figur 3.19 Fund af bilag IV-arter i undersøgelseskorridoren Lille vandsalamander er almindelig i hele Danmark, men mest fåtallig på dårlig jord i Midtjylland, således er arten mindre almindelig i undersøgelsesområdet. Arten blev fundet i 49 af de undersøgte vandhuller. Fundsteder fremgår af bilag 2. Skrubtudse findes næsten overalt i Danmark. Arten blev fundet i 37 af de undersøgte vandhuller. Fundsteder fremgår af bilag 2. Butsnudet frø er almindelig og vidt udbredt i Danmark bortset fra øer i Sydøstdanmark. Arten blev fundet i 122 af de undersøgte vandhuller. Fundsteder fremgår af bilag 2. 54

57 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.20 Sydflagermus. Foto Mogens Andersen. Skovfirben er udbredt i hele Danmark. Arten blev fundet på otte lokaliteter i forbindelse med feltundersøgelserne. Det er sandsynligt, at arten er vidt udbredt i undersøgelseskorridoren. Stålorm er udbredt i hele Danmark, almindelig og ikke umiddelbart i tilbagegang. Arten blev fundet på to lokaliteter i forbindelse med feltundersøgelserne. Det er sandsynligt, at arten er vidt udbredt i undersøgelseskorridoren. Snog er udbredt i hele Danmark, men mangler nord for Limfjorden og i det vestligste Jylland. Arten blev ikke fundet i forbindelse med feltundersøgelserne. Det er sandsynligt, at arten findes i undersøgelseskorridoren. Hugorm findes næsten overalt i Danmark. Arten blev fundet på en lokalitet i forbindelse med feltundersøgelserne. Det er sandsynligt, at arten findes flere steder i undersøgelseskorridoren. I forbindelse med lokalitetskortlægningerne blev der fundet enkelte skrubtudser og butsnudet frø. Disse er ikke medregnet i ovenstående, da det er usikkert, hvilket ynglevandhul de er tilknyttet. Fugle Alle fuglearter, der ikke er jagttid på, er totalfredede, mens arterne med jagttid er fredede uden for jagttiden. I undersøgelseskorridoren er der kortlagt en vigtig lokalitet for fugle, Vandkraftsøen ved Holstebro Dansk-Ornitologisk- Forening, 1997). Der er ikke andre vigtige fuglelokaliteter. Ved Vandkraftsøen er der ynglende isfugl og bjergvipstjert samt rastende sangsvaner. Værdien for ynglefugle er vurderet som 1 og for rastefugle som 2. Planter En række plantearter er fredede. Af disse er der fundet flere orkideer i undersøgelseskorridoren, dog ingen i forbindelse med feltundersøgelserne. Ansvarsarten purpur-gøgeurt er fundet i mosen nord for Tvis Å 019) i forbindelse med overvågningen af ansvarsarter i 2006 Miljøministeriet, 2011a). Arten er også kendt fra et moseområde syd for Tvis Å 020), hvor den vokser sammen med de to andre orkidéer maj-gøgeurt og plettet gøgeurt Miljøministeriet, 2011a). Maj-gøgeurt er i forbindelse med Atlas Flora Danica Botanisk-Forening, 2011) fundet på en eng langs Fonvad Bæk. Lokaliteten er ikke undersøgt i forbindelse med feltarbejdet og ligger på kanten af korridoren Øvrige arter Pattedyr Ifølge Dansk Pattedyratlas Baagøe, et al., 2007) forekommer følgende arter af pattedyr flagermus undtaget) i de kvadrater, der dækker undersøgelseskorridoren: Pindsvin, almindelig spidsmus, dværgspidsmus, vandspidsmus, muldvarp, hare, egern, bæver, rødmus, mosegris, almindelig markmus, sydmarkmus, dværgmus, halsbåndmus, 55

58 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.21 Fodspor og ekskrementer fra odder skovmus, brun rotte, birkemus, ræv, lækat, brud, ilder, mink, husmår, grævling, odder, dådyr, krondyr og rådyr. En oversigt over trafikdræbte dyr modtaget fra Danmarks Miljøundersøgelser Andersen, pers. com.) viser, hvilke større pattedyr der færdes i området omkring vejen. De arter, der er registreret i DMU s undersøgelse, er dådyr, rådyr, sikahjort, kronhjort, ræv og grævling. Af disse er kun rådyr og enkelte kronhjorte registreret som trafikdræbt på rute 18 i perioden se figur 3.24). Naturstyrelsen Midtjylland Fjederholt pers. kom) har oplyst, at der findes bestande af krondyr omkring Nordre og Søndre Feldborg Plantage med en forårsbestand på ca. 400 dyr. Ligeledes er der bestande af kronvildt ved Ovstrup Hede, Røddinglund Plantage og Præstbjerg Plantage og dåvildt ved Ovstrup Hede og Ølgryde plantage se figur 3.24). I Danmarks Jægerforbunds Kronvildtstatistik fra 2011 fremgår ingen områder i umiddelbar nærhed af undersøgelseskorridoren. Nær rute 18 findes i dag flere mindre bestande af krondyr og i nogen afstand en større ved Nordre og Søndre Feldborg Plantager. Bestandene er relativt adskilte, men der er formentlig nogen genetisk udveksling. Bestandene er i fremgang, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der vil komme større bestande og dermed et øget behov for mobilitet mellem bestandene Fjederholt, pers. kom.). Insekter Der er lavet en søgning i Lepidopterologisk Forenings database Bugbase for at fremskaffe oplysninger om tilstedeværelse af sjældne/rødlistede sommerfugle i undersøgelseskorridoren. Søgningen resulterede ikke i fund af interessante arter. I området syd for Vandkraftsøen er den rødlistede sommerfugl okkergul pletvinge fundet, men lokaliteten ligger flere kilom fra undersøgelseskorridoren. Okkergul pletvinge er ifølge fugleognatur.dk Holm, 2011) også fundet ved Alstrup tæt på 002). Selv om der ikke er verificerede fund af sjældne arter, kan det ikke udelukkes, at de findes, da området mellem Herning og Holstebro formentlig ikke er særlig velundersøgt. Mulige rødlistede arter kunne f.eks. være isblåfugl, engkøllesværmer eller violetrandet ildfugl. Fisk Der er indhentet oplysninger om forekomst af fisk i nogle af de store vandløbssystemer, der findes inden for undersøgelseskorridoren. I forbindelse med anlæggelsen af stryget ved Vandkraftsøen registreres passerende fisk, og her er set laks, havørred, stalling, helt, flodlampret, bæklampret, havlampret, aborre, brasen, elritse, gedde, grundling, hork, skalle, rudskalle, strømskalle, ål, hundestejle, suder, karpe, rimte og regnbueørred Rambøll, 2010). Der har været størst fokus på arter på bilag II af habitatdirektivet, særligt laks og bæklampret. Informationer om disse arter stammer fra basisanalyserne for to nærtliggende habitatområder Nissum Fjord og Ovstrup hede med Røjen Bæk). Laks er opdelt i stammer, som hver især kun gyder i et bestemt vandløb. Opgangen af laks er bl.a. blokeret ved vandkraftværket i Holstebro, og tætheden af laks opstrøms denne lokalitet er lav Rambøll, 2010). 56

59 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Bæklampret gennemfører hele sin livscyklus i vandløb og er almindeligt udbredt i de vandløb, der løber til Nissum Fjord egentlige kvantitative undersøgelser foreligger dog ikke). Arten findes også øst for undersøgelseskorridoren i Røjen Bæk og Sunds Nørreå. Bæklampret er på hjemmesiden fugleognatur.dk Holm, 2011) registreret på lokaliteten Mejdal tæt på Vandkraftsøen i Holstebro 036). Stavsild vurderes at kunne gyde i Storå. Der er dog ikke kendskab til konkrete forekomster af arten. Havlampret er på udpegningsgrundlaget for Nissum Fjord. Havlampretter kan muligvis gyde i Storå-systemet, da et enkelt eksemplar er observeret i Tvis Å et tilløb til Storåen) og da den er registreret ved Vandkraftsøen. Det er dog muligt, at forekomsten er en strejfer. Flodlampret er på udpegningsgrundlaget for Nissum Fjord. Der er ikke kendskab til observationer af arten hverken i fjorden eller i de tilknyttede vandløbssystemer herunder Storå) Eksisterende barrierer I området omkring undersøgelseskorridoren findes allerede i dag betydelige barrierer for dyrelivet. Den eksisterende rute 18 er i dag en væsentlig barriere, særligt på den sydlige strækning mellem Gullestrup og Aulum, hvor vejen er en motortrafikvej med en samlet bredde på 15 m. Længere mod nord er vejen landevej ca. 16 m bred, med cykelsti på en side ved Holstebro) og barrierevirkning formentlig lidt mindre. I Herning er vejen ca. 20 m bred med cykelsti på begge sider. Vandkraftværket i Holstebro er en meget betydelig barriere for fisk og øvrige vandlevende dyr i Storåsystemet. Der er ingen tydelige mønstre i fordelingen af trafikdræbte dyr og ingen sorte pletter, hvor der dræbes særligt mange dyr. Dette kan tyde på, at der ikke er vigtige korridorer/ trækveje på tværs af vejen se figur 3.24). Udover selve rute 18 findes der også øvrige mindre) barrierer i området. Det drejer sig om jernbanen, der bugter sig nord og syd for rute 18, Hodsagervej rute 185), der løber parallelt med rute 18 mod nord, Feldborgvej, der løber vinkelret på rute 18 mod nordøst), Videbækvej, der er fortsættelsen af Feldborgvej sydøst for rute 18, og i lidt større afstand Skjernvej rute 11). Herudover er der i området mange små veje, som også er barrierer, men i mindre grad. I den forbindelse kan nævnes Ljørringvej, som løber tæt på rute 18 lidt syd for Aulum Eksisterende faunapassager Mellem Herning og Holstebro findes der i dag allerede en eksisterende rute 18, hvori der er indarbejdet en række passager, som kan anvendes af dyr. Disse passager ligger i undersøgelseskorridoren. I Holstebro er der en del stipassager, der ikke vurderes at have nogen reel værdi for faunaen og formentlig kun bliver anvendt af f.eks. ræv og grævling. I forhold til faunaen vurderes de vigtigste passager i Holstebro at findes ved Vandkraftsøen og ved Lægård Bæk, da disse forbinder naturområder på begge sider af vejen. De øvrige passager ligger i tæt bebyggede områder. Figur 3.22 Grøn kølleguldsmed på eng ved Storå 57

60 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.23 Hare Ingen af passagerne langs vandløbene er i dag udformet, således at de giver gode passagemuligheder for dyr. Det skyldes især, at der ikke er banketter langs de vandløb, der er ført under Ringvejen. De eksisterende passagerne kan ses på figur 3.26 og er fra nord mod syd: Tre stiunderføringer med asfalteret sti og en bredde på ca. 3 m i det nordlige Holstebro En kombineret sti og vandløbsunderføring, hvor vandløbet ligger under stien ved Lægård Bæk i Holstebro. Stien er ca. 2,8 m bred. En stiunderføring med asfalteret sti og en bredde på ca. 3 m. En underføring af et omløb af Storåen lavet af hensyn til fisk i en stålrørstunnel med en bredde på ca. 3,2 m ved Vandkraftsøen i Holstebro. En underføring af en asfalteret sti med en bredde på 3 m ved Vandkraftsøen i Holstebro. På strækningen mellem Herning og Aulum findes ingen passager, der kan anvendes af landdyr eller semiakvatiske arter. Vandløbet Lundby Bæk er således ført under vejen i et rør med dårlige passagemuligheder. På strækningen mellem Aulum og Herning findes flere passager se figur 3.26): Tre underføringer af produktionsveje som har jorddække i bunden og vurderes i begrænset omfang at kunne anvendes af faunaen på trods af fraværet af ledelinjer. De to nordligste har en højde på ca. 4 m og en bredde på 6 m og den sydlige en højde på ca. 3 m og en bredde på 4 m. Den nordligste ligger tæt på Løven Å Underføring af Løven Å ved Ljørring med en bredde på 5 m uden banketter) Underføring af Herningsholm Å ved Sinding med en bredde på 10 m med flydebanketter der mangler tilslutning til det omkringliggende terræn) Overføring af Alhedestien med en længde på 53 m. Vurderes ikke at være anvendelig for fauna Tre overføringer af faunapassager opført i 2004 Underføring af Sikær Bæk med en bredde på 5,2 m og banketter for faunaen. Brugen af de tre overføringer, der er opført i 2004, er undersøgt af DMU Elmeros et al, 2011). Det blev konkluderet, at rådyr og ræv jævnligt bruger passagerne. 3.4 Vurdering af virkninger af hovedforslaget Driftsfasen I dette afsnit er der nærmere redegjort for påvirkninger af lokaliteter og de naturmæssige værdier, der findes på dem, herunder tilstandsændringer af 3 beskyttede naturtyper. Påvirkning af den økologiske funktionalitet for særligt beskyttede arter bilag IV-arter), påvirkning af bestande af rødlistede arter samt drab af fredede arter er håndteret i separate afsnit. Værdisætning af de påvirkede arealer kan ses på figur 3.7, figur 3.11 og figur 3.14 i afsnittet om eksisterende forhold, mens 3 status fremgår af figur 3.29, figur 3.30 og figur 3.31 i afsnittet om afværgeforanstaltninger. For en samlet oversigt over de lokaliteter med biologisk værdi som påvirkes af hovedforslaget og de afværgeforanstaltninger der gennemføres, henvises til bilag 3. 58

61 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV 59 l! f f!!! f l l l l l f l l f f l l! l l l l f l l l l f! lf! alternativ 1 og 2 alternativ 3 og 4 alternativ 2 og 4 tilvalg 3 alternativ 1 og 3 Feldborgvej Herningvej Søndre Feldborg Plantage Hodsagervej Ovstrup Hede Nordre Feldborg Plantage Videbækvej Viborgvej Røddinglund Plantage Ølgryde Plantage Præstbjerg Plantage Skjernvej 0 5 km Hovedforslag alternativ / tilvalg Kronvildt trafikdræbte dyr, : Bestand af kronvildt Sikavildt Grævling Dåvildt Råvildt andet Ræv! f l Figur 3.24 Trafikdræbte dyr i perioden og større bestande af kronvildt

62 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.25 Underføring af Sikær Bæk med banketter Holstebro S - Aulum På strækningen fra den sydlige del af Holstebro til Aulum etableres en ny motorvej syd for den eksisterende rute 18. Den nye motorvejvej ligger på størstedelen af strækningen op til 800 m fra den eksisterende vej. Det nye vejforløb medfører kun arealinddragelse i få områder med biologisk værdi. I området, der i eksisterende forhold er beskrevet under heder og skove ved Skautrup mistes m 2 af en 3 beskyttet hede 044). Heden er vurderet at have middel biologisk værdi samlet set, men det hjørne der inddrages, er domineret af almindelige græsser og kun med begrænset udbredelse af de for naturtypen karakteristiske plantearter. Der sker tab af de biologiske værdier, der findes på det inddragede areal, men det resterende areal vurderes fortsat, at kunne opretholde sin nuværende værdi. Der etableres et nyt bygværk der ændrer tilstanden af 120 m af det 3 beskyttede vandløb Lundby Bæk 050), som begge har lav biologisk værdi I den sydlige del af Holstebro fældes i alt ca m 2 fredskov i Søndre Plantage 037). Skoven er en ældre skov med biologisk værdi, men da det er randområder, der fældes, vurderes det ikke at være de mest værdifulde områder, der mistes. Fældningen vurderes ikke at have betydning for skovens samlede naturmæssige værdi. Projektet medfører etablering af en ny barriere i området, dog i nærheden af en eksisterende den nuværende rute 18). Samtidig med etableringen af den nye barriere, vurderes barriereeffekten for den gamle rute 18 at blive mindsket, da trafikken her vil falde. Samlet set sker der en yderligere fragmentering af området. På strækningen er der ingen vigtige ledelinjer i form af større ådale, men der sker en generel forværring af spredningsforholdene. Særligt en ny barriere omkring vandløbet Halgård Bæk og på strækningen gennem området heder og skove ved Skautrup, vurderes at forværre spredningsforholdene. Strækningen forløber især gennem landbrugsland, og der vil i fremtiden kun ligge få naturområder i nærheden af vejen, som kan blive påvirket af vejens drift. I det hedeområde hvor der sker arealinddragelse, vil der være en randeffekt langs de dele af heden, der kommer til at ligge op ad den fremtidige vej. Dette område vil kunne blive påvirket af salttilførsel i vinterhalvåret og kvælstofdeposition som følge af bilernes udstødning NOx). Hede er en naturligt næringsfattig naturtype, der er sårbar over for især næring, der kan medføre ændringer i artssammensætningen, hvilket en tilførsel af salt også kan gøre. Da vegetationen i det område der kan blive påvirket, kun i mindre omfang er domineret af karakteristisk arter, og da det kun er et lille areal, der påvirkes med lille intensitet, vurderes påvirkningen ikke at have væsentlige konsekvenser. Aulum-Sinding På den nordlige strækning mellem Aulum og Ljørring etableres ny motorvej op til 500 m syd for den eksisterende vej. Syd for Ljørring sker der en udvidelse af den eksisterende vej. 60

63 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV tilvalg 3 alternativ 1 og 3 alternativ 2 og 4 Hovedforslag alternativ / tilvalg Sti produktionsvej Faunaoverføring Vandløb med banketter Vandløb uden banketter Vandløb, rørført alternativ 1 og 2 alternativ 3 og km Figur 3.26 Eksisterende passager af Ringvejen i Holstebro og rute 18 61

64 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.27 Vildtspring og faunabro ved Herning På strækningen mellem Aulum og Ljørring forlænges eksisterende bygværker over vandløbene Løven Å 053) og Aulum-Sinding Skelgrøft 056), som er omfattet af 3. Det medfører samlet set, tilstandsændring af ca. 50 m vandløb. Herudover arealinddrages m 2 af de vejnære dele af 3-beskyttede moseområder 054 og 055) langs vandløbene. Det er kun en mindre del af moserne, der inddrages, og de dele har lav biologisk værdi pga. udtørring. På strækningen syd for Ljørring forlænges eksisterende bygværk over vandløbet Herningsholm Å ved Sinding ), som er omfattet af 3. Det medfører samlet set, tilstandsændring af ca. 25 m vandløb. Langs Herningsholm Å ved Sinding arealinddrages de vejnære dele af beskyttede enge, der ligger langs åen, på nord 062) og sydsiden ) af vejen. Samlet mistes der m 2 beskyttet eng, der i dag kun har lav biologisk værdi. Ligeledes tabes m 2 af et område, som ikke er registreret som beskyttet mose, men vurderes muligvis at være omfattet af beskyttelsen 062). Mellem Aulum og Sinding fældes m 2 fredskov i en skov ved Jersild 052), hvor der fældes ca m 2. Skoven har middel biologisk værdi på grund af tilstedeværelse af en del ældre løvtræer. Fældningen vurderes at medføre tab af nogle biologiske værdier og muligvis af træer der potentielt kan fungere som rastelokalitet for flagermus. Mellem Aulum og Ljørring er den nye motorvej en ny barriere, som yderligere fragmenterer området. Området, der påvirkes, er meget fattigt på ledelinjer og det vurderes, at ingen eksisterende, vigtige spredningsveje påvirkes. Spredningsveje for mere almindelige dyr vil dog blive påvirkede, og spredningsmulighederne for disse arter forværret. Ved og syd for Ljørring sideudvides de eksisterende bygværker over Løven Å og Herningsholm Å ved Sinding, som begge vurderes at fungere som spredningskorridorer. Spredningsforholdene langs disse vandløb forværres som følge af udvidelsen og en forventet øgning i trafikken. Udvidelsen af bygværket over sideløbet til Løven Å, der i dag er ført under vejen i et rør, vil i mindre grad påvirke spredningsforholdene, da åen syd for krydsningen i dag er kraftigt reguleret og ikke omgivet af naturområder og da den eksisterende passage allerede sker i et rør og således uden passagemuligheder for ikke-vandlevende dyr. Som følge af vejens drift, herunder salttilførsel om vinteren, kan det ikke udelukkes, at der sker en påvirkning af dele af de moser og enge der i dag findes tæt på vejen, langs de tre vandløb der krydses. Da områderne i dag kun er vurderet at have lav biologisk værdi, vurderes påvirkningen ikke at have væsentlige konsekvenser, da der ikke findes naturtypekarakteristiske arter, der risikerer at forsvinde. Et vandhul A154) kommer til at ligge meget tæt på en sidevej der omlægges i forbindelse med udvidelsen af vejen. Det vurderes at en tilstandsændring af vandhullet kan undgås, og der lever ikke padder i vandhullet. En vis påvirkning af spredningsveje omkring vandhullet kan dog ikke udelukkes. En gravhøj 057) med middel biologisk værdi kommer til at ligge meget tæt på vejen. En væsentlig påvirkning af planteog dyreliv vurderes at kunne udelukkes. Sinding - Herning N På strækningen sker der en udvidelse af den eksisterende vej til motorvej. Der arealinddrages m 2 mose på to lokaliteter 102 og 105), som begge er vurderet at have middel biologisk værdi, i en stribe langs den eksisterende vej. I det nordvestlige moseområde 102) er det knap halvdelen af lokaliteten, der mistes, mens det i det sydøstlige 105) er mindre end 1 % og et område, der muligvis ikke er omfattet af beskyttelsen, selvom det er registreret. 62

65 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Eksisterende bygværker forlænges over vandløbene Sikær Bæk 095) og Saltholt-Lundby Skelgrøft 104), som begge er omfattet af 3. Det medfører samlet set tilstandsændring af ca. 40 m vandløb. Vandløbene er vurderet at have lav biologisk værdi, og der vurderes kun i mindre omfang at ske tab af biologiske værdi i selve vandløbet. Der inddrages 450 m 2 af et 3 beskyttet vandhul A022) på ca m 2. Vandhullet er levested for bl.a. skrubtudse og butsnudet frø. Der fældes m 2 fredskov i fire skovområder langs vejen 096, 099, 101, 103), der alle har lav biologisk værdi. Fældningerne sker i en stribe langs vejen. Skovene er plantager, og der vurderes ikke at ske tab af væsentlige biologiske værdi i de inddragede arealer eller af skovenes samlede værdi som følge af fældningerne. Udvidelsen af vejen vil øge barriereeffekten i området, som dog allerede vurderes at være næsten total langs den eksisterende motortrafikvej. Som følge af udvidelsen, vil de faunapassager, der i dag findes på tværs af vejen, blive længere og dermed som udgangspunkt mindre egnede og sværere at passere for dyr. De passager der påvirkes af dette, er 3 overførte faunapassager og en underføring af Sikær Bæk med banketter omkring. Som følge af vejens drift, herunder salttilførsel om vinteren, kan det ikke udelukkes, at der sker en påvirkning af yderligere dele af de to moser, hvor der sker arealinddragelse. Områderne vurderes i forvejen at være meget påvirkede af den eksisterende vej, og den yderligere påvirkning vurderes at være mindre væsentlig, en vis påvirkning kan dog ikke helt udelukkes. 2 sporet landevej vest om Herning På strækningen anlægges en ny landevej m 2 3 eng omkring Herningsholm Å 084a) vil blive delvist udskygget af landskabsbroen, der etableres på tværs af ådalen. Engen har lav biologisk værdi og tabet af de biologiske værdier, der findes på det udskyggede område, vurderes at være mindre væsentligt m 2 af et engområde 088a), der ikke er registreret som 3 beskyttet, men muligvis er omfattet, inddrages. Området er på grænsen i forhold til om naturkvaliteten kan betinge en 3 registrering, og det vurderes, at ingen større naturmæssige værdier mistes. Omlægningen af Helstrupvej sydvest for Gødstrup Sø, medfører tab af yderligere 400 m 2 eng. Der etableres nye bygværker over tre vandløb, der er omfattet af 3. Det drejer sig om et sideløb til Bjallerbæk Bæk 081), Herningsholm Å 085) og Mølbæk 091). Krydsningen af tilløb til Bjallerbæk Bæk over 85 m vurderes at være en tilstandsændring, mens krydsningen af Herningsholm Å over 32 m er en mindre påvirkning, da den sker på en landskabsbro. Påvirkningen af Mølbæk sker over 230 m på en strækning, der i dag ligger i en rundkørsel og vandløbet er rørlagt under veje, både opstrøms og nedstrøms det sted, hvor påvirkningen sker. Herudover påvirkes vandløbet syd for rundkørslen. Der etableres et nyt bygværk over 85 m af Bjallerbæk Bæk 068), der er vurderet at have lav biologisk værdi på denne strækning. Vandløbet er ikke beskyttet af 3, selvom Herning Kommune har vurderet, at det burde være det. På den øvrige del af strækningen sker der arealinddragelse af tre vandhuller A088, A067 og A039) samt af dele af et regnvandsbassin A105), der er omfattet af 3. Herudover beskygges et vandhul i Herningsholm Ådal A070). Der vurderes kun at ske tab af mindre naturmæssige værdier som følge af nedlæggelsen af disse lokaliteter, bl.a. da der ikke er fundet padder i dem. Undtagelsen er regnvandsbassinet, som er levested for en betydelig bestand af butsnudet frø. Herudover fældes der m 2 af tre bevoksninger 070, 083a og 088b) med middel biologisk værdi i form af levesteder for pattedyr og fugle og lidt ældre ege, men ingen træer med hulheder. De øvrige lokaliteter, der delvist inddrages, har kun lav eller meget lav biologisk værdi, og tabet af disse områder vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser. De spredningsøkologiske forhold i området vurderes at blive kraftigt påvirkede af vejen. Det skyldes, at vejen vil være en ny barriere i et område, som i dag kun i mindre grad er påvirket af større barrierer. Da der er tale om en landevej, vil barrieren ikke være total, og nogle dyr vil kunne krydse over vejen. Særligt krydsningen af Herningsholm Å vurderes at have betydning for spredningsøkologien, da Gødstrup Sø vil blive noget isoleret i området mellem Herning By og vejen. Påvirkningen af spredningsforholdene langs Bjallerbæk Bæk vurderes at være mindre væsentlig, da åen i dag ikke forbinder naturområder, og påvirkningen sker tæt på en strækning, hvor åen er rørlagt. Som følge af vejens drift, kan der ske yderligere påvirkninger. Engen langs Herningsholm Å 084a) vil modtage øget kvælstofnedfald og kan evt. blive påvirket af saltning i de mest vejnære områder. Arealet vurderes at være ret robuste, da de i dag kun har lav biologisk værdi og plantesamfund domineret af almindelige, tolerante arter. En væsentlig påvirkning vurderes derfor at kunne udelukkes. Et vandhul A) kommer til at ligge ca. 17 m fra vejen. Det vurderes, at en tilstandsændring af vandhullet kan undgås. Der lever ikke padder i vandhullet. En vis påvirkning af spredningsveje omkring vandhullet kan dog ikke udelukkes. 63

66 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Opsummering arealinddragelse Samlet set sker der følgende arealinddragelser af 3 beskyttet natur og skov ved gennemførelse af hovedforslaget. Der mistes m 2 og m 2 der evt. er 3 eng) og beskygges m 2. I alt sker der en påvirkning af m 2 eng. Der mistes m 2 3 hede. Der mistes m 2 3 mose og m 2 der evt. er 3 mose). 5 3 søer i alt m 2 ) inddrages og 1 3 vandhul beskygges 100 m 2 ). Herudover ligger 2 3 søer inden for 20 m af vejen. Over 205 m af 2 3 registrerede vandløb etableres nye bygværker, over 115 m af 5 3 registrerede vandløb forlænges eksisterende bygværker, 1 3 vandløb rørlægges over 230 m og et 3 vandløb skygges over 32 m. Samlet set påvirkes 582 m 3 beskyttet vandløb. Der fældes m 2 fredskov, og i fem bevoksninger, som har middel biologisk værdi, fældes yderligere m 2. Afværgeforanstaltninger For at kompensere for den påvirkning, der sker som følge af arealinddragelse af 3 beskyttede naturarealer, etableres nye arealer i forholdet 1:2. Der er også indarbejdet kompensation for områder, hvor der er tvivl om, hvorvidt de er omfattet af beskyttelsen worst-case scenarie). For områder der skygges, men ikke arealinddrages, kompenseres i forholdet 1:1. Som udgangspunkt etableres erstatningsnatur mindst en sæson, inden påvirkningen af de eksisterende områder sker. Erstatningsnatur vil så vidt muligt blive placeret i umiddelbar nærhed af de påvirkede arealer, for at bevare og understøtte de lokale naturværdier. Der er ikke taget stilling til den nøjagtige placering af erstatningsnatur, men mulige placeringer er foreslået se figur 3.28, figur 3.29 og figur 3.30). For biotoper, der skal sikre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV og arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, vil der ved præciseringen af områdernes beliggenhed, blive taget hensyn til, om de opfylder kravene i forhold til at sikre den økologiske funktionalitet for arterne. Erstatningsnatur vil have en størrelse, så områderne bliver omfattet af 3, når naturtypen har udviklet sig. Det betyder, at vandhuller vil være minimum 100 m 2 og terrestriske områder minimum m 2. For vandhuller tilstræbes en størrelse på m 2. Vandhullerne sikres i den aftale, der indgås med lodsejeren, og det kan evt. vælges at lade vandhullerne yderlig sikre ved tinglysning af deklaration, der forbyder an arealanvendelse, der strider imod den ønskede naturtilstand. 0 g Hovedforslag alternativ / tilvalg Vildthegn paddehegn landskabsbro Faunabro Underføring til rådyr Underføring til små pattedyr 0,5x0,5 m) Underføring til mellemstore pattedyr 1x1,5 m) Underføring til padder 1x1,5 m) Vandløbsunderføring med banketter 1x1,5 m + vandløb) 3 beskyttet natur Banketter etableres eng Hede Mose Overdrev Sø Vandløb 2 km Figur 3.28 Signaturforklaring til figur 3.29, figur 3.30, figur 3.31, figur 3.40, figur 3.41 og figur 3.42 Erstatningsvandhuller vil være uden skyggende beplantning omkring evt. enkelte træer på nordsiden), og brinkerne vil være med svag hældning mindre end 1:5). Dybden vil som udgangspunkt være under 1,2 m, og det vil blive tilstræbt at lave helt fladvandede områder mindre end 50 cm vand). Hvor flere vandhuller placeres i nærheden af hinanden, vil dybden så vidt muligt blive varieret, så nogle af vandhullerne tørrer ud i tørre somre, men ikke alle samtidigt. Der udsættes ikke fisk i vandhullerne, og den enkelte lodsejer bliver orienteret om, at der ikke må udsættes fisk eller krebs eller fodres ænder i vandhullerne. Ved vandhuller med offentlig adgang, bliver der informeret om dette samt formålet med vandhullerne, f.eks. ved opsætning af skilte. I de første to år efter anlæg af vandhullerne vil opvækst af bredbladet dunhammer, tagrør og andre kraftige planter bliver fjernet med håndkraft for at nedsætte tilgroningshastigheden i vandhullerne. Så vidt muligt vil vandhullerne blive placeret i områder, der afgræsses for yderligere at sikre mod tilgroning. På baggrund af de i indledningen beskrevne retningslinjer gennemføres afværgeforanstaltninger for tab af 3 arealer og skov. Der etableres m 2 eng, m 2 hede, m 2 mose og 18 vandhuller 12 for mistede lokaliteter, 2 som kompensation for skade på vandhuller der ligger tæt på vejen og 4 som kompensation for skade på spredningsveje for fredede padder). 64

67 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV 65 Morre Bæk lundby Bæk Savstrup Å Storå tvis Å Halgård Bæk Stokvad Bæk lægård Bæk Storå g g alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 2 og 4 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 alternativ 1 og 3 Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr Overført faunabro til krondyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr landskabsbro til rådyr 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og 4 vandhuller og m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose m² mose 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 400 m² beplantning 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og 5 vandhuller og m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² rastelokalitet m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet 7 vandhuller og 500 m2 rastelokalitet m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede m² hede og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose og mose 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose 4 vandhuller og m² mose m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, m² eng, 320 m² mose, 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev 600 m² overdrev m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² eng m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger m² beplantning om mundinger 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet 10 vandhuller og m² rastelokalitet m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose m² eng og m² mose 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 2 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 3 vandhuller 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet 5 vandhuller og 500 m² rastelokalitet Figur 3.29 Omtrentlig placering af foranstaltninger der afværger hovedforslagets og alternativ 1, 2, 3 og 4) konsekvenser for plante- og dyreliv omkring Herning. Se figur 3.28 for signaturforklaring

68 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Overført faunabro til krondyr lundby Bæk vandhuller Underføring til rådyr g m² mose aulum-sinding Skelgrøft løven Å Underføring til rådyr m² eng og m² mose Herningsholm vandhuller Figur 3.30 Omtrentlig placering af foranstaltninger der afværger hovedforslagets og alternativ 1, 2, 3 og 4) konsekvenser for plante- og dyreliv omkring Aulum. Se figur 3.28 for signaturforklaring 4 66

69 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Herningsholm Å vandhuller vandhuller Bjallerbæk Bæk Sikær Bæk eksisterende faunabro 2 vandhuller eksisterende faunabro vandhuller Storå eksisterende faunabro m² mose 2 vandhuller landskabsbro til rådyr Herningsholm Å 2 vandhuller og m² eng Midlertidigt paddehegn Saltholt-lund Herningsholm Å lervadskær Bæk Mølbæk Figur 3.31 Omtrentlig placering af foranstaltninger der afværger hovedforslagets konsekvenser for plante- og dyreliv omkring Herning. Se figur 3.28 for signaturforklaring Fredskov kompenseres 1:2 og med biologisk værdi 1:1. Der rejses således m 2 skov som kompensation for fældet fredskov og yderligere m 2 som kompensation for fældet skov med biologisk værdi. I alt plantes således m 2 ny skov. Opsummering barriereeffekt Gennemførelse af hovedforslaget vil medføre en forøget fragmentering. Dette vil påvirke alle de dyrearter, der bevæger sig rundt i området, herunder rådyr og krondyr, den rødlistede hare, paddearter, som har behov for at bevæge sig mellem yngle- og rasteområder, samt alle øvrige arter af dyr. Der sker en ny fragmentering af området vest for Herning, hvor der anlægges ny landevej i et område, hvor der i dag kun er mindre veje. Fragmenteringen er dog ikke total, da dyr vil kunne passere landevejen. Ligeledes sker der ny fragmentering på strækningen syd for Holstebro indtil Ljørring, hvor der etableres en ny motorvej syd for den eksisterende motortrafikvej, hvilket betyder, at et område isoleres mellem de to veje. På den øvrige del af strækningen udvides den eksisterende motortrafikvej til motorvej, hvilket medfører en yderligere forstærkning af denne barriere, som følge af øget bredde af anlægget og øget trafik på vejen. Hvor den eksisterende vej var en kraftig barriere, vurderes den udvidede vej at være en total barriere. 67

70 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.32 Den eksisterende motortrafikvej nord for Herning der skal udvides til motorvej Barriereeffekten vurderes at have særlig betydning, hvor spredningskorridorer krydses. På strækningen vurderes disse at findes i ådalene langs Løven Å udbygning til motorvej), Herningsholm Å ved Sinding udbygning til motorvej) og Herningsholm Å ved Gødstrup Sø ny landevej). Herudover krydses yderligere vandløb, levende hegn og nogle bevoksninger, hvor passagemuligheden i fremtiden vil være nedsat med mulighed for fragmentering af bestande. Afværgeforanstaltninger For at mindske hovedforslagets barriereeffekt, er der indarbejdet faunapassager. Placeringen af disse kan ses på figur 3.7, figur 3.11 og figur 3.14 og fremgår af oversigten i bilag 4. Ved Lundby Bæk er indarbejdet 1 faunabro, der er egnet for krondyr >50 m bred), 1 landskabsbro over Herningsholm Å ved Gødstrup Sø egnet for rådyr >4x20 m), 2 underføringer syd for Aulum, der er egnet for rådyr 4x6 m), 13 underføringer til mellemstore pattedyr >1x1,5 m), 8 vandløbsunderføringer med banketter til bl.a. odder >1x1,5 m), 8 underføringer til små pattedyr >0,5x0,5 m) og forlængelse af de tre faunaoverføringer nord for Herning. Ved Løven Å, hvor der i dag ikke er passagemulighed for ikke vandlevende dyr, indlægges banketter i passagerne. Banketterne ved Herningsholm Å ved Sinding forbedres. Omkring alle faunapassager opsættes hegning, der leder de relevante dyr til passagen. Øvrig hegning søges undgået, da hegning forøger barrierevirkningen. Hegning vil følge retningslinjerne i vejledningen Hegning langs veje Vejdirektoratet, 2011b). Der opsættes vildthegning omkring faunabroen ved Lundby Bæk f.eks. 1 km på hver side af vejen) og omkring de to underføringer, der gøres egnede til rådyr f.eks. 2x1 km på hver side af vejen). Omkring landskabsbroen over Herningsholm Å vest for Gødstrup Sø overvejes hegning da vejen her er en landevej f.eks. 500 på hver side af vejen). På strækningen Sinding - Herning N videreføres den eksisterende vildthegning. Den endelige placering og omfanget af vildthegning fastlægges i detailprojektering. Hvor det er nødvendigt at etablere ledebeplantning til faunapassager, vil denne blive udformet i henhold til anbefalingerne i Fauna- og menneskepassager - en vejledning Vejdirektoratet 2011). Ledebeplantning er særligt vigtigt omkring passager der ikke er placeret ved vandløb eller eksisterende levende hegn etc. For hovedforslaget gælder dette for 7 passager angivet i bilag 4). Opsummering af effekter i vejnære arealer Etablering af en ny vej og dennes drift, medfører en række konsekvenser for dyr og planter, der lever i de fremtidige vejnære arealer. Konsekvenserne kan skyldes påvirkninger som følge af tilførsel af miljøfremmede stoffer, kvælstofdeposition, støj, vibrationer og lys. Tilførsel af miljøfremmede stoffer kan ske fra trafikken på vejen eller i forbindelse med vejvedligeholdelse, hvor der f.eks. udspredes salt i vinterhalvåret. Salt og miljøfremmede stoffer kan påvirke plantesamfund på de vejnære arealer, som følge af afdrift etc. Spredning vurderes at kunne ske op til 25 m fra vejen, men en egentlig effekt vurderes kun, at kunne ses inden for 10 m fra vejen. For arealer der ligger i umiddelbar nærhed af vejen, kan der ske en mindre ændring i artssammensætning. Da det er et smalt areal, der påvirkes, og da mængden af stoffer der tilføres er begrænset, vurderes påvirkningen ikke at medføre væsentlige konsekvenser. 68

71 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV I forbindelse med uheld på motorvejen kan der ske tilledning af olie, benzin og andre miljøfremmede stoffer til nærtliggende arealer. Dette kan medføre en kraftig påvirkning, som dog vil være af midlertidig karakter. Da risikoen for, at et uheld sker i et område med naturmæssige værdier er lille, vurderes en væsentlig konsekvens at være usandsynlig. Bilernes udstødning indeholder iltede kvælstofforbindelser NOxer), som kan deponeres i naturområder og her medfører eutrofiering og gradvis ændring af plantesamfundene. Naturområderne langs vejen er allerede i dag kraftigt påvirket af eutrofiering, hovedsagligt som følge af den nærtliggende landbrugsdrift, men også fra de eksisterende veje. Ingen af de naturområder der ligger i umiddelbar nærhed af vejen, vurderes at være særligt sårbare overfor denne påvirkning, da der ikke findes særligt sjældne eller nøjsomme arter. Hedearealerne er som udgangspunkt mere sårbare, men artsindholdet på den hede, der findes ved vejen, er i dag så dårligt, at den yderligere forringelse, ikke vurderes at have væsentlige konsekvenser. Støj, vibrationer og lys fra vejen, nedsætter levestedernes egnethed for dyrearter, der befinder sig på de vejnære arealer. Flagermus kan blive tiltrukket eller bortskræmt af det opsatte lys, padder kan blive tiltrukket af lys og blive trafikdræbt samt evt. blive påvirket af vibrationer, mens pattedyr og fugle kan blive påvirket af støj og etablering af strukturer der mindsker det frie udsyn. Hvor vigtig denne påvirkning er, afhænger af kvaliteten af de levesteder, der findes på de vejnære arealer. Hvis disse er særligt vigtige, kan påvirkningen potentielt være væsentlig. Det er vurderet, at de levesteder, der i dag findes i nærheden af vejen, ikke har en værdi, der gør, at påvirkningen vil have væsentlige konsekvenser. Påvirkningen af padder og flagermus er nærmere beskrevet under bilag IV-arter. Afværgeforanstaltninger Ingen vurderes at være nødvendige Anlægsfasen Naturområder og arter kan blive forstyrret eller skadet af anlægsaktiviteter såsom midlertidig beslaglæggelse af arealer til f.eks. arbejdsarealer, fjernelse af vegetation, midlertidige grundvandssænkninger, kørsel med entreprenørmateriel, forundersøgelser f.eks. arkæologiske og geotekniske forundersøgelser), etablering af midlertidige økologiske barrierer, støj, belysning mv. Den arealinddragelse, der er beskrevet under driftsfasen, vil starte i anlægsfasen. Herudover vil der i anlægsfasen være en yderligere arealinddragelse til arbejdsarealer etc. Som udgangspunkt vil der blive inddraget yderligere 12 m langs det permanent inddragede areal på begge sider af vejen. Dette betyder bl.a., at der inddrages yderligere 3 beskyttede naturarealer. Der er ingen af de 3 arealer, der på denne måde inddrages midlertidigt, der er vurderet at rumme naturmæssige værdier, der ikke vil kunne genindfinde sig på arealerne efterfølgende. Ved krydsningen af Herningsholm Å, hvor der etableres en landskabsbro, vil der være en betydelig påvirkning i anlægsfasen, og engen, der ligger nord for vandløbet, vil blive midlertidigt påvirket. Efterfølgende vil området dog kunne retableres, og et lignende naturindhold som det nuværende vurderes at kunne genindvandre. Der vil være påvirkning fra støj og vibrationer i anlægsfasen. Som udgangspunkt vil denne påvirkning være større, end den der sker i driftsfasen, men den vil kun være midlertidig. For nogle dyrearter kan en midlertidig påvirkning også have betydning, da de ikke når at vænne sig til den, men evt. kan blive skræmt væk fra etablerede ynglesteder. I forbindelse med anlægsarbejder kan der blive transporteret jord rundt. I det omfang jord fra en lokalitet med invasive arter transporteres til en anden lokalitet, evt. i nærheden af naturarealer, kan der ske spredning af de invasive arter. Barriereeffekten vil i nogle tilfælde være større i anlægsfasen end i driftsfasen. Det skyldes, at der ikke findes faunapassager, og at arbejdsarealerne kan være præget af meget arbejdskørsel og evt. være delvist afspærrede. I det omfang der udføres anlægsarbejder i døgnets mørke timer, kan der være behov for belysning af arbejdsarealer, ligesom der kan være belysning på oplagsarealer etc.. Dette kan påvirke dyrene i nærområdet herunder flagermus, som tiltrækkes af lyset, eller evt. andre arter) skræmmes væk fra deres jagtområder. Dette er nærmere beskrevet under bilag IV-arter. I forbindelse med etablering af vandløbspassager kan der ske spild til vandløbet, og dermed sedimenttransport som kan forværre levevilkårene for de dyr og planter der lever i vandløbet f. eks, ved tilsanding af grusede partier, der fungerer som gydebanker for laksefisk. Der sker ikke midlertidige grundvandssænkninger af et sådant omfang, at det vurderes at kunne medføre påvirkninger af nærtliggende naturområder. Afværgeforanstaltninger Der vil blive udarbejdet en miljøhandlingsplan for anlægsfasen. Denne vil bl.a. indeholde retningslinjer for hvornår og hvordan, påvirkninger af naturområder må ske. For at sikre at natur kan genudvikles på midlertidigt påvirkede arealer, fjernes alle materialer, som er anvendt i forbindelse med anlægsperioden f.eks. metal, asfalt, beton etc.). Der udlægges ikke muldlag eller udsås frøblanding eller lignende på arealet, men i stedet sikres forhold, der gør, at naturen kan genudvikle sig. Bilag IV-arter For arter hvor afværgeforanstaltninger er vurderet ikke at være nødvendige, er overskriften udeladt, 69

72 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Flagermus Forringelse af yngle- og rasteområder Der er ikke konstateret konkrete raste- og/eller ynglelokaliteter for flagermus, som kan blive påvirket af projektet. Størstedelen af de bevoksninger, der fældes, er vurderet ikke at rumme træer, der er egnede som raste- eller ynglelokalitet for flagermus. Det skyldes, at bevoksningerne er unge og ensaldrende og for en stor dels vedkommende består af nåletræer. Undtagelserne er Sønder Plantage i Holstebro 037) og en løvskov ved Jersild 052) som rummer ældre træer se figur 3.19), og hvor tilstedeværelse af flagermus i de træer, der fældes, ikke helt kan udelukkes, selvom det vurderes som mindre sandsynligt. I det omfang bygninger i det åbne land nedrives, er der risiko for, at skade raste- eller ynglelokaliteter for sydflagermus eller damflagermus, selvom ingen konkrete lokaliteter blev konstateret under feltarbejdet. Påvirkning af ledelinjer og fourageringsområder Hvor ledelinjer for flagermus krydses af projektet, kan der ske en påvirkning af den økologiske funktionalitet for arterne i form af sammenhængen mellem yngleområder og fourageringsområder. Af de konstaterede arter har ledelinjer mest værdi for vand- og damflagermus, mens de er af mindre betydning for sydflagermus og uden betydning for brunflagermus. En ledelinje for vandflagermus langs Herningsholm Å ved Gødstrup Sø krydses af projektet. Da der etableres en landskabsbro ved krydsningen, vurderes passageforholdene for vandflagermus ikke at blive forværret. De øvrige krydsninger af større vandløb Løven Å, Herningsholm Å ved Sinding og Sikær Bæk), sker som forlængelse af eksisterende passager. De længere passager vil forværre passageforholdene for flagermus, men påvirkningen vurderes ikke at påvirke den økologiske funktionalitet. Det skyldes, at passagerne ikke vurderes at have en særlig værdi som ledelinje for flagermus, og at vandflagermus stadig vurderes at kunne passere gennem passagerne, i det omfang de anvender passagerne i dag. Projektet krydser en lang række levende hegn. Disse er kun i meget begrænset omfang vurderet, at kunne have værdi som ledelinjer for flagermus. Det skyldes, at de ikke forbinder naturområder eller på anden måde forbinder rasteområder med fourageringsområder. Det kan ikke helt udelukkes, at flagermus kan flyve langs nogle af disse hegn, men det vurderes som mindre sandsynligt og af en så lille betydning, at en påvirkning af den økologiske funktionalitet for flagermus som følge af etablering af vejen kan udelukkes. Der vurderes heller ikke at ske påvirkning af væsentlige fourageringsområder for flagermus. Fourageringsområder for sydflagermus i skovene ved Gullestrup, hvor de mest vejnære dele fældes, vurderes ikke at blive påvirket. Det skyldes, at det kun er meget små randområder af skovene, der fældes, og områder som i dag formentlig har mindre værdi på grund af nærheden til motorvejen. Påvirkning fra støj og lys Støjfølsomme arter er især de såkaldte gleaners som f.eks. er langøret flagermus, men ingen af de arter der er konstateret eller kendt fra undersøgelsesområdet er støjfølsomme. En påvirkning vurderes derfor at kunne udelukkes. Figur 3.33 Odderbanket hvor den eksisterende rute 18 krydser Herningsholm Å ved Sinding 70

73 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Belysning langs vejen kan potentielt påvirke de konstaterede flagermus. Ved at skræmme damflagermus og vandflagermus væk, eller ved at tiltrække sydflagermus og brunflagermus, som fouragerer på de insekter, som samles ved belysningen. Da der ikke opsættes lys langs vejen i det åbne land, og da der ikke sker ændringer af den eksisterende belysning i byområder, vurderes en påvirkning af den økologiske funktionalitet at kunne udelukkes. Lys fra bilernes lygter, hvor ådale krydses, vurderes ikke at påvirke f.eks. vandflagermus flyveruter langs passager under vejen. Det skyldes, at lysene ikke oplyser selve passagerne, og at vandflagermus er kendt for at flyve gennem underførte vandløbspassager af motorveje med højere årsdøgntrafik, end denne vej vil have. Anlægsfasen I forbindelse med anlægsarbejder ved ådalskrydsninger, kan der ske en påvirkning af flagermus. Dels hvis der i forbindelse med anlægsarbejderne laves midlertidige spærringer i passagerne, så flagermus ikke kan passere igennem og dels i det omfang, at der om natten er lys på arbejdspladserne. Dette gælder ved Løven Å og ved de to krydsninger af Herningsholm Å. Afværgeforanstaltninger For at sikre mod en påvirkning af yngle- eller rastelokaliteter for flagermus genundersøges Søndre Plantage i Holstebro og skov ved Jersild i detailprojekteringsfasen for at sikre, at de konkrete træer, der fældes, ikke rummer flagermus. Herudover eftersøges flagermus i huse, der skal nedlægges. Hvis der findes flagermus i træer eller huse, der skal fjernes, vil de blive udsluset, I anlægsfasen vil belysning af arbejdspladser omkring ådalskrydsninger blive holdt på et minimum for ikke at hindre fouragering og transportflyvning af vand- og/eller damflagermus. Spærringer af ådalspassager vil blive gjort så kortvarige som muligt. Dette vurderes at være tilstrækkeligt til at sikre den økologiske funktionalitet for evt. tilstedeværende flagermus. Odder Forringelse af yngle- og rasteområder Der findes odder i Herningsholm Å og Løven Å og muligvis langs Bjallerbæk Bæk se figur 3.19). Etablering af bygværker ved vandløb vurderes at påvirke en så lille del af odderens samlede område med potentielle yngle- og rasteområder i ådalene, at arealinddragelsen ikke vurderes at kunne påvirke den økologiske funktionalitet for arten. Påvirkning af ledelinjer og fourageringsområder Udover at være levested, fungerer vandløb som spredningskorridorer for odder. Vejanlæg, som krydser disse korridorer, kan være farlige spærringer, og odder er langt mere sårbare over for trafik end de fleste andre pattedyr, fordi den bevæger sig vidt omkring. Mange bliver påkørt på netop de steder, hvor en vej krydser et vandløb. Projektet påvirker ledelinjer for odder langs vandløbene Herningsholm Å ved Sinding og Gødstrup Sø) og Løven Å og en mulig ledelinje ved Bjallerbæk Bæk. Hvor krydsningen af Løven Å udvides, findes der i dag ingen banketter i den eksisterende underføring. I Ljørringvej umiddelbart nord for rute 18 findes der banketter, hvor der blev set odderspor. Risikoen for trafikdrab samt barriereeffekten vurderes at blive forøget som følge af projektet, da vejens bredde øges, ligesom trafikmængden forventes at stige. Oddere, som er passeret gennem passagen under Ljørringvej, vil ved rute 18, blive tvunget op på vejen, da de ikke kan passere under. Ved krydsningen af Herningsholm Å ved Sinding findes der i dag flydebanketter. Banketterne slutter dog ikke ordentligt til brinken se figur 3.33) og er derfor mindre anvendelige. Som følge af udvidelsen af vejen øget bredde og trafikmængde), vil risikoen for trafikdrab af de oddere, der vælger at gå over vejen i stedet for at anvende flydebanketterne, blive forøget. Passagen langs Sikær Bæk, der er en mulig lokalitet for odder men uden fund, bliver forlænget. Dette vurderes ikke at forringe passagemulighederne for evt. tilstedeværende odder, da de eksisterende banketter også forlænges, og en påvirkning af den økologiske funktionalitet vurderes at kunne udelukkes. Bjallerbæk Bæk krydses umiddelbart nedstrøms et område hvor den er rørlagt, og dermed på en strækning, som vurderes at have mindre værdi for odder. Etablering af en vej på tværs af åen, kan dog ikke udelukkes at medføre en påvirkning af den økologiske funktionalitet for odder som følge af etablering af en ny barriere Krydsningen af Herningsholm Å ved Gødstrup Sø sker på en landskabsbro. En påvirkning af odder vurderes her at kunne udelukkes, da passageforholdene i driftsfasen vil være gode. Påvirkning fra støj og lys Odder kan som mange andre pattedyr blive påvirket af støj og lys fra motorvejen, som kan mindske artens villighed til at passere under vejen og til at befinde sig på arealer i nærheden af vejen. Dog medfører motorveje, som giver anledning til vedvarende støj i driftsfasen, næppe afgørende forstyrrelser af odderen Søgaard og Asferg, 2007). En påvirkning af den økologiske funktionalitet vurderes derfor at kunne udelukkes. Anlægsfasen I forbindelse med anlægsarbejder ved de åløbskrydsninger, der forlænges, samt ved etableringen af den nye landskabsbro over Herningsholm Å ved Gødstrup Sø kan der ske en påvirkning af odder. Det kan ske i det omfang, at der i anlægsfasen etableres midlertidige spærringer langs vandløbene, eller at området på anden måde påvirkes så kraftigt, at det bliver gjort helt uegnet for odder. 71

74 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.34 Fund af spidssnudet frø langs Herningsholm Å A094A Spidssnudet frø A094 A082 Spidssnudet frø A086 A084 A085 A087 A088 A A A079 A078 A069 A072 A071 A070 A073 Hovedforslag A062A Vandhul hvor der er registreret spidssnudet frø A067 A068 Øvrige undersøgte vandhuller 0 A m A059 A051 A050 A048 Støj fra anlægsarbejder kan i modsætning til den vedvarende støj fra driften, potentielt have en væsentlig forstyrrende effekt på odder Søgaard og Asferg, 2007). Afværgeforanstaltninger For at sikre den økologiske funktionalitet for odder etableres banketter langs alle vandløb, der krydses. Af særlig vigtighed for odder indlægges flydebanketter ved Løven Å. Desuden laves den nye passage ved Bjallerbæk Bæk med banketter, og de eksisterende banketter langs Herningsholm Å ved Sinding bliver forbedret, således at tilslutning til brinken sikres. Etablering af en landskabsbro på tværs af Herningsholm Å ved Gødstrup Sø afværger en påvirkning af odder her. I anlægsfasen opsættes vilkår for anlægsarbejder i ådalene. Det sikres, at der ikke sker midlertidige spærringer af de åløbsnære arealer. Så vidt muligt vil de mest forstyrrende og støjende anlægsarbejder blive gennemført i perioden 1/6-1/10, hvor odder er mindst sårbar. Dette vil særligt være i fokus, hvor der gennemføres anlægsarbejder langs Herningsholm Å. Birkemus Ved Løven Å og Herningsholm Å ved Sinding inddrages nær den eksisterende vej arealer, som ikke er optimale for birkemus i dag. Det vurderes derfor, at udvidelsen ikke vil påvirke områdets funktion for birkemus. Ved Herningsholm Å vest for Gødstrup Sø inddrages et areal, som kan være levested for birkemus. Det kan ikke udelukkes, at inddragelsen af areal kan påvirke den økologiske funktionalitet for arten. Afværgeforanstaltninger Ved Herningsholm Å vest for Gødstrup Sø vil anlægsarbejder ske uden for perioden hvor birkemus ligger i dvale 1/10-30/4) og uden for ungeperioden 1/7-1/8). I det omfang, anlægsarbejder i disse perioder ikke kan undgås, vil birkemus blive eftersøgt med faldfælder for at sandsynliggøre, at arten ikke findes. Hvis den konstateres, vil vilkår for anlægsperioder blive overholdt, og evt. yderligere afværgeforanstaltninger blive overvejet. 72

75 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Nogle af de erstatningsarealer, der laves nær Herningsholm Å ved Gødstrup Sø som kompensation for påvirkning af 3 områder), placeres i tilknytning til ådalen og drives ekstensivt eller helt uden græsning. Dette vil sikre, at de udvikler sig til et egnet levested for birkemus. Herved sikres det, at arealet med potentielt levested for birkemus opretholdes. Den landskabsbro, der etableres, sikrer fri passage for arten og modvirker dermed en evt. påvirkning som følge af vejens barriereeffekt. Markfirben Da det er vurderet som usandsynligt, at markfirben findes langs linjeføringen, vurderes en påvirkning at kunne udelukkes. Dette gælder både i drifts- og anlægsfasen. Bilag IV-padder spidssnudet frø) På strækningerne Holstebro S - Aulum, Aulum - Ljørring og Ljørring - Sinding vurderes projektet ikke at have konsekvenser for bilag IV-padder, da der ikke er registreret aktuelle forekomster inden for undersøgelseskorridoren. På længere sigt vil vejen reducere muligheden for fremtidig spredning af bilag IV-padder til nye vandhuller som afsnøres af vejen. På strækningen 2-sporet landevej vest om Herning er spidssnudet frø fundet i to vandhuller A094 og A082) vest for linjeføringen se figur 3.34). Der vurderes kun i mindre grad at være egnede levesteder for denne art øst for linjeføringen og der vurderes derfor kun at ske en ringe påvirkning af bestanden af spidssnudet frø, der ikke påvirker den økologiske funktionalitet. Med en afstand på ca. 400 m mellem vejen og nærmeste ynglested vandhul A094) kan der muligvis forekomme en vis øget dødelig i forbindelse med mere tilfældige vandringer i terrænet væk fra ynglestedet, der dog ikke vurderes at påvirke den økologiske funktionalitet for arten. Engene omkring Herningsholm Å er potentielle fødesøgningsområder og spredningsveje for spidssnudet frø. Da passagen af Herningsholm Å sker på en landskabsbro, vurderes den økologiske funktionalitet for arten ikke at blive påvirket. På strækningen Sinding - Herning N er spidssnudet frø fundet i et vandhul A004) og i et moseområde 105). Fundene ligger i nærheden af den eksisterende vej, hvor der i forvejen er paddehegn og paddepassager. Begge områder ligger på vestsiden af vejen, syd for den strækning hvor der sker en udvidelse af vejen. Da udvidelsen af vejen kun sker i de nordligste maksimalt 100 m af mosen formentlig mindre, da der er registreret arealer, der formentlig ikke er omfattet i dag), vurderes spredningsmuligheden for populationen af spidssnudet frø der findes i mosen, ikke at blive forværret. Tabet af muligt rasteområde i mosen vurderes at være så lille, i forhold til områdets samlede udbredelse <1 %), at det ikke påvirker bestanden. Anlægsfasen I forbindelse med anlæg af landskabsbroen i Herningsholm Å, kan spredningsforholdene blive midlertidigt påvirket, ligesom en del af et potentielt rasteområde gøres midlertidigt uegnet. Det vandhul der ligger under landskabsbroen A070) er vurderet ikke at have værdi for spidssnudet frø. I forbindelse med anlægsarbejderne er der risiko for drab af individer, i det omfang de opholder sig i området. Afværgeforanstaltninger Det er vurderet ikke at være nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger for påvirkning af bilag IV-padder i driftsfasen. På strækningen Sinding - Herning N findes Figur 3.35 Omløbet af Storå, der sikrer passage for fisk, uden om vandkraftværket, men ikke tillader passage af ikke-vandlevende dyr 73

76 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV der i dag paddehegn og paddepassager. Kun nordenden af paddehegnet bliver påvirket og vil her blive genopført. Herudover opsættes midlertidigt paddehegn i anlægsfasen. Dette sker omkring den del af en arbejdsplads, der bliver lavet i mosen nord for Herning 105), og som er potentiel rastelokalitet for spidssnudet frø. Desuden opsættes hegn omkring arbejdsarealet, hvor der anlægges landskabsbro i Herningsholm Ådal vest for Gødstrup Sø. Grøn kølleguldsmed Ingen af de vandløb, der krydses af hovedforslaget, vurderes at være egnede for arten, og en påvirkning kan derfor udelukkes. Bilag I-fugle De kendte forekomster af bilag I-arter langs linjeføringen er kirkeugle ved Sinding og observationer af rørhøg og isfugl langs Herningsholm Å. I forbindelse med feltundersøgelserne er der ikke konstateret yderligere arter. Påvirkning af kirkeugle vurderes at kunne udelukkes. Påvirkning af isfugl vurderes at kunne udelukkes, da Herningsholm Å krydses på en landskabsbro, som ikke vil repræsentere en barriere for arten. Det er muligt, at rørhøg flyver langs Herningsholm Å fra området ved Gødstrup Sø, som dog ikke er en kendt ynglelokalitet for arten. I forbindelse med fouragering i ådalen, kan en landskabsbro potentielt medføre trafikdrab af arten. Da forekomst af arten er usikker, og da risikoen for trafikdrab under alle omstændigheder vurderes at være meget begrænset, vurderes denne påvirkning ikke, at kunne medføre konsekvenser for arten. På øvrige strækninger og for øvrige arter, vurderes påvirkning at kunne udelukkes. Rødlistede arter For vurdering af damflagermus og odder henvises til afsnit om bilag IV-arter. Spredningsveje for hare, særligt i de områder hvor der anlægges en ny vej og ikke blot sker udvidelse af en eksisterende, kan blive påvirket. Den største påvirkning vurderes således at ske på strækningen vest for Herning, hvor der anlægges en ny landevej og i mindre omfang mellem Holstebro S og Ljørring, hvor der etableres en ny motorvej lidt syd for den eksisterende vej. De mest betydende faktorer for bestanden af hare, vurderes at være tab af levested, mens trafikdrab og barrierevirkning fra trafikanlæg har mindre betydning for artens status Vejdirektoratet 2011). Da det kun er små arealer med levesteder der påvirkes, vurderes der ikke at ske en påvirkning af den økologiske funktionalitet som følge af etablering af vejen. Der er ikke kendte forekomster af andre rødlistede arter i nærheden af linjeføringen, og en påvirkning vurderes derfor at kunne udelukkes. Fredede arter De eneste fredede arter, der påvirkes, er padder. På strækningen Holstebro S - Aulum kommer to vandhuller A157 og A167) til at ligge henholdsvis 35 og 70 m fra den nye vej. I vandhullerne lever paddearterne lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø, og der er risiko for, at disse arters spredningsveje påvirkes, og at der kan ske trafikdrab på vejen. Påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig for bestandene, men en vis påvirkning kan ikke udelukkes, da det er uvist, hvor arternes spredningsveje forløber. På strækningen 2-sporet landevej vest om Herning nedlægges et regnvandsbassin A105) og 2 vandhuller A040 og A) kommer til at ligge ca. 50 m fra den nye vej. Alle tre lokaliteter rummer betydelige bestande af butsnudet frø. Påvirkning af artens spredningsforhold og trafikdrab af individer kan derfor ikke udelukkes. På strækningen Sinding - Herning N inddrages 450 m 2 af et vandhul A022), hvor der er fundet mange skrubtudser og butsnudet frø. Disse mister deres ynglelokalitet. Afværgeforanstaltninger Kompensation for nedlæggelse af de 2 vandhuller, der rummer fredede paddearter, er medtaget under lokaliteter som etablering af 4 nye vandhuller. Ligeledes er kompensation for påvirkning af spredningsveje, hvor vandhuller med bestande af fredede paddearter kommer til at ligge tæt på vejen, medtaget der. Det drejer sig om påvirkning af spredningsveje omkring 4 vandhuller, som kompenseres ved at anlægge fire nye vandhuller. Det sikres, at fredede arter så vidt muligt ikke dræbes i forbindelse med nedlæggelsen af deres levesteder. Dette sker ved at gennemføre nedlæggelsen eller påvirkning udenfor arternes ynglesæson. Så vidt muligt vil lokaliteter, hvor der er fundet fredede padder butsnudet frø og skrubtudse i A022 og A105), blive nedlagt i perioden 1/8-1/3. Øvrige arter Hovedforslaget vurderes ikke at medføre arealinddragelse af væsentlig betydning for øvrige arter af dyr og planter. Hovedforslaget vurderes at medføre en øget barrierevirkning for især bestanden af krondyr og rådyr i området, men også for øvrige pattedyr. For rådyr og krondyr sker der en yderligere forstærkning af den barriere, der findes mellem bestandene i dag og dermed vil den manglende forbindelse mellem bestandene blive forøget og opretholdt på længere sigt. Barriereeffekten er særlig vigtig omkring ådalskrydsningerne og kan betyde en yderligere isolering af bestandene, som i dag lever på hver sin side af vejen, men må forventes 74

77 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.36 Eng langs Storå. i mindre omfang at have udveksling. Påvirkningen vurderes især på sigt at kunne have væsentlige konsekvenser for populationerne og deres genetik. Afværgeforanstaltninger For at mindske barriereeffekten for rådyr og krondyr, men også for øvrige arter samt ud fra landskabelige hensyn, er der indarbejdet en overført faunabro til krondyr tæt på Lundby Bæk, en landskabsbro til rådyr ved krydsningen af Herningsholm Å ved Gødstrup Sø og underførte passager til rådyr umiddelbart nord for Løven Å og nordvest for Sinding. 3.5 Vurdering af virkninger af alternativ 1 Herningvej og Holstebro Ringvej Driftsfasen Alternativ 1 adskiller sig fra hovedforslaget ved, at Ringvejen gennem Holstebro udvides. På den resterende del af strækningen er påvirkninger og konsekvenser de samme som for hovedforslaget. Der sker derfor yderligere de påvirkninger, der er beskrevet nedenfor under overskriften Herningvej og Holstebro Ringvej. Værdisætning for de påvirkede arealer kan ses på figur 3.7 i afsnittet om eksisterende forhold, mens 3 status fremgår af figur 3.28 i afsnittet om afværgeforanstaltninger under hovedforslaget. For en samlet oversigt over de lokaliteter med biologisk værdi, som påvirkes af alternativ 1, og de afværgeforanstaltninger der gennemføres, henvises til bilag 3 og bilag 4. Herningvej og Holstebro Ringvej På strækningen gennem Holstebro udvides en eksisterende vej. Udvidelsen medfører, at dele af arealer, der i dag ligger umiddelbart op ad vejen, inddrages. Der sker ikke arealinddragelse af 3 beskyttet terrestrisk natur på strækningen. Der kan ske en tilstandsændring over få m af det 3 registrerede vandløb Lægård Bæk 034), som følge af forlængelse af et bygværk. Ved krydsning af Storå 036) udvides vejen med ca. 5 m, men da der i forvejen ligger et vandkraftværk på stedet, vurderes dette ikke at medføre en tilstandsændring af vandløbet. I den sydlige del af Holstebro fældes i alt ca m 2 fredskov i to skovområder 035 og 037). Fældningerne sker langs den eksisterende vej og dermed i kanten af skovene og i den del, der i dag er påvirket af vejens nærhed. Øvrig arealinddragelse vurderes ikke at medføre tab af væsentlige biologiske værdier, da de lokaliteter der påvirkes, alle har lav biologisk værdi, der ikke er konstateret sjældnere arter, og det kun er mindre dele af lokaliteterne, der mistes. På strækningen bliver barriereeffekten langs vejen forstærket, som følge af den øgede bredde og den forventede stigning i trafikken. De steder hvor den forøgede barriereeffekt især kan påvirke dyrs færden, er ved krydsningerne af Lægård Bæk og Storåen. Påvirkningen vurderes at være ret lille, da der allerede findes en barriere i dag, og da områderne ligger i bymæssig bebyggelse. Der vil dog være en øget risiko for trafikdrab og yderligere opdeling af de populationer, der lever på hver sin side af vejen, og som i dag muligvis har nogen genetisk udveksling. 75

78 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.37 Stor bestand af mose-pors Da der på strækningen er tale om en udvidelse af eksisterende vej, der i dag ligger i bymæssig bebyggelse, vurderes påvirkningen af vejens naboarealer, som følge af f.eks. støj, støv og kvælstofdeposition, ikke at have væsentlige konsekvenser for de naturmæssige værdier. Arter Flagermus Det eneste område, som vurderes at have særlig værdi for fouragerende flagermus, er Vandkraftsøen i Holstebro især for vand- og damflagermus). Det er en så lille del af Vandkraftsøen der påvirkes af projektet, at en påvirkning af den økologiske funktionalitet for flagermus vurderes at kunne udelukkes. Odder Der findes muligvis odder langs Lægård Bæk og Storå i Holstebro. Passageforholdene for odder langs Lægård Bæk og omkring Storå herunder omløbsstryget for fisk) i Holstebro er i dag dårlige, da der ikke findes egnede odderpassager banketter langs vandløbene). Passageforholdene vurderes at blive yderligere forringet som følge af projektet, da vejens øgede bredde og den forventede øgede trafikmængde, vil forøge barriereeffekten og risikoen for trafikdrab af odder. Dette skyldes, at odder ikke har andre muligheder end at gå over vejen, hvis den vil passere vejen langs disse vandløb. Grøn kølleguldsmed Grøn kølleguldsmed findes langs Storå. I hovedforslaget udvides Ringvejen der i dag krydser Storå i Holstebro ved Vandkraftsøen. Udvidelsen vurderes ikke at medføre en forringelse af spredningsforholdene for arten, da disse allerede i dag er påvirkede af tilstedeværelsen af vandkraftværket. Det vurderes at udvidelsen ikke medfører en påvirkning af arten. Anlægsfasen Påvirkningerne i anlægsfasen er de samme som for hovedforslaget og kræver de samme generelle hensyn som er nævnt under hovedforslaget. Afværgeforanstaltninger For at mindske barrierevirkningen indlægges flydebanketter langs Lægård Bæk og Storå. Der rejses m 2 skov som kompensation for fældet fredskov. 3.6 Vurdering af virkninger af alternativ 2 ny motorvej øst om Holstebro Driftsfasen Alternativ 2 adskiller sig fra hovedforslaget ved, at der anlægges en ny motorvej øst om Holstebro i stedet for, at den eksisterende vej gennem Holstebro udvides. På den resterende del af strækningen er påvirkninger og konsekvenser de samme som for hovedforslaget. Der sker derfor ikke de påvirkninger, der for hovedforslaget er beskrevet under overskrifterne Herningvej og Holstebro Ringvej og Holstebro S - Aulum, men i stedet de påvirkninger der er beskrevet nedenfor under overskriften Holstebro N - Aulum. For arter bilag IV, bilag I, rødlistede, fredede og øvrige) er påvirkninger og konsekvenser ved valg af alternativ 2 holdt op mod hovedforslaget. For en samlet oversigt over de lokaliteter med biologisk værdi som påvirkes af alternativ 2 og de afværgeforanstaltninger, der gennemføres, henvises til bilag 3. 76

79 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Placering af de påvirkede arealer kan ses på figur 3.7 i afsnittet om eksisterende forhold, mens 3 status fremgår af figur 3.29 i afsnittet om afværgeforanstaltninger under hovedforslaget. Holstebro N - Aulum På hele strækningen anlægges en ny motorvej. I forbindelse med især de tre ådalskrydsninger af Savstrup Å, Storå og Tvis Å inddrages eller beskygges 3 beskyttede arealer. Da alle tre krydsninger sker på en landskabsbro, vurderes værdien af de resterende dele af de 3 områder, der ligger i umiddelbar nærhed af projektet, alle at kunne opretholdes, da der stadig vil være økologisk forbindelse under landskabsbroerne. Ved Savstrup Å 010) inddrages 130 m 2 mose, og m 2 eng, 60 m 2 mose og 600 m 2 overdrev beskygges ved krydsningen af dels et tilløb til Savstrup Å og dels selve Savstrup Å. Eng og mose omkring Savstrup Å 009a) har høj biologisk værdi, pga. tidligere fund af ekstremrigkærsarter, som også har betinget, at området er A-målsat af kommunen. Hvorvidt disse arter stadig er til stede er usikkert, men der vurderes at kunne ske tab af betydelige biologiske værdier som følge af beskygningen af en del af engen. Naturengen omkring tilløbet til Savstrup Å 008) og heden nord for Savstrup Å 009c) har middel biologisk værdi. Disse værdier vil mistes på de arealer, der påvirkes, men medfører ikke tab af særligt sjældne arter. Ved Storå beskygges m 2 3 eng 011a). Engen er relativt næringspåvirket og vurderet til middel biologisk værdi, og det vurderes kun at være mindre biologiske værdier, der går tabt, i selve det beskyggede område. Ved Tvis Å inddrages m 2 3 eng og der beskygges m 2 3 eng og m 2 mose. Både 3 engene nord for Tvis Å 018a) og syd for Tvis Å 020) har høj biologisk værdi og er A-målsat af kommunen, bl.a. på grund af fund af orkideen purpur-gøgeurt. Arten blev ikke fundet i det område, der påvirkes, i forbindelse med feltarbejdet, men det kan ikke helt udelukkes, at den er til stede. Samlet set vurderes der, at kunne ske tab af betydelige biologiske værdier som følge af skygningen og arealtabet af eng/moseområderne omkring Tvis Å. På den resterende del af strækningen arealinddrages 160 m 2 mose A215) m 2 hede 016a) og m 2 mose 028). I mosen A215) mistes en mindre del af mosevegetationen ca. 160 m 2 ) omkring et vandhul A214). 3 registreringen af lokaliteten er unøjagtig og det præcise areal af mose, der går tabt, skal afklares med kommunen. Som udgangspunkt er det mindre end 15 % af lokaliteten, der mistes, og den vurderes derfor fortsat at kunne fungere efter arealinddragelsen. Lokaliteten er mulig ynglelokalitet for spidssnudet frø se afsnit om bilag IV-arter). Heden 016a) har høj biologisk værdi pga. sin størrelse, de mange karakteristiske arter, der findes, og da der yngler spidssnudet frø i nogle vandhuller i den. Det er kun mindre randområder af heden ca. 5 %) der mistes i det nordlige og det sydvestlige hjørne. Heden vurderes derfor samlet set, stadig at kunne opretholde sin værdi, men de værdier, der findes på de inddragede arealer, mistes. En mose 028) mistes i sin helhed m 2 ) herunder et område med en tæt bestand af mose-pors. Lokaliteten har middel biologisk værdi, og dens værdi som levested og trædesten for dels planter, men evt. også paddepopulationer i nærheden, mistes. På strækningen Holstebro N - Aulum, inddrages samlet set m 2 mose, m 2 eng og m 2 hede. Herudover beskygges m 2 eng, m 2 mose og 600 m 2 overdrev. Der etableres nye bygværker over 6 3 beskyttede vandløb. Ved fire af krydsningerne sideløb til Savstrup Å 008), Savstrup Å 010), Storå 013) og Tvis Å 019)) etableres landskabsbroer, og en tilstandsændring af vandløbene vurderes at kunne undgås. Der sker dog ved hver krydsning en beskygning af ca. 33 m af vandløbet. Ved Lægård Bæk 006) og Lundby Bæk 050) etableres et nyt bygværk over vandløbet, og der vurderes at ske en tilstandsændring af de 3 beskyttede vandløb over en strækning på henholdsvis 85 m og 120 m. På strækningen sker der arealinddragelse af tre vandhuller A269, A266, A253) samt et regnvandsbassin A188), der er omfattet af 3. Hvorvidt endnu et vandhul A214) påvirkes er usikkert, da 3 registreringen er unøjagtig, og vandhullet var udtørret ved besigtigelsen. Det antages dog ikke at blive påvirket. Vandhullet A253 isoleres i en motorvejsudfletning, men dette er her sidestillet med nedlæggelse. Særligt nedlæggelsen af vandhullet A266 vurderes at medføre tab af naturmæssige værdier, da vandhullet er ynglelokalitet for stor og lille vandsalamander. Det samme er tilfældet hvis vandhullet A214 nedlægges, da dette er en lokalitet for spidssnudet frø. Påvirkningen af disse lokaliteter er nærmere beskrevet under bilag IV-arter og fredede arter. De øvrige vandhuller er ikke levested for padder, og der vurderes kun at gå mindre naturmæssige værdier tabt, som følge af inddragelsen af dem. Der fældes m 2 fredskov 005) og m 2 af en bevoksninger 027) med middel biologisk værdier i form af dele med løvskov og karakteristisk skovbundsflora for næringsfattig jordbund. De øvrige lokaliteter, hvor der sker arealinddragelse, har kun lav eller meget lav biologisk værdi, og tabet af disse områder vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser. De spredningsøkologiske forhold i området vurderes at blive kraftigt påvirket af vejen. Det skyldes, at vejen vil være en 77

80 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV ny, total barriere i et område, som i dag kun i mindre grad er påvirket af større barrierer. Særligt krydsningerne af de tre ådale omkring Savstrup Å, Storå og Tvis Å vurderes at påvirke de spredningsøkologiske forhold, selvom påvirkningen vil blive mindsket ved at etablere krydsningerne som landskabsbroer. Spredningskorridorer langs Lægård Bæk og Lundby Bæk påvirkes, men begge især Lundby Bæk) vurderes kun at have mindre spredningsmæssig betydning, bl.a. da der ikke findes naturområder langs bækkene. Påvirkningen er derfor af mindre betydning. Nord for Tvis Å og i området der i eksisterende forhold er beskrevet under skov og mose ved Havris skaber vejen en barriere mellem større skovområder og ligger i umiddelbar nærhed af en spredningskorridor langs Morre Bæk. Der vurderes at ske en fragmentering af populationer i disse områder. På den øvrige strækning vil der ske en fragmentering af området, men væsentlige spredningskorridorer vurderes ikke at blive skåret over. Spredningsforholdene vil dog blive påvirket for en lang række dyr der færdes i området. Der kan ske påvirkning af de vejnære arealer som følge af tilførsel af salt, kvælstofdeposition eller tilførsel af miljøfremmede stoffer fra vejfladen, både som følge af driften og i forbindelse med uheld. Især områderne omkring Savstrup Å og Tvis Å samt heden nord for Tvis Å, vurderes at være sårbare over for en evt. påvirkning. Det vurderes som mindre sandsynligt at påvirkningen medfører tilstandsændring eller tab af naturmæssige værdier, men det kan ikke helt udelukkes. Et vandhul A267) kommer til at ligge 5 m fra vejen og et andet vandhul A213) 15 m fra vejen. Det vurderes at en tilstandsændring af vandhullerne kan undgås. Vandhullerne er ikke levested for padder. En vis påvirkning af spredningsveje omkring vandhullerne kan dog ikke udelukkes. På strækningen er der konstateret flere bilag IV-arter stor vandsalamander, spidssnudet frø, odder og grøn kølleguldsmed), som kan blive påvirket af vejen. Dette er nærmere behandlet i afsnittet om bilag IV-arter. Opsummering arealinddragelse Ved gennemførelse af alternativ 2 i stedet for hovedforslaget undgås tab af m 2 fredskov og m 2 hede samt tilstandsændring af tre 3 registrerede vandløb over en strækning på i alt 150 m. I stedet inddrages m 2 eng, m 2 mose, m 2 hede og fire 3 vandhuller i alt m 2 ). Herudover beskygges m 2 eng, m 2 mose og 600 m 2 overdrev. Der sker tilstandsændring af to 3 registrerede vandløb over en strækning på 205 m. Herudover beskygges ca. 32 m i alt 128 m) af fire 3 registrerede vandløb. Der fældes m 2 fredskov og m 2 af en bevoksning med middel biologisk værdi. Samlet set sker der følgende arealinddragelser af 3 beskyttet natur og skov ved gennemførelse af alternativ 2. Der mistes m 2 3 eng og m 2 der evt. er 3 eng) og beskygges m 2. I alt sker der en påvirkning af m 2 eng Der mistes m 2 3 hede Der mistes m 2 3 mose og m 2 der evt. er 3 mose) og beskygges m 2 mose. I alt sker der en påvirkning af m 2 mose Der beskygges 600 m 2 overdrev 8 3 søer i alt m 2 ) inddrages, 1 3 sø isoleres og taber sin værdi og 1 3 sø 100 m 2 ) beskygges. Herudover ligger 4 3 søer inden for 20 m af vejen Over 290 m af 3 3 registrerede vandløb etableres nye bygværker, over 115 m af 5 3 registrerede vandløb forlænges eksisterende bygværker, 1 3 vandløb rørlægges over 230 m og 5 3 vandløb skygges over 32 m i alt 160 m). Samlet set påvirkes 795 m 3 beskyttet vandløb Der fældes m 2 fredskov og i fem bevoksninger, som har middel biologisk værdi, fældes sammenlagt m 2. Afværgeforanstaltninger På baggrund af de under hovedforslaget beskrevne retningslinjer, gennemføres afværgeforanstaltninger for tab af 3 arealer og skov. Der etableres m 2 eng, m 2 hede, m 2 mose, 600 m 2 overdrev og 27 søer 20 som kompensation for mistede lokaliteter, 4 som kompensation for skade på søer der ligger tæt på vejen og 3 som kompensation for skade på spredningsveje for fredede padder). Der rejses m 2 skov som kompensation for fældet fredskov og yderligere m 2 som kompensation for fældet skov med biologisk værdi. I alt m 2 ny skov. Opsummering barriereeffekt Ligesom hovedforslaget vil alternativ 2 medføre en øget fragmentering. Dette vil påvirke alle de dyrearter der bevæger sig rundt i området, herunder rådyr og krondyr, den rødlistede hare, paddearter som har behov for at bevæge sig mellem yngle- og rasteområder samt alle øvrige arter af dyr. Barriereeffekt på strækningen syd for Holstebro indtil Ljørring, undgås ved at vælge alternativ 2. I stedet sker der en fragmentering i området øst for Holstebro og vigtige spredningskorridorer langs Savstrup Å, Storå og Tvis Å påvirkes, 78

81 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV A253 A287 A285 A247 A245 A246 A244 A284 A243 A282 A283 A242 A238 A234 A239 A279 A281 A280 A278 A234A A276 A277 A232 A275 A274 A273 alternativ 2 og 4 Vandhul hvor der er registreret stor vandsalamander Øvrige undersøgte vandhuller A233 A231 A m A271 Figur 3.38 Ynglevandhuller for stor vandsalamander mellem Skivevej og Viborgvej da der etableres landskabsbroer på tværs af ådalene. Herudover etableres der barrierer langs spredningskorridorer langs Lægård Bæk, i et skovområde nord for Tvis Å samt i området skov og mose ved Havris, ligesom der på den resterende del af strækningen etableres en ny barriere. Samlet set vurderes konsekvensen af barriereeffekt og øget fragmentering at være større for alternativ 2 end for hovedforslaget. Afværgeforanstaltninger For at mindske den barriereeffekt som alternativ 2 medfører, er der indarbejdet faunapassager. Placeringen af faunapassagerne kan ses på figur 3.29 under hovedforslaget og fremgår af oversigten i bilag 4. Som for hovedforslaget er der indarbejdet 1 faunabro for krondyr >50 m bred), ved Lundby Bæk, 1 landskabsbro for rådyr >4x20 m) over Herningsholm Å ved Gødstrup Sø, 2 underføringer for rådyr 4x6 m) syd for Aulum og forlængelse af de tre faunaoverføring nord for Herning. Herudover er der for alternativ 2 indarbejdet landskabsbroer over Savstrup Å 6x125 m), Storå 6x310 m) og Tvis Å 6x225 m), som sikrer passagemuligheder for krondyr, 1 landskabsbro for rådyr over tilløb til Savstrup Å 4x80 m) og 12 paddeunderføringer >1x1,5 m). For alternativ 2 er der samlet set indarbejdet 12 underføringer til mellemstore pattedyr >1x1,5 m), 9 vandløbsunderføringer med banketter til bl.a. odder >1x1,5 m) og 9 underføringer til små pattedyr >0,5x0,5 m). Ved Løven Å, hvor der i dag ikke er passagemulighed for ikke-vandlevende dyr, indlægges banketter i passagen, og banketterne ved Herningsholm Å ved Sinding forbedres. Omkring alle faunapassager opsættes hegning, der leder de relevante dyr til passagen. I øvrigt søges hegning undgået, da det forøger barrierevirkningen. Hegning vil følge retningslinjerne i vejledningen Hegning langs veje Vejdirektoratet, 2011b). Der opsættes den samme vildthegning som nævnt under hovedforslaget, og herudover opsættes vildthegning omkring de fire landskabsbroer nordøst for Holstebro f.eks. over 6 km på hver side af vejen) Hvor det er nødvendigt at etablere ledebeplantning til faunapassager, vil denne blive udformet i henhold til anbefalingerne i Fauna- og menneskepassager - en vejledning Vejdirektoratet 2011). Ledebeplantning er særligt vigtigt omkring passager der ikke er placeret ved vandløb eller eksisterende levende hegn etc. For alternativ 2 gælder dette for 9 passager angivet i bilag 4). Opsummering af effekter i vejnære arealer Ligesom hovedforslaget medfører alternativ 2 som følge af driften en række konsekvenser for dyr og planter, der lever 79

82 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV i de fremtidige vejnære områder. Konsekvenserne kan skyldes påvirkninger som følge af, tilførsel af miljøfremmede stoffer, kvælstofdeposition, støj, vibrationer og lys. Påvirkningerne som følge af alternativ 2, vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra hovedforslaget. Der vil dog være flere sårbare områder i umiddelbar nærhed af vejen som muligvis kan blive påvirket. Det drejer sig om enge langs Savstrup Å og Tvis Å og et hedeareal nord for Tvis Å. Konsekvenserne i disse arealer vurderes som udgangspunkt ikke at være væsentlige, men en vis påvirkning kan ikke udelukkes. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget vurderes ingen at være nødvendige Anlægsfasen Ligesom for hovedforslaget kan alternativ 2 medføre, at naturområder og arter bliver forstyrret eller skadet af anlægsaktiviteter såsom midlertidig beslaglæggelse af arealer til f.eks. arbejdsarealer, fjernelse af vegetation, midlertidige grundvandssænkninger, kørsel med entreprenørmateriel, forundersøgelser f.eks. arkæologiske eller geotekniske forundersøgelser), etablering af midlertidige økologiske barrierer, støj, belysning mv. Nedenfor er nævnt de forskelle der vurderes at være i forhold til hovedforslaget. Påvirkningerne som følge af alternativ 2, vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra hovedforslaget, bortset fra nedenstående forhold. Inddragelsen af 12 m omkring vejen til arbejdsareal vurderes at have betydning på strækningen gennem hedeområdet nord for Tvis Å, hvor der sker et yderligere midlertidigt tab af hede. I fire yderligere områder etableres landskabsbro over tilløb til Savstrup Å, Savstrup Å, Storå og Tvis Å). Særligt omkring Savstrup Å og Tvis Å vil den midlertidige påvirkning i anlægsfasen, kunne betyde tab af biologiske værdier. Det vurderes dog, at området vil kunne retableres, og det vurderes som sandsynligt at et lignende naturindhold som det nuværende, vil kunne genindvandre, selvom det ikke er sikkert. Afværgeforanstaltninger De generelle afværgeforanstaltninger som er nævnt under hovedforslaget gennemføres. Bilag IV-arter Flagermus Forringelse af yngle- og rasteområder Som for hovedforslaget, bortset fra at en mulig påvirkning gennem fældning i Sønder Plantage i Holstebro 037) undgås, da området ikke påvirkes. På strækningen Holstebro N - Aulum er der ikke fundet egnede yngle- eller rasteområder for flagermus, som bliver påvirket. Påvirkning af ledelinjer og fourageringsområder Som for hovedforslaget, med nedenstående tilføjelser. På strækningen Holstebro N - Aulum etableres landskabsbroer ved krydsningen af Savstrup Å, Storå og Tvis Å, og dermed vurderes passageforholdene for vandflagermus langs disse vandløb ikke at blive forværret. Tabet af fourageringsområder for brun- og sydflagermus vurderes at være ubetydeligt, ligesom disse arter ikke vurderes at blive påvirket som følge af tab af ledelinjer. Arterne vurderes ikke at være i risiko for at blive påvirket som følge af trafikdrab. Savstrup Å, Storå og Tvis Å fungerer som fourageringsområder for brun- syd- og vandflagermus. Det tab, der sker af fourageringsområde som følge af etablering af landskabsbroerne, vurderes ikke at medføre påvirkning af den økologiske funktionalitet for flagermus, da der fortsat vil være store, egnede fourageringsområder. Anlægsfasen Som for hovedforslaget kan der ved alternativ 2 i forbindelse med anlægsarbejder ved ådalskrydsninger ske en påvirkning af flagermus. Dels hvis der i forbindelse med anlægsarbejderne laves midlertidige spærringer i passagerne så flagermus ikke kan passere igennem og dels i det omfang, at der om natten er lys på arbejdspladserne. I modsætning til hovedforslaget gælder dette ikke for Lægård Bæk og omkring Vandkraftsøen, da disse lokaliteter findes på strækningen Herningvej og Holstebro Ringvej ikke påvirkes, men i stedet for krydsningerne af Savstrup Å, Storå og Tvis Å på strækningen Holstebro N - Aulum. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget, bortset fra at det kun er skov ved Jersild og ikke Søndre Plantage i Holstebro), der genundersøges for at sikre, at de konkrete træer, der fældes, ikke rummer flagermus. Odder Forringelse af yngle- og rasteområder I forhold til hovedforslaget kan der ske en yderligere påvirkning ved Tvis Å. Som for hovedforslaget, vurderes bygværker at påvirke en så lille del af odderens samlede område med potentielle yngle- og rasteområder i ådalene, at arealinddragelsen ikke vurderes at kunne påvirke arten - heller ikke ved Tvis Å. Påvirkning af ledelinjer og fourageringsområder I forhold til hovedforslaget sker der en mulig påvirkning langs Tvis Å. Krydsningen af Tvis Å sker på en landskabs- 80

83 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.39 Fund af spidssnudet frø ved Tvis Å A216A A216 A215 A213 A212 A211 A207 A204 A205 A203 A202 A201 alternativ 2 og 4 Mose hvor der er registreret spidssnudet frø Vandhul hvor der er registreret spidssnudet frø Øvrige undersøgte vandhuller A m bro. En påvirkning af odder vurderes her at kunne udelukkes, da passageforholdene i driftsfasen vil være gode. Det kan ikke udelukkes, at der også findes odder i Storå og Savstrup Å. Da der etableres landskabsbro over disse åer, vurderes en mulig påvirkning af odder at kunne udelukkes. Påvirkning fra støj og lys Som for hovedforslaget. En påvirkning vurderes at kunne udelukkes. Anlægsfasen I forhold til hovedforslaget, kan der i forbindelse med anlægsarbejder ved den nye landskabsbro over Tvis Å ske en påvirkning af odder. Det kan ske i det omfang, der i anlægsfasen etableres midlertidige spærringer langs vandløbene, eller at området på anden måde påvirkes så kraftigt at det bliver gjort helt uegnet for odder. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget. Herudover vil etableringen af en landskabsbro på tværs af især Tvis Å, men også Savstrup Å og Storå, afværge en påvirkning af odder. I anlægsfasen skal der tages de samme hensyn som nævnt under hovedforslaget og disse hensyn skal også gælde for arbejdet ved Tvis Å. Der er ikke fundet tegn på odder ved Storå og Savstrup Å, men da disse åer er del af det samme vandløbssystem som Tvis Å, vil de generelle hensyn også blive taget langs disse åer. Birkemus Som for hovedforslaget, men derudover sker der også en påvirkning af meget sandsynlige levesteder for birkemus langs Savstrup Å, Storå og Tvis Å. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget, men begrænsninger i anlægsperiode og nye arealer for birkemus gælder også for Savstrup Å, Storå og Tvis Å. 81

84 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Markfirben Det er vurderet som usandsynligt, at markfirben findes langs linjeføringen. Der er dog et uverificeret fund på en gravhøj 022) syd for Tvis Å, ca. 170 m vest for linjeføringen. Da fundet er usikkert, da det mulige levested ikke påvirkes, da der fortsat vil være meget egnet habitat i nærheden, og da krydsningen af Tvis Å etableres på en landskabsbro og forbindelsen til overdrev øst for vejen dermed opretholdes), vurderes en påvirkning af den økologiske funktionalitet for arten at kunne udelukkes. Anlægsfasen I anlægsfasen vil der ske en del gravearbejde og forstyrrelse i nærområdet og der kan opstå en midlertidig barriere i Tvis Ådal. Da påvirkningen kun sker i tre år og i nogen afstand fra det mulige levested for markfirben, vurderes en påvirkning af den økologiske funktionalitet, at kunne udelukkes. Bilag IV-padder spidssnudet frø og stor vandsalamander) Påvirkningerne er som for hovedforslaget, samt herudover de nedenstående påvirkninger som sker på strækningen Holstebro N - Aulum. Omkring Lægård Bæk, inddrages en del af et ynglevandhul for stor vandsalamander A266), og der etableres en ny barriere mellem populationer af stor vandsalamander, der findes i et vandhul nord for vejen A263), og et vandhul syd for vejen A264). Vandhullerne, der isoleres, er vurderet at være vigtige ynglevandhuller, mens det der nedlægges, er et mindre vigtigt ynglevandhul. Herudover findes endnu et vandhul med stor vandsalamander syd for vejen A258), som isoleres både fra det nordlige vandhul og fra det sydlige vandhul som følge af ny underføring af Viumvej. Der sker således en fragmentering af bestanden, med et godt ynglevandhul på hver side af vejen og desuden en opsplitning mellem ynglesteder og mulige rasteområder, som primært omfatter haveanlæg omkring vandhullerne og beplantninger langs jernbanens østside ca. 500 m fra vandhullerne både nord og syd for vejen). Der må forventes en øget dødelighed ved forsøg på krydsning af vejen i forbindelse med forskellige typer vandringer i løbet af sæsonen. Mellem Skivevej og Viborgvej se figur 3.38) sker der ingen nedlæggelse af ynglevandhuller for stor vandsalamander, men der etableres en ny barriere, som medfører en betydelig opsplitning af bestande. Der kommer således til at ligge 5 ynglevandhuller nord for vejen og 3 ynglevandhuller syd for vejen, over en strækning på knap 3 km. Udover fragmenteringen mellem nord og syd, sker der også en mindre fragmentering øst/vest, på grund af omlægning af to tilsluttende veje overføring af Mosebyvej og underføring af Mejrup Skolevej). Disse veje vil ikke være totale barrierer, men de betyder, at de 5 ynglevandhuller nord for vejen opdeles i tre grupper, der fra vest mod øst rummer 2 A285, A284), 1 A282) og 2 A275, A274) vandhuller, mens de tre grupper syd for vejen rummer 1 A244), 2 A238, A234) og 0 ynglevandhuller for stor vandsalamander. Fragmenteringen betyder væsentligt forringede muligheder for opretholdelse og spredning af stor vandsalamander. Der vil ske opsplitning mellem ynglesteder og potentielle ynglesteder og mellem områdets mulige og egnede rasteområder. Der må også forventes en betydelig øget dødelighed ved forsøg på krydsning af vejen ved forskellige typer vandringer. I Storådalen er der fundet spidssnudet frø i 4 vandhuller A218, A220, A221, A222) vest for linjeføringen. Vandhuller øst for linjeføringen er ikke undersøgt, men det antages, at der også findes populationer her. Da krydsningen af Storådalen sker på en landskabsbro, vurderes padderne at have fri og uhindret passage, og det vurderes, at påvirkningen af bestanden vil være minimal. Det engområde, der kommer til at ligge under selve broen vil evt. miste noget af sin værdi som rasteområde for arten, men da det kun er en meget lille del af det mulige rasteområde i ådalen, der påvirkes, vurderes det ikke at medføre en påvirkning af dne økologiske funktionalitet. I et hedeområde nord for Tvis Å findes to vigtige ynglevandhuller A211, A212) for spidssnudet frø og i selve ådalen findes et ynglevandhul A203) se figur 3.39). Alle vandhullerne ligger øst for linjeføringen. Der vil ske en påvirkning af potentielle rasteområder og terrestriske biotoper, samt en opsplitning mellem ynglesteder og dele af de terrestriske biotoper. Enge og moser langs Tvis Å vurderes at være vigtige fourageringssteder. Hedeområdet nord for Tvis Å 016a) vurderes også at være en vigtig terrestrisk biotop fouragerings- og rasteområde). En del af mosevegetation A215) omkring et vandhul A214) inddrages. Vandhullet og mosen er vigtige ynglesteder for spidssnudet frø. Der sker dermed tab af en ynglelokalitet for spidssnudet frø. Herudover vil der være stor risiko for et betydeligt tab af individer som følge af trafikdrab med placering af en vej gennem dette terræn. Stor vandsalamander er fundet i et vandhul A198) i udkanten af undersøgelseskorridoren syd for Tvis. Det vurderes som sandsynligt, at arten naturligt kan spredes til egnede lokaliteter, som ligger øst for linjeføringen, hvis der ikke anlægges en vej. Bestanden må anses for ret sårbar over for negative påvirkninger. Selvom stor vandsalamander ikke er fundet i vandhullerne A193 og A196, vurderes de at være potentielle levesteder for arten. Spidssnudet frø er fundet i to vandhuller A193, A196) øst for Morre Bæk. Anlæg af vejen sker ca. 150 og 320 m vest for vandhullerne. Den mest sandsynlige spredningsvej for individerne i vandhullerne er mod øst eller sydvest langs bækken og i forlængelse af det engområde, som vandhullerne ligger i. Ved at følge engen, som frøerne sandsynligvis vil gøre, er afstanden til vejen fra vandhullerne henholdsvis 300 m og 600 m. Der vurderes at være risiko for trafikdrab, ligesom der etableres en barriere for artens spredning. Denne fragmentering sker bl.a. i forhold til et vandhul vest for undersøgelseskorridoren ca. 1 km vest for linjeførin- 82

85 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV gen), hvor spidssnudet frø blev konstateret ynglende i Et moseområde 028), som ligger i forlængelse af engen, nedlægges af vejen, og denne lokalitets mulige funktion som rastelokalitet og trædesten for spredning af arten mistes derved. Anlægsfasen Som for hovedforslaget. Herudover vil der i forbindelse med anlæg af landskabsbroen over Storå og evt. Tvis Å kunne ske en midlertidig påvirkning af spredningsforholdene, ligesom en del af et potentielt rasteområde gøres midlertidigt uegnet. I området nord for Holstebro vil der være en øget barriereeffekt for stor vandsalamander i forbindelse med anlægsarbejderne, og der vil være risiko for trafikdrab af stor vandsalamander fra anlægskøretøjer. I forbindelse med selve nedlæggelsen af en ynglelokalitet for stor vandsalamander A266) og spidssnudet frø A215) er der risiko for drab af individer. Afværgeforanstaltninger For at sikre den økologiske funktionalitet for stor vandsalamander og spidssnudet frø gennemføres en række afværgeforanstaltninger. Mellem Struer Landevej og Skivevej gennemføres foranstaltninger for at afværge en påvirkning af stor vandsalamander som følge af nedlæggelse af et ynglevandhul og etablering af ny barriere mellem to øvrige ynglevandhuller og isolering af et tredje. Der etableres tre paddeegnede underføringer omkring Lægård Bæk. Omkring passagerne etableres paddehegn over en samlet strækning på 400 m på begge sider st ) af vejen, i alt 800 m paddehegn. Omkring mundingen på hver passage plantes 400 m 2 løvtræer i alt m 2 ), der sikrer skjulesteder og synlige elementer i landskabet i det ellers åbne landbrugsland, og som øger sandsynligheden for, at padderne vil anvende passagerne. Der etableres 5 nye vandhuller på sydsiden af vejen og 5 vandhuller på nordsiden. Særligt på nordsiden kan der i stedet for at etablere nye vandhuller blive oprenset eksisterende. Vandhullerne placeres i økologisk sammenhæng med de eksisterende vandhuller, så de understøtter spredningsveje, og så dyrene har adgang til egnede rastelokaliteter. Herudover sikres nye rastelokaliteter ved plantning af m 2 løvtræer med udlæg af skjulesteder på sydsiden af vejen og 500 m 2 på nordsiden af vejen, i alt m 2 løvtræer. Vandhullerne kompenserer dels for det nedlagte vandhul og sikrer dels, at bestandene kan opretholdes på trods af fragmenteringen. Påvirkningen af vandhullet A266) vil ske uden for stor vandsalamanders yngleperiode 15/3-15/9). Omkring Mosebyvej gennemføres foranstaltninger for at afværge en påvirkning af stor vandsalamander som følge af etablering af ny barriere mellem en række ynglevandhuller. 83

86 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Der etableres to paddeegnede underføringer i den omlagte Mosebyvej. Én passage nord for og en passage syd for den nye motorvej. Herudover anlægges fire passager i motorvejen øst for Mosebyvej. Passagerne er placeret ud fra det muliges kunst og så vidt muligt, hvor vejen ligger på dæmning, da dette øger anvendeligheden af passagerne for padder. Omkring passagerne etableres paddehegn på begge sider af vejen. Langs Mosebyvej over en strækning på ca. 600 m minimum 50 på hver side af paddepassagerne) og langs motorvejen over en strækning på m st ). Herudover placeres 500 m paddehegn på nordsiden af motorvejen for at forhindre trafikdrab ). I alt m paddehegn. Omkring mundingen på hver af de 6 passager plantes 400 m 2 løvtræer dvs. i alt m 2 ). Det sikrer skjulesteder og synlige elementer i landskabet i det ellers åbne landbrugsland og øger sandsynligheden for, at padderne anvender passagerne. For at sikre bestandene på hver side af den nye barriere, etableres der nye raste- og yngleområder. Der etableres nye rastesteder ved plantning af m 2 løvtræer med udlæg af skjulesteder på nordsiden af vejen og 500 m 2 på sydsiden dvs. i alt m 2 ). Herudover etableres der på nordsiden af vejen 10 nye vandhuller og på sydsiden 7 nye vandhuller. Vandhullerne placeres i økologisk sammenhæng med de eksisterende vandhuller, så de understøtter spredningsveje og med adgang til egnede rastelokaliteter. I stedet for at etablere nye vandhuller, kan enkelte erstattes med oprensning af eksisterende. Nogle af vandhullerne placeres, så de kan understøtte bestande i de vandhuller, der ligger længst fra passagerne A285, A274 og A275). Ved Storå afværger etablering af en landskabsbro en påvirkning af forekomster af spidssnudet frø i ådalen. Landskabsbroen vurderes at sikre uhindret passage i ådalen for arten. For at sikre mod en påvirkning af spidssnudet frø, etableres der midlertidige paddehegn omkring arbejdspladsen i Storådalen. Nord for Tvis Å gennemføres foranstaltninger for at afværge en påvirkning af spidssnudet frø som følge af opsplitning mellem ynglested øst for linjeføringen og dele af rasteområderne, påvirkningen af en vigtig ynglelokalitet og forstyrrelsen i anlægsperioden. Opsplitningen er mindsket ved at etablere en landskabsbro over Tvis Å som vurderes at sikre passagemuligheder for padder i nødvendigt omfang. Der etableres 4 nye vandhuller øst for linjeføringen for at understøtte populationen, der vil blive påvirket af barriereeffekt, og som mister et ynglevandhul. Herudover etableres der 2 nye vandhuller vest for linjeføringen i nærområdet af den potentielle lokalitet, der delvist påvirkes. Dette er udover de 2 søer der anlægges som kompensation for nedlæggelsen af lokaliteten, der er omfattet af 3, dvs. at der i alt anlægges 8 vandhuller i området. Der sikres, at mosevegetation kan etablere sig omkring vandhullerne. For at sikre mod trafikdrab, placeres der m paddehegn langs østsiden af vejen 21,2-22,3). For at sikre, at landskabsbroen over Tvis Å anvendes af padder, opsættes 100 m paddehegn langs vestsiden af vejen, på nordsiden af Tvis ådal ). Påvirkningen af mosen og vandhullet A214 og A215) vil ske uden for spidssnudet frøs yngleperiode 15/3-1/8). I det omfang der er anlægsarbejder i yngleperioden, opsættes et midlertidigt paddehegn mellem anlægsområdet og den resterende del af lokaliteten. I området skov og mose ved Havris og omkring Morre Bæk gennemføres foranstaltninger for at afværge en påvirkning af stor vandsalamander og spidssnudet frø som følge af øget barriereeffekt og mulig fragmentering Der etableres 3 paddeegnede passager, som skaber passage for spidssnudet frø til rasteområder mod nordvest: To passager i motorvejen og en passage i Morrevej. Øst for den nordlige passage i motorvejen sikres ledelinjer fra den nærtliggende eng ved at etablere egnet beplantning og fugtige områder på 400 m 2. Langs motorvejens østside opsættes paddehegn over en strækning på m 24,5-25,9). På vestsiden opsættes 200 m paddehegn omkring den nordlige passage i motorvejen. Ved de to øvrige passager opsættes 100 m hegn omkring passagen på begge sider af vejen for passagen i Morrevej). I alt m paddehegn. For at sikre og understøtte de bestande, der opsplittes af vejen, etableres der 4 vandhuller på østsiden af vejen f.eks. omkring Morre Bæk og 3 vandhuller på vestsiden, der styrker populationen af stor vandsalamander i alt 7 vandhuller. Vandhullerne placeres i økologisk sammenhæng med de eksisterende vandhuller, så de understøtter spredningsveje og der er adgang til egnede rastelokaliteter. Samlet set betyder det, at der på strækningen gennemføres følgende afværgeforanstaltninger af hensyn til padder. Der etableres 40 vandhuller evt. erstattes enkelte med oprensning af eksisterende) Der etableres 12 paddeegnede passager og en landskabsbro over Storå og Tvis Å. Der etableres 7,8 km paddehegn Der etableres m 2 egnet rasteområder og m 2 egnet beplantning omkring paddepassagerne. Grøn kølleguldsmed Grøn kølleguldsmed findes langs Storå. I forhold til hovedforslaget sker der ikke en udvidelse af vejen hvor denne krydser Storå i Holstebro ved Vandkraftsøen. I stedet etableres en landskabsbro på tværs af Storå i det åbne land, i 84

87 9000 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.40 Omtrentlig placering af foranstaltninger for alternativ 3 og 4, der afværger konsekvenser for plante- og dyreliv omkring Herning. Se figur 3.28 for signaturforklaring Sikær Bæk 2 vandhuller Storå vandhuller Bjallerbæk Bæk vandhuller 2 vandhuller landskabsbro til rådyr vandhuller og m² eng Herningsholm Å lervadskær Bæk Mølbæk vandhuller asmindkær Bæk

88 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV et område hvor grøn kølleguldsmed er konstateret med sikkerhed. Da passagen af ådalen sker på en landskabsbro, vurderes der at være uhindret passage for arten og tab af egnet habitat som følge af evt. beskygning af eng under broen, vurderes ikke at være medføre en påvirkning af den økologiske funktionalitet. Det kan ikke helt udelukkes, at arten også findes langs Savstrup Å eller evt. Tvis Å. Den potentielle påvirkning langs disse åer vurderes at være den samme som for Storå, dvs. at den økologiske funktionalitet ikke vil blive påvirket. Anlægsfasen Ved landskabsbroen i Storådalen vil der være en øget barriereeffekt i anlægsfasen, hvor dele af de vandløbsnære arealer vil være præget af anlægsarbejder. Det vurderes, at en påvirkning af den økologiske funktionalitet kan udelukkes, da påvirkningen er lille og kun sker i 3 år. Bilag I-fugle Som for hovedforslaget. Herudover er der konstateret ynglende isfugl ved krydsningen af Storå. Da vejen etableres på en landskabsbro ved krydsningen, vurderes en påvirkning at kunne udelukkes. Anlægsfasen I anlægsfasen vil en lille del af levestedet for isfugl være påvirket af anlægsarbejder, og der vil være en øget barriereeffekt. Påvirkningen varer kun i maksimalt 3 år og vurderes ikke at påvirke bestanden. Rødlistede arter Som for hovedforslaget. Herudover findes de rødlistede arter dukatsommerfugl og døgnfluen Metretopus borealis ved Storå. Da krydsningen af Storå sker på en landskabsbro, vurderes arterne ikke at blive påvirket i et omfang, der har væsentlige konsekvenser. Fredede arter De eneste fredede arter der påvirkes er padder. I forhold til hovedforslaget, sker der ved alternativ 2 ingen påvirkning af spredningsveje for padder omkring et ynglevandhul A167) på strækningen Holstebro S - Aulum A167). Der nedlægges et vandhul A266) på strækningen Holstebro N - Aulum der er levested for lille vandsalamander. Vandhullet er allerede beskrevet under bilag IV-arter, da det også er levested for stor vandsalamander. Påvirkningen i øvrigt er som for hovedforslaget, og således påvirkes spredningsveje for padder i 3 andre vandhuller A157, A040, A) og yderligere 2 vandhuller, der er ynglelokalitet for butsnudet frø og skrubtudse A022 og A105) nedlægges. Afværgeforanstaltninger Kompensation for nedlæggelse af de 3 vandhuller, der rummer fredede paddearter er medtaget under arealinddragelse som etablering af 6 nye vandhuller. Ligeledes er kompensation for påvirkning af spredningsveje, hvor vandhuller med bestande af fredede paddearter kommer til at ligge tæt på vejen, medtaget der. Det drejer sig om påvirkning af spredningsveje omkring 3 vandhuller, som kompenseres ved at anlægge 3 nye vandhuller. Som for hovedforslaget sikres, at fredede arter så vidt muligt ikke dræbes i forbindelse med påvirkning af ynglevandhuller. Dette sker ved at gennemføre påvirkningen uden for arternes ynglesæson. Øvrige arter Som for hovedforslaget. I modsætning til hovedforslaget sker der dog en fragmentering af området øst for Holstebro herunder af spredningsvejene langs Savstrup Å, Storå og Tvis Å. Da der etableres landskabsbroer ved krydsningerne, vurderes der ikke at være væsentlige påvirkninger her. På den resterende del af strækningen vil der dog være en øget barriereeffekt for alle de arter, der færdes i området herunder rådyr og krondyr. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget. De landskabsbroer og andre passager, der etableres på strækningen, vurderes at afværge væsentlige påvirkninger. 3.7 Vurdering af virkninger af alternativ 3 ny motorvej vest om Herning Driftsfasen Alternativ 3 adskiller sig fra hovedforslaget ved, at der anlægges en ny motorvej vest om Herning i stedet for at ske udvidelse af den eksisterende vej nord om Herning og anlæg af en 2-sporet landevej vest om Herning. På den resterende del af strækningen er påvirkninger og konsekvenser de samme som for hovedforslaget. Der sker derfor ikke de påvirkninger, der for hovedforslaget er beskrevet under overskrifterne Sinding - Herning N og 2-sporet landevej vest om Herning, men i stedet de påvirkninger, der er beskrevet nedenfor under overskriften Sinding - Herning S. For arter bilag IV, bilag I, rødlistede, fredede og øvrige) er påvirkninger og konsekvenser ved valg af alternativ 3 holdt op imod hovedforslaget. For en samlet oversigt over de lokaliteter med biologisk værdi, som påvirkes af alternativ 3, og over de afværgeforanstaltninger, der gennemføres, henvises til bilag 3. 86

89 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Placering af de påvirkede arealer kan ses på figur 3.14 i afsnittet om eksisterende forhold, mens 3 status fremgår af figur 3.40 i afsnittet om afværgeforanstaltninger. Sinding - Herning S På størstedelen af strækningen anlægges en ny motorvej. På den sydligste strækning, syd for Snejbjerg, er det en eksisterende motortrafikvej, der udvides til motorvej. I forhold til hovedforslaget, er der større arealinddragelse i området vest for Herning,, dette gælder særligt i området omkring Bjallerbæk Bæk, men også vest for Gødstrup Sø. Herudover sker der en udvidelse af eksisterende vej syd for Snejbjerg. Endelig vil en motorvej have større barriereeffekt end en landevej. Omkring Bjallerbæk Bæk arealinddrages m 2 eng 069), ligesom yderligere m 2 eng mister sin værdi, da området fragmenteres og isoleres mellem de mange nye veje samt får en størrelse, der ligger under m 2, som er kravet for at være beskyttet natur. Engen 069) har middel biologisk værdi, da her vokser flere biotopstypiske arter. Arealinddragelsen vurderes at medføre tab af biologisk værdi, da det er hele arealet, der mistes. Der etableres en barriere mellem to hedeområder ), og der mistes 340 m 2 hede i udkanten af de to hedearealer. Heden er vurderet kun at have lav biologisk værdi. Omkring Herningsholm Å bliver m 2 eng 084a) beskygget af landskabsbroen, der etableres på tværs af ådalen. Endelig inddrages m 2 af et engområde syd for Herningsholm Å 088a), der ikke er registreret som 3 beskyttet, men som muligvis er omfattet. Der vurderes kun at være mindre naturmæssige værdier på arealet, som går tabt ved arealinddragelsen. Syd for Herning inddrages m 2 af en mose A033), hvor motortrafikvejen udvides. Afgrænsningen af 3-området vurderes ikke at være korrekt, da dele af den eksisterende vej er registreret som beskyttet natur. Arealberegningen er lavet, så den gælder det område, der vurderes at være omfattet i dag. Det præcise areal med 3 beskyttet mose, der tilstandsændres, vil blive afklaret med Herning Kommune i forbindelse med detailprojekteringen. På strækningen Sinding - Herning S, inddrages samlet set m 2 mose, m 2 eng og m 2 der evt. er 3 eng) og 340 m 2 hede. Herudover beskygges m 2 eng. Der etableres nye bygværker over 2 3 beskyttede vandløb. Ved sideløb til Bjallerbæk Bæk 081) tilstandsændres vandløbet over 85 m, da der etableres et bygværk, mens en tilstandsændring af Herningsholm Å 085) vurderes at kunne undgås, selvom der sker en beskygning over 32 m. Eksisterende bygværker forlænges over to vandløb. Ved Lervadskær Bæk tilstandsændres vandløbet over 30 m og ved Asmindkær Bæk over 10 m. Der tilstandsændres ca. 60 m af det 3 beskyttede vandløb Mølbæk 091) på en strækning, der i dag ligger i en rundkørsel og er rørlagt under veje, både opstrøms og nedstrøms det sted, hvor påvirkningen sker. Inddragelsen vurderes derfor ikke at påvirke biologiske værdier eller spredningsforhold. Endelig krydses Bjallerbæk Bæk 068) med lav biologisk værdi af to veje, og der etableres to nye bygværker over 85 m og over 30 m i alt 115 m). Vandløbet er ikke beskyttet af 3, selvom Herning Kommune har vurderet, at det burde være det. Der sker arealinddragelse af tre vandhuller A088, A067 og A039) samt dele af to regnvandsbassiner A105 og A099), der er omfattet af 3. Herudover beskygges et vandhul A070) i Herningsholm Ådal, og et vandhul A098) langs Bjallerbæk Bæk isoleres, og kommer til at ligge meget tæt på vejen. Der vurderes kun at ske tab af mindre naturmæssige værdier som følge af nedlæggelsen af disse lokaliteter, bl.a. da der ikke er fundet padder i dem. Undtagelsen er regnvandsbassinet A105), som er levested for en stor bestand af butsnudet frø. Herudover fældes der m 2 af tre bevoksninger 070, 083a og 088b) med middel biologisk værdier i form af levesteder for pattedyr og fugle og lidt ældre ege, men ingen ældre træer med hulheder. De øvrige lokaliteter, der delvist inddrages, har kun lav eller meget lav biologisk værdi, og tabet af disse områder vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser. De spredningsøkologiske forhold i området vurderes at blive kraftigt påvirket af vejen. Det skyldes at vejen vil være en ny barriere i et område, som i dag kun i mindre grad er påvirket af større barrierer. Da der er tale om motorvej, antages barrieren at være total for de fleste ikke flyvende dyr. Særligt krydsningen af Herningsholm Å vurderes at have betydning for spredningsøkologien, da Gødstrup Sø vil blive isoleret i området mellem Herning By og vejen. Påvirkningen af spredningsforholdene langs Bjallerbæk Bæk vurderes at være mindre væsentlig, da vandløbet i dag ikke forbinder naturområder, og påvirkningen sker tæt på en strækning, hvor det er rørlagt. Da der sker to krydsninger af åen, vil der dog ske en vis fragmentering af området omkring åen. På strækningen syd for Snejbjerg, hvor den eksisterende motortrafikvej udvides til motorvej, sker der en forøgelse af 87

90 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV barriereeffekten som følge af øget bredde og trafikmængde. Påvirkningen af de spredningsøkologiske forhold i dette område vurderes at være mindre væsentlig, da Herning By ligger umiddelbart nord for vejen. Dog vurderes der at ske en påvirkning af spredningsforholdene langs Lervadskær Bæk, som til en vis grad fungerer som spredningskorridor i dag. Som følge af vejens drift, kan der ske yderligere påvirkninger. Hedeområdet ) der kommer til at ligge med veje på flere sider, vil modtage øget kvælstofnedfald og kan evt. blive påvirket af saltning i de mest vejnære områder. De samme påvirkninger kan ske af engen langs Herningsholm Å 084a). Begge arealer vurderes at være mindre sårbare, da de i dag kun har lav biologisk værdi og plantesamfund bestående af vidt udbredte, tolerante arter, påvirkningen vurderes derfor ikke at medføre væsentlige konsekvenser. Et vandhul A) kommer til at ligge ca. 15 m fra vejen. Det vurderes, at en tilstandsændring af vandhullet kan undgås. Der lever ikke padder i vandhullet. En vis påvirkning af spredningsveje omkring vandhullet kan dog ikke udelukkes. Opsummering arealinddragelse Samlet set sker der følgende arealinddragelser af 3 beskyttet natur og skov ved gennemførelse af alternativ 3. Der mistes m 2 og m 2 der evt. er 3 eng) og beskygges m 2. I alt sker der en påvirkning af m 2 eng Der mistes m 2 3 hede Der mistes m 2 3 mose og m 2 der evt. er 3 mose) 6 3 søer i alt m 2 ) inddrages, 1 3 sø 100 m 2 ) beskygges. Herudover ligger 1 3 sø inden for 20 m af vejen Over 205 m af 2 3 registrerede vandløb etableres nye bygværker, over 115 m af 6 3 registrerede vandløb forlænges eksisterende bygværker, 1 3 vandløb rørlægges over 60 m og 1 3 vandløb skygges over 32 m. Samlet set påvirkes 412 m 3 beskyttet vandløb Der fældes m 2 fredskov, og i fire bevoksninger, som har middel biologisk værdi, fældes yderligere m 2. Afværgeforanstaltninger På baggrund af de under hovedforslaget beskrevne retningslinjer, gennemføres afværgeforanstaltninger for tab af 3 arealer og skov. Der etableres m 2 eng, m 2 hede, m 2 mose og 21 vandhuller 14 som kompensation for mistede lokaliteter, 2 som kompensation for skade på et vandhul der ligger tæt på vejen og 5 som kompensation for skade på spredningsveje for fredede padder). Der rejses m 2 skov som kompensation for fældet fredskov og yderligere m 2 som kompensation for fældet skov med biologisk værdi. I alt m 2 ny skov. 88

91 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Opsummering barriereeffekt Ligesom hovedforslaget vil alternativ 3 medføre en forøget fragmentering af det område, som påvirkes af vejens barrierevirkning. Dette vil påvirke alle de dyrearter, der bevæger sig rundt i området herunder rådyr og krondyr, den rødlistede hare, paddearter, som har behov for at bevæge sig mellem yngle- og rasteområder, samt alle andre arter af dyr. Alternativ 3 adskiller sig fra hovedforslaget ved, at fragmenteringen af området vest for Herning, vil være total, da der anlægges en motorvej i stedet for en landevej. Ved alternativ 3 sker der en udvidelse fra motortrafikvej til motorvej syd for Herning i stedet for en udvidelse nord for Herning. Der vil derfor komme en øget barriereeffekt syd for Herning, men ikke nord for i forhold til i dag. Afværgeforanstaltninger For at mindske den barriereeffekt som alternativ 3 medfører, er der indarbejdet faunapassager. Placeringen af faunapassagerne kan ses på figur 3.40 og fremgår af oversigten i bilag 4. Som for hovedforslaget er der indarbejdet 1 faunabro, der er egnet for krondyr >50 m bred), ved Lundby Bæk, 1 landskabsbro der er egnet for rådyr >4x20 m) over Herningsholm Å ved Gødstrup Sø og 2 underføringer der er egnet for rådyr 6x4 m) syd for Aulum. Ved 3 ådalskrydsninger, hvor der i dag ikke er passagemulighed for ikke vandlevende dyr Lægård Bæk, Storå og Løven Å) indlægges banketter i passagerne og banketterne ved Herningsholm Å ved Sinding forbedres. For alternativ 3 er der samlet set indarbejdet 9 underføringer til mellemstore pattedyr >1x1,5 m), 9 vandløbsunderføringer med banketter til bl.a. odder >1x1,5 m) og 9 underføringer til små pattedyr >0,5x0,5 m). Omkring alle faunapassager opsættes hegning, der leder de relevante dyr til passagen. Øvrig hegning søges undgået, da hegning forøger barrierevirkningen. Hegning vil følge retningslinjerne i vejledningen Hegning langs veje Vejdirektoratet, 2011b). Der opsættes den samme vildthegning som nævnt under hovedforslaget. Dog foreslås det, at hegnet ved krydsning af Herningsholm Å opsættes over 1 km i stedet for over 500 m. Videreførelse af den eksisterende hegning nord for Herning er ikke relevant i dette alternativ. Hvor det er nødvendigt at etablere ledebeplantning til faunapassager, vil denne blive udformet i henhold til anbefalingerne i Fauna- og menneskepassager - en vejledning Vejdirektoratet 2011). Ledebeplantning er særligt vigtigt omkring passager der ikke er placeret ved vandløb eller eksisterende levende hegn etc. For alternativ 3 gælder dette for 8 passager angivet i bilag 4). Opsummering af effekter i vejnære arealer Ligesom hovedforslaget medfører alternativ 3 som følge af driften en række konsekvenser for dyr og planter, der lever i de fremtidige vejnære områder. Konsekvenserne kan skyldes påvirkninger som følge af, tilførsel af miljøfremmede stoffer, kvælstofdeposition, støj, vibrationer og lys. Alternativ 3 adskiller sig ikke væsentligt fra hovedforslaget. Der vil dog ske en øget næringsdeposition til hedeområder nær Bjallerbæk, men denne påvirkning er ikke vurderet at have væsentlige konsekvenser. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget vurderes ingen at være nødvendige. Anlægsfasen Ligesom for hovedforslaget kan alternativ 3 medføre, at naturområder og arter bliver forstyrret eller skadet af anlægsaktiviteter såsom midlertidig beslaglæggelse af arealer til f.eks. arbejdsarealer, fjernelse af vegetation, midlertidige grundvandssænkninger, kørsel med entreprenørmateriel, forundersøgelser f.eks. geotekniske og arkæologiske forundersøgelser), etablering af midlertidige økologiske barrierer, støj, belysning mv. Påvirkningerne som følge af alternativ 3, vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra hovedforslaget, bortset fra nedenstående forhold. Der vil ske en øget midlertidig arealinddragelse af hede og eng omkring Bjallerbæk Bæk og mose syd for Herning. Til gengæld sker der ikke en midlertidig inddragelse af mosearealer nord for Herning. Naturværdierne på alle disse arealer vurderes at kunne genudvikles efter anlægsfasen, så der vurderes ikke at være forskel i de væsentlige konsekvenser ved forslagene. Afværgeforanstaltninger De generelle afværgeforanstaltninger som er nævnt under hovedforslaget vil blive fulgt. Bilag IV-arter Flagermus Forringelse af yngle- og rasteområder Som for hovedforslaget. Påvirkning af ledelinjer og fourageringsområder Som for hovedforslaget, bortset fra at der sker en forlængelse af en passage af Lervadskær Bæk, i stedet for af Sikær Bæk. Begge vandløb er dog vurderet ikke at have særlig værdi for flagermus, og da ingen af forlængelserne har konsekvenser for den økologiske funktionalitet, vurderes der ikke at være forskel. Ligeledes undgås en påvirkning af fourageringsområder for sydflagermus i skovene ved Gullestrup, men denne på- 89

92 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV virkning er for hovedforslaget, ivurderet ikke at påvirke den økologiske funktionalitet. Påvirkning fra støj og lys I forhold til hovedforslaget, opsættes der belysning omkring to rundkørsler nær Bjallerbæk Bæk nordvest for Herning. Der anvendes formentlig højtryksnatriumpærer, som i et vist omfang tiltrækker insekter og dermed også flagermus. De arter, der vil blive tiltrukket er brunflagermus og sydflagermus. Disse arter fouragerer over lyset og med lav risiko for trafikdrab, og påvirkning af den økologiske funktionalitet vurderes derfor at kunne udelukkes. Belysningen opsættes ikke i nærheden af ledelinjer for vandflagermus og damflagermus som afskrækkes af lys), og den økologiske funktionalitet for disse arter vurderes derfor heller ikke at blive påvirket. Anlægsfasen Som for hovedforslaget. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget Odder Forringelse af yngle- og rasteområder Som for hovedforslaget. Påvirkning af ledelinjer og fourageringsområder Som for hovedforslaget. Dog sker der ikke en forlængelse af passagen ved Sikær Bæk, men i stedet ved Lervadskær Bæk. Begge lokaliteter er mulige levesteder for odder, men uden fund. På ingen af lokaliteterne vurderes passagemuligheder for evt. tilstedeværende odder at blive påvirket væsentligt. Bjallerbæk Bæk krydses to steder i modsætning til en krydsning i hovedforslaget. Den ekstra krydsning sker med banketter, og der vurderes ikke at være væsentlig forskel fra hovedforslaget. Påvirkning fra støj og lys Som for hovedforslaget. Anlægsfasen Som for hovedforslaget. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget Birkemus Som for hovedforslaget. Markfirben Som for hovedforslaget. Bilag IV-padder spidssnudet frø) Som for hovedforslaget. Etablering af en motorvej vest for Herning i stedet for en 2 - sporet landevej, vurderes ikke at medføre væsentlige konsekvenser for spidssnudet frø. De påvirkninger der ikke påvirker den økologiske funktionalitet), der er beskrevet for strækningen Sinding - Herning N under hovedforslaget, sker ikke ved gennemførelse af alternativ 3. Anlægsfasen Som for hovedforslaget, bortset fra at der ikke potentielt sker en påvirkning af spidssnudet frø i forbindelse med anlægsarbejder i moseområder, der tjener som rasteområder på strækningen Sinding - Herning N. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget, bortset fra, at det ikke er nødvendigt at gennemføre de afværgeforanstaltninger, der er nævnt for strækningen Sinding - Herning N videreførelse af eksisterende afværgeforanstaltninger og midlertidigt paddehegn i anlægsfasen). Grøn kølleguldsmed Som for hovedforslaget. Bilag I-fugle Som for hovedforslaget. Rødlistede arter Som for hovedforslaget. Fredede arter De eneste fredede arter der påvirkes er padder. Som for hovedforslaget, men på strækningen Sinding - Herning N inddrages ikke 450 m 2 af et vandhul A022), hvor der er fundet mange skrubtudser og butsnudet frø. I stedet sker der på strækningen Sinding - Herning S inddragelse af m 2 mose, som er rasteområde for butsnudet frø og isolering af et vandhul A098) med stor bestand af butsnudet frø. Herudover påvirkning af spredningsveje for padder omkring 1 vandhul A053). Påvirkningen i øvrigt er som for hovedforslaget, hvor spredningsveje ved 4 andre vandhuller påvirkes A157, A167, A040, A), og 1 vandhul, der er ynglelokalitet A105), nedlægges. Afværgeforanstaltninger Kompensation for nedlæggelse af 1 vandhul, der rummer fredede paddearter, er medtaget under lokaliteter som etablering af 2 nye vandhuller. Ligeledes er kompensation for påvirkning af spredningsveje, hvor vandhuller med bestande af fredede paddearter kommer til at ligge tæt på vejen, medtaget der. Det drejer sig om påvirkning af spredningsveje omkring 5 vandhuller, som kompenseres ved at anlægge 5 nye vandhuller. Kompensation for moseområdet A033) er ligeledes medtaget under lokaliteter. Det sikres, at fredede arter så vidt muligt ikke dræbes i forbindelse med nedlæggelsen af deres levesteder. Dette sker ved at gennemføre nedlæggelsen eller påvirkning i 90

93 ellebæk Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Figur 3.41 Omtrentlig placering af foranstaltninger for tilvalg 1, der afværger konsekvenser for plante- og dyreliv. Se figur 3.28 for signaturforklaring vandhuller vandhuller 800 m² beplantning om mundinger anlægsfasen udenfor arternes ynglesæson. Så vidt muligt vil lokaliteter, hvor der er fundet fredede padder butsnudet frø i A033 og A105) blive nedlagt i perioden 1/8-1/3. Øvrige arter Som for hovedforslaget. Barriereeffekten i området vest for Herning vil dog være større for en række pattedyr herunder rådyr, da der etableres en motorvej i stedet for en landevej. Udvidelsen af motortrafikvej syd for Herning i stedet for nord for Herning, vurderes at ikke at medføre væsentligt forskellige konsekvenser. 3.8 Vurdering af virkninger af alternativ 4 ny motorvej øst om Holstebro og vest om Herning Driftsfasen Alternativ 4 adskiller sig fra hovedforslaget ved, at der anlægges en ny motorvej øst om Holstebro, i stedet for udvidelse af den eksisterende vej gennem Holstebro. Herudover ved, at der anlægges en ny motorvej vest om Herning, i stedet for at ske udvidelse af den eksisterende vej nord om Herning og anlæg af en 2-sporet landevej vest om Herning. På den resterende del af strækningen er påvirkninger og konsekvenser de samme som for hovedforslaget. Der sker derfor ikke de påvirkninger der for hovedforslaget er beskrevet under Herningvej og Holstebro Ringvej, Holstebro S - Aulum, Sinding - Herning N og 2-sporet landevej vest om Herning, men i stedet de påvirkninger der er beskrevet under alternativ 2 under Holstebro N - Aulum og under alternativ 3 Sinding - Herning S Da påvirkningerne allerede er detaljeret beskrevet under andre alternativer, er der kun lavet en samlet opsummering af påvirkninger og konsekvenser nedenfor. For arter bilag IV, bilag I, rødlistede, fredede og øvrige) er påvirkninger og konsekvenser ved valg af alternativ 4 holdt op mod hovedforslaget. For en samlet oversigt over de lokaliteter med biologisk værdi som påvirkes af alternativ 4 og de afværgeforanstaltninger der gennemføres, henvises til bilag 3. Placering af de påvirkede arealer kan ses på figur 3.7 og figur 3.14 i afsnittet om eksisterende forhold, mens 3 status fremgår af figur 3.29 og figur 3.40 i afsnittet om afværgeforanstaltninger. Opsummering arealinddragelse Samlet set sker der følgende arealinddragelser af 3 beskyttet natur og skov ved gennemførelse af alternativ 4. Der mistes m 2 og m 2 der evt. er 3 eng), og beskygges m 2. I alt sker der en påvirkning af m 2 eng. Der mistes m 2 3 hede. Der mistes m 2 3 mose og m 2 der evt. er 3 mose), og beskygges m 2. I alt sker der en påvirkning af m 2 mose. Der beskygges 600 m 2 overdrev 10 3 søer i alt m 2 ) inddrages, og m 2 ) sø beskygges. Herudover ligger 4 3 søer inden for 20 m af vejen. Over 290 m af 3 3 registrerede vandløb etableres nye bygværker, over 115 m af 5 3 registrerede vandløb forlænges eksisterende bygværker, 1 3 vandløb rørlægges over 60 m, og 5 3 vandløb beskygges over 32 m. Samlet set påvirkes 625 m 3 beskyttet vandløb. Der fældes m 2 fredskov og i fem bevoksninger, som har middel biologisk værdi, fældes sammenlagt m 2. 91

94 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Afværgeforanstaltninger På baggrund af de under hovedforslaget beskrevne retningslinjer gennemføres afværgeforanstaltninger for tab af 3 arealer og skov. Der etableres m 2 eng, m 2 hede, m 2 mose, 600 m 2 overdrev og 30 søer 22 som kompensation for mistede lokaliteter, 4 som kompensation for skade på vandhuller der ligger tæt på vejen og 4 som kompensation for skade på spredningsveje for fredede padder). Der rejses m 2 skov som kompensation for fældet fredskov og yderligere m 2 som kompensation for fældet skov med biologisk værdi. I alt m 2 ny skov. Opsummering barriereeffekt Ligesom hovedforslaget vil alternativ 4 medføre en forøget fragmentering af det område, som påvirkes af vejens barrierevirkning. Dette vil påvirke alle de dyrearter, der bevæger sig rundt i området, herunder rådyr og krondyr, den rødlistede hare, paddearter, som har behov for at bevæge sig mellem yngle- og rasteområder, samt alle øvrige arter af dyr. Alternativ 4 adskiller sig fra hovedforslaget som beskrevet under alternativ 2 og alternativ 3. Ved at ny fragmentering på strækningen syd for Holstebro indtil Ljørring, undgås. I stedet sker der en fragmentering i området øst for Holstebro, og vigtige spredningskorridorer langs Savstrup Å, Storå og Tvis Å påvirkes, da der etableres landskabsbroer på tværs af ådalene. Herudover etableres der barrierer i spredningskorridorer langs Lægård Bæk, i et skovområde nord for Tvis Å samt i området skov og mose ved Havris, ligesom der på den resterende del af strækningen etableres en ny barriere. Herudover ved at fragmenteringen af området vest for Herning, vil være total, da der anlægges en motorvej i stedet for en landevej. Herudover ved at der sker udvidelse af motortrafikvej til motorvej syd for Herning i stedet for nord for Herning. Samlet set vurderes alternativ 4, at medføre større fragmentering end hovedforslaget. Afværgeforanstaltninger For at mindske den barriereeffekt, som alternativ 4 medfører, er der indarbejdet faunapassager. Placeringen af faunapassagerne kan ses på figur 3.29 og figur 3.40 og fremgår af oversigten i bilag 4. Som for hovedforslaget er der indarbejdet 1 faunabro der er egnet for krondyr >50 m bred) ved Lundby Bæk, 1 landskabsbro over Herningsholm Å ved Gødstrup Sø der er egnet for rådyr >4x20 m) og 2 underføringer der er egnet for rådyr 4x6 m) syd for Aulum, Herudover er der for alternativ 4 indarbejdet 3 landskabsbroer over Savstrup Å 6x125 m), Storå 6x310 m) og Tvis Å, der er egnede for krondyr, 1 landskabsbro der er egnet for rådyr over tilløb til Savstrup Å 4x80 m) og 12 paddeunderføringer >1x1,5 m). For alternativ 4 er der samlet set indarbejdet 8 underføringer til mellemstore pattedyr >1x1,5 m), 10 vandløbsunderføringer med banketter til bl.a. odder >1x1,5 m) og 10 underføringer til små pattedyr >0,5x0,5 m). Ved Løven Å, hvor der i dag ikke er passagemulighed for ikke vandlevende dyr, indlægges banketter i passagen og banketterne ved Herningsholm Å ved Sinding forbedres. Omkring alle faunapassager opsættes hegning, der leder de relevante dyr til passagen. I øvrigt søges hegning undgået, da det forøger barrierevirkningen. Hegning vil følge retningslinjerne i vejledningen Hegning langs veje Vejdirektoratet, 2011b). Der opsættes den samme vildthegning som nævnt under hovedforslaget. Dog foreslås det, at hegnet ved krydsning af Herningsholm Å opsættes over 1 km i stedet for over 500 m. Herudover hegnes omkring landskabsbroerne øst for Holstebro f.eks. over 6 km) Videreførelse af den eksisterende hegning nord for Herning er ikke relevant i dette alternativ. Hvor det er nødvendigt at etablere ledebeplantning til faunapassager, vil denne blive udformet i henhold til anbefalingerne i Fauna- og menneskepassager - en vejledning Vejdirektoratet 2011). Ledebeplantning er særligt vigtigt omkring passager der ikke er placeret ved vandløb eller eksisterende levende hegn etc. For alternativ 4 gælder dette for 10 passager angivet i bilag 4). Opsummering af effekter i vejnære arealer Ligesom hovedforslaget medfører alternativ 4 som følge af driften en række konsekvenser for dyr og planter, der lever i de fremtidige vejnære områder. Konsekvenserne kan skyldes påvirkninger som følge af, tilførsel af miljøfremmede stoffer, kvælstofdeposition, støj, vibrationer og lys. Konsekvenser for de vejnære arealer for alternativ 4 adskiller sig ikke væsentligt fra hovedforslaget. Der vil dog være flere sårbare områder i umiddelbar nærhed af vejen, som muligvis kan blive påvirket. Det drejer sig om enge langs Savstrup Å og Tvis Å og et hedeareal nord for Tvis Å. Herudover vil der ske en øget næringsdeposition til hedeområder nær Bjallerbæk Bæk, men denne påvirkning er ikke vurderet at have væsentlige konsekvenser. Afværgeforanstaltninger Ingen vurderes nødvendige Anlægsfasen Ligesom hovedforslaget kan alternativ 4 medføre, at naturområder og arter bliver forstyrret eller skadet af anlægsaktiviteter såsom midlertidig beslaglæggelse af arealer til f.eks. arbejdsarealer, fjernelse af vegetation, midlertidige grundvandssænkninger, kørsel med entreprenørmateriel, forundersøgelser f.eks. arkæologiske forundersøgelser), 92

95 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV etablering af midlertidige økologiske barrierer, støj, belysning mv. I forhold til hovedforslaget vurderes inddragelsen af 12 m omkring vejen til arbejdsareal,at have betydning på strækningen gennem hedeområdet nord for Tvis Å, hvor der sker et yderligere midlertidigt tab af hede. Der vil være fire yderligere områder, hvor der etableres landskabsbro over sideløb til Savstrup Å, Savstrup Å, Storå og Tvis Å). Særligt omkring Savstrup Å og Tvis Å vil den midlertidige påvirkning i anlægsfasen, kunne betyde tab af biologiske værdier. Det vurderes dog, at området vil kunne retableres, og det vurderes som sandsynligt, at et lignende naturindhold som det nuværende vil kunne genindvandre, selvom det ikke er sikkert. Herudover vil der ske en øget midlertidig arealinddragelse af hede og eng omkring Bjallerbæk Bæk og af mose syd for Herning. Til gengæld sker der ikke en midlertidige inddragelse af mosearealer nord for Herning. Naturværdierne på disse arealer vurderes at kunne genudvikles efter anlægsfasen. Herningsholm Å vandhuller Bjallerbæk Bæk landskabsbro til rådyr vandhuller 2 vandhuller vandhuller landskabsbro til rådyr Sikær Bæk Konsekvenserne af påvirkninger i anlægsfasen for alternativ 4 adskiller sig ikke væsentligt fra hovedforslaget Herningsholm Å 2 vandhuller og m² eng Afværgeforanstaltninger De generelle retningslinjer som er nævnt under hovedforslaget følges Bilag IV-arter Flagermus Forringelse af yngle- og rasteområder Som for hovedforslaget bortset fra at en mulig påvirkning gennem fældning i Sønder Plantage i Holstebro 037) undgås Påvirkning af ledelinjer og fourageringsområder Som for hovedforslaget med de kommentarer der er nævnt under alternativ 2 og alternativ 3, som er vurderet ikke at medføre en påvirkning af den økologiske funktionalitet for flagermus. Påvirkning fra støj og lys Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 3, som er vurderet ikke at medføre en påvirkning af den økologiske funktionalitet for flagermus. Mølbæk Figur 3.42 Omtrentlig placering af foranstaltninger for tilvalg 2 og 3, der afværger konsekvenser for plante- og dyreliv. Se figur 3.28 for signaturforklaring tyvkær B Anlægsfasen Som for hovedforslaget, bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget bortset fra at det som ved alternativ 3 kun er skov ved Jersild og ikke Søndre Plantage i Holstebro), der genundersøges, for at sikre at de konkrete træer, der fældes, ikke rummer flagermus. 93

96 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Odder Forringelse af yngle- og rasteområder Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2, som er vurderet ikke at medføre en påvirkning af den økologiske funktionalitet for odder. Påvirkning af ledelinjer og fourageringsområder Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2 og 3, som på grund af etablering af landskabsbroer og banketter ved ådalkrydsninger hvor odder findes, ikke er vurderet at påvirke artens økologiske funktionalitet. Påvirkning fra støj og lys Som for hovedforslaget. Anlægsfasen Som for hovedforslaget, bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2, hvor.anlægsarbejder ved den nye landskabsbro over Tvis Å kan medføre en påvirkning Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget bortset fra at etableringen af landskabsbroer på tværs af især Tvis Å, men også Savstrup Å og Storå, afværger en påvirkning af odder her. I anlægsfasen skal der i forhold til hovedforslaget yderligere være særlig fokus på ådalskrydsningen af Tvis Å. Birkemus Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2, om at der også kan ske påvirkning af arten ved Savstrup Å, Storå og Tvis Å. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget med de tilføjelser der er nævnt under alternativ 2. Markfirben Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2, som dog vurderes ikke at medføre påvirkning af den økologiske funktionalitet for arten. Bilag IV-padder spidssnudet frø og stor vandsalamander) Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2 se dette). Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget bortset fra som nævnt under alternativ 2 se dette for uddybning, opsummeringen er nævnt nedenfor). For at sikre den økologiske funktionalitet for stor vandsalamander og spidssnudet frø, gennemføres en række afværgeforanstaltninger. Der etableres 40 vandhuller evt. erstattes enkelte med oprensning af eksisterende) Der etableres 12 paddeegnede passager og landskabsbro over Storå og Tvis Å. Der etableres 7,8 km paddehegn. Der etableres m 2 egnet rasteområder og m 2 egnet beplantning omkring paddepassagerne. Herudover er det, som nævnt under alternativ 3, ikke nødvendigt at gennemføre de afværgeforanstaltninger, der er nævnt for strækningen Sinding - Herning N videreførelse af eksisterende afværgeforanstaltninger og midlertidigt paddehegn i anlægsfasen). Grøn kølleguldsmed Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2, som dog vurderes ikke at medføre påvirkning af den økologiske funktionalitet for arten. Bilag I-fugle Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2, men som ikke vurderes at medføre væsentlig påvirkning. Rødlistede arter Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2, men som ikke vurderes at medføre væsentlig påvirkning. Fredede arter De eneste fredede arter der påvirkes er padder. I forhold til hovedforslaget sker der ved alternativ 4 ingen påvirkning af spredningsveje for padder omkring et ynglevandhul A167) på strækningen Holstebro S - Aulum A167), og på strækningen Sinding - Herning N inddrages ikke 450 m 2 af et vandhul A022), hvor der er fundet mange skrubtudser og butsnudet frø. I stedet sker der på strækningen Sinding - Herning S inddragelse af m 2 mose A033), som er rasteområde for butsnudet frø og isolering af et vandhul A098) med stor bestand af butsnudet frø. Herudover sker påvirkning af spredningsveje for padder omkring et vandhul A053). På strækningen Holstebro N - Aulum nedlægges et vandhul A266), som er levested for stor vandsalamander og lille vandsalamander. Påvirkningen i øvrigt er som for hovedforslaget, hvor spredningsveje for padder i 3 yderligere vandhuller påvirkes A157, A040, A), og 1 vandhul der er ynglelokalitet for butsnudet frø A105), nedlægges. 94

97 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Afværgeforanstaltninger Kompensation for nedlæggelse af de 3 vandhuller, der er levested fredede paddearter er medtaget under lokaliteter som etablering af 6 nye vandhuller. Her er også kompensation for den mose, der nedlægges, medtaget. Ligeledes er kompensation for påvirkning af spredningsveje, hvor vandhuller med bestande af fredede paddearter kommer til at ligge tæt på vejen, medtaget der. Det drejer sig om påvirkning af spredningsveje omkring 4 vandhuller, som kompenseres ved at anlægge 4 nye vandhuller. Som for hovedforslaget sikres, at fredede arter så vidt muligt ikke dræbes i forbindelse med påvirkning af ynglevandhuller. Dette sker ved at gennemføre påvirkningen uden for arternes ynglesæson i perioden 15/3-1/8). Øvrige arter Som for hovedforslaget bortset fra de kommentarer der er nævnt under alternativ 2 og alternativ 3, at landskabsbroer over Savstrup Å, Storå og Tvis Å afværger en væsentlig påvirkning her, mens der vest for Herning vil være en større barriereeffekt. Afværgeforanstaltninger Som for hovedforslaget, de indarbejdede faunapassager vurderes at afværge en væsentlig påvirkning. 3.9 Vurdering af virkninger af tilvalg 1 Nordre Ringvejs forlængelse Lokaliteter Tilvalget medfører etablering af en ny vej. Kun arter, der vurderes at kunne blive påvirket, er beskrevet. En påvirkning af bilag IV-arterne odder, birkemus, markfirben, spidssnudet frø og grøn kølleguldsmed, af bilag I-fugle og af rødlistede arter vurderes at kunne udelukkes, da arterne ikke er fundet, og da der ikke er egnede habitater, i området der påvirkes. For en samlet oversigt over de lokaliteter med biologisk værdi, som påvirkes af tilvalg 1, og de afværgeforanstaltninger der gennemføres, henvises til bilag 3. På strækningen krydses to sten- og jorddiger 002), og der laves et nyt brud i dem begge over en længde på henholdsvis 27 m og 35 m. Herudover etableres der et nyt bygværk over 30 m af det 3 registrerede vandløb Ellebæk. De påvirkede lokaliteter har lav biologisk værdi, og der vurderes ikke at ske væsentlige tab af biologiske værdier som følge af arealinddragelsen. Vejen vil skabe en ny barriere i området og påvirke de spredningsøkologiske forhold. Ellebæk vurderes til en vis grad at fungere som økologisk korridor, selvom der kun er få 95

98 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Værdi Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Alternativ 4 Tilvalg 1 Tilvalg 2 Tilvalg 3 3 naturtyper ha) 2,01 2,01 4,75 2,50 5,17 0,075 0,075 Søer antal) Vandløb antal) Fredskov ha) 2,2 2,9 1,8 1,4 0,3 Skov med biologisk værdi ha) 4,1 4,1 5,0 2,7 3,7-0,8-0,8 Tabel 3.2 Sammenligning af påvirkninger af de forskellige alternativer samt de to tilvalg. For tilvalg 2 og 3 er nævnt forskellene fra hovedforslaget. Sammenligningen går udelukkende på areal og ikke på det biologiske tab der sker. Derfor kan tallene ikke umiddelbart anvendes til at sammenligne tabet af biologisk værdi. naturarealer langs bækken. Digerne vurderes også at have nogen spredningsmæssige funktion muligvis for stor vandsalamander), men de forbinder ikke naturområder. Vejens drift vil medføre en vis påvirkning af de vejnære arealer. Da der ikke findes større naturmæssige værdier omkring vejen i dag, vurderes en væsentlig påvirkning at kunne udelukkes. Arter Flagermus Ellebæk vurderes kun at have meget begrænset værdi som ledelinje for flagermus. En påvirkning af den økologiske funktionalitet for flagermus vurderes at kunne udelukkes. Bilag IV-padder stor vandsalamander) En vigtig ynglelokalitet for stor vandsalamander A309) kommer til at ligge ca. 360 m syd for vejen. Der etableres derved en barriere for artens spredning mod nord. Bestanden er i dag relativt isoleret i området vest for Holstebro. Ud fra kortlægningen og andre undersøgelser er der ikke kendskab til andre bestande i de nærmeste omgivelser, dog findes arten i området nordøst for Sir Lyngbjerge. I et længere tidsperspektiv forventes det, at bestandens overlevelse kan være betinget af muligheden for genetisk udveksling med andre delbestande. Vejens barriereeffekt kan derfor medføre en påvirkning af bestandens økologiske funktionalitet på længere sigt. Fredede arter Der er en stor bestand af butsnudet frø omkring og især øst for Ellebæk. Der sker en fragmentering af bestanden som følge af anlæg af vejen. Et vandhul A305) nord for vejen kommer til at ligge ca. 70 m fra vejen, og spredningsveje for butsnudet frø i dette vandhul påvirkes derfor muligvis. De øvrige vandhuller med arten ligger flere hundrede m fra vejen. Øvrige arter Anlægsfasen De samme generelle hensyn som er nævnt under hovedforslaget. Afværgeforanstaltninger For at mindske barrierevirkningen i området etableres en underført passage med banketter langs Ellebæk se figur 3.41). Passagen gøres også egnet for stor vandsalamander ved at etablere 150 m paddehegn omkring den i alt 300 m) og ved at etablere 400 m 2 løvtræsbeplantning omkring passagens mundinger i alt 800 m 2 ). For at sikre og styrke den nuværende, isolerede bestand af stor vandsalamander, etableres der 3 vandhuller i økologisk forbindelse med det eksisterende. Herudover etableres der to vandhuller i nærheden af Ellebæk, et på hver side af vejen. Dette øger sandsynligheden for at passagen anvendes af padder og vurderes at ville styrke bestandene af butsnudet frø samt lille vandsalamander, der også findes i området Vurdering af virkninger af tilvalg 2 Motortrafikvej vest om Herning Lokaliteter Tilvalget er et alternativ til 2-sporet landevej vest om Herning, som indgår i hovedforslaget, alternativ 1 og alternativ 2. Konsekvenserne af tilvalget er beskrevet nedenfor, og nederst er der lavet en sammenligning med strækningen 2 sporet landevej vest om Herning, som vil udgå af hovedforslaget, alternativ 1 og alternativ 2 og blive erstattet med tilvalget, hvis dette vælges. Tilvalget medfører etablering af en ny motortrafikvej. For en samlet oversigt over de lokaliteter med biologisk værdi, som påvirkes af tilvalg 2 og de afværgeforanstaltninger, der gennemføres, henvises til bilag m 2 3 eng omkring Herningsholm Å 084a) vil blive delvist beskygget af landskabsbroen, der etableres på tværs af ådalen. Engen har lav biologisk værdi, og tabet af de biologiske værdier, der findes på det beskyggede område, vurderes at være mindre væsentligt m 2 af et engområde 088a), der ikke er registreret som 3 beskyttet, men muligvis er omfattet, inddrages. Området er på grænsen i 96

99 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV forhold til om naturkvaliteten kan betinge en 3 registrering, og der vurderes ikke at mistes større naturmæssige værdier. Omlægningen af Helstrupvej sydvest for Gødstrup Sø medfører tab af yderligere 400 m 2 eng. Som følge af etableringen af en sidevej tabes 750 m 2 eng på to lokaliteter 076, 078) omkring Bjallerbæk Bæk. Engene har middel biologisk værdi, og de værdier, der findes på de konkret påvirkede arealer, mistes. De resterende engarealers funktion vurderes dog ikke at blive påvirket. Der etableres nye bygværker over fire vandløb, der er omfattet af 3. Det drejer sig om Bjallerbæk Bæk 077), et sideløb til Bjallerbæk Bæk 081), Herningsholm Å 085) og Mølbæk 091). Krydsningen af tilløb til Bjallerbæk Bæk over 85 m vurderes at være en tilstandsændring, mens krydsningerne af Bjallerbæk Bæk og Herningsholm Å begge over 32 m) er mindre påvirkninger, da de sker på landskabsbroer. Påvirkningen af Mølbæk er en tilstandsændring over 230 i og syd for en rundkørsel. På den øvrige del af strækningen sker der arealinddragelse af tre vandhuller A088, A067 og A039) samt af dele af et regnvandsbassin A105), der er omfattet af 3. Herudover beskygges et vandhul i Herningsholm Ådal A070). Der vurderes kun at ske tab af mindre naturmæssige værdier som følge af nedlæggelsen af disse lokaliteter, bl.a. er der ikke er fundet padder i dem. Undtagelsen er regnvandsbassinet, som er levested for en stor bestand af butsnudet frø. Herudover fældes der m 2 af tre bevoksninger 070, 083a og 088b), som rummer nogle biologiske værdier i form af levesteder for pattedyr og fugle og lidt ældre ege, men ingen ældre træer med hulheder. De øvrige lokaliteter, der delvist inddrages, har kun lav eller meget lav biologisk værdi, og tabet af disse områder vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser. De spredningsøkologiske forhold i området vurderes at blive kraftigt påvirkede af vejen. Det skyldes, at vejen vil være en ny barriere i et område, som i dag kun i mindre grad er påvirket af større barrierer. Da der er tale om en motortrafikvej, vil barrieren være kraftig, men ikke total, og nogle dyr vil kunne krydse over vejen. Særligt krydsningen af Herningsholm Å vurderes at have betydning for spredningsøkologien, da Gødstrup Sø vil blive noget isoleret i området mellem Herning By og vejen. Spredningsforholdene langs Bjallerbæk Bæk vurderes ligeledes at blive påvirkede, da et større område med 3 enge vil blive isoleret. Barriereeffekten for denne krydsning er dog mindre, da der er tale om en landevej. Som følge af vejens drift kan der ske yderligere påvirkninger. Engen langs Herningsholm Å 084a) vil modtage øget kvælstofnedfald og kan evt. blive påvirket af saltning i de mest vejnære områder. Arealet vurderes at være mindre sårbart, da det i dag kun har lav biologisk værdi, og rummer robuste plantesamfund af vidt udbredte, tolerante arter, en væsentlig påvirkning vurderes derfor at kunne udelukkes. Et vandhul A) kommer til at ligge ca. 7 m fra vejen. Det vurderes at en tilstandsændring af vandhullet kan undgås, der lever ikke padder i vandhullet. En vis påvirkning af spredningsveje omkring vandhullet kan dog ikke udelukkes. Arter Kun arter, der vurderes at kunne blive påvirket, er beskrevet. En påvirkning af bilag IV-arterne markfirben, stor vandsalamander, grøn kølleguldsmed, af Bilag I-fugle og af rødlistede arter vurderes at kunne udelukkes, da arterne ikke er fundet og da der ikke er egnede habitater i området, der påvirkes. Flagermus Ingen potentielle raste- eller yngleområder for flagermus påvirkes Da der etableres landskabsbroer ved de nye krydsninger af Bjallerbæk Bæk og Herningsholm Å, vurderes der ikke at ske en påvirkning af disses værdi som ledelinje for vand- og damflagermus. En påvirkning af den økologiske funktionalitet for flagermus vurderes at kunne udelukkes. I forbindelse med anlægsarbejder ved ådalskrydsninger, kan der ske en påvirkning af flagermus. Dels hvis der i forbindelse med anlægsarbejderne laves midlertidige spærringer i passagerne så flagermus ikke kan passere igennem og dels i det omfang, at der om natten er lys på arbejdspladserne. Dette gælder ved passagerne Herningsholm Å og Bjallerbæk Bæk. Odder Der findes odder i Herningsholm Å og muligvis ved Bjallerbæk Bæk. Da der etableres landskabsbroer ved de tre ådalspassager, vurderes odder ikke at blive påvirket. Birkemus Ved Herningsholm Å vest for Gødstrup Sø inddrages et areal, som kan være levested for birkemus. Det vurderes, at det ikke kan udelukkes, at inddragelsen af areal kan påvirke den økologiske funktionalitet for arten. De afværgeforanstaltninger der er nævnt under hovedforslaget gennemføres for at sikre mod en påvirkning af artens økologiske funktionalitet. Bilag IV-padder spidssnudet frø) En ynglelokalitet for spidssnudet frø isoleres mellem motortrafikvejen mod øst og en ny tilslutningsvej til Trehøjevej mod vest. Lokaliteten ligger i stor afstand fra anlægget, og en påvirkning som følge af trafikdrab vurderes at kunne udelukkes. Da der etableres en landskabsbro over Bjallerbæk Bæk, vurderes bestanden i vandhullet fortsat at kunne opretholde forbindelse med øvrige bestande mod vest i Herningsholm Ådal. 97

100 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV Afværgeforanstaltning Hoved forslag Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Alternativ 4 Tilvalg 1 Tilvalg 2 Tilvalg 3 Erstatningsnatur ,15 0,15 eng m2) Erstatningsnatur hede m 2 ) Erstatningsnatur mose m 2 ) Erstatningsnatur overdrev m 2 ) Søer antal) Skov ha) ,6 5,6 4,3-0,8-0,8 Faunabro antal) Landskabsbro antal) Underføring til rådyr antal) Underføring til mellemstore pattedyr antal) Vandløbsunderføring antal) Underføring til små pattedyr antal) Indlæg af banketter antal) Vildthegning forslag 3,5 3,5 9, km) Padder passager) antal) Padder søer) antal) Padder hegning) km) 7,8 7,8 0,3 Padder ny natur) ha) 0,3+0,76 0,3+0,76 0,08 Tabel 3.3 Sammenligning af afværgeforanstaltninger for de forskellige alternativer samt de to tilvalg. For tilvalg 2 og 3 er nævnt forskellene fra hovedforslaget. Fredede arter Tre vandhuller A040, A, A053) med butsnudet frø kommer til at ligge mellem 25 og 40 m fra den nye vej. Der vurderes at være risiko for påvirkning af spredningsveje for arten omkring vandhullerne. Et regnvandsbassin A105), som ligeledes er levested for butsnudet frø nedlægges, ligesom et vandhul med butsnudet frø isoleres og kommer til at ligge kun fem m fra vejen, hvilket sidestilles med en nedlæggelse. Anlægsfasen Som for hovedforslaget. Sammenligning med hovedforslaget For at kunne vurdere konsekvenserne af tilvalget, er der nedenfor lavet en opsummering af forskellene mellem tilvalget og strækningen 2-sporet landevej vest om Herning der indgår i hovedforslaget og alternativ 1 og 2). Tilvalget medfører tab af yderligere 750 m 2 eng samt etablering af nyt bygværk over 32 m af Bjallerbæk Bæk, der er omfattet af 3, i forhold til hovedforslaget. Til gengæld undgås det at etablere nyt bygværk over 85 m af Bjallerbæk Bæk på en strækning, hvor vandløbet ikke er udpeget som 3, ligesom der fældes m 2 mindre i bevoksninger med middel biologisk værdi. Barrierevirkningen er større for en motortrafikvej end for en 2-sporet landevej. Ved etablering af en motortrafikvej etableres en øst-vestgående landevej, som medfører yderligere fragmentering af området. Spredningsveje for butsnudet frø påvirkes ved et vandhul mere, end tilfældet er for hovedforslaget. Afværgeforanstaltninger I forhold til hovedforslaget etableres der yderligere m 2 erstatningseng og 1 yderligere vandhul, mens der rejses m 2 mindre erstatningsskov se bilag 3). 98

101 Kapitel 3 PLANTE- OG DYRELIV I forhold til hovedforslaget etableres der 2 færre underføringer til mellemstore pattedyr 1x1,5 m) i selve vejen se bilag 4). I den krydsende vej, der etableres ved tilvalget, etableres yderligere 1 landskabsbro der er egnet for rådyr >4x20 m) over Bjallerbæk Bæk, 4 underføringer til mellemstore pattedyr >1x1,5 m), 1 vandløbsunderføringer med banketter til bl.a. odder >1x1,5 m). I forhold til hovedforslaget opsættes længere hegn omkring landskabsbroen ved Herningsholm Å vest for Gødstrup sø f.eks. over 1 km). Det vil herudover blive overvejet at opsættes hegn omkring landskabsbroen ved Bjallerbæk Bæk f.eks. over 500 m) Vurdering af virkninger af tilvalg 3 Motorvej vest om Herning Lokaliteter og arter Tilvalg 3 adskiller sig fra tilvalg 2 ved, at arealinddragelsen er 13 m større langs hele linjeføringen. I forhold til tilvalg 2 inddrages et vandhul uden padder), der ved tilvalg 2 lå 7 m fra vejen A). Herudover medfører tilvalg 3 en øget barriereeffekt i området, på grund af vejens øgede bredde og den øgede hastighed. Afværgeforanstaltninger I forhold til tilvalg 2, etableres yderligere 1 erstatningsvandhul Sammenligning af alternativer Forskellene i påvirkede arealer for de forskellige alternativer er opsummeret i tabel 3.2. Det vurderes, at alternativ 4 og alternativ 2 medfører de største konsekvenser for planteog dyreliv især i ådalene øst for Holstebro og i forhold til bestanden af stor vandsalamander nordøst for Holstebro. Konsekvenserne af hovedforslaget, alternativ 1 og alternativ 3 adskiller sig næsten ikke. Alle tilvalg vurderes at medføre yderligere konsekvenser i forhold til alternativerne, men forskellene er vurderet at være små. For at mindske og kompensere de påvirkninger, som alle alternativer medfører, er der indarbejdet afværgeforanstaltninger, som fremgår af tabel 3.3. Afværgeforanstaltningerne vurderes for hvert enkelt alternativ at sikre den økologiske funktionalitet for de strengt beskyttede arter i områderne alternativet I 0-alternativet udbygges rute 18 ikke, men trafikken forventes at stige. Der vil ikke ske arealindgreb, men vejens barriereeffekt, vil blive øget Eventuelle mangler Endelig placering og udformning af regnvandsbassiner er uafklaret og derfor er en eventuel påvirkning af beskyttet natur eller arter som følge af oprensning, udvidelse eller nyetablering af disse, ikke medtaget. Der skal formentlig etableres en rundkørsel på strækningen vest for Herning. Konsekvenser og evt. afværgeforanstaltninger som følge af etablering af rundkørslen er ikke medtaget i rapporten, da endelig placering er uafklaret. 99

102 Kapitel 4 kulturarv 4. Kulturarv Kulturarven består af både synlige og umiddelbart ikkesynlige enkeltelementer, strukturer og helheder i landskabet. Kulturarven afspejler menneskets brug og påvirkning af landskabet fra historisk tid og frem til vor tid og spænder fra arkæologiske lokaliteter til moderne kulturmiljøer. I det følgende benyttes enten kulturarv eller kulturhistoriske elementer/arealer som samlet betegnelse for de forskellige typer af interesser tilknyttet kulturarven. 4.1 Metode og afgrænsning Metode for miljøkortlægning Kulturarven inden for undersøgelseskorridoren er beskrevet og kortlagt ved hjælp af feltobservationer og følgende kilder: 4-cm kort, høje og lave målebordsblade samt ortofotos. Arkivalske kontroller fra Herning Museum og Holstebro Museum med oplysninger om arkæologiske lokaliteter og fundintensitet. Oplysninger fra Kulturstyrelsens databaser Fund og Fortidsminder samt Fredede og Bevaringsværdige Bygninger FBB), herunder fredede og ikke-fredede fortidsminder, kulturarvsarealer, beskyttede sten- og jorddiger samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Oplysninger om arealfredninger på Holstebro og Herning Kommuners udpegning af kulturmiljøer, kirkeomgivelser mv. Diverse videnskabelige publikationer og vejledninger. 100

103 Kapitel 4 kulturarv Der kan findes arkæologiske interesser i området, der ikke fremgår af denne rapport. Dette skyldes, at de meget gamle kulturspor ofte ligger skjult under jordoverfladen. Gennem arkivalske kontroller indhentet hos de lokale museer, gives en vurdering af fundintensiteten. Fundintensiteten kan bruges som indikator for, hvor stor sandsynlighed der er for at støde på fortidsminder i forbindelse med gravearbejdet. Findes der fortidsminder under anlægsarbejdet, er de omfattet af museumslovens kap stk. 2 lov nr af 14/12/2006), hvorved arbejdet skal standses og fundet anmeldes til det lokale museum. Imidlertid kan dette imødekommes med forudgående graverender udført af det ansvarlige museum, hvor det vurderes nødvendigt Metode for miljøvurdering Der er lavet en vurdering af, hvilke konsekvenser projektet vil have for kulturarven i området. Vurderingen er lavet for henholdsvis driftsfasen, som er anlæggets levetid på ca. 100 år og anlægsfasen, der forventes at vare i ca. 3 år. Påvirkninger, der sker både i anlægsfasen og i driftsfasen er beskrevet under driftsfasen, selvom påvirkningen allerede sker under anlægsfasen. Det skyldes, at vægten i vurderingen er lagt på, at påvirkningen er permanent, snarere end præcis, hvornår påvirkningen sker. Påvirkninger, der finder sted i anlægsfasen, er som udgangspunkt midlertidige, men konsekvensen heraf kan være permanent, hvis det ikke er muligt at genskabe de oprindelige forhold. Kulturarv er vanskelig at retablere, idet den findes som levn fra fortiden og derfor ikke kan laves på ny. En stor del af konsekvenserne for kulturarv i anlægsfasen må derfor også anses for at være permanente. Projektets konsekvenser er vurderet for både hovedforslaget, de fire alternativer samt de tre tilvalg. Som kulturarv vurderes fredede fortidsminder, fredede arealer, beskyttede sten- og jorddiger, kirker og kirkeomgivelser, fredede og bevaringsværdige bygninger, kulturarvsarealer samt kulturmiljøer. For hvert af disse emner er det vurderet, om projektet forventes at have væsentlige konsekvenser. En væsentlig konsekvens kan f.eks. være tab af kulturarv ved ødelæggelse af fredede fortidsminder, fredede eller bevaringsværdige bygninger mv. 4.2 Relevante planforhold De plan- og lovgivningsmæssige bindinger, der har relevans i forhold til områdets kulturhistoriske værdier, er beskrevet nedenfor. I det efterfølgende afsnit om de eksisterende forhold beskrives inden for undersøgelsesområdet lokaliteter, der er beskyttet af lovgivningen, samt øvrige kulturhistorisk interessante områder Fredede fortidsminder I museumslovens 29 e er fredede fortidsminder såsom gravhøje, dysser, voldsteder, runestene, ruiner mv. beskyttet mod ændringer i tilstanden. Det er Kulturstyrelsen, der er myndighed for registrering og dispensationer. Desuden er de fleste typer fredede fortidsminder omfattet af en 100 m beskyttelseslinje jf. naturbeskyttelsesloven 18. Inden for 100 m linjen må der ikke foretages ændringer i tilstanden. Dispensation fra beskyttelseslinjen søges hos den pågældende kommune Fredede arealer Fredninger er en selvstændig beskyttelse, der laves på baggrund af bestemmelser 33 i Naturbeskyttelsesloven. Fredninger har ofte til formål at beskytte dyr og planter, deres levesteder og/eller landskabelige og kulturhistoriske værdier. Fredningsnævnet er myndighed i forhold til dispensation fra fredninger Beskyttede sten- og jorddiger Sten- og jorddiger er omfattet af museumslovens bestemmelser 29 a, hvoraf det fremgår, at der ikke må foretages ændringer i deres tilstand. Dispensationsansøgninger behandles af Holstebro og Herning Kommuner Kirker og kirkeomgivelser Kirkers omgivelser er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens 19, der lyder, at der ikke må opføres bebyggelse over 8,5 m inden for 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bebyggelse, også kaldet kirkebyggelinje. Både i Holstebro og Herning Kommuner er der udpeget kirkeomgivelseszoner i tre grader af beskyttelse; jo nærmere kirkerne desto mere beskyttelse. Formålet er at undgå byggeri og beplantning, der skæmmer kirkerne og deres omgivelser. I denne kortlægning omtales zonerne samlet som kirkeomgivelser, og der skelnes således ikke konkret mellem bestemmelserne i zone 1, 2 og 3. Ved gennemførelse af projekter inden for kirkeomgivelserne, skal sagen efter aftale mellem det tidligere Ringkøbing Amt, menighedsrådene og hhv. Holstebro og Herning Kommuner, til høring hos de kirkelige myndigheder. Kirkeomgivelserne har hovedsageligt til formål at hindre højt byggeri og er ikke som sådan rettet mod vejanlæg. 101

104 Kapitel 4 kulturarv f f f f f à à 0 Hovedforslag alternativ / tilvalg Fredet fortidsminde med 100m beskyttelseslinje Fredet fortidsminde uden 100m beskyttelseslinje arkæologisk fundsted Kirke med 300m kirkebyggelinje Fredet bygning Bygning med høj bevaringsværdi Beskyttet sten- eller jorddige Fredet område Kirkeomgivelser Kulturarvsareal Særligt værdifuldt kulturmiljø 2 km Figur 4.1 De kulturhistoriske interesser på strækning vest - Kunderup. Figur 4.2 Signaturforklaring for de kulturhistoriske interesser Fredede og bevaringsværdige bygninger Fredede bygninger er udvalgt som repræsentative eller karakteristiske eksempler på en bygningstype eller en periode og er vigtige på regionalt/nationalt niveau. Bygningerne er fredet i henhold til bygningsfredningsloven 685 af 09/06/2011), 3, og registrering og dispensation administreres af Kulturstyrelsen. Bevaringsværdige bygninger er ligeledes beskyttet under bygningsfredningsloven, og er udpeget på grund af deres regionale eller lokale betydning af Kulturstyrelsen og den gældende kommune. Udpegning og vurdering sker ved brug af SAVE-metoden, hvor bygninger værdisættes 1-9. Fredede bygninger tildeles SAVE-værdi 1, mens værdierne 2-4 udtrykker høj - mellem bevaringsværdi. I begge de berørte kommuner er det valgt, at bygninger udpeget som fredede, eller med høj og middel beskyttelsesværdi efter SAVE-metoden SAVE-værdi 1-4) er bevaringsværdige. Dette betyder, at de skal søges bevaret. I Herning Kommune angives det i kommuneplanen, at de kun kan nedrives i særlige tilfælde, f.eks. hvor overordnede planlægningsmæssige eller trafikale hensyn kræver det Herning-Kommune, 2009). På kortene figur 4.2 til figur 4.5 ses de fredede og bevaringsværdige bygninger opdelt på fire delstrækninger Kulturmiljøer I Herning Kommunes kommuneplan henstilles til, at placering og udformning af eventuelt nye anlæg tilpasses, så der ikke sker en forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier Herning-Kommune, 2009). Herning Kommune har i alt udpeget 20 særligt værdifulde kulturmiljøer. I Holstebro Kommune skelnes mellem særligt værdifulde kulturmiljøer og øvrige kulturmiljøer. Inden for de særligt værdifulde kulturmiljøer gælder samme retningslinjer som beskrevet for Herning Kommune, idet det tilsigtes at oplevelsen og kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier ikke forringes. Kommunen har udpeget tre særligt værdifulde kulturmiljøer. For de øvrige kulturmiljøer gælder, at der skal ske en konkret vurdering af om anlægsarbejde, byggeri og andre ændringer er i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser. Der er i alt udpeget 32 øvrige kulturmiljøer. Ved arbejde inden for særligt værdifulde kulturmiljøer, vurderer den pågældende kommune, om arbejdet er af en karakter, der strider imod kommuneplanens retningslinjer Kulturarvsarealer Kulturarvsarealer skal forstås som et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Områderne er udpeget på baggrund af den eksisterende viden om arkæologiske fund og fortidsminder i området, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er udpeget af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med det lokale museum, dvs. Holstebro Museum eller Herning Museum. De udpegede arealer er ikke fredede eller beskyttede gennem lovgivningen. Kulturarvsarealerne kan dog indeholde fredede fortidsminder, hvorfor anlæg inden for udpegningerne skal søges undgået. 102

105 11000 Kapitel 4 kulturarv alternativ 2 og 4 f alternativ 1 og 3 f Figur 4.3 De kulturhistoriske interesser på strækning nord samt linjeføringen for hovedforslaget, alternativ 1, 2, 3 og 4 på denne strækning

106 Kapitel 4 kulturarv f Figur 4.4 De kulturhistoriske interesser på strækning midt. 104

107 Kapitel 4 kulturarv f f f Figur 4.5 De kulturhistoriske interesser på strækning syd samt hovedforslaget Eksisterende forhold De eksisterende kulturhistoriske interesser inden for undersøgelseskorridoren beskrives fra nord mod syd. Ikke alle enkeltelementer og lokaliteter beskrives, men de, der er af væsentlig karakter eller kan blive direkte berørt, beskrives Fredede fortidsminder Inden for undersøgelseskorridoren findes et stort antal fredede fortidsminder, hvoraf langt de fleste er gravhøje med 100 m beskyttelseslinje tilknyttet. Karakteristisk for gravhøjene i området er deres beliggenhed på højdedrag, hvorfra de er synlige i landskabet. Ved vejstykket nordvest for Holstebro findes to fredede rundhøje fra oldtiden jf. figur 4.1). På den bynære strækning øst om Holstebro ligger tre rundhøje fra oldtiden. I det nordlige kortudsnit jf. figur 4.2) øst for Mejrup Kirkeby, hvor tracéet skærer Viborgvej, findes en gruppe med otte gravhøje, hvoraf fem er fredede og tre er overpløjede og derfor ikke synlige. Højene fremstår lave se billedet figur 4.5) og er dateret til enkeltgravskulturen fvt). Gruppen er særlig bevaringsværdig, da kun få høje fra enkeltgravskulturen er så velbevarede som disse Holstebro-Museum, 2011). 105

108 Kapitel 4 kulturarv Figur 4.6 Fire af de fem fredede gravhøje ved Viborgvej ligger på opdyrket mark. Højene er en del af det omfattende kulturmiljø Oldtidsvejen, der beskrives nærmere i afsnit Et område rundt om og i særdeleshed øst for højene er ligeledes udpeget som kulturarvsareal og markerer, at der kan forventes flere fund i området. Nord og syd for Tvislund findes henholdsvis fire rundhøje, og tre rundhøje samt en langhøj. I nærheden af disse øst for Spangsmose ligger desuden en gruppe af 8 gravhøje. Herudover findes en enkeltliggende rundhøj sydvest for Høvids. Syd for Tvis ved Skautrup, omkring linjeforslag figur 4.2, findes desuden en gruppe høje bestående af ti fredede gravhøje beliggende i et skovområde, samt otte fredede gravhøje beliggende på åben mark og tre på et mindre hedeareal. Ved feltbesigtigelse er der i dette område desuden identificeret en mulig historisk hulvej, som er skåret ned i det eksisterende terræn som følge af årelangt slid jf. figur 4.6). Nord for Lundby, hvor linjeføringen deler sig mellem hovedforslag og alternativ 2 og 4, ligger tre fredede gravhøje med beskyttelseslinjer. De to er omgivet af buskads, mens den sidste ligger på åben mark. På strækning midt, vest for Aulum, findes i kanten af undersøgelseskorridoren en gruppe fredede gravhøje, hvor omgivelserne desuden er fredet gennem arealfredning. Derudover findes en enkeltliggende gravhøj fra oldtiden ca. 1 km syd for Løven Å. Inden undersøgelseskorridoren vest om Herning figur 4.4) findes otte enkeltliggende gravhøje og en gruppe gravhøje ved Sebbesande Plantage. Dertil findes sydøst for Snejbjerg en tætliggende gruppe bestående af syv gravhøje fra oldtiden, der er omgivet af træer og krat. På strækningen øst om Herning findes ingen fredede fortidsminder inden for korridoren Fredede arealer Inden for hele undersøgelseskorridoren findes fire arealfredninger foruden helt eller delvist overlap med tre fredninger af kirkeomgivelser. De fredede kirkeomgivelser for Tjørring, Sinding og Måbjerg Kirker er behandlet under afsnit Kirker og kirkebyggelinjer. Der er en fredning omkring Gødstrup Sø og omgivelser, der ikke behandles yderligere. Vest for Aulum er den fredede gruppe af gravhøje, Gravlund Høje, beliggende inden for undersøgelseskorridoren. Højgruppen er fredet i 1960 på baggrund af højenes fremtoning og en aktuel trussel i form af sandgravning på arealerne. På den sydlige strækning omkring Herning findes to fredninger. Syd for Snejbjerg, ca. 100 m syd for den eksisterende motorvej, har den store vandreblok fra forrige istid, Mørupstenen, været fredet siden En ca. 500 m lang adgangssti syd for stenen er ligeledes fredet. Den anden fredning omkring Herning omhandler en mindre matrikel grænsende op til Herningsholm Å. Formålet med fredningen er, at friholde matriklen for byggeri Beskyttede sten- og jorddiger Omkring det kortere vejstykke nordvest for Holstebro findes flere registrerede sten- og jorddiger, som hovedsageligt er orienterede i nord-sydgående retning. På begge strækninger øst om Holstebro findes kun enkelte registrerede sten- og jorddiger. Øst for Spangsmose findes et forholdsvis stort sten- og jorddige, der er formet som en uregelmæssig femkant og omgiver en skovparcel. 106

109 Kapitel 4 kulturarv På strækning midt vest for Aulum findes flere parallelle sten- og jorddiger, der er orienteret i nordøst-sydvestgående retning ligesom de mange læhegn på samme strækning. Vest for Herning, og særligt omkring Snejbjerg, er intensiteten af sten- og jorddiger høj. Der er en tendens til nordøstsydvestgående orientering ligesom de parallelle levende hegn i området. Der er kun et enkelt sten- og jorddige inden for undersøgelseskorridoren øst om Herning Kirker og kirkeomgivelser Der er seks kirker beliggende indenfor eller lige op ad undersøgelseskorridoren. Flere af kirkerne er omfattet af kirkebyggelinjen, der omfatter omgivelserne i en 300 m radius omkring kirken. Måbjerg Kirke ligger ved Holstebros nordlige bygrænse op til den eksisterende ringvej. Kirken er omgivet af beskyttelseszoner, hvoraf næromgivelserne er fredet gennem provst Exner fredning fra Ved det østligste projektalternativ om Holstebro ligger Mejrup Kirke ca. 800 m øst for undersøgelseskorridoren. Kirken er bygget i tallet, og er omgivet af bymæssig bebyggelse. Kirkens omgivelser ligger ikke inden for undersøgelseskorridoren, men grænser op til. Tvis Kirke ligger i Tvis by, ca. 1 km fra korridoren for en ny ringvej omkring Holstebro. Tvis kirke er opført i Kirkens omgivelser har et minimalt overlap med korridoren. Inden for undersøgelseskorridoren, på strækning midt, ligger Sinding Kirke sydvest for Sinding. De ældste dele af kirken er fra 1200-tallet, hvor den blev opført i tilknytning til herregården Sindinggård. Kirken er fritliggende med delvis beplantning omkring. Kirkens beskyttelseszoner er beliggende inden for undersøgelseskorridoren og de nærmeste omgivelser er fredede. Tjørring Kirke ligger i den nordlige udkant af den tidligere landsby Tjørring, der i dag stort set er vokset sammen med Herning. Kirken er beliggende udenfor undersøgelseskorridoren, mens dele af kirkezonerne er inden for. Kirkeomgivelserne er fredede efter samme formål som kirkezonerne i henhold til provst Exner fredning fra Den nyere Baunekirke i Tjørring er opført i 1977, og er beliggende i bebygget område. Kirken er ikke beliggende inden for undersøgelseskorridoren, men dele af kirkeomgivelserne lapper ind over Fredede og bevaringsværdige bygninger Inden for korridoren på den kortere vejstrækning nordvest for Holstebro og strækningen øst for Holstebro findes hverken fredede eller bevaringsværdige bygninger, mens der inden for korridoren til det bynære alternativ udvidelse af eksisterende ringvej) findes 4 bevaringsværdige bygninger, hvoraf den ene er Vandkraftværket ved Vandkraftsøen. På den midterste strækning figur 4.3) findes 6 bevaringsværdige bygninger samt Sindinggård Herregård, hvor stuehuset er fredet. Stuehuset er fra ca og med middelalderlige dele og er derfor fredet. Der findes 17 bevaringsværdige bygninger på den sydlige strækning vest om Herning, hvorimod der ikke er registreret nogen i den østlige korridor Kulturmiljøer Der er udpeget et særligt bevaringsværdigt kulturmiljø nord for Holstebro, Oldtidsvejen, der strækker sig fra Trans ved Vesterhavet og Karup Å og videre mod Viborg. Oldtidsvejen følger isen fra sidste istids hovedopholdslinje. Her ligger et stort antal gravhøje, der markerer oldtidsvejens forløb på en over 77 km strækning. Oprindeligt har der ligget op mod gravhøje på strækningen, hvoraf de tilbageværende ca. 430 gravhøje i dag er fredede. Højene menes at være et udtryk for, at der har været livlig aktivitet på strækningen, både i form af bopladser og færdsel Holstebro-Kommune, 2011f) Kulturarvsarealer Der findes enkelte markerede kulturarvsarealer inden for undersøgelseskorridoren. Omkring det vestlige vejstykke er to kulturarvsarealer delvist inkluderet, og hvor korridoren krydser kulturmiljøet Oldtidsvejen er der angivet to kulturarvsarealer. Ét ved Holstebros nordøstlige bygrænse og et ved krydsningen af Viborgvej. På den midterste strækning overlapper korridoren delvist et område nord for Skibbild, samt et område sydvest for Aulum, på tværs af Løven Å. Herudover findes der i området sydvest for Snejbjerg tre kulturarvsarealer, der ligger helt eller delvist inden for korridoren. Kulturarvsarealer henviser til, at der er en formodning om fortidsfund på arealerne, baseret på den eksisterende viden og hidtidige fund. Ikke desto mindre kan der inden for ikkeudpegede områder også findes væsentlige fortidsminder. Ved Herning Museum og Holstebro Museums arkivalske kontroller af området er det eksempelvis vurderet, hvilken fundintensitet, der forventes ved jordarbejde inden for undersøgelseskorridoren. Områder vurderet til meget høj intensitet er Oldtidsvejen ved Viborgvej og strækningen syd herfor ned mod Savstrup Å, samt strækningen mellem Aulum og Sinding og en strækning vest for Snejbjerg Herning-Museum, Arkivalsk kontrol for HEM 4967 Regionshospital, Snejbjerg og Tjørring Sogn, 2010), Herning-Museum, Arkivalsk kontrol, 6710 linjeføring Motorvej Herning - Holstebro. HEM 5), 2011) og Holstebro-Museum, 2011) Kulturlandskabets udvikling Områdets kulturhistorie og udvikling er stærkt forbundet med de naturgivne forhold. Strækningen mellem Holstebro og Herning forløber på Skovbjerg bakkeø, der var isfri i sidste istid, og derfor er præget af overvejende sandet 107

110 Kapitel 4 kulturarv moræne jf. kapitlet om landskab). Bakkeøens morænejorde har gennem tiderne givet muligheder for landbrugsmæssig anvendelse, omend jorden her ikke var lige så frodig som i det østdanske landskab. Langt de fleste af de tidlige kulturspor ses omkring højdedrag og plateauer i nærheden af åerne, ligesom de senere landsbyer i sin tid er opstået med tilknytning til åerne. Langt op i 1900-tallet var området præget af hedevegetation og enkeltliggende spredte gårde på de øvre plateauer, i tilknytning til ådalene. Jorden blev for de enkeltliggende gårde anvendt ved ådalsbrug med dyrehold og dyrkning af hø på de våde enge. I løbet af og første halvdel af 1900-tallet blev det meste af heden opdyrket, og de mange læhegn, der er kendetegnende for de sandede vestjyske landskaber, blev opført Fritzbøger, 2004). Holstebro er opstået i forbindelse med et naturligt vadested over Storåen, og derved som knudepunkt for nordsyd-gående trafik og handel. I midten af 1800-tallet fremstår Holstebro som betydeligt mere velfunderet end Herning, der først for alvor begyndte at vokse, da jernbanen Århus-Silkeborg- Herning blev anlagt i Anlæggelse af slagteri, hospital og byens tekstilindustri var med til at fremme Hernings vækst gennem 1900-tallet Den store danske, 2012a; Den store danske, 2012b). I dag præger landbrugsmæssig drift og plantageområder landzonen, hvor der ses en tendens til stordrift og større markflader med færre læhegn og skel. 4.4 Vurdering af virkninger af hovedforslaget I dette afsnit er der redegjort for hovedforslagets påvirkninger af kulturarven i både drifts- og anlægsfase. I anlægsfasen beskrives kun de forhold og påvirkninger, der adskiller sig fra dem i driftsfasen. Projektområdet er i vurderingen inddelt i tre strækninger: Søndre Plantage - Lundby, Lundby - Sinding samt Sinding - Snejbjerg/Vrå Driftsfasen Strækning nord Søndre Plantage - Lundby) Fredede fortidsminder: Syd for Holstebro findes tre fredede gravhøje, der ikke påvirkes af hovedforslaget. Nær vejstykket syd for Tvis findes 20 fredede gravhøje med beskyttelseslinjer. For omkring halvdelen af disse er den nye motorvej placeret inden for beskyttelseslinjen. Ingen af gravhøjene vil blive berørt direkte af linjeføringen, selvom adskillige vil ligge meget tæt på denne. Fra den nye vej er afstanden til gravhøjene på denne lokalitet minimum 25 m, mens afstanden til de eksisterende veje, der skal tilsluttes motorvejen, er ned til få meter. Ved de sydligste gravhøje findes desuden en mulig historisk hulvej, der ikke vil blive påvirket af linjeføringen. Linjeføringen vil gå igennem beskyttelseslinjen for adskillige gravhøje, men ingen vil blive berørt direkte. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlige konsekvenser for fredede fortidsminder på strækningen. Fredede områder: Der er ingen arealfredninger nær linjeføringen på denne strækning og der er derfor ingen væsentlige konsekvenser. Beskyttede sten- og jorddiger: På strækningens nordligste del nær Holstebro ligger enkelte sten- og jorddiger, men ingen af disse vil blive direkte berørt af linjeføringen. Der er derfor ingen væsentlige konsekvenser. Kirker og kirkeomgivelser: Der er ingen kirker nær linjeføringen på denne strækning og derfor ingen væsentlige konsekvenser. Fredede og bevaringsværdige bygninger: Der er ingen bevaringsværdige bygninger på denne strækning og dermed ingen væsentlige konsekvenser. Kulturmiljøer: Der er ingen kulturmiljøer på strækningen og derfor ingen væsentlige konsekvenser. Kulturarvsarealer: Der er ingen kulturarvsarealer nær linjeføringen på denne strækning og derfor ingen væsentlige konsekvenser. Strækning midt Lundby - Sinding) Fredede fortidsminder: Vest for Aulum findes en gruppe af fredede gravhøje, hvor omgivelserne også er fredet ved en arealfredning. Hverken gravhøjene, deres beskyttelseslinjer eller arealfredningen vil blive påvirket af linjeføringen. Den enkeltliggende fredede gravhøj syd for Løven Å grænser helt op til linjeføringen, der gennemskærer beskyttelseslinjen, men selve gravhøjen vil ikke blive ødelagt. Det vurderes, at påvirkningen på de fredede fortidsminder er begrænset på denne strækning og at der derfor ikke er væsentlige konsekvenser. Fredede områder: Fredningen af næromgivelserne omkring Sinding Kirke, vurderes i afsnittet om kirker og kirkebyggelinjer. Gruppen af gravhøje med arealfredningen vest for Aulum påvirkes ikke direkte af linjeføringen, men en motorvej kan ændre højenes fremtoning i området, som er et af formålene med fredningen. Påvirkningen er dog begrænset og der er derfor ikke væsentlige konsekvenser. Beskyttede sten- og jorddiger: Vest for Aulum findes en række parallelle sten- og jorddiger, hvoraf størstedelen ikke bliver påvirket. Linjeføringen vil gennemskære et af disse diger og berøre den yderste del af et andet. Det vurderes dog, at konsekvenserne ikke er væsentlige. Kirker og kirkeomgivelser: Sinding Kirke sydøst for Sinding ligger i nærheden af linjeføringen, men hverken kirken, kirkebyggelinjen, arealfredningen af næromgivelserne eller 108

111 Kapitel 4 kulturarv Figur 4.7 Jorddige med levende hegn vest for Gødstrup. beskyttelseszonen bliver berørt. En nærliggende motorvej vil ændre kirkens fremtoning i området, men den eksisterende hovedvej passerer allerede tæt ved kirken. Det vurderes, at konsekvenserne ikke er væsentlige. Fredede og bevaringsværdige bygninger: Af de seks bevaringsværdige bygninger omkring Sinding er det kun én bygning nær Foldager, som ligger tæt på linjeføringen. Denne vil dog ikke blive berørt, idet den projekterede motorvej ligger længere fra bygningen end den eksisterende vej. Sindinggård Herregård, der er fredet, påvirkes ikke. Konsekvenserne vurderes derfor ikke at være væsentlige. Kulturmiljøer: Der er ingen udpegede kulturmiljøer nær linjeføringen på denne strækning og dermed ingen konsekvenser for disse. Kulturarvsarealer: Kulturarvsarealet sydvest for Aulum vil blive påvirket af en af motorvejens afkørsler, der skærer igennem arealets nordlige del. Det vurderes imidlertid, at anlægget potentielt vil påvirke området i anlægsfasen, men at konsekvensen af vejens placering i driftsfasen ikke er væsentlig. Strækning Syd Sinding - Snejbjerg og Sinding - Vrå) Fredede fortidsminder: De syv gravhøje ved Sebbesande Plantage påvirkes ikke af linjeføringen. Af de enkeltliggende gravhøje på strækningen vest om Herning Sinding - Snejbjerg) bliver to påvirket, idet linjeføringen er placeret inden for højenes beskyttelseslinjer. Højene ligger tæt sammen ca. 800 m nord for Herningsholm Å. Der er ingen gravhøje på strækningen nordøst om Herning Sinding - Vrå). Påvirkningerne er begrænsede og ingen fredede fortidsminder påvirkes direkte. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlige konsekvenser for fredede fortidsminder på de to vejstrækninger. Fredede områder: Den fredede matrikel ved Herningsholm Å påvirkes ikke af linjeføringen og friholdes fortsat for bebyggelse i overensstemmelse med fredningsformålet. Der vurderes derfor, at der ikke er væsentlige konsekvenser for fredede områder på disse to strækninger omkring Herning. Beskyttede sten- og jorddiger: Af de mange sten- og jorddiger på strækningen vest om Herning mellem Gødstrup og Snejbjerg gennemskæres to sten- og jorddiger, og fire diger afkortes med få meter. På strækningen nordøst om Herning berører linjeføringen den yderste del af et enkelt sten- og jorddige. Selvom linjeføringen påvirker en række sten- og jorddiger, særligt i området vest for Herning, vurderes det, at konsekvenserne ikke er væsentlige. Dette skyldes, at kun et enkelt dige må fjernes, mens størstedelen bliver bevaret og fortsat viser de kulturhistoriske strukturer i landskabet. Kirker og kirkeomgivelser: Der er ingen kirker nær linjeføringen på denne strækning og projektet har derfor ingen konsekvenser for sådanne. Fredede og bevaringsværdige bygninger: Der er ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger på strækningen nordøst om Herning Sinding - Vrå). Ingen af de bevaringsværdige bygninger på strækningen vest om Herning Sinding - Snejbjerg) vil blive direkte påvirket af hovedforslagets linjeføring. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige konsekvenser. 109

112 Kapitel 4 kulturarv Kulturmiljøer: Der er ingen udpegede kulturmiljøer nær linjeføringen på disse strækninger og dermed ingen konsekvenser. Kulturarvsarealer: Sydvest for Snejbjerg rammer linjeføringen den nordlige del af et kulturarvsareal. Det betyder, at området vil blive påvirket i anlægsfasen, mens anlæggets placering i driftsfasen ikke vurderes at være væsentlig Anlægsfasen I anlægsfasen inddrages bræmmer på op mod 12 m på hver side af vejen, både når der er tale om vejudvidelse og anlæggelse af ny vej i det åbne land. Strækning nord Søndre Plantage - Lundby) Der er ingen kirker, bevaringsværdige eller fredede bygninger, fredede områder, kulturmiljøer eller kulturarvsarealer på strækningen, og ingen af de beskyttede sten- og jorddiger vurderes at blive påvirket af anlægsarbejdet. Det forventes, at der kan gøres arkæologiske fund i forbindelse med gravearbejdet på strækningen, idet fundintensiteten på baggrund af arkivalske kontroller vurderes til at være høj eller middel. Det anbefales derfor, at der udarbejdes forundersøgelser på denne strækning, hvilket samtidig mindsker risikoen for, at anlægsarbejdet må standses på grund af arkæologiske fund. Fredede fortidsminder: Anlægsarbejdet vil påvirke området inden for adskillige gravhøjes beskyttelseslinjer. Det skyldes, at linjeføringen går i gennem beskyttelseslinjen for adskillige gravhøje og flere af gravhøjene syd for Tvis ligger meget nær motorvejen. Forbuddet mod at ændre i tilstanden herunder også terrænet) inden for en 100 m-afstand fra gravhøjene kan derved ikke overholdes. Det er dog indarbejdet som afværgeforanstaltning, at de områder, der benyttes i anlægsfasen, retableres, når arbejdet er afsluttet. Under forudsætning af, at denne afværgeforanstaltning gennemføres, vurderes det, at konsekvenserne ikke er væsentlige. Strækning midt Lundby - Sinding) Fælles for det fredede område, kirke og kirkeomgivelserne omkring Sinding Kirke og de fredede og bevaringsværdige bygninger langs strækningen er, at de ikke direkte påvirkes af anlægsarbejdet. Dog vil omgivelserne være præget af uro fra anlægsmaskinerne. Fredede fortidsminder: Den enkeltliggende gravhøj ved Foldager er så tæt på linjeføringen, at anlægsarbejdet skal fokuseres på den østlige side af motorvejen, for at bevare gravhøjen. Anlægsarbejdet kan desuden påvirke fremtoningen af gravhøjene vest for Aulum yderligere. Dette er dog midlertidigt og begrænset. Samlet set vurderes der ikke at være væsentlige konsekvenser, såfremt gravhøjen bevares gennem anlægsarbejdet. Beskyttede sten- og jorddiger: Vest for Aulum gennemskæres et dige, mens et andet berøres yderligt af linjeføringen. I anlægsfasen er det vigtigt, at der ikke fjernes en større del af digerne end i driftsfasen, da autentisk retablering ikke er mulig. Kulturarvsarealer: En tilslutning til motorvejen skal anlægges igennem en del af det udpegede kulturarvsareal sydvest for Aulum ved Løven Å. Kulturarvsarealet indikerer, at der kan gøres arkæologiske fund, og en arkivalsk kontrol fra Museum Midtjylland angiver, at fundintensiteten i området er meget høj Herning-Museum, Arkivalsk kontrol, 6710 linjeføring Motorvej Herning - Holstebro. HEM 5), 2011). Der skal derfor foretages forundersøgelser inden påbegyndelse af anlægsarbejdet i dette område. Herved mindskes risikoen desuden for, at fund af arkæologiske genstande vil forsinke anlægsarbejdet. Konsekvenserne vurderes i så fald ikke at være væsentlige. Strækning syd Sinding - Snejbjerg og Sinding - Vrå) Ved de to strækninger vil anlægsfasen kun påvirke få kulturhistoriske elementer. I forhold til driftsfasen vil anlægsarbejdet inddrage et større areal, og derved foregå tættere på eksempelvis områdets gravhøje. Der er dog ingen gravhøje, fredede arealer, kirker og kirkeomgivelser eller fredede og bevaringsværdige bygninger der påvirkes direkte af anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet vil dog betyde øget uro for omgivelserne. Beskyttede sten- og jorddiger: Linjeføringen berører og gennemskærer adskillige sten- og jorddiger mellem Gødstrup og Snejbjerg. For at begrænse påvirkningerne i anlægsfasen er det afgørende, at der ikke fjernes mere af digerne i anlægsfasen, end hvad der er nødvendigt for den færdige vej. Under denne forudsætning vurderes det, at konsekvenserne ikke er væsentlige. Kulturarvsarealer: En mindre del af et udpeget kulturarvsareal berøres i anlægsfasen ved nyanlæggelsen af vej. Under tidligere forundersøgelser i det nærliggende område er der gjort væsentlige fund, og det vurderes, at der også kan findes arkæologiske spor og genstande i det pågældende anlægsområde. Derfor skal der laves arkæologiske forundersøgelser inden anlægsarbejdet. Herved mindskes risikoen i øvrigt for, at fund af arkæologiske genstande vil forsinke anlægsarbejdet. Konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige Opsamling af miljøpåvirkninger hovedforslaget Arbejdet i anlægsfasen vil flere steder påvirke de kulturhistoriske elementer. De mest markante påvirkninger er i forhold til et antal gravhøje på strækningen. Her skal arbejdsområderne nogle steder indsnævres for ikke at ødelægge gravhøjene. På dele af strækningen skal der udføres arkæologiske forundersøgelser, da det på baggrund af arkivalske kontroller fra Holstebro og Herning Museum vurderes, at der flere steder er høj fundintensitet. Generelt vil der i anlægsfasen være mere uro omkring de kortlagte kulturhistoriske elementer og områder. 110

113 Kapitel 4 kulturarv For driftsfasen gælder, at linjeføringen generelt er placeret så kun få kulturarvselementer berøres. Dog har det ikke været muligt at undgå, at linjeføringen ved nogle af strækningens gravhøje ligger inden for beskyttelseslinjen. Nogle sten- og jorddiger påvirkes ved at blive afkortet eller gennembrudt af linjeføringen. Tabene er dog begrænsede og de kulturhistoriske strukturer vil fortsat være synlige i landskabet. Ingen af kirkerne eller de fredede og bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren vil blive påvirket væsentligt, ligesom hovedforslaget ikke påvirker kulturmiljøet Oldtidsvejen. For både hovedforslagets drifts- og anlægsfase er det samlet set vurderet, at ingen af projektets påvirkninger er væsentlige for de kulturhistoriske områder og elementer indenfor undersøgelseskorridoren. 4.5 Vurdering af virkninger af alternativ 1 ny motorvej øst om Holstebro I dette afsnit er der redegjort for påvirkninger af kulturarven ved alternativ 1 i både drifts- og anlægsfase. Alternativet adskiller sig fra hovedforslaget på den nordligste del af strækning nord, idet der foretages en udbygning af Struer Landevej og Ringvejen i Holstebro Måbjerg - Søndre Plantage). Strækningerne midt Lundby - Sinding) og syd Sinding - Snejbjerg/Vrå) er identiske med hovedforslaget. I anlægsfasen beskrives kun de forhold og påvirkninger, der adskiller sig fra dem i driftsfasen Driftsfasen Strækning nord Måbjerg - Søndre Plantage) Fredede fortidsminder: Syd for Holstebro findes tre fredede gravhøje, hvor linjeføringen for vejudvidelsen vil gennemskære beskyttelseslinjerne for to af dem. Afstanden fra vej til den nærmeste gravhøj er dog på 20 m og ingen af gravhøjene vil blive direkte berørt. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlige konsekvenser for fredede fortidsminder på strækningen. Fredede områder: Arealfredningen af næromgivelserne omkring Måbjerg Kirke, vurderes i afsnittet om kirker og kirkebyggelinjeomgivelser. Der er ikke andre arealfredninger nær linjeføringen på denne strækning og der er derfor ingen væsentlige konsekvenser. Beskyttede sten- og jorddiger: Ved den bynære strækning øst om Holstebro ligger enkelte sten- og jorddiger, men ingen af disse vil blive direkte berørt af linjeføringen. Der er derfor ingen væsentlige konsekvenser. Kirker og kirkeomgivelser: I den nordlige del af Holstebro grænser linjeføringen op til de fredede næromgivelser omkring Måbjerg Kirke og gennemskærer kirkens beskyttelseszone mod øst. Kirkens beskyttelseszone illustrerer dog, at kirkens ind- og udsyn er væsentligst at bevare mod nord og vest. Kirken er desuden beliggende i bymiljø og ligger klemt mellem mange forskellige typer af bebyggelse. Konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige i driftsfasen. Figur 4.8 Måbjerg Kirke ligger tæt på Ringvejen ved Holstebros nordlige bygrænse. 111

114 Kapitel 4 kulturarv Alternativ 1 vil påvirke Egekirkegården i Holstebro, idet det levende hegn mod vest fjernes, og vejprofilet vil inddrage 8,5 m areal fra den nuværende cykelsti. Indgrebet vil ikke have betydning for kirkegårdens grave, idet de nærmeste ligger ca. 25 m fra cykelstien, men det vil tage nogle år for et nyt levende hegn at vokse op. Konsekvenserne vurderes derfor at være væsentlige. Fredede og bevaringsværdige bygninger: Der er fire bevaringsværdige bygninger på den bynære strækning øst omkring Holstebro. Ingen af disse påvirkes direkte af linjeføringen, men Vandkraftværket ved Vandkraftsøen vil ligge meget tæt på denne. Vandkraftværket ligger i dag tæt på vejen og ændringen vurderes ikke at være en væsentlig konsekvens. Kulturmiljøer: I den nordlige del af Holstebro krydser linjeføringen igennem det særligt værdifulde kulturmiljø, Oldtidsvejen. Krydsningen sker dog i bymiljø på et stykke, der hverken indeholder gravhøje eller et større antal arkæologiske fund. Konsekvenserne vil derfor ikke være væsentlige. Kulturarvsarealer: Det udpegede kulturarvsareal, der ligger inden for Oldtidsvejen på den bynære strækning øst om Holstebro, påvirkes ikke af linjeføringen. Strækning nord Søndre Plantage - Lundby) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. Strækning midt Lundby - Sinding) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. Strækning syd Sinding - Snejbjerg) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget Anlægsfasen Strækning nord Måbjerg - Søndre Plantage) Der er ingen fredede områder på strækningen, og ingen af de beskyttede sten- og jorddiger eller kulturarvsarealer vurderes at blive påvirket af anlægsarbejdet. Kulturmiljøet Oldtidsvejen vil heller ikke påvirkes af anlægsarbejdet. På baggrund af arkivalske kontroller fra Holstebro Museum vurderes det desuden, at der kun kan forventes få eller ingen arkæologiske fund i forbindelse med anlægsarbejdet ved Ringvejen, hvilket hovedsageligt skyldes, at strækningen er beliggende i et relativt nyt bebygget område. Fredede fortidsminder: Anlægsarbejdet vil påvirke området inden for adskillige gravhøjes beskyttelseslinjer. Det skyldes, at linjeføringen går i gennem beskyttelseslinjen for adskillige gravhøje og flere af gravhøjene syd for Tvis ligger meget nær motorvejen. Forbuddet mod at ændre i tilstanden herunder også terrænet) inden for en 100 m-afstand fra gravhøjene kan derved ikke overholdes. Det er dog indarbejdet som afværgeforanstaltning, at de områder, der benyttes i anlægsfasen, retableres, når arbejdet er afsluttet. Under forudsætning af, at denne afværgeforanstaltning gennemføres, vurderes det, at konsekvenserne ikke er væsentlige. Kirker og kirkeomgivelser: Efter vejudvidelsen vil vejen grænse helt op til de fredede næromgivelser omkring Måbjerg Kirke og desuden gennemskære kirkens beskyttelseszone. Det er derfor sikret, at anlægsarbejdet ikke inddrager yderligere areal omkring linjeføringen, så kirkens område, kirkegård mv. ikke direkte berøres af anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet vil i en tidsbegrænset periode påvirke kirkeomgivelserne, idet anlægsmaskiner mv. vil forstyrre ind og udsynet til kirken. Konsekvenserne vil være væsentlige, men dog begrænset til den periode, hvor anlægsarbejdet står på øst og nord for kirken. For Egekirkegården vurderes konsekvenserne af anlægsfasen ikke at være væsentlige. Fredede og bevaringsværdige bygninger: Vandkraftværket ved Vandkraftsøen ligger i dag tæt på linjeføringen, og vejudvidelsen vil uden tvivl berøre oplevelsen af bygningsværket, men ikke selve vandkraftværket. Konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige, da selve bygningen ikke påvirkes og det fortsat vil være i drift i anlægsperioden. Strækning nord Søndre Plantage - Lundby) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. Strækning midt Lundby - Sinding) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. Strækning syd Sinding - Snejbjerg) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget Opsamling af miljøpåvirkninger alternativ 1 Alternativets mest markante påvirkninger i anlægsfasen er i forhold til Måbjerg Kirke og et antal gravhøje på strækningen. Her skal arbejdsområderne nogle steder indsnævres for ikke at ødelægge gravhøjene eller kirkens omgivelser og kirkegård. På dele af strækningen skal der udføres arkæologiske forundersøgelser, da det på baggrund af arkivalske kontroller fra Holstebro og Herning Museum vurderes, at der flere steder er høj fundintensitet. Generelt vil der i anlægsfasen være mere uro omkring de kortlagte kulturhistoriske elementer og områder. Alternativ 1 vil påvirke Egekirkegården, idet et levende hegn mod vest fjernes og der permanent inddrages 8,5 m areal fra den nuværende cykelsti. Kirkegårdens grave vil ikke blive påvirket, men det vil tage nogle år for et nyt levende hegn at vokse op og konsekvenserne vurderes at være væsentlige. 112

115 Kapitel 4 kulturarv Linjeføringen vil desuden permanent være inden for beskyttelseslinjen for nogle af strækningens gravhøje. Nogle stenog jorddiger påvirkes ved at blive afkortet eller gennembrudt af linjeføringen. Tabene er dog begrænsede og de kulturhistoriske strukturer vil fortsat være synlige i landskabet. Ingen af de fredede og bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren vil blive påvirket væsentligt, ligesom alternativet ikke påvirker kulturmiljøet Oldtidsvejen. For alternativets driftsfase er det vurderet, at konsekvenserne er væsentlige for Egekirkegården, mens ingen af projektets andre påvirkninger er væsentlige. I alternativets anlægsfase vurderes det, at konsekvenserne er væsentlige for Måbjerg Kirke. 4.6 Vurdering af virkninger af alternativ 2 ny motorvej øst om Holstebro I dette afsnit er der redegjort for påvirkninger af kulturarven ved alternativ 2 i både drifts- og anlægsfase. Strækning nord Måbjerg - Søndre Plantage - Lundby) adskiller sig hovedforslaget, idet linjeføringen bevæger sig i en større bue øst om Holstebro Måbjerg - Mejrup - Lundby). Strækningerne midt Lundby - Sinding) og syd Sinding - Snejbjerg/Vrå) er identiske med hovedforslaget. I anlægsfasen beskrives kun de forhold og påvirkninger, der adskiller sig fra dem i driftsfasen Driftsfasen Strækning nord Måbjerg - Mejrup - Lundby) Fredede fortidsminder: Der er mange fredede fortidsminder på denne strækning øst om Holstebro. Øst for Mejrup Kirkeby i kulturmiljøet Oldtidsvejen findes otte gravhøje fra enkeltgravskulturen, der er særligt bevaringsværdige. Linjeføringen er ikke langt fra højene, men vil hverken påvirke dem direkte eller være inden for beskyttelseslinjerne. Motorvejens nærhed vil dog ændre højenes fremtoning i landskabet. Nord for Tvislund findes fire gravhøje, hvoraf de tre er beliggende sammen i en gruppe. Linjeføringen vil passere i yderkanten af beskyttelseslinjen for en af gravhøjene i gruppen. Beskyttelseszonen for den enkeltliggende gravhøj gennemskæres ligeledes og selve højen er beliggende meget tæt på linjeføringen ca. 15 m). Syd for Tvislund ligger fire gravhøje, der ikke påvirkes af linjeføringen for alternativ 2. Øst for Spangsmose findes en gruppe af otte gravhøje, hvor linjeføringen ligger inden for beskyttelseslinjen for tre af disse. Ingen af højene bliver dog direkte berørt. Sydvest for Høvids findes en enkeltliggende gravhøj, hvor linjeføringen for en tilslutningsvej ligeledes er inden for beskyttelseslinjen. Nord for Lundby, hvor alternativets linjeføring skiller sig ud fra hovedforslagets, findes tre gravhøje. Linjeføringen ligger inden for beskyttelseslinjerne for de to. Vejen ligger i denne del i afgravning, og for at undgå at beskadige gravhøjen, vil der, hvis det er muligt, i stedet for en skrå skrænt blive anlagt en støttemur for at bevare højen. Hvis det ikke er muligt at anlægge en støttemur, skal gravhøjen underkastes en arkæologisk udgravning, inden den fjernes. Hvis man er nødsaget til at fjerne gravhøjen, vurderes konsekvenserne at være væsentlige. Kan gravhøjen bevares, vurderes konsekvenserne som ikke væsentlige. Selvom motorvejen vil ligge tæt på gravhøjen ved Lundby vurderes det samlet, at konsekvenserne for de fredede fortidsminder på strækningen ikke er væsentlige, da der ikke sker egentlige tab af kulturarv. Fredede områder: Arealfredningen af næromgivelserne omkring Måbjerg Kirke, vurderes i afsnittet om kirker og kirkeomgivelser. Der er ikke andre arealfredninger nær linjeføringen på denne strækning og der er derfor ingen væsentlige konsekvenser. Beskyttede sten- og jorddiger: Der findes flere sten- og jorddiger inden for undersøgelseskorridoren, men kun et femkantet dige øst for Spangsmose påvirkes af linjeføringen. Den vestlige del af diget ligger parallelt med linjeføringen og vil blive fjernet. Herved ødelægges digets oprindelige struktur og helhed, idet det ikke længere vil være en lukket femkant. Årsagen til anlæggelse af diget kendes ikke, men der er ikke mange lignende, lukkede sten- og jorddiger i området. Konsekvenserne vurderes på den baggrund at være væsentlige. Kirker og kirkeomgivelser: I den nordlige del af Holstebro strækker linjeføringen sig ca. 400 meter ind i den østlige del af kirkeomgivelserne omkring Måbjerg Kirke. Arealfredningen berøres ikke. Mejrup og Tvis Kirker er begge placeret godt en kilometer fra linjeføringen. Hverken arealfredningerne eller kirkeomgivelserne bliver påvirket, men motorvejen vil ændre opfattelsen af området og dermed også kirkernes fremtoning. Især Tvis Kirke vil blive klemt mellem den eksisterende hovedvej og den nye motorvej. Eftersom ingen af kirkerne påvirkes direkte og kirkeomgivelserne omkring Måbjerg kun berøres i begrænset omfang, vurderes konsekvenserne ikke at være væsentlige. Fredede og bevaringsværdige bygninger: Der er ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger på alternativ 2 s linjeføring øst om Holstebro og derfor ingen konsekvenser. Kulturmiljøer: Alternativets linjeføring krydser det værdifulde kulturmiljø, Oldtidsvejen, øst for Mejrup Kirkeby mellem to grupper af gravhøje. Motorvejen vil forringe oplevelsen af kulturmiljøet, men linjeføringen er placeret mellem gravhøjene og antallet af arkæologiske fund omkring krydsningen er begrænset. Konsekvenserne vurderes derfor ikke at være væsentlige. Kulturarvsarealer: Øst for Mejrup Kirkeby gennemskærer linjeføringen et kulturarvsareal beliggende inden for Oldtidsvejen. Selvom kulturarvsarealet er smalt, hvor linjeføringen 113

116 Kapitel 4 kulturarv krydser, vil området blive påvirket i anlægsfasen, mens anlæggets placering på tværs af området ikke vurderes at være væsentlig i driftsfasen. Strækning midt Lundby - Sinding) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. Strækning syd Sinding - Snejbjerg og Sinding - Vrå) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget Anlægsfasen Strækning nord Måbjerg - Mejrup - Lundby) Der er ingen fredede områder eller bevaringsværdige bygninger på strækningen, og for de nærliggende kirker og kirkeomgivelser vil påvirkningerne være begrænset til visuel uro i anlægsfasen. Det vurderes desuden, at det kan forventes, at der i forbindelse med gravearbejdet kan gøres arkæologiske fund. Det gør sig særligt gældende på den midterste del af strækningen fra kulturmiljøet Oldtidsvejen ved Mejrup Kirkeby til Grydholdt, hvor fundintensiteten på baggrund af en arkivalsk kontrol fra Holstebro Museum vurderes at være meget høj. På den nordligste og sydlige de af strækningen er vurderes den at være middel eller lav. Det anbefales, at der foretages arkæologiske forundersøgelser på den del af strækningen, hvor fundintensiteten er meget høj. Fredede fortidsminder: Anlægsarbejdet vil påvirke den visuelle opfattelse af de 8 særligt bevaringsværdige gravhøje beliggende inden for Oldtidsvejen øst for Mejrup Kirkeby. Påvirkningen vil dog være midlertidig. Vejens linjeføring er meget tæt på en enkeltliggende gravhøj nord for Tvislund, og det skal i anlægsfasen sikres, at gravhøjen ikke beskadiges. Det kan eksempelvis være nødvendigt at indskrænke arbejdsarealet ind mod gravhøjen. Idet én af de tre gravhøje nord for Lundby vil ligge helt op til linjeføringen, skal det i anlægsfasen sikres, at arbejdet ikke beskadiger gravhøjen. Det er desuden vigtigt ikke at berøre de to andre gravhøje i anlægsfasen, hvoraf den ene også ligger tæt ved linjeføringen. Selvom linjeføringen og anlægsarbejdet vil være meget tæt på tre gravhøje, vurderes det, at arbejdet ikke har væsentlige konsekvenser for fredede fortidsminder. Beskyttede sten- og jorddiger: Den vestlige del af det femkantede dige omkring en skovparcel øst for Spangsmose vil blive fjernet som følge af projektet. For at begrænse påvirkningerne på den resterende del af diget, er det vigtigt, at der i anlægsfasen ikke ødelægges en større del af diget, end hvad der er nødvendigt i driftsfasen. Konsekvenserne af anlægsarbejdet vurderes i så fald ikke at være væsentlige. Kulturmiljøer: Oplevelsen af kulturmiljøet, Oldtidsvejen, øst for Mejrup Kirkeby som et sammenhængende område, vil være visuelt forringet i anlægsperioden. Denne påvirkning er dog midlertidig og konsekvenserne vurderes at være ikke væsentlige. Kulturarvsarealer: Kulturarvsarealet inden for Oldtidsvejen vil blive påvirket af anlægsarbejdet og der skal derfor foretages arkæologiske forundersøgelser inden arbejdet iværksættes. Herved mindskes risikoen desuden for at fund af arkæologiske genstande vil forsinke anlægsarbejdet. Konsekvensen vurderes i så fald ikke at være væsentlig. Strækning midt Lundby - Sinding) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. Strækning syd Sinding - Snejbjerg og Sinding - Vrå) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget Opsamling af miljøpåvirkninger alternativ 2 Arbejdet i anlægsfasen vil flere steder påvirke kulturhistoriske elementer. Ved tre gravhøje og nogle sten- og jorddiger vil anlægsarbejdet være meget tæt på, og det vil derfor være nødvendigt at indsnævre arbejdsområderne for ikke at ødelægge gravhøjene og digerne. På dele af strækningen skal der udføres arkæologiske forundersøgelser, da det er vurderet, at der flere steder er høj fundintensitet og der er udpeget tre kulturarvsarealer, der påvirkes af anlægsarbejdet. Herunder bl.a. i området omkring Oldtidsvejen. Generelt vil der i anlægsfasen være mere uro omkring de kortlagte kulturhistoriske elementer og områder. For driftsfasen gælder, at linjeføringen generelt er placeret, så kun få kulturarvselementer berøres. Dog har det ikke været muligt at undgå, at linjeføringen ved nogle af gravhøjene på strækningen ligger inden for beskyttelseslinjen, og for tre gravhøje vil den nye vej ligge meget tæt på under 25 m). Herudover er en gravhøj ved Lundby i risiko for at blive fjernet. Der vil i anlægsfasen blive taget stilling til, om gravhøjen kan bevares ved en støttemur, eller om den skal underkastes en arkæologisk udgravning og fjernes. Hvis man er nødsaget til at fjerne gravhøjen, vurderes konsekvenserne at være væsentlige. Kan gravhøjen bevares, vurderes konsekvenserne som ikke væsentlige. Motorvejens krydsning af kulturmiljøet Oldtidsvejen vil desuden virke som et fragmenterende element og have betydning for oplevelsen af kulturmiljøet som sammenhængende område. Påvirkningen er dog begrænset og konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige. Nogle sten- og jorddiger påvirkes ved at blive afkortet eller gennembrudt af linjeføringen. Herudover mister et femkantet dige sin oprindelige struktur og helhed, idet den vestlige 114

117 Kapitel 4 kulturarv side fjernes. Samlet set er påvirkningen af sten- og jorddiger betydelig og det vurderes derfor, at konsekvenserne er væsentlige. Der ligger fire kirker omkring alternativ 2 s linjeføring, men påvirkningerne vurderes at være begrænsede, ligesom det er tilfældet for de nærliggende fredede og bevaringsværdige bygninger. Samlet set vil alternativ 1 ikke have væsentlige konsekvenser for kirker og kirkeomgivelserne. Det er dog alvorligt, at ind- og udsynet til flere kirker skæmmes af motorvejen. For alternativ 2 i driftsfasen er det samlet set vurderet, at der er væsentlige konsekvenser for sten- og jorddiger og eventuelt for gravhøjen ved Lundby. Ingen af projektets andre påvirkninger er væsentlige for de kulturhistoriske områder og elementer. Der er ingen væsentlige konsekvenser af anlægsfasen. 4.7 Vurdering af virkninger af alternativ 3 ny motorvej vest om Herning I dette afsnit er der redegjort for påvirkninger af kulturarven ved alternativ 3 i både drifts- og anlægsfase. Strækningerne nord Måbjerg - Lundby) og midt Lundby - Sinding) er identiske med hovedforslaget. Strækningen Sinding - Snejbjerg adskiller sig fra hovedforslaget, idet der nyanlægges en motorvej vest om Herning. Herudover forlænges strækningen med en udbygning af den eksisterende vej syd om Herning Snejbjerg - Herning Messecenter) til motorvej. Til forskel fra hovedforslaget er også, at der ikke foretages en udbygning af den eksisterende vej til motorvej nordøst om Herning. I anlægsfasen beskrives kun de forhold og påvirkninger, der adskiller sig fra dem i driftsfasen Driftsfasen Strækning nord Måbjerg - Søndre Plantage - Lundby) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med alternativ 1. Strækning midt Lundby - Sinding) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. Strækning syd Sinding - Snejbjerg - Herning Messecenter) Fredede fortidsminder: Linjeføringen vil være inden for beskyttelseslinjen af den enkeltliggende gravhøj nord for Bjallerbæk. Højen vil ikke blive direkte påvirket, men vil ligge indeklemt mellem afkørslerne. De syv gravhøje ved Sebbesande Plantage påvirkes ikke direkte af linjeføringen. Af de enkeltliggende gravhøje på strækningen vest om Herning, er linjeføringen placeret inden for beskyttelseslinjen af de to. Disse er beliggende tæt sammen nord for Herningsholm Å. Sydøst for Snejbjerg findes en gruppe af syv gravhøje i nærheden af linjeføringen, men ingen af disse bliver påvirket. Linjeføringen er placeret inden for beskyttelseslinjen for tre gravhøje, men ingen af de fredede fortidsminder påvirkes direkte. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlige konsekvenser for fredede fortidsminder på denne strækning. Fredede områder: Den fredede matrikel ved Herningsholm Å påvirkes ikke af linjeføringen og friholdes fortsat for bebyggelse i overensstemmelse med fredningsformålet. Den fredede Mørupsten samt den 500 m lange adgangssti, der ligeledes er fredet, ligger i nærheden af linjeføringen, men 115

118 Kapitel 4 kulturarv påvirkes ikke. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlige konsekvenser. Beskyttede sten- og jorddiger: Af de mange sten- og jorddiger på strækningen sydvest om Herning mellem Gødstrup og Snejbjerg gennemskæres tre, mens to ødelægges helt. Herudover afkortes tre diger, idet linjeføringen overlapper den ene ende. Eftersom den ny motorvej dermed påvirker mange sten- og jorddiger, vurderes det, at konsekvenserne er væsentlige. Kirker og kirkeomgivelser: Der er ingen kirker nær linjeføringen på denne strækning og derfor ingen konsekvenser. Fredede og bevaringsværdige bygninger: Ingen af de bevaringsværdige bygninger på strækningen vil blive påvirket af alternativets linjeføring. Der vurderes derfor, at der ikke er væsentlige konsekvenser. Kulturmiljøer: Der er ingen udpegede kulturmiljøer nær linjeføringen på denne strækning og dermed ingen konsekvenser for disse. Kulturarvsarealer: Ingen af de tre kulturarvsarealer sydvest for Snejbjerg påvirkes af linjeføringen. Øst for Mørup rammer linjeføringen den sydlige del af et kulturarvsareal. Området vil blive påvirket i anlægsfasen, mens vejudvidelsen på tværs af området ikke vurderes at være væsentlig i driftsfasen Anlægsfasen Strækning nord Måbjerg - Søndre Plantage - Lundby) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med alternativ 1. Strækning midt Lundby - Sinding) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. Strækning syd Sinding - Snejbjerg - Herning Messecenter) På strækningen vest om Herning vil anlægsfasen kun påvirke få kulturhistoriske elementer. I forhold til driftsfasen vil anlægsarbejdet inddrage et større areal, og derved foregå tæt på eksempelvis nogle af områdets gravhøje. Der er dog ingen gravhøje, fredede arealer, kirker og kirkeomgivelser eller fredede og bevaringsværdige bygninger, der påvirkes direkte af anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet vil dog betyde øget uro for omgivelserne og de kulturhistoriske elementer og områder. Beskyttede sten- og jorddiger: Linjeføringen for den ny motorvej berører og gennemskærer adskillige sten- og jorddiger mellem Gødstrup og Snejbjerg. For at begrænse påvirkningerne i anlægsfasen er det afgørende, at der ikke fjernes mere af digerne i anlægsfasen, end hvad der er nødvendigt for den færdige vej. Under denne forudsætning vurderes det, at konsekvenserne ikke er væsentlige. Kulturarvsarealer: Et kulturarvsareal øst for Mørup vil blive krydset med vejudvidelsen. Kulturarvsarealet antyder, at der med stor sandsynlighed findes arkæologiske spor og genstande i det pågældende anlægsområde. Derfor skal der laves arkæologiske forundersøgelser inden anlægsarbejdet. Herved mindskes risikoen i øvrigt for, at fund af arkæologiske genstande vil forsinke anlægsarbejdet. Såfremt der ikke findes større fund, vurderes konsekvenserne ikke at være væsentlige Opsamling af miljøpåvirkninger alternativ 3 Arbejdet i anlægsfasen vil flere steder påvirke de kulturhistoriske elementer. De mest markante påvirkninger er i forhold til Måbjerg Kirke og et antal gravhøje på strækningen. Ved gravhøjene og et antal sten- og jorddiger, der ligger helt op ad anlægsområdet, skal arbejdsområderne indsnævres for ikke at ødelægge gravhøjene, Måbjerg Kirkes omgivelser og kirkegård samt enkelte sten- og jorddiger. Alternativ 3 vil i driftsfasen påvirke Egekirkegården, idet et levende hegn mod vest fjernes og der permanent inddrages 8,5 m areal fra den nuværende cykelsti. Kirkegårdens grave vil ikke blive påvirket, men det vil tage nogle år for et nyt levende hegn at vokse op og konsekvenserne vurderes at være væsentlige. Linjeføringen er placeret, så to kulturarvsarealer berøres. Inden for disse områder samt på øvrige dele af strækningen skal der udføres arkæologiske forundersøgelser, da det på baggrund af arkivalske kontroller fra museerne er vurderet, at der flere steder er høj fundintensitet. Generelt vil der i anlægsfasen være mere uro omkring de kortlagte kulturhistoriske elementer og områder. For driftsfasen gælder, at linjeføringen er placeret så kun få kulturarvselementer berøres. Dog har det ikke været muligt at undgå, at linjeføringen ved nogle af strækningens gravhøje ligger inden for beskyttelseslinjen. Ingen gravhøje påvirkes imidlertid direkte og konsekvenserne vurderes derfor ikke at være væsentlige. Adskillige sten- og jorddiger påvirkes ved at blive afkortet eller gennembrudt af linjeføringen, mens to sten- og jorddiger vil blive fjernet. Påvirkningen vurderes at være betydelig og konsekvenserne væsentlige. Ingen af kirkerne eller de fredede og bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren vil blive påvirket væsentligt, ligesom alternativ 3 ikke påvirker kulturmiljøet Oldtidsvejen. 116

119 Kapitel 4 kulturarv For alternativ 3 i driftsfase er det samlet set vurderet, at projektet har væsentlige konsekvenser for sten- og jorddiger samt for Egekirkegården. I anlægsfasen har alternativet væsentlige konsekvenser for Måbjerg Kirke. 4.8 Vurdering af virkninger af alternativ 4 ny motorvej øst om Holstebro og vest om Herning Driftsfasen Strækning nord Måbjerg - Mejrup - Lundby) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med alternativ 2. Strækning midt Lundby - Sinding) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. Strækning syd Sinding - Snejbjerg - Herning Messecenter) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med alternativ Anlægsfasen Strækning nord Måbjerg - Mejrup - Lundby) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med alternativ 2. Strækning midt Lundby - Sinding) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med hovedforslaget. Strækning syd Sinding - Snejbjerg - Herning Messecenter) Påvirkningerne på denne strækning er identiske med alternativ Opsamling af miljøpåvirkninger alternativ 4 Arbejdet i anlægsfasen vil flere steder påvirke de kulturhistoriske elementer, hvilket bl.a. skyldes, at der med alternativ 4 anlægges vej på to nye strækninger. For flere gravhøje særligt på strækningen øst om Holstebro) og nogle sten- og jorddiger vil anlægsarbejdet være meget tæt på, og det vil derfor være nødvendigt at indsnævre arbejdsområderne for ikke at ødelægge gravhøjene og digerne. Linjeføringen er placeret, så tre kulturarvsarealer berøres. Inden for disse områder samt på øvrige dele af strækningen skal der udføres arkæologiske forundersøgelser, da det er vurderet, at der flere steder er høj fundintensitet. På generelt plan vil der i anlægsfasen være mere uro omkring de kortlagte kulturhistoriske elementer og områder. I driftsfasen vil linjeføringens placering betyde, at enkelte kulturarvselementer går tabt. Linjeføringen ligger ved nogle af strækningens gravhøje inden for beskyttelseslinjen. For gravhøjen ved Lundby vil der i anlægsfasen blive taget stilling til, om gravhøjen kan bevares ved en støttemur, eller om den skalunderkastes en arkæologisk udgravning og fjernes. Hvis man er nødsaget til at fjerne gravhøjen, vurderes konsekvenserne at være væsentlige. Kan gravhøjen bevares, vurderes konsekvenserne som ikke væsentlige. Adskillige sten- og jorddiger påvirkes ved at blive afkortet eller gennembrudt af linjeføringen, mens to sten- og jorddiger vil blive fjernet. Herudover fjernes den vestlige del af et femkantet dige, hvorved diget mister sin oprindelige form og helhed. Konsekvenserne vurderes at være væsentlige.. Kulturmiljøet Oldtidsvejen og de særligt bevaringsværdige gravhøje, der er en del af kulturmiljøet, vil blive påvirket visuelt af motorvejens nære placering. Ingen af kirkerne og kirkeomgivelserne eller de fredede og bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren vil blive påvirket væsentligt, selvom der er flere, der ligger tæt på linjeføringen. For alternativ 4 i driftsfasen er det samlet set vurderet, at konsekvenserne for områdets sten- og jorddiger, og eventuelt for gravhøjen ved Lundby, er væsentlige, mens de øvrige påvirkninger ikke er vurderet som væsentlige. Der er ingen væsentlige konsekvenser af anlægsfasen. 4.9 Vurdering af virkninger af tilvalg 1 forlængelse af Nordre Ringvej i Holstebro fra Ellebækvej til Vilhelmsborgvej Driftsfasen Der findes ingen fredede områder, kirker og kirkeomgivelser eller fredede og bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren, og gennemførelse af tilvalget vil derfor ikke have konsekvenser for disse typer af kulturarv. Fredede fortidsminder: Der findes to fredede gravhøje inden for undersøgelseskorridoren, men ingen af disse påvirkes af linjeføringen. Konsekvenserne er derfor ikke væsentlige. Beskyttede sten og jorddiger: Omkring linjeføringen ligger adskillige sten- og jorddiger, heraf tre der gennemskæres af motorvejen. Konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige. Kulturmiljøer: Linjeføringen gennemskærer kulturmiljøet Oldtidsvejen. Dette sker dog uden at påvirke gravhøjene inden for dette og på et sted, hvor der hidtil kun er gjort et begrænset antal arkæologiske fund. Det vurderes derfor, at konsekvenserne ikke er væsentlige. 117

120 Kapitel 4 kulturarv Kulturarvsarealer: Der findes et kulturarvsareal nær linjeføringen. Dette berøres to steder af tilvalg 1, men i begrænset omfang. Området vil blive påvirket i anlægsfasen, men tilstedeværelse af en ny vej vurderes ikke at medføre væsentlige konsekvenser i driftsfasen Anlægsfasen På den korte strækning vil der i anlægsfasen ikke være påvirkninger på hverken fredede fortidsminder, fredede områder, kirker og kirkeomgivelser eller fredede og bevaringsværdige bygninger. Beskyttede sten og jorddiger: Da to parallelle sten- og jorddiger gennemskæres af linjeføringen er det vigtigt at begrænse påvirkningerne i anlægsfasen. Det gøres ved at sikre, at der ikke fjernes en større del af sten- og jorddigerne end nødvendigt i driftsfasen. Kulturmiljøer: Oplevelsen af kulturmiljøet Oldtidsvejen som et sammenhængende område, vil være visuelt forringet i anlægsperioden. Denne påvirkning er dog midlertidig og det vurderes, at konsekvenserne ikke er væsentlige. Kulturarvsarealer: Anlægsfasen vil påvirke kulturarvsarealer to steder, og der skal foretages forundersøgelser inden arbejdet påbegyndes. Herved mindskes risikoen desuden for at fund af arkæologiske genstande vil forsinke anlægsarbejdet. Konsekvenserne vurderes herefter ikke at være væsentlige Vurdering af virkninger af tilvalg 2 ny motortrafikvej vest om Herning Driftsfasen Fredede fortidsminder: De syv gravhøje ved Sebbesande Plantage påvirkes ikke af linjeføringen. Af de enkeltliggende gravhøje på strækningen vest om Herning bliver kun to påvirket, idet linjeføringen er placeret inden for disses beskyttelseslinje. Disse er beliggende tæt sammen nord for Herningsholm Å. Konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige. Fredede områder: Den fredede matrikel ved Herningsholm Å påvirkes ikke af linjeføringen og friholdes fortsat for bebyggelse i overensstemmelse med fredningsformålet. Konsekvensen er derfor ikke væsentlig. Beskyttede sten- og jorddiger: Af de mange sten- og jorddiger mellem Gødstrup og Snejbjerg gennemskæres fire og et mindre dige fjernes. Herudover afkortes tre diger med få meter. Konsekvenserne vurderes ikke at være væsentlige, da de kulturhistoriske strukturer fortsat kan ses i landskabet. Kirker og kirkebyggelinjer: Linjeføringen er i nærheden af Tjørring Kirke, men påvirker ikke denne. Konsekvenserne vurderes derfor ikke at være væsentlige. Fredede og bevaringsværdige bygninger: Ingen af de bevaringsværdige bygninger på strækningen vil blive direkte påvirket af linjeføringen. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige konsekvenser. Kulturmiljøer: Der er ingen udpegede kulturmiljøer nær linjeføringen på denne strækning og dermed ingen konsekvenser. Kulturarvsarealer: Sydvest for Snejbjerg rammer linjeføringen den nordlige del af et kulturarvsareal. Det betyder, at området vil blive påvirket i anlægsfasen, mens vejanlæggelse inden for området ikke vurderes at være væsentlig i driftsfasen Anlægsfasen Tilvalg 2 vil i anlægsfasen kun påvirke enkelte kulturhistoriske elementer. Der inddrages bræmmer omkring vejen til anlægsarbejdet, men hverken gravhøje, fredede områder, kirker og kirkeomgivelser eller fredede og bevaringsværdige bygninger eller kulturmiljøer påvirkes af arbejdet. Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Alternativ 4 Drift Anlæg Drift Anlæg Drift Anlæg Drift Anlæg Drift Anlæg Fredede fortidsminder Ja) Fredede områder Beskyttede sten- og jorddiger Ja Ja Ja Kirker og kirkebyggelinjer Ja Ja Ja Ja Fredede og bevaringsværdige bygninger Kulturmiljøer Kulturarvsarealer Tabel 4.1 Oversigt over hvorvidt hovedforslaget og alternativerne har væsentlige konsekvenser. 118

121 Kapitel 4 kulturarv Beskyttede sten- og jorddiger: Linjeføringen berører og gennemskærer adskillige sten- og jorddiger på strækningen. For at begrænse påvirkningerne i anlægsfasen er det derfor afgørende, at der ikke fjernes mere af digerne i anlægsarbejdet end hvad der er nødvendigt i driftsfasen. Under denne forudsætning vurderes det at konsekvenserne ikke er væsentlige. Kulturarvsarealer: En mindre del af et udpeget kulturarvsareal sydvest for Snejbjerg berøres i anlægsfasen ved anlæggelse af motortrafikvejen. Under tidligere forundersøgelser i det nærliggende område er der gjort væsentlige fund, og det vurderes, at der også kan findes arkæologiske spor og genstande i det pågældende anlægsområde. Derfor skal der laves arkæologiske forundersøgelser inden anlægsarbejdet. Herved mindskes risikoen i øvrigt for, at fund af arkæologiske genstande vil forsinke anlægsarbejdet. Konsekvenserne vurderes i så fald ikke at være væsentlige Vurdering af virkninger af tilvalg 3 ny motorvej vest om Herning Tilvalg 3 har samme linjeføring som tilvalg 2 og vil som udgangspunkt have samme indvirkning på miljøet. Forskellen består i, at der i tilvalg 3 anlægges en motorvej frem for en motortrafikvej. Linjeføringen vil derfor have et 13 m bredere vejprofil og kan derved betyde mere omfattende påvirkninger på kulturarven. Der vil blive fjernet mere af de sten- og jorddiger, der gennemskæres, og der skal potentielt udføres arkæologiske forundersøgelser i et større område inden anlægsarbejdet. På trods af, at der fjernes diger, vil de kulturhistoriske strukturer fortsat være synlige i landskabet, og det vurderes, at konsekvenserne ikke er væsentlige. Ingen af kirkerne, de fredede og bevaringsværdige bygninger eller kulturarvsarealerne inden for undersøgelseskorridoren vil blive påvirket væsentligt Afværgeforanstaltninger For at begrænse anlæggets negative påvirkninger er der indarbejdet en række afværgeforanstaltninger, der har til formål at hindre, eller formindske konsekvenserne. Der er stort set sammenfald mellem de nødvendige afværgeforanstaltninger for hovedforslaget og de forskellige alternativer hvorfor de er listet fælles. De afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i projektet er følgende: Ved gennembrud af sten- og jorddige eller direkte påvirkning af andre kulturarvselementer, skal det i anlægsfasen undgås at fjerne mere, end det er nødvendigt i driftsfasen. I de tilfælde hvor anlægsarbejdet foregår inden for de 100 m beskyttelseslinje omkring fredede fortidsminder, skal de oprindelige forhold retableres. Der udføres arkæologiske forundersøgelser inden for og omkring kulturarvsarealerne, samt på de dele af strækningen, hvor fundintensiteten vurderes at være høj. Herved mindskes risikoen desuden for, at fund af arkæologiske genstande vil forsinke anlægsarbejdet. Såfremt der gøres fortidsfund under anlægsarbejdet, skal arbejdet standses og fundet anmeldes til det lokale museum. På de strækninger, hvor kulturværdier ligger meget tæt på linjeføringen, skal bredden af anlægsarbejdet mindskes mest muligt. Eksempelvis kan anlægsarbejdet foretages på den modsatte side af linjeføringen eller den nylavede vej kan benyttes i stedet for at lave en anlægsvej. Hvis det er muligt, vil der blive lavet en støttemur for at bevare gravhøjen ved Lundby. Hvis det ikke er muligt, skal højen underkastes en arkæologisk udgravning, inden den bliver fjernet. Dette kan først afklares i en senere fase Oversigt over konsekvenser af hovedforslag og alternativer Tabel 4.1 viser en oversigt over, hvorvidt der er væsentlige konsekvenser for de syv behandlede emner ved linjeføringerne i hovedforslaget samt alternativ 1, 2, 3 og 4. Tilvalg 1, 2 og 3 er ikke medtaget i tabellen, men det er vurderet, at der ikke er væsentlige konsekvenser for kulturarv ved disse. I forhold til de kulturhistoriske elementer og områder kan det således konkluderes, at hovedforslaget, alternativ 1 og alternativ 3 vil have færrest påvirkninger på de kulturhistoriske interesser. Dette gælder også selvom Måbjerg Kirke og Egekirkegården vil blive påvirket i anlægsfasen, og en bræmme af Ege-kirkegården inddrages til udvidelse af Ringvejen. Hvis gravhøjen ved Lundby fjernes, vil konsekvenserne være størst ved gennemførelse af alternativ 2 og alternativet I 0-alternativet vil ingen af de vurderede påvirkninger på kulturarven langs Rute 18 finde sted, idet der ikke vil være sket vejudvidelser eller være anlagt nye motorvejsstrækninger Eventuelle mangler Grundlaget for at kortlægge de arkæologiske interesser er baseret på den eksisterende viden om de fund og fortidsminder, der kendes i dag. Der er derfor tale om et kvalificeret skøn, hvor der kan forekomme usikkerheder i forhold til de faktiske forhold. En eventuel rundkørsel på strækningen vest om Herning er ikke medtaget i vurderingen. Herudover forekommer der ikke mangler. 119

122 Kapitel 5 friluftsliv 5. FRILUFTSLIV 5.1 Metode og afgrænsning De rekreative muligheder, herunder mulighederne for offentlighedens adgang, oplevelser og friluftsliv, er kortlagt inden for og omkring undersøgelseskorridoren ved hjælp af observationer i felten og følgende kilder: Oplysninger fra Herning og Holstebro Kommuners kommuneplaner omkring eksisterende og planlagte rekreative faciliteter og muligheder. Informationsmateriale til turisme og friluftsliv, f.eks. fra og Nationale, regionale og lokale stinet for cyklister og vandrere. Lokale friluftsorganisationers hjemmesider på internettet. Foldere mv. fra eksempelvis lokale turistbureauer og naturstyrelsens udgivelser. Viden om områdets natur- og landskabsområder fra kapitlerne 3 Plante- og dyreliv og 2 Landskab og jordbund er ligeledes anvendt i kortlægning af de rekreative interesser. Projektets mulige miljøpåvirkninger kan være barriereeffekt i forhold til eksisterende stier/veje, ændring i eksisterende faciliteter for friluftsliv samt støj-, forurening- og lys- påvirkning fra trafik på den nye vej. Disse trafikale påvirkninger vil dog primært være relevant for de forslag, hvor der anlægges ny vej, eller hvor hastigheden øges. På baggrund af kendskabet til friluftsaktiviteter i området, vurderes konsekvenserne af en ny vej/vejudvidelse for hhv. hovedforslaget, alternativ 1, 2, 3 og 4 samt tre tilvalg. 120

123 Kapitel 5 friluftsliv 5.2 Relevante planforhold I Herning og Holstebro Kommuners kommuneplaner findes kortlægninger og retningslinjer for områder, der er udpeget til fritidsformål samt for planlagte og eksisterende stier i kommunen. Retningslinjerne i Herning Kommunes kommuneplan angående cykelstier anviser, at de i kommuneplanen kortlagte cykelruter skal bibeholdes eller etableres. Ruterne afmærkes og kan bestå af selvstændige stier, cykelstriber eller eksisterende mindre veje. I Holstebro Kommunes kommuneplan angives det som målsætning, at adgangen til naturområder skal forbedres bl.a. gennem opbygning af stinet, da der er stort potentiale for friluftsaktiviteter inden for kommunens område Holstebro- Kommune, 2009). Holstebro Kommunes retningslinjer for friluftsliv er koncentreret omkring balancen mellem friluftsformål og områdernes øvrige anvendelse, hvilket de to nedenstående retningslinjer udtrykker. Ved udlæg af fritidsarealer skal det sikres, at: Natur- og kulturhistoriske værdier ikke skæmmes og offentlighedens færdselsrettigheder ikke indskrænkes. Der skabes en balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen i overensstemmelse med naturpolitikken. I forhold til fritidsområder, beskriver Herning Kommune hensigten efter denne retningslinje: I vurdering af aktiviteter for ferie- og fritidslivet skal der være fokus på balancen mellem beskyttelse og benyttelse af værdifulde kvaliteter i byen og landskabet i overensstemmelse med naturpolitikken f.eks. ved aktiviteter i relation til vandløb og søer, ved ønsker om nye fritidsanlæg som kolonihaver og golfbaner med tilhørende boligbebyggelse og omkring ferie- og oplevelsescentre samt byvækst og byfortætning. 5.3 Eksisterende forhold De rekreative interesser i området er beskrevet i forhold til delstrækninger af undersøgelseskorridoren og med afsæt i emnerne; områder til fritidsformål, rekreative stier, parker og grønne områder. Øvrige friluftsfaciliteter er også beskrevet, herunder eksempelvis primitive overnatningspladser, golfbaner, jagt og fiskeri. Generelt kan det siges, at der findes flest rekreative muligheder og faciliteter i og omkring byområderne, mens de mellemliggende landbrugsområder rummer færre rekreative tilbud og muligheder for friluftslivet Nordvest for Holstebro Krunderup) En del af et udpeget fritidsområde er beliggende inden for korridoren. Det drejer sig om et område udpeget i forbindelse med 23 fredede gravhøje beliggende umiddelbart syd for korridoren. Den regionale cykelrute 24 Holstebro - Thisted) krydser korridoren ad samme sti, som vandreruten Drivvejen følger jf. figur 5.1). Drivvejen forløber fra Limfjorden til Sønderjylland, og der er løbende opsat informationsskilte langs den historiske kvægdriver rute. Endvidere har Holstebro Kommune udlagt en zone, hvor en fremtidig cykelrute kan placeres. Den ene zone følger kulturmiljøet Oldtidsvejen, der går fra Vesterhavet over Holstebro og videre mod Viborg. Oldtidsvejen er beskrevet i kapitel 4 Kulturarv. Den anden zone udlagt til fremtidig cykelrute forløber mellem Struer, gennem Holstebro og videre sydpå mod Ringkøbing Øst om Holstebro Måbjerg - Mejrup Kirkeby - Lundby) Omkring Munktoft nordøst for Holstebro krydser cykelrute 18 den projekterede korridor. Cykelrute 18 forbinder Ringkøbing, Holstebro og Skive ved afmærkede veje og stier. Holstebro Kommune har udpeget flere zoner til anlæg af cykelstier, hvoraf korridoren krydser to. Den ene zone følger Oldtidsvejen, og krydses af korridoren ved Viborgvej, mens den anden zone er udlagt ved Storå og Vandkraftsøen og krydses ved plantageområdet Langeland. Åerne Savstrup Å, Storå og Tvis Å krydses af korridoren. Ådale som disse rummer væsentligt potentiale for frilufts-, natur- og landskabsoplevelser og er desuden udpeget som landskabsområder i Holstebro Kommunes kommuneplan se kapitel 2 Landskab og jordbund). Der er eksempelvis mulighed for at ro med kano og kajak på Storå og benytte de tilknyttede kanolejrpladser. Åerne er også hyppigt besøgt af lystfiskere, der bl.a. kan være heldige at fange havørreder 121

124 Kapitel 5 friluftsliv tilvalg 3 alternativ 2 og 4 alternativ 1 og 3 " { { s r " spor i landskabet lægaard) Kanolejrplads v. tvis Bro vandkraftsøen " s skovlund plantage findvej-bane { Hovedforslag alternativ / tilvalg " " r { s Kommunegrænse regional cykelrute { fremtidig regional cykelrute planlagt fritidsformål Holstebro kommune) skydebane Holstebro kommune) Motorbane Holstebro kommune) planlagt motorbane Holstebro kommune) primitiv lejrplads Hotel vandrehjem Campingplads Golfbane Hjertesti flyveplads { r Hundelufterskov løvbakke skov alternativ 3 og 4 alternativ 1 og 2 s alhedestien s { {{ { { 0 5 km Figur 5.1 Oversigt over de rekreative interesser omkring hovedforslaget, de fire alternativer og de tre tilvalg. 122

125 Kapitel 5 friluftsliv og laks. Laks i Storå-systemet er dog fredet og skal sættes ud igen efter fangsten Holstebro-og-omegns-Fiskeriforening, 2011). Ca. 4-5 km øst for korridoren findes tre motorbaner og en skydebane, der ligger i tilknytning til to af motorbanerne. Endelig forventes det, at området rummer jagtinteresser, bl.a. i tilknytning til plantageområderne nord for Tvis Ringvejen og landevej ved Holstebro Måbjerg - Lundby) På den bynære strækning øst om Holstebro findes en del rekreative tilbud i form af stisystemer, cykelruter, campingpladser og bynære grønne områder. Nordøst for Egekirkegården ved Lægaard Bæk findes en vandrerute på 1,8 km i området omkring Det grønne Uddannelsescenter Lægaard, et af de såkaldte Spor i landskabet jf. Omkring Vandkraftsøen findes en vandresti på ca. 7,5 km, og der findes en brochure, hvori oplysninger om rutens seværdigheder fremgår. Seværdighederne omfatter eksempelvis kraftværket fra 1942 og tomten efter Tvis kloster. Der er opsat flere bordbænkesæt langs søbredden. Vandkraftsøen benyttes rekreativt af byens roklubber og til privat sejlads med fartøjer uden motor. Der er anlagt rostadion, der blev brugt til DM i kano- og kajak i Fra parkeringspladsen ved Ringvejen og Vandkraftværket er en hjertesti på 5,3 km afmærket. En hjertesti er en afmærket motionsrute, hvor der langs ruten er opsat skilte med Hjerteforeningens logo, og hvor der foregår motionsarrangementer arrangeret af den lokale Hjerteforeningskomité Stien forløber bl.a. umiddelbart vest for Ringvejen gennem en mindre løvskovsparcel, der bruges af lokale til hundeluftning mv. Endelig findes ved Vandkraftsøens sydlige bred en campingplads med hytter samt plads til telte og campingvogne Campingpladsen ligger ca. 500 m fra den eksisterende ringvej. Skovområderne ved Skovlund Plantage anvendes rekreativt, og plantageområderne Søndre Plantage og Nybehøje Plantage) nærmest byen er udpeget til fritidsformål i kommuneplanrammerne jf. figur 5.1). Ved Skovlund Plantage findes der faciliteter i form af en naturskole ca. 600 m vest for landevejen, en afmærket natursti, udsigtstårn, shelter og p-plads. Størstedelen af plantagen ligger ikke inden for korridoren, men grænser op til. En del af skovområdet øst for vejen er derimod omfattet af undersøgelseskorridoren. Vest for Tvis overlapper korridoren et aflangt område, der er udpeget til fritidsformål. Det udpegede område er udlagt langs en mindre bæk Parallelt med/udvidelse af Herningvej Lundby - Sinding) Ved Aulum findes en Findvej-bane til orienteringsløb med faste poster, der kan benyttes af alle og som er opsat af Herning Orienteringsklub i samarbejde med Dansk Orienteringsforbund Findvej, 2011). Banen er anlagt i og omkring Aulum by, og overlapper med et begrænset areal undersøgelseskorridoren. Figur 5.2 Billedet viser Ådalen omkring Savstrup Å set mod vest fra den østlige grænse af undersøgelseskorridoren. 123

126 Kapitel 5 friluftsliv Nord for Sinding krydser undersøgelseskorridoren en zone omkring en mulig fremtidig cykelrute. Derudover findes ingen afmærkede cykel- og vandrestier inden for korridoren på den givne strækning. Vest for Sinding er der anlagt vandreruter i hvad der kaldes Bjergene i Sinding. I plantagen findes også mulighed for primitiv overnatning Herning-Kommune, 2008d). Syd for Sinding krydser korridoren Herningsholm Å, hvor der er mulighed for kanosejlads på åen i perioden 15. juni - 1. januar. Flere steder langs åen er der anlagt ophalerpladser, eksempelvis ved Sinding Enge umiddelbart syd for Sinding. Herningsholm Å fletter sammen med Storå ved Ovstrup, hvorfor det er muligt at sejle fra Gødstrup Sø og videre i Storå-systemet. Syd for Ovstrup kan der sejles på Storåen hele året rundt, mens strækningen nord for Ovstrup kun kan besejles i perioden 15. juni oktober Herning-Kommune, 2008d). Det må desuden forventes, at der i det omgivende landområde findes jagtinteresser, særligt i tilknytning til de mange mindre skovparceller i den nordlige del Øst om Herning Sinding - Vrå) Herning Kommune har afmærket en cykelrute, Tur nord, blå, der er en rundtur fra Herning til Sammelstedby nord om Ovstrup Hede på ca. 40 km. Ruten følger Alhedestien ud af byen i nordlig retning. Nord for Herning ligger Løvbjerg Plantage og Løvbakke Skov, hvor der er rig mulighed for oplevelser i naturen Naturstyrelsen, 1992). Der findes bl.a. bålpladser, aktivitetsbaner i skoven, naturlegepladser, hundeskov og p-pladser foruden skovområdets mange fredede gravhøje jf. kapitel 4 Kulturarv. I Løvbakke Skov, ca. 800 m syd for den eksisterende vej, ligger Løvbakke Naturskole, der benyttes af kommunens folkeskoler og børnehaver. Ved skolen findes en permanent landskabsudstilling, der er åben for alle i dagtimerne. Øst for Gullestrup findes en hundelufterskov, hvor afstanden til ringvejen er ca 500 m. Området langs Herningsholm Å er udpeget som rekreativt område i Herning Kommunes kommuneplan, figur 5.5. Ved Gullestrup krydser gang- og cykelstien over Rute 18 i form af en gang- og cykelbro. Broen viderefører Alhedestien, der er en cykel- og vandresti på sporet efter den nedlagte Herning - Viborg-jernbane. Ruten er 49 km og er som cykelrute markeret som Rute 21. Seværdigheder langs Alhedestien er beskrevet i en folder udgivet af turistbureauerne langs strækningen Herning-Turist-og-Kongresbureau, et al., 2006). Endelig ligger Herning Golfklub ca. 1 km syd for undersøgelseskorridoren, i tilknytning til den fredede herregård Herningsholm, der i dag rummer Blichermuseet Vest om Herning Sinding - Snejbjerg - Herning Messecenter) Herningsholm Å kan, som beskrevet tidligere, benyttes til kanosejlads, og der er kanorastepladser vest for Skibbild samt ved nordbredden af Gødstrup Sø. Der findes i dag ikke en sammenhængende sti omkring søen, men det planlægges anlagt i forbindelse med den vedtagne fredningskendelse fra juni Vest og syd for Snejbjerg krydser korridoren den regionale cykelrute, rute 32. Ruten er på 120 km og kan følges fra Harboøre til Brande. Ca. 3,5 km vest for korridoren ved Snejbjerg ligger Haunstrup Golfklub og godt 4,5 km sydvest for korridoren ved Snejbjerg ligger Jyllands Park Zoo, der hvert år besøges af ca gæster På strækningen syd for Herning findes den fredede Mørupsten og en del hoteller i tilknytning til Herning Messecenter. 5.4 Vurdering af virkninger af hovedforslaget Driftsfase I dette afsnit er der nærmere redegjort for påvirkninger af friluftsmæssige interesser og faciliteter som følge af en gennemførelse af hovedforslaget. Strækningen mellem Holstebro og Herning er i vurderingen nedenfor inddelt i tre etaper; nord, midt og syd. Der afsluttes med en opsamling af de evt. væsentlige konsekvenser. Strækning nord Søndre Plantage - Lundby) På denne strækning udvides et stykke af Herningvej, hvorefter en ny motorvej anlægges forskudt af den eksisterende Rute 18. Søndre Plantage har et veludbygget stinet, der benyttes rekreativt. Det vil være nødvendigt at fælde et areal på ca m2 i forbindelse med udvidelsen af Herningvej. Arealet, der skal fjernes, er beliggende langs med vejen og der vil fortsat være en betydelig del af Søndre Plantage tilbage efter vejudvidelsen. Det vurderes derfor ikke at være en væsentlig konsekvens for friluftslivet. Umiddelbart nord for rundkørslen på Herningvej syd for Holstebro etableres en niveaufri stikrydsning for cyklister og fodgængere, hvorved forholdene for bløde trafikanter til og fra byudviklingsområdet nordøst for rute 18 forbedres. Eventuelle jagtaktiviteter i området vil ikke være påvirket af vejudvidelsen, ligesom området vest for Tvis, der er udlagt til fritidsformål, ikke berøres af projektet. 124

127 Kapitel 5 friluftsliv Strækning midt Herningvej fra Lundby til Sinding) Den nye vej anlægges parallelt med den eksisterende vej og vil nord for Løven Å blive anlagt på den vestlige side, mens den syd for krydsningen af Løven Å vil blive anlagt øst for. Der er kun få organiserede friluftsaktiviteter i umiddelbar nærhed til den eksisterende vej. Både for findvej-banen ved Aulum og det rekreative område Sinding Bjerge, vil afstanden til den nye vej være større end til den gamle. Dette betyder, at anlæggelse af den nye vej potentielt kan få positive effekter, og mindre støj fra vejens trafik ved de to rekreative områder. Den korridor, der er udlagt i Herning Kommunes kommuneplan som fremtidig regional cykelrute, krydser vejen hvor der i dag findes en underføring af en lokal vej. Da korridoren følger den lokale vej og ikke afkræver en ny krydsning af vejen, er projektet ikke til hinder for, at den regionale cykelrute kan realiseres efter vejudvidelsen. Kanosejlads på Herningsholm Å vil fortsat være muligt, idet den nye vej føres som bro over åen, ligesom det ses i dag. Dog vil passagen under broen være længere end i dag og oplevelsen knap så uforstyrret som i dag. Eventuelle jagtaktiviteter i området vil ikke være påvirket af vejudvidelsen. Området vest for Tvis, der er udlagt til fritidsformål, berøres ikke af projektet. Strækning syd - vejudvidelse øst om Herning Sinding - Vrå) På strækningen fra Sinding til Vrå vil den eksisterende motortrafikvej blive udbygget fra to til fire spor, og vil derefter fungere som motorvej. Den lokale cykelrute Tur Nord, blå og den regionale cykelrute 21 og vandreruten Alhedestien krydser i dag Rute 18 på strækningen øst om Herning. Vejudvidelsen vil ikke påvirke de eksisterende cykel- og vandreruter, der krydser vejen, idet de eksisterende sti- og vejoverførsler ved Gullestrup og Sikær opretholdes ved vejudvidelsen. På trods af, at der forventes mere trafik, vil der ikke være øget støj fra vejen, da der anvendes støjreducerende belægning. Der ligger flere rekreative områder mellem Herning by og Rute 18. Vejudvidelsen vil inddrage arealer svarende til en bræmme på ca. 10 m på hver side af vejen i driftsfasen, men kun på korte strækninger er der tale om egentlige rekreative områder såsom skov- og plantageområder. Der kan forekomme øget støj fra trafikken øget trafik og hastighed), men som det ses af beregningerne i kapitlet om støj, er ændringerne i forhold til støjbelastningen i dag begrænsede. Der er i kapitel 3 Plante- og dyreliv) beskrevet afværgeforanstaltninger der skal sikre, at motorvejen ved Løvbakke Plantage og de øvrige skovområder langs vejen er afgrænsede af eksempelvis hegn. Det vil sikre, at såvel mennesker som dyr ikke umiddelbart har adgang til motorvejen. Figur 5.3 Vandkraftsøen set fra kraftværket. Søen bruges som rostadion for kano- og kajakroere 125

128 Kapitel 5 friluftsliv Strækning syd - nyanlægning af vej vest om Herning Sinding - Snejbjerg) Ved placering af en ny landevej, som på denne strækning, er der flere af de eksisterende mindre adgangsveje til det åbne land, der vil blive omlagt eller lukket. Dette kan betyde, at adgangen for det almene uorganiserede friluftsliv opleves som mere besværlig eller forringes. Anvendelsen af Herningsholm Å til kanosejlads vurderes fortsat at være mulig, selvom den nye vej anlægges på tværs af åen. Åen og de omgivende brinker er udlagt som faunapassage kapitel 3 Plante- og dyreliv) og såfremt de opstillede dimensionskrav overholdes, vil kanosejlere fortsat kunne sejle ad Herningsholm Å. På strækningen hvor vejen krydser åen, vil turoplevelsen være forringet af trafikstøj. Cykelrute 32, der er en afmærket rute på landeveje nordvest for Snejbjerg, krydses af linjeføringen. Den nye vej føres under, og cykelruten såvel som lokal trafik på landevejen kan opretholdes Anlægsfase Anlægsfasen varer i ca. 3 år, og mens den står på, kan der forekomme gener for brugerne af de rekreative områder og aktiviteter omkring Rute 18. Dog vil påvirkningernes omfang og type variere i løbet af anlægsperioden og fra sted til sted. Der sker en udvidelse af Herningvej fra Ringvejen til rundkørslen syd for Holstebro, hvorefter der i det åbne land på strækningen fra Lundby til Løven Å strækning midt) anlægges motorvej parallelt med den eksisterende vej. På begge strækninger vil påvirkningerne i anlægsfasen hovedsageligt forekomme i form af støj fra anlægsarbejdet. Der kan også forekomme visuelle forstyrrelser, såsom færdsel og arbejde med anlægsmaskiner, transport af materiale til og fra strækningerne, lyspåvirkning og forurening. Dertil kan der i kortere perioder være omlægninger af de veje, der krydser Rute 18 og den nye motorvej. På strækningen fra Løven Å - Sinding - Vrå øst om Herning), hvor vejen udvides med to ekstra spor, vil der hovedsageligt være tale om forstyrrelser forbundet med anlægsarbejdet i form af støj fra arbejdsmaskinerne og visuelle forstyrrelser. For den nye landevej mellem Sinding - Snejbjerg vest om Herning) er der i dag kun få rekreative interesser. Påvirkningerne i anlægsfasen vil hovedsageligt være i kraft af afbrydelser og krydsninger af lokale veje, hvorved adgangen kan blive hindret i anlægsfasen Opsamling - virkninger af hovedforslaget Udvidelse af Herningvej vil betyde, at et mindre område af Søndre Plantage fældes, og at det samlede plantageområde derved mindskes. Der vil blive anlagt en niveaufri stikrydsning for cyklister og fodgængere ved rundkørslen på Herningvej syd for Holstebro. Anlæggelse af ny motorvej og landevej samt udvidelse af eksisterende vejstrækninger forventes at medføre, at trafikken øges og at hastighedsbegrænsningen hæves, hvilket samlet kan betyde en højere støjbelastning for områderne umiddelbart omkring linjeføringen. Stilhed og ro er en af de væsentlige kvaliteter i forbindelse med naturoplevelser og derfor kan støj påvirke den rekreative anvendelse af et område negativt. Den øgede støjbelastning vurderes dog ikke at være et væsentligt problem for de rekreative interesser. Der er ingen rekreative områder eller aktiviteter, der går tabt eller forringes væsentligt ved gennemførelse af hovedforslaget hverken i anlægs- eller driftsfasen, under forudsætning af at de anførte afværgeforanstaltninger indarbejdes. I anlægsfasen vil de rekreative brugere flere steder kunne opleve gener som følge af anlægsarbejdet, men det vil hovedsageligt være knyttet til udvidelse af de eksisterende veje. Påvirkningerne vil hovedsageligt være i form af anlægsstøj og øget visuel uro. For hovedforslaget er det samlet set vurderet, at ingen af påvirkningerne har væsentlige konsekvenser for friluftsliv i hverken drifts- eller anlægsfasen. 5.5 Vurdering af virkninger af alternativ 1 udvidelse af Ringvejen i Holstebro) I alternativ 1 foretages en udbygning af Struer Landevej og Ringvejen i Holstebro på den nordligste del af strækning nord Måbjerg - Søndre Plantage). De resterende strækninger er identiske med hovedforslaget Driftsfase Strækning nord Måbjerg - Søndre Plantage) Udvidelse af den eksisterende Ringvejen vil ske ved, at den to-sporede vej suppleres med et ekstra spor i hver retning og flere af de lyskryds, der i dag findes på vejen vil blive omlagt. Vejen vil for fremtiden være firesporet. Den regionale cykelrute 18, der forbinder Ringkøbing - Holstebro - Skive, følger Ringvejen på en 2 km strækning. Selvom vejen gøres bredere, vil cykelruten og cykelstien langs vejen opretholdes. Det forventes desuden, at vejudvidelsen vil medføre mere trafik og derved øget støj. Den forøgede støj vurderes ikke at udgøre en væsentlig forringelse på de faciliteter, hvor der ikke sker ophold i længere perioder jf. kapitel 10 Støj og vibrationer). De øvrige faciliteter og friluftsmæssige interesser, der findes i umiddelbar nærhed til Ringvejen, vil kun i lille grad blive påvirket af vejudvidelsen. Det skyldes, at hvor der i dag er stier, der bliver ført under vejen bl.a. ved Lægård Bæk og Storå), vil stierne opretholdes, omend stitunnelerne bliver længere. Ved Storå betyder det eksempelvis, at tunnelen vil blive forlænget med ca. 5 m. Der er i alt 6 underførte stier, 126

129 Kapitel 5 friluftsliv Figur 5.4 Rekreativ sti langs Storåen nedstrøms Vandkraftsøen. En tunnel under ringvejen forbinder stisystemerne. der krydser vejen og som vil blive længere som følge af vejudvidelsen. Særligt når det er mørkt kan lange tunneler skabe utryghed for cyklister og andre brugere, og det er derfor vigtigt, at der er gode lysforhold. Derudover vil oplevelsen af de rekreative områder omkring vejen blive påvirket af mere trafik og øget støj. Dette omfatter aktiviteter somcykling, gang løb, mv. ved de tværgående og nærliggende stisystemer og grønne områder, ro-aktiviteter på Vandkraftsøen og campingpladsen ved Vandkraftsøens sydlige bred. Udvidelsen af Ringvejen betyder, at en del af Søndre Plantage langs vejen vil blive fældet. Selvom der samtidig fjernes et areal langs Herningvej, i alt m2, vil der stadig være en betydelig del af plantagen tilbage efter vejudvidelsen. Det vurderes derfor ikke at være en væsentlig konsekvens for friluftslivet. Delstrækning nord Søndre Plantage - Lundby) samt strækning midt og syd For den sydlige del af strækning nord Søndre Plantage - Lundby) samt strækningerne midt Lundby - Sinding) og syd Sinding - Vrå og Sinding - Snejbjerg) vil påvirkningerne på friluftsliv være som beskrevet for de pågældende strækninger under hovedforslaget Anlægsfase Anlægsfasen varer i ca. 3 år, og mens den står på, kan der forekomme gener for brugerne af de rekreative områder og aktiviteter omkring Rute 18. Dog vil påvirkningernes omfang og type variere i løbet af anlægsperioden og fra sted til sted I Holstebro by vil anlægsarbejdet få betydning for cykelstierne langs Ringvejen, idet vejudvidelsen vil inddrage de arealer, hvor cykelstien forløber i dag. Det er derfor indarbejdet som afværgeforanstaltning, at der gennem hele anlægsfasen vil være passagemulighed for cyklister, motionister mv. i begge retninger. Samme afværgeforanstaltning gælder for de eksisterende underførte passager, der så vidt muligt vil være åbne. Såfremt der opstår behov for at lukke passagerne i kortere perioder, vil en alternativ vej være anvist. For den resterende del af strækning nord Søndre Plantage - Lundby) samt strækningerne midt Lundby - Sinding) og syd Sinding - Vrå og Sinding - Snejbjerg) vil påvirkningerne på friluftsliv i anlægsfasen være som beskrevet for de pågældende strækninger under hovedforslaget Opsamling - virkninger af alternativ 1 I driftsfasen vil områdets cykelruter og stipassager fortsat kunne benyttes, omend flere af de over- og underførte passager vil være blevet længere. Udvidelse af Ringvejen vil desuden betyde, at et mindre område af Søndre Plantage fældes, og det samlede område vil derved mindskes. Anlæggelse af ny motorvej og landevej samt udvidelse af eksisterende vejstrækninger vil medføre, at trafikken øges og at hastighedsbegrænsningen hæves, hvilket samlet vil betyde en højere støjbelastning for områderne umiddelbart omkring linjeføringen. Stilhed og ro er en af de væsentlige kvaliteter i forbindelse med naturoplevelser og derfor kan støj påvirke den rekreative anvendelse af et område nega- 127

130 Kapitel 5 friluftsliv tivt. Den øgede støjbelastning vurderes dog ikke at være et væsentligt problem for de rekreative interesser. Der er ingen rekreative områder eller aktiviteter der går tabt eller forringes væsentligt ved gennemførelse af alternativ 1 hverken i anlægs- eller driftsfasen, såfremt de anførte afværgeforanstaltninger indarbejdes. I anlægsfasen vil de rekreative brugere flere steder kunne opleve gener som følge af anlægsarbejdet, men det vil hovedsageligt være knyttet til udvidelse af de eksisterende veje. Påvirkningerne vil hovedsageligt være i form af anlægsstøj og øget visuel uro. For alternativ 1 er det samlet set vurderet, at ingen af påvirkningerne har væsentlige konsekvenser for friluftsliv i hverken drifts- eller anlægsfasen. 5.6 Vurdering af virkninger af alternativ 2 ny motorvej øst om Holstebro) Alternativ 2 afviger fra hovedforslaget ved løsningen af den nordlige strækning. Forslaget i alternativ 2 er anlæggelse af en ny motorvej øst om Holstebro Driftsfase Strækning nord - motorvej, nyanlæg Måbjerg - Mejrup Kirkeby - Lundby) Motorvejen vil krydse regional cykelrute 18, der overføres af den nye vej. Motorvejen vil således ikke være en hindring for opretholdelse af cykelruten, men omkring det nye kryds, vil friluftsoplevelsen være præget af nærheden til en motorvej. Da der er tale om krydsende aktiviteter og ikke egentlige ophold ved motorvejen, vurderes det ikke at være et problem. De planlagte cykelruter vil ligeledes kunne gennemføres, idet der vil blive etableret over-/underførsler af lokale veje inden for de udlagte korridorer. Linjeføringen krydser flere åer og de omgivende ådale, der rummer væsentlige potentialer for friluftsliv. Ådalene og de tilknyttede friluftsaktiviteter vil være præget af motorvejens nærvær i form af støj, lys og mulig forurening fra trafikken, ligesom de planlagte landskabsbroer over ådalene vil kunne ses på stor afstand. Anlæggelse af en motorvej vil således forringe de rekreative interesser og potentialer i et område, der i dag kun er gennembrudt af landeveje med lokal trafik. Der er dog ingen konkrete rekreative faciliteter, der påvirkes af anlæggelsen af en ny motorvej på denne strækning. Endelig vil de jagtinteresser, der kan være i tilknytning til plantageområderne nord for Tvis kunne blive påvirket af dels øget støj, men også af fragmentering, idet en del af skovområderne vil ligge hhv. øst og vest for det foreslåede tracé. Der er få stier, men et netværk af grusveje gør det muligt at færdes i plantagerne. Strækning midt og syd For strækningerne midt Lundby - Sinding) og syd Sinding - Vrå og Sinding - Snejbjerg) vil påvirkningerne på friluftsliv være som beskrevet for de pågældende strækninger under hovedforslaget Anlægsfase Anlægsfasen er estimeret til at vare i ca. 3 år, og mens den står på, kan der forekomme gener for brugerne af de rekreative områder og aktiviteter omkring vejtracéet. Påvirkningernes omfang og type vil variere i løbet af anlægsperioden og fra sted til sted. Figur 5.5 Stioverføringen af Alhedestien og regional cykelrute 21 over ringvejen ved Gullestrup Rambøll 2010). 128

131 Kapitel 5 friluftsliv Hvor den ny vej skal anlægges øst om Holstebro, vil der særligt omkring ådalene være påvirkninger for områdets friluftsmæssige potentiale, idet anlægsarbejdet vil forstyrre den ro, der i dag kan opleves. Der findes ikke egentlige etablerede faciliteter, men brugere som lystfiskere, jægere og øvrige der besøger naturen kan risikere at få en oplevelse, der er præget af anlægsarbejde. For strækningerne midt Lundby - Sinding) og syd Sinding - Vrå og Sinding - Snejbjerg) vil påvirkningerne på friluftsliv være som beskrevet for de pågældende strækninger under hovedforslaget under anlægsfasen Opsamling - virkninger af alternativ 2 I driftsfasen vil områdets eksisterende og planlagte cykelruter og stipassager fortsat kunne benyttes, og påvirkningen vil være begrænset. Det friluftsmæssige potentiale knyttet til ådalene øst for Holstebro vil forringes med anlæggelse af en ny motorvej. Jagtinteresser og øvrig færdsel i plantagerne nord for Tvis vurderes også at blive påvirket, idet vejtracéet virker opsplittende. Samlet set vurderes den ny motorvej på strækningen øst for Holstebro at være en væsentlig påvirkning for de samlede rekreative interesser og ikke mindst potentialer i området. Anlæggelse af ny motorvej og udvidelse og opgradering af eksisterende vejstrækninger vil medføre, at trafikken øges og at hastighedsbegrænsningen hæves, hvilket samlet vil betyde en højere støjbelastning for områderne omkring linjeføringen. Den øgede støjbelastning vurderes dog ikke at være et væsentligt problem for de rekreative interesser. Stilhed og ro er en af de væsentlige kvaliteter i forbindelse med naturoplevelser og derfor kan støj påvirke den rekreative anvendelse af et område negativt. Der er ingen rekreative områder eller aktiviteter, der går tabt ved gennemførelse af alternativ 2. I anlægsfasen vil de rekreative brugere flere steder kunne opleve gener som følge af anlægsarbejdet. Generne vil dels være forbundet med udvidelse af eksisterende vej, men også i høj grad i forbindelse med anlæggelse af nye motorvejs- og motortrafikvejstrækninger. Påvirkningerne vil hovedsageligt forekomme som anlægsstøj og øget visuel uro. Der kan også være tale om hindret eller forringet adgang via de veje, der krydses. For alternativ 2 er det samlet set vurderet, at konsekvenserne vil være væsentlige for friluftsliv, idet især det rekreative potentiale omkring ådalene øst for Holstebro forringes betydeligt. 5.7 Vurdering af virkninger af alternativ 3 ny motorvej vest om Herning) Alternativ 3 afviger fra hovedforslaget ved løsningen af den sydlige strækning. Forslaget i alternativ 3 er, at vejen øst om Herning ikke udvides til en firesporet motorvej, men at der i stedet anlægges en ny motorvej på strækning fra Sinding til Snejbjerg. Fra Snejbjerg til Herning Messecenter skal den eksisterende vej udvides til motorvej Driftsfase Strækning nord og midt For strækning nord vil den nordligste delstrækning Måbjerg - Søndre Plantage) være som beskrevet for alternativ 1, mens den sydlige delstrækning Søndre Plantage - Lundby) vil være som beskrevet for hovedforslaget Søndre Plantage - Lundby). For strækning midt Lundby - Sinding) vil påvirkningerne på friluftsliv være enslydende med de påvirkninger, der er beskrevet under hovedforslaget. Strækning syd - ny motorvej samt vejudvidelse Sinding - Herning Messecenter) I dette alternativ anlægges en ny motorvej vest om Herning. Den ny strækning vil være ca. 6,5 km lang, mens ca. 4,5 km af en eksisterende motortrafikvej vil blive udvidet. Den ny vejstræknings placering er stort set sammenfaldende med løsningen i hovedforslaget, hvor anlæggelse af ny motortrafikvej foreslås. I den nedenstående beskrivelse af påvirkningerne vil det derfor være de samme aspekter, der nævnes. Ved anlæggelse af en ny vej, som på denne strækning, er der flere af de eksisterende mindre adgangsveje til det åbne land, der vil blive omlagt eller lukket. Dette kan betyde, at adgangen for det almene uorganiserede friluftsliv forringes eller opleves som mere besværligt. Anvendelsen af Herningsholm Å til kanosejlads vurderes fortsat at være mulig, selvom den nye motorvej anlægges på tværs af åen. Åen og de omgivende brinker er udlagt som faunapassage kapitel 3 Plante- og dyreliv) og såfremt de opstillede dimensionskrav overholdes, vil kanosejlere fortsat kunne sejle ad Herningsholm Å. Oplevelsen vil dog være præget af trafikken på den ny motorvej, der vil medføre lys- og støjpåvirkninger i området. Cykelrute 32, der er en afmærket rute på landeveje nordvest og syd for Snejbjerg, krydses af linjeføringen. Den nye vej føres under, og cykelruten såvel som lokal trafik på landevejen kan opretholdes. Også syd for Snejbjerg, hvor der i dag er ført cykelsti over motortrafikvejen, vil cykelruten opretholdes Anlægsfase Vurderingen af påvirkningerne i anlægsfasen vil for strækning nord Måbjerg - Søndre Plantage - Lundby) og midt Lundby - Sinding) være, som det er beskrevet under henholdsvis hovedforslaget og alternativ 1. For at få overblik over påvirkningerne ved at anlægge alternativ 3, beskrives hele strækningen dog i det nedenstående. 129

132 Kapitel 5 friluftsliv Anlægsfasen varer i ca. 3 år, og mens den står på, kan der forekomme gener for brugerne af de rekreative områder og aktiviteter omkring Rute 18. Dog vil påvirkningernes omfang og type variere i løbet af anlægsperioden og fra sted til sted. I Holstebro by vil anlægsarbejdet få betydning for cykelstierne langs Ringvejen, idet vejudvidelsen vil inddrage de arealer, hvor cykelstien forløber i dag. Det sikres, at der gennem hele anlægsfasen vil være passagemulighed for cyklister, motionister mv. i begge retninger. Samme afværgeforanstaltning gælder for de eksisterende underførte passager, der så vidt muligt vil være åbne. Såfremt der opstår behov for at lukke passagerne i kortere perioder, vil en alternativ vej være anvist. I det åbne land langs strækningen fra Lundby til Løven Å strækning midt) anlægges motorvejen parallelt med den eksisterende vej. På denne strækning vil påvirkningerne i anlægsfasen hovedsageligt forekomme i form af støj fra anlægsarbejdet. Der kan også forekomme visuelle forstyrrelser, såsom færdsel og arbejde med anlægsmaskiner, transport af materiale til og fra strækningerne, lyspåvirkning og forurening. Dertil kan der i kortere perioder være omlægninger af de veje, der krydser Rute 18 og den nye motorvej. Sådanne omlægninger kan have stor betydning for den rekreative anvendelse samt for daglige brugere af de pågældende adgangsveje. På strækningen fra Løven Å - Sinding, hvor vejen udvides fra to til fire spor, vil der hovedsageligt være tale om forstyrrelser i form af støj fra arbejdsmaskinerne og visuel uro. Påvirkningen vurderes dog at være tids- og omfangsmæssigt begrænset. Det samme gør sig gældende for strækningen Snejbjerg - Herning Messecenter. Ved placeringen af den nye motorvej mellem Sinding - Snejbjerg vest om Herning) er der i dag kun få rekreative faciliteter. Påvirkningerne i anlægsfasen vil hovedsageligt være i kraft af afbrydelser og krydsninger af lokale veje, der kan hindre adgangen i anlægsfasen Opsamling - virkninger af alternativ 3 I driftsfasen vil områdets cykelruter og stipassager fortsat kunne benyttes, omend flere af de over- og underførte passager vil blive længere. Udvidelse af Ringvejen vil desuden betyde, at en del af Søndre Plantage fældes, og det samlede område vil derved mindskes. Anlæggelse af ny motorvej og udvidelse af eksisterende vejstrækninger vest for Herning vil medføre, at trafikken øges og at hastighedsbegrænsningen hæves, hvilket samlet vil betyde en højere støjbelastning for områderne omkring linjeføringen. Den øgede støjbelastning vurderes dog ikke at være et væsentligt problem for de rekreative interesser. Stilhed og ro er en af de væsentlige kvaliteter i forbindelse med naturoplevelser og derfor kan støj påvirke den rekreative anvendelse af et område negativt. I anlægsfasen vil de rekreative brugere flere steder kunne opleve gener som følge af anlægsarbejdet, men det vil hovedsageligt være knyttet til udvidelse af de eksisterende veje. Vest om Herning vil flere lokale veje dog blive afskåret som følge af den nye motorvejsstrækning, der skal anlægges. Påvirkningerne på friluftsliv og de rekreative interesser vil hovedsageligt være i form af anlægsstøj og øget visuel uro. Selvom udvidelsen af Ringvejen har adskillige påvirkninger på friluftsliv, og den nye motorvej vest om Herning vil påvirke potentialet i området, vurderes det, at alternativ 3 ikke har væsentlige konsekvenser for friluftsliv såfremt de anførte afværgeforanstaltninger indarbejdes. 5.8 Vurdering af virkninger af alternativ 4 ny motorvej øst om Holstebro og vest om Herning) Drifts- og anlægsfase Alternativ 4 afviger fra hovedforslaget ved løsningen af såvel den sydlige som den nordlige strækning. Forslaget i alternativ 4 er således en kombination af alternativ 2 s løsning med en ny motorvej øst om Holstebro og alternativ 3 s forslag om anlæggelse af en ny motorvej vest om Herning. Denne løsning er skitseret for strækningen fra Sinding til Snejbjerg og fra Snejbjerg til Herning Messecenter, hvor den eksisterende vej foreslås Opsamling - virkninger af alternativ 4 I driftsfasen vil områdets eksisterende og planlagte cykelruter og stipassager fortsat kunne benyttes, og påvirkningen vil derfor være begrænset. Det friluftsmæssige potentiale knyttet til ådalene øst for Holstebro vil forringes med anlæggelse af en ny motorvej. Jagtinteresser og øvrig færdsel i plantagerne nord for Tvis vurderes også at blive påvirket, idet linjeføringen virker opsplittende. Samlet set vurderes den ny motorvej på strækningen øst for Holstebro at være en væsentlig påvirkning for de samlede rekreative interesser og ikke mindst potentialer i området. Linjeføringen vest om Herning påvirker ingen rekreative faciliteter, men vil have betydning for det uorganiserede friluftsliv i området. Dette dels i kraft af motorvejens barrierevirkning og støjbelastning fra trafikken. Anlæggelse af ny motorvej og udvidelse og opgradering af eksisterende vejstrækninger vil medføre, at trafikken øges og at hastighedsbegrænsningen hæves, hvilket samlet vil betyde en højere støjbelastning for områderne omkring linjeføringen. Stilhed og ro er en af de væsentlige kvaliteter i forbindelse med naturoplevelser og derfor kan støj påvirke den rekreative anvendelse af et område negativt.den øgede støjbelastning vurderes dog ikke at være et væsentligt problem for de rekreative interesser. 130

133 Kapitel 5 friluftsliv Afværgeforanstaltning Væsentlig konsekvens Ja/Nej Begrundelse Hovedforslag Nej - Alternativ 1 Nej - Alternativ 2 Ja Forringelse af naturoplevelse og friluftsmæssigt potentiale i ådale øst om Holstebro, som følge af anlæggelse af ny motorvej Alternativ 3 Nej - Alternativ 4 Ja Forringelse af naturoplevelse og friluftsmæssigt potentiale i ådale øst om Holstebro, samt ved motorvejsstrækning vest om Herning Tabel 5.1 Der er ingen rekreative områder eller aktiviteter, der går tabt ved gennemførelse af alternativ 4. I anlægsfasen vil de rekreative brugere flere steder kunne opleve gener som følge af anlægsarbejdet. Generne vil dels være forbundet med udvidelse af eksisterende vej, men også i høj grad i forbindelse med anlæggelse af nye motorvejs- og motortrafikvejstrækninger. For alternativ 4 er dette relevant for både den nordlige og sydlige strækning, hvor helt nye vejforbindelser vil blive anlagt. Påvirkningerne på friluftsliv vil hovedsageligt forekomme som anlægsstøj og øget visuel uro. Der kan også være tale om hindret eller forringet adgang af de lokale veje, som de nye vejstrækninger krydser. Selvom ingen rekreative områder eller aktiviteter går direkte tabt ved alternativ 4 vurderes det samlet set, at motorvej på hele ruten, herunder på to nye strækninger, vil have væsentlige konsekvenser for friluftslivet. Dette er primært i forhold til barrierevirkning, støj og forringelse af natur og friluftsoplevelsen i nærheden af motorvejen Vurdering af virkninger af tilvalg 1 forlængelse af Nordre Ringvej i Holstebro fra Ellebækvej til Vilhelmsborgvej) Driftsfase Tilstedeværelse af en vej på denne strækning vil dels berøre en eksisterende cykel- og vandrerute regional cykelrute 24 samt Drivvejen). Der er endvidere to planlagte cykelruter der krydses af vejen. Endelig vil den nye vej ligge tæt på et område, der er planlagt til fritidsformål. Området er udpeget i forbindelse med 23 fredede gravhøje. De eksisterende rekreative faciliteter vil blive påvirket af trafikken fra den nye vej i form af støj og en mulig barrierevirkning. Omvendt vil trafikken ledes uden om en landsby, der i dag er påvirket af trafik Anlægsfase Påvirkningerne i anlægsfasen vil hovedsageligt forekomme i form af støj og visuelle forstyrrelser fra anlægsarbejdet. Dertil kan der i kortere perioder være omlægninger af de veje og stier, der krydser den nye vej. Sådanne omlægninger kan have stor betydning for den rekreative anvendelse samt for daglige brugere af de pågældende adgangsveje Vurdering af virkninger af tilvalg 2 ny motortrafikvej vest om Herning) Driftsfase I forhold til friluftsliv vil selve placeringen af linjeføringen for tilvalg 2 ikke være meget anderledes end den løsning, der er beskrevet i hovedforslaget. Dog vil der med tilvalget anlægges en vej på tværs af motortrafikvejen, der skal forbinde Sindingvej med Trehøjevej. Ved placering af en nye veje på denne strækning, er der flere mindre veje og landeveje, der vil blive omlagt eller lukket. Dette betyder, at der vil være færre adgangsveje til det åbne land og derved, at adgangen for det almene uorganiserede friluftsliv forringes eller opleves som mere besværligt. Anvendelsen af Herningsholm Å til kanosejlads vurderes fortsat at være muligt, selvom den nye vej anlægges på tværs af åen. Åen og de omgivende brinker er udlagt som faunapassage kapitel 3 Plante- og dyreliv) og såfremt de 131

134 Kapitel 5 friluftsliv opstillede dimensionskrav overholdes, vil kanosejlere fortsat kunne sejle ad Herningsholm Å. På strækningen hvor vejen krydser åen, vil turoplevelsen være forringet af trafikstøj. Cykelrute 32, der er en afmærket rute på landeveje nordvest for Snejbjerg, krydses af linjeføringen. Den nye motortrafikvej føres under, og cykelruten såvel som lokal trafik på landevejen kan opretholdes Anlægsfase Påvirkningerne i anlægsfasen vil hovedsageligt forekomme i form af støj og visuelle forstyrrelser fra anlægsarbejdet. Dertil kan der i kortere perioder være omlægninger af de veje og stier, der krydser det nye tracé. Sådanne omlægninger kan have stor betydning for den rekreative anvendelse samt for daglige brugere af de pågældende adgangsveje. Der er imidlertid kun få rekreative faciliteter på strækningen for tilvalg 2. Påvirkningerne i anlægsfasen vil hovedsageligt være i kraft af afbrydelser og krydsninger af lokale veje, der kan midlertidigt hindre eller besværliggøre adgangen til det åbne land Vurdering af virkninger af tilvalg 3 ny motorvej vest om Herning) I forhold til friluftsliv og de områder, der påvirkes, vil det ikke have stor betydning, hvis tilvalg 3 vælges og der anlægges en motorvej i stedet for en motortrafikvej tilvalg 2). Vejprofilet for en motorvej vil dog være 13 m bredere. De væsentligste påvirkninger er, at naturoplevelsen kan være præget af støj og lys fra den nye vej, og at adgangen for det almene uorganiserede friluftsliv kan opleves som mere besværligt eller forringes. En motorvej kan opleves som en større barriere. Det vurderes, at tilvalg 3 ikke i sig selv vil have væsentlige konsekvenser Afværgeforanstaltninger For at hindre eller mindske anlæggets negative påvirkninger og konsekvenserne heraf er der indarbejdet en række afværgeforanstaltninger. Eftersom der stort set er sammenfald mellem de nødvendige afværgeforanstaltninger for hovedforslaget og de forskellige alternativer, er de listet fælles: På de strækninger hvor cykel- og gangstier midlertidigt må omlægges som følge af anlægsarbejdet, vil der i de relevante perioder blive anvist alternative ruter. I anlægsfasen vil der blive taget hensyn til kano-brugere på Herningsholm Å. Såfremt anlægsarbejdet blokerer for sejlads, skal en slæbeovergang anvises. For alternativ 1 og 3 gælder desuden, at de stitunneler, der forlænges som følge af Ringvejens udvidelse, vil blive udstyret med tilstrækkelig belysning. Dette kan kræve en forbedring af de eksisterende lyskilder. Herudover vurderes der ikke at være behov for afværgeforanstaltninger Sammenligning af hovedforslag og alternativer Generelt findes de fleste etablerede friluftsmæssige faciliteter og interesser i tilknytning til de to byer, Holstebro og Herning. Omvendt rummer det uforstyrrede landområde flest muligheder for naturoplevelser og rekreativt potentiale. Nedenfor er hovedforslaget og de tre alternativer sammenlignet i forhold til, hvorvidt projektet vil have væsentlige konsekvenser. Samlet set vurderes de største påvirkninger på friluftsliv at ske ved gennemførelse af alternativ 2 og alternativ 4. Det skyldes, at der ved disse alternativer indgår forslag til etablering af helt nye vejstrækninger, og linjeføringerne derved vil have flest permanente påvirkninger på friluftslivet. Påvirkningerne vil være i form af forringelse af naturoplevelser og friluftsmæssigt potentiale specielt i ådalene øst for Holstebro. I forhold til friluftsliv vil det således være hovedforslaget og alternativ 1, der vil være det mest hensigtsmæssige projekt, men alternativ 3 vil heller ikke have væsentlige konsekvenser alternativet I 0-alternativet vil ingen af de skitserede påvirkninger finde sted, idet der ikke vil være sket en vejudvidelse eller være nyanlagt nye motorvejsstrækninger. Det er dog forventeligt, at der også med det eksisterende vejanlæg vil komme mere trafik. Der kan således også forekomme øget støj fra trafikken på den eksisterede Rute 18, men ikke i et niveau, der vil være begrænsende for de eksisterende rekreative aktiviteter Eventuelle mangler Jagtinteresser i området er ikke konkret kortlagt, men er beskrevet overordnet for de delstrækninger, hvor der forekommer eller forventes at forekomme jagtinteresser. Derudover vurderes der ikke at forekomme væsentlige mangler. 132

135 Kapitel 5 friluftsliv 133

136 Kapitel 6 overfladevand 6. overfladevand 6.1 METODE OG AFGRÆNSNING Tilstanden i de vandløb, der ligger inden for undersøgelseskorridoren, figur 6.1, er beskrevet på grundlag af tilgængelige data- og informationskilder, herunder kommune- og vandplaner samt gældende vandløbsregulativer. Desuden er der ved beskrivelsen suppleret med oplysninger fra feltbesigtigelserne, der blev gennemført i forbindelse med feltundersøgelserne af plante og dyrelivet, samt oplysninger fra en besigtigelse af en række mindre vandløb, der er planlagte som modtagere af vejvand fra regnvandsbassiner. Medianminimumsvandføringer er beskrevet på grundlag af medianminimumsdata fra Ringkøbing Amt i perioden , indsamlet for DMU Orbicon, 2006). Til vurderingen af den hydrauliske belastning og dermed den potentielle erosionspåvirkning af vandløbene er det valgt at sammenligne de beregnede afløbstal for regnvandsbassinerne med en vurderet maksimal vandføring i forbindelse med regnvandshændelser, der erfaringsmæssigt er ca. 40 gange oplandets størrelse. Afstrømningen fra regnvandsbassinerne vil dog tidsmæssigt være forskudt og indtræde tidligere i forhold til oplandsafstrømningen. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i en generel fortynding af de forurenende stoffer med vand i grøfter og trug, således at restkoncentrationen er beregnet til 60 % Sønderjyllands Amt, 2005) i forhold til indholdet i rent vejvand jf. tabel 6.2. Medianminimumsvandføringen er anvendt i vurderingen af forureningspåvirkningen af vandløbene, som her vil være et overestimat af den reelle påvirkning, idet udledningen fra regnvandsbassinerne normalt vil ske i forbindelse med regnvandshændelser og dermed højere vandføring i vandløbene. Påvirkningerne er vurderet i forhold til, om recipienternes målsætning forventes at kunne overholdes ved gennemførelsen af de forskellige vejforslag. 134

137 Kapitel 6 overfladevand Figur 6.1 Undersøgelseskorridoren der er benyttet i forbindelse med kortlægningen af hvilke vandløb, der potentielt kan blive påvirket af vejprojektet. 135

138 Kapitel 6 overfladevand Vandløb Vandplan Faunaklasse Opland Vandføring l/s Linjeføringsforslag/delstrækninger Bassiner 3 Miljømål Krav Tilstand km2 Med.min. Skønnet HF A1 A2 A3 A4 Tilvalg Eksisterende Miljøkrav Halgård Bæk x Gt ,35 30 HSA HSA HSA Tilløb til Halgård Bæk * HSA HSA HSA Tilløb til Vegen Å ved Ny Kibæk * 3 HSA HSA HSA Stokvad Bæk x Ht 7 7 1,09 7 HSA HSA HSA Hale Bæk øvre * HSA HSA HSA Tilløb til Hale Bæk * HSA HSA HSA Frøjk Bæk HHR Lægård Bæk/Asmosekær Bæk, nedre x Gt ,68 85 HHR HHR x Storå v. Vandkraftsøen x Ht , HHR HHR Vegen Å x Gt ,8 645 HHR Lundby Bæk Tvis Å) x Gt 4 4 0,94 4 HSA HSA HNA HSA HNA Tilløb til Gravlundsande Bæk * AL AL AL AL AL Løven Å x Gt ,8 70 AL AL AL AL AL Aulum-Sinding Skelgrøft Gt Blødbund x 5 4* 2,4 9 AL AL AL AL AL Tilløb til Løven Å * 3 LS LS LS LS LS Tilløb til Herningsholm Å vf. Sinding * 18 LS LS LS LS LS Herningsholm Å v A18 x Gt , LS LS LS LS LS Tilløb til Herningsholm Å fra Sindinggård * 27 LS LS LS LS LS Tilløb til Sikær Landgrøft x) Gt) 5 2 SHN SHN SHN x Sikær Bæk x Gt 4 4 1,12 2 SHN SHN SHN x Tilløb til Sikær Bæk * SHN SHN SHN x Holingholt Grøft * 8 SHN SHN SHN x Nybo Bæk x Gt ,3 14 SHN SHN SHN x Saltholt Lund Skelgrøft x Gt 4 4 0,45 1 SHN SHN SHN x Tilløb til Frøjk Bæk * HNA HNA Lægård Bæk/Asmosekær Bæk, øvre x Gt 5 4 8,43 46 HNA HNA Tilløb til Lægård Bæk/ Asmosekær Bæk, øvre * 2 HNA HNA Tiløb til Albæk * 0,5 HNA HNA Tabel 6.1 Tilstand og miljømål for vandløb der berøres ved de forskellige forslag til linjeføringer. Tilstanden vurderes i forhold til DVFI værdier fra 1-7 med værdien 1 som den dårligste tilstand. Værdien 9 angiver ukendt tilstand. Gt = god økologisk tilstand, Ht = Høj økologisk tilstand. * angiver blødbundsvandløb med reduceret krav til faunaklasse. Delstrækning HSA: Holstebro S Aulum, Ny 4-sporet motorvej. Delstrækning HHR: Udbygning af Herningvej og Holstebro Nordre Ringvej. Delstrækning AL: Aulum Ljøring, Udbygning af eksisterende rute 18 til 4.sporet motorvej / nyt parallelt tracé. Delstrækning LS: Udbygning af eksisterende rute 18 til 4.sporet motorvej / nyt parallelt tracé. Delstrækning SHN: Udbygning af den eksisterende motortrafikvej øst om Herning til 4-sporet motorvej. Delstrækning SHS. 4-sporet motorvejsalternativ sydvest om Herning med direkte forbindelse til det nye sygehus ved Gødstrup, eller alternative anlæg af enten motortrafikvej eller anden vej. Delstrækning N: Tilvalg af Holstebro Nordre Ringvejs forlængelse. 136

139 Kapitel 6 overfladevand Vandløb Vandplan Faunaklasse Opland Vandføring l/s Linjeføringsforslag/delstrækninger Bassiner 3 Miljømål Krav Tilstand km2 Med.min. Skønnet HF A1 A2 A3 A4 Tilvalg Eksisterende Miljøkrav Bæk syd for Gammelby x Gt 5 4 HNA HNA Savstrup Å x Gt , HNA HNA Storå opstrøms Savstrup Å x Ht , HNA HNA Tvis Å/Varhede Å) x Ht , HNA HNA Tilløb til Tvis Å ved Sortehøj * HNA HNA Morre Bæk x Gt 5 4 2,12 14 HNA HNA Bjallerbæk Bæk Gt 5 3 5,1 45 SHS SHS SHS SHS SHS SHS x Tilløb til Bjallerbæk Bæk Gt x blødbund 5 5* 1,1 10 SHS SHS SHS SHS SHS SHS Tilløb til Herningsholm Å v Ørnhoved * 1 SHS SHS SHS SHS SHS SHS Herningsholm Å v Gødstrup x Gt , SHS SHS SHS SHS SHS SHS Tilløb til Skibbild Sønderbæk/Fonvad Bæk * 21 SHS SHS SHS SHS SHS SHS Skibbild Sønderbæk/ Fonvad Bæk x Gt ,96 45 SHS SHS SHS SHS SHS SHS Mølbæk x Gt 5 9 1,13 3 SHS SHS SHS x Tilløb til Rind Å * SHS SHS SHS x Lervadskær Bæk x Gt 5 4* 1,41 4 SHS SHS SHS x Asmindkær Bæk x Gt 5 4* 3,27 9 SHS SHS SHS x Ellebæk tilløb) x) Gt 4 4 8,69 3 NR 6.2 RELEVANTE PLANFORHOLD Af særlig relevans er vandløbenes beskyttelse i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3, der regulerer adgangen til at ændre vandløbenes fysiske) tilstand. Derudover er miljømålene, indeholdt i vandplanerne, af relevans for projektet og for vurderingen af sårbarheden for recipienterne Naturstyrelsen, 2011c; Naturstyrelsen, 2011d). Endvidere er vandløbsloven gældende, der er udmøntet i regulativerne for de enkelte vandløb Miljøministeriet, 2009). 6.3 EKSISTERENDE FORHOLD De eksisterende forhold beskrives i forhold til de forskellige forslag til linjeføringerne, tabel 6.1. I forhold til vandplanens miljømål skal alle vandløb, uagtet at de ikke er målsatte i tidligere regionplaner eller udpeget i vandplanerne, kunne opfylde basismålsætningen om en god økologisk tilstand, hvilket vil sige en kravopfyldelse svarende til faunaklasse 5, med mindre de kan klassificeres som værende af blødbundstypen. Sådanne vandløb ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet. For vandløb af denne type betragtes tilstanden som god såfremt en faunaklasse på 4 kan opnås eks. Naturstyrelsen, 2011c). Faunaklassen bedømmes på baggrund af smådyrsfaunaen ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks DVFI) Miljøstyrelsen, 1998). Vandløbene ligger alle, med undtagelse af de sydligste inden for oplandet til Storå-systemet. Storå udmunder i Nissum Fjord. De sydligst beliggende vandløb herunder Mølbæk, Asmidkær Bæk og Lervadskær Bæk, der alle berøres af en vejforbindelse vest om Herning, udgør den øvre del af Rind Å. Rind Å er en del af Skjern Å-systemet, der udmunder i Ringkøbing Fjord. 137

140 Kapitel 6 overfladevand Hovedforslag Hovedforslaget vil berøre vandløb på strækningen fra Herningvej i Holstebro til Gullestrup nord for Herning samt vandløb beliggende vest om Herning til Snejbjerg, tabel 6.1. Tilløb til Halgård Bæk Vandløbet er rørlagt på en strækning nedstrøms hovedvej 18. Den øvrige strækning før udløbet i Halgård Bæk har karakter af grøft og er kraftigt reguleret. Bækken er meget kraftigt forurenet, svarende til faunaklasse 1 og målsætningen er ikke opfyldt. Forureningen stammer formentlig fra nærliggende ejendomme. Den økologiske tilstand af hovedløbet Halgård Bæk er god, og vandløbet har ligeledes en god vandføring. Tilløb til Vegen Å ved Ny Kibæk Vandløbet er rørlagt på længere strækninger ned mod Vegen Å, hvor vandløbet tillige løber gennem eng og moseområder med en række mindre søer. Vandløbet er åbent på en kortere strækning opstrøms, hvor det har en god vandkvalitet, men lille vandføring og bærer præg af at være temporært udtørrende. Stokvad Bæk Stokvad Bæk er et tilløb til Vegen Å. Vandløbet begynder nord for Skautrup og løber i nordvestlig retning til Vegen Å. Vandløbet, der mere eller mindre har et ureguleret løb, har en høj økologisk målsætning og tilstand med forekomst af flere følsomme rentvandsorganismer. Stokvad Bæk er et privat vandløb i Holstebro Kommune. Vandløbet har en forholdsvis lav vandføring, tabel 6.1. Hale Bæk og tilløb til Hale Bæk Hale Bæk, der afvander et mindre kær og moseområde, er et tilløb til Vejvad Bæk, som udgør en del af Vegen Å systemet. Hovedløbet har til trods for et kanaliseret forløb gode fysiske forhold med et ret godt fald. Vandkvaliteten i hovedløbet er god, og målsætningen er opfyldt. Opstrøms moseområdet er vandløbet strækningsvis rørlagt, hvorimod tilløbet nedstrøms moseområdet er åbent og gennemløber et mindre engområde. Lundby Bæk Lundby Bæk er tilløb til Tvis Å. Vandløbet begynder nord for Ravnmosevej nordvest for Aulum og vil blive krydset af motorvejen ved Ravndal, Sønderlund og Hedebo ca. 800 m vest for hovedvej A18. Vandløbet har et ringe fald og er af den særlige blødbundstype. Endvidere er vandløbet påvirket af okker. Til trods herfor er målsætningen med faunaklassen på 4 opfyldt. Lundby Bæk er et kommunevandløb omfattet af Regulativ for vandløb i Tvis-Varhede Å systemet, 1996 Herning Kommune, 1996b). Krydsning sker i regulativets station I regulativet er vandløbets strømrendebredde/bundbredde fastsat til 0,5 m og faldet er ca. 3,2 på strækningen for krydsningen. Tilløb til Gravlundsande Bæk Tilløbet til Gravlundsande Bæk er rørlagt på størstedelen af strækningen ned mod hovedløbet og ved krydsningen af motorvejstracéet. Selve hovedløbet, der er et tilløb til Løven Å, har et kanaliseret forløb over overvejende sandet bund. Gravlundsande Bæk er kraftigt påvirket af forurening med organisk stof og har derfor en dårlig økologisk tilstand svarende til faunaklasse

141 Kapitel 6 overfladevand Løven Å Løven Å er tilløb til Herningsholm Å. Vandløbet krydses i dag af hovedvej A18 ved Ljørring. Motorvejen og undersøgelseskorridoren følger samme tracé som hovedvejen, det vil sige med krydsning af vandløbet samme sted som i dag. Løven Å har et forholdsvis kanaliseret forløb med fortrinsvis sandet bund og er uden større fysisk variation. Vandløbet er noget præget af forurenende stoffer stammende fra opstrøms stærkt forurenede vandløb og miljømålet om god økologisk tilstand er ikke opfyldt. Løven Å er et kommunevandløb omfattet af Regulativ for vandløb i Løven Å systemet, 1993 Herning Kommune, 1993b). Krydsning sker i regulativets station I regulativet er vandløbets strømrendebredde/bundbredde fastsat til 2,0 m, og på strækningen ved krydsningen er der et fald på ca. 0,8. Aulum-Sinding Skelgrøft Aulum-Sinding Skelgrøft er et mindre tilløb til Løven Å ved Ljørring. Vandløbet krydses i dag af hovedvej A18 ca. 500 m opstrøms udløbet i Løven Å. Undersøgelseskorridoren følger samme tracé som hovedvejen, hvilket medfører at den fremtidige krydsning af vandløbet vil være sammenfaldende med krydsningen i dag. Vandløbet har et moderat fald over fortrinsvis sandet bund og er karakteriseret som typen af blødbundsvandløb. Vandløbet er yderligere belastet af okker, men har en forholdsvis god vandkvalitet, og målsætning for vandløbet er opfyldt. Vandløbets vandføring er påvirket af vandindvinding og i vandplanens indsatsprogram er der angivet tiltag, som skal medvirke til nedbringelse af påvirkningen samt til okkerbegrænsende foranstaltninger i form af ophør af grødeskæring Naturstyrelsen, 2011c). Aulum-Sinding Skelgrøft er kommunevandløb i Herning Kommune, og krydsning sker i regulativets station 405. I regulativet Herning Kommune, 1993b) er vandløbets strømrendebredde/bundbredde fastsat til 0,3-0,5 m, og på strækningen ved krydsningen er der et fald på ca. 0,3. Tilløb til Løven Å Tilløbet til Løven Å er ved Foldager rørlagt opstrøms og tilsvarende på delstrækninger nedstrøms. Vandløbet har på den åbne strækning et relativt godt fald over sandet gruset bund. Vandløbet bærer præg af at være temporært udtørrende. Tilløbet rummer enkelte rentvandsorganismer til trods for, at det også er noget præget af forurenende organisk stof og næringsstoffer. Vandføringen er skønnet til at være forholdsvis lav, og målsætningen anses ikke for at være opfyldt på grund af den periodevise udtørring. Tilløb til Herningsholm Å vf. Sinding Tilløbet løber til Herningsholm Å umiddelbart nord for hovedvej A18. Vandløbet, der har en relativt god vandføring, har strækningsvis gode fysiske forhold. Bunden er dog fortrinsvis sandet og vandløbet er lettere okkerpåvirket. Vandkvaliteten er også forholdsvis god med forekomst af enkelte rentvandsorganismer. Tilløb til Herningsholm Å fra Sindinggård Vandløbet, der er strækningsvis rørlagt, har et åbent forløb umiddelbart nedstrøms et eksisterende regnvandsbassin sydøst for Sindinggård. Som afløb fra regnvandsbassinet synes vandløbet at være påvirket af forurening med organisk stof med forekomst af visse forureningstolerante arter. Faunaklassen er skønnet til 4, og målsætningen er derfor ikke opfyldt. Det er dog sandsynligt, at forureningen tillige kan stamme fra udledning fra omkringliggende ejendomme. Vandløbet har en lav vandføring, men er sandsynligvis permanent vandførende. På den øvre del har vandløbet et kanaliseret forløb over en gruset sandet bund. Længere nedstrøms omkring Sindinggård gennemløber vandløbet et moseområde med flere søer. Vandløbet har nedstrøms Sindinggård en god fysisk kvalitet, med en god vandføring. Vandløbskvaliteten er dog stadig forringet dels som følge af okkerpåvirkning og dels som følge af påvirkningen med organisk stof. Herningsholm Å Herningsholm Å, der i dag krydses af hovedvej A18 øst for Sinding, vil ved gennemførelsen af vejprojektet blive krydset samme sted og yderligere umiddelbart vest for Gødstrup Sø ca. 100 m opstrøms udløbet af Skibbild-Sønderbæk. Målsætningen for Herningsholm Å er ikke opfyldt på den øvre strækning. Herningsholm Å er et kommunevandløb omfattet af et regulativ fra 1989 Herning Kommune, 1989). I regulativet er bundbredden 4,0 m ved krydsningen af vejtracéet ca. station 2.700) på vandløbets øvre strækning umiddelbart nedstrøms Gødstrup Sø, mens bundbredden er 6,0 m ca. station 9.026) ved krydsningen af hovedvej A18. Faldet er ca. 0,5 ved begge krydsningspunkter. Herningsholm Å er belastet af en stor afstrømning fra befæstede arealer i Herning. Tilløb til Sikær Landgrøft Vanløbet er et tilløb til Sikær Bæk. Vandløbet er rørlagt nedstrøms ringvejen nord om Herning, hvor vandløbet er recipient for vejvand fra eksisterende regnvandsbassin. Længere nedstrøms er Sikær Landgrøft målsat som blødbundsvandløb og er samtidig kraftig okkerpåvirket. Vandløbet er tillige noget påvirket af forurenende organisk stof, og målsætningen er ikke opfyldt. I vandplanens indsatsprogram er der planlagt tiltag, som skal medvirke til opfyldelse af målsætningen. Der skal i Sikær Landgrøft gennemføres okkerbegrænsende tiltag i form af ophør af grødeskæring. 139

142 Kapitel 6 overfladevand Sikær Bæk Sikær Bæk udmunder mod nord i Storå. Vandløbet krydses i dag af hovedvej A18 ca. 300 m nedstrøms dets udspring ved Sikærtoft nord for Tjørring og dermed samme sted som det planlagte vejtracé. Vandløbet er belastet af okker på den øvre strækning, hvor vandløbet også er recipient for vejvand fra eksisterende regnvandsbassiner. Vandløbets målsætning er ikke opfyldt. Vandløbet har en lav vandføring og er antageligt sommerudtørrende. Sikær Bæk er et kommunevandløb omfattet af Regulativ for Sikær Bæk med tilløb, 1993 Herning Kommune, 1993a). Krydsning af vandløbet sker i regulativets station I regulativet er vandløbets bundbredde fastsat til 0,4 m, og på strækningen med krydsningen er der et fald på 0,4. Sikær Bæk har til trods for tilløb af okker- og forureningspåvirkede vandløb en høj økologisk tilstand på den nedre strækning mod Storå. Tilløb til Sikær Bæk Vandløbet, der er rørlagt på den øvre strækning, er recipient for vejvand fra eksisterende regnvandsbassin. Holingholt grøft Holingholt grøft løber mod nord til Storå. Vandløbet har grøfteagtig karakter. Vandløbet er recipient for vejvand fra et eksisterende regnvandsbassin. Vandkvaliteten er forholdsvis god, og der er forekomst af enkelte rentvandsorganismer. Faunaklassen er vurderet til 5. Vandføringen er lav og vandløbet er formentlig temporært udtørrende. Nybo Bæk Nybo Bæk er et tilløb til Storå. Hovedlandevej A18 forløber langs den vestlige side af vandløbet ca. 900 m opstrøms vandløbets udløb i Storå nord for Gullestrup. Nybo Bæk er på strækningen recipient for vejvand fra eksisterende regnvandsbassiner. Vanløbet har en god vandkvalitet og målsætningen er opfyldt. Nybo Bæk er et kommunevandløb i Herning Kommune omfattet af Regulativ for Nybo Bæk, I regulativet er den regulativmæssige bundbredde på strækningen 1,5 m og strækningen har et fald på ca. 0,9. Saltholt Lund Skelgrøft Saltholt Lund Skelgrøft, der er et tilløb til Herningsholm Å, afvander et større moseområde sydøst for Gullestrup. Vejtracéet for motorvejen vil følge den nuværende hovedvej 18 nord om Herning og krydsningen af både vandløb og moseområde vil være identisk med krydsningerne i dag. Hovedløbet og et sidetilløb er i dag recipient for vejvand fra eksisterende regnvandsbassiner. Umiddelbart før udløbet i Herningsholm Å gennemløber bækken en mindre sø. Målsætningen for Saltholt Lund Skelgrøft, der er karakteriseret som et vandløb af blødbundstypen, er opfyldt. Saltholm Lund Skelgrøft er et kommunevandløb omfattet af Regulativ for Herningsholm Å med tilløb, 1996 Herning Kommune, 1996a). Krydsningen af vandløbet sker ca. i regulativets station 760, ca. 800 m opstrøms udløbet i Herningsholm Å. I regulativet er vandløbets strømrendebredde fastsat til 0,4 0,6 m, og på strækningen ved krydsningen er der et fald på ca. 0,5. Vandløbet har en lav vandføring og er antagelig periodisk sommerudtørrende. Bjallerbæk Bæk Bjallerbæk Bæk er tilløb til Herningsholm Å. Vandløbet krydses i dag af Trehøjevej. Bjallerbæk er formentlig rørlagt på en strækning opstrøms Trehøjevej. Ved Trehøjevejen modtager Bjallerbæk Bæk vand fra eksisterende regnvandsbassin. Bassinet modtager vejvand fra den nye ringvej nord om Herning. Vandløbet er umiddelbart nedstrøm bassinet næsten fuldstændigt tilgroet med græsser og gennemløber et mindre engområde. Til trods for en god vandføring på besigtigelsestidspunktet antyder vandløbets karakter og faunasammensætning på en periodisk udtørring, men umiddelbart ingen tegn på en væsentlig påvirkning med forurenende stoffer. Længere nedstrøms er vandløbet påvirket af organisk stof og målsætningen er ikke opfyldt. Bjallerbæk Bæk er et kommunevandløb i Herning Kommune fra Bjallerbækvej til udløb i Herningsholm Å. Vandløbet er privat på den øvre strækning. Den kommunale strækning er omfattet af Regulativ for Bjallerbæk Bæk, Tilløb til Bjallerbæk Bæk og Skibbild Sønderbæk, Vejtracéet vil krydse vandløbet i regulativets station ca I regulativet er fastlagt, at vedligeholdelse af vandløbet skal ske på basis af vandløbenes dynamiske skikkelse, således at vandføringsevnen, svarende til den fastsatte skikkelse, ikke forringes. Det tilstræbes, at vandløbet henligger med varierede bund- og dybdeforhold. Længere nedstrøms ved krydsning af Trehøjevej er vandløbets strømrendebredde fastsat til 1,0 1,5 m, og strømrendebredden kan opfattes som regulativmæssig bundbredde. Faldet på strækningen omkring broen er ca. 5,4. Der er ikke kendskab til vandløbets dimensioner på den private strækning. Det er kun den kommunale strækning af vandløbet, som er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Tilløb til Bjallerbæk Bæk Vandløbet udmunder i Bjallerbæk Bæk umiddelbart syd for dennes krydsning af Trehøjevejen. Vandløbet er rørlagt på en strækning opstrøms krydsningen med det planlagte vej- 140

143 Kapitel 6 overfladevand tracé. Vejprojektet vil berøre vandløbet på en ca. 250 m lang strækning, hvor vandløbet skal forlægges eller rørlægges. Vanløbet gennemløber engområder og vandløbsbunden består derfor strækningsvis af tørv. Vandløbet er svagt okkerpåvirket og hører til blødbundstypen. Målsætningen for vandløbet er opfyldt. Tilløbet til Bjallerbæk Bæk er dels et kommunevandløb i Herning Kommune på en strækning ca. 603 m fra udløbet i Bjallerbæk Bæk, hvorimod den strækning der vil blive berørt af vejprojektet, få hundrede meter opstrøms den kommunale strækning, er privat vandløb. Den kommunale strækning er omfattet af Regulativ for Bjallerbæk Bæk, Tilløb til Bjallerbæk Bæk og Skibbild Sønderbæk Herning_Kommune, 1996c), hvor strømrendebredden er fastlagt til 0,3 0,5 m og faldet er ca. 6,3. Tilløb til Herningsholm Å Vandløbet er rørlagt på den øvre strækning og er kun åbent på de sidste ca. 200 m ned mod Herningsholm Å. Den øvre strækning har et godt fald, men er formentlig sommerudtørrende, hvorimod faldet på den nedre del, der afvander dele af et engområde, er betydeligt mindre. Afvandingen af engområdet medfører, at der ledes en del okker ud i vandløbet. Til trods for okkerpåvirkningen har vandløbet på denne strækning en relativ god vandkvalitet. Skønt vandføringen er ringe, er vandløbet vurderet til at være permanent vandførende. Herningsholm Å ved Gødstrup Vandløbet vil krydses af vejtracéet ca. 100 m opstrøms udløbet af Skibbild-Sønderbæk. Målsætningen for Herningholm Å på strækningen nedstrøms Gødstrup Sø er ikke opfyldt. Herningsholm Å er et kommunevandløb omfattet af et regulativ fra 1989 Herning Kommune, 1989). I regulativet er bundbredden 4,0 m ved krydsningspunktet ved regulativets st. 2700, mens faldet er ca. 0,5. Tilløb til Skibbild Sønderbæk/Fonvad Å Vandløbet er strækningsvis rørlagt både opstrøms og nedestrøms skæringspunktet med vejtracéet ved Næstholtvej. Vandløbet gennemløber her et markområde, og langs vandløbet er der en del pilekrat. Vandløbsbunden er ensartet og består af sand. Vandkvaliteten er forholdsvis god med forekomst af mere rentvandskrævende arter til trods for en vis okkerpåvirkning. Vandløbet har på undersøgelsestidspunktet en forholdsvis god vandføring, men er sandsynligvis temporært udtørrende. Skibbild Sønderbæk/Fonvad Bæk Skibbild Sønderbæk/Fonvad Bæk er tilløb til Herningsholm Å. Vandløbet krydses i dag vest for det planlagte vejtracé af Herningvej/Vildbjergvej ved Skibbildbro. Vandløbet gennemløber større arealer med våde enge samt moseområder og er på den øvre strækning påvirket af okker. Vandløbets målsætning er ikke opfyldt på den strækning, der er okkerpåvirket. Vandløbet har her et ringe fald over sandet bund, hvorimod de fysiske forhold er noget bedre længere nedstrøms. Skibbild Sønderbæk/Fonvad Bæk er et kommunevandløb i Herning Kommune og er omfattet af Regulativ for Bjallerbæk Bæk, Tilløb til Bjallerbæk Bæk og Skibbild Sønderbæk Herning_Kommune, 1996c). I regulativet er fastlagt, at vedligeholdelse af vandløbet skal ske på basis af vandløbenes dynamiske skikkelse, således at vandføringsevnen svarer til den fastsatte skikkelse, og ikke må forringes. Det tilstræbes, at vandløbet henligger med varierede bund- og dybdeforhold. Ved krydsning af Herningvej/Vildbjergvej er vandløbets strømrendebredde fastsat til 1,0 1,4 m, hvor strømrendebredden kan opfattes som den regulativmæssige bundbredde. Der er et faldknæk i broen, således at faldet på strækningen opstrøms broen er ca. 1,3 og nedstrøms broen ca. 2,8. 141

144 Kapitel 6 overfladevand Alternativ 1 Alternativ 1 berører, foruden de vandløb der berøres af hovedforslaget, tabel 6.1, yderligere fire vandløb hvoraf to Lægård Bæk og Storå - begge krydser den nuværende ringvej A11) ved Holstebro. Vejtracéet følger samme tracé som hovedvejen med krydsning af vandløbene samme sted som i dag. Vegen Å. Vegen Å, der er et af de større tilløb til Storå, løber mere eller mindre parrallet med A18 indtil sammenløbet med Storå vest for Vandkraftsøen. Vegen Å krydser Ringvejen sydvest for den planlagte udvidelse. Vandløbet har i dag en god vandkvalitet og en god økologisk tilstand. Vandløbskvaliteten målt ved faunaklassen er bedre end målsætningen. Storå ved Vandkraftsøen Storå er hovedvandløbet i Storå systemet, der afvander til Felsted Kog i Nissum Fjord. Storåen er højt målsat og har en høj økologisk tilstand. Umiddelbart nedstrøms Vandkraftsøen kan vandløbet dog være påvirket af søens tilstedeværelse. Storå er kommunevandløb i Holstebro Kommune og er omfattet af Regulativ for Storå Holstebro_Kommune, 1989). Krydsning af vandløbet vil ske i regulativets station Vandløbet skal vedligeholdes som naturvandløb, hvilket betyder, at der ikke i regulativet er fastlagt bestemmelser om en bestemt skikkelse eller vandføringsevne. Lægård Bæk Lægård Bæk er et tilløb til Storå. Vandløbet har ved passagen af Ringvejen generelt en god fysisk variation med en varieret bundprofil. Vandkvaliteten er påvirket af forurening med organisk stof og målsætningen er ikke opfyldt. Lægård Bæk er kommunevandløb på opstrøms strækningen indtil ca. 740 fra underføringen ved Ringvejen og er på denne strækning omfattet af et regulativ Holstebro_Kommune, 2004). Vandløbet er privat på den øvrige strækning til udløbet i Storå. Kommunen er enelodsejer på størstedelen af arealerne langs vandløbet. Dimensionerne for denne strækning er ikke beskrevet. Frøjk Bæk Frøjk Bæk, der er rørlagt på den øvre strækning, har et godt fald ned mod Storå. Vandløbet er stærkt okkerpåvirket og desuden belastet med organisk stof. Målsætningen er ikke opfyldt Alternativ 2 Med undtagelse af enkelte vandløb, tabel 6.1, berøres samme vandløb af alternativ 2, som nævnt under hovedforslaget. Derudover berøres en række større vandløb - Savstrup Å, Storå og Tvis Å - ved krydsninger af vejtracéet og som modtager af vejvand. Lægård Bæk/Åmosekær Bæk Vandløbet har på den øvre delstrækning i modsætning til længere nedstrøms et ensartet fysisk forløb. Det kommende vejtracé vil krydse vandløbet ved Sønderlund, hvor vandløbet er et kommunevandløb på strækningen opstrøms indtil kommunegrænsen til Struer Kommune og nedstrøms til underføringen af Hornshøjstien ved Rødevej i Holstebro. Vandløbet er omfattet af et regulativ Vandløbsregulativ for Lægård Bæk og Egebjerg Grøft Holstebro_Kommune, 2004). Krydsningspunktet vil ligge ca. i regulativets station 5195, hvor den regulativmæssige strømrendebredde er fastsat til 1 m, og faldet på strækningen er ca. 1,0 1,8. Vandløbet er påvirket af forurening med organisk stof, og målsætningen er ikke opfyldt. Tilløb til Frøjk Bæk Vandløbet er rørlagt på hele strækningen ned til sammenløbet med selve Frøjk Bæk, hvor også selve Frøjk Bæk er rørlagt på den øvre strækning. Tilløb til Lægård Bæk/Åmosekær Bæk Vandløbet er rørlagt over flere strækninger og vejtracéet skærer vandløbet på den øvre rørlagte strækning. Vanløbet har grøftagtig karakter og løber lavt i et opdyrket område. Vandløbet er uden fysisk variation og formentlig temporært udtørrende. Endvidere er vandløbet kraftigt påvirket af organisk stof svarende til en skønnet faunaklasse 1. Tilløb til Albæk Vandløbet er kun åbent på en meget kort strækning øst for Birk, hvor vejtracéet er planlagt at krydse. Den øvrige strækning helt til udløbet i Albæk, der er et sidetilløb til Savstrup Å, er rørlagt. På den åbne del har vandløbet en meget lav vandføring og er sandsynligvis temporært udtørrende. Vandløbet er kraftigt påvirket af forurenende organisk stof. Selve Albæk er også påvirket af organisk stof på den øvre del; men på grund af en stor selvrensningsevne er målsætningen opfyldt på den nedre strækning af Albæk. 142

145 Kapitel 6 overfladevand Bæk syd for Gammelby Vejtracéet vil krydse et tilløb til Svajstrup Bæk fra Gammelby. Bækken krydses ved Lille Tovstrup, hvor den har status som et 3 vandløb. Nedstrøms gennemløber bækken et sammenhængende engområde ned mod Savstrup Å. Den øvre del er formentlig periodisk sommerudtørrende. Målsætningen er ikke opfyldt, hverken opstrøms eller nedstrøms Lille Tovstrup. Nedstrøms har bækken gode fysiske forhold. Savstrup Å Savstrup Å er et tilløb til Storå. Vandløbet krydses af vejtracéet ca. 250 m nedstrøms for tilløbet af bækken syd for Gammelby. Krydsningspunktet ligger ca. 670 m opstrøms for Hodsagervej. Vandløbet fremstår i dag med en høj økologisk målsætning og tilstand med et ureguleret og slynget forløb, hvilket er et resultat af at Holstebro Kommune i har gennemført et naturgenopretningsprojekt, som blandt andet omfattede genslyngning af vandløbet samt etablering af okkersøer rensningsforanstaltninger). Vandløbet var tidligere kraftigt belastet af okker. Savstrup Å er et kommunevandløb omfattet af Regulativ for kommunevandløbet Savstrup Å Hogager Bæk Holstebro Kommune, 1978). Vandløbets forløb er ændret i forhold til regulativet i forbindelse med naturgenopretningsprojektet, hvorfor stationeringen i regulativet ikke stemmer overens med de faktiske forhold. Storå Storå vil blive krydset af vejtracéet ca m opstrøms tilløbet af Savstrup Å. Storå har også opstrøms Vandkraftsøen den højeste miljømæssige målsætning og tilstand. På krydsningsstedet er Storå et kommunevandløb, der er omfattet af et regulativ Holstebro_Kommune, 1989). Krydsning af vandløbet vil ske i regulativets station ca og har samme regulativmæssige bestemmelser som nedstrøms Vandkraftsøen, hvilket betyder, at vandløbet skal vedligeholdes som naturvandløb. Tvis Å Tvis Å er tilløb til Storå. Vandløbet vil krydses af vejtracéet ved Mølvad Høje vest for byen Tvis ca. 800 m sydøst for Bakgårdsvej. Tvis Å bliver også kaldt Tvis Å/Varhede Bæk, da vandløbet begynder som Varhede Bæk ved sammenløbet af Skjerk Sdr. Bæk og Lundby Bæk. Vandløbet skifter navn til Tvis Å ved gårdene Ågård og Øster Morre øst for Høvdis. Tvis Å er et ureguleret, naturligt slynget vandløb med moderat til godt fald over fast, sandet og pletvis gruset bund Moeslund, 1988). Tvis Å har en høj økologisk målsætning, men den aktuelle tilstand svarer til faunaklasse 4, hvorfor målsætningen ikke er opfyldt. Tvis Å er et kommunevandløb omfattet af Regulativ for vandløb i Tvis-Varhede Å-systemet Holstebro Kommune, 1996). Vejtracéet krydser vandløbet i regulativets station ca Vandløbet skal vedligeholdes som naturvandløb, hvilket betyder, at der ikke i regulativet er fastlagt bestemmelser om hverken skikkelse eller vandføringsevne. Det er besluttet, at vandløbet vedligeholdes i en strømrende med regulativbestemt bredde. På strækningen, hvor krydsning vil ske, er strømrendebredden fastlagt til 3,0 m. Tilløb til Tvis Å ved Sortehøj Vandløbet løber til Tvis Å fra syd ved Tvis Nordre Kommuneplantage. Vandløbet er strækningsvis rørlagt bl.a. gennem et overdrevs/engareal lige før udløbet i Tvis Å. Vandløbet har mere eller mindre grøftagtig karakter, men langs en mindre egeskov har vandløbet relativt gode fysiske forhold. Vandløbet har på denne strækning en god vandkvalitet og er formentlig permanent vandførende, skønt vandføringen er ringe. Morre Bæk Morre Bæk, der er et tilløb til Tvis Å, er rørlagt på strækningen syd for hovedvej A18. Herfra løber vandløbet i nordøstlig retning indtil udløbet i Tvis Å. Vejtracéet vil krydse den rørlagte strækning af vandløbet og bringe vejanlæggene tæt op ad den åbne del af vandløbet. Vandløbets er ret okkerbelastet og målsætning er ikke opfyldt. I vandplanens indsatsprogram er der planlagt tiltag, som skal medvirke til opfyldelse af målsætningen. Der skal i Morre Bæk gennemføres okkerbegrænsende tiltag i form af ophør af grødeskæring. Øvrig okkerindsats udskydes på grund af manglende viden om okkerkoncentrationerne. Morre Bæk er et kommunevandløb omfattet af Vandløbsregulativ for Morre Bæk, Vandløb nr. 33, 2004 Holstebro Kommune, 2004), og vejanlægget skærer bækken umiddelbart syd for regulativets station af vandløbets åbne strækning. Den rørlagte strækning er privat vandløb, og der er ikke kendskab til forløb eller dimensioner. I regulativet er Morre Bæks strømrendebredde fastsat til 0,5 m og faldet er ca

146 Kapitel 6 overfladevand Alternativ 3 Foruden de vandløb der er beskrevet under alternativ 1 berøres vandløb beliggende syd om Herning på strækningen fra Sinding til vejtracéets tilslutning til Messecentermotorvejen. Vandløbene på denne strækning er alle en del af Skjern Å-systemet. Mølbæk Mølbæk er et tilløb til Rind Å. Vejprojektet vil berøre en del af den øvre åbne del af det delvist rørlagte vandløb syd for Albækvej. Vandløbet er lettere okkerpåvirket og målsætningen er ikke opfyldt. Mølbæk er et kommunevandløb i Herning Kommune fra Albækvej til udløb i Rind Å og er omfattet af Regulativ for Rind Å med tilløb Herning_Kommune, 1996d). Ifølge regulativet er vandløbet rørlagt med en rørdimension på Ø60 cm og et fald på 3,2 på de øverste 72 m ved Albækvej. Vandløbet henligger herefter åbent på en strækning på 292 m med en strømrendebredde på 0,3 0,4 m og fald på 1,9. Hvorefter vandløbet igen er rørlagt på en strækning af 910 meters længde med en rørdimension på Ø40 cm og et fald på 4,3 6,6. Vandløbet har en begrænset vandføring. Tilløb til Rind Å Vandløbet, der er rørlagt på hovedparten af strækningen ned mod Rind Å, er også rørlagt ved krydsningen af ringvejen syd om Herning. Vandløbet er recipient for vejvand fra et eksisterende regnvandsbassin. Vandløbet har en grøfteagtig karakter med en ringe vandføring og er formentlig temporært udtørrende. Til trods for forekomst af lidt oliefilm på vandoverfladen har vandløbet en relativt god vandkvalitet med forekomst af enkelte rentvandsorganismer Lervadskær Bæk Lervadskær Bæk er et tilløb til Rind Å. Vandløbet krydses i dag af til- og frakørselsramperne for Messemotorvejen ved Vardevej. Vandløbet er karakteriseret som blødbundsvandløb, men den aktuelle fysiske vandkøbskvalitet er strækningsvis forbedret med udlægning af sten. Vandløbet er recipient for vejvand fra eksisterende regnvandsbassin. Opstrøms udløbet fra regnvandsbassinet er både vandkvaliteten og den fysiske vandløbskvalitet dårligere end nedstrøms udledningen. Målsætningen for vandløbet er opfyldt. Lervadskær Bæk er et kommunevandløb i Herning Kommune på strækningen fra sydsiden af jernbanen til sammenløbet med Asmindkær Bæk og er omfattet af Regulativ for tilløb til Rind Å Herning_Kommune, 1996d). Ifølge regulativet er strømrendebredden for den aktuelle strækning af vandløbet fastlagt til 0,4 m og faldet er ca. 1,2. Asmindkær Bæk Asmindkær Bæk er ligeledes et tilløb til Rind Å. Vandløbet krydses i dag både af Messemotorvejen og af Vardevej. Vandløbet er karakteriseret blødbundsvandløb og er i dag recipient for vejvand fra eksisterende regnvandsbassiner. Målsætningen for vandløbet er opfyldt. Asmindkær Bæk er et kommunevandløb i Herning Kommune på strækningen fra Nr. Lindvænget i Lind til udløb i Rind Å og er omfattet af Regulativ for tilløb til Rind Å Herning_ Kommune, 1996d). Ifølge regulativet er strømrendebredden for den aktuelle strækning af vandløbet fastlagt til 0,5 0,7 m og faldet er 2,0 3,7. 144

147 Kapitel 6 overfladevand Alternativ 4 Vandløbene, der berøres af vejprojektets alternativ 4, er dels beskrevet under alternativ 2 og alternativ 3, tabel Tilvalg Ellebæk/Krejlgård Bæk Ellebæk/Krejlgård Bæk er tilløb til Storå. Vandløbet vil blive berørt af vejprojektet ved en forlængelse af Nordre Ringvej ved Holstebro. Vandløbet vil her blive krydset ca. 270 m opstrøms Alstrupvej. Vandløbet er i dag noget påvirket af udledning af organisk stof og målsætningen er ikke opfyldt. Ellebæk/Krejlgård Bæk er et kommunevandløb i Holstebro Kommune og er omfattet af Regulativ for Ellebæk med 2 tilløb Holstebro_Kommune, 2004). Forlængelsen af ringvejen vil krydse vandløbet i regulativets station ca. 7310, hvor vandløbets bundbredde er fastsat til 1 m og faldet er ca. 1, VURDERINGER AF VIRKNINGER GENERELT Vandløb og vandkvaliteten i krydsende vandløb eller vandløb, der er modtager af vejvand, kan potentielt blive påvirket i vejprojektets forskellige faser. De væsentligste kilder til påvirkning af vandløb og kvaliteten af overfladevandet vil være forskellig i henholdsvis anlægsog driftsfasen Anlægsfasen I forbindelse med anlægsfasen vi den væsentligste kilde til en midlertidig påvirkning af vandløbet være den fysiske omlægning samt evt. tilførsel af spild fra anlægsarbejder i forbindelse med gravearbejder og evt. spil fra maskiner. I anlægsperioden kan blottede jordoverflader være særligt udsatte for erosion, og nærliggende vandløb kan derfor i særlig grad være udsat for påvirkning med suspenderet stof i form af sand og jord. Gravearbejder og en eventuel midlertidig grundvandsænkning i områder med pyrit FeS2), der findes i dele af projektområdet, kan forårsage udvaskning af okker FeOH)3), som kan medføre en kemisk forurening af nærliggende vandløb. Endelig vil der potentielt kunne ske en forurening af vandløb fra affaldsdepoter der berøres af anlægsarbejderne Driftsfasen I driftsfasen kan der ske dels en permanet og dels en sæsonbetonet påvirkning af vandkvaliteten som følge af tilledningen af forurenet vejvand. Ved udbygningen af rute 18 vil det samlede befæstede vejareal forøges, og der vil ske en stigning i mængden af vejvand, der afledes til vandløbene. Indholdet af forurenende stoffer i vejvandet er meget variabelt og afhængig af mange faktorer bl.a. trafikmængde, trafikkens karakter, køretøjers vedligeholdelsestilstand og hastighed og er endvidere en funktion af tiden med hensyn til klimatiske forhold og mængden af nedbør. Endelig kan der i driftsfasen ske forurening af overfladevandet som følge af uheld, hvor især uheld med tankbiler involveret kan være problematisk. Størstedelen af forureningen fra veje er enten relateret til opløste stoffer, stoffer der er bundet til partiklers overflade eller restprodukter fra forbrændingen og oliespild. De væsentligste komponenter i vejvand er: Suspenderet stof Tungmetaller Olieprodukter, PAH, MTBE og andre miljøfremmede stoffer Vejsalt og andre midler til glatførebekæmpelse Organisk stof Næringssalte Suspenderet stof Suspenderet stof består for størstedelen af sand- og jordpartikler, men også af dele af affald som papir og plastik og lignende, der er opslemmet i vandet. Det suspenderede stof kan aflejres i vandløbene og bl.a. nedsætte vandføringsevnen og overlejre laksefiskenes gydebanker og rentvandsorganismers levesteder. Tungmetaller Vejvand indeholder især tungmetallerne kobber, bly og zink men også mindre mængder cadmium, krom og nikkel. Tungmetaller udgør et specifikt forureningsproblem, idet de opkoncentreres gennem fødekæden og kan både være akut giftige og give skadevirkninger på længere sigt også hos vandlevende organismer. Tungmetallerne er i forskellig grad bundet til partikler og dermed til det suspenderede stof. Tungmetallerne kan derfor også ophobes i sedimentet og udgøre en trussel for bundlevende dyr. I en nyere undersøgelse har det dog ikke kunnet bevises, at tungmetaller opkoncentreres i ferskvandsmuslinger fra våde regnvandsbassiner Søberg, 2011). Koncentrationen af tungmetaller i vejvand overstiger sjældent grænseværdierne for udledning til ferske vandområder tabel 6.2. Vejvandets indhold af især kobber kan dog være toksisk overfor visse ferskvandsalger Kjølholt, et al., 2001). Bundlevende ferskvandsalger udgør et vigtigt fødeemne for mange insekter, som derved indirekte kan berøres af udledningen af vejvand. PAH Indholdet af olieprodukter, herunder de polycykliske aromatiske hydrocarboner PAH), i vejvand overstiger som regel de gældende grænseværdier for udledning til ferske vandområder tabel 6.2. PAH er er svært nedbrydelige og relativt giftige og nogle kræftfremkaldende. De nationale kvalitetskrav for PAH er i overfladevand er generelt fastsat ud fra de mest problematiske af PAH erne, hvilket er meget lavt 0,001µg/l), og som ligger under detektionsgrænsen på 0,01 µg/l Boutrup, et al., 2006). De polycykliske aromatiske hydrocarboner er partikelbundne og sedimenterer sammen med suspenderet stof. 145

148 Kapitel 6 overfladevand Stof Enhed Stofindhold i vejvand GB) Variation i gennemsnit Partikelbundet Gennemsnit DK Partikelbundet Øvirge områder Prioriteret farligt stof Kvalitetskrav ferskvand Cadmium µg/l <0,01-5,3 59% 0,5 81% x 0,2 Chrom µg/l <0, % 3,4 Kobber µg/l % 95 56% 2,9 Bly µg/l <0, % 28 97% 0,34 Nikkel µg/l % 3 Zink µg/l % % 7,8 Total hydrocarboner µg/l % % Flouranthen µg/l <0,01-12,5 0,5 88% 0,1 Benzob) flouranthen µg/l <0,01-8,8 x 0,3a Benzok) flouranthen Benzoa)pyren µg/l <0,01-3,5 x 0,3a µg/l <0,01-6,6 0,1 91% x 0,002b Indenol1,2,3-cd) pyren µg/l <0,01-5,6 0,1 94% x 0,002b Total PAH µg/l <0,01-62,2 96% 1,2 85% MTBE µg/l 0,2-13,5* 10 Klorid mg/l ** Total suspenderet stof mg/l Tabel 6.2 Indholdet af forurenende vejvandskomponenter i England og Danmark delvis efter Bentzen, 2008), * Japan efter Bruen, et al., 2006),** efter Kjølholt, et al., 2001), klassifikation af stoffet og kvalitetskrav til udledning af forurenende stoffer til vandløb og søer Miljøministeriet, 2010). MTBE MTBE methyl-tert-butylether) er et tilsætningsstof, der anvendes i blyfri benzin, og op til 10-20% af benzinen kan bestå af MTBE Larsen, 2009). MTBE er et let vandopløseligt stof, der kun nedbrydes langsomt, og som kan give afsmag i drikkevand ved koncentrationer så lave som 5-15 µg/l Bruen, et al., 2006). Selv om stoffet er relativt ugiftigt for mennesker, er det mistænkt for at være kræftfremkaldende Larsen, 2009; Environment_Agency, 2012). Der er kun få studier af indhold af MTBE i vejvand tabel 6.2, og den akutte toksicitet af stoffet overfor ferskvandsorganismer har vist sig at være lav ved koncentrationer mindre end 0,1mg/l Bruen, et al., 2006). Vejvandet kan endvidere indeholde andre organiske miljøfremmede stoffer som benzen, toluen, ethylbenzen og xylener Kjølholt, et al., 2001). Vejsalt Brugen af vejsalt og andre glatførebekæmpelsesmidler kan medføre en sæsonbetonet påvirkning af vandkvaliteten i de recipienter, der er modtagere af vejvand. Vejsaltet er vandopløseligt; men anvendelsen falder sammen med en normalt høj vandføring, hvorfor der sker en betydelig fortynding i den modtagne recipient. Organisk stof Indholdet af organisk materiale i vejvand ligger erfaringsmæssigt på et lavt niveau og som regel under den grænseværdi, der gælder for afledning af overfladevand til ferske recipienter. Tilførsel af iltforbrugende organisk stof til vandløb medfører som regel til en målbar forringelse af vandløbskvaliteten. Næringsstoffer Næringssaltene omfatter først og fremmest kvælstof og fosfor, som hovedsageligt stammer fra atmosfærisk nedfald. En øget tilførsel af næringssalte kan stimulere planteproduktionen som under nedbrydning sammen med andet organisk stof vil kunne forringe iltforholdene til skade for dyrelivet i vandløbet. Et øget bidrag af næringsstoffer til vandmiljøet har dog en væsentlig større effekt i søer og det marine miljø end i vandløb. Indholdet af næringsstoffer i afledt overfladevand vil erfaringsmæssigt ligge under de kravværdier, der stilles til udledningen af renset spildevand og vil være uden reel betydning for tilstanden i vandløbene. 146

149 Kapitel 6 overfladevand Andre forhold Foruden tilledning af forurenende stoffer medfører afledning af vejvand en forøget hydraulisk belastning af vandløb, hvilken vil afhænge af en række forhold herunder forholdet mellem den tilledte vandmængde, vandløbets naturlige vandføring samt vandløbets gennerelle fysiske udformning og beskaffenhed Generelle afværgeforanstaltninger I anlægsfasen opsamles afstrømningen fra arbejdsområderne i midlertidige bassiner eller hvor det er hensigtsmæssigt i eksisterende eller planlagte regnvandsbassiner, hvor sand og jordpartikler kan bundfælde inden vandet ledes til vandløbene. Der vil ikke blive behov for permanente grundvandssænkninger da linjetraceet generelt ligger højt i landskabet. Under anlægsarbejdet kan der dog meget sandsynligt blive behov for midlertidige grundvandssænkninger lokalt, specielt i forbindelse med opførelsen af broer og bygværker. Ligeledes kan der ved blødbundsudskiftninger blive behov for at lænspumpe tilstrømmende overflade- og grundvand fra udgravningerne. I forbindelse hermed vil der blive taget forholdsregler ved udskiftninger af blødbund i okkerpotentielle områder, således at risikoen for udvaskning af okker til vandløbene mindskes Christensen, 1999). Regnvandsbassiner nedbringer påvirkning af recipienter For at mindske belastningen af de vandløb, der er planlagt til at modtage vejvand i driftsfasen opsamles regnvandet i trug, grøfter eller ledninger, hvorfra det ledes videre til bassiner. I dag afvandes A18 ved anlæg af grøfter eller underliggende dræn med direkte afløb til recipienterne. En undtagelse herfra er omfartsvejene henholdsvis nord og syd om Herning, hvor afvandingen sker til våde bassiner. I områder med særlige drikkevandsinteresser OSD), hvor nedsivning af potentielt forurenet vand skal undgås, ledes vejvandet i et lukket system med kantopsamling til bassinerne. Bassinerne anlægges som våde regnvandsbassiner, hvilket vil sige, at de anlægges med tæt bund i form af lermembran eller bentonitmembran og derfor er permanent vandfyldte. Inden for kort tid vil de naturligt blive bevokset med forskellige vand- og sumplanter. Vand- og sumpplanterne vil forøge fjernelsen af næringsstoffer og derved omsætte en del af de forurenende stoffer. Våde regnvandsbassiner kan således tilbageholde 50-70% af de tilførte kvælstofmængder Larsen, 2009). Ikke mindst sker der en sedimentation på mere end 80% af det suspenderede stof og dermed også en tilbageholdelse af størstedelen af de partikelbundne forurenende stoffer Bentzen, 2008). Bassinerne anlægges og dimensioneres efter gældende vejledninger Vejdirektoratet, 2009). Regnvandsbassinernes dimensioneres til en maksimal afstrømning fra vejarealet på 0,5 til 2 l/s/ha, således at der sikres en passende balance mellem opholdstid, hydraulisk belastning og det nødvendige stuvningsvolumen. Udledningerne fra bassinerne tilpasses recipienten med sjældne overløb ved sårbare recipienter f.eks. overløb én gang hvert 5. år), og hyppigere overløb når det drejer sig om ikke sårbare recipienter eller vandløb med relativ stor vandføring. Uheld udgør en særlig risiko for forurening af vandløbene. På strækninger, hvor der etableres kantopsamling kan forurenende stoffer, der spildes som følge af tankvognsuheld, efterfølgende opsamles fra regnvandsbassinet, hvorved en forurening med kemikalier eller lignende af vandløbene kan forhindres. Dette sker ved, at afløbene fra regnvandsbassinerne forsynes med en lukkemekanisme og dykket udløb som olieudskiller. Muligheden for opsamling af spild fra vejanlægget er generel en forbedring i forhold til i dag, hvor en evt. forurening nedsives i grøfter og trug Vurdering af virkninger af hovedforslaget Ud over de generelle effekter af udledning af vejvand til recipienterne, der berøres af hovedforslaget, figur 6.2, figur 6.3, figur 6.4, tabel 6.3, gør nedenstående sig specifikt gældende. Ved gennemførelsen af hovedforslaget vil de mindre vandløb, der har en lav vandføring eller er periodisk udtørrende, blive belastet med forurenende stoffer, der for nogle af stoffernes vedkommende, vil overstige de gældende grænseværdier, tabel 6.3. Det vil især dreje sig om indholdet af kobber og zink, som også overstiger grænseværdien i enkelte af de større vandløb som Løven Å, hvilket dog er vurderet i forhold til en situation med lav vandføring, hvilket vil beskrive den værst tænkelige situation. Endvidere bliver den procentvise hydrauliske påvirkning høj, hvilket også er et resultat af den i forvejen meget lave vandføring. Der er ingen forventninger om, at de beregnede maksimale udledninger vil kunne forårsage en væsentlig erosionspåvirkning af hverken små eller større vandløb, da forøgelsen af vandføringen vil være lav i forhold til en maksimal afstrømning i forbindelse med kraftig nedbør. Det højt målsatte vandløb Stokvad Bæk, der i dag har en høj vandløbskvalitet, skønnes at kunne blive belastet af udledningen af renset vejvand. I den værst tænkelige situation, med en relativt lille vandføring i bækken, kan det derfor ikke udelukkes, at vandkvaliteten påvirkes i en grad, således at målsætningen ikke kan opfyldes. Skønt undersøgelser af effekter af vejvands indflydelse på vandløbsfaunaens sammensætning ikke er entydige, er der dog flere undersøgelser, der viser, at effekterne kan være vanskelige at påvise Bant, 2009; NZ Transport Agency, 2011; Bruen, et al., 2006; Perdikaki, et al., 1999). Det bør undersøges, hvorvidt der kan etableres nedsivning til det terrænnære grundvand for derigennem at rense vandet yderligere. Stokvad Bæk ligger i et område med særlige grundvandsinteresser OSD), og nedsivning til de dybere liggende og beskyttede drikkevandsmagasiner skal derfor undgås. 147

150 Kapitel 6 overfladevand Der forventes ingen væsentlig påvirkning af vandkvaliteten i de øvrige recipienter, og dermed heller ingen påvirkning, der vil medføre at målsætningerne ikke kan opfyldes. Tilskuddet af regnvand fra bassinerne kan dog i visse tilfælde vise sig at forbedre de små vandløbs vandkvalitet, da visse af disse i forvejen enten er belastet med forurenende organisk stof eller okker. Der er således ikke konstateret en væsentlig påvirkning af mindre vandløb, der i dag er recipient for afledt vand fra regnvandsbassiner Vurdering af virkninger af alternativ 1 Udvidelse af Herningvej og Nordre Ringvej) Effekterne af gennemførelsen af alternativ 1 vil være identiske med hovedforslaget med undtagelse af at den nedre del af Lægård Bæk og Storå ved Vandkraftsøen ligeledes påvirkes af udledningen fra regnvandsbassiner figur 6.2, figur 6.3, figur 6.4, tabel 6.4. Endvidere påvirkes henholdsvis den nedre del af Vegen Å og den øvre del af Frøjk Bæk af regnvand fra regnvandsbassiner. Ved udvidelsen af Ringvejen etableres der kantopsamling på alle kørebanearealer. Vandet ledes til dels eksisterende og dels nye regnvandsbassiner. I forbindelse med udskiftningen af bygværket ved fiskestryget mellem Storå og Vandkraftsøen vil det være nødvendigt at afbryde vandtilførslen til stryget i en kortere periode. Dette antages dog ikke generelt at forringe vandløbskvaliteten på denne korte strækning, da der ret hurtigt efterfølgende vil kunne ske en genkolonisering af vandløbsdyr, specielt hvis stryget ikke helt tørlægges. Storåen og Vegen Å, der begge har en god vandløbskvalitet, forventes ikke påvirket af vejprojektet på grund af vandløbenes store vandføring, tabel 6.4. Ligeledes forventes heller ingen yderligere påvirkninger af Lægård Bæk, der i dag er modtager af regnvand fra et eksisterende bassin. Den øvre del af Frøjk Bæk kan påvirkes, men målsætningen for dette vandløb er i forvejen ikke opfyldt på grund af rørlægning og påvirkning med forurenende organisk stof samt okker. Tabel 6.4. Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning med forurenende stoffer af recipienterne ved gennemførelsen af alternativ 1. Tabellen suppleres med indholdet af tabel Vurdering af virkninger af alternativ 2 ny motorvej øst om Holstebro) Effekterne af gennemførelsen af alternativ 2 vil være sammenlignelig med effekterne ved gennemførelsen af hovedforslaget på strækningen fra krydsningen af Lundby Bæk og længere mod syd, figur 6.2, figur 6.3, figur 6.4, tabel 6.5. Derudover kommer effekterne fra påvirkningerne af de vandløb, der berøres af etableringen af en ny motorvej øst om Holstebro. På denne strækning krydses flere store og vandrige vandløb som Storå og Tvis Å, tabel 6.5. Tabel 6.5. Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning med forurenende stoffer af recipienterne ved gennemførelsen af alternativ 2. Tabellen suppleres delvist med indholdet af tabel 6.3. Som følge af fortyndingseffekten forventes den økologiske tilstand for de højt målsatte vandløb Savstrup Å og Storå ikke at blive påvirket af udledningen af vejvand fra de nyetablerede regnvandsbassiner. Som for hovedforslaget vil en række mindre vandløb blive væsentligt påvirket; men uden at dette dog forventes at få væsentlig indflydelse på opfyldelsen af målsætningen for disse Vurdering af virkninger af alternativ 3 ny motorvej vest om Herning) Effekterne af alternativ 3 vil i al væsentlighed være sammenlignelig med hovedforslaget, figur 6.2, figur 6.3, figur 6.4, tabel 6.6. I forhold til hovedforslaget vil de planlagte og eksisterende regnvandsbassiner på strækningen syd for Sinding til Herning Messecenter skulle udvides. Udvidelsen medfører dog ikke en forøgelse af den maksimale udledning, hvorfor påvirkningerne af recipienterne ikke vil være forskellig fra løsningsforslag med anlæggelsen af enten landevej eller motortrafikvej vest. I forhold til hovedforslaget vil der yderligere ske en påvirkning af vandløb, der i dag allerede er recipienter for vejvand fra regnvandsbassiner anlagt i tilknytning til motortrafikvejen syd om Herning, tabel 6.6. Flere af disse mindre vandløb fremstår i dag som ikke særligt påvirkede af udledningen fra regnvandsbassinerne. I enkelte tilfælde, som eksempelvis for Lervadskær Bæk, synes vandkvaliteten ligefrem at være forbedret, som følge af en øget vandføring nedstrøms regnvandsbassinet Vurdering af virkninger af alternativ 4 ny motorvej øst om Holstebro og vest om Herning) Alternativ 4 vil delvis være en kombination af alternativ 2 og 3 med etablering af en 4 sporet motorvej henholdsvis øst om Holstebro og vest om Herning, figur 6.2, figur 6.3, figur 6.4. Der forventes derfor ingen yderligere eller væsentlige forringelser af den nuværende vandkvalitet og økologiske tilstand af de berørte recipienter Vurdering af virkninger af tilvalg 1 forlængelse af Nordre Ringvej i Holstebro fra Ellebækvej til Vilhelmsborgvej) Tilvalget vil berøre Ellebæk, figur 6.5, der vil blive relativt hårdt belastet af udledningen af vejvand fra nyetablerede bassiner, hvilket er et resultat af en i forvejen lav vandføring. Udledningen vil medføre en overskridelse af grænseværdierne for en række forurenende stoffer, tabel

151 Kapitel 6 overfladevand Figur 6.2 Vandløb der berøres af vejforslag i nord på strækningerne Holstebro S Aulum og Holstebro N Aulum. 149

152 Kapitel 6 overfladevand Figur 6.3 Vandløb der berøres af vejforslag midt på strækningerne Aulum Ljørring og Ljørring Sinding. Målsætningen forventes ikke at kunne opfyldes ved en fremtidig udledning, selv om udledningen i perioder resulterer i en forøget vandføring og dermed reduktion af vandløbets nuværende påvirkning med organisk stof Vurdering af virkninger af tilvalg 2 motortrafikvej vest om Herning) I forhold til hovedforslaget, hvori indgår anlæggelse af anden vej vest om Herning, vil der i løsningen med tilvalg af motortrafikvej ikke ske yderligere påvirkninger af de berørte recipienter. Ved valget af motortrafikvej vil de nye regn- 150

153 Kapitel 6 overfladevand Figur 6.4 Vandløb der berøres af vejforslag syd på strækningerne Sinding Herning N og Sinding Herning S. 151

154 Kapitel 6 overfladevand Vandløb Bassiner Hydraulisk belastning Forurenende stoffer µg/l mg/l Eksisterende Nye Belastning l/s % af Median min % af skønnet max Fortynding Cadmium Chrom Kobber Bly Nikkel Zink Total hydrocarboner Flouranthen Benzob)flouranthen Benzok)flouranthen Benzoa)pyren Indenol1,2,3-cd)pyren Total PAH MTBE Klorid Mijøkrav 0,20 3,40 2,90 0,34 3,00 7,80 0,10 0,30 0,30 0,002 0,002 10,00 Halgård Bæk AF ,7 2,23 3,7 0,02 0,76 6,73 0,14 0,88 10,13 54,41 0,01 0,00 0,00 0,001 0,001 0,03 0,00 22,5 Tilløb til Halgård Bæk AF21.0 Tilløb til Vegen Å ved Ny Kibæk Stokvad Bæk AF22.4, AF23.2 AF 24.2, AF ,3 1,3 0,04 2,18 19,29 0,39 2,52 29,04 156,00 0,03 0,00 0,00 0,004 0,003 0,08 0,00 64, ,9 22,94 1,7 0,03 1,67 14,75 0,30 1,93 22,21 119,29 0,02 0,00 0,00 0,003 0,002 0,06 0,00 49,4 Hale Bæk øvre AF Tilløb til Hale Bæk Lundby Bæk Tvis Å) Tilløb til Gravlundsande Bæk Løven Å Aulum-Sinding Skelgrøft Tilløb til Løven Å Tilløb til Herningsholm Å vf. Sinding Herningsholm Å v A18 Tilløb til Herningsholm Å fra Sindinggård Tilløb til Sikær Landgrøft Sikær Bæk Tilløb til Sikær Bæk EA41.7 EA43.5; EA43.6 EA44.5 AF27.5 AF ,0 13,30 1,8 0,03 1,57 13,93 0,28 1,82 20,98 112,67 0,02 0,00 0,00 0,003 0,002 0,06 0,00 46,7 31.0, 31.1, , 34.1, ,0 5,30 2,7 0,02 1,06 9,41 0,19 1,23 14,16 76,05 0,01 0,00 0,00 0,002 0,001 0,04 0,00 31, ,6 5,21 2,8 0,02 1,01 8,96 0,18 1,17 13,49 72,43 0,01 0,00 0,00 0,002 0,001 0,04 0,00 30, ,7 1,6 0,04 1,77 15,68 0,32 2,05 23,60 126,75 0,02 0,00 0,00 0,003 0,002 0,07 0,00 52, ,8 4,6 0,01 0,62 5,45 0,11 0,71 8,21 44,09 0,01 0,00 0,00 0,001 0,001 0,02 0,00 18,3 38.1, ,4 0,55 19,5 0,00 0,14 1,28 0,03 0,17 1,93 10,38 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,01 0,00 4, ,7 3,5 0,02 0,82 7,26 0,15 0,95 10,93 58,71 0,01 0,00 0,00 0,002 0,001 0,03 0,00 24, ,0 53,57 1,1 0,05 2,61 23,15 0,47 3,02 34,85 187,20 0,03 0,00 0,00 0,005 0,003 0,10 0,00 77,5 Holingholt Grøft EA ,5 EA47.1; Nybo Bæk EA ,1 2,30 1,9 0,03 1,46 12,97 0,26 1,69 19,53 104,90 0,02 0,00 0,00 0,003 0,002 0,06 0,00 43,4 Saltholt Lund EA49.5; Skelgrøft EA ,0 55,56 1,1 0,05 2,57 22,80 0,46 2,98 34,33 184,36 0,03 0,00 0,00 0,005 0,003 0,10 0,00 76,4 Bjallerbæk Bæk L1.4* 0,00 Tilløb til Bjallerbæk Bæk L2.4* 0 0,00 Tilløb til Herningsholm Å N ,0 1,0 v Ørnhoved Herningsholm Å v Gødstrup L3.8, L3.9* 20 6,1 0,62 17,5 0,00 0,16 1,43 0,03 0,19 2,16 11,59 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,01 0,00 4,8 Tilløb til Skibbild Sønderbæk/ Fonvad Bæk L4.9*, L5.2 Skibbild Sønderbæk/ Fonvad Bæk L6.2*, L6.9* 20 44,4 3,58 3,3 0,02 0,87 7,72 0,16 1,01 11,62 62,40 0,01 0,00 0,00 0,002 0,001 0,03 0,00 25,8 152

155 Kapitel 6 overfladevand Tabel 6.3 Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning med forurenende stoffer af recipienterne ved gennemførelsen af hovedforslaget. vandsbassiner blive dimensioneret tilsvarende større, men med samme udledning og dermed samme påvirkningsgrad af recipienterne alternativet Gennemføres ingen dele af vejprojektet vil de nuværende recipienter sandsynligvis blive yderligere belastet som følge af en forventet øget trafik og dermed en forøget koncentration af forurenende stoffer i det afledte vejvand. I forhold til situationen i dag vil man heller ikke opnå en eventuel bedre rensning af vejvandet ved tilbageholdelsen af forurenende stoffer i regnvandsbassiner, således at vandkvaliteten i nuværende recipienter vil kunne forbedres. Vejvandet ledes i dag via grøfter til vandløbene eller nedsives til det terrænnære grundvand, hvorfra det senere siver til vandløbene Samlet vurdering Hovedforslaget og alternativ 1 vil kunne påvirke Stokvad Bæk, men vil derudover næsten udelukkende berøre mindre vandløb, herunder vandløb der i forvejen modtager vejvand fra eksisterende bassiner langs motortrafikvejen nordøst om Herning. De større vandløb, der direkte berøres af afledningen fra regnvandsbassinerne, er Løven Å og Herningsholm Å. Herningsholm Å er i forvejen belastet af en stor afstrømning og vil yderligere blive belastet af afledningen af vand fra regnvandsbassinerne. Af hensyn til den høje økologiske tilstand af Stokvad Bæk og det forventede relativt store afløb af vejvand til bækken bør det undersøges, hvorvidt der kan etableres nedsivning til det terrænnære grundvand for derigennem at rense vandet yderligere. Stokvad Bæk ligger i et område med særlige grundvandsinteresser OSD) og nedsivning til grundvandsmagasinerne skal derfor undgås. Alternativ 2 vil ikke berøre Stokvad Bæk og afledning af vejvand vil foruden Løven Å og Herningsholm Å yderligere ske til store vandløb med stor vandføring, hvor påvirkningen som følge af udledningen vil være ubetydelig og uden konsekvens for tilstanden selv i Storå, der i dag opretholder en høj økologisk tilstand. Alternativ 3 vil stort set berøre samme vandløb som hovedforslaget undtaget vandløbene nordøst for Herning. Ud over allerede etablerede regnvandsbassiner, etableres yderligere regnvandsbassiner på strækningen fra Snejbjerg til sammenfletningen nord for Herning. Udledningerne herfra vil i lighed med udledningerne fra de eksisterende bassiner ske til mindre vandløb. Herudover berøres Herningsholm Å ved afløbet fra Gødstrup Sø af vejvandet fra bassinerne, uden at den økologiske tilstand af den grund antages at forringes. Der vil ikke være væsentlige forskelle af virkningerne på miljøkvaliteten i de berørte vandløb mellem hovedforslaget og de alternative forslag, herunder alternativ 4, der en kombination af alternativ 2 og 3, bortset fra at den potentielle påvirkning af det følsomme vandløb Stokvad Bæk vil være størst i hovedforslaget samt i alternativ 1 og 3. Tabel 6.4 Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning med forurenende stoffer af recipienterne ved gennemførelsen af alternativ 1. Tabellen suppleres med indholdet af tabel 6.3. Vandløb Bassiner Hydraulisk belastning Forurenende stoffer µg/l mg/l Eksisterende Nye Belastning l/s % af Median min % af skønnet max Fortynding Cadmium Chrom Kobber Bly Nikkel Zink Total hydrocarboner Flouranthen Benzob)flouranthen Benzok)flouranthen Benzoa)pyren Indenol1,2,3-cd)pyren Total PAH MTBE Klorid Mijøkrav 0,20 3,40 2,90 0,34 3,00 7,80 0,10 0,30 0,30 0,002 0,002 10,00 Vegen Å B0.0, B ,35 65,5 0,00 0,04 0,38 0,01 0,05 0,58 3,10 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,00 0,00 1,3 Storå v. Vandkraftsøen B1.1, B ,03 382,5 0,00 0,01 0,07 0,00 0,01 0,10 0,53 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,00 0,00 0,2 Lægård Bæk/ Asmosekær Bæk, nedre B2.6 B ,9 0,80 18,0 0,00 0,16 1,39 0,03 0,18 2,10 11,27 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,01 0,00 4,7 Frøjk Bæk B4.1, B4.2, B

156 Kapitel 6 overfladevand Vandløb Bassiner Hydraulisk belastning Forurenende stoffer µg/l mg/l Nye Belastning l/s % af Median min % af skønnet max Fortynding Cadmium Chrom Kobber Bly Nikkel Zink Total hydrocarboner Flouranthen Benzob)flouranthen Benzok)flouranthen Benzoa)pyren Indenol1,2,3-cd)pyren Total PAH MTBE Klorid Mijøkrav 0,20 3,40 2,90 0,34 3,00 7,80 0,10 0,30 0,30 0,002 0,002 10,00 Tilløb til Frøjk Bæk Lægård Bæk/ Asmosekær Bæk, øvre Tilløb til Lægård Bæk/ Asmosekær Bæk, øvre E E11.8, E ,6 4,45 4,1 0,01 0,70 6,17 0,12 0,81 9,28 49,87 0,01 0,00 0,00 0,001 0,001 0,03 0,00 20,7 E ,0 1,4 0,04 2,0 2 17,91 0,36 2,34 26,97 144,86 0,03 0,00 0,00 0,004 0,003 0,08 0,00 60,0 Tiløb til Albæk E ,0 1,1 0,05 2,57 22,80 0,46 2,98 34,33 184,36 0,03 0,00 0,00 0,005 0,003 0,10 0,00 76,4 Bæk syd for Gammelby E17.3, E18.0 Savstrup Å E ,8 0,59 18,2 0,00 0,16 1,38 0,03 0,18 2,08 11,16 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,01 0,00 4,6 Storå opstrøms Savstrup Å Tvis Å/Varhede Å) Tilløb til Tvis Å ved Sortehøj Morre Bæk E19.7, E ,2 0,12 86,0 0,00 0,03 0,29 0,01 0,04 0,44 2,36 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,00 0,00 1,0 E ,7 0,71 15,8 0,00 0,18 1,58 0,03 0,21 2,38 12,80 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,01 0,00 5,3 E22.9 E25.0, E ,4 11,79 2,4 0,02 1,18 10,45 0,21 1,37 15,73 84,50 0,02 0,00 0,00 0,002 0,002 0,05 0,00 35,0 Tabel 6.5 Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning med forurenende stoffer af recipienterne ved gennemførelsen af alternativ 2. Tabellen suppleres delvist med indholdet af Tabel EVENTUELLE MANGLER Tilstanden i en række mindre vandløb og recipienter for vejvand har ikke kunnet vurderes på grund af manglende nyere oplysninger. Da tilstanden endvidere ikke er konstateret ved besigtigelse er vurderingerne dels baseret på ældre oplysninger Moeslund, 1988) og dels skønnet i forhold til beliggenheden samt kendskab til øvrige tilsvarende vandløb i de enkelte vandløbssystemer. Derudover vurderes kendskabet til de aktuelle forhold for de vandløb, der berøres af vejprojektet, at være tilstrækkelige til at vurderingerne af effekterne på overfladevandet som følge af gennemførelsen af vejprojektet er foretaget på et forsvarligt grundlag. Det vurderes endvidere, at virkningerne af de forskellige forslag til linjeføringer er tilstrækkeligt belyst. Figur 6.5 Vandløb der påvirkes ved tilvalg 1 på strækningen nord for Holstebro Nordre Ringvejs forlængelse. 154

157 Kapitel 6 overfladevand Vandløb Bassiner Hydraulisk belastning Forurenende stoffer µg/l mg/l Eksisterende Nye Belastning l/s % af Median min % af skønnet max Fortynding Cadmium Chrom Kobber Bly Nikkel Zink Total hydrocarboner Flouranthen Benzob)flouranthen Benzok)flouranthen Benzoa)pyren Indenol1,2,3-cd)pyren Total PAH MTBE Klorid Mijøkrav 0,20 3,40 2,90 0,34 3,00 7,80 0,10 0,30 0,30 0,002 0,002 10,00 Bjallerbæk Bæk F41.8*, F41.9* F42.0* 0,00 Tilløb til Bjallerbæk Bæk F ,36 Tilløb til Herningsholm Å v Ørnhoved F ,0 1,0 0,06 2,83 25,08 0,50 3,28 37,76 202,80 0,04 0,00 0,00 0,005 0,004 0,11 0,00 84,00 Herningsholm Å v Gødstrup Tilløb til Skibbild Sønderbæk/ Fonvad Bæk Skibbild Sønderbæk/ Fonvad Bæk F44.3, F44.4* F45.5, 45.8 F46.7, F ,5 0,47 23,0 0,00 0,12 1,09 0,02 0,14 1,64 8,82 0,00 0,00 0,00 0,000 0,000 0,00 0,00 3, ,7 3,76 3,1 0,02 0,90 7,98 0,16 1,04 12,01 64,53 0,01 0,00 0,00 0,002 0,001 0,03 0,00 26,7 Mølbæk F ,7 17,70 1,4 0,04 2,06 18,24 0,37 2,38 27,46 147,49 0,03 0,00 0,00 0,004 0,003 0,08 0,00 61,1 Tilløb til Rind Å F52.0 Lervadskær Bæk F ,0 10,64 1,7 0,03 1,70 15,05 0,30 1,97 22,65 121,68 0,02 0,00 0,00 0,003 0,002 0,06 0,00 50,4 Asmindkær Bæk F53.9; F ,7 18,35 1,4 0,04 2,06 18,24 0,37 2,38 27,46 147,49 0,03 0,00 0,00 0,004 0,003 0,08 0,00 61,1 Tabel 6.6 Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning med forurenende stoffer af recipienterne ved gennemførelsen af alternativ 3. Tabellen suppleres delvist med indholdet af tabel 6.3. Vandløb Bassiner Hydraulisk belastning Forurenende stoffer µg/l mg/l Nye Belastning l/s % af Median min % af skønnet max Fortynding Cadmium Chrom Kobber Bly Nikkel Zink Total hydrocarboner Flouranthen Benzob)flouranthen Benzok)flouranthen Benzoa)pyren Indenol1,2,3-cd)pyren Total PAH MTBE Klorid Mijøkrav 0,20 3,40 2,90 0,34 3,00 7,80 0,10 0,30 0,30 0,002 0,002 10,00 Ellebæk tilløb) NR 1.9, NR 3.1, NR ,0 4,32 1,2 0,05 2,36 20,90 0,42 2,73 31,47 169,00 0,03 0,00 0,00 0,005 0,003 0,09 0,00 70,0 Tabel 6.7 Den vurderede hydrauliske påvirkning og påvirkning med forurenende stoffer af Ellebæk ved tilvalg

158 Kapitel 7 GRUNDVAND 7. GRUNDVAND 7.1 METODE OG AFGRÆNSNING Grundvandsforholdene er kortlagt på basis af oplysninger indsamlet fra de nedenstående kilder. Der er indhentet oplysninger om drikkevandsindvinding, grundvand og geologi inden for en undersøgelseskorridor på minimum m fra de mulige linjeføringer og tilslutningsanlæg. Oplysningerne er indhentet fra: Miljøportalen: Områder med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser. Miljøportalen: Nitratfølsomme indvindingsområder kan bidrage til at vurdere grundvandsressourcens sårbarhed generelt). GEUS s boredatabase. Oplysninger om geologiske forhold i specifikke boringer. GEUS s database: Indvindingsboringer med årlige indvindingsmængder. Holstebro Kommune: Indvindingsoplande samt områder til de almene vandværker. Digitale kort indhentet fra kommunen, medio juni 2011.) Holstebro Kommune: Der er udført indsatskortlægning for Holstebro Vandværkskildeplads 2011, Nr. Felding Vandværks Kildeplads 2011, Frøjk Vandværks Kildeplads 2011 og Gadegård Vandværks Kildeplads

159 Kapitel 7 GRUNDVAND Herning Kommune: Indvindingsoplande samt områder til de almene vandværker. Digitale kort indhentet fra kommunen, medio juni 2011.) Herning Kommune: Der er udført indsatsplan for Herning-Lind Naturstyrelsen er i gang med indsatskortlægning ved Aulum. Oplysninger indgår i det omfang de er tilgængelige på nuværende tidspunkt. 7.2 RELEVANTE PLANFORHOLD - DRIKKEVANDSINTERESSER I forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse fik retningslinjerne i Regionplan 2005 Ringkøbing Amt, 2006) for amterne retsvirkning som landsplandirektiv. Regionplanretningslinjer, der ikke er ophævet, vil fortsat være gældende med retsvirkning som landsplandirektiv. Da vandplanerne ikke er endeligt vedtaget, er det retningslinjerne i regionplanen Ringkøbing Amt, 2006), som gælder. Dog er kommuner og andre offentlige myndigheder forpligtigede til at anvende seneste viden, hvorfor det er drikkevandsinteresser seneste viden) fra Miljøportalen Miljøministeriet, 2011a), der er anvendt i miljøvurderingen. Der skelnes på Miljøportalen mellem 2 områder: Områder med særlige drikkevandsinteresser OSD) Områder med drikkevandsinteresser OD) Der har tidligere været en afgrænsning af områder med begrænsede drikkevandsinteresser, men disse udpeges ikke længere. Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand. Inden for disse områder samt i indvindingsoplande til almene vandværker gennemføres den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning efter miljømålsloven. Det er også inden for disse områder, der udarbejdes indsatsplaner efter vandforsyningsloven Nitratfølsomme indvindingsområder seneste viden Nitratfølsomme områder, er områder, hvor grundvandet er særligt følsomt overfor nitratforurening. De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser OSD) og i oplande til almene vandværker beliggende udenfor OSD, hvor den naturlige beskyttelse er lille Miljøministeriet, 2011a). Retningslinjer for drikkevandsinteresser i regionplan 2005 for Ringkøbing Amt. Der er udpeget Områder med Særlige Drikkevandsinteresser OSD), Områder med Drikkevandsinteresser OD), og Områder med Begrænsede Drikkevandsinteresser OBD). OSD skal optages i kommuneplanerne, og der skal redegøres for, hvordan grundvandet beskyttes i kommunerne. Arealanvendelsen i OSD må generelt ikke ændres til en mere grundvandstruende art. Desuden skal aktiviteter, der øger beskyttelsen af grundvandet, fremmes. I områder med ringe eller dårlig naturlig beskyttelse af grundvandsressourcen må der ikke placeres nye aktiviteter eller anlæg, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Disse områder og deres udnyttelse fastlægges i indsatsplaner. For råstofgrave i OSD gives der som hovedregel ikke dispensation fra forbuddet mod at modtage returjord, jf. afsnit 5.4 Tilførsel af jord til råstofgrave, Retningslinje 2 i regionplanen Ringkøbing Amt, 2006). For arealer nær afgrænsningen af OSD vil der ske en individuel vurdering af, hvordan reglerne skal administreres. 157

160 Kapitel 7 GRUNDVAND Indvindingsoplandene til de almene vandværker I henhold til regionplanen så er Vandværkernes indvindingsoplande udpeget som OSD for de almene vandværker, som på nuværende tidspunkt indvinder vand med god vandkvalitet fra velbeskyttede magasiner. Desuden er vandværksoplande med regional betydning med i OSD, hvor det ud fra den viden, der er i dag, ikke er muligt at anvise grundvand af bedre kvalitet. For vandværker, der ikke har fået deres indvindingsopland udpeget som OSD gælder: At magasinet er sårbart og/eller grundvandskvaliteten er usikker på længere sigt, eller At der indvindes små mængder vand fra stor dybde eller i områder med markant opadrettet trykgradient. Under disse forhold kan indvindingsoplandet ikke, eller kun med meget stor usikkerhed, lægges fast. Amtet ønsker at bevare den nuværende decentrale struktur for indvinding af vand til vandværker. En fordeling af indvindingen på mange magasiner og kildepladser sikrer den bedste kvalitet og den bedste sikkerhed i forsyningen. 7.3 EKSISTERENDE FORHOLD Geologi Undersøgelseskorridoren og vejtraceet for den eksisterende Rute 18 ligger landskabsmæssigt hovedsagelig inden for Skovbjerg Bakkeø. Boringer inden for undersøgelseskorridoren i dette område afspejler de geologiske forhold med hovedsagelig forekomst af morænesand/grus samt smeltevandssand/grus. s.. Af betydning for beliggenheden og udstrækningen af grundvandsmagasinerne er tilstedeværelsen af de prækvartære lag, der ligger imellem kote 0 m og kote -50 m DVR90 i området omkring Holstebro By. Prækvartæroverfladen stiger mod Herning, hvor prækvartæret findes i ca. +25 til +50 m DVR90 omkring Herning By. Prækvartæroverfladen udgøres i området af sandede og lerede aflejringer fra paleogen og neogen Tertiæret) underlejret af den dybereliggende kalk, der findes i kote intervallet fra ca til -300 m DVR90. Området mellem Holstebro og Herning er præget af forkastninger, ligesom der ved Sinding observeres en salthorst Skov-, et al., 1987) Dalstrukturer De begravede dale er vigtige i grundvandskortlægningen, da væsentlige grundvandsmagasiner findes i disse dalsystemer. I området omkring Holstebro er der kortlagt flere begravede dalsystemer RIN11, RIN13 RIN23). Der er endvidere kortlagt en nordsydgående begravet dal RIN1) øst for Aulum og ned vest om Herning. Rundt om Herning er der endvidere flere svagt dokumenterede dalsystemer RIN2,3,4,6) Jørgensen, et al., 2009). Dalstrukturerne indgår i myndighedernes vurdering af grundvandsressourcen både hvad angår udpegning af områder med drikkevandsinteresser, men også i vurderingen af områdernes sårbarhed Miljøministeriet, 2011b) Hydrogeologiske forhold En sammenligning af topografien og det terrænnære grundvandspotentiale viser, at grundvandet tilsyneladende står lavere end terræn i hovedparten af undersøgelseskorridoren, figur 7.1. Hvor grundvandet fremstår højere end terræn, kan det i områder med lerdække betyde, at der er artesiske forhold, hvilket gælder i den sydlige del af området omkring Herning. Hvor overfladen udgøres af sand kan det betyde, at man har terrænnært grundvand, hvilket gælder områder i den nordlige del, hvor der ikke forekommer særlige dæklag af ler. Lavbundsområderne fremgår ligeledes af kortet. En usikkerhedsfaktor i denne kortlægning er dog, at potentialelinjerne og højdekurverne er udtryk for interpolation mellem målepunkter, og at interpolationen derfor ikke nødvendigvis afspejler den reelle forskel mellem topografi og grundvandsspejl. 158

161 Kapitel 7 GRUNDVAND Figur 7.1 Grundvandspotentiale. Områder der muligvis har en opadrettet gradient er fremhævet med pink. Områder hvor grundvandet står lige under terrænfremstår som lysegrønne. Efter Miljøcenter Ringkøbing, Grundvandspotentiale Grundvandspotentialet for det regionale magasin, hvorfra vandindvindingen foregår, fremgår af figur 7.1. Grundvandspotentialet for det regionale magasin omkring Holstebro i den nordlige del af undersøgelseskorridoren ligger mellem kote 10 og 25 DVR90, figur 7.1. Grundvandspotentialet ligger i den centrale og den sydlige del af undersøgelseskorridoren mellem kote 35 og 45 DVR90, figur Sårbarhed Hvis der tages udgangspunkt i de udpegede Nitratfølsomme Indvindingsområder er det navnlig dele af Holstebro by og områderne ved indvindingsoplandene til Aulum Vandværk og Snejbjerg Vandværk, der er sårbare overfor nedsivende nitrat, figur 7.2. Områderne vurderes dermed generelt sårbare over for nedsivning af miljøfremmede stoffer mv. Det skal understreges at disse områder kun er vurderet og udpeget indenfor OSD og indvindingsoplande til vandværker. Der kan således være sårbare områder ud over disse nitratfølsomme indvindingsområder. 159

162 Kapitel 7 GRUNDVAND Figur 7.2 Drikkevandsinteresser inden for undersøgelseskorridoren. 160

163 Kapitel 7 GRUNDVAND Figur 7.3 Drikkevandsinteresser inden for den nordlige undersøgelseskorridor. 161

164 Kapitel 7 GRUNDVAND Figur 7.4 Drikkevandsinteresser inden for den centrale og sydlige del af undersøgelseskorridoren. 162

165 Kapitel 7 GRUNDVAND Drikkevandsforhold inden for undersøgelseskorridoren Et større område med særlige drikkevandsinteresser OSD), figur 7.3 dækker hovedparten af undersøgelseskorridoren i og omkring Holstebro. Den sydlige del af undersøgelseskorridoren øst om Holstebro løber hovedsagelig igennem områder med drikkevandsinteresser OD). Den centrale del af undersøgelseskorridoren omkring Aulum er desuden beliggende inden for OSD figur 7.4. Den sydlige del af korridoren, delstrækning omkring Snejbjerg vest for Herning samt området ved Lund Huse øst for Herning er beliggende inden for OSD, figur 7.4. Vandindvinding Der er en række almene vandværker indenfor området hvor kildeplads og/eller indvindingsopland er beliggende indenfor den vurderede undersøgelseskorridor, se figur 7.5. Indsatsplaner I indsatsplan for Frøjk Vandværks Kildeplads, der er placeret i Holstebro by, figur 7.5, anføres, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til nedsivning fra nye vejanlæg indenfor indsatsområdet, og at der ikke må forekomme ændring af arealanvendelsen til mere grundvandstruende art indenfor indsatsområdet. Den vestlige del af undersøgelseskorridoren er placeret perifert i forhold til indsatsplanens indsatsområde, men dele af den vurderede undersøgelseskorridor på m ligger dog indenfor indsatsområdet. Indsatsområdet er her udpeget som Nitratfølsomt indvindingsområde, og området er således sårbart overfor nedsivning. Dele af vejprojektets nordlige undersøgelseskorridor er placeret indenfor indsatsområdet i området omkring Måbjerg og syd herfor. Området ved Måbjerg er udpeget som Nitratfølsomt indvindingsområde, og området er således sårbart overfor nedsivning. I indsatsplanen for Holstebro Vandværk, der er placeret i Holstebro by, Figur 7.5, anføres det, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til nedsivning fra nye vejanlæg indenfor indsatsområdet, og at der ikke må forekomme ændring af arealanvendelsen til mere grundvandstruende art indenfor indsatsområdet. Store dele af vejprojektets nordlige undersøgelseskorridor er beliggende i indsatsområdet. Ligeledes er vandværkets østligste beliggende boringer beliggende indenfor den vurderede korridor, figur 7.5. I indsatspianen for Gadegård Vandværk er angivet et indsatsområde svarende til en 300 m zone rundt om indvindingsboringen, figur 7.5. Indsatsområdet er beliggende perifert i forhold i forhold til det berørte/vurderede område og indgår ikke nærmere i vurderingen her. I indsatsplanen for Herning-Lind er der angivet et indsatsområde svarende til de daværende indvindingsoplande, figur 7.5. Indvindingsoplandene er ved senere kortlægningsarbejde reviderede hvorfor der ved denne vurdering er taget udgangspunkt i de reviderede oplande. Der er i indsatsplanen ikke angivet nogen konkrete indsatser i forhold til eksisterende og nye veje. Det er dog angivet at Vejdirektoratet er opmærksom på indsatsplanens eksistens, og at flere tiltag sker for at minimere risikoen for at påvirke grundvandskvaliteten. Dele af den østligste undersøgelseskorridor og i mindre omfang dele af den sydligste undersøgelseskorridor er beliggende indenfor indsatsområdet indvindingsoplandene), figur VURDERING AF VIRKNINGER AF VEJANLÆGGET Store dele af linjeføringen for hovedforslaget og for alternativerne ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser samt inden for indvindingsoplande til en række almene vandværker. Inden for nogle af indvindingsoplandene findes endvidere særligt sårbare indvindingsområder. I nedenstående tabel 7.1 ses en oversigt over hovedforslagets og alternativernes linjeføringer i de enkelte indvindingsoplande Afledning af vejvand Den væsentligste risiko for grundvandet er knyttet til nedsivning af forurenende stoffer fra ubefæstede vejrabatter samt i forbindelse med trafikuheld. I forbindelse med anlæg af de nye vejstrækninger og udbygning af de eksisterende veje skal der tages særlig hensyn til de særlige drikkevandsområder og sårbare indvindingsområder. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser OSD) etableres kantopsamling og regnvandsbassiner, hvor der sker en rensning af vejvandet for bl.a. miljøfremmede stoffer før afledning til vandløb eller infiltration. Hvor det er nødvendigt etableres regnvandsbassiner med fast membran, der forhindrer nedsivning. I dag ledes vejvandet til grøfter langs den eksisterende strækning af rute 18, fra motortrafikvejen nordøst om Herning til Holstebro, hvorfra en del af vejvandet nedsiver til grundvandet. En udbygning af vejen med tilhørende etablering af regnvandsbassiner inden for OSD vil derfor indebære en bedre beskyttelse af grundvandet end situationen i dag. Vejvandet fra motortrafikvejene henholdsvis nordøst og syd om Herning opsamles i eksisterende regnvandsbassiner, hvoraf de fleste vil blive udvidet til en større kapacitet i forbindelse med udbygningen. Hovedforslaget og alternativerne forudsætter alle etablering af 12 til 13 regnvandsbassiner inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. 163

166 Kapitel 7 GRUNDVAND Figur 7.5 Vandværker, vandværksboringer og indvindingsoplande i området. På figuren er de oppumpede vandmængder i 2010 angivet. 164

167 Kapitel 7 GRUNDVAND Indvindingsopland Hovedforslag Alt. 1 Alt. 2 Alt. 3 Alt. 4 Nordre Ringvejs Frøjk Vandværk - - indvindingsopland, OSD og særligt følsomt Holstebro Vandværk - indvindingsopland, OSD og særlig følsomt Gadegård Vandværk indvindingsopland, OSD og særlig følsomt Aulum Vandværk - indvindingsopland, OSD og særlig følsomt Nordre Vandværk indvindingsopland og OSD Gødstrup Vandværk - indvindingsopland Snejbjerg Vandværk indvindingsopland, OSD og særlig følsomt Tabel 7.1 Linjeføring inden for indvindingsoplande Grundvandssænkning I lavtliggende områder, hvor grundvandet findes tæt ved terræn, kan det være nødvendigt, at udføre midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejderne. Der forventes ikke udført anlægsaktiviteter der forudsætter en permanent grundvandssænkning. Inden for indvindingsoplandene skal der udføres supplerende undersøgelser for at afklare om anlægsarbejder og eventuelle midlertidige grundvandssænkninger vil kunne påvirke grundvandsinteresserne Spild Under normale driftsforhold vil der ikke være risiko for forurening af grundvandet, og et eventuelt spild på kørebanen vil via afløbssystemet kunne begrænses til regnvandsbassinerne. Ved anlægsarbejderne er der risiko for, at der kan forekomme spild af olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med læk eller ved tankning fra entreprenørtanke. Der vil med hensyn til en eventuel påvirkning af grundvandet ikke være væsentlige forskelle mellem hoveforslag og alternativer. Hverken hovedforslag eller alternativer vurderes at ville medføre væsentlig påvirkning af grundvandsressourcen. 7.5 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Afværgeforanstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand mod nedsivende forurenet vejvand er beskrevet i foregående afsnit samt i afsnittet om overfladevand. Under anlægsarbejdet etableres en række midlertidige oplagspladser, arbejdspladser og skurbyer, hvor der også vil forekomme oplag af bl.a. brændstof. For at undgå forurening af grundvandsressourcen i forbindelse med anlægsarbejdet bør oplagspladser, arbejdspladser og skurbyer etableres uden for OSD og de særligt følsomme områder. Endvidere skal oplag af olie og andre kemikalier sikres jf. gældende regler således eventuelle spild ikke nedsiver, men kan opsamles. Der udarbejdes en beredskabsplan for anlægsprojektet. 7.6 EVENTUELLE MANGLER Naturstyrelsen er i gang med indsatskortlægning ved Aulum som endnu ikke er afsluttet. 165

168 Kapitel 8 forurenet jord 8. FORURENET JORD 8.1 METODE OG AFGRÆNSNING Der er indhentet oplysninger om forurenede og muligt forurenede arealer inden for en undersøgelseskorridor på 200 m fra midten af den planlagte vejstrækning. Hvor strækningen er sammenfaldende med eksisterende hovedvej, er undersøgelseskorridoren indskrænket til 45 m fra vejmidten. Enkelte steder i forbindelse med vejkrydsninger eller tilslutninger er undersøgelseskorridoren udvidet til at dække et større areal. Undersøgelseskorridoren fremgår af figur 8.1. Oplysninger vedrørende strækningerne Sinding Herning N og Snejbjerg Sig Herning S) er hentet fra tidligere flyfotokortlægninger henholdsvis Vejdirektoratet, 2001; 2002). For begge sidstnævnte strækninger er oplysninger vedrørende kortlagte arealer opdateret. De forurenede og muligt forurenede arealer er inddelt i følgende typer: Opfyldte og muligt opfyldte arealer opfyldte vandhuller, råstofgrave eller lavninger. Kortlagte og udgåede arealer arealer, der af Regionen er kortlagt som forurenede V2) eller muligt forurenede V1) jf. Jordforureningsloven Miljøstyrelsen, 2009) samt arealer, der er udgået før kortlægning eller efter kortlægning. Områdeklassificerede arealer - byområder, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget af kommunerne jf. jordforureningslovens 50a. Industriarealer arealer, hvor der er registreret industri. 166

169 Kapitel 8 forurenet jord Oplysninger vedrørende opfyldninger og er indhentet ved gennemgang og sammenligning af høje og lave målebordsblade samt flyfotos og orthofotos fra årgangene 1945, 1954, 2004 og Digitale høje og lave målebordsblade er hentet på Danmarks Miljøportal 2011). Vejdirektoratet har udleveret digitale flyfotos og orthofotos. Oplysninger vedrørende Regionens V1- og V2-kortlagte lokaliteter samt lokaliteter, som er udgået af kortlægningen eller udgået før kortlægning, er hentet som digitale data fra KortInfo 2011) samt fra Regionens elektroniske arkiv JAR Jordforureningslovens areal register). Oplysninger vedrørende industriarealer og områdeklassificerede arealer er hentet hos henholdsvis Herning Kommune og Holstebro Kommune samt digitalt på Danmarks Miljøprotal 2011). Som industriarealer er kun medtaget arealer med erhvervsbygninger. Således er landbrugsarealer ikke medtaget, medmindre de er bebyggede. Af de 66 lokaliteter, som regionen har registreret efter Jordforureningsloven, har én lokalitet status som Lokaliseret men uafklaret, 27 lokaliteter er kortlagt på Vidensniveau 1 som mulig forurenede V1), 10 lokaliteter er kortlagt på Vidensniveau 2 som kendt forurenede V2), 5 lokaliteter har status som Udgået af kortlægning og 23 lokaliteter har status som Udgået inden kortlægning. 17 V1-kortlagte lokaliteter og 10 V2-kortlagte lokaliteter ligger så tæt på linjeføringen, at der er risiko for konflikt. Lokaliseringen af disse lokaliteter er angivet på figur 8.2 til figur 8.4 Lokaliteter, som enten har status som lokaliseret eller V1- kortlagt, kan potentielt være forurenede, mens lokaliteter, som har status som V2-kortlagt, er påvist forurenede. Arealer, som er udgået af kortlægning eller inden kortlægning, er enten lettere forurenet eller ikke forurenet. 8.2 EKSISTERENDE FORHOLD Der er ved gennemgangen af undersøgelseskorridoren lokaliseret i alt 167 forurenede eller muligt forurenede fokusarealer fordelt på typer, som vist i tabel 8.1. Opfyldninger af f.eks. tidligere vandhuller eller sandgrave kan være forurenede, idet der kan være benyttet forurenet fyldjord. 46 opfyldte eller muligt opfyldte arealer er kortlagt inden for flyfotokorridoren. Heraf ligger 14 af arealerne så tæt på linjeføringen, at der er risiko for konflikt. Lokaliseringen af disse arealer er angivet på figur 8.2 til figur 8.4 Fokusarealtype Antal Opfyldninger og mulige 46 opfyldninger Kortlagte og udgåede arealer 66 Områdeklassificerede arealer 4 Industriarealer, ikke kortlagte 51 Tabel 8.1 Fokusarealer i undersøgelseskorridoren for Rute 18 Herning Holstebro. 167

170 Kapitel 8 forurenet jord Jorden på de områdeklassificerede arealer er som udgangspunkt lettere forurenet og skal håndteres som lettere forurenet medmindre andet dokumenteres ved prøvetagning og analyse jf. Jordflytningsbekendtgørelsen. 3 af de områdeklassificerede arealer ligger så tæt på linjeføringen, at der er risiko for konflikt og er angivet på figur 8.2 til figur 8.4. De registrerede ikke kortlagte industriarealer inden for undersøgelseskorridoren er næsten alle bebyggede dele af større landbrugsejendomme og minkfarme og vurderes generelt ikke som potentielt forurenede, medmindre regionen har registreret ejendommene pga. pesticidhåndtering, større oplag af olie, kemikalier m.m. Vejanlægget vil medføre, at der skal afgraves og håndteres vej- og rabatjord fra eksisterende vejtracéer. Der vil generelt i forbindelse med vejarealer være diffus forurening af overfladejorden med tungere olier, polyaromatiske hydrocarboner PAH) og bly fra trafikken. Der kan desuden være områder inden for vejarealet med kraftigere forurening som følge af spild i forbindelse med uheld. Vejog rabatjord fra offentlige veje skal som udgangspunkt håndteres som lettere forurenet medmindre andet dokumenteres ved prøvetagning og analyse jf. Jordflytningsbekendtgørelsen Miljøstyrelsen, 2007). Ligeledes vil projektet medføre, at der skal afgraves og håndteres jord og materialer fra eksisterende jernbanetracéer. Jernbanearealerne anses generelt ligesom vejarealer for diffust forurenede med tungere olier og PAH. 8.3 VURDERING AF VIRKNINGER AF VEJANLÆGGET 44 af fokusarealerne vurderes at være beliggende så tæt på vejføringen, at der er risiko for, at der skal graves i arealerne. I nedenstående tabel 8.2. Fokusarealer samt risiko for konflikt for Rute 18 Herning Holstebro. ses fokusarealerne fordelt på de enkelte delstrækninger med angivelse af type samt, hvorvidt det planlagte vejtracé gennemskærer eller tangerer arealet. Linjeføringen i Hovedforslaget med motorvej fra Holstebro S til Herning N og vejforbindelse vest om Herning tangerer 4 V1-kortlagte lokaliteter og én V2-kortlagt lokalitet. Endvidere gennemskæres 6 V2-kortlagte vejopfyldninger i forbindelse med eksisterende vejkryds på strækningen Sinding Herning N. Yderligere 2 opfyldninger gennemskæres og 6 opfyldninger tangeres af hovedforslagets linjeføring. Ved linjeføringen for Alternativ 1 og Alternativ 3 vil 13 V1- kortlagte lokaliteter og én V2-kortlagt lokalitet kunne blive berørt i forbindelse med udbygningen af den eksisterende strækning i Holstebro - Herningvej og Holstebro Ringvej. Ved alternativ 3 og 4 med vejforbindelse alene vest om Herning vil de 6 V2-kortlagte vejopfyldninger på strækningen Sinding Herning N ikke blive berørt. Der er ikke lokaliseret nogen fokusarealer ved vejtracét for Nordre Ringvejs forlængelse nord for Holstebro. Hovedforslaget og alle 4 alternativer indebærer jordarbejder på forurenede eller potentielt forurenede arealer. Håndtering af forurenet og potentielt forurenet jord vil ske efter en jordhåndteringsplan og i henhold til gældende regler samt retningslinjer og krav fra Holstebro og Herning Kommuner. Der vil ved jordarbejderne blive taget særligt hensyn til områder med særlige drikkevandsinteresser OSD) og eventuelle indvindingsoplande til vandforsyninger. Hverken hovedforslag eller alternativer vurderes at ville påvirke forurenede arealer, således at det kan medføre væsentlig miljømæssig påvirkning. 8.4 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordforureningsloven Miljøstyrelsen, 2009) samt efter Jordflytningsbekendtgørelsen Miljøstyrelsen, 2007) om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord Jordflytning Jordflytningsbekendtgørelsen gælder for flytning af forurenet jord, flytning af jord fra kortlagte ejendomme, flytning af jord fra arealer som anvendes som offentlige vej samt arealer, der er omfattet af områdeklassificering. I bekendtgørelsen er der fastsat krav til udtagning af jordprøver, antal og metode samt til analyse af jordprøver, analyseparametre og -metode. Forurenet jord skal bortskaffes til en godkendt modtager. Flytning af jord jf. jordflytningsbekendtgørelsen skal anmeldes til den pågældende kommune Anmeldelse I henhold til Jordforureningslovens 8 skal kommunen søges om tilladelse inden bygge- og anlægsarbejder påbegyndes på lokaliteter, der er kortlagt på V1 eller V2 efter jordforureningsloven. Tilladelse skal søges, hvis det kortlagte areal er omfattet af offentlig indsats, hvilket gælder områder med særlige drikkevandsinteresser OSD), indvindingsoplande og arealer med følsom arealanvendelse - bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave eller institution i øvrigt. 168

171 Kapitel 8 forurenet jord Figur 8.1 Undersøgelseskorridor fra flyfotogennemgang for områder med forurenede og muligt forurenede arealer. For strækningerne Sinding- Herning N og Snejbjerg-Sig er der tidligere udført flyfotokortlægning. 169

172 Kapitel 8 forurenet jord 170

173 Kapitel 8 forurenet jord Figur 8.3 Fokusarealer med risiko for konflikt i forbindelse med linjeføringens midterste del omkring Aulum. Figur 8.2 Fokusarealer med risiko for konflikt i forbindelse med linjeføringer omkring Holstebro. 171

174 Kapitel 8 forurenet jord Figur 8.4 Fokusarealer med risiko for konflikt i forbindelse med linjeføringer omkring Herning. 172

175 Kapitel 8 forurenet jord Genanvendelse af forurenet jord I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19 eller i særlige tilfælde 33 kræver mellemoplag og genanvendelse af vejjord til nyanlæg af støjvolde, ramper og lignende en tilladelse fra kommunen. Jord, der alene er forurenet med visse metaller, samt uforurenet bygge- og anlægsaffald kan genanvendes i henhold til bekendtgørelsen om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder Miljøstyrelsen, 2010). Genanvendelse jf. denne bekendtgørelse skal anmeldes til den pågældende kommune. 8.5 MANGLER I forbindelse med lokalisering af forurenede og eventuelle forurenede arealer er der ikke udført besigtigelse eller andre former for undersøgelser på arealerne. Kortlægningen er udelukkende baseret på det foreliggende materiale, som nævnt i Metode og afgrænsning. Omfang af nødvendige forureningsundersøgelser er ikke vurderet. En handlingsplan for håndtering af forurenet jord og grundvand skal udarbejdes i forbindelse med anlægsprojektet. Tabel 8.2 Fokusarealer samt risiko for konflikt for Rute 18 Herning Holstebro. Lokalitet nr. Fokustype Adresse/lokalisering Konflikt Bemærkninger Holstebro S Aulum V1 Kortlagt areal Munkbrovej Holstebro Matr. nr. 2k, 2ae og 2af Halgårde, Tvis Tangering Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af et samlet olieoplag < l. Der har siden 1961 været korn- og foderstofforretning på lokaliteten. Det kortlagte areal er på m 2. R Opfyldt vandhul St. 21,9 km Tangering Areal ca m 2 Herningvej og Holstebro Ringvej V1 Kortlagt areal Nybovej 17 og Holstebro Matr. 11fh og 11ex Holstebro Markjorder fra Hammerum V1 Kortlagt areal Ny Bo Bakke Holstebro Matr. Nr. 11eu Holstebro Markjorder fra Hammerum V1 Kortlagt areal Nybovej Holstebro Matr. Nr. 11ey Holstebro Markjorder fra Hammerum V1 Kortlagt areal Lægårdvej Holstebro Matr. Nr. 1bg Lægård, Holstebro Jorder V1 Kortlagt areal Lægårdvej Holstebro Matr. Nr. 1bd Lægård, Holstebro Jorder V1 Kortlagt areal Lægårdvej 91 og Hjaltesvej 2A-D 7500 Holstebro Matr. Nr. 1dg og 1aæ Lægård, Holstebro Jorder Tangering Tangering Tangering Tangering Tangering Tangering Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af et olieoplag på l og anvendelse til trykkeri. Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af anvendelse til autoværksted siden Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af anvendelse til autoværksted siden Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af anvendelse til trykkeri i perioden 1970 til Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af tidligere anvendelse til plastvirksomhed og vaskeri samt olieoplag > l. Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af tidligere anvendelse til plastvirksomhed og vaskeri samt olieoplag > l. Det kortlagte areal er på m

176 Kapitel 8 forurenet jord Lokalitet nr. Fokustype Adresse/lokalisering Konflikt Bemærkninger V1 Kortlagt areal Hjaltesvej Holstebro Matr. Nr. 1bb Lægård, Holstebro Jorder Tangering Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af tidligere anvendelse til jern-og metalvareindustri. Det kortlagte areal er på m V1 Kortlagt areal Mads Bjerres Vej Holstebro Matr. Nr. 1ba Lægård, Holstebro Jorder V1 Kortlagt areal Hjaltesvej Holstebro Matr. Nr. 1bo Lægård, Holstebro Jorder V1 Kortlagt areal Hjaltesvej Holstebro Matr. Nr. 1bq Lægård, Holstebro Jorder Tangering Tangering Tangering Tangering Tangering Tangering Tangering Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af tidligere anvendelse til møbelindustri med industrilakering. Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af anvendelse til laboratorium og stort olieoplag med stander. Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af anvendelse til vognmandsvirksomhed og autoværksted. Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af anvendelse til kemisk industri siden Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af anvendelse til autoværksted i perioden 1972 til Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, på grund af anvendelse til autoværksted siden Det kortlagte areal er på m 2. Lokaliteten er kortlagt på V2, da der ved er konstateret olieforurening af jorden på grunden. Det kortlagte areal er på m 2. En stor del af arealerne omkring den eksisterende vej er områdeklassificeret V2 Kortlagt areal Måbjerg Holstebro N Tangering Lokaliteten er V2-kortlagt, og omfatter den sydlige halvdel af vejen Nupark, hvor der er anvendt forbrændingsslagger til opbygning af vejkassen. Det kortlagte areal er på m 2. R V1 Kortlagt areal Ivar Lundgaards Vej Holstebro Matr. Nr. 14ag Måbjerg, Holstebro Jorder V1 Kortlagt areal Nyholmvej Holstebro Matr. Nr. 11aø Måbjerg, Holstebro Jorder V1 Kortlagt areal Lundholmvej Holstebro Matr. Nr. 11dn Måbjerg, Holstebro Jorder V2 Kortlagt areal Lundholmvej Holstebro Matr. Nr. 11br Måbjerg, Holstebro Jorder R Områdeklassificeret Del af byområdet Holstebro N Aulum Gennemskæring Områdeklassificeret Måbjerg Holstebro N Tangering Den nordvestligste del af det planlagte vejtracé ligger lige ved et områdeklassificeret areal. R Opfyldt vandhul St. 12,9 km Gennemskæring Areal ca. 200 m 2 R Opfyldt vandhul St. 13,1 km Gennemskæring Areal ca m 2 R Opfyldt vandhul St. 15,2 km Gennemskæring Areal ca. 200 m 2 R Opfyldt vandhul St. 16,3 km Tangering Areal ca. 450 m 2 R Opfyldning St. 24,0 km Gennemskæring Areal ca m 2 R Opfyldt vandhul St. 26,7 km Gennemskæring Areal ca. 400 m 2 174

177 Kapitel 8 forurenet jord Lokalitet nr. Fokustype Adresse/lokalisering Konflikt Bemærkninger Aulum Ljørring Sinding V2 Kortlagt areal Tangering Lokaliteten er kortlagt på V2, da der er udlagt blyholdige slagger som bundsikring under oplagsplads. Det kortlagte areal er på m 2. R Opfyldning St. 36,2 km Gennemskæring Areal ca m 2. Sinding - Herning N V2 Kortlagt areal Schæferivej Trehøjevej Sikjærvej Sebbesandevej Trælundvej Alhedestien 7400 Herning Gennemskæring Lokaliteterne er kortlagt på V2, da der er anvendt kategori 3 arsenholdig flyveaske/ fyldmaterialer til dæmningsopbygning af de skærende veje Schæferivej, Trehøjevej, Sikærvej, Sebbesandevej, Trælundvej og Alhedestien. Sinding Herning S V1 Kortlagt areal Helstrupvej 69, 7400 Herning Matr. nr. 4m Snejbjerg By, Snejbjerg Tangering Lokaliteten er kortlagt på V1, da der har været korn- og foderstofforretning med olieoplag. Det kortlagte areal er ca m V1 Kortlagt areal Trehøjevej Snejbjerg NV 7400 Herning Tangering Lokaliteten er en del af landevejen Vildbjerg til Tjøring og er kortlagt på V1, da der er anvendt støberisand som bundsikring under en del af vejanlægget. Det kortlagte areal er ca m V2 Kortlagt areal Tjørring Hovedgade 82 og Sindingvej Herning Matr. Nr. 1r Ørnhoved, Herning Jorder Tangering R Opfyldning St. 41,4 km Tangering Areal ca. 700 m 2. R Opfyldning St. 41,6 km Tangering Areal ca m 2. R Opfyldning St. 41,7 km Tangering Areal ca m 2. R Opfyldning St. 42,2 km Tangering Areal ca. 400 m 2. R Opfyldt vandhul St. 42,3 km Tangering Areal ca. 800 m 2. R Opfyldt vandhul St. 48,9 km Gennemskæring Areal ca m 2. R V1 Kortlagt areal Syd for Snejbjerg Gennemskæring Områdeklassificeret Lokaliteten er en del af krydset Sindingvej/ Trehøjevej ca. 3 km nordvest for Herning. Lokaliteten er kortlagt på V2, da der er anvendt slagger som bundsikring under en del af vejanlægget. Det kortlagte areal er m 2. Lokaliteten er kortlagt på V1, da der tidligere har været fyldplads. Det kortlagte areal er m 2. Baggeskærvej Herning SV Tangering Ved Baggeskærvej sydvest for Herning ligger det planlagte vejtracé lige ved et områdeklassificeret areal. 175

178 Kapitel 9 råstoffer og affald 9. råstoffer og affald 9.1 METODE OG AFGRÆNSNING Rambøll har opgjort forbruget af råstoffer i forbindelse med projektet, og oplysninger herfra danner grundlag for beregninger m.m. i det følgende afsnit. Forbruget af råstoffer og bygge- og anlægsmaterialer er opgjort for hovedforslaget samt for Alternativ 1 til 4 og for tilvalg 1-3. Herefter er der foretaget en vurdering af de enkelte forslags for råstofforbrug, lige som affaldsfrembringelsen er beskrevet. De øverste jordlag op til eksisterende vej er jf. jordflytningsbekendtgørelsen Miljøministeriet, 2007) som udgangspunkt potentielt lettere forurenet. Potentielt lettere forurenet jord skal ikke forveksles med de af Region Midtjylland forureningskortlagte arealer som fremgår af afsnittet om forurenet jord. Egentlige afværgeforanstaltninger er beskrevet i afsnittet Genanvendelse og bortskaffelse af affald 9.2 SAMLET OPGØRELSE I forbindelse med vejbyggeriet vil der blive brugt råstoffer i form af stabilgrus, bundsikring sand og grus), asfalt, beton og stål. Forbruget af beton og stål til bro- og tunnelarbejder er, for hovedparten af forslagene, ikke endeligt opgjort endnu, men forbruget vurderes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Der henvises til Rambølls Vejtekniske Rapport og Brotekniske Rapport for udbygning af Ringvejen i Holstebro til 4 spor, med hensyn til foreløbige vurderinger af ombygningsaktiviteterne for broerne og vejsystemet på Ringvejen. Ud over ovenstående forbrug af råstoffer, vil der være forbrug af bl.a. materialer til etablering af autoværn, kørebaneafmærkning, skiltning og belysning. Forbruget er ikke opgjort, men vurderes umiddelbart at være mindst for hovedforslaget og højst for Alternativ

179 Kapitel 9 råstoffer og affald Aktivitet Enhed Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Alternativ 4 Tilvalg 2 Tilvalg 2 Tilvalg 3 Jordarbejder Muldafrømning m Rabatafrømning m Blødbund m Erstatningsfyld m Afgravning og m indbygning Afgravning og m udsætning Tilført fyld m Potentielt forurenet tons jord 2 Belægningsarbejder Asfaltforbrug tons Opbrudt asfalt 1 tons Stabilgrus m Bundsikring m Bundsikring og stabilgrus m Tabel 9.1 Afgravning af jord samt forbrug af jord, stabilgrus, bundsikring og asfalt: 1 Opbrudt asfalt er kun opgjort for strækningen der udgøres af Herningvej, Holstebrovej og Struer Landevej. 2 Der er ikke opgjort potentielt forurenet jord for Ndr. Ringgades forlængelse. Råstoffer som sand og grus er ikke en fornybar ressource, og anbefales derfor genbrugt i vejprojektet i videst mulig udstrækning. Dette er for at forbruget af råstoffer kan reduceres mest muligt. Det gælder for både hovedforslaget, alternativer og tilvalg. I ovenstående tabel 9.1 ses det, at både hovedforslaget og alle alternativerne kræver, at der tilføres jord til vejprojektet. Der skal derfor ikke bortkøres jord der egnet som indbygning i vejprojektet. Der er i forbindelse med Forslag til Råstofplan 2012 for Region Midtjylland foreslået flere nye råstofgraveområder i nærområdet af Herning. Disse skal bl.a. skal være med til at forsyne det kommende motorvejsbyggeri. Der ligger ligeledes flere eksisterende råstofgraveområder omkring Holstebro. Der vil ikke blive tilført jord til råstofgravene med mindre der foreligger en dispensation fra Region Midtjylland til at tilføre jord til den pågældende grav. 9.3 GENANVENDELSE OG BORTSKAFFELSE AF AFFALD Der vil i vejprojektet blive gjort en stor indsats for at optimere udnyttelsen af ressourcer ved at genanvende opbrudt asfalt, stabilgrus, bundsikring, beton mv. fra eksisterende vejstrækninger, der indgår i projektet. Da alle vejforslagene har en negativ jordbalance, vil det jord, stabilgrus og bundsikring der frem kommer i forbindelse med vejprojektet, for hovedpartens vedkommende, blive genindbygget i vejprojektet resten bortskaffes i henhold til reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen Miljøministeriet, 2007) og jordforureningsloven Miljøministeriet, 2009). De producerede affaldsmængder skal kildesorteres og behandles i henhold til Herning Kommunes og Holstebro Kommunes affaldsregulativer Herning Kommune, 2012; Holstebro Kommune, 2008). 177

180 Kapitel 9 råstoffer og affald Aktivitet Betonbrokker Stål Nedrivningsaffald Dagrenovation, Træaffald, pap, papir, plastemballage, dunke, tromler 2 Afhændelsessted Anlæg til modtagelse af genanvendeligt bygge- og anlægsaffald 1 Metalhandler/Skrothandler Anlæg til modtagelse af genanvendeligt bygge- og anlægsaffald 2 Forbrændingsanlæg, genbrugsplads eller affaldsdeponi Samlet set vurderes hovedforslaget at være det mindst råstofressourcekrævende forslag. Det er ligeledes den vejføring, hvor der skal tilføres mindst jord og håndteres mindst potentielt forurenet jord Vurdering af virkninger af alternativ 1 udbygning af Herningvej, Ringvejen og Struer Landevej Udbygningen af Herningvej, Ringvejen og Struer Landevej kræver et merforbrug af stabilgrus og bundsikring på ca m 3 og et merforbrug af asfalt på ca tons, set i forhold til hovedforslaget. Tabel 9.2 Bortskaffelse af affald 1 Anvises i henhold til kommunernes affaldsregulativer. 2 Sorteres og behandles i henhold til kommunernes affaldsregulativer. I henhold til affaldsregulativet for Holstebro og Struer) Kommune skal der foretages anmeldelse af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter til kommunen, når der samlet fremkommer mere end 5 tons affald. Anmeldelsen skal ske senest 14 dage før igangsættelsen og foretages på et særligt skema, som rekvireres hos Holstebro Kommune. I Herning Kommune skal alle virksomheder tilmelde sig for at bruge kommunens genbrugspladser. Ikke genanvendeligt affald kan køres til Østdeponi i henhold til gældende regler. Håndtering af affald i forbindelse med vejprojektet er ens for alle løsningsforslag og fremgår af nedenstående tabel: 9.4 VURDERING AF VIRKNINGER Vurdering af virkninger af hovedforslaget Det er foreløbig opgjort, at der i hovedforslaget skal bruges ca. 0,8 mio. m 3 bundsikring og stabilgrus. Det svarer til ca. til 9,5 % af indvindingen af sand, grus og sten i Region Midtjylland baseret på foreløbige tal fra Danmarks Statistik). Der skal bruges ca tons asfalt i forbindelse med hovedforslaget. Opbrudt asfalt vil blive genanvendt i vejprojektet i det omfang, det er muligt. Det er vurderet, at der potentielt er ca tons forurenet jord, der skal bortskaffes i forbindelse med hovedforslaget. Alt efter forureningsgraden vil forurenet jord kunne indbygges i forbindelse med opførelse af vejanlægget. Dette kræver dog en tilladelse i medfør af miljøbeskyttelsesloven Miljøministeriet, 2010). Det er vurderet, at der skal håndteres ca tons potentielt forurenet jord i forbindelse med alternativ 1. Se i øvrigt under hovedalternativet mht. genbrug af potentielt forurenet jord. Alternativ 1 vurderes at være det forslag, der er næst mindst råstofressourcekrævende. Det er ligeledes den strækning hvor der er vurderet næst mindst potentielt forurenet jord og hvor der skal tilføres næst mindst jord Vurdering af virkninger af alternativ 2 ny motorvej øst om Holstebro Alternativ 2 med en ny motorvej øst om Holstebro kræver ca m 3 mere stabilgrus og bundsikring, og ca tons mere asfalt, end der skal bruges i hovedforslaget. Det er vurderet, at der skal håndteres ca tons potentielt forurenet jord i forbindelse med alternativ 2. Se i øvrigt under hovedalternativet mht. genbrug af potentielt forurenet jord. Alternativ 2 vurderes at være det strækningsforslag, der er næst mest råstofressourcekrævende. Det er ligeledes den strækning hvor der er vurderet næst mest potentielt forurenet jord og hvor der skal tilføres næst mest jord Vurdering af virkninger af alternativ 3 udbygning af Herningvej, Ringvejen og Struer Landevej samt ny motorvej vest om Herning Alternativ 3 med en udbygning af ringvejssystemet i Holstebro samt en ny motorvej vest om Herning kræver ca m 3 mere stabilgrus og bundsikring, og ca tons mere asfalt, end der skal bruges i hovedforslaget. Det er vurderet, at der skal håndteres ca tons potentielt forurenet jord i forbindelse med alternativ 3. Se i øvrigt under hovedalternativet mht. genbrug af potentielt forurenet jord. Alternativ 3 vurderes at være det alternativ der er 3. mindst råstofressourcekrævende. Det er ligeledes den strækning hvor der er vurderet 3. mindst potentielt forurenet jord og hvor der skal tilføres 3. mindst jord. 178

181 Kapitel 9 råstoffer og affald Vurdering af virkninger af alternativ 4 ny motorvej øst om Holstebro og vest om Herning Alternativ 4 med en ny motorvej øst om Holstebro samt en ny motorvej vest om Herning kræver ca m 3 mere stabilgrus og bundsikring, og ca tons mere asfalt, end der skal bruges i hovedforslaget. Det er vurderet at der skal håndteres ca tons potentielt forurenet jord i forbindelse med alternativ 4. Se i øvrigt under hovedalternativet mht. genbrug af potentielt forurenet jord. Alternativ 4 er det mest råstofressourcekrævende alternativ. Det er ligeledes det forslag, hvor der skal tilføres mest jord og håndteres mest potentielt forurenet jord Vurdering af virkninger af tilvalg 1 forlængelse af Nordre Ringvej i Holstebro fra Ellebækvej til Vilhelmsborgvej Der skal bruges m 3 ekstra stabilgrus og bundsikring samt tons ekstra asfalt ved forlængelsen af Nordre Ringvej i Holstebro Vurdering af virkninger af tilvalg 2 ny motortrafikvej vest om Herning Tilvalg 2 med en ny motortrafikvej vest om Herning kræver ca m 3 stabilgrus og bundsikring samt tons asfalt. Det er ca m 3 mere stabilgrus og bundsikring, og ca tons mere asfalt, end der skal bruges i hovedforslaget, hvor der indgår en 2 sporet landevej ned til Snejbjerg Vurdering af virkninger af tilvalg 3 ny motorvej vest om Herning Tilvalg 3 med en ny motorvej vest om Herning kræver ca m 3 stabilgrus og bundsikring samt tons asfalt. Det er ca m 3 mere stabilgrus og bundsikring, og ca tons mere asfalt, end der skal bruges i hovedforslaget, hvor der indgår en 2 sporet landevej vest om Herning ned til Snejbjerg Samlet vurdering af råstofforbrug og affald Samlet set vurderes hovedforslaget at være det mindst råstofressourcekrævende forslag. Det er ligeledes den strækning, hvor der er mindst potentielt forurenet jord, der skal håndteres. Hovedforslaget er desuden det forslag med det mindste jordunderskud. Råstofindvindingen i Region Midtjylland af sand, grus og sten var i 2011 på 7,651 mio. m 3 Danmarks Statistik, 2011). Der forventes ikke væsentlige påvirkninger af miljøet som følge af vejbyggeriets råstofforbrug. Når gældende regler overholdes, forventes der ikke at være ekstra konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet, men der vil i forbindelse med transport af affaldet og ved slutbortskaffelsen, være en generel miljøpåvirkning alternativet I 0-alternativet vil der ikke være noget råstofforbrug, og der vil ligeledes ikke fremkomme affald. 9.5 EVENTUELLE MANGLER Potentielt forurenet jord for Tilvalg 1, Nordre Ringvejs forlængelse er ikke medtaget i vurderingen. Mængden af opbrudt asfalt er kun opgjort for Herningvej, Ringvejen i Holstebro og Struer Landevej. Nedbrydningsmængderne for beton og stål er ikke opgjort, lige som forbruget af beton og stål til nye bro og tunnelarbejder ikke er opgjort. Råstofforbruget for 2011 opgivet af Danmarks Statistik er foreløbige tal.. Asfaltforbrug, tons Stabilgrus, m 3 Bundsikring, m 3 Tilførsel af jord m 3 Potentielt forurenet jord, m 3 Vurdering/ påvirkning Hovedforslag Alternativ Alternativ Alternativ Alternativ Tabel 9.3 Samlet vurdering af vejforslagenes påvirkning på baggrund af: Forbrug af stabilgrus, bundsikring og asfalt, tilførsel af jord og vurderet mængde potentielt forurenet jord. 1=mindst påvirkning, 5= størst påvirkning. 179

182 Kapitel 10 Støj og vibrationer 10. Støj og vibrationer 10.1 Støj Støj fra vejtrafik er en stressfaktor, og undersøgelser indikerer, at gentagne støjpåvirkninger kan være medvirkende til permanent forhøjelse af blodtrykket og manglende psykisk velbefindende. Støj kan forstyrre søvn og verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at det indendørs støjniveau ikke bør overstige 30 db om natten. Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet db. Støj fra vejtrafik er sammensat af dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Der tages ved opgørelse af støjen hensyn hertil ved at vægte de forskellige frekvenser svarende til, hvordan det menneskelige øre opfatter støjen - kaldet A- vægtning. I denne rapport er anvendt enheden db, selvom der er tale om det A-vægtede lydtrykniveau. Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk som er 3 db højere. Dette betyder i praksis, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 db. Den mindste ændring i lydtrykniveauet som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 db når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 db opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 db opfattes som en halvering af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj fra vejtrafik. Graden af gene afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet etc., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. 180

183 Kapitel 10 Støj og vibrationer Støjbelastning Støjbelastningen langs en given vejstrækning kan beskrives ved det såkaldte støjbelastningstal SBT. Støjbelastningstallet er en vægtet sum af de støjbelastede boliger langs strækningen, hvor de mest støjbelastede boliger vejer tungest. Til vægtningen benyttes en genefaktor, som afhænger af de enkelte boligers støjbelastning. Genefaktoren er et index, der udtrykker hvor generende et givet lydtrykniveau føles for beboerne ved brug af have/ altan, åbning af vinduer, telefonsamtaler, almindelig samtale og brug af radio og fjernsyn. Et støjbelastningstal tæt ved 0 er således udtryk for, at støjforholdene i et boligområde kan betegnes som acceptable Metode og afgrænsning Som led i VVM-undersøgelsen er der foretaget en støjkortlægning som skal danne grundlag for vurdering af de støjmæssige konsekvenser af etablering af motorvejen og udbygning af eksisterende veje, herunder etablering af relevante støjbeskyttende foranstaltninger. Dette kapitel beskriver de støjmæssige konsekvenser af en planlagt udbygning af Rute 18 mellem Herning og Holstebro. Det samlede vejprojekt omfatter udbygning til motorvej og andre veje mellem og omkring Herning og Holstebro. Hovedforslag og alternativer omfatter følgende strækninger: Etablering af motorvej fra Herning til Holstebro Udbygning af Ringvejen i Holstebro fra Herningvej til Nordre Ringvej Etablering af vejforbindelse vest om Herning mellem Rute 15 og Rute 18 En alternativ linjeføring øst om Holstebro En forlængelse af N. Ringvej i Holstebro fra Ellebækvej til Vilhelmsborgvej Et alternativ, hvor motorvejen føres syd og vest om Herning i st. f. udbygning af den eksisterende motortrafikvej nordøst for Herning) De nævnte strækninger har en længde på i alt ca. 68 km, hvoraf ca. 28 km er udbygning af eksisterende veje. Datagrundlaget for støjkortlægningen er fastlagt inden for undersøgelsesområde i afstand ud til 1500 m omkring de foreslåede linjeføringer for en udbygget eller ny motorvej/ motortrafikvej jf. figur Støjkortlægning Støjkortlægningen omfatter udbygning og nybygning af motorveje og andre veje mellem og omkring Herning og Holstebro. Støj fra veje kan både måles og beregnes. Der er dog en række usikkerheder ved støjmålinger, der bevirker, at et målt støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for mere pålideligt end et beregnet. usikkerheden på de beregnede værdier ligger normalt indenfor ± 2 db og svarer til den ubestemthed der kan opnås ved flere gentagne målinger under gunstige målebetingelser målinger er tidskrævende idet visse meteorologiske forhold skal være opfyldt for at give et retvisende resultat - og er dermed et dyrt alternativ til beregninger målinger kan ikke bruges i planlægningssituationer, idet disse kun viser det aktuelle støjniveau Støjberegninger benyttes altid til kortlægning af støj fra vejtrafik - og tager hensyn til trafikkens sammensætning, hastighed og antallet af køretøjer fordelt over døgnet samt et gennemsnit af meteorologiske forhold forekommende over et år Beregningsmetode Støjen er beregnet og kortlagt i henhold til Miljøstyrelsens vejledning Miljøstyrelsen 2006 og 2007) Støjberegningerne er udført med den nye nordiske beregningsmetode NORD2000, som er karakteriseret ved at kunne beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man derved kan bestemme årsmiddelværdien af støjniveauet. 181

184 Kapitel 10 Støj og vibrationer Figur 10.1 Undersøgelsesområde for støjkortlægning datagrundlag) 182

185 Kapitel 10 Støj og vibrationer NORD2000 er herudover bedre til at beregne støjudbredelsen under ugunstige eller komplicerede lydudbredelsesforhold, som bag skærme og i tæt bebyggede byområder, hvor bygningers skærmende og reflekterende egenskaber har betydning for støjudbredelsen. Støjniveauet er bestemt med den nye støjindikator Lden, som er årsmiddelværdien for en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat, idet der bruges et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natperioden. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Når støjen beskrives som Lden, vurderes det, at støjniveauet svarer bedre til befolkningens opfattelse af støjgener end den tidligere anvendte målestørrelse, LAeq. De tre tidsperioder er: Dag: kl , varighed 12 timer Aften: kl , varighed 3 timer, hvor der gives 5 db tillæg Nat: kl , varighed 9 timer, hvor der gives 10 db tillæg Lden beregnes som en årsmiddelværdi dvs. det gennemsnitlige støjniveau over et helt år med gennemsnitligt forekommende vejr- og trafikforhold. Beregningerne af støjudbredelsen er udført ved at etablere en 3-dimensionel topografisk model i SoundPLAN ver I modellen indgår data vedr. terræn, vejanlæg, trafik, skærme og bygninger. Bygninger Bygninger er beskrevet på grundlag af bygningstemaet fra KORT10. Alle bygninger regnes skærmende og reflekterende med et refleksionstab på 1 db. Bygninger påtrykkes værdi for antal etager jf. BBR og bygningshøjde beregnes for de enkelte bygningspolygoner ud fra oplysning om antal etager. For bygninger som ikke kan tilknyttes BBR-oplysninger ansættes højden til 5 m for større bygninger og 2,5 m for garager og udhuse. Trafik mængder og hastighed Støjkortlægningen er baseret på trafikmængder ÅDT) og hastigheder fra trafikberegninger jf. trafikmodellen udarbejdet af COWI. Trafikken er opgjort på hhv. lette og tunge køretøjer og for dag- kl ) og natperiode kl ). Trafikmængder og hastigheder er tilpasset fordeling på køretøjskategorier og døgnperioder i NORD2000. Data er efterfølgende inddateret i støjberegningsmodellen på delstrækningsniveau for de undersøgte alternativer med følgende scenarier jf. trafikmodellen: 0-alternativ - basis 2020 Hovedforslag - scenarie 1A Alternativ 1 - scenarie 2 Alternativ 2 - scenarie 3 Alternativ 3 - scenarie 4 Alternativ 4 - scenarie 5 For de anvendte trafikmængder og hastigheder henvises der til de relevante notater for trafikmodellen. Støjniveauet er beregnet i et net af punkter grid) placeret med indbyrdes afstande på 25 m. Efterfølgende er de beregnede støjniveauer interpoleret til støjkonturer til brug for kortlægning af støjbelastede boliger og visualisering af støjudbredelsen. Støjberegningerne er gennemført for et område med en udstrækning på 500 meter omkring relevante vejstrækninger Forudsætninger Terræn Terrænet er modelleret på baggrund af COWIs digitale højdemodel DDH2006 samt Vejdirektoratets digitale planer for skråningsanlæg og vejprojekt for udbygning af motorvejen. Alle terrænoverflader regnes akustisk bløde bortset fra vådområder og kørebaner. 183

186 Kapitel 10 Støj og vibrationer Figur 10.2 Forslag til placering af nye støjskærme 184

187 Kapitel 10 Støj og vibrationer Støjskærme Der er i modellen for hovedforslaget og alternativer etableret en række støjskærme. Støjskærme er modelleret som lodrette, ikke reflekterende flader. Højden af støj-skærme af ansat til 3,5 m relativt til terræn. En støjskærm kan mindske, men ikke fjerne støjen fra motorvejen. Virkningen af en støjskærm er størst i området lige bag skærmen og i lav højde over terræn. Her kan en skærm typisk dæmpe støjen med 8-10 db, hvilket almindeligvis opfattes som en halvering af støjen. Støjskærme placeret i vejkant langs motorvejen forudsættes placeret 1,0 m bag autoværn så krav til oversigtsforhold, placering af tavler og skilte samt sikkerhedsafstand fra kørebanekant mv. kan overholdes. På broer og ved rampeanlæg vil evt. støjskærme blive fastgjort til disse anlæg. Der er foreslået opsætning af nye støjskærme som vist på figur Belægning Den nuværende belægning på de eksisterende vejstrækninger består af flere typer belægning med forskellig alder. Det er derfor vanskelligt at fastlægge støjmæssige korrektioner for belægningen, hvorfor det i støjberegningerne er valgt ikke at indregne korrektioner for belægningstype. For nogle alternativer, er der på den udbyggede Ringvej i Holstebro forudsat anvendelse af en tyndlagsbelægning TbK 8) med en korrektion på -2 db i støjudsendelsen i forhold til en reference belægning Opgørelse af antal støjbelastede boliger Antallet af støjbelastede boliger er via spatiale analyser i GIS opgjort ud fra de beregnede støjkonturer og bygningspolygoner med tilhørende BBR-oplysninger. Metoden er beskrevet i vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4/2006 metode 2) 1. Bygninger placeres i støjintervaller ud fra det højeste niveau af støjkonturer som berører den enkelte bygning. Antallet af boligenheder grupperes og summeres pr. bygningsanvendelse indenfor 5 db intervaller og støjbelastningstallet SBT) beregnes. Den valgte optællingsmetode vurderes i nogle tilfælde at overestimere antallet af støjbelastede boliger. Ved etageejendomme placeret vinkelret på vejen vil nærmeste facade og dermed det maksimale beregnede støjniveau repræsentere alle lejligheder i bygningen. Da der er tale om opgørelser som led i en støjkortlægning, hvor den faktiske placering af hver lejlighed i forhold til bygningens facader ikke kendes, vurderes denne metode bedst at kunne sikre at alle støjbelastede boliger medtages Relevante planforhold De vejledende grænseværdier for støj fra vejtrafik er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning Miljøstyrelsen 2007). De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Grænseværdierne anvendes i forbindelse med planlægning, når der skal udlægges arealer til nye boliger og anden støjfølsom anvendelse langs eksisterende veje, men lægges også til grund når støjgener ved eksisterende boliger langs eksisterende veje skal vurderes. Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støj fra nye veje, men Miljøstyrelsen finder, at der bør tages sammen hensyn til støjen, når man planlægger nye veje og vejudbygninger som ved planlægning af nye arealer til boligbebyggelse. Vejdirektoratet tilstræber så vidt muligt at nedbringe støjen for boligområder o. lign., hvor vejstøjen overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 db, når der anlægges nye veje eller eksisterende veje udbygges. De vejledende grænseværdier i planlægningssituationer for støj fra vejtrafik er jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser ol. Lden = 53 db Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler ol. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og bydelsparker Lden = 58 db Hoteller, kontorer mv. Lden = 63 db 1 De beregnede støjkonturer er dog ikke, som foreskrevet i vejledningen, korrigeret med -3 db, da dette med den anvendte maskestørrelse på 25 m i beregningsnettet vurderes at underestimere støjniveauet ved bygningsfacader. 185

188 Kapitel 10 Støj og vibrationer 10.4 Eksisterende forhold Eksisterende forhold 0-alternativ) er nuværende forhold med trafik fremskrevet til år 2020 og resultatet anvendes også som reference ved sammenligning af alternativer. Det er ud fra beregningerne kortlagt, hvilke boliger, der belastes med støjniveauer over 58 db Lden årsgennemsnit). En bolig betragtes som støjbelastet når støjniveauet overstiger 58 db. Når støjniveauet overstiger 68 db betragtes boligen som stærkt støjbelastet. Resultaterne viser summen af antal støjbelastede boliger fordelt på bygningsanvendelse, opgjort med støjbidrag fra såvel eksisterende som nye/udbyggede veje. Resultatet af beregningen udtrykt som støjudbredelseskurverne Lden i 5 db intervaller fra 58 til 73 db fremgår af figur nord Holstebro), figur midt mellem Herning og Holstebro) og figur syd Herning). Bygningsanvendelse Antal støjbelastede boliger Total SBT db db db > 73 db Stuehus til landbrugsejendom ,0 Fritliggende enfamiliehus ,0 Række-, kæde- eller dobbelthus ,2 Etageboligbebyggelse ,7 Døgninstitution ,9 Anden helårsbeboelse ,1 Sum ,9 Tabel

189 Kapitel 10 Støj og vibrationer Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

190 Kapitel 10 Støj og vibrationer Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

191 Kapitel 10 Støj og vibrationer Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

192 Kapitel 10 Støj og vibrationer 10.5 Resultater for alternativer Resultatet af støjkortlægningen, opgjort som antallet af støjbelastede boliger i de enkelte alternativer, kan ses af tabel I tabellen er antallet af støjbelastede boliger opgjort i 5 db intervaller. Alle resultater for alternativer er beregnet med forslag til ny støjafskærmning. Som det fremgår af tabel 10.2, sker der en lille forøgelse af SBT for hovedforslaget og alternativ 2 i forhold til 0-alternativet. Dette hidrører fra en marginal forøgelse af antallet af støjbelastede boliger i støjintervaller over 68 db sammen med en reduktion af antallet af støjbelastede boliger i intervallet fra 58 til 68 db. I alternativ 1 øges SBT lidt som følge af, at antallet af støjbelastede boliger i intervallet fra 63 til 68 db øges. I alternativ 3 og alternativ 4 reduceres SBT lidt som følge af en reduktion af antallet af støjbelastede boliger i intervallet fra 58 til 68 db og stort set uændret antal af støjbelastede boliger i intervallet over 68 db. I de efterfølgende afsnit, er der for hvert alternativ, vist resultatet af støjkortlægningen udtrykt ved summen af antal støjbelastede boliger fordelt på bygningsanvendelse samt støjkort med støjudbredelseskurverne Lden i 5 db intervaller fra 58 til 73 db. Bygningsanvendelse Antal støjbelastede boliger Total SBT db db db > 73 db 0-alternativ Hovedforslag Alternativ Alternativ Alternativ Alternativ Tabel Hovedforslaget Hovedforslaget er motorvej mellem Herning og Holstebro og ny vej vest om Herning, trafikprognose for år Bygningsanvendelse Antal støjbelastede boliger Total SBT db db db > 73 db Stuehus til landbrugsejendom ,2 Fritliggende enfamiliehus ,8 Række-, kæde- eller dobbelthus ,3 Etageboligbebyggelse ,2 Døgninstitution ,9 Anden helårsbeboelse ,1 Sum ,5 Tabel

193 Kapitel 10 Støj og vibrationer Hovedforslag Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

194 Kapitel 10 Støj og vibrationer Hovedforslag Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

195 Kapitel 10 Støj og vibrationer Hovedforslag Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) Figur km 193

196 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 1 Alternativ 1 er motorvej mellem Herning og Holstebro, udvidelse af Ringvejen i Holstebro og ny vej vest om Herning, trafikprognose for år 2020 og ny, mindre støjende belægning på den udbyggede Ringvej i Holstebro. Bygningsanvendelse Antal støjbelastede boliger Total SBT db db db > 73 db Stuehus til landbrugsejendom ,2 Fritliggende enfamiliehus ,1 Række-, kæde- eller dobbelthus ,3 Etageboligbebyggelse ,9 Døgninstitution ,9 Anden helårsbeboelse ,1 Sum , Tabel 10.4 xxx 194

197 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 1 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

198 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 1 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

199 Kapitel 10 Støj og vibrationer Figur Alternativ 1 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km 197

200 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 2 Alternativ 2 er motorvej fra Herning og øst om Holstebro og ny vej vest om Herning, trafikprognose for år Bygningsanvendelse Antal støjbelastede boliger Total SBT db db db > 73 db Stuehus til landbrugsejendom ,5 Fritliggende enfamiliehus ,7 Række-, kæde- eller dobbelthus ,1 Etageboligbebyggelse ,4 Døgninstitution ,4 Anden helårsbeboelse ,8 Sum , Tabel 10.5 xxx 198

201 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 2 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

202 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 2 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

203 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 2 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) Figur km 201

204 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 3 Alternativ 3 er motorvej vest om Herning og til Holstebro, trafikprognose for år 2020 og ny, mindre støjende belægning den udbyggede Ringvej i Holstebro. Bygningsanvendelse Antal støjbelastede boliger Total SBT db db db > 73 db Stuehus til landbrugsejendom ,5 Fritliggende enfamiliehus ,9 Række-, kæde- eller dobbelthus ,6 Etageboligbebyggelse ,1 Døgninstitution ,9 Anden helårsbeboelse ,9 Sum , Tabel 10.6 xxx 202

205 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 3 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

206 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 3 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

207 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 3 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

208 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 4 Alternativ 4 - motorvej vest om Herning og øst om Holstebro, trafikprognose for år Bygningsanvendelse Antal støjbelastede boliger Total SBT db db db > 73 db Stuehus til landbrugsejendom ,9 Fritliggende enfamiliehus ,5 Række-, kæde- eller dobbelthus ,7 Etageboligbebyggelse ,8 Døgninstitution ,4 Anden helårsbeboelse ,2 Sum ,5 Tabel 10.7 xxx 206

209 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 4 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

210 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 4 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

211 Kapitel 10 Støj og vibrationer Alternativ 4 Støjskærm Støjbelastning, Lden: dba) dba) dba) > 73 dba) 0 2 km Figur

212 Kapitel 10 Støj og vibrationer 10.6 Afværgeforanstaltninger Hastighed Den maksimale hastighed er forudsat at være 130 km/t på motorveje. En ændring af hastigheden fra 130 til 110 km/t vil medføre en reduktion af støjbelastningen med ca. 1,4 db Vejbelægning Den nuværende belægning på de eksisterende vejstrækninger består af flere typer belægning med forskellig alder. Det er derfor vanskelligt at fastlægge støjmæssige korrektioner for belægningen, hvorfor det i støjberegningerne er valgt ikke at indregne korrektioner for belægningstype. På den udbyggede Ringvej i Holstebro, er der forudsat anvendelse af en tyndlagsbelægning TbK 8), hvorved der vil kunne opnås en reduktion i støjudsendelsen på ca. 2 db i forhold til en reference belægning. Udlægning af ny kørebanebelægning vil give vejen en mere jævn overflade, der ligeledes bør medføre en reduktion af trafikkens vibrationspåvirkninger af bygninger tæt på vejen Støjskærme Vejdirektoratet har forslået placering af støjskærme ved udvalgte lokaliteter boligområder) langs eksisterende og nye vejstrækninger. Placeringen af de foreslåede støjskærme fremgår af figur Der er foretaget støjberegninger på kortlægningsniveau for at vurdere den støjmæssige konsekvens af støjafskærmningen. Den endelige placering og udstrækning af støjafskærmning vil blive vurderet mere detaljeret senere i projektforløbet Supplerende facadeisolering Tilskud til facadeisolering kan tilbydes ved helårsboliger, hvor der efter en ny/udbygning af motorvejen vil være en støjbelastning ved facaden på mere end 63 db. Fritidshuse og kolonihaver vil ikke kunne opnå tilskud til facadeisolering Støj og vibrationer i anlægsfasen Der findes ingen lovmæssige krav vedr. grænseværdier for støj og vibrationer i forbindelse med anlægsarbejder. Det er op til de lokale myndigheder at fastsætte krav vedr. grænseværdier og driftstider. I anlægsfasen vil der forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrige arbejder med entreprenørmaskiner. Arbejdskørsel i anlægsfasen vil så vidt muligt søges begrænset på de lokale veje. Støjen fra en typisk entreprenør-maskine er LWA= db kildestyrke) under normal drift. Dette svarer til et støjniveau på 65-70dBA) i afstanden 20 m over plant terræn. For boliger tæt på vejen vil entreprenørmaskinerne i perioder kunne være markante støjkilder. Generelt vil støjen dog være begrænset til kortere perioder, idet anlægsarbejderne flytter sig langs linjeføringen. Vibrationsgener vil kunne opstå som følge af ramning eller vibrering af spunsvægge samt transport med tunge lastvogne og entreprenørmaskiner. Vejdirektoratet vil tilrettelægge anlægsarbejdet, herunder gennem krav til entreprenørerne, så vejens naboer generes mindst mulig under anlægsarbejderne udførelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i et vist omfang vil forekomme støj- og vibrationsgener Afværgeforanstaltninger I forbindelse med detailprojektering og tilrettelæggelse af anlægsarbejdet skal der tages mest muligt hensyn til begrænsning af støj og vibrationer, så vejens naboer generes mindst mulig under anlægsarbejderne. I forbindelse med tilrettelæggelse af anlægsarbejdet, etablering af arbejdspladser og ved væsentlige ændringer skal vejens naboer informeres om forventede aktiviteter og tidsperioder. Der vil blive taget stilling til, om der skal etableres lokale afværgeforanstaltninger ved arbejdspladserne og hvilke krav der kan stilles til entreprenørerne for at begrænse støj- og vibrationsgener mest muligt Vibrationer i driftsfasen Vibrationer fra vejtrafik kan forekomme i forbindelse med tung trafik og ujævn vejbane. Det er yderst usandsynligt, 210

213 Kapitel 10 Støj og vibrationer at vibrationer fra vejtrafik kan forårsage skader på eller i bygninger. Vibrationer i bygninger kan opfattes forskelligt. Det kan være mærkbare vibrationer, som overføres via bygningsdele og opfattes af kroppen som generende eller det kan være vibrationer, som får genstande til at klirre og derved virker generende. Grænsen for netop mærkbare vibrationer er sædvanligvis db Miljøstyrelsen 1997) med en vejledende grænseværdier for mærkbare vibrationer benævnt Law, der måles i db) på 75 db. Baseret på erfaringer, vurderes generende vibrationer i bygninger kun at kunne forekomme i bygninger meget tæt på vejen < 10 m) og i enkeltstående tilfælde ved transport med specielle og tunge køretøjer Eventuelle mangler Støjkortlægningen er udført for nye/udbyggede vejstrækninger samt et udvalgt influensvejnet, hvor ændringer af trafikken medfører en markant >1dB) ændring af støjen. De udførte støjberegninger omfatter således ikke støjbidrag fra alle, mindre betydende veje. Resultatet er derfor egnet til sammenligning og vurdering af den støjmæssige konsekvens af de forskellige alternativer, men kan ikke nødvendigvis anvendes som et præcist udtryk for den faktisk forekommende støjbelastning et givent sted. Herudover forekommer der ikke mangler. 211

214 Kapitel 11 luft og klima 11. Luft og klima 11.1 Metode Virkningen af vejanlægget er delt op i en anlægsfase og en driftsfase Anlægsfasen Effekterne i anlægsfasen består af de luftforureningsmæssige effekter af selve anlægsarbejdet, det vil sige i forbindelse med transport, entreprenørmaskiner og håndtering af materialer. For alle de fremlagte scenarier gælder det, at størstedelen af anlægsarbejdet vil ske i det åbne land, hvor de lokale forureningsmæssige gener af anlægsarbejdet vil være minimale Driftsfasen I dette afsnit er påvirkninger af luftkvalitet med luftforurenende stoffer og partikler samt udledning af CO 2 -vurderet for projektets drifsfase. Beregningerne er baseret på Vejdirektoratets gennemførte trafikberegninger for hovedforslaget for udbygning af Rute 18 mellem Herning og Holstebro samt syv alternative løsninger. Vejdirektoratet har foretaget beregning af de trafikafledte miljøkonsekvenser for 0-alternativet samt for udbygningsforslagene til Rute 18 mellem Herning og Holstebro. Der er ingen forskel på metoden til beregningerne for hovedforslaget og alternativerne udover 0-alternativet). 212

215 Kapitel 11 luft og klima Beregningerne af effekterne er gennemført i TetraPlans TMM2 model. Alle trafikberegninger er lavet i COWIs EMME Jylland-Fyn model. Beregningerne er gennemført for år 2020 for 0-alternativet samt for de foreliggende hovedforslag og alternativer. På baggrund af trafikberegningerne er de samlede emissioner for de valgte scenarier beregnet. De samlede emissioner er opgjort i mængde/år for komponenterne: CO 2 kultveilte), CO kulilte), NO X kvælstofilter), HC kulbrinte), SO 2 svovldioxid) og partikler PM 10, svarer til partikelstørrelse 10µ). Projektets klimabelastning vurderes ud fra en beregning af forventede CO 2 -emissioner Eksisterende forhold 0-alternativet) Holstebro Kommune Hele udvidelsen af Ringvejen øst om Holstebro er beliggende i byzone. I den nordlige del er der tale om erhvervsområde samt centerområde. Centerområdet udgør bymidten og et område langs Ringvejen. Omkring og syd for Viborgvej er der hovedsageligt boligområder, rekreative områder, et erhvervsområde og et område udlagt til offentlige formål langs Herningvej. Ved Tvis kommer udvidelsen til at gå gennem et ubebygget boligområde samt to områder udlagt til erhverv Herning Kommune I Herning Kommune forløber strækningen tæt ved Aulum, et mindre beboelsesområde i Sinding samt Herning by. Langs Herningvej ligger et erhvervsområde vest for Aulum og et mindre område til blandet bolig og erhverv ved Ljørring nord for Løven Å. Vest om Herning vil vejudbygningen passere to områder, der er udlagt til offentlige formål, heraf det ene til Gødstrup Sygehus, mens det andet, vest for Snejbjerg er udlagt til idrætsanlæg, institutioner mv. Nord for omfartsvejen ved Herning Messecenter er området, der grænser op til vejen, udlagt som erhvervsområde. Idet der ikke vurderes at være lokale kilder, som har væsentlig betydning for luftkvaliteten, vurderes den nuværende luftkvalitet i området at være på niveau med baggrundsforureningen i Danmark uden for storbyerne. Denne måles bl.a. ved Lille Valby/2-Risø af DCE. Målte værdier af NO X, PM 10, CO og SO 2 fra 2010 samt gældende grænseværdier i henhold til Bekendtgørelse nr. 851 af 30. juni 2010 om vurdering og styring af luftkvaliteten kan ses af tabel Vurdering af virkninger og afværgeforanstaltninger Anlægsfase Luftemissionerne fra anlægsarbejdet vil primært stamme fra transport, entreprenørmaskiner og håndtering af materialer. Der er ikke foretaget beregninger af luftemissioner i forbindelse anlægsfasen. Størrelsen og placeringen af de primære anlægsarbejder væk fra tæt beboede områder betyder, at emissionerne vil have begrænset genevirkning. Der estimeres at være 3-5 maskiner på en lokalitet ad gangen. Herudover vil arbejdet være midlertidigt på de enkelte lokaliteter. Største påvirkning vurderes at komme fra diffust støv fra kørsel på ikke befæstet vej og fra håndtering af materialer. Denne påvirkning kan reduceres betragteligt ved brug af rette afværgeforanstaltninger Driftsfase I tabel 11.2 og tabel 11.3 er resultaterne vist for henholdsvis strækninger i land- og byområder. I emissionsberegningerne er byområderne i Holstebro og Herning lagt sammen under betegnelsen byområder. I tabel 11.4 er resultaterne vist for de samlede ændringer i årlige emissioner i forhold til 0-alternativet. Et minus -) indikerer reduktion i emission. Stof Midlingstid Middelværdi Grænseværdi Nitrogendioxid NO 2 ) 1 time 11µg/m 3 40 µg/m 3 ** Kulilte CO) 8 timer* 262 µg/m µg/ m 3 *** Partikler PM 10 ) 24 timer 20 µg/m 3 40 µg/m 3 ** Svovldioxid SO 2 ) 1 time Ingen data 125 µg/m 3 **** Noter: * Glidende, ** Årsgennemsnit, *** Målt som den største 8-timers glidende middelværdi over et år, **** døgnmiddelværdi som højst må overskrides 3 gange om året. Målinger fra målestation Lille Valby/2-Risø. Tabel 11.1 Gennemsnitlig baggrundsforurening Danmark udenfor storbyerne baseret på målinger fra 2010, Kilde: DCE

216 Kapitel 11 luft og klima Forslag Hovedforslag Hovedforslag med tilvalg 2 Hovedforslag med tilvalg 3 Alternativ 1 Alternativ 1 + Tilvalg 1 Alternativ 2 + Tilvalg 1 Alternativ 3 + Tilvalg 1 Alternativ 4 + Tilvalg 1 Ton CO 2 /år Ton SO 2 /år 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,5 0,3 0,4 Ton NO X /år Ton HC/år 0,6 0,6 0,7 0,6 0,6 1,0 0,6 0,9 Ton CO/år Ton partikler/år 0,6 0,7 0,7 0,6 0,6 0,9 0,6 0,8 Tabel 11.2 Ændringer emissioner for år 2020 i forhold til 0-alternativet for strækninger i landområder ton/år). Kilde: TetraPlan 2012 Forslag Hovedforslag Hovedforslag med tilvalg 2 Hovedforslag med tilvalg 3 Alternativ 1 Alternativ 1 + Tilvalg 1 Alternativ 2 + Tilvalg 1 Alternativ 3 + Tilvalg 1 Alternativ 4 + Tilvalg 1 Ton CO 2 /år Ton SO 2 /år 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1-0,1-0,1 Ton NO X /år -1,7-3,1-3,6-2,2-2,3-10,2-4,1-10,8 Ton HC/år 0,0-0,1-0,1-0,1-0,1-0,3-0,1-0,3 Ton CO/år -0,4-0,9-1,1-0,6-0,6-3,0-1,3-3,4 Ton partikler/år 0,0 0,0-0,1 0,0 0,0-0,2-0,1-0,2 Tabel 11.3 Ændringer i emissioner for år 2020 i forhold til 0-alternativet for strækninger i byområder Herning og Holstebro sammenlagt) ton/år). Bemærk minustegn foran tallene indikerer en mindre emission i forhold til 0-alternativet. Kilde: TetraPlan 2012 Forslag Hovedforslag Hovedforslag med tilvalg 2 Hovedforslag med tilvalg 3 Alternativ 1 Alternativ 1 + Tilvalg 1 Alternativ 2 + Tilvalg 1 Alternativ 3 + Tilvalg 1 Alternativ 4 + Tilvalg 1 Ton CO 2 /år Ton SO 2 /år 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,3 0,2 0,3 Ton NO X /år Ton HC/år 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0,7 0,5 0,6 Ton CO/år Ton partikler/år 0,6 0,6 0,7 0,6 0,6 0,7 0,5 0,6 Tabel 11.4 Samlede ændringer i emissioner for år 2020 i forhold til 0-alternativet ton/år). Kilde: TetraPlan 2012 CO 2 -udslip Trafikkens CO 2 -udslip har primært betydning i et globalt perspektiv, da CO 2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer. Der er i hovedforslaget tale om en relativ beskeden stigning i CO 2 -udslip i forhold til 0-alternativet. CO 2 -udslippet bliver øget med ca ton i år Dette svarer til den gennemsnitlige årlige udledning fra ca. 870 danskere 8,5 tons pr. dansker i gennemsnit ifølge Energistyrelsens statistik). Alternativ 2 vil ifølge beregningerne give den højeste stigning i CO 2 -emissioner i 2020 på ca ton. Det forslag, der vil resultere i den mindste stigning i emissioner i forhold til 0-alternativet, er alternativ 3, der forventes at ville give en stigning i CO 2 -emissioner i 2020 på ton. Luftforurening Den trafikskabte luftforurening består af en lang række stoffer med forskellige miljø- og sundhedsmæssige effekter. CO, partikler og NO 2 har i større koncentrationer en potentiel sundhedsskadelig effekt. NO X har derudover regionale effekter i form af at være medvirkende til skader på skove og forsuring af søer. 214

217 Kapitel 11 luft og klima De luftforureningsmæssige konsekvenser af udbygningen af rute 18 er beregnet som samlede emissioner i udbygningsscenariet sammenholdt med de samlede emissioner i 0-alternativet. Med udgangspunkt i resultaterne fra trafikberegningerne og de hastighedsafhængige emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier har Vejdirektoratet foretaget en beregning af de årlige emissioner fra influensvejnettet. Som man kan se i tabel 11.4 er der samlet set tale om stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter i alle forslag i forhold til 0-alternativet. Stigningerne i emissioner i landområderne for udbygningen i forhold til 0-alternativet skyldes primært den generelle stigning i antallet af køretøjer i området, som den nye motorvej og det nye sygehus i Herning vil tiltrække, samt den højere hastighed som køretøjerne vil færdes med. Faldet i emissioner i byområderne Herning og Holstebro sammenlagt) for udbygningen i forhold til 0-alternativet skyldes primært at trafik vil blive ledt uden om Herning og Holstebro. Selv i hovedforslaget der ikke indebærer Holstebro, sker der samlet set et fald i emissioner i byområder jf. tabel Dette skyldes at faldet i emissioner i byområderne i Herning, som følge af etablering af en omfartsvej vest for byen, er så store at projektet samlet set giver et fald i emissioner i byområderne, på trods af at hovedforslaget vurderes at give mere trafik i byområdet ved Holstebro. Samlet set finder stigningen sted på strækningerne i landområder. For bystrækningerne er der samlet set tale om et beskedent fald. Påvirkningen af områder med boliger falder overordnet set en smule. På basis af de udførte beregninger vurderes det, at udbygningen samlet set vil indebære en mindre stigning i emissionen af luftforurening i forhold til 0-alternativet. Da stigningen primært sker i landområder med god spredning, forventes udbygningen af rute 18 ikke at give anledning til, at luftkvaliteten forringes i væsentligt omfang Afværgeforanstaltninger I dette afsnit oplistes en række forslag til mulige afværgeforanstaltninger til reduktion af emissioner fra lastbiler og entreprenørmaskiner i anlægsfasen. Der er fokus på partikler og NO X. Der er ikke taget hensyn til de enkelte arbejdspladsers specifikke lokalitet og forhold, og der kan derfor være nogle af forslagene, som vil være svært gennemførlige på grund af lokale faktorer. Følgende mulige afværgeforanstaltninger til reduktion af gener fra emission fra dieselmotorer kan overvejes: Krav om anvendelse af lastbiler til transport mv., som opfylder specifikke skærpede emissionskrav f.eks. EURO 5 Brug af eldrevet udstyr, hvor muligt pumper, kompressor mv.) Fastsættelse og håndhævelse af tomgangsregler på byggepladsen Dokumentation for løbende vedligehold af maskiner Reduktion af jordtransport mest muligt ved relevant planlægning af midlertidige oplag. Følgende mulige afværgeforanstaltninger til reduktion af diffuse støvgener, lugt mv. foreslås: Alle lastbiler, der transporterer jord, grus, sand eller andre løse materialer, skal overdækkes, eller toppen af læsset skal være mindst en ½ meter under toppen af ladet Brug af vandvogne eller sprinklersystemer, således at luftbåren støv fra byggepladserne reduceres mest muligt. Krav om øget vandingsfrekvens ved vindhastigheder over 7 m/s. Genbrugsvand bør anvendes, når muligt Jævnlig vanding af henlagt jord mv., der kan give anledning til støvgener Alle veje m.m., som skal have belægning, bør belægges hurtigst muligt Alle områder, som skal beplantes, bør færdiggøres hurtigst muligt Stålplader anbringes på jordområder, hvor lastbiler og entreprenørmaskiner kører. Det gøres så hurtigt som muligt efter planering Fartgrænsen for alle arbejdskøretøjer bør ikke overstige 25 km/t på overflader uden belægning på byggepladsen Afvaskning af lastbiler mv., når de forlader byggepladserne Jævnlig rengøring af interne transportveje. Vandfejemaskiner med genbrugsvand bør om muligt anvendes Ingen oplag af lugtende forurenet jord Overdækning af blottede flader med lugtende forurenet jord. Krav om anvendelse af entreprenørmaskiner, kompressorer mv., som opfylder specifikke skærpede emissionskrav f.eks. Trin 3b 215

218 Kapitel 12 befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske effekter 12. Befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske konsekvenser Dette kapitel indeholder en beskrivelse af den af den del af befolkningen, der kan tænkes at blive påvirket af projektets miljømæssige konsekvenser. Herudover beskrives de væsentlige materielle goder. Under materielle goder behandles emner som jernbane, højspændingsledninger og vandkraftværket i Holstebro. Øvrige materielle goder såsom landbrugsejendomme og forsyningsnet i forhold til vand, spildevand og øvrig el forudsættes behandlet i forbindelse med arealanvendelsesanalysen, som er en separat del af VVM-undersøgelsen. Endeligt inkluderes en socioøkonomisk vurdering af miljøpåvirkninger Metode og afgrænsning Befolkningen udgøres af dem, hvis tilstedeværelse kan tænkes at blive påvirket af projektet. Det betyder, at det både er den fastboende befolkning, erhvervsdrivende og turister/ besøgende, der kan blive påvirket. I denne kortlægning fokuseres på byerne langs strækningen, herunder de kommunalt planlagte rammer, erhvervsstruktur samt befolkningstal for byerne. De relevante byer og byområder i området er Holstebro, Mejrup Kirkeby, Mejdal, Tvis, Aulum, Sinding, Tjørring, Gullestrup, Snejbjerg og Herning. I forhold til sundhed og livskvalitet fokuseres på påvirkninger fra støj og luft, samt adgang til rekreative områder. Støj og luftforurening kan påvirke helbredet hos den lokale befolkning og hos besøgende. I værste fald kan det betyde tab af arbejdsevne, nedsat livskvalitet og/eller kortere levetid. Det er påvist, at adgangen til grønne områder og afstanden til grønne områder har betydning for befolkningens selvvurderede helbred Københavns Universitet 2011). Jo kortere afstand, befolkningen har til grønne områder, jo bedre er deres selvvurderede helbred. De materielle goder beskrives på baggrund af oplysninger fra kommuneplanerne og øvrige relevante hjemmesider med 216

219 Kapitel 12 befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske effekter oplysninger om jernbaneforbindelserne og vandkraftværket i Holstebro. Endeligt adresseres de afledte socioøkonomiske forhold, hvor der fokuseres på de påvirkninger på erhvervs- eller samfundsgrupper, der kan have socioøkonomiske konsekvenser. I forhold til analysen skal det fremhæves, at der generelt er tale om en meget overordnet fremstilling uden detaljerede konsekvensvurderinger eller særskilte økonomiske analyser. Analysen beskriver forholdene i området omkring Rute 18 - de eksisterende forhold - samt de forventede miljømæssige påvirkninger af projektet. På baggrund af kendskabet til de eksisterende forhold samt projektet vurderes konsekvenserne af den nye vej/vejudvidelse for hovedforslaget, de fire alternativer og de tre tilvalg. I vurderingen beskrives primært konsekvenser for hovedalternativet i forhold til referencesituationen, og kun i tilfælde hvor konsekvenserne vil være væsentligt anderledes, beskrives alternativerne. Datagrundlag De øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse samt projektgrundlaget og statistik danner grundlaget for analysen. Den primære kilde er VVM-redegørelsens relevante kapitler. Derfor fremstår dette kapitel som en opsummering af alle forhold herfra, som kan påvirkebefolkningens livskvalitet og sundhed, materielle goder eller væsentlige socio-økonomiske forhold. Data er fra Danmarks Statistik, Herning og Holstebro Kommuners kommuneplaner samt udviklingsplanen for Region Midtjylland fra Indbyggertal er indhentet fra Danmarks Statistik Statistikbanken.dk) gældende for byerne i området pr. 1. januar 2011 Danmarks Statistik 2011) Relevante planforhold På baggrund af Holstebro og Herning Kommuners kommuneplaner og de gældende lokalplaner er det analyseret, hvilke udpegninger og retningslinjer, der gælder for områder inden for og omkring korridoren. I Holstebro og Herning Kommuner er der fastlagt rammebestemmelser for følgende planområder: Boligområder Blandet bolig og erhverv Erhvervsområder Centerområder Rekreative områder Offentlige formål Tekniske anlæg Landområde. Rammeområdernes beliggenhed kan ses af figur 12.1 og figur I forhold til den lokale befolkning er det særligt de rammer, der omfatter bolig- og erhvervsområder, og som overlappes af korridoren for en udbygning af rute 18, der er relevant og beskrives nedenfor Eksisterende forhold Strækningen, som projektet omfatter, er beliggende i Region Midtjylland, og regionens udviklingsplan omfatter bl.a. Holstebro og Herning Kommuner. Den gældende udviklingsplan blev udgivet i 2008 og rummer på en række områder regionens mål og ønsker for fremtidig udvikling. De erhvervsmæssige områder, der fremhæves som aktuelle styrkepositioner, er fødevarer, miljø og vedvarende energi, møbler og beklædning samt forskning Region Midtjylland 2008). Samlet set, for hele regionen, var arbejdspladserne i 2005 fordelt med 35 % beskæftigede inden for Offentlige tjenesteydelser og ligeledes 35 % inden for Handel og Service. De primære erhverv, der omfatter landbrug, fiskeri, gartneri og råstofudvinding, udgør kun 4 % af arbejdspladserne, hvoraf landbrug udgør langt størstedelen 93 %) Holstebro Kommune Holstebro har i dag ca indbyggere og fungerer som det administrative centrum i Holstebro Kommune. I byen findes i dag et sygehus, flere uddannelses- og kulturinstitutioner og en station med togforbindelser til Fredericia/Århus, Thisted/Langå Esbjerg samt Thyborøn. Nærmeste indenrigslufthavn er Karup, hvorfra der er daglige forbindelser med København. I kommuneplanen anføres to potentielle områder for fremtidig byudvikling - mod nordvest ved Krunderup eller mod sydøst mellem Halgård og Tvis Holstebro Kommune 2009). Tvis har i dag ca indbyggere, og en mulig byudvikling i denne retning vil delvist ligge inden for korridoren for udbygning af Ringvejen i den østlige del af Holstebro. I Holstebro Kommune ligner arbejdspladsfordelingen regionens samlede, idet det ligeledes er inden for grupperne Handel og service 34 %) og Offentlige tjenesteydelser 40 %), at det største antal arbejdspladser findes. Der er væsentlige turistinteresser knyttet til kommunens kyster langs Vesterhavet og Limfjorden. Omtrent 80 % af de udlejede sommerhuse ved Vesterhavet aftages af tyske turister, hvoraf ca. halvdelen er børnefamilier. Ifølge Holstebro Kommunes kommuneplan kommer turister til området for at fiske i åerne, iagttage fuglelivet, plukke bær og svampe, spille golf, nyde synet af hederne, gå tur i skovene og ved søerne. Men turisterne kommer også for at opleve bylivet, kunsten, kulturen, handelslivet, restaurationerne, musikken, museerne og oplevelsescentrene. Turismen er et forretningsområde, som kommunen ønsker at udvikle. Kommunen arbejder med projekter omkring temaerne aktiv brug af 217

220 Kapitel 12 befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske effekter tilvalg 3 alternativ 2 og 4 alternativ 1 og 3 Hovedforslag alternativ / tilvalg Højspændingsledning, 150/400 kv luft planlagt højspændingsledning, 400 kv råstofgraveområde råstofinteresseområde Kommunegrænse Kommuneplanrammer Vedtagne/forslag: boligområde blandet bolig og erhverv erhvervsområde centerområde rekreativt område offentlige formål tekniske anlæg 0 2 km Figur 12.1 Kortet viser de udpegede rammeområder i Holstebro og Tvis jf. Holste-bro Kommunes kommuneplan og rammerne for Aulum som angivet i Herning Kommunes kommuneplan. De eksisterende og planlagte høj-spændingsledninger er også vist på kortet. naturen, sund turisme, vandring, kanosejlads og fødevarer. Holstebro Kommune 2009). I Holstebro er to af byens større skoledistrikter fordelt med områder på begge sider af Ringvejen, med skolerne beliggende inden for Ringvejen Holstebro Kommune 2011). 218

221 Kapitel 12 befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske effekter alternativ 1 og 2 Hovedforslag alternativ / tilvalg Højspændingsledning, 150/400 kv luft planlagt højspændingsledning, 400 kv råstofgraveområde råstofinteresseområde Kommunegrænse Kommuneplanrammer Vedtagne/forslag: boligområde blandet bolig og erhverv erhvervsområde centerområde rekreativt område offentlige formål tekniske anlæg 0 2 km alternativ 3 og 4 Kommuneplaner og materielle goder Hele den bynære korridor udvidelse af Ringvejen) øst om Holstebro er beliggende i byzone og overlapper kommuneplanrammer fra Måbjerg i nord til Skovlund Plantage i syd jf. figur 12.1). I den nordlige del er størstedelen udpeget som erhvervsområde, samt en del udpeget som centerområde. Centerområdet udgør bymidten samt et område langs Ringvejen og kaldes ofte for bymidten, dvs. der, hvor man i planlægningen ønsker detailhandelen placeret. Figur 12.2 Kortet viser de udpegede rammeområder i Aulum og Herning jf. Herning Kommunes kommuneplan. De eksisterende og planlagte højspændingsledninger er også vist på kortet. 219

222 Kapitel 12 befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske effekter Beskæftigelsesmønsteret i Herning Kommune i 2011 afviger ikke meget fra branchefordelingen for hele regionen eller Holstebro Kommune, idet de to største grupper er Handel og service 39 %) og Offentlige tjenesteydelser 34 %). Arbejdspladser inden for de øvrige brancher er stort set efter samme fordeling som det gennemsnitlige for regionen. Landbrug indgår i de primære erhverv, der i Herning udgør 4 % af kommunens arbejdspladser. Ikke desto mindre optager landbrugsmæssig anvendelse en stor del af jorderne i kommunen, ligesom den mulige udbygning af rute 18 hovedsageligt anlægges på landbrugsjord. Figur 12.3 Figuren viser arbejdspladser i Holstebro Kommune fordelt efter brancher jf. tal fra 2005 efter Danmarks Statistik 2012). Vandkraftværket ved Ringvejen stod færdigt i 1942 og producerer årligt omkring 2,5 mil. kwh Skov- og Naturstyrelsen 2000). El-produktionen svarer i dag til forbruget i ca. 600 parcelhuse. Vandkraftværket er desuden udpeget som bevaringsværdig bygning med høj bevaringsværdi. Omkring og syd for Viborgvej er der hovedsageligt boligområder og rekreative områder samt et erhvervsområde og et område udlagt til offentlige formål langs Herningvej. Ved Tvis overlapper korridoren dels et ubebygget boligområde samt to områder udlagt til erhverv. Inden for korridoren øst om Holstebro og Mejrup ligger kun få udpegede rammeområder. Der er tale om to erhvervsområder, et ved Måbjerg og et umiddelbart vest for Mejrup Kirkeby. Desuden ligger en højspændingsledning inden for undersøgelseskorridoren, hvor Viborgvej og Savstrup Å krydser korridoren. Mellem Tvis og Aulum øst for korridoren, findes et råstofgraveområde og -interesseområde. I råstofgraveområdet kan der indvindes i planperioden , mens interesseområdet er udpeget på baggrund af vis sandsynlighed for at finde en egnet forekomst Herning Kommune I Herning Kommune forløber strækningen tæt ved Aulum, hvor der i dag er ca indbyggere, et mindre beboelsesområde i Sinding, der rummer 240 beboere, samt Herning by, der har ca indbyggere. Herning by er det administrative centrum for Herning Kommune, og der er togforbindelser til bl.a. Struer/Thisted, Fredericia, Skjern og Århus. Byen rummer flere uddannelses- og kulturinstitutioner, herunder Herning Messecenter. I Gødstrup, vest for Herning, planlægges anlæg af regionens kommende storsygehus. Arealet hertil fremgår af figur 12.2 som rammeområde til offentlige formål, og er delvist sammenfaldende med undersøgelseskorridoren. Herning Kommune angiver i kommuneplanen, at kommunen i forhold til turisme mest er kendt for erhvervsturisme med fokus på energi- og miljøteknologi. Ved erhvervsturisme kommer de besøgende i forbindelse med enkeltstående arrangementer, hvilket skaber ekstra liv og økonomisk vækst for områdets attraktioner og erhvervslivet Herning Kommune 2009). I kommuneplanen angives endvidere, at der i kommunen er andre seværdigheder og attraktioner, som har stort udviklingspotentiale, ligesom tilgængelighed i forhold til turistattraktioner og events skal forbedres. Turismen er således et område, der søges udviklet, men som i dag ikke spiller en afgørende rolle. Kommuneplaner og materielle goder Indenfor korridoren langs Herningvej ligger et erhvervsområde vest for Aulum og et mindre område til blandet bolig og erhverv ved Ljørring nord for Løven Å. De blandede rammeudpegninger for Sinding er ligeledes fuldt beliggende inden for korridoren. Korridoren øst om Herning overlapper en ramme for et område udpeget til fritidsformål, der bl.a. omfatter Løvbjerg Plantage. Vest om Herning ligger inden for korridoren to områder, der er udlagt til offentlige formål, heraf det ene til Gødstrup Sygehus, mens det andet, vest for Snejbjerg er udlagt til idrætsanlæg, institutioner mv. Nord for omfartsvejen ved Herning Messecenter er området, der grænser op til vejen, udlagt som erhvervsområde. Endelig findes der, i korridoren omkring en forbindelsesvej syd om Gødstrup, udlagte rammeområder for Gødstrup by og Gødstrup Sø hhv. blandet bolig / erhverv og fritidsformål). I den bynære del omkring Tjørring findes blandede rammeudlæg. Korridoren krydser flere steder en eksisterende højspændingsledning, med overordnet nordsyd-gående retning. Dertil findes en planlagt ny højspændingsledning i vestlig retning nord for Snejbjerg jf. figur 12.2) Vurdering af virkninger fra projektet I det følgende vurderes virkningerne fra projektet med udgangspunkt i hovedforslaget. Hvor påvirkninger af be- 220

223 Kapitel 12 befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske effekter Figur 12.4 Vandkraftværket blev opført i 1942, hvor Storå blev opdæmmet, og Vandkraftsøen opstod efter Region Midtjylland 2005). folkning, materielle goder eller socioøkonomi for de andre alternativer adskiller sig fra hovedalternativet, fremgår dette af vurderingen. Vurdering af virkningerne er i al væsentlighed baseret på beskrivelserne i de øvrige kapitler, men med fokus på betydningen for befolkning, materielle goder eller socioøkonomi Driftsfase Herunder vurderes påvirkningerne på befolkning, materielle goder og socioøkonomi, som følge af de permanent blivende nye vejstrækninger. Befolkning Trafikale konsekvenser. De direkte konsekvenser af projektet er blandt andet mindre rejsetid mellem Holstebro og Herning varierende blandt de forskellige alternativer) og mindre trafik på hovedlandevejen til gavn for cyklisternes sikkerhed jf. kapitlet om trafik). Omvendt viser beregninger, at der er risiko for et forhøjet antal af ulykker for alle alternativer Tetraplan, 2012). I forhold til det generelle niveau er ændringen ikke væsentlig, men for de mennesker, der bliver impliceret i uheld, vil det i yderste fald have meget alvorlige konsekvenser. Generelt vil etableringen af rute 18 medføre bedre og hurtigere transport, hvilket blandt andet vil komme pendlere til gode. Luftforurening. Der sker en mindre stigning i luftforureningen i landområderne, mens der sker et beskedent fald på bystrækningerne jf. kapitlet om luft og klima). Det gælder NO X, HC, CO og partikler, samt for CO 2, der har betydning i globalt perspektiv. Dette gælder for alle alternativer, dog mere udtalt for alternativerne 2 og 4, der bl.a. medfører en ny vejstrækning øst om Holstebro. Støj. Der sker en lille forøgelse af støjbelastningen af boliger SBT) ved hovedforslaget og alternativ 2, i forhold til 0-alternativet. For enkelte ejendomme vil dette være mærkbart, og kan for den enkelte opleves som en alvorlig effekt. Dette kan jf. kapitel om støj, blandt andet afværges med facadeisolering, til hvilket der kan søges tilskud hvis støjbelastningen er over 63dB. Herudover er der indarbejdet støjreducerende belægning på de nye vejstrækninger samt støjafskærmning ved tæt beboede områder ved Ljørring, Sinding og Snejbjerg. For alternativ 1 og 3 vil Ringvejen i Holstebro blive udbygget, og her vil støjafskærmning sikre, at de vejledende støjgrænser ikke overskrides. For alternativ 2 og 4 vil der være tale om ny støj i relativt uforstyrrede områder øst for Holstebro. Til gengæld mindskes trafikken gennem Holstebro langs Ringvejen. Friluftsliv. Friluftsliv og adgang til grønne områder er en vigtig del af folks trivsel og sundhed. Som beskrevet i kapitlet omkring rekreative forhold, er der flest rekreative mulig- 221

224 Kapitel 12 befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske effekter heder og faciliteter i og omkring byområderne for detaljer henvises til kapitlet om friluftsliv). Hverken den nordlige strækning, midten, eller den sydlige strækning vil opleve væsentlige gener i forhold til det eksisterende friluftsliv. Generelt kan den øgede støj dog have en negativ effekt for oplevelsen ved brug af de nærliggende rekreative områder. Dette forventes ikke at have større betydning for brugere og niveauet forventes ikke at være så højt, at det kan udgøre en sundhedsrisiko. Figur 12.5 Figuren viser arbejdspladser i Herning Kommune fordelt efter brancher jf. tal fra 2005 efter Danmarks Statistik 2012). Til sammenligning med de andre alternativer, er der ved alternativ 1 og 3 identificeret en mulig forstyrrelse af jagtinteresser omkring den nordlige motorvej øst om Holstebro. Dette kan have stor betydning for den enkelte jæger. Alternativ 2 har ingen væsentlige påvirkninger af friluftslivet. Arealanvendelse. Eftersom der anlægges en ny vej i åbent land, vil der være ændringer i arealanvendelse med påvirkning for befolkningen. Dette er behandles under afsnittet om arealinddragelse. Tabel 12.1 Arealmæssige konsekvenser af de undersøgte forslag Materielle goder og socioøkonomi Arealinddragelse. Projektet vil medføre et arealbehov, der vil påvirke eksisterende boliger og landareal. Ifølge notat om arealbehov Vejdirektoratet 2012), vil der for hovedforslaget skulle total eksproprieres ejendomme. Ligeledes vil Forslag Hovedforslag Holstebro S - Herning N + landevej rute 18 - rute 15) Alternativ 1 Holstebro Ringvej - Herning N + landevej rute 18 - rute 15 Alternativ 2 Holstebro N - Herning N + landevej rute 18 - rute 15 Alternativ 3 Holstebro Ringvej - Herning S Alternativ 4 Holstebro N - Herning S Tilvalg 1 Nordre Ringvej ved Holstebro Tilvalg 2 Motortrafikvej mellem rute 18 og rute 15. Forøget påvirkning i forhold til hovedforslaget Tilvalg 3 Motorvej mellem rute 18 og rute 15. Forøget påvirkning i forhold til hovedforslaget Antal ejendomme, der skal totaleksproprieres stk.) Antal ejendomme, der berøres af permanent arealerhvervelse stk.) Permanent arealbehov ha) Antal ejendomme der berøres af midlertidig arealerhvervelse stk.) Midlertidige arealer til anlægsarbejder ha) Kilde: Vejdirektoratet

225 Kapitel 12 befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske effekter ca. 200 ejendomme berøres af permanent arealerhvervelse. Til sammenligning med de andre alternativer vil hovedalternativet medføre mindst muligt påvirkning. Tabel 12.1 viser de foreløbige estimater på antal eksproprieringer: Fra et socioøkonomisk perspektiv, vil den nye vej/vejudvidelsen betyde bedre transport muligheder og hurtigere transport, hvilket blandt andet vil komme pendlere til gode, hvorved fastholdelse af arbejdskraft lettes og ligeledes lettes virksomhedernes logistikopgaver og transport af gods VD 2010:124). Dette vil udgøre en økonomisk genvist. For de enkelte familier der bor i de ejendomme, der skal total eksproprieres, vil forandringen have stor betydning, og der kan være negative konsekvenser for disse, herunder livskvalitet og privat økonomiske aspekter. For de ejendomme, hvor arealet berøres, kan der opleves negative virkninger, men disse søges minimeret mest muligt jf. kapitel om arealbehov). Barrierevirkninger. Da der i projektet er inkluderet overførte veje og tunneller, forventes den nye motorvej/udvidelsen af eksisterende veje ikke at udgøre væsentlige barrierer for befolkningen i et omfang der vil have socioøkonomiske konsekvenser. Materielle goder. Der er ikke identificeret påvirkninger af materielle goder i driftsfasen Anlægsfase I anlægsfasen inddrages et større areal end når projektet er færdigt. Det kan medføre gener i forhold til ejerne af de berørte ejendomme, Befolkning Trafikale konsekvenser. De direkte konsekvenser af anlægsfasen er ikke kendte, men det forventes at anlægsfasen kan have konsekvenser for de bløde trafikanter cyklister generelt og gående i bynære områder). Disse konsekvenser vil tilgodeses i form af midlertidige alternative cykel/gå-ruter. Det samme gælder i tilfælde af midlertidigt afspærrede veje, hvor alternativer ruter anvises. Luftforurening. Anlægsarbejdet vil afstedkomme luftforurening i form af støv fra gravearbejde og emissioner fra entreprenørmaskiner. Størrelsen og placeringen af de primære anlægsarbejder væk fra tæt beboede områder betyder, at emissionerne vil have begrænset gene virkning. Støj. Anlægsarbejdet kan medføre støj. Dette vil påvirke de ejendomme der midlertidigt kommer til at bo tæt ved en byggeplads. Generelt vil støjen dog være begrænset til kortere perioder, idet anlægsarbejderne flytter sig langs linjeføringen. Vejdirektoratet vil tilrettelægge anlægsarbejdet, bl.a. gennem krav til entreprenørerne, så vejens naboer generes mindst mulig under anlægsarbejdernes udførelse. Friluftsliv. I forhold til anlægsfasen, som varer tre år, kan der opstå barrierer for cyklister og motionister. Dette udgør en væsentlig påvirkning i forhold til disses sundhed. Som nævnt i kapitlet om friluftsliv bør der inkluderes foranstaltninger, der opretholder passage og mulighed for fortsat aktiviteter i anlægsperioden. For både hovedforslag og alternativer kan anlægsfasen betyde øget støj til gene for befolkningen. I forhold til friluftslivet forventes dette dog ikke at have væsentlig effekt. Arealanvendelse. Eftersom der anlægges en ny vej i åbent land, vil der være ændringer i arealanvendelse med påvirkning for befolkningen. Dette er behandles under afsnittet om arealinddragelse. Materielle goder og socioøkonomi Arealinddragelse. Projektet vil medføre et arealbehov, der vil påvirke eksisterende boliger og landareal. Ifølge notat om arealbehov Vejdirektoratet 2012), vil der for hovedforslaget i anlægsfasen være behov for ha arealer til anlægsarbejder. Dette vil berøre ca ejendomme, og potentielt have betydning for eventuel landbrugsproduktion på de givne arealer. Til sammenligning med de andre alternativer vil hovedalternativet medføre mindst muligt påvirkning, jf. tabel 12.1 for estimerede eksproprieringer ovenfor. Da anlægsfasen vil vare ca. 3 år kan selv en midlertidig ændring i arealanvendelsen opleves som et stort indgreb for befolkningen på de berørte ejendomme. Fra et socioøkonomisk perspektiv, forventes midlertidige indgreb ikke at have nogen væsentlig påvirkning. Barrierevirkninger. Omfanget af anlægsfasen og dermed omfanget af eventuelle barrierevirkninger er ikke kendt. Det forventes at arbejdspladser placeres og anlægsarbejdet udføres så det giver færrest mulig gener til befolkningen. Eventuelle barrierevirkninger bør mindskes bedst muligt, eksempelvis under konstruktion af tunneller, passager mv. bør der etableres alternative ruter til cyklister mv. Materielle goder. I forhold til Vandkraftværket, som ligger meget tæt på Ringvejen, er det vigtigt at der inkluderes foranstaltninger, således at funktionen af værket kan opretholdes gennem hele anlægsperioden. Ligeledes er værket som bygning bevaringsværdigt. Der findes desuden flere højspændingsledninger indenfor korridoren, hvilke der også skal tages hensyn til i planlægningen af anlægsarbejdet Eventuelle mangler Detaljer omkring anlægsfasen herunder placering af arbejdspladser) er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt, dette har dog ikke betydning for den samlede vurdering. 223

226 Kapitel 13 referencer 13. referencer 13.1 landskab og jordbund DJF Jordklassificering. s.l. : Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Institut for Agroøkologi, Digitale kortdata. GEUS Danmarks Digitale Jordartskort 1: Herning Kommune Kommuneplan s.l. : Herning Kommune, a. Naturpolitik - Status, rapport 1 november s.l. : Herning Kommune, 2008a. Holstebro Kommune Kommuneplan s.l. : Holstebro Kommune, Kommuneplan s.l. : Holstebro Kommune, pers. kom Kort & Matrikelstyrelsen Højdemodel 20z20 grid Kristiansen, L. Red.) Råstofplan 2008 for Region Midtjylland. s.l. : Region Midtjylland, s Larsen, G. og Kronborg, C Geologisk set. Det mellmeste Jylland. s.l. : Geografforlaget, Miljøministeriet. 2011a. Danmarks Miljøportal. Database med myndighedernes naturdata. [Online] 2011a b. Vejledning om Landskabet i kommuneplanlægningen. s.l. : Miljøministeriet, 2007b. Region Midtjylland Forslag til Råstofplan

227 Kapitel 13 referencer Kortbiag fra regionens hjemmeside. [Online] [Citeret: 1. November 2011.] dk/regional+udvikling/milj%c3%b8/r%c3%a5stoffer/ r%c3%a5stofplan. Smed, P Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland. s.l. : Geografforlaget, plante- og dyreliv Andersen, P.N. og Madsen, A.B Trafikdræbte større dyr i Danmark - kortlægning og analyse af påkørselsforhold. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, s. 1-58, Faglig rapport fra DMU nr Tilgængelig på Botanisk-Forening Data fra projektet Atlas Flora Danica, ruderne der dækker området inden for undersøgelsesområdet Baagøe, H. og Degn, H.J Pattedyr Mammalia. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. [red.] B. Søgaard og T. Asferg. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet., s Årg. Faglig rapport fra DMU nr Baagøe, H. og Jensen, T. S Dansk Pattedyratlas. s.l. : Gyldendal, Danmarks-Miljøundersøgelser Den danske rødliste. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur B- FDC). s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, Tilgængelig på: Dansk-Ornitologisk-Forening DOFBasen. Database med oplysninger om fugle. [Online] Fuglelokaliteter i Ringkøbing Amt. s.l. : Dansk Ornitologisk Forening, Degn, H.J. og Baagøe, H Undersøgelser vedr. flagermus i forhold til Holing-projektet Elmeros, M., Viñas, M.M., Andersen, P.N. & Baagøe, H.J Undersøgelser af pattedyrs brug af faunabroer på rute 18 ved Herning. En biologisk vurdering med anbefalinger til forbedringer og fremtidig praksis for faunabroer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. Faglig rapport fra DMU nr Fjederholt, S pers. kom) Vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Midtjylland Fog, K. og Hesselsøe, M Padder Amphibia. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. [red.] B. Søgaard og T. Asferg. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, s Årg. Faglig rapport fra DMU nr Fog, K., Schmedes, A. og Rosenørn de Lasson, D Nordens padder og krybdyr. s.l. : GAD, Foreningen til svampekundskabens fremme Danmarks svampeatlas. [Online] Herning-Kommune. 2008a. Naturpolitik - Status, rapport 1 november s.l. : Herning Kommune, 2008a b. Naturpolitik, Muligheder, rapport 2, november s.l. : Herning Kommune, 2008b c. Naturpolitik, rapport 3, november s.l. : Herning Kommune, 2008c. Hesselsøe M og Christensen P.K Kortlægning af padder og krybdyr rute 18 Gerning-Holstebro). Rapport fra Amphi Consult til Vejdirektoratet Holm, T.E Danmarks fugle og natur. [Online] Holstebro og Omegns Fiskeriforening. [Online] [Citeret: 3. November 2011.] Holstebro-Kommune. 2011a. Forslag til Naturpolitik. s.l. : Holstebro Kommune, 2011a. Jacobsen, P. Ravn Krybdyr Reptilia. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. [red.] B. Søgaard og T. Asferg. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser. Aarhus Universitet, s Årg. Faglig rapport fra DMU nr Jensen, A. R., Ejbye-Ernst, M. og Søgaard, B Fisk Pisces. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. [red.] B. Søgaard og T. Asferg. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, s Årg. Faglig rapport fra DMU nr