Kommunalbestyrelsen. Referat. 1. juli 2016 kl. 08:15. Kommunalbestyrelsens mødesal - EKSTRA ORDINÆRT MØDE. Indkaldelse

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen Referat 1. juli 2016 kl. 08:15 Kommunalbestyrelsens mødesal - EKSTRA ORDINÆRT MØDE Indkaldelse Hanne Agersnap Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Finn Riber Rasmussen Dorthe la Cour Søren P. Rasmussen Curt Købsted Henrik Brade Johansen Henriette Breum Simon Pihl Sørensen Henrik Bang Jens Timmermann Jan Kaspersen Birgitte Hannibal Karsten Lomholt Mette Hoff Ib Carlsen Anne Jeremiassen Jakob Engel-Schmidt Sofia Osmani Dorete Dandanell Henrik Brade Johansen (B) var fraværende Finn Riber Rasmussen (A) var fraværende Karsten Lomholt (C) var fraværende Birgitte Hannibal (UP) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V).

2 Fra administrationen deltog: Søren Hansen Bjarne Holm Markussen Ulla Agerskov Pernille Holmgaard Rene Rasmussen Lene Stangerup (referent) 2

3 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Anmodningssag - udtræden af Loop City 4 2 Påbud Indeklima Lundtofte Skole 5 3 Lukket punkt Ejendomssag 9 3

4 Punkt 1 Anmodningssag - udtræden af Loop City Sagsfremstilling Den socialdemokratiske gruppe ønsker følgende sag optaget på kommende Kommunalbestyrelsesmøde: "Socialdemokratiet ønsker en drøftelse af kommunens engagement i Loop City, idet det er gruppens opfattelse, at kommunens interesser ikke varetages i fornødent omfang i regi af Loop City. Konkret foreslår Socialdemokratiet, at kommunen udtræder af Loop City og fortsætter samarbejdet bilateralt med de forskellige aktører, herunder de andre kommuner." Arbejdsprogram 2016 for Loop City og Politisk charter for Ringbysamarbejdet (bilag). Beslutning Kommunalbestyrelsen, 20. juni 2016, pkt. 34: Kommunalbestyrelsen, den 20. juni 2016 V stillede forslag om, at sagen oversendes til Økonomiudvalget med henblik på yderligere belysning. For stemte: V (3), F (2), B, Ø, O og Birgitte Hannibal (UP) Imod stemte: C (5), A (5), I og Dorthe la Cour (UP) A stillede forslag om, at sagen udsættes med henblik på genbehandling på et ekstraordinært Kommunalbestyrelsesmøde i uge 26. Forud for Kommunalbestyrelsesmødet optages der dialog med Loop City. For stemte: A (5), V (3), F (2), O, I, B, Ø, Dorthe la Cour (UP) og Birgitte Hannibal (UP). Imod stemte C (5). Kommunalbestyrelsen, den 1. juli 2016 Henset til, at kommunen allerede har disponeret midler til Loop City i indeværende år, deltager kommunen året ud i finansieringen af Loop City på nuværende niveau, og med deltagelse i de konkrete projekter. I forhold til det fremadrettede arbejde drøftes dette i forbindelse med budgetforhandlingerne, idet det forudsættes, at kommunen opnår en langt mere rimelig balance mellem udgifter og udbytte. Et udbytte og en prioritering der afspejler, at kommunen i forvejen er den kommune, der bedrager næstmest til finansieringen af letbanen. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. Finn Riber Rasmussen (A) var fraværende. Karsten Lomholt (C) var fraværende. Birgitte Hannibal (UP) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V). Bilag Politisk charter for Ringbysamarbejdet Arbejdsprogram 2016 for LOOP CITY Projektoversigt Halvårsstatus - første halvår 2016 Finansiering af Loop City i 2016 Oversigt over skønnet finansieringsbehov 2017 Referat af møde mellem LTK og Loop City 4

5 Punkt 2 Påbud Indeklima Lundtofte Skole Resumé Den 31. april 2014 afgav Arbejdstilsynet påbud til Lyngby-Taarbæk Kommune om at sikre passende luftkvalitet i klasseværelserne i hovedbygningen på Lundtofte Skole, samt rådgivningspåbud om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøproblemer. Forvaltningen har fulgt op på rådgivningspåbuddet og har samarbejdet med ekstern rådgiver, som har udarbejdet en rapport og en konkret løsningsbeskrivelse. Forvaltningen har efterfølgende søgt at gå i dialog med Arbejdstilsynet om den påtænkte gennemgribende modernisering af Lundtofte Skole som er affødt af projekt "Liv i Lundtofte" samt senest anket påbuddet om at sikre passende luftkvalitet til Arbejdsmiljøklagenævnet. Forvaltningen foreslår med nævnte sag, at der tages stilling til kommunens håndtering af problematikken. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1) kommunen finder en midlertidig løsning, og finansieringen heraf sker med baggrund i det allerede afsatte beløb til projektet, hvoraf der frigives 3,3 mio. kr. Alternativt kan forvaltningen pege på følgende løsningsmuligheder: 2) kommunen udbedrer indeklimaforholdet som en permanent løsning snarest mulig, og finansieringen heraf sker med baggrund i det allerede afsatte beløb til projektet, hvoraf der frigives 10 mio kr. 3) at der arbejdes videre med genopretnings- og moderniseringsprojektet, som er en del af projektet 'Liv i Lundtofte' og at indeklimaproblematikken løses i den forbindelse. Sagsfremstilling Kommunen modtog i foråret 2014 et påbud fra Arbejdstilsynet om at udbedre indeklimaforholdene i østfløjen på Lundtofte Skole. Modtagelsen af påbuddet skete umiddelbart før opstart af projekt "Liv i Lundtofte", som dog på daværende tidspunkt ikke omfattede skolen. Forvaltningen tilknyttede et ekstern rådgivningsfirma, der udarbejdede en rapport som et løsningsforslag på indeklimaproblematikken i østfløjen. Løsningen tog afsæt i den ekstisterende bygningsmasse. Rådgiver estimerede, at en løsning af indeklimaproblematikken ville andrage ca. 10 mio. kr. Forvaltningen søgte og fik fristforlængelse hos Arbejdstilsynet. I mellemtiden blev det politisk besluttet, at omdrejningspunktet for projekt 'Liv i Lundtofte' ikke skulle være Medborgerhuset, men Lundtofte Skole. Siden slutningen af 2015 har forvaltningen derfor planlagt et omfattende moderniserings- og ombygningsprojekt for Lundtofte Skole, der tænkes omdannet til 'Lundtofte Lærings- og Kulturcenter'. I den forbindelse arbejdes der på en ventilationsløsning, som omfatter hele skolen og indgår i den samlede løsning. Kommunen modtog sidste gang i 2015 fristforlængelse for udbedring af indeklimaforholdene frem til udgangen af Forvaltningen har siden da argumenteret overfor Arbejdstilsynet, at udbedring vil ske i sammenhæng med modernisering og ombygning af Lundtofte Skole til et fremtidigt lærings- og kulturcenter i projekt Liv i Lundtofte. Forvaltningen har således gjort gældende, at det er absolut mest hensigtsmæssigt at afhjælpe påbuddet sammen med det egentlige ombygnings- og moderniseringsprojekt, både af hensyn til økonomien og i særlig grad i forhold til den fortsatte drift af skolen, jf. også nedenfor. Arbejdstilsynet har ikke ønsket at drøfte mulighederne og afviser yderligere fristforlængelse med henvisning til, at der endnu ikke foreligger et konkret projekt, og at der ikke er taget skridt til udbedring af forholdene. Kommunen har i maj 2016 anket påbuddet til Arbejdsmiljøklagenævnet efter, at der blev givet afslag fra Arbejdstilsynet den 21. april 2016 om fristforlængelse. Kommunen henviser i ankesagen til, at kommunen vil efterkomme påbuddet, men at kommunen vurderer, at det er 5

6 hensigtsmæssigt at slå de to byggeaktiviteter sammen, så der kan findes den bedste tekniske løsning af indeklimaproblemerne, og så skolen ikke skal udsættes for de gener et større ombygningsprojekt medfører i to omgange. Skolens arbejdsmiljøgruppe og skolens ledelse er enig i at anke sagen til Arbejdsmiljøklagenævnet, da også skolen finder det uhensigtsmæssigt, hvis skolens medarbejdere og elever skal igennem to større byggeprojekter inden for en kort periode. Hertil skal selvfølgelig lægges det økonomiske aspekt (merudgifter) ved at gennemføre to adskilte byggeprojekter. Arbejdsmiljøklagenævnet har overfor kommunen bemærket, at klagen ikke har opsættende virkning. Det betyder med andre ord, at påbuddet står ved magt. Anken behandles nu af Arbejdsmiljøklagenævnet, og der kan forventes et svar i efteråret Forvaltningen præsenterer i september 2016 Kommunalbestyrelsen for et idéoplæg, som skal bruges til at igangsætte arbejdet med at realiserie "Liv i Lundtofte", herunder projektering, udbud og ombygning mv. Projektet forventes med den nuværende tidsplan færdig i 4. kvartal 2018/1. kvartal Der er afsat 50 mio. kr. til projektet, heraf 10 mio. kr. til at efterkomme påbuddet. Da anken ikke har opsættende virkning, nødvendiggør det en politisk beslutning om den videre proces. Forvaltningen ser tre mulige scenarier: 1) Kommunen finder en midlertidig løsning. Der kan indsættes miniventilationsanlæg i vinduerne af hvert klasseværelse mod øst, i alt 25 klasselokaler. Tidshorisonten er årsskifte 2016/2017. Fordele: Tidshorisonten for Lundtofte Skole for afhjælpning af påbuddet forkortes med ca. 2 år. Klasserne behøves ikke nødvendigvis at genhuses. Ulemper: Der er tale om en dyr løsning, ca kr. pr. lokale ex. reetablering og uforudsete udgifter, i forhold til, at det kun er en midlertidig løsning. Monteringen af miniventilationsanlæggene vil belaste undervisningen. Det er en æstetisk ikke tilfredsstillende løsning, idet miniventilationsanlæggene skal indsættes i krydsfinerplader i de faste partier af vinduerne. 2) Kommunen udbedrer indeklimaproblemerne som en permanent løsning snarest muligt. Der skal udarbejdes særskilt projekt, som skal sendes i udbud. Tidshorisonten er ca måneder fra igangsættelse af projektet. Fordele: Løsningen vil være permanent og svare til det fremtidige byggeprojekt, dog betinget af at udformningen af det fremtidige byggeprojekt godkendes inden efteråret Tidshorisonten for Lundtofte skole mht. afhjælpning af det mangelfulde indeklima forkortes med ca. halvandet år. Ulemper: Teoretisk set er der risiko for politianmeldelse og bøde. Dog vil forvaltningen kunne påvise, at man er i proces med en udbedring, hvorfor denne risiko vurderes som meget lille. Hovedbygningen vil ikke blive lukket for undervisningen. Skolen udsættes for ombygningsgener i to omgange. Der er fare for, at ventilationsprojektet ikke vil være fuldstændig sammentænkt med den fremtidige ombygning, idet ombygningsplanerne pt. kun foreligger som et idéoplæg, og der kan komme en del ændringer undervejs. Der vil være ekstra udgifter med hensyn til to gange genhusning af østfløjen, etablering af byggeplads, myndighedstilladelse etc. 6

7 Etablering af et ventilationssystem i klasseværelserne i hovedbygningen vil betyde, at krav i Bygningsreglementet om antal krævede kubikmeter pr. elev og pr. lærer vil blive udløst øjeblikkeligt. Det betyder, at der maksimalt vil kunne være 22 elever i de pågældende klasselokaler. 3) Kommunen fortsætter som hidtil med det tiltænkte modernisering- og ombygningsprojekt. En løsning på påbuddet i forhold til indeklimaforholdene indarbejdes i projekt og udbud, og tidshorisonten er ultimo 2018/primo Fordele: Rådgiveren kan finde den bedste tekniske løsning på indeklimaproblemerne og sammentænke løsningen med de øvrige ombygningsplaner. Skolen skal ikke udsættes for de gener et større ombygningsprojekt medfører i to omgange, herunder genhusning. Løsningen vil være den økonomisk mest rentable, idet omkostninger til bl.a. genhusning, etablering af byggeplads, myndighedstilladelse etc. skal faktureres én gang frem for to gange. Der er ved denne løsning den største sikkerhed for, at ventilationsprojektet er fuldkommen afstemt med de øvrige ombygningsplaner, idet projekteringen varetages af et samlet rådgiverteam. Ulemper: Løsningen indebærer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, herunder risiko for politianmeldelse og bøde. Forvaltningen vurderer, at risikoen med en politianmeldelse er lille. Hovedbygningen vil ikke blive lukket for undervisningen. Risiko for omdømmetab og negativ presseomtale Lundtofte Skole har en længere tidshorisont mht. afhjælpning af mangelfuldt indeklima. Forvaltningen vurderer samlet set, at scenarium 1 er den bedste løsning, idet vi med denne løsning reagerer hurtigst muligt på påbuddet. Dette vil skabe ro i forhold til dialogen med Arbejdstilsynet, eleverne og skolens medarbejder. Forvaltningen agter at tage kontakt til KL, som Forvaltningen er bekendt med, at andre kommuner har haft held med at få assistance fra. Lovgrundlag Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, som strider mod arbejdsmiljølovgivningen, herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Som udgangspunkt har klager over Arbejdstilsynets afgørelser til Arbejdsmiljøklagenævnet opsættende virkning, jf. Arbejdsmiljølovens 81, stk. 3. Dette gælder dog ikke, når der er tale om afgørelser om straks at bringe ulovlige forhold i orden eller når afgørelsen går på at bringe disse i orden efter en given frist. I sagen har Arbejdsmiljøklagenævnet ikke tillagt klagen opsættende virkning. Økonomi Der er afsat ca. 50 mio. kr. til moderniserings- og ombygningsprojektet for Lundtofte Skole Lærings og Kulturcenteret Lundtofte, heraf 10 mio. kr. til at efterkomme påbuddet. Såfremt: 1) kommunen etablerer en midlertidig løsning, vil der være ekstra udgifter til at finansiering, som anslås at koste max. 3.3 mio. kr. Såfremt nogle af klasselokalerne skal relokeres, vil dette andrage en endnu ikke estimerbar omkostning. De ekstra udgifter på godt 3.3 mio. kr. skal lægges oveni de estimerede 10 mio kr. til udbedring af indeklimaproblematikken. 2) kommunen udbedrer indeklimaforholdet som en permanent løsning snarest mulig vil der være ekstra udgifter til to gange genhusning, etablering af byggeplads, myndighedstilladelser, 7

8 mindre ændringer i forhold til selve ombygningsprojektet etc. De ekstra udgifter anslås til ca. tre mio. kr, som skal lægges oveni de estimerede 10 mio kr. til udbedring af indeklimaproblematikken. 3) kommunen fortsætter som hidtil med det tiltænkte moderniserings- og ombygningsprpjekt vil der ikke være ekstra udgifter til to gange genhusning, etablering af byggeplads, myndighedstilladelser etc. De under pkt. 1 og 2 nævnte ekstraudgifter skal afholdes af de pt. afsatte 50 mio. kr. til moderniserings- og ombygningsprojektet for Lundtofte Skole Lærings og Kulturcenteret Lundtofte, idet Forvaltningen ikke kan pege på andre finansieringsmuligheder. Forvaltningen gør opmærksom på, at idéoplægget i forvejen er økonomisk meget presset. Forvaltningen arbejder endvidere på en række optioner, som vil være med til at sikre et vellykket projekt og et kvartersløft, men henleder opmærksomheden på, at projektet ikke kan rummes indenfor de pt. afsatte 50 mio. kr. Hvis kommunen vælger scenarium 2 bemærkes det, at de 10 mio. kr., som er afsat i budget til Liv i Lundtofte, som hidrører fra midler afsat til udbedring af indeklimaforholdene, ikke længere vil indgå i den samlede projektøkonomi. Det vil være mindreudgifter knyttet til det samlede projekt, hvis ventilationssystemet installeres før resten af moderinserings- og ombygningsprojektet går i gang, men mindreudgifterne vil næppe svare til udgifterne til etabelering af ventilationssystem, dels fordi det altid er dyrere at udskille et delprojekt i et større byggeprojekt, dels på grund af de merudgifter, der knytter sig til genhusning af to omgange mm. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Henset til de lave klassekvotienter på Lundtofte Skole i kommende skoleår, og det igangværende millionprojekt for gennemgribende renovering og udbygning af skolen, søges indeklimaproblemet løst gennem opsætning af CO2 målere i relevante klasselokaler og med manuel udluftning. Beslutningen skal ses i lyset af den forudgående dialog med medarbejderne, og at den mekaniske ventilation har første prioritet i forbindelse med den endelige renovering af Lundtofte Skole. Henrik Brade Johansen (B) var fraværende. Finn Riber Rasmussen (A) var fraværende. Karsten Lomholt (C) var fraværende. Birgitte Hannibal (UP) var fraværende. I stedet deltog Jørn Moos (V). Bilag Brev fra Arbejdsmiljøklagenævnet 8

9 Punkt 3 Lukket punkt Ejendomssag 9

10 Bilag Politisk charter for Ringbysamarbejdet Arbejdsprogram 2016 for LOOP CITY Projektoversigt Halvårsstatus - første halvår 2016 Finansiering af Loop City i 2016 Oversigt over skønnet finansieringsbehov 2017 Referat af møde mellem LTK og Loop City Brev fra Arbejdsmiljøklagenævnet 10

11 LOOP City er visionen om en bæredygtig udvikling af forstæderne rundt om København. modloop På vej City2047 Politisk charter vedtaget af Ringbysamarbejdet udfordringer Ringbysamarbejdet er et politisk dialogprojekt om en fælles byvision LOOP City. PRINCIPPER: Med i projektet er Lyngby Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Albertslund Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Region Hovedstaden samt repræsentanter for Miljøministeriet og Transportministeriet. Ringbysamarbejdet er baseret på frivillighed og åbenhed. Parterne forpligter sig selv og hinanden til at arbejde for den fælles byvision ved dette politiske charter samt ved løbende at indgå projektsamarbejdsaftaler. Med afsæt i byvisionen LOOP City, vil vi dyrke kommunernes lokale styrker, så vi kan understøtte hinanden i den fælles regionalpolitiske vision. Grøn mobilitet vi ønsker at gøre det lettere, sun- MÅL: dere og mere effektivt og miljøvenligt at bevæge sig rundt i Hovedstadsområdet. Bæredygtig Byudvikling vi ønsker at starte en byomdannelse, hvor intensivering af byudviklingsområderne knytter sig direkte til den kollektive trafi k. Ringbyen skal tilbyde gode, vedkommende rammer for et kvalitetsfyldt hverdagsliv med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab. Vores mål er, at håndteringen af de 10 udfordringer indgår som en del af værktøjskassen, når byen udvikles. Økonomisk vækst vi ønsker at bidrage til hovedstadens vækst ved at øge bykvaliteten og de trafi kale løsninger i forstæderne, og vi vil stå sammen om at udnytte det store potentiale, der er for en bæredygtig genbrug af byen på tværs af kommunegrænserne i Hovedstadsområdet.

12 Strategi 1 Fra 10 kommuner til én Ringby og en sammenhængende hovedstadsregion - FORBIND! Vi vil forbinde kommunerne i Ringbyen og resten af Hovedstadsregionen i et sammenhængende net af bæredygtige transportløsninger og infrastrukturer. En letbane i Ring 3 skal medvirke til at give optimal tilgængelighed og sammenhæng med den øvrige kollektive trafi k. Vi vil understøtte og styrke grøn transport og mulighederne for at bevæge sig aktivt og rekreativt på tværs af kommunegrænserne. Vi forpligter os til at arbejde for en letbane i Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj og Brøndby Strand samt Avedøre Holme i syd, samt ved mobilitetsplanlægning at styrke letbanens passagerandel og brugen af bæredygtige transportformer. Strategi 2 Et stort vækstpotentiale - FORTÆT! Vi vil udvikle tætte og levende byområder omkring nuværende og kommende stationer. Vi ønsker at se vores investeringer i Ringbyens offentlige rum og infrastrukturer bære frugt og danne grobund for nye. Målet er en langsigtet byvækststrategi, der understøtter en positiv udviklingsspiral og en gunstig erhvervsudvikling. Med afsæt i LOOP City og de 10 udfordringer vil vi styrke og dyrke den lokale identitet, som en rollefordeling kommunerne imellem. Vi forpligter os til - i dialog med borgere og erhvervsliv - at skabe rammerne for en innovativ og bæredygtig udvikling af Ringbyens stationsnære byudviklingsområder. Strategi 3 Naturskønne omgivelser FASTHOLD OG FORSTÆRK! LOOP City understøtter fi ngerplanens strukturerende kvaliteter. Ringbyens byområder fl etter fi ngre med de grønne kiler og skaber forbindelse mellem Køge bugt og store søog vådområder i nord. Ringbysamarbejdet ønsker at fastholde og forstærke de blå og grønne strukturer i fi ngerbyen og udnytte beliggenheden på grænsen til de grønne kiler. 5 STRATEGIER Vi forpligter os til at integrere det grønne og vandet i byomdannelsen og styrke forbindelserne mellem den tætte by og naturen. Strategi 4 Det starter med et budskab - FORTÆL! LOOP City og samarbejdsplatformen er en fortælling, der kan bringes til udgøre en stærk identitet for både kommunerne enkeltvis og Ringbyen samlet set. Ambitionen er, at kommunikerere en byvision, der er så tydelig, visionær og spændende, at alle parter kan se fordelen i at arbejde for den. Vi vil signalere overfor vores omverden, at de trygt kan investere i Ringbyen, fordi vi er rigtigt mange parter, der arbejder i samme retning. Vi forpligter os til at lave en fælles fortælling om Ringbyens kvaliteter og den bæredygtige omdannelse af udviklingsområderne for at markedsføre LOOP City nationalt og internationalt. Strategi 5 Fra 1 vision og 5 strategier til en række fælles projekter med mange aktører FORTSÆT I ÅBEN PROCES! Vi vil fortsætte den fælles indsats i Ringbysamarbejdet og udvikle samarbejdsformen med nye projekter, alliancer og samarbejdspartnere. Vi forpligter os til i 2012 at beskrive og iværksætte en række tværgående udviklingsprojekter, der skal understøtte LOOP City, de ti udfordringer og strategierne i dette politiske charter.

13 Arbejdsprogram 2016 for A strategic collaboration between 10 municipalities, the capital region of Denmark and the state 1

14 Arbejdsprogram 2016 organisering af loop city LOOP CITY er et samarbejde mellem 10 kommuner, region og stat. Arbejdsprogrammet for 2016 danner rammen om fælles initiativer, som skal styrke udviklingen og væksten på tværs af kommunerne. Arbejdsprogrammet har været i indledende høring i ressourcegruppen og er herefter blevet behandlet af programstyregruppen, referencegruppen og borgmester/formandskredsen i januar Det er herefter op til hver enkelt partner, hvordan implementeringen i egen organisation skal foregå. 2

15 indholdsfortegnelse LOOP CITY I ØKONOMI I DRIFT I PROGRAM 1: SAMSKABENDE BYLEDELSE 7 URBACT 8 VIDENSINDSAMLING 9 KONFERENCER 10 NETVÆRKSBASERET STRATEGISK BYLEDELSE 11 PROGRAM 2: SAMMENHÆNGENDE by 12 ARKITEKTKONKURRENCE 13 UDVIKLING AF KNUDEPUNKTER 14 SMART MOBILITY 15 GRØN/BLÅ LOOP CITY 16 STATIONSPLADSER 17 CYKELSTRATEGI 18 BUSTILPASNING 19 PROGRAM 3: STRATEGISK VÆKst 20 FÆLLES VÆKSTINITIATIVER 21 DIGITAL INFRASTRUKTUR 22 INVESTORSTRATEGI 23 BEDRE MULIGHEDER FOR VÆKST 24 LOOP CITY INVESTCPH 25 3

16 PROGRAM 1 SAMSKABENDE BYLEDELSE PROGRAM 2 SAMMENHÆNGENDE BY PROGRAM 3 STRATEGISK VÆKST URBACT ARKITEKTKONKURRENCER FÆLLES VÆKSTINITIATIVER VIDENSINDSAMLING UDVIKLING AF KNUDEPUNKTER DIGITAL INFRASTRUKTUR KONFERENCER SMART MOBILITY INVESTORSTRATEGI NETVÆRKSBASERET STRATEGISK BYLEDELSE GRØN/BLÅ LOOP CITY BEDRE MULIGHEDER FOR VÆKST STATIONSPLADSER LOOP CITY INVESTCPH CYKELSTRATEGI BUSTILPASNING 4

17 LOOP CITY i 2016 LOOP CITY er et af Greater Copenhagens største samlede udviklingsområder, og LOOP CITY har med et stort arbejdsmarked og et stort samlet kulturelt og rekreativt udbud forudsætningen for at spille en betydelig rolle for den fremtidige udvikling både lokalt og regionalt. Arbejdsprogrammet tager udgangspunkt i den politiske vision om LOOP CITY og det fælles politiske charter, der sammenkobler bæredygtig byudvikling, grøn mobilitet og vækst på tværs af kommunerne. LOOP CITY giver en række visionære og intelligente bud på fremtidens bæredygtige bysamfund. Bysamfund, hvor kollektive trafikstrukturer opgraderes og potentialet i Københavns forstæder udnyttes til at rumme en stor del af fremtidens byudvikling i hovedstadsområdet. Byvision LOOP CITY er et svar på at skabe et nyt strukturerende bybånd for hele hovedstadsområdet. Et bybånd, som ikke alene knytter fingrene i fingerplanen sammen, men som binder hele Øresundsregionen sammen og danner basis for en gennemgribende byfornyelse af en række arealer i regionen. Konkret skal LOOP CITY medvirke til at: skabe en bæredygtig og dynamisk by- og erhvervsudvikling omkring den nye letbane forbedre bykvaliteten og grundlaget for bosætning og erhvervsudvikling i hele korridoren blive et internationalt demonstrationsprojekt for samskabende, strategisk byledelse tiltrække investeringer få flere passagerer i den kollektive trafik gennem at fokusere på de fysiske rammer og stationsnærhed For at nå disse mål arbejdes der med programmerne: Program 1: Samskabende byledelse Program 2: Sammenhængende by Program 3: Strategisk vækst Hvert program rummer mange projekter, som skal støtte op omkring de fælles mål, og de vil blive beskrevet på de følgende sider. 5

18 Økonomi i 2016 Drift i 2016 LOOP CITY er økonomisk støttet af Region Hovedstaden, som i perioden tilfører samarbejdet 11,5 mio. kr. til fælles initiativer. Midlerne danner en god base for, at der kan igangsættes projekter, der styrker det fælles mål om at skabe vækst og udvikling i LOOP CITY. De 10 kommuner i LOOP CITY finansierer halvdelen af det fælles programsekretariat og medfinansierer herudover de 3 programmer som vist i tabellen herunder. Ekstern medfinansiering er et vigtigt led i det fælles arbejde, og LOOP CITY har foreløbig opnået statslig støtte til cykelparkering samt EU-støtte til deltagelse i et europæisk netværk om erhvervsudvikling. Der bliver løbende arbejdet på at opnå ekstern medfinansiering til øvrige projekter. Budgetoverslag Regional medfinansiering Kommunal medfinansiering (*) Drift Samskabende byledelse Sammenhængende by Strategisk vækst Ikke programsatte midler I alt LOOP CITYs programsekretariat består af to fuldtidsansatte, programchef Anja Kraag og programleder Vibeke Linde-Strandby, som sikrer fremdriften i samarbejdet og de fælles initiativer. Herudover bidrager Region Hovedstaden med bistand til sekretariatet. Programsekretariatets opgaver er bl.a. at koordinere og administrere programporteføljen, lede de fælles projekter, udarbejde indstillinger, projektoplæg og servicere borgmester/formandskredsen, referencegruppen, advisory boardet og programstyregruppen med dagsordener og relevant materiale. Hovedelementer i driften Udarbejde og sikre fremdrift i programmer og projekter Servicering af samarbejdets parter med dagsordener m.v. Inddragelse af advisory boardet Forberede 1årig projektansættelse i programsekretariatet Kommunikationsstrategi og visuel identitet Udvikling og drift af hjemmeside Effektmålinger Sikre kobling til Hovedstadens Letbane, Greater Copenhagen og øvrige hovedstadsinitiativer Sikre synergi med eksterne analyser Markedsføring og branding Afsøgning af finansierings- og støttemuligheder (*) Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til den kommunale medfinansiering i

19 PROGRAM 1: SAMSKABENDE BYLEDELSE loop city er et unikt eksempel på samskabende byledelse på tværs af kommuner, region og stat, hvor vi sammen skaber synergi i by- og erhvervsudviklingen. Vi videreudvikler kontinuerligt samarbejdsformen og forståelsen af fælles LOOP CITY aktiver, og gennem videndeling sikrer vi et stærkt afsæt. Samskabelse, netværk og strategisk tilgang er fundamentet for at styrke LOOP CITY fremadrettet. Samskabende byledelse skal være med til at understøtte og skabe forankring for alle fælles projekter i LOOP CITY. URBACT EU-projekt om erhvervsudvikling vidensindsamling Inspiration fra TechCity London KONFERENCER Formidling af resultater og ny viden NETVÆRKSBASERET STRATEGISK BYLEDELSE Gode råd om netværksstyring i praksis 7

20 URBACT URBACT er et videndelings- og læringsprogram under EU med fokus på at fremme integreret bæredygtig byudvikling - herunder økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. URBACT giver byer og kommuner mulighed for at arbejde sammen om at gennemføre projekter, udveksle erfaringer og styrke deres viden inden for bæredygtig byudvikling. EFFEKTER Understøttelse af hensigten om at Loop City skal være et internationalt demonstrationsprojekt for samskabende byledelse gennem synliggørelse af LOOP CITY i EU Samarbejde på tværs af landegrænser om byudvikling og dermed ny inspiration Viden om erhvervsudvikling, og særligt om digitale og teknologiske klynger Loop City har i 2015 været i dialog med den engelske by Barnsley, som deltager i URBACT III med projektet TechTown. Projektet sætter fokus på, hvordan små og mellemstore byer konkurrerer eller samarbejder med de regionale / nationale niveauer omkring digitale og teknologiske klynger og initiativer. I projektet vil der blive fokuseret på, hvilken rolle disse klynger har, og på, hvordan mellemstore byer kan opnå en positiv effekt på jobskabelse og vækst som følge af større byers initiativer inden for samme område. Hovedelementer i projektet Afklaringsmøde med lead-partneren Barnsley i januar 2016 Opstartsmøde i februar 2016 med alle 11 partnere Ansøgning til fase 2 i marts 2016 Opstart af projekt i april/maj transnationale møder fordelt i Afrapportering EKSTERNE PARTER EU Barnsley, UK (lead partner) Gavle, Sweden Nyiregyhaza, Hungary Siracusa, Sicily San Sebastian, Spain FINANSIERING kr. af regionale midler TIDSPLAN Cesis, Latvia Dubrovnik, Croatia Limerick, Ireland Basingstoke, UK Clermont Ferrand, France Copenhagen EU Office 8

21 vidensindsamling For at indhente inspiration til arbejdet med samskabende byledelse vil der blive afholdt en inspirations- og videnstur for programstyregruppen og programsekretariatet i foråret I efteråret 2015 udpegede programstyregruppen TechCity i London som rejsemål. Ved udvælgelse af rejsemålet blev der lagt vægt på, at området har arbejdet tværkommunalt i en længere årrække. Derudover vil det være muligt samtidig i TechCity at hente inspiration til arbejdet dels med digitale klynger i URBACT og dels til arbejdet med Digital Infrastruktur. EFFEKTER Inspiration til det videre arbejde med at styrke den samskabende byledelse EKSTERNE PARTER TechCity, London Newmedia2.0 FINANSIERING kr. af regionale midler Hovedelementer i projektet TIDSPLAN Planlægning af studieturen, primo 2016 Afholdelse af studieturen, april 2016 Videndeling med LOOP CITYs samarbejdspartnere 9

22 konferencer Resultater og ny viden vil bl.a. blive formidlet gennem konferencer. Der arbejdes med forskellige typer af konferencer (workshops, seminarer m.v.), og det indarbejdes som en del af kommunikations-strategien. Hovedelementer i projektet Politikerseminar med generel orientering og fokus på projekter og resultater, ultimo 2016 Konference i samarbejde med Reach Media Aps og Berlingske samt Rambøll med fokus på infrastruktur som et aktivt værktøj i den strategiske byudvikling, primo 2016 Internt statusseminar for Loop City partnere, for i plenum at orientere om det fælles arbejde med samskabende byledelse samt informere om projekter og resultater. Der vil blive lagt op til en inddragende debat for at styrke det fælles projekt, efterår 2016 Deltagelse som oplægsholdere på relevante konferencer EFFEKTER Markedsføringsplatform Øget indsigt for alle partnere i det fælles arbejde Øget fokus på de fælles resultater Videndeling EKSTERNE PARTER Greater Copenhagen Private aktører Sponsorer FINANSIERING kr. af regionale midler kr. af kommunale midler kr. fra Rambøll til fælles konference TIDSPLAN 10

23 netværksbaseret strategisk byledelse LOOP CITY går på tværs af administrative grænser, og undersøgelser peger på, at velfungerende strategiske bysamarbejder er væsentlige for at understøtte vækst og udvikling regionalt og hos partnerne. Den typiske situation er, at netværksstyringen udvikler sig på siden af det traditionelle hierarki, således at de to styreformer fungerer samtidigt. Med LOOP CITY som case stillede projektet skarpt på, hvordan netværksbaseret strategisk byledelse gennemføres i praksis. Der er i projektet foretaget en spørgeskemaundersøgelse, afholdt en workshop for planlæggere og planchefer i december 2015 samt udarbejdet en udstilling til Byplanmødet i oktober Hovedelementer i projektet EFFEKTER Inspiration til det videre arbejde med at styrke den samskabende byledelse Belysning af, hvor Loop City er særligt stærke, og hvor der med fordel kan sættes ind Markedsføring af det gode samarbejde EKSTERNE PARTER Dansk Byplanlaboratorium Københavns Universitet FINANSIERING kr. af regionale midler TIDSPLAN Oplæg for udvalgte aktører Spørgeskemaundersøgelse internt i LOOP CITY Workshop for LOOP CITYs ressourcegruppe Artikelserie/temanummer i relevante medier Udstilling på Byplanmødet og i andre regi Afsluttende rapport 11

24 PROGRAM 2: SAMMENHÆNGENDE BY Med et styrket fokus på samskabende byledelse står LOOP CITY over for en transformation fra opdelt til sammenhængende by. Et helhedsperspektiv på byens udvikling sikrer et stærkt fremtidens LOOP CITY, hvor bæredygtighed og fremkommelighed er i centrum. I den sammenhængende by sikrer et veludbygget infrastrukturnet borgere og virksomheder gode muligheder for pendling, oplevelser og rekreative tilbud. Byen sammenkobles på kryds og tværs gennem udvikling af knudepunkter, hvor alle transportformer tilgodeses. ARKITEKTKONKURENCE Eksempelprojekt om bæredygtig byudvikling UDVIKLING AF KNUDEPUNKTER Fokus på centrale omdrejningspunkter for tilgængelighed SMART MOBILITY Sikring af øget mobilitet i Ring 3 GRØN/bLÅ loop city Lokal forankring af Grøn/Blå Strategi STATIONSPLADSER Kobling mellem letbane og by CYKELSTRATEGI Bedre forhold for cyklister BUSTILPASNING Optimering af busdriften i letbanens anlægsperiode 12

25 arkitektkonkurrence Den kommende letbane og de mange nye stationer giver mulighed for at byudvikle i hele LOOP CITY. LOOP CITYs referencegruppe besluttede i 2015 at udpege Glostrup Station som eksempelprojekt for bæredygtig byudvikling. LOOP CITY medfinansierer derfor i samarbejde med Glostrup Kommune en arkitektkonkurrence for stationsområdet. Glostrup Kommune har i flere år arbejdet hen mod at styrke Glostrup Station, og LOOP CITYs medfinansiering af arkitektkonkurrencen støtter op om dette arbejde. Glostrup Kommune varetager selv projektledelsen af arkitektkonkurrencen. Arbejdet med området skal bidrage til inspiration for de øvrige udviklingsområder i LOOP CITY. Der vil blive lagt særligt vægt på, at arkitektkonkurrencen bidrager til at realisere byudviklingspotentialet og give gode løsningsmuligheder for styrkningen af et centralt knudepunkt og implementering af intelligente løsninger til fx optimering af skifteforhold mellem transportformer m.v. EFFEKTER Eksempelprojekt, som kan bidrage med ny viden og inspiration til de øvrige kommuner om, hvorledes byudviklingspotentialet kan realiseres Viden om implementering af smart city løsninger EKSTERNE PARTER Private aktører FINANSIERING kr. af regionale midler kr. fra Glostrup Kommune Lokal projektledelse fra Glostrup Kommune svarende til minimum kr. i arbejdstimer TIDSPLAN Hovedelementer i projektet Bidrag til Glostrup Kommunes foranalyser gennem udarbejdelse af analyse om trafikknudepunkter, med henblik på at belyse optimale skifteforhold, smart city løsninger m.v. Input til konkurrenceprogram som udarbejdes lokalt af Glostrup Kommune 13

26 udvikling af knudepunkter De centrale knudepunkter i LOOP CITY skal udvikles og optimeres. Der vil i første omgang blive set på de største knudepunkter i Lyngby og Glostrup, og en styrkelse heraf vil gavne hele LOOP CITY. Indretning og gåafstand er afgørende for passagertallet i den kollektive trafik, og passagerpotentialet falder væsentligt, hvis gåafstanden ved skift er større end 50 m. Der vil derfor blive fokuseret på optimering af skiftemulighederne m.v. For at styrke knudepunktet yderligere vil der ydermere blive afdækket mulige smart city løsninger, der eksempelvis kan sikre god information til de mange daglige brugere af knudepunkterne. Da der afholdes arkitektkonkurrence for Glostrup Station vil analysen om styrkelse af dette knudepunkt indgå som en del af projektet om arkitektkonkurrencen, og økonomien for arkitektkonkurrencen er derfor øget fra 1 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Samtidig er økonomien for projektet om knudepunkter reduceret fra kr. til kr. EFFEKTER Styrkelse af centrale knudepunkter og dermed styrkelse af passagertallet i den kollektive trafik og tilgængeligheden i hele LOOP CITY Øget passagertal i den kollektive trafik grundet optimale skiftemuligheder og dermed en lettere rejse EKSTERNE PARTER - FINANSIERING kr. af regionale midler TIDSPLAN Hovedelementer i projektet Trafik- og flowanalyser og koblingen mellem knudepunkt og den omkringliggende by Optimeringsanalyse af skiftemuligheder og afdækning af mulige smart city løsninger 14

27 smart mobility LOOP CITY arbejder for at få flere passagerer i den kollektive trafik, og fokuserer på de fysiske rammer og på stationsnærhed. Mobilitet handler ikke kun om infrastruktur. Det handler også om, hvordan man kan bevæge sig fleksibelt rundt, og hvilke behov der er for transport. Fokus er derfor på initiativer, som gør det effektivt, lettere, sundere og mere miljøvenligt at bevæge sig rundt i LOOP CITY gennem mobiilitetstiltag. Projektet vil ultimo 2016 blive søgt integreret i Region Hovedstadens projekt om grøn mobilitet. Hovedelementer i projektet Transportvaneundersøgelser Kompetencekurser for LOOP CITYs partnere Involvering og samarbejde med virksomhederne i erhvervsområderne EFFEKTER Overflytte 9% af alene ture i bil til kollektiv trafik og cykel efter en 3-årig indsats En forøgelse af passagerandelen i bustrafikken med 20% i 2021 Forbedre økonomien i den kollektive trafik med 15 mio. kr. pr. år i billetindtægter En stigning i erhvervslivets tilfredshed med service fra kommunerne i anlægsperioden EKSTERNE PARTER Gate 21 DTU Movia Passagerpulsen Supercykelstisekretariatet Private aktører FINANSIERING kr. af regionale midler kr. af kommunale midler TIDSPLAN 15

28 grøn/blå loop city I foråret 2015 blev Grøn/Blå Strategi behandlet politisk i de 10 LOOP CITY kommuner. Strategien blev udarbejdet som et dialogprojekt mellem Erhvervsstyrelsen (tidl. Naturstyrelsen), Region Hovedstaden og de 10 kommuner i LOOP CITY. Strategiens formål er at fastholde og forstærke de grønne og blå strukturer i Loop Citys forstadsområder og udnytte beliggenheden på grænsen til Fingerplanens grønne kiler. I forlængelse af strategien blev der i november 2015 afholdt en workshop om grønne bykiler med deltagelse af kommunerne og Erhvervsstyrelsen. Workshoppen satte fokus på, at der er et fremadrettet behov for drøftelse og koordinering af det grønne og blå på tværs af LOOP CITY. Dette projekt skal derfor være med til at initiere den ønskede dialog og særligt sætte fokus på et fælles oplevelseskort, der skal synliggøre LOOP CITYs samlede potentiale for events samt fortsætte den fælles dialog omkring grønne bykiler for dermed at bidrage til en ensartethed i kommunernes udpegning heraf. EFFEKTER Lokal forankring af Grøn/Blå Strategi Fælles forståelse af grønne bykiler Synliggørelse af Loop Citys potentiale i forhold til grønne områder og nærhed til vand samt oplevelser Styrkelse af det grønne og blå i fremtidige byudviklingsprojekter EKSTERNE PARTER - FINANSIERING kr. fra Erhvervsstyrelsen kr. af regionale midler TIDSPLAN Hovedelementer i projektet Udarbejdelse af fælles grøn/blå kort Udarbejdelse af fælles oplevelseskort Afklaring af det grønne og blås betydning for byudviklingen og de økonomiske incitamenter for private grundejere til at tænke det ind i fremtidsplanerne Afholdelse af workshops med kommunerne Dialog med Erhvervsstyrelsen 16

29 stationspladser LOOP CITY fik i 2015 udarbejdet et byrumsprogram. Formålet med byrumsprogrammet var at udfolde de muligheder der knytter sig til eller ligger i forlængelse af letbaneprojektet. Byrumsprogrammet fokuserer på det lokale og specifikke i relation til hver enkelt station, de tilstødende forpladser og arealerne langs strækningen. I byrums-programmet beskrives overordnet de elementer, som kommunerne skal forholde sig til, når de skal planlægge og gennemføre anlæg i tilknytning til letbanen. Herudover har Hovedstadens Letbane som supplement til byrumsprogrammet udarbejdet Koncept for stationspladser, som beskriver indholdet på en lille, mellem og stor stationsplads. LOOP CITYs referencegruppe har drøftet, hvorvidt der kan opnås synergi gennem et fælles udbud af stationspladser, og dette vil blive afdækket gennem projektet. Hovedelementer i projektet Behovsanalyse af stationsforpladserne såsom størrelse, aktivitetsniveau, indhold m.v. Byrumsprogram, som indeholder en oversigt over elementer, der skal huskes i forbindelse med anlæg af stationsforpladserne Koncept for stationspladser med beskrivelse af lille, mellem og stor stationsplads Afdækning af behov og mulighed for fælles udbud af stationspladser EFFEKTER Byrumsprogrammet og Koncept for stationspladser kvalificerer kommunernes videre arbejde med stationspladserne Der bliver skabt sammenhæng mellem letbanen og eksisterende byområder og fremtidig byudvikling Der opnås en tydeliggørelse af snitfladen mellem hvad der anlægges i letbaneprojektet og hvad kommunerne selv skal anlægge EKSTERNE PARTER Hovedstadens Letbane Movia FINANSIERING kr. af kommunale midler TIDSPLAN 17

30 cykelstrategi En fælles cykelstrategi for LOOP CITY vil kunne bidrage til at løse den trafikale udfordring, fordi flere pendlercyklister giver øget sundhed, bedre bymiljø og mindre trængsel. En samlet opgørelse over alle 467 km supercykelstier i Danmark viser, at antallet af bilture vil kunne reduceres med ture i myldretiden til fordel for flere cykelture svarende til 6,1 mio. flere cykelture pr. år. LOOP CITY fik i 2015 tildelt midler fra Trafik- og Byggestyrelsen til anlæg af ca nye cykelparkeringspladser ved letbanens stationspladser. Trafikog Byggestyrelsen tildelte 40% af de samlede anlægsudgifter svarende til kr. og de øvrige 60% svarende til kr. finansieres af kommunerne fordelt ud fra det lokale antal af cykelparkeringspladser. Der har i efteråret 2015 været afholdt et best practice seminar om cykelparkering i samarbejde med Hovedstadens Letbane og Cyklistforbundet. På seminaret var der inspiration fra både ind- og udland. Seminaret var finansieret dels af Region Hovedstaden og dels af Trafik- og Byggestyrelsen. Hovedelementer i projektet EFFEKTER Forbedring af forholdene for cyklister, og dermed øgning af antallet af cyklister Mere fokus på bæredygtige transportformer Bedre samspil mellem transportformer, særligt cykel og letbane Bidrage til øget sundhed, bedre bymiljø og mindre trængsel EKSTERNE PARTER Trafik- og Byggestyrelsen Supercykelstisekretariatet Hovedstadens Letbane Cyklistforbundet FINANSIERING kr. af regionale midler kr. af kommunale midler kr. fra Trafik- og Byggestyrelsen TIDSPLAN Udarbejdelse af fælles cykelstrategi Anlæg af cykelparkering på letbanens stationspladser Afdækning af nødvendigt udstyr og økonomi for at opgradere til supercykelstier Deltagelse i statens Task Force Cykelparkering for at udrede behovet for cykelparkering ved letbanens stationspladser 18

31 bustilpasning Målet med projektet om bustilpasning er at sikre en stabil og attraktiv busbetjening i Ring 3 under anlægget af letbanen. Bustilpasningen skal være med til at fastholde passagertallet i busserne og dermed også efterfølgende i letbanen. Projektet er todelt, hvor del 1 er et samarbejdsprojekt med Movia og Hovedstadens Letbane om bustilpasning i letbanens anlægsfase gennem trafikmodeller og kommunikation til passagererne. Der er afsat 1,5 mio. kr. af kommunale midler til del 1 i Del 2 er et samarbejde med IBM om at forbedre fremkommeligheden for busserne og opkvalificere driftsinformation om driftsforstyrrelser og korrespondancer til passagererne under letbanens anlægsfase. EFFEKTER Optimering af busdriften i letbanens anlægsperiode Sikring af fælles kommunale rammer for bushåndteringen Sætte retningen for lokale løsninger i de enkelte kommuner Fastholde bustrafikkens passagergrundlag i anlægsperioden og letbanens fremtidige passagergrundlag Bedre driftsinformation angående driftsforstyrrelser og korrespondancer Bedre prognoser i realtidsvisning EKSTERNE PARTER IBM Movia Hovedstadens Letbane Politiet Hovedelementer i projektet Fastlæggelse af prioriteringsprincip for trafikafviklingen Koordinering af konkrete, busrelaterede anlæg, mobilitetsindsatser m.m. i anlægsperioden Kortlægning af, hvor flaskehalsene vil blive størst og hvordan busbetjeningen kan være med til at reducere udfordringerne Screening af forskellige aktiviteter og valg af bedste indsatsområder med størst afkast Eventuelt fysiske ændringer såsom realtidsvisning i busser og/eller midlertidige og faste stoppesteder FINANSIERING kr. af regionale midler kr. af kommunale midler, som opkræves via Movia TIDSPLAN 19

32 PROGRAM 3: STRATEGISK VÆKST Det stærke fundament, der skabes i LOOP CITY, gennem samskabende byledelse og helhedsperspektivet på den sammenhængende by skaber mulighed for at realisere LOOP CITYs store udviklingspotentiale gennem fælles vækstinitiativer. Letbanen er vækstdriver for LOOP CITYs udvikling, og giver et afsæt for et strategisk arbejde med fælles udviklingsprojekter, der kan tiltrække investorer fra ind- og udland. Med strategisk vækstudvikling af LOOP CITY som et sammenhængende og dynamisk arbejdsmarked med internationalt udsyn forstærkes udviklingspotentialet markant i Greater Copenhagen. FÆLLES VÆKSTINITIATIVER Udpegning af indsatsområder for vækst DIGITAL INFRASTRUKTUR Implementering af smart city løsninger INVESTOrSTRATEGI Tiltrække flere investeringer BEDRE MULIGHEDER FOR VÆKST Styrke muligheden for at tiltrække flere arbejdspladser og borgere LOOP CITY INVESTCPH Styrkelse af LOOP CITYs tilstedeværelse på investeringsportalen Investcph 20

33 fælles vækstinitiativer En realisering af LOOP CITYs store udviklingspotentiale vil medføre økonomisk vækst, men det kommer ikke af sig selv. Det vil være nødvendigt at arbejde aktivt for en dynamisk vækstudvikling og for vækst omkring letbanen, og der skal fokuseres på, hvordan investeringer kan tiltrækkes til LOOP CITY. Gennem projektet skal der med udgangspunkt i eksisterende analyser udarbejdes en konkret strategi og handlingsplan. Handlingsplanen skal fokusere på forslag til konkrete initiativer og partnerinddragelse, som kan igangsættes umiddelbart og som bygger videre på eksisterende styrkepositioner, igangværende smart city aktiviteter, klynger og iværksætteri m.v. Hovedelementer i projektet Samlet strategi for Loop City som relaterer sig til Greater Copenhagen Handlingsplan med forslag til initiativer, der kan igangsættes umiddelbart Vurdering af arbejdskraftens kompetencer set i forhold til vækstpotentialet Organisering og nedsættelse af specifikke projektgrupper blandt Loop City parterne ift. de udvalgte indsatsområder i handlingsplanen Udarbejdelse af procesplaner for de valgte indsatsområder i hver enkelt projektgruppe EFFEKTER Lokal opskrift på vækst Udvikling af erhvervssektorer Talenttiltrækning EKSTERNE PARTER Greater Copenhagen Copenhagen Capacity FINANSIERING kr. af regionale midler TIDSPLAN 21

34 digital infrastruktur Loop City Digital Infrastruktur (tidl. Ringlys) er en projektmulighed for i samarbejde med private aktører at indgå i et partnerskab om udvikling af et fælles smart city projekt langs den kommende letbane. I øjeblikket arbejdes der med en mulighed for et samarbejde med GE Lighting, der er verdens 9. største belysningsleverandør og DONG Energy. GE har vist interesse for LOOP CITY som et Research and Development område for smart belysning, og mulighederne for et samarbejde skal derfor afdækkes. Projektet om Digital Infrastruktur vil medføre en digital rygrad implementeret i belysningsmasterne langs letbanen og vil også omfatte flere emner ud over smart belysning, som fx trafikinformation og muligheden for i fællesskab at udvikle nye smart city løsninger og forretningsmodeller, som kan imødekomme mange af de offentlige udfordringer, som kommunerne står overfor. EFFEKTER Øget synlighed af smart city potentialet i LOOP CITY Fælles digital infrastruktur langs letbanen, hvori en rygrad med Wi-Fi er implementeret, giver mulighed for, at LOOP CITY kommunerne via smart city initiativer kan udvikle nye løsninger og forretningsmodeller til fx trafikstyring, som i dag udfordrer fremkommeligheden i Ring 3. Øget markedsføring af LOOP CITY EKSTERNE PARTER Hovedstadens Letbane Copenhagen Capacity GE Lighting DONG Energy DTU DOLL Gate 21 Hovedelementer i projektet Afklaring af tekniske og økonomiske snitflader med DONG Energy og Hovedstadens Letbane Afklaring af konkret forslag på et kommende samarbejde fra GE Lighting og DONG Energy Udarbejdelse og underskrivelse af MoU (Memorandum of Understanding) mellem LOOP CITY og GE Lighting om et kommende smart city samarbejde langs letbanen FINANSIERING kr. af regionale midler TIDSPLAN 22

35 investorstrategi En fælles investorstrategi i LOOP CITY skal sikre, at investorer i ind- og udland kender til mulighederne i kommunerne. Aktiviteten er tæt forbundet til kommunikationsstrategi og øvrige initiativer om vækst. Efter strategiarbejdet fortsætter projektet som en fortløbende opgave. EFFEKTER Flere investeringer i LOOP CITY Øget bevidsthed om LOOP CITY hos nye investorer samt øget tilfredshed hos eksisterende investorer EKSTERNE PARTER Copenhagen Capacity Invest in Denmark Hovedelementer i projektet Udpegning af de vigtigste investorer i ind- og udland Strategi for investorpleje Handlingsplan for det videre arbejde FINANSIERING kr. af regionale midler TIDSPLAN 23

36 bedre muligheder for vækst EFFEKTER Nedbrydning af barrierer for vækst vil styrke mulighederne for at øge antallet af arbejdspladser og borgere i Loop City Projektet skal afdække, hvorledes man i generel forstand kan arbejde med at få afløst nuværende arealreservationer, der for nogle kommuners vedkommende forhindrer eller lægger barrierer for vækst. EKSTERNE PARTER - Hovedelementer i projektet Nedsættelse af arbejdsgruppe med repræsentanter fra 5 kommuner Belysning af barrierer for vækst Dialog med relevante parter om nedbrydning af vækstbarriererne Input til Erhvervsstyrelsens arbejde med revision af Planloven og Fingerplanen FINANSIERING TIDSPLAN 24

37 LOOP CITY INVESTCPH Som et led i markedsføringen af LOOP CITY skal investorportalen investcph, som er udarbejdet af CopCap, udbygges med data fra LOOP CITY. Derved bevares én indgang til data, og der kan linkes fra LOOP CITYs hjemmeside til investorportalen. Projektets sigte er derfor i samarbejde med kommunerne at få afdækket relevante data til markedsføring på investorportalen, og at hjælpe kommunerne med at få dem implementeret. Hovedelementer i projektet Implementering af data for LOOP CITY på investorportalen investcph EFFEKTER Styrkelse af den fælles investeringsportal Forbedret platform til markedsføring Tiltrækning af investorer EKSTERNE PARTER Copenhagen Capacity FINANSIERING kr. af regionale midler TIDSPLAN 25

38 LOOP CITY er en grøn og levende byklynge af ti sammenhængende kommuner, der forbinder det historiske København med det åbne land. Vi inviterer verden indenfor i det gode hverdagsliv med en grøn letbane, der knytter os endnu tættere sammen og skaber fornyet vitalitet. Vi arbejder sammen på tværs og gentænker de kommunale grænser og måden, vi forvalter vores fælles ressourcer og individuelle styrker på. Sammen skaber vi vækst og fornyet livskvalitet. Sammen skaber vi LOOP CITY og gør ti dynamiske byområder endnu større og stærkere. Letbanens tæt placerede stationer er omkranset af byliv og ligger i gåafstand til stadig flere attraktive boliger og arbejdspladser og giver nem adgang til natur, vand og gode rekreative områder. Det skal vi udbygge, så det bliver nemt og attraktivt for endnu flere at bo og arbejde i LOOP CITY. Vi tilbyder lillebyens kvaliteter med nærhed og tryghed sammen med storbyens puls. Vores fælles tilgang til erhvervslivet, den gode infrastruktur og de mange og økonomiske attraktive erhvervsgrunde gør det ensartet nemt at etablere og drive virksomhed. Ligesom LOOP CITY bringer erhvervsklyngerne og virksomhederne tættere sammen til alles bedste. Arbejdsstyrken er stor og består både af faglærte og ufaglærte, der leverer arbejdskraft på alle niveauer til produktions- og videns virksomheder. LOOP CITY rummer og løfter os alle og skaber balance mellem arbejdsliv og familieliv. Ligesom den giver en unik grobund for øget social balance og social mobilitet. Vi flytter os og vi inviter alle med. Vi tænker stort og arbejder sammen om at søsætte nye initiativer, der er til gavn for byen, LOOP CITY, Greater Copenhagen og for resten Danmark. visit our website 26

39 Projekt Regionale midler Loop City-arbejdsprogram 2016 Kommunale midler LTK s andel heraf LTK s rolle i 2016 Kontaktperson Bemærkninger 0 Drift af Loop City-samarbejdet 1.1 daglig drift (pr. år) LTK har givet tilsagn om at medfinansiere dels sekretariatslederstillingen dels fælles analyser med hhv og pr. år i 2016 og Beløbene for sekretariatslederstillingen indgår LTK s budget 1 Samskabende byledelse 1.1 Urbact EU-projekt vedr. TechTown (jobskabelse som følge af smart city initiativer) LTK følger indtil videre projektet fra sidelinjen odm En gruppe med repr. fra bl.a. Albertslund, Gladsaxe og Glostrup skal tilrettelægge processen for de kommende år 1.2 vidensindsamling (herunder studietur) LTK deltager ikke - Studietur til London afholdt den april konferencer (pr. år) * - I 2016 planlægges konference om strategisk byudvikling samt et internt statusseminar og et LTK forventes at deltage i en konference og to seminarer til efteråret odm LTK har givet tilsagn om at medfinansiere konferencer med pr. år i 2016 og Beløbet for 2016 kan finansieres af overført beløb fra punkt 1.1 politikerseminar 1.4 Netværksbaseret strategisk byledelse Projektet er afsluttet odm Slutrapport drøftet i april i referencegr. og borgmesterkreds 2 Sammenhængende by 3.1 arkitektkonkurrence (Glostrup st.) LTK deltager ikke - Glostrup yder (samt et mandår) 3.2 udvikling af knudepunkter (Lyngby st.) LTK får en central rolle i projektet hellj Der skal holdes et opstartsmøde med programsekretariatet om tilrettelæggelsen af projektet, der bl.a. skal samtænkes 3.6 cykelstrategi * i , evt. senere 3.3 Smart Mobility in Loop City (SMILC) ? Projektet fortsætter i Revus-regi. LTK s deltagelse uafklaret 3.4 grøn/blå Loop City * LTK deltager i projektet som eksempelkommune 3.5 stationspladser Afventer programsekretariatet Afventer udspil fra projektgruppe 3.7 bustilpasning (projektet omfatter ) Vej fører egen dialog med Movia og koordinerer efter behov med Loop City odm + mtm Evp (og gej) hellj (+evp) jyt mtm trybj/odm mhlc med udbuddet af p-søgeringen Beløb på kr. for perioden frem til er betalt. LTK s videre deltagelse koster kr./år Planværkstedet er købt ind til at planlægge og facilitere workshops. Tilsagn fra Ishøj og Rødovre mangler Projektet skal bl.a. afklare behovet for en fælles koordineringsgruppe et eventuelt fælles udbud. Beløbene finansierer cykelparkering ved letbanestationer. De indgår i LTK s budgetlægning for (finansiering af letbanens stationsforpladser) Forsinkelsen af anlægsarbejderne for letbane har nedsat tempoet for projektet. Udgifterne til projektet opkræves af Movia IRIS Group er ny konsulent for opgaven. Politiker-workshop afholdes den Cowi s analysearbejde og forslag til smart city-strategi forelægges borgmesterkredsen den Strategisk vækst 3.1 fælles vækstinitiativer LTK deltager i det videre projektarbejde 3.2 digital infrastruktur Mhlc deltager i styregruppen for projektet 3.3 investorstrategi Afventer? Udføres sammen med CopCap og Invest in Denmark 3.4 bedre muligheder for vækst LTK deltager ikke - Projektet afventer p.t. Fingerplanarbejdet 3.5 Loop City Investcph Afventer odm Udføres sammen med CopCap I alt * : også ekstern finansiering Plan og Erhverv,

40 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 26. maj 2016 Halvårsstatus - projekter i Loop City i første halvår 2016 Der har i første halvår af 2016 været igangsat projekter for de 3 strategiske programmer: Samskabende byledelse Sammenhængende by Strategisk vækst Under de 3 programmer er der arbejdet med følgende projekter: a. Urbact b. Vidensindsamling c. Konferencer d. Netværksbaseret strategisk byledelse e. Udvikling af knudepunkter f. Smart Mobility g. Grøn/Blå LOOP CITY h. Cykelstrategi i. Bustilpasning j. Fælles vækstinitiativer k. Digital infrastruktur l. Bedre muligheder for vækst Et overblik over igangværende projekter kan ses herunder (økonomi vedrører alene regionale midler): Følger planen Følger delvist Følger ikke Restbudget pr. 1. juli 2016 Budget Projekter Urbact Vidensindsamling Konferencer Netværksbaseret strategisk byledelse Udvikling af knudepunkter Smart Mobility Grøn/Blå LOOP CITY Cykelstrategi Bustilpasning 0 0 Fælles vækstinitiativer Digital infrastruktur Bedre muligheder for vækst 0 0 Side 1

41 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 26. maj 2016 Urbact For bedst muligt at udnytte de muligheder som de intelligente byløsninger vil medføre, er LOOP CITY gået med i EU-projektet URBACT i delprojektet TechTown, som handler om jobskabelse i den digitale sektor. LOOP CITYs fokus i projektet vil være jobskabelse som følge af smart city initiativer. Fremdrift Projektet følger tidsplanen. Aktiviteter siden sidst EU godkendte officielt ansøgningen til URBACT delprojektet TechTown primo maj Projektet løber nu fra maj 2016 til maj LOOP CITY har været i dialog med Cph EU Office omkring dækning af udgifter i ansøgningsfasen, og Cph EU Office har på den baggrund tildelt LOOP CITY kr. fra forprojektordningen. Der har været afholdt første møde i planlægningsgruppen, som udover programsekretariatet består af repræsentanter fra Albertslund, Gladsaxe og Glostrup kommuner. Kommende aktiviteter Første transnationale møde afholdes i Basingstoke i England den juni. Planlægningsgruppens 4 medlemmer tager sammen afsted, for at opnå en fælles forståelse af, hvad den digital økonomi er. Derudover skal der afholdes møde i den store projektgruppe, hvor alle LOOP CITY parter er repræsenteret. Formålet med dette møde er dels videndeling fra det transnationale møde og dels udpegelse af eksterne parter (digitale virksomheder, universiteter, interesseorganisationer m.v.) til deltagelse i arbejdet med at udarbejde en handlingsplan over de næste 2 år. Vidensindsamling Som en del af arbejdet med vidensindsamling og internationalisering af LOOP CITY har programstyregruppen været på studietur den april Rejsemålet var TechCity ( i London, som er et klyngeinitiativ for teknologivirksomheder. TechCity har den tredjestørste koncentration af tech startups efter San Francisco og New York. Fokus var her at opnå inspiration og viden om arbejdet med den smarte by og intelligente byløsninger. Fremdrift Projektet følger tidsplanen. Aktiviteter siden sidst Programmet for studieturen blev udarbejdet i samarbejde med Jeanette Carlsson fra LOOP CITYs advisory board. Jeanette Carlsson arbejder i London, og er en del af Connecting Tech City s advisory board, som er et initiativ, der udspringer af arbejdet med Tech City. Kommende aktiviteter Pt. ingen Side 2

42 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 26. maj 2016 Konferencer Der afholdes løbende konferencer i forbindelse med Loop Citys aktiviteter. Fremdrift Projektet følger tidsplanen. Aktiviteter siden sidst LOOP CITY indgik i januar 2016 en aftale med Reach Media om markedsføring af LOOP CITY under overskriften Urban Transformation. Der har tidligere været indgået et lignende samarbejde i 2014, hvor overskriften var Byudvikling og letbaner. Aftalen med Reach Media indeholder dels et indstik i Berlingske Business og dels en konference. Rambøll Group er efterfølgende inviteret med i samarbejdet, og medfinansierer konference og indstik på samme vilkår som LOOP CITY. Konferencen Urban Transformation var planlagt til den 4. maj 2016, men måtte udskydes grundet Folketingets forlængede arbejde med vedtagelsen af anlægsloven for letbanen. Konferencen forventes afholdt i efteråret Kommende aktiviteter Konferencen Urban Transformation forventes afholdt i efteråret Der er ikke fastsat dato endnu. Herudover afholdes der den 1. september 2016 et strategiseminar for alle parter i LOOP CITY, hvor deltagerne dels kan høre om igangværende projekter og dels være med til at sætte sit præg på, hvilke projekter der skal være i fokus i I november 2016 afholdes der politikerseminar. Netværksbaseret strategisk byledelse Projektet blev igangsat efter mailhøring af projektbeskrivelsen i programstyregruppen i maj Fremdrift Projektet følger tidsplanen. Aktiviteter siden sidst Der blev i september/oktober 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos alle kommuner og regionen om deres udbytte af at være med i Loop City. Målgruppen for spørgeskemaet var både referencegruppe, ressourcegruppe, planchefer og kommunaldirektører for at få et bredt indblik i kommunernes kendskab og holdninger til samarbejdet. På trods af flere remindere blev svarprocenten kun på lidt over halvdelen af de adspurgte. Dansk Byplanlaboratorium foretog i august og september 2015 desk research for at afdække lignende regionale samarbejder i andre lande og herhjemme, som kan inspirere til, hvordan samarbejdet i Loop City kan udvikle sig. Side 3

43 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 26. maj 2016 Den 3. december 2015 blev der afholdt workshop for ressourcegruppen og planchefer fra alle 10 Loop City kommuner. Workshoppen sætter fokus på planlæggernes nye rolle i en tværkommunal verden, og bl.a. vil forsker Karina Sehested holde et oplæg. Den afsluttende rapport har været drøftet på programstyregruppens møde den 31. marts og forelagt både referencegruppen og borgmester/formandskredsen til drøftelse i april. Forsker Karina Sehested, som har bidraget til rapporten med viden om netværksbaseret samarbejde holdt oplæg for borgmestrene på mødet i april. Kommende aktiviteter Projektet er afsluttet. Udvikling af knudepunkter Programstyregruppen godkendte en projektbeskrivelse for udvikling af knudepunkt Glostrup pr. mailhøring i marts Fremdrift Projektet følger delvist tidsplanen. Det var forventet, at analysen både skulle være for Glostrup og Lyngby Station, men i første omgang bliver det kun Glostrup Station, da Lyngby-Taarbæk Kommune har behov for at få afsluttet andre analyser først. Aktiviteter siden sidst Cowi er blevet valgt som rådgiver, og der har den 17. marts 2016 været afholdt opstartsmøde mellem Glostrup Kommune, Cowi og LOOP CITY. Efterfølgende har Cowi leveret en indledende skitse til analysen, som dannede grundlag for en drøftelse af stationspladsens fremtidige indretning med Movia, Hovedstadens Letbane, BaneDanmark og DSB Ejendomme på et møde den 20. maj Kommende aktiviteter Der afholdes møde i projektet den 20. juni, hvor udkast til den endelige analyse skal drøftes med Movia, Hovedstadens Letbane, BaneDanmark og DSB Ejendomme. Projektet afsluttes den 1. juli Smart Mobility in LOOP CITY (SMILC) Projektet blev igangsat efter mailhøring af projektbeskrivelsen i programstyregruppen i maj 2015 og indgår i arbejdsprogrammet for SMILC indgår som et selvstændigt ben fra maj 2016 i det treårige fyrtårnsprojekt Grøn Mobilitet under ReVUS. Fremdrift Projektet følger tidsplanen. Side 4

44 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 26. maj 2016 Aktiviteter siden sidst I SMILC er der blevet udviklet og planlagt 3 hele kompetencedage, hvoraf anden og tredje kompetencedag er blevet afholdt i henholdsvis januar og maj måned. På kompetencedagene har der været sat fokus på en høj grad af information om erfaringer og konkret arbejde med mobilitetsplanlægning både nationalt og internationalt samt på virksomhedskontakt og opbygning af erhvervsnetværk. Kompetencedagene har været gennemført med stor opbakning fra de deltagende kommuner og region. SMILC har det seneste år halve været i kontakt med lang række virksomheder i LOOP CITY med et meget positivt resultat. Der er nu 42 virksomheder som indgår i SMILC erhvervsnetværket. Der er foretaget transportvaneundersøgelser hos størsteparten af de 42 virksomheder. Resultaterne fra transportvaneundersøgelserne vil indgå som en grundlæggende analyse ift. initiativerne i det kommende mobilitetsarbejde i Grøn Mobilitet. Kommende aktiviteter Den 24 juni vil der blive afholdt evaluerings- og strategimøde i projektgruppen, hvor intentionen er at drøftelserne skal danne grundlag for den kommende projektbeskrivelse af SMILC i ReVUS Grøn Mobilitet. Projektbeskrivelsen vil ligge klar den 1. september. Der er nedsat en erhvervsstrategisk følgegruppe bestående af følgende kommunale erhvervschefer: Freja Ludvigsen, Gladsaxe Niels Thede-Schmidt Hansen, Glostrup Katrine Buhl Møller, Albertslund I den erhvervsstrategiske følgegruppe vil regionen også fremadrettet indgå med en udpeget person. Målet med den erhversstrategiske følgegruppe er at forankre og understøtte et mere langsigtet fælles strategisk mål om at få mobilitetsarbejdet skærpet, således at det fremadrettet naturligt vil indgå i en vækst-, sundheds- og livskvalitetsdagsorden. Der planlægges et fælles SMILC erhvervsnetværksmøde i september med deltagelse af de 42 virksomheder i erhvervsnetværket. Det er aftalt, at Gate21 afslutter SMILC projektet med en tresiders afrapportering, hvori der indgår oprids af aktiviteter og leverancer, konklusioner af SMILC forprojekt inklusiv en beskrivelse af, hvad der fortsætter i næste fase af projektet i Grøn Mobilitet samt et overordnet regnskab for året. Grøn/Blå LOOP CITY Projektet har kørt siden 2013 med finansiering fra både Region Hovedstadens og Erhvervsstyrelsen. Fremdrift Side 5

45 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 26. maj 2016 Projektet følger delvist tidsplanen. Programsekretariatet havde forventet at kunne afholde workshops med kommunerne før sommerferien, men grundet manglende tilbagemeldinger fra kommunerne, har det været nødvendigt at rykke projektet til efteråret. Aktiviteter siden sidst Programsekretariatet afholdt den 26. november 2015 en workshop i samarbejde med Erhvervsstyrelsen om grønne bykiler. På workshoppen var alle LOOP CITY kommunerne repræsenteret ved byplanlæggere, landskabsarkitekter m.v. Workshoppen mundede ud i et ønske fra deltagerne om at arbejde videre med et fælles grøn/blå kort og et oplevelseskort i 2016/17. Der blev på den baggrund afholdt et møde med deltagelse af programsekretariatet og Lyngby-Taarbæk Kommune om det videre arbejde med det fælles grøn/blå kort primo april. Mødet resulterede i et forslag til en proces, hvor LOOP CITY sammen med konsulenthuset Planværkstedet faciliterer en proces for 3 eksempelkommuner, som gennem en individuel workshop for hver kommune kan få hjælp til at udpege grønne bykiler, grønne forbindelse og lokale grønne områder, som der arbejdes med i den fælles strategi Grøn/Blå LOOP CITY. De individuelle workshops skal følges op af en fælles workshop for de 3 kommuner, hvor man sammen finder et ambitionsniveau for arbejdet med de grønne elementer, og dette arbejde skal i sidste ende præsenteres på en workshop for alle kommunerne. Indtil videre har kun Lyngby-Taarbæk Kommune meldt sig som eksempelkommune. LOOP CITY har endvidere inviteret Hvidovre Kommune med, men de har takket nej grundet ressourcemangel, samt Ishøj og Rødovre Kommune, som begge endnu ikke har meldt tilbage. Programsekretariatet har endvidere haft en dialog med Erhvervsstyrelsen om deres rolle i projektet. Erhvervsstyrelsen deltog på workshoppen om grønne bykiler i efteråret 2016, og forventer ikke at deltage i yderligere aktiviteter i projektet. Kommende aktiviteter Der forventes afholdt workshops for kommunerne om udpegning af grønne elementer i efteråret Cykelstrategi LOOP CITY søgte i foråret 2015 Trafik- og Byggestyrelsen om medfinansiering til anlæg af cykelparkering ved de kommende letbanestationer. Midlerne blev tildelt, og det medførte i efteråret 2015 et ønske fra referencegruppen om at brede projektet ud til en fælles cykelstrategi for LOOP CITY. Fremdrift Projektet følger tidsplanen. Aktiviteter siden sidst I primo april 2016 blev der afholdt et opstartsmøde om en fælles cykelstrategi for projektgruppen bestående af repræsentanter fra kommunerne og Region Hovedstaden. Der blev nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra Gladsaxe Kommune, Rødovre Kommune, Herlev Kommune, Region Hovedstaden Side 6

46 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 26. maj 2016 og Supercykelstisekretariatet. Projektgruppen har afholdt to arbejdsmøder i hhv. ultimo april og maj, hvor der er blevet arbejde med indholdet til en fælles cykelstrategi. Kommende aktiviteter Projektgruppen med repræsentanter fra alle kommuner, Region Hovedstaden og Supercykelstisekretariatet mødes ultimo juni, hvor planlægningsgruppens foreløbige arbejde med strategien præsenteres og diskuteres i fællesskab. Bustilpasning Referencegruppen igangsatte i efteråret 2014 et projekt om bustilpasning langs Ring 3. Fremdrift Projektet følger tidsplanen. Aktiviteter siden sidst Der har været afholdt møde med Movias direktør primo februar 2016, for at drøfte projektets fremdrift. Herudover er Movias projektleder, Per Bruun Madsen, tilbage fra orlov og har genoptaget dialogen med programsekretariatet. Kommende aktiviteter Der forventes afholdt styregruppemøde medio Fælles vækstinitiativer Projektet blev igangsat efter mailhøring af projektbeskrivelsen i programstyregruppen maj 2015 og indgår i arbejdsprogrammet for Fremdrift Projektet følger ikke tidsplanen grundet skift af ekstern konsulent samt politisk uklarhed omkring letbanens økonomi. Projektet forventes færdig ved udgangen af Aktiviteter siden sidst Programsekretariatet gennemførte i januar/februar måned en dialogrunde med tre udvalgte konsulenter; Rambøll Group Cowi Iris Group Irish Group blev valgt som fremadrettet konsulent på opgaven. Programsekretariatet og Irish Group igangsatte planlægningen af en halvdags workshop med faglig og international input som afsæt til drøftelser om en fælles vækststrategi og for forankring af det fremadrettede arbejde med at færdiggøre en fælles LOOP CITY vækststrategi. Side 7

47 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 26. maj 2016 Workshoppen var planlagt med deltagelse af nøglepersoner i LOOP CITY samarbejdet, herunder borgmestre/regionsrådsformand, direktører, ledere, projektgruppe samt Advisory Board. Workshoppen skulle være med international deltagelse fra Lighthouse City Eindhoven for at inddrage international inspiration og erfaring omkring by- & erhvervsudvikling, hvor udviklingen af smart city og arbejdet med intelligente byløsninger har været nøgleparametre. Grundet politisk uklarhed om letbanens økonomi valgte sekretariatet at udskyde workshoppen til efteråret Kommende aktiviteter Ny dato skal fastsættes for afholdelse af den planlagte workshop om en fælles vækststrategi i LOOP CITY. Digital infrastruktur Smart City projektet blev igangsat efter mailhøring af projektbeskrivelsen i programstyregruppen i maj 2015 og blev i september 2015 omdøbt til digital infrastruktur. Der er nedsat følgende styregruppen for projektet for afklaring, udvikling og fremdrift af projektet: Direktør i Brøndby og formand for styregruppen, Søren Johnsen Centerchef for Borgere, Erhverv & Digitalisering i Vallensbæk, Bjørn Borup Afdelingsleder & Souschef i Lyngby-Taarbæk, Mads Henrik Lindberg Christiansen Smart Vækst Koordinator i Region Hovedstaden, Henrik Johanson Chefkonsulent hos Hovedstadens Letbane, Jørgen Østergaard Fremdrift Sekretariatet og styregruppen har udarbejdet en projektbeskrivelse og i marts måned i samarbejde med Copcap igangsat et analysearbejde med COWI for at få udarbejdet en rapport, der skal underbygge projektet med en analyse af tekniske, økonomiske og organisatoriske muligheder med etablering af digital infrastruktur. Forslag til overordnet tidsplan forventes klar i efteråret Aktiviteter siden sidst I januar måned udarbejdede styregruppen i samarbejde med programsekretariatet to politiske indstillinger jf. nedenstående til borgmester/formandskredsmødet den 20. januar: LOOP CITYs referencegruppen foreslår at: Borgmester/formandskredsen beslutter at udarbejde en strategi, en projektbeskrivelse og en forretningsplan, der muliggør en eventuel etablering af en digital infrastruktur i Loop City, Side 8

48 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 26. maj 2016 Resultatet af arbejdet forelægges som beslutningsgrundlag på Borgmester/Formandskreds-mødet den 23. juni LOOP CITYs referencegruppe foreslå at: Kommunerne i Loop City underskriver en ikke økonomisk forpligtende hensigtserklæring kaldet en MoU (Memorandum of Understanding) med GE Lighting og DONG energy om i partnerskab at udvikle Loop City til et Living Lab for smart city løsninger. Begge indstillinger blev godkendt. I forlængelse af de godkendte indstillinger planlagde sekretariatet og styregruppen i samarbejde med Copenhagen Capacity og Invest in Denmark en MoU event (Memorandum of Understanding) til afholdelse den 29 marts for LOOP CITY borgmestre og regionsrådsformanden for underskrivelse af en ikke økonomisk forpligtende partnerskabsaftale med Current Powered by GE og DONG energy. Grundet organisationsændringer i GE i forbindelse med etablering af GE s nye selskab Current Powered by GE blev arrangementet aflyst og kommende drøftelser om en eventuel genoptagelse af samarbejdet vil derfor først blive genoptaget efter sommeren Såfremt et kommende samarbejde med Current Powered by GE bliver aktuelt, så ligger det i GE s overvejelser at placere et teknologiudviklingscenter i Greater Copenhagen. GE har i dag forholdsvis få aktiviteter i Danmark, men har vist et stort ønske om at investere i LOOP CITY og det er derfor meget spændende om det kan lykkes at tiltrække virksomheden til vores region med nye arbejdspladser samt ny teknologi og viden til dette område. Et samarbejde med Current, powered by GE er en stærk mulighed for øget vækst og udvikling i LOOP CITY og i Greater Copenhagen. Globale virksomheder har fokus på regionen som et sted for test, demonstration og innovation af fremtidens digitale løsninger til intelligente byer. Baggrunden er, at Danmark er et højt digitaliseret og velorganiseret samfund med en stærk offentlig sekto,r som er åben for offentlig-privat innovation og at Danmark og Greater Copenhagen er et stærkt brand, som er førende, når det gælder løsninger til et moderne, bæredygtigt og velfungerende samfund. Et samarbejde med Current powered by GE passer godt ind i denne dagsorden for Greater Copenhagen, herunder Loop City som et muligt storskala Living Lab for digitale løsninger til fremme af velfungerende og effektive byer, bæredygtighed og vækst. Kommende aktiviteter På borgmester/formandskredsmødet den 23. juni fremlægger styregruppen for digital infrastruktur en smart city strategi for LOOP CITY med konklusioner og anbefalinger til organiserings- og forretningsmodel for etablering af en digital infrastruktur med forslag til primære use cases. Den fremlagte strategi vil tage udgangspunkt i COWIs analyse. Side 9

49 A strategic collaboration between 10 Municipalities, the Capital Region of Denmark and the Danish State Notat 26. maj 2016 Bedre muligheder for vækst Borgmester/formandskredsen ønskede på mødet i maj 2015 et projekt om Bedre muligheder for vækst, som skal sætte fokus på kolonihaver i stationsnære områder, grønne kiler og virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Fremdrift Projektet følger ikke tidsplanen. Projektet var forventet afsluttet sommer 2016, men grundet Erhvervsstyrelsens arbejde med revidering af Fingerplanen har det ikke været muligt at opnå den ønskede drøftelse af projektets emner. Aktiviteter siden sidst I december 2015 tog programsekretariatet initiativ til et møde mellem Erhvervsstyrelsen og projektgruppen fra kommunerne. På mødet fortalte Erhvervsstyrelsen om deres arbejde med revidering af Planlov og Fingerplanen, og kommunerne gav input hertil i forhold til deres lokale problemstillinger. Programsekretariatet havde primo maj møde med Erhvervsstyrelsen om projektet. Erhvervsstyrelsen oplyste, at det i første omgang ville være muligt for kommunerne at søge om afgrænsede, mindre ændringer i Fingerplanen, men at tidsfristen herfor allerede var ultimo maj, og der ikke kunne være tale om tværkommunale ændringer. Programsekretariatet gik på den baggrund ikke videre med dette. Erhvervsstyrelsen oplyste endvidere, at der i løbet af efteråret vil blive arbejdet med mere langsigtede ændringer af Fingerplanen, og at der her vil være mulighed for, at nogle af de emner, som berøres i projektet, kan stå over for en revidering. Programsekretariatet vil i den forbindelse genoptage arbejdet med projektgruppen. Kommende aktiviteter Programsekretariatet genoptager dialogen med Erhvervsstyrelsen i efteråret. Side 10

50

51 Forudsætningen for finansieringen af LOOP CITY i 2017 er, at følgende projekter er afsluttet i 2016: Vidensindsamling Netværksbaseret strategisk byledelse Arkitektkonkurrence Udvikling af knudepunkter Finansiering af LOOP CITY i 2017 Drift Program 1: Samskabende byledelse Program 2: Sammenhængende by Program 3: Strategisk vækst Tildelte midler fra Region Hovedstaden Foreslået medfinansiering fra kommunerne Programsekretariat inkl. daglig drift Effektmålingsværktøj Fælles strategier og analyser (herunder forskningsprojekt hos AAU) URBACT Techtown, EU projekt Konferencer og politikerseminar Smart Mobility Bustilpasning I alt Se note Se note Fælles vækstinitiativer Digital Infrastruktur Investorstrategi LOOP CITY Investcph Kommune Fordelingsnøgle (letbane) Albertslund 5,70% Brøndby 7,50% Gladsaxe 22,50% Glostrup 12,80% Herlev 12,00% Hvidovre 1,60% Se note Ishøj 6,40% Lyngby Taarbæk 22,30% Rødovre 3,60% Vallensbæk 5,60% I alt 100,00% Ingen kommunal medfinansiering forudsat Note 1: Region Hovedstaden vil forventeligt medfinansiere Smart mobility med 1 mio. kr., men midlerne vil være udover de midler, der allerede er allokeret til LOOP CITY Note 2: Kommunernes medfinansiering af bustilpasningsprojektet opkræves separat af Movia

52 Referat af møde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Loop City den På mødet redegjorde Bo Rasmussen og Anja Kraag for Loop Citys politiske charter og baggrunden herfor samt gennemgik arbejdsprogrammet for Loop City i 2016, herunder finansieringen for driftorganisationen og for de enkelte projekter. Dokumenterne, som blev gennemgået, indgår som bilag til KMB-sagen. Forvaltningen redegjorde kort for, hvilke projekter Lyngby-Taarbæk Kommune er involveret i, hvilket især handler om projektet om smart mobility, hvis formål er at håndtere fremkommeligheden i anlægsfasen samt øge passagertallet i driftsfasen for letbanen. En række større virksomheder deltager i projektet, heraf 8 hjemmehørende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Endvidere blev projektet om digital infrastruktur drøftet. Simon Pihl Sørensen redegjorde for baggrunden for den rejste sag om udmeldelse af Loop City, hvor det især var den politiske og borgerrettede vinkel, der oplevedes som problematisk, mens det i mindre grad var de konkrete samarbejdsprojekter, der var i fokus. Borgmester Karin Søjberg Holst viste forståelse for Lyngby-Taarbæk Kommunes særlige situation for så vidt angår den politiske håndtering af letbaneprojektet, og inviterede til, at Lyngby-Taarbæk Kommune måtte komme med forslag til, hvordan man i regi af Loop City kan imødekomme kommunens særlige dilemmaer. Flere fra Lyngby-Taarbæk Kommune udtrykte forundring over fordelingsnøglen for udgifterne af Loop Citys basisdrift, da kommunen har relativ lav involveringsgrad i de fleste projekter. På mødet var den længere drøftelse af Lyngby-Taarbæk Kommunes særlige udfordringer med letbanen, men der var bred enighed om, at Loop City i meget ringe grad kan bidrage til at afhjælpe disse. Adspurgt om hvad der vil ske, hvis Lyngby-Taarbæk Kommune trækker sig fra samarbejdet, sagde Karin Søjberg Holst, at det vil være meget beklageligt, idet Lyngby-Taarbæk Kommune har meget at byde ind med, ligesom det vil besværliggøre samarbejdet om den tværkommunale bypolitiske vision for letbanekommunerne."

53 LUNDTOFTE SKOLE Nøjsomhedsvej Kongens Lyngby Vi sender her en kopi af Ankestyrelsens brev af dags dato. Ankestyrelsen er også sekretariat for seks nævn: Klagenævnet for Specialundervisning Ligebehandlingsnævnet Arbejdsmiljøklagenævnet Adoptionsnævnet Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger Psykolognævnet Ankestyrelsen står derfor som afsender, når du får et brev fra et af disse nævn. Venlig hilsen Ankestyrelsen

54 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE RÅDHUSET Lyngby Torv Kongens Lyngby Behandling af klage over afslag om fristforlængelse for efterkommelse af påbud Ved henholdsvis telefonsamtale af 11.maj 2016 samt efterfølgende e- mail af 13. maj 2016 har Lyngby-Taarbæk kommune klaget til Arbejdstilsynet over afgørelse af 21. april 2016 om afslag på fornyet fristforlængelse for efterkommelse af påbud afgivet af Arbejdstilsynet den 31. marts 2014 om at sikre en passende luftkvalitet i klasseværelser i hovedbygningen. Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget klagen sammen med en udtalelse fra Arbejdstilsynet. 10. juni 2016 J.nr Ankestyrelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet 7998 Statsservice Klagen har ikke opsættende virkning, jf. arbejdsmiljølovens 81, stk. 3. Sagen vil blive behandlet hurtigst muligt, men der kan gå indtil 4 måneder inden klagenævnet har afgjort sagen../. Vi vedlægger en kopi af Arbejdstilsynets udtalelse sammen med en kort orientering om Arbejdsmiljøklagenævnet. Tel ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr: Åbningstid: man-fre kl Eventuelle bemærkninger til sagen, herunder til Arbejdstilsynets udtalelse, bedes sendt til klagenævnet inden 14 dage. Klagenævnet har orienteret de ansatte/arbejdsmiljørepræsentanten om klagen. Med venlig hilsen Morten Leth Student

55 Kopi til: - Arbejdstilsynets j.nr Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst København, Landskronagade 35, 2100 København Ø LUNDTOFTE SKOLE, Nøjsomhedsvej 1, 2800 Kongens Lyngby 2

56 Ankestyrelsen Teglholmsgade København SV Att.: Arbejdsmiljøklagenævnet Tilsynscenter Øst Postboks København C Tlf Fax at@at.dk CVR-nr Klage over afslag på fristforlængelse for efterkommelse af påbud om at sikre en passende luftkvalitet i klasseværelser på Lundtofte Skole Ved henholdsvis telefonsamtale af 11.maj 2016 samt efterfølgende af 13. maj 2016 har Lyngby-Taarbæk kommune klaget til Arbejdstilsynet over afgørelse af 21. april 2016 om afslag på fornyet fristforlængelse for efterkommelse af påbud afgivet af Arbejdstilsynet den 31. marts 2014 om at sikre en passende luftkvalitet i klasseværelser i hovedbygningen. 9. juni 2016 Vores sag /3 Vores ref. Charlotte Skydsbjerg CVR-nr Arbejdstilsynet anser klagen for at være indkommet rettidigt. Samtidig med afgivelsen af påbuddet om sikring af luftkvalitet afgav Arbejdstilsynet påbud om at bruge autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå med at efterkomme påbuddet samt med at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer. Kommunens anmodning om fristforlængelse for efterkommelse af det materielle påbud, Arbejdstilsynets afslag på herpå samt kommunens klage herover omhandler alene påbuddet om passende luftkvalitet. Da rådgivningspåbuddet imidlertid er tilknyttet det materielle påbud, finder Arbejdstilsynet, at fastsættelsen af efterkommelsesfristen for dette påbud hænger sammen med fristen, der fastsættes for det materielle påbud. Sagens indhold Den 31. marts 2014 afgav Arbejdstilsynet påbud til Lyngby-Taarbæk kommune om at sikre passende luftkvalitet i klasseværelser i hovedbygningen på Lundtofte Skole samt rådgivningspåbud om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå med at efterkomme påbuddet samt at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer. I afgørelsen var fastsat en frist for efterkommelse af påbuddene til den 1. oktober Ved brev af 18. april 2014 oplyste Arbejdstilsynet, at dette var en fejl og ændrede fristen til den 1. november Ved af 24. september 2014 anmodede kommunen om fristforlængelse på efterkommelse af påbuddene, som blev givet af Arbejdstilsynet ved afgørelse af 25. september 2014 med en ny efterkommelsesfrist til den 31. december Arbejdstilsynet lagde ved denne afgørelse vægt på det af skolen oplyste om, at der skulle gennemføres en helhedsplan for ventilationsanlægget, hvor flere nødvendige 1

57 undersøgelser skulle foretages, at en ny skolereform havde ændret på antal elever i klasserne, som havde betydning for kravet til luftskiftet i flere lokaler, at der skulle gennemføres målinger både sommer og vinter, og at der er behov for en godkendelse i kommunen samt behov for en eventuel udskiftning, renovering af ventilationsanlægget med projektering, udbud og udførelse samt indkøring. Ved af 13. januar 2016 rykkede Arbejdstilsynet kommunen for en tilbagemelding på efterkommelse af påbuddene. På baggrund heraf anmodede kommunen samme dag om et møde med Arbejdstilsynet for at opnå fælles enighed om anmodningen, som omfatter en nødvendig tidsfrist forlængelse. Kommunen oplyste endvidere, at der var blevet foretaget målinger af samtlige klasselokaler i hovedbygningen, og at resultatet viste, at det ikke er muligt at overholde de 1000 ppm i klasserne efter ganske kort tids undervisning i lokaler med elever og 1 lærer. Arbejdstilsynet oplyste kommunen ved telefonsamtale af 8. februar 2016 om, at Arbejdstilsynet ikke kunne deltage i møde med skolen om udarbejdelse af plan for etablering af mekanisk ventilation på Lundtofteskolen, men at Arbejdstilsynet ønskede en række oplysninger fra kommunens side til brug for vurderingen af endnu en fristforlængelse. Ved af 1. april 2016 rykkede Arbejdstilsynet kommunen for de supplerende oplysninger. Kommunen indsendte herefter ved af 4. april 2016 ansøgning dateret 24. februar 2016 om fristforlængelse for efterkommelse af påbuddet om luftkvalitet. På baggrund heraf traf Arbejdstilsynet afgørelse om afslag på fristforlængelse og lagde ved vurderingen heraf vægt på, at der ikke foreligger konkrete planer for udskiftning og udbedring af ventilationsanlægget at kommunen siden Arbejdstilsynets afgørelse den 31. marts 2014 har haft lang tid til at efterkomme påbuddet at arbejdsmiljøproblemet med passende luftkvalitet har en sådan karakter og alvorlighed, at det ikke vil være sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at give endnu en fristforlængelse. Klagens indhold Lyngby-Taarbæk Kommune har i klagen anført, at baggrunden for klagen er, at kommunen har igangsat planlægning af et omfattende moderniserings- og ombygningsprojekt for Lundtofte Skole, der skal omdannes til et lærings- og kulturcenter. Der arbejdes på en ventilationsløsning, som indgår i arkitekturen. Projektet forventes færdig i 3. kvartal 2018 og anlægget endeligt justeret senest ved udgangen af december Kommunen peger endvidere på, at opfyldelse af Arbejdstilsynets påbud og afslag på forlængelse af efterkommelsesfristen betyder, at skolen skal igennem to byggeprojekter inden for kort tid og reelt i forlængelse af hinanden. Begge projekter kræver genhusning af elever to gange, hvilket vil gå udover medarbejdernes psykiske og fysiske arbejdsmiljø og elevernes trivsel og læringsmiljø. Skolens arbejdsmiljørepræsentant og ledelse samt kommunens direktion er derfor enige om, at den bedste løsning er at indarbejde forbedringen i det kommende moderniserings- og ombygningsprojekt, så elever og medarbejdere vil opleve færrest mulige gener ved arbejdet. 2

58 Det anføres endvidere, at kommunen har afsat 10 mio. kr. til et ventilationsanlæg for at sikre et bedre indeklima og efterkomme Arbejdstilsynets påbud, men at denne investering risikerer at gå helt eller delvist tabt, hvis der først skal gennemføres en ventilationsløsning og dernæst bagefter gennemføres modernisering og ombygning i de samme lokaler. Kommunen oplyser afslutningsvis, at den i perioden frem til påbuddet er effektueret ved færdiggørelsen af moderniserings- og ombygningsprojektet periodevist vil overvåge indeklimaet i lokalerne i hovedbygningen for at sikre undervisningsog arbejdsmiljøet og vil være indstillet på at foretage midlertidige afhjælpende foranstaltninger, hvis det måtte være påkrævet. Arbejdstilsynets vurdering Arbejdstilsynet skal henvise til det i Arbejdstilsynets afslag på fristforlængelse af 21. april 2016 anførte om de forhold, der er lagt vægt på for afslaget, og herudover bemærke, at Arbejdstilsynet ikke finder, under henvisning til påbuddets karakter, at dette kan afvente en løsning indtil I den forbindelse skal det bemærkes, at kommunen i af 13. januar 2016 har oplyst til Arbejdstilsynet, at der er foretaget målinger af samtlige klasselokaler i hovedbygningen, og at det viser sig, at det ikke er muligt at overholde de 1000 ppm i klasserne efter ganske kort tids undervisning i lokaler med elever og 1 lærer. Arbejdstilsynet lægger endvidere vægt på, at der ikke er taget midlertidige eller blivende foranstaltninger i brug med henblik på at afhjælpe de konstaterede arbejdsmiljøproblemer, og at kommunen i klagen alene oplyser, at den periodevis vil overvåge indeklimaet i lokalerne og være indstillet på at foretage midlertidigt afhjælpende foranstaltninger. Arbejdstilsynet skal til det af kommunen anførte om hensynet til elever og lærere i forbindelse med en eventuel genhusning, samt til eventuelle uhensigtsmæssige økonomiske udgifter for kommunen, bemærke, at disse årsager ikke kan medføre en fravigelse af arbejdsgiverens pligt i henhold til arbejdsmiljøloven om at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt arbejdsmiljø for de ansatte og dermed heller ikke kan lægges til grund for en yderligere udsættelse af efterkommelsen af påbuddet om luftkvalitet i klasseværelserne. Arbejdstilsynet fastholder på denne baggrund afgørelsen af 21. april Der vedlægges i alt 25 bilag. Venlig hilsen Charlotte Skydsbjerg Centerjurist 3

59 Sagen fra Arbejdstilsynet Sådan behandler Arbejdsmiljøklagenævnet sagen 1 Sagen hos os Når Arbejdsmiljøklagenævnet modtager en klage over Arbejdstilsynets afgørelse i en sag, skal nævnet vurdere, om nævnet er enig i Arbejdstilsynets afgørelse. Det er gratis at klage over Arbejdstilsynets afgørelser. En typisk sag fra Arbejdstilsynet Sagsbehandling Møde i Arbejdsmiljøklagenævnet Afgørelsen Hvad er Arbejdsmiljøklagenævnet? Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klager over afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet efter arbejdsmiljølovgivningen og lov om røgfri miljøer. Klage over Arbejdstilsynets afgørelse Nævnet modtager klagen og alle oplysninger fra Arbejdstilsynet Nævnets sekretariat sender denne pjece sammen med et brev om, at vi behandler sagen Hvad kan nævnet afgøre? Når nævnet afgør sagen, kan resultatet være, at Op til 5 måneder, ellers giver vi besked Arbejdsmiljøklagenævnet er en uafhængig myndighed. Nævnets sekretariat ligger i Ankestyrelsen, der er en uafhængig myndighed under Social- og Integrationsministeriet. nævnet er enig med Arbejdstilsynet nævnet ændrer Arbejdstilsynets afgørelse Arbejdstilsynet skal behandle sagen igen, hvilket kan betyde, at den, der har klaget, får en ny afgørelse. Nævnet afgør samtidig, hvornår en ændring gælder fra og fastsætter en eventuel ny frist. Arbejdsmiljøklagenævnet kan ændre Arbejdstilsynets afgørelse Nævnet kan ændre Arbejdstilsynets afgørelse til skade for den, der klager. Det sker dog kun, hvis Arbejdstilsynets afgørelse er ugyldig. Hvornår træffer nævnet afgørelse? I brevet, vi sender sammen med denne pjece, står der, hvornår nævnet regner med, at sagen er afgjort. Da vi skal behandle mange sager, går der ofte tid, før nævnet kan behandle sagen. Læs om vores sagsbehandlingstider på hjemmesiden