Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Risskov Dagtilbud

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats/sprogindsats i lokaldistrikt Risskov/Område Grenåvej Øst Vores lokale indsatsområder Risskov Dagtilbud Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde 2: Forventningsafstemning i forhold til forældrene Indsatsområde 3: Børnenes livsduelighed Bilag

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 4

5 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Refleksion: 5

6 Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Vision: I Risskov Dagtilbud har vi gennemgået visionen for Børn og Unge og sammenholdt den med vores vision for Risskov Dagtilbud. Vi har en vision om Det gode børneliv og for os er det gode børneliv følgende: Det er i den tidlige barndom, at børns tænkning, følelser og motivation bliver grundlagt og udvikles til personlige og sociale kapaciteter, som er vigtige for deres trivsel og udvikling herog-nu og på længere sigt. Derfor har dagtilbud en afgørende betydning som barndomsarenaer, der har til formål at drage omsorg for børns udvikling, læring og dannelse. Pædagoger bidrager særligt til børns dannelsesprocesser ved at organisere udviklingsrum, hvor der kan skabes og deles menneskelige, sociale og kulturelle værdier. Vi bruger Jan Tønnesvangs dannelsesteori som udgangspunkt for vores arbejde, og tilrettelægger vores tiltag og praksis således, at alle fire rettetheder tilgodeses: TEKNIKALITET (Teknikalitet Faglighed Anden kunnen):omhandler viden og kunnen i bred forstand, fx praktiske færdigheder, kropslig udfoldelse, selvhjulpenhed, sproghåndtering, grovog finmotorisk kunnen. 6

7 SOCIALITET (Socialitet Social kompetence Samhørighed): Omhandler sociale kompetencer, fx viden om samvær og at kunne handle ud fra den viden i forskellige sociale kontekster. SENSITIVITET (Sensitivitet Lyst Følelseskontakt/regulering): Omhandler følelser, kreativitet, lyst og motivation, herunder at være i kontakt med og regulere følelser og håndtere skiftende situationer. REFLEKSIVITET (Refleksivitet Omtanke Perspektivering): Omhandler forståelse for konsekvens af det man gør, at forstå, at man også skal kunne tilsidesætte egne behov og acceptere forskellighed og forstå at andre har et andet perspektiv. I vores optik omfavner Jan Tønnesvangs kvalificeret selvbestemmelse og vitaliseringsmodellen det hele menneske, og idet vi hele tiden bestræber os på at komme hele vejen rundt om barnet og udfordre barnet i dets nærmeste udviklingszone, er vi dermed medskabere af at opfylde visionen for Børn og Unge. Mental model: 7

8 I Risskov Dagtilbud er vores tilgang/refleksioner følgende i forhold til: Stræbe efter det excellente: For os er det vigtigt at tage udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone og have fokus på forskellige læringsrum, der stimulerer børnenes læring og udvikling samtidig med at vi løbende reflekterer over og har fokus på de voksnes læring og udvikling, for at vi hele tiden kan gøre det lidt bedre for børnene. Det er vigtigt for os at stå på skulderen af det vi allerede oplever virker og har en positiv effekt for børnenes læring og udvikling samtidig med at vi rækker mod stjernerne. Vi vil og kan altid gøre tingene en lille smule bedre. Progression for børn og voksne: Læring er en dynamisk proces, hvor barnets karakter dannes og styrkes og involverer både børn og voksne. Barnets læring kan ikke ses isoleret fra de voksnes læring, da den voksnes refleksion over sin egen rolle i forhold til barnet og barnets læring også medfører en læringsproces for den voksne. Vores lærings- og udviklingsforståelse bygger på en erkendelse af, at læring opnås gennem leg, aktiviteter, daglige rutiner og relationer i hverdagen. De voksne skal tage ansvar for barnets dannelse, læring og udvikling, og vi skal sætte os pædagogiske mål, men samtidig være lydhør for barnets initiativer. Vidensbaseret/datainformeret. Respekt for faglighed og brug af evidens: Vi har altid prioriteret en vekselvirkning mellem teori og praksis i dagtilbuddet: hvad er vi optaget af i praksis, og hvordan kan det kvalificeres ved nyere viden og forskning, og hvad kan viden/forskning gøre os opmærksom på (vores blinde pletter). Vi vil arbejde mere systematisk med data og få udvidet databegrebet gennem LOKE. Forebyggende indsats: Der er ingen tvivl om at forebyggelsesstrategien har givet os en god forståelsesramme i forhold til tidlig og forebyggende indsats. For os kan tidlig indsats både være tidlig i barnets liv og tidlig i forhold en opstået problematik. I dagtilbuddet er vi særlig optaget af brugen af det konsultative forum 0-6 år. Kollektiv forpligtelse/individuelt ansvar: Vi er ansat i en kommune og i et dagtilbud og er dermed kollektiv forpligtet overfor fælles beslutninger og indsatser. Og med forpligtelse følger et ansvar både i fællesskabet og individuelt. Det betyder, at man som leder og medarbejder i Risskov Dagtilbud ikke kan være privatpraktiserende, men hele tiden skal kunne og ville samarbejde og dygtiggøre sig i forhold til kerneopgaven år: Vores primære fokus i dagtilbuddet er børnenes læring og udvikling 0-6 år, men vi finder det vigtigt at samarbejde med sundhedsplejerske og forældre, når barnet starter og samarbejde med skolen, når børnene skal starte der. Børnene skal ikke være ubeskrevne blade der skal være sammenhæng i den indsats børn og forældre oplever 0-18 år. Vi er og vil gerne være en aktiv spiller i lokaldistriktet. Lederen som rollemodel: For os er ledelse utrolig vigtigt og afgørende for en kvalitativ løsning af kerneopgaven. Men vi tænker, at vi alle i organisationen er ledere og rollemodeller for hinanden: Lederne for hinanden og for medarbejderne. Medarbejderne for hinanden og for børnene. Ledere, medarbejdere og forældre for hinanden. Forældrene for hinanden og børnene. Børnene for hinanden og især de store børn for de mindre børn. 8

9 Samskabelse forældre som ressource: I dagtilbuddet har vi følgende fælles attraktive mål/pejlemærker: - Dagtilbuddet er et åbent, attraktivt sted, hvor medarbejdere og forældre mødes ligeværdigt med fokus på barnets læring og udvikling. - En grundlæggende fælles kultur at dagtilbuddet er for alle og vi vil hinanden det bedste - At samarbejdet og kommunikationen i dagtilbuddet er nysgerrig og lyttende, fordi der er mange perspektiver /sandheder. Social kapital: For os er social kapital kun en del af kagen. Vi er mere optaget af professionel kapital, som består af Human kapital, Social kapital og Beslutnings kapital. Alle tre elementer har betydning for løsning af kerenopgaven: børnenes læring og udvikling. Helhedssyn. Kognitive og ikke kognitive kompetencer især robusthed, vedholdenhed og motivation: Idet vi arbejder ud fra Jan Tønnesvangs dannelsesteori, oplever vi, at vi har et helhedssyn på barnet og har øje både for barnets kognitive og ikke-kognitive kompetencer. Vi er især optaget af disse fire ikke-kognitive kompetencer: - Selvværd - tro på sig selv - Robusthed kan sætte sig mål og holde ved - Selvstændighed kan klare et ansvar - Selvkontrol ikke giver op 9

10 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats/sprogindsats i lokaldistrikt Risskov/Område Grenåvej Øst. Intro. Tidlig indsats i Lokaldistriktet har fokus på to temaer: 1) Sprog- og læsning 2) Ikke-kognitive kompetencer Sprog og læsning: Indsatsen vedr. sprog og læsning i Lokaldistriktet begyndte i foråret For at få fælles viden og samle kompetencerne i lokaldistriktet i indkaldte vi en arbejdsgruppe bestående af sprogvejledere og læsevejledere, pædagogiske ledere, psykolog samt skoleleder og dagtilbudsleder. Arbejdsgruppens arbejde har indtil nu bestået i, sammen at se på lokaldistriktets data vedr. sprog og læsning, erfaringsudveksle vedr. arbejdet med sprog og læsning i dagtilbud og skole, få yderligere viden gennem oplæg fra sprogkonsulenter i B og U, samt opstille formodninger om hvorfor vi har haft tilbagegang i vores resultater. Herefter har vi arbejdet med hvilke indsatser, vi ville sætte i værk fælles i Lokaldistriktet og hver for sig på skolen og i dagtilbuddet. Samarbejdet i arbejdsgruppen har været særdeles positivt, inspirerende og konstruktivt. Ift klassetrin nedsatte vi yderligere en arbejdsgruppe med deltagere fra FU og skole. Her var fokus de unges digitale sprog. Ikke-kognitive kompetencer : Vi ser børnenes såkaldte ikke-kognitive kompetencer som afgørende for hvordan børnene trives og lærer, og for hvordan de klarer sig i det videre uddannelsesforløb (jvnf. økonom og forsker Helena Schytt og psykolog og professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen). Dagtilbuddet har allerede taget fat på arbejdet med de ikke-kognitive kompetencer som en særlig indsats. På skolen vil vi tage fat på det som særligt fokusområde i indskolingen i det kommende år. Sammen vil vi i Lokaldistriktet udvikle en fælles rød tråd i arbejdet med de ikke-kognitive kompetencer. Indsatsområde 1: Sprog og læsning. E: Den ønskede effekt. Lokaldistriktets mål: Vi har som overordnet mål for vores indsats omkring sprog og læsning, at alle børn skal blive dygtigere sprogligt og til at læse konkret ønsker vi at se: 1) At børnene klarer sprogvurderingen i børnehaveklassen bedre og får bedre læseresultater i de nationale test på 2 klassetrin. 2) At vi i efteråret 2017 ser fremgang i børnehaveklassernes sprogtest. 10

11 3) At eleverne på klassetrin har en større bevidsthed mht. deres omgang med de sociale medier. Derudover vil vi gerne se: At indsatsen vedr. sprog og læsning fortsat koordineres og udvikles mellem dagtilbud og skole, så sprogindsatsen i dagtilbuddet hænger tættere sammen med læseindsatsen i skolen. At forældrene arbejder med i forhold til indsatsen (specielt i fht. READ-projektet) og er deltager som løbende sparringspartnere ift. proces og tiltag i fht. sprog og læsning. Dagtilbuddets mål: Vi er i dagtilbuddet meget bevidste om vores andel i indsatsen sprog og læsning og har derfor besluttet, at vi vil bruge vores LOKE kompetenceudviklingsprojekt til at udvikle sprogindsatsen i dagtilbuddet. Vores mål med LOKE og ambition for sprogindsatsen i dagtilbuddet er at: Det enkelte barn rykker sig sprogligt vi vil have fokus på børnenes sproglige progression. Vi har en forventning om, at vi som resultat af vores sprogindsats vil opleve at: Medarbejderne tilrettelægger og udfører en målrettet pædagogisk praksis ift. børnenes sproglige udvikling. Forældrene tager i højere grad del i og ansvar for børnenes sproglige udvikling især via READ projektet. Der registreres en væsentlig progression i børnenes sproglige udvikling Børnene klarer sig bedre til sprogvurderingen i 0 klasse end børnene har gjort de tidligere år. For at kunne følge børnenes progression og for at kunne planlægge og evaluere den pædagogiske praksis mere målrettet, vil vi bruge data fra: Sprogvurderinger (når børnene er 3 og 5 år) Feedback fra skolen ift. sprogvurdering i 0 klasse. Dialoghjulene (9-14 mdr., på vej mod 3 år og på vej mod 6 år) Observationer og udtalelser fra forældrene til dialogsamtalerne Observationer i hverdagen Handleplaner, PUV og TRAS i forhold til børn med særlige sproglige udfordringer Kvalitetsrapporterne i dagtilbud og skole. 11

12 Y: De planlagte ydelser Lokaldistriktets ydelser. Sprog og læsning: Den tværfaglig lokaldistriktsgruppe vil være omdrejningspunktet for indsatsen. Arbejdsgruppen følger og kvalificerer arbejdet med sprog og læsning i Lokaldistriktet. Styregruppen har den overordnede strategiske styring af projektet som sin opgave. Digitalt sprog: FU står for 4 hele dages undervisning af skolens klasser, årgangsvist, dvs. i alt 12 dage. Undervisningen omhandler de unges digitale sprog og dannelse. Ikke- kognitive kompetencer: Styregruppen for Lokaldistriktet begynder et arbejde ift. udvikling af den røde tråd i arbejdet med ikke-kognitive kompetencer i dagtilbud, skole og FU. Dagtilbuddets ydelser. Via LOKE har hver afdeling lavet en øvebane med udgangspunkt i ovenstående sprogindsats. Derudover vil Dagtilbudslederen analysere og bruge data (fra sprogvurdering og dialoghjul) i samarbejde med sprogvejlederne i forhold til en generel sprogindsats i dagtilbuddet. De pæd. ledere være tovholdere og rollemodeller for et systematisk sprogarbejde i afdelingen. De vil analysere og bruge data (sprogvurdering og dialoghjul) samt bruge evalueringen af læreplansteamet sprog i forhold til planlægning af sprogindsatsen på den enkelte stue og hele afdelingen. Lederteamet og sprogteamet sikre, at medarbejderne får viden om og redskaber til at stimulere børnenes sprog. Medarbejderne ud fra data (fra sprogvurdering og dialoghjul) og i samarbejde med forældrene planlægge og udføresprogindsatsen i forhold til det enkelte barn og stuen. Forældrene vil støtte op om sprogstimuleringen i hjemmet især via READ. O: Organisering af indsatsen Lokaldistriktets organisering. Sprog og læsning samt ikke-kognitive kompetencer : I lokaldistriktet drejer organiseringen sig først og fremmest om afvikling af fælles mødevirksomhed i styregruppe og arbejdsgrupper, der arbejder med tidlig indsats. Deltagerkredsen i lokaldistriktsgruppen og i diverse arbejdsgrupper vil løbende blive udvidet og justeret alt efter indhold/tema inden for sprog og læsning. Samarbejdet mellem FU og skole: Der er planlagt 12 undervisningsdage for klassetrin på onsdage som er skolens ugentlige fordybelsesdag. 12

13 Dagtilbuddets organisering. Se under ydelser. Via LOKE vil vi hele tiden følge sprogindsatsen tæt og løbende have øje for, hvordan vi skal organisere os i dagtilbuddet, så vi kommer i mål. R: Konsekvenser for ressourcer Lokaldistriktets ressourcer. Mødetid for styregruppe og arbejdsgrupper. Vikarudgifter til deltagende lærere og pædagoger. Evt. udgifter til fælles faglige input for at få yderligere viden. 12 dages arbejdstid for FU s pædagoger. Dagtilbuddets ressourcer. Vi har LOKE og dermed sprogindsatsen på som punkt på hvert lederteammøde (2 gange om måneden). Derudover deltager vi selvfølgelig i alle LOKE aktiviteterne. Både dagtilbudsleder, pæd. ledere, sprogvejledere og medarbejdere vil prioritere sprogindsatsen i deres daglige arbejde. Det vil kræve en ekstra indsats af alle at bruge data som en naturlig del af det daglige arbejde. Der vil skulle bruges ressourcer til kompetenceudvikling af medarbejderne. 13

14 2.4 Vores lokale indsatsområder Risskov Dagtilbud I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklings- og tilsynspunkter for : Andelen af forældre der i høj grad eller i meget høj grad ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre skal øges. Fokus på børnenes robusthed/vedholdenhed i sammenhæng med tydeligere forventninger til forældrene 14

15 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde 2: Forventningsafstemning i forhold til forældrene E: Den ønskede effekt Den sidste kvalitetsrapport viste, at 63,1 % af forældrene vidste, hvilke forventninger vi som dagtilbud stiller til dem. Det resultat er vi ikke tilfredse med, så derfor har vi valgt det som indsatsområde. Vores ambition er forældrene i højere grad ved, hvilke forventninger vi kan stille til hinanden ved at arbejde med forventningsafstemningen på flere niveauer: Generelt på dagtilbudsniveau På afdelingsniveau I forhold til det enkelte barn Det skulle gerne fremgå af næste kvalitetsrapport og samtale at: Andelen af forældre der i høj grad eller i meget høj grad ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem er øget. Vi ønsker at øge andelen til 70-75% Y: De planlagte ydelser Vi har planlagt følgende aktiviteter: Udarbejdelse af generelle forventninger til forældrene og dagtilbuddet, som skal indgå i velkomstmaterialet til nye forældrene. Udarbejdelsen af disse forventninger skal ske i samarbejde med bestyrelse, forældreråd og MED udvalg. Afdelingerne laver forskellige tiltag f.eks. arbejde med forventningsafstemning på forældremøder, ved introsamtaler mm. Deltage i forældremøde for kommende skolebørn på skolen, hvor forventninger italesættes samtidig med at afdelingerne udsender skriv til forældre om, hvad både forældre og institution skal arbejde med for at børnene er klar til skole. Bruge Børneintra til at formidle, hvad vi arbejder med, og hvad forældrene med fordel kan arbejde med derhjemme. Via vores sprogindsats og deltagelse i READ forventer vi at kunne blive mere konkrete i vores forventninger til forældrene til dialogsamtalerne, da vi ud fra data kan planlægge tiltag sammen med forældrene. O: Organisering af indsatsen Se under ydelser. 15

16 R: Konsekvenser for ressourcer Arbejde med de generelle forventninger på lederteammøder, MED møder og bestyrelses/forældrerådsmøder. Ressourceforbrug i forbindelse med afvikling af diverse forældremøder. Ressourceforbrug i forbindelse med sprogindsats og READ. 16

17 3.2 Indsatsområde 3: Børnenes livsduelighed. E: Den ønskede effekt Vi har gennem de sidste år været meget optaget af børnenes robusthed. Vi går nu mere i retning af at bruge begrebet livsduelighed, da det i højere grad omfatter alt det vi arbejder med. At børnene er livsduelige betyder for os, at vi har et helhedssyn på børnene, og at de udvikler både kognitive og ikke-kognitive kompetencer. Vi er især optaget af disse ikkekognitive kompetencer: Selvværd - tro på sig selv Robusthed kan sætte sig mål og holde ved Selvstændighed kan klare et ansvar Selvkontrol ikke giver op Denne indsats har primært fokus på, hvorledes vi i samarbejde med forældrene kan øge børnenes livsduelighed. Vores ambition er at vi bliver mere tydelige i vores forældresamarbejde også i forhold til børnenes livsduelighed således at både dagtilbud og forældre har fokus på og arbejder med dette. Det skulle gerne fremgå af næste kvalitetsrapport og samtale at: Andelen af forældre der i høj grad eller i meget høj grad ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem er øget. Vi ønsker at øge andelen til 70-75% Vi via vores arbejde ud fra Jan Tønnesvangs dannelsesteori/helhedssyn og helhedstilgang til barnet kommer omkring barnets kognitive og ikke- kognitive kompetencer i det daglige arbejde og til dialogsamtalerne med forældrene. Vi via vores sprogindsats også har blik for de ikke- kognitive kompetencers betydning for børnenes sproglige udvikling. Y: De planlagte ydelser Vi har planlagt følgende aktiviteter: Fokus på selvværd, robusthed, selvstændighed og selvkontrol i det daglige pædagogiske arbejde i afdelingerne. Fokus på selvværd, robusthed, selvstændighed og selvkontrol i det daglige forældresamarbejde og til dialogsamtalerne. Bruge Børneintra til at formidle, hvad vi arbejder med, og hvad forældrene med fordel kan arbejde med derhjemme også i forhold til selvværd, robusthed, selvstændighed og selvkontrol Via READ projektet arbejder forældrene med børnenes ihærdighed. Fælles foredrag or både medarbejdere og forældre den 6 april med Per Schultz Jørgensen om emnet. Per Schultz Jørgensen udgiver en ny bog om emnet i foråret 2017, som et par af afdelingerne har været en del af. 17

18 O: Organisering af indsatsen Se under ydelser. R: Konsekvenser for ressourcer Arbejde med de generelle forventninger herunder livsduelighed på lederteammøder, MED møder og bestyrelses/forældrerådsmøder. Ressourceforbrug i forbindelse med det daglige forældresamarbejde og dialogsamtalerne. Ressourceforbrug i forbindelse med sprogindsats og READ. Ressourceforbrug i forbindelse med afvikling af fælles foredrag for medarbejdere og forældre i dagtilbuddet 18

19 Bilag Bilag 1: Basislæreplan. Basislæreplanen udgør et fælles fundament, som den enkelte afdeling arbejder og sætter sit særlige fokus ud fra. Læreplanen indeholder således de pædagogiske temaer som er fastsat i dagtilbudsloven: 1. alsidig personlig udvikling 2. sociale kompetencer 3. sproglig udvikling 4. krop og bevægelse 5. naturen og naturfænomener 6. kulturelle udtryksformer og værdier Vi forventer og håber på, at læreplanen giver mening og sammenhæng for medarbejdere og forældre i og med, at materialet er det samme der arbejdes med i status og udviklings samtalerne. Basislæreplan 0-3 år Sociale kompetencer Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At etablere venskaber At indgå i fællesskabets sociale spilleregler At kommunikere med følelser Barnet smiler ved synet af bestemte børn Spørger bestemte børn om de vil deltage Hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange Udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder Overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil Fortæller andre, hvad de må og ikke må Fortæller, morer sig og udtrykker ked-af-det, vrede eller angst med tale- og kropssprog Giver respons på ængstelse og glæde 19

20 Sproglig udvikling Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At etablere sproglig kontakt At kommunikere med sin omverden At forstå sprogets regler Søger øjenkontakt og siger noget Tager initiativ til at snakke med andre Snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt Anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre Giver respons på det, som andre siger og gør Fortæller om sine oplevelser At sige sætninger med mindst 3 4 ord Skriver sit navn leger at det skriver Bruger sprogligt korrekte endelser Kulturelle udtryksformer og værdier Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At være kreativ Eksperimenterer med materialer finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på Undersøger det, som er anderledes 20

21 At være opmærksom på egen kultur At deltage i kulturelle fællesskaber Leger med oplevelser fra de nære omgivelser Klæder sig ud og leger at være en anden Kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd Er aktiv med krop og sprog i dramalege Udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil Deltager i sanglege og sange med mimik og fagter Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At have indlevelse i andre At handle selvstændigt At være psykisk robust Smiler, når andre smiler Trøster den, som er kede af det og smiler, når andre er glade Kalder på andre for at de kan se, høre eller være med Uopfordret spørger til andre Uopfordret udtrykker hvad det vil og kan Uopfordret hjælper og støtter andre Bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt Viser med krop og sprog, hvad det vil Kan trøstes og falde til ro Krop og bevægelse Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis 21

22 begyndende kompetence til: At være selvhjulpen i hverdagen At være korpsbevidst At være rutineret med sine grundbevægelser Klarer af- og påklædning Vasker hænder og hjælper til med at børste tænder Tager initiativ til at gå på toilet Bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer Er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne Efterligner andres bevægelse med kroppen Går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert Balancerer å et ben og skifter mellem højre og venstre ben Cykler, løber eller får over en længere distance uden at give op Natur og naturfænomener Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler en begyndende kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At have glæde ved oplevelser i naturen At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen Løber, hopper, ler og snakker i og om naturen Udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr Bygger og leger med naturmaterialer Kigger i bøger om dyr og planter og snakker om hvad det ser Viser med sin adfærd respekt for dyr og planter Sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener 22

23 at være nysgerrig over for naturen og dens fænomener Flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd Spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner Spørger til dyrenes boliger og til hvad de spiser Basislæreplan 3-6 år Sociale kompetencer Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At etablere og fastholde venskaber At indgå i samspil med andre At handle i sociale fællesskaber Tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen Fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven Hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber Snakker med andre om sine tanker og følelser Lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler Udtrykker tolerance og accept over for andre Samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser Fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv Forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet 23

24 Sproglig udvikling Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At forstå og bruge sproget situationsuafhængigt At kommunikere med sin omverden At eksperimentere med skriftsproget Svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad Genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted Siger lange komplekse sætninger med fordi og som Fortæller sine oplevelser sammenhængende Håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget Snakker om og kan benytte forskellige teknologier Benytter ord, tal og bogstaver i leg Tolker, hvad logoer og skilte symboliserer Genkender de fleste bogstaver og skiver enkelte ord Kulturelle udtryksformer og værdier Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At være kreativ Deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer Fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk Former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse 24

25 At forstå egen og andres kultur At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer Leger rolle- og andre børnelege Fortæller om forskellige kulturer og traditioner Begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter Begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer Spørger og reflekterer over livet og døden I tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At have indlevelse i andre At tage vare på egen personlig integritet At være psykisk robust Udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger Udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp Opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab Fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til Kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt Argumenterer for at blive lyttet til og forstået Viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter Giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem Håndterer andre børns udfordringer og afvisninger 25

26 Krop og bevægelse Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At være selvhjulpen i hverdagen At være korpsbevidst At mestre koordinering af grundbevægelserne Klarer af- og påklædning samt toiletbesøg Tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret Hjælper til med praktiske gøremål Handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer Beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-dethed Fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser Mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt Veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse Udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer Natur og naturfænomener Pædagogiske læringsmål: Målet er at barnet udvikler kompetence til: Indikatorer: Tiltag udfyldes afdelingsvis At eksperimentere med naturens materialer Afprøver og udvider sine grænser Afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til Omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger 26

27 At have indsigt i dyrs og plantes livsbetingelser At efterleve adfærdsreglerne i naturen og reflekterer over naturens materialer Undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser Fortæller om dyrs levesteder og levemåder Fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften Rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser Spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden Tilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer Læreplaner og børn med særlige behov. Når vi har børn med særlige behov har vi fokus på flere ting for at fremme inklusionen: Rammer og relationer: Hvorledes er miljøet omkring barnet, det fysiske, det psykiske (psykologisk ilt), kommunikationen, voksne med en inkluderende tilgang og fokus på børnenes venskaber. Forældresamarbejdet: tæt samarbejde ift. det enkelte barn og samarbejde med alle forældre ift. en inkluderende tilgang Det enkelte barn: handleplan for, hvad de voksne skal gøre for at fremme barnets udvikling og trivsel Når vi laver handleplan tager vi udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, sørger for at pædagogerne har den nødvendige viden for at kunne tilgodese barnets behov og tilrettelægge en inkluderende praksis samt sørger for at der tildeles de nødvendige personaleressourcer. Handleplanen beskriver typisk i hvilke situationer der arbejdes med barnet individuelt, i mindre grupper og i hele gruppen. Og hvorledes barnet forberedes og støttes for til at kunne deltage i grupperne. Barnet vil derfor indgå i den pædagogiske dagligdag, hvor der arbejdes med de seks læreplanstemaer. Til SUS samtalerne viser det sig, hvor barnet er i sin udvikling ift. de seks læreplanstemaer, og den pæd. praksis kan planlægges derefter (både for barnet og hele børnegruppen). Det er en praksis vi bruger ift. alle børn. 27

28 Bilag 2: Vores vision. Den overordnede vision for dagtilbuddet: Et meningsfuldt fællesskab. Den enkelte afdeling og det fælles/dagtilbuddet beriger hinanden. Gennem den enkelte afdelings deltagelse øges kvaliteten i det samlede dagtilbud. Gennem fællesskabet beriges og udvikles den enkelte afdeling både fagligt og pædagogisk. Den pædagogiske vision: Det gode børneliv. Det er i den tidlige barndom, at børns tænkning, følelser og motivation bliver grundlagt og udvikles til personlige og sociale kapaciteter, som er vigtige for deres trivsel og udvikling herog-nu og på længere sigt. Derfor har dagtilbud en afgørende betydning som barndomsarenaer, der har til formål at drage omsorg for børns udvikling, læring og dannelse. Pædagoger bidrager særligt til børns dannelsesprocesser ved at organisere udviklingsrum, hvor der kan skabes og deles menneskelige, sociale og kulturelle værdier. Vi bruger Jan Tønnesvangs dannelsesteori som udgangspunkt for vores arbejde, og tilrettelægger vores tiltag og praksis således, at alle fire rettetheder tilgodeses: TEKNIKALITET (Teknikalitet Faglighed Anden kunnen) Omhandler viden og kunnen i bred forstand, fx praktiske færdigheder, kropslig udfoldelse, selvhjulpenhed, sproghåndtering, grov- og finmotorisk kunnen. SOCIALITET (Socialitet Social kompetence Samhørighed) Omhandler sociale kompetencer, fx viden om samvær og at kunne handle ud fra den viden i forskellige sociale kontekster. SENSITIVITET (Sensitivitet Lyst Følelseskontakt/regulering) Omhandler følelser, kreativitet, lyst og motivation, herunder at være i kontakt med og regulere følelser og håndtere skiftende situationer. REFLEKSIVITET (Refleksivitet Omtanke Perspektivering) Omhandler forståelse for konsekvens af det man gør, at forstå, at man også skal kunne tilsidesætte egne behov og acceptere forskellighed og forstå at andre har et andet perspektiv. Derfor handler et godt børneliv for os om: leg og læring, kreativitet, at blive set, hørt og forstået, at være en del af fællesskabet, at have en ven, at indgå i relationer og opnå sociale kompetencer, at få redskaber til at klare det svære, opnå viden, have rammer, få udfordringer og opbygge selvværd og selvtillid. 28

29 Et godt børneliv kommer ikke af sig selv. Det understøttes af: Et fælles arbejdsgrundlag En anerkendende kommunikation God ledelse Vidensdeling og kompetenceudvikling. Medarbejdertrivsel og -udvikling Et godt forældresamarbejde Vores mål vil være, at: Alle seks afdelinger er efterspurgte. Børnene er glade, og der er masser af smil, grin og oplevelser hver dag. Børnene udvikler sig og viser nysgerrighed og mod på livet. Forældretilfredsheden er stor. Medarbejdertilfredsheden er stor. Medarbejderne kan lide at arbejde i vores dagtilbud, fordi de bliver anerkendt og fagligt udfordret. Medarbejdersøgningen til vores dagtilbud er stor, fordi vi arbejder fagligt og seriøst At vi er en aktiv (med) spiller i lokaldistriktet 29

30 Bilag 3: Lærings- og udviklingsforståelse. I Risskov Dagtilbud tager vi udgangspunkt i, at børn lærer på alle tidspunkter, på alle mulige måder og med alle sanser. Et barns mulighed for læring og udvikling er afhængig af dets relationer til de voksne, der omgiver det. De voksne skaber altså den kontekst, som barnet befinder sig i, og denne skal være tryghedsgivende og anerkendende, for at barnet får den selvværdsfølelse, som er vigtig for at turde give sig i kast med noget nyt og farligt. De forventninger, vi møder barnet med, er afgørende for barnets læring. Vi ser barnet som et helt menneske, der udvikles i forhold til fire rettetheder: teknikalitet, socialitet, sensitivitet og refleksivitet (Jan Tønnesvang om kvalificeret selvbestemmelse), og vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barns personlige ressourcer og forudsætninger. Ved at skabe gode forudsætninger for læringsrum og støtte barnet i de forskellige læringsrum, hjælper vi med at danne børn som har: Selvværd - tro på sig selv Robusthed kan sætte sig mål og holde ved Selvstændighed kan klare et ansvar Selvkontrol ikke giver op Vi voksne fungerer i det daglige som rollemodeller, hvor vi skal skabe et inspirerende læringsrum, og hvor de fysiske rammer og midler til stede for en optimal læring og udvikling. 3 slags læringsrum. Voksenskabt læring, hvor den voksne går foran barnet, dvs. viser vej Voksenstøttet læring, hvor den voksne går ved siden af barnet, dvs. støtter Leg og spontanitet, hvor den voksne går bagved barnet, dvs. følger med Den pædagogiske opgave er at kunne skabe opmærksomhed og refleksion i et læringsrum i relationer. Vi finder det vigtigt at fange situationer i hverdagen, der understøtter børnenes læring. Vi er meget bevidste om ikke at afbryde børn og voksne, der er fordybet i leg, aktivitet eller samtale, så der er optimale betingelser for læring. Et læringsrum er både fysisk, psykisk og socialt. Der er fem faser, når børn og voksne etablerer læringsrum: Tiltrække opmærksomhed (det øjeblik, hvor man skaber kontakt med et andet menneske) Henlede opmærksomhed (imod en bestemt genstand eller person) Skabe rum (det øjeblik, hvor et rum for opmærksomhed etableres) Holde rum (er præget af stor opmærksomhed og væren i situationen) 30

31 Bryde rum (rum brydes ved skift, følelsesmæssige forandringer, eller opmærksomheden rettes væk) Forudsætninger for læring og læringsrum. Vores lærings- og udviklingsforståelse bygger på en erkendelse af, at læring opnås gennem leg, aktiviteter, daglige rutiner og relationer i hverdagen. Det er her, barnets karakter dannes og styrkes. Læring foregår i en dynamisk proces, hvor barnets karakter dannes og styrkes. Læringen og dannelsen består i: Refleksion: at begribe verden Handling: at agere og kunne i verden Identitet: at blive sig selv i verden Alle perspektiver er vigtige og skal være til stede i dagligdagen, så barnet bliver set, hørt og forstået, og de voksne tager ansvar for barnets dannelse, læring og udvikling. Vi skal sætte os pædagogiske mål, men samtidig være lydhør for barnets initiativer. Ligeledes bygger vores arbejde på en forståelse af, at der skal være konkrete forudsætninger for læring og læringsrum. Forudsætningerne er: Opmærksomhed: Kunne koncentrere sig om noget bestemt Være vedholdende Kunne udelukke forstyrrelser Kunne afsøge omgivelserne og finde det vigtige (for en selv) i det, der foregår Kunne udvælge og lægge mærke til det vigtige Gentagelse: Meget læring foregår ved gentagelse I gentagelsen ligger en nuancering, og der læres nyt Ting tager tid, og det er derfor vigtigt at give tid til gentagelser, så der opnås sikkerhed ved indlæring af nye færdigheder Gentagelse i forhold til rutiner, ritualer og traditioner er fundament for personlig tryghed og dermed fundament for læring Imitation: Små børn imiterer større børn, og børn imiterer voksne Ved imitation opnås en forståelse for, hvordan andre gør Ved imitation vækkes der en interesse for at afprøve sig selv, og derved læres nyt Affektiv afstemning: Er en oplevelse af et følelsesmæssigt fællesskab, hvor man er på bølgelængde Er respons til barnet på, at man har set barnet med dets stemning og udtryk 31

32 Det er ikke selve handlingen, men følelsen bag handlingen der responderes på Spejling: Få tilbagemeldinger på vores adfærd, hvilket er en forudsætning for udvikling af empati Gennem spejling kan vi reproducere den andens følelse i os selv, sætte os i den andens sted, som er grundlag for at forstå den anden Stimuleres og udvikles gennem imitation og affektiv afstemning Børn, leg og læring. Når børn leger, forlader de for en stund den virkelige verden og ændrer den, efter hvilke behov de individuelt og sammen måtte have brug for. De inddrager begivenheder og erfaringer, således at disse kan blive bearbejdet og forstået. Legen rummer et utal af læreprocesser, og i legen knyttes og udvikles venskaber, som er af stor betydning for børnene. Børnene bliver bevidste om egne evner og begrænsninger og lærer at indgå i sociale sammenhænge med forskellige spilleregler og koder. Også her gælder at læreprocessen foregår dynamisk, hvor barnets karakter dannes og styrkes. Det er altid vigtigt, at vi voksne skaber de rette forudsætninger og læringsrum for legen. Det gør vi blandt andet ved at: Værne om børnenes lege ved at give dem tid, rum og mulighed for uafbrudte legeforløb Tage ansvar for at inspirere til legen gennem viden, fortællinger, oplevelser, spontane og planlagte aktiviteter osv. Være åbne og sige ja til børnenes idéer Være igangsættere til en leg og ved i forskellige situationer at være aktivt deltagende i børnenes leg Fornemme, hvornår det er tid til, at vi trækker os fra legen og overlader den til børnene Indrette situationen, så den indbyder til forskellige former for leg (rum i rummet) og sørger for, at diverse materialer og rekvisitter er tilgængelige for børnene Træde til, når legen ikke fungerer, eller hvis enkelte børn holdes udenfor Respektere, at børn engang imellem vil lege, uden at flere kan komme med i legen Voksne som rollemodeller. Det er vigtigt, at vi voksne er bevidste om, hvordan vi selv agerer og er i relationen med barnet, idet vi på mange måder fungerer som rollemodeller. For at skabe den bedst mulige kontekst, som børn kan lære og udvikle sig i, må de voksne være: Tydelige Ærlige Anerkendende Nærværende Inkluderende Vedholdende Rummelige Tage del i barnets liv spørge ind 32

33 4 forskellige læringsstile. Mennesker lærer på deres egen måde. Det betyder, at de voksne skal være opmærksomme og fleksible i forhold til børnenes læring og bruge forskellige indgangsvinkler og metoder. Der er grundlæggende fire forskellige måder at lære på: Taktil: Man lærer ved at røre og gøre Kinæstetisk: Man lærer ved at bruge sin krop Visuel: Man lærer ved at se og tegne Auditiv: Man lærer ved at lytte og tale med andre Børn lærer især af det, de selv er medvirkende til. De lærer af deres egne erfaringer. Børns læring styrkes på alle tidspunkter gennem brug af alle sanser. 33

34 Bilag 4: Kommunikationsstrategi. Sproget skaber virkeligheden og derfor bliver god kommunikation vigtig i vores hverdag. Kommunikationen i dagtilbuddet skal være åben, tydelig, respektfuld og anerkendende og tage afsæt i dagtilbuddets værdier. Vi vil gennem ligeværdig dialog, direkte kommunikation (at vi går til rette vedkommende) og et højt informationsniveau sikre, at dagtilbuddets pædagogiske indsatser, værdier og mål er tydelige og forståelige. Et højt informationsniveau sikrer, at alle ved, hvem der laver hvad og ved hvor de skal henvende sig i en given situation. Det gælder både internt i forhold til medarbejdere og eksternt i forhold til forældrene og kommende forældre/medarbejdere. Vores kommunikation skal derfor være: Informerende Tydelig Lyttende Respektfuld Ligeværdig Anerkendende Dialogbaseret. Beslutningsorienteret. Aftalebaseret. Intern kommunikation Den interne kommunikation har som overordnet mål at skabe en åben, tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation blandt ledelse og medarbejdere i Risskov Dagtilbud. Kommunikationen skal være med til at bidrage til faglig udvikling med barnet i fokus og bidrage til trivsel i dagtilbuddet. Kommunikationen skal være med til at skabe fællesskab og samhørighed på tværs af afdelingerne og opbygge en fælles identitet for Risskov Dagtilbud. Risskov Dagtilbud skal fremstå som ét dagtilbud med fælles mål og værdier, men seks forskellige afdelinger med hver deres særpræg. Risskov Dagtilbud er en stor og fysisk spredt arbejdsplads, hvilket kræver meget opmærksomhed for at opnå en tilfredsstillende intern kommunikation. Det er et fælles ansvar at få den interne kommunikation til at fungere. Det er ledelsens og kommunikationsmedarbejderens ansvar, at dagtilbuddets retningslinjer, politikker, referater m.m. er tilgængelige for de enkelte medarbejdere, og det er medarbejderens ansvar at informere sig om, hvad der sker i dagtilbuddet ved at læse nyheder på Børneintra, referater fra møder, være informeret om dagtilbuddets retningslinjer, politikker, m.m. Mål for den interne kommunikationsstrategi: At skabe en åben, tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation med barnet i centrum. At skabe klare retningslinjer At skabe et fællesskab og en fælles identitet for Risskov Dagtilbud Samarbejde på tværs af afdelingerne og videndeling Kommunikationskanaler: Børneintra (hjemmesider, personale- og forældreintra) Samtaler Møder Den nærmeste leder Dagtilbudslederen 34

35 Forventninger til ledere og medarbejdere: Det forventes, at medarbejderne logger sig på mindst en gang om ugen og læser nyheder, opslag, referater, politikker og retningslinjer mm Det forventes, at medarbejderne bruger Børneintra kontinuerligt til at formidle information om planlagte aktiviteter (større projekter) og billeder/skriv som dokumentation for pædagogiske praksis. Tavler på de enkelte stuer/afdelingerne kan forsat bruges til daglig information og dokumentation. Den daglige kontakt med forældrene og information om det enkelte barn foregå i den direkte kontakt med forældrene i hverdagen. Det forventes, at lederne logger sig på flere gange om ugen og læser nyheder, opslag, referater mm Det forventes, at lederne bruger Børneintra kontinuerligt til at formidle information om planlagte aktiviteter (større projekter), nyheder fra afdelingen, nyhedsbreve, dagsordener og referater og indbydelser til arrangementer. Når du er i tvivl om noget/undrer dig over noget, så gå til rette vedkommende. Vi kan ikke ændre noget, hvis vi ikke hver især får det at vide. Vi skal tale med hinanden og ikke om hinanden. Ledere og medarbejdere skal gå foran som rollemodel ift. god og ordentlig kommunikation, hvor der fokus på at være ærlige, anerkendende og professionelle i vores kommunikation, og hvor vi har barnet i fokus. Ekstern kommunikation Den primære målgruppe for den eksterne kommunikationsstrategi er forældre til børn i Risskov Dagtilbud og kommende forældre og medarbejdere. Den eksterne kommunikation har som overordnet mål at skabe en åben, tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation mellem dagtilbuddet / den enkelte afdeling og forældrene. Forældrene skal have let adgang til informationer og nyheder fra dagtilbuddet og den enkelte afdeling. Der skal desuden sættes fokus på dokumentation af dagligdagen i de enkelte afdelinger, så forældrene får større indsigt i det pædagogiske arbejde og børnenes dagligdag. Dagtilbuddet skal fremstå som ét dagtilbud med fælles mål og værdier, men med seks forskellige afdelinger med hver deres særpræg. Det er dagtilbuddets og afdelingernes ansvar at gøre nyheder og informationer let tilgængelige for forældrene, dokumentere dagligdagen i afdelingerne ved bl.a. at skrive opslag, nyheder og ligge billeder på Børneintra. Mål for den eksterne kommunikationsstrategi: At skabe en åben, tydelig, respektfuld og anerkendende kommunikation mellem dagtilbuddet/afdelingerne og forældrene. Forældrene skal have let adgang til informationer og nyheder fra dagtilbuddet / afdelingerne At synliggøre det pædagogiske arbejde og børnenes dagligdag. Kommunikationskanaler: Hjemmesider (både dagtilbuddets og afdelingernes) Forældreintra Den personlige og daglige kontakt mellem medarbejdere og forældre Samtaler Møder 35