Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer

Transkript

1 Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for maj 2018 Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer J.nr. 18/03307 Det går fremad på det danske arbejdsmarked. Vi skal bruge fremgangen til at få flere i arbejde, og vi skal forebygge, at fremgangen skaber rekrutteringsproblemer for virksomhederne. Derfor er jeg glad for at kunne annoncere de beskæftigelsespolitiske mål for 2019, der blandt andet skærper fokus på forebyggelse af flaskehalse. Før jeg udmelder de nye mål for 2019, er det vigtigt kort at gøre status for, hvordan det gik med de fire beskæftigelsespolitiske mål for Kommunerne har fastholdt deres resultater i forhold til målene om at hjælpe flere unge i arbejde og få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejde. Der har desuden været en mindre stigning i andelen af virksomheder, som samarbejder med jobcentret. Jeg finder det særligt positivt, at det skærpede fokus på flygtninges beskæftigelse har betydet, at flere flygtninge og familiesammenførte er blevet selvforsørgende. Andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er selvforsørgende, er næsten fordoblet og er dermed steget fra 16 pct. til 30 pct. i perioden november 2015 til november Det er en udvikling, vi skal fortsætte og styrke, så endnu flere flygtninge kan klare sig uden offentlig forsørgelse. De seks beskæftigelsespolitiske mål, som udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats på tværs i 2019 er: 1) Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3) Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 5) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6) Udsatte ledige skal have en indsats Målene understøtter de områder, hvor der efter min vurdering er særligt behov for en styrket indsats de kommende år særligt i lyset af manglen på arbejdskraft. Jeg vil allerede gerne nu bekendtgøre, at der inden sommerferien vil blive tilføjet et 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

2 Mange ledige med handicap kan og vil arbejde. Den seneste SFI (i dag VIVE) rapport om handicap og beskæftigelse for 2016 viser, at beskæftigelsen blandt personer med handicap under ét er væsentligt mindre (52,1 pct.) end beskæftigelsesandelen blandt personer uden handicap under ét (78,9 pct.). Samtidig viser tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Derfor ligger det mig meget på sinde at skærpe kommunernes fokus på at hjælpe disse borgere i arbejde. Regeringen vil snart komme med et handicappolitisk udspil, og jeg vil i den forbindelse udmelde det 7. og sidste mål. For at understøtte kommunernes arbejde med de beskæftigelsespolitiske mål vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med Beskæftigelsesrådet drøfte indikatorer, som vil blive udstillet på Jobindsats.dk med henblik på at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen. Jeg ser meget frem til at følge kommunernes beskæftigelsespolitiske resultater tæt ud fra 2019 målene. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

3 NOTAT Maj 2018 Bilag 1. Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 J.nr. 18/03307 APOL AGL 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse - uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og nationalt.

4 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrationsgrunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. På landsplan er der kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt og er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes (videreføres) Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligesom fejludbetalinger mindsker borgerenes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. 2

5 6. Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen.. 3

6 Beskæftigelsesplan December 2017 Indhold 1. Borgmesterens forord...3 1

7 2. Om Herlev Kommunes Beskæftigelsesplan Ministermål for beskæftigelsesindsatsen i Resultatmål for indsatsen i Herlev i Øvrige rammer for beskæftigelsesindsatsen Strategi for den borgerrettede indsats i Endnu flere unge skal i uddannelse og job Jobparate ledige skal hurtigst muligt tilbage i arbejde Sygemeldte og ledige, berettiget til fleksjob, skal hurtigst muligt i job Borgere langt fra arbejdsmarkedet skal i job med en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats Strategi for den virksomhedsrettede indsats Professionel virksomhedsservice med et stærkt fokus på rekruttering Samarbejde om opkvalificering af ledige, så de kan komme i job Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger Anbefalinger for det tværkommunale samarbejde i KKR Hovedstaden

8 1. Borgmesterens forord I foråret 2017 steg antallet af beskæftigede i Danmark til det højeste niveau i 8 år, og der meldes om jobfremgang i hele landet. Det kan vi også mærke i Herlev: de seneste år er antallet af beskæftigede steget, mens antallet af borgere på offentlig forsørgelse er faldet. Stigningen i beskæftigelsen er naturligvis glædelig. Det betyder desværre ikke, at antallet af ledige falder i samme grad. Årsagen kan være dels, at flere melder sig klar til arbejde, men også at der fortsat er grupper af ledige, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Den vigtigste opgave i Center for Job, Unge og Borgerservice er derfor fortsat at få unge i uddannelse og job samt at få ledige og sygemeldte borgere hurtigst muligt tilbage i arbejde. En anden essentiel opgave er det kommunale samarbejde med vores lokale virksomheder, hvor Jobcentret yder god service samt hurtig og smidig sagsbehandling, når behovet for rekruttering af arbejdskraft opstår blandt de lokale virksomheder. Når der er godt gang i hjulene og rift om arbejdskraften, opstår der også et større rum for den gruppe af ledige, som har brug for en ekstra hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er derfor mit håb, at de lokale virksomheder i Herlev vil bidrage til at hjælpe ledige med behov for hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedsmarkedet på rette vej. I skal Herlevs vision om at bygge et stærkere Herlev konkretiseres. Det sker med projektet Kommunen Tættere På Borgerne, hvor målet er, at borgere, foreninger og erhvervsliv aktivt spiller med i udviklingen af kommunen og i højere grad oplever, at vores indsatser og opgaver hænger godt sammen og håndteres som helhed. Der er allerede stort fokus på at skabe sammenhæng i beskæftigelsesindsatsen, men jeg ser frem til de kommende års udvikling til gavn for både borgere og virksomheder. Thomas Gyldal Petersen Borgmester 3

9 2. Om Herlev Kommunes Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplanen er Herlev Kommunens plan for hvordan kommunen vil imødekomme de fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer. Da beskæftigelsesindsatsen har et længevarende sigte, er Beskæftigelsesplan en toårig strategi, der tager sit afsæt i strategierne for indsatsen i , og ministermålene for indsatsen i Ministermålene skal indgå i kommunernes beskæftigelsesplaner, men der er fra 2018 mulighed for at tilpasse dem til de lokale udfordringer og opstille de indikatorer, som er mest relevante for det enkelte jobcenter. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelses-politiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Resultater og effekter af indsatsen i 2016 har derfor indgået i grundlaget for Beskæftigelsesplan , sammen med forvaltningens oplæg til de væsentligste udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Herlev de kommende år. 3. Ministermål for beskæftigelsesindsatsen i 2018 Kommunernes beskæftigelsesplaner skal tage afsæt i de overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen, der hvert år udmeldes af beskæftigelsesministeren. Målene understøtter de områder, hvor der efter beskæftigelsesministerens mening er et særligt behov for en styrket indsats i det kommende år. Som den overordnede retning for arbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne i 2018, har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen udmeldt følgende fem beskæftigelsespolitiske mål: 1) Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3) Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 5) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Med udmeldingen af målene skrev Beskæftigelsesministeren, at det er en positiv udvikling at flere personer fået fodfæste på arbejdsmarkedet, og dermed adgang til at forsørge sig selv. En udvikling som vi skal gøre alt for at understøtte ved blandt andet at fokusere indsatsen og opkvalificeringen af ledige, så virksomhederne får adgang til den kvalificeret arbejdskraft. Ligeledes ønsker Beskæftigelsesministeren at der sættes ind med en styrket indsats imod socialt bedrageri og fejludbetalinger af ydelser. For at styrke den lokale indsats har Arbejdsmarkedsudvalget i Herlev Kommune opstillet 7 resultatmål for indsatsen, der skal understøtte ministermålene og fokusere indsatsen mod konkrete udfordringer i Herlev. Se resultatmålene på næste side. 4

10 4. Resultatmål for indsatsen i Herlev i 2018 Ministermål og mål for indsatsen i Herlev Resultatmål )Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 1.a Antallet af unge på uddannelseshjælp skal nedbringes til 150 fuldtidspersoner i 2018, svarende til et fald på 24 personer siden b Antallet af a-dagpengemodtagere skal nedbringes til 315 helårspersoner i 2018, svarende til et fald på 57 fuldtidspersoner siden Heraf skal antallet af a-dagpengemodtagere under 30 år skal nedbringes til 75 fuldtidspersoner i 2018, svarende til et fald på 21 fuldtidspersoner siden Højest 150 unge på uddannelseshjælp (fuldtidspersoner) Højest 315 forsikrede ledige (fuldtidspersoner), og heraf højest 75 under 30 år. 2) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 2.a 50 procent af rekrutteringsordrerne fra lokale virksomheder skal matches så der etableres et ordinært job eller et opkvalificerende forløb med henblik på ansættelse i job. 3) Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 3.a Mindst 75 procent af de jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er modtaget i Herlev fra 2013 til 2017, skal være selvforsørgende i (I september 2017 var 18 flygtninge visiteret jobparate). 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 4.a Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes til 100 fuldtidspersoner i 2018, svarende til et fald på 35 fuldtidspersoner siden b Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes til 365 fuldtidspersoner i 2018, svarende til et fald på 47 fuldtidspersoner siden ) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. 50 procent match af lokale rekrutteringsordrer 75 procent af de jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er selvforsørgende 100 jobparate kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) 365 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) Afventer 5

11 5. Øvrige rammer for beskæftigelsesindsatsen Udover ministermålene, er der en række organisatoriske, lovgivningsmæssige og tværkommunale strategier og tiltag som danner ramme om beskæftigelsesindsatsen i Herlev. Det er nationalt, intentionerne bag de seneste års reformer af indsatserne på beskæftigelsesområdet, og regionalt, KKRs anbefalinger til at tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Hovedstaden. Lokalt i Herlev, er det visionen om sammen - at skabe et stærkere Herlev, samt principperne i projektet Kommunen tættere på borgerne, der fra 2017 skal understøtte hvordan Herlev Kommune kan bidrage til at gøre Herlev stærkere, ved at arbejde anderledes og i mere fleksible rammer. Borgeren skal være Kaptajn i eget liv og vi skal tættere på borgerne Et centralt element i Herlev Kommunes vision om - sammen - at skabe et stærkere Herlev er, at borgeren er kaptajn i eget liv. Når man er kaptajn i eget liv, tager man ansvar for sit liv og sine beslutninger. I Herlev er det derfor vigtigt, at alle - uanset baggrund og ressourcer - er i stand til at udnytte de muligheder, de har for at være kaptajn i eget liv. I vil indsatsen for den enkelte ledige eller sygemeldte borger derfor fortsat tage afsæt i borgerens ressourcer, og tilrettelægges så den understøtter borgeren i at tage ansvar og leve et aktivt liv. Vores fokus er derfor på at hjælpe borgerne til at klare sig selv ved at skabe rammer for, at borgerne selv kan aktivere disse ressourcer. De tre principper i projekt Kommunen tættere på borgerne er, at borgere, foreninger og erhvervsliv er aktive medspillere, møder sammenhængende indsatser, oplever, at opgaverne håndteres som helhed, samt at kommunens administrative bygninger bidrager til byens liv. I vil Center for Job, Unge og Borgerservice derfor have fokus på hvordan indsatsen kan udvikles så borgere, foreninger og erhvervsliv i højere grad bliver aktive medspillere, og at sikre, at borgere og virksomheder møder sammenhængende indsatser og oplever, at opgaverne håndteres som helhed. Beskæftigelsesreformen: Ledige skal hurtigst muligt i job Med beskæftigelsesreformen, som endeligt blev indfaset med det nye refusionssystem i januar 2016, er det overordnede mål for indsatsen for ledige, at de hurtigst muligt kommer i job. Desuden var et væsentligt mål med beskæftigelsesreformen, at sikre fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling. Kontanthjælps- og erhvervsskolereformen: Unge skal hurtigst muligt i uddannelse eller opkvalificeres dertil Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, blev uddannelse hovedsporet i indsatsen for alle ledige under 30 år, der ikke har en uddannelse. Med reformen af erhvervsuddannelserne er kravene til optagelse samt det faglige niveau på erhvervsuddannelserne steget, og unge skal nu mindst have karateren 02 i matematik og dansk, for at kunne søge ind på en erhvervsuddannelse. 6

12 Førtidspensions- og fleksjobreformen: Rehabiliterende indsats til borgere med andre problemer end ledighed Den grundlæggende reform af førtidspensions- og fleksjob trådte i kraft den 1. januar Med reformen blev det etableret rehabiliteringsteams i kommunerne og ressourceforløb, som omdrejningspunkt for indsatsen for de mest udsatte borgere. Sygedagpengereformen: Hurtig tilbagevenden til job Reformen af sygedagpengemodellen, der gradvist trådte i kraft fra 1. juli 2014, har dels sikret sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb, men også sikret sygemeldte en tidligere indsats, målrettet hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Med de nye regler overgår sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, til et jobafklaringsforløb. Styrket tværkommunalt samarbejde om både indsats, metoder og dokumentation Udover at styrke indsatsen for ledige og omlægge refusionssystemet, var et væsentligt mål med beskæftigelsesreformen at styrke det tværkommunale samarbejde. KKR fik der for i 2015 en særlig rolle som fælleskommunalt forum, hvor kommunerne kan drøfte samarbejde og konkrete tværkommunale indsatser. Anbefalingerne til det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet omfatter både virksomhedsrettede indsatser, borgerrettede indsatser, opkvalificering af medarbejdere, udvikling af dokumentation af effekt af indsats, og den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til flygtninge. Se alle indsatserne, der skal styrke det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i oversigten over anbefalingerne på s

13 6. Strategi for den borgerrettede indsats i Beskæftigelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af den borgerrettede og virksomhedsrettede del af beskæftigelsesindsatsen. Strategierne er beskrevet med afsæt i strategierne for indsatsen i , Arbejdsmarkedsudvalgtes løbende drøftelser af indsatsen, forvaltningens oplæg til udfordringer for beskæftigelsesindsatsen de kommende år, samt ministermålene for indsatsen i I er den overordnede strategi for den borgerrettede indsats at: endnu flere unge skal i uddannelse og job jobparate ledige skal hurtigst muligt tilbage i arbejde aktivitetsparate ledige skal i job med en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats sygemeldte og ledige, der er berettiget til fleksjob, skal fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og hurtigst muligt i job I er den overordnede strategi for den virksomhedsrettede indsats at: Herlevs virksomheder ydes professionel virksomhedsservice med et stærkt fokus på rekruttering Herlev Jobcenter styrker samarbejdet med lokale virksomheder om opkvalificering af ledige, så de kan matche virksomhedernes efterspørgsel I de følgende afsnit udfoldes strategien for de enkelte målgrupper og samarbejdet med virksomheder. 6.1 Endnu flere unge skal i uddannelse og job Indsatsen for unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er et højt prioriteret område i Herlev Kommune, og det er et overordnet mål, at alle unge i Herlev skal være i gang med uddannelse eller job, eller deltage i en aktivitet, der kan gøre den unge klar til uddannelse eller job. Indsatsen for unge under 30 år, der ikke har en uddannelse, varetages af den tværfaglige enhed Unge Job og Uddannelse, der består af ungementorer, sagsbehandlere, ungerådgivere, SSP-medarbejdere og uddannelsesvejledere. Udover indsatsen for unge, der ikke er i gang med uddannelse, hører også den sociale indsats for unge mellem 15 og 18 år, SSP-samarbejdet med skole og politi, og misbrugsprojektet Omvejen under den tværfaglige enhed. For at sikre, at indsatsen understøtter målet om at alle unge skal være i gang med uddannelse eller job, er der stort fokus på udviklingen i gruppen af unge ydelsesmodtagere, herunder hvor mange der går i uddannelse og beskæftigelse, og om der er progression i forløbene med de unge, der har andre problemer end ledighed. Som led i indsatsen for at få flere unge i uddannelse og job, vil indsatsen for at skaffe unge fritidsjob og praktikpladser blive intensiveret i Uddannelsespålæg til alle unge der søger om uddannelseshjælp 8

14 For at sikre, at de unge kommer hurtigst muligt i gang, bliver alle unge der søger om uddannelseshjælp, indkaldt til en samtale senest 7 dage efter første henvendelse. Som del af den første samtale bliver den unge visiteret enten: Åbenlyst uddannelsesparat Uddannelsesparat, eller Aktivitetsparat Som del af samtalen modtager den unge et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget erstatter den tidligere jobplan til unge, og skal gives til alle unge der søger om uddannelseshjælp. Som del af uddannelsespålægget modtager de unge, der vurderes uddannelsesparate, et særligt tilbud med uddannelsesvejledning. Med afsæt i uddannelsespålægget udarbejdes der en uddannelsesplan sammen med den unge. UU-vejledningen er en central samarbejdspartner i dette arbejde og indgår både i udarbejdelsen af uddannelsesplanerne, og den daglige sparring om uddannelse. I forbindelse med det øgede uddannelsesfokus vil alle unge desuden få tilbud om at få testet deres grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder, for at afdække om der er behov for at iværksætte undervisning som del af indsatsen. I den første samtale kan unge, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate, desuden blive henvist til job og/eller straks-henvist til nytteindsats. Uddannelsesværksted for alle uddannelsesparate unge Målet for uddannelsesparate er altid, at den unge skal i gang med uddannelse. Da der kan være ventetid indtil studiestart, eller den unge kan have behov for opkvalificering inden studiestart, deltager alle uddannelsesparate unge i et uddannelsesværksted. Uddannelsesværkstedet ledes af ungerådgivere, virksomhedskonsulenter og UU-vejledere med det formål, at tilrettelægge den videre indsats, indtil den unge skal i uddannelse. Der er derfor fokus på vejledning om uddannelse, men også fokus på job, herunder den unges CV og erhvervskompetencer. Indtil uddannelsesstart kan forløbet for unge, der er visiteret uddannelsesparate bestå af: - opkvalificering af dansk og matematik - nytteindsats - henvisning til job og vejledning om jobsøgning - evt. virksomhedspraktik eller løntilskud Derved kan unge, der ikke har de nødvendige adgangsgivende karakterer, tilbydes et kompetenceløft i dansk og matematik eller en virksomhedsrettet indsats, indtil uddannelse kan påbegyndes. For at sikre, at de unge kan komme hurtigst muligt i gang med uddannelse, har Unge Job og Uddannelse et tæt samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner om målrettede forløb for unge. For eksempel kan unge, der ikke har en uddannelse, eller har behov kompetenceløft i for eksempel dansk og matematik, deltage i et særligt uddannelsestilbud på Produktionsskolen til de årige. I indsatsen for at få den unge i gang med uddannelse er det vigtigt, at der både er fokus på den unges uddannelses- og erhvervskompetencer, så den unges muligheder for at komme i arbejde efter endt uddannelse, allerede er i fokus før uddannelsesstart. 9

15 I både de ugentlige uddannelsesværksteder, og alle øvrige aktiviteter i de unges forløb, er der stort fokus på at de unge deltager, og der anvendes sanktionering hvis de unge ikke møder op til de tilbud og aktiviteter, de er forpligtet til. Fokus på at fastholde unge i uddannelse I Herlev starter langt de fleste unge på en ungdomsuddannelse, men en del falder fra igen. Frafaldet er især højt på erhvervsuddannelserne. Frafaldet skyldes ofte at den unge ikke har de fornødne boglige kundskaber, er uafklaret omkring uddannelsesvej, eller udfordret af psykiske og/eller sociale problemer og misbrug. Herlev Kommune har stort fokus på at fastholde unge i uddannelse og har, udover det tætte tværfaglige samarbejde i Unge Job og Uddannelse, et tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner om både indslusning og fastholdelse af unge i uddannelse. Som del af fastholdelsesindsatsen kan unge, der er i risiko for frafald, få tilknyttet en fastholdelsesmentor, og UU-vejledningen går i tæt kontakt med den unge ved frafald, så der kan hurtigt kan blive iværksat en ny uddannelsesplan. Som en vigtig del af uddannelsesindsatsen for unge, har Herlev Kommune stort fokus på den lokale praktikpladssituation, og har gennem flere år ydet en særlig indsats for at skaffe og øge antallet af praktikpladser. Herlev Kommune har derfor gennem flere år haft partnerskab med Dansk Byggeri, Dansk Metal, Det Grønne Område og Dansk Erhverv om praktikpladser. Tværfaglig indsats for unge med andre problemer end ledighed Nogle unge kan have behov for ekstra hjælp til at komme i gang med uddannelse eller job. Det gælder særligt for gruppen af aktivitetsparate unge, men også for nogle af de unge, der er visiteret uddannelsesparate. Da mange af de unge, der er visiteret aktivitetsparate, er udfordret af psykisk sårbarhed og sociale problemer, er der stort fokus på parallelindsatser som kan understøtte den unge i at komme i gang med uddannelse eller job, i indsatsen for denne målgruppe. Det kan f.eks. være en parallelindsats med mentor, understøttende samtaler med fokus på den unges trivsel, eller en form for misbrugsbehandling. I vil unge med behov for en understøttende indsats derfor fortsat modtage et særligt tilrettelagt, udviklingsforløb, der for eksempel kan bestå af: Brobygning og virksomhedspraktik Undervisning i elementære læse-, skrive- og regnefærdigheder Opfølgningssamtaler med rådgiver Understøttende samtaler i Center for Unge Job & Uddannelse Mentor/støtte-kontaktperson I Herlev kan unge med misbrugsproblemer få hjælp i det lokale tilbud Omvejen, der blev etableret i Omvejen er et tilbud til unge under 25 år med hash-, alkohol- eller stofproblemer. Tilbuddet er anonymt og gratis for både unge, forældre og pårørende. I tilbuddet er der fokus på at forbedre den unges samlede livssituation og trivsel gennem en helhedsorienteret behandling. For gruppen af unge med parallelforløb i psykiatrien, og andre unge med komplekse problemer, vil øget brug af ressourceforløb kunne fastholde progression 10

16 og understøtte vejen til uddannelse. I forhold til de unge, der kan have behov for et fleksjob eller ressourceforløb, tilstræbes det, at der iværksættes en hurtig indsats. Særlige indsatser for unge der ikke er kommet i gang med uddannelse Siden 2015 har Unge Job og Uddannelse med stor succes gennemført flere målrettede projekter for unge der ikke er kommet i gang med uddannelse, eller som har haft mange afbrudte forløb bag sig. Fælles for projekterne har været, at motivere og aktivere de unge, samt understøtte relationer der kunne fastholde de unge i uddannelse eller job. Fra efteråret 2017 vil 20 unge ledige løbende kunne deltage i projektet Fællesskab & bevægelse, som bygger videre på de gode erfaringer fra DBU projektet Fodbold som uddannelses- og beskæftigelsesindsats. Projekt er et tværfagligt projekt etableret af Unge Job og Uddannelse, hvor der indgår en medarbejder fra Herlev Kommunes socialpsykiatriske tilbud. Tilbuddet består af et 12 måneders forløb med to ugentlige mødedage, hvor fokus vil være på motion, med udgangspunkt i fodbold, samt personlige samtaler og fælles temaer. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og andre kommuner Unge Job og Uddannelse har et tæt samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutionerne på området, og deltager i Uddannelsesforum Hovedstaden & Bornholm, der består af repræsentanter fra jobcentre og uddannelsesinstitutioner, og vil fortsat have fokus på mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder omkring indsatsen for unge med andre kommuner og aktører på området. 6.2 Jobparate ledige skal hurtigst muligt tilbage i arbejde Målet for indsatsen for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere er, at den ledige hurtigst muligt kommer i job, så den ledige får eller fastholder sin tilknytning til arbejdsmarkedet og langtidsledighed forebygges. Indsatsen for jobparate ledige er derfor målrettet rekruttering til jobåbninger gennem kvalificering af den lediges CV og jobsøgning, deltagelse i virksomhedsrettede forløb, og evt. opkvalificering. I 2017 har de største udfordringer for indsatsen for jobparate ledige været, at samtalerne alene ikke har kunnet få de ledige hurtigt nok tilbage i job. Det skyldes dels, at en del af målgruppen har et for smalt jobsøgningsfokus (ud fra uddannelse), eller har sproglige udfordringer der vanskeliggør jobsøgning, og dels, at en del af de jobparate kontanthjælpsmodtagere har været ledige i lang tid tidligere har haft en løs arbejdsmarkedstilknytning. I vil der derfor være stort fokus på: Yderligere kvalificering af samtalen som redskab, herunder opfølgning på jobsøgning og målretning af beskæftigelsesmål Tidligere virksomhedsrettet indsats (for at motivere og opkvalificere) Yderligere kvalificering af samtalen som redskab, herunder opfølgning på jobsøgning bredt og målretning af beskæftigelsesmål Tidlig virksomhedsrettet indsats (for at motivere og opkvalificere) Fokus på rådighed (f.eks. ved brug af nytteindsats) I mødet med jobparate indvandrere og efterkommere, der kan have sproglige eller kulturelle barrierer for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, og have svært ved at 11

17 opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet, har jobrådgiverne særligt fokus på den lediges behov for danskundervisning eller andre opkvalificerende forløb med dansk, samt hvordan den ledige borgers faglige kompetencer og kvalifikationer kan bringes i spil og understøttes, så der skabes varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Intensiv kontakt, forberedende kursus og virksomhedsindsats For gruppen af forsikrede ledige, hvor det primært er samtalerne der skal bidrage til at den ledige kommer i job, vil indsatsen fortsat være centreret omkring det fælles og intensivererede kontaktforløb med a-kasserne. Forløbet tager afsæt i den lediges jobplan, med særligt fokus på aktuelle jobmuligheder også udenfor den lediges eget uddannelsesområde eller branche. For at fastholde og sikre udvikling i den lediges jobsøgning, afholdes der seks samtaler med den ledige indenfor de første seks måneders, hvoraf 1. og 6. samtale afholdes sammen med den lediges a-kasse. Hvis den ledige sammenlagt nærmer sig 16 måneders ledighed, afholdes der en ekstra fælles samtale med a-kassen med fokus på om der er behov for målrettet opkvalificering eller andet virksomhedsrettet forløb, for at den ledige kan komme i job. Øvrige redskaber i indsatsen for forsikrede ledige er opkvalificerende forløb i form af løntilskud og virksomhedspraktik, jobrotation, voksenlærling, og kortere kurser og uddannelse. Som led i den jobrettede indsats, vil alle forsikrede ledige, som vurderes at have behov for at styrke deres jobsøgning, fra efteråret 2017 deltage i et kort forberedende kursus. Kurset er målrettet rekruttering til aktuelle job, og sætter fokus på CV-vejledning, jobsøgningsstrategier, og mulige opkvalificeringsmuligheder til brancher med aktuelle jobåbninger. Som en del af kurset afholdes et fællesmøde mellem borger, jobrådgiver og virksomhedskonsulent, med henblik på planlægning af borgerens fremadrettede jobsøgning og deltagelse i en virksomhedsrettet indsats. Som del af indsatsen for forsikrede ledige, har jobcentret tæt dialog med a- kasserne om hvordan jobcentret og a-kassen mest målrettet kan tilrettelægge indsatsen for forsikrede ledige, herunder afdækning af behovet for opkvalificering, og hvordan opkvalificering kan målrettes aktuelle jobåbninger. Tidlig, virksomhedsrettet indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Som led i den tidlige, jobrettede indsat for jobparate kontanthjælpsmodtagere, vil alle ledige i denne målgruppe fortsat deltage i et jobværksted i Fra 2017 kaldes jobværkstedet Jobklub. I jobklubben sættes der fokus på aktuelle job, CVskrivning, jobsøgningsstrategier, og opkvalificeringsmuligheder til brancher med aktuelle jobåbninger. For at understøtte målet om job, vil deltagelse i jobklubben blive efterfulgt af et virksomhedsrettet tilbud. I jobklubben er der fokus på at afdække skjulte barrierer for arbejdsmarkedstilknytning hos de ledige, som kan føre til langtidsledighed. Det kan være læse- og stavevanskeligheder, psykisk sårbarhed, funktionsnedsættelser eller andre faktorer, der er kendt for at medvirke til langtidsledighed. Udover jobklubben, skal jobparate kontanthjælpsmodtagere fortsat deltage i virksomhedsrettede indsatser, der tager afsæt i aktuelle jobmuligheder, samt behov for målrettet opkvalificering og uddannelse, der kan bringe den ledige i job. 12

18 Indsatsen vil primært bestå af virksomhedspraktik og løntilskud, med også nytteindsats, jobrotation og voksenlærlingeordninger. Fokus på mulighederne for opkvalificering af jobparate ledige I indsatsen for både forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere vil er i være stort fokus på behovet for opkvalificering af ledige, så deres kompetencer matcher arbejdsmarkedets behov. Det kan være i form af kortere kurser eller uddannelse. I brugen af kurser og uddannelse som redskab i indsatsen, er der stort fokus på at opkvalificeringen sker til aktuelle brancher og jobåbninger, hvor den ledige har mulighed for at komme i job. Her tages der afsæt i positivlister og opgørelser af stillingskategorier, hvor der mangel på arbejdskraft og gode jobmuligheder. Med beskæftigelsesreformen blev der etableret særlige puljer målrettet uddannelse og faglig opkvalificering af forsikrede ledige. Hertil kommer muligheden for 6-ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige. Jobcentret har, og vil fortsat have, stort fokus på mulighederne for at anvende disse puljer. For at understøtte, at opkvalificeringen fører til ordinær beskæftigelse vil det blive tilstræbt, at den lediges opkvalificeringsforløb bliver koblet til en virksomhedsrettet indsats. Særlige indsatser målrettet jobparate ledige Fra 2018 igangsættes en ny indsats der skal sikre, at alle forsikrede ledige under 30 år, alle jobparate kontanthjælpsmodtagere, alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år samt personer, der modtaget som flygtninge i Herlev, er i gang med en aktiv indsats. Indsatsen skal understøtte, at alle i Herlev Kommune har ret til at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads - og pligt til at yde en indsats. Derfor skal Jobcenteret iværksætte initiativer, der sikrer, at de ovennævnte målgrupper er i kontinuerlig aktivering. I 2017 har Jobcenter Herlev har indgået samarbejde med Dansk Supermarked Group og Herlev/Gentofte Hospital om opkvalificerende forløb for ledige, som fortsætter i Målgruppen for de to projekter er ledige over 18 år, der har svært ved at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet er, at den ledige opkvalificeres til beskæftigelse på ordinære vilkår, for nogle evt. særlige vilkår, samt at sikre, at den ledige holder kontakt til arbejdsmarkedet og er aktivt jobsøgende. Målet kan også være at borgeren begynder i uddannelse. Forløbene varer 4-13 uger, afhængig af målgruppen, og vil som udgangspunkt være på fuld tid, inkl. tid til jobsøgning for de ledige der er i forløb på hospitalet. Der bliver fundet opgaver til kandidaterne, som kan tilpasses den enkeltes behov og funktionsniveau. Som en del af samarbejdet med Herlev og Gentofte Hospital, vil der fast ære en medarbejder fra jobcentret til stede på hospitalet, som vil afholde opfølgningssamtaler og tilbyde jobsøgning for de kandidater der er i praktik. Desuden har jobcentret fra efteråret 2017 etableret et samarbejde med Ballerup Sprogcenter i forhold til opkvalificering af forsikrede ledige med dårlige danskkundskaber. Samarbejdet består af 8-ugers forløb med kombineret danskundervisning og virksomhedspraktik indenfor områder med gode jobmuligheder. Beskæftigelsesrettet indsats for flygtninge og familiesammenførte borgere Målet for indsatsen for borgere, der er modtaget som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge er, at disse borgere hurtigst muligt kommer ud på 13

19 arbejdsmarkedet eller i gang med uddannelse, og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Denne målgruppe er derfor omfattet af den særlige indsats med kontinuerlig aktivering, som er bekrevet ovenfor. Selvom Herlev Kommune hidtil har modtaget et meget begrænset antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, er integrationsindsatsen for denne målgruppe et højt prioriteret område med stort fokus på at denne gruppe borgere bliver selvforsørgende. For denne målgrupper er indsatsen derfor målrettet, at borgeren opnår hurtigt tilknytning til arbejdsmarkedet, men også at det bliver en varig tilknytning. Som del af indsatsen er der fokus på mulighederne for at anvende integrationsuddannelses-ordningen (IGU). Indsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte tager afsæt i en hurtig kompetenceafklaring og krav om at deltagelse i en virksomhedsrettet indsats inden for 14 dage efter ankomsten. Det forudsættes, at der indgår sprogundervisning i forløbene. Integrationskontrakten anvendes som et aktivt redskab i indsatsen, og som den langsigtede plan for hvordan den nyankomne flygtnings kompetencer kan komme i spil og sikre langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Da modtageindsatsen går på tværs af kommunens centre, og også involverer eksterne samarbejdspartnere, har Herlev Kommune siden 2011 haft en modtageplan for modtagelsen af flygtninge i Herlev Kommune. Planen skal sikre overblik over processen og fordelingen ansvar. Når Herlev Kommune skal tage imod en nyankommet flygtning, bliver der nedsat et team af relevante aktører, hvor medarbejdere fra Jobcentret eller Unge Job og Uddannelse deltager for at sikre, at borgeren hurtigst muligt kommer i gang med uddannelse eller arbejde. 6.3 Sygemeldte og ledige, berettiget til fleksjob, skal hurtigst muligt i job Målet for indsatsen for sygemeldte og ledige, der er berettiget til fleksjob er, at borgeren fastholder sin tilknytning til arbejdsmarkedet og kommer hurtigst muligt tilbage i job. Forebyggende fastholdelsesindsats Fastholdelse af både ordinært ansatte, personer i fleksjob, og sygemeldte medarbejdere er en vigtig forebyggende indsats, som jobcentret yder for at understøtte ansættelsesforholdet ved sygdom eller funktionsnedsættelse. Jobcentrets fastholdelseskonsulenter reagerer derfor hurtigt og fleksibelt på henvendelser fra virksomheder og borgere med behov for rådgivning eller støtte. De handicapkompenserende ordninger kan suppleres af revalidering, der sikrer arbejdsforholdet eller kan bidrage til genindtræden på arbejdsmarkedet. Sygemeldte borgere, med mindre end 22 ugers uarbejdsdygtighed Hovedfokus i indsatsen for sygemeldte borgere med mindre end 22 ugers uarbejdsdygtighed, er raskmelding og tilbagevenden til job, eller afklaring i forhold til behovet for anden indsats. Den primære indsats er derfor et tidligt samarbejde om raskmelding og tilbagevenden med både borger, arbejdssted, læge, sundhedspersonale, fastholdelseskonsulent, virksomhedskonsulent eller anden aktør (mestringsforløb). Der gennemføres opfølgningssamtaler hver 4 uge og revurdering efter 22 uger. Indsatsen vil tage afsæt i borgerens arbejdsevne og indeholde klare beskæftigelsesmål. 14

20 For sygemeldte og arbejdsgivere, der har anmodet om hurtig opfølgning via fasttrack ordningen, vil der være særligt fokus på tidlige opfølgningssamtaler. Jobafklaringsforløb til sygemeldte, med mere end 22 ugers uarbejdsdygtighed Målet med jobafklaringsforløb for sygemeldte borgere der efter 22 uger fortsat er uarbejdsdygtige, er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats, skal bringe den sygemeldte tilbage i arbejde. Hovedfokus i indsatsen er derfor at afklare borgerens helbred og understøtte borgerens motivation i forhold til fremtidig virke på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af et fleksjob. Som i den tidlige sygedagpengeindsats, er indsatsen i jobafklaringsforløbet centreret om samarbejde om raskmelding og tilbagevenden med både borger, arbejdssted, læge, sundhedspersonale, virksomhedskonsulent og anden aktør, og tager afsæt i den forberedende rehabiliteringsplan. Der afholdes 6 opfølgningssamtaler pr. år. Da borgere i jobafklaringsforløb indenfor en relativ kort periode har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og grundlæggende ikke er jobparate pga. deres sygdomsforløb, vil denne gruppe borgere modtage en særlig afklarende indsats, der kan bestå af forskellige former for virksomhedsrettede forløb. For nogle borgere kan det dog være afklaringen, der fører til, at sagen forelægges rehabiliteringsteamet, og at der træffes afgørelse om af behov for førtidspension. Personer, der er berettiget til fleksjob Målet for indsatsen for borgere, der er blevet bevilliget fleksjob, er, at borgere hurtigst muligt kommer i arbejde med de skånebehov der er nødvendige, samt at understøtte borgeren i sit fleksjob så tilknytningen til arbejdsmarkedet bevares. I 2017 og frem vil der være stort fokus på at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse, og at sikre, at personer der er berettiget til fleksjob, kommer hurtigt i job. For at understøtte, at borgere der nyligt er bevilget fleksjob, og borgere der er blevet ledige fra et fleksjob, hurtigt kommer i job har Jobcentret etableret en særlig jobklub for borgere på ledighedsydelse. Jobklubben supplerer den tidlige, individuelle indsats for målgruppen og favner også den virksomhedsrettede del af indsatsen i forhold til fastholdelse og vejledning. Den virksomhedsrettede indsats kan også føre til nye oplysninger om borgerens helbred som medfører, at sagen på ny forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på afklaring om der er behov for ressourceforløb eller førtidspension. Særlig støtte og fastholdelse af personer med handicap Jobcenter Herlev skal understøtte, at personer med handicap har samme muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet, som personer uden handicap. Jobcentret vejleder derfor både borgere og virksomheder om mulighederne for at kompensere mennesker med handicap i erhverv, og har fokus på, at disse benyttes. Jobcentret kan understøtte inklusion og fastholdelse af borgere med handicap på arbejdsmarkedet gennem blandt andet de handicapkompenserende ordninger der findes i lov om kompensations til handicappede i erhverv, og lov om aktiv beskæftigelsesindsats. De handicapkompenserende ordninger kan både søges af borgere i ordinært job, borgere i fleksjob og virksomheder. Det kan være hjælpemidler og arbejdspladsindretninger, som støtte til at jobbet kan udføres, 15

21 tegnsprogstolkning til døve i job, hjælp til fysisk krævende opgaver, hjælp med til ordblinde, isbryderordningen til at give løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse, og vejledning om fortrinsadgangen til jobsamtaler på offentlige stillinger, for borgere med funktionsnedsættelse. Mentorer anvendes oftest i kortere perioder som social eller funktionel støtte til at borgeren kan vende tilbage til arbejdet eller blive fastholdt i jobbet. Jobcenter Herlev har desuden stort fokus på at personer med handicap og varige kroniske lidelser kan forblive i job. Jobcentrets fastholdelseskonsulent vejleder derfor også borgere og virksomheder når en ansat får sværere ved, eller er i risiko for, at miste sit job på grund af sygdom eller handicap. Fastholdelseskonsulenten vejleder og rådgiver om mulige ordninger og tiltag, der kan fastholde medarbejderen. I forbindelse med længerevarende sygdom kan der for eksempel ydes dagpenge til arbejdsgiver efter sygedagpengelovens 56 for borgere med en øget fraværsrisiko grundet en kronisk eller langvarig lidelse. 6.4 Borgere langt fra arbejdsmarkedet skal i job med en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats Aktivitetsparate borgere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, skal ligesom jobparate ledige understøttes i at komme tilbage i job. Det skal dog ske med en langt mere tværfaglig og individuelt tilrettelagt indsats, der tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og muligheder for at sætte sig i spil på arbejdsmarkedet. I er målet for indsatsen for aktivitetsparate borgere, at der iværksættes en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats, der kan bringe borgeren i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Den virksomhedsrettede indsats vil for denne målgruppe kunne målrettes forberedelse, træning og udvikling af den lediges brede jobkompetencer. Borger i denne målgruppe kan også kan også indgå i særligt tilrettelagte udviklingsforløb eller særlige virksomhedspraktikforløb. Desuden er der særligt fokus på opfølgningssamtaler med denne gruppe ledige. Mange af de ledige borgere der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, er ofte både udfordret af fysiske eller psykiske lidelser, og har sociale problemer. Det er derfor centralt, at der er et stærkt tværfagligt samarbejde med og omkring borgeren, og at den tværfaglige indsats tilrettelægges med fokus på både at skabe progression i borgerens sociale, fysiske eller psykiske tilstand. Desuden er mange af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere udfordret af psykisk sårbarhed er der stort fokus på de særlige udfordringer som psykisk sårbarhed kan medføre for arbejdsmarkedstilknytning, og at både kontantforløbet og de tilbud og aktiviteter der iværksættes, er med til at styrke borgeren. Der arbejdes derfor målrettet med parallelindsatser der kan understøtte den ledige, herunder mere socialt opkvalificerende virksomhedsforløb eller job, evt. kombineret med mentorstøtte eller understøttende samtaler. Intensivt kontaktforløb til aktivitetsparate der er tæt på arbejdsmarkedet For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor den lediges problemstillinger ikke vurderes at være til hinder for at kunne opnå beskæftigelse på almindelige vilkår, vil indsatsen i være rettet mod at give borgerne et målrettet og intensivt kontaktforløb og virksomhedsrettede forløb. 16

22 For denne målgruppe vil indsatsen tage afsæt i klare beskæftigelses- eller uddannelsesmål, og tilrettelægges med fokus på at borgeren hurtigst muligt kommer i gang i et virksomhedsrettet forløb og fastholdes i det aktive forløb. Indsatsen kan bestå af forskellige former for virksomhedsrettede forløb, som understøtter borgeren i at komme ind på arbejdsmarkedet, evt. med støtte fra en mentor. Fra 2017 vil aktivitetsparate borgere, som vurderes at være tæt på arbejdsmarkedet, deltage i projekt Fokus på job. Se beskrivelsen nedenfor. Tværfaglig og virksomhedsrettet indsats til borgere der er langt fra job For gruppen af borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, tilrettelægges en tværfaglig indsats, der foruden borgerens arbejdsevne, tager afsæt i borgerens samlede sociale og helbredmæssige forhold. Da denne gruppe borgere ofte både har fysiske og psykiske problemer, i nogle tilfælde kombineret med et misbrug, og har langvarige behandlingsforløb bag sig, vil en central del af indsatsen være ressourceforløb med et flerårigt sigte. For den lille del af gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har meget komplekse problemer, eller så store sociale- eller helbredsmæssige udfordringer, at borgeren ikke vurderes at kunne komme ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet, vil der være fokus på, om borgeren skal indstilles til ressourceforløb, med henblik på førtidspension. Som led i arbejdet med at styrke sammenhængende i indsatser for de svageste borgere vil Herlev Kommune i forsat arbejde med at kvalificere indsatsen i det rehabiliterende team. Ved indstilling til ressourceforløb er der stort fokus på at indholdet bliver individuelt tilpasset og målrettet, at forløbet resulterer enten fleksjob eller førtidspension, samt at varigheden af ressourceforløbet ikke forlænges unødigt. Fra 2017 vil ca. 130 aktivitetsparate borgere med mere end 5 års varighed på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, være omfattet af projekt Flere skal med. Se beskrivelsen nedenfor. Særlige indsatser for aktivitetsparate borgere I vil det øgede virksomhedsrettede fokus i indsatsen for aktivitetsparate borgere være understøttet af to særskilte projekter for denne målgruppe. Det er Herlev Kommunes eget projekt Fokus på job, og det nationale projekt Flere skal med, som er initieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med 89 deltagende kommuner. Projekt Fokus på job skal fra sommeren 2017 og to år frem, bringe de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der var tættest på arbejdsmarkedet i foråret 2017, i job. Projektet vil have løbende optag og tidligere deltagere, som kun kortvarigt kommer i job, skal fortsætte i projektet. Projektet bygger videre på de bedste erfaringer fra forsøget med en intensiv, håndholdt indsats målrettet job, fra projektet med erhvervsrettede udviklingsforløb fra 2015/16. I dette projekt vil den intensive indsats blive suppleret med gruppeforløb, fysisk træning, og et bredt fokus på at styrke deltagernes jobkompetencer. 17

23 Projekt Flere skal med omfatter alle aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, som har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet efter afsluttet integrationsprogram. Såfremt forløbet har været afbrudt med mere end 4 uger er borgerne ikke omfattet af projektet. Formålet er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Projektet består i, at de deltagende kommuner implementerer projektets indsatsmodel, der indebærer en målrettet virksomhedsrettet indsats, gerne suppleret med ordinære timer. For de borgere, der ikke vurderes at kunne deltage i en virksomhedsrettet indsats, indebærer projektet, at borgerens sag enten forelægges det tværfaglige rehabiliteringsteam med henblik på ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, eller at borgeren fortsætter en indsats med for eksempel misbrugsbehandling eller andre støtteordninger i form af bo-støtte eller støttekontaktperson. Fokus på sammenhæng og progression i indsatsen for de svageste borgere Som en central del af at styrke den rehabiliterende indsats for borgere med komplekse problemer og lange forløb, har Herlev Kommune stort fokus på at der tilrettelægges sammenhængende forløb for borgere som for eksempel både modtager en beskæftigelses- og social- eller sundhedsindsats. Dette arbejde forsættes i med afsæt i projektet Kommunen tættere på borgerne. I 2017 er der blevet arbejdet målrettet med at styrke sammenhængen mellem indsats og resultater i indsatsen for de svageste borgere, med fokus på om de igangsatte tilbud og aktiviteter fører til de ønskede resultater. Som del af projekt Fokus på Job og projekt Flere skal med vil der vil blive gennemført kontinuerlige målinger af progressionen i de deltagende borgeres forløb, med afsæt i evidensbaserede beskæftigelsesindikator. Fokus på og måling af progression i borgernes forløb vil blive videreført i , hvor det også er forventningen, at målingen af progressionen udbredes til flere målgrupper. 7. Strategi for den virksomhedsrettede indsats Samarbejdet med Herlevs lokale virksomheder er højt prioriteret i Herlev Kommune, da en vellykket erhvervsindsats indebærer, at Herlev Kommune leverer en hurtig, og effektiv indsats til virksomhederne, så de oplever Herlev som en attraktiv erhvervskommune og aktiv medspiller i deres udvikling. Herlev kommunes virksomhedsservice er derfor central for, at Herlev forbliver en virksom by, og hvor nye virksomheder oplever gode vilkår for at starte op. Kerneopgaven i den virksomhedsrettede indsats er derfor, at Herlev Jobcenter understøtter de lokale virksomhederne med rekruttering af nye medarbejdere og hjælp til fastholdelse af medarbejdere med behov for opkvalificering eller ved medarbejderes sygdom. Samtidig er det centralt, at det gode samarbejde med og kendskab til de lokale virksomheder, kan være med til at skabe åbninger for ledige Herlev borgere, som dermed kan hjælpes til at komme i arbejde eller blive opkvalificeret til job. I 2018/19 vil den virksomhedsrettede indsats være centreret om: God virksomhedsservice Hurtig og effektiv håndtering af rekrutteringsservice 18

24 Understøtte virksomheder i at opkvalificere og fastholde medarbejdere Hjælp til at udfylde blanketter Vejlede virksomhederne om mulighederne i beskæftigelsesindsatsen i forhold til eksempelvis virksomhedspraktik, løntilskud eller jobrotation Tæt samarbejde om opkvalificerende forløb for ledige i lokale virksomheder Desuden vil Jobcenter Herlev fortsat indgå i tværkommunale samarbejder og dele erfaringer og metoder med virksomhedssamarbejde i andre kommuner i Professionel virksomhedsservice med et stærkt fokus på rekruttering Når der er godt gang i hjulene, har virksomhederne brug for hurtigt at kunne rekruttere den relevante arbejdskraft. Her skal jobcentret være en let tilgængelig samarbejdspartner, og virksomhederne skal opleve, at de får hurtig og service til både rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. For at videreføre og styrke det gode virksomhedssamarbejde, vil jobcentret forsat være virksomhedernes indgang til rekruttering og vejledning. Lokale virksomheder kan både henvendes sig med konkrete rekrutteringsordrer, hvis de søger viden om mulighederne for hjælp til en medarbejder som læner sig op ad en sygemelding, eller allerede er sygemeldt og mulige løsninger, hvis en medarbejder har vanskeligt ved at klare et fuldtidsarbejde på grund af kronisk sygdom. Som en del af virksomhedsservicen yder jobcentret også hjælp til alt det praktiske papirarbejde omkring fleksjob, virksomhedspraktikker, løntilskud og andre virksomhedsforløb. Herlev Kommune har siden 2015 været en aktiv del af Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS), som med årene har udviklet sig et centralt netværk for håndtering af rekrutteringsordrer fra hovedstadens virksomheder, HRS opsøger også virksomheder og rådgiver dem om, hvordan de f.eks. kan bruge jobrotationsordningen. 7.2 Samarbejde om opkvalificering af ledige, så de kan komme i job Herlev Jobcenters samarbejde med lokale virksomheder er også nøglen til, at ledige hurtigst muligt kommer tilbage i job eller kan blive opkvalificeret til at kunne varetage job i brancher med stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Parallelt med servicen til virksomhederne er det derfor centralt, at samarbejdet også skaber åbninger for, at både nyuddannede, langtidsledige og ledige med andre problemer end ledighed, kan komme i job eller blive understøttet i at blive opkvalificeret til job. Det kræver et indgående kendskab til virksomhedernes behov og muligheder, og at kommunens virksomhedskonsulenter er gode til at informere om mulighederne for, at virksomheder i og omkring Herlev kan være med til at tage et socialt ansvar. I vil der derfor være stort fokus på samarbejdet med virksomheder omkring opkvalificering af ledige, så deres kompetencer kan matche virksomhedernes behov. I det konkrete samarbejde om opkvalificering af ledige vil Team Jobservice arbejde tæt sammen med virksomheden, og der vil være der være opfølgning på under hele forløbet. 8. Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger Afventer uddybende notat vedr. ministermålene for indsatsen i

25 9. Anbefalinger for det tværkommunale samarbejde i KKR Hovedstaden Anbefalingerne er gældende for ,men forventes videreført i Virksomhedsrettede indsatser Det anbefales, at der i alle kommuner skal arbejdes med følgende i 2016 og 2017: Alle kommuner skal aktivt medvirke til at udvikle og forankre Hovedstadens Rekrutteringsservice og Nordsjællands Rekrutteringsservice herunder udbygge samarbejdet til i endnu højere grad at kunne koordinere arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes (hospitalsbyggeri, metro, letbanebyggeri mv.) Borgerrettede indsatser Det anbefales, at der i alle kommuner skal arbejdes med følgende i 2016 og 2017: Alle kommuner skal aktivt medvirke til forankring og udvikling af samarbejdet i regi af Uddannelsesforum for derved at understøtte en mere koordineret indsats for opkvalificering af ledige og for at udbrede og udbygge samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, så opkvalificeringen af unge ledige (under 30 år) styrkes markant. Det anbefales, at alle kommuner i 2016 og 2017 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder: Særlige indsatser for små målgrupper med andre udfordringer end ledighed, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb. Særlige indsatser for akademikere, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb. Sikre kvalificerede medarbejdere Det anbefales, at der i alle kommuner skal arbejdes med følgende i 2016 og 2017: Alle kommuner skal have fokus på, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at servicere virksomhederne og levere effektiv jobformidling. Det anbefales, at alle kommuner i 2016 og 2017 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder: Indgår i fælleskommunale kompetenceudviklingsprojekter, hvor medarbejdere på tværs af kommunerne deltager. Dette kunne fx indebærer udveksling af medarbejdere mellem kommunerne. Dokumentation af effekt af indsats Det anbefales, at der i alle kommuner skal arbejdes med følgende i 2016 og 2017: Alle kommuner skal medvirke til, at dokumentation af effekten af indsatser på beskæftigelsesområdet udvikles. Det gælder både opkvalificeringsindsatser og sanktionsredskaber. Fokus er særligt på 20

26 dialogen med staten med henblik på at styrke og udvikle jobindsats. dk. Det handler fx om mulighederne for at trække statistik for særlige temaer herunder afslutningsårsag for ledighedsperioden. Det anbefales, at alle kommuner i 2016 og 2017 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder: Indgå i fælleskommunale dokumentationsprojekter, hvor data for effekten af indsatser samles og analyseres. Indgå i fælleskommunale projekter med fokus på best practice på beskæftigelsesområdet for at fremme læring på tværs af kommunerne. Aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til flygtninge Det anbefales, at der i alle kommuner skal arbejdes med følgende i 2016 og 2017: Effektiv kompetenceafklaring af flygtninge. Det handler om, at kommunerne samarbejder om at finde gode modeller for samspillet med asylcentrene vedr. hurtig og effektiv kompetenceafklaring af flygtninge jf. aftalerne i regi af to- og trepartsaftalerne. Det anbefales, at alle kommuner i 2016 og 2017 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder: Samarbejde om optimal fordeling af praktikpladser i virksomhederne til flygtninge, så det sikres, at alle pladser på virksomhederne benyttes. Erfaringsudveksling om arbejdet med at indplacere flygtninge (Jobparat vs. Aktivitetsparat). Kommunerne skal medvirke aktivt til at vidensdeling ift. indplacering af flygtninge, således at der tilstræbesen ensartethed på tværs af kommunerne. 21

27 Oversigt over udviklingen i samtlige ydelsesgrupper i Herlev, maj maj Antal fuldtidspersoner og andel i procent af befolkningen (16-66 år). Alle tal er hentet fra Jobindsats.dk den 6. august Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Maj 2017 Jun 2017 Jul 2017 Aug 2017 Sep 2017 Okt 2017 Nov 2017 Dec ,0 17,0 16,6 16,9 16,9 17,2 17,4 17,5 17,6 17,4 17,1 16,6 16, ,1 2,1 1,9 2,2 2,1 2,2 2,2 2,2 2,4 2,2 2,1 1,9 1, ,6 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 2,4 Jobparate Aktivitetsparate Uddannelseshjælp ,0 1,0 0,9 0,9 0,8 0,9 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,9 0,8 Uddannelsesparate Revalidering Aktivitetsparate Forrevalidering Integrationsydelse Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn ,5 1,5 1,5 1,6 1,6 1,7 1,9 2,0 2,1 2,1 2,1 1,9 1, ,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,0 5,1 5,0 5,0 5,0 5,0 5, Jan 2018 Feb 2018 Mar 2018 April 2018 Maj 2018

28 J U N I 2018 Nyt RAR Hovedstaden, pr. 1. juni 2018 Beskæftigelsesministeren har på baggrund af indstillinger fra organisationerne udpeget nye regionale Arbejdsmarkedsråd for perioden RAR Hovedstaden holdt sit konstituerende møde den 11. juni, hvor udpegning af formand og formandskab, etablering af underudvalg mv. blev besluttet. Leif Elken (DA) blev valgt som ny formand for rådet. Leif Elken udgør formandskabet de næste to år sammen med første næstformand Per G. Olsen (formand for LO Hovedstaden) og Ole Bjørstorp (Borgmester - Ishøj Kommune). Dagsordener og materiale til møderne er tilgængelige for alle på rådets hjemmeside 12 dage før mødet afholdes. Læs mere om RAR her. Udvalg under RAR Hovedstaden På sit konstituerende møde besluttede rådet at nedsætte følgende underudvalg: Sagsudvalg Rådet har en række forvaltningsmæssige opgaver, som sagsudvalget varetager på vegne af rådet. 6 rådsmedlemmer er udpeget til udvalget, der bl.a. udtaler sig i sager om arbejds- og opholdstilladelser, som afgøres i Styrelsen for Integration og International Rekruttering (SI- RI). Derudover varetager udvalget bl.a. opgaver ift. kommunernes nytteindsats (sager om dispensation for rimelighedskravet), varslingssager, godkendelse af arbejdssteder til samfundstjeneste. Læs mere om sagsudvalget på RAR s hjemmeside. Positivlisteudvalg Udvalget bidrager til og kvalificerer grundlaget for rådets og Arbejdsmarkedskontorets udarbejdelse af liste over stillingsbetegnelser og dermed grundlaget for liste over kurser, som kan bevilges for midlerne i den regionale uddannelsespulje. Udvalget er sammensat af repræsentanter fra faglige organisationer/akasser, arbejdsgivere samt kommuner. Udvalgets arbejde skal ses i sammenhæng med den øvrige proces ift. positivlisten, hvor Arbejdsmarkedskontoret involverer relevante aktører ift. hvilke kurser, der er relevante Rådets årlige møde med kommunernes udvalg på beskæftigelsesområdet Rådet havde inviteret kommunernes politiske udvalg på beskæftigelsesområdet til seminar den 30. april. På seminaret var fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet på kort og lang sigt, herunder disruption og konsekvenserne for arbejdsmarkedet. Og deltagerne fik lejlighed til at komme med forslag og gode råd til RAR vedr. rådets nye opgave på VEU-området. Oplæggene fra dagen ligger på rådets hjemmeside. RAR Hovedstaden vil fortsat prioritere og udvikle samarbejdet med kommunerne og KKR Hovedstaden. Både ift. konkrete aktiviteter, løbende dialog og det årlige seminar i april/maj med kommunernes beskæftigelsesudvalg. Koordination og aktør samarbejde på VEU-området RAR Hovedstaden har tre hovedopgaver ifm. voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen (VEU). Rådet skal: Videreudvikle og formidle overblik over kompetenceefterspørgselen til relevante aktører Levere overblik over opkvalificeringsmulighederne i beskæftigelses- samt efter- og videreuddannelsessystemet. Etablere og indgå i regionale, lokale og/eller brancheopdelte samarbejder. Succeskriterier Bedre match mellem udbud og efterspørgsel på VEU i de brancher, hvor der er etableret regionalt samarbejde Kursusønsker samordnes og koordineres, så der i højere grad gennemføres kursushold Bedre overblik over hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor der er igangsat samarbejde om at imødegå mangel Rådet vil løbende følge op på succeskriterierne via en række indikatorer, der måler på, om succeskriterierne opnås. Læs mere om rådets strategi og om de områder der sættes fokus på frem til midten af 2019 på næste side. 1

29 R A R H O V E D S T A D E N J U N I 2018 Branchenetværk for køkken/kantine har gennemført første fælles køb af uddannelse. Branchenetværket for køkken og kantine i Hovedstaden består af repræsentanter for tre større virksomheder, Hotel- og Restaurantskolen, jobcentrene i Region Hovedstaden og AMK Øst. De tre virksomheder, der deltager i netværket har bidraget med jobprofiler på de forskellige stillingsbetegnelser inden for køkken og kantine. Hotel- og Restaurantskolen har ud fra stillingsprofilerne sammensat et kursusforløb, der matcher virksomhedernes behov. Og jobcentrene har arbejdet tæt sammen om at koordinere udsøgning af kandidater og koordinere tilmelding til uddannelse. Den 12. maj begyndte 14 ufaglærte ledige på et 28 dages kursus på Hotel- og Restaurantskolen med henblik på opkvalificering til job i branchen. Alle kursisterne har gennemført og afslutter den 22. juni kurset med kursusbevis. Strategi for VEU opgaven Rådets strategi fokuserer på fire elementer: - Inddragelse af interessenter - Hurtig og fleksibel reaktion på meldinger om behov for kurser/opkvalificering - Formidle viden om indsatsen - Fokus på såvel beskæftigede som ledige Fagområder i fokus Hvert år udpeger rådet 2-3 branche- eller fagområder med mangel på arbejdskraft, som aktiviteter og indsats skal rettes mod. I det kommende år fokuserer rådet på Sundhed, omsorg og pleje særligt fokus på sosu-hjælper og sosu-assistent Hotel, restauration, køkken, kantine særligt fokus på serveringspersonale og kokke Rengøring, ejendomsservice og renovation særligt fokus på rengøringsmedarbejdere Inden for de valgte vil rådet via Arbejdsmarkedskontoret bl.a. arbejde for, at Flere ledige og beskæftigede får de nødvendige kurser En høj effekt af kurserne for de ledige mindst 60 % er i job senest 3 måneder efter kursets afslutning Understøtte skolerne i at udbyde kurser på en fleksibel måde, som letter jobcentrenes adgang til kurser for ledige Understøtte jobcentrene i at visitere ledige til kurserne Inddrage virksomhederne i at beskrive deres kompetencebehov, så kurserne er målrettet de konkrete behov Fremme aktørsamarbejdet på området På rådets hjemmeside vil der løbende blive lagt aktuel information ud om VEU-arbejdet. Se bl.a. kursusoverblik fordelt på brancher. Kontakt RAR sekretariatet Arbejdsmarkedskontor Øst, Ny Østergade 9, 4000 Roskilde Telefon amkoest@star.dk Få flere oplysninger hos Arbejdsmarkedschef Susanne Hansen, sha@star.dk Specialkonsulent Helle H. Simonsen, hhs@star.dk Nøgletal og ny rekrutteringsundersøgelse Rådet vil fortsætte det afgående råds fokus på udviklingen i rekrutteringssituationen bl.a. med henblik på at igangsætte aktiviteter på områder med mangel- og paradoksproblemer. Rådets seneste nøgletal for arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen ligger på rådets hjemmeside. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret Undersøgelsen kan ses her Næste møde i RAR Hovedstaden er fredag den 28. september kl Dagsorden med bilag er tilgængelige på RARs hjemmeside 12 dage før mødets afholdelse. Emner på mødet: Temadrøftelse om de udsatte ledige Revision af positivlisten for den regionale uddannelsespulje Rekrutteringssituationen Opfølgning på VEU-indsatsen Overordnet strategi for nytteindsatsen Referater af rådets møder ligger på RAR s hjemmeside ca. 14 dage efter mødets afholdelse. RAR Hovedstadens formandskab Formand Leif Elken, DA 1. næstformand Per G. Olsen, LO 2. næstformand Ole Bjørstorp, Kommunerne 2

30 Kommuner, Regioner og Ankestyrelsen Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: E: star@star.dk Orientering om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension) Dato:20. juni 2018 J. Nr. 18/01792 Folketinget har den 24. maj 2018 vedtaget lovforslag L 193, Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension) Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandling kan findes i Retsinformation på og på Folketingets hjemmeside som lov nr. 553 af 29. maj Loven trådte i kraft den 1. juni Forudsætning for iværksættelse af ressourceforløb Med ændringen af 68 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skrives det ind i loven, at ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen, Lovændringen betyder, at det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen, og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. Der skal visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at borgerens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at borgeren vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob, eventuelt efter gennemførelse af en uddannelse. Er dette ikke tilfældet, skal kommunen vurdere, om der i stedet skal indledes en sag om førtidspension. Der skal således ikke iværksættes ressourceforløb, hvis det enten er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et sådant forløb. Ændringen skal ses i sammenhæng med præciseringen af dokumentationskrav i sager om førtidspension i lov om social pension.

31 Dokumentationskravet i sager om førtidspension Ændringen af 16, stk. 2, og 18, stk. 1, skal skabe klarhed om sammenhængen mellem iværksættelse af ressourceforløb og dokumentationskravet i forbindelse med tilkendelse af førtidspension. Med ændringen i lov om social pension tydeliggøres det, at lovens krav om dokumentation ikke må føre til, at der iværksættes indsatser, herunder ressourceforløb, som ikke er relevante i forhold til udvikling af borgerens arbejdsevne. Lovændringen skal sikre, at der ikke er tvivl om, at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående deltagelse i ressourceforløb både i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, og i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. Det betyder, at der ikke længere kan visiteres til ressourceforløb alene med den begrundelse, at det ikke kan udelukkes, at borgerens arbejdsevne kan forbedres. Det er dog fortsat udgangspunktet, at en borger skal have deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension. Kommunerne skal således både være opmærksomme på at iværksætte ressourceforløb forud for tilkendelse af førtidspension, når dette er relevant, og på at dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse sager kan være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Lovændringen udvider ikke målgruppen for førtidspension, men det forventes, at den vil betyde, at en mindre andel borgere vil få tilkendt førtidspension på et tidligere tidspunkt. Ikrafttrædelse Præciseringen af reglerne har virkning fra den 1. juni Kommunerne er ikke generelt forpligtet til at genoptage sager om borgere, som allerede deltager i et ressourceforløb som følge af lovændringen. Den enkelte kommune må dog konkret vurdere, om der er borgere i ressourceforløb, som på grund af lovændringen vurderes at opfylde betingelserne for førtidspension. Hvis kommunen har kendskab til sådanne sager, skal kommunen tage borgerens sag op til fornyet vurdering. Sagerne behandles i rehabiliteringsteamet efter de gældende regler. Hvis en borger henvender sig til kommunen og anmoder om, at der tages stilling til, om der kan tilkendes førtidspension med henvisning til den nye lovgivning, skal kommunen træffe afgørelse herom på det foreliggende grundlag. Sådanne sager skal behandles efter reglerne om afgørelser i sager om førtidspension efter 17, stk. 2, i lov om social pension. Ophævelse af principafgørelser Kommunerne skal være opmærksomme på, at Ankestyrelsen har kasseret principafgørelserne og som følge af lovændringen. 2

32 Venlig hilsen Bent Nielsen Kontorchef 3

33 Til borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer i alle landets kommuner Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk Vedrørende korrektion af data i bilag om implementeringen af Joblog CVR Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer Den 7. maj udsendte jeg et brev til landets kommuner om en mangelfuld brug af Joblog på Jobnet for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. 29. juni 2018 J.nr En opgørelse med nøgletal for implementering af Joblog var vedlagt brevet, hvor antallet af berørte personer og dækningsgraden i forhold til brugen af Joblog for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere var opgjort fordelt på kommunerne. Beklageligvis har der vist sig at være en mindre fejl i bilaget, hvor tallene for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere for flere kommuner var forkerte. Tallene på landsplan (antallet og andelen) var dog korrekte. Ligeledes var tallene for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere korrekte. Jeg har vedlagt et opdateret bilag med de korrekte tal for uddannelseshjælpsmodtagere. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beklager fejlen. Jeg vil dog fortsat opfordre jer til at styrke brugen af Joblog som sparringsredskab og vil fremadrettet følge brugen af Joblog tæt for at sikre, at borgerne får den sparring i samtalerne til at opnå beskæftigelse, som var intentionen med Joblog i kontanthjælpsreformen fra Venlig hilsen Troels Lund Poulsen

34 Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Dækningsgraden viser, hvor mange personer i de nævnte målgrupper, der ikke er fritaget for brugen af jobloggen, som har anvendt jobloggen i perioden fra juli 2015 til januar Figur 1. Dækningsgraden for Joblog for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate, juli 2015 januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj 2017 Jun 2017 Jul 2017 Aug 2017 Sep 2017 Okt 2017 Nov 2017 Dec 2017 Jan 2018 Dagpengemodtagere Åbenlyst uddannelsesparate Jobparate kontanthjælpsmodtagere Kilde: dfdg.dk. Som det fremgår af figur 1, har dækningsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere været svagt, men støt stigende siden juli 2015 og frem til begyndelsen af Dækningsgraden blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere var i januar 2018 på ca. 68 pct. I januar 2018 var det lige over kontanthjælpsmodtagere, der var omfattet af pligten til at joblogge. Blandt åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere har brugen af Joblog ligeledes været svagt stigende. I januar 2018 var den ca. 34 pct. Der er dog tale om en forholdsvis lille målgruppe (ca personer i januar 2018). For dagpengemodtagere, der omvendt er en meget stor målgruppe (lige over personer i januar 2018), har dækningsgraden ligget relativt stabilt i perioden. I januar 2018 var den ca. 89 pct. 1

35 I forbindelse med den landsdækkende rådighedsmodel er andelen af dagpengemodtagere, der joblogger, højere end i den forelagte sag. Det skyldes blandt andet, at man i denne opgørelse ikke medregner dagpengemodtagere 6 uger op til en afmelding fx på grund af job. Det betyder også, at tallene er tre måneder ældre, da der er behov for at kunne medregne efterregistreringer. Herudover er der forskel i formålet med de to opgørelser, hvor Joblog udstillet på dfdg.dk skal måle implementeringsgrad, mens rådighedsmodellen skal danne grundlag for tilsyn. Som det fremgår af tabel 1 samt figur 2, er der stor variation mellem kommunerne i dækningsgraden blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Fx fra omkring 83 pct. i København til omkring 27 pct. i Ikast-Brande (januar 2018). Dagpengemodtagere Antal berørte personer Andel Jobparate kontanthjælpsmodtagere Antal berørte personer Andel Tabel 1. Antal berørte personer og dækningsgrad for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere. Januar Åbenlyst uddannelsesparate Andel Hele landet , , ,2 Albertslund , ,1 8 25,0 Allerød , ,1 - - Antal berørte personer Assens , , ,2 Ballerup , , ,7 Billund , , ,0 Bornholm , , ,0 Brøndby , ,5 - - Brønderslev , ,8 7 42,9 Dragør , ,7 - - Egedal , ,7 - - Esbjerg , , ,3 Fanø 54 94, ,0 - - Favrskov , ,1 8 75,0 Faxe , ,1 8 12,5 Fredensborg , ,2 7 0,0 Fredericia , ,4 4 0,0 Frederiksberg , , ,3 Frederikshavn , , ,9 Frederikssund , , ,1 Furesø , ,3 7 28,6 Faaborg , , ,0 Midtfyn Gentofte , ,2 6 0,0 2

36 Gladsaxe , ,8 - - Glostrup , , ,2 Greve , ,2 - - Gribskov , , ,0 Guldborgsund , ,7 9 66,7 Haderslev , , ,9 Halsnæs , ,0 - - Hedensted , , ,7 Helsingør , , ,2 Herlev , , ,6 Herning , , ,3 Hillerød , ,0 5 20,0 Hjørring , , ,0 Holbæk , ,4 5 0,0 Holstebro , ,5 16 6,3 Horsens , , ,9 Hvidovre , ,0 - - Høje Tåstrup , , ,0 Hørsholm , ,1 - - Ikast-Brande , , ,6 Ishøj , ,9 - - Jammerbugt , , ,9 Kalundborg , , ,3 Kerteminde , ,9 6 33,3 Kolding , , ,6 København , , ,8 Køge , , ,3 Langeland , ,9 - - Lejre , , ,0 Lemvig , ,9 8 37,5 Lolland , , ,8 Lyngby-Taarbæk , , ,0 Læsø 81 84,0 9 66,7 - - Mariagerfjord , ,0 6 33,3 Middelfart , ,8 - - Morsø , ,9 - - Norddjurs , ,2 - - Nordfyn , ,4 4 25,0 Nyborg , , ,3 Næstved , , ,4 3

37 Odder , , ,0 Odense , , ,3 Odsherred , , ,5 Randers , , ,1 Rebild , ,9 9 55,6 Ringkøbing- Skjern , , ,0 Ringsted , ,8 9 44,4 Roskilde , ,5 4 25,0 Rudersdal , ,4 - - Rødovre , ,0 5 80,0 Samsø 89 83, ,2 - - Silkeborg , , ,5 Skanderborg , , ,3 Skive , ,0 - - Slagelse , , ,9 Solrød , ,7 4 0,0 Sorø , , ,4 Stevns , , ,3 Struer , , ,1 Svendborg , , ,7 Syddjurs , , ,5 Sønderborg , , ,7 Thisted , ,3 12 0,0 Tønder , , ,8 Tårnby , , ,0 Vallensbæk , ,3 - - Varde , ,8 4 75,0 Vejen , , ,1 Vejle , , ,0 Vesthimmerland , , ,0 Viborg , , ,6 Vordingborg , ,2 4 50,0 Ærø 80 88, ,9 4 0,0 Aabenraa , , ,4 Aalborg , , ,7 Århus , , ,5 Anm.: Antal berørte personer dækker over antal i målgruppen, der ikke er fritaget for brug af Joblog. Afhængigt af målgruppen kan man blandt andet fritages for Joblog under barsel, ferie eller under deltagelse i tilbud. Data vedrørende kommuner med tre eller færre borgere udgår af hensyn til diskretion. Kilde: dfdg.dk. 4

38 Figur 2. Dækningsgraden for Joblog blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Januar J.nr Fanø København Randers Lolland Greve Guldborgsund Nordfyn Jammerbugt Hjørring Egedal Assens Ballerup Kalundborg Holbæk Ishøj Ærø Kerteminde Vejle Frederiksberg Slagelse Frederikshavn Brøndby Vallensbæk Århus Skanderborg Varde Esbjerg Nyborg Gribskov Høje Tåstrup Svendborg Frederikssund Kolding Odense Haderslev Tårnby Vejen Roskilde Viborg Helsingør Faaborg-Midtfyn Dragør Horsens Læsø Odsherred Sorø Gentofte Brønderslev Billund Rødovre Næstved Lyngby-Taarbæk Ringsted Faxe Albertslund Silkeborg Vordingborg Langeland Morsø Hedensted Bornholm Glostrup Herlev Fredensborg Tønder Thisted Ringkøbing-Skjern Allerød Hillerød Køge Middelfart Aalborg Favrskov Halsnæs Sønderborg Fredericia Herning Lejre Gladsaxe Syddjurs Odder Struer Samsø Solrød Rudersdal Mariagerfjord Skive Stevns Vesthimmerland Hvidovre Aabenraa Rebild Lemvig Norddjurs Holstebro Hørsholm Furesø Ikast-Brande Jobparate kontanthjælpsmodtagere Anm.: Kommunerne er sorteret efter dækningsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: dfdg.dk. 5

39 KKR og kommunerne via KL Produktionsskolerne via Produktionsskoleforeningen VUC er via Danske HF og VUC Erhvervsskoler og gymnasier via Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier Uddannelsesforbundet Ministeren Frederiksholms Kanal København K Tlf.: uvm@uvm.dk CVR-nr.: Kære interessenter På baggrund af KommuneKontaktRådenes (KKR) forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for forberedende grunduddannelse og opmandens rapport om den lokale proces har FGUaftalekredsen på møde den 20. juni 2018 drøftet de indkomne forslag. 22. juni 2018 Sagsnr.:18/08009 Jeg har efter drøftelserne i FGU-aftalekredsen besluttet, at der oprettes 27 FGU-institutioner og i alt 88 FGU-skoler, jf. vedlagte Danmarkskort og oversigt. FGU-institutionerne oprettes formelt efter sommerferien, og den videre implementeringsproces fortsætter frem mod august 2019, hvor de første FGU-elever påbegynder et forløb på de nye skoler for forberedende grunduddannelse. Yderligere information om FGU og implementeringsprocessen er tilgængelig via Med venlig hilsen Merete Riisager

40 Danmarkskort for FGU-dækningsområder, institutioner og skoler 2