Herlev Kommunes reviderede Beskæftigelsesplan

Transkript

1 Herlev Kommunes reviderede Beskæftigelsesplan December

2 Indhold 1. Borgmesterens forord Om Herlev Kommunes Beskæftigelsesplan Ministermål for beskæftigelsesindsatsen Resultatmål for indsatsen i 2018 og Øvrige rammer for beskæftigelsesindsatsen Strategi for den borgerrettede indsats i Endnu flere unge skal i uddannelse og job Jobparate ledige skal hurtigst muligt tilbage i arbejde Fleksjobberettigede sygemeldte og ledige skal hurtigst muligt i job Borgere langt fra arbejdsmarkedet skal i job med en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats Strategi for den virksomhedsrettede indsats Samarbejde om opkvalificering af ledige Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger Anbefalinger for det tværkommunale samarbejde (afsluttet i 2018)

3 1. Borgmesterens forord På beskæftigelsesområdet er højkonjunkturen ikke længere noget, vi glæder os til. Vi står midt i den. I andet kvartal 2018 var mere end 75 procent af danskerne mellem 15 og 64 år i job, hvilket er det højeste niveau i ni år. Denne udvikling har vi også mærket i Herlev, hvor ledigheden fra juni 2017 til juni 2018 faldt med 10,9 procent. På landsplan var der i samme periode et fald på 8,9 procent. Opsvinget er glædeligt. Men det betyder også, at der begynder at være mangel på arbejdskraft og særligt manglen på arbejdskraft med de rette kvalifikationer vil blive en voksende udfordring. Derfor skal flere ledige med på den positive bølge, som vi lige nu oplever på beskæftigelsesområdet. Vi skal løfte de herlevborgere, som har behov for at få ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Et tæt samarbejde mellem Jobcenter Herlev og de lokale virksomheder er afgørende: Herlev Jobcenter skal kunne matche de ledige med virksomheder, der efterspørger medarbejdere, og de lokale virksomheder kan medvirke ved at opkvalificere ledige med de kvalifikationer, der aktuelt efterspørges. Fokus vil de kommende år derfor være opkvalificering af de ledige. Det er derfor mit håb, at Herlevs virksomheder i tæt samspil med jobcentret vil bidrage til at forstærke højkonjunkturen i Herlev og give flere ledige bedre muligheder for at få et job Thomas Gyldal Petersen Borgmester Foto: Herlev Kommune, fotograf Jesper Blæsild 3

4 2. Om Herlev Kommunes Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplanen er Herlev Kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer. Beskæftigelsesplan er en toårig strategi, der tager sit afsæt i resultater og effekter af indsatsen de forgangne år og ministermålene for indsatsen i 2018 og Ministermålene skal indgå i kommunernes beskæftigelsesplaner, men der blev fra 2018 mulighed for at tilpasse dem til de lokale udfordringer og opstille de indikatorer, der er mest relevante for det enkelte jobcenter. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Resultater og effekter af indsatsen i 2016 og 2017 har derfor indgået i grundlaget for Beskæftigelsesplan sammen med forvaltningens oplæg til de væsentligste udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Herlev de kommende år. 3. Ministermål for beskæftigelsesindsatsen Kommunernes beskæftigelsesplaner skal tage afsæt i de overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen, der hvert år udmeldes af beskæftigelsesministeren. Målene understøtter de områder, hvor der efter beskæftigelsesministerens mening er et særligt behov for en styrket indsats i det kommende år. Som den overordnede retning for arbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål: 1) Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3) Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse 5) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6) Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål for 2019). Et 7. mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse, afventes. Med udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2018 skrev beskæftigelsesministeren, at det er en positiv udvikling, at flere personer fået fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv. En udvikling som vi skal gøre alt for at understøtte ved blandt andet at fokusere indsatsen og opkvalificeringen af ledige, så virksomhederne får adgang til 4

5 kvalificeret arbejdskraft. Ligeledes ønskede beskæftigelsesministeren, at indsatsen imod socialt bedrageri og fejludbetalinger af ydelser blev styrket. Med udmeldingen af det nye mål for 2019: Udsatte ledige skal have en indsats understregede beskæftigelsesministeren, at kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Med udspillet om en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne mere frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen. Desuden bekendtgjorde beskæftigelsesministeren, at der vil blive tilføjet et syvende beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. For at styrke den lokale indsats har Arbejdsmarkedsudvalget i Herlev Kommune opstillet en række resultatmål for indsatsen i 2018 og 2019, der skal understøtte ministermålene og fokusere indsatsen mod konkrete udfordringer i Herlev. Se resultatmålene på næste side. 5

6 4. Resultatmål for indsatsen i ) Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 1.a: Antallet af unge på uddannelseshjælp skal nedbringes til 150 fuldtidspersoner i 2018, svarende til et fald på 24 personer siden b: Antallet af a-dagpengemodtagere skal nedbringes til 315 helårspersoner i 2018, svarende til et fald på 57 fuldtidspersoner siden Heraf skal antallet af a- dagpengemodtagere under 30 år skal nedbringes til 75 fuldtidspersoner i 2018, svarende til et fald på 21 fuldtidspersoner siden ) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 2.a: 50 procent af rekrutteringsordrerne fra lokale virksomheder skal matches så der etableres et ordinært job eller et opkvalificerende forløb med henblik på ansættelse i job. Resultatmål 2018 Højest 150 unge på uddannelseshjælp (fuldtidspersoner) Højest 315 forsikrede ledige (fuldtidspersoner), og heraf højest 75 under 30 år. 50 procent match af lokale rekrutteringsordrer 3) Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 3.a: Mindst 75 procent af de jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er modtaget i Herlev fra 2013 til 2017, skal være selvforsørgende i (I september 2017 var 18 flygtninge visiteret jobparate). 75 procent af de jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er selvforsørgende 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 4.a: Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes til 100 fuldtidspersoner i 2018, svarende til et fald på 35 fuldtidspersoner siden b: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes til 365 fuldtidspersoner i 2018, svarende til et fald på 47 fuldtidspersoner siden ) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. 100 jobparate kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) 365 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) - 6

7 Resultatmål for indsatsen i )Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 1.a: Antallet af unge på uddannelseshjælp skal fastholdes på højst 150 fuldtidspersoner i 2019, svarende til et fald på 20 fuldtidspersoner i forhold til b: Antallet af a-dagpengemodtagere skal nedbringes til 315 helårspersoner i 2019, svarende til et fald på 75 fuldtidspersoner i forhold til Heraf skal antallet af a- dagpengemodtagere under 30 år nedbringes til 65 fuldtidspersoner i 2019, svarende til et fald på 22 fuldtidspersoner i forhold til ) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 2.a: 50 procent af rekrutteringsordrerne fra lokale virksomheder skal matches, så der etableres et ordinært job eller et opkvalificerende forløb med henblik på ansættelse i job. 3) Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 3: Mindst 75 procent af de jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er modtaget i Herlev fra 2013 til 2019, skal være selvforsørgende i ) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 4.a: Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes til 80 fuldtidspersoner i 2019, svarende til et fald på 33 fuldtidspersoner i forhold til b: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes til 327 fuldtidspersoner i 2019, svarende til et fald på 28 fuldtidspersoner i forhold til ) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Ved effektmåling af kommunernes kontrolindsats registrerer kommunerne en effekt ud for hver sag ved at sammenlægge to typer af registreringer: Tilbagebetalingskrav og/eller fremadrettet besparelse, jf. KL s retningslinjer. Resultatmål 2019 Højest 150 unge på uddannelseshjælp (fuldtidspersoner) Højest 315 forsikrede ledige (fuldtidspersoner), og heraf højest 65 under 30 år. 50 procent match af lokale rekrutteringsordrer 75 procent af de jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er selvforsørgende 80 jobparate kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) 327 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) 20 procent højere effekt af Kontrolgruppens indsats i forhold til i 2017, svarende til en øget effekt på kr. 7

8 5. Øvrige rammer for beskæftigelsesindsatsen Udover ministermålene er der en række organisatoriske, lovgivningsmæssige og tværkommunale strategier og tiltag, som danner ramme om beskæftigelsesindsatsen i Herlev. Det er nationalt, intentionerne bag de gennemførte reformer på beskæftigelsesområdet, samt frem til 2018 Kommunekontaktrådets (KKR) anbefalinger til at tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Hovedstaden. Lokalt i Herlev er det visionen om sammen at skabe et stærkere Herlev, samt principperne i projektet Kommunen tættere på borgerne, der fra 2017 skal understøtte, hvordan Herlev Kommune kan bidrage til at gøre Herlev stærkere ved at arbejde anderledes og i mere fleksible rammer. Borgeren skal være Kaptajn i eget liv, og vi skal tættere på borgerne Et centralt element i Herlev Kommunes vision om sammen at skabe et stærkere Herlev er, at borgeren er kaptajn i eget liv. Når man er kaptajn i eget liv, tager man ansvar for sit liv og sine beslutninger. I Herlev er det derfor vigtigt, at alle uanset baggrund og ressourcer er i stand til at udnytte de muligheder, de har for at være kaptajn i eget liv. Det er også væsentligt at indsatsen tilrettelægges så der sker progression for borgeren og at det sker sammen med borgeren. I Herlev Kommune er der derfor blevet udarbejdet to leveregler for det daglige arbejde som skal sikre, at der altid er en ansvarlig for borgerens problematik, og at alle problemer løses ud fra en helhedsbetragtning i tæt dialog med og forståelse for borgeren. I vil indsatsen for ledige og sygemeldte borgere fortsat tage afsæt i borgerens ressourcer og tilrettelægges, så den understøtter borgeren i at tage ansvar og leve et aktivt liv. Fokus i indsatsen er derfor at hjælpe borgerne til at klare sig selv ved at skabe rammer for, at borgerne selv kan aktivere disse ressourcer. Beskæftigelsesreformen: Ledige skal hurtigst muligt i job Med beskæftigelsesreformen, som endeligt blev indfaset med det nye refusionssystem i januar 2016, er det overordnede mål for indsatsen for ledige, at de hurtigst muligt kommer i job. Desuden var et væsentligt mål med beskæftigelsesreformen at sikre fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling. Kontanthjælps- og erhvervsskolereformen: Unge skal hurtigst muligt i uddannelse eller opkvalificeres dertil Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2014, blev uddannelse hovedsporet i indsatsen for alle ledige under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Med reformen af erhvervsuddannelserne er kravene til optagelse samt det faglige niveau på erhvervsuddannelserne 8

9 steget, og unge skal nu mindst have karateren 02 i matematik og dansk for at kunne søge ind på en erhvervsuddannelse. Førtidspensions- og fleksjobreformen: Rehabiliterende indsats til borgere med andre problemer end ledighed Den grundlæggende reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar Med reformen blev der etableret rehabiliteringsteams i kommunerne og ressourceforløb som omdrejningspunkt for indsatsen for de mest udsatte borgere. Sygedagpengereformen: Hurtig tilbagevenden til job Reformen af sygedagpengemodellen, der gradvist trådte i kraft fra den 1. juli 2014, har dels sikret sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb, men også sikret sygemeldte en tidligere indsats målrettet hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Med de nye regler overgår sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, til et jobafklaringsforløb. Styrket tværkommunalt samarbejde om både indsats, metoder og dokumentation Udover at styrke indsatsen for ledige og omlægge refusionssystemet var et væsentligt mål med beskæftigelsesreformen at styrke det tværkommunale samarbejde. Fra 2015 til marts 2018 havde en koordinationsgruppe under Kommunekontaktrådet i Hovedstaden (KKR Hovedstaden) en særlig rolle som fælleskommunalt forum, hvor kommunerne kunne drøfte samarbejde og konkrete tværkommunale indsatser. Anbefalingerne til det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet omfattede både virksomhedsrettede indsatser, borgerrettede indsatser, opkvalificering af medarbejdere, udvikling af dokumentation af effekt af indsats og den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til flygtninge. Anbefalinger til det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet for 2018 fremgår på s. 23. Samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Herlev Kommune vil bestræbe sig på at styrke samarbejdet med allerede eksisterende socioøkonomiske virksomheder samt støtte op om etablering og udvikling af flere socioøkonomiske virksomheder. 9

10 6. Strategi for den borgerrettede indsats i Beskæftigelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af den borgerrettede og virksomhedsrettede del af beskæftigelsesindsatsen. Strategierne er beskrevet med afsæt i indsatsen de foregående år, Arbejdsmarkedsudvalgtes løbende drøftelser af indsatsen og ministermålene for indsatsen i 2018 og I er den overordnede strategi for den borgerrettede indsats, at: Endnu flere unge skal i uddannelse og job Jobparate ledige skal hurtigst muligt tilbage i arbejde Aktivitetsparate ledige skal i job med en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats Sygemeldte og ledige, der er berettiget til fleksjob, skal fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og hurtigst muligt i job. I er den overordnede strategi for den virksomhedsrettede indsats, at: Herlevs virksomheder ydes professionel virksomhedsservice med et stærkt fokus på rekruttering Jobcenter Herlev styrker samarbejdet med lokale virksomheder om opkvalificering af ledige, så de kan matche virksomhedernes efterspørgsel. I de følgende afsnit udfoldes strategien for de enkelte målgrupper og samarbejdet med virksomheder. 6.1 Endnu flere unge skal i uddannelse og job Indsatsen for unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er et højt prioriteret område i Herlev Kommune. Det er derfor et overordnet mål, at alle unge i Herlev skal være i gang med uddannelse eller job eller deltage i en aktivitet, der kan gøre den unge klar til uddannelse eller job. Indsatsen for unge under 30 år, der ikke har en uddannelse, varetages af den tværfaglige enhed Unge Job og Uddannelse, der består af ungementorer, sagsbehandlere, ungerådgivere, SSP-medarbejdere, uddannelsesvejledere, kontaktpersoner og virksomhedskonsulenter. Udover indsatsen for unge, der ikke er i gang med uddannelse, hører også den sociale indsats for unge mellem 15 og 18 år, SSP-samarbejdet med skole og politi og misbrugsprojektet Omvejen under den tværfaglige enhed. For at sikre, at indsatsen understøtter målet om, at alle unge skal være i gang med uddannelse eller job, er der stort fokus på udviklingen i gruppen af unge ydelsesmodtagere, herunder hvor mange der går i uddannelse og beskæftigelse, og om der er progression i forløbene med de unge, der har andre problemer end ledighed. 10

11 Som led i indsatsen for at få flere unge i uddannelse og job blev indsatsen for at skaffe unge fritidsjob og praktikpladser intensiveret i 2018 og vil fortsat være en prioriteret indsats i Uddannelsespålæg til alle unge der søger om uddannelseshjælp For at sikre, at de unge kommer hurtigst muligt i gang, bliver alle unge, der søger om uddannelseshjælp, indkaldt til en samtale senest syv dage efter første henvendelse. Som del af den første samtale bliver den unge visiteret til en af følgende tre målgrupper: Åbenlyst uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat. Som del af samtalen modtager den unge et uddannelsespålæg, der er en integreret del af den unges Min plan, og uddannelsesparate unge tilbydes et særligt tilbud med uddannelsesvejledning. Desuden udarbejdes der en uddannelsesplan sammen med den unge. UU-vejledningen er en central samarbejdspartner i dette arbejde og indgår både i udarbejdelsen af uddannelsesplanerne og den daglige sparring om uddannelse. I forbindelse med det øgede uddannelsesfokus vil alle unge uden en ungdomsuddannelse blive henvist til en FVU-test (forberedende voksenundervisning). Hvis den unge ikke har de adgangsgivende 2-taller i dansk og matematik, eller hvis den unge har behov for faglig forberedelse før uddannelse, henvises der til FVU-undervisning. I den første samtale kan unge, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate, desuden blive henvist til job og/eller straks-henvist til nytteindsats. Uddannelsesværksted for alle uddannelsesparate unge Målet for uddannelsesparate unge er altid, at den unge skal i gang med uddannelse. Da der kan være ventetid indtil studiestart, eller den unge kan have behov for opkvalificering inden studiestart, deltager alle uddannelsesparate unge i et uddannelsesværksted. Uddannelsesværkstedet ledes af ungerådgivere, virksomhedskonsulenter og UU-vejledere med det formål at tilrettelægge den videre indsats, indtil den unge skal i uddannelse. Der er derfor fokus på vejledning om uddannelse, men også fokus på job, herunder den unges CV og erhvervskompetencer. Indtil uddannelsesstart kan forløbet for unge, der er visiteret uddannelsesparate, bestå af: Opkvalificering af dansk og matematik Nytteindsats Henvisning til job og vejledning om jobsøgning Evt. virksomhedspraktik eller løntilskud. Derved kan de unge, der ikke har de nødvendige adgangsgivende karakterer, tilbydes et kompetenceløft i dansk og matematik eller en virksomhedsrettet indsats, indtil uddannelse kan påbegyndes. 11

12 I indsatsen for at få den unge i gang med uddannelse er det vigtigt, at der både er fokus på den unges uddannelses- og erhvervskompetencer, så den unges muligheder for at komme i arbejde efter endt uddannelse allerede er i fokus før uddannelsesstart. Unge Job og Uddannelse har derfor et tæt samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner om målrettede forløb for unge. For eksempel kan unge, der ikke har en uddannelse, eller har behov kompetenceløft i for eksempel dansk og matematik, deltage i et særligt uddannelsestilbud på Produktionsskolen til de årige. I de ugentlige uddannelsesværksteder og alle øvrige aktiviteter i de unges forløb bliver der derfor fulgt op på, at de unge deltager, og der anvendes sanktionering, hvis de unge ikke møder op til de tilbud og aktiviteter, de er forpligtet til. Ny forberedende grunduddannelse (FGU) i 2019 Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten indgik den 13. oktober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Aftalen omhandler blandt andet en ny forberedende grunduddannelse (FGU), der skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre en egentlig ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Den nye FGU erstatter og integrerer en række af de eksisterende forberedende tilbud. Den forberedende grunduddannelse vil bestå af tre spor: Almen grunduddannelse Produktionsgrunduddannelse Erhvervsgrunduddannelse. Fokus på at fastholde unge i uddannelse I Herlev starter langt de fleste unge på en ungdomsuddannelse, men en del falder fra igen. Frafaldet er især højt på erhvervsuddannelserne. Frafaldet skyldes ofte, at den unge ikke har de fornødne boglige kundskaber, er uafklaret omkring uddannelsesvej, eller udfordret af psykiske og/eller sociale problemer og misbrug. Herlev Kommune har stort fokus på at fastholde unge i uddannelse og har et tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner om både indslusning og fastholdelse af unge i uddannelse. Som del af fastholdelsesindsatsen kan unge, der er i risiko for frafald, få tilknyttet en fastholdelsesmentor, og UUvejledningen går i tæt kontakt med den unge ved frafald, så der kan hurtigt kan blive iværksat en ny uddannelsesplan. I forbindelse med etableringen af den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal unge, som er i målgruppen for FGU, og hvor der vurderes at være risiko for frafald, tilbydes en kontaktperson. Som en vigtig del af uddannelsesindsatsen for unge har Herlev Kommune stort fokus på den lokale praktikpladssituation og har gennem flere år ydet en særlig indsats for at skaffe og øge antallet af praktikpladser. Herlev Kommune har derfor gennem flere år haft partnerskab med Dansk Byggeri, Dansk Metal, Det Grønne Område og Dansk Erhverv om praktikpladser. 12

13 Tværfaglig indsats for unge med andre problemer end ledighed Nogle unge kan have behov for ekstra hjælp til at komme i gang med uddannelse eller job. Det gælder særligt for gruppen af aktivitetsparate unge, men også for nogle af de unge, der er visiteret uddannelsesparate. Unge, som har udfordringer med at være i uddannelsesforløb på fuld tid, skal støttes og bakkes op i, at deltage i uddannelsesforløb i begrænset omfang som f.eks. enkeltfag på VUC, HF eller HF Inklusion. Da mange af de unge, der er visiteret aktivitetsparate, er udfordrede af psykisk sårbarhed og sociale problemer, er der stort fokus på parallelindsatser, som kan understøtte den unge i at komme i gang med uddannelse eller job. Det kan for eksempel være en parallelindsats bestående af indsatser inden for beskæftigelsesloven kombineret med indsatser i sundhedssektoren, sygehusvæsenet eller behandlingssektoren. I vil unge med behov for en understøttende indsats derfor fortsat modtage et særligt tilrettelagt udviklingsforløb, der for eksempel kan bestå af: Brobygning og virksomhedspraktik Undervisning i elementære læse-, skrive- og regnefærdigheder Opfølgningssamtaler med rådgiver Understøttende samtaler i Unge Job & Uddannelse Mentor/støttekontaktperson Andre særligt tilrettelagte forløb. Ved brug af mentor og støttekontaktperson er der fokus på at der skabes det rigtige match mellem den unges behov og mentorens eller støttekontaktpersonens kompetencer, og der følges tæt op på indsatsen, herunder at den ønskede effekt opnås. I 2016 blev det to-årige SATS-puljeprojekt Omvejen startet op i Herlev. Projekt Omvejen er et tilbud til unge under 25 år med hash-, alkohol- eller stofproblemer. Tilbuddet er anonymt og gratis for både unge, forældre og pårørende. I tilbuddet er der fokus på at forbedre den unges samlede livssituation og trivsel gennem en helhedsorienteret behandling. For gruppen af unge med parallelforløb i psykiatrien og andre unge med komplekse problemer vil øget brug af ressourceforløb kunne fastholde progression og understøtte vejen til uddannelse. I forhold til de unge, der kan have behov for et fleksjob eller ressourceforløb, tilstræbes det, at der iværksættes en hurtig afklarende indsats. Særlige indsatser for unge der ikke er kommet i gang med uddannelse Siden 2015 har Unge Job og Uddannelse med stor succes gennemført flere målrettede projekter for unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse, eller som har haft mange afbrudte forløb bag sig. Fælles for projekterne har været at motivere og aktivere de unge samt understøtte relationer, der kunne fastholde de unge i uddannelse eller job. Ledige unge kan blandt andet blive tilbudt deltagelse i det tværfaglige projekt Sport, Uddannelse og Fællesskab, der er et 12 måneders forløb med 13

14 to ugentlige mødedage, hvor de unge ledige mødes og dyrker motion med udgangspunkt i fodbold. Når de unge er klar, suppleres forløbet med opkvalificerende praktikker. Projektet varetages af en virksomhedskonsulent i samarbejde med mentorer og en frivillig medarbejder, der også har været med i de tidligere års projekter. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og andre kommuner Unge Job og Uddannelse har et tæt samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner på området og vil fortsat have fokus på mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder omkring indsatsen for unge med andre kommuner og aktører på området. 6.2 Jobparate ledige skal hurtigst muligt tilbage i arbejde Målet for indsatsen for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere er, at den ledige hurtigst muligt kommer i job, så den ledige får eller fastholder sin tilknytning til arbejdsmarkedet, og langtidsledighed forebygges. Indsatsen for jobparate ledige er derfor målrettet rekruttering til jobåbninger gennem kvalificering af den lediges CV og jobsøgning, deltagelse i virksomhedsrettede forløb og evt. opkvalificering. I 2017 har de største udfordringer for indsatsen for jobparate ledige været at samtaler alene ikke har kunnet få de ledige hurtigt nok tilbage i job. Udfordringen kan blandt andet være at de ledige har et for smalt jobsøgningsfokus (ud fra uddannelse), har sproglige udfordringer, eller har været ledige i lang tid og har en løs arbejdsmarkedstilknytning. I vil der derfor være fokus på: Yderligere kvalificering af samtalen som redskab, herunder opfølgning på jobsøgning og målretning af beskæftigelsesmål Tidligere virksomhedsrettet indsats (for at motivere og opkvalificere) Yderligere kvalificering af samtalen som redskab, herunder opfølgning på jobsøgning bredt og målretning af beskæftigelsesmål Tidlig virksomhedsrettet indsats (for at motivere og opkvalificere) Fokus på rådighed (for eksempel ved brug af nytteindsats). Jobparate indvandrere og efterkommere kan både have sproglige og kulturelle barrierer for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og have svært ved at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I mødet med disse borgere har jobrådgiverne derfor fokus på om den ledige har behov for danskundervisning eller andre opkvalificerende forløb med dansk, samt hvordan borgerens faglige kompetencer og kvalifikationer kan bringes i spil og understøttes. Intensiv kontakt, forberedende kursus og virksomhedsindsats For gruppen af forsikrede ledige, hvor det primært er samtalerne, der skal bidrage til, at den ledige kommer i job, vil indsatsen fortsat være centreret omkring det fælles og intensiverede kontaktforløb med a-kasserne. Forløbet tager afsæt i den lediges Min plan med særligt fokus på aktuelle jobmuligheder også uden for den lediges eget uddannelsesområde eller branche. 14

15 For at fastholde og sikre udvikling i den lediges jobsøgning afholdes der seks samtaler med den ledige inden for de første seks måneder, hvoraf 1. og 6. samtale afholdes sammen med den lediges a-kasse. Hvis den ledige sammenlagt nærmer sig 16 måneders ledighed, afholdes der en ekstra fælles samtale med a-kassen med fokus på, om der er behov for målrettet opkvalificering eller andet virksomhedsrettet forløb, for at den ledige kan komme i job. Øvrige redskaber i indsatsen for forsikrede ledige er opkvalificerende forløb i form af løntilskud og virksomhedspraktik, jobrotation, voksenlærling og kortere kurser og uddannelse. Som led i den jobrettede indsats vil alle forsikrede ledige, der vurderes at have behov for at styrke deres jobsøgning, i 2018 og 2019 deltage i et 14-dages kursus målrettet rekruttering til aktuelle job, jobsøgningsstrategier og mulige opkvalificeringsmuligheder til brancher med særlig efterspørgsel efter arbejdskraft. Jobcentret har tæt dialog med a-kasserne om, hvordan jobcentret og a-kassen mest målrettet kan tilrettelægge indsatsen for forsikrede ledige, herunder afdækning af behovet for opkvalificering, og hvordan opkvalificering kan målrettes aktuelle jobåbninger. Tidlig og virksomhedsrettet indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere For at sikre en tidlig og jobrettet indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere skal alle ledige i denne målgruppe deltage i en jobklub med fokus på aktuelle jobmuligheder og jobsøgningsstrategier, opkvalificeringsmuligheder til brancher, der særligt efterspørger arbejdskraft, og CV-skrivning. For at understøtte målet om job vil deltagelse i jobklubben blive efterfulgt af et virksomhedsrettet tilbud. I jobklubben er der fokus på at afdække skjulte barrierer for arbejdsmarkedstilknytning hos de ledige, som kan føre til langtidsledighed. Det kan være læse- og stavevanskeligheder, psykisk sårbarhed, funktionsnedsættelser eller andre faktorer, der er kendt for at medvirke til langtidsledighed. Udover jobklubben skal jobparate kontanthjælpsmodtagere fortsat deltage i virksomhedsrettede indsatser, der tager afsæt i aktuelle jobmuligheder samt behov for målrettet opkvalificering og uddannelse, der kan bringe den ledige i job. Indsatsen vil primært bestå af virksomhedspraktik og løntilskud, men kan også bestå af nytteindsats, jobrotation og voksenlærlingeordninger. Opkvalificering og omkvalificering til brancher med mangel på arbejdskraft Med den stigende efterspørgsel efter medarbejdere og kvalificeret arbejdskraft skal beskæftigelsesindsatsen bidrage til at sikre, at de ledige er kvalificerede til at tage arbejde i de brancher, hvor der aktuelt er mangel på arbejdskraft, og de arbejdsopgaver, virksomhederne efterspørger. Jobcentret har derfor kontinuerligt fokus på, om den aktuelle gruppe af ledige har behov for at blive op- eller omkvalificeret. Opkvalificering gives primært med henblik 15

16 på at øge den lediges kompetencer, og kan gives til både ufaglærte ledige og faglærte ledige med behov for opkvalificering indenfor nuværende beskæftigelsesområde. Omkvalificering anvendes primært når der vurderes, at den har ledige har flest beskæftigelsesmuligheder ved hjælp af brancheskift. Opkvalificering og omkvalificering er derfor begge centrale elementer i dialogen med ufaglærte ledige og ledige med forældede kompetencer. Desuden er der særligt fokus på, at flere forsikrede ledige har behov for sparring på eget CV og jobsøgningsstrategier. Tilbud om opkvalificering og omkvalificering tager altid afsæt i positivlister og opgørelser af stillingskategorier, hvor der mangel på arbejdskraft og gode jobmuligheder. Med beskæftigelsesreformen blev der etableret særlige puljer målrettet uddannelse og faglig opkvalificering af forsikrede ledige. Hertil kommer muligheden for 6-ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige. For at understøtte, at opkvalificeringen fører til ordinær beskæftigelse, vil det blive tilstræbt, at den lediges opkvalificeringsforløb bliver efterfulgt af en virksomhedsrettet indsats. Særlige indsatser målrettet jobparate ledige Fra 2018 skal alle forsikrede ledige under 30 år, alle jobparate kontanthjælpsmodtagere, alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år samt personer, der modtages som flygtninge i Herlev, kontinuerligt være i gang med en aktiv indsats. Den kontinuerlige aktivering skal understøtte, at alle i Herlev Kommune både har ret til at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads og pligt til at yde en indsats. Derfor skal jobcentret iværksætte initiativer, der sikrer, at de ovennævnte målgrupper er i kontinuerlig aktivering. I 2017 indgik Jobcenter Herlev et samarbejde med Dansk Supermarked Group og Herlev/Gentofte Hospital om opkvalificerende forløb for ledige. Dette samarbejde videreføres i Målgruppen for de to projekter er ledige over 18 år, der har svært ved at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med samarbejdet er, at den ledige opkvalificeres til beskæftigelse på ordinære vilkår, for nogle evt. særlige vilkår, samt at sikre, at den ledige holder kontakt til arbejdsmarkedet og er aktivt jobsøgende. Målet kan også være, at borgeren begynder i uddannelse. Forløbene varer 4-13 uger, afhængig af målgruppen, og vil som udgangspunkt være på fuld tid, inkl. tid til jobsøgning for de ledige, der er i forløb på hospitalet. Der bliver fundet opgaver til kandidaterne, som kan tilpasses den enkeltes behov og funktionsniveau. Som en del af samarbejdet med Herlev og Gentofte Hospital, vil der fast være en medarbejder fra jobcentret til stede på hospitalet, som vil afholde opfølgningssamtaler og tilbyde jobsøgning for de kandidater, der er i praktik. Desuden har jobcentret fra efteråret 2017 etableret et samarbejde med Ballerup Sprogcenter i forhold til opkvalificering af forsikrede ledige med dårlige danskkundskaber. Samarbejdet består af 8-ugers forløb med kombineret danskundervisning og virksomhedspraktik inden for områder med 16

17 gode jobmuligheder. Beskæftigelsesrettet indsats for flygtninge og familiesammenførte borgere Målet for indsatsen for borgere, der er modtaget som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, er, at disse borgere hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet eller i gang med uddannelse og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Denne målgruppe er derfor omfattet af den særlige indsats med kontinuerlig aktivering, som er bekrevet ovenfor. Selvom Herlev Kommune hidtil har modtaget et meget begrænset antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, er integrationsindsatsen for denne målgruppe et prioriteret område med stort fokus på, at denne gruppe borgere bliver selvforsørgende. Indsatsen er derfor målrettet, at borgeren opnår hurtigt tilknytning til arbejdsmarkedet, men også at det bliver en varig tilknytning. Som del af indsatsen er der fokus på mulighederne for at anvende integrationsuddannelses-ordningen (IGU). Indsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte tager afsæt i en hurtig kompetenceafklaring og krav om deltagelse i en virksomhedsrettet indsats inden for 14 dage efter ankomsten. Det forudsættes, at der indgår sprogundervisning i forløbene. Integrationskontrakten anvendes som et aktivt redskab i indsatsen og som den langsigtede plan for, hvordan den nyankomne flygtnings kompetencer kan komme i spil og sikre langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Da modtageindsatsen går på tværs af kommunens centre og involverer eksterne samarbejdspartnere, har Herlev Kommune siden 2011 haft en modtageplan for modtagelsen af flygtninge i Herlev Kommune. Planen skal sikre overblik over processen. Når Herlev Kommune skal tage imod en nyankommet flygtning, samles et team af relevante aktører, og en medarbejder fra jobcentret koordinerer, at borgeren hurtigst muligt kommer i gang med uddannelse eller arbejde. 6.3 Fleksjobberettigede sygemeldte og ledige skal hurtigst muligt i job Målet for indsatsen for sygemeldte og ledige, der er berettiget til fleksjob, er, at borgeren fastholder sin tilknytning til arbejdsmarkedet og kommer hurtigst muligt tilbage i job. Forebyggende fastholdelsesindsats Fastholdelse af både ordinært ansatte, personer i fleksjob og sygemeldte medarbejdere er en vigtig forebyggende indsats, som jobcentret yder for at understøtte ansættelsesforholdet ved sygdom eller funktionsnedsættelse. Jobcentrets fastholdelseskonsulenter reagerer derfor hurtigt og fleksibelt på henvendelser fra virksomheder og borgere med behov for rådgivning eller støtte. De handicapkompenserende ordninger kan suppleres af revalidering, der sikrer arbejdsforholdet eller kan bidrage til genindtræden på arbejdsmarkedet. 17

18 Sygemeldte borgere med mindre end 22 ugers uarbejdsdygtighed Hovedfokus i indsatsen for sygemeldte borgere med mindre end 22 ugers uarbejdsdygtighed er raskmelding og tilbagevenden til job eller afklaring i forhold til behovet for anden indsats. Den primære indsats er derfor et tidligt samarbejde om raskmelding og tilbagevenden med både borger, arbejdssted, læge, sundhedspersonale, fastholdelseskonsulent, virksomhedskonsulent eller anden aktør (mestringsforløb). Der gennemføres opfølgningssamtaler hver 4. uge og revurdering efter 22 uger. Indsatsen vil tage afsæt i borgerens arbejdsevne og indeholde klare beskæftigelsesmål. For sygemeldte og arbejdsgivere, der har anmodet om hurtig opfølgning via fast-track-ordningen, vil der være særligt fokus på tidlige opfølgningssamtaler. Jobafklaringsforløb til sygemeldte med mere end 22 ugers uarbejdsdygtighed Målet med jobafklaringsforløb for sygemeldte borgere, der efter 22 uger fortsat er uarbejdsdygtige, er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe den sygemeldte tilbage i arbejde. Hovedfokus i indsatsen er derfor at afklare borgerens helbred og understøtte borgerens motivation i forhold til fremtidigt virke på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af et fleksjob. Som i den tidlige sygedagpengeindsats er indsatsen i jobafklaringsforløbet centreret om samarbejde om raskmelding og tilbagevenden med både borger, arbejdssted, læge, sundhedspersonale, virksomhedskonsulent og anden aktør og tager afsæt i den forberedende rehabiliteringsplan. Der afholdes 6 opfølgningssamtaler pr. år. Da borgere i jobafklaringsforløb inden for en relativ kort periode har haft tilknytning til arbejdsmarkedet og grundlæggende ikke er jobparate pga. deres sygdomsforløb, vil denne gruppe borgere modtage en særlig afklarende indsats, der kan bestå af forskellige former for virksomhedsrettede forløb. For nogle borgere kan det dog være afklaringen, der fører til, at sagen forelægges rehabiliteringsteamet, og at der træffes afgørelse om behov for førtidspension. For nogle borgere kan afklaringen dog vise, at borgerens samlede problemstillinger er så komplekse at borgeren i stedet skal indstilles til ressourceforløb eller førtidspension. Indsatsen for fleksjobberettigede borgere Målet med indsatsen for ledige, der er blevet bevilliget fleksjob, er, at borgere hurtigst muligt kommer i arbejde med de skånebehov, der er nødvendige, og at understøtte, at tilknytningen til arbejdsmarkedet bevares. I 2018 og 2019 vil indsatsen være målrettet at sikre, at personer, der er berettiget til fleksjob, kommer hurtigt i job. Jobcentret har derfor etableret en særlig jobklub for borgere på ledighedsydelse. Jobklubben supplerer den tidlige, individuelle indsats for målgruppen og favner også den virksomhedsrettede del af indsatsen i forhold til fastholdelse og vejledning. Den virksomhedsrettede indsats kan også føre til nye oplysninger om borgerens helbred, som medfører, at sagen på ny forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på afklaring af, hvorvidt der er behov for ressourceforløb eller førtidspension. 18

19 Særlig støtte og fastholdelse af personer med handicap Jobcenter Herlev skal understøtte, at personer med handicap har samme muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet som personer uden handicap. Jobcentret vejleder derfor både borgere og virksomheder om mulighederne for at kompensere mennesker med handicap i erhverv og har fokus på, at disse benyttes. Jobcentret kan understøtte inklusion og fastholdelse af borgere med handicap på arbejdsmarkedet gennem blandt andet de handicapkompenserende ordninger, der findes i lov om kompensation til handicappede i erhverv og lov om aktiv beskæftigelsesindsats. De handicapkompenserende ordninger kan både søges af borgere i ordinært job, borgere i fleksjob og virksomheder. Det kan være hjælpemidler og arbejdspladsindretninger som støtte til, at jobbet kan udføres, tegnsprogstolkning til døve i job, hjælp til fysisk krævende opgaver, hjælp til ordblinde, isbryderordningen til at give løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse og vejledning om fortrinsadgangen til jobsamtaler på offentlige stillinger for borgere med funktionsnedsættelse. Mentorer anvendes oftest i kortere perioder som social eller funktionel støtte til, at borgeren kan vende tilbage til arbejdet eller blive fastholdt i jobbet. Jobcenter Herlev har desuden stort fokus på, at personer med handicap og varige kroniske lidelser kan forblive i job. Jobcentrets fastholdelseskonsulent vejleder derfor også borgere og virksomheder, når en ansat får sværere ved eller er i risiko for at miste sit job på grund af sygdom eller handicap. Fastholdelseskonsulenten vejleder og rådgiver om mulige ordninger og tiltag, der kan fastholde medarbejderen. I forbindelse med længerevarende sygdom kan der for eksempel ydes dagpenge til arbejdsgiver efter sygedagpengelovens 56 for borgere med en øget fraværsrisiko grundet en kronisk eller langvarig lidelse. 6.4 Borgere langt fra arbejdsmarkedet skal i job med en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats Aktivitetsparate borgere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, skal ligesom jobparate ledige understøttes i at komme tilbage i job. Det skal dog ske med en langt mere tværfaglig og individuelt tilrettelagt indsats, der tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og muligheder for at sætte sig i spil på arbejdsmarkedet. I er målet for indsatsen for aktivitetsparate borgere, at der iværksættes en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats, der kan bringe borgeren i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Den virksomhedsrettede indsats vil for denne målgruppe kunne målrettes forberedelse, træning og udvikling af den lediges brede jobkompetencer. Borgere i denne målgruppe kan også indgå i særligt tilrettelagte udviklingsforløb eller særlige virksomhedspraktikforløb. Desuden er der særligt fokus på opfølgningssamtaler med denne gruppe ledige. 19

20 Mange af de ledige borgere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, er ofte både udfordret af fysiske eller psykiske lidelser og har sociale problemer. Det er derfor centralt, at der er et stærkt tværfagligt samarbejde med og omkring borgeren, og at den tværfaglige indsats tilrettelægges med fokus på at skabe progression i borgerens sociale, fysiske eller psykiske tilstand. Desuden er mange af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere udfordret af psykisk sårbarhed er der stort fokus på de særlige udfordringer, som psykisk sårbarhed kan medføre for arbejdsmarkedstilknytning, og at både kontantforløbet og de tilbud og aktiviteter, der iværksættes, er med til at styrke borgeren. Der arbejdes derfor målrettet med at borgeren kan deltage i parallelindsatser, som blandt andet kan bestå af socialt opkvalificerende virksomhedsforløb eller job. Der kan også være forløb kombineret med mentorstøtte eller understøttende samtaler. Ved brug af mentor og er der fokus på at der skabes det rigtige match mellem borgerens behov og mentorens kompetencer, og der følges tæt op på indsatsen, herunder at den ønskede effekt opnås. Intensivt kontaktforløb til aktivitetsparate, der er tæt på arbejdsmarkedet For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor den lediges problemstillinger ikke vurderes at være til hinder for at kunne opnå beskæftigelse på almindelige vilkår, vil indsatsen være rettet mod at give borgerne et målrettet og intensivt kontaktforløb og virksomhedsrettede forløb. For denne målgruppe vil indsatsen tage afsæt i klare beskæftigelses- eller uddannelsesmål og tilrettelægges med fokus på, at borgeren hurtigst muligt kommer i gang i et virksomhedsrettet forløb og fastholdes i det aktive forløb. Indsatsen kan bestå af forskellige former for virksomhedsrettede forløb, som understøtter borgeren i at komme ind på arbejdsmarkedet, evt. med støtte fra en mentor. Fra 2017 vil aktivitetsparate borgere, som vurderes at være tæt på arbejdsmarkedet, deltage i projekt Fokus på job. Se beskrivelsen nedenfor. Tværfaglig og virksomhedsrettet indsats til borgere der er langt fra job For gruppen af borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, tilrettelægges en tværfaglig indsats, der foruden borgerens arbejdsevne tager afsæt i borgerens samlede sociale og helbredmæssige forhold. Da denne gruppe borgere ofte både har fysiske og psykiske problemer, i nogle tilfælde kombineret med et misbrug, og har langvarige behandlingsforløb bag sig, vil en central del af indsatsen være ressourceforløb med et flerårigt sigte. For den lille del af gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har meget komplekse problemer eller så store sociale- eller helbredsmæssige udfordringer, at borgeren ikke vurderes at kunne komme ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet, vil der være fokus på, om der er et udviklingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne, eller om udviklingsperspektivet er så begrænset, at borgeren skal indstilles direkte til førtidspension uden et foregående ressourceforløb. 20

21 Som led i arbejdet med at styrke sammenhængende i indsatser for de svageste borgere vil Herlev Kommune i forsat arbejde med at kvalificere indsatsen i det rehabiliterende team. Ved indstilling til ressourceforløb er der stort fokus på, at indholdet bliver individuelt tilpasset og målrettet, at forløbet resulterer i enten fleksjob eller førtidspension, samt at varigheden af ressourceforløbet ikke forlænges unødigt. Siden efteråret 2017 har ca. 130 aktivitetsparate borgere med mere end 5 års varighed på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse være omfattet af projekt Flere skal med. Se beskrivelsen nedenfor. Særlige indsatser for aktivitetsparate borgere I vil det øgede virksomhedsrettede fokus i indsatsen for aktivitetsparate borgere være understøttet af to særskilte projekter for denne målgruppe. Det er Herlev Kommunes eget projekt Fokus på job og det nationale projekt Flere skal med, som er initieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med 89 deltagende kommuner. Projekt Fokus på job skal fra sommeren 2017 og to år frem bringe de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der var tættest på arbejdsmarkedet i foråret 2017, i job. Projektet vil have løbende optag, og tidligere deltagere, som kun kortvarigt kommer i job, skal fortsætte i projektet. Projektet bygger videre på de bedste erfaringer fra forsøget med en intensiv, håndholdt indsats målrettet job fra projektet med erhvervsrettede udviklingsforløb fra 2015/16. I dette projekt vil den intensive indsats blive suppleret med gruppeforløb, fysisk træning og et bredt fokus på at styrke deltagernes jobkompetencer. Projekt Flere skal med omfatter alle aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, som har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet efter afsluttet integrationsprogram. Såfremt forløbet har været afbrudt med mere end 4 uger, er borgerne ikke omfattet af projektet. Formålet er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Projektet består i, at de deltagende kommuner implementerer projektets indsatsmodel, der indebærer en målrettet virksomhedsrettet indsats, gerne suppleret med ordinære timer. For de borgere, der ikke vurderes at kunne deltage i en virksomhedsrettet indsats, indebærer projektet, at borgerens sag enten forelægges det tværfaglige rehabiliteringsteam med henblik på ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, eller at borgeren fortsætter en indsats med for eksempel misbrugsbehandling eller andre støtteordninger i form af bo-støtte eller støttekontaktperson. Fokus på sammenhæng og progression i indsatsen for de svageste borgere Som en central del af at styrke den rehabiliterende indsats for borgere med komplekse problemer og lange forløb har Herlev Kommune stort fokus på, at der tilrettelægges sammenhængende forløb for borgere, som for eksempel både modtager en beskæftigelses- og social- eller sundhedsindsats. 21

22 I 2017 er der blevet arbejdet målrettet med at styrke sammenhængen i indsatsen for de svageste borgere i forhold til, om de igangsatte tilbud og aktiviteter fører til de ønskede resultater. Som del af projekt Fokus på Job og projekt Flere skal med vil der blive gennemført kontinuerlige målinger af progressionen i de deltagende borgeres forløb med afsæt i evidensbaserede beskæftigelsesindikator. Fokus på og måling af progression i borgernes forløb vil blive videreført i 2018 og 2019, hvor det også er forventningen, at målingen af progressionen udbredes til flere målgrupper. 7. Strategi for den virksomhedsrettede indsats Samarbejdet med Herlevs lokale virksomheder er højt prioriteret i Herlev Kommune, da en vellykket erhvervsindsats indebærer, at Herlev Kommune leverer en hurtig og effektiv indsats til virksomhederne, så de oplever Herlev som en attraktiv erhvervskommune og aktiv medspiller i deres udvikling. Herlev Kommunes virksomhedsservice er derfor central for, at Herlev forbliver en virksom by, og hvor nye virksomheder oplever gode vilkår for at starte op. Kerneopgaven i den virksomhedsrettede indsats er derfor, at Jobcenter Herlev understøtter de lokale virksomhederne med rekruttering af nye medarbejdere og hjælp til fastholdelse af medarbejdere med behov for opkvalificering eller ved medarbejderes sygdom. Samtidig er det centralt, at det gode samarbejde med og kendskab til de lokale virksomheder kan være med til at skabe åbninger for ledige herlevborgere, som dermed kan hjælpes til at komme i arbejde eller blive opkvalificeret til job. I vil den virksomhedsrettede indsats være centreret om: God virksomhedsservice Hurtig og effektiv håndtering af rekrutteringsservice Understøtte virksomheder i at opkvalificere og fastholde medarbejdere Hjælp til at udfylde blanketter Vejlede virksomhederne om mulighederne i beskæftigelsesindsatsen i forhold til eksempelvis virksomhedspraktik, løntilskud eller jobrotation Tæt samarbejde om opkvalificerende forløb for ledige i lokale virksomheder. Oplysning om Herlev Kommunes Erhvervsservice og støtte iværksættere og nystartede virksomheder via HIP Iværksætterhuset 1:1. Desuden vil Jobcenter Herlev fortsat indgå i tværkommunale samarbejder og dele erfaringer og metoder med virksomhedssamarbejde i andre kommuner. 7.1 Professionel virksomhedsservice og rekrutteringssamarbejde Når der er godt gang i hjulene, har virksomhederne brug for hurtigt at kunne rekruttere den relevante arbejdskraft. Her skal jobcentret være en lettilgængelig samarbejdspartner, og virksomhederne skal opleve, at de får hurtig service til både rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. For at videreføre og styrke det gode virksomhedssamarbejde vil jobcentret forsat være virksomhedernes indgang til rekruttering og vejledning. Lokale 22