BESLUTNINGSDOKUMENT Korpsrådsmøde 2018

Transkript

1 BESLUTNINGSDOKUMENT Korpsrådsmøde 2018 Redaktionsudvalg: Malene Eigenbroth Troels Nørgaard Fonager Louise Bønløkke Dorthe Søndergaard Mikael Andersen Fred Slüter 1

2 Sådan læser du beslutningsdokumentet Beslutningsdokumentet er det dokument du kan følge med i under afstemningerne - det indeholder både de oprindelige forslag og alle ændringsforslag. Se på illustrationen til højre, hvad de forskellige dele af beslutningsdokumentet indeholder. Slettet tekst er markeret med udstregning, og indsat tekst er markeret med fed. Vær opmærksom på, at beslutningsdokumentet ikke vises på storskærmen - du skal derfor holde øje med afstemningsnummer og identifikationsnummer for forslag og/eller ændringsforslag. Ændringsforslag Her kan du se ændringsforslaget med indhold, motivation og forslagsstillere. Det stemmer vi om først. Oprindeligt forslag Her kan du se det oprindelige forslag. Det er samme forslag, som står i mødematerialet s Hvis ændringsforslaget ikke vedtages, er det dette, vi stemmer om. Ændret forslag Her kan du se, hvordan forslaget vil se ud, hvis ændringsforslaget vedtages. Hvis ændringsforslaget vedtages, er det dette, vi stemmer om. Afstemning Her kan du se rækkefølgen for afstemningerne. Vi laver afstemningerne i den rækkefølge der er angivet her. Korpsledelsens støtte Her kan du se om Korpsledelsen støtter eller ikke støtter forslaget. Læg mærke til at dette kan være forskelligt for forslag og ændringsforslag Side 2 af 44

3 Sådan stemmer vi Afstemninger praktiske forhold Som udgangspunkt stemmer vi med håndsoprækning brug den udleverede stemmeseddel Der er mulighed for at stemme for, imod eller blankt. Forslaget er besluttet, hvis der er flere stemmer for end imod. Når der stemmes, så vurderer dirigenterne ud fra første håndsoprækning om der er behov for optælling. Hvis der skal tælles det fortæller dirigenterne så hold stemmesedlen højt oppe ind til der bliver sagt tak. Hav tålmodighed det er svært at vurdere stemmetal fra scenen, og vi vil hellere bruge tid på at tælle end at være i tvivl. Ændringsforslag Når der er ændringsforslag til at lov- eller beslutningsforslag, så følger vi en bestemt procedure, for at sikre, at vi kommer igennem ændringerne på den rigtige måde: o Hvis der er ændringsforslag, så stemmes først om ændringsforslag. o Dernæst stemmes om det samlede forslag inklusiv de ændringer der eventuelt er vedtaget. o Det vil sige, at forslaget ikke er vedtaget før der er stemt om det samlede forslag Forslag der er trukket af forslagsstilleren Hvis et forslag er trukket, er der mulighed for at opretholde forslaget, og dermed fortsat få det sat til afstemning. Side 3 af 44

4 L1 Forslag til ændring af DDS love som følge af nye regler om tipstilskud Afstemning 1 Æ1 L1 (uddrag) L1 (uddrag) med Æ1 Ændringsforslag Oprindeligt forslag Ændret forslag 1 stk. 1: Det Danske Spejderkorps har til hensigt at give alle børn og unge uanset for eksempel køn, alder, religion, kulturel og social baggrund lige muligheder for at udnytte deres evner, at lade dem opleve ligeværdighed og at lære dem at respektere hinanden. (Uændret) 1 stk. 1: Det Danske Spejderkorps har til hensigt at give alle børn og unge uanset for eksempel køn, alder, religion, kulturel og social baggrund lige muligheder for at udnytte deres evner, at lade dem opleve ligeværdighed og at lære dem at respektere hinanden. [ ] [ ] (Nyt) Stk. 5: Bestyrelser og ledelser bør sammensættes, så de inkluderer repræsentanter, som ved valgtidspunktet ikke er fyldt 24 år. Målet er at sikre at alle aldersgrupper, herunder især de unge, er repræsenteret i grupperne, divisionerne og korpset. Stk. 5: Bestyrelser og ledelser bør sammensættes, så de inkluderer repræsentanter, som ved valgtidspunktet ikke er fyldt 24 år. Målet er at sikre at alle aldersgrupper, herunder især de unge, er repræsenteret i grupperne, divisionerne og korpset. Stk. 5 ændres til ny stk. 6 Motivation for ændringsforslag Vi ønsker at sikre unges fortsatte repræsentation i grupperne, divisionerne og korpset, jævnfør ændringerne i L1. L1 fjerner de unges sikring i bestyrelser og ledelser, hvilket kan medføre, at de unge ekskluderes i den demokratiske proces. Vi er et korps af og for unge mennesker, og derfor finder vi det relevant, at de unges repræsentation er sikret. Forslagsstillere til ændringsforslag Korpsledelsen Pernille O. Justesen, Randellsborg Division Motivation for oprindeligt forslag Forslagsstillere til oprindeligt forslag Korpsledelsen 1 stk. 5 ændres til ny stk. 6 Side 4 af 44

5 Afstemning 1 Æ1 L1 (uddrag) L1 (uddrag) med Æ1 Lissy Schmücker, Randellsborg Division Simon Sidenius Sørensen, Peter Lassen Gruppe Niels Duelund, Frie Fugle Ea Kirstine Bloksgaard, Skovgruppen Anton Bach Thomassen, Thorolf spejderne på Islands Brygge Kian Bostani Nezhad, Normannerne Gruppe Lucas Brorson Hagenflindt, Blushøjspejderne Anna Thomsen, Søspejdertroppen Gry Ingrid Elisabeth Holm Seerup, Blushøjspejderne Kasper Munk, Fribytterne Søgruppe Rasmus Dybro Bæk, Søspejdertroppen Gry Sara Mørch Pedersen, 2. Birkerød Gruppe Jakob Kondrup Jensen, Delfinerne Emma Christensen, 1. Kokkedal Nanna Sofie Lykke Hansen, Delfinerne Korpsledelsen støtter ændringsforslaget. Korpsledelsen støtter forslaget. Side 5 af 44

6 Afstemning 2 Æ2 L1 (uddrag) L1 (uddrag) med Æ2 Ændringsforslag Oprindeligt forslag Ændret forslag 3. Aldersgrænser 1. Et flertal af medlemmerne i alle bestyrelser og ledelser, dog ikke afdelingsledelser, i korpset og i hver af korpsets enheder skal være fyldt år. 3. Myndighed Aldersgrænser 1. Et flertal af medlemmerne i alle bestyrelser og ledelser, dog ikke afdelingsledelser, i korpset og i hver af korpsets enheder skal være myndige fyldt 16 år. 3. Aldersgrænser 1. Et flertal af medlemmerne i alle bestyrelser og ledelser, dog ikke afdelingsledelser, i korpset og i hver af korpsets enheder skal være fyldt 15 år. 2. Bestyrelsesformænd, kasserere, gruppeledere, afdelingsledere, divisionschefer, centerledere, arrangementsledere og spejderchefer skal være fyldt år. [ ] 4. Hvor der i disse love omtales forældre, menes forældre eller værger til medlemmer under år. Når et medlem ikke er fyldt år, udøver én af medlemmets forældre eller værger valgret og stemmeret på vegne af medlemmet. Opstår der uenighed mellem forældre/værger, om hvilken forælder eller værge der skal varetage et medlems stemmeret, afgøres dette af bestyrelsesformanden, en gruppeleder, en divisionschef eller en spejderchef ved simpel lodtrækning. 2. Bestyrelsesformænd, kasserere, gruppeledere, afdelingsledere, divisionschefer, centerledere, arrangementsledere og spejderchefer skal være myndige fyldt 16 år. [ ] 4. Hvor der i disse love omtales forældre, menes forældre eller værger til medlemmer under 16 år. Når et medlem ikke er fyldt 16 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger valgret og stemmeret på vegne af medlemmet. Opstår der uenighed mellem forældre/værger, om hvilken forælder eller værge der skal varetage et medlems stemmeret, afgøres dette af bestyrelsesformanden, en gruppeleder, en divisionschef eller en spejderchef ved simpel lodtrækning. 2. Bestyrelsesformænd, kasserere, gruppeledere, afdelingsledere, divisionschefer, centerledere, arrangementsledere og spejderchefer skal være fyldt 15 år. [ ] 4. Hvor der i disse love omtales forældre, menes forældre eller værger til medlemmer under 15 år. Når et medlem ikke er fyldt 15 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger valgret og stemmeret på vegne af medlemmet. Opstår der uenighed mellem forældre/værger, om hvilken forælder eller værge der skal varetage et medlems stemmeret, afgøres dette af bestyrelsesformanden, en gruppeleder, en divisionschef eller en spejderchef ved simpel lodtrækning. Motivation for ændringsforslag Alderen, for hvornår et medlems valg- og stemmeret skal udøves af en forælder eller en værge, ændres til 15 år i stedet for 16 år, således at det er i overensstemmelse med de øvrige ændringer i L1 og korpsets generelle 15-års grænse for at blive valgt som bestyrelsesmedlem, korpsrådsmedlem, m.v. Hvis ikke vi ændrer alderen i denne paragraf, er det ikke muligt for de 15-årige at blive valgt ind i eksempelvis en Motivation for oprindeligt forslag Der ændres i de grundlæggende regler for at opfylde de nye krav i tipsreglerne, hvorefter alle børn og unge skal have fulde medlemsrettigheder, dvs. principielt skal kunne vælges til alle ledelsesorganer, og ligeledes udgøre flertallet der. Unge under 16 kan dog repræsenteres af deres forældre. Side 6 af 44

7 Afstemning 2 Æ2 L1 (uddrag) L1 (uddrag) med Æ2 bestyrelse, divisionsledelse eller korpsledelse. Det er heller ikke muligt for den 15-årige at deltage på korpsrådsmøde etc. med stemmeret. Den 15-årige vil i stedet efter de øvrige ændringer i L1 skulle repræsenteres af forælder/værge. Forslagsstillere til ændringsforslag Korpsledelsen Helene Schiermer, Absalon Division Rasmus Dybro Bæk, Søspejdertroppen Gry Mikkel Vium Tøfting Pedersen, Herningholmspejderne Charlotte Lauridsen, Lyng Division Kathrine Dahl Marcussen, Bent Byg Anna Thomsen, Søspejdertroppen GRY Johan Sandvik, 4. Hvidovre Sø Korpsledelsen støtter ændringsforslaget. Forslaget indeholder så få ændringer som muligt, dvs. korpsledelsen har søgt udelukkende at implementere de strengt nødvendige ændringer. I de grundlæggende regler er krav om myndighed udskiftet med en aldersgrænse på 16 år. Det er samtidig angivet tydeligt, at det for medlemmer under 16 er forældre/værge, der udøver rettighederne. Reglerne om forældrenes udøvelse af rettigheder er gjort til et generelt princip, så det ikke nævnes alle steder (derfor fjernes de tilsvarende bestemmelser visse andre steder). Forældre har som udgangspunkt ingen selvstændig rolle i DDS. Forældre vil således altid være forældre/værger til yngre spejdere og ikke valgt for sig selv. Forslagsstillere til oprindeligt forslag Korpsledelsen Korpsledelsen støtter forslaget. Side 7 af 44

8 Afstemning 3 Æ3 L1 (uddrag) L1 (uddrag) med Æ3 Ændringsforslag Oprindeligt forslag Ændret forslag Tilføjelse efter det foreslåede 22, stk. 2: 22 stk stk. 2. Korpsledelsen fastsætter nærmere regler for den søkyndiges kvalifikationer under hensyntagen til gældende lovgivning og myndighedskrav. Motivation for ændringsforslag Forslaget er fremsat i forbindelse med, at kravet om at søkyndige medlemmer skal være myndige, udgår af 22 stk. 2. I søgrupper skal der vælges et søkyndigt medlem til bestyrelsen. Det søkyndige medlem må ikke være leder i gruppen og skal være myndigt. Det søkyndige medlem må gerne bestride andre poster i bestyrelsen. Motivation for oprindeligt forslag Kravet om, at den søkyndige skal være myndig, fjernes. I søgrupper skal der vælges et søkyndigt medlem til bestyrelsen. Det søkyndige medlem må ikke være leder i gruppen. Det søkyndige medlem må gerne bestride andre poster i bestyrelsen. Korpsledelsen fastsætter nærmere regler for den søkyndiges kvalifikationer under hensyntagen til gældende lovgivning og myndighedskrav. Ændringsforslagsstillerne forholder sig neutralt til det øvrige lovforslag. Vi forholder os derfor udelukkende til ændringen, der vedrører den søkyndige og krav til denne, jf. 22 stk. 2. Et søkyndigt medlem er i højere grad end nogen anden i organisationen garant for et niveau af sikkerhed, som i sidste ende kan være afgørende for liv og død, og den søkyndige skal i sidste ende stå til ansvar over for forældre og myndigheder i tilfælde af en ulykke. Vi finder, at der kan være etiske overvejelser, der skal tages med i betragtning, før man pålægger et ungt menneske et ansvar i den størrelsesorden. Desuden er der i det maritime miljø usikkerhed i forhold til om en ikke-myndig ledelse og sikkerhedsrepræsentant kan leve op til eksempelvis Søfartsstyrelsens krav og gældende lovgivning på området. Side 8 af 44

9 Afstemning 3 Æ3 L1 (uddrag) L1 (uddrag) med Æ3 Det er derfor foreslået, at det overlades til korpsledelsen at fastsætte nærmere regler for hvem, der kan vælges som søkyndig, og hvilke kvalifikationer og øvrige krav et søkyndigt bestyrelsesmedlem skal opfylde. I øjeblikket fremgår sådan en beskrivelse allerede af korpsets eksisterende regelsæt for søaktiviteter: Sikkerhedsbestemmelser for søaktiviteter. På denne måde sikres, at eventuelle myndighedskrav og korpsets generelle etiske indstilling til valget af søkyndige medlemmer løbende kan tilpasses de krav, der stilles af myndigheder og andre interessenter herunder f.eks. forældre og ledere i korpset. Vi forventer naturligvis at korpsledelsen som hidtil vil forhøre sig om udformning af disse regler hos de relevante brugergrupper herunder søspejderne og det øvrige maritime netværk. Forslagsstillere til ændringsforslag Christian Frich, Søspejdergruppen Stifinderne Sø Rune Seidelin, Søspejdergruppen Ragnar Lodbrogs Sønner Rasmus Foss Gerhardt, 4. Hvidovre søspejdergruppe Johan Sandvik Andreasen, 4. Hvidovre søspejdergruppe Rasmus Dybro Bæk, Søspejdertroppen Gry Anna Thomsen, Søspejdertroppen Gry Alberte Westergaard Pedersen, Thurøbund Spejdercenter Ditte Friis Clausen, Thurøbund Spejdercenter Kurt Larsen, Søkyndig, Korsør Sø Charlotte Bylow Warming, Korsør Sø Forslagsstillere til oprindeligt forslag Korpsledelsen Side 9 af 44

10 Afstemning 3 Æ3 L1 (uddrag) L1 (uddrag) med Æ3 Mathias Lindhard, Jon Litle Sø Peter Wibe Enevoldsen, Jon Litle Sø Anni Juhl Jørgensen, Struer Sø Peter Simonsen, Struer Sø Heidi Larsen, Aalborg Søspejdere Kasper Munk, Fribytterne Sø, Jakob Meinertz, Erik Menved spejderne Mette Ragn, Erik Menved spejderne Jonas Jensen, 1. Mols Sø Anton Bach Thomassen, Thorolf spejderne på Islands Brygge Kian Bostani Nezhad, Normannerne Gruppe Carsten Nøhr Larsen, Kong Volmer Søtrop Lærke Nøhr Larsen, Kong Volmer Søtrop Simon Sidenius Sørensen, Peter Lassen Gruppe Mikkel Vium Tøfting Pedersen, Herningholmspejderne Helene Schiermer, Absalon division Iben Thybo Mouritsen, 1. Mols sø Claus Thorsted, Rudkøbing gruppe Korpsledelsen støtter ændringsforslaget. Korpsledelsen støtter forslaget. Side 10 af 44

11 Afstemning 4 L1 (med evt. vedtagne ændringsforslag Æ1, Æ2 og/eller Æ3) Ændringsforslag Oprindeligt forslag Ændret forslag 3. Myndighed Aldersgrænser 1. Et flertal af medlemmerne i alle bestyrelser og ledelser, dog ikke afdelingsledelser, i korpset og i hver af korpsets enheder skal være myndige fyldt 16 år. 2. Bestyrelsesformænd, kasserere, gruppeledere, afdelingsledere, divisionschefer, centerledere, arrangementsledere og spejderchefer skal være myndige fyldt 16 år. 3. I grupper kan gruppens bestyrelse dog i enkeltstående tilfælde godkende, at medlemmer af Det Danske Spejderkorps, som er fyldt 15 år, (men ikke er fyldt 18 år), udpeges som afdelingsledere. Hvis gruppens bestyrelse udpeger en leder under 18 på 15 år, fører gruppelederen tilsyn med arbejdet i den pågældende afdeling, og arbejdet i afdelingen udføres under gruppelederens ansvar. 4. Hvor der i disse love omtales forældre, menes forældre eller værger til medlemmer under 16 år. Når et medlem ikke er fyldt 16 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger valgret og stemmeret på vegne af medlemmet. Opstår der uenighed mellem forældre/værger, om hvilken forælder eller værge der skal varetage et medlems stemmeret, afgøres dette af bestyrelsesformanden, en gruppeleder, en divisionschef eller en spejderchef ved simpel lodtrækning. 8. Rådsmøder 1. Det Danske Spejderkorps bygger på medbestemmelse og ansvar gennem et repræsentativt valgsystem. Såvel medlemmer, herunder ledere, som forældre, jf. 3, stk. 4, har indflydelse. 11. Grupperådet 1. Grupperådet, som er gruppens øverste myndighed, består af medlemmer (herunder forældre, jf. 3, stk. 4) og bestyrelsen.: a. medlemmer, der er fyldt 15 år b. forældre til medlemmer under 18 år c. bestyrelsen. 2. Alle gruppens medlemmer samt bestyrelsens medlemmer har stemmeret ved grupperådsmødet. For forældre finder 3, stk. 4 anvendelse. Når et medlem ikke er fyldt 15 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger stemmeretten på vegne af medlemmet. Når et medlem er fyldt 15, men endnu ikke 18 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger stemmeretten på vegne af medlemmet, såfremt medlemmet ikke selv deltager på grupperådsmødet. Opstår der uenighed mellem forældre/værger om hvilken forælder eller værge der skal varetage et medlems stemmeret, afgøres dette af bestyrelsesformanden eller en gruppeleder ved simpel lodtrækning. Afgivning af stemmer kan kun ske ved personligt fremmøde. 13, stk. 1 Side 11 af 44

12 g. valg til bestyrelsen, under hensyntagen til 14, stk. 4, af: 1. bestyrelsesformand 2. kasserer 3. unge 4. ledere, herunder mindst en gruppeleder 5. forældre 6. evt. søkyndigt medlem jf. 22, stk suppleanter 14, stk Forældre vælges til bestyrelsen som repræsentanter for yngre medlemmer, jf. 3, stk. 4 fortrinsvis blandt forældre til medlemmer under 15 år. Enkelte andre interesserede kan også vælges. Dog kan gruppens ledere jf. 6 ikke vælges som forældrerepræsentanter. 14, stk. 3 De unge vælges til bestyrelsen blandtmedlemmer og ledere, der er fyldt 15 år, men ikke 24 år, på valgtidspunktet. 14, stk. 5 (nyt stk. 4) Grupperådet skal sammensætte bestyrelsen, så den opfylder reglerne om aldersgrænser myndighed og habilitet, jf. 3 og 4. Grupperådet skal, når det sammensætter bestyrelsen, være opmærksom på principperne om lige muligheder og seks år, jf. 1 og 2. Grupperådet skal, når det sammensætter bestyrelsen, tilstræbe at såvel forældre, unge som ledere er ligeligt repræsenteret, herunder skal Grupperådet tilstræbe, at bestyrelsen (blandt andre) indeholder unge medlemmer/ledere, der er fyldt 15 år, men ikke 24 år. Grupperådet bør desuden sammensætte bestyrelsen, så den afspejler gruppens medlemmer samt det lokalsamfund, som gruppen er en del af. Bestyrelsen består af en bestyrelsesformand, en kasserer, en gruppeleder samt et antal medlemmer på mindst tre. Antallet fastsættes af grupperådet, jf. 13, stk. 1 litra f. Hvis en gruppeleder ikke er medlem af bestyrelsen, har den pågældende møderet uden stemmeret. 14, stk. 6 (nyt stk. 5) Gruppens to medlemmer af Korpsrådet vælges blandt grupperådets medlemmer. Det tilstræbes, at mindst det ene af de to medlemmer vælges blandt medlemmer og ledere der er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet, såfremt et sådant medlem er opstillet. Det ene medlem skal være myndigt. Valget sker for en etårig periode Gruppen tegnes juridisk og økonomisk af en gruppeleder i forening med enten bestyrelsesformanden eller gruppekassereren. 2. Gruppens tegningsberettigede er bemyndigede til via fuldmagt: a. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne gruppen i økonomiske anliggender; og Side 12 af 44

13 b. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over gruppens konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt indgå aftaler herom. En sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger. 3. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes gruppen dog af bestyrelsesformanden, gruppekassereren og en gruppeleder i forening. 4. Såfremt gruppelederen er umyndig, og bestyrelsesformanden og/eller gruppekasseren er umyndige, tegnes gruppen af det myndige medlem i forening med gruppelederen. Er både gruppeleder, bestyrelsesformanden og gruppekassereren umyndige, tegnes gruppen af gruppelederen i forening med et øvrigt myndigt bestyrelsesmedlem. Hvis der ikke er valgt en myndig person til bestyrelsen, udpeger den nyvalgte bestyrelse blandt forældre til spejdere under 18 år en ekstern myndig person (tegningsrepræsentant) som tegningsberettiget i forening med de personer, der efter stk. 1 og 3 er tegningsberettigede. Tegningsrepræsentanten har ret til at deltage i gruppens bestyrelsesmøder uden stemmeret. 22 stk. 2. I søgrupper skal der vælges et søkyndigt medlem til bestyrelsen. Det søkyndige medlem må ikke være leder i gruppen og skal være myndigt. Det søkyndige medlem må gerne bestride andre poster i bestyrelsen. 27, stk Divisionsledelsens medlemmer vælges blandt divisionens medlemmer der er fyldt 15 år, forældre til medlemmer under 18 år eller andre interesserede. For forældre finder 3, stk. 4 anvendelse. 3. Divisionsrådet skal sammensætte divisionsledelsen, så den opfylder reglerne om aldersgrænser myndighed og habilitet, jf. 3 og 4. Divisionsrådet skal, når det sammensætter divisionsledelsen, være opmærksom på princippet om lige muligheder og seks års-princippet, jf. 1 og 2. Divisionsrådet skal, når det sammensætter divisionsledelsen, tilstræbe, at mindst 1/3 af medlemmerne er mellem 15 og 23 år. 29, stk. 4 Divisionens to medlemmer af Korpsrådet vælges af og blandt divisionsledelsen. Det ene medlem skal være myndigt Divisionen tegnes juridisk og økonomisk af en divisionschef i forening med divisionskassereren. 2. Divisionens tegningsberettigede er bemyndigede til via fuldmagt: a. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne divisionen i økonomiske anliggender; og b. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over divisionens konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt indgå aftaler herom. En sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger. 3. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes divisionen dog af en divisionschef, divisionskassereren og yderligere et medlem af divisionsledelsen i forening. Side 13 af 44

14 4. Såfremt begge divisionschefer og divisionskassereren er umyndige, tegnes divisionen af en divisionschef og divisionskassereren i forening med et øvrigt myndigt medlem af divisionsledelsen. Hvis der ikke er valgt en myndig person til divisionsledelsen, udpeger den nyvalgte bestyrelse en tegningsrepræsentant. Tegningsrepræsentanten skal være myndig og tegner divisionen i forening med de personer, der efter stk. 1 og 3 er tegningsberettigede. Tegningsrepræsentanten har ret til at deltage i divisionsledelsens møder uden stemmeret. 39, stk Korpsledelsesmedlemmer kan vælges blandt korpsets medlemmer der er fyldt 15 år. Korpsledelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for at blive leder, jf. 7. Kandidater skal være opstillet af mindst et andet medlem af korpset. 39, stk Ved sammensætning af korpsledelsen gælder reglerne om aldersgrænser myndighed og habilitet, jf. 3 og 4. 41, stk Korpsrådet vælger ti øvrige korpsledelsesmedlemmer,. Det tilstræbes, at hvoraf mindst to medlemmer er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet. Det ene køn kan højest være repræsenteret med 2/3 af den samlede korpsledelse inklusive spejdercheferne. Korpsrådet skal, når det sammensætter korpsledelsen, være opmærksom på principperne om lige muligheder og seks år, jf. 1 og 2. Valget finder sted efter, at resultatet af valg af spejderchefer er offentliggjort. 43, stk Korpsledelsen skal sammensætte sine udvalg, så de opfylder reglerne om aldersgrænser myndighed og habilitet, jf. 3 og Korpset tegnes juridisk og økonomisk af en spejderchef i forening med et andet myndigt medlem af korpsledelsen. 2. Korpsets tegningsberettigede er bemyndigede til via fuldmagt: a. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne korpset i økonomiske anliggender; og b. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over korpsets konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt indgå aftaler herom. En sådan fuldmagtskal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger. 3. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes korpset dog af en spejderchef og fire øvrige myndige medlemmer af korpsledelsen i forening. 4. Såfremt en af spejdercheferne er umyndig, tegnes Korpset af den myndige spejderchef i forening med et øvrigt medlem af korpsledelsen. Er begge spejderchefer umyndige, tegnes korpset af en spejderchef i forening med et myndigt medlem af korpsledelsen. Hvis der ikke er valgt en myndig person til korpsledelsen,udpeger korpsledelsen en Side 14 af 44

15 tegningsrepræsentant jf. 41, stk. 7. Tegningsrepræsentanten skal være myndig og tegner korpset i forening med de personer, der efter stk. 1 og 3 er tegningsberettigede. Motivation for oprindeligt forslag I Det Danske Spejderkorps er vi medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der administrerer de tipsmidler, vi modtager hvert år. I forbindelse med revision af reglerne for tipsmidler, er der kommet nye krav til alle foreningerne for at kunne modtage midlerne. Det betyder, at vi skal ændre enkelte elementer af korpsets love. Intentionen er at sikre reel medbestemmelse for alle medlemmer uanset alder. De ændringer, som I læser her, er resultatet af et kæmpe stykke frivilligt arbejde. Der har været en løbende dialog med tipsudvalget i DUF for at sikre, at lovforslaget lever op til kravene. Det har krævet flere revisioner, men det indsendte forslag er nu godkendt og lever dermed op til kravene. Korpsledelsen mener, at de foreslåede lovændringer er acceptable i forhold til vores værdier. Korpsledelsen er særligt opmærksomme på, at vi fortsat sikrer formel deltagelse for unge på korpsrådsmødet og i korpsledelsen, på trods af at vi fjerner kvoterne i vores love. Forslagsstillere til oprindeligt forslag Korpsledelsen Korpsledelsen støtter forslaget Side 15 af 44

16 L2 Ændring af grupperådstermin (Ingen afstemning) L2 Forslaget trukket Ændringsforslag Oprindeligt forslag Ændret forslag Ændring af 12. Grupperådsmøde, stk. 2: 2. Ordinært grupperådsmøde afholdes hvert år inden den 1. april 1. marts. Motivation for oprindeligt forslag Grupperne er unødigt presset med tidsfristen. Ikke mindst for at få færdiggjort og revideret regnskab, godkendt i bestyrelse og endeligt udsendt rettidigt. Forslagsstillere til oprindeligt forslag Ebbe Frank, 1. Rønne Trop og Flok Henrik Koch-Poulsen, Ullerslev Spejdergruppe Karina Nedergaard, Sæbygaard Gruppen Korpsledelsen støtter ikke forslaget Side 16 af 44

17 L3 Offentlige dagsordener Afstemning 5 Afstemning 6 Æ4 L3 L3 med Æ4 Ændringsforslag Oprindeligt forslag Ændret forslag Ændring af 43. Retningslinjer for arbejdets udførelse, stk. 4: Ændring af 43. Retningslinjer for arbejdets udførelse, stk. 4: Ændring af 43. Retningslinjer for arbejdets udførelse, stk. 4: 4. Senest en uge inden korpsledelsesmødet offentliggøres en oversigt over emner, der skal drøftes og formålet med disse drøftelser. Referater, inklusiv bilag, fra korpsledelsesmøder offentliggøres inden for 4 uger i et af korpsets medier. Ved offentliggørelse af oversigter og referater og ved eventuelle ændringer lægges materialet på korpsets hjemmeside, og interesserede modtagere adviseres direkte. 4. Dagsordener, inklusiv bilag, til korpsledelsesmøder offentliggøres senest 1 uge inden mødet. Referater, inklusiv bilag, fra korpsledelsesmøder offentliggøres inden for 4 uger. Ved offentliggørelsen og ved eventuelle ændringer lægges materialet på korpsets hjemmeside og interesserede modtagere adviseres direkte. Dagsordener og Referater fra andre fora, hvor korpsledelsesmedlemmer repræsenterer Det Danske Spejderkorps, offentliggøres på tilsvarende vis, om muligt, og ellers som løbende information til den øvrige korpsledelse. 4. Dagsordener, inklusiv bilag, til korpsledelsesmøder offentliggøres senest 1 uge inden mødet. Referater, inklusiv bilag, fra korpsledelsesmøder offentliggøres inden for 4 uger i et af korpsets medier. Ved offentliggørelsen og ved eventuelle ændringer lægges materialet på korpsets hjemmeside og interesserede modtagere adviseres direkte. Referater Dagsordener og referater fra andre fora, hvor korpsledelsesmedlemmer repræsenterer Det Danske Spejderkorps, offentliggøres på tilsvarende vis, om muligt, og ellers som løbende information til den øvrige korpsledelse. 4. Senest en uge inden korpsledelsesmødet offentliggøres en oversigt over emner, der skal drøftes og formålet med disse drøftelser. Referater, inklusiv bilag, fra korpsledelsesmøder offentliggøres inden for 4 uger i et af korpsets medier. Ved offentliggørelse af oversigter og referater og ved eventuelle ændringer lægges materialet på korpsets hjemmeside, og interesserede modtagere adviseres direkte. Referater fra andre fora, hvor korpsledelsesmedlemmer repræsenterer Det Danske Spejderkorps, offentliggøres på tilsvarende vis, om muligt, og ellers som løbende information til den øvrige korpsledelse. Motivation for ændringsforslag Vi vil med ændringsforslaget gerne imødekomme intentionen med det oprindelige forslag om at skabe mere indsigt og transparens i korpsledelsens arbejde, Motivation for oprindeligt forslag Det er en grundlæggende forudsætning for demokratiet, at de berørte parter kender til de beslutninger, der skal træffes, inden den endelige Side 17 af 44

18 Afstemning 5 Afstemning 6 Æ4 L3 L3 med Æ4 samt involvere interesserede i de emner, der drøftes på korpsledelsesmøderne, også inden de afholdes. Ved at offentliggøre oversigten over emnerne og formålet med drøftelsen af disse, har korpsledelsen mulighed for at synliggøre beslutningsprocesserne. Med ændringsforslaget tager vi både højde for ønsket om mere åbenhed fra Korpsledelsens side samt ønsket fra Korpsrådet om at have mulighed for at bidrage med konstruktive input til Korpsledelsens arbejde. Forslagsstillere til ændringsforslag Korpsledelsen Magnus Kvorning, Hareskov Division Bo Carlsen, 1. Glostrup Kathrine Marcussen, Bent Byg Gruppe vedtagelse. Ideelt set bør der altid være en høringsproces, men det kan også være tungt, og det kan være svært at identificere alle interessenter. Derfor begrænser forslaget sig til en offentliggørelse af dagsordener inden korpsledelsesmøderne. Samtidig indføres muligheden for at få direkte besked, når der offentliggøres eller ændres dagsordener, referater og bilag. Dette kan f.eks. ske ved en mailingliste, men vi vil ikke låse den tekniske løsning fast i lovteksten. Vi ser dette som et meget vigtigt tiltag for, at medlemmerne kan følge den demokratiske proces. Fristen er sat til 1 uge, da vi ikke mener, at man kan forvente en kvalificeret beslutning fra korpsledelsesmedlemmerne, hvis der ikke har været mindst en uge til at sætte sig ind i dagsordenens punkter. Derfor mener vi ikke, at fristen vil påvirke korpsledelsens arbejde i negativ retning. Forslaget skal ses i sammenhæng med det igangværende arbejde om demokrati i korpset og B5 på korpsrådsmødet i 2017, hvor forslagsstillerne anerkender de gode intentioner i korpsledelsens handlingsplan, men savner konkrete tiltag. Desuden er vi opmærksomme på, at korpsledelsen ønsker en større revidering af korpsets love, men ser ikke, at det skulle give anledning til at udsætte beslutningen om offentliggørelse af dagsordener. Forslagsstillere til oprindeligt forslag Mads Bangsborg, Frydenborg Gruppe Helena Løwert, Fredensborg Gruppe Kathrine Dahl Marcussen, Bent Byg Gruppe Jonathan Stein, Øresund Division Korpsledelsen støtter ændringsforslaget. Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Korpsledelsen støtter forslaget. Side 18 af 44

19 B1 Unge og stress Afstemning 7 Æ5 B1 B1 med Æ5 Ændringsforslag Oprindeligt forslag Ændret forslag Det Danske Spejderkorps arbejder i retning af en mindre stresset hverdag blandt unge. Vi vil arbejde for, at flere spejdere stærke unge har redskaber til at kæmpe for sig selv og verden. Der skal derfor sættes fokus på, hvor mange timer det er sundt at være aktiv i sin fritid som ung. Vi vil udarbejde værktøjer til, hvordan vi modarbejder stress hos unge, samt udbrede viden omkring, hvornår stress opstår, og hvordan man forebygger, bemærker og håndterer stress. Vi vil udarbejde tilgængelige værktøjer til, hvordan vi modarbejder stress hos unge, f.eks. aktivitetsforløb. Derudover vil vi udbrede viden omkring, hvornår stress opstår, og hvordan man forebygger, bemærker og håndterer stress, for at klæde spejderne på til at kunne varetage deres egen hverdag. Motivation for ændringsforslag Motiveringen bag ændringsforslaget er at undgå at skabe en standard for, hvor meget man som spejder skal engagere sig for at dette er normalt. Derudover er det tydeliggjort, hvilke typer værktøjer vi ønsker og hvad formålet med forslaget er. Forslagsstillerne er ikke eksperter på eksterne samarbejder (f.eks. ABC for Mental Sundhed), udarbejdelse af programstof eller nedsættelse af længerevarende projekter. Derfor nævner forslaget ikke konkrete udvalg eller deadlines. I stedet skaber forslaget Det Danske Spejderkorps arbejder i retning af en mindre stresset hverdag blandt unge. Vi vil arbejde for, at flere stærke unge har redskaber til at kæmpe for sig selv og verden. Der skal derfor sættes fokus på, hvor mange timer det er sundt at være aktiv i sin fritid som ung. Vi vil udarbejde værktøjer til, hvordan vi modarbejder stress hos unge, samt udbrede viden omkring, hvornår stress opstår, og hvordan man forebygger, bemærker og håndterer stress. Motivation for oprindeligt forslag Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne selvstændige mennesker, og det er svært at opnå, hvis de unge er knækket danskere, svarende til 10-12% af befolkningen, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag. I 9. klasse oplever 8% høj stress og 46% medium stress. Det Danske Spejderkorps har mange engagerede unge mennesker, og dem skal vi passe på. Vi kan modvirke denne tendens, ved at udbrede viden om hvornår stress opstår, udvikle værktøjer til at forebygge stress, og sætte fokus på, hvordan man som spejder håndterer stress. Et Det Danske Spejderkorps arbejder i retning af en mindre stresset hverdag blandt unge. Vi vil arbejde for, at flere spejdere har redskaber til at kæmpe for sig selv og verden. Vi vil udarbejde tilgængelige værktøjer til, hvordan vi modarbejder stress hos unge, f.eks. aktivitetsforløb. Derudover vil vi udbrede viden omkring, hvornår stress opstår, og hvordan man forebygger, bemærker og håndterer stress, for at klæde spejderne på til at kunne varetage deres egen hverdag. Side 19 af 44

20 Afstemning 7 Æ5 B1 B1 med Æ5 rammerne for projektet, men giver også råderum til reelle løsninger. Forslagsstillere til ændringsforslag Lise Ravn Nielsen, Ballerup Spejdergruppe Christian Sarner, Herfølgespejderne Theresa Stenmann Hansen, Egeskov Division Simon Sidenius Sørensen, Peter Lassen Gruppe Signe Gertz Jensen, Ørnebjerg Gruppe Sara Mørch Pedersen, 2. Birkerød Gruppe bud på et første skridt kunne være en undersøgelse og en efterfølgende anbefaling af antal timer, som en ung under uddannelse bør lægge i andre projekter. For en overbebyrdet, men engageret spejder, kunne det fungere som en kæmpe hjælp til at sige nej. Forslagsstillere til oprindeligt forslag Lise Ravn Nielsen, Ballerup Spejdergruppe Sara Mørch Pedersen, 2. Birkerød Gruppe Signe Gertz Jensen, Ørnebjerg Gruppe Mathias Hesseldahl, Bredsten Gruppe Korpsledelsen støtter ikke ændringsforslaget. Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Side 20 af 44

21 B2 Fremtidigt ejerskab og drift af Det Danske Spejderkorps nuværende ejendomsportefølje Afstemning 8 Æ6 B2 B2 med Æ6 Ændringsforslag Oprindeligt forslag Ændret forslag Hele forslaget erstattes med: Det igangsatte arbejde med de fire fyrtårne Thurøbund, Ryekol, Colleruphus, Kulsø fortsættes. Gillastugan og Temnæs fortsætter som projektejendomme i DDS. Rosenholt, Hylkedam og Skovbrynet drives videre som driftsejendomme. Avnstrup og Stevninghus fortsætter den igangværende proces mod mulig selvstændiggørelse. Alle ejendomme ejet af Korpset understøttes i deres drift af Korpskontoret. Der oprettes et netværk for alle spejderejendomme med relation til Det Danske Spejderkorps. Som afsæt for netværket sikrer Korpskontoret, at der afholdes et netværksmøde i kvartalet, indtil netværket er solidt forankret i Korpset. Korpsrådet pålægger korpsledelsen at sikre, at de tilbageværende 10 ejendomme økonomisk og juridisk fortsat hører under Det Danske Spejderkorps på nationalt niveau. Korpsledelsen skal udarbejde og beslutte en ny Strategi for ejendomsområdet , med inspiration fra Strategien for ejendomsområdet og tidligere versioner. Strategien for ejendomsområdet bortfalder. Hele beslutningsforslaget skal gengives i det nye strategipapir, som skal til efterfølgende godkendelse på KRM Som tidligere etableres en organisation for ejendommene på nationalt niveau, med frivillige til ejendomsdriften og ejendomsøkonomien. En ejendom kan kun sælges, såfremt den i 3 år har givet væsentlige underskud, eller hvis den fuldstændig har mistet interessen fra Det Danske Spejderkorps lejere og brugere. Det igangsatte arbejde med de fire fyrtårne Thurøbund, Ryekol, Colleruphus, Kulsø fortsættes. Gillastugan og Temnæs fortsætter som projektejendomme i DDS. Rosenholt, Hylkedam og Skovbrynet drives videre som driftsejendomme. Avnstrup og Stevninghus fortsætter den igangværende proces mod mulig selvstændiggørelse. Alle ejendomme ejet af Korpset understøttes i deres drift af Korpskontoret. Der oprettes et netværk for alle spejderejendomme med relation til Det Danske Spejderkorps. Som afsæt for netværket sikrer Korpskontoret, at der afholdes et netværksmøde i kvartalet, indtil netværket er solidt forankret i Korpset. Der gennemføres i løbet af 2019 en brugerundersøgelse. Der gennemføres i løbet af 2019 en brugerundersøgelse. Det årlige overskud fra udlejningen af ejendommene skal løbende geninvesteres i disse, og det er således ikke en målsætning, at ejendommene skal bidrage til driften af det øvrige spejderkorps. Side 21 af 44

22 Afstemning 8 Æ6 B2 B2 med Æ6 Hvis det findes hensigtsmæssigt, må korpsledelsen foretage ekstraordinære afskrivninger og nedskrivninger af ejendommenes bogførte værdi. Motivation for ændringsforslag Efter flere års debat om, hvordan vi skaber de bedste faciliteter for børn og unge i Det Danske Spejderkorps, er vi nået et punkt, hvor vi skal videre. Lige nu er vi i en fastlåst situation. Forslagsstillerne er enige om, at dette er den bedste vej at gå for både ejendommene, korpset samt de børn og unge, som skal have glæde af faciliteterne. Vi er i fællesskab nået frem til gode rammer for et fremadrettet tillidsfuldt samarbejde. Det, tror vi, kan give ro på ejendomsområdet. Forslagsstillerne er enige om, at fyrtårns- og vækststrategierne skal fortsætte. For de resterende ejendomme sætter vi med forslaget rammerne for at skabe en bæredygtig og langsigtet løsning, hvor der, igennem et netværk, er løbende sparring mellem ejendommene og Korpsledelsen. Samtidigt etableres et netværk for alle ejendomme med en relation til Det Danske Spejderkorps. Netværkets formål er, at ejendomme kan udveksle erfaringer og finde inspiration hos hinanden. Den igangsatte proces med Stevninghus om selvstændiggørelse skal forsætte, såfremt Hytteudvalget på Stevninghus ønsker det. Motivation for oprindeligt forslag Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med Beslutningsforslag 7 (B7), der på Korpsrådsmødet 2017 blev vedtaget med stor majoritet. Korpsledelsen har efterfølgende besluttet en målsætning om en reduktion til 3 5 ejendomme på nationalt niveau, og dét er bl.a. vores motivering. B7 fra KRM2017, som er en del af beslutningsdokumentet fra Korpsrådsmødet 2017, kan læses her: Det er vores klare opfattelse, at Korpsledelsen ikke har fulgt intentionerne i B7 ved udarbejdelsen og beslutningen af Ejendomsstrategi for Det Danske Spejderkorps , som kan læses her: Derfor fremsætter vi dette beslutningsforslag. Gennem dette vil vi, at Det Danske Spejderkorps centralt sikrer, at vi på nationalt niveau har attraktive naturejendomme over hele landet, som kan være til gavn og glæde for fremtidige generationer i korpset. Side 22 af 44

23 Afstemning 8 Æ6 B2 B2 med Æ6 Forslagsstillere til ændringsforslag Kasper Moesgaard, Brande Gruppe John Gyde Poulsen, Kulsø Spejdercenter Korpsledelsen Korpsledelsen støtter ændringsforslaget. at medlemmerne fortsat har lige adgang til korpsets nuværende ejendomme på nationalt niveau. at vi på nationalt niveau har ejendomme til støtte for korpsets centrale og decentrale aktiviteter og for korpsets enheder. at der ved driften af ejendommene tages hensyn til miljø og ressourcer. For ikke at gøre denne tekst for lang henvises tillige til motiveringen fra B7 KRM2017. Der er meget stor tilslutning fra ejendommene til dette beslutningsforslag! Korpsrådet opfordres til at komme med ændringsforslag, hvis vi har brugt løse formuleringer, eller der mangler noget i beslutningsforslaget. Forslagsstillere til oprindeligt forslag Charlotte Lauridsen, Lyng Division Bent Sejersen, 1. Tranbjerg Ivar Thyssen, Skovvejens Blå Spejdere Tove Calmar, Marselisspejderne 15. Århus Gruppe Anette Bergulf, Delfinerne gruppe Claus Thorsted, Rudkøbing Gruppe John Gyde Poulsen, Kulsø Spejdercenter Lars Kjeldmark, Angantyr Gruppe Kasper Moesgaard, Brande Gruppe Jack Givskud, Århus Skov Division Kristian Dansted, Tullebølle Gruppe Mogens Hede Jørgensen, Peder Skrams Gruppe Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Side 23 af 44

24 Afstemning 9 Æ7 B2 B2 med Æ7 Ændringsforslag Oprindeligt forslag Ændret forslag Hele forslaget erstattes med: Korpsra det pålægger korpsledelsen at sikre, at Ryekol, Colleruphus, Kulsø, Thurøbund, Gillastugan og Temnæs økonomisk og juridisk fortsat hører under Det Danske Spejderkorps pa nationalt niveau. Korpsledelsen skal udarbejde og beslutte en strategi for ejendomsomra det med inspiration fra relevant forskning, børn og unge medlemmers ønsker, samt Strategien For Attraktive Friluftsfaciliteter. Der etableres et netværk for ejendommene pa nationalt niveau med frivillige til ejendomsdriften og ejendomsøkonomien. Det årlige overskud fra udlejningen af ejendommene skal løbende geninvesteres i disse samt bidrage til driften af det øvrige spejderkorps. Korpsledelsen må, hvis det findes hensigtsmæssigt, foretage ekstraordinære afskrivninger og nedskrivninger af ejendommenes bogførte værdi. Den igangsatte proces med Stevninghus, Rosenholt og Avnstrup skal forsætte, mens der skal arbejdes på en bæredygtig driftsstruktur af Hylkedam og Skovbrynet under korpset. Korpsrådet pålægger korpsledelsen at sikre, at de tilbageværende 10 ejendomme økonomisk og juridisk fortsat hører under Det Danske Spejderkorps på nationalt niveau. Korpsledelsen skal udarbejde og beslutte en ny Strategi for ejendomsområdet , med inspiration fra Strategien for ejendomsområdet og tidligere versioner. Strategien for ejendomsområdet bortfalder. Hele beslutningsforslaget skal gengives i det nye strategipapir, som skal til efterfølgende godkendelse på KRM Som tidligere etableres en organisation for ejendommene på nationalt niveau, med frivillige til ejendomsdriften og ejendomsøkonomien. En ejendom kan kun sælges, såfremt den i 3 år har givet væsentlige underskud, eller hvis den fuldstændig har mistet interessen fra Det Danske Spejderkorps lejere og brugere. Det årlige overskud fra udlejningen af ejendommene skal løbende geninvesteres i disse, og det er således ikke en målsætning, at ejendommene skal bidrage til driften af det øvrige spejderkorps. Hvis det findes hensigtsmæssigt, må korpsledelsen foretage ekstraordinære afskrivninger og nedskrivninger af ejendommenes bogførte værdi. Korpsra det pålægger korpsledelsen at sikre, at Ryekol, Colleruphus, Kulsø, Thurøbund, Gillastugan og Temnæs økonomisk og juridisk fortsat hører under Det Danske Spejderkorps pa nationalt niveau. Korpsledelsen skal udarbejde og beslutte en strategi for ejendomsomra det med inspiration fra relevant forskning, børn og unge medlemmers ønsker, samt Strategien For Attraktive Friluftsfaciliteter. Der etableres et netværk for ejendommene pa nationalt niveau med frivillige til ejendomsdriften og ejendomsøkonomien. Det årlige overskud fra udlejningen af ejendommene skal løbende geninvesteres i disse samt bidrage til driften af det øvrige spejderkorps. Korpsledelsen må, hvis det findes hensigtsmæssigt, foretage ekstraordinære afskrivninger og nedskrivninger af ejendommenes bogførte værdi. Den igangsatte proces med Stevninghus, Rosenholt og Avnstrup skal forsætte, mens der skal arbejdes på en bæredygtig driftsstruktur af Hylkedam og Skovbrynet under korpset. I tilfælde af, at ejendommene, herunder ikke fyrtårnene, Ryekol, Colleruphus, Kulsø, Thurøbund, genererer væsentligt underskud, må ejendommen Side 24 af 44

25 I tilfælde af, at ejendommene, herunder ikke fyrtårnene, Ryekol, Colleruphus, Kulsø, Thurøbund, genererer væsentligt underskud, må ejendommen derefter selvstændiggøres. Definitionen på væsentligt underskud skal være en del af ejendomsstrategien. En ejendom kan kun selvstændiggøres, såfremt den ikke passer ind i den nye strategie for ejendomsområdet Ejendomme der eventuelt selvstændiggøres i fremtiden skal altid selvstændiggøres til spejderbrug. Inspiration fra andre korps Houens Odde Sletten Motivation for ændringsforslag Vi ser gerne, at korpset lægger sin energi i de fire fremtidige fyrtårne, som kan hjælpe til stadig udfordring for og udvikling af spejdere i en større grad end korpsets ejendomme kan i deres nuværende tilstand. Dog forstår vi, at selvstændiggørelsen af de resterende ejendomme kan gå for hurtigt og uden den nødvendige korpslige støtte og derved uden en positiv indvirkning for ejendommene. Derfor har vi stillet dette kompromis, hvor vi mener, at de nuværende af korpsets ejendomme får mulighed for at udvikle sig i forskellige, men positive retninger i et mere roligt og velovervejet tempo. Den igangsatte proces med Stevninghus om selvstændiggørelse skal forsætte, såfremt Hytteudvalget på Stevninghus ønsker det. Motivation for oprindeligt forslag Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med Beslutningsforslag 7 (B7), der på Korpsrådsmødet 2017 blev vedtaget med stor majoritet. Korpsledelsen har efterfølgende besluttet en målsætning om en reduktion til 3 5 ejendomme på nationalt niveau, og dét er bl.a. vores motivering. B7 fra KRM2017, som er en del af beslutningsdokumentet fra Korpsrådsmødet 2017, kan læses her: %20Beslutningsdokument.pdf Det er vores klare opfattelse, at Korpsledelsen ikke har fulgt intentionerne i B7 ved udarbejdelsen og beslutningen af Ejendomsstrategi for Det Danske Spejderkorps , som kan læses her: Derfor fremsætter vi dette beslutningsforslag. Gennem dette vil vi, at Det Danske Spejderkorps centralt sikrer, at vi på nationalt niveau har attraktive naturejendomme over hele landet, som kan være til gavn og glæde for fremtidige generationer i korpset. derefter selvstændiggøres. Definitionen på væsentligt underskud skal være en del af ejendomsstrategien. En ejendom kan kun selvstændiggøres, såfremt den ikke passer ind i den nye strategie for ejendomsområdet Ejendomme der eventuelt selvstændiggøres i fremtiden skal altid selvstændiggøres til spejderbrug. Inspiration fra andre korps Houens Odde Sletten Side 25 af 44

26 Forslagsstillere til ændringsforslag Aksel Christensen, Møn Gruppe Emil Niss, DDS Mariagerspejderne Mads Lau Meldgaard, Baunehøj Gruppe Steffen Hedegaard Attermann Brinch, 1. Ry gruppe Carl Johan Gløet Mikkelsen, Hellerupspejderne Mathias Hesseldahl, Bredsten Gruppe Filip Jesper Foldrup Fæstningsgruppen Josefine Kolte-Olsen Brønshøj-Husum gruppe Emilie Bottke, Adventuregruppen Frederik Prip Jakobsen, 2. Højbjerg Frederik Ehlers Feldborg, Rødkær Gruppe Carsten Hansen, Baunehøj Gruppe Mathias Toldbod Burgaard, Nørresundby Spejderne Torbjørn H. Hareide Holmespejderne Jonathan H Poulsen Herlev Byspejderne Nicklas Klit Sørensen, Hadsten Spejderne Liv Frankel Goul, 2. Hellig Anders Spejderne Joakim Neble Belling, Fredensborg gruppe Rasmus Kragh Jensen, Sortebrødre Gruppe Korpsledelsen støtter ikke ændringsforslaget. at medlemmerne fortsat har lige adgang til korpsets nuværende ejendomme på nationalt niveau. at vi på nationalt niveau har ejendomme til støtte for korpsets centrale og decentrale aktiviteter og for korpsets enheder. at der ved driften af ejendommene tages hensyn til miljø og ressourcer. For ikke at gøre denne tekst for lang henvises tillige til motiveringen fra B7 KRM2017. Der er meget stor tilslutning fra ejendommene til dette beslutningsforslag! Korpsrådet opfordres til at komme med ændringsforslag, hvis vi har brugt løse formuleringer, eller der mangler noget i beslutningsforslaget. Forslagsstillere til oprindeligt forslag Charlotte Lauridsen, Lyng Division Bent Sejersen, 1. Tranbjerg Ivar Thyssen, Skovvejens Blå Spejdere Tove Calmar, Marselisspejderne 15. Århus Gruppe Anette Bergulf, Delfinerne gruppe Claus Thorsted, Rudkøbing Gruppe John Gyde Poulsen, Kulsø Spejdercenter Lars Kjeldmark, Angantyr Gruppe Kasper Moesgaard, Brande Gruppe Jack Givskud, Århus Skov Division Kristian Dansted, Tullebølle Gruppe Mogens Hede Jørgensen, Peder Skrams Gruppe Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Side 26 af 44

27 Afstemning 10 Æ8 B2 B2 med Æ8 Ændringsforslag Oprindeligt forslag Ændret forslag Hele forslaget erstattes med: Korpsrådet pålægger korpsledelsen at sikre, at de tilbageværende 10 ejendomme økonomisk og juridisk fortsat hører under og drives af Det Danske Spejderkorps på nationalt niveau. Korpsledelsen skal udarbejde og beslutte en ny Strategi for ejendomsområdet , for alle ejendommene i en samlet portefølje, med inspiration fra Strategien for ejendomsområdet og tidligere versioner. Ideen med fyrtårne tidligere benævnt aktivitets- /centerejendomme videreføres. Strategien for ejendomsområdet bortfalder. Hele beslutningsforslaget skal gengives i det nye strategipapir, som skal til efterfølgende godkendelse på KRM Som tidligere etableres en organisation for ejendommene på nationalt niveau under korpsledelsen med frivillige til at styre den samlede ejendomsøkonomi og hjælpe ejendommene med at få en sund økonomi. Samtidig skal denne organisation bistå ejendommene med rådgivning i forbindelse med vedligeholdelsesplaner, byggeteknisk viden og juridisk bistand ved større renoveringsopgaver eller nybyggeri. En ejendom kan kun sælges, såfremt driften i 3 år i træk har givet væsentlige underskud. Det årlige overskud fra udlejningen af ejendommene skal løbende geninvesteres i disse, og det er således ikke en målsætning, at ejendommene skal bidrage til driften af det øvrige spejderkorps. Hvis det findes Korpsrådet pålægger korpsledelsen at sikre, at de tilbageværende 10 ejendomme økonomisk og juridisk fortsat hører under Det Danske Spejderkorps på nationalt niveau. Korpsledelsen skal udarbejde og beslutte en ny Strategi for ejendomsområdet , med inspiration fra Strategien for ejendomsområdet og tidligere versioner. Strategien for ejendomsområdet bortfalder. Hele beslutningsforslaget skal gengives i det nye strategipapir, som skal til efterfølgende godkendelse på KRM Som tidligere etableres en organisation for ejendommene på nationalt niveau, med frivillige til ejendomsdriften og ejendomsøkonomien. En ejendom kan kun sælges, såfremt den i 3 år har givet væsentlige underskud, eller hvis den fuldstændig har mistet interessen fra Det Danske Spejderkorps lejere og brugere. Det årlige overskud fra udlejningen af ejendommene skal løbende geninvesteres i disse, og det er således ikke en målsætning, at ejendommene skal bidrage til driften af det øvrige spejderkorps. Hvis det findes hensigtsmæssigt, må korpsledelsen foretage ekstraordinære afskrivninger og nedskrivninger af ejendommenes bogførte værdi. Korpsrådet pålægger korpsledelsen at sikre, at de tilbageværende 10 ejendomme økonomisk og juridisk fortsat hører under og drives af Det Danske Spejderkorps på nationalt niveau. Korpsledelsen skal udarbejde og beslutte en ny Strategi for ejendomsområdet , for alle ejendommene i en samlet portefølje, med inspiration fra Strategien for ejendomsområdet og tidligere versioner. Ideen med fyrtårne tidligere benævnt aktivitets- /centerejendomme videreføres. Strategien for ejendomsområdet bortfalder. Hele beslutningsforslaget skal gengives i det nye strategipapir, som skal til efterfølgende godkendelse på KRM Som tidligere etableres en organisation for ejendommene på nationalt niveau under korpsledelsen med frivillige til at styre den samlede ejendomsøkonomi og hjælpe ejendommene med at få en sund økonomi. Samtidig skal denne organisation bistå ejendommene med rådgivning i forbindelse med vedligeholdelsesplaner, byggeteknisk viden og juridisk bistand ved større renoveringsopgaver eller nybyggeri. En ejendom kan kun sælges, såfremt driften i 3 år i træk har givet væsentlige underskud. Det årlige overskud fra udlejningen af ejendommene skal løbende geninvesteres i disse, og det er således ikke en målsætning, at ejendommene skal bidrage til driften af det øvrige spejderkorps. Hvis det findes hensigtsmæssigt, må korpsledelsen foretage Side 27 af 44