Redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø

Transkript

1 Redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø Resumé og anbefalinger ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JULI 2005

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2005 Titel: Redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø resumé og anbefalinger ISBN: Redaktion: Sideantal: Oplag: Kort: Verner Søndergaard, Lærke Thorling, Steffen Dall Kristensen og Richard Thomsen 18 sider Udskrives fra Natur og Miljøs hjemmeside Grundmateriale: KMS Copyright

3 Forord Amtsrådets langsigtede mål er, at grundvandet skal beskyttes mod forurening. Alle forbrugere af drikkevand skal sikres en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. I Regionplan 2001, der er amtsrådets sammenfattende plan for arealanvendelsen i Århus Amt, har man derfor fastlagt en strategi, som går ud på, at der i perioden frem til 2013 skal udarbejdes forslag til indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet i 90% af de indsatsområder, der er udpeget i regionplanen. Indsatsområder er områder, hvor der er behov for en målrettet og aktiv indsats over for eksisterende og fremtidige kilder til forurening af grundvandet. Denne rapport har til formål at give et overblik over grundvandsforholdene inden for indsatsområde Samsø Nord. Rapporten er inddelt i 2 kapitler. Det første kapitel er et resumékapitel, hvis indhold og konklusioner baserer sig på den mere grundige, tekniske redegørelse, som Natur- og Miljøkontoret har udarbejdet: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Samsø Nord-området, der i sig selv består af 2 delrapporter: Detailkortlægning mv. delrapport I Grundvandsmodel delrapport II Det andet kapitel i nærværende rapport indeholder en række anbefalinger vedrørende den fremtidige overvågning og beskyttelse af grundvandet i indsatsområdet. De 2 delrapporter i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Samsø Nord-området og denne resumérapport er en del af grundlaget for det videre arbejde med indsatsplanlægningen.

4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé fra: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Samsø Nord-området Geologi og grundvandsmagasiner Gennemførte undersøgelser Vandkvalitet: nitrat-, saltvands- og pesticidforhold Grundvandsdannende oplande Vandbalance og vandføringsreduktion Påvirkning af grundvands potentialet Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Kapitel 2. Anbefalinger vedrørende fremtidig overvågning og beskyttelse af grundvandet Overordnet strategi for overvågning af grundvandsstanden Overordnet strategi for overvågning af grundvandskvaliteten Konkrete anbefalinger til sikring af drikkevandsressourcen Referenceliste... 18

6 1. Resumé fra: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Samsø Nord-området Detailkortlægningen på Nordsamsø tog sin begyndelse længe før der var udpeget indsatsområder og lovgivet omkring indsatsplanlægning. Detailkortlægningen blev iværksat, fordi der var behov for at sikre en fremtidig drikkevandsforsyning af god kvalitet på Nordsamsø. Dertil krævedes god og præcis viden om grundvandsmagasinerne og grundvandets kvalitet, fordi problemerne med nitrat og salt grundvand var problemer, som man kendte til, og som man vidste ikke uden videre lod sig løse på simpel vis. Den detailkortlægning, der beskrives i det følgende, har således på Nordsamsø haft et anderledes og mere intenst og længerevarende forløb, end der normalt er tale om i forbindelse med indsatsplanlægning. Den omfattende viden om grundvandsforholdene og indvindingsforholdene på Nordsamsø, der er bygget op gennem mere end 30 år og ikke mindst i løbet af de seneste ca.15 år, er senest blevet samlet afrapporteret for mere end 20 år siden i I forbindelse med udarbejdelsen af vandressourceredegørelsen, der er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af den indsatsplanlægning, der skal udarbejdes med henblik på at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning på Nordsamsø, er der foretaget en sammenstilling af resultaterne fra først og fremmest alle de undersøgelser, der er gennemført siden den seneste vandressourcerapport blev udarbejdet i henvises til den tekniske dokumentation i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Samsø Nord-området, samt til alle de baggrundsrapporter og øvrige referencer, der er henvist til i redegørelsen. 1.1 Geologi og grundvandsmagasiner De naturgivne rammer for indvinding af rent grundvand er overordnet set relativt ensartede i indsatsområdet. Der findes dog områder, hvor forudsætningerne for at indvinde rent grundvand enten er dårlige på grund af de begrænsede ressourcer eller på grund af en utilfredsstillende vandkvalitet. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til de områder, hvor der findes udnyttelige grundvandsressourcer til drikkevandsformål og lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes over for forurening, for at sikre grundlaget for en fremtidig grundvandsindvinding med vand af god kvalitet. Beskyttelsen i forhold til kendte punktkilder (lossepladser, forurenede VEST grunde mv.) indgår ikke som et led i selve grundvandskortlægningen, men behandles på andet sted i forbindelse med selve indsatsplanlægningen. Nordsamsøs geologi kan kort karakteriseres ved, at den består af en op til 100 meter tyk kvartær lagpakke, som overlejrer plastisk, tertiært ler. Den tertiære ler er kun observeret i et fåtal dybe boringer, men forventes at have en overflade beliggende overvejende mellem kote 50 og 70, hvilket vil sige 50 til 70 meter under havniveau, jf. figur 1.1 nedenfor. Geologien i indsatsområdet er præget af istidens gletcshere, som har dannet et morænelandskab med en kompleks lagdeling af kvartære sand- og lerlag oven på den tertiære undergrund. Egentlige grundvandsmagasiner træffes kun i et dybdeinterval fra omkring havniveau og nedefter. Pejlinger i boringer har nemlig vist, at grundvandsstanden gennemgående ligger under kote +2 m og de fleste steder endog under kote +1 m. Fra terræn og ned til ca. 2 m over ØST I dette første kapitel gives en meget kortfattet gennemgang af de resultater, som er kommet ud af den detailkortlægning, der som nævnt er foregået over en længere årrække. For mere fyldestgørende information Figur 1.1 Konceptuel geologisk model for Nordsamsø. Omtrentlige koter er angivet. Profilsnittet er ikke stedspecifi k, men repræsenterer et generelt tværsnit. /1/, /2/ 4

7 hav niveau kan man altså ikke finde vandførende lag af sand og grus. Den lavtliggende grundvandsstand betyder samtidig, at det salte grundvand står højt under Nordsamsø. Ved de observerede niveauer for grundvandsstanden kan der maksimalt forventes at findes ferskvand ned til omkring 40 meters dybde under grundvandsspejlet de fleste steder til væsentlig mindre dybder, og i nedbørfattige perioder med ekstra lav grundvandsstand vil den nedre grænse for de ferskvandsførende lag ligge endnu højere. Under denne grænse vil grundvandet være salt, jf. figur 1.2 Vores viden om grundvandsforholdene bygger i høj grad på kendskabet til de geologiske forhold baseret på beskrivelsen af de gennemborede jordlag og længere tids observationer af grundvandsstand og vandkvalitet i områdets boringer. Dertil kommer viden fra geofysiske målinger. 1.2 Gennemførte undersøgelser I indsatsområdet er der gennemført en række forskellige undersøgelser og beregninger for at gøre det muligt at vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse. Desuden er der beregnet grundvandsdannende oplande til de nuværende vandværker. Ghyben-Herzberg-relationen beskriver forholdet mellem grundvandsstanden h f og dybden til det salte grundvand h s i den kystnære zone ved forholdet: h s = h f p f /(p s p f ), hvor p f er fersk grundvands vægtfylde og p s er salt grundvands vægtfylde. Med god tilnærmelse er h s = 40 h f Figur 1.2 Principskitse for forholdet mellem niveauet for saltvand og ferskvand under en ø. /1/ Som det tidligere er nævnt, er de undersøgelser, der her ganske kort vil blive omtalt, ikke foretaget i løbet af en enkelt kampagne, men er foregået hen over en længere årrække. Der har siden de første undersøgelser været et klart billede af, at der på Nordsamsø er nogle meget væsentlige begrænsninger for vandforsyningerne, hvad angår den mængde ferskvand der er til rådighed og den dertil knyttede risiko for at trække saltvand ind i grundvandsmagasinerne. De tidligste undersøgelser har således fokuseret på at få et overblik over vandbalancen og forekomsten af saltvand, gennem pejlerunder og vandanalyser. I løbet af 1980érne blev det klart, at der mange steder på Nordsamsø er et meget højt indhold af nitrat i grundvandet, og resultaterne fra Grundvandsmoniteringen viste, at der ligeledes kun er en begrænset mængde nitratfrit vand i bunden af magasinet omkring den gamle kildeplads. Med afsæt i disse problemstillinger er forskellige geofysiske målemetoder blevet anvendt med henblik på, dels at få et bedre overblik over de overordnede geologiske strukturer i området end boringerne i sig selv kan give, og dels at få kortlagt udbredelsen af lerlag ned til en dybde af ca. 30 m under terræn. Resultatet af de geofysiske målinger udgør i princippet i en slags scanning af jordlagene ned til bestemte dybder, der afhænger af den benyttede metode. Den ene af de benyttede metoder, kaldet TEM-metoden, udmærker sig især ved at kunne bruges til kortlægning af overfladen af den fede tertiære ler, der på Nordsamsø udgør enten overfladen af det fede tertiære ler eller det niveau, hvor man kan forvente at finde salt grundvand. Med andre ord kan man med denne type målinger få et bud på den maksimale dybde, hvori der er mulighed for at finde brugbart grundvand. Den anden geofysiske målemetode, der er blevet anvendt i området, er den slæbegeoelektriske målemetode. Den fokuserer på de allerøverste jordlag ned til en maksimal dybde på omkring 30 m under terræn. Metoden anvendes til at kortlægge udbredelsen og tykkelsen af de terrænnære lerlag, der i dette område har stor betydning for, hvilken naturlig beskyttelse grundvandsmagasinerne har. I forbindelse med etablering af de nye kildepladser i den vestlige del af Nordsamsø og ikke mindst i forbindelse med den målrettede kortlægning af vandressourcen inden for OSD-området er der udført en række undersøgelsesboringer for at tilvejebringe en række helt konkrete oplysninger om, hvilke jordlag og hvilken rumlig fordeling af vandkvaliteten der findes i området. Formålet har været at vurdere mulighederne for at indvinde vand, idet der dels skal kunne trækkes vand ud af de jordlag, der konkret optræder, og dels skal være en tilfredsstillende vandkvalitet. Undersøgelser af jordlagenes kemiske egenskaber har været med til at give en vurdering af jordlagenes evne til at fjerne nitrat fra grundvandet. De kemiske analyser af grundvand og jordlag har givet mulighed for at vurdere grundvandets naturlige sammensætning og sårbarhed. Derudover 5

8 har de givet et billede af de trusler mod drikkevandskvaliteten fra nitrat og pesticider, som stammer fra arealanvendelsen i området. De filtersatte boringer har samtidig været nødvendige med henblik på pejling af grundvandsstanden. Sammen med pejlinger fra øvrige pejlbare boringer i hele resten af området har der kunnet opnås en fornuftig datadækning. I alle de pejlbare boringer er der foretaget nyopmåling af grundvandsstanden og terrænforholdene for at tilvejebringe et så pålideligt grundlag som muligt for vurdering af grundvandets overordnede strømningsretninger. Ligeledes er der foretaget en gennemgang af samtlige registrerede oplysninger fra boringer udført i området gennem tiderne med henblik på en vurdering af redoxforholdene og dermed nitratsårbarheden, ligesom også et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker mv. er blevet bearbejdet. Endelig har oplysninger og erfaringer fra mere end 15 års grundvandsovervågning (GRUMO-overvågning) i en række boringer mellem Nordby og Mårup været afgørende for forståelsen af væsentlige forhold omkring grundvandet, så som sammenhængen mellem nedbør og grundvandsstand og ikke mindst variationerne i vandkvalitetsparametre over tid. Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en hydrologisk model. Den opstillede model er anvendt til beregning af bl.a. grundvandets strømningsveje, grundvandsdannende oplande for de nuværende indvindinger samt størrelsen af grundvandsdannelsen i området. 1.3 Vandkvalitet: nitrat-, saltvands- og pesticidforhold Selvom indsatsområdet kun dækker den vestlige del af Nordsamsø, kan man ikke nøjes med at betragte grundvandsressourcen i denne del af nordøen, men man må tage hele Nordsamsø med ind i beskrivelsen. Nordsamsø s grundvandsressourcer er nemlig stærkt begrænsede. Dette skyldes især følgende forhold: Grundvandsspejlet ligger meget lavt mindre end maksimalt 1-2 meter over havniveau. derfor ligger grænsen for salt grundvand meget højt fra få meter til omkring 50 meter under grundvandsspejlet og derfor kan der kun tåles ganske små afsænkninger af grundvandsspejlet ved hver indvindingslokalitet Nitratreduktionen i grundvandsmagasinet sker med en lav hastighed i forhold til grundvandets strømningshastighed derfor kan der ikke indvindes nitratfrit vand fra lag der ligger få meter under nitratfronten, idet nitrat kan passere de reducerede lag uden at nå at blive omsat nævneværdigt. Nitratfronten ligger generelt ret dybt i grundvandsmagasinet derfor er der kun en smal horisont på nogle få meters tykkelse med grundvand uden nitrat og uden forhøjet saltindhold til rådighed Magasinafstrømningen er stor derfor er det ikke muligt at få fuldt indvindingsmæssig udbytte af den årlige grundvandsdannelse Lav nedbør flere år i træk giver kritisk lav grundvandsstand og øget risiko for saltvandsindvinding På grund af disse forhold er det nødvendigt med en meget omhyggeligt planlagt udnyttelse af Nordsamsøs grundvandsressourcer under ét. Den grundlæggende idé med at placere indsatsområdet i den vestlige, mest ekstensivt dyrkede del af Nordsamsø har været at skille indvinding af grundvand til drikkevandsformål fra indvinding til markvandingsformål for at optimere den samlede udnyttelse af ressourcerne. Med et indsatsområde mod vest, hvor der kun indvindes til drikkevandsformål, vil der på resten af Nordsamsø være de bedste muligheder for mark- og gartnerivanding, hvor der ikke skal tages de normale hensyn til drikkevandsindvindinger, men hvor indvindingen naturligvis skal ske under hensyntagen til saltvandsproblemerne, og uden at man påvirker grundvandsstanden i indsatsområdet. I det følgende gives en kortfattet status for vandkvalitet mv. ved vandværker og markvandingsboringer. Vandkvalitet ved Nordsamsø Vandværk Vandkvaliteten og vandkvalitetsproblemerne i de 4 indvindingsboringer er meget forskellige. Den lokalitet, hvor Nordby 6 er placeret, jf. figur 1.4, kan karakteriseres som en typelokalitet, hvor nitratkoncentrationen i magasinet er den væsentligste, begrænsende faktor for indvindingen. Boringen indvinder anoxisk vand uden ilt. Boringens ydeevne er god, og der er ikke konstateret saltvandsproblemer her, muligvis takket være et tæt lerlag lige under bunden af indvindingsfilteret. Hvis der optræder år med ringe nedbør, bør der dog holdes særligt øje med grundvandsstanden, idet lav grundvandsstand flere år i træk vil kunne medføre truende opkoning af saltvand også ved denne boring. Den lokalitet, hvor Nordby 9 er placeret, jf. figur 1.4, kan karakteriseres som en type-lokalitet, hvor der både 6

9 Figur 1.3 Oversigtskort over eksisterende vandværks-, gartneri- og markvandingsboringer. /1/ er saltvandsrelaterede og nitratrelaterede begrænsninger. Boringen indvinder nitratfrit vand, men det er nødvendigt med en konstant overvågning for at kontrollere, om det underliggende saltvand trækkes op ved indvindingen. Helt op i bunden af indvindingsfilteret er der et forhøjet saltvandsindhold, som skyldes, at grundvandsstanden her naturligt ligger meget tæt på havniveau, hvilket betyder, at der sænkes til under havniveau, så snart indvindingspumpen kører, hvilket igen bevirker, at det salte grundvand rejser sig til filterniveau. Samtidig er der konstateret et højt indhold af nitrat i de øverste 10 m af grundvandet, men i indvindingsfilteret er grundvandet dog endnu nitratfrit. På den lokalitet, hvor Nordby 12 er placeret, jf. figur 1.4, er den geologiske opbygning præget af mange skiftende, lerholdige og siltholdige lag, vekslende med sandede serier. Geologien giver således ringere hydrauliske betingelser for indvinding af vand end ved de øvrige indvindingsboringer. Der er ingen umiddelbare vandkvalitetsproblemer, men til gengæld bevirker de finkornede sandlag, at grundvandsmagasinet har en ret dårlig ydelse. Omvendt giver de finkornede, siltede lags store indhold af pyrit og organisk stof en god beskyttelse over for nitrat, hvilket er en fordel. Den lokalitet, hvor Nordby 14 er placeret, jf. figur 1.4, er typelokalitet for områder, hvor der er nitrat i hele det udnyttelige magasin, men hvor lav udvaskning af nitrat fra fredede og extensivt dyrkede arealer i området er grundlaget for en tilfredsstillende drikkevandskvalitet. Ingen steder på Nordsamsø kan der placeres indvindingsboringer uden nitrat- og/eller saltvandstrusler. Kunsten er med andre ord at placere boringerne og ikke mindst filtrene så optimalt, at det er muligt at indvinde tilstrækkeligt vand af god kvalitet og at kende forholdene i grundvandsmagasinet de pågældende steder så godt, at fremtidige problemer kan identificeres og imødegås. Hver af de fire omtalte indvindingsboringer ved Nordsamsø Vandværk er omhyggeligt placeret efter grundige undersøgelser. Filtersætningen er foretaget meget præcist på grundlag af detaljerede observationer af geologi og in-situ målinger af grundvandets skiftende sammensætning og kvalitet ned gennem grundvandsmagasinet. For hver boring blev både vandkvalitet og forsyningssikkerhed ved vandværket forbedret væsentligt. Nordsamsø Vandværks resulterende drikkevandskvalitet, der bygger på Figur 1.4 På fi guren er vist et forenklet, geologisk snit gennem de 4 indvindingsboringer ved Nordsamsø vandværk og et lille oversigtskort, der viser boringernes placering. /1/ 7

10 R e d e g ø r e l s e f o r g r u n d v a n d s r e s s o u r c e r n e p å N o r d s a m s ø en blanding af vand fra ovennævnte 4 indvindingsboringer, er samlet set god med et indhold af nitrat, der i dag er så lavt som mg/l. Gennem en traditionel vandbehandling fjernes flere naturligt forekommende stoffer som jern, mangan og ammonium fra den reducerede del af råvandet Der er ikke påvist pesticider i indvindingsboringerne. Indholdet af naturlige sporstoffer som arsen, nikkel og bor er lavt i såvel råvand som drikkevand. Der kunne ikke påvises miljøfremmede stoffer som aromater og klorerede opløsningsmidler i de to drikkevandsanalyser fra Figur 1.5 Kort over nitrat i det øvre ilt holdige grundvand på Nordsamsø. Med røde signaturer er vist, hvor der er et nitratindhold over 50 mg/l, mens blå farve viser, hvor der er under 50 mg/l. /1/ Figur 1.6 Kort der viser, hvor dybt nitratfronten ligger under kote 0, dvs. under havniveau. Bestemmelsen af nitratfrontens beliggenhed er her baseret på farveangivelsen på de gennemborede jordlag i alle boringer på Nordsamsø, hvorfra der fi ndes jordartsbeskrivelser med farveangivelse. Vandanalyser og filterplaceringer, hvor sådanne fi ndes, har været inddraget i vurderingen, hvor der kunne være tvivl med hensyn til farveangivelsen af de gennemborede jordlag. /1/ Kvaliteten af grundvandet i området er overvejende god. En del steder udgør nitrat dog et betydeligt problem. Nitratbelastningen i området kan illustreres på to forskellige måder: dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebestemmelser af jordprøver, der afspejler oxidationsdybden. Kortet i figur 1.5 viser, hvor stort nitratindholdet i vand fra boringer på Nordsamsø er. Det fremgår, at et højt nitratindhold ikke er begrænset til enkelte lokaliteter på Nordsamsø men udbredt til stort set hele nordøen. Figur 1.7 viser, at alle markvandingsboringer indvinder vand med nitrat, og at kun ca. 20% af dem indvinder med et indhold under grænseværdien på 50 mg/l. /1/ 8

11 Indvinding Indvinding (m 3 /år) Markvanding (m 3 /år) Beskrivelse af indvindingsstruktur 1 Aktuel Aktuel Aktuel indvinding svarende til indvindingsmængder fra Dette gælder både for vandforsyning og markvanding. 2 Tilladelser Aktuel Indvindingsmængder svarende til tilladelser for 2003 er anvendt. 3 Øget 50% Indvindingsmængder svarende til tilladelser for 2003 er anvendt. Indvindingen til markvandingsbrug øges desuden med m 3 /år, ligeligt fordelt på 4 boringer. 4 Aktuel 50% Indvinding som i scenario 1. 5 Tilladelser 50% Indvinding som i scenario 2. 6 Øget Aktuel Samlet indvinding som i scenario 3, men hvor indvindingen ved Nordsamsø Vandværk er fordelt på yderligere en ny boring, så der er i alt 5 indvindingsboringer. 7 Øget 50% Indvindingen ved Nordsamsø Vandværk er som i scenario 6, mens indvindingen hos markvanderne øges til 2 tilladelsen for Øget 50% Indvindingen ved Nordsamsø Vandværk er som i scenario 6, mens indvindingen hos markvanderne øges til 4 tilladelsen for Tabel 1.1 Scenarieberegninger, kombinationer af klima og indvindingsstruktur og -mængde. Aktuel indvinding svarer til den indberettede indvinding i /2/ Også farven af de gennemborede jordlag viser helt uafhængigt af vandanalyserne, hvor stor nitratudbredelsen er og hvor dybt i magasinet, nitraten er trængt ned, hvilket er illustreret på kortet i figur 1.6. Her ses, at nitratfronten flere steder ligger 10 m eller mere under havniveau. Det betyder, at der ikke er langt fra den nederste grænse for det nitratholdige grundvand ned til det salte grundvand, som jo ligger højere, jo nærmere man kommer kysten, og jo mindre nedbøren har været den foregående periode. Vandkvalitet i markvandingsboringer Hvis man går mod øst uden for indsatsområdet og kigger på vandkvaliteten for vandet fra markvandingsboringerne, viser det sig, at alle nuværende markvandingsboringer indvinder vand med nitrat. For ca. 80% af boringernes vedkommende ligger nitratindholdet over de 50 mg/l, som er grænseværdien for drikkevand, jf. figur 1.7 Det relativt høje nitratindhold er ikke et problem i forhold til markvanding, men det belyser meget godt, hvilke tiltag der ville have været nødvendige, hvis der skulle have været fastholdten fortsat indvinding af drikkevand i samme område, som det intensive jordbrug foregår i mod øst, hvor de fleste marvandingsboringer ligger, jf. figur Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb integreret i en hydrologisk model for at beregne grundvandets strømningsveje, herunder de områder, hvor grundvandet dannes til de enkelte vandværker ved Indvinding Klima Indsatsområde Tabel 1.2 Vandbalancer beregnet indsatsområdet og modelområdet. Angivelser er i mm/år. /2/ Modelområde Scenario Nettonedbør Scenario Nettonedbør Oppumpning Indstrømning Udstrømning Nettonedbør Oppumpning Indstrømning Udstrømning 1 Aktuel Aktuel Tilladelser Aktuel Øget 50% Aktuel 50% Tilladelser 50% Øget Aktuel Øget 50% Øget 50%

12 Scenario 2 Scenario 5 narierne spænder vidt. I den ene ende har vi scenarium 1 med en indvinding som den aktuelle i 2003 og en nettonedbør som den gennemsnitlige i 20 årsperioden fra 1983 til I den anden ende har vi scenarium 8, hvor nedbøren er lav, som det periodevis er tilfældet, og hvor vandindvindingen er sat til den aktuelle indvindingstilladelse og yderligere suppleret med 4 nye markvandingsboringer med en indvindingstilladelse på hver m 3 /år og hvor effekten af at markvanding foregår over en begrænset del af året på omkring 3 måneder er synliggjort ved at foretage udregningerne for denne del af indvindingen med 4 gange den aktuelle indvindingstilladelse. Der er beregnet oplande til indvindinger fra såvel vandværksboringer som gartneri- og markvandingsboringer. Det skal imidlertid understreges, at jo mindre vand, der indvindes fra den enkelte boring, jo mindre vil oplandene være, og jo mindre præcist vil de oplande, der er beregnet med grundvandsmodellen, være afgrænset. Scenario 7 Figuren viser de grundvandsdannende oplande. De gule områder er grundvandsdannende oplande til indvindingsbo ringer, mens de grønne områder er grundvandsdannende oplande til markvandingsboringer og reservoier Figur 1.8 Grundvandsdannende oplande, scenario 2, 5 og 7. /2/ På figur 1.8 er de grundvandsdannende oplande for scenarium 2, 5 og 7 vist. Beregningerne baserer sig på de forudsætninger, som fremgår af tabel 1.1. Det, som er vist på figur 1.8, er startpunkterne for de vandpartikler, som i modellen sendes af sted, og som opfanges i indvindingerne. Oplandene til vandforsyningsboringerne er vist med gult, mens oplandene til markvandingerne er vist med grønt. De grundvandsdannende oplande til Nordsamsø Vandværks boringer ligger stort set inden for indsatsområdet, hvilket betyder, at grundvandet til vandværkets boringer dannes inden for indsatsområdet. Omvendt ligger oplandene til markvandingerne for de flestes vedkommende uden for indsatsområdet. forskellige indvindingsstrategier og størrelser af nettonedbør og dermed grundvandsdannelser. Scenarier kørt med grundvandsmodellen er kort beskrevet i tabel 1.1 De forskellige scenarier beskriver konsekvensen af vandindvinding under forskellige forhold hvad angår de to vigtigste forhold, nemlig indvindingsmængder og nettonedbør. Sce- I scenario 7, som beskriver en periode med lav nedbør og 4 ekstra markvandingsboringer, ses, at nogle af markvandingsboringerne henter vandet betænkeligt tæt på kysten med risiko for lokal saltvandsoppumpning. 10

13 1.5 Vandbalance og vandføringsreduktion Tabellen i tabel 1.2 viser vandbalancerne fra modelberegninger for de enkelte scenarier for såvel indsatsområde Samsø Nord, som for hele modelområdets landområde, dvs. hele nordøen. Der er tale om middeltal for en 20 års periode fra 1983 til 2003, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model. Der er ingen overfladevandssystem af betydning, så vandbalancesystemet er forholdsvis enkelt at definere og op stille på Nordsamsø. For grundvandssystemet kan det beskrives ved de tre elementer nettonedbør, oppumpning og udveksling med randen. Grundvandet dannes således af nettonedbøren og den mængde, som ikke indvindes, vil strømme ud til havet. Dvs. for modelområdets vandbalance gælder, at indstrømning og udstrømning, som er defineret i tabellen, er mængder, som strømmer ind/ud til havet. Vandbalancerne peger på, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand inden for indsatsområdet til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser. Faktisk løber den største del af den årlige nettonedbør ud i havet. Øens geologi, den begrænsede afstand til havet og den lave grundvandsstand betyder, at det ikke er praktisk muligt at oppumpe en særlig stor del af den årlige grundvandsdannelse uden helt specielle foranstaltninger i form af omfangsdræn, en mængde korte boringer og/eller vandhuller tæt på kysten. Selvom der ifølge de foretagne modelberegninger kun sker indstrømning af saltvand fra havet i forbindelse med scenario 8, er der andre af scenarierne, hvor der også vil være betydelig risiko for indtrængning af saltvand i form af en saltvandskile. Specielt i år med lille nettonedbør vil der være risiko for saltvandsindtrængning. Scenario 2 Scenario 5 Scenario Påvirkning af grundvandspotentialet Grundvandspotentialets beliggenhed har betydning i relation til indvindingsfiltrenes placering og risiko for indtrængning af saltvand. I forhold til risikoen for indsivning af saltvand viser flere af de simulerede potentialer, at der er en risiko. Figuren viser det simulerede grundvandspotentiale i det primære grundvandsmagasin Figur 1.9 Simuleret grundvandspotentiale, scenario 2, 5 og 7. /2/ Generelt ligger grundvandspotentialet lavt i forhold havniveau (kote 0 meter). Det målte potentiale i april 2002 viser ikke målte potentialer over kote +2 meter. Derfor tåler magasinet ikke store sænkninger. Det simulerede potentiale for scenario 2 er vist på figur 1.9. Indvindingen svarer til den aktuelle tilladelse. Grundvandsspejlet sænkes i forhold 11

14 Scenario Indvinding Nettonedbør Vurdering 1 Aktuel Aktuel Acceptabel 2 Tilladelser Aktuel Acceptabel 3 Øget 50% Kritisk 4 Aktuel 50% Kritisk 5 Tilladelser 50% Kritisk 6 Øget Aktuel Acceptabel 7 Øget 50% Meget kritisk 8 Øget 50% Meget kritisk Tabel 1.3 Vurdering i forhold til saltvandsindtrængning. til scenario 1, men sænkningen er begrænset og ikke større end 0,25 m. Den største sænkning ses ved boring Situationen ser ud til at være holdbar, men saltvandsgrænsen ved boring ligger meget højt og er derfor meget følsom for ændringer. Det simulerede potentiale for scenario 5 er ligeledes vist på figur 1.9. Indvindingen svarer til tilladelsen, som også er benyttet i scenario 2, men nettonedbøren er reduceret til det halve. Det højeste potentiale ligger omkring kote 0,75 meter lokalt på den nordlige del af Nordsamsø og ligger forholdsvis lavt på den sydlige del. I forhold til risiko for saltvandsindtrængning vurderes situationen kritisk, specielt på den sydlige del, hvor der indvindes drikkevand ved boring DGU nr og boring DGU nr Scenario 7 repræsenterer en situation med en kraftig forøget indvinding på hhv. 65% set i forhold til tilladelsen. Potentialerne i de to situationer er meget kritisk i forhold til risikoen for saltvandindtrængning. I tabel 1.3 er gengivet en oversigt for de forskellige scenarier med hensyn til vurdering af risikoen for saltvandsindtrængning (stammer fra Grundvandsredegørelsens del II, som indeholder konsulentfirmaet Rambøll s sammenfatning af opstilling af og beregninger med grundvandsmodellen for Nordsamsø.) 1.7 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Magasinsårbarhed og vandværkssårbarhed Den geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegningen af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes iboende, geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. Under udarbejdelse af indsatsplanen fastlægges det enkelte vandværks/kildepladsens aktuelle sårbarhed, den såkaldte Vandværkssårbarhed. Fra nogle kildepladser indvindes nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan fx være truffet nitrat i koncentrationer langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til den nuværende indvindingsboring med den nuværende indvinding, vil vandværkets eller kildepladsens sårbarhed Magasinsårbarhed: Den geologiske kortlægning har bl.a. til formål at udpege områder med sårbart grundvand. Magasinet kan specielt være sårbart i forskellig grad over for nitrat. Vandværkssårbarhed: Under udarbejdelse af indsatsplanen beskrives det enkelte vandværks eller kildepladsens aktuelle sårbarhed, hvor vandværkets sårbarhed vurderes i forhold til den aktuelle boringsudbygning og den aktuelle indvindingstilladelse. Et vandværks sårbarhed eller sårbarheden af den enkelte kildeplads kan under visse omstændigheder være lille, selvom der indvindes fra et sårbart magasin. over for nitrat blive klassificeret som lille. Der er da tale om at kildepladsen har en lille vandværkssårbarhed, mens magasinet har en stor magasinsårbarhed. Det er således udelukkende vandværkssårbarheden, der får umiddelbare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne /indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering, og det skal vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. Århus Amt har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinets naturlige beskyttelse og sårbarhed i indsatsområde Samsø Nord. På den baggrund er hele indsatsområdet erklæret for et meget sårbart område, hvor grundvandet er særligt sårbart over for nitrat og andre forureningstyper, herunder pesticider, der ikke er let nedbrydelige. 12

15 Ved vurderingen er der taget hensyn til tykkelsen af de lerlag, der findes tættest på jordover fladen (0-30 m under terræn), jordlagenes evne til at rense vandet for uønskede stoffer (de geokemiske forhold) og de nuværende og formodede, fremtidige indvindingsforhold. Derudover er oplysningerne fra en lang række boringer detailundersøgt med henblik på at give en fyldestgørende beskrivelse af de lokale geologiske og kemiske forhold. Sårbarhedsvurderingen af magasinet tager udgangspunkt i sårbarheden over for nitrat, således som det fremgår af zoneringsvejledningen. I zoneringsvejledningen tages der udgangspunkt i tykkelsen af sammenhængede lerlag, når sårbarheden skal klassificeres. Klassificeringen bygger på en kombineret viden om den geologiske opbygning af områderne: (geofysiske) lerlagstykkelser baseret på geofysiske målinger, de tilgængelige vandanalyser, kendskab til grundvandets strømningsforhold, observerede lerlagstykkelser i boringer samt oxidationsdybder vurderet ud fra borejournaler. Klassificering af magasinsårbarheden Klassificering af grundvandets sårbarhed magasinsårbarhed Nitratsårbarhed: Stor Nogen Lille Anden Sårbarhed Stor nitratsårbarhed bruges som betegnelse for områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 meter. I sådanne områder er der ligeledes påvist nitrat i grundvandet, uanset om der også forekommer dybe magasiner, der i øvrigt kan betragtes som velbeskyttede under de sårbare grundvandsførende lag. Forekomst af anoxisk vand er her specielt et tegn på, at nitrat er ved at trænge ind i de reducerede lag, og at nitratfronten bevæger sig ned i magasinet. I områder, hvor der ikke eksisterer tilstrækkeligt med oplysninger i form af vandanalyser, bygger vurderingen primært på geofysiske lerlagstykkelser samt lerlagstykkelser og oxidationsdybder fra boringer. Det samme gælder områder, hvor der, ud fra analogibetragtninger mht den geologiske opbygning af områderne, kan forventes en stor indtrængningsdybde for nitrat. Nogen nitratsårbarhed bruges som betegnelse for områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 m, men iøvrigt vurderes at være en mindre risiko for nitrat i grundvandet. Dette kan f.eks. skyldes, at den samlede lerlagstykkelse er tæt på 15 m og/eller er sammenhængende i lidt større områder, eller at der er en opadrettet trykgradient under de nuværende indvindingsforhold. Lille nitratsårbarhed er betegnelsen for områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. på grund af en kombination af følgende forhold: stor lerlagstykkelse, fravær af magasin, opadrettet trykgradient, tørv og gytje i de allerøverste jordlag. Anden sårbarhed anvendes endelig som betegnelse for områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. fordi der er tørv og gytje i de allerøverste lag, men hvor der er indikationer på, at anden forurening forekommer eller, at der er forhold, som peger på, at der er alvorlig risiko herfor. Sårbarhed i Samsø Nordområdet Hele Samsø Nord-indsatsområdet er karakteriseret som område med stor nitratsårbarhed. Fra boringer kan det konstateres, at nitratfronten stort Figur 1.10 Nitratsårbarhed i Samsø Nord-området. /1/ set overalt er nået ned i stor dybde af grundvandsmagasinet og fra de geofysiske målinger kan man se, at der ikke findes lerdæklag oven over grundvandsmagasinet, som er tykke nok til at yde en naturlig beskyttelse mod nedsivende, meget nitratholdigt vand fra intensivt dyrkede marker. Magasinsårbarheden er med andre ord stor. På figur 1.10 er vist det sårbare område inden for indsatsområdet Afslutning I dette kapitel er gengivet de væsentligste resultater fra den detailkortlægning, som er gennemført for indsatsområde Samsø Nord. En mere grundig gennemgang af resultaterne og kortlægningen kan findes i dokumentationsrapporten Redegørelse for grundvandsressourcerne i Samsø Nord-området, der består af to delrapporter. Anbefalinger til fremtidig overvågning af grundvandsressourcerne behandles i næste kapitel. 13

16 2. Anbefalinger vedrørende fremtidig overvågning og beskyttelse af grundvandet I dette kapitel fremsættes forslag til overvågning af grundvandet såvel i indsatsområdet som udenfor, idet en fremtidig stabil vandforsyning og markvandingssituation forudsætter en sammenhængende planlægning og administration. Overvågningen handler såvel om mængde som om kvalitet. Derfor er der behov for at følge variationer i grundvandsstanden, i de oppumpede vandmængder og i grundvandets kemiske sammensætning. I det følgende gives en række bud på sådanne overvågningsmuligheder, dels med hensyn til overordnet strategi og dels konkret med hensyn til, hvor og hvordan en sådan overvågning kan føres ud i livet. Der tages her ikke stilling til overvågning i forhold til konkrete punktkilder og kendte forureninger, idet dette emne vil blive behandlet i anden sammenhæng. Der er ikke i denne rapport taget stilling til, hvorledes data, indsamlet efter vedtagelsen af indsatsplanen, skal sammenstilles og hvilken instans, der skal bearbejde data, og på dette grundlag tage de nødvendige initiativer til at justere virkemidlerne i indsatsområderne, eller på anden måde håndtere de problemer, som overvågningen kan identificere med hensyn til den fortsatte indvinding. Det anbefales dog, at der mindst en gang hvert andet år laves en sammenstilling af data og en vurdering af, om der er behov for opdatering af den hydrologiske model. I dette kapitel er der foretaget en indramning af visse tekstafsnit, hvori er anført retningslinier for handlinger, som Århus Amt ønsker foretaget af enten amt, kommune, vandværker eller øvrige indvindere. 2.1 Overordnet strategi for overvågning af grundvandsstanden Formål Systematiske observationer over variationer i grundvandsstanden og indvindingsmængderne er forudsætningen for at kunne vurdere, om det er nødvendigt at foretage justeringer i det eksisterende indvindingsmønster. Disse data indsamles til dels allerede i dag af Århus Amt i forbindelse med GRUMO-overvågningen, og af vandværket. Der skal suppleres med pejlepunkter, så der kan etableres et varslingssystem, der kan identificere uønskede ændringer i miljøtilstanden og derudover sikre en høj grad af sikkerhed med hensyn til de beslutninger, der træffes på baggrund af prognoseværktøjer, som f.eks. grundvandsmodellen. Et vigtigt formål med denne dataindsamling er at vurdere konsekvenserne af eksempelvis ændrede oppumningsmønstre eller klimatiske forandringer på de vandmængder, der er til rådighed for vandforsyning. Overvågning af grundvandsstanden har således til formål at sikre, at en eventuel overudnyttelse af grundvandsressourcerne i området bliver konstateret i tide. Et andet vigtigt formål har med opdateringen af grundvandsmodellen at gøre. En afgørende forudsætning for at vurdere, om den opstillede grundvandsmodel er i stand til at give tilstrækkeligt pålidelige prognoser for, hvor meget vandindvindingen påvirker vandressourcerne i området, er, at man på velvalgte steder følger ændringerne i grundvandsstanden. Viser det sig, at de modelberegnede konsekvenser af den aktuelle oppumpning ikke holder stik, skal observationer af grundvandsstanden medvirke til at justere grundvandsmodellen, så modelberegningerne løbende bliver forbedret. De oppumpede vandmængder indberettes i dag af vandindvinderne til kommunen, der videresender oplysningerne til amtet, jf. Vandforsyningsloven. Det er af afgørende betydning for administrationen af vandressourcen, at samtlige indvindinger indberettes korrekt hvert eneste år. Ansvaret for fremskaffelsen af korrekte data ligger hos vandindvinderne. De pejlinger, som vandforsyningerne selv udfører, skal i dag indberettes til amtet som tilladelsesmyndighed. Det er af stor betydning for administrationen af vandressourcen, at disse pejlinger udføres korrekt, således at troværdige data indberettes hvert år. Overvågning af grundvandsstanden i området skal ske ved pejling i udvalgte, hensigtsmæssigt placerede boringer i området. Dette kan dels ske i særlige pejleboringer tilknyttet det enkelte vandværk, dels i strategisk placerede pejleboringer, der på et overordnet niveau dækker den samlede tilgængelige ressource i området. På denne måde dækkes såvel de udnyttede dele af magasinet som potentielt fremtidige indvindingsområder. 14

17 2.2 Overordnet strategi for overvågning af grundvandskvaliteten Formål Overvågning af vandkvaliteten i et sårbart område skal leve op til to formål: For det første skal kvaliteten af det nydannede grundvand overvåges, så der kan laves effektmålinger og kontrol af en eventuel iværksat indsats i området. En sådan overvågning vil også kunne bruges til at konstatere ændringer i de hydrauliske forhold som følge af vandindvinding eller klimaændringer. For det andet skal den overordnede grundvandskvalitet i de centrale dele (øvre og nedre) af grundvandsmagasinet overvåges med hensyn til mere langsigtede ændringer i grundvandskvaliteten. Med hensyn til specielt nitratbelastningen, kan udviklingen i udvaskningen af nitrat i forhold til de fastsatte miljømål overvåges dels gennem modeller over nitratudvaskningen, dels gennem etablering af sugeceller på særligt sårbare arealer, hvor modelberegningerne viser, det kan være vanskeligt at nå de fastsatte miljømål. Overvågning af grundvandets kvalitet i indsatsområdet skal baseres på: Vandværkets egenkontrol af indvindingsboringerne, den eksisterende overvågning i GRUMO-området evt. nyetablerede boringer, som alene er indrettet til overvågningsformål. Det er af afgørende betydning for administrationen af vandressourcerne, at samtlige analyser fra vandforsyningen (på nær driftsanalyser) indberettes til amtet via laboratorierne, og at vandværket lader alle data være tilgængelige for indberetning, også de der ligger ud over de lovpligtige analyser. Tidsperspektivet Overvågning af grundvandets kvalitet sker i fire dimensioner, nemlig tid og rum. Den rumlige overvågning bygger på den konfiguration af filtre, der udvælges til overvågningsformål. Den tidslige udvikling af vandkvaliteten skal identificeres ved en nøje fastlagt prøvetagningsstrategi, der sikrer en rimelig fastlæggelse af udgangspunkt og udviklingstendenser. Da grundvandets kvalitet omvendt ændrer sig langsomt, idet der ofte kun sker en vertikal forskydning af grundvandet på cm/år, skal der være en god overensstemmelse mellem prøvetagningsfrekvens og de forventede forandringshastigheder i selve grundvandet. Jo nærmere grundvandsspejlet en boring er filtersat, jo hurtigere kan forandringer i grundvandskvaliteten som følge af ændret arealanvendelse identificeres i vandprøverne. Dertil kommer at variationer i grundvandsspejlet hen over året, og fra år til år, i et vist omfang kan medføre variationer i grundvandskvaliteten. Det øverste, nydannede grundvand har således størst behov for hyppig overvågning. Årlige analyser kan være nødvendige for at tilvejebringe et statistisk sikkert grundlag for at vurdere ændringer i grundvandets kvalitet. Overvågningen af grundvandet i de dybereliggende dele af grundvandsmagasinet kan ske med væsentlig lavere hyppighed med analyser hvert 3. eller 5. år, idet eventuelle trends kobles til viden om udviklingstendenserne i det øverste nydannede grundvand. Af hensyn til fastlæggelse af udgangskoncentrationen er det i alle filtre nødvendigt med hyppigere analyser i de første år efter en nyetablering. Her anbefales det at udtage prøver hvert halve år de første 2-3 år, idet det kræver 3-5 analyser at fastlægge en statistisk sikker udgangskvalitet. Tilsvarende vil det som regel kræve mindst 5 analyser, før det er muligt at identificere en sikker udviklingstendens, hvilket med årlige analyser vil betyde, at det først efter 5-7 års overvågning er muligt at identificere sikre udviklingstendenser i grundvandet i forhold til udgangspunktet. Anbefalede analysehyppigheder: Alle nyetablerede filtre: 2 årlige prøver i 2-3 år. Øverste, nydannede grundvand: prøvetagninger hvert år. Dybere dele af grundvandsmagasin: prøvetagning hver år. Analyseprogram Formålet med at overvåge grundvandets kvalitet er ud over den indledende tilstandsbeskrivelse, dels at kunne lave effektmålinger af indsatsplanen og dels at identificere uønskede udviklingstendenser. Uønskede udviklingstendenser kan blandt andet skyldes ændringer i vandindvindingen. Eksempelvis kan etablering af nye indvindingsboringer ændre trykforholdene og dermed ændre strømningsmønsteret i grundvandet. Herved kan ungt, potentielt forurenet grundvand langt hurtigere nå frem til de dybere lag i grundvandsmagasinet. Derudover er det nødvendigt at analysere for saltvand i de dybe dele af magasinet, hvor der er risiko for at ændrede trykforhold mobiliserer salt havvand. 15

18 For at opfylde formålene med overvågning skal det relevante analyseprogram bestå af analyser for hovedbestanddele og pesticider. I det centrale magasin bør CFCdateringer udføres f.eks. hvert 5. år for at kunne verificere ændringer i strømningsmønsteret, der medfører, at yngre vand trækkes mod dybere lag. Overvågning af det øverste nydannede grundvand Effektmålinger af indsatsplanen og overvågning af grundvandet i det sårbare område er særligt vigtig i det øverste nydannede grundvand. Det er afgørende, at de overvågningsboringer, der skal monitere en eventuel effekt af indsatsplanen, er i hydraulisk kontakt med de arealer, der er i spil. Samtidig er det nødvendigt, at strømningstiden fra terræn til filtrene er kort. Man skal være opmærksom på, at strømningstiden fra udvaskning til det øvre grundvand i praksis vil ligge på mindst 10 år og derover i de grundvandsdannende oplande i de vestligt beliggende bakker. Overvågning af de dybere dele af grundvandsmagasinet Overvågning af vandkvaliteten i de centrale og dybere dele af magasinet skal bygge på flere elementer. For det første vandværkets egenkontrol i produktionsboringer og pejleboringer og for det andet overvågning i boringerne i GRUMO-området, som for nærværende varetages af Århus Amt. Overvågning af udvaskning fra rodzonen Overvågning af udvaskning af nitrat fra rodzonen er en indirekte måde at vurdere fremtidens grundvandskvalitet på, for så vidt angår nitratkoncentrationen i de iltede lag, men det giver ingen oplysninger om nitrats udbredelse i grundvandet. Overvågningen kan ske dels ved modelberegninger af udvaskningen i de sårbare områder, dels som faktiske målinger i sugeceller. I det omfang, der overvåges med sugeceller, er det vigtigt at der etableres tilstrækkeligt mange celler til at få et statistisk korrekt mål for udvaskningen, idet den varierer meget betragteligt hen over en mark. Derudover kan udvaskningen variere meget fra år til år, hvorfor der i modelsammenhæng er behov for udvaskningsberegninger ud fra såvel sande klimadata som for et standard klima. Øvrige anbefalinger Generelt med hensyn til overvågning af grundvandsressourcerne i indsatsområde Samsø Nord kan der peges på følgende forhold: Det anbefales, at man husker omprøvning og en ny analyse i tilfælde af en overskridelse af grænseværdier, så man undgår at drage for vidtgående konklusioner ud fra en enkelt analyse, idet der skal tages højde for, at der kan foreligge en fejlanalyse. Nye overvågnings- eller indvindingsboringer skal så vidt muligt indrettes, så de kan opfylde flere formål, såfremt der er anført behov for nye boringer på en lokalitet af flere forskellige grunde. Udbygning med flere filtre giver mulighed for prøvetagning og pejling i forskellige niveauer i magasinet. I de tilfælde, hvor eksisterende boringer, der her er udpeget til overvågningsformål, af den ene eller anden grund alligevel ikke vil kunne benyttes, skal etablering af erstatningsboringer iværksættes. 2.3 Konkrete anbefalinger til sikring af drikkevandsressourcen I dette afsnit fremlægges en række anbefalinger omkring den fremtidige overvågning af grundvandet såvel inden for indsatsområdet som uden for indsatsområdet, da der er en væsentlig gensidig afhængighed. Inden for indsatsområdet A) Indsatsområdet justeres: Det foreslås, at indsatsområdets udstrækning justeres som følge af de resultater, der er kommet ud af henholdsvis detailkortlægning og modelberegninger. Indsatsområdet foreslås ændret på følgende måde: Der udvides med et nordligt område, hvor den nuværende grænse flyttes mod nordøst som vist på kortet i figur 2.1 med baggrund i behovet for at kunne placere yderligere en vandforsyningsboring i dette område. I forbindelse med modelberegningerne er der forsøgsvis placeret en indvindingsboring på grænsen af det nuværende indsatsområde, og dette medfører, at det grundvandsdannende opland strækker sig uden for indsatsområdet svarende stort set til den foreslåede udvidelse. Der formindskes ved at fjerne en midterdel af indsatsområdet mellem indvindingsboringerne Nordby 6 og Nordby 12 som vist på figur 2.1. Baggrunden for at det vurderes forsvarligt, at denne del udgår af indsatsområdet, er, at det ved prøveboring i området ikke har vist sig muligt at finde tilstrækkeligt ydedygtige, grundvandsførende lag i den del af det fjernede område, som ligger i tilstrækkelig afstand af kysten og de øvrige indvindingsboringer. Reduktionen af indsatsområdet her omfatter et større areal end det, der foreslås tillagt den nordlige ende af indsatsområdet. 16

19 B) Reduktion af nitratudvaskning i indsatsområdet Hele det nuværende indsatsområde og den foreslåede udvidelse mod nord er karakteriseret ved at have stor nitratsårbarhed. Som det fremgår af redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø, er det afgørende for den fremtidige vandforsyning, at den fremtidige nitratudvaskning bliver mindre end den, der har givet ophav til det nitratindhold, der gennem en årrække har kunnet måles i grundvandet. Fra en indsats sættes ind til effekten er slået fuldt igennem i grundvandet vil der gå lang tid. De fleste steder på Nordsamsø er det den mindste del af grundvandsmagasinet, der stadig er nitratfrit, og mange steder er nitraten nået helt ned til bunden af magasinet. Figur 2.1 Forslag til ændringer af OSD-område og indsatsområde Samsø Nord. C) Overvågning i indsatsområdet Det må forventes, at overvågning i form af pejlinger og eksempelvis ledningsevnemålinger (saltholdighed) efterhånden vil komme til at foregå med udstyr, der kan måle kontinuert, og det vil være nødvendigt at kunne holde særligt nøje øje med udviklingen i visse perioder, Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis vandværket kan fungere som lokal dataformidler, hvortil de enkelte måleapparater fra såvel vandværkets egne boringer som fra markvanderes boringer i givet fald vil kunne sende måledata løbende, så det bliver muligt at tilgå overvågningsdata ét sted via eksempelvis internettet. Vandværket forestår den del af overvågningen, som handler om pejling og gennemførelse af det lovpligtige vandanalyseprogram for egne boringers vedkommende. I forbindelse med fornyelsen af indvindingstilladelsen vil det blive fastlagt, i hvilket omfang data fra vandværkets overvågningsprogram skal indberettes til vandressourcemyndigheden. Såfremt GRUMO-overvågningen ikke længere fortsætter i sin nuværende form, skal der tages stilling til, hvilke af overvågningsboringerne inden for indsatsområdet, der skal indgå i et fortsat overvågningsprogram, og hvilke boringer vandværket i givet fald bør have til opgave at foretage overvågning i. D) Markvanding i indsatsområdet Der udstedes ikke nye tilladelser til at foretage indvinding til markvandingsformål inden for indsatsområdet. Baggrunden er, at den meget årstidsbestemte indvinding vil kunne påføre indvindingen af vand til drikkevandsformål store problemer ved betydelige periodevise afsænkninger med det resultat, at saltvandsopkoning og nitrat, der trækkes ned i filtrene, vil kunne true indvindingen. To markvandingsboringer inden for indsatsområdet anbefales nedlagt som markvandingsboringer. Det drejer sig om DGU nr og DGU nr For boring DGU nr er det største problem, at indtrængningen af saltvand vil være betydeligt øget, hvis der pumpes koncentreret fra denne i vandingssæsonen. For boring DGU nr medfører placeringen en stærk begrænsning i mulighederne for at omplacere eller placere yderligere vandforsyningsboringer i den sydlige del af indsatsområdet. For de øvrige markvandingsboringer, DGU nr , DGU nr og b, DGU nr og DGU nr , der ligger lige på eller lige inden for indsatsområdets rand, kan indvinding fortsætte på det niveau, den seneste tilladelse har lydt på.. En forudsætning for at de kan fortsætte som markvandingsboringer er dog, at der monteres kontinuerte pejlere og ure, som er i stand til at måle den oppumpede vandmængde og videresende oplysningerne til en eventuel dataserver på vandværket. Ved vanding af markafgrøder i indsatsområdet bør nitratindholdet i vandingsvandet indgå i gødningsregnskabet. Uden for indsatsområdet Denne redegørelse drejer sig først og fremmest om forholdene inden for indsatsområdet. Imidlertid er der en uløselig sammenhæng mellem de ressourcer, der kan stilles til rådighed for vandforsyning og de, der kan stilles til rådighed for markvanding. En ajourføring af det administrative grundlag, der stammer tilbage fra 1983, og som indvindingstilladelserne har været baseret på, forudsætter en samlet plan. Derfor er det også relevant her at gøre rede for de for forhold, der bliver afgørende i forbindelse med udstedelse af frem- 17