Numeracy Hvad og hvorfor?

Transkript

1 Rødovre Numeracy Hvad og hvorfor? Michael Wahl Andersen,

2 Børn/elever anvender matematik uden, at de egentlig er sig bevidste om, at det er matematik, de anvender Er på besøg i 0. klasse. Lisa der sidder og tegner, og samtidig fortæller hun: Min bedste veninde var med Vi lavede også kanelsnurrer. Jeg fik otte!!, og hun fik syv. Jeg havde en mere. Jeg fik nemlig en af min søster. Jeg noterer hurtigt hendes fortælling ned, og mens vi gør det, siger hun forundret: Hvorfor skriver I det? Det har jo ikke noget med matematik at gøre. 2

3 Verden er fuld af matematik - det gælder bare om at se den Den 4-årige der hjælper med at veje æbler og finder 3 brød Den 2-årige der skal have to halve skiver brød og et helt glas vand til frokost Den 3-årige der vil gå ned til søen i stedet for at gå hjem Den 5-årige der dækker bord Den 1-årige der først vågner, får morgenmad og derefter skal i vuggestuen 3

4 Hvorfor er der fokus på Numeracy/matematisk opmærksomhed? 4

5 Hvorfor numeracy? Alle børn udvikler grundlæggende uformelle matematiske begreber før skolestarten uanset kulturel og socioøkonomisk baggrund Alle børn har de forudsætninger, der skal til, for at lære matematik. (Ginsburg, 1997) De er medfødte 5

6

7 Hypotesen At en tidlig indsats, der inddrager børns matematiske opmærksomhed, kan bidrage til at udvikle børns interesse og fastholde deres glæde ved læring At en tidlig indsats der inddrager børns matematiske opmærksomhed, kan bidrage til at de bliver bedre til at navigere i de omgivelser/miljøer de færdes i. Numeracy giver kvalitet i omverdens bevidsthed. 7

8 Hvad er matematisk opmærksomhed? 8

9 Matematisk opmærksomhed er en kompleks opmærksomhedsfunktion, som børnene tilegner sig i relation til pædagoger. Udvikling af matematisk opmærksomhed fordrer, at pædagoger i samarbejde med børnene opbygger en fælles opmærksomhed på at omverdenen kan beskrives i rum, form og tal. Pædagoger spiller derfor en central rolle i udviklingen af børnenes matematiske opmærksomhed. 9

10 Hvilken matematik taler vi om? 10

11 Man kan analysere matematikken ud fra et fagligt ståsted ved at se på hvordan børn anvender og møder tælling, tal, geometri og måling. eller Man kan analyserer børns oplevelser og udfordringer ved at se dem i relation til de situationer og de aktiviteter børnene tager del i. 11

12 Et andet perspektiv på matematisk opmærksomhed? Men hvis vi skal få øje på børns matematik, må vi nødvendigvis have fokus rette et andet sted hen. Vi må se og genkende matematik i andre kontekster. Vi må se børns matematiske oplevelser og udfordringer i de situationer og i de aktiviteter, de deltager i. 12

13 Når vi retter fokus på det aktive, legende og udforskende barn bliver handlinger med og om matematik tydelige. Bishop (1991) formulerer 6 fundamentale matematikaktiviteter, der kan lede os på sporet, så vi får en bredere og mere nuanceret opfattelse af hvad matematik er og kan være for børn og voksne i og omkring dagtilbud. 13

14 Seks grundlæggende aktiviteter, der udvikler børns matematiske opmærksomhed Lokalisering: Børn lokaliserer og placerer sig i forhold til omgivelserne for at vide, hvor de befinder sig, og hvordan de skal finde deres plads, eller hvor de skal finde legetøj. Design: Børn ser på ligheder og forskelle, når de fx sorterer deres træklodser efter form og farve. Når børn oplever kunst, arkitektur og håndværk, møder de en mangfoldighed af mønstre, farver og former. Tælling: Børn tæller og anvender antalsord i alle mulige sammenhænge. Børn ved, hvor gamle de er, de lærer turtagning og lærer at dele med hinanden i sociale sammenhænge. Måling: Børn måler og sammenligner. Hvad er højest, hvad er mindst, hvor meget fylder det, hvad vejer det, og hvad koster det? Lege og spil: Børn spiller og leger. Det handler om sanglege, rollespil, fantasilege, terningspil, puslespil eller konstruktive byggerier med blokke eller Lego. Forklaring: Børn forklarer når de prøver at forstå og kommunikere med deres omgivelser. Børn vil gerne fortælle, hvad de mener. 14

15 Lokalisering Hvad sker der, når børn fx finder cyklen, der stod omme bag træet, eller de stiller spandene ind i skuret, så de kan finde dem igen, eller de prøver at huske, hvor de havde stillet kopperne, de skulle drikke saft af. I sådanne tilfælde undersøger og bruger børn afstand og retning, når de bevæger sig rundt. Alle disse erfaringer danner efterånden grundlaget for dannelsen af matematiske begreber som fx ; retning og position i rummet, som beskrives med ord som op, ned, over, ved siden af, under, over, bagved, imellem, først og sidst. Børnene begynder efterhånden at anvende positionsord til at forklare rumlige forhold, såsom bogen er under bordet, eller jeg sidder foran dig. 15

16 Leg der understøtter lokalisering Kram noget der er større end dig selv Sæt dig på noget der er meget stort Kom noget meget småt i din lomme Løb hen til noget der er større end en stol Gem dig bag noget der er meget stort Sæt 3 små ting på række Sæt en klods på noget der er højt Find noget der er mindre end dig Rør ved den største ting du kan finde Rør noget stort og småt på samme tid Sæt dig ovenpå noget stort Find noget du kan ligge under 16

17 Placeringsord Freja (1 år) kan godt li at lege henteleg. En voksen siger: Hvor er bilen Freja? Freja kigger rundt, først på gulvet, hvor hun legede med den tidligere, men der er den ikke længere. Hun går hen og ser ned i kassen med klodser, men der er den heller ikke Den voksne hjælper lidt: Se oppe på hylden Freja Freja vender sig mod hylden og der var den! Små børn anvender ofte kroppen for at udtrykke rumbegreber. Freja forstår alligevel en del af det mundtlige sprog den voksne bruger 17

18 Design 18

19 Mønstre Børn er tidligt opmærksomme på mønstre. Udvikling af mønstergenkendelse er vigtig for børns tilegnelse af matematiske begreber ??? Det er børns evne til at opdage gentagelsen/rytmen i enkle mønstre, der er de første trin til generelt at opdage og forstå systemer, som kan beskrives og forudsiges. 19

20 Problembehandling og perleplader Se, jeg har lavet en blomst altså det er ikke en rigtig blomst, det er bare et mønster 20

21 Tælling Tobias (1½ år) leger på gulvet sammen med en voksen. Han finder to høns i kassen med dyr. Han sætte en høne på hver af den voksnes knæ. Han roder i kassen med dyr og finder en høne mere. Han vil sætte hønen på den voksnes knæ, men bliver forvirret. Han klarer situationen ved at smide alle hønsene på gulvet. Han leger lidt videre med en bil. Pludselig finder han en høne mere. Han finder de andre høns, og sætter to høns på hver af den voksnes knæ. 21

22 Der er morgensamling i Børnegården i Ryesgade Pædagogen spørger: Hvor mange er vi i dag?. En af de yngre børn rejser sig og tæller børnene. Tællingen foregår ved, at han rører hvert enkelt barn på hovedet samtidig med, at han siger et talord: 1, 2, 3, 19, 20, 21. Ved at sige det sidste tal højt og tydeligt og med eftertryk, indikerer barnet, at der er 21 børn i dag. Pædagogen spørger videre: hvor mange plejer vi at være? Et af de andre børn siger: 24 Pædagogen spørger derefter: Hvor mange mangler vi? En af de ældre børn tager sin ene hånd frem. Viser sin tommelfinger og siger 21 derefter tager hun i rækkefølge pegefingeren og siger 22 så langemand og siger 23 og til sidst ringfingeren og siger 24. Hun ser på sine fingre, og tæller igen 1, 2, 3 og siger: Vi mangler tre. 22

23 SFON De fleste børn viser tidlig interesse for tal og tælling. Børn anvender tidligt talord og viser tal med fingrene Børn anvender talord til optælling Hannula har fundet at manglende SFON kan forudsige matematikvanskeligheder 23

24 Bruge ens tallerkener og stille dem på en måde hvor antallet bliver tydeligt Spille spil med terninger Vise med fingrene Ved valg af legetøj skal man være bevidst om at tallene/mængderne er tydelige og overskuelige Antal træder tydeligst frem når Genstandende er ens i form og/eller farve Placeret i kendte mønstre Hvor historien understøtter og ikke dominere 24

25 Den faglige pointe i talforståelse Mængden Tallet sagt Tallet skrevet fem 5 25

26 Fortæl historien Par-arbejde Tag et A4 ark, lad eleverne dele arket i 4 stykker. På hvert stykke papir skal eleverne skrive et tal. Tallene fungerer som spillekort Den første elev lægger et kort, og begynder at fortælle en historie der indeholder tallet Den anden elev lægger et kort og fortsætter historien, der skal indeholde de tal eleven lægger. Så skiftes eleverne til de ikke har flere tal Bent Lindhardt 26

27 Begrebskort 9 4 = 5 Man ser hvor mange man har, så tager man nogen væk, og så ser man, hvor mange der er tilbage. Hvad er (Indhold) Regnestykke Subtraktion Tegning Historie (Proces) En fugl fandt 9 biller. Den spiste 4 biller. Men 5 biller nåede at gemme sig under en sten. 27

28 Fortæl plus historier med disse tal. Tal 1 Tal 2 resultat Fortæl minushistorier med disse tal Tal 1 Tal 2 resultat er 1 fordi 1+3 er 4 28

29 Måling Måling handler først og fremmest om at sammenligne Hvem er højest? Hvilket glas er der mest vand i Hvilke sko er størst? 29

30 Lege og spil 30

31 Sekvens og placering Rækkefølge er centralt i forhold til orientering De tre bukke bruse skulle over en bro, men under broen boede en trold Nogle ord involvere afstande (højst oppe, tæt på, langt fra, ) Ord som foran, under, i midten fortæller om placering i en række. 31

32 Forklaring Line viser tre fingre og siger jeg er så mange år Pædagogen følger op: Er du tre år Nej, jeg er så mange år og holder tre fingre op Saga holder fire fingre op. så meget er jeg, Det er fire De to piger sammenligner fingrene. Du er mere, siger Line og peger på Sagas lillefinger. Jeg har ikke den Det er fordi, at jeg er større siger Saga Line nikker 32