MATEMATIK I DAGTILBUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MATEMATIK I DAGTILBUD"

Transkript

1 MATEMATIK I DAGTILBUD AF HELLE MITZI CHRISTIANSEN, UDVIKLINGSKONSULENT DAGTILBUD ROSKILDE I hverdagen er det vigtigt, at pædagogen udnytter de gyldne øjeblikke, hvor der er hul igennem til at kunne støtte barnets dannelse af grundlæggende matematiske begreber. Hvad kan læring om matematik være i 0-6 års dagtilbud? Giver det over- hovedet mening af tale om matematik i forhold til børn i denne aldersgruppe? Og hvis det giver mening, hvordan kan man så som pædagog inddrage matematiklæring i sin pædagogiske praksis? Det er disse spørgsmål artiklen her giver et bud på. Besvarelsen tager afsæt i lektor i matematik ved UCSJ Bent Lindhardt og lektor i psykologi ved UCC Thorleif Frøkjærs viden på området. Begge har publiceret flere artikler om matematisk opmærksomhed i dagtilbud. Læs også om de tre dagtilbuds erfaringer. De har været på opdagelse i pædagogisk arbejde med børns og deres egen matematiske opmærksomhed side Det korte svar, på om det overhovedet giver mening at tale om 0-6 årige børn og matematik, er ja. Børn har nemlig medfødte evner til at se antal og bedømme størrelser. De undersøger genstande og den virkelighed, de bevæger sig i. Vi ser eksempelvis, at børn parrer ting, kategoriserer, tæller, lægger ting i rækkefølge, har blik for og gengiver former, opdager mønstre og sammenligner størrelser. Vi ser også, at børn udvikler grundlæggende matematiske kompetencer, når de leger. Det gør de, fordi børn øver matematiske kompetencer som problemløsning og logisk tænkning gennem leg. Fx når børn bygger huler. Her skal de finde ud af, hvordan hulen bliver så stor, så de kan være i den, og så den ikke falder sammen. Eller når børn bygger dæmninger i sandkassen, så skal dæmningen helst bygges, så vandet ikke trænger igennem. Helt små børn beskæftiger sig også med logisk tænkning og årsagssammenhæng, når de for eksempel opdager, at der er en sammenhæng mellem den lyd, de kan høre, og den bevægelse de laver, når de ryster en rangle. Vi kan sige, at barnet naturligt gør sig erfaringer med matematiske begreber i sin nysgerrighed for at forstå og handle i sin omverden. Med andre ord er barnet af sig selv matematisk opmærksomt. Af den grund giver det også mening at arbejde pædagogisk med matematisk opmærksomhed i dagtilbud. Men det bør ske som en integreret del af børnenes leg. MATEMATIKLÆRING I DAGTILBUD HVORDAN? En nysgerrig og undersøgende pædagogik, som tager afsæt i børnenes undren, virker stærkt motiverende for de fleste børn. Det er en vigtig indgang til matematiklæring i 0-6 års dagtilbud. Det er vigtigt, at pædagogen er medundrende, guidende og spørgende og går på opdagelse sammen med barnet. 11

2 Thorleif Frøkjær opstiller fem principper for et godt læringsmiljø med fokus på science. De samme principper giver god mening for et læringsmiljø, der skal udvikle matematisk opmærksomhed. Særligt når nysgerrighed som begreb er centralt i Roskilde Kommunes læringsgrundlag. PRINCIPPER FOR ET LÆRINGSMILJØ MED FOKUS PÅ MATEMATISK OPMÆRKSOMHED at pædagogikken tager afsæt i barneperspektivet og i børns undren at der skabes plads til, at børn kan være aktive deltagere og udfolde deres eksperimenter med andre børn og voksne at matematiklæring opstår gennem social interaktion, og her indtager pædagogen en aktiv rolle at pædagogen udvikler viden om og anvender sin matematiske opmærksomhed aktivt i pædagogikken DE GYLDNE ØJEBLIKKE I hverdagen er det vigtigt, at pædagogen udnytter de gyldne øjeblikke, hvor der er hul igennem til at kunne støtte barnets dannelse af grundlæggende matematiske begreber. Et gyldent øjeblik er den situation, hvor den voksne ser, at barnet viser en parathed og søgen efter en handlekompetence. Det kan eksempelvis være en situation, hvor nogle børn vil bygge et tårn helt op til himlen, eller hvor et barn skal dele frugt ud til de andre børn. Hvis det skal lykkes for pædagogen at gribe eller at skabe et gyldent øjeblik, så er det nødvendigt, at pædagogen er observant og har en skærpet opmærksomhed på de muligheder for læring, der er i barnets hverdag. Men hvilke matematiske begreber er det da, pædagogen skal have opmærksomhed på at understøtte? Det kan være grundlæggende talforståelse, som pædagogen kan understøtte ved konsekvent at støtte og udfordre brugen af tal - både som talord og talsymboler og til at bestemme antal. Det kan fx ske gennem spørgsmål som: Hvor mange er vi i dag? Hvor mange kan vi være? Hvor mange mangler? Hvordan kan det skrives? Men det kan også være ved, at pædagogen er særlig opmærksom på, om der kan være matematik i børnenes egne spørgsmål. Fx hvor mange stykker må jeg få? Det fysiske læringsmiljø kan også indrettes, så det fremmer matematisk opmærksomhed og læring. Hav synlige tal og bogstaver i læringsmiljøet og hav måleredskaber, vægte, spil, ting til at sortere og klassificere, konstruktionslegetøj og hulebyggeting til rådighed for børnene Matematisk opmærksomhed har også en vigtig sproglig dimension. Her består det pædagogiske arbejde i bevidst at udvikle børns beskrivelser og forståelser af størrelsesrelationer som fx mindre, større, ældre, færre, flere, yngre, lige store, lige mange, lige gamle. Det samme gælder, når pædagogen støtter børnenes dannelse af begreber om geometriske former fx trekant, firkant og cirkel og simple mønstre og relationer som fx samme form og spejlbillede. Det er ikke væsentligt, at børnene kan bruge mange matematikord som eksempelvis navne på forskellige geometriske figurer. Det er vigtigere, at barnet får fornemmelse af egenskaber ved bestemte figurer. Fx: Er der lige eller buede kanter? (Hvor mange); er der hjørner? (Hvor mange); er to figurer ens? (De kan dække hinanden); Har to figurer samme form, men forskellig størrelse? Er nogle figurer mere regelmæssige end andre? Vi indledte med at stille spørgsmålet, hvad læring af matematik kan være i et 0-6 års dagtilbud. Vi håber at ovenstående giver nogle bud på dette. På de følgende sider kan du læse om tre lokale dagtilbuds erfaringer med arbejdet med børns matematiske opmærksomhed. 12

3 MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I DAGTILBUD PRAKSISFORTÆLLINGER FRA PROJEKTFORLØB I TRE DAGTILBUD I OMRÅDE SYD De tre dagtilbud har gennem et halvt år afprøvet ideer til et meningsfuldt pædagogisk arbejde med børns nysgerrighed omkring matematisk opmærksomhed. Her er eksempler med pædagogiske forløb med fokus på fem vigtige matematiske begreber: 1. Tal og tælling 2. Matematisk sprog, 3. Årsag,virkning og ræsonnement 4. Rum og form 5. Mønstre og serier Sideløbende har dagtilbuddene mødt hinanden fem gange. Fokus for møderne har dels været at få viden om, hvad matematisk opmærksomhed kan være i dagtilbud. Dels at analysere og reflektere sammen med lektor Thorleif Frøkjær fra UCC over læring om både børns og voksnes matematiske opmærksomhed ud fra dagtilbuddenes egne praktiske erfaringer. Denne læring er samlet i 10 gode bud til arbejdet med matematisk opmærksomhed i dagtilbud. 10 GODE BUD TIL ARBEJDET MED MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I DAGTILBUD 1. Indhent viden om relevante matematiske begreber og kategorier for målgruppen 2. Læg mærke til, hvor der er matematik i hverdagen allerede 3. Lyt efter matematik i børnenes spørgsmål 4. Stil åbne og produktive spørgsmål 5. Lad pædagogikken tage afsæt i børnenes undren og eksperimenter sammen med børnene 6. Vær konkret, lad børnene røre ved konkrete ting og lad dem erfare gennem kroppen 7. Forbered aktiviteten og fjern forstyrrelser, så du kan være nærværende 8. Vis engagement og vær aktiv deltagende 9. Gentag lege og aktiviteter med matematik i fokus og vær opmærksom på, hvornår du kan/skal guide børnene videre i deres matematiske opmærksomhed 10. Læg mærke til børnenes egne udtryk og skriv børnenes udsagn ned efter aktiviteten for at få øje på deres læring 13

4 HVAD HAR VI LÆRT OM DEN VOKSNES ROLLE? Vi skal lytte til børns spørgsmål og tage afsæt i disse, når vi planlægger aktiviteter. Vi skal deltage, guide og have øje for næste skridt i udviklingen af barnets matematiske opmærksomhed. Vi skal selv have matematisk opmærksomhed for at kunne guide barnets matematiske opmærksomhed. Min rolle og funktion er meget tydeligere for mig nu. Før havde jeg fokus på at sørge for at konteksten i en aktivitet fungerede og var til rådighed for børnene. Nu ved jeg, at jeg også skal gå foran og drive børnenes læring videre. Det, jeg gør, har en betydning! Pædagog 14

5 PÆDAGOG Lærer børn det, vi tror, de gør? Efter vi havde målt temperatur over tid og talt om plus og minusgrader og målt sne, som smeltede i et glas, spurgte jeg børnene: Hvornår begynder sneen så at smelte? På onsdag, svarede Ida og så kunne vi voksne tænke over vores måde at spørge på. TAL OG TÆLLING VI MÅLER TEMPERATUREN HVORNÅR SMELTER SNEEN? Ud fra dette spørgsmål fra et barn planlagde vi en aktivitet med fokus på at lære børnene, at det er muligt at måle temperaturer. Vi kiggede først på et termometer og talte med børnene om, hvad de allerede vidste om sådan et. Vi talte blandt andet om, at det kunne måle temperaturen, og at der findes både plus og minusgrader. Børnene gik derefter i gang med at tegne deres eget termometer. Et barn spørger: Hvorfor er der de tegn foran tallene? Pædagogen forklarer, at tegnene er plusser og minusser. Det røde er varme, altså plusgrader, og det blå er kulde altså frostgrader. Et andet barn spørger: Hvorfor er der ikke et tegn foran nul grader? Pædagog: Det er fordi, at nul grader ligger lige i midten, så det er hverken plus eller minus. Efter aktiviteten tæller vi hver dag, hvor mange streger vores udendørs termometer viser over eller under nul, og børnene tegner målingen ind på deres termometer. Vi måler også temperaturen i et glas med sne og holder øje med at det smelter. Vi er nu i gang med at måle mange andre ting fx os selv, frosne ting, radiatorer m.m. Vi tænker også at give børnene en tælle og måleopgave med hjem, som vi vil tale med børnene om i vores samling. Her bruger pædagogerne en undersøgende tilgang, som understøtter børnenes nysgerrighed. De spørger til børnenes viden og bruger børnenes spørgsmål til at udvikle aktiviteten. Børnene får erfaringer med, at noget er koldt og varmt, og at dette kan måles. De tæller og registrerer tal ved at knytte talord til genstande som tælles i dette tilfælde streger på termometeret. Tallinjen med negative tal er generelt for vanskeligt stof til denne aldersgruppe. Da termometret er en del af børnenes hverdag, kan det alligevel være rimeligt at tale om, hvordan det anvendes. Hvis man kan observere, at et barn i 4-5 års alderen kan svare på antallet efter at have talt fem ting, så er mange vigtige komponenter i barnets talbegrebsudvikling på plads. Nu ved barnet, at sidstnævnte talord angiver antallet i den talte mængde. 15

6 PÆDAGOG Hvis jeg har fuldstændig fokus på børnene i aktiviteten, så er de nemme at fastholde. Hvis jeg slipper det lidt, mister de hurtigt koncentrationen. Ved selv at deltage fysisk, har jeg større succes med at fastholde børnene, end hvis jeg bare sidder og kigger på. MATEMATISK SPROGLIG OPMÆRKSOMHED MED VUGGESTUEBØRN Børnene og jeg bygger en bane. Børnene hjælper til med at tage de ting frem, vi skal bruge. Mens vi gør det benævner jeg tingene i forhold til deres størrelse, farve og form. Fx siger jeg: Nu tager vi en lange stang Eller jeg spørger et barn om han vil tage den runde form. Vi taler om farverne på tingene og sætter dem sammen, så de danner en bane. Vi taler om at vi skal gå på line og gå oven på banen, kravle over stangen og hoppe ned på gulvet. Vi talte også om at vi skulle sætte stangen højere op og at vi nu skulle kravle under stangen. I sådan en aktivitet er der mulighed for at tale om mange forskellige matematiske begreber og koble dem til barnets eget sprog. Med børnehavebørn kan det matematiske sprog udvides ved at bruge ord om forholdet mellem genstande fx hvem har længere eller de længste ben? Eller Per er højere end My. Det kan også være at benævne og få erfaringer med, at noget er i midten af noget. Udover at aktiviteten giver mulighed for at bruge et matematisk sprog, så styrkes barnets erfaring med begreberne yderligere, fordi barnets erfaring også kropsliggøres. Barnet kravler selv over og under, mens vi taler om det. Børn kan bedst gøre sig erfaringer, når begreberne bliver tydelige og visuelle i dagligdagen, i sociale situationer, i rutinesituationer og gennem leg og samtale. Matematisk sprog i hverdagens rutiner i en vuggestue et eksempel Til frokost får vi suppe serveret i en stor skål. Børnene har små skåle, de spiser af. Måltidet er næsten slut, og jeg sidder med de tre sidste børn ved bordet og skraber resterne fra de andre børns skåle sammen i en af de små skåle. Victor peger og siger: Lille skål. Ja, svarer jeg, det er en lille skål. Er der også en stor skål?, spørger jeg. Der siger Maluka og peger på skålen. Lille kande siger Victor og peger på den lille kande, som børnene bruger. Stor kande siger Rose og peger på den store kande med vand. Nu går der sport i den. De skiftes alle tre til at finde store og små ting. Stor ske (opøserskeen), lille ske (dem børnene spiser med). Stort billede, Lille billede osv. osv. 16

7 PÆDAGOG Det er vigtigt, at vi som voksne opfordrer børnene til selv at finde løsninger, og at vi italesætter deres løsninger og kan guide, hvis de kører fast. VI BYGGER ET TÅRN BØRN RÆSONNERER OG LØSER PROBLEMER I LEG To piger begynder en morgenstund at bygge et tårn af de store gummiklodser. De samarbejder om at hente og stable, og da tårnet på et tidspunkt får overbalance, hjælper de hinanden med at samle det igen. Pigerne taler om, hvilke klodser de skal bruge og vælger de halve og skrå fra fordi de passer ikke. De taler om, at tårnet bliver højere og højere, og de finder ud af, at en af dem må holde, mens den anden stabler. Nu kan jeg ikke nå mere, siger Margrethe. Det kan jeg, jeg er større end dig, siger Juvia. Så kan jeg sætte dem på, mens du holder. Ja, det er rigtigt, du er højere end Margrethe, siger Gitte (pædagog). Pigerne stabler videre, mens de snakker om, hvor høj den nu er Nu kan jeg heller ikke nå mere, siger Juvia. Hvad kan I så gøre, spørger Gitte. Vi kan hente en stol at stå på, siger Margrethe. Det var en god løsning, så kan I nå endnu højere op, svarer Gitte. De henter begge to en stol, som de stiller sig på og stabler videre. De skiftes til at hente klodser, så stabelen ikke vælter. Den er højere end mig, siger Margrethe, men jeg kan stadig nå. Der kommer flere børn til, som begynder at hente klodser til dem, mens de snakker om, at tårnet er højt: Helt op til loftet, siger en af de mindre drenge. Nu bliver det svært at nå igen på trods af stole. Hvad kan I så gøre, spørger Gitte. Bente (anden pædagog) kommer ind på stuen. Bente kan nå, konstaterer børnene. Hun kan nå højere end tårnet. Bente træder til og hjælper med at sætte klodser op og støtte tårnet. De bygger tårnet næsten helt op til loftet, og så vælter det til stor begejstring for børnene. Der startes på et nyt tårn, og legen har nu involveret flere af børnene på tværs af aldersgrupper. Børn har brug for at stille spørgsmål og udforske sammenhænge og søge forskellige løsninger. Der findes mange daglige udfordringer, som børn løser med uformelle strategier. I eksemplet opfordres børnene til selv at finde løsninger, og pædagogen italesætter børnenes løsninger. Pædagogen guider kun, hvis det er nødvendigt for legen. Børnene får derfor en chance for at konfrontere deres egen måde at tænke på med, hvordan andre børn tænker, når de handler eller forklarer og argumenterer for deres opfattelse. En videreudvikling af legen kan være at måle, hvor høje børnene er i klodser og visualisere målingen af højden set i forhold til hinanden. Eller børnene kan undersøge, hvor mange klodser de kan nå. Pædagogen kan spørge: Hvor højt blev tårnet? Børn kunne eksempelvis svare: Så højt som fuglene flyver eller ligesom Domkirken. I så fald ville pædagogen have to mulige nye spor at forfølge: Fugle eller Domkirken. For de ældste børn i vuggestuen kan matematisk opmærksomhed og ræsonnement handle om, at børnene lærer, hvilket overtøj der er brug for i regnvejr eller lægge legetøj rigtigt på plads. 17

8 REFLEKSIONER HOS EN PÆDAGOG UNDERVEJS I FORLØBET Mens vi ordner billederne, finder børnene mange former, og de er meget optaget af det. Måske skulle vi prøve at flytte vores eftersøgning af former udenfor på en gåtur eller på legepladsen: På jagt efter former i nærmiljøet! Hvor mange kan vi finde? Børnene kunne også finde en ting hjemme sammen med far og mor, som de kan tage med og vise frem og fortælle om SAMLING MED FOKUS PÅ FORM OG RUM MED BØRNEHAVEBØRN Vi sætter os på det runde tæppe, og pædagogen tager en grøn cirkel op af posen. Hvilken form, tror I, den har? spørger pædagogen. Det er en cirkel, siger Emil. Den er rund, siger Elias. Pludselig får Lærke øje på tæppet og siger: Der er også cirkler på tæppet. Vi taler om, at der er mange runde former, og at en rund form også kaldes for en cirkel. Bagefter finder vi en firkant og en trekant frem og tæller siderne på dem for at være helt sikre på, at en firkant nu har fire sider, og at en trekant har tre. Da vi har set og talt om de tre forskellige former, beder jeg børnene finde nogle cirkler på stuen. Den store jagt går i gang, og der kommer mange ting frem. Nogle børn skal støttes i at finde former, og børnene hjælper hinanden. Vi lægger alle tingene, som børnene har fundet, på tæppet og taler om, hvad de har fundet, og hvor former kommer til udtryk: Hjul på biler, så de kan køre rundt, cirkler på lego som øjne, firkantede biler, en trekant på et legeur o.s.v. Pludselig får Luca øje på sin bluse under sin cardigan. Der er cirkler på, siger hun. Vi kigger alle på blusen, og derefter retter børnene deres opmærksomhed på hinanden. Hovedet er også rundt, siger Sigurd. Ja, og øjnene. Ja, og jeg har cirkler på strømpen. Vi tager billeder af cirklerne, og går ind for at printe dem ud. På turen fra stuen til pc en bemærker børnene: Døren er firkantet. Lamperne er også en cirkel. Dørhåndtaget sidder på en cirkel. I eksemplet bruger pædagogen forskellige tilgange til at give børnene erfaringer med former. Hun kombinerer matematisk opmærksomhed med en invitation til børnene om at finde andre former. Hermed inviteres børnene til at forstå, hvad det er, de ser i forskellige sammenhænge i deres hverdag. Det, at barnet bliver i stand til at genkende forskellige former og formernes positioner i rummet, hjælper barnet til at orientere sig i rummet. Barnet genkender omgivelserne og får viden om, hvor genstande befinder sig i forhold til hinanden. På denne måde skaber barnet sig en indre opfattelse af rummet. Disse erfaringer vil blive vigtige i forhold til lokalisering. Erfaringer, som barnet skal bruge i forskellige lege fremover fx Kongens efterfølger. Herudover vil aktiviteter med matematisk opmærksomhed på form og rum styrke barnets kompetencer for formgenkendelse en trædesten for læring om geometri. 18

9 PÆDAGOG I stedet for altid at gå videre i en aktivitet, så er det faktisk godt at dvæle noget mere fordybe sig. Børnene vil gerne øve sig f or at blive bedre, så hvorfor have så travlt med at komme videre? PÅ MØNSTERJAGT Vi fortæller børnene, at de skal på mønsterskattejagt på legepladsen. Først spørger vi børnene, om de ved, hvad et mønster er. Børnene siger ja, og vi taler også om, at et mønster er kendetegnet ved, at former gentages. Vi viser eksempler på mønstre på stuen for at sikre os, at alle børnene er med på, hvad de skal kigge efter, når de skal på mønsterskattejagt. Derefter begiver børnene sig på mønsterskattejagt på legepladsen og tager billeder af deres fund. At opfatte mønstre, og at skabe mønstre selv, har betydning for at skabe orden indenfor mange forskellige områder i matematikken. For børn i vuggesten kan mønstergenkendelse handle om at fokusere på rytme og bevægelse. Fx når man synger og klapper efter bestemte regler i en remse/sang. 19

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde

Læs mere

Tumleklub. Tumleklub er;

Tumleklub. Tumleklub er; Aktivitetsgrupper Fra kl. 9.30 til 10.30 har vi tirsdag og torsdag planlagte aktiviteter på tværs af grupperne. Her iværksætter vi målrettede aktiviteter rettet mod bestemte aldersgruppe af børn, således

Læs mere

Hvad får jeg for det?

Hvad får jeg for det? Hvor mange mennesker mon der kommer i dag? Hvordan er de placeret? Er der stole nok eller alt for mange stole? Hvordan finder jeg derud? Hvad tid skal jeg være der? Hvor lang tid er jeg om at cykle derud?

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde

Science og digital læring Indsatsområde Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d. 9.2.2017 Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram for læring og didaktik NATUREN & NATURFÆNOMENER I vejledningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 2 Fatkaoplysninger Integreret daginstitution Børnegården Blomstergangen 71 6771 Gredstedbro

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovlyhuset Dato: D. 23. august 2012, kl.10.30-13.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT IMPROVISATION SAMLING Pædagogisk improvisation er ligesom at spille jazz Hverdagen er fyldt med uforudsete situationer, hvor man som pædagog må gribe børnenes input og det,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige Indberetning > Observationsgruppe 2-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 2- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere..

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Først vil jeg gerne sige, alle jer der deltog i forældrekaffe mandag den 11. april tak for en hyggelig eftermiddag. Den første rigtige

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter: Tilsynsrapport Institutionens navn: Thorlund Naturbørnehave- og vuggestue Dato for tilsynsmødet: 9. februar 2016 Daginstitutionschef: Merete Villsen Pædagogisk konsulent: Institutionsleder/skoleleder Søren

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Nyhedsbrev for August / September

Nyhedsbrev for August / September Nyhedsbrev for August / September Kære Forældre Så er sommerferien forbi for de fleste børn og voksne. Jeg håber I har nydt ferien nogle få har stadig lidt til gode, men vi er stort set alle tilbage. Det

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. ved barnets 2½ år. Sociale. Krop & bevægelse. Kultur

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. ved barnets 2½ år. Sociale. Krop & bevægelse. Kultur Personlige kompetencer Natur Sociale kompetencer Trivselssamtale ved barnets 2½ år Sprog Krop & bevægelse Kultur 12 Dagplejen Dagplejens telefontider: Mandag - torsdag kl. 12.00-14.00 Torsdag tillige kl.

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Matematisk opmærksomhed

Matematisk opmærksomhed 2 Matematisk opmærksomhed Matematik i børnehøjde 2 Kursus Roskilde 2015 Matematisk opmærksomhed er barnets evne til at se, indse og handle hensigtsmæssigt med den matematik der omgiver dem. 1 3 4 Forenklede

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Daginstitutionen Ejbyvang

Daginstitutionen Ejbyvang Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Matematik i indskolingen - de mindste børn

Matematik i indskolingen - de mindste børn Matematik i indskolingen - de mindste børn De mindste børn Børn kan godt lide at eksperimentere og undersøge. Disse erfaringer tager børnene med sig, når de møder i skolen første gang. De har fx lagt puslespil,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur Personlige kompetencer Natur Sprog Trivselssamtale Sociale kompetencer Krop & bevægelse Kultur 2 Overgang fra dagpleje til børnehus Trivsels samtale For at sikre barnet en god overgang til børnehus, tilbyder

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse LIGESIDET TREKANT Målgruppe Elever og undervisere. Mål Ingen begrænsning af størrelse - dog gerne mere end 10 deltagere. - At skabe en forståelse for, hvordan hele gruppen påvirker hinanden gensidigt -

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre. 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog overordnet mål indskrives... 5 Motorik overordnet mål indskrives...10 Science overordnet mål indskrives...11 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere