Kulturforståelse og interkulturel kommunikation (15 ECTS)

Transkript

1 Sted: Århus, Forår 2013 Holdnr. Kulturforståelse og interkulturel kommunikation (15 ECTS) (Hold A) Dansk som andetsprog for voksne Undervisere og -adresse(r): Claus Haas, Christian Horst, fagansvarlig; Bergthora Kristjánsdóttir; Tim Jensen, Mål: Igennem studiet opnår den studerende en reflekteret indsigt i moderne kulturteori og i relationer mellem sprog, kultur og identitet for minoritetsgrupper og majoritet på samfundsplan og i undervisningssituationer, samt udvikler redskaber til at inddrage disse i analyser af kulturmøder og interkulturel kommunikation. Efter at have gennemført modulet kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag Demonstrere indsigt i moderne kulturteorier og sprogvidenskabelige teorier i relation kulturmøde, og samspillet mellem kultur- og identitet på mikro- og makroniveau Analysere, vurdere og diskutere kulturteorier og sprogvidenskabelige teorier i relation til interkulturel kommunikation Analysere, vurdere og diskutere curriculum for så vidt angår minoritetsspørgsmål og andetsprogsundervisning. Indhold: Der arbejdes med kulturteorier og samspillet mellem sprog, kultur og identitet på samfunds-, institutions-, og individplan. Der indgår analyser af lærermidler, evalueringsredskaber, styringsdokumenter mv. Tilrettelæggelsesform: Undervisningen består af oplæg / foredrag fra underviser, fælles diskussion af teorier og analyser, samt kortere øvelser og gruppearbejder i forbindelse med undervisningen Eksamen: Information om eksamensformer i relation til de to studieordninger står sidst i denne undervisningsplan. Information om eksamensdatoer og administrative forhold vedrørende eksamen bliver lagt ud på BB. 1 af 21

2 Litteratur: Kompendium udleveres. Se under de enkelte moduler. Kompendiet er organiseret således, at litteraturen følger Underviser og undervisningsgang. Diskursteori, diskursanalyse og tekstanalyse udgør en væsentlig del af det fælles teorigrundlag for underviserne. Gode introduktioner til dette felt er: Andersen, N. Åkerstrøm (1999). Diskursive analysestrategier. Nyt fra samfundsvidenskaberne. Jørgensen, M. Winther; Phillips, M. (1999). Kritisk diskursanalyse. Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag. Den litteratur, der er angivet i Undervisningsplanen til den enkelte gang og som er markeret med * er medtaget i kompendiet. Den litteratur, der er angivet som supplerende læsning, har følgende formål: 1. Det angiver en nem vej til yderligere litteratur til fordybelse, især hvis man påtænker at lave synopsis eller opgave med udgangspunkt i dette felt. 2. Det angiver det bredere referencelandskab som underviseren bruger i relation til den enkelte undervisningsgang. 2 af 21

3 Session 1 Dato og klokkeslet: , kl. 10:15-16:00 Titel: Konstruktion af flerkulturelle samfund I Fokus: Mobilitet. Migration og flygtningebevægelser. Underviser(e): Christian Horst Sted: Århus Mål: Afdække migranter og flygtninge som sociale kategorier i historiske perioder Skabe indsigt i udviklingen af etnisk kompleksitet i den nyere samfundsudvikling på baggrund af migrations- og flygtningebevægelser. Analysere dominerende træk i den danske udvikling i relation til flygtningemodtagelse og indvandring Afdække forhold mellem undervisning og øget etnisk kompleksitet. Indhold: Præsentation af diskursanalyse og socialkonstruktivisme som analytiske tilgange til forståelsen af etnisk kompleksitet i nationalstaten. Nationalstatens grundværdier som normativt referencepunkt for den retlige regulering af migrations- og flygtningebevægelser. Præsentation af centrale socio-økonomiske og socialdemografiske baggrundsforhold. Gennemgang af hovedtræk og hovedpositioner i de seneste års udvikling af nationalstatens etniske kompleksitet, belyst gennem periodetræk og eksempler. Litteratur knyttet til undervisningen: *Castles, S. (2004): The Factors that Make and Unmake Migration Policies. International Migration Review. New York: Fall Vol 38, Iss. 3. P *Battistella, G. (2009). Migration and Human Rights: the uneasy but essential relationship. I: de Guchteneire, P., Pecoud, A., Cholewinsky, R. Migration and Human Rights. UNESCO Publishing. Cambridge University Press. S Supplerende læsning: Fairclough, N. (1992/2008). En social teori om diskurs. I: Fairclough, N. Kritisk diskursanalyse. Hans Reitzels Forlag. København. S Bourdieu, P., Wacquant, L. (1996). Refleksiv sociologi. Reitzel. Horst, C.(2000). Træk af indvandringen til Danmark. I: Danmark kultur og samfund. AOFs Forlag. Eric Neumayer. (2005). Bogus Refugees? The Determinants of Asylum Migration to Western Europe. International Studies Quarterly 49:3, FN s Flygtningekonvention, 3 af 21

4 International Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members of Their Families, World Population monitoring, focusing on international migration and development. Report of the Secretary-General. United Nations, Economic and Social Council. E/cn.9/2006/3 39 th Session. 3-7 April Europe s Demographic Future. Facts and figures on challenges and opportunities. European Commission. Directorate General for Employment, Social Affairs and Equal Opportunities. October World Migration Managing Labor Mobility in the Evolving Global Economy. IOM International Organization for Migration. Forberedelse til undervisningen: Undervisningsgangen vil fokusere på, hvordan etnisk kompleksitet og mobilitet altid har været til stede i samfundsudviklingen, men er blevet mere udtalt i de senere år. Vi skal især med udgangspunkt i historiske perioder - arbejde med, hvilke sociale kategorier disse udviklinger afspejles i og med hvilke overordnede normative reguleringer disse udviklinger er præget af. Vi undersøger altså spørgsmål om udviklingen i den etniske kompleksitet empirisk set, italesættelse af disse forhold og hvordan de inddrages i undervisning. Disse spørgsmål inddrages også i de efterfølgende undervisningsgange. 4 af 21

5 Session 2 Dato og klokkeslet: , kl. 10:15-16:00 Titel: Konstruktion af flerkulturelle samfund II Fokus: Integration og ligestilling. Underviser(e): Christian Horst Sted: Århus Mål: Afdække forhold vedr. konstruktionen af nationalstatens kulturhomogene karaktertræk. Undersøge forhold mellem konstruktionen af subjektpositioner (retligt) og udviklingen af individualitet gennem (ud)dannelse. Undersøge forhold vedr. den retlige regulering af migranters og flygtninges subjektpositioner i nationalstaten. Afdække sammenhænge og overgange mellem integration/assimilation og ligestilling/diskrimination. Indhold: Fremstilling af centrale positioner og begreber omkring forståelsen af kulturmødet: integration; tilpasning; ligestilling, sammenhængskraft, nationalisme mv. Gennemgang af integrationspolitiske initiativer i relation til ligestilling og ligebehandling gennem eksempler fra forskellige perioder og forskellige sociale felter som uddannelse og arbejdsmarked. Hvilken rolle spiller uddannelsesfeltet i dannelsen af værdigrundlag for ligestilling og udvikling af lige muligheder? Litteratur knyttet til undervisningen: *Goul Andersen, J. (2006). Immigration and the Legitimcay of the Scandinavian Welfare State: Some Preliminary Danish Findings. AMID Working Paper Series 53/2006. *Ejrnæs, M. (2002). Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark. Amid Working Papers Series 18/2002. *Taylor, C. (1998. The dynamics of democratic exclusion. Journal of Democracy 9: *Banks, J. (2004). Multicultural Education. Historical Development, Dimensions and Practice. I: Banks, J. Handbook of research on multicultural education. San Francisco, Calif.: Jossey Bass. Supplerende læsning: Rasmussen, E. (1981). Lighedsbegreber. (Kap.1. Analyse af lighed). Berlingske Leksikon Bibliotek. Berlingske Forlag. København. Pedersen, K.O. (2006). Velfærdsrapporten som tidsbillede. Et essay om disciplinering og individualitet. Tidsskriftet Kritik, nr af 21

6 Kristiansdottir, B., Timm, L. (2008). Tvetunget uddannelsespolitik. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Frederiksberg. Forberedelse til undervisningen: Undervisningsgangen har fokus kulturmødet forstået som mødet mellem det kulturhomogene samfund og den stigende etniske kompleksitet, og hvorledes dette artikuleres i forskellige sociale felter som krav om tilpasning og udfordringer til ligestilling, ligebehandling og udvikling af lige muligheder. Hvorledes håndteres dette i undervisningen? Hvilken rolle kan interkulturel pædagogik spille i disse sammenhænge? En øvelse i denne sammenhæng kunne være at samlæse Banks (2004) med elementer i den undervisning man selv er en del af? Fagbeskrivelser? Reflektere læringsteoriers almene og kulturspecifikke grundlag? 6 af 21

7 Session 3 Dato og klokkeslet: , kl. 10:15-16:00 Titel: Konstruktion af flerkulturelle samfund III Fokus: Ligestilling og diskrimination Underviser(e): Christian Horst Sted: Århus Mål: At afdække forhold mellem ligestilling og diskrimination på et alment plan i relation til konkrete sociale kategorier ( race, class, gender, ability, religion). At afdække overskridende forhold omkring ekstrem nationalisme og racisme (racialisering af diskurser) i forskellige sociale felter, derunder den sociale konstruktion af (negativ/afvigende) identitet. At undersøge forskellige former for diskrimination (institutionel, gruppemæssig og individuel). Mobilisering af undervisning i relation til udvikling af lige muligheder og antidiskriminatoriske forholdsregler. Indhold: Fremstilling af relationen ligebehandling-diskrimination i relation til national lovgivning og internationale konventioner. Gennemgang af diskriminationssager. Forhandling af ligestilling og etnisk kompleksitet. Ligestilling og diskrimination i undervisning og uddannelse. Litteratur knyttet til undervisningen: *Justesen, P. (2003). FN s Racediskriminationskonvention og komite. I Justesen, P. Racisme og diskrimination - Danmark og menneskerettighederne. Akademisk Forlag. *Horst, C.(2006). Racisme og ligestilling. I Karrebæk, M.S. (red.)tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag. *Parekh, B. (2000). Logic of intercultural evaluation. I B. Parekh. Rethinking multiculturalism. Cultural diversity and political theory. Supplerende læsning: Horst, C. (2011). Grænser for ligebehandling. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. S Bonilla-Silva, E. (2005). Introduction. Racism and New Racism: The contours of racial dynamics in comtemporary America. I: Leonardo, Z.( Ed.). Critical Pedagogy and Race. Blackwell Publishing. Oxford, UK. S af 21

8 Batelaan, P. (2003). Standing Conference of Ministers of Education. Intercultural Education: Managing diversity, strengthening democracy. Athens Greece, November Intercultural Education in the 21st Century, Learning to live together. Council of Europe. MED21-5. Horst, C. (2010). Integration og ligestilling. I: Tinorcenti, E., Shehzad, K.; Kjær, R.; Mandrup, R. Kulturmødet. Definitionernes slagmark. Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Dystan, Rødovre. FN s Racediskriminationskonvention. Forberedelse til undervisningen: Undervisningen ligger i forlængelse af de øvrige gange og den øvrige litteratur. I hverdagens forhandling af kulturelle forskelligheder og i mødet med forskellige former for diskrimination/kulturkonflikt oplever man som enkeltperson undertiden afmagt: hvordan skal man handle, kan man handle? Dette krydsfelt berøres i Parekh s artikel. Vi vil berøre dette yderligere i forhold til anti-diskrimination og konkrete diskriminationseksempler. Et særligt felt er forholdet mellem institutionel diskrimination i relation til loyalitetsforpligtelsen i ansættelsesforholdet. Hvordan afdækker man diskrimination, og hvilke handlemuligheder har man her? Disse overvejelser findes hos: Larsen, Ø. (1996). Forvaltning, etik og demokrati. Hans Reitzels Forlag. København. Bay, C. (1972). Civil Disobedience. Opslag i: International Encyclopedia of the Social Sciences. The Macmillan Company & The Free Press. New York. 8 af 21

9 Session 4 Dato og klokkeslet: ; Titel: Religion og kultur. Underviser(e): Tim Jensen Sted: Århus. Mål: Give teoretiske forudsætninger og analytiske redskaber til at afgrænse religion og religionsbegrebet vis á vis kultur og kulturbegreber og vis á vis 'tradition'. Afgrænsning af hhv. majoritets- og minoritetsreligion. Indsigt i religionspolitik i Danmark ift. grundlov, andre love og administrativ praksis, herunder godkendelse af religioner, offentlig religionsundervisning og politik vedr. religion i andre offentlige institutioner. Indhold: Præsentation og analyse af dominerende danske religionsbegreber og - diskurser. Gennem eksempler fra den offentlige diskurs om religion og islam afdækkes og undersøges forskellige positioner, med særligt fokus på positioneringer af den kristne religion og islam. Introduktion til islam og muslimer i DK, inkl. debatten om islam og muslimer ift. identitetspolitik, herunder neonationalisme. Litteratur knyttet til undervisningen: *Jensen, T. (2007).Islam and Muslims in Denmark. An Introduction. I: Ilu.Revista de Ciencias de las Religiones Anejos. Vol. Anejo XXI, S *Jensen, T. (2009). Organiseret religion og religionspolitik i DK. I: D. Bouchet (red.) Forandringer af betydning for det danske samfunds fremtid. Ørbæk. Afveje. *Lincoln, B. (2000). Culture. I: Braun W. & R. T. McCutcheon, Guide to the Study of Religion. New York/London: Cassel. S Supplerende læsning: Jensen, T. (2006). Religion in the Danish Newsrooms. I R. Salakangas & J. Sumiala- Seppänen (eds.). Implications of the Sacred in (Post-)Modern Media. Göteborg. Nordico. S Lincoln, B. (2002). Den 11. september fra en religionshistorikers synsvinkel. I: CHAOS nr. 38. Borup, J. (2011). Migration, religion, diaspora og integration. I: J. Borup. Religion, kultur og integration. Vietnamesere i Danmark. Museum Tusculanum. København. S af 21

10 Forberedelse til undervisningen: Læs den litteratur, der er knyttet til undervisningen. Hvis det er muligt undersøg supplerende læsning. Analyser løbende mediernes repræsentation af religion generelt og af enkelte religioner. Overvej i hvilket omfang og hvordan du selv inddrager religion i undervisning. 10 af 21

11 Session 5 Dato og klokkeslet: , kl. 10:15-16:00 Titel: Medborgerskab og demokratisk dannelse Underviser(e): Claus Haas Sted: Århus Mål: Indkredsning af de centrale kendetegn ved den kulturelle vending inden for human- og samfundsvidenskaberne. At oparbejdet indsigt i begrebet kulturarv At forstå kulturarv som alment menneskeligt og epokespecifikt fænomen At afdække skole- og uddannelsesfeltets rolle i relation til (re-)produktion af national kulturarv. At klarlægge hvordan og hvorfor kulturarv er erindrings- og identitetspolitisk konfliktfelter i det danske samfund i begyndelsen af 2000 tallet? Indhold: Begrebet kulturarv i lyset af såvel den sproglige som den kulturelle vending inden for human- og samfundsvidenskaberne. Socialkonstruktivisme som faglig og analytisk tilgang til kulturarv og identitetsdannelse Kulturarv som et erindrings- og identitetspolitiske anliggender Forholdet mellem kulturarv og magt i spændingsfeltet mellem det nationale og det flerkulturelle Et empirisk eksempel på en erindrings og identitetspolitisk analyse af kulturarv Litteratur knyttet til undervisningen: *Jensen, B. E. (2008). Kulturarv et identitetspolitisk konfliktfelt. Kap. 1 & 3. København. Gads Forlag. *Smith, A.D. (2003). Nationalisme. Kap.1. Begreber. Hans Reitzels Forlag. København. Supplerende læsning: Hall, S. (1997). The centrality of culture. Notes on the cultural revolution of our times. I: Thompson, K. (Ed.). Media and cultural regulation. London, SAGE / The Open University. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2005). Historien bag Danmark Opslag: Socialkonstruktivisme, kulturarv, erindringspolitik, identitetspolitik, nation, Danmarkshistorie (Gads historieleksikon). Essentialism, Hybridity, Ethnicity (Key Concepts in Post-Colonial Studies). 11 af 21

12 Forberedelse til undervisningen: Klarlæg hvad man skal forstå den kulturelle vending inden for human- og samfundsvidenskaberne. Klarlæg hvad man kan forstå ved kulturarv som et erindrings- og identitetspolitisk anliggende. Overvej om, og i så fald hvordan du medtænker og plejer (national) kulturarv i dit pædagogiske didaktiske arbejde. 12 af 21

13 Session 6 Dato og klokkeslæt kl Titel: Sprog og kulturmøder i curriculum Underviser(e): Bergthóra Kristjánsdóttir Sted: Århus Mål: Formålet med denne session er, at du introduceres til teoretiske positioner i relation til forståelse af hvordan ord og begreber konstruerer sprogethed og pædagogik i curriculære tekster om undervisning af sproglige minoriteter i uddannelsessystemet. Fokus på begrebsanalyser kan efterfølgende danne afsæt for konkrete analyser af relevante tekster i tilknytning til curriculum. Indhold: Der arbejdes med samspillet mellem sprog, kultur og pædagogik på mikro- og makroniveau. Der indgår konkrete eksempler på diskursanalyser, herunder begrebshistorie af curriculære tekster med henblik på at belyse, hvordan sproglig og kulturel mangfoldighed tilgodeses i læreprocesser i curriculum. Litteratur knyttet til undervisningen: *Andersen, N, Å (1999). Kosellecks begrebshistorie. I: N.Å. Andersen. Diskursive analysestrategier. S Nyt fra samfundsvidenskaberne. *Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag S *Pedersen, K.B. (2011). Diskurser og kultursyn i lærerplansdokumenter i dansk som andetsprog for voksne. I Sprogforum, nr. 51. Første-, andet-, tredjesprog. S Århus Universitetsforlag. Supplerende litteratur: Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag S Holmen, A., Kristjánsdóttir, B. Lund, K. (2010). Hvorfor nu tale om curriculum? Sprogforum nr. 10. S Aarhus Universitetsforlag. Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs. I: N. Faircloug. Kritisk diskursanalyse. S Hans Reitzels Forlag. Pedersen, K.B. (2010). Om forskning i kulturteori og kulturpædagogik. Teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Uvi2 s forlag. Kristjánsdóttir, B. & Timm, L. (2007). Tvetunget uddannelsespolitik. Dokumentation af etnisk ulighed i folkeskolen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 13 af 21

14 Kristjánsdóttir, B. & Timm, L. (2011). Uhørte stemmer. Sproglige minoritetsforældre og samarbejde med skolen. VIA Systime. Krag, H. (2007). Mangfoldighed, magt og minoriteter. Introduktion til minoritetsforskningens teorier. Forlaget Samfundslitteratur. (især kap. 2 og 7). Wille, N.E. (2007). Fra tegn til tekst. En indføring i teorier om sproglig kommunikation. Heri: Kap. 10 Hvad er tekst og tekster? og kap. 11 Tekstformer og genrer. Forlaget samfundslitteratur. Sørensen, T. (2008). Globalisering og kulturel protektionisme Links til relevant regelgrundlag: Folkeskoleloven: (især 5, stk. 7 og 8, samt 36). Lov om danskuddannelser for voksne: Forberedelse til undervisningen: Læsning af litteraturen i tilknytning til undervisningen og orientering om den supplerende litteratur. Medbring gerne et eksempel på en curriculær tekst, hvortil der vil kunne siges noget om sprog- og kulturmøder. 14 af 21

15 Session 7 Dato og klokkeslet: , kl. 10:15-16:00 Titel: Kulturarv og nation som identitets- og erindringspolitik Underviser(e): Claus Haas Sted: Århus Mål: At oparbejde indsigt i forholdet mellem medborgerskab og demokratisk dannelse. At fremanalysere nogle af de dilemmaer og konflikter, som man står overfor, når man arbejder med demokratiske læreprocesser i flerkulturelle / flerreligiøse samfund. At klarlægge hvordan og hvorfor medborgerskab er blevet et centralt begrebet i dansk politisk kultur og integrationspolitik At kunne sammentænke forskellige opfattelser af medborgerskab og med forskellige demokratiopfattelser At forstå medborgerskab og demokrati som grundlæggende omstridte begreber (essentially contested concepts) Indhold: Konkurrerende opfattelser af medborgerskab. Konkurrerende demokratiopfattelser Begrebs- og diskursanalyse Forholdet mellem demokratisk medborgerskab En diskursanalyse af, hvordan demokratisk medborgerskab er italesat som uddannelses- og integrationspolitik i Danmark i begyndelsen af 2000tallet Det monokulturelle versus det multikulturelle som demokratiske udfordringer. Forholdet mellem demokratisk medborgerskab og pleje af kulturarv Litteratur knyttet til undervisningen: *Haas (2007). Medborgerskab som (ud)dannelsespolitik i det flerkulturelle Danmark. KVAN, nr. 77, 27. årg., side *Haas C. (2007). Medborgerskab som interkulturel identitetspolitik. I: Andersen, G. B. & Pøhler, L. (red.). Læreruddannelsen i fokus. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab i læreruddannelsen. Kroghs Forlag. Supplerende læsning: Haas, C. (2011). Demokrati som kulturarv og erindringsfællesskab. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. Regeringen (2003). Regeringens vision og strategier for bedre integration. ngens_vision_og_strategier/vision_og_strategier/index.htm Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon & Undervisningsministeriet (2008). Demokratikanonen 15 af 21

16 Regeringen (2009). En tryg og bedre fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. København. B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf Opslag: Citizenship, (New Keywords. A revised vocabulary of Culture and Society). Diskurshistorie, begrebshistorie (Gads historieleksikon). Forberedelse til undervisningen: Klarlæg hvordan det pædagogiske felt du arbejder indenfor er forbundet med demokratisk dannelse og medborgerskab. Overvej hvordan dette forhold er indgået i den officielle uddannelses- og integrationspolitik. Klarlæg hvordan dette forhold kan forstås i lyset af diskussionen om kultur(arv). Overvej hvilke(n) demokratiopfattelse (r), du mener kan danne grundlaget for din undervisning /didaktiske tænkning. 16 af 21

17 Session 8 Dato og klokkeslet: , kl. 10:15-16:00 Titel: Multikulturel læring og multikulturalisme(r) Underviser(e): Claus Haas Sted: Århus Mål: At bearbejde pædagogik og didaktik som et (fler/inter) kulturelt anliggende At introducere kulturpsykologiske tilgange til pædagogik og didaktik At introducere begreberne multi-/ interkulturel pædagogik og didaktik At oparbejde indsigt i forskellige teoretiske tilgange hertil At klarlægge hvilke konsekvenser forskellige tilgange til multikulturel pædagogik kan have for didaktisk tænkning. At oparbejde indsigt i diskussionen om multikulturalisme i relation til multikulturel pædagogik / didaktik og demokratisk dannelse Indhold: Pædagogik og didaktik i relation til human- og samfundsvidenskabernes kulturelle vending Kulturpsykologi som grundlag for pædagogisk / didaktiske tænkning og praksis Konkurrerende tilgange til multikulturel pædagogik og didaktik Multikulturel pædagogik/didaktik som identitetspolitik Forholdet mellem multikulturel pædagogik/didaktik og demokratisk dannelse Pædagogik / didaktik og magt Litteratur knyttet til undervisningen: *Haas, C. (2011). At arve kulturer og sprog i det flerkulturelle Danmark. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. Supplerende læsning: Bruner, J. (1996). The culture of education. Kap. 1. Harvard UP. Sleeter, C. E. & Grant, Carl A. (2004). Multicultural Education. I: Sleeter, C. & Grant Carl A. Making choices. Five approaches to race, class and gender. Haas, C. (2010). Multikulturalisme(r). Et omstridt begreb i teoretisk og professionelt pædagogisk perspektiv. I: Day, B & Steensen, J.(red.) Kultur og etnicitet på arbejde. Århus. VIA Systime. Opslag: Læringsteorier, kulturpsykologi (Gads Psykologileksikon) Dannelse, læring (Voksenpædagogisk opslagsbog) Forberedelse til undervisningen: Overvej hvordan din undervisning er præget af lægpædagogiske og lægpsykologiske tilgange 17 af 21

18 Overvej forholdet mellem det monokulturelle og det multikulturelle som pædagogiske / didaktiske udfordringer. Overvej i hvor høj grad din undervisning / pædagogiske tænkning kan siges er præget af en eller flere multikulturelle tilgange. Eksamensforhold: Kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Studieordning. Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Oktober 2007 med ændringer af 22. juni Generelt om eksamen Alle eksaminer på Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge er med ekstern censur og bedømmes efter den til enhver tid gældende karakterbekendtgørelse. For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende overholde tidsfrister for: Tilmelding til eksamen, godkendelse af problemformulering samt aflevering af skriftlige arbejder. Der vil ligeledes være en frist for at framelde sig eksamen. Overholdes denne frist ikke, vil den studerende blive noteret for et eksamensforsøg. Tidsfristerne meddeles de studerende via e- learningsystemet. Der foretages individuel bedømmelse ved alle eksamensformer. Den mundtlige del af eksamen aflægges altid individuelt. Den skriftlige del af en eksamen udarbejdes individuelt eller af en gruppe, dog skal mindst én skriftlig opgave udarbejdes individuelt. Mindst en prøve skal aflægges mundtligt. I en skriftlig gruppeopgave der ikke følges op af en mundtlig prøve, skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres. En gruppe må maksimalt omfatte tre deltagere. For alle skriftlige arbejder gælder at en normalside er på 2400 anslag inklusiv mellemrum. Noter og litteraturliste tælles med ved beregningen af opgavens sidetal. Bilag indgår ikke i beregningen. Antallet af anslag skal fremgå af forsiden på eksamensopgaven. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede eksaminer kan ikke tages om. Den studerende kan højst indstille sig til eksamen i samme modul tre gange. Studienævnet kan tillade en fjerde og femte indstilling hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksaminer aflægges på dansk. 18 af 21

19 Indstilling til eksaminer (herunder reeksamination) uden for den for hver eksamen fastlagte termin kan kun ske med eksaminators og studieleders godkendelse. Studerende der er forhindret i at deltage i eksamen på grund af sygdom, kan indstille sig til eksamen i næstfølgende eksamenstermin. Prøveformer Valg mellem: 1. Fri mundtlig prøve med synopsis. Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling på ca. 20 minutter efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Gruppebestemmelser: Synopsis kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 3 deltagere. Den mundtlige prøve aflægges individuelt. Omfang: Prøven varer 45 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe synopsis og disposition med stikord til prøven. Særlige bestemmelser: Sagsfremstillingen tager udgangspunkt i eksaminandens synopsis og materiale, som kan være elevsprogsdata, eksempler på undervisningsmateriale, undervisningsvejledninger o. lign. Synopsis og materiale skal afleveres mindst 14 dage før eksaminationen i tre eksemplarer (dato udmeldes af Studie*Service). Synopsis skal præsentere og afgrænse den valgte problemstilling. Omfang af synopsis og materiale: 10 normalsider med mindre andet er aftalt med eksaminator. Ved eksaminationens begyndelse skal der foreligge en disposition for sagsfremstillingen i 2 eksemplarer. Der opgives 1000 sider, der skal omfatte såvel kulturteori som interkulturel kommunikation og kulturforståelse i pædagogisk sammenhæng. 2. Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål, der er godkendt af censor, og som udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling ved eksaminanden efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand, ledet af eksaminator. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 45 min. inkl. votering, og der gives 45 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til forberedelsen (faglitteratur, transskriptioner, noter, ordbøger). Der opgives 1000 sider, der skal omfatte såvel kulturteori som interkulturel kommunikation og kulturforståelse i pædagogisk sammenhæng. 3. Fri skriftlig hjemmeopgave. Prøven består i belysning af en faglig problemstilling formuleret af eksaminanden. Problemformuleringen skal være godkendt af eksaminator. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeopgave med højst tre deltagere. Den enkelte studerendes bidrag til opgaven skal kunne identificeres. Der foretages individuel vurdering. Omfang: Opgaven skal være af et omfang på normalsider. Ved gruppeopgave ganges 19 af 21

20 med antallet af deltagere. Til fri skriftlig hjemmeopgave og projekt afleveres der ingen opgivelser. 4. Projekt. Prøven består i en skriftlig belysning af en empirisk funderet faglig problemstilling formuleret af eksaminanden. Problemformuleringen skal være godkendt af eksaminator. Hensigten med projektet er at den studerende bliver i stand til under vejledning at arbejde selvstændigt med problemstillinger inden for det modul som herigennem søges afløst. Projektopgaven skal vise at den studerende kan afgrænse en faglig, empirisk funderet problemstilling og inddrage relevant teoretisk viden til belysning, diskussion og perspektivering af problemstillingen. Projektopgaven skal desuden vise at den studerende kan disponere sin skriftlige fremstilling klart og på en måde der lever op til kravene for en universitetsopgave. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeopgave med højst tre deltagere. Den enkelte studerendes bidrag til opgaven skal kunne identificeres. Der foretages individuel vurdering. Omfang: Projektet skal være af et omfang på normalsider. Ved gruppeopgave ganges med antallet af deltagere. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Til projekt afleveres der ingen opgivelser. Særlige bestemmelser: Projektet afslutter uddannelsen Projektet udarbejdes på baggrund af ét af følgende moduler: 1) Andetsprogspædagogik med inddragelse af relevante sprogtilegnelsesteorier jf. 2.2 og ) Kulturforståelse og interkulturel kommunikation med inddragelse af en andetsprogspædagogisk dimension jf. 2.3 og ) Sprogtilegnelse med inddragelse af en andetsprogspædagogisk dimension jf. 2.4 og 2.2. Studieordning. Studieordning for Masteruddannelse i dansk som andetsprog (2010) Prøveformer. Fri mundtlig prøve med synopsis. Indleveret pensumopgivelse. Omfang: minimum 1300 normalsider der skal repræsentere de dimensioner og den litteratur, der er arbejdet med i undervisningen. Pensumopgivelsen skal godkendes af underviser/vejleder. Indleveret synopsis på maksimalt 6 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inkl. votering). Synopsis skal præsentere og afgrænse den valgte problemstilling. Problemformuleringen formuleres af eksaminanden og godkendes af eksaminator. 20 af 21

21 Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling (20 min.) efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Sagsfremstillingen tager udgangspunkt i eksaminandens synopsis og data. Data kan være læremidler, evalueringsredskaber, styringsdokumenter, cases mv. Ved den mundtlige eksaminations begyndelse skal der foreligge en disposition for sagsfremstillingen i to eksemplarer. Udarbejdes synopsis af en gruppe, øges sideantallet (to studerende maksimalt 8 normalsider; tre studerende maksimalt 10 normalsider). 21 af 21