Modulnavn Kulturforståelse og interkulturel kommunikation (Campus Emdrup, (15 ETCS)

Transkript

1 København, efteråret E2014 Modulnavn Kulturforståelse og interkulturel kommunikation (Campus Emdrup, Købehavn) (15 ETCS) Masteruddannelsen i dansk som andetsprog for voksne (modul 2) Uddannelse til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge (modul 2) - Uddannelseskoordinator: Professor, MSO., Karen Lund, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, karlund@edu.au.dk Modulkoordinator: Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, haas@edu.au.dk Undervisere: Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, haas@edu.au.dk Lektor Bergthóra Kristjánsdóttir, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, bekr@edu.au.dk Lektor Tim Jensen, Institut for Historie og religionsstudier, Syddansk Universitet t.jensen@sdu.dk Ekstern lektor Helle Stenum, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, hstenum@mixeurope.dk Vejledere: Lektor Claus Haas, Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, haas@edu.au.dk Lektor Bergthóra Kristjánsdóttir, Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, bekr@edu.au.dk Lektor Tim Jensen, Institut for Historie og religionsstudier, Syddansk Universitet, t.jensen@ifpr.sdu.dk Ekstern lektor Helle Stenum, Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, hstenum@mixeurope.dk Formål: Modulet har til hensigt at give en indføring i moderne kulturteorier, og relationer mellem sprog, kultur, identitet for minoritetsgrupper og majoritet i flerkulturelle samfund, samt hvordan disse sagsforhold kan forstås i forhold til interkulturel pædagogik og didaktik. Kompetencemål: 1

2 Viden og forståelse: Overblik over og indsigt i moderne kulturteorier. Overblik over og indsigt i samspillet mellem sprog, kultur og identitet på samfunds-, institutions-, og individplan. Færdigheder: Færdigheder i at analysere og vurdere teoretiske fremstillinger af forholdet mellem kultur, identitet og sprog i et flerkulturelt samfund - såvel på mikro- og makroniveau Færdigheder at analysere, vurdere og diskutere teorier om interkulturel kommunikation og interkulturelt pædagogik, samt udmøntning heraf i den didaktiske tænkning og praksis Analysere, vurdere og diskutere curriculum for så vidt angår minoritetsspørgsmål og andetsprogsundervisning. Kompetencer: Kompetence i at bearbejde og formidle faglige problemstillinger i relation til samspillet mellem sprog, kultur og identitet i flerkulturelle samfund og uddannelser. Modulet omhandler: Teorier om og analyser af samspillet mellem sprog, kultur og identitet på samfunds-, institutions-, og individplan. Analyser af lærermidler, evalueringsredskaber, styringsdokumenter mv. Tilrettelæggelsesform: Undervisningen består af oplæg / foredrag fra underviser, fælles diskussion af teorier og analyser, samt kortere øvelser og gruppearbejder i forbindelse med undervisningen. Eksamen og vejledning Den typiske eksamen for såvel DAV- studerende som Master - studerende vil være en synopsis på 5-8 sider, med efterfølgende mundtlig eksamination. For DAV studerende er der dog flere valgmuligheder. Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningerne på Praktiske informationer: Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV, og Campus Aarhus, Niels Juels Gade 84, bygning Aarhus N. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen under Undervisning og Timeplaner. Litteratur (Kan findes i kompendiet): Andersen, N, Å (1999). Kosellecks begrebshistorie. I: N.Å. Andersen. Diskursive analysestrategier. (s ). Nyt fra samfundsvidenskaberne. Bruner, J. (1996). The culture of education. Harvard UP. 2

3 Castles, S. (2004): The Factors that Make and Unmake Migration Policies. International Migration Review. Fall, Vol 38, Iss. 3. Eriksen, J.K. & Stjernfelt, F. (2012). Kampen om symboler i Europa. Information, Eide, Liv (2014) Latin-Amerika i lærebøker i spansk. Hva formidles og hvilke stemmer kommer til orde? Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag Frello, B. (2012). Kollektiv identitet. Kritiske perspektiver. Kap. 1 & kap. 5. Samfundslitteratur. Gotfredsen, S. (2012). Det afslørende juletræ. Striden i Kokkedal er et varsel om det, der skal komme. Kristeligt Dagblad, Gullestad, M. (2006). Plausible Prejudices. Invisible fences: reinventing sameness and difference. (s ). Oslo. Universitetsforlaget. Gulliver, Trevor (2011) Banal Nationalism in ESL Textbooks. Canadian Journal of Education. no. 34. Haas, C. (2014). Erindringsfællesskaber og politik. Fra: Staten, eliten og os. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskolen (Kap. 2. & 6) Aarhus Universitetsforlag Haas, C. (2011). At arve kulturer og sprog i det flerkulturelle Danmark. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. Haas, C. (2010). Multikulturalisme(r). Et omstridt begreb i teoretisk og professionelt pædagogisk perspektiv. I: Day, B & Steensen, J.(red.) Kultur og etnicitet på arbejde. Aarhus. VIA Systime Haas (2007). Medborgerskab som (ud)dannelsespolitik i det flerkulturelle Danmark. KVAN, nr. 77, 27. årg., s Haas C. (2007). Medborgerskab som interkulturel identitetspolitik. I: Andersen, G. B. & Pøhler, L. (red.). Læreruddannelsen i fokus. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab i læreruddannelsen. Kroghs Forlag. Horsdal, M. (2001). Kulturmøde og medborgerskab Ilieva, Roumiana (2000) Exploring Culture in Texts Designed for Use in Adult ESL Classrooms., Journau Revue TESL du Canada, vol 17., No. 2. Jenkins, R. (2011): Being Danish. Paradoxes of Identity in Everyday Life. (Kap. 1 & 6). Copenhagen. Museum Tusculanum Press,. Jensen, I. (2001). Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Kap. 2. Roskilde Universitetscenter, Jensen, T. (2007).Islam and Muslims in Denmark. An Introduction. I: Ilu.Revista de Ciencias de las Religiones Anejos. Vol. Anejo XXI, S

4 Jensen, T. (2009). Organiseret religion og religionspolitik i DK. I: D. Bouchet (red.) Forandringer af betydning for det danske samfunds fremtid. Ørbæk. Afveje. Kofoed og Simonsen (2012). Byen set med andre øjne. I: Andersen, J. m.fl. Byen i bevægelse. Mobilitet, Politik, Performativitet. P Roskilde Universitetsforlag. Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (re.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag S Lincoln, B. (2000). Culture. I: Braun W. & R. T. McCutcheon, Guide to the Study of Religion. (s ). New York/London: Cassel.) Nyers, Peter (2006): Emerging or Emergency Identities. in Rethinking Refugees. Beyond States of Emergency, s Routledge. Pedersen, K.B. (2012): Socialkonstruktivisme. I: Juul, S. & Pedersen, K.B. (Red.): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring. ( s ). Risager, Karen (2014) Om at analysere kultur i læremidler. Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag. Saxgren, H. (2006). Krig & kærlighed om indvandring til Norden. Gyldendal Smith, A.D. (2003). Nationalisme. Kap. 1. Hans Reitzels Forlag. København. Stenum, H (2010). Fortidens tjenestepiger og nutidens au pairs. Har de noget til fælles? Arbejderhistorie. Tidsskriftet for Historie, Kultur og Politik. August 2010/2 s Støvring, K. (2012). Professor Thyssens akademikerfiktion og dansk kultur Berlingske.dk. Thyssen, O. (2012). Multikulturalismen beriger samfundet. Information, Forslag til supplerende litteratur: Bacchi, C. (2009). Analysing Policy: What s the problem represented to be? Pearson Education. Banks, J. (2004). Multicultural Education. Historical Development, Dimensions and Practice. I: Banks, J. Handbook of research on multicultural education. San Francisco, Calif., Jossey Bass. Billig, M. (2001) Banal Nationalism, London, SAGE. Borup, J. (2011). Migration, religion, diaspora og integration. I: J. Borup. Religion, kultur og integration. Vietnamesere i Danmark. (s.15-48). Museum Tusculanum. København.. Buchard, M. & Fabrin, L. (2012). Interkulturel didaktik. Introduktion til teorier og tilgange. København, Gyldendal. Elf, Nicolaj Frydensbjerg (2014) Læremidler som social praksis i fag. Cursiv nr. 13. Aarhus Universitetsforlag. 4

5 Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs. I: N. Fairclough. Kritisk diskursanalyse. (s.15-62). Hans Reitzels Forlag FN s Flygtningekonvention, Guild, E. & Carrera, S. (2013). EU Borders and Their Controls Preventing unwanted movement of people in Europe? CEPS Essay. No. 6 / 14 November. Hall, S. (1997). The centrality of culture. Notes on the cultural revolution of our times. I: Thompson, K. (Ed.). Media and cultural regulation. London, SAGE / The Open University Haas, C. (2011). Demokrati som kulturarv og erindringsfællesskab. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (red.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. Holmen, A., Kristjánsdóttir, B. Lund, K. (2010). Hvorfor nu tale om curriculum? Sprogforum nr. 10., s Aarhus Universitetsforlag. Horst, C. & Holmen, A. (Red.) (2004). Interkulturel pædagogik. Købehavn, Danmark Pædagogiske Universitetsforlag. Horst, C. (2011). Grænser for ligebehandling. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (red.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. (s ). Aarhus Universitetsforlag.. Institut for Menneskerettigheder (2013). Etnisk oprindelse. Status International Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members of Their Families. Jensen, B. (2000): De fremmede i Dansk Avisdebat. Fra 1870 erne til 1990 erne. Rockwoolfondens Forskningsenhed. Forlaget Spektrum Jensen, B. E. (2008). Kulturarv et identitetspolitisk konfliktfelt. København. Gads Forlag. Jensen, T. (2006). Religion in the Danish Newsrooms. I: Salakangas, R. & Sumiala-Seppänen, J. (eds.). Implications of the Sacred in (Post-)Modern Media. (s ). Göteborg. Nordico. Jørgensen & Philips (1999) kritisk diskursanalyse. Teori og metode. Samfundslitteratur. Korsgaard, O. (Red.) (2004). Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Korsgaard, O., Sigurdsson, L., Skovmand, K. (Red.) (2008). Medborgerskab: et nyt dannelsesideal? Frederiksberg, RPF Krag, H. (2007). Mangfoldighed, magt og minoriteter. Introduktion til minoritetsforskningens teorier. Forlaget Samfundslitteratur. (især kap. 2 og 7). 5

6 Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (red.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. (s ). Aarhus Universitetsforlag Kristjánsdóttir, B. & Timm, L. (2007). Tvetunget uddannelsespolitik. Dokumentation af etnisk ulighed i folkeskolen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Lincoln, B. (2002). Den 11. september fra en religionshistorikers synsvinkel. I: CHAOS nr. 38. Læremidler uden grænse. Et temanummer om læremidler. Sprogforum nr.59. Aarhus Universitetsforlag. Meer, N. (2014): Equalities and Inequalities. I: Key Concepts in Race and Ethnicity. SAGE. Pedersen, K.B. (2010). Om forskning i kulturteori og kulturpædagogik. Teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Uvi2 s forlag. Pedersen, K.B. (2011). Diskurser og kultursyn i lærerplansdokumenter i dansk som andetsprog for voksne. I Sprogforum, nr. 51. Første-, andet-, tredjesprog, s Århus Universitetsforlag Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2005). Historien bag Danmark Regeringen (2003). Regeringens vision og strategier for bedre integration. _strategier/vision_og_strategier/index.htm Regeringen (2009). En tryg og bedre fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. København. B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf Sleeter, C. E. & Grant, Carl A. (2009), Making choices for multicultural education. Five approaches to race, class and gender. (6.udg.), Hoboken, N.J, Wiley. Staunæs, D. (2003). Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersectionality and subjectification. NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Research, 11: 2, s Stenum, H. og Farah, O. (2014). Education in Somalis in Copenhagen. At Home in Europe. (Kap. 5). Open Society Foundation Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon & Undervisningsministeriet (2008). Demokratikanonen Wilken, L. (2006). Hvad er kulturvidenskab. I. Pecseli, B. (Red). Kultur og forståelse. Kulturvidenskab for de pædagogiske fag. København, Hans Retzel. 6

7 Undervisningsplan oversigt Dato Emne Underviser Lektioner 1. lektion Sprog- og kulturmøder i curriculum Bergthóra Kristjánsdóttir Mandag 2. februar, 10: lektion Fredag 6. februar, 10:15-12:30 Fredag 6. februar 13:30-16 Fællesforelæsning for alle masteruddannelser :30: Et alment pædagogisk perspektiv på udfordringer i et samfund med stigende diversitet. Pirjo Lahdenperä. 3. lektion Mandag 16. februar 10: lektion Mandag 2. marts, 10: lektion Mandag 16. marts. 10: lektion Mandag 30. marts, 10: lektion Mandag 13. april 10: lektion Fredag 17. april, 10:15-12:30 Fredag 17. april 13: lektion. Mandag d. 20. april, 10: lektion Mandag 27. apri,l 10: lektion Mandag 4. maj, 10:15-16 Introduktion til modulet Kultur(arv), nation og identitetspolitik Religion og kultur Demokratisk medborgerskab og multikulturalisme Interkulturel kommunikation og pædagogik Sprog- og kulturmøder i læremidler Fællesforelæsning for alle masteruddannelser: Facilitering af videndeling 13:30-16: Om faglige problemstillinger og -opgaver Konstruktionen af det flerkulturelle samfund 1. Konstruktionen af det flerkulturelle samfund 2. Faglig opsamling kulturteori, samt om eksamen og vejledning Claus Haas Claus Haas Tim Jensen Claus Haas Claus Haas Bergthóra Kristjánsdóttir Ib Ravn Claus Haas Helle Stenum Helle Stenum Claus Haas 7

8 1. lektion: Sprog- og kulturmøder i curriculum Mandag 2. februar, 10:15-16 Underviser: Lektor, Bergthóra Kristjánsdóttir, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU Formål: At den studerende opnår reflekteret indsigt i teoretiske positioner om hvordan ord og begreber konstruerer sprogethed og pædagogik i curriculære tekster om undervisning af sproglige minoriteter i uddannelsessystemet. Sprog, kultur og pædagogik på mikro- og makroniveau i curriculære dokumenter Handlesammenhænge i uddannelsespolitiske beslutninger Diskurs- og begrebsanalyser danner afsæt for konkrete analyser af relevante curriculære dokumenter Litteratur: Andersen, N, Å (1999). Kosellecks begrebshistorie. I: N.Å. Andersen. Diskursive analysestrategier. S Nyt fra samfundsvidenskaberne. Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag S Pedersen, K.B. (2011). Diskurser og kultursyn i lærerplansdokumenter i dansk som andetsprog for voksne. I Sprogforum, nr. 51. Første-, andet-, tredjesprog. S Århus Universitetsforlag. Forslag til supplerende læsning: Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs. I: N. Fairclough. Kritisk diskursanalyse. S Hans Reitzels Forlag. Holmen, A., Kristjánsdóttir, B. Lund, K. (2010). Hvorfor nu tale om curriculum? Sprogforum nr. 10., s Aarhus Universitetsforlag. Krag, H. (2007). Mangfoldighed, magt og minoriteter. Introduktion til minoritetsforskningens teorier. Forlaget Samfundslitteratur. (især kap. 2 og 7). Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (red.), s Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag S Kristjánsdóttir, B. & Timm, L. (2007). Tvetunget uddannelsespolitik. Dokumentation af etnisk ulighed i folkeskolen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Pedersen, K.B. (2010). Om forskning i kulturteori og kulturpædagogik. Teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Uvi2 s forlag. Læsning af litteraturen i tilknytning til undervisningen og orientering i den supplerende litteratur. Ca. 14 dage inden undervisningen kan den studerende finde henvisninger til de curriculære dokumenter som der vil være fokus på i undervisningen og hvordan der vil blive arbejdet med dem 8

9 2. lektion: Fællesforelæsning og introduktion til modulet Fællesforelæsning den 6. februar 2015 Kl Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen, campus Emdrup Kl Fællesforelæsningen: Interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap - nye udfordringer i et samfund med stigende diversitet Kl Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Underviser: Pirjo Lahdenperä, professor i pedagogik, Mälardalens Högskola. Pirjo har forskat om interkulturellt lärande/interkulturell undervisning, lärande och lärarroll i multietniska skolor, skolsvårigheter, mångkulturell skol- eller verksamhetsutveckling, ledarskap och etniska relationer. Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup Mål: Att definiera kunskapområdet interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap med fokus på kompetens och verksamhetsutveckling. Nordens mångkulturella och multietniska samhällsutveckling och vilka dilemman denna utveckling ställer på ledarskap, organisation och kompetensutveckling. Vad är interkulturalitet i verksamhet, ledarskap och kompetnsutveckling. Från monokulturell till interkulturell organisationskultur. Litteratur knyttet til undervisningen: Kap.1 i: Mångfald som interkulturell utmaning i boken Möten i mångfaldens skola - interkulturella arbetsformer och nya pedagogiska utmaningar, Lahdenperä & Lorentz (red), Studentlitteratur Kap. 4 i: Ledarskap för interkulturell verksamhetsutveckling - åtgärder och intentioner i boken Interkulturellt ledarskap - förändring i mångfald, Lahdenperä, Studentlitteratur (hela boken rekommenderas) (Det finns flera skrifter på min hemsida som underlag för föreläsningen: Tänka efter några frågeställningar angående mångfald och ledarskap, som kan ställas till föreläsaren. 12:30-16 Introduktion til modulet Underviser: Lektor Claus Haas Institut for Uddannelse og pædagogik, AU Formål: Efter lektionen vil de studerende have: Fået indsigt modulets struktur og faglige indhold. Fået en første indsigt i modulets kulturteoretiske grundlag. Gennemgang af studieordning og introduktion til modulets faglige elementer (undervisningsplanen), samt første kulturteoretiske refleksioner. En socialkonstruktivistisk tilgang til kultur, idetitet og sprog. 9

10 Litteratur: Haas, C. (2011). At arve kulturer og sprog i det flerkulturelle Danmark. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. Forslag til supplerende læsning: Se under lektionen 16. februar. Læs studieordningen og undervisningsplanen Læs anviste artikel Overvej hvad man skal forstå ved en socialkonstruktivistisk tilgang til kultur(arv) 10

11 3. lektion: Kultur(arv), nation og identitetspolitik Mandag 16. februar, 10:15-16 Underviser: Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU Formål: Efter lektionen vil de studerende have: Fået en overordnet indsigt i socialkonstruktivistisk kultur- og identitetsteori. Fået en historisk-sociologisk indsigt i nationsdannelse. Fået indsigt i skole- og uddannelsessystemets erindrings- og identitetspolitiske rolle i flerkulturelle samfund. Kultur- og identitetsteori i spændingsfeltet mellem socialkonstruktivisme og essentialisme. Nationen som forestillet erindringsfællesskab i historisk sociologisk belysning. Erindrings- og identitetspolitik i skole og uddannelse Litteratur: Frello, B. (2012). Kollektiv identitet. Kritiske perspektiver. Kap. 1. Samfundslitteratur. Haas, C.(2014). Erindringsfællesskaber og politik. Fra: Staten, eliten og os. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskolen (Kap. 2.). Aarhus Universitetsforlag Smith, A.D. (2003). Nationalisme. Kap.1. Begreber. Hans Reitzels Forlag. København. Forslag til supplerende læsning: Jensen, B. E. (2008). Kulturarv et identitetspolitisk konfliktfelt. Kap. 1 & 3. København. Gads Forlag. Hall, S. (1997). The centrality of culture. Notes on the cultural revolution of our times. I: Thompson, K. (Ed.). Media and cultural regulation. London, SAGE / The Open University. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2005). Historien bag Danmark Wilken, L. (2006). Hvad er kulturvidenskab. I. Pecseli, B. (Red). Kultur og forståelse. Kulturvidenskab for de pædagogiske fag. København, Hans Reitzel. Læs litteraturen Indkreds hvad man skal forstå ved en socialkonstruktivistisk tilgang til forholdet mellem kultur, identitet og sprog Klarlæg hvad man kan forstå ved kultur(arv) som et erindrings- og identitetspolitisk anliggende. Overvej hvordan du (re)producerer og medtænker national kulturarv i dit pædagogiske didaktiske arbejde 11

12 4. lektion: Religion og kultur Mandag 2. marts, 10:15-16 Underviser: Lektor Tim Jensen, Syddansk Universitet. Formål: Give teoretiske forudsætninger og analytiske redskaber til at afgrænse religion og religionsbegrebet vis á vis kultur og kulturbegreber og vis á vis 'tradition'. Afgrænsning af hhv. majoritets- og minoritetsreligion. Indsigt i religionspolitik i Danmark ift. grundlov, andre love og administrativ praksis, herunder godkendelse af religioner, offentlig religionsundervisning og politik vedr. religion i andre offentlige institutioner. Præsentation og analyse af dominerende danske religionsbegreber og - diskurser. Gennem eksempler fra den offentlige diskurs om religion og islam afdækkes, med særligt fokus på positioneringer af den kristne religion og islam. Introduktion til islam og muslimer i DK, inkl. debatten om islam og muslimer ift. identitetspolitik, herunder neonationalisme. Litteratur: Jensen, T. (2007). Islam and Muslims in Denmark. An Introduction. I: Ilu.Revista de Ciencias de las Religiones Anejos. Vol. Anejo XXI,. S Jensen, T. (2009). Organiseret religion og religionspolitik i DK. I: D. Bouchet (red.) Forandringer af betydning for det danske samfunds fremtid. Ørbæk. Afveje. Lincoln, B. (2000). Culture. I: Braun W. & R. T. McCutcheon, Guide to the Study of Religion. New York/London: Cassel. S Forslag til supplerende læsning: Jensen, T. (2006). Religion in the Danish Newsrooms. I R. Salakangas & J. Sumiala-Seppänen (eds.). Implications of the Sacred in (Post-)Modern Media. Göteborg. Nordico. S Lincoln, B. (2002). Den 11. september fra en religionshistorikers synsvinkel. I: CHAOS nr. 38. Borup, J. (2011). Migration, religion, diaspora og integration. I: J. Borup. Religion, kultur og integration. Vietnamesere i Danmark. Museum Tusculanum. København. S Læs den litteratur, der er knyttet til undervisningen.. Analyser løbende mediernes repræsentation af religion generelt og af enkelte religioner. Overvej i hvilket omfang og hvordan du selv inddrager religion i undervisning. 12

13 5. lektion: Demokratisk medborgerskab og multikulturalisme, Mandag 16. marts, 10:15-16 Underviser: Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU. Formål: Efter lektionen vil de studerende have fået Indsigt i forholdet mellem medborgerskab og demokratiopfattelse demokratisk dannelse. Viden om diskussionen om multikulturalisme Indblik i hvordan og hvorfor medborgerskab er blevet et centralt begreb i dansk politisk kultur og integrationspolitik. Forståelse for dilemmaer og konflikter, som følger af arbejdet med demokratiske læreprocesser i flerkulturelle / flerreligiøse samfund. Medborgerskab som uddannelses- og identitetspolitisk sagsforhold. Medborgerskab i relation til forskellige demokratiopfattelser. Forholdet mellem demokratisk medborgerskab og multikulturalisme. Det monokulturelle versus det multikulturelle som demokratiske udfordringer. Begrebs- og diskursanalyse ( essentially contested concepts ) Litteratur: Haas (2007). Medborgerskab som (ud)dannelsespolitik i det flerkulturelle Danmark. KVAN, nr. 77, 27. årg., side Haas C. (2007). Medborgerskab som interkulturel identitetspolitik. I: Andersen, G. B. & Pøhler, L. (red.). Læreruddannelsen i fokus. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab i læreruddannelsen. Kroghs Forlag. Juletræet i Egedalsvænge, diverse avisartikler: Eriksen, J.K. & Stjernfelt, F. (2012). Kampen om symboler i Europa. Information, Thyssen, O. (2012). Multikulturalismen beriger samfundet. Information, Gotfredsen, S. (2012). Det afslørende juletræ. Striden i Kokkedal er et varsel om det, der skal komme. Kristeligt Dagblad, Støvring, K. (2012). Professor Thyssens akademikerfiktion og dansk kultur Berlingske.dk. Forslag til supplerende læsning: Haas, C. (2011). Demokrati som kulturarv og erindringsfællesskab. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. Korsgaard, O. (Red.) (2004). Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Korsgaard, O., Sigurdsson, L., Skovmand, K. (Red.) (2008). Medborgerskab: et nyt dannelsesideal? Frederiksberg, RPF Regeringen (2003). Regeringens vision og strategier for bedre integration. 13

14 _strategier/vision_og_strategier/index.htm Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon & Undervisningsministeriet (2008). Demokratikanonen Regeringen (2009). En tryg og bedre fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. København. B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf Læs den anviste litteratur Klarlæg hvilke elementer medborgerskab består af Eksemplificér hvordan dit pædagogiske felt kan siges at fremme demokratisk medborgerskab. Klarlæg hvordan dette forhold kan forstås i lyset af begrebet multikulturalisme. 14

15 6. lektion: Interkulturel kommunikation og pædagogik Mandag 30. marts, 10:15-16 Underviser: Claus Haas Formål: Efter lektionen vil de studerende have fået: Indsigt i forskellige teoretiske tilgange til interkulturel kommunikation. Viden om forskellige faglige tilgange til interkulturel pædagogik og didaktik. Forståelse for en narrativ tilgang til interkulturel pædagogik og didaktik. Konkurrerende tilgange til interkulturel kommunikation. Konkurrerende tilgange interkulturel pædagogik og didaktik Forholdet mellem interkulturel pædagogik/didaktik og demokratisk dannelse. En narrativ tilgang til interkulturel kommunikation og pædagogik. Litteratur: Jensen, I. (2001). Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Roskilde Universitetscenter, kap. 2. Haas, C. (2010). Multikulturalisme(r). Et omstridt begreb i teoretisk og professionelt pædagogisk perspektiv. I: Day, B & Steensen, J.(red.) Kultur og etnicitet på arbejde. Aarhus. VIA Systime. Bruner, J. (1996). The culture of education. Kap. 1, s Harvard UP. Diverse tekstuddrag. Horsdal, M. (2001). Kulturmøde og medborgerskab. Saxgren, H. (2006). Krig & kærlighed om indvandring til Norden. Gyldendal Forslag til supplerende læsning: Banks, J. (2004). Multicultural Education. Historical Development, Dimensions and Practice. I: Banks, J. Handbook of research on multicultural education. San Francisco, Calif.: Jossey Bass. Buchard, M. & Fabrin, L. (2012). Interkulturel didaktik. Introduktion til teorier og tilgange. København, Gyldendal. Horst, C. & Holmen, A. (Red.) (2004). Interkulturel pædagogik. Købehavn, Danmark Pædagogiske Universitetsforlag. Sleeter, C. E. & Grant, Carl A. (2009). Making choices for multicultural education. Five approaches to race, class and gender. 6. udg., Hoboken, N.J, Wiley. Overvej hvordan din undervisning kan siges at være præget af en eller flere tilgange til interkulturel kommunikation og interkulturel pædagogik / didaktik 15

16 7. lektion: Sprog- og kulturmidler i læremidler 13. april, 10:15-16 Underviser: Lektor, Bergthóra Kristjánsdóttir, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU Formål: At den studerende opnår en forståelse af sproglige og kulturelle repræsentationer i læremidler og læremidlernes rolle i uddannelse og samfund. Identitetskonstruktioner i læremidler Læremidler som social praksis Typer af tilgange til at analysere læremidler Diskurs- og begrebsanalyser danner afsæt for konkrete analyser af læremidler Litteratur: Eide, Liv (2014) Latin-Amerika i lærebøker i spansk. Hvad formidles og hvilke stemmer kommer til orde? I Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag Frello, B. (2012) Kollektiv identitet kritiske perspektiver. (Kap. 5, s ). Kollektiv identitet i et andethedsperspektiv. Samfundslitteratur. Gulliver, T. (2011) Banal Nationalism in ESL Textbooks. I Canadian Journal og Education nr. 34. Haas, C. (2014). Staten, eliten og os. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskålen. Kap. 6. Lærebogsforfatternes felt (s ). Aarhus Universitetsforlag. Ilieva, R. (2000) Exploring Culture in Texts Designed for Use in Adult ESL Classrooms., Journau Revue TESL du Canada, vol 17., No. 2. Risager, K. (2014) Om at analysere kultur i læremidler. Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag. Forslag til sekundær litteratur: Billig M. (2001) Banal Nationalism, London : SAGE. Elf, N. F. (2014) Læremidler som social praksis i fag. Cursiv nr. 13. Aarhus Universitetsforlag. Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs. I: N. Fairclough. Kritisk diskursanalyse. S Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, M & Philips, L. (1999) Kritisk diskursanalyse. Teori og metode. Samfundslitteratur. Læremidler uden grænse. Et temanummer om læremidler. Sprogforum nr.59. Aarhus Universitetsforlag. Læsning af litteraturen i tilknytning til undervisningenr. Til selve undervisningen vil der være fokus på følgende læremidler: Sider af dansk kultur, Gyldendal og Historien bag Danmark, Undervisningsministeriet. Ca. 14 dage før undervisningen kan den studerende finde henvisninger til, hvordan materialerne tænkes anvendt i selve undervisningen og til opgaver til den studerende. 16

17 8. lektion: Fællesforelæsning og faglig opsamling og introduktion til eksamensopgaver og - problemstillinger Fællesforelæsning den 17. april 2015 Kl Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen, campus Emdrup Kl Fællesforelæsningen: Facilitering af videndeling Kl Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Underviser: Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Forskningsprogram for Organisation og Læring, IUP/DPU, Aarhus Universitet Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup Mål: Deltagerne vil få forståelse for to forskellige teorier om videndeling (baseret på hhv. viden som afspejling af en objektiv virkelighed og viden som handlingskvalificerende ) og vil afprøve et par mindre og én større, faciliteret videndelingsproces. Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannelsesinstitutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering som deres speciale. Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en erkendelsesteoretisk årsag, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en passiv afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende menneskers handling. Og dels en kommunikationspraktisk årsag, hvor vi skal identificere en klassisk misforståelse, nemlig Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også, og erstatte den med involverende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen og i studiegrupper. Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen medicin og anvende et par enkle, faciliterede videndelingsprocesser undervejs. Litteratur knyttet til undervisningen: De flg. tre tekster (og mange andre) ligger på Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger, Børsens Forlag, kap. 9.1, s Ravn, I. (2015): Facilitering af vidensdeling. Trykkes i: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre videndeling Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag. Ravn, I. (2015). Beboerkonferencen på plejecentret: et faciliteret læringsrum. Teori og mødeskabelon. Bidrag til (kommende) rapport fra Socialstyrelsen om forsøg med Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos mennesker med demens. Læs teksterne og genkald dig tre lejligheder, hvor skønne muligheder for videndeling er blevet spildt, fordi (a) en leder har brugt et timelangt strategimøde på at fortælle sine medarbejdere, hvor vigtigt det er at videndele, (b) et afdelingsmøde har kørt en dræberrunde med 5 minutters Siden sidst fra hver af de tolv tilstedeværende medarbejdere, eller (c) I har siddet syv kolleger og delt erfaringer og udvekslet assorterede holdninger i en almindelig planløs gruppesnak i stedet for at videndele. Så er du topmotiveret for at komme og høre, hvorfor den slags sker og prøve, hvad man kan gøre i stedet. 17

18 13:30-16: Faglig opsamling Underviser: Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU Formål: Efter lektionen vil de studerende have fået: Indsigt i at opstille relevante faglige problemstillinger i eksamensøjemed. Overblik over mulige eksamensformer. Indsigt i en eksamensopgavens struktur. Faglige problemstillinger med relevans for eksamen i modulets pensum. Eksamensopgavers struktur og indhold. Udvælgelse af litteratur i relation til eksamensopgave. Studerendes præsentation af (foreløbige) eksamensprojekter Litteratur: Studieordninger 18

19 9. lektion: Konstruktionen af det flerkulturelle samfund 1: Mobilitet. Migration. Globalisering. Mandag 20. april, 10: Underviser: Ekstern lektor Helle Stenum, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU Formål Efter lektionen vil de studerende have: Opnået forståelse for migration og menneskelig mobilitet i et historisk perspektiv Opnået indsigt i migranten som social kategori Opnået indsigt i forholdet mellem etnisk kompleksitet og migrationsbevægelser, herunder relation til flygtningemodtagelse og indvandring i Danmark. Indsigt at analysere forhold mellem undervisning og etnisk kompleksitet Det analytiske blik: Hvordan kan vi forstå mobilitet og migration? Det historiske blik: Om mobilitetskontrol og sammenhæng mellem international migration og dannelsen af nationalstaten. Det nutidige blik: Hvordan reguleres international migration? Hvordan indgår migration i det politiske felt? Litteratur Stenum, H (2010). Fortidens tjenestepiger og nutidens au pairs. Har de noget til fælles? Arbejderhistorie. Tidsskriftet for Historie, Kultur og Politik. August 2010/2 p Castles, S. (2004): The Factors that Make and Unmake Migration Policies. International Migration Review. New York: Fall Vol 38, Iss. 3. P &sid= Nyers, P. (2006): Emerging or Emergency Identities. in Rethinking Refugees. Beyond States of Emergency, p Routledge Forslag til supplerende læsning: Pedersen, K. B. (2012): Kapitel 7: Socialkonstruktivisme. I: Søren Juul, Kirsten Bransholm Pedersen (red.): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring p Jensen, B. (2000): De fremmede i Dansk Avisdebat. Fra 1870 erne til 1990 erne. Rockwoolfondens Forskningsenhed. Forlaget Spektrum FN s Flygtningekonvention, International Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members of Their Families. Guild, E and Carrera, S. (2013). EU Borders and Their Controls Preventing unwanted movement of people in Europe? CEPS Essay. No. 6 / 14 November. 19

20 Bacchi, C. (2009). Analysing Policy: What s the problem represented to be? Pearson Education. Læs litteraturen knyttet til undervisningen Klarlæg migration som historisk og nutidigt fænomen Overvej hvordan man kan forstå migranten som social kategori 20

21 10. lektion: Konstruktion af det flerkulturelle samfund II: Integration, ligestilling, diskrimination Mandag 27. april, 10: Underviser: Ekstern lektor Helle Stenum, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU. Formål: Efter lektionen vil de studerende have: Indsigt i diskurser om integration/assimilation, kulturmøde, ligestilling/diskrimination. Færdigheder i at afdække forhold mellem ligestilling og diskrimination, både alment plan og i relation til sociale kategorier som etnicitet, klasse, køn, handicap, religion. Indsigt i at undersøge forskellige former for diskrimination. Færdigheder i at skabe undervisning i relation til udvikling af lige muligheder og antidiskriminatoriske forholdsregler. Fremstilling af relationen ligebehandling-diskrimination i relation til national lovgivning og internationale konventioner. Forhandling af ligestilling og etnisk kompleksitet. Intersektionalitet og relationen mellem minoritet og majoritet Ligestilling og diskrimination i undervisning og uddannelse. Litteratur: Jenkins, R. (2011): Being Danish. Paradoxes of Identity in Everyday Life. Copenhagen. Museum Tusculanum Press, kap. 1 & 6. Gullestad, M. :Plausible Prejudices. Invisible fences: reinventing sameness and difference. Oslo. Universitetsforlaget 2006, kap. 5 s Kofoed og Simonsen (2012). Byen set med andre øjne. I: Andersen, J. m.fl. Byen i bevægelse. Mobilitet, Politik, Performativitet. P Roskilde Universitetsforlag. Forslag til supplerende læsning: Meer, N. (2014): Equalities and Inequalities. I: Key Concepts in Race and Ethnicity. Sage 2014 Institut for Menneskerettigheder( 2013). Etnisk oprindelse. Status Institut for Menneskerettigheder. Staunæs, D. (2003). Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersectionality and subjectification. NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Research, 11: 2, Horst, C. (2011). Grænser for ligebehandling. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. s

22 Stenum, H. og Farah, O. (2014). Education in Somalis in Copenhagen. At Home in Europe. Kap. 5. Open Society Foundation Læs litteraturen knyttet til undervisningen Forsøg at klarlæg hvordan integration, lighed og forskellighed fortolkes og forhandles i et krydsfelt af national og institutionel betydningstilskrivning og hverdagspraksis. Fokuser på etnicitet som både identitets- og ligestillings-/diskriminationsarena. Klarlæg eksempler på forhandling, ligebehandling og forskelsbehandling fra din egen praksis. Overvej hvordan man afdækker diskrimination, og handlemuligheder i forhold hertil 22

23 11. lektion: Faglig opsamling og om eksamen, samt fremlæggelse af studerendes eksamensprojekter Mandag 4. maj, 10:15-16 Underviser: Claus Haas Formål: Efter undervisningen har de studerende fået: Mulighed for at afklare evt. spørgsmål til modulets faglige indhold og problemfelter. Dannet sig et overblik over en eksamensopgaves struktur og indhold. Indsigt i hvordan man laver en problemstyret eksamensopgave. Indsigt i forholdet mellem den skriftlige del og den mundtlige del af eksamen Bearbejdet eksamensneuroser Afgrænsning af en eksamensopgaves problemfelt i henhold til modulets faglige pensum og problemfelter. Formulering af præcise problemstillinger. Studerende præsentation af eksamensprojekter. Litteratur: Kompendium Forslag til supplerende læsning: Overvej hvordan din eksamensopgaves styrende problemstilling(er) lyder? Overvej hvordan du vil besvare dem såvel til den skriftlige som til den mundtlige eksamen. 23