Studiekoordinator Professor, MSO Karen Lund, DPU, AU,

Transkript

1 Uddannelse: Masteruddannelsen i dansk som andetsprog for voksne Uddannelse til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge Modul: Modul 2, Kulturforståelse og interkulturel kommunikation ECTS: 15 Semester + år: Forår 2016 Undervisningssted: Emdrup Studiekoordinator Professor, MSO Karen Lund, DPU, AU, karlund@edu.au.dk Modulansvarlig (navn og adresse) Lektor Claus Haas, DPU, AU, haas@edu.au.dk Undervisere (navn og adresse) Lektor Claus Haas, DPU, AU, haas@edu.au.dk Lektor Bergthóra Kristjánsdóttir, DPU, AU, bekr@edu.au.dk Lektor Tim Jensen, Institut for Historie og religionsstudier, Syddansk Universitet t.jensen@sdu.dk Ekstern lektor Helle Stenum, DPU, AU, hstenum@mixeurope.dk Vejledere (navn og adresse) Lektor Claus Haas, DPU, AU, haas@edu.au.dk Lektor Bergthóra Kristjánsdóttir, DPU, AU, bekr@edu.au.dk Lektor Tim Jensen, Institut for Historie og religionsstudier, Syddansk Universitet t.jensen@sdu.dk Ekstern lektor Helle Stenum, DPU, AU, hstenum@mixeurope.dk Undervisningslokale under Undervisning og Timeplaner. [ellers dette link: Du bestemmer selv Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Modulet giver en indføring i moderne kulturteori og i relationen mellem sprog, kultur og identitet for minoritetsgrupper og majoritet på samfundsplan og i undervisningssituationer samt redskaber til at analysere og diskutere kulturmøder og interkulturelle kommunikationssituationer 1 af 20

2 Prøveform/eksamen (jf. gældende studieordning) og/ Vejledning og feedback Studerende skal have valgt vejleder senest d. 4. april. Feedback gives i forbindelse med eksamen. Evaluering Spørgeskemaundersøgelse fremsendes elektronisk til den studerendes AU adresse. Spørgeskemaet udfyldes individuelt af de studerende næstsidste undervisningsseminar/undervisningsgang, og resultatet drøftes med de studerende på sidste undervisningsseminar/undervisningsgang. Se nærmere: Litteratur (Kan findes i kompendiet): Andersen, N, Å (1999). Kosellecks begrebshistorie. I: N.Å. Andersen. Diskursive analysestrategier. (s ). Nyt fra samfundsvidenskaberne. Bruner, J. (1996). The culture of education. Harvard UP. Castles, S. (2004): The Factors that Make and Unmake Migration Policies. International Migration Review. Fall, Vol 38, Iss. 3. Eriksen, J.K. & Stjernfelt, F. (2012). Kampen om symboler i Europa. Information, Eide, Liv (2014) Latin-Amerika i lærebøker i spansk. Hva formidles og hvilke stemmer kommer til orde? Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag Frello, B. (2012). Kollektiv identitet. Kritiske perspektiver. Kap. 1 & kap. 5. Samfundslitteratur. Gotfredsen, S. (2012). Det afslørende juletræ. Striden i Kokkedal er et varsel om det, der skal komme. Kristeligt Dagblad, Gullestad, M. (2006). Plausible Prejudices. Invisible fences: reinventing sameness and difference. (s ). Oslo. Universitetsforlaget. Gulliver, Trevor (2011) Banal Nationalism in ESL Textbooks. Canadian Journal of Education. no. 34. Haas, C. (2014). Erindringsfællesskaber og politik. Fra: Staten, eliten og os. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskolen (Kap. 2. & 6) Aarhus Universitetsforlag Haas, C. (2011). At arve kulturer og sprog i det flerkulturelle Danmark. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. Haas, C. (2010). Multikulturalisme(r). Et omstridt begreb i teoretisk og professionelt pædagogisk perspektiv. I: Day, B & Steensen, J.(red.) Kultur og etnicitet på arbejde. Aarhus. VIA Systime Haas (2007). Medborgerskab som (ud)dannelsespolitik i det flerkulturelle Danmark. KVAN, nr. 77, 27. årg., s af 20

3 Haas C. (2007). Medborgerskab som interkulturel identitetspolitik. I: Andersen, G. B. & Pøhler, L. (red.). Læreruddannelsen i fokus. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab i læreruddannelsen. Kroghs Forlag. Horsdal, M. (2001). Kulturmøde og medborgerskab Ilieva, Roumiana (2000) Exploring Culture in Texts Designed for Use in Adult ESL Classrooms. Journau Revue TESL du Canada, vol 17., No. 2. Jenkins, R. (2011): Being Danish. Paradoxes of Identity in Everyday Life. (Kap. 1 & 6). Copenhagen. Museum Tusculanum Press,. Jensen, I. (2001). Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Kap. 2. Roskilde Universitetscenter, Jensen, T. (2007).Islam and Muslims in Denmark. An Introduction. I: Ilu.Revista de Ciencias de las Religiones Anejos. Vol. Anejo XXI, S Jensen, T. (2009). Organiseret religion og religionspolitik i DK. I: D. Bouchet (red.) Forandringer af betydning for det danske samfunds fremtid. Ørbæk. Afveje. Kofoed og Simonsen (2012). Byen set med andre øjne. I: Andersen, J. m.fl. Byen i bevægelse. Mobilitet, Politik, Performativitet. P Roskilde Universitetsforlag. Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (re.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag S Lincoln, B. (2000). Culture. I: Braun W. & R. T. McCutcheon, Guide to the Study of Religion. (s ). New York/London: Cassel.) Nyers, P. (2006): Emerging or Emergency Identities. in Rethinking Refugees. Beyond States of Emergency, s Routledge. Pedersen, K.B. (2012): Socialkonstruktivisme. I: Juul, S. & Pedersen, K.B. (Red.): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring. ( s ). Risager, Karen (2014) Om at analysere kultur i læremidler. Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag. Saxgren, H. (2006). Krig & kærlighed om indvandring til Norden. Gyldendal Smith, A.D. (2003). Nationalisme. Kap. 1. Hans Reitzels Forlag. København. Stenum, H (2010). Fortidens tjenestepiger og nutidens au pairs. Har de noget til fælles? Arbejderhistorie. Tidsskriftet for Historie, Kultur og Politik. August 2010/2 s Støvring, K. (2012). Professor Thyssens akademikerfiktion og dansk kultur Berlingske.dk. Thyssen, O. (2012). Multikulturalismen beriger samfundet. Information, Forslag til supplerende litteratur: Bacchi, C. (2009). Analysing Policy: What s the problem represented to be? Pearson Education. Banks, J. (2004). Multicultural Education. Historical Development, Dimensions and Practice. I: Banks, J. Handbook of research on multicultural education. San Francisco, Calif., Jossey Bass. 3 af 20

4 Billig, M. (2001) Banal Nationalism, London, SAGE. Borup, J. (2011). Migration, religion, diaspora og integration. I: J. Borup. Religion, kultur og integration. Vietnamesere i Danmark. (s.15-48). Museum Tusculanum. København.. Buchard, M. & Fabrin, L. (2012). Interkulturel didaktik. Introduktion til teorier og tilgange. København, Gyldendal. Elf, Nicolaj Frydensbjerg (2014) Læremidler som social praksis i fag. Cursiv nr. 13. Aarhus Universitetsforlag. Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs. I: N. Fairclough. Kritisk diskursanalyse. (s.15-62). Hans Reitzels Forlag FN s Flygtningekonvention, Guild, E. & Carrera, S. (2013). EU Borders and Their Controls Preventing unwanted movement of people in Europe? CEPS Essay. No. 6 / 14 November. Hall, S. (1997). The centrality of culture. Notes on the cultural revolution of our times. I: Thompson, K. (Ed.). Media and cultural regulation. London, SAGE / The Open University Haas, C. (2011). Demokrati som kulturarv og erindringsfællesskab. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (red.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. Holmen, A., Kristjánsdóttir, B. Lund, K. (2010). Hvorfor nu tale om curriculum? Sprogforum nr. 10., s Aarhus Universitetsforlag. Horst, C. & Holmen, A. (Red.) (2004). Interkulturel pædagogik. Købehavn, Danmark Pædagogiske Universitetsforlag. Horst, C. (2011). Grænser for ligebehandling. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (red.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. (s ). Aarhus Universitetsforlag.. Institut for Menneskerettigheder (2013). Etnisk oprindelse. Status else.pdf International Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members of Their Families. Jensen, B. (2000): De fremmede i Dansk Avisdebat. Fra 1870 erne til 1990 erne. Rockwoolfondens Forskningsenhed. Forlaget Spektrum Jensen, B. E. (2008). Kulturarv et identitetspolitisk konfliktfelt. København. Gads Forlag. Jensen, T. (2006). Religion in the Danish Newsrooms. I: Salakangas, R. & Sumiala-Seppänen, J. (eds.). Implications of the Sacred in (Post-)Modern Media. (s ). Göteborg. Nordico. Jørgensen & Philips (1999) kritisk diskursanalyse. Teori og metode. Samfundslitteratur. Korsgaard, O. (Red.) (2004). Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. 4 af 20

5 Korsgaard, O., Sigurdsson, L., Skovmand, K. (Red.) (2008). Medborgerskab: et nyt dannelsesideal? Frederiksberg, RPF Krag, H. (2007). Mangfoldighed, magt og minoriteter. Introduktion til minoritetsforskningens teorier. Forlaget Samfundslitteratur. (især kap. 2 og 7). Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (red.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. (s ). Aarhus Universitetsforlag Kristjánsdóttir, B. & Timm, L. (2007). Tvetunget uddannelsespolitik. Dokumentation af etnisk ulighed i folkeskolen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Lincoln, B. (2002). Den 11. september fra en religionshistorikers synsvinkel. I: CHAOS nr. 38. Læremidler uden grænse. Et temanummer om læremidler. Sprogforum nr.59. Aarhus Universitetsforlag. Meer, N. (2014): Equalities and Inequalities. I: Key Concepts in Race and Ethnicity. SAGE. Pedersen, K.B. (2010). Om forskning i kulturteori og kulturpædagogik. Teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Uvi2 s forlag. Pedersen, K.B. (2011). Diskurser og kultursyn i lærerplansdokumenter i dansk som andetsprog for voksne. I Sprogforum, nr. 51. Første-, andet-, tredjesprog, s Århus Universitetsforlag Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2005). Historien bag Danmark Regeringen (2003). Regeringens vision og strategier for bedre integration. ion_og_strategier/vision_og_strategier/index.htm Regeringen (2009). En tryg og bedre fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. København. B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf Sleeter, C. E. & Grant, Carl A. (2009), Making choices for multicultural education. Five approaches to race, class and gender. (6.udg.), Hoboken, N.J, Wiley. Staunæs, D. (2003). Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersectionality and subjectification. NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Research, 11: 2, s Stenum, H. og Farah, O. (2014). Education in Somalis in Copenhagen. At Home in Europe. (Kap. 5). Open Society Foundation Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon & Undervisningsministeriet (2008). Demokratikanonen Wilken, L. (2006). Hvad er kulturvidenskab. I. Pecseli, B. (Red). Kultur og forståelse. Kulturvidenskab for de pædagogiske fag. København, Hans Retzel. 5 af 20

6 Undervisningsplan - oversigt Session Dato og tid Undervisningstema Underviser 1 4.februar 10:00-12:00 Fælles forelæsning Lotte Hedegaard- Sørelnsen 4. februar 13:30-16:00 Introduktion til studiet Claus Haas 2 9. februar 10:15-16:00 Sprog- og kulturmøder i B. Kristjansdottir februar 10:15-16:00 Sprog- og kulturmøder i B. Kristjánsdóttir 4 1.marts 10:15-16:00 Mobilitet. Migration. Helle Stenum 5 8. marts 10:15-16:00 Integration, ligestilling, Helle Stenum marts 10:15-16:00 Religion og kultur Tim Jensen 7 5. april :00 Kultur(arv), nation og identitet Claus Haas april 10:15-16:00 Medborgerskab og Claus Haas april 10:15- Interkulturel pædagogik Claus Haas 20. april 10:00-12:00 Fælles forelæsning John Benedicto Krejsler april 13:30-16:00 Faglig opsamling/på vej mod Claus Haas Titel: Fællesforelæsning: Tværfagligt samarbejde? Dato og tidspunkt: Kl Der serveres morgenkaffe foran festsalen Kl Fællesforelæsningen: Tværfagligt samarbejde? Kl Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Sted: Festsalen Underviser: Lektor Lotte Hedegård-Sørensen DPU, Aarhus Universitet Indhold: Fællesforelæsningen præsenterer forskellige definitioner på tværfagligt samarbejde: Tværsektorielt samarbejde, tværfagligt samarbejde, tværprofessionelt og flerfagligt samarbejde. Det store politiske og faglige fokus på tværfagligt samarbejde i velfærdsprofessionerne diskuteres som en del af en styringsstrategi. Samtidig indkredses samarbejde mellem fagpersoner som flerfagligt samarbejde, sådan som det kommer til syne i egen empiriske forskning. Det flerfaglige samarbejde er her en form for samarbejde, hvor samarbejdet udgøres af forskellige fagligheder, der løse den samme opgave og som sammen skaber en ny faglighed. Endelig præsenteres praksisfortællinger som metode, der støtter flerfagligt samarbejde og fælles problemidentifikation, problemløsning og evaluering. Litteratur knyttet til undervisningen: Hedegaard-Sørensen, Lotte & Hedegaard Hansen, Janne (2016). Flerfaglighed som forudsætning for udvikling af inkluderende læringsmiljøer. I: Hamre & Larsen (red.) Inklusion og eksklusion i det tværprofessionelle samarbejde. Frydendal. In press. Forberedelse til undervisningen: Læs teksten, der bliver lagt på Blackboard. 6 af 20

7 Session 1 Titel: Introduktion til kultur, identitet og sprog (efter fælles forelæsning) Dato og tidspunkt: , kl. 13:30-16:00 Underviser: Claus Haas Indhold En første introduktion modulets kulturteoretiske grundlag En socialkonstruktivistisk tilgang til kultur, identitet og sprog Modulets struktur og faglige indhold. Andre praktiske spørgsmål Litteratur knyttet til undervisningen: Haas, C. (2011). At arve kulturer og sprog i det flerkulturelle Danmark. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag Forslag til supplerende læsning Wilken, L. (2006). Hvad er kulturvidenskab. I. Pecseli, B. (Red). Kultur og forståelse. Kulturvidenskab for de pædagogiske fag. København, Hans Reitzel. Forberedelse til undervisningen: Læs studieordningen og undervisningsplanen Læs anviste artikel Overvej hvad man skal forstå ved en socialkonstruktivistisk tilgang til kultur 7 af 20

8 Session 2 Titel: Sprog- og kulturmøder i curriculum Dato og tidspunkt: , kl. 10:15-16:00 Underviser: Bergthóra Kristjánsdóttir Indhold: Sprog, kultur og pædagogik på mikro- og makroniveau i curriculære dokumenter Handlesammenhænge i uddannelsespolitiske dokumenter Diskurs- og begrebsanalyser danner afsæt for konkrete analyser af relevante curriculære dokumenter Litteratur knyttet til undervisningen: Andersen, N, Å (1999). Kosellecks begrebshistorie. I: N.Å. Andersen. Diskursive analysestrategier. S Nyt fra samfundsvidenskaberne. Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs. I: N. Faircloug. Kritisk diskursanalyse. S Hans Reitzels Forlag. Kristjánsdóttir, B. (2015) Flersprogethed og uddannelsespolitik. I På flere sprog nr. 18, s Videncenter for læsning Oplæg om flersprogethed Pedersen, K.B. (2011). Diskurser og kultursyn i lærerplansdokumenter i dansk som andetsprog for voksne. I Sprogforum, nr. 51. Første-, andet-, tredjesprog. S Århus Universitetsforlag. Forslag til supplerende læsning: Holmen, A., Kristjánsdóttir, B. Lund, K. (2010). Hvorfor nu tale om curriculum? Sprogforum nr. 10. S Aarhus Universitetsforlag. Krag, H. (2007). Mangfoldighed, magt og minoriteter. Introduktion til minoritetsforskningens teorier. Forlaget Samfundslitteratur. (især kap. 2 og 7). Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag S Kristjánsdóttir, B. & Timm, L. (2007). Tvetunget uddannelsespolitik. Dokumentation af etnisk ulighed i folkeskolen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Pedersen, K.B. (2010). Om forskning i kulturteori og kulturpædagogik. Teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Uvi2 s forlag. Forberedelse til undervisningen: Læsning af litteraturen i tilknytning til undervisningen og orientering i den supplerende litteratur. Ca. 10 dage inden undervisningen vil de studerende kunne finde henvisninger (link) til aktuelle curriculære dokumenter, som der vil være fokus på i undervisningen. Gør jer overvejelser om, hvordan sprog, kultur og viden konstrueres i curriculære dokumenter. 8 af 20

9 Session 3 Titel: Sprog- og kulturmøder i læremidler Dato og tidspunkt: , kl. 10:15-16:00 Underviser: Bergthóra Kristjánsdóttir Indhold: Identitetskonstruktioner i læremidler Læremidler som social praksis Tilgange til at analysere læremidler Diskurs- og begrebsanalyser danner afsæt for konkrete analyser af læremidler Litteratur knyttet til undervisningen: Eide, Liv (2014) Latin-Amerika i lærebøker i spansk. Hva formidles og hvilke stemmer kommer til orde? I Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag Frello, Birgitta (2012) Kollektiv identitet kritiske perspektiver. Kap. 5 Kollektiv identitet i et andethedsperspektiv. Samfundslitteratur. Gulliver, Trevor (2011) Banal Nationalism in ESL Textbooks. I Canadian Journal og Education nr. 34. Risager, Karen (2014) Om at analysere kultur i læremidler. I Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag. Et undervisningsmateriale: "Alle har ret til ligestilling et kvindeliv i Danmark" (2009) og Alle har ret til ligestilling (2012) samt arbejdsbøger. Findes i fysisk bogform og online. Den er sendt til alle sprogcentre. Findes også på Forslag til supplerende litteratur: Billig Michael (2001) Banal Nationalism, London : SAGE. Elf, Nicolaj Frydensbjerg (2014) Læremidler som social praksis i fag. I Cursiv nr. 13. Aarhus Universitetsforlag. Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs. I: N. Faircloug. Kritisk diskursanalyse. S Hans Reitzels Forlag. Haas, Claus (2014) Staten, eliten og os. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskålen. Kap. 6. Lærebogsforfatternes felt (s ). Aarhus Universitetsforlag. Ilieva, Roumiana (2000) Exploring Culture in Texts Designed for Use in Adult ESL Classrooms. TESL CANADA, JOURNAUREVUE TESL DU CANADA, VOL. 17, NO.2, Jørgensen & Philips (1999) kritisk diskursanalyse. Teori og metode. Samfundslitteratur. Læremidler uden grænse. Et temanummer om læremidler. Sprogforum nr.59. Aarhus Universitetsforlag. 9 af 20

10 Forberedelse til undervisningen: Læsning af litteraturen i tilknytning til undervisningen og orientering i den supplerende litteratur. Genlæs Fairclough (2008) og Kosellecks begrebshistorie i Andersen (1999) fra undervisningen: Sprog- og kulturmøder i curriculum. Til selve undervisningen vil der være fokus på analyse af materialet: "Alle har ret til ligestilling". Tænk over a) hvordan sociale kategorier så som kønnethed, alder, sprogethed og etnicitet konstrueres i materialet, b) hvordan individer og grupper positioneres, c) hvordan Karen Risagers tre tilgange til materialeanalyser kan operationaliseres. 10 af 20

11 Session 4 Titel: Mobilitet. Migration. Globalisering Dato og tidspunkt: , kl. 10:15-16:00 Underviser: Helle Stenum, DPU, AU Indhold: Migration og menneskelig mobilitet i et historisk perspektiv migranten som social kategori Forholdet mellem etnisk kompleksitet og migrationsbevægelser, herunder relation til flygtningemodtagelse og indvandring i Danmark. at analysere forhold mellem undervisning og etnisk kompleksitet Det analytiske blik: Hvordan kan vi forstå mobilitet og migration? Det historiske blik: Om mobilitetskontrol og sammenhæng mellem international migration og dannelsen af nationalstaten. Det nutidige blik: Hvordan reguleres international migration? Hvordan indgår migration i det politiske felt? Litteratur knyttet til undervisningen: Bauman, Zygmunt (1998): Globalization. The Human consequences. Polity Press, chp. 4. Tourists and Vagabonds(77-102)) ISBN: Stenum, Helle (2014): Bane and Boon; Gains and Pains; Dos and Don'ts : Moral Economy and Female Bodies in Au Pair Migration In Rosie Cox: Au Pairs' Lives in Global Context. Sisters or Servants? Palgrave ISBN: Nyers, P. (2006): Emerging or Emergency Identities. in Rethinking Refugees. Beyond States of Emergency, p Routledge Supplerende litteratur: Castles, S. (2004): The Factors that Make and Unmake Migration Policies. International Migration Review. New York: Fall Vol 38, Iss. 3. P d=4&sid= Pedersen, K.B. (2012): Kapitel 7: Socialkonstruktivisme. I: Søren Juul, Kirsten Bransholm Pedersen (red.): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring. s Jensen, B. (2000): De fremmede i Dansk Avisdebat. Fra 1870 erne til 1990 erne. Rockwoolfondens Forskningsenhed. Forlaget Spektrum FN s Flygtningekonvention, International Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members of Their Families. Elspeth Guild and Sergio Carrera (2013). EU Borders and Their Controls Preventing unwanted movement of people in Europe? CEPS Essay. No. 6 / 14 November. Bacchi, C. (2009). Analysing Policy: What s the problem represented to be? Pearson Education. 11 af 20

12 Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen knyttet til undervisningen Klarlæg migration som historisk og nutidigt fænomen Overvej hvordan man kan forstå migranten som social kategori 12 af 20

13 Session 5 Titel: Integration, ligestilling, diskrimination Dato og tidspunkt: , kl. 10:15-16:00 Underviser: Helle Stenum Indhold: Indsigt i diskurser om integration/assimilation, kulturmøde, ligestilling/diskrimination. Færdigheder i at afdække forhold mellem ligestilling og diskrimination, både alment plan og i relation til sociale kategorier som etnicitet, klasse, køn, handicap, religion. Indsigt i at undersøge forskellige former for diskrimination, samt forholdsregler for at forebygge og modvirke diskrimination Fremstilling af relationen ligebehandling-diskrimination i relation til national lovgivning og internationale konventioner. Litteratur knyttet til undervisningen: Jenkins, R. (2014): At være dansk. Identitet i hverdagslivet: (Introduktion s kap 6 Faktisk alt. Den danske stat s ). Museum Tusculanum Forlag. ISBN Gullestad, M. (2006). Plausible Prejudices. Invisible fences: reinventing sameness and difference. Oslo. Universitetsforlaget (s ). Kofoed og Simonsen (2012). Byen set med andre øjne. I: Andersen, J. m.fl. Byen i bevægelse. Mobilitet, Politik, Performativitet. P Roskilde Universitetsforlag. Forslag til supplerende litteratur: Meer, N. (2014): Equalities and Inequalities. I: Key Concepts in Race and Ethnicity. Sage 2014 Institut for Menneskerettigheder (2013). Etnisk oprindelse. Status Institut for Menneskerettigheder. Institut for menneskerettigheder: 9 udfordringer for etnicitet og race. Hvad mener Instituttet er de væsentligste udfordringer for Danmark på etnicitetsområdet? Staunæs, D. (2003). Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersectionality and subjectification. NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Research, 11: 2, Horst, C. (2011). Grænser for ligebehandling. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. s Stenum, H. og Farah, O. (2014). Education in Somalis in Copenhagen. At Home in Europe. Kap. 5. Open Society Foundation 13 af 20

14 Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen knyttet til undervisningen Forsøg at klarlæg hvordan integration, lighed og forskellighed fortolkes og forhandles i et krydsfelt af national og institutionel betydningstilskrivning og hverdagspraksis. Fokuser på etnicitet som både identitets- og ligestillings-/diskriminationsarena. Klarlæg eksempler på forhandling, ligebehandling og forskelsbehandling fra din egen praksis. Overvej hvordan man afdækker diskrimination, og handlemuligheder i forhold hertil. 14 af 20

15 Session 6 Titel: Religion og kultur Dato og tidspunkt: , kl. 10:15-16:00 Underviser: Tim Jensen, Syddansk Universitet Indhold: Præsentation og analyse af dominerende danske religionsbegreber og - diskurser. Gennem eksempler fra den offentlige diskurs om religion og islam afdækkes og undersøges forskellige positioner, med særligt fokus på positioneringer af den kristne religion og islam. Introduktion til islam og muslimer i DK, inkl. debatten om islam og muslimer ift. identitetspolitik, herunder neonationalisme. Give teoretiske forudsætninger og analytiske redskaber til at afgrænse religion og religionsbegrebet vis á vis kultur og kulturbegreber og vis á vis 'tradition'. Indsigt i religionspolitik i Danmark ift. grundlov, andre love og administrativ praksis, herunder godkendelse af religioner, offentlig religionsundervisning og politik vedr. religion i andre offentlige institutioner. Litteratur knyttet til undervisningen: Jensen, Tim (2013) A Battlefield in the Culture Wars: Religious Education in Danish Elementary School , in: Jödicke, Ansgar (ed.), Religious Education Politics, the State and Society. Würzbürg: Ergon Verlag, Jensen, Tim. The Muhammad Cartoons; Freedom Fighting and Islam Bashing, in: Hafeez, F. (ed.) From the Far Right to the Mainstream. Islamophobia in Perty Politics and the Media, Frankfurt/New York: Campus Verlag, Jensen, Tim (2009). Organiseret religion og religionspolitik i DK". I: Bouchet, D. (red.) Forandringer af betydning for det danske samfunds fremtid, Ørbæk: Afveje, Lincoln, B. (2000). "Culture". I: Braun W. & R. T. McCutcheon, Guide to the Study of Religion. New York/London: Cassel. S Forslag til supplerende læsning: Jensen, T. (2007). "Islam and Muslims in Denmark. An Introduction". In: Ilu.Revista de Ciencias de las Religiones Anejos. Vol. Anejo XXI, Jensen, T. (2006). "Religion in the Danish Newsrooms". In: R. Salakangas & J. Sumiala- Seppänen (eds.). Implications of the Sacred in (Post-)Modern Media. Göteborg, Nordicom, Lincoln, B. (2002) (2006). Holy Terrors. Thinking about Religion after September 11, Chicago, University of Chicago Press, Ch. 1, Forberedelse til undervisningen: Læs den litteratur, der er knyttet til undervisningen. Analyser løbende mediernes repræsentation af religion generelt og af enkelte religioner. Overvej i hvilket omfang og hvordan du selv inddrager religion i undervisning. 15 af 20

16 Session 7 Titel: Kultur(arv), nation og identitet Dato og tidspunkt: , kl. 10:15-16:00 Underviser: Claus Haas, DPU, AU Indhold: Kultur- og identitetsteori i spændingsfeltet mellem socialkonstruktivisme og essentialisme. Nationen som forestillet erindringsfællesskab i historisk sociologisk belysning. Erindrings- og identitetspolitik i skole og uddannelse Formålet med sessionen er, at den studerende dels får indsigt i socialkonstruktivistisk kulturog identitetsteori, dels en historisk-sociologisk viden om nationsdannelse, samt at den studerende forstår skole- og uddannelsessystemets erindrings- og identitetspolitiske rolle Litteratur knyttet til undervisningen: Frello, B. (2012). Kollektiv identitet. Kritiske perspektiver. Kap. 1, s Samfundslitteratur. Haas, C.(2014). Erindringsfællesskaber og politik. Fra: Staten, eliten og os. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskolen. Aarhus, Aarhus Universitetsforlag. Smith, A.D. (2003). Nationalisme. Kap.1. Begreber. Hans Reitzels Forlag. København. Forslag til supplerende læsning Jensen, B. E. (2008). Kulturarv. Et identitetspolitisk konfliktfelt. Kap. 1 & 3. København. Gads Forlag. Hall, S. (1997). The centrality of culture. Notes on the cultural revolution of our times. I: Thompson, K. (Ed.). Media and cultural regulation. London, SAGE / The Open University. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2005). Historien bag Danmark. Wilken, L. (2006). Hvad er kulturvidenskab. I. Pecseli, B. (Red). Kultur og forståelse. Kulturvidenskab for de pædagogiske fag. København, Hans Reitzel. Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen Indkreds hvad man skal forstå ved en socialkonstruktivistisk tilgang til forholdet mellem kultur, identitet og sprog Klarlæg hvad man kan forstå ved kultur(arv) som et erindrings- og identitetspolitisk anliggende Overvej hvordan du (re)producerer og medtænker national kulturarv i dit pædagogiske didaktiske arbejde 16 af 20

17 Session 8 Titel: Medborgerskab og multikulturalisme Dato og tidspunkt: , kl. 10:15-16:00 Underviser: Claus Haas Indhold Hvordan og hvorfor medborgerskab er blevet et centralt begreb i dansk politiskkultur og integrationspolitik Diskussioner om forholdet mellem medborgerskab og multikulturalisme Dilemmaer og konflikter, som følger af arbejdet med demokratiske læreprocesser i flerkulturelle / flerreligiøse samfund. Det monokulturelle versus det multikulturelle som demokratiske udfordringer. Begrebs- og diskursanalyse ( essentially contested concepts ) Litteratur knyttet til undervisningen: Haas (2007). Medborgerskab som (ud)dannelsespolitik i det flerkulturelle Danmark. KVAN, nr. 77, 27. årg., side Haas C. (2007). Medborgerskab som interkulturel identitetspolitik. I: Andersen, G. B. & Pøhler, L. (red.). Læreruddannelsen i fokus. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab i læreruddannelsen. Kroghs Forlag. Juletræet i Egedalsvænge, diverse avisartikler: Eriksen, J.K. & Stjernfelt, F. (2012). Kampen om symboler i Europa. Information, Thyssen, O. (2012). Multikulturalismen beriger samfundet. Information, Gotfredsen, S. (2012). Det afslørende juletræ. Striden i Kokkedal er et varsel om det, der skal komme. Kristeligt Dagblad, Støvring, K. (2012). Professor Thyssens akademikerfiktion og dansk kultur Berlingske.dk. Forslag til supplerende læsning Haas, C. (2011). Demokrati som kulturarv og erindringsfællesskab. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. Korsgaard, O. (Red.) (2004). Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Korsgaard, O., Sigurdsson, L., Skovmand, K. (Red.) (2008). Medborgerskab: et nyt dannelsesideal? Frederiksberg, RPF Forberedelse til undervisningen: Læs den anviste litteratur Klarlæg hvilke elementer medborgerskab består af Eksemplificér hvordan dit pædagogiske felt kan siges at fremme demokratisk medborgerskab. Klarlæg hvordan dette forhold kan forstås i lyset af begrebet multikulturalisme. 17 af 20

18 Session 9 Titel: Interkulturel pædagogik og kommunikation Dato og tidspunkt: , kl. 10:15-16:00 Underviser: Claus Haas, DPU, AU Indhold: Konkurrerende teoretiske tilgange til interkulturel pædagogik Konkurrerende teoretiske tilgange interkulturel kommunikation. Forholdet mellem interkulturel pædagogik/didaktik og demokratisk dannelse. En narrativ tilgang til interkulturel kommunikation og pædagogik. Litteratur: Jensen, I. (2001). Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Roskilde Universitetscenter, kap. 2. Haas, C. (2010). Multikulturalisme(r). Et omstridt begreb i teoretisk og professionelt pædagogisk perspektiv. I: Day, B & Steensen, J.(red.) Kultur og etnicitet på arbejde. Aarhus. VIA Systime. Bruner, J. (1996). The culture of education. Kap. 1. Harvard UP. Diverse tekstuddrag. Horsdal, M. (2001). Kulturmøde og medborgerskab. Saxgren, H. (2006). Krig & kærlighed om indvandring til Norden. Gyldendal Forslag til supplerende læsning: Banks, J. (2004). Multicultural Education. Historical Development, Dimensions and Practice. I: Banks, J. Handbook of research on multicultural education. San Francisco, Calif.: Jossey Bass. Buchard, M. & Fabrin, L. (2012). Interkulturel didaktik. Introduktion til teorier og tilgange. København, Gyldendal. Horst, C. & Holmen, A. (Red.) (2004). Interkulturel pædagogik. Købehavn, Danmark Pædagogiske Universitetsforlag. Sleeter, C. E. & Grant, Carl A. (2009), 6.ed. Making choices for multicultural education. Five approaches to race, class and gender. Hoboken, N.J, Wiley. Forberedelse til undervisningen: Overvej hvordan din undervisning kan siges at være præget af en eller flere tilgange til interkulturel kommunikation og interkulturel pædagogik / didaktik 18 af 20

19 Titel: Fællesforelæsningen: Professionel eller kompetencenomade? Dato og tidspunkt: Kl Der serveres morgenkaffe foran festsalen Kl Fællesforelæsningen: Professionel eller kompetencenomade? Kl Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Sted: Festsalen Underviser: Lektor John Benedicto Krejsler, DPU, Aarhus Universitet Indhold: Denne fællesforelæsning har som mål at problematisere, i hvilket omfang det overhovedet er frugtbart at forstå det, der i disse år sker med erhvervsgrupper som lærere, pædagoger, sygeplejersker m.m. som professionalisering. Gør forandringerne i omverdensbetingelserne for disse erhvervsgrupper i form af blandt andet globalisering, moderniseringen af den offentlige sektor og en gennemgribende individualisering på alle niveauer i samfundet det i stigende grad misvisende at tale om professioner og professionalisering? For at kunne se det nye, der sker i relation til de omtalte erhvervsgruppers vilkår, og for ikke for entydigt at blive indfanget af professionsterminologiens tryllekreds, foreslår jeg, at vi opstiller en skala med to yderpunkter, når vi søger at indkredse, hvor de omtalte erhvervsgrupper befinder sig og hvor de er på vej hen. I den ene ende af skalaen taler vi om professioner og professionalisering. I den anden ende foreslår jeg, at vi indtil en mere passende terminologi bliver udviklet, kunne tale om kompetencenomader. En forudsætning for at kunne foretage denne problematiserende analyse og kritik er indsigt i professionssociologiens grundlæggende bestemmelser af, hvad en profession er, samt kobling af dette til en samtidsdiagnostisk fastlæggelse af de vilkår for lærer-, pædagogarbejde m.m., som en kritik af professionsbegrebet må sættes op imod. Litteratur knyttet til undervisningen: 1. Krejsler, J.B. (2011). Om professionalisering som legitimering: fire argumenter til en konstruktiv professions -forståelse. I: Professionernes sociologi og vidensgrundlag. Red. M.B. Johansen & S.G. Olesen. Aarhus: ViaSystime. 2. Krejsler, J. B. (2011). Kompetencenomaden udfordrer den professionelle lærer. In B. Ryberg (Ed.), Læringens perspektiv: Udfordringer til ledelse og undervisning (Festskrift til Mads Hermansen) (pp ). København: Akademisk Forlag. Forberedelse til undervisningen: Som forberedelse til undervisning bedes den studerende overveje følgende spørgsmål: 1. Hvorledes forstår du, hvad en profession er samt hvori professionelt arbejde består? (skriv 3 karakteristika, og anvend gerne lærer, pædagog eller en anden profession for at få kontekstualiseret dine overvejelser) 2. Hvilke udfordringer ser du som de mest centrale, som lærer-, pædagog-, eller sygeplejeerhvervet m.m. står over for, hvis de vil anerkendes som profession under de aktuelle vilkår for deres arbejde? (fokuser på en af disse professioner i dine overvejelser) 3. Overvej hvorvidt det stadig giver mening at tale om professioner i dag Hvad taler for. Og hvad taler imod? 19 af 20

20 Session 10 Titel: Forholdet mellem kultur, identitet og sprog - på vej mod en eksamensopgave Dato og tidspunkt: , kl. 13:30-16:00 (efter fælles forelæsning) Underviser: Claus Haas, DPU, AU Indhold Opsamling og evt. spørgsmål til modulets faglige indhold og problemfelter. Overblik over en eksamensopgaves struktur og indhold. Indsigt i hvordan man laver en problemstyret eksamensopgave. Indsigt i forholdet mellem den skriftlige del og den mundtlige del af eksamen Workshop: De studerende præsenterer eksamensprojekter Litteratur: Kompendium Forberedelse til undervisningen: Overvej hvordan din eksamensopgaves styrende problemstilling lyder? Hvordan vil du besvare den? 20 af 20