IT er en bombe under licensfinansieringen

Transkript

1 Nr.15side6-10.qxd :56 Side 6 Medier IT er en bombe under licensfinansieringen Mediedrama. Tv-mediernes finansiering vakler - Øget digitalisering, stigende omkostninger og mætning af markedet presser økonomien - Fremtidens fjernsyn er en slags computer, og derfor skal alle computere pålægges licens, mener generaldirektøren - Folkelig modstand i vente - Men nytænkning for at sikre finansiering af public service-tv er nødvendig Cirka 90 millioner kr. Det er indtil videre det kontante udbytte af DRs kampagne for at gøre sortseere hvide tidligere sortseere har tilmeldt sig selv på baggrund af en aggressiv kampagne, der både forsøger at skræmme folk med trusselbreve og appellere til den dårlige samvittighed ved at fremstille sortseere som nassere. Det har med ét slag reduceret antallet af ikke-licensbetalende husstande med cirka en tredjedel og fået andre til at opgradere fra radio til tv-licens. Men gevinsten kan meget vel være kortvarig. DR og tilsvarende stationer i udlandet er placeret i et teknologisk, lovgivningsmæssigt og økonomisk krydspres, der ikke kan løses med selv den mest aggressive sortseerkampagne. Se figur 1. En af de alvorligste udfordringer for licensfinansieret tv er, at sortseer inden for få år vil være et forældet - eller i hvert fald meget uklart - begreb. Allerede i dag er det muligt at høre radio over internettet og se fjernsyn på computeren. Og digitaliseringen af medierne, hvor forskellige medieformer og -terminaler som fjernsyn, radio, computere og mobiltelefoner smelter yderligere sammen, betyder, at lovgrundlaget i licenslovgivningen er ved at blive overhalet af den teknologiske udvikling. Derfor giver det snart ingen mening, at man kun skal betale licens, hvis man har et fjernsyn eller en radio. Det er som bekendt den måde, lovgivningen hidtil er blevet administreret på. Også voldsomme stigninger i omkostningerne til at købe senderettigheder til attraktive begivenheder og generelle stigninger i omkostningerne ved at producere tv betyder, at tv-stationernes udgifter stiger. Samtidig er markedet for tv mættet, og dermed stiger antallet af nye licensbetalere højest marginalt. Selv med store interne rationaliseringer betyder det, at finansieringsgrundlaget for public service-fjernsyn bliver udhulet. Fremtidens public service-tv står med valget mellem at ændre programprofil og se bort fra nogle af de dyreste programmer eller at finde nye indtægtsformer. Fremtiden vil byde på flere tv-udsendelser over nettet. Samtidig vil befolkningen snart få adgang til det digitale sendenet og dermed mange flere tv-kanaler. Derfor er det i sidste øjeblik, når Folketinget inden for de kommende to år skal vedtage en beslutning, der efter alt at dømme vil medføre et afgørende brud med den form for licens, der blev introduceret med radioloven i Dengang var det efter engelsk forbillede kun den udvalgte skare, der havde et radioapparat, som betalte en brugsafgift. Et udvalg, som Kulturministeriet sidste år nedsatte for at se på fremtidens licens, afleverede tidligere på året en rapport, som medieordførerne måske havde håbet ville give et klart svar på en række svære politiske dilemmaer. Men rapporten glimrer ved netop ikke at indeholde anbefalinger. Der er ingen nemme løsninger. Alternative finansieringsformer kolliderer enten med IT-politikken, skattestoppet eller de grundlæggende idealer for public service-finansiering, som vi kender den i dag. I rapporten gennemgås fire fremtidige måder at finansiere public service-fjernsyn på - kun to af dem kan dog regnes for realistiske løsninger: Licens på alle apparater, der kan modtage radio og/eller tv. Metoden er billig at administrere. Og den er god til at sikre mangfoldigheden i programudbuddet, fordi broadcasteren i hvert fald i princippet ikke behøver at være fikseret på kontraktpriser eller markedsandele i samme omfang som en reklamefinansieret eller kommercielt finansieret broadcaster. Til gengæld vil den have negative ITpolitiske konsekvenser. Allerede i dag er der en række apparater på markedet, hvor det er svært at vurdere om der 6 Nr april 2004

2 Nr.15side6-10.qxd :56 Side 7 En vej ud? Public service-stationer i krydspres Legitimitet falder. Poli sk pres. Teknologisk dvikling. Figur 1: Presset på public-service medierne er voldsomt stigende i disse år. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Public Service Omko nger stiger. Licensgr ndlag mætte Skærpet internati nal konku ce. er tale, om en computer eller et tv. Samtidig vil det for mange være irriterende, at man pludselig skal til at betale for noget, man hidtil har taget gratis ned over nettet. Arbejdsgruppen foreslår dog, at man samtidig afskaffer erhvervslicensen. Obligatorisk, apparat-uafhængig husstandslicens. Det vil med et slag fjerne problemerne med sortseere. Radio og sort/hvid-licensen fjernes. Samtidig vil det løse problemet med apparat-afhængigheden. Erhvervslicensen ophører. Til gengæld vil de cirka husstande, der ifølge Gallup ikke har fjernsyn, blive tvunget til at betale. Det største problem vil imidlertid være, at en sådan afgift formentlig vil blive opfattet som en ny skat. Finanslovsfinansiering. Både sortseerne og apparatproblemerne vil forsvinde, hvis DR finansieres via skatten. Samtidig vil den være mere socialt retfærdig, da licensen i dag rammer husstande uafhængigt af, om der bor en eller syv i hjemmet. Men et problem med denne model er, at der er frygt, for at institutionernes redaktionelle frihed vil blive påvirket. Ikke mindst via en selvcensur hos institutionerne, lyder vurderingen fra især medieforskerne i Kulturministeriets udvalg. Men det andet og i realiteten største problem ved denne model er, at det vil medføre, at bundskattesatsen skal hæves med 0,6 procentpoint, hvilket svarer til en reduktion af personfradraget med kr. Det er ikke politisk realistisk. Man er bange for at få en kulturminister, der vil bruge sin magt. Og den nuværende er et skræmmebillede i den sammenhæng. Samtidig vil en skattestigning være meget ubehageligt for regeringen. Derfor er det ikke en realistisk model, siger professor Frands Mortensen. Abonnementsbetaling. Forudsætter, at der er lukket for det analoge sendenet, og at alle husstande modtager tv-signaler i digital krypteret form. Det er ikke umiddelbart forestående. Samtidig vil det være langt mere kostbart at håndtere kunder end ved licensfinansiering. Især hvis der blev tale om et individuelt abonnement, ville det koste en bondegård, siger professor Frands Mortensen. Dette forslag bliver blankt afvist i rapporten. Konklusionen er, at fremtiden byder på offentligt fjernsyn finansieret på en anden måde end licensen, som vi kender den i dag. DR er især tilhænger af den første model, hvor licensen udvides til computere - og evt. mobiltelefoner, som også vil kunne modtage tv i en ikke alt for fjern fremtid. Vi støtter en model, hvor man konsekvent siger, at apparater, der er i stand til at modtage tv- og radiosignaler, er licenspligtige. I praksis har vi hidtil ikke opkrævet licens for computere, der kan tage radio og tv. Tidligere troede man, at folk ville se fjernsyn over computeren. Det bliver ikke tilfældet. Sagen er snarere den, at der kommer apparater på markedet, hvor det er umuligt at se, om der er tale om et radioapparat, et tv eller en eller anden slags computer, siger generaldirektør Christian Nissen, DR. I strid med IT-politikken Den model, Christian Nissen bakker op om, kræver færrest ændringer i forhold til den måde, public service-stationerne finansieres i dag. Den vil også kræve færrest administrative ændringer, selvom en række butikker vil finde det bureaukratisk at skulle tilmelde folk, der køber telefoner og computere. Mere alvorligt er det, at løsningen vil karambolere med en række IT-politiske mål. Den model er problematisk. Enhver form for særskilt afgift på IT-udstyr er grundlæggende i modstrid med ideen om at udvikle Danmark som et videnssamfund, siger vicedirektør e Eis Larsen, IT-Brancheforeningen. DRs generaldirektør mener dog, at problemet er overvurderet: Langt de fleste husstande med en computer har også et tv. Han medgiver dog, at der kan være et problem med erhvervslicensen. Det løser heller ikke problemet med, hvordan man overbeviser folk om, at de pludselig skal til at betale licens for en avanceret computer - når man tidligere har kunnet hente nyheder og radio gratis på nettet. Det er et faktum, at mange forsøger at undgå at tilmelde sig. Det bliver ikke bedre af at udbrede licensen til andre typer udstyr, som folk ikke kan Nr april

3 Nr.15side6-10.qxd :56 Side 8 Indtjeningen stagnerer Licensbetalere efter licenstype Antal Licenser i alt Farve-tv Radio Tv År Figur 2: For første gang nogensinde stagnerede antallet af licensbetalere i Kilde: Danmarks Radio. forstå, hvorfor de skal til at betale afgift for, siger vicedirektør e Eis Larsen, IT-Brancheforeningen. DRs problemer med sortseere er store nok i forvejen var det første år nogensinde, hvor antallet af registrerede farve-tv-licenser faldt. Det skete, samtidig med at antallet af husstande voksede. Se figur 2. Konklusionen er, at der indtil kampagnestart tidligere i år var kommet flere sortseere, for antallet af fjernsyn per husstande er ikke faldet. En del af forklaringen på væksten af sortseere er formentlig, at mange opfatter licensen som en ekstraudgift oven i kabeltilslutning eller en programpakke fra en satellitoperatør. På nettet er det jo gratis... Opgaven med at forklare danskerne, hvorfor de skal betale til DR og TV 2-regionerne, er langtfra løst en gang for alle. For i takt med, at der kommer stadig flere medietilbud, vil det blive sværere for DR at legitimere, hvorfor man skal være tvangsindlagt til at betale licens. Derfor står public servicekoncernen over for en kommunikationsudfordring, der kan true legitimitets- og finansieringsgrundlaget. Udfordringen bliver ikke mindre af, at licensopkrævningen i dag foretages på en anakronistisk facon, der spænder ben for en ny licenslovgivning. I dag er det allerede muligt at høre radio over internettet uden at betale licens for det. Og det har hurtigt vundet stor udbredelse - især på arbejdspladser, hvor internetforbindelserne er gode. Udbredelsen er så stor, at beboere fra i hvert fald en femtedel af alle licenspligtige husstande i dag lytter til internetradio. I februar måned havde DR Netradio såkaldt unikke brugere. Det vil sige, at den samme computer kun er talt med én gang. Antallet af brugere er vokset markant gennem det seneste år. Se figur 3. Netradioens popularitet betyder i visse tilfælde deciderede fravalg af radioapparater. Og fordi man i dag ikke skal betale licens for computere, er udbredelsen af internetradio med til at udhule radiodelen af licensen. I det lys kan det derfor undre, at DR i årevis er blevet politisk pålagt at lægge stadig flere tjenester gratis ud på nettet. Spil, nyheder og forskellige interaktive programmer er også lige til at downloade helt gratis fra DRs hjemmeside. Antallet af brugere er på flere millioner om måneden. Og det vil utvivlsomt skabe folkelig forargelse og foragt, hvis man skal betale for det i fremtiden. For yngre mennesker, der er vokset op med gratistjenester på internettet, forekommer det formentlig allerede i dag underligt, at man skal betale licens, fordi man modtager radio fra en anden type apparat end computeren. Men det vil være decideret forkasteligt, hvis man pludselig skal til at betale licens for at have en computer eller en mobiltelefon. Det vil nemt komme til at ligne en pusher-forretningsmodel, hvor man først giver produkterne gratis og gør folk afhængige og derefter tvinger dem til at betale. Hvornår bliver computeren til et tv? For at undgå sådan en problemstilling i tv-sammenhæng forsøger DR at komme udviklingen i forkøbet, når det gæl- 8 Nr april 2004

4 Nr.15side6-10.qxd :56 Side 9

5 Nr.15side6-10.qxd :56 Side 10 Kæmpe radiosucces på nettet Unikke brugere af Danmarks Radios netradio pr. måned Figur 3: Netradios store succes er med til at undergrave DRs licensgrundlag. Netradio er ikke licenspligtigt. Kilde: Danmarks Radio. der fjernsyn. Selvom der kommer stadig flere udsendelser over nettet, har man dog endnu ikke kunnet se en signifikant nedgang i andel af husstande med traditionelle tv-apparater i Danmark. Men skræmmebilledet er udsigten til, at licensgrundlaget over længere tid vil smuldre. Det billede fik næring i sidste måned på den årlige CeBITmesse i Hannover, hvor udviklingsafdelingerne fra alverdens informations- og telekommunikationsvirksomheder præsenterede deres seneste frembringelser. Her havde eksempelvis Sony medbragt et fjernsyn, der er en hybrid mellem et fjernsyn og en computer. Apparatet, der i udseende minder om et fladskærms-tv, kan downloade streamet tv over internettet. Samtidig har apparatet et tastatur, så det kan fungere som en mere traditionel computer. Hvorvidt man skal betale tv-licens for sådan et apparat i dag, fremgår ikke af den danske lovgivning - og for tv er det da endnu også mest af alt nyheder, som DR lægger på nettet. En mulighed for at øge indtjeningen er kommercielle sideaktiviteter. Hos alle public service-selskabers moder - engelske BBC - har man haft succes med den metode. Det lykkedes i regnskabsåret 2001/2002 at tjene 106 millioner pund på den måde. Men som det fremføres i rapporten fra Kulturministeriet, så har en engelsksproget virksomhed væsentlig nemmere ved at afsætte sine produkter på det internationale tv-marked. Til sammenligning har NRK i Norge også forsøgt sig med en kommerciel biaktivitet. Salg af programmer, merchandise og interaktive tjenester udgjorde i 2002 kun cirka 30 millioner norske kroner - eller lidt mindre end en pct. af indtægterne for NRK. Derfor er heller ikke sideaktiviteter en realistisk mulighed Kvalitet er ikke nok Den fremtidige finansiering bliver nok en kombination af model 1 eller 2 kombineret med forskellige sideindtægter. De mere individuelle ydelser som arkiverede tv-indslag, sms og individuelle downloads skal koste, mens de kollektive og dagsaktuelle ydelser fortsat vil være betalt af licensen. Spørgsmålet er dog, om det også vil være tilstrækkeligt fremtidssikret. Når det digitale sendenet er fuldt udbygget i 2005, vil mediefladen blive fyldt med endnu flere forskellige tilbud, end vi har i dag. Her vil det være afgørende for public service-kanalerne at udmærke sig på den svært definerbare parameter, der hedder kvalitet. Men ikke engang det vil være nok for at sikre licensen - i hvert fald ikke i England, mener den britiske tænketank Demos. Her skriver Barry Cox, at det er mest realistisk helt at fjerne licensen og beholde BBC og Channel 4 som statsejede selskaber. De skal være forpligtet til at levere nyhedsog aktualitetsprogrammer af høj kvalitet, men ellers selv vælge, hvilke programmer de vil sende. Til gengæld skal der være offentlige støtteordninger, der skal sikre produktionen af programmer og tjenester, som ikke er kommercielt rentable. Her skal både BBC og andre kunne kæmpe om udbuddene, skriver Barry Cox. Det ligger op ad et fremtidsperspektiv, som flere gange er blevet fremført af den danske public service-ekspert, lektor Henrik Søndergaard fra Institut for Film og Medievidenskab på Københavns Universitet. Han forestiller sig, at man på et tidspunkt - langt ude i tidshorisonten - løsriver public service-forpligtelsen og kravene fra institutionen, det vil sige DR og TV 2. I stedet opretter man et public service-råd, der sikrer, at bestemte typer udsendelser bliver sendt, sådan så der stadig er tv, der lever op til public service-kravene. Det er en løsning, han dog ikke finder helt uproblematisk, fordi man risikerer at sprede ressourcerne og dermed få ringere tv. Samtidig vil sådan en konstruktion medføre en mere politisk styring af redaktionerne, fordi det vil indebære et public service-råd, der minder om Kunstrådet. Men under alle omstændigheder er der udsigt til, at der kommer en tættere politisk styring af public service. Med EUs konkurrenceregler er der kommet et voksende behov for at specificere, hvad public service er. Public service vil bevæge sig fra at være overordnet mediepolitik til at blive mere specificeret juridisk, siger Henrik Søndergaard. Johannes P. Bøggild johannes@mm.dk Referencer: - Kulturministeriet: Licens eller skat, Kulturministeriet Cox, Barry: Free for All? Public Service Television in the Digital Age. Demos Nr april 2004