Navn Litteratur Karakteristika Målgruppe Evidens Klinisk anvendelighed Ansigtsskalaer Faces Pain Scale Revised (FPSR)

Transkript

1 Validerede redskaber til vurdering af smerteintensitet: 1: Validerede selvrapporteringsskalaer Navn Litteratur Karakteristika Målgruppe Evidens Klinisk anvendelighed Ansigtsskalaer Faces Pain Scale Revised (FPSR) Wong-Baker Faces pain scale Hicks, C.L., von Baeyer, C.L., Spafford, P.A., van Korlaar, I. og Goodenough, B. (2001) The Faces Pain Scale Revised: toward a common metric in pediatric pain measurement, Pain, 93: Stinson, J., Yamada, J., Kavanagh, T., Gill, N. and Stevens, B. (2006) Systematic review of the psychometric properties and feasibility of self-report pain measures for use in clinical trials in children and adolescents, Pain, 125(1-2): Wong, D.L. og Baker, C.M. (1988) Pain in children: comparison of assessment scales, Pediatric Nursing, 14(1): Stinson, J., Yamada, J., Kavanagh, T., Gill, N. and Stevens, B. (2006) Systematic review of the psychometric properties and feasibility of self-report pain measures for Videreudvikling af Faces Pain Scale for at gøre den kompatibel med andre skalaer Seks kønsneutrale ansigter Ansigter rangerer fra ingen smerte til så megen smerte som muligt Giver en smertescore på mellem 0-10 Seks håndtegnede ansigter der rangerer fra smilende til grædende. Ansigt 1 = ingen smerter, 2 = gør en lille smule ondt, 3= gør lidt mere ondt, 4= gør rigtig ondt, 5 Udviklet til brug for børn mellem 5-12 år, men bruges til børn mellem 4 og 18 år Udviklet til brug for børn mellem 3 18 år. ændringer. Begrænset evidens for fortolkning af smertescorerne og blandet evidens mht. børnenes accept af skalaen Anbefales af pedimmpact ændringer. Oversat til mere end 30 sprog herunder dansk Hurtig og nem at anvende Nem og hurtig at anvende og kræver minimal instruktion Høj accept af skalaen både af børn og sundhedfagligt personale. Oversat til mere end 10 sprog Ulemper: der er emotioner på skalaen

2 Oucherphotographic scale Pieces of Hurt Tool use in clinical trials in children and adolescents, Pain, 125(1-2): Beyer, J.E. (1984) The Oucher: A User s Manual and Technical Report, Hospital Play Equipment, Evanston Illinois. Stinson, J., Yamada, J., Kavanagh, T., Gill, N. and Stevens, B. (2006) Systematic review of the psychometric properties and feasibility of self-report pain measures for use in clinical trials in children and adolescents, Pain, 125(1-2): Hester, N. (1979) The preoperational child s reaction to immunization, Nursing Research, 28(4): Stinson, J., Yamada, J., Kavanagh, T., Gill, N. and Stevens, B. (2006) Systematic review of the psychometric properties and feasibility of self-report pain measures for use in clinical trials in = gør rigtig meget ondt, 6= gør allerværst ondt. Giver en smertescore på mellem 0-10 Seks fotografier af etniske (kaukasisk, afro-amerikansk, latin-amerikansk og asiatisk) ansigter i en vertikal linje ved siden af en numerisk smerteskala Giver en smertescore på mellem 0-10 Grafiske smerteskalaer Består af 4 røde poker brikker, der repræsenterer fra lidt ondt til det værste tænkelige ondt som du kunne have. Scores fra 0 4 Beregnet til brug for børn mellem 3-7 år, men bruges til børn mellem 3 18 år. Beregnet til brug for førskole børn ændringer. Brugen til børn mellem 3-4 år mangler evidens Valideret til akutte, procedurerelaterede smerter og hospitals baseret smerte. Anbefales af pedimmpact ikke alle børn der ikke har ondt smiler og ikke alle børn der har meget ondt græder medfører højere smertescore end neutrale ansigtsskalaer Moderat klinisk anvendelighed Blandet accept sammenlignet med andre ansigts-skalaer. Ulemper: billederne er ikke køns eller etnisk neutrale og er af børn med akut snarere end kronisk smerter, hvilket begrænser dens brug i klinikken. Er nem at bruge Ulemper: hygiejne mellem patienter og risiko for at miste brikkerne.

3 Visual analogue scale (VASskala) Colour analogue scale (CAS) Numerisk Rating Scale (NRS) children and adolescents, Pain, 125(1-2): McGrath PA, Seifert CE, Speechley KN et al (1996) A new analogue scale for assessing children s pain: an initial validation study. Pain 64(3): Stinson, J., Yamada, J., Kavanagh, T., Gill, N. and Stevens, B. (2006) Systematic review of the psychometric properties and feasibility of self-report pain measures for use in clinical trials in children and adolescents, Pain, 125(1-2): Von Baeyer, C.L., Spagrud, L.J., McCormick, J.C. (2009) Three new datasets supporting use of the numerical rating scale (NRS- 11) for children s self-reports of pain intensity. Pain;143: Bailey, B., Daoust, R., Doyon- Trottier, E., (2010) Validation and properties of the verbal Består af en linje (horisontal eller vertikal) hvor enderne af linjen er defineret som ingen smerter i den ene ende og værste smerte i den anden. Barnet opfordres til at vælge et sted på linjen som viser intensiteten af barnets smerte. VAS findes i mange versioner til børn hvor farven og bredden på skalaen intensiveres og øges jo mere smerte den repræsenterer Består af en række tal, normalt 0-10 eller 0 100, som repræsenterer fra ingen til værst tænkelige smerte. Skalaen præsenteres enten verbalt eller grafisk. VAS anbefales til de fleste børn fra 8-års alderen NRS kræver talforståelse og anbefalers til børn og unge fra 8-års alderen Valideret og anbefales af pedimmpact ændringer specielt i den voksne befolkning, men også hos børn mellem 8-17 år

4 Adolescent Pediatric Pain Tool (APPT) numeric scale in children with acute pain Pain;149: Savedra, M.C., Tesler, M.D., Holzemer, W.L. og Ward, J.A. (1989) Adolescent pediatric pain Tool (APPT): Preliminary User s Manual, University of California, San Francisco, School of Nursing San Francisco, CA Multidimensionale smerteskalaer mm skala, Beregnet til brug for tegning af børn mellem 5 16 kønsneutral år bruges til børn bodychart til at fra 4-18 år. Udviklet til børn og beskrive lokalisation unge med af smerte og ordforslag til at smerter; bruges til postoperativ beskrive karakter af børn med akutte og smerte, affektiv og kroniske sygdomsrelaterede smerter evaluativ tilstand (gigt, seglcelle anæmi, kræft) ændringer Er nem at anvende, vellidt, og kræver minimal træning og tager 3-6 minutter at udfylde Pediatric Pain Assesment Tool (PPAT) Abu-Saad, H.H., Kroonen, E. og Halfens, R. (1990) On the development of a multidimensional Dutch pain assessment tool for children, Pain, 43(2): Smerte intensitet males ved hjælp af 0 10 cm VAS Bodychart (antal krops dele markeret) 32 ord der beskriver smertekarater(burni ng), affektiv (fearful) og evaluativ (horrible) tilstand Beregnet til brug for børn mellem 5-16 år; bruges til børn op til 17 år. Udviklet til børn med akut medicinsk og postoperativ smerte; er også brugt til tilbagevendende smerte (hovedpine) og kronisk smerte (artritis) og nogen evidens for evne til at spore ændringer. Skema til børn, forældre og sundhedsfagligt personale Nem at bruge og tager kort tid at udfylde Findes i dansk version Pediatric Pain Questionnaire Varni, J.W., Thompson, K.L. og Hanson, V. (1987) The Smerteintensitet målt ved 0 10 cm Beregnet til brug for børn 5 16 år; Børne, unge- og forældre version

5 (PPQ) Varni/Thompson Pediatric Pain Questionnaire: I. Chronic muculoskeletal pain in juvenile rheumatoid arthritis, Pain, 28: VAS forankret med glade og triste ansigter Kønsneutral bodychart (antal kropsarealer der er markeret) Smerteintensitet ( 4 ud af 8 farveblyanter der repræsenterer forskellig grader af smerte fra ingen, mild, moderat og svær) 46 ord til at bedømme sensorisk, affektiv og evaluerende smertekvaliteter. brugt til børn 4 18 år Oprindeligt udviklet til børn og unge med tilbagevendende og kronisk smerte(jia). ændringer. Tager minutter at udfylde Børn under 7 år har normalt brug for at få læst instruktionerne højt for at kunne udfylde VAS og bodychart. Oversat til dansk Website: 2: Validerede smerteobservationelle skalaer Navn Litteratur Karakteristika Målgruppe Evidens Klinisk anvendelighed Children s Hospital of Eastern Ontario Pain Scale (CHEOPS) McGrath PJ Johnson G et al. CHEOPS: A behavioral scale for rating postoperative pain in children. Adv Pain Research Therapy. 1985; 9: Gråd, ansigtsudtryk, verbaliseringer, torso aktivitet, om og hvordan barnet rør skade, ben position Indikatorerne skores på Beregnet til børn 1-7 år, men bruges til børn fra 4 måneder til 17 år. Bruges til postoperative smerter og procedurerelaterede evidens for ændringer Ulemper: Forvirrende skoringssystem gør den kompliceret at anvende i klinisk praksis. Kan ikke bruges til

6 COMFORT scale FLACC Von Baeyer, C.L. and Spagrud, L.J. (2007) Systematic review of observational (behavioral) measures for children and adolescents aged 3 to 18 years, Pain, 127: Ambuel, B., Hamlett, K.W., Marx, C.M. og Blumer, J.L.(1992) Assessing distress in pediatric intensive care environments: the COMFORT scale, Journal of Pediatric Psychology, 17: Von Baeyer, C.L. and Spagrud, L.J. (2007) Systematic review of observational (behavioral) measures for children and adolescents aged 3 to 18 years, Pain, 127: Merkel, S.I., Voepel-Lewis, T., Shayevitz, J.R. og Malviya, S. (1997) The FLACC: a behavioral scale for scoring postoperative pain in young children, Pediatric Nursing 23(3): Von Baeyer, C.L. and Spagrud, L.J. (2007) Systematic review of observational (behavioral) measures for children and adolescents aged 3 to 18 en 4-point skala (0,1,2,3) Rangerende fra 4 13 point Årvågenhed, ro eller agitation, respiratorisk response, blodtryk, puls, muskel tonus, fysisk bevægelse, ansigts spænding. Bedømmer 8 kategorier fra 1 5 med en total score på mellem Comfort-B består af 6 kategorier, puls og blodtryk er udeladt Ansigts udtryk, ben position, aktivitet, gråd og trøstbarhed. Hver kategori bedømmes med 0 2 point, hvilket giver en total score mellem 0 10 smerter Beregnet til børn 0 17 år, men bruges til børn 0 18 år. Bruges til børn og unge der er intuberede eller i intensiv behandling. Beregnet til brug for børn fra 2 måneder til 8 år, men bruges til børn mellen 0 og 18 år. Bruges til procedure relaterede og postoperative smerter. evidens for men svingende evne til at spore ændringer. Anbefales af pedimmpact evidens for men svingende evne til at spore ændringer. intuberede eller paralyserede patienter Der hører 2 timers træning i at bruge instrumentet til, derefter tager det 3 minutter at bruge det. Nem at bruge Ulemper: kan ikke bruges til intuberede og paralyserede børn Begrænset brug til børn med ændret ben bevægelser Trøstbarhed kræver et forsøg på at trøste og en subjektiv bedømmelse af reaktion på dette.

7 Parents postoperative pain measure (PPPM) years, Pain, 127: Chambers CT, Reid GJ, McGrath PJ, Finley GA. Development and preliminary validation of a postoperative pain measure for parents. Pain 1996;68: kategorier der bedømmes med 0 eller 1 point giver en total score mellem 0 15 point Beregnet til brug for børn 2-12 år bruges til børn mellem 1-12 år Bruges til post-operativ smerter og reponering af hernier evidens for ændringer. Anbefales af pedimmpact Findes også i en 10 kategori udgave: von Baeyer,.CL., Chambers, C.T., Eakins, D.M., (2011)Development of a 10-item short form of the parents' postoperative pain measure: the PPPM-SF J Pain. Mar;12(3): : Validerede smerteskalaer til kognitivt svækkede børn Navn Litteratur Karakteristika Målgruppe Evidens Klinisk anvendelighed NCCPC-R (Non- Communicating Children s Pain Chechlist Revised) Checkliste af smerter hos børn uden talesprog Breau LM, Finley GA, McGrath PJ et al (2002a) Validation of the Non-communicating Children s Pain Checklist- Postoperative Version. Anesthesiology 96(3): Findes på dansk hos socialstyrelsen er ikke valideret på dansk Paediatric Pain Profile (PPP) Hunt A, Goldman A, Seers K et al (2004) Clinical validation of the paediatric pain profile. Dev Med Child Neurol 46(1): elementer der skores 0 3 baseret på hyppighed af adfærd. Total score år med svær neurologisk handicap

8 revised FLACC scale Individualised Numeric Rating Scale (INRS) Malviya S, Voepel-Lewis T, Burke C et al (2006a) The revised FLACC observational pain tool: improved reliability and validity for pain assessment in children with cognitive impairment. Paediatr Anaesth 16(3): Crosta QR, Ward TM, Walker AJ et al (2014) A review of pain measures for hospitalized children with cognitive impairment. J Spec Pediatr Nurs 19(2): Solodiuk JC, Scott-Sutherland J, Meyers M et al (2010) Validation of the Individualized Numeric Rating Scale (INRS): a pain assessment tool for nonverbal children with intellectual disability. Pain 150(2): /60 moderat smerte FLACC skalaen der inkorporerer specifikke, incorporating specific deskriptorer og forældre identificeret adfærd for det individuelle barn. 5 elementer som hver scores på en 3 point skala (0,1,2); total score /10 Moderat smerte 0 10 NRS skala med overlejrede smerte indikatorer. Indikatorerne foreslås af plejer og rangeres på en 0 10 NRS skala Kognitivt svækkede børn 4-19 år Er det letteste og mest fleksible redskab at anvende i hospitalssammenhæng Findes på dansk på Videnscenter for Børnesmerters hjemmeside men er ikke valideret på dansk 6-18 år Har ikke fundet den på dansk 4: Fysiologiske indikatorer for smertevurdering hos børn: Børn udviser klart en metabolisk, hormonel og fysiologisk reaktion på smerte. Disse fysiologiske reaktioner indikerer aktivering af det sympatiske nervesystem, som er en del af det autonome nervesystem og er ansvarlig for fight or flight responset associeret med stress. Disse fysiologiske reaktioner skal tolkes som

9 En stress reaktion Som værende kun svagt korreleret med selv-rapporteret smerte En reaktion på andre tilstande såsom anstrengelse, feber og frygt. De fysiologiske indikatorer for monitorering af smerter har mest været studeret ifm. den operative kontekst, især hos den sederede patient. De fleste er mente til at blive brugte med en kontinuerlig monitorering. De bruges alene eller i kombination med adfærds observations metoder (behavioral). Alene monitorering af blodtryk, puls, respirations frekvens har ikke nok relevans til at blive anbefalet og anvendes ikke som sikker evaluerings metode. De andre metoder såsom pupillometri eller ANI har været undersøgt især i peri og post operativ kontekst men mangler stadig solide referencer. Dog kan man følge op på deres vurderinger i de kommende år. Navn Litteratur Karakteristika Målgruppe Evidens Klinisk anvendelighed Vitale parameter Puls, Blodtryk, Respirations frekvens, Sat. Alle børn. Svag, ingen direkte og reproducerbar korrelation med smerteniveauet Sweet, S.D. og McGrath, P.J. (1998) Physiological measures of pain. In G.A. Finley and P.J. McGrath (eds.) Measurement of Pain in Infants and Children: Progress in Pain Research Management, Vol. 10, IASP Press, Seattle, side Pulsen stiger ved smerter (efter initial fald) BT stiger når barnet er i akut smerte. RF: Signifikant ændring i forhold til baseline respiration og vejrtrækningen kan blive overfladisk. Sat falder når barnet er i akut smerte Kan ikke bruges andet end vejledende, især ifm kontinuerlig monitorering. Huds Paediatr Anaesth Vurdering af den 1 mnd -16 år Mangler styrke Post-op. ICU.

10 ledningsevne (Skin conductance) Analgesianociception index (ANI) Feb;23(2): doi: /pan Epub 2012 Nov 21. Pain monitoring in anesthetized children: first assessment of skin conductance and analgesianociception index at different infusion rates of remifentanil. J Crit Care Jun;30(3): doi: /j.jcrc Epub 2015 Jan 12. Assessment of pain in critically ill children. Is cutaneous conductance a reliable tool? Pediatrics Oct;122(4):e doi: /peds Skin conductance versus the modified COMFORT sedation score as a measure of discomfort in artificially ventilated children. Paediatr Anaesth Feb;23(2): doi: /pan Epub 2012 Nov 21. Pain monitoring in anesthetized children: first assessment of skin conductance and analgesianociception index at different infusion rates of remifentanil. Br J Anaesth periferisk sympatisk aktivitet Vurdering af den parasympatiske aktivitet baseret på pulsens variabilitet. Regning udefra indflydelse af respiratorisk frekvens på RR interval på EKG. Kræver særlig udstyr (yngre?) Flere studier. Ikke endnu stærk evidens nok men skal følges op. Kontinuerlig monitorering Til kontinuerlig monitorering under OP hos sederede patienter.

11 Dec;115(6): doi: /bja/aev361. Postoperative pain assessment in children: a pilot study of the usefulness of the analgesia nociception index Pupillometri Arch Dis Child Dec;99(12): doi: /archdischild Epub 2014 Sep 3. Pupillometry: a non-invasive technique for pain assessment in paediatric patients J Clin Anesth Feb;27(1): doi: /j.jclinane Epub 2014 Nov 24. Pupil diameter during postanesthetic recovery is not influenced by postoperative pain, but by the intraoperative opioid treatment. CAAS Paediatr Anaesth Apr;14(4): The cardiac analgesic assessment scale (CAAS): a pain assessment tool for intubated and ventilated children after Pulse transit time and pulse wave amplitude cardiac surgery. Physiol Meas Dec 7;37(1): [Epub ahead of print] Effect of heat-induced pain stimuli on pulse transit time and pulse wave amplitude in Non invasive metode. Pupil størrelse målt med pupilometer. Blanding af pupil størrelse, puls, blodtryk og respiration + grov motorisk bevægelse (yngre?) Flere studier. Ikke evidens nok endnu men skal følges op. Til kontinuerlig monitorering primært peri op 0-16 år Enkelte studier. Ekstrem specialiseret til post kardiologisk kirurgi. Voksne. Ikke studeret endnu hos børn. Eksperimental. Vågn patient når selv-vurdering ikke er mulig.

12 healthy volunteers.