Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE Børnetopmøde 2014
|
|
- Emil Arne Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department of Education Ledende forskere: Brenda Taggart og Iram Siraj (IoE), Kathy Sylva (Oxford), Edward Melhuish (Birkbeck & Oxford) og Pam Sammons (Oxford) Forskere: Karen Elliot, Sofka Barreau, Steve Hunt, Helena Jelicic, Yvonne Anders, Wesley Welcomme, Kati Toth, Diana Draghici, Rebecca Smees (IoE)
2 Denne præsentation Undersøger effekterne af dagtilbud: EPPSEstudiet af børn i alderen 3 til 16+ år. Fordelene ved høj kvalitet i dagtilbud. Hvad er høj kvalitet?
3 EPPSE s design: 6 kommuner, 141 dagtilbud og børn Dagtilbud 25 nursery classes 34 playgroups (3 5 år) Alder 590 børn 610 børn 31 private day nurseries 20 nursery schools 520 børn 520 børn 24 local authority day care nurseries 430 børn 5-7 Key Stage 1 Alder 7-11 Key Stage 2 Alder Key Stage 3 Alder Key Stage 4 7 integrated centres 190 børn home 310 børn 862 skoler 1,128 Skoler 739 skoler 700+ skoler
4 Datakilder Child assessment (social/behaviour & academic/cognitive) at 3, 4+, 6, 7, 10, 11, & 16 years Family background at 3, 6 and 11 & 14 Interviews/questionnaires with staff Quality rating scales in pre-school Case studies of effective pre-school settings Measures of primary school academic effectiveness (value added) Pedagogical observations in primary school School and classroom climate questionnaires Students views of school at age 7, 10 & 14 Teachers views on school processes and practice aged 10 & 14. EPPSE udforsker, hvordan karakteristika ved børn, familier og hjem relaterer sig til børns faglige og sociale/adfærdsmæssige udvikling. EPPSE fokuserer også på dagtilbuds betydning på lang sigt samt på vigtigheden af erfaringer og oplevelser fra skolen. EPPSE beskæftiger sig både med læringsrum i skolen og uden for skolen.
5 Indflydelse på elevresultater Dagtilbud Secondary School Familiefaktorer Elevfaktorer Hjemlige læringsmiljø Primary School EPPSE s value added design medregner børns baggrund og andre faktorer i analysen af resultater. Elevresultater Fagligt Engelsk, matematik og naturvidenskab Socialt/adfærdsmæssigt Selvregulering Sociale kompetencer Hyperaktivitet Centrale elementer Skoleglæde Popularitet Nervøsitet Medborgerskabsværdier Uddannelsesmæssig selvforståelse 5
6 Høj kvalitet har betydning på den lange bane 6
7 Effektstørrelse Effekterne af kvalitet og varighed ved 5 års alderen 0,7 0,6 0,5 Pre-reading ved skolestart 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Kort varighed Lang varighed Lav kvalitet Høj kvalitet
8 Gennemsnitligt læseniveau Læsning ved 7 år Nationale vurderinger af læsning i forhold til dagtilbud og socialklasse 2,8 2,6 2,4 Dagtilbud 2,2 Ikke dagtilbud 2,0 Forventet minimum 1,8 Akademiker Faglært Ufaglært Socialklasse efter beskæftigelse
9 Effekterne på matematik - 7 år Faktor Effekt Beskrivelse Alder 0.47 Ældre børn, højere færdighed Vægt ved fødsel 0.42 Normal fødselsvægt højere end meget lav Engelsk som andetsprog 0.20 Børn med engelsk som andetsprog opnåede lavere score Udviklings-problemer 0.57 Tidlige udviklingsproblemer = indikator for lavere færdigheder Forældres kvalifikationer Socio-økonomisk status 0.47 Højere uddannede forældre = højere færdighedsniveau 0.31 Højere status = højere færdighedsniveau Gratis skolemåltider 0.27 Berettiget til gratis skolemåltider = negativ indikator Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.61 Bedre hjemmelæringsmiljø = højere færdighedsniveau Dagtilbud 0.20 Har gået i dagtilbud ift. ikke i dagtilbud Kvalitet ift længde (ECERS-E) 0.41 Høj kvalitet og længere varighed = bedre resultater 9
10 Effekterne på matematik 11 år Faktor Effekt Beskrivelse Køn 0.19 Drenge viser større færdigheder end piger Fødselsvægt 0.48 Normal fødselsvægt højere end meget lav Etniske grupper 0.45 Indisk herkomst højere end børn af hvid-engelsk herkomst Engelsk som andetsprog 0.64 Behov for hjælp til engelsk = indikator for lavt færdighedsniveau Udviklingsmæssige problemer 0.15 Tidlige udviklingsproblemer = indikator for lavt færdighedsniveau Forældres kvalifikationer 0.71 Højere uddannede forældre = højere færdighedsniveau Socio-økonomisk status 0.36 Højere status = højere færdighedsniveau Gratis skolemåltider 0.15 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.42 Bedre hjemmelæringsmiljø = højere færdighedsniveau Hjemmelæringsmiljø 5-7 år 0.17 Moderat personlig interaktion bedre end høj Dagtilbud 0.26 Har gået i dagtilbud ift. ikke i dagtilbud Dagtilbud kvalitet (ECERS-E) 0.34 Højere kvalitet i dagtilbud = højere færdighedsniveau Dagtilbud effektivitet 0.40 Effektive dagtilbud = højere færdighedsniveau Primary school effektivitet 0.38 Effektiv primary school = højere færdighedsniveau 10
11 Effekterne på matematik 14 år Faktor Effekt Beskrivelse Alder 0.15 Ældre elever klarer sig bedre end yngre Fødselsvægt 0.40 Normal fødselsvægt højere end meget lav Etnicitet 0.37 Indisk herkomst højere end børn af hvid-engelsk herkomst Udviklingsmæssige problemer 0.16 Adfærdsmæssige problemer 0.18 Antal søskende 0.19 Tidlige udviklingsmæssige problemer = indikator for lavere færdighedsniveau Tidlige adfærdsmæssige problemer = indikator for lavere færdighedsniveau Tre søskende eller mere indikator for lavere kognitive færdigheder Forældres kvalifikationer 0.50 Højere uddannede forældre = højere færdighedsniveau Gratis skolemåltider 0.31 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Socioøkonomisk status 0.36 Højere status = højere færdighedsniveau Familiens indkomst 0.21 Elever fra familier med høj indkomst klarer sig bedre Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.38 Højere score på hjemmelæringsmiljø i de tidlige år associeres med højere færdigheder Hjemmelæringsmiljø 7 11 år 0.17 Moderat brug af computer er bedre end hyppig brug Dagtilbud 0.26 Har gået i dagtilbud ift. har ikke gået i dagtilbud Dagtilbud kvalitet (ECERS-E) 0.28 Højere kvalitet i dagtilbud = bedre færdigheder
12 Særlige behov og dagtilbud 33 % af børnene havde academic risk ved 3-års-alderen. Dette reduceret til 20 % ved 5-års-alderen. Ved 5-års-alderen: dagtilbudskvalitet var relateret til bedre matematikresultater og læse/skrive-resultater Ved 6-års-alderen: dagtilbudskvalitet var relateret til færre adfærdsmæssige problemer Ved 6-års-alderen: Børn fra dagtilbud af høj kvalitet opnåede bedre læsefærdigheder. Dagtilbud kan mindske behovet for specialundervisning, især i forhold til udsatte børn. 12
13 Pædagogik betyder noget Evidens fra kvantitative og kvalitative analyser Normering/nøgletal og kvalifikationer: Hvad gør mere højtkvalificerede medarbejdere, som gør en forskel? Udfordrende pædagogiske interaktioner mellem voksne og børn - især sustained shared thinking (vedvarende dialog og refleksion mellem børn og voksne). Viden om og forståelse for læreplaner/læringsindholdet i dagtilbud. Viden om, hvordan små børn lærer. Voksnes kompetencer til at støtte børns konfliktløsning. Hjælpe forældre med at støtte børns læring i hjemmet. 13
14 For yderligere information om EPPSE er du velkommen til at besøge vores hjemmeside på: Du er også velkommen til at kontakte Brenda Taggart Principal Investigator and Research Co- ordinator (0)
Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE 1997 2014 Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE
Aalborg, Danmark den 13. november 2014 Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE 1997 2014 Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE A longitudinal study funded by DfE
Læs mereEffektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE
Horsens, Skoleledelseskonferencen 2015 Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE 1997 2014 Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE A longitudinal study funded by DfE
Læs mereEffektivt uddannelsesprojekt i et 0-18års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtighed af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE
Frederikshavn Kommune - 27 th April 2016 Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18års perspektiv (EPPSE) EPPSE 1997 2014 Vigtighed af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE A longitudinal study funded by DfE Forskning
Læs mereDenne præsentation. Del 1: Indvirkninger på børns outcome Baggrund for forskningen Fordelene ved tidlig indsats
Denne præsentation Del 1: Indvirkninger på børns outcome Baggrund for forskningen Fordelene ved tidlig indsats Del 2: Måling af kvalitet og effektiv pædagogik Forskning af strukturer og processer Forskningspraksis
Læs mereKan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv.
Tidlig indsats 2. december 2015 Kan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv. V/ Ane Stallknecht Medlem af Børnekulturchefforeningens landsbestyrelse Fagcenterchef for Børn og
Læs mereBrenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)
Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam
Læs mereHvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring
Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring
Læs mereOverordnet ledelse og praktisk arbejde med børnemiljø i dagtilbud
Overordnet ledelse og praktisk arbejde med børnemiljø i dagtilbud Konferencedag med Brenda Taggart, Torben Næsby og Trine Kjær Krogh. 11. april 2019 Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg. Kort intro:
Læs mereOpsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016 01-06-2016 Sagsnr. 2016-0055101
Læs mereFaglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands
Vesthimmerlands Kommune Direktør Morten Lund Vestre Boulevard 7 9600 Aars 26. februar 2019 Faglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands Kommune Tid: Den 19.-21.
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereBørns udvikling og læring af dagtilbud
Børns udvikling og læring af dagtilbud Hvad kan vi lære af international forskning? Pernille Hviid Institut for Psykologi Pernille.hviid@psy.ku.dk 10/01/2017 2 Vores gruppe har arbejdet /arbejder med:
Læs mereBørn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND
Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG
Læs mere6. maj 2015 Besøg på UCL (University College London) Institute of Education torsdag den 16. april
6. maj 2015 Besøg på UCL (University College London) Institute of Education torsdag den 16. april UCL er Londons globale universitet. UCL s Institute of Education er verdens førende universitetsinstitut
Læs mereTrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet
TrygFonden s Centre for Child Research Gardemoen 2. oktober 2018 READ-prosjektet NOLES, 2. oktober 2019 Simon Calmar Andersen Professor, centerleder En serie samarbejdsprojekter Kuffertprojektet READ 1.0
Læs mereKære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst
Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen
Læs mereVærd at vide om forskning
PÆDAGOGISK Værd at vide om forskning på børneområdet Indhold Værd at vide om forskning i danske dagtilbud 0-5 år 3 Hvad siger forskning om? 4 Generelt om forskning og brug af forskningsreferencer 4 Udenlandsk
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereDANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere. Temamøde 1 Dagtilbud
KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere Temamøde 1 Dagtilbud KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Dagens tema: Dagtilbud Hvordan understøtter det nye pædagogiske grundlag
Læs merePrimære pædagogiske strategier. Udforskning af effektiv pædagogik i grundskolen: Evidens fra forskning
Primære pædagogiske strategier Udforskning af effektiv pædagogik i grundskolen: Evidens fra forskning Forskningsspørgsmål Studiet vedrørende de effektive, pædagogiske grundskolestrategier i engelsk og
Læs mereInstitution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit
Læs mereDagtilbudspolitik. Børnerådsmøde den 18. marts 2015
Dagtilbudspolitik Børnerådsmøde den 18. marts 2015 Program for Børnerådets temamøde Velkommen ved Henrik Klem Lassen Oplæg om Det gode dagtilbud ved Ulla S. Nielsen Børnerådets drøftelser om hvad kendetegner
Læs mereKvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY
1 Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY 2 Hvorfor kvalitet i dagtilbud? Forskning viser bl.a.: Nogle børn er sprogligt
Læs mereEVALUERING OG EVALUERENDE FÆLLESSKABER/ EVALUERINGSKULTUR. Pædagoguddannelsen, Specialiseringen i dagtilbud Årsmødet 2018 Torben Næsby, UCN
EVALUERING OG EVALUERENDE FÆLLESSKABER/ EVALUERINGSKULTUR Pædagoguddannelsen, Specialiseringen i dagtilbud Årsmødet 2018 Torben Næsby, UCN STÆRKE DAGTILBUD Begrebet stammer fra skoleverdenen (Dahler-Larsen,
Læs mereKvalitetsarbejde i dagtilbud og skoler. 1.2 Kommissorium
Kvalitetsarbejde i dagtilbud og skoler 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Metode...4 Målgruppe / interessenter...4 Indhold og milepæle...5 Evaluering...6 Succeskriterier...7
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mere25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?
Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mereSkole, forældre og børns læring
Skole, forældre og børns læring 25. april 2016 Agi Csonka Direktør SFI Formand for Rådet for børns læring 2 Jeg vil tale om: Hvad er det nu lige, forældresamarbejde er? Hvorfor skal vi samarbejde om børns
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereNår pædagogikken skal være bedre end god - outstanding. Institutionsleder og ICDP træner Frank Krogh Centerchef og psykolog Anne Linder
Når pædagogikken skal være bedre end god - outstanding Institutionsleder og ICDP træner Frank Krogh Centerchef og psykolog Anne Linder Program Når pædagogikken skal være outstanding Intro og præsentation
Læs mereINVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer
INVESTER I BØRNENE Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer VERDENS BEDSTE INVESTERING I OECD rapporten Starting Strong II (2006) er hovedkonklusionen,
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mereKvalitet i dagtilbud Fagligt temamøde om kvalitet i dagtilbud, november 2016 Signe Bohm, områdechef for dagtilbud
www.eva.dk Fagligt temamøde om kvalitet i dagtilbud, november 2016 Signe Bohm, områdechef for dagtilbud Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) EVA er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål er at
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereEt oplæg om tre ledelsesformer Guldborgsund, Mikael Axelsen og Lonni Hall
Et oplæg om tre ledelsesformer Guldborgsund, 21.1.2014 Mikael Axelsen og Lonni Hall v. Lonni Hall PhD. stipendiat Århus Universitet/UCC Lektor, cand. Mag. i filosofi, billedkunstner, lærer Et oplæg om
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereBørn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Læs mereBetingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition
Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier
Læs mereKognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion
Kognitiv funktion og demografiske faktorer Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration,hukommelse
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereGod håndtering af børns fravær
God håndtering af børns fravær Indhold Hvorfor er opmærksomheden på bekymrende fravær vigtig? 4 Definition af bekymrende fravær 5 Tidlig indsats 6 Ansvarsfordeling 6 Lovgivning vedr. fravær 7 Fravær og
Læs mereLÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E
LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte
Læs mereLong-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling
Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereTidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed
Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed Mette Lunde Christensen, Specialkonsulent, Ph.d. i økonomi Introduktion: BSM s
Læs merePædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring
Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3
Læs mereEvaluering af Kvalitet i Dagtilbud
UCN Forskningsprojekt, opdateret 14.janaur 2016/ Torben Næsby Evaluering af Kvalitet i Dagtilbud Hvad er høj kvalitet i dagtilbud og hvilken effekt har det for børns udbytte? Baggrund UCN har siden 2007
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereOECD: Education at a Glance 2018
OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til
Læs mereUdsatte børns skolegang. Anders Holm og Agi Csonka SFI
Udsatte børns skolegang Anders Holm og Agi Csonka SFI På en skala fra 0 til 100 hvor udsat er et barn? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 2 At spørge om hvad der skaber et udsat barn er altså det omvendte
Læs mereSådan vurderer I om inklusionsarbejdet lykkes
Sådan vurderer I om inklusionsarbejdet lykkes Hvordan ved vi, om vores inklusionsindsats er lykkedes? En vigtig forudsætning er, at vi ved, hvilke tegn vi skal se efter og hos hvem. Hvordan kan lærere
Læs mereEveryday Care Situations as Learning Environments in Danish Early Childhood Settings
Everyday Care Situations as Learning Environments in Danish Early Childhood Settings NERA 42nd Congress Lillehammer 2014 Karen Prins Ass. Professor, UCC Denmark Project Introduction Understanding everyday
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereVI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE
VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereDelrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk
Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats 11111111111 Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 1 Billeder: Colourbox.dk Læsevejledning
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereFVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU
www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2014-2015 Kolding Kommunes læseresultater 2014-2015 Evalueringsrapporten analyserer elevernes sproglige kompetencer ved skolestart og elevernes læseresultater på
Læs mereVIBORGPRIVATEREALSKOLE
VIBORGPRIVATEREALSKOLE HJERTELIG VELKOMMEN TIL VIBORG PRIVATE REALSKOLE Først og fremmest vil jeg gerne byde rigtig hjertelig velkommen til denne korte introduktion til vores skole. Jeg håber, at denne
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2019 Sammenfatning Samlet set ligger studenternes eksamensresultater på niveau med, hvad der kan forventes på baggrund af vores elevers baggrund. Set over en 3-årige periode
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereAnalyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater
Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.
Læs mereDES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST
DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST v/ Martin Kronika Fliess & Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Kort om os Vi er en nyetableret virksomhed
Læs mereHvad ved vi om kvalitet om policy, pædagogik og udvikling af pædagogisk praksis
Hvad ved vi om kvalitet om policy, pædagogik og udvikling af pædagogisk praksis Oplæg 18. maj 2017 Rudersdal kommune v Ida Kornerup Lektor, Ph.d. Forskningsafdelingen UCC Kvalitet mellem policy og pædagogik
Læs mereLærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have
Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereSammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Læs mereFokuspunkter i oplæg
Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund
Læs mereFORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
Læs mereKoncentration kræver krop. - event for 9. klasse
Koncentration kræver krop - event for 9. klasse Introduktion Eventen skal give 9. klasses elever et indblik i og en erfaring med, hvilke gevinster der er ved være fysisk aktiv lige inden en faglig test
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereLidt om udeskole- og den nyeste forskning
Institut for Idræt og Ernæring Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Karen Barfod Formand UdeskoleNet Konsulent Udvikling af Udeskole PhD studerende TEACHOUT Koordinator af VIA OUT Udeskole er pædagogiske
Læs mereBørn & Familieudvalget og Kultur & Fritidsudvalgets studietur London 2015. Evaluering
Børn & Familieudvalget og Kultur & Fritidsudvalgets studietur London 2015 Evaluering 1 Børn & Familieudvalget og Kultur & Fritidsudvalget var den 26. 29. maj 2015 på studietur til London sammen med chefgruppen
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereDatainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Risikofaktorer. Dagtilbudslovens 11, fortsat
Sprogpakken Risikofaktorerik kt Risikofaktorer Dagtilbudslovens 11: kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, som er optaget i et dagtilbud,
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:
Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mere