Tryghedsvandring i Ølbycentret 2016

Transkript

1 Tryghedsvandring i Ølbycentret 2016 DIN BY T R Y G H E D Rapport fra to vandringer gennemført af Tryghed i Køge / Nordgruppen I KØGE NORD

2 Indholdsfortegnelse Baggrund...s. 1 Hvorfor tryghedsvandring?...s. 2 Hvad kan en tryghedsvandring?...s. 3 Hvordan foregår en tryghedsvandring?...s. 3 Sådan gjorde vi...s. 4 Kort over ruten...s. 7 Konklusion...s. 8 Observationer og anbefalinger...s Situationel forebyggelse...s En uddybning af tryghed i byrummet...s Teori fra Broken Windows...s. 24 Allerede iværksatte overvejelser og aktiviteter...s. 25

3 Baggrund Tryghedsgruppen i Køge Nord har gennem længere tid haft debat omkring de til tider dårlige historier om bl.a. utrygheden i Ølby Centret. Gruppen besluttede derfor, at gennemføre to tryghedsvandringer én i dagslys og én efter mørkets frembrud. Tryghedsgruppen valgte denne metode, da den både kigger på elementer, der giver tryghed og elementer der er med til at skabe utryghed. Metoden er samtidig simpel at gennemføre med meget få omkostninger. Som forberedelse havde en del af tryghedsgruppen sat sig sammen for at forberede vandringerne i Ølby Centret. 1

4 Hvorfor tryghedsvandring? Der er tre væsentlige forskningsbaserede tilgange, som har været afgørende for, at Tryghedsgruppen valgte at gennemføre Tryghedsvandringer: 1. Teorier fra Broken Windows, der påpeger den negative smittende effekt af forfald allerede i en lettere form, fx i form af rod og ødelagte vinduer. 2. At der for at foregå en kriminel handling eller oplevelse af en utryg situation, skal være mindst en af følgende tre elementer til stede (situationel forebyggelse): - Et egnet sted - Fravær af kompetent opsyn - En motiveret gerningsperson. Anbefalingerne retter sig derfor mod påvirkning af mindst en af faktorerne. 3. Forslag og ideer til, hvordan Ølby Centret kan få en højere grad af identitet. (På s kan du læse lidt mere) 2

5 Hvad kan en tryghedsvandring? En tryghedsvandring kan sætte fokus på og skabe debat omkring tryghed og utryghed i et lokalområde. Tryghedsvandingerne har dog kun værdi, hvis der er mulighed for at skabe forandringer fx på baggrund af observationer i området. Det kan f.eks. være at ændre på belysningen, sørge for større skraldespande eller fjerne døde cykler og finde ud af hvem der har ansvaret for hvad. Forudsætningen er derfor, at der skal være en vilje hele vejen rundt til at gennemføre ændringer. Med den tilgang, har planlægningsgruppen har været meget omhyggelige med at gennemføre en interessentanalyse, for at være sikker på, at alle relevante blev inviteret. Hvordan foregår en tryghedsvandring? En tryghedsvandring foregår ved, at en gruppe borgere med forskellig tilknytning til det aktuelle lokalområde deltager i en fælles vandring, med det formål at kigge på området med kritiske og konstruktive øjne. Her snakker borgerne sammen om, hvordan det virker og hvad der skal til for, at ændre en lav grad af tryghed til en høj grad af tryghed. Da tryghed er en meget subjektiv vurdering, kommer der mange gode og væsentlige anskuelser frem under de dialoger, der foregår under vandringerne. Deltagerne tager billeder af elementer, som de gerne vil kommentere. Det er hovedsagelig utryghedsmomenterne, der danner omdrejningspunkt for samtalerne, men det er vigtigt at fremhæve, hvilke områder der udstråler tryghed og er med til at give lokalområdet identitet. 3

6 Sådan gjorde vi Invitation: ØLBY CENTER VANDRING VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ ØLBY CENTERS BYLIV & OMGIVELSER? DIN BY DELTAG I VORES DAG- & AFTEN VANDRING D. 19/9 kl D. 22/9 kl Tilmelding hos Lene Jensen Mail: farmorlene@live.dk Tlf: Eller mød op ved Ølby Kirke i gården. Vi ser frem til at dele vores by med dig! T R Y G H E D I KØGE NORD Arbejdsgruppemøde, hvor vi planlagde: Hvem skal deltage (interessentanalyse)? Hvornår skal vandringerne foregå? Hvordan og hvornår inviterer vi? Hvordan og hvornår kommunikerer vi vores budskab ud? Hvilken rute vælger vi? 4

7 Sådan gjorde vi (fortsat) 1. Vandring mandag eftermiddag Samling i Ølby Kirke med: o Fælles velkomst o Præsentation af metoden o Opdeling i mindre grupper o Præsentation af ruten med markeringer af checkpoints Vi går i en nogenlunde samlet flok, men kommunikerer og konkluderer i de mindre grupper. Grupperne fik uddelt et observationsskema med følgende overskrifter: o Tag et billede / tegn en skitse o Hvad ser I? - Mennesketomt eller befolket? - Rod eller orden? - Anonymt eller personligt? - Områder, der grænser op til check-pointet o Hvorfor er det mon utrygt at færdes her alene? o Hvilke fornemmelser har I for dette sted? o Forslag til ændringer? Samling i kirken bagefter og konklusioner gruppevis hen over en kop kaffe. Deltagere i dagsvandringen: Beboere fra Ølby Centret og nærmeste omegn Medarbejdere fra kommunen: Planafdelingen (Teknik og Miljø), SSP (børn og unge) Medarbejdere fra politiet Medarbejder fra Bane Danmark Kommunikationsmedarbejder fra Tryghed i Køge Politiker 5

8 Sådan gjorde vi (fortsat) 2. Vandring torsdag aften. Samling i Ølby Kirke ved samme dagsorden Opdeling i grupper og præsentation af metoden identiske med dags - vandringen Opsamling i Køge Kirke med gruppevis konklusioner. Deltagere på aftenvandringen: Beboere fra Ølby Centret og nærmeste omegn Medarbejdere fra kommunen: Planafdelingen (Teknik og Miljø), SSP (børn og unge) Medarbejdere fra politiet Medarbejder fra Bane Danmark Kommunikationsmedarbejder med særlig opgave i forhold til formidling af tryghedsvandringerne 6

9 Kort over ruten Kort med checkpoints:

10 Konklusion Sammenskrivning af observationer fra de to Ølby-vandringer. Overordnede konklusioner: 1. Her og nu -handlinger, som vil rette op på forfald og efterlad et indtryk af et center med en højere grad af ordentlighed og styrket tryghed. Området fremstår meget anonymt og til dels kedeligt. Gennemgang af lys alle steder også i tunlerne. Der er mange steder, hvor der er mørke lamper, ligesom det bør vurderes om det meget gule og søvnige lys bør udskiftes til hvidt lys. Skæve skilte, der skal rettes op Skilte med spraymaling skal renses Graffiti på murværk skal fjernes så hurtigt som muligt Lunden / Skuret skal væk det tjener ikke det oprindelige formål Vurdering om drikkeforbuddet skal opretholdes. Pt. har det ingen effekt. Enten skal der være tydelig skiltning og politiet skal udstede de nødvendige bøder eller også skal skiltene fjernes i al stilhed. Strategi overfor døde cykler ved stationen Bevoksningen/beplantningen på p-pladserne skal gennemgå en renholdelse Dialog med REMA 1000 om deres mørke vinduer og udgåede lamper i navneskiltet Opdeling af den gående og cyklende trafik gennem centret 2. Ændringer og forandringer på den lange bane, der kan være med til at give Ølby Centret identitet og dermed øge trygheden yderligere. Forslagene er vokset ud af den dialog tryghedsvandringerne medførte og er input til de endelige beslutningstagere. Området nord for stationen er ekstremt kedeligt. Der står en bænk hist og her og to træer, som er halvvejs gået ud. Privatskolens vinduer virker meget lukkede. Der er sparsom belysning og kun meget lidt, der bryder rummet. Vinduerne, der hvor Ølby Bibliotek tidligere hørte til, står som store sorte huller. Der mangler generelt liv på det store torv. 8

11 Området foran 7-Eleven er præget af store skyggefulde træer. Især et af træerne er meget stort. Kunne man give det træ en særlig status, lys, malet træstamme. Kan trappeområdet under perronen blive til et spændende og særligt område præget af farver? Fx. er der pt grå betonflader, som inviterer til graffiti. Det glasoverdækkede område og den lille grusbelagt plads ind mod centret. Det kunne overvejes, at lave en idékonkurrence om, hvordan det kan udnyttes til glæde for flest mulige. Flere steder med store bare murstensflader fx ved Føtex. Kan de vægflader måske bruges til noget kunst? Generelt kan der med små ændringer i beplantningen gennem hele centret ændres meget i opfattelsen af byrummet. P-pladsernes tidsbegrænsninger bør revurderes i forhold til ændrede behov. Trafikplanerne vest for centret skal ligeledes revurderes. Bl.a. er der opstået en flere trampestier fra p-pladsen gennem bevoksning og ud til Stensbjergvej. Den bliver brugt som alternativ til tunnelerne, som bliver opfattet som utrygge. Samtidig bliver ruten via tunnelerne opfatte som en omvej. Ligeledes er det meget uklart, hvordan cyklister, der kommer fra krydset Stenbjergvej/ Karlemosevej og skal videre ind i centret skal forholde sig. Derfor bliver der cyklet på fortorvet. 9

12 Observationer og anbefalinger 1. Søndre Centervej kig ind fra syd 1 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - Umiddelbart indtryk, pænt og ordentligt - Dog lidt kedeligt, anonymt - Bilkørsel er gjort umulig/vanskelig - Der er en del skrald i beplantningen Forslag til forbedringer (mod forfald): - Skilte rettes op - Lys i lygterne ved stien hen mod Pærehaven - Vurdering af de to forbudsskilte, om de evt skal fjernes eller tydeliggøres - De to døre ind til Føtex s bagindgang + aske bægeret til venstre for dørene er misvedligholdte - Skiltet er skævt, sandsynligvis efter en påkørsel - Cykler og gående i ét rod Forslag til forandringer (for identitetsskabelse): - Blomsterkummer kan evt flyttes væk fra muren - Nytænkning til både de nøgne vægge og i transportkorridoren for, at bryde det meget Observationer i aftenlys: - Det er som at gå i en slugt - REMA 1000 vinduerne meget mørke anonyme indtryk - Kontakte REMA 1000 med henblik på hvilket indtryk de umiddelbart giver med henblik på deres mangllende lys mm. 10

13 Observationer og anbefalinger 2. REMA torvet 2 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - Ødelagt bænk - Nydelige klippede buske - Rent omkring skraldespanden Forslag til forbedringer (mod forfald): - Reparere hvad der er gået i stykker - Sørge for, at alle pærer altid virker optimalt - Det giver liv med butikkernes vareudstillinger på Torvet - Virker meget anonymt - Til leje giver indtryk af forfald og ligegyldighed Forslag til forandringer (for identitetsskab- else): - At butiksvinduerne tages aktivt i brug Observationer i aftenlys: - Virker mennesketomt - REMA 1000 skiltet er delvist gået ud 11

14 Observationer og anbefalinger 3. Passagen og bagsiden mod øst 3 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - Der er meget skrald inkl. henkastning af haveaffald ved skoven - Skoven er kraftig og tæt. Meget ukrudt Forslag til forbedringer (mod forfald): - Skoven tyndes og der luges/slås græs - De skæve fliser lægges om - Der er to trampestier fra passagen over mod børneinstitutionen - Der er en trampesti gennem skoven ned til Den Permanente - Graffiti på containerne - Skæve fliser Forslag til forandringer (for identitetsskab- else): - Den ene af trampestierne gøres permanent Observationer i aftenlys: 10 - Lys fra Rema1000 virker godt i åbningstiden. De slukkes dog efter lukketid 12

15 Observationer og anbefalinger 4. Glasarealet + pladsen foran. 4 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - Ser umiddelbart pænt ud med blomsterbede - Godt med Ølby Bazar, som giver fint liv, men Forslag til forbedringer (mod forfald): - Opstramning af kørsel i Centret alt for meget kørsel med varer - Dårlig akustik - Mie s café lever sit stille liv i det ene hjørne - Der foregår handel med stoffer o.lign i den bageste krog Forslag til forandringer (for identitetsskab- else): - Ændret politik vedr. brug af butikslokalerne - Vi ser mange muligheder for spændende installationer, som kunne blive til glæde for Observationer i aftenlys: - Pladsen foran virker meget tom. Grus, træer og en enkelt siddeplads alle befolkningsgrupper både inde i det glas 10 overdækkede område og på gruspladsen foran 13

16 Observationer og anbefalinger 5. Plads ved 7-Eleven + pladsen syd for stationen 5 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - DSB toiletterne har graffiti - Store træer, der giver meget skygge / virker her for mørkt? - De høje lysmaster med meget hvidt lys, giver god belysning. - Mænd på bænkene, som drikker øl (trods forbud) - Cykelparkering virker ekstremt rodet - Er der mange døde cykler? - Mennesker på bænkene virker til at sidde der i lang tid - Generelt er der en rodet trafik af gående og cyklende Forslag til forbedringer (mod forfald): - Adskillelse af gående og cyklende, tydeligt! - En tilgang, hvor der jævnligt fjernes cykler, der ikke bruges Observationer i aftenlys: - Lys fra 7-Eleven virker godt - Generelt er belysningen i centret meget gult - Virker kedeligt Forslag til forandringer (for identitetsskabelse): 10 - Hvad med noget lys på træerne? - Måske lade det største få lov til at udvikle sig til et kunstværk 14 11

17 Observationer og anbefalinger 6. Passage ved Føtex ud mod p-plads (vest) 6 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - Meget kedelig og anonym - Graffiti på væggene - Plankeværk ved Røde Kors virker forkert - Der foregår mange tricktyverier i passagen Forslag til forbedringer (mod forfald): - Graffiti fjernes kontinueligt og hurtigt - De grønne områder inkl. træerne skal passes Forslag til forandringer (for identitetsskab- Observationer i aftenlys: else): 10 - P-pladsen ganske ok, men grimme træer - Kan de bare flader på murene ikke bruges til noget spændende? 15 11

18 Observationer og anbefalinger 7. Stationen incl. trappepartiet 7 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - Virker dunkelt Forslag til forbedringer (mod forfald): - Generelt mere lys - Nogle lamper er gået ud, nogle lampeskærme er malet over - Graffiti på glas overdække - Er træerne langs banelegemet for tætte? Observationer i aftenlys: - Alt er godt toplyst - McD-skiltet med graffiti - Mange døde cykler Forslag til forandringer (for identitetsskabelse): - Lampeglassene skal renses, udgåede pærer skiftes, graffiti og døde cykler fjernes 16

19 Observationer og anbefalinger 8. Lunden (Skuret bag Ølby Bageren) 8 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - Der var ryddet op - Hilste på en gruppe drenge - Skuret delvis ødelagt Forslag til forbedringer (mod forfald): - Det bør fjernes, da det ikke længere tjener det oprindelige formål og der opholder sig unge mennekser, som er med til at skabe utryghed i nærheden Forslag til forandringer (for identitetsskab- Observationer i aftenlys: else): - Meget meget mørkt - Hilste på en gruppe drenge 17

20 Observationer og anbefalinger 9. Torvet nord for stationen 9 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - Ekstremt kedeligt - Delvis dødt træ Forslag til forbedringer (mod forfald): - En tur med saven - Udskiftning af lys/lygter Forslag til forandringer (for identitetsskab- Observationer i aftenlys: - Meget mørkt - Uhyggeligt med døde og tomme bygninger else): - Mere LIV! Evt. beplantning. Kan bygningerne få mere liv, fx. med kunst eller lignenede? 18

21 Observationer og anbefalinger 10. P-pladsen bag kirken og svømmeland 10 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - Meget ukrudt og tæt bevoksning langs banen - Trampesti hen over buskadset mod Stensbjergvej (er opstået, fordi man ikke ønsker at bruge tunnelen) Forslag til forbedringer (mod forfald): - Ryd op! - Overvejelser om trampestiens funktion Observationer i aftenlys: - Området omkring OK tankstationen og den nye vaskehal er flot oplyst Forslag til forandringer (for identitetsskab- else): - Revurdering af p-pladsens tidsbegrænsninger 19

22 Observationer og anbefalinger 11. Tunnelerne 11 Placering på kortet Observationer ---- Forslag til forbedringer Observationer i dagslys: - Graffiti Forslag til forbedringer (mod forfald): - Beplantingen skal beskæres - Det virker som en flaskehals Forslag til forandringer (for identitetsskab- Observationer i aftenlys: - Én tunnel er helt mørk else): - Hvad skal tunnelerne bruges til? - De virker meget lange og utrygge 20

23 1. Situationel forebyggelse Hvad er situationel forebyggelse af kriminalitet og utryghed? Den situationelle tilgang er en måde, at forstå og forebygge kriminalitet og utryghed på, hvor der fokuseres på kriminalitetens/utryghedens kontekst dvs. de situationer, hvor forskellige former for kriminalitet og utryghed opstår. Den situationelle forebyggelsestænkning udspringer blandt andet af en erkendelse af, at fordelingen af kriminalitet og utryghed ikke er spredt tilfældigt i samfundet, men typisk koncentrerer sig om særlige steder og/eller situationer. Viden om de steder eller områder, hvor kriminaliteten finder sted, er derfor afgørende i forhold til at kunne forebygge kriminalitet. Hvis vi forstår, hvad der kendetegner gerningssteder, kan vi reducere antallet af steder, der har ligheder med typiske gerningssteder og på den måde forebygge kriminalitet. I praksis kan det ske uden, at kriminaliteten flytter andre steder hen eller udvikler sig til andre kriminalitetsformer. Omdrejningspunktet for den situationelle forebyggelsestænkning er, at enhver kriminel handling sker i situationer, hvor der er samtidig tilstedeværelse af tre grundelementer: Et egnet objekt: Oftest materiel værdi eller en persons liv og legeme. Fravær af kompetent opsyn: Fravær af eller forestillingen om fravær af - mennesker eller elektroniske hjælpemidler, som kan se og bemærke, hvad der foregår. Motiveret gerningsperson: En person der i en konkret situation vurderer, at der findes et egnet mål og intet kompetent opsyn. Fordi forudsætningen for kriminalitet i en given situation er et sammenfald af de tre grundelementer, kan kriminalitet forebygges ved at eliminere mindst et af de tre grundelementer og dermed ændre den konkrete situation. Den situationelle forebyggelsestilgang retter sig typisk mod de to førstnævnte grundelementer ved at fokusere på at reducere omfanget af tilgængelige, attraktive objekter samt øge muligheden for opdagelse. 21

24 1. Situationel forebyggelse (fortsat) Et egnet object Fravær af kompetent opsyn Motiveret gerningsperson Den situationelle forebyggelse retter sig typisk mod de to førstnævnte elementer ved at fokusere på at reducere omfanget af tilgængelige, attraktive objekter samt øge muligheden for opdagelse. Forebyggelse af utryghed kan tænkes på samme måde som forebyggelse af kriminalitet. Forskning viser, at utryghed ikke blot handler om, hvorvidt man er i fare for at blive udsat for kriminalitet, men i høj grad knytter sig til, hvorvidt man tror eller forestiller sig, at man er i fare for at blive udsat for kriminalitet. Derfor handler forebyggelsen af utryghed ikke kun om at forebygge risikoen for at blive udsat for kriminalitet, men også om at forebygge forestillingen om, at man er i risiko for at blive udsat for kriminalitet. Det kan man gøre ved, at eliminere den utryghedsskabende forestilling om mindst et af kriminalitetssituationens tre grundelementer en motiveret gerningsperson, et egnet objekt eller fravær af kompetent opsyn. Uanset om der rent faktisk er (øget) opsyn eller ej, vil troen på (øget) opsyn kunne forebygge utryghed. På samme måde med de to øvrige grundelementer: uanset om tilstedeværelsen af motiverede gernings-personer rent faktisk mindskes, kan troen på mindre tilstedeværelse forebygge utryghed, mm. Den situationelle forebyggelsestilgang adskiller sig således markant fra den individorienterede forebyggelsestilgang, som alene fokuserer på årsager til, at nogle personer er mere disponeret for at begå kriminalitet end andre. Den situationelle tilgang afviser ikke, at nogle er mere disponerede for kriminalitet end andre, men tager udgangspunkt i, at kriminalitet ikke alene kan forklares ud fra gerningspersonens kriminelle dispositioner. Det afgørende er nemlig dén motivation for at begå kriminalitet, der opstår i en konkret situation en motivation der altid opstår i interaktion med situationsbestemte faktorer, som på forskellig måde fremmer eller hæmmer muligheden for at begå kriminalitet. Det lyder banalt, og det er det også men det virker! (Kilde: TryggeByer) 22

25 2. En uddybning af tryghed i byrummet Forskning fra Aalborg Universitet publiceret af Det kriminalpræventive Råd (Byrum for alle) Konklusionen er, at der er mange dilemmaer i arbejdet med byens rum. Derfor er det afgørende, at man tager stilling til, hvilke byrum man ønsker. Når man gør tingene på én måde for nogen, kan man overse andre brugergrupper, som mister kvaliteter i deres byoplevelser. Der findes ikke entydige løsninger i arbejdet med byens udvikling og det at skabe trygge rammer for alle, men grundlæggende handler det om, hvad man vil med byens rum, hvad de skal rumme, hvor tingene skal foregå og hvem der skal bruge det. I det arbejde anbefales det, at: Anerkende byernes succes, men også huske på at flere forskellige brugere giver mere slid. Se nærmere på drift og vedligeholdelse af de offentlige byrum. - Står det i forhold til den øgede brug af byen og til byens succes? Overveje behovet for øget tilsyn med byens rum, genindføre parkbetjenten, som kan sætte ansigt på de fælles normer. Sondre mellem byrum for alle og byrum for nogle i erkendelse af, at man ikke kan lave trygge byrum for alle - på samme tid. Arbejde med de mange forskellige typer af brugere og nøje afveje forskellige interesser og behov i den bypolitiske proces. Forbedre graden af oversigt og belysningens kvalitet. Styrke samarbejdet mellem politi, byplanlæggere, byens handelsstand, grundejerforeninger og de frivillige organisationer i analogi med SSP samarbejdet. 23

26 3. Teori fra Broken Windows Broken Windows er en teori, som blev introduceret i begyndelsen af 1980 erne. I en artikel delte to sociologer deres teori efter at have observeret, hvad der skete omkring en forladt bygning, når de smadrede et vindue. Hurtigt udviklede området sig til flere ødelæggelser, ophold af hjemløse, masser af skrald overalt, druk, vandalisme og følgekriminalitet med deraf øget utryghed. Det blev et sted, hvor man kunne opholde sig for at gennemføre handler med ulovlige varer, som stoffer, våben og hælervarer. Som kontrol gennemførte de observationer på en lignende forladt bygning uden at ødelægge et vindue og oplevede ikke samme grad af deroute for området. Ganske kort er Broken windows således teorien om, hvor stærk en normsættende effekt de fysiske rammer kan have. Et understøttende studie er gennemført ved en hollandsk station. Her har alle cykler fået en lille seddel uden betydning (kunne være en reklame) hængt op på deres styr. Der var skraldespande tæt på, men i det ene tilfælde, hvor der var graffiti på muren ved cykelstativet, blev størstedelen af sedlerne smidt på jorden. I kontroltilfældet var der en ren mur foran cyklerne. Her var der kun blevet smidt få sedler. 24

27 Allerede iværksatte overvejelser og aktiviteter Status fra Teknik og miljø: I løbet af november har de plantet nye træer ved busholdepladsen ved Ølby Centret. Der er desuden planlagt udtynding i beplantningen mellem centret og kolonihaverne i løbet af vinteren. Efter noget afklaring er det Køge Kommune, der er ansvarlige for belysningen under perronerne. Bane Danmark indgår meget gerne i et samarbejde, så belysningen (her tænkes rene skærme) kan være med til at give stationen et løft. Status fra Bane Danmark: Man afventer lidt hvad fremtiden vil bringe for Ølby Station med hensyn til stop for regionaltoget fra slutningen af Der arbejdes fortsat for, at grafitten bliver renset af lige så snart den dukker op. Opgaven med at rense vinduerne mellem spor 0 og 1 er igangsat og afventer sporspærring og kørestrømsafbrydelse. 25