Tryghedsvandring. Fredensborg Kommune, 5. april Kokkedal

Transkript

1 Tryghedsvandring Fredensborg Kommune, 5. april 2018 Kokkedal

2 Indhold Rapportens baggrund... 3 Tryghedsvandringens formål og struktur... 4 Den situationelle forebyggelsestilgang... 5 (U)tryghed som fænomen... 7 fysiske forhold som forebyggelsesredskab... 8 principper for kriminalpræventiv indretning... 9 Tryghedsvandringens fixpunkter Fixpunkt nr. 1: Tunnel Fixpunkt nr. 2: Sti bag skole Fixpunkt nr. 3: Aktivitetsplads Fixpunkt nr. 4: P-plads ved beboelsesgavl og nyttehaver Fixpunkt nr. 5: Sti til kulturhus Fixpunkt nr. 6: Uformel parkeringsplads Fixpunkt nr. 7: Bevægelsesveje til Kokkedal Station Fixpunkt nr. 8: Kokkedal station Fixpunkt nr. 9: P-plads ved materialegård til Egedalsvænge Fixpunkt nr. 10: Hovedstien mod Holmegårdscentret Sammenfatning og perspektivering Rapporten er udarbejdet af TryggeByer Telefon: kontakt@tryggebyer.dk 2

3 RAPPORTENS BAGGRUND Foreliggende rapport er udarbejdet af TryggeByer til Fredensborg Kommune, Center for Familie og Handicap. Den baserer sig på en fælles tryghedsvandring samt en visuel inspektion inden selve tryghedsvandringen. Den visuelle inspektion blev foretaget af TryggeByer den 23. marts Tryghedsvandringen blev gennemført den 5. april kl Området for tryghedsvandringen er defineret af Fredensborg Kommune, mens ruten og fixpunkterne er fastlagt i samarbejde mellem Fredensborg Kommune og TryggeByer. Fredensborg Kommune har sammensat tryghedsvandringens deltagergruppe. Følgende deltog: Hanne Jensen, beboerrepræsentant, Afd. 14. Lone, beboerrepræsentant, By-/Nordengen Berit Jacobsen, beboerrepræsentant, Skovengen Joan Lindberg, beboerrepræsentant, Skovengen Michael, beboerrepræsentant, By-/Nordengen Mohammed, beboerrepræsentant, Egedalsvænge Susanne Hjælm Nørregaard, beboerrepræsentant, Skovengen Nikolaj Brejl, Nordsjællands Park og Vej Ole Månsson, Teamleder Center for Familie og Handicap Anders Stange Jensen, Konsulent Center for Familie og Handicap Brian Stybbe, Nordsjællands Politi Ane Nyrop, Nordsjællands Politi Noemi Fodor Rasmussen, Kokkedal på Vej Nanna Gabrielsen, TryggeByer Karsten Nielsen, TryggeByer Repræsentanter for Fredensborg Kommune har haft rapporten til gennemsyn og kommentering inden dens færdiggørelse. Læsevejledning: Ved at læse alle rapportens afsnit vil læseren få indblik i kriminalitets- og utryghedsfænomenet således som TryggeByer forstår det. Alle afsnit er imidlertid ikke nødvendige for at kunne anvende rapporten. TryggeByer anbefaler, at man minimum læser afsnittene om principper og fixpunkter. 3

4 TRYGHEDSVANDRINGENS FORMÅL OG STRUKTUR Der findes ikke én almengyldig måde at organisere, gennemføre og følge op på en tryghedsvandring. Den bedste måde at gøre det på afhænger af tryghedsvandringens formål og den kontekst, som den gennemføres i. Denne tryghedsvandring er gennemført som en planlagt gåtur gennem et på forhånd fastlagt område og efter en på forhånd fastlagt rute. Undervejs på tryghedsvandringen blev der standset op ved en række fixpunkter, der ligeledes var fastlagt på forhånd. Formålet med tryghedsvandringen er todelt. For det første at være med til at udvikle og definere fysiske løsninger på konkrete problemstillinger udpeget af beboerne. Dvs. at stille skarpt på de fysiske forhold, som gør sig gældende ved konkrete steder, som beboerrepræsentanter har udpeget som særligt utrygge. For det andet mere generelt at illustrere de fysiske forholds betydning for oplevelsen af tryghed og utryghed i et boligområde. Dermed kvalificeres deltagernes kriminalitetsrelaterede og tryghedsmæssige observationer med henblik på fremover at kunne tænke de fysiske forhold ind i løsningen af konkrete problemstillinger ikke blot de steder, som tryghedsvandringen kommer omkring, men også andre steder med andre problemstillinger. Den kriminologiske forskning dokumenterer, at kvaliteten af boligområder og det bymæssige miljø i det hele taget - dvs. den måde hvorpå vi planlægger, udformer, bebygger og forvalter byen og boligområder - spiller en stor rolle i forhold til omfanget af kriminalitet og oplevelsen af tryghed og utryghed. Den fysiske indretning af bymiljøer og boligområder kan således bidrage til at skabe tryghed og nedbringe kriminalitet, ligesom den kan bidrage til det modsatte. På baggrund af forskningen har TryggeByer identificeret en række overordnede principper for fysisk tryghedsskabende og kriminalpræventiv indretning af bymiljøer og boligområder principper som udgør den videnskabelige ramme for TryggeByers arbejde (se særskilt afsnit om principperne). Hvordan hvert af de overordnede principper kan og skal implementeres, afhænger altid af en konkret vurdering af den lokale situation. Ikke to steder er ens, og ét overordnet princip kan implementeres på én måde i én situation, men på en anden måde i en anden situation. Tryghedsvandringens indlagte fixpunkter er - som skrevet - steder udpeget af beboerrepræsentanterne som særligt utrygge. Samtidig udgør fixpunkterne konkrete eksempler på en (evt. manglende) praktisk implementering af et eller flere af de overordnede principper. På den måde er fixpunkterne læringspunkter - både hvad angår indholdet af de overordnede principper og tolkninger og implementeringer af principperne i praksis. 4

5 DEN SITUATIONELLE FOREBYGGELSESTILGANG TryggeByer arbejder ud fra en såkaldt situationel tilgang til kriminalitet og utryghed. Den situationelle tilgang er en måde at forstå og forebygge kriminalitet og utryghed på, hvor der fokuseres på kriminalitetens/utryghedens kontekst dvs. de situationer, hvor forskellige former for kriminalitet og utryghed opstår. Den situationelle forebyggelsestilgang adskiller sig markant fra den individorienterede forebyggelsestilgang, som alene fokuserer på årsager til, at nogle personer er mere disponeret til at begå kriminalitet end andre. Den situationelle tilgang afviser ikke, at nogle er mere disponerede til kriminalitet end andre, men tager udgangspunkt i, at kriminalitet ikke alene kan forklares ud fra gerningspersonens kriminelle dispositioner. Det afgørende er nemlig dén motivation for at begå kriminalitet, der opstår i en konkret situation en motivation der altid opstår i interaktion med situationsbestemte faktorer, som på forskellig måde fremmer eller hæmmer muligheden for at begå kriminalitet. Ifølge denne tilgang forudsætter enhver kriminel handling altid en samtidig tilstedeværelse af tre grundelementer: En motiveret gerningsperson Situationen Et egnet objekt Fravær af kompetent opsyn Et egnet objekt Et egnet objekt/offer kan være en materiel værdi eller en persons liv og legeme. Generelt har især to forhold betydning for, om et objekt vurderes egnet af en potentiel gerningsperson hhv. tilgængelighed og attraktivitet. Objektet skal være attraktivt for gerningspersonen ved at have en materiel, symbolsk eller anden værdi. Samtidig skal objektet være tilgængeligt, forstået som fysisk synligt eller til at nå og/eller have ringe modstandskraft. Et objekt, som gerningspersonen ikke véd findes eller ikke véd hvor findes, er ikke et egnet objekt, ligesom et objekt, som yder modstand, heller ikke er det. Et objekts modstandskraft skal forstås såvel konkret i form af et potentielt offers mulighed for at gøre modstand (fx ved at slå fra sig, skrige, ringe efter hjælp mm) og mere abstrakt i form af objektsikring (fx ratlås, startspærre, pengeskabe, lås, hegn mm). Et givent objekts egnethed vil altid være bestemt af den konkrete kriminalitetssituation et objekt kan således være egnet i en situation men ikke i en anden. 5

6 Fravær af kompetent opsyn Fravær af kompetent opsyn skal forstås som fravær eller muligt fravær - af mennesker eller elektroniske hjælpemidler, som kan se og bemærke situationen og dermed hindre kriminaliteten i at opstå. Dette grundelement kaldes derfor ofte for beskyttende øjne. Opsynet kan således være en person eller en mere indirekte person, fx et videokamera, som i en given situation kan afskrække den motiverede gerningsperson fra at begå en lovovertrædelse. Der kan både være tale om formelt og bevidst opsyn, fx politi og vagter, og uformelt og mere ubevidst opsyn, fx naboer, handlende, forretningsdrivende, den tilfældigt forbipasserende, mm. Det er vigtigt, at opsynet er kompetent, dvs. at det skal kunne forårsage, at en person fravælger en kriminel handling, som ellers ville blive begået. Et videokamera er ikke nødvendigvis et kompetent opsyn, ligesom meget berusede mennesker, små børn eller uopmærksomt butikspersonale mm. ofte heller ikke er det. Det kompetente opsyn kan også være en forestilling om opsyn, der får en person til at afstå fra kriminalitet. Fx reducerer vinduer i gavlpartier mod parkeringspladser kriminalitet mod biler, idet personen ikke kan udelukke, at han bliver iagttaget. Motiveret gerningsperson En lovovertrædelse finder kun sted, hvis en person vurderer, at der i en konkret situation findes et egnet mål og intet kompetent opsyn. Det er således muligheden for at kunne begå kriminalitet i den konkrete situation, som er bestemmende for, om gerningspersonen bliver motiveret eller ej. Det betyder, at alle ifølge den situationelle tænkning - i princippet kan blive motiveret til at begå kriminalitet dog i forskellig grad og med forskellig lethed. Det vil derfor altid - uanset psykologiske og/eller sociologiske årsager til en persons større eller mindre disposition til at begå kriminalitet - være en konkret vurdering af en konkret situation, som er udslagsgivende for motivationen til at begå kriminalitet lige netop i dén situation. Derfor er den situationelle tilgang ikke optaget af hverken at forstå, forklare eller forebygge bagvedliggende årsager til, at nogle er mere disponeret til at begå kriminalitet end andre, men alene optaget af at påvirke motivationen til at begå kriminalitet i en konkret situation. Når forudsætningen for kriminalitet i en given situation er et sammenfald (i både tid og sted) af de tre grundelementer, kan kriminalitet forebygges ved at eliminere mindst et af de tre grundelementer. Hvor den traditionelle individorienterede forebyggelsestilgang alene sigter mod at forebygge kriminalitet ved at gøre den potentielle gerningsmand mindre disponeret til at begå kriminalitet, har den situationelle forebyggelsestilgang fokus på at forebygge kriminalitet ved at reducere omfanget af tilgængelige, attraktive objekter og/eller ved at øge omfanget af kompetent opsyn og dermed gøre det mindre motiverende at begå kriminalitet i en given situation. Hvilken konkret situation, der bedst hæmmer eller fremmer kriminalitet, afhænger imidlertid af kriminalitetstypen. Fx hæmmer mange mennesker i byområder typisk indbrud, mens de fremmer lommetyverier. Derfor bør forebyggelse af kriminalitet altid tænkes specifikt i forhold til både den konkrete situation og i forhold til kriminalitetstyper. 6

7 (U)TRYGHED SOM FÆNOMEN Utryghed er et komplekst fænomen, og at arbejde med at forebygge utryghed kræver typisk en flerstrenget tænkning og indsats. Rigtig mange mennesker føler sig utrygge. Hvert år foretager Trygfonden en måling af danskernes oplevede tryghed. Undersøgelsen fra 2017 viser, at knap hver 5. dansker er utryg i hverdagen, og at utrygheden er stigende. Utryghed har negative konsekvenser på mange niveauer. På det individuelle plan kan det have konsekvens for adfærd og livskvalitet, fordi man afholder sig fra at gøre ting, man ellers ville gøre, fx at gå ud om aftenen, deltage i arrangementer, indlede samtaler med andre mennesker, mm. For et boligområde eller et bestemt sted kan en høj koncentration af utryghed igangsætte negative udviklingsspiraler: Fraflytning af ressourcestærke beboere, mindre social kapital, manglende forretningsliv, lavere økonomisk aktivitet i det lokale næringsliv, lavere ejendoms- og boligpriser forhold som kan forårsage yderligere utryghed. Ud fra disse mulige konsekvenser er det vigtigt at arbejde målrettet på at forebygge utryghed. Utryghed kan have mange udspring, men knytter sig for mange mennesker til frygten for at blive udsat for kriminalitet eller til en bekymring for, at andre skal blive det. Forholdet mellem den reelle risiko for at blive udsat for kriminalitet og utryghed er imidlertid kompliceret. Fra forskning ved vi, at der er tendens til, at mennesker, som har været udsat for kriminalitet, er mere utrygge end mennesker, som ikke har. Ligeledes at ældre føler sig mere udsatte end yngre, kvinder mere end mænd, økonomisk dårligt stillede mere end bedre stillede, osv. Også karakteren af det sociale liv i et boligområde kan øge utrygheden gennem opfattelsen af mulige gerningspersoners tilstedeværelse ligesom miljømæssige faktorer, fx dårlig oversigt, anonymitet, hærværk og dårlig vedligeholdelse, kan øge forestillingen om nedsat opsyn. Utryghed handler derfor langt fra kun om faren for at blive udsat for kriminalitet, men i højere grad om, hvorvidt man tror eller endda blot forestiller sig - at man er i fare for at blive udsat for kriminalitet (dvs. hvorvidt man tror eller forestiller sig, at kriminalitetssituationen beskrevet i forrige afsnit er tilstede). Derfor handler forebyggelse af utryghed både om at forebygge kriminalitet i en given situation og om at minimere tegn og signaler på, at der er grund til at tro, at der kan forekomme kriminalitet i en given situation. Forebyggelse af utryghed kan tænkes på samme måde som forebyggelse af kriminalitet. Men det handler om at eliminere den utryghedsskabende forestilling om mindst et af kriminalitetssituationens tre grundelementer en motiveret gerningsperson, et egnet objekt eller fravær af kompetent opsyn. Uanset om der rent faktisk er (øget) opsyn eller ej, vil troen på (øget) opsyn kunne forebygge utryghed. På samme måde med de to øvrige grundelementer: uanset om tilstedeværelsen af motiverede gerningspersoner rent faktisk mindskes, kan troen på mindre tilstedeværelse forebygge utryghed, mm. Derfor handler forebyggelse af utryghed om at fjerne forestillinger forbundet med mindst et af de tre grundelementer i kriminalitetssituationen. 7

8 FYSISKE FORHOLD SOM FOREBYGGELSESREDSKAB Udgangspunktet for TryggeByers arbejde er som nævnt den situationelle tænkning omkring kriminalitet og forebyggelse. Formålet er at påvirke mindst et af kriminalitetens og utryghedens grundelementer - en disponeret gerningsperson, et egnet objekt eller fravær af kompetent opsyn - med henblik på at forebygge en situation hvor kriminalitet og/eller utryghed kan opstå. Det primære fokuspunkt i TryggeByers arbejde er fysiske forhold, som indvirker på grundelementerne. Det vil sige spørgsmålet om, hvordan eventuelle ændringer i de fysiske forhold kan påvirke mindst et af de tre grundelementer i kriminalitetssituationen eller opfattelsen af kriminalitetssituationen. På dén måde udgør de fysiske forhold en metode et redskab til at forebygge kriminalitet og/eller utryghed. Baggrunden for det fysiske fokus er, at både kriminalitet og utryghed er fysisk koncentreret. Forskning viser, at lige meget på hvilket rumligt niveau man anskuer kriminalitet og utryghed (pladser, gader, nabolag, byer, regioner eller lande), er nogle områder mere præget af kriminalitet og utryghed end andre. I 1989 foretog amerikaneren Lawrence W. Sherman en kortlægning af kriminaliteten i Minneapolis i USA. Kortlægningen viste, at kun ca. 3,5% af byens steder (defineret som adresser og vejkryds) stod for halvdelen af byens kriminalitet (målt som opkald til politiet). Voldskriminalitet alene (dvs. røveri, voldtægt m.m.) var endnu mere koncentreret næsten 100% af voldskriminaliteten fandt sted på kun ca. 5% af byens steder. Der findes mindre dokumenteret viden om, hvor utryghed koncentreres på mikro-niveau, men de forhåndenværende undersøgelser bekræfter, at utryghed ligesom kriminalitet er koncentreret fysisk. Forståelse af de fysiske steder, hvor kriminaliteten og utrygheden findes, er derfor afgørende i forhold til at kunne forebygge succesfuldt. Hvis vi forstår, hvad der kendetegner gerningssteder (eller potentielle gerningssteder) fysisk, kan vi reducere antallet af steder, der har ligheder med typiske gerningssteder, og på den måde forebygge kriminalitet og/eller utryghed. Forskning viser endda, at det kan ske uden, at kriminaliteten flytter andre steder hen eller ind i andre kriminalitetsformer (såkaldt displacement). 8

9 PRINCIPPER FOR KRIMINALPRÆVENTIV INDRETNING TryggeByers arbejde tager udgangspunkt i en række overordnede principper for fysisk tryghedsskabende og kriminalpræventiv indretning og forvaltning af boligområder. Principperne baserer sig på forskning og har alle en dokumenteret effekt, hvis de anvendes i den rette kontekst. Det betyder, at alle principperne har potentiale til at indvirke på en eller flere af kriminalitetssituationens tre grundelementer, men en implementerings form og effekt vil være afhængig af den konkrete situation. I praksis kan principperne således være overlappende og have varierende styrke afhængig af den konkrete situation, hvor de implementeres. Tilstedeværelsen af beskyttende øjne Beskyttende øjne er den kriminalpræventive og tryghedsskabende virkning ved naturlig overvågning eller opmærksomhed ved selv at se men også ved at blive set af andre. De beskyttende øjne er både folk, der er tilstede eller færdes i byområdet, og personers iagttagelse af uderummet fra fx omkringliggende bygninger. Det kan også blot være potentielt tilstedeværende personer fx i bygningers vinduer, der vender mod gaden eller parkeringspladsen. Omfanget af beskyttende øjne kan øges ved fx at arbejde med nedskæring af buskads, ved at åbne op med private haver i stueetager ved renovering, sørge for aktive stueetager i etageejendomme, ved at skabe indsyn fra boliger til cykelparkering, p-pladser og adgangsstier, sætte vinduer i blinde gavle, mv. Klar anvendelse af offentlige arealer Klar anvendelse af offentlige eller andre fælles arealer regulerer adfærd, appellerer til hensigtsmæssig brug og sender et signal om forventet omsorg for stedet. Offentlige eller fælles arealer bør derfor have klare intenderede og tydelige anvendelsesformål, som bør fremgå af design eller ved anvisninger. Det bør fremgå, hvem der må bruge området, til hvad og hvornår. Offentlige eller fælles områder uden klar anvendelse ligger ofte øde hen (uden opsyn) eller domineres af ureglementeret adfærd, fx chikanerende unge, ældre som drikker alkohol eller direkte af kriminel adfærd. Utydelige anvendelsesformål gør det vanskeligt for omgivelserne at italesætte uhensigtsmæssig brug (og dermed fungere som kompetent opsyn), fordi grænsen mellem hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig brug er uklar. Klare ejer- og ansvarsforhold. Klare ejer- og ansvarsforhold signalerer opsyn og god forvaltning af stedet. Det bør derfor være tydeligt gennem design, vedligeholdelse, skiltning, eller lignende, hvem der ejer og har ansvar for vedligeholdelse af arealet. Er det fx kommunen, boligorganisationen, grundejerforeningen eller en privat virksomhed? Klare ejerskabsforhold gør det desuden nemmere for omgivelser at italesætte ukorrekt brug og anvendelse (og dermed at fungere som kompetent opsyn). Sammenhæng med omgivelser At beboerne i de enkelte boligområder oplever boligområdet, som en integreret del af den omliggende by har betydning for trygheden i boligområdet, idet det mindsker eventuel stigmatisering. Forestillinger om andre borgeres negative opfattelse af eget/andres boligområde kan øge 9

10 utrygheden og en opsplittende os/dem tænkning. Bedre kendskab til hinanden nedbryder fjendebilleder og dermed forestillingen om eventuelle motiverede gerningspersoner. Brobygning til det omliggende miljø kan fx ske via sociale aktiviteter og via fysiske tiltag, fx nedbrydning af omliggende veje, omkransende beplantning og plankeværk mm. Blandede funktioner Blandede funktioner i boligområder kan have et kriminalpræventivt og tryghedsskabende element, idet det skaber et bredere tids- og brugsmæssigt mønster i bebyggelsen. Flere personer med forskelligt formål vil derfor færdes og skabe et bedre flow, medvirke til brobygning og udgøre flere beskyttende øjne. Små virksomheder, erhverv, institutioner, mm. kan således opbløde en monokultur, der udelukkende består af boliger. Gode oversigtsforhold Gode oversigtsforhold og overskuelighed ved boligens nærområde og langs med færdselslinjer, fx stier og adgangsveje, er tryghedsskabende og kriminalpræventive. Gode oversigtsforhold kan handle om tilstrækkelig belysning, udsyn på stier, tilpasset beplantning ved indgangspartier og boligers forhaver, mm. Gode oversigtsforhold bør indgå i overvejelserne, men ikke hindre kreativ indretning med læ og mulighed for hvile og rekreation på fælles arealer. Man bør desuden være opmærksom på den såkaldte luregrænse, som er grænsen til det område, hvor vi ikke har visuel kontrol. Det kan være på grund af buskads tæt på et stiforløb, parkerede biler langs et fortov, fremspring/nicher i facader og indgangspartier samt mørke generelt. Luregrænsen bør ikke trænge sig for tæt på fx fodgængere på en sti. Graduerede offentlighedszoner Et områdes status i forhold til grad af offentlighed indvirker på både kriminalitet og tryghed. Et område kan være privat, halvprivat, halvoffentligt eller offentligt. Er et udeområde privat eller halvprivat, er det nemmere for brugerne at medvirke til at indrette det og tage personligt ansvar eller psykologisk ejerskab for det. Det psykologiske ejerskab understøtter den såkaldte sociale kontrol, dvs. en ansvarlighed for området og andre borgere/beboere. Omvendt er det tydeligt og dermed mere risikofyldt for en udefrakommende med kriminel hensigt, fx en indbrudstyv, at nærme sig et privat område. Man kan med fordel arbejde med overgangene mellem de forskellige zoner, fx med tydelige fysiske markeringer som hække og lav beplantning eller symbolske barrierer som skift i belægningsform, farveskift, mv. Fællesskaber på tværs Lokale fællesskaber kan skabe tryghed, fordi de skaber nærvær og en følelse af omsorg for hinanden. Dermed skaber fællesskaber et kendskab, som er vigtigt for at kunne hjælpe andre og holde øje med andres boliger og ejendele. Endvidere kan fællesskaber øge beboernes følelse af indbyrdes tilknytning og tilknytning til området, hvilket ligeledes kan øge den gensidige omsorg. Møder mellem mennesker især på tværs af generationer og grupperinger - kan desuden afdramatisere forestillinger og frygt for andre (og dermed nedbringe forestillingen af potentielle motiverede gerningspersoner). Derfor - og naturligvis af hensyn til aktiviteten selv - er det vigtigt at tænke i naturlige mødesteder. Mødesteder kan være etablerede, fx legeplad- 10

11 ser, beboerlokaler, aktivitetsarealer, men kan også være mere flygtige, fx fælles postkasser, affaldscontainere, vaskerum. Opholdsmuligheder for alle Gode opholds- og udfoldelsesmuligheder for alle aldersgruppe kan være med til at skabe tryghed i et boligområde. Opholdsmuligheder skaber opsyn og udvikler fællesskaber, som har betydning for den sociale opmærksomhed, kontrol og tryghed i området. Det fremmer en multisegmenteret anvendelse af området. Dvs. at området bruges forskelligt, af forskellige befolkningsgrupper og på forskellige tidspunkter af døgnet. Det handler fx om plads til både børn og voksne i et legeområde, plads til ældre, som vil sidde og læse avis, unge som vil hænge ud osv. Sikker transport og bevægelse Beboerne skal føle sig trygge ved at bevæge sig rundt i det område, de bor og færdes i. Især skal det være trygt at bevæge sig til fods og på cykel, da disse trafikanter er mest sårbare. Fodgængere og cyklister øger antallet af beskyttende øjne og lægger op til møder og fællesskaber. Det er bedre, at transportveje og stiforløb i boligområder samler trafikanterne end spreder dem - fx er få stier bedre end mange. Der bør være særlig opmærksomhed på steder som øde stiforløb og tunneller. Trafikadskillelsen fra byernes planlægning i 1970-erne kan i dag ofte ændres og sammenlægges uden forøget trafikal risiko. Tryghedsskabende belysning Belysning kan i sig selv være mere eller mindre tryghedsskabende. Tryghedsskabende belysning er ikke en skarp og stærk spot-belysning. Tværtimod er den jævn, uden blænding, med god farvegengivelse, god gengivelse af ansigtstræk og behagelig og rar at færdes i. En sådan belysning kan øge incitamentet til at færdes i mørke og dermed forøge trygheden via flere mennesker i gadebilledet. Lys skal dog ses i kombination med andre mennesker. Fx fører en oplyst sti eller tunnel ikke nødvendigvis til større tryghed, hvis den ligger øde hen og uden andre menneskers mulighed for indsyn. Ved ændret belysning bør man derfor overveje lysets mulighed for at spille sammen med menneskelig tilstedeværelse eller indsyn. Tegn på kriminalitet og forfald Mange mennesker oplever sammenhæng mellem synlige tegn på kriminalitet og/eller forfald/mangel på renholdelse på den ene side og utryghed på den anden side. Disse tegn kædes sammen med en antagelse om manglende social kontrol (uden kompetent opsyn) i området og forestillingen om, at der uden social kontrol hersker lovløshed - noget farligt kan ske. Tegn på kriminalitet og/eller forfald kan fx være graffiti, hærværk, skrald på gaden, knuste ruder, forladte cykler, fulde mennesker, grimme facader, ødelagt eller mangelfuld beplantning mm. Det kan også være skiltning om fx videoovervågning og fysiske værn som aflåsning af opgange, tremmer for vinduer, mm. Direkte synlig kriminalitet, fx narkohandel eller vold på gaden, har samme virkning. 11

12 Fornuftig brug af sikkerhedsudstyr Fysisk beskyttelse og teknisk udstyr er nødvendig mange steder og ved mange objekter, særligt hvor omfanget af beskyttende øjne er lille, og hvor objekterne har stor attraktivitet i forhold til kriminalitet. Aflåste hegn og videoovervågning kan have en god effekt men samtidig også skabe utryghed ved signalet om risiko for kriminalitet. Udstyret bør derfor designes omhyggeligt, være af høj kvalitet og passe ind i omgivelserne. 12

13 TRYGHEDSVANDRINGENS FIXPUNKTER På de følgende sider beskrives fixpunkterne for tryghedsvandringen i forhold til forskellige trygheds- og utryghedsfaktorer. Fixpunkterne beskrives dels ud fra TryggeByers overordnede principper for fysisk tryghedsskabende og kriminalpræventiv indretning og forvaltning af boligområder, dels ud fra beboerrepræsentanternes oplevelse af stedet. For hvert fixpunkt er angivet anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med trygheden på stedet. Anbefalingerne baserer sig på en blanding af hhv. forslag og vurderinger fra beboerne, politiet samt kommunen og TryggeByers overordnede principper og praktiske erfaring. Tryghedsvandringens fixpunkter - som er beskrevet i foreliggende rapport - fremgår af billedet nedenfor Fixpunkter 1: Tunnel 2: Sti bag skole 3: Aktivitetsplads 4: P-plads ved gavl og nyttehaver 5: Sti til medborgerskabshus 6: Uofficiel p-plads 7: Sti og vej til Kokkedal Station 8: Kokkedal Station 9: Område ved materialegård 10: Sti mod center 13

14 FIXPUNKT NR. 1: TUNNEL Tunnelen fører under Holmegårdsvej på den øst-vestgående skolesti nord for centerområdet. Stien benyttes af gående og cyklende primært mellem boligområdet Skovengen og Kokkedal Skole. Tunnelen og stien ved Holmegårdsvej ligger lavt og visuelt relativt isoleret fra det omgivende byområde. Adgangen fra stien til Holmegårdsparken er flere steder spærret af aflåste gitterlåger. Det reducerer muligheden for eventuelt at finde flugtveje fra stien, ligesom det sender et signal om risiko for kriminalitet ved det øjensynlige behov for at aflåse mod stien. På dele af skråningen ned mod stien ud for parkeringspladsen på centerområdet - er der et relativt vildtvoksende buskads. Området bærer generelt præg af manglende vedligeholdelse i form af graffiti, ødelagt belægning og store mængder skrald. Umiddelbart vest for tunnelen ses to trappeopgange til Holmegårdsvej begge med ødelagte trappesten, mv. Det er uklart, hvorfor der er to trappeopgange relativt tæt på hinanden og dermed også uklart, hvad de to trappeopgange mere præcist forbinder stien med. Beboerne fortæller, at de oplever tunnellen og stien som skummel, fordi såvel stien som selve tunnellen er dårligt oplyst. Såvel politi som beboere fortæller, at der til tider er unge, som hænger ud på stien ud for buskadset, hvilket lader sig gøre skjult fra den nærliggende parkeringsplads på centerområdet. Anbefaling Det bør overvejes at beskære beplantningen på begge sider af stien. På skråningen ind mod centret bør beplantningen beskæres så meget, at der skabes visuel kontakt mellem centret/parkeringspladsen og sti-området. Samtidig bør der være fokus på at beskære på en måde, så luregrænsen ikke overtrædes (se evt. afsnit om overordnede principper, punktet om oversigtsforhold vedr. luregrænsen). På den nordlige side mod Holmegårdsparken vil det være en fordel at beskære toppen af de højtvoksende træer eller at beskære stammerne - med henblik på at skabe bedre visuel kontakt mellem lejlighederne og stiforløbet. Det vil øge omfanget af beskyttende øjne. Desuden kan der arbejdes med belysningen i området. Det handler om at sikre tilstrækkeligt - og virksomt lys - men også om at finde den rette balance mellem lys og mørke i forhold til stien versus tunnellen. Endelig bør der arbejdes med vedligeholdelse og renholdelse især hvad angår skrald. Skrald i buskads mm. bør fjernes, og det kan overvejes, om der er behov for at opsætte en eller flere skraldespande langs stien. De to trappeopgange til Holmegårdsvej fra stien bør overvejes. Er der brug for to trappeopgave umiddelbart ved siden af hinanden eller ville det være en fordel at sløjfe den ene opgang og vedligeholde den anden bedre? 14

15 FIXPUNKT NR. 2: STI BAG SKOLE Stien er beliggende vest for Kokkedalskole i nord-syd-gående retning med Havrevænget på den østlige side. Skolens område beliggende op til stien er renoveret på den ene og sydlige halvdel - men ikke på den nordlige del. Den sydlige del er indrettet med legemuligheder, åbenhed op til stien og små opstammede træer som markering af overgang mellem den offentlige sti og det halvoffentlige legeområde. Ved den nordlige del er der ødelagte (flere steder dobbelte) trådhegn op til stien og dårligt vedligeholdte områder med uklare anvendelsesformål bag trådhegnet. Dette område bærer præg af forfald og manglende kontrol i form af efterladte cykler, rod, afspærringer mm. Beboerne er generelt set glade for stiforløbet langs legepladsen, som de oplever som trygt efter renoveringen. Beboerne er mindre trygge, hvad angår den del af stien med trådhegn, som befinder sig ud for skolebygningen. En beboer fortæller, at der sommetider samler sig unge i legehuset på legepladsen, hvor de angiveligt ryger og sælger hash, hvilket giver anledning til utryghed. Anbefaling For at forbedre tryghedsoplevelsen ved færden på den nordlige del af stien bør der arbejdes med at tydeliggøre formålet med skolens arealer ud til det nævnte trådhegn - samt at overveje formålet med trådhegnene og fjerne/ændre i overensstemmelse hermed. Evt. kan området indrettes på lignende, åbne måde, som ved stiens sydlige del men naturligvis afhængigt af områdets intenderede anvendelsesformål. Under alle omstændigheder bør tegnene på kriminalitet elimineres (fx ødelæggelsen af hegnene) ligesom der bør være fokus på generel vedligeholdelse og renholdelse. Den foreslåede opgradering af området ved den nordlige del af kan muligt afhjælpe problemer med unge, som ryger/sælger hash på dette sted. Der er gode erfaringer med dette andre steder. 15

16 FIXPUNKT NR. 3: AKTIVITETSPLADS Pladsen er beliggende mellem Egedalshallen og Kokkedal Skole ud imod Holmegårdsvej. Pladsen fremtræder med en indretning, hvor klimahensyn spiller godt sammen med tryghedsmæssige hensyn såsom gode oversigtsforhold, tydelige anvendelsesformål, gode udfoldelsesmuligheder for unge samt bidrag til omfanget af beskyttende øjne og blandede byfunktioner. Beboerne er glade for områdets indretning og oplever ingen tryghedsmæssige problemer. Anbefaling Området kan med fordel fungere som inspiration ved indretning af andre kommunale byrum eller områder. 16

17 FIXPUNKT NR. 4: P-PLADS VED BEBOELSESGAVL OG NYTTEHAVER P-pladsen er beliggende ud for den sydlige gavl på Egedalsvænges sydøstligste beboelsesblok, der ligger parallelt med Holmgårdsvej. Omkring p-pladsen er der indrettet nyttehaver for beboerne. P-pladsen har ingen belysning, og både p-plads og nyttehaver ligger næsten uden indsyn fra boligerne. Et stiforløb ind mod bebyggelsens centrum har dårlige oversigtsforhold. For at hindre indkørsel med bil fra p-pladsen mod bebyggelsens centrum er der opsat meget markante beton-fundamenter som afspærring. Beboerne oplever området som utrygt. Det skyldes især, at området er meget mørkt. Samtidig er der tendens til, at en gruppe unge samles om aftenen, hvor de muligvis handler med ulovlige stoffer. Ofte er der tale om personer, som gemmer sig i mørket mellem bilerne, når politiet eller andre dukker op. Anbefaling Den tryghedsmæssige udfordring er her først og fremmest at forøge omfanget af beskyttende øjne samt at øge oplevelsen af kontrol ved færden i mørke. Da omfanget af beskyttende øjne eller naturlig overvågning her er meget lille, kunne en umiddelbar løsning på dette sted være overvågning af p-pladsen og forreste del af de tilstødende nyttehaver med video. Endvidere opsætning af tryghedsskabende belysning. Stien mod bebyggelsens centrum foreslås forbedret i forhold til oversigt, hvor beplantningen er tæt på stien. Endvidere anbefales det at etablere en nedgang fra p-pladsen til stien, som ikke giver mulighed for bilkørsel, fx med trapper. Dette med henblik på at reducere det uheldige kriminalitetssignal fra de opsatte betonblokke. 17

18 FIXPUNKT NR. 5: STI TIL KULTURHUS Stien forløber fra Holmegårdsvej gennem et mindre skovområde, forbi et kulturhus, der er under renovering, og frem til Egedalsvej. Stien er asfalteret og med enkelte lave lysstandere over en mindre strækning. På den ene side findes opstammede træer og en åben plads på den anden side træer med noget buskads. Bortset fra enkelte steder er der generelt set relativt gode oversigtsforhold, dvs. rimelig god afstand til forbusket bevoksning. Bortset fra kulturhuset er der ingen beskyttende øjne mod stien i umiddelbar nærhed, og ingen belysning i husets nærmiljø, som kunne medvirke til belysning af stiforløbet. Det er uklart, om stiforløbet er tænkt som en hovedsti mellem bydelens vestlige side og kulturhuset eller som en sti for oplevelse af naturkvaliteter. Beboerne føler sig utrygge ved at færdes på stien. Det skyldes primært, at såvel stien som kulturhuset er meget mørk. Problemet forværres af, at der kun er meget begrænsede alternative adgangsforhold til kulturhuset. Flere nævner, at der findes en alternativ rute gennem Egedalsvænge, men at Egedalsvænge også opleves utrygt, og det derfor er et ringe alternativ til stien gennem den lille skov. Anbefaling Set i lyset af en forventet større brug af kulturhuset i fremtiden anbefales det at vurdere stiens betydning for færdslen til og fra kulturhuset nærmere. Ud fra tryghedshensyn kan stien da eventuelt markeres, belyses og dimensioneres derefter. Selv med uændret brug anbefales det at gennemgå for buskads og sørge for opstamning af træer i nærheden af stien. Endvidere at sørge for belysning omkring kulturhuset og skiltning om stiens forløb ved dens slutpunkter. 18

19 FIXPUNKT NR. 6: UFORMEL PARKERINGSPLADS Området ligger ud for gavlpartierne på Egedalsvænges to sydøstlige beboelsesblokke ud mod Broengen - og er den eneste tilkørselsvej til parkeringspladsen ved Egedalsvænges østside. Området bærer præg af tænkningen om trafikadskillelsen fra tiden, hvor Egedalsvænge blev opført. Det er udtrykt ved stor fysisk adskillelse af gående og motoriseret trafik uden indbyrdes tilgængelighed og visuel kontakt. Der er etableret uformelle stier (dyrestier), for at skabe mulighed for passage. Den etablerede sti fremstår øde og isoleret, og vejen fremstår som ingenmandsland, hvor folk parkerer ulovligt på græsset, i rabatten og i vejkanten. Området fremstår misligholdt med skrald, graffiti mm. Desuden er oversigtsforholdene mangelfulde pga. beplantning, ligesom der næsten ikke er indsyn til området fra Egedalsvænge. Beboerne oplever området som utrygt og skummelt. De fortæller, at der ofte holder ulovligt parkerede biler, og at bilerne generelt set kører meget stærkt på strækningen. Flere beboere beskriver vejen som en racerbane. Anbefaling I en tryghedsoptik bør områdets funktion, indretning, ansvarsforhold og forventede brug gentænkes og tydeliggøres. Hvem har ansvaret for området - kommune eller boligorganisation? Desuden bør oversigtsforholdene forbedres ved beplantningen mellem bebyggelsen og det omhandlede område. Den visuelle kontaktmulighed og tilgængelighed mellem den asfalterede sti i Broengen og det hævede plateau med tilkørselsvejen til Egedalsvænge kan øges fx ved at etablere en trappe mellem stien og området ovenfor. Den visuelle kontakt kan desuden øges ved at ændre på skråningens stejlhed - hvis toppen planes mere ud, vil oversigten øges fra toppen og ned mod stien. Også her bør der være fokus på at eliminere tegn på kriminalitet og forfaldstendenser i form af skrald, graffiti og generel dårlig vedligeholdelse. 19

20 FIXPUNKT NR. 7: BEVÆGELSESVEJE TIL KOKKEDAL STATION Der er tale om en skovsti uden belysning og belægning, som fører fra Skovbrynet, tværs gennem Jellerødskoven og til Kokkedal Station. Skoven består mest af høje bøgetræer med relativt godt udsyn mellem træerne. Stien er den korteste bevægelsesvej mellem Egedalsvænge og stationen, og et skilt ved stiens begyndelse på Skovbrynet anviser vej til Kokkedal Station. Et alternativ til skovstien er de asfalterede veje, Skovbrynet og Kokkedal Stationsvej, der fører nordøst rundt om Jellerødskoven samt vejene, Ådalsvej og Jellerød Parkvej, der fører sydvest rundt om Jellerødskoven. Især Skovbrynet og Kokkedal Stationsvej bærer præg af dårlig vedligeholdelse med dårlig og nogle steder ødelagt belægning. Desuden er der flere steder høje hække eller plankeværk i skellet mellem parcelhusene og vejforløb og dermed dårlige oversigtsforhold og ringe visuel kontakt mellem vej og beboelse. Som gående kan det desuden være vanskeligt at vurdere, om man går på en offentlig eller privat vej. Beboerne er enige om, at den korteste bevægelsesvej, skovstien, er utryg i kraft af mørke og lav benyttelsesgrad. Flere beboere påpeger dog de alternative bevægelsesveje til stationen, og at utryghed på skovstien derfor er relativ uproblematisk. Anbefaling Det er TryggeByers opfattelse, at der i en tryghedsoptik er en grundlæggende og strukturel svaghed ved manglen på en klar og funktionel bevægelsesvej for cyklende og gående mellem beboelsesområderne Egedalsvænge, Skovengen m.fl. og Kokkedal Station. Det er derfor nærmest op til den enkelte at finde den mest passende bevægelsesvej, hvilket udtynder befolkningsgraden og dermed omfanget af beskyttende øjne på de mulige bevægelsesveje. Såfremt kommunen ønsker at ændre forholdene, er det en mulighed at prioritere en enkelt af de mulige veje fx vejen sydvest om skoven ved at sørge for god vedligeholdelse, tryghedsskabende belysning, tydelig skiltning, klar aftale med beboerne langs med vejen mv. 20

21 FIXPUNKT NR. 8: KOKKEDAL STATION Stationen er beliggende med en mindre del i Fredensborg Kommune og den øvrige del i Hørsholm. Der er mange cykler på stedet åbenlyst uden et tilstrækkeligt antal cykelstativer, idet stativerne er fyldt op (midt på dagen), og mange cykler står parkeret tilfældigt på stationens område eller på arealer udenfor. Oversigten ved stativerne er nogle steder begrænset på grund af høj bevoksning. Tilplastring af ruder med reklamer i 7-Eleven butikken forhindrer her som almindeligvis på andre stationer ind-og udsyn, skaber døde facader og bidrager til oplevelse af anonymitet. Ventesalen fremstår dårligt vedligeholdt med synlige tegn på kriminalitet (hærværk), uden siddemulighed (efter det blev besluttet at fjerne bænkene, på grund af store udfordringer med utryghedsskabende unges ophold i ventesalen) og mange skilte, der signalerer risiko for kriminalitet ved indgangen til 7-Eleven. Beboerne oplever meget utryghed ved færden på og omkring stationen. De fortæller om flere episoder med overfald og chikanerende adfærd. Fredensborg og Hørsholm Kommune samarbejder med Banedanmark, DSB, politi og 7-Eleven om stationen, idet parterne har ansvar for forskellige dele. Der er planer om at gøre noget ved blandt andet cykelparkeringen. Politiet får mange anmeldelser vedrørende stationen men oplever, at anmeldelsestallet er faldet markant, efter at bænkene i ventesalen er blevet fjernet, og der nu i ventesalen afspilles opera eller anden musik, der skal medvirke til at unge ikke tager fast ophold i ventesalen. Anbefaling Kapacitetsforbedring af cykelparkeringen er oplagt, ligesom beskæring af høj bevoksning ved stativerne. Det anbefales desuden som et minimum at eksperimentere med at åbne 7-Eleven butikken op for ind-og udsyn til de omliggende arealer. Dette for udadtil at signalere opsyn og menneskelig tilstedeværelse. Med hensyn til ventesalen anbefales det om ikke andet så som forsøg at bryde den utryghedsskabende dårlige cirkel og insistere på ventesalens oprindeligt tiltænkte brug gennem en kreativ og indbydende indretning. Det bør naturligvis grundigt overvejes, hvilke møbler der placeres og hvor i forhold til signalværdi og hårdførhed i forhold til hærværk mm. Ved indgangen til forretningen bør der desuden kun være absolut nødvendige skilte. 21

22 FIXPUNKT NR. 9: P-PLADS VED MATERIALEGÅRD TIL EGEDALSVÆNGE Det drejer sig om den nordlige del af den store parkeringsplads langs med Egedalsvænges østlige side. Denne del af parkeringspladsen ligger op til hovedstien til Holmegårdscentret og er i øjeblikket under renovering. Den fremstår dermed ufærdig og ikke færdigdefineret med tydelige anvendelsesformål, fx tydelige p-båse, gennemtænkt brug af hegn, beplantning, mv. Området fremstår generelt dårligt vedligeholdt og i den nuværende tilstand med uklare zoner og ejerforhold. Belægningen er meget skiftende, og det er uklart, hvad der er parkeringsområde, cykelsti og gangsti mv. Tremmer for blændede vinduesåbninger i den store materialegård ved bebyggelsens nordøstlige hjørne giver indtryk af fare for kriminalitet. Området kan opleves som isoleret og er delvist uden beskyttende øjne, da det ligger klemt inde mellem materialegård, byggeplads, boliger mm. Nogle stier fører til flere institutioner, som ligger øst for p-pladsen men adgangsveje og -stier hertil er endnu ikke klart definerede og overskuelige, hvilket bidrager til et lidt kaotisk indtryk af området. Beboerne fortæller, at området er meget utrygt. Unge samles på pladsen ofte i store grupper på mere end 50 personer, nok delvist med narkohandel som formål. Utrygheden forstærkes af, at de unge ofte flygter ind over hovedstien eller i andre retninger og forsvinder mellem boligblokke, hvis politiet kommer til stede. Flugten sker både til fods og i bil endda på hovedstien, hvilket er til stor fare for beboerne, som færdes på stien til fods eller på cykel. Anbefaling TryggeByer anbefaler, at der ved renoveringen af området fokuseres stærkt på at skabe klart definerede arealer, delarealer og bevægelseslinier. Altså at den ønskede og forventede brug bliver tydeliggjort via omhu ved indretningen og ved klare zoneringer fx via belægningsskift, beplantning, afmærkning af p-båse mv. Desuden bør ren- og vedligeholdelsen på stedet prioriteres højt. Det betyder at skrald, forladte cykler, mv. fjernes. Erfaringen er, at en tydeliggjort forventning til stedets brug via en gennemtænkt fysisk indretning samt god omsorg for stedet i sig selv kan gøre området mindre attraktivt for unge med et lyssky forehavende. TryggeByer anbefaler endvidere, at der arbejdes målrettet på at minimere samtlige - såvel tydelige som mindre tydelige - tegn på risiko for kriminalitet. Det indebærer fjernelse af graffiti 22

23 og glasskår samt opretning af bøjede skilte og bomme, ødelagt beplantning, mv., men også at finde alternativer til tremmer for vinduer i materialegården. Ved behov for sikring af sådanne vinduer er det muligt at bruge fx hærdet glas eller lignende, som har en mere neutral signalværdi. Det er dokumenteret, at signaler om risiko for kriminalitet kan have en selvforstærkende effekt i forhold til den faktiske risiko for kriminalitet og for beboernes oplevelse af områdets tryghed. Jo mere området signalerer risiko for kriminalitet, jo mere utrygt opleves det. Det betyder færre mennesker og dermed færre beskyttende øjne, hvilket igen fører til øget utryghed og risiko for kriminalitet samt større attraktion for utryghedsskabende unge. Såvel politi som beboere efterspørger afspærring af området ved hegning - fx mod hovedstien - for at hindre flugtveje. Hvad det angår anbefaler TryggeByer, at der anvendes upåfaldende og ikke for høje markeringer og afspærringer. Dette for ligesom ved de ovenfor nævnte tiltag - at hindre et utryghedsskabende helhedsindtryk af området. I et længere tidsperspektiv kan andre fysiske reguleringer medvirke til øget tryghed og mindre kriminalitet. Således kunne den overordnede indretning af hele den nordlige del af p-pladsen overvejes og evt. ændres. Særligt spiller den firkantede, træbeklædte materialegård (beliggende ud for Egedalsvænge nr ) en rolle ved fra sydlig retning at spærre for indsynet til den nordlige del af p-pladsen og danne et delvist aflukke mod nord. Det vil måske være muligt at finde alternative placeringer til gårdens materialer og dermed ved gårdens nedlæggelse at øge overskueligheden og omfanget af beskyttende øjne. I et tryghedsperspektiv vil det således være en fordel at få området åbnet mere op ligesom det vil være en fordel at integrere det bedre med de omkringliggende omgivelser, dvs. som netop nævnt med den resterende parkeringsplads, men også med områderne med daginstitutioner og beboelse. Her spiller velanbragte gang- og cykelstier en rolle for synlig og jævnlig trafik, ligesom beplantningsmæssig overskuelighed ind til institutionerne mod øst har betydning. Det kan desuden overvejes, om der kan etableres alternative anvendelsesmuligheder på dele af området. Det kunne fx være en legeplads, en træningsbane - eller andre aktiviteter, som kan tiltrække borgere på forskellige tider af døgnet og bidrage til at øge omfanget af beskyttende øjne, hvilket vil gøre stedet mindre attraktivt som samlingssted for unge. Såfremt der efter ovenstående fysiske tiltag fortsat er problemer i området, anbefaler Trygge- Byer videoovervågning af området. Videoovervågningen bør i så fald etableres på en måde, som ikke signalerer risiko for kriminalitet. Det bør således nøje overvejes, hvilket udstyr der vælges, og hvordan og hvor udstyres opsættes. 23

24 FIXPUNKT NR. 10: HOVEDSTIEN MOD HOLMEGÅRDSCENTRET Stien er beliggende i øst-vestgående retning mellem Egedalsvænge og Skovengen. I forbindelse med klimaplanen er der indrettet forløb og forskellige, lave spærringer med beplantninger for regnvand på et åbent område ind mod Egedalsvænge. Der er opsat afspærring/hegn mellem stien og parkeringspladser knyttet til Skovengen. Beboerne oplyser, at der ofte er problemer med ulovlig knallert- og bilkørsel på stien. Beboerne giver udtryk for, at området bærer præg af lovløshed, hvilket selvsagt er kilde til utryghed. Anbefaling De beskrevne problemer er efter Trygge- Byers opfattelse vanskelige at løse med fysiske tiltag bortset fra brug af chikaner. Det anbefales at forhindre kørsel med bil på hovedstien ved anlæg af chikane ved stiens overgang fra området ved Holmegårdscentret. Såfremt polititiltag, civil indgriben og holdningsmæssige skift blandt de pågældende unge ikke ændrer situationen anbefales det at opsætte yderligere chikaner, dog af en sådan art at de ikke visuelt skæmmer området og bidrager til yderligere utryghed. 24

25 SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Foreliggende rapport er udarbejdet af TryggeByer til Fredensborg Kommune. Rapporten har baggrund i en visuel inspektion (foretaget af TryggeByer den 23. marts 2018) og en tryghedsvandring (foretaget den 5. april 2018) med repræsentanter fra blandt andre Fredensborg Kommune, politiet og beboere. Formålet med tryghedsvandringen er todelt. For det første at være med til at udvikle og definere løsninger på konkrete problemstillinger udpeget af beboerne. Dvs. at stille skarpt på de fysiske forhold som gør sig gældende ved konkrete steder i området, som beboerrepræsentanter har udpeget som særligt utrygge. For det andet mere generelt at illustrere de fysiske forholds betydning for oplevelsen af tryghed og utryghed i et boligområde. Dermed kvalificeres deltagernes kriminalitetsrelaterede og tryghedsmæssige observationer med henblik på fremover at kunne tænke de fysiske forhold ind i løsningen af konkrete problemstillinger ikke blot de steder, som tryghedsvandringen kommer omkring, men også andre steder med andre problemstillinger. Tryghedsvandringen blev gennemført som en planlagt gåtur gennem et på forhånd fastlagt område og med ophold ved en række fastlagte fixpunkter. Fixpunkterne er udpeget af beboerne som særlig utrygge. Rapporten er struktureret omkring de fastlagte fixpunker idet hvert fixpunkt er beskrevet, ligesom der peges på anbefalinger til, hvordan der på det pågældende sted kan arbejdes fysisk med trygheden. Den visuelle inspektion og tryghedsvandring, som ligger til grund for foreliggende rapport, dækker kun et lille område af Kokkedal. Det anbefales derfor at foretage visuelle inspektioner og/eller tryghedsvandringer i flere dele af Kokkedal gerne på forskellige tider af døgnet og på andre årstider. Anbefalingerne i foreliggende rapport er af forskellig karakter. Mens nogen umiddelbart kan sættes i værk, bør andre indgå i en mere langsigtet planlægning. Når der er tale om langsigtet planlægning og større fysiske forandringer, et det TryggeByers opfattelse, at tryghedsaspektet bør indgå i et samspil med andre kvaliteter for et godt by- og boligmiljø uden at lægge planlægningen fast på forhånd ud fra tryghedsaspektet. Der er ingen facitliste for, hvordan der bør arbejdes med de mere konkrete anbefalinger i rapporten eller med den situationelle forebyggelsestilgang generelt. TryggeByer henleder dog opmærksomheden på, at det kan være en fordel at arbejde med særlige temaer. Fx udgør tunneller en typisk kilde til utryghed, og eftersom der qua indretningen af områdets bevægelsesnet er mange tunneller i området, kan der med fordel iværksættes et særligt initiativ, som direkte målrettes tunnellerne i området. Det kan fx handle om en systematisk vurdering og renovering af samtlige tunneller i området og en tværfaglig plan for, hvem der gør hvad og hvornår i forhold til tunnellerne. Det kan også handle om opholdsrum, beplantning, belysning eller andre tværgående temaer. En eventuel indsats kan organiseres og sammensættes på 25