Pensumliste Psykologisk Institut

Transkript

1 Grundfag B: Pædagogisk psykologi Forår 2018 Kandidatuddannelsen i Psykologi Aarhus Universitet Allen, K., Vella-Brodrick, D. & Waters, L. (2016). Fostering School Belonging in Secondary Schools Using a Socio-Ecological Framework. The Educational and Developmental Psychologist 33(1), doi: /edp [24 sider] Denne artikel fokuserer på hvordan tilhørsforhold skabes i skolekontekst. Det er veldokumenteret, at udbyttet ved at høre til og føle sig forbundet med skolen har stor betydning for de unges mentale velvære og generelle velbefindende. Baseret på Bronfenbrenners sociologiske model for menneskelig udvikling præsenteres der forskellige strategier, der kan benyttes for at øge den unges skoletilhørsforhold. Benner, A. D. (2011). The transition to high school: Current knowledge, future directions. Educational Psychology Review, 23(3), doi: /s [30 sider] Skoleelevers oplevelse af skolen har været fokus for meget research igennem tiden, men transitionen til high school har ikke modtaget den samme opmærksomhed. Den begrænsede forskning omkring overgangen til high school har primært taget udgangspunkt i individuelle forklaringsmodeller, hvorfor Aprile Benner inddrager life course theory i dette review for at skabe en forståelse, der også inddrager den sociale kontekst, den unge befinder sig i. Biesta, G. J. J. (2014). Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik (s , Indledningen). Aarhus, Danmark: Klim. [10 sider] I indledningen til den smukke risiko præsenterer Biesta en række af de centrale begreber omkring forståelsen af undervisning som et transcenderende arbejde forbundet med risiko. Styrken ligger i at erkende svagheden i undervisningsrelationen som forudsætning for, at menneskelig dannelse kan finde sted. Bro, K., Svanholt, J. & Løw, O. (Red.). (2009). Psykologiske perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster (casebeskrivelsen s , samt kapitlerne 6, 7 og 8). Virum, Danmark: Dansk psykologisk Forlag. [I alt inkl. case: 115 sider] Bogen viser med afsæt i en fælles casebeskrivelse, hvordan forskellige psykologiske tilgange vil analysere og foreslå interventionsstrategier i forhold til casen. Pensumstoffet omfatter en kritisk psykologisk, en vitaliseringspsykologisk og en løsningsorienteret tilgang. Brown, C. (2007). Situating knowledge and power in the therapeutic alliance. I: C. Brown, & T. Augusta- Scott (Red.), Narrative therapy: Making meaning, making lives (s. 3-22). Thousand Oaks, CA: SAGE. [20 sider] Butler, J. (2010). Kønsballade: feminisme og subversionen af identitet (s ). København, Danmark: THP. [18 sider] 1

2 Cameron, R.J. (2006). Educational Psychology: the distinctive contribution. Educational Psychology in Practice, 22(4), doi: / [15 sider] I denne artikel analyserer Cameron de særlige karakteristika, som faget pædagogisk psykologi har. Det handler om pædagogisk psykologis grænser til andre fag, også selvom Cameron ikke eksplicit omtaler andre fag. Fokus er ganske vist UK, men dels kan overvejelserne sagtens overføres til Danmark, og dels inddrager Cameron den litteratur, som grundbogen trækker på. Conrad, P. (2007). The Medicalization of Society. On the Transformation of Human Conditions into treatable Disorders (Kapitel 1 + 3). Baltimore, MD: The Johns Hopkins University Press. [43 sider] I denne klassiske tekst beskriver Conrad overordnet i kapitel 1 den udvikling de vestelige samfund har gennemgået de seneste årtier i retning af at flere og flere hverdagsproblemer bliver forstået og behandlet som medicinske problemer. I kapitel 3 beskrives denne udvikling særligt i forhold til en ekspansion af diagnoser, der har kendetegnet ADHD området. Davies, B. (2004). Introduction: Poststructuralist lines of flight in Australia. International Journal of Qualitative Studies in Education, 17(1), 3-9. doi: / [6 sider] En kort tekst, der præsenterer centrale begreber i poststrukturalistisk teori. Dixon, R. (2007). Systemic thinking: A framework for research into complex psychosocial problems. Qualitative Research in Psychology, 4(1-2), doi: / [22 sider] Systemisk tænkning stiller spørgsmål så som, hvordan og hvorfor fungerer et helt system sådan som tilfældet er? Artiklen argumenterer teoretisk og viser gennem eksempler fra en skole, hvordan systemisk tænkning kan udgøre et fundament for forskning i komplekse sociale systemer og dermed bidrage til skabelse af teori og integrativ tækning. Dunn, D. S. (2015). The social psychology of disability (s. 1-38). Oxford, United Kingdom: Oxford University Press [38 sider] Engeström, Y. (2001). Expansive learning at work: Toward an activity theoretical reconceptualization. Journal of Education and Work, 14(1), doi: / [24 sider] Engeström placerer sin egen version af CHAT (kulturhistorisk virksomhedsteori) som tredje generation efter 1) Vygotsky, Leontjev og Luria og 2) Elkonin og Davydov. Engeströms såkaldte tredjegenerations-perspektiv fokuserer på interagerende virksomhedssystemer. Artiklen undersøger ekspansiv læring og udvikler en matrix til forståelse af læring i arbejdsliv og læring mere alment. Forståelsen udfoldes over et case studie af en finsk hospital kontekst. Farrell, P. (2010). School psychology: Learning lessons from history and moving forward. School Psychology International, 31(6), doi: / [18 sider] Artiklen fortæller kort om skolepsykologiens historie og her især IQ testens rolle for skolepsykologer. Artiklen indeholder også en kritik af IQ testning og den medicinske model og kommer til sidst ind på strategier for det kommende arbejde. Fullan, M. (2005). The Meaning of Educational Change: A Quarter of a Century of Learning. I: A. Lieberman (Red.), The Roots of Educational Change (s ). New York, NY: Springer. [15 sider] Graham, L. J. (2008). From ABCs to ADHD: The role of schooling in the construction of behaviour disorder and production of disorderly objects. International Journal of Inclusive Education, 12(1), doi: / [27 sider] 2

3 Artiklen tilbyder en kritisk gennemgang af forskningen inden for ADHD. I den forbindelse peger Graham på, at forskningen generelt har overset den rolle, som skolen som social praksis har spillet i patologiseringen af urolige børn og artiklen undersøger i hvor høj grad ADHD også kan forstås som et symptom på en dysfunktionel skolepraksis. Göransson, K. & Nilholm, C. (2014). Conceptual diversities and empirical shortcomings a critical analysis of research on inclusive education. European Journal of Special Needs Education, 29(3), doi: / [15 sider] I denne artikel forsøger forfatterne at råde bod på den begrebsforvirring, som opstod i kølvandet på Salamanca-erklæringen fra Inklusionsbegrebet forstås på mange forskellige måder, og forfatterne tager udgangspunkt i en idé om at inklusion handler om uddannelsesfilosofi. Hansen, K. V. (2002a). PPR-arbejdets faglige karakter og dilemmaer. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 39(1), [4 sider] Hansen, K. V. (2002b). Teoretiske og metodiske overvejelser. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 39(1), [32 sider] Hansen, K. V. (2005). Konsultation revisited. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 42(1), 4-14 [10 sider] Healy, K. (2016). Tre Bølger af System Teori. I: Socialt arbejde i teori og kontekst - en grundbog (s ). København, Danmark: Akademisk Forlag. [22 sider] Hedegaard, M., & Chaiklin, S. (2011). Supporting children and schools: A development and practicecentered approach for professional practice and research. I: H. Daniels & M. Hedegaard (Red.), Vygotsky and special needs education: Rethinking support for children and schools (Kapitel 5, s ). London, United Kingdom: Continuum International Publishing Group. [22 sider] Ud fra et virksomhedsteoretisk perspektiv diskuteres det i dette kapitel, hvordan interventioner over for børn med vanskeligheder kan foregå. Hjörne, E. & Säljö, R. (2004a). "There is something about Julia": Symptoms, categories, and the process of invoking attention deficit hyperactivity disorder in the Swedish school: A case study. Journal of Language, Identity, and Education, 3(1), doi: /s jlie0301_1 [24 sider] Hjörne og Säljö påpeger i en undersøgelse af, hvordan deltagere ved elevkonferencer vurderede forskellige typer af børn med problematisk adfærd på en folkeskole i Sverige, hvordan DAMP/ADHD diagnosen blev brugt til at skabe mening med bestemte former for problematisk adfærd i en skolekontekst. Endvidere understreges det i undersøgelsen skolen som kontekst sjældent problematiseres i forbindelse med diskussionen af ADHD/DAMP denne artikel har et tematisk overlap med Hjörne & Säljö (2004b). Hjörne, E., & Säljö, R. (2004b). The pupil welfare team as a discourse community: Accounting for school problems. Linguistics and Education, 15(4), doi: /j.linged [18 sider] Ethvert barn, der henvises til PPR, bliver først diskuteret på et koordineringsmøde, som i denne artikel omtales som pupil welfare team. På disse møder diskuteres barnets vanskeligheder af lærere, skoleledere og eksperter, og pointen i artiklen er, at barnets vanskeligheder individualiseres, hvorved man undgår at tale om pædagogiske vanskeligheder. Derudover inddrages barnets egne synspunkter ikke i vurderingen denne artikel har et tematisk overlap med Hjörne & Säljö (2004a). 3

4 Honneth, A. (1995). The Struggle for Recognition - The Moral Grammar of Social Conflicts (s ). Cambridge, MA: The MIT Press. [47 sider] Honneth, A. (2003). Usynlighed. I: R. Willig (Red.), Behovet for anerkendelse (s ). København, Danmark: Hans Reitzels Forlag. [20 sider] Ingholt, L. (2014). A social perspective on habits: Notes from a field study within Danish youth education. Nordic Psychology. 66(4), doi: / [13 sider] I denne artikel undersøger Liselotte Ingholt transitionen fra folkeskolen til gymnasiet gennem observationer, interviews og gruppediskussioner. Der bliver fremlagt tre transitions-cases, hvor der primært bliver fokuseret på det dialektiske forhold mellem deltagelsen i det sociale og i det faglige samt hvordan disse forudsætter hinanden. Dette bidrager til en forståelse af kompleksiteten i udviklingen af nye vaner, som er relateret til de nye venner, nye faglige krav og ny skoleorganisation. Juvonen, J. (2006). Sense of belonging, social bonds and school functioning. I: P. A. Alexander & P. H. Winne (Red.), Handbook of educational psychology (Kapitel 28, s ). Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum. [20 sider] Juvonen giver i dette kapitel en oversigt over den viden, der findes om børns tilhørsforhold til skolen og betydningen af dette tilhørsforhold for barnets skolepræstationer og engagement i skolen. Kaufman, A. S. (2000). Intelligence tests and school psychology: Predicting the future by studying the past. Psychology in the Schools, 37(1), 7-16 [9 sider]. En indføring i intelligenstesten forhistorie, udvikling og fremtid. Keshavarz, N., Nutbeam, D., Rowling, L. & Khavarpour, F. (2010). Schools as social complex adaptive systems: A new way to understand the challenges of introducing the health promoting schools concept. Social Science & Medicine, 70(10), doi: /j.socscimed [8 sider] Systemteorier er udbredte og har mange forgreninger. I denne artikel fokuserer forfatterne på anvendelsen af teorier om komplekse adaptive systemer på skolen, og illustrerer klargørende, hvordan det lader sig gøre at anvende dette perspektiv. Kristensen, O. S. (2013). Den komplekse anbringelse: Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet? (Kapitel 1 og 2). Frederiksberg, Danmark: Samfundslitteratur. [59 sider] Kapitel 1 beskriver kort sporskifter i anvendt pædagogisk psykologi og tilgrænsende områder, der har betydning for anvendt pædagogisk psykologi. Kapitel ender med en beskrivelse af det sociales dynamik. Kapitel 2 giver en oversigt over væsentlige opfattelser af kontekstens foranderlighed. Laws, C. & Davies, B. (2004). Poststructuralist theory in practice: Working with "behaviourally disturbed" children. International Journal of Qualitative Studies in Education, 13(3), doi: / [16 sider] Denne tekst peger på de praktiske muligheder, der ligger i brugen af poststrukturalistisk teori i forhold til pædagogisk psykologi. Lind, A.-M. B., Delmar, C., & Nielsen, K. (2014a). Searching for existential security: a prospective qualitative study on the influence of mindfulness therapy on experienced stress and coping strategies among patients with somatoform disorders. Journal of Psychosomatic Research, 77(6), doi: /j.jpsychores [6 sider] 4

5 Lind, A.-M. B., Delmar, C., & Nielsen, K. (2014b). Struggling in an emotional avoidance culture: a qualitative study of stress as a predisposing factor for somatoform disorder. Journal of Psychosomatic Research, 76(2), doi: /j.jpsychores [5 sider] Lind, A. B., Risoer, M. B., Nielsen, K., Delmar, C., Christensen, M. B., & Lomborg, K. (2014). Longing for existential recognition: a qualitative study of everyday concerns for people with somatoform disorders. Journal of Psychosomatic Research, 76, doi: /j.jpsychores [6 sider] McNamee, S. (2002). Værdsættende samtale og social konstruktion i praksis. I: C. Dalsgaard, T. Meisner & K. Voetman (Red.), Forvandling - værdsættende samtale i teori og praksis (s ). København, Danmark: Dansk Psykologisk Forlag. [19 sider] Sheila McNamee beskriver, hvordan værdsættende samtale kan bringe os ud over tilsyneladende modstridende synspunkter og frem mod en tilstand præget af mangfoldighed af forskellige værdisæt, trosretninger og aktiviteter. Værdsættende samtale beskrives som et godt eksempel på social konstruktionisme i praksis. Det er en tilgang der inviterer os til at skabe nye organisatoriske virkeligheder, der tillader medlemmerne at bevæge sig sammen, og i hver sin retning. Merrell, K. W., Ervin, R. A., & Gimpel, G. A. (2006). The school psychologist's role in assessment - models, methods and trends in gathering, organizing, and analyzing data. I: School psychology for the 21st century: Foundations and practices (Kapitel 8, s ). New York, NY: Guilford Press. [24 sider] Det udvalgte kapitel fokuserer på præmisser og implikationer forbundet med testning i skolepsykologisk arbejde. Feltet er omdiskuteret, tilnærmelsesvist kontroversielt. I kapitlet præsenteres og diskuteres forskellige typer af testning, herunder intelligenstestning som er den hyppigst anvendte (og potentielt mest omdiskuterede) type testning i skolepsykologisk praksis. Testning udgør i dag en varierende del af skolepsykologens arbejde og kapitlet pointerer at testresultater som et minimum aldrig bør stå alene, men bør indgå i et samlet billede, hvor også kontekstuelle variable indgår. Nielsen, K. & Jørgensen, C.R. (2009). Patologisering af uro? I: S. Brinkmann (Red.), Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser (s ). Århus, Danmark: Klim. [30 sider] I dette kapitel søger Nielsen og Jørgensen at kaste et blik på ADHD-problematikken, som også inddrager det moderne samfunds betydning for forståelsen af ADHD. I den forbindelse påpeges det, at udviklingstendenser i det moderne uddannelsessystems tilrettelæggelse kan have betydning for at urolig adfærd kategoriseres som ADHD. Nilholm, C. & Alm, B. (2010). An inclusive classroom? A case study of inclusiveness, teacher strategies, and children's experiences. European Journal of Special Needs Education, 25(3), doi: / [14 sider] Inklusion er blevet mainstream og denne artikel sætter fokus på, hvad der sker i klasseværelset. Artiklens pointe er at udvikle en metode, sådan at inklusion kan undersøges, og der lægger her vægt på spændingsforholdet mellem lærernes strategier og børnenes oplevelser. Nolan, A., & Moreland, N. (2014). The process of psychological consultation. Educational Psychology in Practice, 30(1), doi: / [15 sider] 5

6 Pellegrini, D. W. (2009). Applied systemic theory and educational psychology: can the twain ever meet? Educational Psychology in Practice, 25(3), doi: / [16 sider] Reinke, W. M., Stormont, M., Herman, K. C., Wang, Z., Newcomer, L., & King, K. (2014). Use of coaching and behavior support planning for students with disruptive behavior within a universal classroom management program. Journal of Emotional and Behavioral Disorders, 22(2), doi: / [9 sider] Artiklen handler om, hvordan forandring af skoleklassers må tage højde for den kompleksitet, som lærere møder i hverdagen. Der er behov for støtte (i form af coaching) til at udvikle planer, som kan hjælpe elever med vanskeligheder. I artiklen beskriver forfatterne modellen og undersøger dens effektivitet. Programmet SW-PBIS er den amerikanske version af PALS, mens programmet IY her i Danmark kaldes De Utrolige År. Restori, A. F., Gresham, F. M. & Cook, C. R. (2008). "Old habits die hard": Past and current issues pertaining to response-to-intervention. California School Psychologist, 13, [12 sider] En kritisk gennemgang, der udfordrer de generelle antagelser om intelligenstestningens anvendelsesmuligheder. Riber, J. (2004). Gennem forståelse til anerkendelse. I: B. Hertz & F. Iversen (Red.), Anerkendelse i børnehøjde (s ). Virum, Danmark: Psykologisk Forlag. [29 sider] Teksten stiller spørgsmålet: Hvordan kan man anerkende børn med en meget voldelig og mobbende adfærd? Det besvares udfra en teoretisk diskussion af anerkendelsesbegrebet samt et case studie af en supervisionspraksis omhandlende en udagreagerende dreng. [29 sider] Runyan, W. M. (1981). Why Did Van Gogh Cut Off His Ear? The Problem of Alternative Explanations in Psychobiography. Journal of Personality and Social Psychology, 40(6), doi: / [8 sider] Salmivalli, C. (2010). Bullying and the peer group: A review. Aggression and Violent Behavior, 15(2), doi: /j.avb [8 sider] Artiklen giver et review over litteraturen om gruppens betydning for mobning. Artiklen præsenterer en oversigt over mobberens ønsker og klassekammeraters involvering i mobningen. Forfatteren diskuterer, hvordan intervention kan foregå. Scheflen, A. E. (1978). Susan Smiled: On Explanation in Family Therapy. Family Process, 17, doi: /j x [20 sider] Schön, D. A. (1983). The Reflective Practitioner: How Professionals Think in Action (Kapitel 1, 2 & 4). New York, NY: Basic Books. [55 sider] Sheridan, S. M. & Gutkin, T. B. (2000). The ecology of school psychology: Examining and changing our paradigm for the 21st century. School Psychology Review, 29(4), [17 sider] samt kommentarerne af: Pianta, R. C. (2000). Commentary: Sheridan and Gutkin's vision of the future: Information will help us get there. School Psychology Review, 29(4), [2 sider] og Rosenfield, S. (2000). Commentary on Sheridan and Gutkin: Unfinished business. School Psychology Review, 29(4), [2 sider] 6

7 Sheridan og Gutkin kommer her med deres bud på hvorfor paradigmeskiftet (fra test-baseret til konsultativ praksis) indenfor skolepsykologisk praksis synes så vanskeligt at realisere. De argumenterer for, at kløften mellem evidensbaserede metoder og praksis, er for dyb. Dels grundet nogle præmisser på makro-niveau (politiske, økonomiske, organisatoriske etc.) og dels grundet præmisser knyttet til metodernes kontekstuelle og sociale validitet, dvs. relevans for og realiserbarhed i praksis. Som brobygger præsenterer de deres økologiske model, mhp. at imødekomme disse udfordringer. Modellen har især fokus på forebyggelse frem for behandling, dvs. skolepsykologens primære opgave skal være at skabe bedre betingelser i læringsmiljøet (ved uddannelse af lærere og forældre, hjælp til implementering af særlige læringsmetoder etc.). Udredning (herunder testning) og intervention af børn skal minimeres eller helt ophøre. Hvis paradigmeskiftet skal lykkes, skal det iflg. forfatterne starte på andre niveauer end selve skolepsykologen. Det kræver organisatorisk og politisk vilje til, at skolepsykologens rolle rækker udover de børn, der allerede er identificeret som værende i vanskeligheder. Mhp. reel forebyggelse må skolepsykologens rolle rette sig mod alle børn. Piantas kommentar på artiklen argumenterer for, at skolepsykologer generelt både er bevidste om, og vil hævde at anerkende, kontekstens betydning i deres arbejde. Men virkeligheden er, at mange skolepsykologer foretrækker testning, dels pga. faglig identitet og stolthed, dels fordi det er trygt. I overensstemmelse med systemisk tænkning argumenterer han for, at vejen til et organisatorisk paradigmeskifte, går gennem udveksling af information på flere niveauer. Rosenfields kommentar fokuserer dels på, at den økologiske model er i konflikt med skolepsykologer basale antagelser om verden ; og dels på at uddannelsen af skolepsykologer ikke er i overensstemmelse med det nye paradigme, dvs. testbaseret praksis er fortsat dominerende og skolepsykologer overleverer viden knyttet til den traditionelle testbaserede praksis. [17, 2 og 2 sider] Sonne, M. & Tønnesvang, J. (2015). Integrative gestalt practice: transforming our ways of working with people (s. 1-39; ; ). London, United Kingdom: Karnac Books. [57 sider] IGP (Integrativ Gestalt Praksis) reformulerer dele af den klassiske gestalt tænkning i diskussion med den integrale perspektivisme (kvadrantmodellen), og udvikler en holistisk tilgang til at arbejde med kompleksitet og helhed i menneskelige relationer. Siderne 1-39 (kap 1) præsenterer grundbegreber i IGP s feltteori og udfolder rammerne for, hvordan man kan arbejde med systematiseret feltanalyse i psykologiske praksissammenhænge. Siderne 147 (nederst) til 155 giver et bud på en interventionsmodel. Siderne diskuterer kort IGP s kritiske potentiale i forhold til samfund, patologi og politisk perspektivtagning. Szulevicz, T. & Tanggaard, L. (2015) Pædagogisk psykologi baggrundsfaktorer. I: T. Szulevicz, & L. Tanggaard, Pædagogisk-psykologisk praksis mellem psykometri, konsultation og inklusion (s ). København, Danmark: Hans Reitzels Forlag. [34 sider] Tanggaard, L. (2006). Konsultation i teori og praksis. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 43(5), [18 sider] En indføring i den konsultative tilgang, der tydeliggør de forskellige former for konsultativ praksis der eksisterer og anvendes. Tønnesvang, J. & Schou, S. (2018). Livsvitaliserende samtale med unge: Guide til fremme af unges livsengagement og kvalificerede selvbestemmelse. Aarhus, Danmark: Klim. [ca. 45 sider letlæsning] Boghæftet introducerer til vitaliseringskompasset og viser hvorledes dette i kombination med modellen for kvalificeret selvbestemmelse kan danne grundlag for at samtale med udfordrede unge omkring de livsudfordringer, de står overfor. Hæftet er et blandt flere hæfter, der omsætter vitaliseringspsykologi i praksis som eksempelvis studie-, uddannelses- og læringsvitaliserende 7

8 samtaler. Det viser, hvorledes almen psykologisk teori om menneskelig grundbehov kan anvendes konkret i ikke-manualiseret samtalearbejde med mennesker Vassing, C. (2011). Developing educational psychological consultative practice in schools framed within cultural-historical theory of child development. I: H. Daniels & M. Hedegaard (Red.), Vygotsky and special needs education. Rethinking support for children and schools (Kapitel 7, s ). London, United Kingdom: Continuum. [20 sider] Dette kapitel demonstrerer, hvordan psykologen på et virksomhedsteoretisk grundlag kan arbejde med udvikling af undervisning i folkeskolen som led i konsultativ praksis. Villadsen, K. (2007). Magt og selv-teknologi: Foucaults aktualitet for velfærdsforskningen. Tidsskrift for Velferdsforskning, 10(3), White, M. (2006). Eksternalisering af problemet og gen-forfattelse af liv og relationer I: M. White, Narrativ Praksis (s. 9-39). København, Danmark: Hans Reitzels Forlag. [30 sider] Winnicott, D. W. (1965). Ego Distortion in Terms of True and False Self. I: The Maturational Processes and the Facilitating Environment: Studies in the Theory of Emotional Development (s ). London, United Kingdom: The Hogarth Press and Institute of Psycho-Analysis. [13 sider] I alt 1264 sider 8