Frafald og fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
|
|
- Ernst Aagaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frafald og fastholdelse på erhvervsuddannelserne Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
2 Frafald og fastholdelse forskningsprojekt ( ) 1. Fase: Kvantitative analyser (AKF) Indledende analyser Identificere centrale individuelle faktorer med betydning for elevernes frafald Rangordning af erhvervsskolerne Sammenligning af frafald på landets erhvervsskoler PISA L-analyser Individbaserede analyser af frafald på erhvervsuddannelserne 2. Fase: Kvalitative analyser på 8 forskellige skoler (AAU,AU,DPU,RUC) 3. Fase: Sammenligning af effekten af skolernes indsats (AAU)
3 Paradigmatisk studium - Finns (1990) frustrationsselvværdsmodel Dårlige præstationer i skolen får eleverne til at tvivle på egne evner, fører til et disengagement (frafald er en flugt fra et psykologisk set straffende miljø) omvendt: Gode erfaringer, der fører til tilhørsforhold (eks. gennem ekstracurriculære aktiviteter, anerkendelse) kan styrke skoleengagement.
4 Skolekulturers betydning Smyth & Hattam (2002). 209 australske elever interviewstudium 1) Den aggressive skolekultur 2) Den passive skolekultur 3) Den aktive skolekultur
5 Behovet for en processuel tilgang til forståelsen af frafald Et samspil af forhold i to dimensioner: 1) på tværs i unges livsforløb i samspillet mellem de unges mange forskellige livsarenaer i og uden for skolen. 2) på langs i livsforløbet i samspillet mellem de unges tidligere skoleerfaringer og deres (ofte søgende) forestillinger om deres fremtidige liv.
6 Hvad kan man gøre hvad virker?
7 Grundforløbspakker/holdinddeling: hvilken effekt? (Tanggaard, Helms Jørgensen, Nielsen & Koudahl, 2015) Man kan undgå negativ peer-learning ved at sikre transparens/mulighed for at skifte hold, stærke lærerkræfter, ressourcer, tid måden læringsmiljøet organiseres på er det afgørende for effekten af holdinddeling
8 De inkluderende læringsmiljøer En inkluderende skole: 1) arbejder med sin kultur, er i kontinuerlig dialog med sine elever og tilvejebringer forum, hvor det er muligt for skolens aktører at diskutere forhold af betydning for skolen på kritisk vis. 2) Skaber nærværende læringsmiljøer med muligheder for meningsgivende interaktioner mellem lærere og elever og sikrer kompetencer hos de involverede til rent faktisk at løse de opgaver, der er (Rodriguez, 2010).
9 Det sker i interaktionerne. The critical factor in the school drop-out decision seems to be the individual student s perception of and interaction within the environment rather than the presence of some organizational factor (Pittman, 1991, Ibid., p. 290, 2500 elever).
10 Læringsfællesskaber Mange aspekter skal samvirke, hvis gode læringsmiljøer er målet: Skolernes normer, værdier og antagelser og oplevelse af mestring hos både lærere og elever At de ansatte har kompetencer til at løfte opgaven At praksis og procedurer rent faktisk er i overensstemmelse med skolens overordnede antagelser.
11 Fordrer erkendelse af At sociale og faglige forhold løber sammen i konkrete læreprocesser At medlæring har betydning alt det vi sjældent eksplicit formulerer At det at høre til måske er en af de mest virksomme faktorer i læreprocesser
12 Høje forventninger Det er vigtigt, at lærerne fastholder høje forventninger til elever og bibeholder de samme mål med undervisningen blot med længere tid, med øje for progression og alternative pædagogiske metoder.
13 Betydningen af forventningsafstemning i forhold til frafald Vores undersøgelse peger på, at det er vigtigt, at der sker en klar forventningsafstemning mellem lærere og elever i forhold til de helt konkrete mål med undervisningen.
14 Betydningen af feedback i forhold til gennemførelse Et andet centralt element i at styrke elevernes faglige og sociale engagement er relateret til feedback. Undersøgelsen viser, at eleverne finder, at det vigtigt for deres engagement i uddannelsen, at læreren giver ros og feedback, så eleverne er klar over, om det, de laver, er godt og rigtigt - både når læreren siger det er 'lort'.., og når de får ros (og så blev vi jo glade indeni ).
15 Fagligt dygtige lærere Eleverne respekterer desuden lærere, som de oplever som fagligt dygtige, blandt andet hvis de kommer direkte fra en virksomhed og er ajour med den faglige viden. Eleverne lægger vægt på, at lærerne har været ude i arbejdspraksis, og at de kan trække praksis ind på skolen og fortælle historier fra det virkelige liv.
16 En sagspædagogik Lidenskaben i forbindelse med at lære og at undervise, glæden ved at blive opslugt af en spændende historie, ærefrygten og spændingen ved at være med i et stort drama eller producere noget original kunst, det opslugende arbejde med at studere livet i en dam og sætte sig ind i naturens vidundere, tiden til at blive trøstet over tabet af et venskab alt sammen noget, der gør livet i klasseværelset så fortryllende, og som børn vil huske resten af deres liv, alt dette er mange steder blevet overtrumfet af presset for bedre testresultater, af en besættelse af numeriske præstationsdata og en snæversynet koncentration om at mase de basale færdigheder igennem uden hensyn til omkostningerne (Hargreaves & Fullan, 2016, p. 35)
17 Løgstrup, i artiklen Opdragelse og etik, Uddannelse 1/ Medens vi bakser med opgaven udvikles den karakter, der betinger løsningen af den. Fæstnelsen af karakteren er et resultat af fornøjelsen, der indfinder sig i det heldige resultat og allerede under kampen med vanskelighederne. Men en fatal forskydning er det, hvis man vender ryggen til opgaven og ansigtet til karakteren for at give sig til at fornøje sig ved den. Det bliver meget snart ødelæggende, og det på mere end én måde. Karaktertrækket stivner og bliver til sin egen karikatur, og selvbehageligheden breder sig. (s.20)
18 Lidt mere Løgstrup via Madsen (2014) Hvorfor i særlig grad det uformidlede møde, når det gælder fagligt svage elever/studerende? Vi må have sans for, at hjerteligheden i samværet ikke mindskes det mindste af at være sagligt formidlet (1975, 149). Det er ligefrem nødt til at være det (Madsen, 2014, p. 979).
19 Konklusion En aktiv skolekultur mindsker frafald Overgange og frafald er udtryk for psykologiske og sociale processer og er ikke alene udtryk for kognitive mangler hos eleverne Faglig tydelighed, feedback, forventningsafstemning (høje forventninger), gode læringsmiljøer og kompetente lærerkræfter virker.
20 Referencer _af_erhvervsskoleelever/slutrapport final.pdf Fine, M. & Rosenberg, P. (1983). Dropping out of high school: The ideology of school and work. Journal of Education, 165, no. 3, Pittman, R. B. (1991). Social factors, enrollment in Vocational/Technical courses, and high school dropout rates. Journal of Educational Research, 84(5), Rodriguez, L. (2010). What schools can do about the DROPOUT CRISIS. Leadership, 40(1), 18 Rømer, T.A., Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2017, red.). Uren pædagogik III. Aarhus: Forlaget Klim. Tanggaard, L. (2011). En skoles håndtering af frafaldsproblematikken.i: C.H. Jørgensen (red.). Frafald i erhvervsuddannelserne. Vol udg. (pp ). Frederiksberg : Samfundslitteratur. Tanggaard, L., Nielsen, K., & Helms Jørgensen, C. (2015). Students Experiences of Ability-based Streaming in Vocational Education. Education + Training, 57(7), DOI: /ET Smyth, J., & Hattam, R. (2002). Early school leaving and the cultural geography of high schools. British Educational Research Journal, 28(3),
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereOm frafald og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Om frafald og fastholdelse på ungdomsuddannelserne Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Overordnet samfundsmæssig agenda 1) Intensiverede krav til arbejdsstyrken,
Læs mereAf: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Hvilke forberedende undervisningsforløb bringer de unge videre? Hvad ved vi om gode læringsmiljøer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse? Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for
Læs mereLæringsglemsel. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læringsglemsel Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Hvorfor? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer os om at lære (men i stedet om genstanden for læring)
Læs mereANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING
ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Hvordan lærer vi bedst? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer
Læs mereLene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Tendenser Der er en bevægelse fra den kognitivistiske tankegang at læring kun foregår inde i hovedet på individet
Læs mereLene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion
Læs mereKunsten at undervise didaktisk refleksion og faglig dømmekraft i undervisningstilrettelæggelse. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor
Kunsten at undervise didaktisk refleksion og faglig dømmekraft i undervisningstilrettelæggelse Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Pædagogisk takt (eller kunsten at undervise) Takt er at sammenligne med en
Læs mereFastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem
Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne, d. 19/11-2009 Peter Koudahl og Britt Østergaard Larsen Beskrivelse af VET-projektet Deltagere
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereLÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER HÆMMER DE LÆRINGEN I KLINISK PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Klare mål Det vigtigste krav
Læs mereSocial arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april
Læs mereFRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.
FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget
Læs mereLÆRINGSMÅL OG KREATIVITET
LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY To perspektiver på kreativitetspædagogik Funktionel pædagogik Not for profit Hvor står kampen, og er
Læs mereSocial arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereUnges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer
Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan
Læs mereKreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology
Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereRelationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Læs mereForskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd
Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereUndervisning der rykker på KUU
Undervisning der rykker på KUU Udvikling af personlige kompetencer som selvkontrol, selvtillid og selvværd Geert Allermand lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 19. november 2017 Mening
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereDINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI
DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation? HVOR
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereForskningsprojekt om fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem kort version
Forskningsprojekt om fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem kort version Forskningsprojektet "Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem"
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereEn historie om hvordan frafald blev et problem 13
Indhold Forord 11 En historie om hvordan frafald blev et problem 13 Christian Helms Jørgensen Både verdensklasse og tilbud til de udsatte unge 14 Hvem har frafaldsproblemet? 16 Frafald og politiøvrigheden
Læs mereNest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016
Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Ved pædagogisk leder Brita Jensen, Katrinebjergskolen & psykolog Anna Crawford, PPR Aarhus DAGSORDEN Præsentation Hvad er Nest kort fortalt?
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mereHar erhvervsuddannelserne en fremtid?
Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)?
DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Gregersen (1976) definerer
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereDEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!
DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereDANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs merePlenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk
Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereDet ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet
Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.
Læs mereHVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?
HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereDen danske gymnasielov 2005
Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen
Læs mere- Hvordan kan forbindelsen mellem forskning og uddannelse i professionshøjskolerne begribes?
Gør tanke til handling VIA University College Vidensflow (i VIA) - Hvordan kan forbindelsen mellem forskning og uddannelse i professionshøjskolerne begribes? Jens-Ole Jensen, Docent, Programmet Kultur
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereRESEARCH TEACHING NEXUS
RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereFaglighedens og anstrengelsens poesi
Faglighedens og anstrengelsens poesi Tre samspillende variabler Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling.
Læs merestudieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.
Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereFØRSTE GANG AARHUS UNIVERSITET SCIENCE AND TECHNOLOGY 20. MARTS 2019 AC-FULDMÆGTIG, PH.D.
FØRSTE GANG HVEM ER JEG? GENERELLE OVERGANGSPROBLEMER Hvordan ser, oplever og overrasker de studerende i overgangen? Hvad ved vi om, hvad der virker? 5 MYTER OM ET HVAD OPLEVER DE FØR MOTTAK? På videre
Læs mereEngesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:
Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereProjektbeskrivelse, følgeforskningsprojekt: Læsevejledernes rolle i samarbejde med faglærerne om undervisning i fagenes sprog og tekster
Projektbeskrivelse, følgeforskningsprojekt: Læsevejledernes rolle i samarbejde med faglærerne om undervisning i fagenes sprog og tekster A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Læs mereDansk Trivselsforum 2019
9.oktober 2019, Odense Dansk Trivselsforum 2019 Fællesskaber og elevtrivsel på EUD og EUX Fællesskaber og trivsel på EUD og EUX Alle har brug for gode fællesskaber og tillidsfulde relationer. Også elever
Læs mereDataliteracy - fra data til god undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater
Læs mereBørns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet
Læs mereKollektive vejledningsformer
Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.
Læs mereDEBATMØDE 8. Styr på folkeskolens resultater AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB SIMON CALMAR ANDERSEN
DEBATMØDE 8 Styr på folkeskolens resultater FAGLIG OG ØKONOMISK STYRING AF FOLKESKOLERNE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 9 JANUAR 2015 OVERSIGT Den generelle sammenhæng mellem ressourcer og resultater i skolen
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereÅrsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD
Årsmøde PU 2018: Workshop 2: Faglig ledelse og organisering af pædagogiske læringsmiljøer (med fokus på at sikre, lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet) V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS
Læs mereBrug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser
Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereFaglig strategi for Center for Skole og Uddannelse
Faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse CENTERETS VISION I fællesskab åbner vi verden for alle børn og unge, så de lærer mere og trives bedre år for år KOMMUNENS VISION Med omtanke for det enkelte
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereMuligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur
Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Temadagen om god praksis i undervisningen på grundforløbet Adjunkt, Ph.D. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Kort om mit udgangspunkt
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereMere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen Mere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Garantiskolen i Silkeborg Scandic
Læs mereKLASSELEDELSE KAN SKABE GODT LÆRINGSMILJØ
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 02 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly: Teacher classroom management practices: effects
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereSmå og store skoler -et notat om forskningen
Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereRikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Læs mere