Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016
|
|
- Ada Villadsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Ved pædagogisk leder Brita Jensen, Katrinebjergskolen & psykolog Anna Crawford, PPR Aarhus
2 DAGSORDEN Præsentation Hvad er Nest kort fortalt? Baggrund for Nest i Aarhus Erfaringerne med ASD-Nest programmet i New York Formål og succeskriterier med Nest i Danmark Hvad er Nest længere fortalt? Nest på skolen Spørgsmål og svar Gode råd er dyre?
3
4 PRÆSENTATION Vores budskab Hvad vi gerne vil
5 HVAD ER NEST KORT FORTALT? Nest er et banebrydende skoleprogram udviklet i USA, hvor autistiske børn inkluderes i den almindelige undervisning i folkeskolen eller omvendt! Nest skolerne har gunstige lærer/elev normering og Nest uddannet personale. Nest tænkningen gennemsyrer skolerne på alle niveauer fra klasserumsindretning til støtte til det pædagogiske personale og ledelse. Nests mål er at skabe udvikling fagligt, socialt, personligt og adfærdsmæssigt hos autistiske børn, men erfaringerne viser, at alle børn profiterer af programmet.
6 HVAD ER NEST KORT FORTALT? Al undervisning tager afsæt i Nests vision af at læring finder sted i en omsorgsfuld rede ( nest ). Nests centrale læringsparadigmer er, at Børn er mere ens end forskellige og bør når det er muligt lære og udvikle sig sammen og Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem, må vi undervise dem på en måde, så de lærer.
7 BAGGRUND FOR NEST I AARHUS Behovet for at finde nye og bæredygtige veje at gå i debatten om folkeskole og inklusion Behovet for at skabe læring og udvikling for alle, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan Behovet for at vores elever mødes af kompetente professionelle, der har de nødvendige rammer for at skabe lærings- og deltagelsesbaner for alle elever
8 BAGGRUND FOR NEST I AARHUS PPR og Katrinebjergskolen, Aarhus Kommune, har taget initiativ til i samarbejde at udvikle det første danske Nest program uden for New York Udviklingen sker i tæt samarbejde med programudviklerne i New York Programmet følgeforskes af professor Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet og professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet. Hensigten er at skabe udbredelse og succes med programmet i Danmark som i New York. Derfor vil der før, under og efter projektperioden blive samarbejdet med centrale aktører i uddannelsessektoren. Programmet støttes af Egmontfonden.
9 REFLEKSION Sid og tænk over et eller flere af spørgsmålene. Hvis du har lyst, kan du tale med sidemanden om: Hvilke udfordringer tænker du, er de største for den danske folkeskole i dag? Hvilke skoleudfordringer - i både normal- og specialområdet - tænker du er de største for autistiske børn i dag?
10 ASD-NEST PROGRAMMET I NEW YORK
11 ASD-NEST PROGRAMMET I NEW YORK education, both directly of children, and of parents and teachers, is currently the primary form of treatment of autism; with the school environment being a major vehicle for therapeutic change. Fra the US National Academy of Sciences rapport med titlen Educating children with autism (2001), side 12
12 ASD-NEST PROGRAMMET I NEW YORK Opgaven: At genopfinde skolen som en major vehicle for therapeutic change Målet: At identificere hvad der hjælper autistiske børn til at fungere fagligt, adfærdsmæssigt og socialt i skole og lokalsamfund. Resultatet: ASD-Nest Programmet
13 ERFARINGERNE MED ASD-NEST PROGRAMMET I NEW YORK Ifølge faglige vurderinger præsterer autistiske børn i Nest klasserne næsten på niveau med, hvis ikke lige så godt, som deres klassekammerater, og de klarer sig langt bedre end andre børn med samme profil, der er i specialtilbud. Nest programmet har endvidere demonstreret, at alle børn lærer og udvikler sig under denne skolemodel også børn i andre læringsvanskeligheder.
14 Præsentation på SIKON april 2016
15 ERFARINGERNE MED ASD-NEST PROGRAMMET I NEW YORK Forældrene til autistiske børn og børnene selv udtrykker tilfredshed ved at være en inkluderet del af et lærende og omsorgsfuldt fællesskab Nest skolerne tiltrækker forældre til børn fra andre skoledistrikter, fordi der sker en intensiv læring hos alle børnene i Nest skolerne Fordi metoderne ikke kun kommer til udtryk gennem lærerne, men i høj grad er forankret i skolen og ledelsens tænkning og praksis, er det erfaringen, at almindelige klasser på Nest skolerne optager og inkorporerer Nest principper og metoder i praksis.
16 SAGT OM ASD-NEST PROGRAMMET I NEW YORK
17 NEST PROGRAMMET KOMMER TIL DANMARK?
18 FORMÅL OG SUCCESKRITERIER MED NEST AARHUS Det overordnede formål med udvikling af det danske Nest program er at skabe et bæredygtigt program for at udvikle den danske folkeskole, der kan almengøres. Overordnet er målet at udvikle et program, der sikrer at alle børn: 1. Er glade, sunde, robuste og med højt selvværd 2. Bliver så dygtige, de kan 3. Oplever og bruger medborgerskab 4. Deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber
19 FORMÅL OG SUCCESKRITERIER MED NEST AARHUS Faglig udvikling og læring Udvikling i trivsel Social udvikling
20 REFLEKSION Sid og tænk over spørgsmålet. Hvis du har lyst, kan du tale med sidemanden om: Hvad kan en kommune (det politiske system, det økonomiske styringssystem, PPR) gøre for at sikre god læring, trivsel og social udvikling for alle?
21 HVAD DER SKAL TIL FOR AT UDVIKLE ET BÆREDYGTIGT OG SPREDNINGSEGNET SKOLEPROGRAM? Læringsdybde Spredning af normer, principper og værdier Vedligehold Bæredygtighed
22 HVAD DER SKAL TIL FOR AT UDVIKLE ET BÆREDYGTIGT SKOLEPROGRAM?
23 NEST PROGRAMMETS FILOSOFI/VÆRDIER Viden om autisme og ressourcefokus Ægte inklusion og samarbejde Individuel støtte og trygt og sikkert miljø Social udvikling og positiv adfærdsstøtte Familieinvolvering
24 NEST PROGRAMMETS SYSTEMSTRUKTURER Politisk opbakning Økonomisk opbakning Tæt samarbejde mellem skole og PPR Engageret skoleledelse Præ-professionsudvikling Fortløbende professionsudvikling Visitation af børn og klassedannelse Informationsprocesser internt og eksternt Følgeforskning
25 NEST PROGRAMMETS SAMARBEJDSSTRUKTURER Tæt skole-hjem samarbejde Tværfagligt samarbejde Ugentlige teammøder løbende support fra PPR
26 REFLEKSION Sid og tænk over spørgsmålet. Hvis du har lyst, kan du tale med sidemanden om: Hvordan kan vi designe specialpædagogisk læring, så den foregår i klassen og ikke skal overføres fra en segregeret kontekst tilbage til klasserummet? Hvad skal til for at autistiske børn oplever, at de har en god skolegang? Hvad skal til for at alle børn oplever, at de har en god skolegang?
27 NEST PROGRAMMETS KLASSERUMSSTRUKTURER Reduceret klassekvotient Normalt pensum: folkeskolens fagrække Strategier der anvendes dagen igennem på hele klassen, der fokuserer på sprog/kommunikation, social udvikling og selv-regulering Social træning i lille gruppe Co-teaching
28 NEST PROGRAMMETS KLASSERUMSSTRUKTURER
29 REFLEKSION Sid og tænk over spørgsmålet. Hvis du har lyst, kan du tale med sidemanden om: Hvad er det dygtige lærere og pædagoger kan i arbejdet med autistiske børn? Hvad skal et klasserum kunne for at lave god læring for alle?
30 ER NEST PROGRAMMET RAKETVIDENSKAB?
31
32 Præsentation på SIKON april 2016
33 Præsentation på SIKON april 2016 HVIS MAN VIL VIDE MERE Det danske Nest program: Det amerikanske Nest program: Jamie D. Bleiweiss, Shirley Cohen, Lauren Hough, Kirsten McBride (2013):"Everyday Classroom Strategies and Practices for Supporting Children With Autism Spectrum Disorders". Shirley Cohen & Lauren Hough (ed.s) (2013): "The ASD Nest Model A Framework for Inclusive Education for Higher Functioning Children with Autisme Spectrum Disorders" Cynthia E. Coburn (2003): Rethinking scale: Moving beyond numbers to deep and lasting change. I Educational Researcher, vol. 32, nr. 6, pp
NEST PROGRAMMET. Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen
NEST PROGRAMMET p Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen Program for workshop Velkommen og præsentation Introduktion til Nestprogrammet Nest kom
Læs mereKompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen. Møllevangskolen den 14. september 2017
Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Møllevangskolen den 14. september 2017 p Spørgeskema Program 1. Siden sidst 2. Dagens tema: Rammer for skoleopgaver 3. Videndeling om
Læs mereKompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen. Møllevangskolen den 9. august 2017
Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Møllevangskolen den 9. august 2017 p Program 1. Introduktion til kompetenceforløbet v/anna Crawford, psykolog, PPR og Specialpædagogik
Læs mereTemamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?
Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 15.30 Velkommen Benedikte Kiær 15.35 Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Læs mereEvaluering af Nest i Aarhus
Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019 PPR, Børn og Unge, Aarhus Kommune Indhold 05 Forord 06 Læsevejledning 08 Formål med evaluering 10 13 13 17 18 18 19 20 Oversigt over evalueringens hovedkonklusioner
Læs mereÅrhus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber
NEST Komparativ analyse af kommuner som har såkaldte Nestklasser, der er kendetegnet ved at der kun er 14-16 elever i klassen, hvoraf fire er børn med Autismespektrumforstyrrelser. Organisering af inkluderende
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereInklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017
Inklusionsstrategi 2017 Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Dagsorden 1. Generelt om inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen 2. SIAA-projektet Struktur Inklusion Autisme Almenforløb
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Katrinebjergskolen 2016-2017 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereKABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning
KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereInklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?
Læs mereInklusionsstrategi for Taps Skole
Inklusionsstrategi for Taps Skole Inklusion: På mange måder omhandler inklusion, hvordan vi som skole møder eleverne og hvordan vi skaber og sikrer en inkluderende praksis, så eleverne efter endt skolegang
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereStrukturklasser og indskolingsklasser
Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereLokal udviklingsplan for. Katrinebjergskolen
Lokal udviklingsplan for Katrinebjergskolen 2018-2020 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereNotat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014
Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober
Læs mereInklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereInklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereInklusionsstrategi 2017
Inklusionsstrategi 2017 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling)
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO
ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereSkolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen. Indhold 10-04-2013. Lærernes og pædagogernes:
Skolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen Bent B. Andresen Aarhus Universitet Aalborg den 10. april 2013 Indhold Lærernes og pædagogernes: 1. Kompetenceløft
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereVIBORGPRIVATEREALSKOLE
VIBORGPRIVATEREALSKOLE HJERTELIG VELKOMMEN TIL VIBORG PRIVATE REALSKOLE Først og fremmest vil jeg gerne byde rigtig hjertelig velkommen til denne korte introduktion til vores skole. Jeg håber, at denne
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereVisitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereMålgruppe og organisering.
Målgruppe og organisering. Kalundborg kommune har pr 1.aug.2014 oprettet 3 inklusionscentre. Hvidebækskolen inklusionscenter Rynkevangskolen inklusionscenter Gørlev skole inklusionscenter Inklusionscentrene
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereINKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs merePPR Halsnæs. Teamleder tale-høre konsulenter Tina Helgogaard Abrahamsen. Teamleder psykologer og udviklingskonsulenter Linda Holck Kraul
PPR Halsnæs Teamleder tale-høre konsulenter Tina Helgogaard Abrahamsen Teamleder psykologer og udviklingskonsulenter Linda Holck Kraul 1 PPR lovgrundlag Folkeskoleloven 12 stk. 2 er grundlag for PPRs virksomhed:
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereet specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område
Kompetencecenter Grønnevang et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter Grønnevang Hvad omfatter det? Specialpædagogisk
Læs mereMine spørgsmål. Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer. En tydelig pædagogisk kultur. Min tilgang
Mine spørgsmål Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer Skole og forældre Tåstrup 3. februar 2018 Per Schultz Jørgensen Hvad er opdragelse og hvad skal den give børn? Skal daginstitution og skole
Læs mereDet mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne
Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereRejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Læs mereDISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder
DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger
Læs mereKABU Workshop. - samarbejde omkring anbragte børns undervisning
KABU Workshop - samarbejde omkring anbragte børns undervisning Kvalitet i anbringelsesarbejdet Klæd anbringelsesstederne på til at give barnet de bedste udviklingsbetingelser Fokus på skolegang og sundhed
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereReformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid
87 Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid Andreas Rasch-Christensen, VIA Kommentar foranlediget af Jan Sølberg, Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard: Kompetencemål i praksis hvad
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereStyringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse
Styringsdialog om inklusion 15. maj 2018 Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse Formål med styringsdialogen Styringsdialogen skal pege på en række guidende principper
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mere