SHC - Team Myndighed Referat fra Handicaprådsmøde Torsdag den 2. februar 2017 kl på Rådhuset

Transkript

1 REFERAT SHC - Team Myndighed Referat fra Handicaprådsmøde Torsdag den 2. februar 2017 kl på Rådhuset Tilstede: Kenneth Bjerregaard, Jeff Nielsen, Erik Petersen, Aksel Kramer (indtrådt i stedet for Henning), Susanne Strandkjær (kom under pkt. 5), Lea Søster Nielsen, Nicolaj Jetsmark Andersen og Erna Christensen. Afbud: Ole Hyldahl og Jeanette Ingemann Sekretær: Tina Præst Nielsen 1. Velkommen til nyt rådsmedlem Aksel Kramer Kenneth bød særligt velkommen til Aksel, som tiltræder som ordinært medlem af Handicaprådet, i stedet for Henning. Aksel repræsenterer Diabetesforeningen i Handicaprådet. Jørn Balle er suppleant for Aksel. 2. Godkendelse af referat fra Handicaprådsmødet den 10. november 2016 Referatet blev godkendt. 3. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 4. Temadrøftelse: Kontanthjælpsreformens konsekvenser for mennesker med handicap v. Lars Gormsen, Jobcenterchef i Borger- og Arbejdsmarkedscenter Handicaprådet havde forud før mødet sendt nogle spørgsmål til jobcenterchefen i forhold til den nye kontanthjælpsreform. Drøftelsen tog udgangspunkt i disse spørgsmål. Lars startede med at redegøre for, at der jo er sket en opnormering i Borger- og Arbejdsmarkedscentret. Der er pr. 1. januar 2017 indført en beskæftigelsespakke af hensyn til borgerne og kommunens økonomi i forhold til at kunne hjælpe flere borgere med at komme i arbejde. Jobcentret har omkring kontanthjælpssager. Alle disse sager bliver der kigget på indenfor de næste par måneder. Dvs. at der på nuværende tidspunkt sker en kortlægning og analyse, hvor selve indsatsen kommer senere. Jobcentret er også i dialog med Socialpsykiatrien i forhold til, hvordan vi bedre kan hjælpe mennesker med sindslidelse i job. Der er også fokus på familier, hvor flere er på kontanthjælp. Høje-Taastrup Kommune er den kommune, som har 5. flest på kontanthjælp. Den gennemsnitlige ledighed ligger omkring 3,4 %, og det er meget lavt. Kommunen oplever, at virksomhederne i kommunen gerne vil tilbyde job. Handicaprådet har bl.a. spurgt til; Hvor mange borgere er på kontanthjælp, som ikke burde være det, fordi de ikke er arbejdsklar? Lars fortalte, at det kan først siges, når der er sket en analyse af sagerne. Borgerne har krav på kontanthjælp, det er et retskrav, men burde de borgere måske have noget andet? Der er mange borgere, som opfylder kriterierne for langtidsledige, som har været på kontanthjælp i måneder, men der er også borgere, som har været på kontanthjælp i 5,10 og 20 år. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. TinaNiels 36742/17 13/430

2 Lars kunne fortælle, at det store fald er på unge området. Kommunen har det højeste antal af unge, som er startet på en erhvervsuddannelse. De ressource stærke kontanthjælps modtagere har også fundet et job. Lars vurderer, at 300 borgere ud af de er klar og parat til at komme i job. Lars orienterede Handicaprådet om kontanthjælpsloftet, hvor det egentligt er boligstøtten, som bliver sat ned. Undtagelsen er de borgere, som er på diagnose listen, idet nogle diagnoser er fritaget. Det er diagnosen som afgør om der skal ske fritagellse, og ikke funktionsevnen. De bedre fungerede, som vurderes til at komme i arbejde er i arbejdsløshedsdagpenge systemet. De borgere skal arbejde ordinært 225 timer om året, ca. 6 timer om ugen for at kunne bevare retten til den samme kontanthjælp. Hvis ikke så bliver kontanthjælpen på en nedsat takst. Lars vurderer, at nogle borgere måske er gået kr. ned i månedlig forsørgelse, hvis de rammes af begge ordninger. Borgere som ikke har boet 7 ud af 8 år i Danmark rammes, og det udgør omkring 60 borgere i kommunen. De er på den såkaldte integrationsydelse. Jobcentret har dialog med Børne- og Ungerådgivningscentret, Social- og Handicapcentret og Ydelsen, om der er noget, som kommunen kan gøre. Jobcentret har også en akut funktion, hvor det er muligt, at få en snak med Jobcentret indenfor 24 timer. Hvis man får ressourceforløb er man fritaget for kontanthjælpsloftet. Lea fortalte, at Børne- og Ungerådgivningscentret har haft nogle sager, hvor familierne ikke har kunnet betale husleje. De kan hjælpe familierne i en vis ustrækning, men har ikke mulighed for at udbetale en løbende ydelse. BURC kan gå ind nu og her og sikre, at familien ikke bliver sat på gaden. BURC er forpligtet til at hjælpe børnene, men ikke de voksne. Kommunen har ikke lovhjemmel til at hjælpe på den lange bane. Hvor mange af de borgere kan ikke forsørge sig selv? Lars orienterede om, at de udsatte boligområder har gældsrådgiver samt frivillige, som hjælper borgerne med deres økonomi. Det er borgerne glade for. Lars kunne også fortælle, at der er borgere, som er kommet i arbejde via eget netværk, som ellers har været ledige i 5-10 år. Erik spurgte til de borgere, som er røget ud af arbejdsmarkedsydelsen, som ikke kan få kontanthjælp har vi tal for det? Lars kan undersøge dette nærmere. Lars har på nuværende tidspunkt ikke hørt andet, end at de er kommet i arbejde. Lars fortalte også om PJOV projektet i samarbejde med DH, som har mål om at skaffe job til 50 handicappede. Projektet har fokus på skåne- og flexjob. Det er borgere på ledighedsydelse, hvor 120 venter på at få et flexjob. Handicaprådet spurgte til, hvor gode kommunen er til at ansætte handicappede i forhold til at være et godt eksempel. Lars fortalte, at direktionen har lavet måltal for det i forhold til at være en rummelig arbejdsplads. Der udbydes virksomhedspraktikker m.v. Lars har indtryk af, at vi ligger godt her. Erik efterlyste, at Jobcentret informerede bedre i forhold til muligheden for at få et skånejob eller flexjob, og få sat pensionen på pause. Erna fortalte, at Handicaprådet tidligere har været med i LBR, hvor det var muligt at få nogle statistikker på arbejdsmarkedsområdet. Jobcentret vil godt kunne lave en statistik til Handicaprådet, hvis de kommer med en konkret bestilling. Handicaprådet drøftede til sidst borgere på ydelse, som arbejder frivilligt, hvor ordningen udløber den 24. marts Lars orienterede om, at frivillighed kan være en del af træningen i forbindelse med ressourceforløb f.eks. efterlønnere, som arbejder frivilligt. Jo tættere du er på arbejdsmarkedet, jo færre timer må du arbejde frivilligt. Lars kender ik- 2

3 ke de præcise tal for det område. Kenneth takkede på vegne af Handicaprådet for drøftelsen. Handicaprådet vender tilbage til Jobcentret med eventuelle konkrete anbefalinger. Lars blev også opfordret til at henvende sig til Handicaprådet, såfremt der er noget relevant for rådet. 5. Temadrøftelse: Tilgængelighed i de offentlige bygninger i HTK, v. Rikke Hedegaard Koch, Bygge- og Anlægschef i CEIS Rikke var desværre syg, og derfor forhindret i at deltage i mødet. I stedet overtog Nikolaj temadrøftelsen. Erna og Nikolaj har talt sammen forinden Handicaprådsmødet. Erna har sendt nogle spørgsmål omkring tilgængelighed i kommunens bygninger til Nikolaj, som Handicaprådet fik svar på til mødet. 1. Når man i CEIS taler om tilgængelighed, hvad tænker man så på? At bygningen er tilgængelig for alle inkl. mennesker med handicap. Vi følger bestemmelserne i bygningsreglement og følger så vidt muligt HTKs tilgængelighedsfolder. 2. Foreligger der en klar (evt. skriftlig) plan for at gøre eksisterende bygninger tilgængelige? Nej, det eksisterer ikke. Der er ikke øremærket nogle penge. 3. Hvilke bygninger vil kommunen ikke gøre noget ved i relation til forbedring af tilgængeligheden? CEIS har ikke registeret, hvilke bygninger der har udfordringer mht. tilgængeligheden. 4. Hvis der skal laves ombygninger, større reparationer eller lignende, hvorledes tænkes tilgængeligheden generelt ind? Generelt forsøger vi altid at tænke tilgængelighed ind ved ombygninger af enhver art. 5. Har kommunen for tiden konkrete projekter, hvori der indgår forbedring af tilgængeligheden? Har kommunen andre projekter i gang vedr. den eksisterende bygningsmasse? Nej, ved den generelle bygningsvedligeholdelse og renovering af klimaskærm, indgår der umiddelbart ikke forbedring af tilgængelighed. Men ved anlægsprojekter tænkes det naturligt ind. F.eks. energirenovering af daginstitutioner mm. 6. Har kommunen medarbejdere med særlig viden om tilgængelighed, fx. tilgængelighedsrevisor BYG. Medarbejderne har kendskab til bestemmelserne i bygningsreglement samt HTKs intention om at benytte en tilgængelighedsrevisor ved anlægsprojekter. Kommunen har forpligtet sig til at benytte BYG. De har været på svømmehallen i starten og indover etableringen af Springcentret. Fremadrettet vil der være det på alle større projekter i kommunen f.eks. den nye folkeskole i Nærheden og det nye rådhus. 7. Det er oplyst, at man arbejder med en arkitekturpolitik. Hvad kommer den til at indeholde? Hvorledes tænker man universel design ind? Nej, universel design er ikke medtaget i arkitekturstrategien. CEIS har undersøgt, hvad begrebet universel design dækker over og kan konstatere, at man i dansk kontekst endnu ikke har defineret, hvilket designprincip vi skal anvende for at i mødekomme FN konventionens forpligtigelse, og hvordan vi kan operationalisere dette. Se ydereligere information i SBI rapport "Tilgængelighed - udfordringer begreber og strategier" (sammenfatningen side 5-10). Rapporten er vedhæftet referatet fra mødet. Kommunen har planer om, at sætte nogle kvalitets standarder for CEIS byggerier. CEIS følger bygningsreglementet, og medarbejderne vil følge regler og lovgivning på området. Nikolaj orienterede om, at der ikke vil komme til at ske en kort lægning af de kommunale bygninger, da der ikke er midler til det. Det vil komme i forbindelse med en ombygning. 3

4 Nikolaj fremlagde ligeledes en oversigt over kommunens bygge- og anlægsopgaver for 2017: Renopulje Mølleholmskolen, Udskiftning af varslingsanlæg Teknisk installationer Sengeløse skole, renovering af hjemkundskab Anlæg Sengeløse Plejecenter, etablering af cafe Taastrup svømmehal Selvbetjeningsbiblioteker Hedehusene Bibliotek Morgendagens daginst, ombyg Energirenovering af daginst Indvendig renovering af dagist. Ifbm energireno Cirklen forarbejder vedr. energirenovering Skure til elcykler Rådhuset, renovering Taastrup teater, facaderenovering NærHeden skole, forarbejder Selsmoseskolen, nybyggeri Skoletoiletter Reerslev skole, udskiftning af eternitskifertage TIC udskiftning tag på tennishal Espensvænge, udskiftning af tag, forarbejder Pulje til belysning, lofter og akustik i daginst Hedehusgården, Ny hestestald forarbejder Bedre rammer på Torsholm Handicaprådet udtrykte bekymring for adgangsforholdene på bl.a. Hedehusene Bibliotek. Hvor biblioteket er placeret på 1. sal, og der kun er en lille elevator, hvor adgangsforholdene til og fra elevator ikke er særlig gode. Handicaprådet vil gerne bidrage med gode løsningsforslag for selvbetjeningsbibliotekerne i kommunen. Det blev desuden aftalt, at såfremt Handicaprådet har ønsker til handleplan 2018, så skal disse ønsker indgå som en del af budget planlægningen, som ligger lige før sommerferien. 6. Opsamling på anbefalinger fra temadrøftelse på mødet den 10. november 2016 vedr. projekt Fremtidens borgerkontakt. Handicaprådet har lavet en anbefaling. Anbefalingen sendes videre til Byrådscentret med anmodning om en tilbagemelding. 7. Tilbagemeldinger på Handicaprådets anbefalinger 7.1. Tilbagemelding fra til Institutions- og Skolecenter vedr. Skolereformen og inklusion Handicaprådet forstår ikke tilbagemeldingen på deres anbefaling, som har været behandlet på et møde i Institutions- og Skoleudvalget. Handicaprådet vil tydeliggøre bestillingen, og sende en ny til Institutions- og Skolecentret Tilbagemelding fra Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) vedr. tilgængelighed Handicaprådet takkede for den fine tilbagemelding. Handicaprådet tydeliggjorde, at trappelifte ikke er en god løsning til nybyggerier. Det skal være en nødløsning, og Handicaprådet anbefaler det ikke. Nikolaj præciserede, at CEIS ikke kan imødekomme den løsning, som Handicaprådet ønsker. 4

5 SFI er med i undersøgelse af byggefasen, hvor der er fokus på tilgængelighedsdelen. Dette ser Handicaprådet, som en positiv ting. Det betyder, at der på Springcentret er både en 1 år og 5 års gennemgang. Nikolaj afsluttede med at sige, at CEIS prøver at bruge de løsninger, som Handicaprådet anbefaler, så vidt det er muligt. 8. Status på Handicaprådets ønsker til temaer i 2016 Fælles dialog om, hvordan det gik med Handicaprådets ønsker til politiske temaer i Susanne redegjorde for, at Handicaprådet for et par år tilbage havde et ønske om et tættere samarbejde med Socialudvalget og Administrationen. Handicaprådet har tidligere givet udtryk for, de gerne vil være en aktiv spiller og ressource og tættere på det politiske rum. Tilbagemeldingen fra politikerne er, at det er nok med et årligt dialogmøde, dvs at dialogen skal foregå på andre måder end ved det årlige møde. Handicaprådet afgiver høringssvar, og de har en betydning, men kommer bare sent i forhold den administrative proces. Handicaprådet bød ind med følgende konkrete temaer i slutningen af Borgeren i centrum 2. Kontakten mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning 3. Velfærdsteknologi og mennesker med handicap Susanne indbød til en åben drøftelse af, hvordan det er gået med ønsket om at få en tættere dialog, herunder hvordan det konkret er gået med at få sat lys på ovenstående temaer. Susanne havde udarbejdet nogle hjælpe spørgsmål til at få dialogen i gang. Erik har en oplevelse af, at Handicaprådet bliver taget mere alvorligt end tidligere. Administrationen har brugt den ressource, som Handicaprådet udgør. Erik synes, at vi har et effektivt og godt Handicapråd. Han vil dog gerne ønske sig, at man henvendte sig noget mere til Handicaprådet. Handicaprådet skal ses som en ressource og ikke en modstander, hvor der kan findes gode løsninger til gavn for alle. Erik mener, at der mangler noget for at få et endnu bedre samarbejde. Erna er enig med Erik. I forhold til de 3 temaer, så har Handicaprådet nået noget med velfærdsteknologi på det borgermøde vi havde i marts Sagsbehandlingen kan vi fortsat drøfte. Erna nævnte også, at Handicaprådet har haft møde med Børne- og Ungerådgivningscentret i forhold til et tættere samarbejde og at det var et godt møde. Kenneth sagde, at nogle af tingene også lige skal modnes og tager lidt længere tid. Handicaprådet ønsker at være tæt på planprocessen i Social- og Handicapcentret. Handicaprådet vil gerne give konkrete input til budgettet enten i form af dialog på Handicaprådsmøder eller på dialogmøde med Socialudvalget. Susanne nævnte muligheden for, at det årlige dialogmøde med Socialudvalget blev rykket til foråret, så Handicaprådet bliver mere direkte involveret i den tidlige del af budgetprocessen. Handicaprådet tog en dialog af, hvordan de ønsker, at det skal være i fremtiden. Kenneth vil i samarbejde med resten af rådet udarbejde et notat om, hvordan Handicaprådet ønsker sig dialogen med politikerne fremadrettet. 9. Opfølgning på igangværende sager Handicaprådet nævnte, at emnet Holdninger i forbindelse med oplæg fra Det centrale Handicapråd også kunne være relevant at drøfte med politikerne. 10. Orientering fra rådets medlemmer Lea orienterede om, at et par repræsentanter fra Handicaprådet har haft møde med direktør Per Aaalbæk, centerchef Karen Kofoed samt Lea i forhold til børne- og ungeområdet. Det var et meget konstruktivt møde med en god dialog i forhold til det fremtidige samarbejde. Erna har et ønske om flere dialogmøder, da det skaber en god dialog. 5

6 Erik efterlyste en oversigt over, hvordan budgetterne har set ud fra 2006 til 2016 for Børne- og Ungerådgivningscentret. Gerne med antal sager og, såfremt det er tilgængeligt. Dette undersøger Lea nærmere. Nikolaj orienterede om, at der har været hærværk på toilettet ved Hedehusene station, som har gjort, at der nu er indført sms lås på toiletdøren. Aksel orienterede om, at han på vegne af Handicaprådet er ved at kigge på et høringssvar fra kommunen i forhold til diabetes hjælpemidler. Susanne fortalte, at hun og Charlotte har haft møde med DH om frikommuneforsøget. Der er kommet svar fra ministeriet, som desværre ikke umiddelbart åbner op for nogle nye værktøjer. Nu følger en dialog med ministerierne. 11. Eventuelt Intet til referat. 6