SHC - Team Myndighed Referat af Handicaprådsmøde torsdag den 12. september 2013

Transkript

1 REFERAT SHC - Team Myndighed Referat af Handicaprådsmøde torsdag den 12. september 2013 Til stede: John Bilenberg (mødeleder), Erna Christensen, Jørgen Jørgensen, Thomas Andersen, Hans Juul, suppleant Tormod Schlosser, Hugo Hammel, Kristina Lyck Andreasen, Susanne Strandkjær, Britt Lyndgaard, Kenneth Bjerregaard, Torben Munch Frandsen. Afbud: Erik Petersen, Anette Petersen og Svend Winther Nielsen. Sekretær: Tina Præst Nielsen Gæst: Monica Eversen deltog under pkt Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra Handicaprådets møde d. 27. juni 2013 Kenneth spurgte, hvad det var endt med i forhold til initiativet omkring nærhed? Erna fortalte, at tanken var, at Handicaprådet skulle inddrages i processen, det er der blevet lovet på borgermødet, hvor Erna deltog. Inddragelsen ville ske i løbet af efteråret, men Erna ved ikke, om tidsplanen evt. er blevet udskudt. Tina undersøger om det er muligt at få besøg af direktør for Nærheden, så vi kan få en tidlig dialog Kenneth fortalte, at DH vil bruge efteråret til at drøfte, hvad de gerne vil bruge Handicaprådet til. Kenneth foreslog, at man evt. kunne afholde et selvstændigt møde til drøftelse af strategier, indhold og arbejdsform også i forhold til, at vi snart skal nedsætte et nyt råd. Dernæst blev referatet godkendt. 3. Orientering fra rådets medlemmer Erna fortalte, at anbefalingen vedr. Parkskolens ombygning i forhold til tilgængelighed er blevet sendt videre sammen med en ansøgning til tilgængelighedspuljen. Jørgen havde også været med, og var rigtig positiv over at se, at der er taget højde for støjgener, og søgt at forebygge dem. I forhold til ledeledningen til blinde på Høje-Taastrup station, så har Erna kigget på det, og det ser grundigt og fornuftigt ud. Thomas bekræftede, at han kender 3 blinde, som kommer på stationen dagligt, så det må fungere. Kristina fortalte, at de store svingdøre ikke har ledeledninger, da der ikke var ledelednin- Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. TinaNiels /12 13/430

2 ger videre. Det har de almindelige døre i stedet, som nok også er de døre, som blinde vil foretrække. Thomas kunne også bekræfte, at blinde med førerhunde ikke benytter svingdøre. 4. Orientering fra administrationen Susanne fortalte, at dagtilbuddet på Parkskolen for udviklingshæmmede borgere åbner den 1. november Der er ved at blive lavet et stort og lækkert kantine område ud til haven. 53 borgere starter 1. november 2013 i det nye dagtilbud og Gasværket flytter ind i starten af det nye år. Pr. 1. oktober 2013 er 12 medarbejdere blevet ansat, de skal være med til at forme de aktiviteter, som dagtilbuddet kan tilbyde på baggrund af borgernes kompetencer og interesser så vidt det er muligt. Der bliver bl.a. etableret nogle udendørs aktiviteter med grønne teams, køkken aktiviteter m.v. De medarbejdere, som starter den 1. oktober skal bl.a. bruge den første måned på, at bygge bro til borgerne. Dvs. alle 53 borgere får udpeget en kontaktperson, som kan spørge ind til, hvad borgeren har lyst til at lave på stedet. Susanne tænker, at det vil være interessant for Handicaprådet, at komme ned og se det nye dagtilbud, når det er startet op. Der planlægges en officiel åbning som Handicaprådet inviteres til. Kenneth spurgte, om hele organisationen og bemanding er på plads? Susanne sagde, at der er nogle enkelte borgere, som vi pt. ikke kan flytte. Det skyldes, at det pt. ikke har været muligt at etablere et matchende dagtilbud til dem. Der er tale om borgere med særlige handicaps udover deres udviklingshæmning eller om borgere som skal i virksomhedsrettede tilbud, hvor disse ikke er etableret endnu. Disse borgere afventer derfor pt. en eventuel flytning. Der har været et stort tilløbsstykke i forhold til ansættelser på det nye dagtilbud. Der er kommet over 200 ansøgninger. 60 har været til samtale, og 12 er blevet ansat. De ansatte er en blanding af pædagoger og personer med håndværksmæssige baggrunde. Der er etableret handicaptoiletter med god plads med og bad og skifte faciliteter til mennesker med fysiske handicaps. Baderummene har mulighed at få installeret lifte, hvis der er brug for det. Der sikres tilgængelighed i stueplan med bl.a. en rampe til gymnastiksal. Kenneth spurgte til status for projektet omkring arbejdspladser for handicappede. Susanne fortalte, at projektet har ligget lidt stille, men er på vej i gang igen. Hun har dog en dialog med jobcentret. Vi drøfter videre på næste møde. Britt fortalte, at BURC afholder et nyt forældrearrangement den 7. november 2013 omkring forsørgelse og job/uddannelse. Tidligere har der været afholdt 2 arrangementer. BURC kan godt blive bedre til at komme tidligere ud mht. markedsføring af arrangementerne. Britt opfordrede Handicaprådet til at komme med idéer til temaer, som kunne være relevante. Fristen er den 1. oktober 2013 til Britt på mail: BrittLy@htk.dk Handicaprådet får også tilsendt programmet, når de er klar, for at sprede det gode budskab. 5. Tema-drøftelse med misbrugskonsulent Monica Eversen: Monica Eversen, misbrugskonsulent i Social- og Handicapcentret var inviteret med til at deltage i dette punkt. Handicaprådet havde bedt Monica om at give en redegørelse om kommunens pligt til at rådgive alkoholikere og misbrugere hvorledes varetages denne. I tilknytning til dette emne ønskes oplyst, hvorledes dobbeltdiagnoser indpasses i sagsbehandlingen. Monica fortalte følgende: Lovgivning: 2

3 Området er reguleret af 2 lovgivninger henholdsvis Servicelovens 101 samt sundhedslovens 142 som omhandler stofmisbruger, og sundhedslovens 141 som omhandler alkoholområdet. Definition af misbrug vejledning til serviceloven: En stofmisbruger er fysisk /og eller psykisk afhængig af et eller flere bevidsthedsændrende stoffer i en sådan grad, at det medførere skader eller problemer for pågældende selv og/eller nærtstående eller samfundet. Kommunes pligt til at rådgive/yde støtte: Kommunen bærer ansvaret for den konkrete forebyggelses- og behandlingsindsats. Kommunalbestyrelsen afgør selv, hvordan organiseringen skal være. Hvis kommunen ikke selv har behandlingstilbud, kan der indgås aftaler med andre omkring behandlingen. Høje-Taastrup kommune har ikke selv et misbrugscenter, og køber derfor ydelserne fra andre leverandører herunder Blå Kors, Lænken, KABS, KKUC, Stofrådgivningen m.m. Garanti for social behandling: Borgeren har krav på at komme i behandling inden for 14 dage efter, at de har rettet henvendelse til kommunen, der er alene tale om den sociale del af stofmisbrugsbehandlingen. I forhold til alkoholområdet kan borgeren rette henvendelse til alkoholambulatorierne og bliver tilbudt anonym behandling. Frit valg: Borgeren kan, når de er visiteret til behandling efter Servicelovens 101 vælge, at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det der er visiteret til. Udførsel i praksis: Borgeren henvender sig til misbrugskonsulenten/behandlingsstedet/kommunen. I samarbejde med brugeren visiteres til behandlingssted, og der etableres kontakt, samt foretages udredning. Dobbeltdiagnoser: Ca. en tredjedel af alle de patienter der var indlagt på en psykiatrisk afdeling i 2002 havde en misbrugsdiagnose. - Selvmedicinering, mange af de rusmidler brugerne vælger, har kemiske egenskaber der matcher de psykofarmaka psykiateren udskriver. - Der ses mange brugere med dobbeltdiagnose, ca. 75 % af de misbrugere der henvender sig i behandlingssystemet har psykiatriske problemstillinger ud over misbruget. Det er svært for misbrugsstederne at løfte den del. Der er samarbejde med psykiatrisk center, men der har været store udfordringer i forhold til at borgere med misbrug, bliver behandlet for deres psykiatriske problemstillinger. KASA blev etableret i 2004 som et led i Københavns Amts ønske om at specialisere misbrugsbehandlingen. KASA kan karakteriseres som et højt specialiseret psykiatrisk daghospital, men blev etableret indenfor rammerne af det kommunale misbrugsbehandlingssystem. Behandlingssystemerne har været meget dårlige til at rumme mennesker med dobbeltdiagnoser, og de har generelt en dårligere prognose end mennesker med alene misbrug eller psykisk sygdom. Benytter tilbuddet til de tunge borgere: Vi benytter tilbuddet, men har stor fokus på at få borgerne etableret i vores eget regi med social støtte og samarbejde med distrikt psykiatrisk center. Eller vores eget støttekorps, så borger kan få et værdigt liv. 3

4 Der arbejdes helhedsorienteret på området, således at der er opmærksomhed på at inddrage relevante samarbejdspartner herunder Jobcentret og BURC. I foråret 2013 er der på psykiatrisk center Glostrup etableret arbejdsgruppe bestående af kommuner og behandlingssteder med henblik på etablering af tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser, som henvender sig - både til borgere med alkohol og stofmisbrug. Blå Kors har også dobbelt diagnoser borgere i forbindelse med afrusning. Spørgsmål: Kenneth spurgte til, hvor stort omfanget er i denne kommune kontra andre kommuner. Monica fortalte, at der er god stigning på alkohol- og misbrugsbehandling. Der er pt. omkring sager. Effekten af behandlingen er god. Vi har et godt samarbejde med jobcentret. Der er søgt midler om en særlig indsats for, hvordan vi får borgerne ud på arbejdsmarkedet. En medarbejder fra jobcentret er blevet taget fra og fungerer som mentor. Vedkommende har god succes med at få de tunge borgere igennem på arbejdsmarkedet. Her er en helhedsindsats, der skal gøres og dette projekt med samarbejde mellem centrene, det virker. Generelt er succes raten ikke stor på misbrugsområdet, derfor er det godt at følge op. Susanne Strandkjær havde fundet noget statistik frem. Indenfor misbrugs området havde kommunen 120 helårsborgere i 2012 og pt. har vi 117 helårsborgere, så det er nogenlunde samme niveau. Mht. alkoholbehandling har vi nu 95 helårsborgere, mod tidligere 77, så der er en stigning. Vi har sager indenfor stofmisbrugsområdet, hvor borgerne er afhængige af heroin, men hvor der stadig er en arbejdsgiver. Her sætter vi hurtigt ind, så borgerne ikke ender på dagpenge. Monica kunne også fortælle, at % af borgerne stadig er stoffrie efter et år. 65 % af borgerne er gengangere, dvs. at de kommer retur til ny behandling. Blå Kors yder også støtte til pårørende, det er en vigtig del af arbejdet. I forhold til behandlingsforløbet er der også fokus på motion, det giver endorfiner i hjernen, og dermed kroppens egen medicin. Monica fortalte yderligere, at alkohol er det meste skadelige rusmiddel, da både lever og hjerne bliver påvirket. Susanne sagde; at tendensen er at vi kun benytter døgnbehandling i meget lille udstrækning, da der ikke er noget der tyder på at det virker bedre end ambulantbehandling. Monica supplerede, at det der virker er at lave helhedsindsatsen i borgerens hverdag. Borger skal have tag over hovedet, i gang med behandlingen, der skal tiltag i forhold til arbejdsmarked m.v. Det er desuden vigtigt, at komme tilbage i nærområdet og lære at begå sig i det netværk, som man tidligere har været i. Hugo sagde; at misbrugsområdet er en udfordring for kommunen. Det er da glædeligt at høre, at dagbehandling er ligeså godt som døgnbehandling, pga. økonomien. Det gælder også om, at borgeren selv har lyst til at stoppe. Monica fortalte, at uden motivation fra borger, så går vi ikke i gang. Det koster tabt arbejdsfortjeneste, hvis ikke arbejdsgiveren vil betale. Nogle har forsikring som kan dække 4

5 hele behandlingen, andre betaler halvdelen. Det gælder om at få i borgeren, imens arbejdsgiveren stadig er der. Handicaprådet spurgte, hvad man gør med borgere er i dagbehandling og som ikke kan passe deres arbejde? De bliver enten sygemeldt i en periode. Vi har dog også borgere, som kort varig er i afgiftning, men som stadig er på arbejdsmarked. Til dem har vi fundet tilbud, som har tider til behandling udenfor dagtimerne. Der kommer mange i Blå kors, som er på arbejde. Blå Kors har også aften åbent to gange om ugen. Det er svært at have statistik på, konkret hvor mange borgere, som det drejer sig om. Handicaprådet takkede for Monicas oplæg. 6. Klagestatistik fra BURC vedr. 41 og 42, 1. halvår 2013 Britt gennemgik den tilsendte klagestatistik fra BURC. Statistikken viser, at der har været en stor nedgang af klagesager, fra 138 i 2011 til blot 34 i Der er en god kommunikation med borgerne. Britt fortalte, at klagestrukturen er blevet ændret, således at Det Sociale Nævn er nedlagt og alle sager behandles nu i Ankestyrelsen. BURC har prøvet at få et møde med Ankestyrelsen dog uden held. Handicaprådet tog en drøftelse af, at klagesagerne hænger længe i systemet, før de bliver afgjort. Kan vi ikke gøre noget i forhold til Ankestyrelsen. Kenneth udtrykte, om det ikke er muligt at lægge et politisk pres, det er jo urimeligt at borgerne skal vente i 2 år. Hvad sker der, hvis lovgivningen bliver ændret, imens klagesagerne bliver behandlet? BURC har følgende tidsfrister, 8 dage til kvittering for modtagelsen af klagen, og 4 uger til at behandle klagen og indsendelse til Ankestyrelsen. John afsluttede med at sige, at det kan være svært som kommune at påvirke, måske kan organisationerne presse på? 7. Charter med anbefalinger om brugerindflydelse i praksis Selve charteret blev delt ud på mødet, da det ved en fejl ikke var med i det tilsendte følgebrev. Det centrale Handicapråd arbejder for at brugerindflydelse får en stærkere position i de sammenhænge, som berører mennesker med handicap. I den forbindelse er der blevet udarbejdet et charter for brugerindflydelse, som de enkelte Handicapråd opfordres til at tilslutte sig og sikre sig, at punkterne bliver opfyldt. Susanne læste de 6 principper op, som er følgende: 1. Tillid, respekt og lydhørhed 2. Ansvar for brugerindflydelse 3. Brugerindflydelse i flere former 4. Brugerindflydelse i hele forløbet 5. Opfølgning 6. Spredning af budskabet om brugerindflydelse Kenneth sagde, at det er svært at bruge det i hverdagen, men skal hele tiden tænkes ind. Hvis vi planlægger et seminar i forhold til strategier m.v., så kan det tages med. 5

6 Susanne fortalte, at brugerindflydelse ikke er noget nyt, men det kan godt blive bedre. Institutionerne har tradition for bruger råd, pårørende råd, og det arbejdes der med systematisk. Socialpsykiatrien har altid brugerne med, både når det gælder kursus for personale, ansættelsessamtaler m.v. Deres julefrokoster er for både brugere og medarbejdere. De har valgt at gå hele vejen. Social- og Handicapcentret kunne godt gøre det mere systematisk. Vi kan godt blive endnu bedre til at inddrage brugerne i forbindelse med kvalitetsudvikling Handicaprådet snakkede om, at ved større temaer og emner, som skal behandles, så skal charteret inddrages. Det kunne tages med i årsrapporten. Det skal være et redskab i dette forum, som alle husker på. Erna efterlyste en klar konklusion. Handicaprådet anbefaler direktionen/byrådet at arbejde videre med dette. Susanne tager det med videre til rette vedkommende. Charteret skal også blive udbredt til de kommunale enheder i kommunen. 8. Henvendelse fra Handicaprådet har fået en henvendelse vedr et firma der hedder godadgang, som kan tilbyde en mærkningsordning vedr. tilgængelighed. viser tilgængeligheden på de enkelte bygninger i kommunen. Dvs. handicappede kan se tilgængeligheden på en bygning, som de skal besøge, inden de tager af sted. Thomas mente, at kommunen burde tilmelde sig ordningen. Det blev foreslået, at man nøjes med at registrere de mest anvendelige bygninger i kommunen, som rådhuset, biblioteket m.v. John kunne fortælle, at borgmesteren støtter forslaget. Kenneth spurgte, hvad kommunen og borgerne kan få ud af det? Det er svært at gennemskue, hvad det koster. DH bakker op om det. Men det skal belyses hvilke fordele, der er ved ordningen. Man skal være opmærksom på at der er tale om et omfattende arbejde, så det skal bruges til noget. Erna fortalte, at registreringen betyder, at en bygning bliver vurderet i alle former for handicaps både blinde og døve. Det er en synliggørelse af, hvordan tingene er. Organisationerne kan bruge dette aktivt, som et arbejdsredskab for at forbedre tingene. CEIS undersøger behov og priser nærmere og vender tilbage. 9. Eventuelt Høje-Taastrup kommune har fået ny hjemmeside. Der skal følges op på, om brugerne er tilfredse. Administrationen tjekker med kommunikation, hvordan brugerne er blevet inddraget. John fortalte, at der har været et flot indlæg i Berlingske om kommunens nye handicaphus. John har også deltaget i en dag på handelsskolen omkring tilgængelighed, hvor kommunen fik ros. Mødet sluttede kl