KLASSEREGLER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE DANSK X-79 KLUB DANSK SEJLUNION

Transkript

1 KLASSEREGLER X-79 NATIONAL ÉNTYPEKLASSE DANSK SEJLUNION DANSK X-79 KLUB

2 KLASSEREGLER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Dansk X-79 Klubs X-79 eren blev konstrueret i 1979 af Niels Jeppesen fra Nordsø Bådeværft, der senere blev til X-Yachts i Haderslev. Den 10. april 1981 godkendte Dansk Sejlunion X-79 som en DS Standardklasse. Med virkning fra den 1. januar 2002 har Dansk Sejlunion godkendt X-79 som en National Éntypeklasse I de første år som standardklasse blev der afholdt DS Klassemesterskaber. Med virkning fra og med 1988 gav Dansk Idræts-Forbund X-79 tilladelse til at afholde klassemesterskaber som officielle DIF Danmarksmesterskaber. DEL I ADMINISTRATION... 4 AFSNIT A GENERELLE BESTEMMELSER... 4 A.1 Type af klasseregler... 4 A.2 Sprog... 4 A.3 Forkortelser... 4 A.4 Myndighed og ansvar... 4 A.5 Administration af klassen... 4 A.6 ISAF regler... 5 A.7 Sejladsbestemmelser... 5 A.8 Ændringer af klassereglerne... 5 A.9 Fortolkning af klassereglerne - Generelt... 5 A.10 Fortolkning af klassereglerne under et stævne... 5 A.11 Byggerettigheder og byggenumre... 5 A.12 Identifikation på sejl... 6 A.13 Udstedelse af certifikat... 6 A.14 Gyldighed af et certifikat... 6 A.15 Generhvervelse af certifikat... 6 A.16 Målere... 7 AFSNIT B BÅD, FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I KAPSEJLADS... 7 B.1 Certifikat... 7 B.2 Certifikat mærke... 7 B.3 Klasseorganisations label... 7 DEL II - KRAV OG BEGRÆNSNINGER... 8 AFSNIT C - BETINGELSER FOR KAPSEJLADS... 8 C.1 Maksimal tilladelig vindstyrke og sejlføring / 44

3 C.2 Besætning... 8 C.3 Reklame... 9 C.4 Flytbart udstyr... 9 C.5 Båd C.6 Skrog C.7 Skrog vedhæng C.8 Rig C.9 Sejl AFSNIT D SKROG OG DÆK D.1 Dele D.2 Generelt D.3 Certificering D.4 Identifikation D.5 Bygger D.6 Skrog-skal D.7 Dæk D.8 Sammenstøbning af skrog-skal og dæk D.9 Rælings-/ essingliste og fenderlisteskinne D.10 Aptering D.11 Skrog AFSNIT E SKROGVEDHÆNG E.1 Dele E.2 Generelt E.3 Køl E.4 Rorblad, rorstamme og rorpind AFSNIT F RIG F.1 Dele F.2 Generelt F.3 Mast F.4 Bom F.5 Spilerbom F.6 Stående rigning F.7 Løbende rigning AFSNIT G SEJL G.1 Dele G.2 Generelt G.3 Certificering G.4 Sejlmager G.5 Storsejl G.6 Forsejl G.7 Spiler DEL III TILLÆG AFSNIT H - TEGNINGER H.1 Officielle tegninger H.2 Vedhæftede tegninger H.3 Udgåede tegninger ne er vedtaget på Dansk X-79 Klubs generalforsamling den 5. juli 2001 i Lynæs Sejlklub. De erstatter 1996 (godkendt af Dansk Sejlunion 23. februar 1996) med senere vedtagne mindre ændringer: Besætningsvægt fra 3. juli 1996 (ej indsendt til Dansk Sejlunion), hængestropper fra 14. januar 1997 (godkendt af Dansk Sejlunion 24. januar 1997) og besætningsvægt fra august 2008 (godkendt af Dansk Sejlunion XXXXX). ne er gældende fra 1. marts 2009 xx. november 200x Flemming Nielsen DANSK SEJLUNION 3 / 44

4 DEL I Administration AFSNIT A Generelle bestemmelser A.1 Type af klasseregler A.1.1 Disse regler er lukkede klasseregler. Det vil sige, at enhver materiale- og udstyrsdel er forbudt, med mindre den er beskrevet som værende tilladt i klassereglerne. A.1.2 A.1.3 A.1.4 A.1.5 X-79 er med virkning fra 1. januar 2002 godkendt som en National Éntypeklasse under Dansk Sejlunion. ne og de originale tegninger, oplistet i del III afsnit H, med de af konstruktøren, Dansk Sejlunion og Dansk X-79 Klubs vedtagne revisioner og ændringer skal sikre, at alle både bygges og udrustes så ens som muligt. nes bestemmelser for konstruktion, udstyr og alle forhold i forbindelse hermed er samtidig - enten fastlagt som værende ens for alle X-79 ere, - eller er gjort valg. Hermed udelukkes anvendelse af konstruktioner, materialer og udstyr, der ikke er beskrevet eller gjort valg i klassereglerne. Tolerancer er kun givet for at tillade uvæsentlige målafvigelser i fabrikationen. Bevidst udnyttelse af de opgivne tolerancer er derfor ikke tilladt. Kapsejlads i klassen skal så vidt muligt ske på lige fod ud fra ovenstående og således alene afgøres ved besætningens dygtighed og fair sejlads. A.2 Sprog A.2.1 Klassens officielle sprog er dansk. Ved andre nationers brug af klassereglerne og en derved opstået tvivl i en oversættelse til et andet sprog er den danske tekst gældende. A.2.2 Ordet skal betyder påbudt og ordet kan betyder tillades. A.3 Forkortelser A.3.1 ISAF International Sailing Federation. DS Dansk Sejlunion. DX79 Dansk X-79 Klub. ERS Equipment Rules of Sailing... ==> Udstyrsregler for kapsejlads. RRS Racing Rules of Sailing... ==> Kapsejladsreglerne. A.4 Myndighed og ansvar A.4.1 Den øverste myndighed for klassen er DS, som skal samarbejde med DX79 i alle spørgsmål vedrørende klassereglerne. A.4.2 A.4.3 Hverken DS, DX79 eller en officiel måler pådrager sig noget retsgyldigt ansvar med hensyn til disse klasseregler eller nøjagtighed ved måling og intet erstatningsansvar hidrørende fra dem kan gøres gældende. Uanset indholdet i disse regler har DS myndighed til at tilbagekalde et certifikat, se A.13, A.14 og A.15. A.5 Administration af klassen A.5.1 DS har uddelegeret dets administrative funktioner af klassen til DX79. 4 / 44

5 A.6 ISAF regler A.6.1 ne skal læses sammen med ERS og målinger skal foretages i overensstemmelse med disse regler, hvis ikke andet er beskrevet. Hvor en benævnelse eller et udtryk er brugt som definition, er det trykt i kursiv, hvis det er defineret i RRS og med fed, hvis det er defineret i ERS. A.7 Sejladsbestemmelser A.7.1 Disse klasseregler skal ikke ændres af sejladsbestemmelser undtaget som forudsat i A.7.2. A.7.2 Ved Klassemesterskaber (DM) kan sejladsbestemmelserne ændre disse klasseregler, men kun med accept af DS og DX79. A.8 Ændringer af klassereglerne A.8.1 Ændringer af disse klasseregler, beskrivelser og tegninger kan kun ske på DX79 s ordinære generalforsamling og skal efterfølgende godkendes af DS, forinden de er gældende. A.9 Fortolkning af klassereglerne - Generelt A.9.1 Fortolkninger og tvivl af klassereglerne, med undtagelser som nævnt i A.10, skal henvises til DX79. Når en tolkning er sket, skal den meddeles DS og klubbens medlemmer inden to uger. Tolkningens gyldighed forudsætter DS s godkendelse. A.10 Fortolkning af klassereglerne under et stævne A.10.1 Enhver fortolkning af klassereglerne, som er påkrævet ved et stævne kan afklares af stævnets kapsejladskomité/jury i overensstemmelse med RRS. En sådan tolkning skal kun gælde for det pågældende stævne og den organiserende myndighed/klub skal, så hurtigt som muligt efter stævnet, informere DS og DX79 om en sådan tolkning. A.11 Byggerettigheder og byggenumre A.11.1 Støbeforme ejes af X-Yachts. Dansk Sejlunion skal godkende de anvendte støbeforme og deres opbevaring. Der foreligger ingen afslagstabel, derimod har DS en X-79 offset fil fra IMS skrogmåling udført 26. april A.11.2 Skrog-skal, dæk, luger, skydegarager, ror og køl må kun fremstilles af virksomheder, der er godkendt af DS til denne fremstilling. Skrog og dæk må kun støbes i forme godkendt af DS. A.11.3 X-Yachts, eller den til enhver tid værende ejer af støbeformene, tildeler hver nybygning et registrerings- /byggenummer, der skal fremstå på en produktionsplakette. Plaketten, der måler 95 mm i bredden og 60 mm i højden, skal fastgøres og anbringes nær bådens centerlinie på skottet til agterrummet. Der Design: Niels Jeppesen Denmark Project: X-Yachts Denmark NO: / 44

6 skal til hver nybygning foreligge et måleskema. A.12 Identifikation på sejl A.12.1 Sejlnummer skal være identisk med registrerings-/ byggenummer som anført på plaketten, se A A.12.2 Det samme registrerings- byggenummer må aldrig anvendes på to både på samme tid. A.13 Udstedelse af certifikat A.13.1 For en ny båd, eller en båd, der ikke tidligere er certificeret, skal alle dele, der kræves målt på måleskemaet, måles af en officiel måler og resultaterne noteres i skemaet. A.13.2 Det originale måleskema, samt en certificerings afgift, skal inden 4 uger efter målingens afslutning på målerens eller ejerens foranledning sendes til DS med oplysningen om ejer og sejlklubforhold. A.13.3 Ved modtagelse af et tilfredsstillende udfyldt måleskema og afgiften inden for den angivne tidsst kan DS udstede et certifikat. DS skal beholde det originale måleskema, der skal videresendes med båden, hvis den på et tidspunkt eksporteres. A.13.4 Certifikat udstedes af DS til X-79 ere, der opfylder klassens bestemmelser. A.14 Gyldighed af et certifikat A.14.1 Et certifikat bliver ugyldigt ved: a) Gyldighedsdatoens udløb. b) Ændring af ejerskab. c) Enhver ændring eller reparationer af dele, der kræver måling efter måleskemaet, undtaget er dog almindelig vedligeholdelse. Tvivl herom afgøres af DS. d) Enhver ændring af korrektionsvægte. A.15 Generhvervelse af certifikat A.15.1 Ved et certifikats udløb skal ejeren anmode DS om et nyt certifikat og betale den gencertificerings afgift, som måtte kræves. Et nyt certifikat skal derefter udstedes til ejeren. A.15.2 Ved ejerskifte skal den nye ejer henvende sig til DS for at få udstedt et nyt certifikat. Det gamle certifikat returneres sammen med nødvendige nye oplysninger så som ny ejers navn, adresse, sejlklub og bådnavn, samt betale den certificerings afgift, som måtte kræves. Et nyt certifikat skal derefter udstedes til den nye ejer. A.15.3 Ved ændring eller reparation af en del, der kræves målt på måleskemaet, skal den pågældende del genmåles af en officiel måler og resultatet påføres et nyt skema. Det nye skema samt det gamle certifikat, og om nødvendigt en certificerings afgift, som måtte opkræves, skal inden for 4 uger efter færdiggørelsen sendes til DS. Et nyt certifikat kan derefter udstedes til ejeren. a) Alle både med et certifikat er til enhver tid forpligtet til at lade sig kontrolmåle i forbindelse med en protest, eller efter anmodning af DS, DX79 eller en kapsejladskomité. b) Hvis det ved en kontrolmåling antages, at der er gjort forsøg på at omgå klassereglerne, skal måleren meddele dette til DS og DX79, der kan nægte båden tilladelse til at kapsejle i klassen indtil tvivlsspørgsmålet er afklaret. 6 / 44

7 A.15.4 Ved ændringer af korrektionsvægte skal båden genvejes af en officiel måler og oplysningerne påføres det gamle ugyldige certifikat. Det gamle certifikat og om nødvendigt en gencertificerings afgift, som måtte opkræves, skal inden for 4 uger efter færdiggørelsen sendes til DS. Et nyt certifikat kan derefter udstedes til ejeren. a) En X-79 kan af DS kræves vejet som dokumentation for overholdelse af deplacement i henhold til afsnit C.5. A.16 Målere A.16.1 Grundlæggende måling kan kun udføres af en officiel måler, godkendt af DS. AFSNIT B Båd, forudsætninger for deltagelse i kapsejlads For at en båd kan kvalificeres til at kapsejle, skal reglerne i dette afsnit opfyldes. B.1 Certifikat B.1.1 Skroget skal have et gyldigt certifikat, inklusive oplysninger om korrektionsvægte, for at kunne kapsejle i god tro som en X-79. Endvidere skal følgende opfyldes: a) Certifikatet for pågældende skrog, inklusive nødvendig korrektionsvægt, skal udstedes i ejerens navn. b) Ejeren/skipperen skal sikre sig, at éntype princippet ikke overtrædes, og ikke at foretage noget gennem sit ejerskab, som er årsag til, at dette princip brydes. c) Ejeren skal være et aktivt og fuldgyldigt medlem af en anerkendt sejlklub under den nationale myndighed (i Danmark DS). d) Ejeren skal have betalt kontingent og være et fuldgyldig medlem af DX79 ved klassebåds kapsejladser. B.2 Certifikat mærke B.2.1 Dele, der kræver certifikat mærker, skal være mærket med disse. a) DS s certifikat mærke / sejlknap (for sejl målt før 1. januar 1990 et SC- stempel) skal være anbragt i alle sejl, der er målt. B.3 Klasseorganisations label B.3.1 En gyldig klasseorganisations label, hvis det kræves af DS eller DX79, skal anbringes som foreskrevet. 7 / 44

8 DEL II - Krav og begrænsninger Besætningen og båden skal være i overensstemmelse med reglerne i denne del, når der kapsejles. Måling krævet af disse regler, afsnit C dog undtaget, er en del af den grundlæggende måling, som skal foretages af en officiel måler. AFSNIT C - Betingelser for kapsejlads C.1 Maksimal tilladelig vindstyrke og sejlføring C.1.1 BEGRÆNSNINGER a) Der må ikke startes klassemesterskaber (DM), klasseløb eller lignende sejladser i vindstyrker over 13 m/s, dog er distancesejlads undtaget. b) Ved vindstyrker på 10 m/sek. eller mere, skal sejladsledelsen ved banesejladser i rimelig tid før starten sætte signalflag J, dog senest ved varselssignal. Dette indebærer, at alle både skal sejle med fok. c) Sejladsledelsen kan ved faldende vindstyrke, sætte signalflag G ved sidste topmærke, hvorefter genua atter er tilladt. C.2 Besætning C.2.1 BEGRÆNSNINGER a) Ved klassemesterskaber (DM) og klasseløb skal besætningens størrelse være 4 eller 5 personer. Inden første sejlads, eller et andet tidspunkt nævnt i sejladsbestemmelserne, skal der afleveres en bemandingsliste indeholdende navn og sejlklub (skal være godkendt af DS) på hvert enkelt besætningsmedlem. Besætningen kan herefter ikke udskiftes i dette mesterskab, uden at stævneledelsen samtidig er ansøgt skriftligt og begrundet med navn og klub på nyt besætningsmedlem, og hvem der skal udskiftes. Godkendelse skal foreligge inden første sejlads. Eneste undtagelse er dokumenteret sygdom, her skal ansøges og godkendes før udskiftning. Mandskabslister skal være t tilgængelige under hele stævnet. b) Ved distancekapsejladser med over 40 sømils banelængde angivet i programmet er bemandingen. c) Når der hænges, må ingen del af et besætningsmedlems krop, mellem midten af låret og fødder, være på ydersiden af rælingskanten. Under sejlads må ingen del af besætningen røre skroget under rælingskanten. d) Fodstropper eller hængestropper er af sikkerhedshensyn tilladt. De skal være fæstnet i cockpittet, og ingen del af stropperne skal kunne strække sig over dækslinien. Ingen hængeanordning skal hindre en bruger i straks, at kunne gøre sig fra båden. e) Trapezer, håndtag og lignende til afbalancering af båden er ikke tilladt. Hvis båden har søgelænder gælder RRS om dette. f) Besætnings påklædning under sejlads, som ifølge RRS. C.2.2 VÆGT a) Ved klassemesterskaber (DM) eller klasseløb må den totale vægt af besætningen ikke overstige 368 kg. (inkl. min. beklædning). b) Ved distancekapsejladser med over 40 sømils banelængde angivet i programmet er besætningsvægten. 8 / 44

9 C.3 Reklame C.3.1 BEGRÆNSNINGER Båden og besætning skal kun vise sådanne reklamer, som er tilladt efter RRS, regel 79, tillæg 1, kategori C. C.4 Flytbart udstyr Bestemmelserne i denne regel har til hensigt at definere det udstyr, herunder også sikkerhedsudstyr, enhver båd som minimum skal medbringe under kapsejlads, uanset om det måtte være krævet i de aktuelle sejladsbestemmelser. C.4.1 C.4.2 SKAL BRUGES (a) Obligatorisk: (i) Et anker med kæde eller tilsvarende synk på ankerlinen. Samlet vægt af anker, kæde/synk og line skal være min. 15 kg. (ii) Ankerline med en diameter på mindst 10 mm og en længde på mindst 30,0 meter i et samlet stykke. (iii) En rednings- eller svømmevest (DVN godkendt) med fløjte pr. ombordværende person. (iv) En lænsepumpe eller to pøse, hver med et rumindhold på mindst 5 liter. (v) En nødhjælpskasse (udstyret tilstrækkeligt til 1. hjælp). (vi) En ildslukker på mindst 2 kg. Den skal være let tilgængelig. (vii) Et kompas. (viii) Et tågehorn. (ix) Typegodkendt sammensat styrbord/bagbord/agterlanterne, anbragt på mastetoppen. Krav til funktionstid i overensstemmelse med sejladsbestemmelser, dog mindst 12 timer. (x) En akkumulator med mindst en vægt på 15,0 kg, placeret og fastgjort foran hovedskottet i bagbord side ifølge tegning nr. 2. (xi) En kasteline på mindst 15,0 m. Linen skal kunne flyde. (xii) Værktøj til gørelse af riggen (wiresaks med tilstrækkelig styrke til at kappe en 5 mm wire, nedstryger med high-speed klinge eller lignende). (b) Valg: (i) Livliner (DVN godkendte). (ii) Besætningen må bruge fodstropper eller hængestropper. (iii) Der må benyttes et rundt bøfrør på rælingslisten. (iv) En radarreflektor, placeret mindst 1500 mm over vandoverfladen. (v) En redningsstige eller badestige. (vi) Funktionsdygtig bøjeblink/lysbøje. (vii) Elektronisk navigationsinstrument(er). MÅ IKKE BRUGES (a) Obligatorisk: (i) Nødsignaler, typegodkendte: 2 stk. røde faldskærmsblus/-raketter. 4 stk. røde håndblus. 4 stk. hvide håndblus eller en signalpistol med hvide patroner. 9 / 44

10 (b) Valg: (i) Fortøjningstov. (ii) Slæbetov. (iii) Skibsradio og/eller -telefon. (iv) Påhængsmotor. (v) Padle(r). C.4.3 TUNG UDRUSTNING Enhver form for tung udrustning (akkumulator, anker, påhængsmotor og lignende) skal være omhyggeligt fastgjort eller surret, således at den ikke kan rive sig løs uanset bådens krængningsvinkel. C.5 Båd C.5.1 DIMENSIONER Længde overalt (LOA) mm Største bredde (Bmax) mm Dybgang mm Indenbords fast motorinstallation er ikke tilladt. Påhængsmotor må findes ombord, men medfører ikke berettigelse til godtgørelse af deplacementvægt eller ved udregning af kapsejladsresultater. C.5.2 C.5.3 C.5.4 VÆGT a) Vægt af båd i tør tilstand... minimum kg. Vejning skal foretages af tom båd dvs. eksklusiv sejl og al flytbar (obligatorisk og valg udstyr omtalt i afsnit C.4, som ikke er naglet fast (akkumulator skal være naglet fast og indgår derfor), samt hynder. b) Tillæg for et stel sejl (storsejl, genua, fok og en spiler), skøder, anker og tov, fortøjninger og fendere er i relation til DS s handicapregel fastsat til 68 kg. Samlet handicap deplacement (D): minimum kg. c) Indenbords ballast er forbudt. KORREKTIONSVÆGT a) Korrektionsvægte af bly eller jern skal være permanent fastgjort når bådens vægt er mindre end det krævede minimum i afsnit C.5.2. b) Nødvendig korrektionsvægt skal deles i tre lige store dele og anbringes således: - En del skal fastgøres lige under dækket ved røstjern i hver side. Hver ballaststykke må højst have en tykkelse på 100 mm målt vinkelret på undersiden af sidedækket. - Den sidste del af ballasten fastgøres indenbords i bådens bund umiddelbart agten for masten. Denne ballast regnes ikke som kølvægt i henhold til DS s handicapregel. c) Den samlede vægt af sådanne korrektionsvægte er, men skal påføres bådens certifikat. OPDRIFTSPRØVE Opdriftsprøve skal ikke udføres for den enkelte båd. 10 / 44

11 C.6 Skrog C.6.1 BEGRÆNSNINGER Kun almindelig vedligeholdelse af skrog og dæk er tilladt. C.7 Skrog vedhæng C.7.1 BEGRÆNSNINGER Kun almindelig vedligeholdelse af køl og ror er tilladt. C.8 Rig C.8.1 BEGRÆNSNINGER Kun ét sæt rundholter og stående rigning må bruges gennem et klassemesterskab, undtaget er dog en del som tabes eller beskadiges mere end den kan repareres. En sådan udskiftning kan kun foretages med kapsejladskomiteens godkendelse. C.8.2 C.8.3 C.8.4 C.8.5 MAST Under brug: a) Rundholten skal anbringes i mastesporet på en sådan måde, at hæl punktet ikke er i stand til at bevæge sig. Mastesporets placering i centerliniens længderetning er, men sporet skal være fast monteret og må ikke justeres under sejlads. b) Rundholten skal placeres i bådens centerlinie og masten må i dækket kun fikseres ved hjælp af faste klodser, der ikke må justeres under sejlads. BOM Under brug: a) Skæringslinien mellem agterkant maste rundholt og overkanten af bom rundholten, begge forlænget om nødvendigt, må ikke være lavere end nederste begrænsningsmærke, når bom rundholten er 90 o i forhold til maste rundholten. SPILERBOM Under brug: a) Maksimalt 2 spilerbomme må findes ombord. Kun en spilerbom må bruges ad gangen, ved alle forsejl og spiler, uden begrænsninger. STÅENDE RIGNING Under brug: a) Forstagsprofil eller rulleforstag er ikke tilladt. b) Hydraulik under nogen form er ikke tilladt. c) Det er ikke tilladt at justere forstag, topvant, mellemvant eller undervanter under kapsejlads. d) Fastgørelse af bagstag er, dog må intet beslag på hækken for betjening af bagstag sidde tættere hækkens midte end 730 mm. e) Løbende undervant skal skødes på fok/genua skødeskinne. f) Udformning af trimliner for agterstag, bagstag og løbende undervant er. 11 / 44

12 g) Der må ikke forefindes nogen form for trimarrangementer under dæk, bortset fra agterstagstrim, som må føres i agterrum. C.8.6 LØBENDE RIGNING Under brug: Den løbende rigning og skødningen af sejl er inden for de begrænsninger, der er angivet i RRS og undtagen nedenstående: a) Al betjening af sejl og trimning skal foregå over dæk. Der må således ikke forefindes trimarrangementer under dæk. b) Alle fald og ophal må kun have 1 tilbageføring, som skal føres til garagen umiddelbart foran kahytsnedgang. c) Fald må ikke være forsynet/trimmet med udveksling af nogen art ud over spil. d) Placering af fastgøringsanordninger (klamper/klemmer) skal for hal og fald, der er ført til garage, fastgøres på garagen. Dog må der tillige placeres en aflasningsklemme til stageophal på maste rundholten. e) Skødning af storsejl skal ske via en løjbom placeret i udsparing i kistebænk. f) Rebeliner skal føres til garage, hvis de ikke trimmes på bommen. g) Skødning af fok/genua skal foregå gennem en blok monteret på en vogn, der kan justeres frem og tilbage på en skinne. Antallet af blokke og vogne er. Justeringen skal fastlåses i huller boret i skinnen. h) Forsejl skøder må ikke være forsynet/trimmet med udveksling af nogen art ud over spil. For at kunne skøde et forsejl længere ud i borde, må der anbringes tværhal, hvis placering og udformning er. C.9 Sejl C.9.1 BEGRÆNSNINGER (a) Kun sejl, der er målt af en officiel måler og forsynet med certifikat mærke (DS sejlknap, eller målt før 1. januar 1990 et SC-stempel) se B.2.1, må anvendes til kapsejlads. Fra 1. marts 2004 skal samtlige sejl ombord opfylde C.9 og afsnit G. (b) Skødning af sejl er inden for begrænsninger anført i RRS. (c) 1 storsejl, 1 genua, 1 fok, 1 stormfok og 1 spiler må findes ombord under kapsejlads. (d) Ved klassens mesterskaber (DM) eller et stævne hvor sejlene vil blive kontrolleret må højst fremvises til kontrollen: 1 storsejl, 1 genua, 1 fok, 1 stormfok, samt 1 spiler. Ingen andre sejl må bruges i det stævne, undtaget er dog et sejl som tabes eller beskadiges mere end det kan repareres. En sådan udskiftning kan kun foretages med kapsejladskomiteens godkendelse. (e) Sejl, der skal anvendes ved klassens mesterskaber (DM) skal stemples, kontrolmåles og/eller noteres på en sejlliste før seriens første sejlads. Tid og sted for denne måling og stempling angives i indbydelsen og sejladsprogrammet. Der må kun indmåles og stemples/oplistes 1 stel sejl som anført i (a) og (d). (f) I tilfælde af sejlhaveri under klassens mesterskab kan protest- og/eller kapsejladskomiteen tillade en båd at anvende sejl, der ikke er kontrolleret, stemplet eller opført på sejllisten før seriens første sejlads. Sådanne sejl, skal være forhåndsgodkendt i overensstemmelse med DS s sejlmåling og så vidt muligt kontrolleres og stemples/noteres på sejllisten inden de anvendes. Ellers skal det ske umiddelbart efter afslutningen af den pågældende sejlads. 12 / 44

13 C.9.2 C.9.3 C.9.4 STORSEJL (a) Identifikation (i) Nationsbogstaver DEN - og sejlnummer skal rette sig efter RRS, regel 77, undtaget hvor andet er beskrevet i disse klasseregler. (ii) Den båd, der er regerende Danmarksmester eller Stjernemester, må sejle med en stjerne i storsejlet. Stjernen skal udformes og placeres i overensstemmelse med tegning nr. 6.2 og målediagram. Danmarksmesteren skal være gul og Stjernemesteren skal være Grøn. Stjernen må føres 1 år frem. (b) Under brug (i) Sejlet skal hales op i et fald. Betjeningen skal foregå over dæk og arrangementet skal tillade op- og nedhaling af sejlet på vandet. (ii) Det højest synlige punkt af sejlet, projiceret 90 o ind på maste rundholten, må ikke sættes over den nederste kant af det øverste begrænsningsmærke. Skæringspunktet mellem agterliget og overkanten af bom rundholten, begge forlænget om nødvendigt, må ikke være bagved forkanten af ydre begrænsningsmærke. (iii) Forligsslæder og underligstov skal føres i rundholternes hulkehl. (iv) Enhver metode til reduktion af sejlets areal er tilladt, idet der dog skal være mindst 2 sæt forstærkninger (reb), hvert bestående af skødebarm og halsbarm samt øjer til stikbouter eller rebeliner. (v) Anbringelse af faconstriber til iagttagelse af sejlets dybde er tilladt. (vi) Anbringelse af tråde - ticklers - til iagttagelse af vindstrømme over sejlets overflade er tilladt. Materiale, antal og placering er. FORSEJL (a) Identifikation (i) Der kræves ikke nogen særlig identifikation. (ii) Nationsbogstaver og sejlnummer er tilladt i Genua i overensstemmelse med RRS, regel 77. (b) Under brug (i) Sejlet skal hales op i et fald. Betjeningen skal foregå over dæk og arrangementet skal tillade op- og nedhaling af sejlet på vandet. (ii) Forsejl skal fastgøres til forstagswiren med løjerter eller hager. (iii) Regulering af stræk på forlig, agterlig og underlig er. (iv) Fok må forsynes med et sæt forstærkninger (reb), der muliggør reduktion af sejlets areal. (v) Anbringelse af faconstriber til iagttagelse af sejlets dybde er tilladt. (vi) Anbringelse af tråde - ticklers - til iagttagelse af vindstrømme over sejlets overflade er tilladt. Materiale, antal og placering er. SPILER (a) Identificering (i) Nationsbogstaver DEN og sejlnummer skal rette sig efter RRS, regel 77, undtaget hvor andet er beskrevet i disse klasseregler. (b) Under brug 13 / 44

14 (i) (ii) (iii) Sejlet skal hales op i et fald. Betjeningen skal foregå over dæk og arrangementet skal tillade op- og nedhaling af sejlet på vandet. Anbringelse af faconstriber til iagttagelse af sejlets dybde er tilladt. Anbringelse af tråde - ticklers - til iagttagelse af vindstrømme over sejlets overflade er tilladt. Materiale, antal og placering er. AFSNIT D Skrog og dæk D.1 Dele D.1.1 OBLIGATORISK a) Skrog-skal. b) Dæk. c) Rælings- / essingliste. d) Skot og aptering. D.1.2 VALGFRI Ekstra aptering. D.2 Generelt Skrog-skal, dæk, luger, skydekappe og garage til skydekappe skal udføres i overensstemmelse med de officielle tegninger og beskrivelser. Dimensioner skal være inden for de tolerancer, der er angivet på tegninger og i laminatspecifikationer. Det er tilladt at montere forluge på dækket. D.2.1 MÅLING Måling skal udføres i overensstemmelse med ERS. D.2.2 VEDLIGEHOLDELSE Rutinemæssig vedligeholdelse så som maling og polering er tilladt, men ved ændring eller større reparation af skrog skal det genmåles og gencertificeres med et nyt certifikat, som viser datoen for både den oprindelige og nye grundlæggende måling. D.3 Certificering Skroget skal være i overensstemmelse med klassereglerne gældende på tidspunktet for den oprindelige grundlæggende måling. D.4 Identifikation Skroget skal være forsynet med byggenummer i henhold til A D.5 Bygger D.5.1 Skroget skal bygges af en bygger med licens fra DS. D.5.2 Alle forme skal godkendes af DS. D.6 Skrog-skal D.6.1 MATERIALER 14 / 44

15 Skrog-skallen skal bygges af glasfiberforstærket polyester. Der må ikke anvendes eksotiske materialer med styrkemæssige egenskaber, såsom kulfiber eller kevlar. D.6.2 BYGGESPECIFIKATION a) Skrog-skallen skal fremstilles i overensstemmelse med laminatspecifikationerne i en udelt form fremstillet i henhold til linietegning nr. 8.1A. b) Laminat specifikation i henhold til tegning nr. 7.1: (i) 2 lag gelcoat. (ii) 1 lag 300 g/m 2 pulverbundet glasfibermåtte over hele sektionen, med minimum 10 cm overlap i centerlinien. (iii) 1 lag 300 g/m 2 glasfibermåtte i forskibet til 1 meter agten for kølflangen. (iv) 1 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte over hele bunden op til vandlinien, med minimum 10 cm overlap i centerlinien. (v) 2 x 1 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte over kølflangen. (vi) 2-3 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte forstærkning ved rorgennemføring, agterstagsfæste og bagstagsfæste. (vii) 1 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte over hele sektionen. Heri lægges 10 mm Divinycell, 10 mm Balsa og/eller finerforstærknnger. (viii) 1 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte over hele bunden op til vandlinien, med minimum 10 cm overlap i centerlinien. (ix) 1 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte i hele forskibet til 15 cm ind på kølflangen. (x) 2 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte forstærkning ved rorgennemføring, agterstagsfæste og bagstagsfæste. (xi) 2 x 2 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte til forstærkning over kølflangen. (xii) 2 lag 10 cm brede forstærkningsstrimler langs med springlinieflangen (sheerline) af 450 g/m 2 glasfibermåtte. (xiii) 1 lag 300 g/m 2 glasfibermåtte over hele sektionen, med minimum 10 cm overlap i centerlinien. (xiv) 1 lag 300 g/m 2 Roving over hele sektionen, lagt med banerne langs springlinieflangen og med 10 cm strimler af 300 g/m 2 glasfibermåtte på Rovingkanter. (xv) 5 stk. bundstokke over kølflangen belagt med 6 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte og derefter 4 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte imellem bundstokke. (xvi) 2 stk. bundstokke ved rorgennemgang belagt med 8 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte. (xvii) Faststøbning af apteringsdele med henholdsvis 2 og 3 lag glasfibermåttestrimler på 450 g/m 2. (xviii) Hele sektionen overfladebehandles med Topcoat. D.7 Dæk D.7.1 MATERIALER Dækket skal bygges af glasfiberforstærket polyester. Der må ikke anvendes eksotiske materialer med styrkemæssige egenskaber, såsom kulfiber eller kevlar. D.7.2 BYGGESPECIFIKATION 15 / 44

16 a) Dækket skal fremstilles i overensstemmelse med laminatspecifikationerne i en udelt form fremstillet i henhold til linietegning nr. 8.1B. b) Laminat specifikation i henhold til tegning nr. 7.2: (i) 2 lag gelcoat. (ii) 1 lag 300 g/m 2 pulverbundet glasfibermåtte over hele sektionen. (iii) 1 lag 300 g/m 2 glasfibermåtte i forskibet til cockpit. (iv) 1 lag 10 cm strimler af 450 g/m 2 glasfibermåtte på alle kanter i cockpit. (v) 2 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte forstærkning ved rorgennemgang, skydekappekanter og klampefæste. (vi) 1 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte over hele sektionen. Heri lægges 10 mm Divinycell, forstærkningsstykker af Balsa og/eller finer. (vii) 1 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte over hele sektionen. (viii) 1 lag 10 cm brede strimler af 450 g/m 2 glasfibermåtte på alle kanter i cockpit, ved spilkopfæste, røstjernsgennemføring og ved klampefæste. (ix) 1 lag 300 g/m 2 glasfibermåtte med farvepasta overalt i cockpit. (x) 4 mm finerforstærkning ved forluge og skydekappe lagt i sidste lag glasfibermåtte. (xi) Hele sektionen overfladebehandles med Strukturtopcoat, undtagen ved fastgørelsespunkt for hovedskot og agterskot. (xii) Garage: 1) 2 lag gelcoat. 2) 3 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte. 3) 1 plade 6 mm finer. 4) 3 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte. 5) Overfladebehandling med Topcoat (xiii) (xiv) (xv) Skydekappe: 1) 2 lag gelcoat. 2) 2 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte. 3) 1 lag Firret. 4) 1 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte. 5) 3 lag 5 cm bredde strimler 450 g/m2 glasfibermåtte på kanter. 6) Overfladebehandling med Topcoat. Agterluge, 2 stk.: 1) 2 lag gelcoat. 2) 2 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte. 3) 1 lag 10 mm Divinycell, med finer- og aluforstærkning. 4) 1 lag 450 g/m 2 glasfibermåtte. 5) Overfladebehandling med Topcoat Forluge er tilladt. D.8 Sammenstøbning af skrog-skal og dæk D.8.1 BYGGESPECIFIKATION a) Sammenstøbning af skrog-skal og dæksektionen sker i formene. b) Laminatspecifikation: (i) Skrog-skal og dæk samles med klæber og fastholdes med rælingslisten. 16 / 44

17 (ii) Agterspejl og dæk samles med en Sika Flex fuge sammenholdt af 6 mm bræddebolte. D.9 Rælings-/ essingliste og fenderlisteskinne D.9.1 MATERIALE D.9.2 Rælingslisten skal fremstilles af en aluminiumslegering. Der tillades et rundt bøfrør. BYGGESPECIFIKATION a) Rælingslisten er en standardskinne, som skal løbe ubrudt langs hver essing. Den skal monteres med gennemgående 6 mm bræddebolte for hver mm. b) Et børfør, af gummi eller plast, med en diameter på maksimalt 75 mm må monteres rundt om rælingslisten. Den tilladelige maksimale afstand fra rælingsliste til yderkanten af bøfrør er 50 mm. Længden er, dog må bådens maksimale bredde ikke overskrides. D.10 Aptering a) Båden skal være forsynet med standardaptering i henhold til tegning nr Alle dele i apteringen skal have dimension og vægt som standardaptering. For hele apteringen gælder, at kanter og endestykker skal afsluttes med pyntelister. b) Apteringen skal minimum indeholde: (i) Forskib: 2 langsgående skot, der går fra hovedskot til forskot. Hylde til akkumulator i bagbord side. (ii) Kahyt: Hovedskot og herfra 2 langsgående køjeforsider, der forsætter ud under cockpittet, og understøtter dette. Køjeforsiderne afstives af 2 knæ. Styrbord pantry sektion inkl. vask med afløb og afspærringsventil samt vandpumpe forbundet til vandtank og el-hovedtavle. Bagbord pantry sektion med plads til kogeapparat. Over begge pantry er monteres hylder. 2 langsgående skot bag køjer, påmonteret polstret ryglæn, bag skot en hylde. 4 rørkøjer med stofbund. Dørk. 2 nedgangstrin. Lemme til nedgangsluge. Elinstallation med 5 lamper. (iii) Agterskib: Tværskot, der adskiller kahyt og agterrum. c) Båden kan t være forsynet med yderligere apteringsdetaljer og udstyr, såsom bl.a. køje i forkahyt, bord i kahyt osv. D.10.1 MATERIALER Materialer skal være marinekrydsfinér. Alternativt materiale tilsvarende i styrke og vægt, minimum rumvægt 650 kg/m 3. (xv) Tværgående skot minimum 12 mm. (xvi) Langsgående skot og køjeforsider minimum 9 mm. D.10.2 BYGGESPECIFIKATIONER c) Hele apteringen monteres og faststøbes til skrog-skallen med henholdsvis 2 og 3 lag 450 g/m2 glasfibermåtte inden dæksektionen monteres. d) Efter sammenstøbningen af skrog-skal og dæksektionen faststøbes tværgående skot til dækket med 3 lag 450 g/m2 glasfibermåtte. e) Alle fastgørelsesflader afsluttes med Topcoat. 17 / 44

18 D.11 Skrog D.11.1 BESLAG a) Obligatorisk: Følgende beslag skal placeres: (i) Forstagsbeslag. (ii) Røstjern til top- og undervanter. (iii) Mastespor. (iv) Mastekrave. (v) Storsejlsskødebro. (vi) Forsejlsskødeskinner. (vii) 2 skødespil på cockpitkarm. (viii) 1 faldspil på garage. (ix) Forpulpit med tilhørende wire. (x) 3 fortøjningsklamper. b) Valg: (i) Fodstropper eller hængestropper i henhold til RRS og C.2.1.d). (ii) Barberhal. (iii) Blokke. (iv) Klemmer. (v) Stuvningsbeslag. (vi) Søgelænder. D.11.2 DIMENSIONER minimum maksimum Skrog længde overalt (LOA) mm mm Bredde af skrog, eksklusiv fenderliste, i springlinie: ved station (SBmax) fra stævn (Bmax) mm mm Fortrekant, basis (J) mm Røstjern fastgøres til hovedskottet med 8 mm bræddebolte stk. Afstanden fra centrum af forstagets fastgørelseshul til centrum af røstjernenes huller ved dæk mm mm Tværskibs afstand mellem centrene af røstjernenes huller ved dæk mm mm Forsejls skødeskinner placeres i udsparingen i skridmønster med centerliniens afstand fra skridmønsterkanten mm 35 mm skødeskinnelængde i mønsterudsparingen... udsparing Storsejlsskødebro, højde over kistebænke mm Bagstagsbeslag, afstand fra hækkens midte mm Forpulpit, højde mm Strakt wirer gående fra toppen af pulpit tilbage til, og fastgjort i, rælingsskinnen, længde mm 18 / 44

19 AFSNIT E Skrogvedhæng E.1 Dele E.1.1 OBLIGATORISK a) Køl. b) Ror. E.2 Generelt E.2.1 MÅLING Måling skal udføres i overensstemmelse med ERS. E.2.2 VEDLIGEHOLDELSE Rutinemæssig vedligeholdelse så som maling og polering er tilladt. a) En ændret eller repareret køl skal genmåles og det nye certifikat skal vise datoen for den oprindelige grundlæggende måling og datoen for den nye grundlæggende måling. b) Et ændret eller repareret ror skal genmåles og gencertificeres visende den nye dato for grundlæggende måling. E.3 Køl E.3.1 CERTIFICERING Kølen skal være i overensstemmelse med klassereglerne gældende på tidspunktet for den første grundlæggende måling af skroget. E.3.2 E.3.3 E.3.4 E.3.5 E.3.6 E.3.7 IDENTIFIKATION Kølen skal ikke identificeres med nummer. PRODUCENT Producenter skal godkendes af DS. MATERIALER a) Kølen skal være af støbejern. b) Kølen må være galvaniseret og/eller belagt med syntetisk materiale, såsom glasfiberarmeret polyester og gelcoat/topcoat. BYGGESPECIFIKATION a) Kølen skal fremstilles i henhold til tegning nr. 3 og målediagram. BESLAG Obligatorisk: a) Kølen skal placeres i udsparingen/kølflangen i skrog-skallen og skal være fastgjort til skrog-skallen ved hjælp af 6 stk. Ø16 mm rust stålbolte i henhold til tegning nr. 3. DIMENSIONER a) Den færdige overfladebehandlede køl skal kontrolleres ved hjælp af templates (skabeloner) fremstillet efter målediagrammet på tegning nr. 3 for profil A og B. Tolerancerne fra profildiagram A og B 0 / +15 mm. Profil C og D angiver radier for kølens underkant. 19 / 44

20 b) Den vertikale højde af kølens agterkant skal være mm. c) Afstanden fra agterspejlets HDP referencepunkt i centerplan til kølens laveste agterkant skal være mm. d) Afstanden fra agterspejlets HDP referencepunkt i centerplan til kølens højeste agterkant uden runding og målt langs med bunden i centerplanet skal være mm. E.3.8 VÆGT a) Producenten skal udstede et kølvejecertifikat, der skal indsendes sammen med måleskemaet til DS. b) Kølvægt inklusive kølbolte og eventuel udvendig belægning skal være: Minimum 650 kg og maksimum 680 kg. E.4 Rorblad, rorstamme og rorpind E.4.1 E.4.2 E.4.3 E.4.4 E.4.5 E.4.6 E.4.7 CERTIFICERING a) Rorblad, rorstamme og rorbrønd skal være i overensstemmelse med de gældende klasseregler på tidspunktet for den grundlæggende måling. b) DS kan godkende en eller flere personer hos en producent til at måle og certificere rorblade fremstillet hos denne producent. En speciel licens skal tildeles til det formål. c) Den officielle måler skal certificere rorblad og skal underskrive måleskemaet og datere det med datoen for den grundlæggende måling. IDENTIFIKATION Roret skal ikke identificeres med nummer. PRODUCENT Producenter skal godkendes hos DS. MATERIALER a) Rorbladet skal være af glasfiberarmeret polyester. Der må ikke anvendes eksotiske materialer med styrkemæssige egenskaber, såsom kulfiber eller kevlar. b) Rorstammen skal være af massiv rustt stål Ø25 mm. c) Rorpinden og -forlængerens materiale er. BYGGESPECIFIKATION a) Rorstamme skal udformes og placeres i henhold til tegning nr. 4.1 og 4.2. b) Rorbladet skal fremstilles i henhold til tegning nr. 4.2 og målediagram. BESLAG Obligatorisk: a) Ror / rorstamme skal fastgøres til skrog-skallens skæg med 3 stk. Ø8 rust stålskruer via U-jernsbeslag af rustt stål i henhold til tegning nr. 4.1 og 4.2. b) Rorpinds- og rorpindsforlængerbeslag er. DIMENSIONER 20 / 44

21 a) Det færdige rorblad skal kontrolleres ved hjælp af templates (skabeloner) fremstillet efter målediagrammet på tegning nr. 4.2 for profil A, B, C og D. Tolerancerne fra profildiagram A og B 0 / +10 mm. b) Den vertikale højde af rorbladets agterkant skal være mm. c) Afstanden fra agterspejlets HDP referencepunkt i centerplan til rorbladets laveste agterkant skal være mm. E.4.8 VÆGT Rorbladet og rorstammens samlede vægt skal være 18,0 + 2,0 kg. AFSNIT F Rig F.1 Dele F.1.1 OBLIGATORISK: a) Mast. b) Bom. c) Spilerbom. d) Stående rigning. e) Løbende rigning. F.1.2 VALGFRI a) En ekstra spilerbom. F.2 Generelt F.2.1 MÅLING F.2.2 Målingen skal udføres i overensstemmelse med ERS. VEDLIGEHOLDELSE Rutinemæssig vedligeholdelse så som maling, polering og oliesmøring er tilladt, men en ændret eller repareret rundholt skal genmåles og gencertificeres udvisende den nye dato for den grundlæggende måling. F.3 Mast F.3.1 CERTIFICERING a) Rundholten og dens beslag skal være i overensstemmelse med klassereglerne og tegning nr. 5 og målediagram gældende på tidspunktet for den grundlæggende måling af rundholtet. b) DS kan godkende en eller flere personer hos en producent til at måle og certificere rundholter fremstillet hos denne producent. En speciel licens skal tildeles til det formål. c) Den officielle måler skal certificere rundholten og skal underskrive måleskemaet og datere det med datoen for den grundlæggende måling. F.3.2 IDENTIFIKATION Rundholten skal ikke identificeres med nummer. 21 / 44

22 F.3.3 F.3.4 F.3.5 F.3.6 PRODUCENT Producent er valgt. MATERIALER Maste-rundholten og salingshorn skal være af en aluminiumslegering med et aluminiumsindhold på mindst 90%. De må være anodiseret. Bolte, faldgennemføringer og rigfastgøringsbeslag er. Beslag til salingshorn skal fremstilles i rustt stål og må være med gennemgående styr. BYGGESPECIFIKATION Hulkelen skal være en integreret del af maste-rundholten. Rundholten må kun afbrydes for montering af beslag og indføring af sejl. Maste-rundholten skal i toppen være jævnt tilspidset. Tilspidsningen må gå ned til spilerfald højde, se tegning nr. 5 og målediagram. Begrænsningsmærker skal være påmalede i en kontrastfarve. Alternativt kan bruges tape, men der skal i så fald på målesiden være kørnet eller ridset tydelige mærker i rundholten. BESLAG (a) Obligatorisk (i) Mastetop beslag til fastgørelse af hækstaget. (ii) Terminalfittings til top- og undervant (endebeslag). (iii) Terminalfitting til forstag (endebeslag). (iv) Terminalfitting til bagstag (endebeslag). (v) Et sæt faste salingshorn med beslag/styr. (vi) Storsejl fald skivgat. (vii) Forsejl fald skivgat. (viii) Spilerfald, eventuelt i galge. (ix) Spilerbom beslag, maksimalt 2 øjer. (x) Spilerbom ophaler blok med beslag til fastgørelse. (xi) Svanehals. (xii) Kicking strap beslag til fastgørelse. (xiii) Mastefod/-hæl beslag. (xiv) 3-delt lanterne i mastetop. (b) Valg: Valg er andet udstyr så som: (i) Spilerbom nedhaler blok med beslag til fastgørelse. (ii) Bomdirk. (iii) En mekanisk vindretningsviser. (iv) Kompas konsol. (v) Spilerbom, stuvningsbeslag. F.3.7 DIMENSIONER minimum maksimum 22 / 44

23 Mast, længde af masterør uden beslag... Mast, rundholt tværsnit: Fra maste hælpunkt og mm over MI Langskibs mm Inertimoment cm 4 Tværskibs mm Inertimoment cm 4 Ved øverste punkt: Langskibs mm Tværskibs mm Maste-top tilspidsning, afstand over MI mm Begrænsningsmærke bredde mm Maste referencepunkt = nederste punkt = nederste begrænsningsmærke MI: Over hæl punkt mm mm Over springlinie mm mm Øverste punkts højde = begrænsningsmærke MII (P) mm Mast, rundholt nedbøjning, langskibs ubelastet mm Forstag højde over MI mm mm Top vant højde over MI mm mm Mellem vant højde over MI mm mm Spilerbom fitting / øje(-r): Højde over MI mm Fremspring mm Spilerfald højde over MI mm Spilerfald fremspring mm Salingshorn: Længde mellem inderside topvant mm mm Højde over MI mm mm Under vant højde: Bagstag højde: Løbende undervant højde: Ikke højere end salingshorn Ikke højere end forstag Ikke højere end mellemvant F.3.8 VÆGT Rundholt vægt pr. lb. meter... minimum Top vægt, vægten af masten, *... minimum Salingshorn inkl. nok og splitbolt, pr. stk.... minimum 2,3 kg 14,5 kg 0,6 kg * Vejning foretages med komplet tilrigget mast og stående rigning løftet fra jorden og strammet op til bunden af rundholten. Den løbende rigning hales i top og strammes op til bunden af rundholten. F.4 Bom F.4.1 CERTIFIKATION (a) Rundholten og dens beslag skal være i overensstemmelse med klassereglerne og tegning nr. 5 og målediagram gældende på tidspunktet for den grundlæggende måling af rundholten. (b) DS kan godkende en eller flere personer hos en producent til at måle og certificere rundholter fremstillet hos denne producent. En speciel licens skal tildeles til det formål. 23 / 44

24 (c) Den officielle måler skal certificere rundholten og skal underskrive måleskemaet og datere det med datoen for den grundlæggende måling. F.4.2 F.4.3 F.4.4 F.4.5 F.4.6 F.4.7 IDENTIFIKATION Rundholten skal ikke identificeres med nummer. PRODUCENT Producent er valg. MATERIALER Rundholten skal være af en aluminiumslegering med et aluminiumsindhold på mindst 90%. Det kan være anodiseret. BYGGESPECIFIKATION I rundholten skal være integreret en fast hulkel, se tegning nr. 5 og målediagram. Rundholten må kun afbrydes for montering af beslag og indføring af sejl. Begrænsningsmærker skal være påmalede i en kontrastfarve. Alternativt kan bruges tape, men der skal i så fald på målesiden være kørnet eller ridset tydelige mærker i rundholten. BESLAG a) Obligatorisk (i) Udhal. (ii) Minimum 2 x rebeliner. b) Valg (i) Øvrigt bomudstyr er. DIMENSIONER minimum maksimum Bom rundholt længde af bomrør uden beslag... Bom rundholt tværsnit, mellem svanehals og ydre punkt: Lodret mm 115 mm Tværskibs mm 85 mm Bom rundholt nedbøjning, lodret ubelastet mm Begrænsningsmærke bredde mm Ydre punkt afstand = begrænsningsmærke MIII (E) mm F.4.8 VÆGTE Bom, vægt pr. lb. meter... minimum 1,9 kg F.5 Spilerbom F.5.1 CERTIFIKATION (a) Rundholten og dens beslag skal være i overensstemmelse med klassereglerne og tegning nr. 5 og målediagram gældende på tidspunktet for den grundlæggende måling af rundholten. (b) DS kan godkende en eller flere personer hos en producent til at måle og certificere rundholter fremstillet hos denne producent. En speciel licens skal tildeles til det formål. 24 / 44

25 (c) Den officielle måler skal certificere rundholten og skal underskrive måleskemaet og datere det med datoen for den grundlæggende måling. F.5.2 F.5.3 F.5.4 F.5.5 F.5.6 F.5.7 IDENTIFIKATION Rundholten skal ikke være nummereret på certifikatet. PRODUCENT Producent er valg. MATERIALER Rundholten skal være af en aluminiumslegering med et aluminiumsindhold på mindst 90%. Det kan være anodiseret. BYGGESPECIFIKATION Rundholt-profil og konstruktion er valg. BESLAG Beslag er valg. Spilerbommens fastgørelse til maste-rundholten skal ske ved max. 2 øjer af rustt stål fastgjort permanent på forkant og i centerlinien af masten. DIMENSIONER Spilerbom, rundholtens tværsnit er. Spilerbom, længde (SPL)... maksimum mm F.5.8 F.5.9 VÆGTE Spilerbom, rundholtens vægt inklusiv beslag... minimum PLACERING Spilerbommens placering er når den ikke bruges. 2,3 kg F.6 Stående rigning F.6.1 CERTIFIKATION a) Den stående rigning skal være i overensstemmelse med de gældende klasseregler og tegning nr. 5 og målediagram. b) Certificering er ikke nødvendig. F.6.2 F.6.3 F.6.4 PRODUCENT Producent er valg. MATERIALER Den stående rigning skal være af rust stål. Dyform eller lign. wire er ikke tilladt. BYGGESPECIFIKATION Obligatorisk: (i) Et forstag, Ø 5 mm ikke strømlinet wire. (ii) 2 x topvant, Ø 5 mm ikke strømlinet wire. (iii) 2 x undervant, Ø 5 mm ikke strømlinet wire. (iv) 2 x mellemvant, Ø 4 mm ikke strømlinet wire. 25 / 44

26 F.6.5 F.6.6 F.6.7 (v) (vi) (vii) BESLAG 2 x løbende undervant, Ø 4 mm ikke strømlinet wire. Et hækstag, Ø 3 mm ikke strømlinet wire. 2 x bagstag, Ø 4 mm ikke strømlinet wire. (a) Obligatorisk: (i) Forstag rignings led og terminaler. (ii) Rignings vantskrue og terminaler. (iii) Hækstag, fastgjort til top punkt. (iv) Forstags-, top-, mellem- og under vanter fastgjort til maste-rundholten. (b) Valg: (i) Typen af vantskruer og terminaler. (ii) Anordning til justering af agter- og bagstagets spænding, se dog C.8.5. DIMENSIONER Alle wirer skal være af 1 x 19 rust stål og med den angivne Ø-dimension + 0,5 mm. VÆGTE Den stående rignings vægt er. F.7 Løbende rigning F.7.1 CERTIFIKATION a) Løbende rigning skal være i overensstemmelse med de gældende klasseregler. b) Certificering er ikke nødvendig. F.7.2 F.7.3 F.7.4 PRODUCENT Producent er valg. MATERIALER Materialer er valg. BYGGESPECIFIKATION Opbygningen af den løbende rigning er inden for de begrænsninger, der er anført i RRS. Al betjening af sejl og sejltrim skal forgå over dæk. Almindeligvis må de under obligatorisk omtalte fald og skøder opfattes som et nødvendigt minimum. (a) Obligatorisk: (i) Storsejlsfald. (ii) Storsejlsskøde. (iii) Kicking strap. (iv) Forsejlsfald. (v) Forsejlsskøde(r). (vi) Spilerfald. (vii) Spilerskøde og gaj. (viii) Spilerstage op- og nedhal. (b) Valg: (i) Storsejl, Cunningham line. 26 / 44

27 F.7.5 (ii) Storsejlsudhaler. (iii) Forsejl, Cunningham line. (iv) Forsejl, tværhals placering og udformning er (v) Enkel-line forsejl Barberhal, kun beregnet til at ændre skødningsvinklen i en retning. (vi) Enkel-line spiler Barberhal, kun beregnet til at ændre skødningsvinklen i en retning. (vii) Bomdirk. BESLAG (a) Obligatorisk: (i) 3 spil (1 på garage og 1 på hver cockpitkarm). Størrelse og udveksling er. Self-tailingspil er tilladt. (ii) Genuafald skal føres under forstag. (iii) Antal af blokke og vogne på forsejls skødeskinne er, men justering skal fastlåses i huller boret i skinnen. (iv) Spilerfaldets højde over springlinie maksimalt mm (ISP-mål), omsat til højde fra mastemærke MI: Maksimalt mm. (v) Spilergalge tilladt, dog må faldblokkens fastgøringspunkt max. være 110 mm foran rundholtens forkant. (b) Valg: (i) Klamper og klemmer til sikring af diverse fald og skøder. (ii) En blok eller øje i hver forsejl Barberhal til forsejlsskøde. (iii) En blok eller øje i hver spiler Barberhal til spiler skøde eller gaj. F.7.6 F.7.7 DIMENSIONER Dimensioner på fald og skøder er. VÆGTE Vægten af fald og skøder er. AFSNIT G Sejl G.1 Dele G.1.1 I klassen må benyttes: a) Storsejl. b) Genua. c) Fok. d) Stormfok. e) Spiler. G.2 Generelt G.2.1 MÅLING Målingen skal gennemføres i overensstemmelse med ERS og RRS, undtaget hvor andet er beskrevet. 27 / 44

28 G.2.2 VEDLIGEHOLDELSE Rutinemæssig vedligeholdelse er tilladt, men et ændret eller repareret sejl skal genmåles og gencertificeres med en ny dato for grundlæggende måling. G.3 Certificering G.3.1 Sejlene skal være i overensstemmelse med klassereglerne på tidspunktet for den grundlæggende måling. Fra den 1. marts 2004 skal alle sejl være i overensstemmelse med de aktuelle klasseregler. G.3.2 G.3.3 DS kan godkende en eller flere personer på et sejlloft til at måle og certificere sejl fremstillet på det pågældende sejlloft. En speciel licens skal tildeles til det formål. Den officielle måler skal certificere storsejl og forsejl nær halsbarmen og spilere nær faldbarmen med dato og underskrift for den grundlæggende måling. Certificerede sejl skal ved godkendelsen endvidere forsynes med certifikat mærke (DS sejlknap) samme sted. Ved sejl målt inden udgangen af 1989 er det tilstrækkeligt med det tidligere DS godkendte SC-stempel. Kun målte sejl må anvendes til kapsejlads. G.4 Sejlmager G4.1 Sejlmagere er valg. G.5 Storsejl G.5.1 IDENTIFICERING a) Klassemærket skal være rødt og udføres i overensstemmelse med designet og dimensionerne vist på tegning nr. 6.2 eller målediagram. Mærkerne, et på hver side af sejlet, skal anbringes således, at de er over nationsbogstaver. b) Nationsbogstaver DEN og sejlnummer skal rette sig efter RRS regel 77, se C.9.2(a). G.5.2 G.5.3 BYGGESPECIFIKATION (a) Konstruktionen skal være blødt sejl og enkelt dug sejl. Der er ingen begrænsninger på banebredde, -retning eller -vægt, dog altid mindst minimumvægt. (b) Sejldugen skal overalt bestå af vævet dug. Dugens fibre skal være af polyester. (c) Sejlet skal have: Slæder i forliget med mindst 1 stk. pr mm forlig, hele underligets tov ført i bommens hulkehl, 4 sejlpindslommer i agterliget (hvoraf øverste må være gennemgående), klassemærke, minimum 2 rækker reb og certifikat mærke (DS sejlknap med dato og underskrift). (d) Agterliget må ikke strække sig ud over en ret linie fra agter faldbarmspunkt til skæringspunktet af agterliget og øverste kant af øverste sejlpindslomme og fra skødebarmspunktet og nederste kant af nederste sejlpindslomme. (e) Følgende er tilladt: Sysømme, lim, tape, ligtov, barmøjer, flynderplade med beslag til fastgørelse, minireb, Cunningham øje eller blok, sejlpindslommeforstærkninger, sejlpindslomme-elastik, sejlpindslomme lukker, agterligsline med klemme, vinduer, forstærkningsbånd mellem forlig og agterlig, tiklers, trim- og/eller faconstriber og sejlmagermærke. DIMENSIONER Forligslængde (P = mm) se F Underligslængde (E = mm) se F minimum maksimum 28 / 44

29 Agterligslængde mm Halvbredde (MGM) mm Trekvartbredde (MGU) mm Øvre bredde, 500 mm fra faldbarmspunktet mm Faldbarmsbredde (HB) mm Dug, vægt af sejlets hoveddel ved vævet dug g/m 2 Dug, tykkelse ved foldning af sejlets hoveddel (vejledende)... 0,470 mm Primær forstærkning mm Sekundær forstærkning: fra barmmålepunkter mm ved sømforstærkninger... ved slidforstærkninger... ved sejlpindslommeforstærkninger... Ø 400 mm Ligbåndsbredde... Sømbredde... Forstærkningsbånd mellem forlig og agterlig: antal... 4 stk. bredde mm dugvægt g/m 2 Vinduesareal, total... 1,00 m 2 Vindue, materialevægt g/m 2 Vinduesafstand til lig mm Sejlpindslomme længde: øverste lomme indvendig... øvrige lommer (3 stk.) indvendig mm Sejlpindslomme bredde, alle lommer indvendig mm Faldbarmspunkt til skæring på agterliget af centerlinien øverste sejlpindslomme mm Skødebarmspunkt til skæring på agterliget af centerlinien nederste sejlpindslomme mm Afstand til 2. reb målt vinkelret på bommen mm G.6 Forsejl G.6.1 GENUA G BYGGESPECIFIKATION (a) Konstruktionen skal være blødt sejl og enkelt dug sejl. Der er ingen begrænsninger på banebredde, -retning eller -vægt, dog altid mindst minimumvægt. Agterlig skal være ret eller konkav. (b) Sejldugen skal overalt bestå af vævet og/eller lamineret dug af fibertråde og polyesterfilm (Mylar). Dugens fibre skal være af polyester, dog er Pentextråde tilladt. Sejldug, der indeholder High Modulus Fiber så som Kevlar (Aramid), Spectra, Vectran eller kulbaseret materiale er ikke tilladt. (c) Sejlet må konstrueres på maksimum lig-længder og i øvrigt efter RRS (d) Sejlet skal have: Løjerter i forliget med mindst 1 stk. pr mm forlig. Certifikat mærke (DS sejlknap med dato og underskrift). 29 / 44

30 (e) Følgende er tilladt: Forlig af wire, kevler, spectra eller lignende tovværk, et reb, Cunningham øje eller blok sysømme, lim, tape, barmøjer, agterligsline med klemme, vinduer, tiklers, trim- og/eller faconstriber og sejlmagermærke. G DIMENSIONER, Genua minimum maksimum Forligslængde (Tmax) mm Forligsperpendikulær (LP) mm Agterligslængde mm Underligslængde mm Underligsmedian mm Faldbarmsbredde mm Underligsuregelmæssighed mm Dug, vægt af sejlets hoveddel ved vævet dug g/m 2 Dug, tykkelse ved foldning af sejlets hoveddel (vejledende)... 0,390 mm Dug, vægt af sejlets hoveddel ved lamineret dug (Mylar) g/m 2 Primær forstærkning mm Sekundær forstærkning: fra barmmålepunkter mm ved sømforstærkninger... ved slidforstærkninger... Ligbåndsbredde... Sømbredde... Vinduesareal, total... 1,00 m 2 Vindue, materialevægt g/m 2 Vinduesafstand til lig mm G.6.2 FOK og STORMFOK G BYGGESPECIFIKATION (a) (b) (c) (d) (e) (f) Konstruktionen skal være blødt sejl og enkelt dug sejl. Der er ingen begrænsninger på banebredde, -retning eller -vægt, dog altid mindst minimumvægt. Agterlig skal være ret eller konkav i stormfok. Sejldugen skal overalt bestå af vævet dug. Dugens fibre skal være af polyester. Sejldug, der indeholder Mylar, High Modulus Fiber så som Kevlar (Aramid), Spectra, Vectran eller kulbaseret materiale er ikke tilladt. Alle forsejl må konstrueres på maksimum lig-længder, dog må Fok maksimum være mm i underlig og Stormfok maksimum 7,0 m 2 (beregnet som ½ * aktuel forligsperpendikulær * aktuel forligslængde). Sejlet skal have: Løjerter i forliget med mindst 1 stk. pr mm forlig. Certifikat mærke (DS sejlknap med dato og underskrift). Følgende er tilladt: Forlig af wire, kevler, spectra eller lignende tovværk, sysømme, lim, tape, barmøjer, agterligsline med klemme, tiklers, trim- og/eller faconstriber, sejlmagermærke. Følgende er kun tilladt i Fok: Et reb, vinduer, op til tre sejlpindslommer i agterliget, sejlpindslommeforstærkninger, sejlpindslomme-elastik og sejlpindslomme lukker. G DIMENSIONER, Fok minimum maksimum 30 / 44

31 Forligslængde (Tmax) mm Forligsperpendikulær mm Agterligslængde mm Underligslængde mm Faldbarmsbredde mm Kvartbredde mm Halvbredde mm Trekvartbredde mm Underligsuregelmæssighed mm Dug, vægt af sejlets hoveddel ved vævet dug g/m 2 Dug, tykkelse ved foldning af sejlets hoveddel (vejledende)... 0,470 mm Primær forstærkning mm Sekundær forstærkning: fra barmmålepunkter mm ved sømforstærkninger... ved slidforstærkninger... ved sejlpindslommeforstærkninger... Ø 400 mm Ligbåndsbredde... Sømbredde... Vinduesareal total... 1,00 m 2 Vindue materialevægt g/m 2 Vinduesafstand til lig mm Sejlpindslomme længde: øverste lomme indvendig... øvrige lommer (maks. 2 stk.) indvendig mm Sejlpindslomme bredde, alle lommer indvendig mm Faldbarmspunkt til skæring på agterliget af centerlinien øverste sejlpindslomme mm Skødebarmspunkt til skæring på agterliget af centerlinien nederste sejlpindslomme mm G DIMENSIONER, Stormfok minimum maksimum Forligslængde (Tmax) mm Forligsperpendikulær mm Agterligslængde... Underligslængde... Faldbarmsbredde mm Dug, vægt af sejlets hoveddel ved vævet dug g/m 2 Dug, tykkelse ved foldning af sejlets hoveddel (vejledende)... 0,500 mm Primær forstærkning mm Sekundær forstærkning: fra barmmålepunkter mm ved sømforstærkninger... ved slidforstærkninger... Ligbåndsbredde... Sømbredde / 44

32 G.7 Spiler G.7.1 IDENTIFICERING Nationsbogstaver DEN og sejlnummer skal rette sig efter RRS regel 77, se C.9.4(a). G.7.2 BYGGESPECIFIKATION (a) (b) (c) (d) Konstruktionen skal være blødt sejl og enkelt dug sejl. Der er ingen begrænsninger på banebredde, -retning eller -vægt, dog altid mindst minimumvægt. Sejldugen skal overalt bestå af vævet dug. Dugens fibre skal være af nylon eller polyester. Sejlet skal have: Certifikat mærke (DS sejlknap med dato og underskrift). Følgende er tilladt: Sysømme, lim, tape, barmøjer, tiklers, trim- og/eller faconstriber og sejlmagermærke. G.7.3 DIMENSIONER minimum maksimum mm mm mm Sideligslængde (SL)... Underligslængde (SF)... Underligsmedian... Halvbredde målt mellem halvligpunkter mm fra faldbarmspunktet (SMW/SMG)... Forskel mellem diagonaler... Dug, vægt af sejlets hoveddel ved vævet dug g/m 2 Dug, tykkelse ved foldning af sejlets hoveddel (vejledende)... 0,120 mm Primær forstærkning... Sekundær forstærkning fra barmmålepunkter... Ligbåndsbredde... Sømbredde mm 50 mm 430 mm mm 32 / 44

33 DEL III Tillæg AFSNIT H - Tegninger H.1 Officielle tegninger Nr. Titel Mål Dato 8.1A Linietegning, skrog-skal 1:10 Udateret * 8.1B Linietegning, dæk 1:10 Udateret 8.2 Profil, dæklayout og aptering 1: Køltegning 1:10 April Rorstamme 1:5 April Rorblad 1:5 April Rigtegning 1:40 Oktober Sejlplan 1:40 April Sejl 1:50 Juli Laminatspecifikation, skrog-skal 1:40 Maj Laminatspecifikation, dæk 1:40 Maj 2001 * IMS offset fil, dateret 26. april 1987, findes hos DS H.2 Vedhæftede tegninger Køl Rorblad Rigtegning Sejlplan Storsejl Klassemærke Mesterskabsstjerne Genua Fok og Stormfok Forsejlsmåling Spiler H.3 Udgåede tegninger Nr. Titel Mål Dato Udgået 8.3 Køl 1:10 Udateret CR Ror 1:5 Udateret CR Rig 1:25 Udateret CR Sejlplan 1: CR Køltegning x:x CR 1996 Marts Rortegning x:x CR 1996 Marts Rigtegning x:x CR 1996 Marts Sejltegning x:x CR 1996 Marts / 44

34 Dansk X-79 Klub KØL 34 / 44 Regel E.3

35 Dansk X-79 Klub RORBLAD 35 / 44 Regel E.4

36 Dansk X-79 Klub RIG Regel F 36 / 44

37 SEJLPLAN Regel G 37 / 44

38 Dansk X-79 Klub STORSEJL 38 / 44 Regel G.5

39 KLASSEMÆRKE Regel G.5.1 KLASSEMÆRKER RØDE De skal anbringes med et på hver side af sejlet og begge over nationsbogstaver. 39 / 44

40 MESTERSKABSSTJERNE Regel C.9.2 Stjerne fremstilles inden for en cirkel med radius 150 mm STJERNEMÆRKER et på hver side af sejlet, skal anbringes således, at de falder sammen. Danmarksmester, GUL Stjernemester, GRØN 40 / 44

41 Dansk X-79 Klub GENUA 41 / 44 Regel G.6.1

42 Dansk X-79 Klub FOK og STORMFOK 42 / 44 Regel G.6.2

43 FORSEJLSMÅLING 43 / 44

44 SPILER Regel G.7 44 / 44

45 DANSK X-79 KLUB Gældende fra 1. marts 2009 ERIK SALLING DECEMBER 2001